Issuu on Google+


DJ Ferie - Ledige uger til og med uge 17/2011 opdateret pr. 19. april 2010 Fotos: Berlin

Blokhus 2010: 20-22, 28, 38-52 2011: 1-17

Gilleleje 2010: 19-20, 37-41, 43-52 2011: 1-6, 8-17

London, Kensington 2010: 51-52 2011: 1, 3-6, 9-11

Saltum 2010: 19-20, 36, 38-52 2011: 1-17

Hornbæk 2010: 20-21, 38, 52 2011: 1-6, 8-16

London, Coral Apartments 2010: 51-52 2011: 1-6, 9-10, 12-13, 15

Lønstrup 2010: 19-22, 24, 37-41, 43-52 2011: 1-17

Marielyst 2010: 36, 39-40, 43-52 2011: 1-15, 17

Prag 2010: 46-52 2011: 1-6, 8-9, 11, 13

Løkken 2010: 19-21, 23, 35, 37-42, 44-52 2011: 1-16

Bornholm, Balka 2010: 39, 43-45, 47-50 2011: 1-7, 9-12, 14-15

Prag, Afdeling Q 2010: 19-23, 25-30, 32, 34, 42-52 2011: 1-6, 8-11

Skagen 2010: 45-52 2011: 1-15

Bornholm, Sømarken 2010: 19, 40-41, 43-52 2011: 1-15

Paris 2010: 37, 45-47, 49-52 2011: 1-6, 8-11

Nørlev Strand 2010: 20-21, 37-40, 43-52 2011: 1-16

Torseryd 2010: 40-41, 43-52 2011: 1-16

Fréjus 2010: 41-43, 45-46, 48,52 2011: 1-11

Blåvand, Afdeling Q 2010: 19-23, 34-41, 43-52 2011:1-16

Lönåsen 2010: 21, 43, 45-52 2011: 1-6, 8-17

Sitges 2010: 46-52 2011: 1-6, 8, 11

Blåvand 2010: 43-46, 48-52 2011: 1-6, 8-14

Hafjell 2010: 19, 21, 23-24, 34-37, 39, 41, 43-46, 48,49 2011: 15, 17

Marbella 1 2010: 19, 46-52 2011: 1-6, 8, 11

Langeland 2010: 20, 22, 37, 39-52 2011: 1-6, 8-14

Berlin: 2010: Alt udlejet 2011: 1-4

Marbella 2 2010: 44-45, 47, 49-52 2011: 1-6, 8-12

Du kan også tjekke ledige uger på www.djf.dk, hvor de opdateres dagligt efter kl. 12

DJ Ferie

2

Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Tlf. 36 13 25 10

hverdage 10-12

e-mail: ash@djf.dk


Jernbane Tidende 112. årgang Udgives af Dansk Jernbaneforbund Ansvh.: Ulrik Salmonsen Layout: Lise Meier E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Fax: 36 13 25 01 Tryk: Hafnia Tryk A/S ISSN 0902-9710 Deadline for stof til de næste numre er: 25. maj 2010 26. juli 2010 6. september 2010 Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning, medmindre der er gjort opmærksom på det.

Dansk Jernbaneforbund

www.djf.dk Ulrik Salmonsen Henrik Horup Kirsten Andersen Niels Sørensen Claus Møller Frederiksen Jan R. Christensen Per Petersen Carsten Sauer Per Helge Christensen Flemming Jaller Carsten Jokumsen Karin Angermann Mikael Kristensen Ole Husted Andersen ma.-to. kl. 9-16 fredag kl. 9-15

Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01 Åbningstid: ma.-fr. kl. 10-12

Forsidebillede: Forårsfornemmelser på banen Foto: Paw Wulff Kyllesbech

Overenskomsten 2010 Overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked er nu afsluttet og resultatet blev et JA. Dansk Jernbaneforbunds medlemmer fulgte forbundets opfordring og stemte JA. For dette skal I have tak. Forbundets resultat indgik i den samlede mæglingsskitse, som forligsmanden, Dansk Arbejdsgiverforening og LO blevet enige om. Mæglingsskitsen har efterfølgende været til afstemning blandt alle berørte arbejdstagere på det private arbejdsmarked, deriblandt de af vores medlemmer, som er omfattet af overenskomsten på det private forhandlingsområde. Set i lyset af de utvetydige signaler, arbejdsgiverne afsendte før forhandlingsstart, om at de alene ville kunne acceptere en lønnedgang i den nye overenskomst, var det Dansk Jernbaneforbunds forhandlingsudvalg opfattelse, at mæglingsskitsen var acceptabel. Med vedtagelse af mæglingsskitsen bliver der ikke tale om lønnedgang, tværtimod vil der ske en mindre lønfremgang, så reallønnen sikres mod udhuling. Såfremt Dansk Jernbaneforbunds forhandlingsudvalg ikke havde opnået et resultat, ville Dansk Jernbaneforbunds medlemmer automatisk være blevet omfattet af de generelle resultater på normallønsområdet for transportområdet. Der er tale om en 2-årig overenskomst, gældende for perioden 1. marts 2010 til udgangen af februar 2012. Uddrag af resultaterne: Lønnen (basisløn) pr. 1. marts 2010 forhøjes med 1,60 kr. pr. time. Lønnen (basisløn) pr. 1. marts 2011 forhøjes med 2.25 kr. pr. time. Forskudttidssatsen forhøjes med 0,38 kr. pr. 1. marts 2010. Forskudttidssatsen forhøjes med 0,52 kr. pr. 1. marts 2011. Manglende varsel forhøjes med 0,48 kr. pr. 1. marts 2010. Manglende varsel forhøjes med 0,65 kr. pr. 1. marts 2011. Mødetillæg konverteres til et fast månedlig påregneligt tillæg som et produktionstillæg. Det sker ved, at det daglige mødetillæg ganges med faktor 19,5. Et væsentligt skridt i den rigtige retning. Det er endelig lykkedes at få taget hul på en forbedring af weekendfriheden, så 10 ud af de årlige 26 weekendfriheder fremover skal ligge på en sammenhængende lørdag-søndag. Undtagelsesbestemmelse: For disse friheder gælder, at medarbejdere, der primært arbejder nat, senest afslutter deres tjeneste kl. 07.00 lørdag morgen og derefter først kan begynde ny tjeneste efter 60 timer. En forbedring af varsling af afspadsering og inddragelse ændres fra 2 døgn til 3 døgn. Karenstiden i forbindelse med sygdom ændres fra 9 måneders beskæftigelse til 6 måneders beskæftigelse. Karenstiden for barns første sygedag ændres fra 6 måneder til 3 måneders beskæftigelse. Ny aftale om anciennitet. I de tilfælde, hvor en medarbejder fratræder, men genansættes efter en periode, der ikke overstiger 12 måneder, bevarer den pågældende den på afskedstidspunktet opnåede anciennitet. Det er aftalt at regulere engangsbeløbet, der kan udbetales efter aftale om forsikring ved loss of license til 200.000 kr. Forbedring af barselsorlov med en uge til hver forælder. Feriefridag placeres efter samme regel som restferie jf. Ferielovens bestemmelser. Feriefridage kan ikke varsles til afholdelse i en opsigelsesperiode, når opsigelse sker fra arbejdsgivers side. Som et værn mod løndumping er der givet adgang til at kontrollere lønoplysninger ved mistanke om løndumping. Det er aftalt, at Bilag I tilføjes yderligere en personalekategori kaldet stewardsupervisors. Det er aftalt, at medarbejdere skal tilbydes gratis helbredskontrol, inden de påbegynder beskæftigelse som natarbejder. Parterne er endvidere enige om, at medarbejdere, der bliver klassificeret som natarbejder, skal tilbydes helbredskontrol inden for regelmæssige tidsrum på højest 2 år. Såfremt helbredskontrollen finder sted uden for arbejdstiden, kompenserer arbejdsgiver herfor. Tillægsoverenskomsten omhandlende infrastrukturområdet vil snarest blive tilpasset overenskomsten og udsendt som DJ-Information. Forhandlingsudvalget i Dansk Jernbaneforbund anser overenskomsten for at være acceptabel. Der er, til trods for det negative forhandlingsudgangspunkt, mange gode elementer i overenskomsten. Det er et godt fundament at bygge videre på. Forhandlingerne har denne gang været urimelig lange og svære. Efter et fuldstændigt sammenbrud i forhandlingerne, lykkedes det til sidst, ved hjælp af mæglingsmanden i forligsinstitutionen, at opnå et resultat. Foto: René Strandbygaard

Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk DJ’s hjemmeside: Formand: Næstformand: Hovedkasserer: Forbundssekretær: Sekretariatschef: Faglige sekretærer: Informationsmedarbejder: Socialrådgiver: Arbejdsskadesagsbehandlere: Åbningstid:

Leder:

Ulrik Salmonsen Forbundsformand

3


Vestbane fremtid e usikker

Region Syddanmark besluttede i m ning om banens fremtid indtil 2012. ninger nok mest nævnes for at få argumenter for at lukke banen.

Regionsrådsmedlem Karsten Uno Petersen fra Socialdemokraterne kræver et bedre beslutningsgrundlag, inden der tages endelig beslutning om Vestbanens fremtid.

Af Gunnar Lomborg Ægir

Vestbanen (VNJ)s skæbne skulle egentlig have været afgjort ved årsskiftet, men Socialdemokraterne i regionens infrastrukturudvalg bad om betænkningstid. Det har nu resulteret i beslutningen om at udskyde en endelig afgørelse til 2012. I dag køres banen, der går fra Varde over Oksbøl til Nørre Nebel, af Arriva, som i forvejen driver en række strækninger på den Midt- og Vestjyske bane. Arriva har kontrakt på Vestbanen indtil udgangen af 2010, men den bliver formentlig forlænget frem til der er truffet en endelig afgørelse om, hvorvidt banen helt skal lukkes og erstattes af buser, eller fortsætte. Skal banen fortsætte er det tvingende nødvendigt med en modernisering. Efter manges - ikke mindst personalets - mening har banen været udsultet i mange

4

år og mangler desperat nyt materiel, tidssvarende signaler osv. Det på trods af at regionen (tidligere amtet) gennem årene har fået betydelige milliontilskud fra staten til at vedligeholde banen. Dyrt at opgradere Selve den kendsgerning, at det vil koste et større millionbeløb at opgradere banen, kan blive dens død. I forbindelse med udskydelsen af beslutningen sagde den konservative Lasse Krull, formand for Region Syds udvalg for regional udvikling, til Jyske Vestkysten: ”Det vil koste godt 80 millioner kroner i investeringer at lade jernbanen fortsætte”, siger han. Han mener, det er en for stor investering i forhold til, at banen i dag har ca. 250.000 passagerer. SF’s Henrik Møller vil derimod lade banen fortsætte. Han siger, at det handler om lokale arbejdspladser, og så sætter han spørgsmålstegn ved, om banen nu også reelt vil koste så meget at drive fremover. Han mener, at de høje omkost-

