Busmagasinet 05 2017 by Dansk PersonTransport

Bus t e n i s a mag Nr. 05 september 2017

Det overflødige skæres fra i Lokalbus

LEDELSESUDVIKLING

– en tidsrøver eller en vej til nyt overskud og succes?

Bremsekontrol:

Forklaringer savnes

FOKUS

BREMSE L KONTRO Medlemsblad for Danske Busvognmænd

xxxx

TCO ved første øjekast: Find ud af mere omkring omkostningsfaktorerne ved drift af en bus eller coach http://overall-economy.bus.mercedes-benz.com

Anderledes for alle andre. Perfekt for dig. Det ideelle valg til alle former for business: Den nye Tourismo. Oplev de uendelige mange muligheder den nye Tourismo byder på og som aldrig er set før. 4 modeller, 2 motorer med 5 præstationsniveauer og adskillige komfort funktioner. Uovertruffen i sin alsidighed, ekstrem økonomisk og med den mest avancerede sikkerheds-teknologi. Den nye Tourismo er den perfekte bus – for både operatører, chauffører og passagerer. For mere information, besøg www.mercedes-benz.com/buses

2 Danske Busvognmænd

EvoBus %BONBSL " 4 $FOUFSWFK ,¸HF

Indhold

Leder v/ Steen Bundgaard Adm. direktør

I orkanens øje Tirsdag den 25. juli havnede busbranchen i en shitstorm, vi aldrig har oplevet før. Da det skete midt i agurketiden, var branchen i 10 dage hovedhistorien i både TV-Avisen og specielt i TV2´s nyheder. I Hjørring havde politiet lavet en målrettet kontrol af de busser, der kørte shuttlebus ved en fodboldturnering. Politiet testede 69 busser. 9 fik klippet nummerpladen og 30 fik en synsindkaldelse. Sådan har branchen aldrig performet før. Den gennemgående fejl var skævbremsning. Et forhold som pressen desværre fik drejet hen til, at busserne ikke kunne bremse. Branchen blev i medierne udstillet, og først da nyheden om prins Henriks ønsker om begravelse slap ud, lagde stormen sig. Det vigtigste ved hele forløbet er, at vi som branche tager ved lære. Jo, det kan godt være, at medierne tegnede et værre billede af branchen end nødvendigt. Men statistikken lyver ikke. Det kan også være, at en enkelt betjent har haft en dårlig dag og har skrevet for en bagatel. (Og i enkelte tilfælde også for noget han ikke skulle skrive for). Men tingene skal være i orden. Det kan også godt være, at trafikselskaberne i nogle tilfælde køber meget billigt ind, men busserne skal stadig være lovlige. Danske Busvognmænd deltog i politiets kontrol i Vildbjerg og så, hvordan kontrollen forløb. Vi har haft møder med Rigspolitiet og med Færdselsstyrelsen. Bl.a. for at sikre, at de to myndigheder kom i endnu tættere dialog med hinanden. Vi er også af Trafikselskaberne i Danmark blevet bedt om en redegørelse. Over for medlemmer har vi lavet to helt konkrete tiltag: Vi har udvidet vores samarbejdstale med Applus, så medlemmer kan få udført en gratis bremsetest. Desuden får vi med hjælp fra ITD udarbejdet en lille vejledning til alle medlemmer med råd om dagligt tilsyn med bussens bremser – læs mere om tiltagene på s. 7. Selv om tingene blev blæst voldsomt op, skal vi sætte alle kræfter ind på at undgå en gentagelse. Det giver så ufattelig meget dårlig presseomtale, som falder tilbage på hele branchen. Så sørg nu for at tage imod den hjælp, vi stiller til rådighed, så vi fremover kan undgå at hænge i bremsen.

FOKUS

BREMSE L O R T KON

i dette nummer... Fokus

Foreningen

04 06 08

32 Lederuddannelse 32 Kompetente medarbejdere gør os konkurrencedygtige 34 Ledelsesudvikling – en tidsrøver eller en vej til nyt overskud og succes?

Bremsekontrol: Et samlet overblik Forklaringer savnes Hvornår skal en bus på pension?

Specialkørslen 12 Ny taxilov bør fokuserer på kunder og faglighed Kollektiv trafik 16 20 26 30

Emissioner – kan en gammel bus blive som ny? Nye teknologier i bustrafikken – hvordan får vi dem ind? Det overflødige skæres fra i Lokalbus Et frø for sundheden

Turistbussen 38 Tag på ”ein smuttur” til dansk historie i Nordtyskland 41 Kom hurtigt videre, når uheldet er ude 42 Egon’s – samspillet driver forretningen Køretøj og teknik 44 Fra 4 til 5 efter 15 år – Setra S 431 DT bliver til S 531 DT 48 Nostalgihjørnet

Danske Busvognmænd 03

Fokus

FOKUS

BREMSEKONTROL

Bremsekontrol:

Et samlet overblik Politiet udførte samlet set kontrol på 138 busser ved vejsidekontroller med bremseprøvestand i forbindelse med fire store begivenheder i juli/august 2017. Der blev ifølge politiets oplysninger konstateret fejl på 63 af disse busser. De 63 busser udgør dog kun en mindre del af det samlede antal busser, som blev brugt ved de fire store begivenheder (Dana Cup, Vildbjerg Cup, Sønderborg Korpslejr og Smukfest). Af: Michael Branner Foto: Rigspolitiet, Colourbox

ungvognskontrollerne i juli/august 2017 ved Hjørring, Sønderborg, Vildbjerg og Skanderborg medførte i alt 138 kontrollerede busser. 32 af disse (23 %) blev sendt til omsyn pga. bremserne, mens 21 busser (15 %) blev sendt til syn af andre årsager. 10 busser (7 %) fik inddraget nummerpladerne (9 pga. bremser, 1 pga. styretøj). Alle inddragede nummerplader på nær én tilhørte det samme busselskab og drejede sig om den samme kontrol.

04 Danske Busvognmænd

Det var i høj grad skævbremsning, der var i fokus, og busserne blev derfor testet på politiets medbragte bremseprøvestand. Mængden af konstaterede bremsefejl ved de tre kontroller var faktisk ikke større, end hvad man kunne forvente i forhold til de kontroller, som er foretaget i de foregående år. Af tabel 1 fremgår politiets egne tal for konstaterede bremsefejl ved vejsidekontroller med transportabel bremseprøvestand.

Fra 2014-2017 har andelen af konstaterede bremsefejl ligget stabilt mellem 18 % og 24 %. Ved de fire kontroller i juli/august lå andelen af konstaterede fejl på 30 %. Det skal dog bemærkes, at kontrollen ved Hjørring lå på 43 %, mens de tre kontroller ved Vildbjerg, Sønderborg og Skanderborg med hensyn til bremsefejl faktisk lå under gennemsnittet fra de seneste år på hhv. 19 %, 17 % og 13 %.

Fokus

Ser man bort fra de ni inddragede nummerplader fra det ene selskab fik kun én enkelt af de 129 resterende kontrollerede busser inddraget pladerne – det svarer til 0,7 %. Ved spejderlejren i Sønderborg var der 380 busser i drift. Heraf indgik 23 særligt udvalgte i politiets kontrol. Blandt de fejlbehæftede busser i Sønderborg indgik den ene inddragede nummerplade, mens ti busser blev pålagt et omsyn (3 pga. bremser og 7 pga. styretøj). Det svarer til, at 0,2 % af det samlede antal busser ved spejderlejren i Sønderborg fik inddraget nummerpladen, mens 2,6 % blev sendt til omsyn – heraf 0,7 % pga. bremsefejl. Det er ene og alene politiet, der bestemmer hvilke busser, som bliver indkaldt til vejsidekontrol. De kontrollerede busser er således IKKE tilfældigt udvalgt, og man kan derfor ikke sige, at fejlprocenten blandt de kontrollerede busser siger noget om tilstanden blandt de busser, der ikke blev kontrolleret.

Tabel 1: Statistik for politiets vejsidekontroller Kontrollerede køretøjer med bremsefejl 2014-2017 Kontrol

Bremsefejl

Andel m. bremsefejl

2014

155

24 %

2015

18 %

2016

130

22 %

2017

128

23 %

Total

506

112

22 %

Kilde: Rigspolitiet

Kontrollerede køretøjer uge 30-32 2017* Kontrol

Bremsefejl

Andel m. bremsefejl

Andre fejl

Hjørring

43 %

Sønderborg

17 %

Vildbjerg

19 %

Skanderborg

13 %

138

30 %

Total

*Disse tal indgår ikke i kontrollerne ovenfor. Kilde: Rigspolitiet

Ordbog ved vejsidekontrol Omsyn Chaufføren/vognmanden får et påbud om at køre bussen til et nyt periodisk syn (omsyn), før den godkendes til videre kørsel med passagerer. Når bussen bliver sendt til omsyn, tæller og udføres dette som et almindeligt periodisk syn. Ved omsyn forstås en teknisk kontrol af, om de ved syn konstaterede fejl ved et køretøj er udbedret. Påbud om omsyn fra politiet kan f.eks. ske som følge af manglende markering af nødudgang og andre mindre alvorlige fejl. Inddragelse Bussen får inddraget nummerpladen og skal bugseres væk. Vognmanden kan efter evt. udbedring og nyt syn få registreret køretøjet igen. Ifølge færdselsloven § 77 kan nummerpladen på et køretøj inddrages, hvis det er ”til fare for færdselssikkerheden”. Ifølge synsvejledningen skal ”driftsbremse kunne afbremse og standse køretøjet på en sikker, hurtig og virksom måde ved enhver hastighed og under alle belastningsforhold. Ved afprøvning af bremser på vej må køretøjet ikke afvige fra sin kurs." (5.01.002) Vejsidekontrol Ifølge færdselsloven § 77 kan politiet standse et køretøj og lade det undersøge for fejl og mangler samt kontrollere, at føreren opfylder betingelserne for lovligt at kunne føre køretøjet. Opfylder køretøjet ikke bestemmelserne i loven eller de bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af loven, kan det indkaldes til senere kontrol. Såfremt køretøjet er til fare for færdselssikkerheden, kan dets nummerplader inddrages. Reglerne for syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer er fastlagt i direktiv 2014/47. Heraf fremgår det, at uvarslede syn ved vejsiden skal sørge for at køretøjerne holdes i en sikker og miljømæssigt acceptabel tilstand, og at syn ved vejsiden kun bør være et supplement til periodisk kontrol. Bremseprøvestand En bremseprøvestand anvendes til bl.a. at måle om driftsbremsernes virkning er fordelt symmetrisk i forhold til køretøjets længdeakse (Synsvejledningen 5.01.002). Forskellen i bremsevirkning på højre og venstre hjul må ved enhver pedalkraft ikke overstige 20 % for styrende hjul og 30 % for andre hjul.

Danske Busvognmænd 05

Fokus

Danske Busvognmænd giver fire bud på, hvorfor politiets vejsidekontroller gav så utilfredsstillende et resultat. Forklaringen skal sikkert findes mere end ét sted. Flere initiativer er iværksat for at finde svar.

Bremseteknologien er følsom – og reglerne skrappe

Synshallerne og politiet følger ikke samme procedure

Politiet kontrollerer hovedsageligt de gamle busser

Egenkontrollen er utilstrækkelig

Forklaringer savnes

FOKUS

BREMSEKONTROL

Mange vognmænd stod frustrerede og uforstående tilbage efter, at politiet ved fire vejsidekontroller konstaterede bremsefejl og andre fejl på en række busser. Busserne var nemlig alle blevet synet – nogle endda kort tid før, at politiets kontrol konstaterede fejlene. Hvad er grunden til, at politiet fandt så mange fejlbehæftede busser ved deres fire vejsidekontroller? Danske Busvognmænd kommer med fire mulige forklaringer her. Af: Michael Branner Foto: Adobe Stock

Synshallerne og politiet følger ikke samme procedurer Synsreglerne er funderet i Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr. Hertil følger Trafikstyrelsens Vejledning om syn og køretøjer med noter og kommentarer, som synshallerne anvender ved deres syn. Orienterer politiet og synshallerne sig efter de samme regler? Og tolker de dem ens? Netop toleranceværdierne for skævbremsning har været et omdiskuteret emne, og flere vognmænd har da også undret sig over divergerende resultater på dette område ved kontroller/syn, der lå tidsmæssigt tæt. Dertil kommer, at præmisserne for vejsidekontrol og synshaller ikke er de samme.

06 Danske Busvognmænd

Ved en vejsidekontrol kan politiet bestemme, hvilket udstyr på busserne de vil fokusere på med deres mobile bremseprøvestand. Et syn i synshallen indebærer altid en gennemgang af alle de foreskrevne procedurer. Politiet kontrollerer hovedsageligt de gamle busser Ved en vejsidekontrol går politiet typisk efter de ældre busser eller busser, som man har mistanke om er fejlbehæftede – således var 48 % af de fejlbehæftede busser ved politiets kontroller mere end 16 år gamle (se s. 11). Det er der ikke noget mærkeligt i, for ældre busser har – alt andet lige – større risiko for fejl end nye busser. Men politiets udvælgelsesmetode betyder naturligvis, at resultater-

ne fra vejsidekontrollerne på ingen måde kan generaliseres til den samlede busbestand, der f.eks. for rutebussernes vedkommende hovedsaligt udgøres af busser under 8 år. Hvor gamle busser må være er et politisk spørgsmål, som i høj grad handler om, hvad man er villig til at betale for transporten. Det er dog indlysende, at ældre såvel som nye busser skal overholde gældende lovgivning. Egenkontrollen er utilstrækkelig Der kan opstå fejl på en bus når som helst – også kort efter et syn uden anmærkninger. Professionelle vognmænd og chauffører bør naturligvis have procedurer for egenkontrol, der kan fange fejl ved bremser og bussens øvrige udstyr, når de opstår.

Fokus

Særligt bremser kontrolleres og vedligeholdes ved at bruge dem. Men samtidig opfordres chauffører til at køre miljørigtigt og passagervenligt, hvilket paradoksalt kan betyde, at bremserne muligvis kan blive brugt og kontrolleret mindre end ønsket. Dertil kommer, at egenkontrol ikke kan dække alle de fejl ved bremser, som kan opstå. Alvorlig skævbremsning, utætte systemer o.l. kan konstateres af den opmærksomme chauffør, vognmand eller mekaniker. Men om en foraksel bremser 18 % eller 22 % skævt, kan man ikke forvente bliver opfanget af virksomhedernes egenkontrol. Bremseteknologien er følsom – og reglerne skrappe Ifølge synsvejledningen må ”forskellen i bremsevirkning på højre og venstre hjul ved enhver pedalkraft ikke overstige 20 % for styrende hjul” og ”30 % for andre hjul.” Spørgsmålet er om bus- og lastbilproducenterne har formået at udvikle en teknologi, der kan leve op til lovgivningen. Bremseteknologien er nemlig følsom. Såfremt bremserne ikke bliver brugt et stykke tid, vil de blive ’kolde’, hvilket kan resultere i en vis grad af skævbremsning, indtil bremserne er ’bremset varme’. Omvendt kan man naturligvis også spørge, om det er reglerne, der ikke passer til teknologien?

Det gør Danske Busvognmænd I lyset af politiets kontroller har Danske Busvognmænd: • udformet retningslinjer til vores medlemsvirksomheder med gode råd til medlemmer og chauffører om daglig inspektion og vedligehold af bussernes bremser. Retningslinjerne kan findes på db-dk.dk under ’Viden om – Sikkerhed’. • i samarbejde med Applus, der står for ca. 60 % af synene af busser, lavet en aftale, hvor medlemmer, der er kunder hos Applus, inden 31. juli 2018 kan få udført en gratis bremsetest. Desuden har Danske Busvognmænd købt 70 bremsetest, som vi stiller til rådighed for alle medlemmer hos Applus. Ved bremsetesten udstedes et bremsecertifikat af Applus. • planlagt to medlemsmøder, et i Jylland (13. september) og et på Sjælland (20. september), med deltagelse af den teknisk ansvarlige i Applus. Invitation er blevet sendt rundt med Medlemsnyt og kan findes på db-dk.dk under ’Selvbetjening – Arrangementer’. • holdt møde med Færdselsstyrelsen, der har meddelt, at lovgivningen vedrørende syn giver styrelsen mulighed for uanmeldt at kontrollere nysynede busser op til 28 dage efter, at de har forladt synshallen. Kontrollen kan finde sted hos vognmanden. Det er naturligvis kun ønskværdigt, at Færdselsstyrelsen får opklaret, om synshallernes kontrol stemmer overens med de kontroller, myndighederne foretager. Det sker ved, at Færdselsstyrelsen målrettet kontrollerer busser, som lige er blevet synet.

Hos OK får du Danmarks stærkeste transportteam Hos OK får du ét team, der altid er lige i nærheden, og som er det samme år efter år. Vi tror på, at evnen til at stille de rigtige spørgsmål er afgørende for at kunne finde den rigtige løsning til dig og dine chauffører.

Få professionel sparring på 89 32 25 40

www.ok.dk

Danske Busvognmænd 07

Fokus

Hvornår skal en bus på pension?

