VDL Emne Citea
Hvem skulle tro, at denne Lav Entré bus vejer over 2 tons mindre, end en ”almindelig” bybus?
Hvad vejer en bus? Af: Ivan Stjernqvist / Foto: Ivan Stjernqvist
Når en standard 12-meter bus er fyldt med det tilladte antal passagerer, vejer den tæt på den lovlige totalvægt, som er 18 tons, og det gælder for næsten alle to-akslede busser. Undtagelsen er VDL Citea LLE, som kun vejer 14,4 tons – hvordan kan det nu være?
Lav Entré det foretrukne En af de mest almindelige bybusser til kollektiv transport i Danmark er en såkaldt ”Lav Entré bus” (LE) – det vil sige en lavgulvsbus, som kun holder de 32 cm gulvhøjde i den forreste del af bussen. Den type er blevet så udbredt, at den nærmest må betegnes som standarden for bybusser i Danmark, og efterhånden har alle busmærker da også taget denne version på programmet – sideløbende med den ”ægte” lavgulvsbus (LF). Busfabrikkerne er godt tilfreds med, at udviklingen er gået i den retning, for det giver bedre plads til standard drivline komponenter. For eksempel ser man næsten ikke mere en liggende ”horisontal-motor”, og den vil motorfabrikanterne gerne være fri for at producere. Med hensyn til egenvægten er der ikke den store forskel på en ”LF” og en ”LE” bybus – de fleste ligger, afhængig af specifikationerne, omkring 11.000 kg. Med en enkelt undtagelse.
14 / Danske Busvognmænd
Og det er VDL Citea, som, blandt sit righoldige udbud af bybusser, også tilbyder en særlig let model – Citea LLE-120 (Light Low Entry 12 meter), der kun vejer 8.900 kg. Denne ”letvægter”, som tidligere blev solgt under navnet VDL Ambassador ALE-120 – og oprindelig var en Berkhof Ambassador 200 – blev grundlæggende udtænkt og konstrueret af Berkhofs chefdesigner Ernest Worthington. Det gjorde han ved at ”tænke letvægt” gennem hele konstruktionsfasen, og ved at udvælge materialer, som er både stærke og lette. Den geniale letvægtskonstruktion har forlængst bevist sin stabilitet og holdbarhed, og at den lette konstruktion også giver et lavt brændstofforbrug, kan talrige busselskaber bekræfte.
Afstemt drivline Når man konstruerer en bus med en totalvægt på 14,4 tons, er det selvfølgelig ikke nødvendigt at råde over en motorkraft på 300-400
hk. – 200 hk er i de fleste tilfælde tilstrækkeligt. Dermed kan man dimensionere resten af drivlinen tilsvarende – og spare vægt. Og kunderne til en VDL Citea LLE får ikke mulighed for at vælge en anden motor, ligesom man heller ikke har mulighed for at vælge en anden akselafstand, eller et andet overhæng. Nej, alt er standard, og hver en detalje er indgået i styrkeberegningerne således, at egenvægten har kunnet minimeres. Motoren er således en 6,7 liter Cummins motor på 225 hk og med et drejningsmoment på 850 Nm. Automatgearkassen er fra Voith og har 5 trin. Sammen med den beskedne egenvægt er dette rigelig trækkraft til, at Citea LLE virker som en livlig og godt motoriseret bybus. Den store fordel ved at anvende en letvægts-bybus ligger i, at brændstofforbruget bliver mærkbart mindre. VDL har selv kørt sammenlignende brændstoftest (UIPT SORT 3)