Medarbejderne støtter banen Medarbejderne på Vestbanen håber, at banen får lov at fortsætte, men er klar over, at det kræver store investeringer. – Hvis Vestbanen får lov at eksistere, skal den opgraderes med nyt materiel, og der bør etableres en køreplan, der sikrer direkte forbindelse til Esbjerg. Som det er nu, sker det flere gange, at vi kører ind på stationen i Varde, samtidig med at toget mod Esbjerg smækker dørene i. Det er jo ikke noget, passagererne kan bruge til noget. Jeg forstår på Arriva, at de gerne vil lave køreplanerne om, så de passer med pendlernes behov, men det er jo en politisk beslutning, om Arriva får lov til det, hvis banen bevares efter 2012, siger lokomotivfører Jan Søndergaard, som kører på VNJ og er udlånt til Arriva fra DSB. Nye tog og højere hastighed Han peger på, at signalerne og infrastrukturen i det hele taget trænger til en gevaldig modernisering, ikke mindst for at højne sikkerheden, men også for at kunne sætte hastigheden op. – Det ville være godt, hvis man kunne sætte nogle moderne Lint-tog ind på banen. I dag kører vi med gammelt reservemateriel fra Lollandsbanen, der stammer tilbage fra 1965. Det kan man ikke byde passagererne. Der er hele tiden småting i vejen med toget, og det giver forsinkelser. Med moderne materiel kunne vi komme op på 100km/t, så folk kunne komme hurtigere frem til arbejde og studier, siger Jan Søndergaard. Et andet problem er, at de nuværende tog på VNJ har billetautomater siddende inde i toget, i stedet for at automaterne placeres


ens er stadig

marts at udskyde en endelig beslut. på perronen. Det betyder, at Arriva ikke kan flytte rundt med togsæt efter behov, men kun kan bruge de samme tog på VNJ. – Hvis vi får nyt materiel og en bedre infrastruktur med sikre signaler - og dermed højere hastighed - så er jeg sikker på, at banen nok skal blive populær. Vi er i dag ca. 14 medarbejdere ved depotet i Varde, som alle håber, at banen kan fortsætte, men så skal det være slut med lappeløsningerne - ikke mindst af hensyn til passagererne, siger Jan Søndergaard. Tid til omtanke Som medlem af Regionsrådet kæmper socialdemokraten Karsten Uno Petersen for Vestbanens bevarelse. Det er blandt andet ham og hans meningsfæller, der har fået tilkæmpet en ekstra frist til banen, så det bliver muligt at få vendt alle sten, inden der tages beslutning om banens fremtid. – Vi skal have et bedre beslutningsgrundlag og tid til at tænke os om. Det handler ikke kun om økonomi, men om udviklingsperspektiver, siger Karsten Uno Petersen, som vi fanger midt i Danske Regioners generalforsamling. Han håber, at man på længere sigt kan få skabt en tidssvarende og sammenhængende bane, som kan servicere hele regionen - og gerne ned i Tyskland. Han har også en vision om at forlænge de eksisterende spor mellem Bramming og Grindsted til Billund Lufthavn - den eneste i landet uden togbetjening. – I Billund ligger Lalandia og Legoland, og gæsterne her kunne have stor glæde af at kunne stige på toget. Vi skal have ordentlige kollektive trafikforhold også i vores del af landet, og derfor må vi nu have undersøgt, hvad det vil koste at opgradere banen. Hvis man tog beslut-

Venstremanden Thyge Nielsen mener, at busser kan give borgene samme service som banen - bare meget billigere.

ningen i dag, ville den nok blive lukket, men det ville ikke være rimeligt. Jeg tror ikke, det er umuligt at skaffe den nødvendige kapital til at opgradere banen, siger Karsten Uno Petersen. Tror ikke på busser Han peger på, at blot fordi banen nu har fået en yderligere frist, kan en beslutning godt komme før - allerede i sommerens løb. Arrivas kontrakt kan godt nok forlænges, men skal der være tid til at lave et ordentligt udbud, skal der ske noget inden for en overskuelig fremtid. Han tror ikke på, at banen blot kan erstattes af busser. – Det vil jo blive ”skolebusser”, der kun kører på hverdage, og så vil mange i de små samfund være ladt i stikken. Det vil betyde mange flere biler på vejene, og det er skidt for miljøet. Så lad os bevare banen og få gang i investeringerne, siger Karsten Uno Petersen. Han sidder selv i Vestbanens bestyrelse og er derfor inhabil i mange af de beslutninger, der skal træffes om banen.

Men han understreger, at han sammen med andre vil kæmpe for bevarelse af Vestbanen. Banen er forældet Det vil venstremanden Thyge Nielsen derimod ikke. Han sidder i såvel regionsrådet som i Varde Byråd, han er kendt som ”banens fjende nummer et”, og han går ind for busser i stedet for tog. I talrige avisartikler har Thyge Nielsen givet udtryk for, at banen er forældet og for dyr i drift, og han mener, at busser vil give generelt kortere transporttider. ”Uanset hvordan man vender og drejer det, så er Vestbanen en meget, meget dyrere løsning end busserne. Men den er ikke en bedre løsning. Busserne kan give borgerne den samme service”, sagde Thyge Nielsen således til Ugeavisen Varde. Han mener også, at: ”Det er respektløst over for skatteyderne, hvis man vælger at bevare Vestbanen, som i fremtiden kommer til at koste fire gange mere end den busløsning, som Varde Kommune fik tilbudt”.

5


Mange af de lokale baner - her Lokalbanen i Nordsjælland - kører faktisk fint og har mange tilfredse passagerer.

Lokalbanerne til debat Skal lokalbanerne udvikles eller afvikles? Det spørgsmål har sat sindene i kog landet over i årets begyndelse.

Af Gunnar Lomborg, Ægir Foto: Lokalbanen

Både den lokale og landsdækkende presse har lagt sendetid og papir til en heftig debat om lokalbanerne, siden trafikforsker Harry Lahrmann i januar blev citeret i avisen ”Ingeniøren”. Her sagde han, at: ”De små jernbaner har spillet fallit. De små jernbaner sluger en alt for stor del af midlerne til kollektiv trafik. Vi overinvesterer meget store millionbeløb i jernbanerne, selv om linieføringen fra starten af 1900-tallet er forældet, og banerne transporterer et relativt lille antal passagerer”.

6

Han blev ligeledes citeret for at sige om de jyske banestrækninger, at: ”Hvis man nedlagde banerne, kunne man i stedet bruge pengene til at opbygge en effektiv og moderne busdrift, som ville kunne give en langt større del af befolkningen i Jylland et tilbud om effektiv kollektiv transport”. En del vil vælge bilen At der kan være en økonomisk gevinst ved at skifte fra bane til bus, kan være rigtigt i nogle tilfælde, men der er mange andre faktorer, der spiller ind, når man skal vurdere behovet for fortsat banedrift - også i de mere tyndtbefolkede områder. For det er ikke en given ting, at passagererne bare lader sig flytte over i busser,

hvis toget nedlægges. I visse tilfælde vil busdriften på grund af mere snørklede ruter betyde længere rejsetid end toget, der kører den lige vej, og for en del passagerer er bussen ikke attraktiv nok til at konkurrere med den bil, der alligevel står hjemme i garagen, og som kun fik lov at stå, fordi toget var et passende transportmiddel, hvor man eksempelvis kunne sidde og arbejde under transporten. Satsning gav passagerfremgang Tre banedirektører forskellige steder i landet er ikke uventet uenige i, at de små baner skal nedlægges. Det kan godt lade sig gøre at drive en effektiv og konkurrencedygtig bane, som oven i købet tilbyder et miljøvenligt alternativ til bil og bus.


– Det bliver faktisk til 47.000 kr. pr. år, hvis man hver dag pendler mellem Skagen og Frederikshavn, siger direktøren. Han fremhæver, at for at drive en moderne bane er det nødvendigt at optræde langt mere forretningsmæssigt, end lokalbanerne gjorde før i tiden. I dag kommer passagererne ikke af sig selv - banerne skal gøre sig attraktive. – Noget af det vigtigste er forbindelserne til øvrige transportmidler. Der skal være så få skift som muligt. Derfor skal vi samarbejde med busselskaber og med DSB, så kunderne får det så let og hurtigt som muligt. Kunden er i centrum, og vi skal tilpasse os efter kunden og være der, når passagererne har brug for os. Derfor laver vi også en række særarrangementer som eksempelvis særlige festivaltog til Skagensfestivalen mm. Og det har vi stor succes med. Vi scorer en meget høj tilfredshed blandt vore 1,1 millioner passagerer om året, understreger Preben Vestergaard.

Preben Vestergaard er direktør i Nordjyske Jernbaner. Han har været med til at udvikle banen med nyt materiel og øget hastighed, så man nu kører fra Skagen til Frederikshavn på 35 minutter. Det skyldes, at banen nu kører 100-120 km/t. – Toget skal vinde på høj hastighed og høj regularitet, og vi har oplevet en stor passagerfremgang på 12 procent. Vi har nu også en højere frekvens, for i moderne togdrift skal man være, der hvor passagererne forventer det - og være der til tiden. Hvor passagertallet i den kollektive trafik i Nordjylland ellers generelt er faldet, har vi formået at lokke flere til, fortæller Preben Vestergaard. Kampagner virker På NJ er man nu fuldt opdateret med moderne materiel, men det er ikke nok. Kunderne skal også vide, at toget er den bedste løsning, og derfor har NJ kørt reklamekampagner - blandt andet med husstandsomdelte brochurer med gratis klippekort, så nye pendlere gratis kunne prøve toget. Man har også udsendt en ”beregner”, som kan bruges til at regne på, hvor meget man sparer årligt ved at vælge toget frem for bilen.

Tog til tiden er nummer et Også i Midt- og Vestjylland er tog til tiden det vigtigste. Hos Arriva, som driver banerne inklusive den lukningstruede Vestbane, mener direktør Ivan Skødt Andersen, at hastigheden og høj præcision er de vigtigste lokkemidler. Men der er meget mere. – Vi ved fra passagererne, at tog til tiden er nummer et. Det gør vi godt, for vi får rigtig gode karakterer af kunderne. Hastigheden er også vigtig, og derfor arbejder vi med gennemkørende tog, der skal sænke rejsetiderne mellem de vigtigste destinationer. Eksempelvis vores ”regional-ekspres” mellem HerningSilkeborg-Skanderborg og Århus, som vi forventer meget af, fortæller Ivan Skødt Andersen fra Arriva, som netop har genvundet kontrakten på banerne med løfter om forbedringer i køreplanen. Men også komfort og muligheden for at sidde og arbejde i toget scorer højt hos pendlerne. Derfor er gratis internet, høj komfort og en god service noget, man sætter pris på blandt passagererne, som også får skærme med nyhedsprogrammer mm. i de Midt- og Vestjyske tog. Tror på fremtiden Arriva ved, at passagererne ikke automatisk følger med over i busserne, hvis de skal afløse toget. I perioder med reparationer på strækningerne, hvor der er sat busser ind, falder mange passagerer fra til fordel for bilen, så banen har absolut sin berettigelse, mener Ivan Skødt Andersen. – Jeg tror på lokalbanernes fremtid - i hvert fald for de flestes vedkommende.

Og er man forretningsmæssigt orienteret, kan det også betale sig at drive lokalbane - rent bortset fra de miljømæssige aspekter, som også har politisk bevågenhed. Vi mener også, at vi kan få en forretning ud af at drive Vestbanen, hvis man beslutter sig for, at den skal videreføres, men så skal banen opgraderes, så den bliver tidssvarende, mener direktøren. Lokalbanen går støt fremad På Sjælland fusionerede en række baner i 2002 til selskabet Lokalbanen A/S. Det var banerne Frederiksværkbanen, Nærumbanen, Hornbækbanen, Gribskovbanen, Østbanen og Lille Nord. Østbanen er senere skilt ud og overdraget til Regionstog A/S. Siden fusionen er det gået støt fremad for de sjællandske baner med stigning i passagertallet og ikke mindst i passagerernes tilfredshed år for år. Lokalbanen betjener forholdsvis tæt befolkede områder og kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med banerne i de tyndtbefolkede områder, men samtidig er især Nordsjælland også et område, hvor mange er vant til at benytte bilen til den daglige transport. Alligevel scorer Lokalbanen flotte karakterer. Faktisk kunne Lokalbanen i februar 2010 notere sig en karakter på 4,09 af 5 mulige på kundetilfredsheds-indekset, mod en karakter på 3,99 året før. Kunderne lægger specielt vægt på, at toget er et trygt befordringsmiddel, at det er muligt at få en siddeplads, og så selvfølgelig at toget overholder køreplanen. Langtidsplan og nyt materiel – Vi har været dygtige til at trimme virksomheden, siden vi lagde en langtidsplan for udviklingen i 2004. Vi har fået nyt materiel (Lint 41 på de fleste baner og Regiosprintere på Nærumbanen. red), vi har fået et samlet trafikknudepunkt i Hillerød og vi har en høj regularitet, som betyder, at pendlere kan få en god forbindelse videre med S-tog fra Hillerød eller med Kystbanen osv. Når man så siger, at det er for dyrt at drive lokalbane i forhold til busser, glemmer man helt, at vi jo selv skal bære infrastrukturudgifterne til skinner osv., mens busserne kører på offentligt finansierede veje. Det skal jo med i regnestykket, når man regner med, hvad busdriften samlet koster, siger direktør Rösli Gisselmann fra Lokalbanen A/S. Hun mener ikke, at busser skal erstatte tog eller omvendt, men at man tværtimod skal optimere begge dele. Hver trafikform har sine fordele, og tilsammen kan man tilbyde en bedre dækning til glæde for kunderne, mener Rösli Gisselmann.

7


EG lokomotivet forspændt tog 41971 ved Sandbukta.