FOKUS

BREMSEKONTROL

I kølvandet på de omfattende kontroller opstod en diskussion om vognmændenes, kommunernes og trafikselskabernes ansvar for at sikre, at materiellet er i orden - herunder om busser, der kører kollektiv trafik, er for gamle. Der findes ikke nogen lovgivning, der dikterer, hvor gammel en bus må være. Danske Busvognmænds anbefaling er 16 år – men det er transportkøbernes ansvar at stille den slags krav i kontrakterne. Af: Michael Branner Foto: Adobe Stock

Regler for bremser er forholdsvis ens … Er der stor forskel på sikkerheden, når man sammenligner bremserne på en ældre bus på 16 år med en bus indregistreret første gang i år? ”Nyere og ældre busser synes stort set ud fra de samme regler, når busserne er fra efter 1977,” fastslår Lars Kiholm, teknisk ansvarlig hos Applus Bilsyn. Synets indehold tilrettes bussernes alder og kilometerstand. Således vil en nyere bus ikke være så tidskrævende synsmæssigt som en gammel bus med mange kilometer på klokken. ”Busserne synes ud fra de regler, der var gældende ved busser-

08 Danske Busvognmænd

nes første registrering. Det betyder, at ældre busser f.eks. ikke skal opfylde nye skærpede regler,” påpeger Lars Kiholm. Præstationskravet til bussernes bremser har været gældende siden indførelsen af den nye færdselslov i 1977 (BEK nr. 154 af 20/04/1977) , mens reglerne for skævbremsningen dog gælder alle køretøjer uanset alder. … men teknologien udvikles hurtigt Den teknologiske udvikling betyder derimod, at sikkerheden i busser øges år for år. Uffe Willemoes-Wissing, salgschef i Evobus, peger

f.eks. på ABA 4 (Active Break Assistant) som en revolution, der medfører, at visse nye busser automatisk vil bremse, såfremt en fodgænger træder ud på vejen – et sådant bremsesystem har ældre busser af gode grunde ikke, da ABA 4 først lige er blevet lanceret. ”Mange nyudviklede sikkerhedssystemer starter som en option ved køb af bussen og bliver så senere integreret som en del af det almindelige udstyr,” forklarer Uffe Willemoes-Wissing. Det er langt fra alt sikkerhedsudstyr til busser, der indgår som et krav i Bekendtgørelse om detailforskrifter

Fokus

NYHED

PErNillE HøjmarK PEtEr aUDE FiNN BENDixEN PEtEr micHaEl

KUN for busselskaber

Frokost Varietéen er et eksklusivt udflugtsmål for gæster fra alle danske busvognmænd.

Denne udflugt kan KUN købes af grupper igennem et busselskab. Vælg selv mandag, tirsdag, onsdag eller torsdag til frokost.

Divaen, skuespilleren og sangerinden Pernille Højmark, magikerne Finn Bendixen og Peter Aude samt klavervirtuosen Peter Michael underholder med sange, der går lige i hjertekulen, magi imod al fornuft og musik der forkæler sjælen. Frokost og varieté som De aldrig glemmer. God fornøjelse.

Vores pris til busselskaber er:

499,- kr. pr. person

inkl. frokost og varieté

(ekskl. drikkevarer)

Dertil kommer busarrangørens pris Min. 50 og max. 140 gæster

lækker æg 3 slags sild og ose hjemmelavet mim med rejer a la menu π , eg med flæskest Varme retter er og tartelett ller lavede frikade hjemmeπ de d hjemmelave charcuteri me nsk landbrie salater og fra π

Kaffe og kage

Stor parkeringsplads Ring meget gerne for flere oplysninger Vi vil glæde os til at høre fra Dem!

Adgang lige til døren

Bjæverskov Kro & Forsamlingshus

Mulighed for særlige aftaler om ankomst og afgang

30 36 20 30

www.frokostvarieteen.dk

Vi er leveringsdygtige i materialer til hvert busselskabs hjemmeside, Facebook, brochurer, flyers, presse etc. Danske Busvognmænd 07

Fokus

for køretøjer. Men udstyret kan naturligvis indarbejdes som et krav i udbuddet af transportkøber. Når først sikkerhedsudstyret implementeres i bussen, skal det naturligvis også overholde de gældende regler. Uffe Willemoes-Wissing peger også på, at bussens alder naturligvis kan have en betydning for materiellets tilstand, men at bussen under alle omstændigheder skal overholde reglerne: ”En 16 år gammel bus bremser ikke ligesom en bus, der lige er kommet på markedet – bremseteknologien har naturligvis udviklet sig. Men en 16 år gammel bus skal selvfølgelig bremse lige så godt, som den gjorde for 16 år siden, da den blev indregistreret første gang efter den gældende lovgivning.” Danske Busvognmænd anbefaler 16 år Hos Danske Busvognmænd mener man også, det er vigtigt at skelne mellem lovgivning og udbudskrav: ”Det er ene og alene vognmandens ansvar, at bussen lever op til lovgivningens krav. Passer vognmanden godt på bussen, kan den køre forsvarligt i mange år, uden der gåes på kompromis med sikkerheden,” fastslår Steen Bundgaard, adm. direktør i Danske Busvognmænd. Det er til gengæld op til kommuner og trafikselskaber, hvilke krav til bussens alder

og sikkerhedsudstyr – ud over det lovpligtige – offentlige trafikindkøbere skal stille i udbuddene. I Danske Busvognmænd har man i en udbudsvejledning til kommuner, regioner og trafikselskaber skrevet, at store busser (M3), der bruges til personbefordring i offentlige udbud, som tommelfingerregel ikke bør være ældre end 16 år. Statistikker over mængden af bremsefejl på busser ved det periodiske syn (figur 1) viser, at størstedelen af busser over 16 år stadig bremser upåklageligt. Når det er sagt, så kan man efter 16 år observere en stigning i andelen af fejl blandt busserne. ”Man går ikke på kompromis med sikkerheden, alene fordi man kører i en ældre bus,” fastslår Steen Bundgaard. ”Busser hører under alle omstændigheder til blandt de allersikreste transportmidler på vejene. Men almindeligt slid og sund fornuft tilsiger naturligvis, at ældre busser alt andet lige har en højere risiko for fejl. Såfremt indkøberne af buskørsel ønsker sikkerhedsudstyr udover det i lovgivningen foreskrevne – eller en vis maksimal alder på busserne – skal de naturligvis skrive det ind som et krav i udbuddet eller kontrakten.” Danske Busvognmænds udbudsvejledning til kommuner, regioner og trafikselskaber findes på db-dk.dk under ’Viden om – Udbud’.

Udbudsvejledning anbefaler16 år I Danske Busvognmænds Branchestandard for kommunal kørsel fremgår det, at store busser (M3), der bruges til personbefordring i offentlige udbud, som tommelfingerregel ikke bør være ældre end 16 år. Standarden, der fungerer som en udbudsvejledning til kommuner, regioner og trafikselskaber, blev offentliggjort i marts 2017 og kan hentes på db-dk.dk under ’Viden om – Udbud’. Læs evt. mere i Busmagasinet 2-2017

16 ÅR

”Det er ene og alene vognmandens ansvar, at bussen lever op til lovgivningens krav. Passer vognmanden godt på bussen, kan den køre forsvarligt i mange år uden, at der gås på kompromis med sikkerheden." Steen Bundgaard

Figur 1 Fejl ved bremser – busser M3 – perioden 1/7 2016 til 30/6 2017

50%

31,9% 20,4% 18% 19%

18,3%

38% 39,8%

35,4%

24,7%

41,1%

39,3% 33% 31,6%

44,4%

40%

31,3%

31,8%

27,9%

23,6%

18,8%

Figur 1 Færdselsstyrelsens oversigt over konstaterede bremsefejl på busser (M3) ved det periodiske syn viser en sammenhæng mellem alder og mængden af fejl. Kilde: Færdselsstyrelsen. N = 7.261 (NB! Omsynede busser i perioden optræder flere gange i statistikken).

10 Danske Busvognmænd

Over 30 år

28 år

27 år

26 år

25 år

24 år

23 år

22 år

21 år

20 år

19 år

18 år

17 år

16 år

15 år

14 år

13 år

12 år

11 år

10 år

9 år

8 år

6 år

7 år

11%

10,2%

5 år

7,4%

4 år

3 år

2 år

1 år

0 år

3,6% 3,7% 0,4% 1,9%

60,4%

59,3%

Fokus

Fakta I medierne (dr.dk 8/8-17) hed det sig, at op mod halvdelen af de busser, som politiet indkaldte til vejsidekontrol i uge 30-32, var behæftede med fejl, herunder bremsefejl. Disse tal er på ingen måder retvisende for bussernes generelle tilstand, da politiet typisk går efter at kontrollere ældre busser. Det ses tydeligt, hvis man sammenligner alderen på de busser, som var behæftet med fejl ved politiets kontrol, med Danmarks Statistiks oversigt over busser indregistreret til rutekørsel (tabel 1). Mens langt størstedelen (74 %) af busser indregistreret til rutekørsel på landsbasis er under otte år gamle, så udgjorde disse kun 3 % af de fejlbehæftede busser ved politiets vejsidekontrol. Mens 23 % af busser indregistreret til rutekørsel på landsbasis er mellem 9 og 16 år gamle, så udgjorde de hele 49 % af de fejlbehæftede busser ved politiets vejsidekontrol – mens blot 3 % af busser indregistreret til rutekørsel er over 16 år gamle, så stod disse for intet mindre en 48 % af de fejlbehæftede busser ved politiets vejsidekontrol i uge 30. Passagerer, der skulle være bekymrede over bussernes alder og stand i den kollektive trafik, kan med andre ord ånde lettede op. Politiets kontroller er – set i lyset af bussernes alder – på ingen måde repræsentativ for den samlede bestand af busser i den kollektive trafik.

Tabel 1: Alder på de fejlbehæftede busser ved politiets kontroller sammenlignet med alder på rutebusser generelt Busser indregistreret til rutekørsel

Fejlbehæftede busser ved politiets vejsidekontrol*

0-8 år

74 %

9-16 år

23 %

49 %

48 %

16+ år

* De fejlbehæftede busser udgør 46% (63 ud af 138) af de kontrollerede busser ved politiets vejsidekontroller. Danske Busvognmænd har desværre ingen oplysninger om det samlede antal kontrollerede bussers aldersfordeling. Ovenstående er baseret på 61 ud af 63 fejlbehæftede busser. Selv hvis de resterende 75 kontrollerede anmærkningsfrie busser var tilfældigt udvalgt til kontrol (eller alle sammen under 8 år gamle), vil alderen på de kontrollerede busser stadig være voldsomt skæv i forhold til det generelle billede. 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 0 år

3 år

6 år

9 år

12 år

15 år

18 år

21 år

24+ år

Busser i den kollektive trafik (DM) Busser med fejl indkaldt til politiets vejsidekontrol. Kilde: Danmarks Statistik, Rigspolitiet

Danske Busvognmænd 11

Specialkørslen

Ny taxilov skal fokusere på kunder og faglighed Danske Busvognmænd har afgivet høringssvar i forbindelse med den kommende taxilov. Ifølge Danske Busvognmænd bør man med lovgivningen skabe rammerne for en mere fleksibel brug af vognmændenes vognpark, mens erhvervets faglighed bør sikres gennem høje krav til kvalifikationerne blandt vognmænd og chauffører. Af: Redaktionen Foto: Colourbox

os Danske Busvognmænd har man hen over sommeren afgivet høringssvar til udkast til ny taxilov, som regeringen (V, LA, K) har formuleret sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Mere fleksibel brug af personbiler Danske Busvognmænd ser gerne, at det bliver muligt for vognmænd at benytte personbil til en række gøremål uden, at dette betragtes som taxikørsel. Det vil være oplagt, hvis vognmænd kan anvende personbiler:

12 Danske Busvognmænd

1. i forbindelse med opsamlingskørsel før længere busrejser, og 2. i forbindelse med erhvervskørsel, når en personbil er tilstrækkelig til at opfylde kundens transportbehov. Danske Busvognmænd foreslår derfor, at erhvervsmæssig personbefordring i personbil kan udføres for virksomheder med cvr.-nummer, uden at dette vil forstås som taxikørsel – præcis som det er tilfældet i lovforslaget med kørsel for offentlige myndigheder. ”Danske Busvognmænd bakker op om, at

taxikørsel solgt til private kunder bør være omfattet af en forbrugersikkerhed sikret gennem et kørselskontor. Kravene om tilknytning til et kørselskontor samt bilernes udstyr og udseende er dog overflødige i forhold til forbrugersikkerheden, når det drejer sig om kørsel for virksomheder. Trafikselskaber har i mange år kunnet købe erhvervsmæssig personbefordring uden om kørselskontorer. Hvorfor skulle denne tankegang ikke gælde i forhold til virksomheder?” spørger Michael Branner, chefkonsulent i Danske Busvognmænd, og påpeger, at virksomheder

Specialkørslen xxxx

TAXILOVEN KORT FORTALT Udkastet viser tydeligt, at man fra politisk hold ønsker en klar opdeling af markedet for taxikørsel. Erhvervsmæssig personbefordring i bil af ”almindelige” private er i lovudkastet således stadig – hovedsageligt – forbeholdt traditionelle taxier tilknyttet et kørselskontor. Dog liberaliseres markedet ved ubegrænset antal tilladelser til erhvervsmæssig personbefordring og kørselskontorer. Tilladelse til erhvervsmæssig persontransport i bil • Der indføres én type tilladelse til alle former erhvervsmæssig persontransport i bil, som kan anvendes til 1. kørsel for en offentlig myndighed (trafikselskaber, kommuner) 2. limousinekørsel (specialbyggede biler og luksusbil over kr. 500.000) 3. taxikørsel, såfremt kørslen sælges via et kørselskontor og bilen udstyres med bl.a. taxameter, sædefølere og kameraovervågning. • Begrænsningen på antallet af tilladelser ophæves – enhver der lever op til kravene i loven (herunder bl.a. egenkapital på mindst kr. 40.000 for den første herefter kr. 20.000 pr. tilladelse) kan få udstedt tilladelse. Kravet om uddannelse for vognmanden bortfalder. • Den geografiske begrænsning for brug af tilladelser ophæves. – ligesom kommuner og trafikselskaber – kan fastsætte en række krav om kørslen i den kørselskontrakt, der indgås med vognmanden. ”Det er vigtigt, at en ny taxilov sætter kundernes og borgernes transportbehov i fokus og muliggør en effektiv udnyttelse af vognmændenes vognpark. Det vil gavne konkurrence, miljø og økonomi, hvis en vognmandsvirksomhed ifølge den nye taxilov vil kunne betjene erhvervskunder med almindelige personbiler med EP-tilladelse.” Vognmandsuddannelse vil sikre fagligheden De mest lempelige krav til udførelsen af erhvervsmæssig persontransport i bil er ifølge lovudkastet – ligesom i dag – kørsel for det offentlige, der i princippet kan udføres uden krav til udstyr og kvalitet. Hertil kommer, at kravet om vognmandsuddannelse for opnåelse af den nye tilladelse bortfalder. Det er ifølge Danske Busvognmænd ikke hensigtsmæssigt, at tilgangen til markedet for offentlig kørsel bliver endnu mere lempelig end i dag, og at de uddannelsesmæssige adgangskrav til kommunal kørsel og flextrafik for hhv. busvognmænd og taxivognmænd er forskellige. ”Denne forskel skaber åbenlyst en urimelig konkurrencefordel for taxivognmændene på markedet for flextrafik og

Tilladelse til kørselskontor • Alle der lever op til kravene (herunder bl.a. egenkapital på mindst kr. 500.000) kan få udstedt tilladelse til kørselskontor • Kørselskontorer må dække hele landet, men der er ingen geografiske eller tidsmæssige begrænsninger/krav til serviceniveauet. • Kørselskontorer kan godt selv have EP-tilladelser. • Kørselskontorer har en række forpligtigelser. De skal bl.a. – løbende og digitalt indsamle og opbevare en række oplysninger om den taxikørsel, der sælges af kørselskontoret – være tilsluttet et uafhængigt, landsdækkende klagenævn • En virksomhed i landdistrikter kan evt. få tilladelse til kørselskontor på lempeligere vilkår. Chaufførkort • Et chaufførkort erstatter førerkortet – kravet om erhvervskørekort bortfalder • For at kunne få chaufførkort skal chaufføren • være mindst 21 år • have haft almindeligt kørekort i 3 år • gennemføre et kvalifikationskursus på 74 lektioner (i dag 45 lektioner for førerkort)

Danske Busvognmænd 13

Specialkørslen

Et Daimler selskab

kommunal kørsel. Desuden har vi tidligere dokumenteret bekymringen blandt vore medlemmer for prisdumping og kvaliteten på markedet for flextrafik. Dansk Taxi Råd peger ligeledes på, at erfaringer fra Holland og Sverige understreger vigtigheden af, at kompetenceniveau og faglighed sikres gennem bl.a. vognmandsuddannelsen,” udtaler Michael Branner. Ifølge Danske Busvognmænd sikres en kvalitetsbevidst, professionel erhvervsmæssig persontransport bedst gennem høje krav til opnåelsen af tilladelsen til erhvervsmæssig persontransport og det lovpligtige chaufførkort. ”Professionelle chauffører befordrer mennesker med handicap, syge borgere, børn til skole og skal på sikker vis kunne tilbringe mange timer om dagen i trafikken. Det er derfor kun rimeligt, at vi kræver et vist fagligt niveau for at opnå tilladelse til erhvervsmæssige personbefordring,” afslutter Michael Branner.

Skal busloven liberaliseres? I kølvandet på arbejdet med taxiloven har Danske Busvognmænd foreslået en mindre ændring af busloven. Heri fremgår det, at ”mindst 6 personer, føreren inklusive, skal deltage i kørselsarrangementet”, når der køres buskørsel – rutekørsel er undtaget dette minimumskrav. Det er ifølge Danske Busvognmænd en uhensigtsmæssig begrænsning, som bør fjernes i forbindelse med liberaliseringen af taxiloven. ”Minibusser er hverken mere omkostningsfulde eller miljøbelastende end store taxier. Det er derfor mærkeligt at fastholde en minimumsgrænse for små busser, når de kører almindelig buskørsel,” påpeger Michael Branner, chefkonsulent i Danske Busvognmænd og tilføjer: ”Alt i alt mener vi, at en ny taxilov skal fokusere på, hvordan man skaber fleksible muligheder for, at vognmændene kan betjene deres kunder bedst muligt. Om det køretøj, der fragter passageren, juridisk defineres som en bus, limousine eller taxi - og om køberen er en privat eller offentlig institution - har i vores øjne ikke den store relevans for de passagerer, der skal befordres.” Danske Busvognmænd mener i samme ombæring, at det er oplagt at se på ens momsregler for busser og taxier, når der befordres under 9 passagerer i køretøjet. Sådanne tiltag kræver naturligvis ændringer i busloven.

www.

bus-store .com Tried. Tested. Trusted. Bredt udvalg i afprøvet kvalitet. BusStore har en hjemmeside der søgefunktion gør din vej til en brugt bus meget lettere. Besøg os på www.bus-store.com. Eller kontakt vores BusStore ansvarlige Claus Korsgaard – Tlf.: +45 56 37 00 63 EvoBus Danmark A/S, BusStore, Centervej 3, 4600 Køge

GFZ_0026_RZ_Anz_DK_180x126_02indd.indd 1

14 Danske Busvognmænd

13.02.14 12:15

Tag Færgen til Samsø og Fanø

Tag på tur KALUNDBORG-BALLEN eller ESBJERG-FANØ fra kun

365,-

Book nu info@nordictravel.dk eller tlf. 6991 1651

Ballen

SamsøFærgen Kalundborg

Esbjerg

FanøFærgen

Nordby

To spændende programmer...