Endelig kom EG lokomotivet Af lokomotivleder Rune Fossum Foto: Rune Fossum Oversat af Carsten Jokumsen

DB Schenker har længe ønsket at få godkendt de danske EG lokomotiver i Norge. CargoNet meldte sig som villige til at stå som ansvarlig for testen i Norge. 8

Lokomotivet er tidligere godkendt i Sverige og kører dagligt til Hallsberg. For at lokomotivet skulle kunne godkendes til kørsel i Norge ønskede JBV (Jernbaneverket - Norges svar på en mellemting mellem Trafikstyrelsen og Banedanmark - red.) en test af, hvorledes lokomotivet ville påvirke strømforsyning og signalanlæg. De danske statsbaner bestilte i 2000 disse kraftige to-strømslokomotiver fra Siemens for at kunne trække godstogene ud af Storebæltstunnellen. Totalt blev der leveret 13 stk. Siemens havde sikkert forestillet sig en storproduktion af disse lokomotiver, men ingen anden operatør bestilte lokomotivet. Lidt synd er det, at der ikke blev lavet flere lokomotiver, for denne type havde været perfekt til gods-

kørsel i Norge. Lokomotivet er 6-akslet med 21 tons akseltryk, det yder 6500 kw, har el-bremse og et godt førerrumsmiljø, og så er lokomotiverne med tiden blevet driftsmæssigt stabile. Testkørslerne blev foretaget den 18.-19. oktober på strækningen Malmø - Alnabru - Malmø. Testførerne var vores danske kolleger Ole D. Jensen og Jørgen Ehrenreich. Lokomotivet var forspændt CargoNet tog 41988. Tonnage på toget inkl. det ordinære lokomotiv var 790 ton. For et lokomotiv af denne kaliber var en sådan togvægt ikke noget problem, der var næsten ikke antydningen af hjul-slip, selvom der blev kørt hårdt til, da lokomotivets effekt på signalanlæg og strømforsyning skulle testes.


Et rummeligt førerrum med godt arbejdsmiljø.

t til Norge Alt gik fint helt til Loenga, der blev vi stående i halvanden time, da toget foran sled med at komme op af Brynsbakken. I Loenga blev lokomotivet koblet på CargoNet tog 41971, togvægten var nu på 1080 ton, og dette var en mere passende vægt for vores EG lokomotiv. Fra Loenga til Ski lå vi bag lokaltoget, og dette passede os fint, da vi udførte mange stop- og accelerationstests. Fra stilstand på Kolbotn til 90 km/t ved indkøringen til Myrvoll (10 promille stigning, kurver, tørt vejr med løvfald) let antydning af hjul-slip på boggie 1, men ellers ganske fint! 70 ved Tistedal Da vi kom til Halden, skulle vi foretage den virkelige test uden hjælpelokomotiv.

De to danske instruktører Ole D. Jensen og Jørgen Ehrenreich sammen med norske kolleger før afgangen på Alnabru.

Stigningen fra Halden til Tistedalen er på 24 promille over 4 km, og da hele toget var kommet i stigning, stoppede vi lokomotivet helt. Jeg havde væddet på, at vi ikke ville kunne klare at komme op på 70 km/t på toppen, men de danske testførere mente ikke, at dette ville blive noget problem! Lokomotivet blev sat på maksimal belastning, men toget flyttede sig ikke. Danskerne fik travlt med at tjekke pc skærmene, men efter nogle sekunder begyndte toget langsomt at bevæge sig fremad. Forreste boggie slap et par gange, men lokomotivet accelererede jævnt op i hastighed, og da vi ankom til Gamle Tistedal Station var toget oppe på 70 km/t. Meget imponerende.

Gode kørselsegenskaber Lokomotivet gik generelt meget pænt med nogle vibrationer ved ujævne/slidte skinner og når lokomotivet kørte med maksimal belastning. Af negative ting på lokomotivet kan især nævnes dårligt frontlys og at lokomotivet ikke har hjul-slip bremse. Dette lokomotiv ville have været fremtidens lokomotiv for CargoNet. Vi kunne have øget den samlede vægt i alle tog med 300-400 tons. Testen forløb uden nogen anmærkninger, så vi får se, om DB Schenker kommer til at bruge lokomotivet på strækningen Taulov-Alnabru, og hvem der kommer til at betjene det.

9


De erfarne lokomotivinstruktører Jørgen Ehren succes testet et EG lokomotiv fra DB Schenker

To danske instruktører fra DB EG lokomotiv på de norske b

Vellykket testkørsel Af Gunnar Lomborg, Ægir Foto: Ole Johnny Sørensen samt privatfotos

I Norge har man stigninger, vi slet ikke kender på de danske baner. Alligevel kører de i mange tilfælde med lokomotiver med væsentligt mindre trækkraft end godstog i Danmark og Sverige. DB Schenker vil gerne kunne køre med samme lokomotiv helt fra Tyskland til Alnabru i Norge, og derfor blev de to erfarne instruktører, Jørgen Ehrenreich og Ole D. Jensen, i oktober sendt af sted fra

10

Taulov med et EG-lokomotiv, der skulle testes på strækningen fra Malmø til Alnabru og retur. – EG er godkendt i Danmark og i Sverige, men man er nødt til at foretage en faktisk test med lokomotivet, før man kan søge om norsk godkendelse. Vi skulle dels se hvordan det fungerede på stigningerne, dels skulle toget støjstrømstestes for at sikre, at det ikke generede de lokale signaler. Derfor havde vi en tekniker fra et eksternt firma med til at måle på toget, mens vi skulle køre det sammen med de norske kolleger, fortæller Jørgen Ehrenreich, som er koordinator for kørelærerne i DB Schenker.

Trængsel i førerrummet Hele turen tog to et halvt døgn. Ole D. Jensen, som har arbejdet som lokomotivfører og instruktør siden 1970, blev samlet op på vejen fra Taulov, og første stop var Malmø, hvor et norsk lokomotiv blev sluttet til, ligesom norske instruktører og en repræsentant for det norske jernbanetilsyn kom ombord på toget, så der var efterhånden trængsel i det ellers rummelige førerrum. Da toget krydsede grænsen, kunne man konstatere, at de norske signaler kom ind i togets computer helt som planlagt. Det vil ikke være svært at omstille sig til signalerne, som minder meget om det


nreich (tv) og Ole D. Jensen og har med r på norske banestrækninger.

B Schenker har prøvekørt et baner.

i norske fjelde svenske system, om som også hurtigt kan læres af lokomotivførerne. Testkørslen afslørede dog, at radiokommunikationen ikke var helt i top, men det er et teknisk problem, som relativt let kan løses, mener de danske instruktører. Trækker som to lokomotiver I dag bruges der på den norske strækning to lokomotiver til at trække godstoget op ad stigningerne, men med EG burde et enkelt kunne klare det - og lidt til. Det ville betyde mindre rangering og hurtigere godstransport, hvis der ikke skulle skiftes lokomotiver, og det har stor betydning både for økonomien og ikke mindst for

godstransportens konkurrenceevne, hvor DB Schenker ligesom andre godsselskaber ofte skal konkurrere med den fleksible lastbiltransport. På strækningen køres i dag med omkring 550 tons som maksimum, men i testkørslen med EG lokomotivet var vægten oppe på omkring 1.100 tons - altså det dobbelte. – Det var noget af en prøve, det skulle bestå, for vi havde blandt andet en stigning på 24 promille over en strækning på fire kilometer, hvor toget skulle yde sit bedste. Det gik fint, og for virkelig at teste lokomotivet, standsede jeg det midt på stigningen. Herefter satte vi i gang igen. Jeg ”snød lidt” og trykkede på sandings-

knappen, men det tog i øvrigt fint ved, og vi fik det op på 70 km/t på toppen. At der ikke er mere hjulslip kan være fordi klimaet er mere tørt, og det lover jo godt for fremtidig kørsel med lokomotivet, siger Ole D. Jensen. Et stærkt lokomotiv Han vidste på forhånd, at lokomotivet nok skulle klare det. EG lokomotiverne blev indkøbt i år 2000 af DSB til at klare stigningen i Storebæltstunnellen, som er på 16 promille, men toget kan sagtens klare større stigninger. EG lokomotivet beviste således, at man vil kunne skære en del (fortsættes næste side)

11


Vellykket testkørsel i norske fjelde (fortsat) af køretiden ned, idet stigningerne ikke længere vil være den bremseklods, som de er med de nuværende lokomotiver. EG er et lokomotiv fra Siemens, og DSB bestilte i sin tid 13 stk. Det var en prototype, men ingen andre selskaber eller lande var tilsyneladende interesserede, og derfor er der kun få af de effektive maskiner i drift. DB Schenker satser nu

på, at toget bliver godkendt i Norge, men det trækker tilsyneladende ud. Oprindeligt var det planlagt til at skulle have været i drift den 13. december 2009, og fire svenske lokomotivførere var blevet uddannet til at køre det. Men de norske myndigheder lader vente på sig, og derfor har de svenske lokomotivførere endnu ikke kørt i aktiv drift, selv om de selvfølgelig under uddannelsen både har fået teoretisk og praktisk indføring i togets funktioner. DB Schenker - og lokomotivfolkene - håber nu på, at godkendelsen kommer i løbet af foråret, så toget kan komme i drift også på den norske strækning.

Smuk testtur der vakte opsigt Jørgen Ehrenreich og Ole D. Jensen var naturligvis meget optaget af de tekniske opgaver under testturen, men der blev da også tid til både at nyde naturen og lokomotivets arbejde. – Det var en utroligt smuk tur langs Oslofjorden, og vi syntes det var hyggeligt, at vi på flere stationer skulle have afgangssignal fra stationsbestyreren. Men måske var det bare en undskyldning for at se toget på nærmere hold, for det vakte faktisk en vis opmærksomhed blandt togfolkene. Det er jo et flot og stærkt lokomotiv, og det var virkelig i sit es under

De to danske lokomotivinstruktører havde travlt i Norge, men havde alligevel tid til at tage et par fotos af såvel udsigten fra førerrummet som selve EG lokomotivet på de norske skinner.

12


testkørslen på de norske stigninger, siger Jørgen Ehrenreich. Når det netop var to danske lokomotivførere, der blev valgt til opgaven, skyldes det blandt andet den danske lokomotivføreruddannelse. Den er meget grundig og bred, og det betyder, at de danske lokomotivførere har erfaring fra mange typer lokomotiver. Det er ikke nødvendigvis tilfældet i andre lande, mener de to. Et godstog kræver sin mand – Man kan ikke bare hoppe fra et lokalbanetog til et godslokomotiv. Der er en stor forskel, og det er de færreste lande,

der har det hele med i uddannelsen. Vi har en grundig uddannelse i Danmark, men faktisk burde man nok gøre gods til en obligatorisk del af uddannelsen. For eksempel skal du kunne operere med dobbelt-traction - altså med to lokomotiver - hvilket sjældent er nødvendigt med passagertog. Og nu hvor godstrafikken heldigvis er på vej op igen, kan der blive brug for flere dygtige lokomotivførere, siger Ole D. Jensen. Skinnegods på vej op Gods på skinner har haft svære vilkår i en årrække, men er ved at blive en god for-

retning igen. DB Schenker, som har kørt med store underskud i Danmark, har nu for første gang et lille overskud, og både godskunder og politikere lægger vægt på, at godstransport på skinner er betydelig mere klimavenlig end lastbilerne. Store industrier som IKEA og VOLVO vælger da også godstoget til deres transport - ikke mindst fordi toget nu også er blevet mere konkurrencedygtigt på leveringstiden, nu hvor færgerne og al rangeringen er erstattet af broer og tunneller mellem Sverige og Danmark. Dermed kan godstoget køre i ét stræk fra Norge gennem Sverige og Danmark til Tyskland og resten af Europa.

13


Forbund varm lin EU-parla Ole Christensen er Dansk Jernbaneforbunds direkte linje til EU-parlamentet.

Dansk Jernbaneforbund får samarbe ren Ole Christensen, (S)

Af Gorm Grove, Ægir Foto: www.oleeu.dk & Ole Johnny Sørensen

Ole Christensen er allerede ved at have første sag klar i samarbejde med Dansk Jernbaneforbund.

Der er 736 medlemmer af EU-parlamentet. Her er medlem nummer 382, Ole Christensen.

14

Dansk Jernbaneforbund har med et samarbejde med den socialdemokratiske EU-parlamentariker, Ole Christensen, fået en ”varm linie” direkte til Europa-Parlamentet. Samarbejdet betyder, at forbundet får mulighed for at få indirekte indflydelse på de beslutninger, som Europa-Parlamentet tager på trafik- og arbejdsmarkedsområdet. – Samarbejdet er en udløber af, at vi på forbundets kongres i 2008 valgte at satse internationalt. Vi så nødvendigheden af et internationalt samarbejde i forbindelse med den grænseoverskridende trafik, siger forbundsnæstformand Henrik Horup, Dansk Jernbaneforbund. Det betyder, at Dansk Jernbaneforbund nu får bedre muligheder for at lave lobbyarbejde i Europa-Parlamentet, ligesom arbejdsgiverne også gør det. Det Europæiske Transportarbejder Forbund, ETF, har opfordret fagforbundene i de enkelte medlemslande til at søge politisk indflydelse nationalt hos de personer, der er valgt til parlamentet. Derfor har forbunet kigget sig lidt omkring blandt politikere i oppositionen ud fra den betragtning, at de nok ville være tættest på forbundets egne holdninger. Men på samme tid havde Ole Christensen selv taget initiativ til at kontakte fagbevægelsen og tilbyde sin hjælp. – Det tilbud tog vi imod med kyshånd. Allerede på det første møde kunne vi


det får nie til amentet

ejde i gang med EU-parlamentarike-

konstatere, at Ole var en person, som vi ville kunne få rigtig megen glæde af. Han fremstår særdeles initiativrig. Den viden, som Ole ikke har på jernbaneområdet, kan vi bidrage med, når han skal fremsætte tingene. Det samarbejde, han har lagt op til, er alle tiders, siger Henrik Horup. Han understreger dog samtidig i denne forbindelse, at ingen køer er hellige for forbundet i forbindelse med politisk overbevisning, når det gælder samarbejde med politikere, der kan gavne medlemskredsen og jernbanen i Danmark og Europa. – Vi søger indflydelse overalt, hvor vi kan få den, siger forbundsnæstformanden. Baglandet hjælper Ole Christensen siger, at man som politiker ikke nødvendigvis behøver at have forstand på alt. – Bare man har nogen i sit bagland, der kan fortælle om, hvad der er den rigtige vej frem, og man så er enig i det. Her kommer Dansk Jernbaneforbund ind som min sparringspartner. Så får jeg med Dansk Jernbaneforbund i ryggen mulighed for at påvirke beslutningerne i den rigtige retning, siger Ole Christensen. Han er ikke selv med i parlamentets transportudvalg, men han har en rigtig god kontakt til sine partifæller i udvalget. Transportområdet ligger som et tema under hans ansvarsområde, som er transport, beskæftigelse, international handel, fiskeri og strukturfonde. Men kontakterne til Transportudvalget betyder, at Dansk Jernbaneforbund løbende vil blive holdt orienteret om indholdet i

Forbundsnæstformand Henrik Horup: Vi skal forsyne Ole Christensen med relevant viden.

de dagsordener, som hver måned bliver lagt frem til behandling i dette udvalg. Forbundet vil herefter kunne melde tilbage og gøre opmærksom på, hvis der er forslag, der kræver speciel opmærksomhed. – Det er yderligere sådan, at jeg har mulighed for at stille ændringsforslag til alle de betænkninger, man arbejder med i Transportudvalget. Det er dér, vi kan hjælpe hinanden, og det glæder mig oprigtigt, at jeg er blevet taget så godt imod af jernbaneforbundets ledelse, siger Ole Christensen.

Fælles banesprog Henrik Horup har i forbundet fået ansvaret for det internationale samarbejde, og han ser meget frem til samarbejdet med Ole Christensen, som har båret frugt allerede efter det første møde. Ole Christensen har således i samarbejde med DJ udarbejdet et spørgsmål til EU-Kommissionen omkring et fælles jernbanesprog. Spørgsmålet er lige nu ved at blive finpudset, hvorefter forbundets hovedbestyrelse skal godkende det, inden Ole Christensen fremsætter det for kommissionen. (fortsættes næste side)

15


DJ får varm linie til EU-parlamentet fortsat) Ole Christensen finder det også naturligt, at jernbanen får et fælles sprog internationalt. Det skulle helt naturligt være engelsk, ligesom lufttrafik og skibstrafik har haft det siden tidernes morgen. Der vil blive brug for et fælles sprog i takt med den stigende internationalisering af togtrafikken. Alle selskaber kan i dag gå ind i andre lande og vinde et udbud. Og nu er det ved at være på tide, at et fælles sprog på europæisk plan bliver en del af uddannelsen til lokomotivfører. – Der er ingen tvivl om, at det er et hårdt arbejde at være lokomotivfører, og derfor skal der selvfølgelig også gælde nogle specielle regler. Lokomotivførere er oppe på et højt stressniveau, når de har ansvaret for et tog, der farer af sted med mange kilometer i timen. Derfor har forbundet og jeg talt om, at der mærkeligt nok mangler et fælles sprog inden for transporten på skinner på tværs af landegrænser. Helt generelt for at undgå, at der skal opstå farlige situationer på grund af sprogforbistringer. Det er Dansk Jernbaneforbund meget optaget af, og det vil jeg gerne være med til at rejse over for kommissionen. Det er måske ved at være på tide, fordi Europa jo også bliver mindre og mindre. Vi kan se, at man i dag ikke længere skifter tog ved passage af landegrænser. Af hensyn til sikkerheden er det derfor på tide, at vi får et fælles sprog, siger Ole Christensen. Ingen fejltagelser Han peger på risikoen for at noget kan gå galt, hvis f. eks. en tysk, svensk eller fransk lokomotivfører kører i Danmark og der bliver sagt noget over radioen på dansk. Så må der ikke være den mindste risiko for fejltagelser af nogen art. Den risiko vil et fælles sprog være med til at minimere. – Man kan ikke forestille sig andet, end at det fælles sprog vil komme, og derfor kan vi lige så godt gå i gang med det samme. Trafikken mellem landene vil jo ikke falde, tværtimod. Og der kan jo i dag lige så godt være udenlandske som danske lokomotivførere på toget. Arbejdskraften inden for EU er mobil, så det er vigtigt at gøre noget ved det. Ole Christensen påpeger, at han har mulighed for at stille spørgsmålet direkte til EU-Kommissionen. Det vil så være transportkommissæren, der vil svare. Og der vil Ole Christensen sammen med forbundet

16

gerne formulere et spørgsmål, der handler om et fælles sprog, og om det ikke er ved at være på tide, at det harmoniseres og bliver lagt ind i uddannelsen af fremtidens lokomotivførere. Også hvad angår arbejdsmarkedsforhold er Ole Christensen klar til at hjælpe med. Arbejdstagernes sikkerhed og sundhed er også af stor betydning for forbundets medlemmer. Han har desuden et samarbejde i gang med Det Europæiske Transportarbejderforbund. Mere gods på skinner – Vi skal i EU gøre, hvad vi kan for at få mere gods og persontransport væk fra vejen og over på skinnerne. Det er den bedste miljømæssige løsning. For at det kan ske, er det nødt til at være rigtig attraktivt. Det betyder, at det skal gå hurtigt, og der mangler vi i Danmark stadig en hel del af elektrificeringen. Specielt i det nordlige område, hvor det desværre stadig er lidt oldnordisk, hvor det ikke absolut går så automatisk som andre steder i landet. Der er meget dér, der skal nås endnu. Men det er i alle tilfælde vigtigt, at sikkerheden er i top. Og den mangler på de strækninger, hvor toget ikke automatisk stopper, hvis man skulle være så uheldig, at man kommer til at overse et rødt lys. Der er vi i nogen udstrækning bagefter de øvrige europæiske lande, siger Ole Christensen. Han indrømmer gerne, at EU godt kan gøre mere for at informere om, hvor vigtigt det er at få mere gods flyttet fra vej til bane. Men det er samtidig nødvendigt, at de enkelte lande selv gør en indsats. Ikke x-factor Uden at overdrive kan man kalde Ole Christensen for en farverig politiker. Der er ikke

meget x-factor over ham, men han synger og spiller gerne guitar og af hjertens lyst, når lejlighed byder sig. Og det sker gerne ved kongresser eller seminarer. – Vi synger jo alt for lidt. Man bliver i godt humør af at synge. Det har været med til at hjælpe mig igennem tilværelsen, og det er populært, når man er ude, hvis nogen kan tage en guitar og spille for. Så det er blevet en del af mit image. ”Ham Ole EU synger og spiller.” Det kan være medvirkende til, at svære emner som EU glider nemmere ned. Alle kneb gælder, og man må jo spille på de strenge, man har, smiler Ole Christensen. På hans hjemmeside, www.oleeu.dk, kan man læse mere og høre ham synge og spille. Ole Christensen var borgmester i Brovst, før han blev europaparlamentariker. I Europa-Parlamentet har han fortsat sit engagement i arbejdsmarkedspolitikken som medlem af social- og beskæftigelsesudvalget, hvor en af hans mærkesager er at sikre, at de nye medlemslande kommer på niveau med de ”gamle” medlemslande, og at vi får sikret ordentlige arbejdsvilkår for alle lønmodtagere i hele Europa. Det var arbejdet som fællestillidsmand, der for alvor gjorde ham interesseret i det faglige og politiske arbejde. Det førte til et engagement i LO lokalt og regionalt samt en borgmesterpost i Brovst kommune fra 1998 til 2001. Han har derudover været socialudvalgsformand, viceborgmester, medlem af den nordjyske kommuneforenings bestyrelse og næstformand i det nordjyske arbejdsmarkedsråd. Det var hans store interesse for arbejdsmarkedspolitik og muligheden for at gøre en forskel på europæisk plan, der fik ham til at stille op til Europa-Parlamentet. Den 13. juni 2004 blev han valgt ind i parlamentet.

Ole Christensen både synger og spiller også. Her er han dog fanget ved sit skrivebord.


Forbundssekretær Niels Sørensen.

Socialrådgiver Karin Angermann.

Arbejdsmiljøsekreta

Arbejdsmiljøarbejdet fylder meget i Dansk Jernbaneforbund, da netop jernbaneområdet er præget flader med mange situationer, der kan udvikle sig uheldigt i arbejdsmiljømæssig henseende. Derfo mange resurser på arbejdsmiljørelaterede indsatser – Det er en service, som alle medlemmer kan f

Af Carsten Jokumsen Foto: Søren Jonesen & Ole Johnny Sørensen

Dansk Jernbaneforbunds arbejdsmiljøsekretariat består af fire personer. Forbundssekretær Niels Sørensen, socialrådgiver Karin Angermann og arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen, der arbejder med base på forbundskontoret i Valby, samt arbejdsskadesagsbehandler Ole Husted Andersen, der arbejder med base i Galten ved Århus.