Se de fulde programmer i det store inspirationskatalog på faergen.dk/bookprogram

SAMSØ - 2-dagstur med fortælling og falke

FANØ halvdagstur med historie og nostalgi

DKK 1290,-

DKK 365,-

pr. person ved 30 pers. og er inkl. moms (ekskl. bus).

• • • • • • •

• Færge Esbjerg-Fanø tur/retur • Guide • Frokost, kaffe og kage

Færge Kalundborg - Ballen tur/retur Kaffe/the og rundstykke om bord på færgen Guide begge dage Frokost begge dage Entré til Falkecenter Samsø og Økomuseum Samsø Arrangement hos Samsø Labyrinten To-retters menu, overnatning og morgenbuffet på Flinchs Hotel

Vi skal besøge Falkecenter Samsø, Samsø Gårdbutik og Galleri 18. Vi slentrer i smukke landsbyer og kigger forbi “Smagen af Øen”, som frister med lokale specialiteter. Guiden tager med os i bussen og underholder undervejs med fakta og gode historier om Samsø. Vi skal også besøge Økomuseum Samsø, Samsø Labyrinten og spise frokost på Samsø Bryghus.

Turen byder på både frokost, kaffe og kage på en af Danmarks ældste kongeligt priviligerede kroer, Fanø Kroggaard og guidet rundbur på øen med historie, nostalgi og skøn natur. Vi kører først til Fanø Bad, hvor kurbade-turismen startede i slutningen af 1800-tallet. Derefter går turen mod syd til Rindby strand, hvor vi går en lille tur inden vi fortsætter til Danmarks smukkeste landsby, Sønderho. Her skal vi bl.a. se Sønderho Kirke inden vi kører retur mod havnen og FanøFærgen, som sejler os den korte tur til Esbjerg.

Vi skal heller ikke snydes for en tur til gadekæret i Nordby og udkigstårnet i Ballebjerg – Samsøs højeste punkt med den smukkeste udsigt udover Samsø og Tunø.

Foto: Thomas Skjold

Nordic Travel er ansvarlig for booking af programmerne og er teknisk rejsearrangør. Booking og programinfo på:

BUS- OG GRUPPEREJSER

info@nordictravel.dk | tlf. 6991 1651

Kollektiv trafik

Emissioner – kan en gammel bus blive som ny? Forureningen fra vores transportsektor er højaktuelt forsidestof med stor bevågenhed og fokus fra borgere og politikere. Den danske busbranche mærker tydeligt dette fokus, hvor nye og til stadighed skærpede krav til køretøjernes emissioner presser branchen. Ofte er indkøb af nye, men også bekostelige Euro VI busser en valgt løsning, men er udfasning den eneste udvej for den eksisterende busflåde? Eller kan ”de gamle” bringes up-to-date og emissionsmæssigt klare konkurrencen med de nye? Af: Sten Frandsen, Seniorkonsulent, Teknologisk Institut Foto: Adobe Stock

ed et moderne Euro VI efterbehandlingssystem på bussen er emissionerne af partikler og NOx reelt så lave, at køretøjerne ikke længere vil udgøre det store miljøproblem i byerne. Med sigte på luftkvaliteten i vores byer er der derfor ganske god fornuft i at sætte fokus og fart på indfasningen af Euro VI kravene. Udskiftning af busserne til fabriksnye Euro VI modeller er derfor et oplagt valg, men

16 Danske Busvognmænd

da flere leverandører udbyder velfungerende systemer til opgradering af den eksisterende flåde, bør denne løsning overvejes, da der både er økonomiske og miljømæssige fordele at høste. Eftermonterede systemer bringer nemlig potentielt opgraderede busser, normalt fra Euroklasse IV, V og EEV på et niveau svarende til Euro VI. Investeringsmæssigt er det en væsentlig billigere løsning at opgradere en eksisterende

bus med et nyt efterbehandlingssystem frem for en ny bus. Tillige er der en miljømæssig gevinst, hvis den eksisterende flåde udnyttes i sin fulde levetid og dermed sparer en miljøbelastende produktion af nye busser.

Kollektiv trafik

SMOG eller

SCRT?

Hvad er SCRT? SCRT er en betegnelse for et komplet emissionsbegrænsende system, der anvendes på dieselkøretøjer. På nye Euro VI køretøjer er SCRT en fabriksmonteret standardkomponent, men på ældre køretøjer kan SCRT eftermonteres således, at køretøjerne opgraderes til et niveau svarende til Euro VI. SCRT er en sammenkobling af to forkortelser SCR og CRT, der betegner to hovedkomponenter i et emissionsbegrænsende system.

SCRT – erfaringer og miljø-facts I 2014 blev der igangsat initiativer for at forbedre luftkvaliteten i København. Én af indsatserne var igangsætning af et projekt, der havde til formål at forsyne ca. 300 eksisterende busser med eftermonterede SCRT-systemer. I forbindelse med projektet udførte Teknologisk Institut en række målinger på busserne før og efter installation af SCRT-systemerne. Måleresultaterne viste, at SCRT-systemerne generelt er yderst effektive og en eftermontering resulterer i betydelige reduktioner af emissionerne. Mest udtalt er reduktion af partikler og NOx, men også CO og kulbrinter reduceres i betydelig grad. Pn målt gennemsnit [#/kWh]

• SCR = Selective Catalytic Reduction (Fjernelse af NOx med urea eller ammoniak som reaktant) • CRT = Continuously Regenerating Trap (Fjernelse af partikler)

1,30E+14

1,60E+12

Euro IV ref.

SCRT

NOx målt gennemsnit [g/kWh]

Et komplet SCRT-system består af fire aktivt rensende enheder, som er: 1. Oxidationskatalysator, der fjerner CO og HC (kulbrinter), 2. Partikelfilter, der fjerner partikler, 3. NOx-reduktionskatalysator, der fjerner NOx og 4. ammoniak oxidationskatalysator eller slipkatalysator, der fjerner overskydende ammoniak. Derudover er systemets øvrige hovedkomponenter 5. Opvarmet beholder eller tryktank med urea eller ammoniak samt 6. Pumpesystem og styringsudrustning til kontrol af systemets drift. 7. Indløbsflange til røggas fra motoren og 8. Bilens udstødningsrør, hvor ren røggas ledes til atmosfæren. Mest udbredt er systemerne, som anvender urea, kendt under handelshavnet AdBlue, men der findes også velfungerende systemer, der bruger opladelige kanistre med ammoniak lagret i salthydrat. Der er fordele og ulemper ved begge systemer, og i en udbudssituation skal det afklares, hvilket system der passer bedst til ens behov.

8,2

0,71

Euro IV ref.

SCRT

Figuren viser typiske emissionstal for partikler samt NOx før og efter montering af et SCRT-system. Reference for de viste tal er en Euro IV bus. Målingerne her viser, at partikelemissionen reduceres med ca. 98 % og NOx emissionen reduceres typisk med ca. 90 %. Reference: Teknologisk Instituts rapport: ”Forsøg med retrofit SCRT systemer på danske busser” udarbejdet for Trafikstyrelsen april 2015.

Fortsætter på næste side

Danske Busvognmænd 17

Kollektiv trafik

Investering og driftsøkonomi ved SCRT-systemer Leverandørerne oplyser, at prisen vil være afhængig af størrelse, konfiguration samt antal leverede systemer på den enkelte bestilling. Et prisvindue på 150300.000 kr. pr. system giver en indikation af investeringen. Driftsudgiften, som er indkøb af AdBlue eller genopfyldning af ammoniak kanistre til SCRT-systemet, er at sidestille med et fabriksmonteret system. Forbruget af AdBlue udgør ca. 5 % af dieselforbruget med en indkøbspris på 4 – 7 kr. pr. liter ex. moms alt efter leveringsomfang og form. Et veldesignet SCRT-system er udlagt til at få udført service med samme intervaller som bussen selv. Større servicearbejde er f.eks. rensning af partikelfilter og evt. katalysatorer, der typisk udføres ved hver 70-100.000 kilometers kørsel. Rensning af partikelfilter koster ca. 2.500 kr. + af- og påmontering.

Hvilke krav skal man stille til et eftermonteret SCRT-system? Ved en opgradering med eftermonteret SCRT-system anbefales, at der stilles meget konkrete tekniske krav til leverandørerne for at sikre, at systemerne er afprøvede og faktisk overholder de ønskede krav med hensyn til emissioner og andre tekniske egenskaber. Som en hjælp til udbudsprocessen har Færdselsstyrelsen udgivet en ”Anbefaling om tekniske kriterier til kombinationssystemer”. Anbefalingerne i vejledningen skal sikre, at SCRT-systemer svarer til den nyeste teknologiske standard, herunder at de er testede af et uafhængigt prøvningsinstitut og overholder emissionskrav, som under drift er på niveau med et Euro VI system. Anbefalingerne kan downloades på www.teknologisk.dk

Hvis du vil vide mere Med baggrund i de erfaringer, der er gjort i København i forbindelse med udbud og drift af systemerne, gennemfører Teknologisk Institut på vegne af Færdselsstyrelsen et initiativ, der omfatter information, rådgivning og anbefalinger over for kommuner, trafikselskaber og leverandører. Formålet er at sikre, at erfaringerne videregives til andre aktører, der vil gennemføre udbud omfattende muligheden for at opgradere lastbiler og busser (Euro IV og V) til et niveau svarende til Euro VI. www.fstyr.dk www.teknologisk.dk

Personale på Teknologisk Institut i færd med at teste et SCRT-system.

18 Danske Busvognmænd

Kort nyt

Store investeringer i kollektiv bustrafik forude Den kollektive bustrafik kommer godt fra start her efter sommerferien. Regeringen har i samarbejde med forligskredsen bag aftalen om ”Bedre og billigere kollektiv trafik” afsat 395 mio. kr. til en ny pulje til investeringer i kollektiv bustrafik. Puljen er fordelt på følgende områder: Max 250 mio. kr. til en +BUS i Aalborg, 100 mio. kr. til investeringer til forbedring af buslinjer i hovedstadsområdet samt 45 mio. kr. til investeringer i pendlerbusser og busfremkommelighed, BRT-løsninger, cykelmedtagning i busser, fremme af elbusser og bedre trafikinformation ved større stationer i hele landet. De første ansøgninger skal være inde allerede den 2. oktober 2017, hvor de første 300 mio. kr. forventes udmøntet. Ansøgerne skal selv stille med halvdelen af finansieringen, så der kan blive tale om investeringer i kollektiv bustrafik på op mod 800 mio. kr.

KORT OM... KOLLEKTIV TRAFIK FlixBus fusionerer med lokale busforbindelser Med ambitionen om at skabe et højere antal afgange, bedre køreplaner og destinationer over hele Danmark fusionerer tyske FlixBus sit eksisterende netværk bestående af Rødbillet og Abildskou. FlixBus ønsker desuden at have en højere frekvens af offentlig transport end DSB, som mellem Aarhus og København kører med et interval på 30 minutter. Hertil udtaler Peter Ahlgren, administrerende direktør for FlixBus i Norden: ”På hovedforbindelser planlægger vi at pendle hvert 20. minut. Vi ønsker at tilbyde Danmarks bedste mobilitetsnetværk og et bæredygtigt alternativ til at tage bilen. I øjeblikket er der 1,5 millioner danskere, der bruger fjernbusser. Vores mål er at fordoble mængden af årlige passagerer med vores FlixBusser.”

Tidligere vognmænd går sammen om nyt busselskab Efter Flixbus' opkøb af busselskabet Rødbillet er tidligere medarbejdere, vognmænd og chauffører nu stoppet hos selskabet for i stedet at stifte Sortbillet.dk. Den nye spiller på markedet for fjernbusruter i Danmark kommer til at køre fra alle større byer i Jylland på Fyn og Sjælland. ”Vi er ikke nødvendigvis det billigste tilbud, men vi vil altid bestræbe os på at være bedst, både med hensyn til de nyeste miljørigtige busser, fleksibilitet, afgangstider samt forbindelser til tog og andre busser i yderområderne," skriver Sortbillet.dk i en pressemeddelelse. Sortbillet lægger ud med 100 afgange om ugen fra 29 byer.

VIDSTE DU ... ... at TØF afholder temakonference om den nye taxilov den 14. september kl. 9.00 på Weidekampsgade 6. Læs mere på toef.dk 19

Kollektiv trafik

Nye teknologier i bustrafikken – hvordan får vi dem ind?

Målet om at få teknologier ind i den kollektive bustrafik, der kan gøre den mere grøn og miljøvenlig, er klart. Flere forskellige teknologier er modne og relevante. Busselskaberne er også klar. Så det er en vigtig opgave at få det til at virke i et system med effektiv konkurrence på operatørmarkedet. Af: Lasse Repsholt Foto: Adobe Stock

ort sagt bliver opgaven med at gennemføre kollektiv bustrafik mere kompleks og risikofyldt, når der skal tages højde for mulighederne og begrænsningerne ved nye teknologier. Det kan man ikke lave om på, men man kan organisere sig, så det håndteres bedst muligt.

I Danmark har vi allerede set, hvordan drift med gasbusser kan rulles ud flere steder i Jylland og på linje 5C i Hovedstadsområdet. Biodiesel er også i spil bl.a. andet på linje 600S mellem Hillerød og Hundige – og der er forventninger om, at elbusser vil få stor udbredelse med Roskilde og Københavns

Kommuner i spidsen. Brintbusteknologien yder de samme miljømæssige gevinster som batteridrevne elbusser og er måske tættere på en konkurrencedygtig økonomi, end man går og tror. Men hvordan får man busserne i drift i det danske udbudssystem?

Figur 1: Udbudsprocessen kræver mere tid Forberedelse af materiale

Prækvalifikation

Tilbud

Forhandling

Tildeling

Forberedelse af materiale

Prækvalifikation

Tilbud

Forhandling

Tildeling

Det er vigtigt, at der afsættes ekstra tid til alle faser i udbudsprocessen, når der er tale om ny teknologi.

20 Danske Busvognmænd

Drift

Testkørsel

Drift

Kollektiv trafik Udbudsprocessen kræver mere tid Processen fra udbudsmaterialet udarbejdes, og til driften med de nye busser sættes i værk, er lang og kræver forberedelse. Dette gælder stort set i alle led af processen. Der er mange forhold, der skal afklares allerede inden udbudsmaterialet ligger klar. Det aktuelle udbud af elbusser (10 driftsbusser) i Roskilde illustrerer dette godt. I efteråret 2015 rettede Roskilde Kommune første gang henvendelse til Movia for at få undersøgt mulighederne for elbusdrift på linjerne 201A og 202A, og med det aktuelle udbud er der lagt op til, at busserne skal i drift den 14. april 2019. Altså cirka 3½ år senere. Fra offentliggørelsen af udbuddet (juli 2017) til kontraktstart (april 2019) går der knap 22 måneder. Den normale varighed fra udbud til driftsstart i Movia er cirka 14 måneder, så her er der lagt over et halvt år til udbudsprocessen. Ud over at hver enkelt led i processen kan tage længere tid, bør der også indlægges tid til testkørsel, hvis dette er påkrævet for at sikre, at alting virker ved egentlig drift. Den udbudte opgave – køreplan og busser Arbejdsdelingen i den kollektive trafik er, at kommuner og regioner bestiller og finansierer bustrafikken. I gennemsnit finansieres cirka 60 % af bustrafikken af offentlige tilskud og de resterende 40 % af indtægter fra billetter og kort fra passagererne. Trafikselskaberne står for organisering, takster, markedsføring og salg af den kollektive bustrafik, mens operatøren for det første leverer driftsbusser – og for det andet køreplantimer efter afregningsvognplaner, der er udarbejdet af trafikselskabet. Dette – normale – billede kan kompliceres ved udbud af f.eks. batteridrevne elbusser, hvor bussernes køreplan kan justeres under hensyntagen til f.eks. batteriernes kapacitet/ rækkevidde, opladningstiden ved opladning i byrummet eller ved opladning på garage-

Elbusser i Roskilde: Fra idé til virkelighed • Efteråret 2015: Henvendelse fra Roskilde Kommune til Movia om at undersøge mulighederne for eldrift • Oktober 2016: Movia redegør for mulighederne for elbusser og hybridbusser i Roskilde • Januar 2017: Roskilde Kommune arrangerer informationsmøde om elbusdrift • Juni 2017: Udkast til udbudsmateriale sendes i høring • Juli 2017: Udbud starter med prækvalifikation • Oktober 2017: Tilbudsfrist og efterfølgende forhandlinger • Januar 2018: Aflevering af endeligt tilbud • Februar 2018: Tildeling af kontrakt til endelig vinder • Februar 2019: Levering af 1. stk. elbus til prøvedrift og test af opladesystemer • Marts 2019: Levering af øvrige busser • April 2019: Driftsstart

Figur 2: Fra køreplan til produktion til ny køreplan

Udbudt køreplan (ideel køreplan)

Antal busser (drift og reserve) batteristørrelse, effektivitet, valg af metode for opladning og rækkevidde

Eventuelt nye tilbud på baggrund af justeret køreplan

Ny justeret køreplan

Den ideelle køreplan med batteridrevne elbusser kan være betinget af batteriernes kapacitet, størrelse, placering af ladestationer, opladningstid, antal reservebusser m.m.

Interno har introduceret nye informationsskilte der passer til de fleste minibusser. Vi har også alle størrelser til turistbusser.

•

• • • • • • •

FRA KUN 3.995,+ moms og lev.

Monteres let på kort tid. Monteret med automatisk lysstyrke regulering Tydelig skiltning til Jeres Kunder. Styres med Smartphone, Tablet el. PC via Wi-FI Kan leveres med knapstyrring med faste destinationer Monteringsboks til minibus leveres indfarvet. Tekst i flere farver.