18

Niels Sørensen leder til dagligt arbejdet i sekretariatet og løser i samarbejde med de andre medarbejdere en lang række politiske og praktiske opgaver med relation til arbejdsmiljø, arbejdsskader og sociale spørgsmål såvel som sikkerhedsarbejdet i virksomhederne og på de enkelte arbejdspladser. Niels Sørensen er forbundets hovedansvarlige for alt, der vedrører arbejdsmiljø og sikkerhed. Ud over disse områder er Niels Sørensen også primær kontaktperson for hele lokalbaneområdet. Forbundssekretær Niels Sørensen koordinerer det faglige arbejde på

privatbaneområdet som en af sine hovedopgaver. Når man i forbundet har valgt at gøre det på den måde, skyldes det at privatbaneområdet er struktureret helt specielt, desuden har Niels Sørensen mange års erfaring med netop dette område; derfor er det naturligt, at han har det overordnede ansvar for det faglige og politiske arbejde i forhold til lokalbanerne. Både hvad angår kontakt til tillidsmænd og kontakt til virksomhederne. Ud over privatbaneområdet er Niels Sørensen som nævnt ansvarlig for Dansk Jernbaneforbunds arbejdsmiljø-


ariatet

af mange faldgruber og berøringsor bruger Dansk Jernbaneforbund få meget ud af at benytte.

sekretariat og ansvarlig for det overordnede sikkerhedsarbejde i forbundsregi. Det betyder, at Niels Sørensen er den, der sørger for at arrangere sikkerhedskurser - i samarbejde med Uddannelsesudvalget - samt arrangerer koordinerende møder vedrørende arbejdsmiljø og sikkerhed, de årlige branchemøder. Desuden sidder Niels Sørensen ved bordenden i SMU, Dansk Jernbaneforbunds interne Sikkerheds- og Miljøudvalg. SMU udarbejder oplæg til hovedbestyrelsen vedrørende arbejdsmiljø. Blandt andet har SMU udarbejdet Dansk

Jernbaneforbunds arbejdsmiljømålsætning og -handlingsplan. Her kortlægges de væsentligste arbejdsmiljømæssige belastninger for forbundets medlemmer, og beskriver Dansk Jernbaneforbunds forslag til løsninger af disse problemer. Niels Sørensen siger: ”Jeg mener, at forbundets arbejdsmiljømålsætning og -handlingsplan er et godt værktøj for medlemmer og tillidsrepræsentanter. Arbejdsmiljøarbejdet er utroligt vigtigt og skal hele tiden udvikles og forbedres. Det praktiske arbejdsmiljøarbejdet skal ske ude i virksomhederne, mens Dansk Jernbaneforbund skal være inspirator og løbende holde medlemmer, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter ajour med nye tendenser i samfundet og krav fra medlemmerne. Det bestræber vi os på i arbejdsmiljøsekretariatet.” Eksternt er Niels Sørensen Dansk Jernbaneforbunds repræsentant i BAR Transport og Engros (Branche Arbejdsmiljø Råd) og i brancheudvalget BAR Jernbane, der bl.a. laver oplysningskampagner og materialer på jernbaneområdet, fx kampagnen ”Tal pænt til din togfører”. Til det koordinerende arbejde får Niels Sørensen til dagligt hjælp af socialrådgiver Karin Angermann og arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen, der begge er ansat på forbundskontoret og derfor mest nærliggende kan yde daglig assistance på de nævnte områder. Socialrådgiver Karin Angermann er primært optaget af rollen som socialrådgiver for forbundets medlemmer - aktive såvel som pensionistmedlemmer. Det arbejde bringer hende i kontakt med omkring 450 af forbundets medlemmer årligt. Nogle af disse medlemmer får et lille råd med på vejen eller vejledning til at komme videre med en konkret udfordring i dagligdagen. Oftest handler det om spørgsmål vedrørende pension eller sociale ydelser af enhver art. Har man brug for ekstra hjælp i kontakten med de sociale myndigheder, ja så kan man også få det. Karin Angermann har været ansat som socialrådgiver i Dansk Jernbaneforbund siden 1. maj 2005. Inden da har hun dog haft en lang karriere inden for området. Således er hun uddannet i 1976 og har siddet som socialrådgiver både i kommunalt regi og på flere syge-

huse. Hun har således en bred indsigt i sociale områder, samtidig med at hun kender den kommunale sagsbehandling indefra. Karin Angermann deltager ofte som bisidder, hvis et medlem skal have møde med sin kommune. Hun kan ofte ved direkte henvendelse til en given myndighed få sat skub i en sag, der ellers var gået i stå, og hun kan hjælpe den enkelte med at navigere i lovjunglen på det kommunale, regionale og statslige område, hvor reglerne ofte er svære at gennemskue for den almindelige dansker. Arbejdsskadesagsbehandlerne Mikael Kristensens og Ole Husted Andersens rolle er lidt anderledes end socialrådgiverens. De varetager primært konkrete sagsbehandlingsopgaver for medlemmerne. Dvs. at de er dybt inde i love og regler netop på arbejdsskadeerstatningsområdet, og de hjælper det enkelte medlem med at få arbejdsskadesager af enhver art gennem de komplicerede administrative systemer, der findes på netop det område. Både Mikael Kristensen og Ole Husted Andersen har mange års erfaring med jernbaneområdet generelt og arbejdsskadesagsbehandling i særdeleshed. Således har Mikael Kristensen arbejdet i DSB siden 1979, og har siden 1991 været beskæftiget med arbejdsskadesagsbehandling. Først på deltid, men fra 2001 på fuld tid. Ole Husted Andersen har været ansat ved DSB siden 1975. Har siden 1977 været tillidsrepræsentant på forskellige niveauer og med forskellige opgaver. Han har de seneste 12 år hovedsaglig været beskæftiget med arbejdsskadessagsbehandling. Typisk har Mikael Kristensen og Ole Husted Andersen hver omkring 75-100 sager under løbende behandling. De mest typiske arbejdsskadesager på jernbaneområdet er: Psykiske skader (påkørsler, vold, mobning og trusler) og nedslidning. Andet sted på denne side kan man finde en oversigt over det konkrete arbejdsskaderegnskab for 2009. Af dette regnskab fremgår det, at arbejdsskadesagsbehandlerne har skaffet i alt 18.546.460,13 kr. i erstatning til 91 af forbundets medlemmer i 2009. (fortsættes næste side)

19


Arbejdsmiljøsekretariatet (fortsat)

Arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen.

Arbejdsskadesagsbehandler Ole Husted Andersen.

20

Forbundet er naturligvis stolte af at kunne hjælpe medlemmerne så kontant, som det her er tilfældet, men i virkeligheden handler det om at gøre det tal så lille som muligt - først i det øjeblik kan man nemlig tale om, at arbejdsmiljøindsatsen på jernbaneområdet har båret frugt. Både Mikael Kristensen og Ole Husted Andersen har arbejdet med arbejdsskadesager i så mange år, at de ved, at har man først fået konstateret en arbejdsskade, så er erstatningskronerne en ringe trøst. Derfor gælder det om at forebygge og dermed undgå arbejdsskader, dog ligger forebyggelsesarbejdet i forbundet hos arbejdsmiljørepræsentanterne på de enkelte virksomheder og overordnet hos SMU og Niels Sørensen. Selv om arbejdsskadesagsbehandlingen i Dansk Jernbaneforbund er sat i system, så er sagerne desværre ofte præget af langsommelig sagsbehandling. Om det siger Ole Husted Andersen: ”En stor del af de sager, jeg arbejder med, er psykiske skader. Den slags sager er desværre som oftest meget svære at få afsluttet inden for en rimelig tidshorisont. Det har som konsekvens, at skadelidte, som i forvejen har fået store skader på psyken, yderligere belastes af en årelang sagsbehandling. Det er fuldkommen urimeligt, og det er meget svært at forklare de af vores kolleger, som virkelig har det slemt, at de skal være tålmodige. I én enkelt sag er der forløbet over 25 år fra skaden skete, til der blev truffet en endelig afgørelse der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvor hårdt det må have slidt på en i forvejen skadet psyke.” Arbejdsmiljøsekretariatet i Dansk Jernbaneforbund er det område, der har kontakt med allerflest af forbundets medlemmer i det daglige. Det er også en af de vigtigste servicefunktioner forbundet yder, da netop hjælp til sociale spørgsmål og til arbejdsskadesagsbehandling er uhyre vigtigt for de medlemmer, der pludselig opdager, at de har brug for dette.


Årsrapport for arbejdsskadesagsbehandlingen i Dansk Jernbaneforbund 2009 Tilskadekomstpension 18 medlemmer har fået tilkendt pension efter tilskadekomstreglerne. Samlet erstatning 91 medlemmer har fået erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven, erstatningsansvarsloven, lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser samt private forsikringer - på tilsammen 18.546.460,13 kr. Hertil kommer løbende ydelser på 181.888,00 kr. pr. måned. Erstatningerne er udmøntet som følgende:

Varigt mén 48 medlemmer har tilsammen fået erstatning for varigt mén efter arbejdsskadeforsikringsloven på 2.925.334,00 kr. Tab af erhvervsevne 35 medlemmer har fået et engangsbeløb i erstatning for tab af erhvervsevne på tilsammen 14.815.604,90 kr. Herudover har 19 af disse yderligere fået tilkendt løbende ydelser på tilsammen 136.040,00 kr. pr. måned. Erstatning for svie og smerte og tabt arbejdsfortjeneste 2 medlemmer har fået erstatning efter erstatningsansvarsloven for svie og smerte på tilsammen 18.642,17 kr. Erstatning for tab af forsørger - overgangsbeløb Der er udbetalt erstatning for tab af forsørger i 2009 i et enkelt tilfælde til 3 børn (løbende ydelse på tilsammen 10.845 kr.). Der er udbetalt overgangsbeløb på 136.000,00 kr. til efterladt fra togulykke. Behandlingsudgifter 2 medlemmer har tilsammen fået dækket behandlingsudgifter for 10.268,00 kr.

Særlig asbestgodtgørelse fra DSB Ingen medlemmer eller efterladte har fået den mellem Dansk Jernbaneforbund og DSB aftalte godtgørelse for asbestrelaterede lidelser i 2009. Private forsikringer 1 medlem har fra privat forsikringer fået en løbende ydelse på kr.13.313,00 kr. pr. måned. 1 medlem er af Patientforsikringen tilkendt 65.000,00 kr. Advokathjælp Dansk Jernbaneforbund har i 2009 givet advokathjælp fra Bjørst til medlemmer i 23 sager, der vedrører arbejdsskader. 1 person har flere sager. Af de 23 sager, der kørte i 2009, er de 8 sager afsluttet. Dansk Jernbaneforbunds samlede advokatudgifter til disse sager var på 190.593,00 kr. I forbindelse med en sexchikanesag har forbundet valgt at lade ét mandligt medlem repræsentere ved advokat Ulrik Rasmussen fra Bjørst og 4 kvindelige medlemmer repræsentere ved advokat Peter Breum fra Elmer & Partners. Omkostningerne til advokat må forventes markant større i 2010.

Erstatning fra Nævnet for voldsofre 5 medlemmer har fået erstatning fra Nævnet for voldsofre samt ved retssager på i alt 1.149.202,78 kr.

Anerkendt efter Arbejdsskadeforsikringsloven uden erstatning 18 sager blev anerkendt som arbejdsskader, men hvor der ved sagsafslutning ikke var erstatningsberettigede følger.

Erstatning via advokat 4 medlemmer har fået erstatning via advokat på i alt 34.435,40 Kr.

Ej anerkendt som arbejdsskade 24 sager er afvist i Arbejdsskadestyrelsen og/eller Ankestyrelsen.

21


Overenskomstforliget 2010 er vedtaget. Forliget blev indgået efter intense forhandlinger i forligsinstitutionen. Dansk Jernbaneforbund har via brev og på hjemmesiden anbefalet vore medlemmer at stemme JA til forliget, men da vores forlig er knyttet op på hele LO/DA området, har der til det sidste være spænding om resultatet. Dansk Jernbaneforbund er derfor godt tilfreds med, at forliget faktisk blev stemt hjem.

Af Carsten Jokumsen Foto: Paw Wulff Kyllesbech

Afstemningsresultatet Dansk Jernbaneforbund havde 354 stemmeberettigede medlemmer. Deres stemmer fordelte sig således: Indkomne stemmer: JA-stemmer: NEJ-stemmer:

184 126 58

(52,0 %) (68,5 %) (31,5 %)

Dermed stemte Dansk Jernbaneforbund medlemmer JA til overenskomsten. LO havde i alt 526.168 stemmeberettigede medlemmer. Deres stemmer fordelte sig således: Indkomne stemmer: 178.640 JA-stemmer: 113.989 NEJ-stemmer: 64.651

(33,9 %) (63,8 %) (36,2 %)

Dermed stemte den samlede medlemsskare i Landsorganisationen i Danmark (LO) JA til overenskomsten.

22

Ja til OK10 f Forhandlingsforløbet Den 26. februar 2010 blev der afholdt møde med DI/Jernbanernes Arbejdsgiverforening og Dansk Jernbaneforbund. På mødet, som var af teknisk karakter, blev kravene gennemgået mundtligt, forhandlingsprocedurerne aftalt og mødedatoer aftalt. Mødedatoerne blev den 9. og den 16. marts 2010. På første møde blev transportområdets forlig gennemgået, og de protokollater, der var enighed om, og som havde fælles interesse, blev omskrevet, så de passede ind i forbundets overenskomst. Forbundets krav blev gennemgået og afleveret på skrift. Som med de generelle protokollater blev de af forbundets krav, som der umiddelbart kunne opnås enighed om, omskrevet til protokollater. DI/Jernbanernes Arbejdsgiverforening havde kun enkelte krav, som omhandlede arbejdstid og deltidsansættelse.

På arbejdstidsområdet kan fx nævnes: Længere vagter, længere køretider og fleksibilitet. Kravene fra arbejdsgiverside blev kun afleveret mundtligt. Sammenbrud og forlig Desværre kunne der ikke opnås enighed om et samlet resultat. Arbejdsgiverne ville på lønområdet kun gå med til et forhandlingsresultat, der kopierede Transportforligets resultat. Forhandlingsudvalget i Dansk Jernbaneforbund var enige om, at kravet fra forbundets side som minimum var en sikring af reallønnen. Det har stået klart fra starten, at overenskomstforhandlingerne ikke ville blive guldrandede, dertil har finanskrisen længe været en alt for truende faktor. Men én ting er at stille med realistiske forventninger og forhandlingsvilje til ikke at kræve voldsomme lønstigninger, noget ganske andet er at blive mødt med krav om noget, der


Der blev bl.a. opnået forbedringer på følgende områder: • Mødetillæg Specielt tillæg, der konverteres til månedligt fastpåregneligt produktionstillæg. • Weekendfriheder Det blev sikret, at 10 weekendfriheder skal falde på lørdag og søndag.

Der er dog en særregel for Metrostewarder: For disse weekendfriheder gælder, at medarbejdere, der primært arbejder nat, senest afslutter deres tjeneste kl. 07:00 lørdag morgen og dermed kan påbegynde ny tjeneste efter 60 timer.

• Forsikring ved tab af helbredsgodkendelsen Forsikringssummen ved tab af helbredsgodkendelsen hæves fra 100.000 til 200.000 kr.

forlig reelt ville have været en reallønsnedgang. Den situation befandt Dansk Jernbaneforbund sig pludselig i, for arbejdsgiversiden havde bestemt ikke i sinde at give efter. Derfor blev det videre forløb blev overgivet til Forligsinstitutionen. Forbundet blev indkaldt til Forligsinstitutionen den 15. marts 2010. Som udgangspunkt holdt arbejdsgiverne fast på, at der kun kunne blive tale om et forlig svarende til Transportforligets resultat. Der blev dog skabt enkelte åbninger på andre områder. Der kunne på første møde ikke opnås enighed om et resultat, og parterne aftalte at mødes igen i Forligsinstitutionen den 16. marts 2010. På mødet den 16. marts 2010 blev knuden løsnet ved fælles hjælp. Her blev DI/Jernbanernes Arbejdsgiverforening og Dansk Jernbaneforbund enige om et acceptabelt forlig ved Forligsinstitutionens medvirken.

• Helbredskontrol ved natarbejde Medarbejderne skal tilbydes gratis helbredskontrol, inden de begynder beskæftigelse som natarbejder. Parterne er endvidere enige om, at medarbejdere, der bliver klassificeret som natarbejdere, skal tilbydes helbredskontrol inden for regelmæssige tidsrum på højest 2 år. Parterne er enige om, at såfremt helbredskontrollen finder sted uden for den pågældende medarbejders arbejdstid, kompenserer arbejdsgiveren herfor. • Stigninger på løn og forskudttid Basisløn pr. 1. marts 2010 forhøjes med kr. 1,60 pr. time. Basisløn pr. 1. marts 2011 forhøjes med kr. 2,25 pr. time.

Forskudttidssatsen forhøjes med kr. 0,38 pr. 1. marts 2010. Forskudttidssatsen forhøjes med kr. 0,52 pr. 1. marts 2011. Satsen for manglende varsel forhøjes med kr. 0,48 pr. 1. marts 2010. Satsen for manglende varsel forhøjes med kr. 0,65 pr. 1. marts 2011.

• Bedre varsling af afspadsering og inddragelse af samme Afspadsering kan varsles og inddrages med 3 døgns varsel.

• Stewardsupervisors indskrives i bilaget

Dansk Jernbaneforbunds formand Ulrik Salmonsen er tilfreds med overenskomstresultatet. Han peger bl.a. på, at det ikke er et resultat, der får armene i vejret af ren jubel, men i en svær tid med et presset forhandlingsklima er det lykkedes at få en overenskomst forhandlet igennem, hvor medlemmernes realløn sikres over de næste to år. Han siger desuden: ”Der er der taget hul på en række centrale områder, hvor der er kommet små forbedringer igennem denne gang, man kan så håbe på, at det lykkes at få disse områder forbedret endnu mere næste gang. Der er tale om en jævn men solid overenskomst, der kan lægge et godt fundament for vores faglige arbejde de kommende to år.”

• Karenstiden ved sygdom og barns 1. sygedag er nedsat Ved sygdom nedsættes karenstiden til 6 måneder. Ved barns 1. sygedag nedsættes karenstiden til 3 måneder. Derudover blev der opnået følgende forbedringer, som er identiske med de forbedringer, der er givet i Transportens forlig: • Barsel Der gives yderligere 2 ugers betalt barselsorlov - én uge til hver af forældrene. • Varsling af feriefridage Feriefridage placeres efter samme regler som restferie, jf. ferielovens bestemmelser. Feriefridage kan ikke varsles til afholdelse i en opsigelsesperiode, når opsigelse sker fra arbejdsgiverens side. • Værn mod løndumping Retten til at kontrollere lønoplysninger ved mistanke om løndumping.

• Seniorpolitikken præciseret

Som forhandlingsleder deltog forbundsformand Ulrik Salmonsen. Desuden bestod Forhandlingsudvalget OK10 i Dansk Jernbaneforbund af: Forbundsnæstformand Henrik Horup, faglige sekretærer Jan R. Christensen, Per Helge Christensen, Per Petersen og Flemming Jaller samt fra områdegrupperne: Jacob Bro (LPO Arriva), Jan Høgsfeldt (TPO Arriva), Mikael J. Petersen (LPO DB Schenker), Jørn Jessen (SPO DB Schenker) og Mogens Allan Lauridsen (Metro).

23


24


ARBEJDSSKADER Har du været udsat for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen - hverdage kl. 9 til 16 - på tlf. 3613 2514, eller til arbejdsskadesagsbehandler Ole Husted Andersen på tlf. 8694 6459. Husk at orientere din sikkerhedsrepræsentant.

Her i marts måned er der igen megen debat om vores sygedagpengesystem i medierne. Det er jo således, at sygedagpenge er en korttidsydelse. Det vil sige en ydelse, der kun skal ydes i en overgangsperiode. Der kan max. ydes sygedagpenge i 52 uger inden for 1½ år. Der er dog forlængelsesmuligheder i bestemte situationer. Det har været fremme i pressen, at 6.200 langtidssyge får stoppet deres dagpenge på grund af varighedsbegrænsningen. Alternativet er kontanthjælp. Kontanthjælp ydes på baggrund af en økonomisk beregning. Ca. 1.000 langtidssyge ender uden en løbende indkomst. Disse tal skal sammenholdes med, at klager over afgørelser i sygedagpengesager til Statsforvaltningen er på cirka det samme antal, og cirka hver 3. sag sendes tilbage til kommunen til anden afgørelse. Man kan vel kalde det en noget stor fejlprocent. Jeg ser nogle af de sager her og prøver at støtte vores medlemmer i samarbejdet med kommunen. Hovedvægten i de sager, jeg ser, er selvfølgelig behæftet med problemer. Jeg har dog også opringninger fra medlemmer i anden anledning, der beretter om et godt og positivt samarbejde med kommunerne, der fører til en god afslutning på et længere forløb. Jeg har valgt denne gang at bede SAMPENSION og PensionDanmark om et lille indlæg til siden. Dette for at fremme oplysninger til vores overenskomstansatte medlemmer omkring pensionsforholdene. PensionDanmark samarbejder med patientforeninger PensionDanmark har siden 2009 udbygget sit samarbejde med en række patientforeninger, bl.a. Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Gigtforeningen. Det skal sikre målrettet hjælp til kritisk syge eller nedslidte medlemmer.

Samarbejdet betyder, at medlemmer, der bliver ramt af visse kritiske sygdomme, får et års frit medlemskab af en relevant patientforening - oven i det skattefri engangsbeløb på typisk 100.000 kr. Patientforeningerne supplerer de tilbud, der er i det offentlige sygehusvæsen. Den nødvendige opfølgning på en sygdom sker derfor meget effektivt ved at bruge patientforeningernes hjælp og rådgivning. Tilsvarende får nedslidte medlemmer, der får tilkendt offentlig førtidspension, et års betalt medlemskab til Gigtforeningen oven i en månedlig supplerende førtidspension. Medlemskabet giver adgang til alle Gigtforeningens tilbud om rådgivning, information og forskellige aktiviteter. Få mere at vide Læs mere om PensionDanmarks samarbejde med patientforeninger på pension. dk/patientforeninger SAMPENSION puster liv i pensionen Alle mennesker er forskellige. Det har SAMPENSION taget konsekvensen af og har oprettet Danmarks største rådgiverkorps til overenskomstansatte kunder. En opringning til en af selskabets 55 rådgivere kan betyde flere penge på lommen. ”Hvis du for eksempel er en ung lokomotivfører, som endnu ikke har stiftet familie, så er det måske mindre smart at betale til en stor dødsfaldsdækning, som de færreste har gavn af,” siger chefkonsulent Niels Vester fra SAMPENSION. Børn, ægteskab eller køb af hus er andre eksempler på ændringer i livet, som påvirker pensionsbehovet. ”Vi har skabt et levende produkt, som kan justeres hele tiden i takt med, at dit liv og dine behov også ændrer sig,” siger Niels Vester. Telefonnummeret til SAMPENSIONS kunderådgivere: 77 33 18 77.

Kort fra hverdagen Efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag (en slags efterløn til fleksjobbere) kan i visse situationer udbetales. Det aktuelle bidrag ganges med de antal år, bidraget er blevet indbetalt. Jeg har haft kontakt med en enke. Hun fik fleksydelsesbidrag tilbage fra kommunen for sin mand. Hun undrede sig over, at hun intet havde modtaget fra A-kassen, her STA. Ved min opringning til STA blev det oplyst, at efterlønsbidrag kun blev tilbagebetalt ved anmodning. Altså ikke automatisk som andre ydelser, fx enkesum fra ATP. STA udbetaler nu beløbet til boet. Jeg får en del henvendelser fra 60-årige, der overvejer arbejdsophør på grund af helbredsmæssige skavanker. Det er vigtigt for tjenestemandsansatte med efterlønsordning at undersøge, hvilke konsekvenser de forskellige pensioneringer har. Er der baggrund for en svagelighedspension, sker der ikke nedtrapning i udbetalinger fra efterlønsordningen. Fratræk i efterlønnen ved egen opsigelse med baggrund i alder er 50% af pensionen, hvis tjenestemanden går på pension fra 60 til 62 år. Efter 62 år er det 55%. Jeg har set beregninger, hvor det betyder en forskel på op til kr.100.000 om året op til de 65 år.