Salg & demo ring på Tel: +45 22 64 58 77

Danske Busvognmænd 21

Kollektiv trafik

En månedlig regulering af kontraktbetalingens størrelse på baggrund af omkostningsudviklingen for bustrafikken dækker en del af de risici, der er forbundet med omkostningsstigninger.

anlægget, driftsstabiliteten, behovet for reservebusser og så videre. Hvor den valgte løsning med køreplaner og vognløbsplaner normalt er givet og ens for alle tilbudsgivere, kan udbuddet med nye teknologier kræve, at man overvejer og afprøver flere forskellige løsningsmodeller for at finde den bedste plan. Denne problemstilling skal håndteres på en gennemsigtig måde i trafikselskabernes udbudsproces samtidig med, at alle tilbudsgivere behandles lige og fair.

Risiko: Dette bør der tages højde for Som nævnt er udbud og drift af busser med nye teknologier mere kompleks og risikofyldt. Dette bør håndteres bedst muligt i udbudsprocessen og i den efterfølgende kontrakt. I tabel 1 er der skitseret tre eksempler på risikoforhold. Det er altså efter Danske Busvognmænds opfattelse muligt at håndtere den kompleksitet og øgede risiko, der knytter sig til de nye teknologier i den kollektive bustrafik, men det kræver fra trafiksel-

Tabel 1: Eksempler på risikoforhold, der kan og skal håndteres i udbud og kontrakt RISIKOTYPE

RISIKOFAKTORER

LØSNING

Operationel

Busoperatørerne er normalt forpligtede i kontrakterne til at levere en servicegrad i størrelsesordenen 99,9%. (Gennemførte timer i forhold til planlagte timer). Derudover skal udgåede og forsinkede ture indberettes og håndteres.

Kontrakternes bestemmelser om servicegrad, håndtering af udgåede ture og passagertilfredshed bør tilpasses de særlige vilkår, der knytter sig til introduktionen af en ny teknologi.

Introduktion af nye teknologier kan godt udfordre den meget høje servicegrad, man normalt opretholder med den traditionelle dieseldrift. Finansiel

Investeringen i busser med nye drivmidler (el, gas eller brint) er større end den tilsvarende for dieselbusser. Hvis der oven i købet skal investeres i ladeinfrastruktur eller tankanlæg til gas eller brint, øges denne finansielle eksponering. Dertil kommer, at der er begrænsede alternative anvendelser (brugtmarked) for el-, gaseller brintbusser. Det kan forårsage et tab, hvis de udgår af kontrakten før udløb. I dag sker der pristalsregulering i kontrakter om buskørsel med et omkostningsindeks, der dækker bustrafikken.

Strategisk

For den enkelte operatør kan valget af teknologi og drivmidler dels være bestemt af det konkrete udbud, dels af et strategisk valg fra den enkelte operatørs side. F.eks. ved at satse på en teknologi, som man tror særligt på – eller for at skaffe sig erfaringer og kompetencer inden for en teknologi, som bestillere og trafikselskaber forventes at efterspørge i fremtiden. Uanset motivet knytter der sig en væsentlig risiko til, at den valgte teknologi kan være forældet og udkonkurreret ved udløbet af den pågældende kontrakt.

22 Danske Busvognmænd

Kommuner, trafikselskaber og operatører bør kontraktuelt forpligte sig til dels en ekstra lang kontraktperiode (f.eks. 10 år med forlængelse), dels til at fastholde kontraktens omfang i form af antal driftsbusser og køreplantimer i hele kontraktperioden. Ved udbud af elbusser anbefales det, at kommunen stiller eventuel ladeinfrastruktur til rådighed for operatøren. Derved løftes den praktiske og finansielle byrde fra operatøren, og det er at lettere at fastholde konkurrencen ved fremtidige udbud, end hvis én leverandør råder over infrastruktur, og de konkurrerende virksomheder ikke gør. Indekset skal justeres, så det dækker omkostningerne ved elbusdrift, herunder finansieringen af en større investering i busser og eventuelt infrastruktur – samt ændret størrelse og fordeling af driftsomkostninger for brændstof og vedligeholdelse. Det er Danske Busvognmænds anbefaling, at bestillere og trafikselskaber overvejer muligheden for at lægge sig fast på en given teknologisk løsning (elbusser, gasbusser eller brintbusser) i forbindelse med udbuddet. Det giver mulighed for f.eks. at investere i infrastruktur som ladestandere til elbusser, gasfyldestationer og lignende – og eventuelt lade denne infrastruktur indgå i en større satsning for at understøtte kommunens målsætninger om fossilfri og miljøvenlig trafik ved f.eks. affaldsindsamling, distribution og lignende.

Kollektiv trafik

skabets side et ændret syn på nogle af de forhold, der er reguleret i kontrakterne og fra kommunens side en øget vilje til at investere og forpligte sig i hele kontraktens løbetid. Risiko: Kan operatørerne klare det? For operatørerne, der som virksomheder skal styre deres risiko, er det selvfølgelig en luksus at have årelange kontrakter med det offentlige, som pr. definition ikke går konkurs. Alligevel er det værd at se nærmere på busselskabernes evne til at håndtere en eventuel øget risiko. Derfor har vi kigget på den finansielle status og regnskabstal for de 17 største busselskaber (i kollektiv trafik) i 2016. En månedlig regulering af kontraktbetalingens størrelse på baggrund af omkostningsudviklingen for bustrafikken dækker en del af de risici, der er forbundet med omkostningsstigninger. Men ikke alle operatører er lige godt rustede til at håndtere en nedgang i omsætningen. Det er illustreret i Figur 3 med en oversigt over forholdet mellem bruttofortjeneste og kapacitetsomkostninger. Hvis forholdet er 1, er der lige præcis dækning for kapacitetsomkostningerne – og driftsresultatet går i nul. Hvis forholdet er under 1, kan

Figur 3: Driftsrisiko Forhold mellem bruttoresultat og kapacitetsomkostninger De 17 største busoperatører. Driftsrisiko. Årsregnskaber 2016.

1,40

1,30

1,20

1,10

1,00

0,90

0,80

0,70 A

Bruttofortjeneste / kapacitetsomkostninger

BRUGTE BUSSER TURISTBUSSER Setra S417 GT-HD, Årgang 2005, km 570.000, 52+R+F..............kr. Bova Magiq, Årgang 2007, km 822.000, 54+1+1, Euro 5...........kr. MAN, Lions Coach årg. 2007, km. 620.000, Euro 4, 52 + R + F...kr. Irisbus Evadys, årgang 2009, km. 300.000, Euro 5, 56 + 1.........kr. Scania, Irisar årg.2009, km. 888.000, 54 + R +F........................kr. Setra S416 HDH, Årgang 2005, km 1.070.000, 50+R+F..............kr.

465.000 425.000 440.000 400.000 425.000 435.000

Nye turistbusser i produktion til hurtig levering Volvo 9911R 13,8m 6x2 Euro6, 57+1+1 Volvo 9711R Carrus 15m, 6x2, Euro6, 58+1+1 Volvo 9711R Carrus 14m, 6x2, Euro6, 54+1+1

RUTEBUSSER Volvo B7R, Årgang 2004, km 750.000, med seler, 45+F..............kr. 195.000 Volvo B10 M, Årgang 2001, km 1.250.000, 47+F........................kr. 45.000 Alle priser er ekskl. 25% moms, netto kontant ab plads. Med forbehold for trykfejl.

Ring og hør nærmere: Jan Bredo John Greisen Bruno Hansen

20431394 24494849 40516553

jan.bredo@volvo.com john.greisen@volvo.com bruno.damgaard@volvo.com

Danske Busvognmænd 23

Kollektiv trafik

det tyde på, at virksomheden ikke kan tilpasse sine kapacitetsomkostninger til en ændret omsætning. Denne problemstilling forværres, hvis investeringen i kapaciteten er større (dyrere busser med ren teknologi) og ikke kan bringes i anvendelse i andre kontrakter eller sælges brugt. En god illustration af selskabernes finansielle stilling og sårbarhed gives med selskabernes egenkapital og soliditetsgrad. Sidstnævnte er et udtryk for, hvor stor en del af selskabets aktivmasse, der er finansieret af egenkapitalen, og varierer en del fra selskab til selskab. En høj soliditetsgrad er god, så man har noget at stå imod med, men gældsfinansiering er omvendt ikke noget problem, hvis man kan servicere gælden med en lønsom drift. For de 17 busoperatører var den gennemsnitlige udlånsrente cirka 2,5 % i 2016 og dermed faldet med over 1 pct.-point sammenlignet med årene før. Men trods den faldende rente havde 8 af de 17 busselskaber et negativt spread. Det vil sige, at afkastningsgraden på driften er mindre end den rente, selskabet i gennemsnit betaler. Dette er ikke det bedste udgangspunkt for større investeringer i busser med ny teknologi og tilhørende infrastruktur, hvilket også bør være et opmærksomhedspunkt.

Tabel 2: Egenkapital og soliditetsgrad for 17 busoperatører Busoperatør

Egenkapital 2016 (1.000 kr.)

Soliditetsgrad 2016 (%)

59.017

47,3

21.118

56,8

33.417

42,8

686.307

45,1

12.735

13,8

66.664

52,4

31.758

21,4

1.913

48,2

170.538

17,4

9.303

19,1

13.307

20,3

7.993

43,7

35.175

18,9

18.847

42,7

4.346

7,3

26.406

17,7

Vær opmærksom på! Fra forskellig side er der peget på en række interne forhold hos operatøren og driften, som alle parter skal være opmærksom på. Servicering og drift af busserne Batterier, elmotor, drivline samt IT og hardware til styring af det hele kan være så forskellig fra den traditionelle dieselbus, at operatøren må have en mere fast og tæt serviceaftale med leverandøren af bussen, end man ellers kender. Hertil kan komme en udgift til investering i værkstedsfaciliteter, udstyr og uddannelse, man ellers ikke ville have.

Trods den faldende rente havde 8 af de 17 busselskaber et negativt spread. Det vil sige, at afkastningsgraden på driften er mindre end den rente, selskabet i gennemsnit betaler. Dette er ikke det bedste udgangspunkt for større investeringer i busser med ny teknologi. 24 Danske Busvognmænd

Batterilevetid For elbussernes vedkommende har spørgsmålet om batteriernes levetid ofte været oppe. Hvor længe holder batteriet? Og hvad er omkostningen ved at skifte det ud undervejs i bussens (og kontraktens) levetid? Prognoserne for batteriernes kapacitet og pris opdateres på det nærmeste dag for dag, så det er et spørgsmål, der er forbundet med betydelig usikkerhed. Derfor håndteres det formentlig bedst i samspillet mellem operatøren og bussens leverandør. Uddannelse og træning af chauffører Der kan være behov for ekstra uddannelse, træning og tilvænning til at køre busserne. F.eks. for at lære at køre energieffektivt, udføre fejlfinding på nye systemer, håndtere opladning af batteridrevne elbusser langs ruten og lignende forhold. Opvarmning Særlig opmærksomhed knytter sig til energiforsyningen til driften af bussens ”øvrige systemer”, især opvarmning og nedkøling af busserne. Konkrete driftserfaringer peger på, at på en kold vinterdag kan forbruget af energi til opvarmning af en batteridrevet elbus være lige så stort som energiforbruget til at drive bussen frem.

Kort nyt

Ny fjernbuslinje fra Sydfyn til København Det ærøske rejsebureau Ærøtours starter i samarbejde med den ærøske busoperatør Jesper Bus en ny buslinje til København. Sydfyn-Expressen kører fredag og søndag mellem DGI-byen og Ærøfærgen i Svendborg. Til at begynde med køres i fire weekender for at måle interessen. Det beretter transportnyhederne.dk

KORT OM... KOLLEKTIV TRAFIK

RA’s Støttefond uddeler igen Rutebilejernes Arbejdsgiverforenings Støttefond giver støtte til en bred vifte af formål i busbranchen. Et meget vigtigt er at give nuværende og tidligere selvstændige rutebilejere mulighed for omskoling eller videreuddannelse. Du kan stadig nå at søge, inden fondens bestyrelse holder møde i slutningen af november. Hvad kan der søges? • Der kan søges om legater i følgende fem kategorier: • Efteruddannelse, omskoling m.m. • Social understøttelse • Forskning & udvikling • Bushistorie • Almennyttigt og kulturelt De to første kategorier er forbeholdt nuværende eller tidligere medlemmer af RA/AKT. De øvrige kan søges af alle. Formålet skal have en relation til kollektiv trafik.

Molslinjen melder sig på fjernbusmarkedet Molslinjen lancerede i juli deres første buslinje, som er et nyt alternativ i rækken af forbindelser mellem Aarhus og København. Kombardo Expressen, som buslinjen er navngivet, vil i samarbejde med Herning Turist stå for 44 ugentlige ture fra Aarhus Rutebilstation til Københavns Hovedbanegård. Modsat de andre tilsvarende udbydere vil Kombardo Expressen benytte færgen over Kattegat og dermed ikke køre over Fyn.

Ansøgninger Der kan søges om legater og støtte hele året for de to kategorier ”Efteruddannelse og omskoling” og ”Social understøttelse”. Der afholdes desuden en ansøgningsrunde én gang om året for de øvrige kategorier. Det er denne ansøgningsrunde, der er i gang netop nu. Har du spørgsmål til RA’s Støttefond eller ansøgningsproceduren, kan du kontakte chefkonsulent Lasse Repsholt, Danske Busvognmænd på 2047 8003. Du kan hente et ansøgningsskema på www.db-dk.dk. Ansøgningsfristen er mandag den 6. november 2017.

Danske Busvognmænd 25

Kollektiv trafik

Tillidsrepræsentant Connie Kittelhegn (th) har, flankeret af Janet (tv) og Susan Alsø fra CardioLab, tabt over 20 kg i løbet af projektet Sund Lokalbus.

Det overflødige skæres fra i Lokalbus Et krav om sundhedstjek for natmedarbejdere hos Lokalbus greb om sig. Det endte med et tilbud til alle virksomhedens medarbejdere - og en målrettet indsats for at sætte fokus på en sundere livsstil og at være bevidst om at forebygge farlige livsstilssygdomme. Af: Michael Branner Foto: Michael Branner, CardioLab

et hele startede med det sundhedstjek, som busvognmænd ifølge overenskomsterne har pligt til at tilbyde deres medarbejdere, såfremt de har vedvarende natarbejde. ”Men jeg gad ikke sidde og tælle natmedarbejdere,” fortæller John Vestergård, adm. direktør i Lokalbus, om projektet. ”I stedet brugte vi det som en mulighed for at sætte fokus på sundhed i hele virksomheden.”

26 Danske Busvognmænd

Lokalbus endte således med at tilbyde alle deres medarbejdere et sundhedstjek. Det skete ved, at speciallægeklinikken CardioLab kom ud med Den Mobile Klinik og foretog ultralydsscanninger af halspulsårer, målinger af blodsukker, kolesterol og andre kliniske målinger (vægt, højde, taljemål, BMI, fedtprocent, blodtryk) – samt en samtale med den enkelte medarbejder og en skriftlig opsummering med konkrete anbefalinger vedrørende livsstil og undersøgelsens resultater.

Kollektiv trafik

Allerede her gik projektet i Lokalbus videre end, hvad regler og overenskomster foreskriver. For der har ikke bare været tale om et enkelt sundhedstjek og en samtale. CardioLab har været tilknyttet Lokalbus og medarbejderne i over et halvt år nu, hvor man i flere omgange har kontaktet de medarbejdere, der har ønsket det, med opfølgende samtaler og gode råd til, hvordan den sunde livsstil opretholdes. Projektet er blevet drevet frem af en engageret tillidsrepræsentant, der selv har smidt over 20 kg, siden CardioLab kom forbi og konstaterede, at Connie Kisselhegn havde for højt blodtryk og kolesteroltal. Det var Connie selv, der kontaktede CardioLab efter at have læst om deres arbejde i andre virksomheder: ”Vi skulle bruge noget, der ikke bare var 50 % rabat på medlemskab af noget fitness eller et aftenmøde om sundhed. Buschauffører har meget forskellige arbejdstider, så det var vigtigt, at dem, vi skulle samarbejde med, kunne engagere hele virksomheden og følge op. CardioLab forstod udfordringen,” forklarer Connie og fortsætter: ”Ultralydsscaningen er en stor fordel ved projektet. En almindelig lægeundersøgelse hos praktiserende læge omfatter ikke en scanning. Jeg tror, det er stærkt motiverende til at ændre livsstil, hvis man med egne øjne kan se, at der er forkalkninger i ens årer.”

Blodpropper • Hver 4. dansker over 40 år er i risikogruppen for at få en blodprop • Medarbejderen på 45-59 år med en hjerte-kar sygdom har i gennemsnit 10 ekstra sygedage om året i forhold til sine jævnaldrende • Sundhedstjek flytter op til 50 % af medarbejderne fra højrisiko- til lavrisikogruppen for blodprop ved opfølgning • Et sundhedstjek forebygger sygdomme i forhold diabetes, overvægt, rygning, kolesterol og blodtryk Mænd

Kvinder

50 %

37,5 %

25,0 %

12,5 %

15-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

Risikoen for blodpropper stiger væsentligt med alderen. Statistisk set er chaufførfaget derfor mere udsat end resten af befolkningen, da halvdelen af chaufførstyrken er 54 år eller derover. Kilde: PensionDanmark 2015, Sundhedsstyrelsen

EUROPE KORTRIJK www.busworldeurope.org

The other Busworld exhibitions:

LATIN AMERICA MEDELLÍN 05-07.12.2017 TURKEY IZMIR 19-21.04.2018 INDIA BENGALURU 28-30.08.2018

20-25 OCT 2017

RUSSIA MOSCOW 23-25.10.2018 EUROPE BRUSSELS 18-23.10.2019 www.busworld.org

Danske Busvognmænd 27

Kollektiv trafik

Sund Lokalbus Lokalbus igangsatte i december 2016 projektet Sund Lokalbus. Virksomhedens næsten 300 medarbejdere fik alle tilbudt at få lavet et sundhedstjek på CardioLabs mobile klinik. Sundhedstjekkets varighed er ca. 25-30 minutter i fuldt påklædt tilstand og indebærer • ultralydsskanning af halspulsårer for åreforkalkning • måling af langtidsblodsukker og kolesteroltal (total kolesterol, triglycerider, HDL og LDL) ved stikprøve i finger • personlig dialog om livsstil og konkrete anbefalinger med udgangspunkt i spørgeskema og den enkelte medarbejders kliniske resultater af blodprøve og skanning • skriftlig opsummering af undersøgelsen med anvisninger, anbefalinger og råd, som medarbejderen kan tage med hjem og evt. vise sin praktiserende læge • opfølgningsforløb med telefonsamtale efter 3 mdr. og genmåling efter 6 mdr.

Sund Lokalbus Sund Lokalbus – som projektet med CardioLab er blevet døbt – er et forsøg på at gøre op med den usunde livsstil, man desværre kan finde i chaufførerhvervet. Tiltaget er velovervejet, for både John og Connie har før deltaget i projekter om sundhed, der løb ud i sandet. ”Det har tidligere uden held været forsøgt at motivere til ændring af livsstilen i erkendelse af, at vi som chauffører sidder stille bag rattet det meste af dagen med få muligheder for motion. Men det handler ikke kun om motion, men om livsstil bredt. Med CardioLab fik vi et seriøst projekt målrettet den enkelte, og det er blevet godt modtaget,” forklarer Connie. Som direktør for flere forskellige virksomheder har John Vestergård også tidligere forsøgt at sætte fokus på sundhed – bl.a. med arbejdsgiverbetalte fitnessrum. ”Jeg vil som direktør gerne bidrage til sundheden. Men tit ser man, at medarbejderne ikke selv følger op. På en virksomhed satte jeg engang et fitnessrum op til fri afbenyttelse for medarbejderne. Den eneste, der benyttede fitnessrummet var rengøringsdamen – til at gøre rent i,” beretter John Vestergård og konstaterer: ”Det er ikke de 200 kr., medarbejderen sparer på et fitnessabonnement, der gør forskellen. Det er kulturen på arbejdspladsen.

Og det er den kultur, vi har forsøgt at skabe med det her projekt, hvor der bliver fulgt op på meget professionel vis udefra. Bare ved at sætte så meget fokus på det, som vi har, tror jeg, at vi gør en forskel. Medarbejderne bliver mere opmærksomme på, hvad de selv og deres kolleger spiser, og lidt positiv mobning og drillerier kan måske hjælpe folk til at spise sundere.” En svær gruppe Ifølge John Vestergård kan netop chauffører godt være en svær gruppe at sætte i gang med et sundhedsprojekt. ”Der er en meget individuel kultur blandt buschauffører i den kollektive trafik. Buschauffører har uregelmæssige arbejdstider, arbejder meget af tiden alene og ofte på skiftende arbejdspladser. Hver mand får hurtigt nok i sig selv. Derfor var det vigtigt, at det sundhedsprojekt, vi satte i gang, havde en gennemslagskraft,” forklarer John Vestergård. ”Derudover er det enormt vigtigt, at man ikke signalerer, at det her handler om sygefravær eller økonomi, men at man faktisk interesserer sig for medarbejderens sundhed og velvære,” uddyber John Vestergård og understreger, at den enkelte medarbejders helbredsoplysninger ifølge lovgivningen er fortrolige og derfor ikke videregives til arbejdsgiveren.

Derudover har CardioLab lavet Facebooksider, nyhedsbreve, instruktionsvideoer og meget andet, der har øget fokus på sundhed i virksomheden. ”Ultralydsscanningen af halspulsårerne er en effektiv måde at kontrollere risikoen for en lang række livsstilssygdomme,” forklarer CardioLabs specialsygeplejeske Ulla Walset. ”Dårlig livsstil kan give øget risiko for blodpropper. Ved at scanne halspulsårene – en undersøgelse, hvor patienten beholder alt tøjet på – får man en god og hurtig indikation af, hvordan det står til med blodårerne i resten af systemet.”

John Vestergård, adm. direktør i Lokalbus, har deltaget på lige fod med medarbejderne i sundhedstjekket.

28 Danske Busvognmænd

P O H S T E N D T I A R TILBUD F 1.879 kr.

Annonce til Busmagasinet_Tripvat | CVR 40990917

(normalpris 2.079,20 kr.)

BLACKVUE BILKAMERA DR650S – 2CH Fang hverdagens begivenheder – også dem, der ellers kan være svære at dokumentere. Optagelser fra dit dashcam bruges primært til at afklare tvivls-/skyldsspørgsmål ved uheld. ITD anbefaler en af branchens mest anerkendte producenter – BlackVue.

• Pæn og diskret installation • 1- eller 2-kanals system • Optagelser lagres på SD-kort i 1-3 minutters intervaller • Automatisk låsning af optagelser ved uheld • Mulighed for cloudløsning, så optagelser kan ses fra for eksempel kontoret

Ring og bestil hos Morten T: 7430 3373

Optimér din turistkørsel i udlandet TripVAT Med TripVAT kan du nemt registrere de kørte kilometer i udlandet automatisk via GPS’en i chaufførens telefon. Herefter sendes de direkte til FDE. Både du og FDE sparer tid på manuel indsamling af data og hermed opnår du: • at din chauffør kan koncentrere sig om kørslen og den gode service over for passagererne • mere korrekt dokumentation • billigere momsregistrering

Kontaktpersoner: Pia Rasmussen Karin Lassen pr@fde.dk eller kl@fde.dk eller T: 7430 3387 T: 7430 3379

Danske Busvognmænd 29

Kollektiv trafik

Et frø for sundheden CardioLab har været tilknyttet projektet Sund Lokalbus. Det er første gang, at CardioLab arbejder så indgående med medarbejdernes helbred i en busvirksomhed. Håbet er, at man har fået plantet et frø og med mellemrum kan følge op og konstatere fremgang år for år. Af: Michael Branner Foto: Adobe Stock, Colourbox

et er en stor udfordring, som kræver vedholdende arbejde, at ændre livsstilen blandt medarbejderne i en virksomhed. Det er alle tre involverede fra speciallægeklinikken CardioLab enige om, da Busmagasinet har sat dem stævne på deres adresse på Frederiksberg. CardioLab specialiserer sig i forebyggende undersøgelser for hjertekarsygdomme – især med fokus på tidlig opsporing af åreforkalkning og blodpropper. Sygdomme der kommer af en usund livsstil, og som har alvorlige følger for det samlede helbred. ”Projektet i Lokalbus har handlet om at få plantet et frø,” udtaler adm. direktør Janet Alsø, der har fulgt projektet tæt. ”Egentlig er det de små helbredsmæssige forbedringer for de fleste – frem for stor fremgang hos et par enkelte – der er det vigtigste. For det er sådan, medarbejdernes helbred virkelig kan gøre en forskel for sygefraværet.” Ifølge CardioLab har den store udfordring ved Sund Lokalbus været at holde liv i projektet i længere tid. Det har derfor været vigtigt at blive ved med at ’prikke’ forskellige steder og komme med indspark undervejs. F.eks. har man oprettet særlige Facebookgrupper, hvor Lokalbus’ medarbejdere har kunnet dele sundhedstips, gode motionsøvelser ved rattet, opskrifter samt konkurrencer og nyhedsbreve, der skal minde medarbejderne om vigtigheden af den sunde livsstil. Ikke mindst opfølgningen fra den tilknyttede specialsygeplejerske har ifølge Janet Alsø været vigtig: ”Det faktum, at hver medarbejder i begyndelsen af projektet har sat sig et personligt mål, som vores sygeplejerske så følger op på, har været med til at fastholde engagementet. Her har samtalen efter tre måneder også

30 Danske Busvognmænd

været en god mulighed for at diskutere, hvad der helt konkret er svært for den enkelte i processen.” Fanebærerne findes alle steder I CardioLab har man bestemt fået et indtryk af buschaufførerne som et både vidende og nysgerrigt folkefærd. Men det har også været tydeligt, at der er tale om en reserveret gruppe af mennesker. Ud af Lokalbus’ næsten 300 medarbejdere takkede over en tredjedel ja til det arbejdsgiverbetalte sundhedstjek. Det var næsten dobbelt så mange, som man havde regnet med fra ledelsens – og CardioLabs side.

De medarbejdere, der deltager engageret i sådan et projekt, påvirker jo også de andre medarbejdere. Alligevel kan Janet Alsø fortælle, at man er vant til, at op mod 80 % af medarbejderne hos virksomhederne siger ja til sundhedstjekket. Ambitionen bør dog ifølge Janet ikke være at få alle medarbejdere til at gå til sundhedstjekket: ”Det vigtigste er faktisk, at vi får lov at komme igen. Man kan hurtigt komme til at skræmme medarbejdere væk, hvis man ikke træder varsomt,” udtaler Janet og påpeger, at det er langt vigtigere at komme i dialog med medarbejderne og ændre kulturen end at nå den ene eller anden andel af medarbejdere, der får sundhedstjekket.

”De medarbejdere, der deltager engageret i sådan et projekt, påvirker jo også de andre medarbejdere,” supplerer Susan Alsø, organisationsudvikler og ejer af CardioLab. ”Fanebærerne for denne type projekter findes i de fleste virksomheder, man skal bare finde dem, så det kan smitte af på alle. Derudover er det naturligvis også vigtigt, at ledelsen udviser engagement og deltager i projektet på lige fod med alle andre.” Ikke sort-hvidt Årsagen til, at CardioLab screener for hjertekarsygdomme i forbindelse med sundhedstjekket, er, at netop denne undersøgelse kan afsløre og forebygge en lang række livsstilsygdomme. Og det er netop livsstilen hos medarbejderne, man forsøger at forbedre. Men de helbredsmæssige undersøgelser giver også anledning til en god dialog med medarbejderne, som kan gøre forskellen. ”Ved en sådan undersøgelse har vi tid til dialogen – det har man måske ikke altid hos lægen, hvor der ofte er afsat ti minutter uden, at der nødvendigvis følges op senere hen,” forklarer Ulla Walseth. Hun er specialsygeplejeske hos CardioLab og har varetaget den direkte dialog med alle de deltagende medarbejdere hos Lokalbus – lige fra det første sundhedstjek til de opfølgende samtaler, hvor man har ringet medarbejderne op for at høre, hvordan det går med livsstilsændringerne og – ikke mindst – om man har fået tid til at besøge sin egen læge, hvis det er det, der har været opfordringen efter tjekket. ”Chauffører sidder meget ned, har skiftende arbejdstider, og erhvervet er måske ikke altid det mest fleksible. Det fremmer måske ikke ligefrem lysten til motion,” fortæller Ulla. Alligevel er der en lang række punkter, hvor chauffører – lige såvel som alle

Kollektiv trafik

andre mennesker – kan arbejde med deres livsstil: ”Små ting som gåture med hunden, at cykle til arbejde eller blot at tage trappen, kan være god motion, der gavner helbredet,” forklarer Ulla. Blot det at udskifte eller supplere det hvide brød med noget groft kan også hjælpe. Chaufførjobbet er også udfordret af, at man sjældent har et køleskab eller lignende lige ved hånden til at opbevare lækre salater og velsmurte madpakker i. ”Men derfor er der alligevel masser af muligheder for at medbringe sunde snacks, så man ikke fristes på rastepladser eller ved grillen på endestationen. Snackgulerødder, frugt, nødder og mandler kan man sagtens have med i bussen,” pointerer Ulla, der sidst, men ikke mindst, understreger vigtigheden af, at et fokus på en sundere livsstil i virksomheden endelig ikke må blive sort/ hvidt. ”Det er der nemlig ingen mennesker, der gider. Vi må godt hygge os sammen med en kage. Men behøver kage at være usundt?” spørger Ulla retorisk, der selv har delt flere opskrifter på sund kage i Lokalbus.

Det gør en forskel! CardioLab har registreret den helbredsmæssige fremgang blandt Lokalbus’ medarbejdere. Nedenfor ses de registrerede forbedringer efter tre måneder for de medarbejdere, der deltog i Sund Lokalbus. • 67 % har ændret kostvaner og spiser sundere • 50 % motionerer mere • 27 % har tabt sig • 30 % af rygerne ryger mindre • 2 personer er helt stoppet med at ryge • 3 personer, som ikke deltager i Sund Lokalbus, er blevet inspireret til at stoppe med at ryge CardioLab skal i efteråret afholde afsluttende samtaler med de deltagende medarbejdere. Man overvejer i øjeblikket, hvornår man skal påbegynde en ny omgang Sund Lokalbus. Lokalbus modtager en virksomhedsrapport fra CardioLab med vurdering af virksomhedens risikoprofil – baseret på medarbejdernes generelle sundhedsdata (i anonymiseret form) med præsentation og gennemgang af rapportens resultater og anbefalinger.

RESTAURANT LYNETTEN SELSKABSLOKALER MED PLADS TIL 200 PERSONER

Bedre overblik til jeres chauffører? Login og få adgang til alle relevante turoplysninger.

Vi afholder alle former for busselskaber og busserne kan holde lige ved døren. Menuen sammensættes efter jeres ønsker og vi har åbent året rundt.

Få et godt tilbud på telefon 60 17 48 32 eller kasper@restaurantlynetten.dk

Restaurant Lynetten • Refshalevej 200 • 1432 Kbh Tlf. 3296 0055 • restaurantlynetten.dk facebook.com/restaurantlynetten

Du får bl.a.:  Opdaterede instruktioner til chaufføren Easy@Tour er også:  Løbende status på opgaven Den komplette brancheløsning  Forespørgsel på ferie/fri  Tilbagemeldinger omkring salg i bussen, glemte sager, etc.

Bedre overblik til jeres chauffører? Kontakt Steen Baggersgaard tlf. 7020 1548 eller sb@partex.dk

www.partex.dk Danske Busvognmænd 31

Lederuddannelse Foreningerne ITD, Danske Speditører og Danske Busvognmænd anbefaler i fællesskab en spændende og praksisorienteret lederuddannelse, der er skræddersyet til transportbranchen. Af: Redaktionen

Hvem? Uddannelsen er udviklet af ITD i samarbejde med Danske Speditører, Danske Busvognmænd samt IBC Kurser og Konsulenthus og sætter fokus på de særlige ledelsesudfordringer og behov, der er i transport- og logistikerhvervet. Den praktiske lederuddannelse er til den medarbejder, der i dagligdagen har et lederansvar, men som ikke har en formel lederuddannelse. Tilsvarende kan man forvente, at kursets deltagere arbejder med transport og logistik til daglig. Der lægges vægt på deltagernes egne erfaringer inden for ledelse, og erfaringsudveksling på tværs mellem deltagerne indgår som en vigtig del af uddannelsen. Hvad? Uddannelsen gennemføres over 15 dage – heraf afholdes de 10 dage som AMU-kurser. Nogle af emnerne er situationsbestemt ledelse, kommunikation, motivation af medarbejdere, personalejura og konflikthåndtering. Hvornår? Kurset starter i Kolding 21. september 2017. I København til februar 2018.

Pris? Prisen er sammensat af hhv. et AMU-gebyr og et kursusgebyr. • AMU gebyret udgør kr. 1.840,00 (momsfrit) • Kursusgebyret kr. 15.655,00. (ekskl. moms kr. 3.913,75) • I alt kr. 17.495,00 Husk, at du kan søge RA’s Støttefond om tilskud til udgifterne til uddannelse. Hvis du vil vide mere? Læs mere på www.itd.dk/uddannelse – Praktisk lederuddannelse.

32 Danske Busvognmænd

Kompetente medarbejdere gør os konkurrencedygtige For direktør i Anchersen A/S, Poul Anchersen, er det medarbejderne, der gør forskellen for kunderne. På et presset marked, som turistbusbranchen er, er det derfor vigtigt, at hans medarbejdere har de bedste kompetencer til at løse opgaverne. Af: Kathrine Utzon-Frank, Anchersen A/S Foto: Anchersen A/S

erfor var der heller ingen betænkeligheder ved at sende driftslederassistent Lennart Nielsen afsted på kurset Praktisk lederuddannelse, som Danske Busvognmænd, ITD og Danske Speditører udbyder i samarbejde. ”80 % af vores produkt er vores chauffører. Det er vigtigt, at de får den rette motivation og opbakning på kontoret,” forklarer Poul Anchersen. Lennart har arbejdet i turistbusbranchen i 17 år, heraf fem år på driftskontoret i Anchersens turistafdeling. Her sidder han med den almindelige driftsledelse, herunder personaleansvar. Allerede da Lennart blev ansat, blev der talt om, at han skulle på ledelseskursus. Flere kurser var oppe at vende, men ledelsen ønskede at finde et kursus, der var mere målrettet turistbusbranchen. Så da Poul, Lennart og HR- og Kommunikationschef Nadja Halby Bennike uafhængigt af hinanden læste om dette kursus i Busmagasinet, blev de hurtigt enige om at sende Lennart afsted.

Personalehåndtering og projektledelse En af de ting, man håbede på at få ud af kurset, var at få nogle værktøjer til personalehåndtering. På kurset arbejder man blandt andet med persontyper, og hvordan man får mest muligt ud af sine ledertyper, og hvordan man generelt arbejder med personalesammensætningen. Denne del af kurset var ifølge Lennart noget af det mest interessante, og han lærte blandt andet noget samtaleteknik, som han allerede nu har haft glæde af i sin kommunikation med chaufførerne. På kurset blev der også snakket projektledelse, hvor de gennemgik hele processen fra start til slut. Selvom nogle emner blev berørt lidt let, fik kursisterne nogle rigtig gode

Foreningen

værktøjer, som for Lennarts vedkommende allerede nu har givet inspiration til nye projekter i Anchersen. Endelig var Lennart glad for at lære mere om konflikthåndtering, som man sagtens kunne have haft mere om uden, at det havde gjort noget. Underviseren René var dog rigtig dygtig til at give deltagerne inspiration til selv at opsøge mere viden. Tilpasset turistbusbranchen Alt i alt var kurset godt og udbyttet stort. Noget af det gode ved kurset var ifølge Lennart, at der var lidt teori og rigtig mange cases og snak mellem kursisterne og underviserne. Fremover vil Poul Anchersen da heller ikke tøve med at sende medarbejdere på kursus, så længe de kan levere det, han og hans medarbejdere efterspørger. ”Det er i høj grad i vores interesse at øge kompetencerne her i huset. Vi kan ikke konkurrere på priserne. Det, vi konkurrerer på, er service og høj effektivitet, og derfor skal vi også have kvalificerede medarbejdere.” Hos Danske Busvognmænd håber man, at Lennarts erfaringer vil inspirere flere til at søge lederuddannelsen.