25


Pensionistsektionen

Pensionistsektionen Tillæg for DJ Pensionisternes sektion

5 spørgsmål

Se mere på DJ’s hjemmeside: djf.dk. Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder

Formand: Poul Erik Christensen Turkisvej 61 5210 Odense NV Telefon 20 95 36 37 dj.pens@talnet.dk Sara Klærke, 80 år, pens. assistent. Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri@talnet.dk

Journalist: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig 6800 Varde Telefon 75 13 16 58 Uffesp@mail.dk

Ekspeditør: Ole Danshøjgaard Svanevej 15 4970 Rødby Telefon 54 60 53 14 ole@danshoejgaard.dk

Stof til Pensionistsektionen skal sendes til Uffe Skov Pedersen senest den 20. maj 2010

Alt vedrørende adresseændringer mv. skal sendes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund på telefon 36 13 25 00

26

Af Uffe Skov Pedersen

Egentlig skulle jeg have været journalist, men efter to års elevtid blev jeg arbejdsløs uden egen skyld, og så søgte jeg ind til DSB – midlertidigt, men så blev jeg så glad for at være der, at jeg blev der i 42½ år. Jeg kunne godt lide de ordnede forhold, at tale med mange mennesker og har gennem tiden haft de herligste kolleger og arbejdsfæller. Har arbejdet i 2. distrikt, Vejle billetkontor og lavet vægavis i Vejle og Nyborg. 1) Hvordan er livet som pensionist savner du arbejdsmarkedet? Hvis man er et glad og tilfreds menneske, nyder man sit otium. Hvert livsafsnit har sin tid, og jeg synes, man især skal huske de positive oplevelser i fortiden. Alderdommen medfører for de fleste visse svækkelser, så spørgsmålet er ikke at savne det forbigangne, men leve i nuet og glæde sig til mulighederne i fremtiden, som er åben. 2) Hvad udfylder du din tid med? Min tid skal ikke udfyldes, men bruges, så den slår til. Mit store ønske er at kunne bevare hovedet klart, og nøgternt kunne vurdere og klare tilværelsens mange tilbud. Pensionistens muligheder ligger så åben for, at man har tiden til at udnytte dem. Jeg læser og skriver stadig meget. Jeg får af og til brødløse forespørgsler om opgaver som at skrive i ugeaviser, kirkeblade, for plejehjemsbeboere, skrive taler af enhver art, redigere memoirer eller skrive historiske kapitler til årbøger - har fx skrevet om hele problematikken og arbej-

det ved anlæggelse af den jyske længdebane i 1860’erne og bygningen af Vejle station, og højbanen i Vejle omkring 1930, samt artikler til nærværende blad. Jeg har også på opfordring været på et par højskoler og holde foredrag, renskrevet min mors erindringer fra mange år i Kina og en tid været lokal presseansvarlig i Ældresagen. Tiden flyver af sted ved computeren. 3) Hvordan følger du med i verdens gang? Min nysgerrighed byder mig at følge med i samfundsudviklingen, og jeg er en hund efter nyheder, kronikker, gode interviewes og kulturstof. Følger med på TV og læser undertiden flere aviser om dagen. Jeg synes POLITIKEN er landets bedste avis. Jeg holder også af selv at diskutere med levende og vågne mennesker. 4) Hvilken bog vil du anbefale? Læsning anbefales efter lyst! Da jeg vel selv er et skikkeligt menneske, udlever jeg min aggression gennem læsning af velskrevne memoirer, rejsebeskrivelser og blodige krimier (som jeg drømmer om om natten!). Jeg kan anbefale de svenske. 5) Hvor vil du helst rejse hen og hvorfor? Jeg elsker at rejse og har aldrig holdt ferie i Danmark. Jeg holder af græske øer og alle Middelhavets kendte destinationer, men har også en faible for Østen, så jeg har været på rundrejse i Sri Lanka og i euforisk stemning vandret på den kinesiske mur, alt sammen styret af nysgerrighed og oplevelsestrang. Sidst har jeg i efteråret været i Provence med Danske Jernbanemænds Turistsektion.


Indtægter Kontingenter Renter

DJ Pensionistsektion Resultatopgørelse pr. 31.12.2009

2010 Budget

2009 Regnskab

662.000 13.000

677.000 25.000

703.449,00 18.210,03

Indtægter i alt

675.000

702.000

721.659,03

Udgifter Blad Sektionsmødet Medlemsmøder Øvrige møder Administration Tilskud Gaver Diverse

60.000 102.000 160.000 90.000 90.000 45.000 20.000 5.000

57.000

52.751,30

324.000 79.000 84.000 45.000 25.000 5.000

274380,25 103006,60 77087,95 39200,00 22818,00 557,25

Udgifter i alt

572.000

619.000

569.801,35

Resultat Overført til jubilæumskonto

103.000

83.000

151.867,68

-75.000

-75.000

-75.000

Overskud/ underskud

2011 Forslag

Budget i hele tusind

2009

705 40 590

703.449,00 18.210,03 721.659,03

55 220 95 110 45 18 3 0 75 0 621

52.751,30 274.380,25 103.006,60 77.087,95 39.200,00 22.818,00 0,00 0,00 557,25 569.801,35

(124)

151.857,68

AKTIVER: Højrentekonto 691.885,08 Jubilæumskonto 203.204,29 Bankbog 75.857,25 Kontant 0,00

PASSIVER: Egenkapital 1/1 2009 846.088,94 Årets resultat 151.857,68

INDTÆGTER: Kontingenter Renter Indtægter i alt UDGIFTER: Blad Medlemsmøder Øvrige møder Administration Tilskud Gaver Rejser Medlemskort Jubilæumskonto Gebyrer Udgifter i alt Årets resultat

Egenkapital pr. 31/12 2009 28.000

Pensionistsektionen

DJ Pensionistsektion Budgetforslag for 2011

8.000

76.857,68

Husk medlemskort til

Sektionsmødet onsdag 26. maj starter kl. 12.45. Ønsker du at deltage i det lette traktement kl. 11.45, skal du tilmelde dig senest 15. maj enten via tilmeldingskuponen eller på e-mail. Der afgår busser fra Banegårdspladsen kl. 11.15.

Undertegnede revisorer har revideret regnskab og bilag. Vi mener, at det er et retvisende regnskab, og de stillede spørgsmål er tilfredsstillende besvaret. Revisionen har derfor ikke givet anledning til bemærkninger.

Revisor Orla Pedersen Kasserer Lone Agri

i Fredericia 26. maj 2010

- du kan endnu nå at tilmelde dig spisningen!

997.946,62

Odense, den 24. februar 2010

sektionsmødet

Husk sektionsmødet i Fredericia

997.946,62

Revisor Anders Rasmussen Formand Poul Erik Christensen

&

TILMELDING til det lette traktement i forbindelse med sektionsmødet den 26. maj 2010

Navn: Adresse: Postnr./By: Antal: Kuponen sendes pr. post eller mail til: Poul Erik Christensen, Turkisvej 61 5210 Odense NV dj.pens@talnet.dk senest 15. maj 2010

27


Pensionistsektionen

FOTOKONKURRENCE

Bækkelund

Af Uffe Skov Pedersen

Bækkelund er en lille bebyggelse i Dollerup Sogn, syd for Viborg. Bækkelund fik i 1906 en station på jernbanelinjen mellem Viborg og Herning. I forhold til bebyggelsens størrelse blev der opført en imposant stationsbygning, hvilket svarer til, at man havde placeret Københavns hovedbanegård i Esbjerg! Hvorfor blev stationen bygget så stor? Hvad er den historiske baggrund? Kender du historien bag Bækkelund station, kender du nogle historiske detaljer eller sjove historier om den lille store

Af Uffe Skov Pedersen

Da damplokomotiverne trak jernbanedriften, krævede lokomotiverne frisk tilførsel af vand, der eksempelvis blev opbevaret i vandtårne. Mange af disse vandtårne er som drejeskiverne og remisserne revet ned til fordel for fremskridtet. Her og der

28

står enkelte karakteristiske vandtårne og minder os om en snart glemt tid. Som vandtårnet på billedet her, men hvor står dette tårn? Lidt hjælp: Det står i Jylland! Har du et bud på den rigtige placering, så send svaret til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde eller på mail uffesp@mail.dk senest 20. maj, så deltager du i konkurrencen om to flasker god rødvin.

Nyt fra bestyrelsen Årets to medlemsmøder er fastlagt: Medlemsmødet i Korsør afholdes torsdag 21. oktober. Medlemsmødet i Sønderjylland bliver tirsdag 16. november.


Anmeldelse:

Den forsvundne landstation Af Ole Danshøjgaard Foto: Georg Schmidt & Jens Bruun-Petersen

station ude midt på landet. Redaktionen vil gerne i kontakt med læsere, der kan hjælpe os med at fortælle historien om Bækkelund station fra opstarten frem til i dag! Kontakt os Bækkelund Station ændrede status til trinbræt 26. maj 1963. I dag rummer stationsbygningen med en række nyere tilbygninger, blandt andet Bækkelund Papirværk. Det fortælles at stations billetsalg fremstår som dengang stationen var i brug! Kan du hjælpe, så kontakt Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde, tlf. 75 13 16 58, e-mail: uffesp@mail.dk

Pensionistsektionen

- hjælp os!

Med bogen "Den forsvundne Landstation" dykker vi ned i en verden, som mange jernbanefolk endnu husker enten som fast stationeret, afløser eller i kortere tid i et uddannelsesforløb. Bogen beskriver de mange gøremål, der var på landstationer, alt fra sikkerhedstjeneste til godsekspedition og varetagelse af postforretninger. Stationens chef, hvad enten det var stationsforstander eller -mester, kunne have forskellige andre hverv, som for eksempel kgl. vejer og måler eller datidens ”vejrmagistre” (aflæsning af vejrstation). Stationen var ofte centrum i stationsbyens liv og mange samfunds opblomstring kommer af, at det var her, banen lagde sine spor. Bogen er gennemillustreret af et bredt udsnit af billeder fra landstationer fra 1960’erne med herlige stationsmiljøer. Hvem husker ikke trækvognen med brevduekasser, der stod klar hvor togets

E-vogn forventedes at standse? Først togtur, så flyvetur hjem. Bogen er en vigtig dokumentation af banernes historie, sidebanerne var fødelinjer til hovedstrækningerne med landsdelstogene. Med de store organisationsændringer, etablering af områdedrift i 1973 og de store køreplansændringer ved den ny køreplan ”K 74” blev der vendt op og ned på meget. K 74 var mange landstationers svanesang og togene standsede ikke mere og bygningerne forfaldt. Ikke kun for dem, der har oplevet tiden, er bogen interessant, også til dem, der gerne vil vide lidt om livet da ”Farfar var ung” og om banen, som den var dengang, kan den anbefales. Den forsvundne landstation Af: Ole Edvard Mogensen ISBN: 978-87-991676-1-6 Medlemstilbud til DJ medlemmer: 90 kr. plus forsendelse. Gyldig til 31. maj 2010. Bogen kan købes direkte fra forlaget: OEM Consult, Ildervej 1, 8680 Ry Tlf: 8788 0693 - mail: oembog@c.dk

Nye telefonnumre Sektionens formand Poul Erik Christensen og Sektionens kasserer Lone Agri fik nye telefonnumre 1. februar 2010. Formandens nye nummer er 20 95 36 37. Kassererens nye nummer er 22 41 89 67.

29


Pensionistsektionen

DET SKER I LOKALFORENINGERNE

Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se om din lokalforening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

Esbjerg: Onsdag 26. maj: Turen går med bus fra museumspladsen i Esbjerg kl. 8.00 til Rømø - videre med færgen til Sild (frokost ombord) - derefter med tog over Hindenburgdæmningen til Niebül - videre til Schleswig, hvor vi får kaffe - mulighed for at se Domkirken/ rundtur derefter til grænsen med middag på hotel "Des Norden" - mulighed for grænsehandel. Forventet hjemkomst kl. 20.00. John Andersen, vores kok, er med som guide på hele turen (servicerer os i bussen). Der må inviteres venner med i begrænset antal. Turen er lagt an på minimum 40 deltagere. Pris 350,00 kr. Tilmelding senest12. maj til Simon Rasmussen, 21 14 11 21, mail srr@esenet.dk. Helsingør: Årets generalforsamling blev afholdt den 27. januar. Til ny bestyrelse blev valgt: Formand Ulla Boegh, næstformand og sekretær Knud Semdahl, kasserer/økonomi/tilmelding Karen Andersen, indkøb Elly Andersen, bestyrelsesmedlem Amy Andersen, suppleanter Ebbe Ville og Jytte Jensen, bilagskontrollanter Kristian Kristensen og Kaj Møller, suppleant Ib Harald Nielsen, repræsentant i Brugerrådet Karen Andersen, suppleant Ulla Boegh. Fredag 14. maj: Hyggemøde! Onsdag 26. maj: Skovtur til Roskilde med besøg hos Havhingsten, derefter Domkirken samt frokost på Skomagerkroen. Pris: 275,- kr. Mødetid Svingelport kl. 9.00, hjemkomst cirka kl. 17.00. 19–23. august ferietur til Harzen. Pris: 3380,- kr. Stadig enkelte pladser. Henvendelse Karen, 49 21 28 68. Onsdag 25. august: Høstfest kl. 13.00. Husk madpakke. Horsens Skanderborg: Søndag 30. maj: Fem dages tur til Dresden med R.A.S., inklusive halvpension. Pris: cirka 3000,- kr. pr. deltager. Torsdag 10. juni: Ordinært møde: Tilmelding og betaling for tur til Hjerl Hede. Mandag 12. juli: Dagstur til Hjerl Hede med bus. Pris. 400,- kr. inklusive bus, middag og entre. Fredag 3. september: Ordinært møde!