Lennart Nielsen på kontoret i selskab med Kvalitets- og miljøchef Carina Boval Andersen.

”Vi er glade for, at vi har ramt rigtigt med vores kursustilbud. I branchen har vi den udfordring, at vi ikke kan tilbyde et lederkursus, der er specifikt målrettet turistbusvognmanden. Der er ikke kursister nok. Men vi kan se,

at samarbejdet med ITD og Danske Speditører på området fungerer godt. Man kan også lære meget – måske endda mere - ved at møde ledere med erfaringer fra andre brancher,” udtaler adm. direktør Steen Bundgaard.

Professionelt håndværk

Branchens førende inden for uniformer og beklædning til bus- og taxichauffører mm. herunder:

skjorter - bukser - strik - jakker

ALT I OMPOLSTRING Sæder - Loft - Sider GuLvtæppe - Gardiner

nakkeskånere - nakkestykker i "ruskind" Brodering af logo og numre på nakkeskånere. vi ompolstrer din chaufførstol - medens du venter.

Gulvtæpper - presenninger m.m.

Se mere og køb online på:

www.tta-firmatoej.dk

Vi har ca. 100 forskellige plys til reparation af din bus. Ring og få et uforpligtende tilbud - tlf. 74 56 29 97

Tlf.: 97 10 27 02

Christiansfeld Autopolstring

Tøj Til Alle v. Rent Jydsk ApS - Industrivej 30 - 7470 Karup J

Industrivej 14 - 6070 Christiansfeld - tlf. 22 60 90 00 Danske Busvognmænd 33

Foreningen

Ledelsesudvikling – en tidsrøver eller en vej til nyt overskud og succes? I små og mellemstore virksomheder kan det være en enorm udfordring for chefen at hoppe ud af driften og op i ledelseshelikopteren. Busvognmænd kan vinde på at tage ledelse alvorligt, lyder det fra ekspert Af: Thorsten Asbjørn, journalist, Asbjørn & Borberg Foto: Colourbox

irksomhedsejere er stort set hele tiden optaget af, hvordan de kan udvikle forretningen. Det kan handle om at få nye varer på hylderne, erobre nye markeder og effektivisere arbejdsgange. Det er kun de færreste, som læner sig tilbage og mageligt glæder sig over status quo. Når det er sagt, så er det samtidigt en enorm udfordring for chefer – særligt i småog mellemstore virksomheder – at finde tid og rum til at udvikle forretningen. Tiden bliver ædt af drift. Sådan er virkeligheden, hvad enten man er i spidsen for en produktionsvirksomhed, en servicevirksomhed eller en busvognmandsforretning. Væk med flaskehalsen Ikke desto mindre kan det have overordentlig stor værdi at se på, hvordan man som busvognmand får skabt nogle rammer, der levner plads til at arbejde målrettet med ledelse og strategi.

”Vi ser ofte, at ledere i små og mellemstore virksomheder bliver flaskehalse for deres egen virksomhedsudvikling. Simpelthen fordi de som ledere er inde over stort set alle områder og er helt nede i den daglige materie. Dermed kommer der nemt så meget på skrivebordet, at de bliver en bremseklods for aktiviteterne,” siger Torben Bager, professor ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Syddansk Universitet.

områderne bedst. Men selv om man som chef er den, som hurtigst kan løse en given opgave, så er det ikke nødvendigvis det mest hensigtsmæssige, at man selv tager sig af det. Simpelthen fordi det gælder om som chef at blive fritaget fra nogle opgaver for at få tid til at tage sig af forretningsudviklingen på et mere overordnet plan. Det kan have langt større værdi for virksomheden,” fremhæver Torben Bager.

Op i helikopteren Derfor handler det om at få frigivet tid og ressourcer til at arbejde med udvikling af virksomheden på et mere overordnet plan end de daglige driftsopgaver. ”I små- og mellemstore virksomheder er det tit ejerledere, som er i spidsen, og de har typisk bygget forretningen op fra bunden eller overtaget en familieejet virksomhed. Her er man vant til at være involveret i alle processer og er ofte også den, som kender

Stort projekt viser vækst gennem ledelse SDU-professoren har været engageret i et nationalt projekt, Vækst via Ledelse, hvor omkring 700 ledere fra knap 600 danske vækstvirksomheder i perioden 2012-2015 gennemførte et lederudviklingsforløb. Projektet har efterfølgende vist, at de deltagende virksomheder har skabt betydelig mere vækst end sammenlignelige virksomheder i samme periode. Det gælder både i bruttofortjeneste, omsætning og skabelsen af flere Fortsætter på side 36

34 Danske Busvognmænd

CASE

Turistfart med ambitiøs strategi Allan Skou Jensen driver Egeskov Turistfart, og selv om han agerer på et marked i forandring, er strategien klar. At Allan Skou Jensen skulle blive busvognmand stod ikke skrevet i stjernerne for 10 år siden. Han var på det tidspunkt i gang med en karriere i dagligvarebranchen, bl.a. som varemodtagelses- og distributionschef i LIDL. Gennem sin onkel Jørgen Skou Larsen blev han imidlertid kørt ind i Egeskov Turistfart, og i dag har han overtaget hele forretningen – dog stadig med sin onkel som tæt sparringspartner, der også tager sig af regnskab og løn. Allan Skou Jensen har fra sine tidligere jobs været vant til at arbejde strategisk og har samtidig også ledelseserfaring og uddannelse fra Forsvaret, hvor han har været befalingsmand og udsendt i tjeneste til Bosnien. For ham er det indlysende vigtigt at arbejde med strategi og mål – også selv om det ikke er noget, som han bruger mange timer og dage på at nedfælde på papir. ”Strategien er i hovedet og mellem os. Vi ved, hvor vi er på vej hen, og vi ved, hvordan vi skal udvikle vores forretning,” siger Allan Skou Jensen.

”Vi er stærke lokalt, og for os er det derfor også helt naturligt det strategiske mål at udvikle os dér, hvor vi i forvejen er dygtige,” siger Allan Skou Jensen, som uddannelsesmæssigt kom med en bachelor i erhvervsøkonomi, og derfor også hele tiden har fokus på at analysere økonomien og lade det være afsæt for udvikling af strategien. ”Hvad koster det i den ene ende, og hvad giver det i den anden ende? Det er et ret simpelt regnestykke,” smiler Allan Skou Jensen. Strategi i praksis Hos Egeskov Turistfart er strategi kun noget, som giver mening, når det udmønter sig i handling. Når det strategi-

ske mål hedder at vokse lokalt, så er der også udpeget det indsatsområde, som skal føre til realisering af målet. ”Jeg prøver at være synlig lokalt ved at deltage i erhvervsnetværk og lokale arrangementer. Det er her, hvor det er muligt at skabe nye kontakter, og folk bliver opmærksomme på os,” siger Allan Skou Jensen og peger samtidig på et andet vigtigt element ved den lokale tilstedeværelse: ”Altafgørende for vores vækst er, at vi kan rekruttere gode medarbejdere. Det er en af branchens største udfordringer i disse år, og her handler det om, at vi er synlige og opsøgende, så vi får de gode folk ledt i vores retning.”

Den lokale vej Det lykkedes Egeskov Turistfart at komme styrket gennem krisen, og i dag har Fredericia-virksomheden to minibusser og syv busser. Forretningen er baseret på turist- og rutekørsel for foreninger og skoler i Fredericia-området, og det er også her, at forretningen primært skal udvikles.

GODE RÅD til dig som leder

1. Udpeg de driftsområder, som du ikke behøver at være inde over 2. Gør det, du er bedst til og brænder for – uddelegér andre opgaver 3. Øremærk tid til virksomhedsudvikling på daglig eller ugentlig basis 4. Lav hver dag ét udviklingstiltag for din virksomhed – stort eller småt 5. Hent sparring fra en mentor eller rådgiver, der kan udfordre dig som leder

Danske Busvognmænd 35

CASE

Når ledelse er nærvær Stig Amlund har taget turen fra brasilianske studier og et job som salgsleder til familievirksomheden Taxibus Ejby. Han vil udvikle sig som leder, men ved også, hvad der er den vigtigste lederrolle Ledelse handler om nærvær. Det gælder nærvær over for ansatte og over for kunder. Så enkelt kan det siges, hvis man slår op i 37-årige Stig Amlunds personlige ledelseshåndbog. For syv år siden vendte han hjem til Taxibus Ejby på Fyn, som er stiftet af hans farfar, og som hans forældre havde drevet siden 1985. Lidt af et sceneskifte for Stig Amlund, som har læst brasilianske studier på Aarhus Universitet og bl.a. arbejdet som salgschef hos Falck. Men busdriften trak i ham, og hurtigt mærkede han en lyst til at blive 3. generation i Taxibus Ejby, som i dag har 24 busser og en forretning baseret på kommunal kørsel i Middelfart og sekundært turistkørsel. Forretningen har i dag knap 30 ansatte, og Stig Amlund er meget bevidst om, at han har en vigtig rolle som leder. Derfor vil han også gerne ledelsesudvikling – men holder alligevel igen. ”Lederudvikling er rigtig fornuftigt, og jeg har også kigget på kurser. Samtidig må jeg blankt tilstå, at jeg ikke tror på, at jeg får væsentligt udbytte af f.eks. et todages kursus, hvor jeg så vender hjem til hverdagen og driften. Hvis jeg skal have lederudvikling, skal det være noget, som jeg gør over en længere periode, hvor jeg har tid til at fordybe mig og omsætte det til praksis,” siger Stig Amlund. Rollen som leder Men selv om Stig Amlund her og nu fravælger lederkurser, så er han optaget af, hvordan han bruger sig selv bedst som leder. Hvor andre ledere kan skabe den bedste forretningsudvikling ved at hoppe ud af driften, så ser Stig Amlund anderledes på det. ”For mig er det enormt vigtigt at være helt tæt på driften og kende hvert et hjørne af den. Meget af vores kørsel er med svage borgere, og det kræver ofte særlige hensyn og planlægning fra vores chauffører. Jeg tager gerne med ud på ruterne og møder de borgere, som vi kører med, så jeg kender deres behov. På den måde kan jeg planlægge ruterne bedst muligt og sikre, at vi får skabt det bedst mulige match mellem chauffør og passagerer. Det er både til gavn for borgerne, chaufførerne, og i sidste ende har vi en tilfreds kunde i kommunen,” siger Stig Amlund.

arbejdspladser. Tallene er, påpeger Torben Bager, et udtryk for, at det betaler sig at arbejde med sin ledelsesudvikling. ”Som leder har man ikke overraskende en helt afgørende rolle for sin virksomheds succes. Du kan have nok så gode produkter og medarbejdere, men leder du ikke på rette vis, får du ikke nødvendigvis værdi af det.” Torben Bager hæfter sig ved, at lederne i programmet Vækst via Ledelse er blevet skarpere på, hvordan de som ledere bruger sig selv og deres tid bedst muligt. ”Jo bedre du kender dig selv som leder – dine stærke og svage sider – jo bedre er du også i stand til at lede dine medarbejdere. Samtidig er det for mange af stor værdi at blive bevidste om, at de skal ud af driften for også at kunne fokusere på udvikling,” fremhæver Torben Bager. Ikke tid til skolebænken På CBS, afdeling for økonomi og ledelse, har man gennem mange år forsket i ejerledede virksomheder. Her genkender man til fulde, at det er en udfordring for virksomhedsledere i små og mellemstore virksomheder at bevæge sig ud af drift for i stedet at arbejde med udvikling. ”Mange ledere er tilbageholdende med at kaste sig over lederudvikling, fordi de tænker,

Den enkle strategi For mange kan strategi meget nemt blive varm luft. Flotte og visionære ord, som kommer til at stå i et ringbind, men som aldrig bliver til virkelighed. Sådan skal en god strategi ikke være! Kort fortalt så besvarer en god strategi to overordnede spørgsmål: 1. Hvad er dine mål for fremtiden? 2. Hvordan vil du indfri disse mål? ”Samtidig er det vigtigt, at alle bliver involveret i strategien, og den bliver til konkrete handlinger i hverdagen. Når du har strategiske mål, som du ønsker at nå, så kræver det handlinger, der både involverer ledelse og medarbejdere. De handlinger skal kommunikeres ud fra ledelse til medarbejdere,” siger Torben Bager.

36 Danske Busvognmænd

CASE at det både er tidskrævende og omkostningstungt. De har ikke tid til at sætte sig på skolebænken. Sådan behøver det ikke at være, siger Niels Westergaard-Nielsen, professor, CBS og tilføjer: ”Der findes mange gode lederuddannelser, og de kræver ikke nødvendigvis et stort og tidskrævende forløb for alle. For nogle ledere kan det være lige så værdifuldt at tilknytte en mentor eller rådgiver, som følger dig, og hvor du får sparring på, hvordan du virker som leder og får kigget på dine arbejdsgange. Det, som du altid har gjort, er ikke nødvendigvis det mest hensigtsmæssige.” CBS sætter selv gang i nyt forskningsprojekt, finansieret af Industriens Fond, hvor målet er at udvikle et nyt lederudviklingsprogram i form af en app, som kan støtte virksomhedsledere i den daglige ledelse. Virksomhedsledere vil bl.a. få stillet spørgsmål, som relaterer sig til deres ledelsesarbejde. ”Spørgsmålene vil ramme direkte ind i hverdagen, og den vil udfordre dig midt i din ledelse. Dermed bliver du positivt forstyrret i din vante tænkning, og du kommer til at overveje, hvorfor du gør det ene frem for det andet? Men det vil ikke kræve en voldsom masse tid af dig at arbejde med din ledelsesudvikling," siger Niels Westergaard-Nielsen.

Strategi er ikke bare varm luft i ringbindet Busvognmænd kan være tilbageholdende med det langsigtede strategiarbejde, fordi de alligevel ikke kender opgaverne to år frem. Men en god strategi kan være værdifuld fremtidssikring Som busvognmand kan det være mere end almindeligt udfordrende at arbejde med strategier. Særligt hvis man er beskæftiget med ruteog flextrafik, hvor tab af et udbud med ét kan ændre forretningen for en årrække. Men det gør det ikke mindre vigtigt, at man som leder arbejder målrettet og strategisk, påpeger Torben Bager, professor ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Syddansk Universitet. ”Du har brug for en plan B, hvis du eksempelvis taber et udbud. Er man meget afhængig af en stor kunde, så gælder det om på et strategisk niveau at finde ud af, hvordan man kan brede sin forretning ud og få nye aktiviteter ind, der mindsker sårbarheden,” siger Torben Bager. ”Der er mange måder at hente inspiration til udvikling af strategien. Det kan være at opsøge netværk, andre brancher eller skele til udlandet for at få øje på nye forretningsområder. Den form for indsamling af inspiration behøver ikke tage måneder, men kan være få dage, som er afgørende for at skabe udvikling,” siger Torben Bager.

9-20 pers. busser indrettes efter ønske – vi har bussen til den rigtige pris! srudelager

ALT I GLAS...

Danmarks største busrudelager

www.busruder.dk

rste bu Ny afdeling på stø Sjælland: Sydglas Øst nmarks Da

Vi er specialister i montering af autoruder til busser, last- og personvogne m.m. Leveres/ monteres hos Dem eller på vores værksted.

Vallensbækvej 46 hal A 2605 Brøndby. ring af autonte er i mo cialistKock Kontakt Malene på tlf. 61553990. er spe Vi

og personruder til busser, lastonteres /m res ve Le m. vogne m. værksted. res vo hos dem eller på • Frontruder • Sideruder • Bagruder rello) • Glasforsejling (Omb er ion rat pa • Stenslagsre • Specialværktøj moruder • Renovering af ter

FIAT DUCATO

DUCATO kan leveres med el-drevet sidedør. SE VORE BRUGTE BUSSER PÅ:WWW.FIAT-GRINDSTED.DK

JENSEN & NØRGÅRD A/S AUTORISERET FORHANDLER VESTERMARKSVEJ 7200 GRINDSTED TELEFON 75 32 13 11 TELEFAX 75 32 17 32 E-MAIL: post@ﬁat-grindsted.dk

www.sydglas.dk

• • • •

24 h BusService Glasspecialisten Frontruder -din sikkerhed for kvalitet • Stenslagsreparationer Sideruder • Specialværktøj Bagruder • Renovering af Glasforsegling (Ombrello) termoruder Vi samarbejder med alle forsikringselskaber. Sydglas Danmark Håndværkersvinget 12 6360 Tinglev

Afdeling Øst Vallensbækvej 46 hal A 2605 Brøndby.

DØGNVAGT Tlf.: 7464 4189 • info@sydglas.dk

Danske Busvognmænd 37

Turistbussen

Tag på ”ein smuttur” til dansk historie i Nordtyskland Interessen for temature er i stigning. Tysk Turist Information har lanceret et nyt koncept, ’ein smuttur’, som skal inspirere til kortere ture med indhold i de nordtyske bundeslande – også i ydersæsonen. Der er masser af muligheder for at give disse ture et dansk islæt, så gæsterne med egne øjne kan opleve den dansk-tyske historie. Af: Britt Wittrup Foto: Adobe Stock, dzt.picworld-touristic.de

deen til "ein smuttur" er opstået i et tæt samarbejde mellem Lübeck og de fem nordtyske bundeslande Mecklenburg-Vorpommern, Schleswig-Holstein, Niedersachsen, Bremen og Hamburg. Fælles for partnerne i samarbejdet er, at de egner sig til kortere ture med indhold, samt at der er noget at se på uanset årstiden. Danmark i Nordtyskland Danmark og Tyskland er historisk set tæt forbundne, og der findes således masser af muligheder for at vise dine gæster et stykke Danmarkshistorie, når de skal på ferie i det nordtyske. Det kræver selvfølgelig noget forarbejde, men der er masser af inspiration at hente hos Tysk Turist Information.