30

Høje Tåstrup: Tirsdag 11. maj: Bus, forårstur til Mullerup Havn med spisning på Skipperkroen. Der serveres hakkebøf med tilbehør og citronfromage til dessert. Drikkevarer for egen regning. Herefter kører vi til "Birkegårdens haver", hvor vi ser på de flotte haver og blomster. Inden hjemkørsel får vi kaffe med lagkage til. Pris i alt: 200,kr., medlemspris. Afgang Høje Tåstrup St. kl. 9.00, hjemkomst cirka 17.30. Begrænset plads i bussen, hvorfor det er først til mølle princippet. Tilmelding senest 3. maj til formanden, 43 45 21 49. Korsør: Torsdag 2. september: Banko! København: Tirsdag 18. maj: Heldagsudflugt! Vi mødes på Valby station, Lyshøjgårdsvej og kører kl. 9.45 med Bus over Fakse, Præstø, Kalvehave og Stege til Restaurant "Præstekilde" hvor vi nyder en to retters menu med øl/vand. Hjemtur over Bogø. Undervejs fortælles om Præstø og Kalvehave. Der bliver tid til ølog kaffepause. Hjemkomst Valby cirka kl. 17.15. Begrænset plads med to Busser. Pris 200,- kr. Tilmelding Baadsgaard, 35 26 10 44 fra mandag 10. maj kl. 8.00 efter "først til Mølle". Onsdag 26. maj: Sektionsmøde i Fredericia. Du kan tilmelde via os og rejse fra København H kl. 9.00 og være tilbage igen kl. 18.19. Vi sørger for plads begge veje. Tilmelding Baadsgaard, 35 26 10 44 senest 19. maj - dog ikke 18. maj. Lolland-Falster: Mandag 10. maj: Hyggemøde med kortspil! Onsdag 19. maj: Endags tur til blandt andet Klimapark i Onsevig og besøg på bryggeriet Krenkerup slot. Onsdag 26. maj: Sæsonafslutning. Nyborg: Tirsdag 18. maj kl. 14.00: Banko præmier gavekort, vin. Husk brød. Tirsdag 1. juni kl. 14.00: Hyggedag. Tilmelding til udflugten. Husk brød. Tirsdag 15. juni kl. 14.00: Udflugten bliver kun en halvdags tur med kaffe og middag.

Nordvestsjælland: Tirsdag 11. maj: Storm P Museet! Flere oplysninger senere. Tirsdag 8. juni Birkegårdens haver kl. 12.00: Vi mødes ved P-pladsen! Næstved: Fredag 4. juni: Skovtur ud i det blå! Alle medlemmer vil få særskilt meddelelse om arrangementerne. Odense: Mandag 10. maj kl. 14.00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri. Onsdag 26. maj: Sommerudflugt. Programmet er endnu ikke færdigt. Bestyrelsen arbejder på sagen, og det færdige program vil blive omdelt senere. Men reserver allerede nu dagen. Ringsted: Mandag 10. maj mødes vi ved Sct. Bendtskirke kl. 13.45: Elmo Hansen guider i kirken og senere på Rådhuset. Kaffe på Vandrerhjemmet. Reserver også 18. maj, hvor vi skal besøge Johannes Larsen Museet i Kerteminde. Tilmelding til Tove, 57 61 51 75, senest 10. maj. Svendborg: Mandag 17. maj Marinaen i Kerteminde kl. 11.30: Først spisning! Derefter kører vi til Vikingemuseet i Ladby, og udflugten sluttes af med rundvisning på TV 2 Fyn i Odense. Sommerferie til 20. september. Sønderjylland: Mulig tur til Hoyerswerda 6. - 11. september. Yderligere oplysninger i et senere nummer af bladet. Aalborg: Tirsdag 18. maj kl. 14.00 Vesterkær kirkecenter: Besøg af Anne-Lise Vigsnæs, som vil glæde os med ”Livet er en gave, et causeri af historier og sange, ledsaget af musik med pianisten Peter. Vi håber på stort fremmøde. Gratis kaffe. Medbrig selv kop og brød. Tirsdag 17. august: Sommerudflugt sydpå. Herom senere. Århus: Mandag 2. august udflugt til Flensborg: Afgang fra Århus kl. 07.54. Tilmelding er nødvendigt, da der skal bestilles smørrebrød. Tilmelding Gerda, 86 10 13 38, senest 30. juli.


JUBILARER

FRIT ORD

Vedrørende Vestbanen I lederen i sidste nr. af Jernbane Tidende fremgår det, at politikerne har tabt hovedet, og at vi har afsløret os selv i ikke at kunne regne. Lad mig starte med at slå fast, at vi i den socialdemokratiske gruppe ikke støtter en nedlæggelse af Vestbanen. Om det så medfører, at vores gruppe fremefter bliver holdt uden for påstanden om vores manglende regnekundskaber og tabte hoveder, kan jeg så bare håbe på. Det er godt, at Jernbane Tidende tager sagen op, men når man ytrer sig i en offentlig debat, er det vigtigt at undersøge sagerne til bunds og ikke hænge alle regionspolitikere ud. Det skal også nævnes, at påstanden om. at Region Syddanmark har fået kr. 33 mill. til Vestbanen er faktuelt forkert. Det er rigtigt, at der gives et bloktilskud udregnet efter antal privatbane km. spor, men dette er alene en tekniske udregning af et bloktilskud, der ikke nødvendigvis skal bruges til Vestbanen. Denne måde at beregne bloktilskud på er sandsynligvis på vej allerede fra næste år. Så påstanden om, at der er et ønske fra staten om at pengene skal bruges til Vestbanen er forkert. Vi skal arbejde hårdt for at komme igennem med en bevarelse af Vestbanen, fordi vores gruppe ikke har flertal i regionsrådet og den liberale/borgerlige flok agter at lukke Vestbanen. Derfor er det vigtigt, at debatten ikke bliver forplumret at faktuelle fejl. Jeg vil love, at vi vil gøre alt hvad der står i vores magt for at sikre og udvikle Vestbanen. Frede Skaaning (tgf Odense) & Regionsrådsmedlem (S)

Tak til Frede Skaaning for dit indlæg om Vestbanen. Vi er i Dansk Jernbaneforbund helt klar over, at det er det borgerlige flertal med Venstre og Tyge Nielsen som bannerførere, der ønsker Vestbanen nedlagt. Du mener ikke, at Dansk Jernbaneforbund har styr på regnestykket, med det mener vi nu, at vi har. Det er korrekt, at ikke alle pengene, som Region Syddan-

mark modtager, fordi Vestbanen ligger i regionen, er øremærkede. I bloktilskuddet til regionen indgår 19 mill. som drifttilskud, udregnet med 500.000 pr. jernbanekilometer, og der er 10 mill. til investeringer og vedligehold af Vestbanen. Derudover gives der øremærket ca. 1 mill. kr. til investeringer og 3 mill. kr. til sikring af tjenestemandspensioner. Regionens kontrakt med Arriva om drift af Vestbanen udgør under halvdelen af de 33 mill. Dansk Jernbaneforbund ønsker den socialdemokratiske gruppe held og lykke sammen med de øvrige gode kræfter, der ønsker at bevare Vestbanen og den regionale udviklingen i Varde området. Niels Sørensen Forbundssekretær

MEDDELELSER Togpersonalets Repræsentationsforening KH Afholder sommertur for medlemmer og forhenværende medlemmer den 31. maj 2010. Mødested: Valby Station, udgangen ved Lyshøjgårdsvej kl. 10:00. Pris: 100,- kr. pr. pers. Hjemkomst kl. ca. 15:00. Turen er udi det blå på Amager. Der serveres en let anretning på Dragør Strandhotel med udsigt til vand og bro samt mulighed for en tur rundt i det gamle Dragør. Tilmelding senest den 15. maj til: Knud Christensen 20534397 Bent Frederiksen 36474792 På bestyrelsens vegne Knud Christensen

Rettelse: På side 11 i JT 02/2010 fremgik det af en infoboks, at standardsporbredden på størstedelen af verdens jernbaneskinner 1435 mm, hvilket er korrekt, og dette tal skulle svare til 8½ tomme, hvilket ikke er korrekt. 1435 mm = 56½ tomme.

40 år 1. juni 2010 Togfører Erling Palmer Hansen, DSB Odense 22. juni 2010 Toginstruktør John B. Jensen, DSB Fredericia 1. juli 2010 Lokomotivfører Ebbe Christophersen, Regionstog Hårlev Lokomotivinstuktør Eigil Drejer Rasmussen, DSB Fredericia 25 år 1. juni 2010 Togfører Birgitte Lentz, DSB København Banemester Kenneth F. Jakobsen, Banedanmark København 15. juni 2010 Stationsbetjent Claus Henrik Hansen, DSB Europalinien 16. juni 2010 Lokomotivfører Sten Ove Rasmussen, DSB Esbjerg 17. juni 2010 Banemontør A. Ravnholt, Banedanmark København Lokomotivfører Casper Nygård Hansen, DSB Struer 21. juni 2010 Pakhusformand Claus C. Brunsholt Andersen, DSB Koncernindkøb 23. juni 2010 Togfører Curt F.T. Clausen, DSB Odense 1. juli 2010 Lokomotivfører Bent Erik Hansen, DSB Kalundborg Lokomotivfører Bent Farum Jensen, DSB København Lokomotivfører Kim Wadstrup Grandt, DSB København Lokomotivfører Peter Køppen, DSB S-tog a/s 22. juli 2010 Banemester Henrik R. Hansen, Banedanmark København

31


Magasinpost UMM ID-nr. 42242

”Grisen” fylder 110 En af Danmarks måske smukkeste lokalbaner – Nærumbanen – fylder i år 110 år. Ved banens grundlæggelse var det ikke primært passagertransporten, der var tænkt på, men derimod de mange industrier, der lå langs ruten. Mølleåen dannede rammen om nogle af Danmarks første industrier som klædefabrikken ved Brede, Fuglevad Vandmølle, papirfabrik i Ørholm og ståltrådsfabrikken i Nymølle, og de kunne få mere effektiv godstransport ved hjælp af banens moderne damplokomotiver. I dag er det sidste spor af ”Nærumbanen” forsvundet til fordel for Lokalbanens logo og gule farver på de fire Regiosprintere, der betjener banen.

Af Gunnar Lomborg, Ægir Foto: Privatfoto

Nærumbanen - eller bare ”grisen” i folkemunde - har betjent borgere i Nordsjælland igennem 110 år. Ved indvielsen den 25. august år 1900 gik banen fra Lyngby til Vedbæk, men senere blev ruten dels forlænget til Jægersborg Station i den ene ende, og afkortet til Nærum i den anden. I dag er banen et yndet transportmiddel for både pendlere og ”turister” langs ruten, der passerer gennem Mølleådalen, Brede og Ørholm, holder ved Lyngby Storcenter, Frilandmuseet og Sorgenfri Slot og passerer tæt på Dyrehaven. Fra blå til gul I 2002 blev Nærumbanen forenet med de øvrige baner i Lokalbanen A/S, og de senere års kendte blå Regiosprintere er netop blevet iklædt Lokalbanens gule farver og logo. Også banens administration er flyttet til Lokalbanen i Hillerød, mens der stadig er værkstedsfaciliteter på Firskovvej i Lyngby, hvor banen kører tværs gennem Johannes Fogs trælasthandel.

Genbrug Banen blev bygget med statstilskud, men alligevel skulle omkostningerne holdes nede. Derfor blev de første spor bygget delvist af genbrugsmaterialer og svellerne var ikke imprægnerede. Derfor gik der kun få år, før banen måtte ud i en kostbar renovering. ”Grisen” fik i sin tid sit kælenavn på grund af de skarpe hyl, togene udstødte som advarselssignaler. De skulle angiveligt have lydt som når man trak en gris i halen, men det er mange år siden de oprindelige brune ”Grise” blev taget ud af drift. Kælenavnet har dog hængt ved til i dag, hvor det moderne materiel ikke støjer slet så meget som de tidligere modeller. Banens historie er beskrevet i flere bøger, og på Holte Bibliotek kan man frem til midten af maj se en lille, men oplysende udstilling om Nærumbanens 110 år. Foruden bøger og billeder vises to film om banen og ruten.

Et af de første tog på ”Lyngby-Vedbækbanen” kom på postkort i 1904. Udlånt af Historisk Arkiv for Rudersdal Kommune.

Tak Der er mange, der husker at melde flytning til forbundet. Tak for det. Vi får ikke nær så meget returpost som tidligere, men der er stadig nogle, der glemmer det. Hvis du skifter adresse, så send en mail til dj@djf.dk eller log ind på www.dfj.dk - her kan du selv rette dine kontaktoplysninger.


JT 03/2010