Mecklenburg-Vorpommern • Der er et væld af bryggerier langs kysten mod Østersøen, og fra Wismar var der en del eksport af øl til Danmark. • Nossetiner Heide & Drewitz: Fantastisk naturområde, der i DDR-tiden husede Erik Honneckers jagtresidens. I dag er der restaurant med spor fra dengang. • Schloss Schwerin, hvor Christian X’s dronning Alexandrine voksede op. Museet fortæller bl.a. om den lange dansk-mecklenburgske historie.

Fortsætter på side 40

Schleswig-Holstein

• Maleren Emil Nolde boede en stor del af sit liv i Seebüll. Huset blev efterfølgende lavet om til museum, og i dag er der rundvisninger både på museet og i den smukke have, ligesom der er mulighed for at komme på malerskole. • Den danske arkitekt C.F. Hansen har stået bag flere kendte bygninger, bl.a. Vor Frue Kirke i Husum, Salvatorkirken i Simonsberg, Villa Eschenburg i Lübeck og Vicelinkirken i Neumünster. • Der er mange lokale restauranter, som serverer lokale produkter. Schleswig-Holstein byder på flere gourmethoteller og mulighed for kokkekurser.

38 Danske Busvognmænd

Turistbussen

TIP!

Når du skal til udlandet med en turistbus Der er mange ting, som man skal have styr på, inden gæsterne køres over den danske grænse. Og det er desværre ikke blevet mindre kompliceret, efter at en del lande har indført forskellige mindstelønsregler.

Niedersachsen

• Husumer-protestsvin: Det danske mindretal fremavlede efter 1864 røde svin med en hvid stribe henover ryggen i protest mod, at det blev forbudt at flage med Dannebrog. Protestsvinene kan ses i Hannover Zoo. • Den danske dronning Caroline Mathilde blev efter kuppet mod hendes elsker Struensee forvist fra Danmark og levede sine sidste år på Schloss Celle, hvor der er rundvisning om hendes liv på stedet. Man kan se hendes gravsted i Mariekirken og hendes mindesmærke i den franske have i Celle. • Den tyske del af Vadehavet, som er på Unescos verdensarvliste – ideelt for naturelskere.

TIP!

Brug ’Landeinfo’ Som det fremgår af artiklen, er der mange ting at holde styr på ved kørsel til udlandet. Brug derfor ’Landeinfo’ på db-dk.dk for lettere at finde vej i regel-junglen. Her finder du nærmere information om betaling af moms, fartgrænser, vejafgifter og meget andet for 17 forskellige lande i Europa. Du finder ’Landeinfo’ på db-dk.dk under ’Viden om – Landeinfo’. Du er naturligvis også altid velkommen til at ringe til sekretariatet.

Hvad skal jeg gøre, inden turen går til udlandet? • Sørge for social sikring af dine medarbejdere via virk.dk • Tjekke at både bus og chauffør er forsikret • Få styr på, om du har vejhjælp til bussen som en del af din forsikring – ellers giv gerne chaufføren kontaktoplysninger med • Går turen til et eller flere af de lande, der har indført mindsteløns regler, skal du have styr på, om turen er omfattet af reglerne og sørge for eventuel forudregistrering samt medbringelse af dokumentation • Finde ud af, om du skal momsregistreres, forudbestille bizz til vejafgifter, ansøge om tilladelse til kørsel i miljøzoner mv Hvad skal jeg have med på turen? • Bussens registreringsattest • Tilladelse til buskørsel • Eventuel tempo-100 tilladelse til kørsel i Tyskland • Chaufførens beredskabsplan • Skadeguide fra forsikringsselskabet • Kontroldokument, EU til kørsel indenfor EU-landene og Schweiz, Interbus til de øvrige lande. Bemærk, at Sverige, Norge og Finland er undtaget • Køre- og hviletidsdokumentation for de seneste 28 dage • Dokumentation vedrørende mindsteløn, hvis turen er omfattet af reglerne • Dokumenter/bizz/mærkater vedrørende momsregistrering, vejafgifter, miljøzoner • De rigtige dæk/snekæder ved vinterkørsel

Se flere muligheder på næste side Danske Busvognmænd 39

Turistbussen

4 Bremen/Bremerhaven • På udvandrermuseet i Bremerhaven kan man følge hele rejsen fra ventesalen på havnen til ankomsten i New York. Der er også et galleri, som fortæller historierne om udvandrerne samt passagerlister – også med danske navne på. • Bremer Ratskeller, som er fra 1409, har i dag verdens største samling af tyske vine med over 650 forskellige slags. • Den tyske eventyrvej med bl.a. de berømte ”Bremer Stadtmusikanten” starter i Bremen. På ruten, som i alt er 600 km, kommer man forbi udvalgte byer og landskaber, der har forbindelse til de tyske folkeeventyr.

Hamburg

• Byen byder på flere danskejede gallerier, primært med dansk kunst. Bl.a. Dock 56 og BN24 Art Gallery. • Flere forskellige oplevelser for små og store drenge bl.a. Prototypemuseet (biler), Airbusfabrikken og Miniature Wonderland, hvor man kan se f.eks. Storebæltsbroen og Egeskov Slot i miniudgave. • I Beatles fodspor: En guidet tur rundt i Hamburg, hvor Beatles boede og spillede et væld af koncerter fra 1960 til 1962.

De beskrevne attraktioner er kun en brøkdel af de muligheder, der er lige syd for grænsen, og er tænkt som en appetizer. Der ligger et uopdyrket marked og en latent rejselyst i de mange lokale foreninger rundt i Danmark, og det vel at mærke uden for sæsonen. Udfordringerne ligger i at finde den rigtige kontaktperson og skabe interessen for turen. Næste udfordring kan for nogle være at få stykket turen i Tyskland sammen, og har man ikke mod på det, findes der hjælp at hente hos bla.: • Völk Travel Service volk-travelservice.com • RK Travel Group rktravelgroup.se • SETT s-e-t-t.com Disse tre bureauer har specialiseret sig i at hjælpe rejsebureauer/arrangører med alt - fra at finde et hotel til at skræddersy rejsen med hoteller, restauranter, seværdigheder mm. Du er naturligvis også altid velkommen til at kontakte Tysk Turist Information på tlf. 33 43 68 00.

Link: Hjemmeside „Einsmuttur“ einsmuttur.dk Einsmuttur på Instagram #einsmuttur Danish Link på forsiden af germany.travel

Udvendig DK Lift USL Rørplade model 500 kg Vores dansk produceret lift hvor platformen vipper op i den forudindstillet vandrette stilling og tilpasser sig terrænets hældning når platformen er nede. DK Lifte ApS sælger reservedele til lifte og bespænding til kørestole. Bestil i hverdagen inden kl. 14.00 og varerne sendes samme dag. Husk at DK Lifte ApS laver det årlige lovpligtig eftersyn af lifte hos kunden eller på vores værksted. DK Lifte ApS v/ Henrik Andersen Gadekærsvej 12 - 9280 Storvorde Tlf. 4131 7800 dklifte@dklifte.dk

40 Danske Busvognmænd

Turistbussen

Kom hurtigt videre, når uheldet er ude Danske Busvognmænd har indgået et samarbejde med European Breakdown Service om 24-timers nødservice til medlemmer af Danske Busvognmænd. Servicen hedder DB Assistance og sikrer, at chauffører og passagerer kommer hurtigt videre, hvis uheldet skulle være ude. Af: Simon Wind Foto: Adobe Stock

åde Danske Busvognmænd og European Breakdown Service ved, at tid er penge, og at det derfor er irriterende og ikke mindst kostbart at holde stille. DB Assistance er branchens sikkerhed for hurtig og professionel hjælp. DB Assistance yder hurtig hjælp ved: • Nødservice på landevejen • Bugsering til nærmeste værksted • Bjærgning af køretøj i forbindelse med uheld • Formidling af reparation • Betalingsgaranti i forbindelse m. lovovertrædelser, reparationer m.m. • Fremskaffelse af reservedele • Erstatningsbil/trailer (leje) • Reservechauffør i tilfælde af sygdom • Hjemtransport af defekte køretøjer • Kontantudlæg • Andre ydelser kan tilkøbes.

Vi kan ikke redde verden !! men vi kan hjælpe dig

SPARE BRÆNDSTOF... .. med Stroco oliefyr - designet til at levere optimale resultater til dine busser

Hvis uheldet er ude, ringer chaufføren til +45 46 98 51 11 – uanset om der er brug for hjælp i Danmark eller i udlandet. Er der tale om et beskadiget dæk, tilbyder DB Assistance en god pris. Se prislisten på hjemmesiden under ’Medlemsfordele – European Breakdownservice’. Pris Fordelen ved denne ordning er, at der ikke skal betales noget løbende abonnement. Skulle uheldet være ude vil faktura fra de virksomhederne, der har ydet hjælp, udstedes og sendes til DB’s samarbejdspartner European Breakdown Service. European Breakdown Service viderefakturer de faktiske udgifter samt et gebyr på 750 kroner til den pågældende busvognmand. Udgifter dækker over reservedele, timeløn og eventuel kørsel til det firma, der kommer og yder assistance til busvognmanden ved nedbruddet. Et servicekort kan rekvireres hos Danske Busvognmænd eller European Breakdown Service (75 55 45 35). Der kan rekvireres assistance i følgende lande: Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland, Schweiz, Slovakiet, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ukraine, Ungarn og Østrig.

Stroco oliefyr: • • • • • • •

Kører på diesel, biodiesel, RME og ethanol Miljøvenlig: lavt udslip. Kan udstyres til elektrisk natdrift Nemt-at-bruge test udstyr Dag-til-dag levering Gratis teknisk support Produceret i Danmark gennem 40 år - leverer varmen • Leveres i hele Europa

Stroco ApS - Viborgvej 50 - DK-8450 Hammel Tlf. 8696 1066 - Fax 8696 9647 Email info@stroco.dk - www.stroco.dk Danske Busvognmænd 41

Turistbussen

Egon’s – samspillet driver forretningen Når man først kommer kørende op langs Industrivej i Slagelse, er man ikke i tvivl om, hvem der holder til i nummer 25. Parkeringspladsen er fyldt med minibusser, som alle er prydet med navnet ”Egon’s” på siden. Busmagasinet er i dag taget til Slagelse for at snakke med en af dette års vindere af Årets Turistbusselskab. Af: Simon Wind Foto: Simon Wind

DCA sponseres af:

42 Danske Busvognmænd

Turistbussen

gon’s er en familieejet virksomhed, som i dag styres af Egon Pedersens søn, Mogens Pedersen, og det er selvsamme Mogens, vi er taget ud for at snakke med i dag. For i et utroligt konkurrencepræget marked har Egon’s alligevel oplevet betydelig fremgang for såvel deres buskørsel som deres rejseselskab. Mogens mener, at fremgangen skyldes en bred vifte af ting: ”Vi har først og fremmest nogle utroligt dygtige medarbejdere – både hvad angår chaufførerne og dem, der styrer alt det administrative. Desuden tror jeg, det hænger sammen med, at passagerer generelt er blevet mere tilbøjelige til gerne at ville betale 50 kroner ekstra for at få en bedre og mere komfortabel oplevelse.” Passionen for buskørsel lyser ud af Mogens, som har været i virksomheden siden 1985, hvor han startede som chauffør. Selvom der nu er langt imellem turene, kan han godt af og til savne det en smule, når han sidder på kontoret og prøver at få tingene til at gå op i en højere enhed.

Samspil imellem flere grene styrker forretningen Udover de flere end 70 minibusser, der holder på parkeringspladsen i Slagelse, driver Egon’s også SneXpressen samt deres eget rejsebureau med både fly og busrejser. Det er med andre ord en virksomhed, som spiller på mange forskellige parametre og formår at strække deres sæson over hele året. Når snakken falder på de mange forskellige typer transport og forretningsområder, tøver Mogens heller ikke med at fremhæve det gode samspil, der opstår heraf: ”At vi både står for at sælge rejsen samt at levere kørslen dertil giver os jo den fordel, at vi styrer, hvilke chauffører, der kører turen. Hvis vi skal til Østrig, ville vi aldrig sende en chauffør afsted, som ikke ved noget om Østrig eller har nogen interesse i den gruppe, der skal afsted. På samme måde ved vi også, at busserne er i tip-top stand og dermed, at gæsterne får en behagelig tur, hvor chauføreren er venlig og behjælpelig hele vejen igennem.” Der er således ikke tvivl om, at passagerne er hovedfokus hos Egon’s.

Teknologien er i højsædet Udover passagerens velbefindende, når de er steget ombord i bussen, er også selve bestillingsproceduren blevet gjort så brugervenlig så mulig. Egon’s hjemmeside fremstår meget professionel, og der er blevet lagt mange penge – og ikke mindst timer – i at få optimeret det hele, så bookingen af en rejse kan foregå så nemt som overhovedet muligt. Potentielle passagerer kan gå på hjemmesiden og bestille, betale og modtage en bekræftelse ved hjælp af nogle få klik, hvilket gør hele oplevelsen nem og bekvem fra starten, inden rejsen overhovedet er begyndt. SneXpressen, som både sælger pladser i busserne til private samt rejsebureauer, gør ligeledes i høj grad brug af den nye teknologi: ”Der er ingen kontakt imellem os og rejseselskaberne – det hele kører elektronisk og bliver opdateret hver aften. Vi kan følge med i præcis, hvor mange sæder, der er blevet solgt, og hvordan det skrider fremad med bussens belægning. På den måde mindsker vi fejl, og samspillet mellem os og rejseselskaberne er blevet forbedret betydeligt som følge af denne nye teknologi.” Egon’s DNA Med de mange forretningsområder og 180 medarbejdere fordelt over flere steder i landet, kan det være svært at have et overblik over, om alle føler sig værdsatte og føler et tilhørsforhold til virksomheden. Det har bl.a. resulteret i, at informationsskærme, som

viser nyheder om Egon’s, er blevet sat op i alle afdelinger, samt i det ugentlige ”Fredagsnyt”, som er skrevet af en chauffør og samler op på, hvad der sker i virksomheden. Alt dette er med til at skabe Egon’s DNA, som både indeholder missionen for virksomheden, forventningerne til medarbejderne samt et værdisæt, som inkluderer engagement, kvalitet, tryghed, samarbejde, ansvarlighed og respekt. Alt dette er med til at skabe en fællesskabsfølelse i virksomheden: ”Egon’s DNA er utrolig vigtig. Måden hvorpå vi respekterer hinanden internt i virksomheden og udviser engagement, er noget der gerne skulle smitte af på chaufførerne og kunne mærkes på deres arbejdsglæde og stolthed ved at køre bus. Vores chauffører er vores ambassadører og i direkte kontakt med passagererne på daglig basis. Derfor prioriterer vi deres velbefindende utroligt højt.” For at sikre sammenhold i virksomheden, er der desuden en personaleforening, som arrangerer teaterture, gokart, forskellige foredrag mv. samt et cykelhold. Specielt personaleforeningen er Mogens glad for: ”De gør et fantastisk stykke arbejde, og det er dejligt at se, hvordan vores medarbejdere deler fælles interesser og nyder hinandens selskab også uden for arbejdstiden. Det er i høj grad med til at styrke den virksomhedskultur, som vi prioriterer meget højt.” Busmagasinet ønsker Egon’s stort tillykke med den flotte pris.

Fakta I udvælgelsen af Egon’s som Årets Turistbusselskab lagde juryen i høj grad vægt på Egon’s certificeringer, som inkluderer ISO 14001 (miljø) og OHSAS 18001 (arbejdsmiljø) samt en buspark bestående udelukkende af busser med Euro 5 og 6. Som grundlag for udvælgelsen syntes komitéen desuden godt om Egon’s 2-dages interne træningsforløb, der både involverer kundehåndtering, virksomhedskultur, sikkerhed mm. Sidst, men ikke mindst, blev også den flotte vækst henover de sidste år fremhævet.

Danske Busvognmænd 43

Køretøj og teknik

Fra 4 til 5 efter 15 år – Setra S 431 DT bliver til S 531 DT I næsten femten år har Setra haft stor succes med S 431 DT dobbeltdækkeren, og nu er efterfølgeren præsenteret. S 431 DT blev lanceret i 2003, og når produktionen indstilles i løbet af næste år, vil næsten 2.500 enheder være rullet ud fra fabrikken. Alene i fjor solgte Setra over 200 enheder, så der i gennemsnit kører en ny dobbeltdækker ud af porten hver arbejdsdag. Nu lægger Setra op til en parallel produktion af 431 og 531 i en overgangsperiode, indtil sidstnævnte tager helt over i løbet af næste år. Af: Mikael Friis Foto: Mikael Friis, Setra

Den nye Setra er konstrueret efter samme opskrift som forgængeren.

44 Danske Busvognmænd

Køretøj og teknik

en nye S 531 DT er konstrueret efter samme opskrift som forgængeren, dvs. med selvbærende karosseri i stålprofiler, men ifølge Setra er der tale om meget mere end et facelift. Design, indretning, drivline og elektroniske hjælpesystemer er helt nye, så dobbeltdækkeren nu er ny konge i Top Class 500-serien med en totalvægt på 26 tons, en længde på 14 meter og med plads til op til 83 passagerer. Familieskabet med det øvrige Setra produktprogram er tydeligt, og f.eks. kan dobbeltdækker-kunder vælge mellem samme instrumentborde som i Comfort Class eller Top Class. Designet af dobbeltdækkerens for- og bagende er også helt på linje med de øvrige TopClass-busser. Teknologien i S 531 DT er hentet fra Daimler Buses øverste hylde. Ud over en optimeret Euro 6-drivline med den 6-cyl. 13-liters OM 471-motor på 510 hk/2.500 Nm i kombination med G 250-8 PowerShift gearkasse og RO 440-bagaksel byder den nye dobbeltdækker på et overflødighedshorn af elektroniske hjælpesystemer. Blandt de vigtigste er det nye Active Brake Assist 4 (ABA4), der får verdenspremiere på denne bustype. Dette unikke system registrerer både stationære og bevægelige objekter i form af ting og mennesker, der kommer ind både forfra og fra siden. Chaufføren får først en advarsel om forhindringen, men reagerer han eller hun ikke, bremser bussen selv automatisk. En langtrækkende radar ”ser” 250

Køkkenfaciliteter, bagagehylder mm. er konstrueret med maksimal komfort.

Active Brake Assist 4 får premiere på denne bustype.

5"6 7,-%+3-8. ,0.9:;<=.>.9)?@?.A.=4BC8-3-8.,0.D$6 E$%$&.)46 3-F$6 .GG1.A.:'6 H&F$%.>.)$6 #3E$ !"#$%&'%$( ./*&%+&01%234,56 +42"76 89:6;9:<6=>?<56@0A3*76 89:6;>:<6=99956BC'0&476 &12)D#$%&'()*+",)*'++,-%&. /0%1(. E0*4%4$1,356 +42"76 89:69<=<6=<9<56F04A76 89:69G?G6><HG56BC'0&476 &12)D#$%&'()*+",2+34+$#. /0%1(. . E4&(43I6 JK0#31*00L56 +42"76 89:6;>:<6=99G56BC'0&476 MND#$%&'()*+",-

!!!"#$%&'()*+",Danske Busvognmænd 45

Køretøj og teknik

meter frem efter biler og 80 meter efter fodgængere, mens en supplerende kortrækkende radar ser 70 meter frem efter fodgængere i en 120 graders vinkel foran og skråt foran bussen. Nyt på 531’eren er også Sideguard Assist, der registrerer cyklister eller gående på højre side af bussen ved højresving. Ved hastigheder over 45 km/t fungerer Sideguard-radaren også som sporassistent ved vognbaneskift sammen med det velkendte Laneguard Assist-system. Med den nye dobbeltdækker satser Setra selvfølgelig også på at levere branchens bedste komfort. Bussens luftmodstandskoefficient er reduceret til 0,35, hvilket skulle være den laveste i klassen og garanti for minimal vindstøj. Farvesammensætning, stoleudvalg, toilet- og køkkenfaciliteter, bagagehylder, klimaanlæg osv. er også udformet og konstrueret med maksimal komfort og sikkerhed for øje, så S 531 DT kan leve op forgængerens ry som dobbeltdækkernes ”Rolls Royce”. Og til en forventet pris på ca. 3,9 millioner mio. kroner ± afhængig af specifikation og udstyr skal der også leveres på alle parametre, når de første S 531 DT’ere ruller ud til danske kunder i løbet af 2. kvartal 2018.

46 Danske Busvognmænd

Dobbeltdækkere i Danmark ”Det er ikke til at skille dobbeltdækkerne helt præcis ud i registreringsstatistikken, men vi vurderer det danske marked til at være på 12-15 enheder om året,” siger salgskonsulent Claus Korsgaard fra Evobus i Køge. Han har været i busbranchen og husker Setra som den dominerende spiller, lige siden 328’eren kom på markedet for 25 år siden. ”På et gennemsnitsår sælger vi 8-10 enheder, mens konkurrenter som Neoplan, VDL og Van Hool tager sig af resten. 65 % markedsandel til Setra er nok ikke skudt helt ved siden af, og med den nye S 531 DT vil vi helt sikkert holde fast i den markedsandel,” fastslår Claus Korsgaard. Blandt de største danske operatører af dobbeltdækkere er Københavns Bustrafik/Larsenbus i København med 20 dobbeltdækkere i flåden. ”Vi anvender dem til mange forskellige kørselsopgaver – fra børnehavekørsel over sightseeing og charter til fjerntrafik,” siger Lars Larsen fra Københavns Bustrafik/Larsenbus. Han anser sine dobbeltdækkere som meget fleksible busser, der kombinerer komfort, luksus og prestige med god indtjening og sund driftsøkonomi. ”Ind imellem er der nogle, der spår dobbeltdækkerens død på det danske marked. Det tror jeg ikke på, så vi vil også køre med dobbeltdækkere i fremtiden. Og i det segment er Setra langt foran konkurrenterne, så dem holder vi os til,” fastslår han.

Kort nyt

Papuga A/S vil være lokal – i Kolding Papuga A/S med hjemsted i Brørup, udvider nu sine aktiviteter mod øst – i Kolding – hvor Brørup-virksomheden i forvejen er busleverandør på en kontrakt for Kolding kommune. ”Vores synlighed i Kolding og på Koldingegnen har givet os stor vækst i dette område, der gennem de seneste år har været præget af høj aktivitet med efterfølgende ekspansion,” fortæller Carsten Papuga. ”Derfor har vi nu overtaget Bjerts Bussers domicil på Essen 43 i Kolding. Dermed er vi for alvor blevet lokalt baseret og kommet endnu tættere på kundekredsen," tilføjer han.

KORT OM... TURISTBUSKØRSEL

Færre kørestolspladser i minibusser Færdselsstyrelsen har ændret praksis i forhold til de regler, der skal efterleves, når man indretter og godkender en bus, der er indrettet med kørestolspladser. Når en bus indrettes med kørestolspladser, er der både krav til selve kørestolspladsens dimensioner (0,75 x 1,3 meter) og til midtergangens bredde (0,3 meter). Den skærpede praksis fra Færdselsstyrelsen betyder efter Danske Busvognmænds oplysninger, at de ellers meget udbredte Mercedes-Benz Sprinter i forskellige varianter ikke kan indrettes med den samme kørestolskapacitet som tidligere. Vær derfor opmærksom på de nye vilkår, hvis du anskaffer nye busser. De nye retningslinjer vil kun gælde fremadrettet (fra 1.2.2017). Busser indregistreret eller bestilt før 1.2.2017 vil kunne køre med samme antal kørestole som hidtil.

Sikkerhedsseler og servering i busser På baggrund af flere henvendelser har Danske Busvognmænd spurgt Færdselsstyrelsen, om hvorvidt det er tilladt for en medrejsende guide at servere f.eks. kaffe i bussen under kørslen. Hovedreglen er, at man både som passager og medrejsende guide skal bruge den sele, der er på siddepladsen, når man sidder i sædet. Men der er ikke noget krav om, at man skal sidde ned under hele busturen. Som passager kan man således forlade sin plads for at gå på toilettet eller gå hen til en anden passager i bussen. Som guide er det derfor også tilladt at gå rundt i bussen og servicere gæsterne under kørslen, så længe det foregår i et rimeligt omfang og så længe, at guiden har sit eget sæde med sikkerhedssele og anvender det, når passagererne ikke serviceres. Det vil i sidste ende være domstolene, der skal afgøre om perioden, man har stået op, er rimelig eller ej.

VIDSTE DU ... … at Danske Busvognmænd på vores hjemmeside har samlet en oversigt over kommunale parkerings- og afsætningsforhold i over 50 danske kommuner? Under de enkelte kommuner kan du også finde gode tips og kort over holdepladserne til busser. Du kan finde oversigten på db-dk.dk under ’Selvbetjening – Trafikinfo’. Danske Busvognmænd 47

Kort nyt

NOSTALGIHJØRNET

Nostalgihjørnet er en rubrik i Busmagasinet udarbejdet af Bushistorisk Selskab.

Therkildsen, Bagsværd

1944 overtog brødrene Ingvart og Laurids Therkildsen Poul Thomsens bilrute Bagsværd-Lyngby-Charlottenlund. I 1947 fik Ingvart Therkildsen endvidere koncession på “militærbussen” fra Birkerød til Høvelte og siden også til Sandholmlejren – en rute der kørte frem til 1974. I 1949 etablerede man en rute mellem Hareskovby og Bagsværd, der året efter blev sammenlagt med Charlottenlund-ruten. I 1963 fik man etableret en rute ad Ring 4 fra Lyngby til Ballerup. Fra 1954 hed man officielt I. & L. Therkildsens Ruteog Turisttrafik A/S. Turistkørsel kørte man ad flere omgange. Først frem til midt i 1970’erne, hvor man blev HT-entreprenør, men siden genoptog man den i 1981 og kørte her frem til 1989. Ved Laurits' død i 1981 blev Ingvardt eneejer af busselskabet, mens Laurits Therkildsens arvinger beholdt garageanlægget. Her indgik Ingvart Therkildsens yngste sønner Lars og Peter i den daglige ledelse. Oprindeligt boede man på en Gulf-tank på Bagsværd Hovedgade. I 1962 byggede man garage på Krogshøjvej, men da Novo Nordisk skulle bruge grunden, byggede man ny garage på Laurentsvej i 1992. Man vandt kørsel ved HTs udbud frem til 1994, hvor man tabte alt til Linjebus, der her overtog garageanlægget og busserne. Siden bød man på kørsel flere gange – uden held. I 2003 nedlagde man selskabet.

1. I starten anvendte man bl.a. danskbyggede Triangel-busser. I 1949 købte man to Triangel O35D med karosseri fra Laur. Jensen i København. Her ses en af dem på Lyngby st. 2. I 1960'erne begyndte man at købe Leyland-DAB. Her ses i 1974 th. en Leyland-DAB Serie 2 årgang 1973 i Ballerup. Tv. ses en Leyland-DAB årgang 1967 fra A.P. Hansen i Roskilde. 3. Fra 1982 til 1986 købte man en række Volvo-busser bygget i Aabenraa. Her ses en af dem i Skodsborg på en togbussærkørsel i 1994. 4. I 1990 indførte HT farvekrav til entreprenørernes busser. Therkildsens busser blev dermed gule. Her ses en DAB-Silkeborg Serie 12 på en Shuttlebuslinje København H-Havnegade (Flyvebådene) i 1992.

4. 48 Danske Busvognmænd

Af: Lars Ersgaard, redaktør på Bushistorisk Selskabs medlemsblad ”Busbladet”. Billeder: BHS henh. Lars Ersgaard arkiv.

Rensning af partikelfilter til fast lav pris:

Kr. 2.200,-

(Prisen er for standart filter og ekskl. moms)

-20% i værks te rabat

- en del af Nordjysk Diesel-Elektro A/S

ds-

r e t l i f l e k i t Pa r se r vic e ✔ Rensetid fra 1 time ✔ Flowtest før/efter rensning ✔ Føler skal ikke afmonteres ✔ Filteret forbliver originalt ✔ Filter op til 200 kg. ✔ Ingen ventetid

Følgende afdelinger renser filtre: ✔ Aalborg ✔ Holstebro ✔ Århus ✔ Hedehusene ✔ Herning

-det klarer vi..!

- professionel service uden ventetid

Kort leveringstid - Høj kvalitet - Lave priser

Din dieselspecialist

Kuverter

Rubrikannoncer

Herning Hedehusene Århus Aalborg Aalborg SV Holstebro 4320 7610 7080 7361 9812 0911 7080 7359 7080 7351 9722 4499 www.nde-ketner.dk

Busrejser – overnatning & forplejning

Går bus-turen til København..?

HAR DE GRUPPEN?

- så besøg os for et godt måltid mad.

Vi har værelserne med douche - WC - køkken - TV

Central beliggenhed, tæt på DR byen, Tivoli og Amalienborg. Dansk Køkken. Stor rutine i bus selskaber blandt andet fra Fyn, Jylland og Sverige

Gode samarbejdspartnere Kontakt os for tilbud

Altid et godt tilbud - f.eks : Flæskesteg med rødkål samt dess. kr. 168,Stor buffet kr. 178,-

Nygade 7, Sandvig, 3770 Allinge Tlf. 56 48 10 10 - Fax 56 48 18 89

Restaurant Menuen

9900 Frederikshavn tlf. 98 42 78 99

ØNSKES:

www.grethaspension.dk - info@grethaspension.dk

Rekvirer venligst priser for 2007 Rekvirervenligst venligst priser priser for Rekvirer for2017 2004

HVIS DU VIL ANNONCERE HER skal du kontakte PK-Reklame & Tryk på 9842 7899 eller per@pk-reklame.dk

Brigadevej 49 - 2300 København S

tlf. 32543322

www.restaurantmenuen.dk Danske Busvognmænd 49 RestaurantMenuen_DBjan2011.indd 1

23/09/16 13.40

Rubrikannoncer / Info

Brugte busser Velkommen i DB

Kreds 2 Frank A Busser Landevejen 61 5882 Vejstrup CVR nr.: 37871001

Afgang fra DB

Kreds 3 AM-Rejser Steppevej 17 4400 Kalundborg CVR nr.: 25830261

Aut. service til din Mercedes-Benz og Setra

FYNS LAST- & BUS

Vi køber alle slags brugte og skadede busser til ekspert. Betaler med kontanter.

Aps

Gl. Sognevej 9, 5771 Stenstrup, Tlf. 62 26 15 26, e-mail: fynslastbus@mail.dk

Sarwary Omnibushandel KG Tlf. + 49 40 250 6924 Fax. + 49 40 2549 5884 info@sarwary.de

VIL DU ANNONCERE HER ? Kontakt PK-Reklame & Tryk tlf. 98 42 78 99

e k k y l l i t r e Vi sig … med fødselsdagen

… med jubilæet

Jørn Christiansen 60 år den 28. september 2017 Alsbussen

Bente Frederiksen 10 års jubilæum den 2. april 2017 De Grønne Busser

50 Danske Busvognmænd

Hans Ole Helbo 10 års jubilæum den 8. juni 2017 De Grønne Busser

Info

Sekretariatet

Hovedbestyrelse

Vesterbrogade 10 1620 København V Tlf. 70 22 70 99 Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk db@db-dk.dk

Landsformand John Bergholdt – Bergholdt.dk A/S Børstenbindervej 5, 5230 Odense M tlf. 66 11 31 31, fax 66 19 08 09 john@bergholdt.dk / www.bergholdt.dk

Telefontid man-fre 9-15 Telefax og mail er åben for meddelelser hele døgnet.

Medarbejdere Steen Bundgaard Adm. direktør, cand.jur. steen@db-dk.dk Overordnede opgaver, turistkørsel, internationale relationer, moms, afgifter. Lasse Repsholt Chefkonsulent, cand.scient.pol. lasse@db-dk.dk Kollektiv trafik, økonomi, udbud og kontrakter, busloven, international buskørsel, handicapkørsel. Michael Branner Konsulent, cand.scient.pol. michael@db-dk.dk Medlemsblad, hjemmeside, presse, rådgivning. Britt Wittrup britt@db-dk.dk Bogholderi, kontingent, årsmøde, messer, samarbejdsaftaler, salgsartikler, forsikring. Rikke Bengtsson rikke@db-dk.dk Sekretær, medlemsdatabase, medlemsblad, hjemmeside, salgsartikler, kredsarrangementer, årsmøde.

Næstformand Formand Handicapsektor Allan Mørup – Mørups Turistfart ApS Haugevej 23, 7400 Herning tlf 97 11 69 69, fax 97 11 63 60 allan@morups.dk Formand Rutesektor Peter Lanng Nielsen – Keolis Danmark A/S Naverland 20, 2600 Glostrup tlf. 88 17 17 17, fax 88 17 17 19 peter.lanng.nielsen@keolis.dk Formand Turistsektor Jørn Pedersen – Jørns Busrejser Snehvidevej 9, 9700 Brønderslev tlf. 98 82 39 43, fax 98 82 39 74 info@jornsbusrejser.dk Formand DB’s kreds 1 Lars Brøchner – Brøchners Biler Genvejen 16, 7451 Sunds tlf. 97 14 10 52, fax 97 14 42 52 info@brochnersbiler.dk, www.brochnersbiler.dk Formand DB’s kreds 2 Peter Papuga – Papuga Bus A/S Lundahl Nielsensvej 1, 7100 Vejle tlf. 75 85 85 88 peter@papugabus.dk Formand DB’s kreds 3 Carsten Rasmussen – Vedde Turistfart A/S Bådehavnsgade 38, 2450 København SV tlf. 57 80 46 19 carsten@veddeturistfart.com www.veddeturistfart.dk

KOM I KONTAKT MED DET DANSKE BUSFOLK... Annoncer i Busmagasinet Kontakt PK-Reklame & Tryk tlf. 98 42 78 99

Bus magasinet Nr. 05 september 2017 Danske Busvognmænd er for alle, der udfører erhvervsmæssig buskørsel. Organisationens formål er via indflydelse, information og indkøbsaftaler at sikre sine medlemmer de bedst mulige arbejdsvilkår. Udgiver Vesterbrogade 10 / 1620 København V Tlf. 70 22 70 99 / Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk / Mail. db@db-dk.dk Ansvarshavende Steen Bundgaard / steen@db-dk.dk Layout og tryk Mediegruppen Horsensvej 72A, 2 7100 Vejle Tlf. 75 84 12 00 www.mediegruppen.net Annoncer PK-reklame & Tryk ApS Lerstien 10 / 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 78 99 produktion@pk-reklame.dk Oplag 2.000 stk. Distribution Post Danmark ISSN 1904-8505 Danske Busvognmænds opfattelse udtrykkes i lederen, og hvor det i øvrigt direkte fremgår. Meninger udtrykt i andre artikler er ikke nødvendigvis Danske Busvognmænds. Eftertryk kun tilladt efter nærmere aftale. Forsidebillede Colourbox Abonnementspriser Årsabonnement – Danmark kr. 275,- inkl. moms – Udlandet kr. 335,- momsfrit Enkeltnumre kr. 50,- pr. stk. inkl. moms + forsendelse. Udgivelser Udkommer 6 gange om året Næste udgivelse er i uge 44 2017. Deadline for indlevering af annoncer er senest d. 13. oktober 2017. Trykt på miljøgodkendt papir hos svanemærket trykkeri, der er kvalitetsog miljøcertifiseeret iht. ISO 9001/14001.

MG 8734

Danske Busvognmænd

Danske Busvognmænd 51

DANSK SHOPPING UGE

I GEKÅS ULLARED SKANDINAVIENS STØRSTE VAREHUS I perioden søndag den 1. oktober til søndag den 8. oktober 2017 afholder Gekås Ullared i samarbejde Scandlines Helsingør-Helsingborg kæmpe shopping uge for danske busgæster.

TILBUDDET • Pris for 1-dagsbillet til stor bus med ekstra 25% rabat. • Gratis morgenmad på udturen og fransk hotdog + kaffe på hjemturen for chaufføren. • Ekstra stort tilskud pr. busgæst på 200 SEK. Saml en busgruppe gæster til shopping mekka Ullared og gør samtidig en god forretning. Kontakt Key Account Manager Lars Dalsgård for yderligere information. lars.dalsgaard@scandlineshh.com eller 21 53 60 80