Strategisk ESG-partnerskab
med Danmarks Underholdningsorkester
med Danmarks Underholdningsorkester
med Danmarks Underholdningsorkester
Danmarks Underholdningsorkester er en kulturinstitution, der sætter musikkens kræfter og metoder i spil, så flest mulige mennesker får glæde af den. Gennem musikken beriger vi både individet og hele samfundet – på et væld af måder. Selvfølgelig ved at underholde og skabe glæde men også ved at bidrage til at løse nogle af de samfundsudfordringer, som verdensmålene adresserer.
Vi bringer store symfoniske oplevelser af højeste kvalitet ud til hele Danmark såvel som internationalt. Orkesteret er i kontakt med over 60.000 personer årligt og har derfor en unik platform til at sætte social og miljømæssig bæredygtighed på dagsordenen samt inspirere til adfærdsændring.
Som kulturinstitution vil vi rykke grænserne for, hvad et symfonisk orkester kan, og gøre en mærkbar forskel i en samfundsmæssig kontekst.
DRIVKRAFT: Orkesterets drivkraft udspringer af den stærke entreprenørånd og dybe tro på, at musik er et helt enestående fænomen, som kan berige både det enkelte menneske og hele samfundet på et væld af måder.
FÆLLESSKAB: Orkestret understøtter målrettet et væld af fællesskaber, altid med fokus på at skabe meningsfulde forbindelser mellem mennesker og fremme det positive samvær i samfundet.
KOMPROMISLØS KVALITET: Orkestret er etableret som medlem af den globale elite inden for klassisk musik, og den kompromisløse dedikation til kvalitet, der har muliggjort denne position, er også kendetegnende for alle orkestrets øvrige aktiviteter.
MOD: Orkesteret demonstrerer fortløbende sit mod til at tænke nyt og bevæge sig langt uden for de rammer, man traditionelt forventer, at et kammerorkester vil opholde sig inden for.
BEVÆGELSE: Orkestret stræber altid efter at skabe oplevelser, der bevæger publikum og giver tilhørerne medrivende musikalske oplevelser, de kan mærke på egen krop.
SAMFUNDSRELEVANT: Orkestret bestræber sig på at være et levende eksempel på, hvordan en tidssvarende kulturinstitution bør forstå sig selv og sin rolle i samfundet og bidrage til den almene dannelse, og dette ønske om at være en samfundsmæssig forandringsagent kommer til udtryk i alle orkestrets aktiviteter.
med Danmarks Underholdningsorkester
Verdensmålene kan ikke nås alene. Gennem strategiske partnerskaber kan vi sammen bidrage til en bæredygtig udvikling. I disse år er der stigende forventninger fra kunder og krav fra myndigheder til, at virksomheder kan dokumentere egne ESG-indsatser. Hos Danmarks Underholdningsorkester kan vi tilbyde vores partnere en bred vifte af nytænkende indsatser, der kan understøtte jeres ESG-strategi.
Sammen med vores ESG-partnere tager vi et socialt ansvar til gavn for de borgere, som har mest brug for det og i forhold til at fremme den mentale sundhed og livskvalitet bredt på tværs af samfundet.
Vi er klar til at skræddersy et partnerskab, der matcher jeres bæredygtighedsmål, værdier og fokus, og som giver mening for både ledelsen, medarbejdere og andre interessenter. Et partnerskab, som skaber social bæredygtighed og vigtig forandring både internt i organisationen og i samfundet omkring jer.
Tiltag, der skal bidrage til transformation af et udsat boligområde
Tiltag, der fremmer en Grøn Turnéplan
Aktiviteter og projekter, der åbner det klassiske musikunivers op for børn og unge i landets kommuner
Meningsfulde fællesskaber og kulturoplevelser lokalt som f.eks. WALKaSONG
Én støttekoncert for en NGO eller en frivillig social indsats
Indsatser, der bruger musikken som løftestang for at fremme danskernes mentale sundhed, trivsel og livskvalitet lokalt eller nationalt Engagere medarbejdere i ESG strategien samt inspirere medarbejderne til en bæredygtig adfærd
Indsatser, der bruger musikken som løftestang for særligt at fremme sårbare og udsatte borgeres mentale sundhed, trivsel og livskvalitet lokalt eller nationalt
Medarbejdertrivsel, motivation & engagement gennem musikken
Bliv strategisk partner for Børn og Unge indsats
Vi samarbejder med kommuner over hele landet, om at udvikle og facilitere musikalske undervisningsforløb i kommunernes folkeskoler. I folkeskolen skaber vi musikalske fællesskaber. Fællesskaber mellem eleverne, men også mellem orkestrets musikere og eleverne. Gennem vores musikalske forløb får eleverne en oplevelse af samklang, hvor alle bidrager med hver sin indsats i gensidig afhængighed, og hvor kvaliteten af produktet er et fælles ansvar og fortjeneste.
Vi vil styrke både den individuelle og kollektive evne til, at være i et fællesskab og behandle andre med respekt. Vi opkvalificerer musiklærere på danske folkeskoler samt styrker kvaliteten i musikundervisningen gennem fysiske og digitale læringsforløb. Læringsforløbene skal give eleverne musikforståelse, unikke musikoplevelser og udvide børnenes verdensbillede.
REFERENCER
Roskilde Kommune, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Viborg Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Brøndby Kommune, Holstebro Kommune, Ringsted Kommune, Slagelse Kommune og Hørsholm Kommune
Støt kulturens transformative potentiale
Danmarks Underholdningsorkester har øve- og indspilningsfaciliteter hos Børne- og Kulturhuset, der er placeret centralt i omdannelsesområdet Taastrupgaard i Høje-Taastrup Kommune Børne- og Kulturhuset huser en folkeskole (Ole Rømer Skolen), musikskole, billedskole, dramaskole, SFO og børneinstitution under ét tag.
Høje-Taastrup Kommune ser kulturen som en ressource i forhold til at skabe sociale forandringer og Børne- og Kulturhuset skal være et naturligt samlingspunkt for beboerne samt en afgørende kulturel og social institution. Formålet med partnerskabet er at understøtte den sociale bæredygtighed i lokalmiljøet og gøre Taastrupgaard til et attraktivt boligområde gennem længerevarende fysisk tilstedeværelse, sociale tiltag og inddragende aktiviteter med børn og unge samt beboerne i lokalområdet.
Bliv strategisk partner for en sundhedsfremmende indsats
To eksempler på sundhedsfremmende indsatser:
▶ Vi inspirerer til at indtænke musikken i det sundhedsfremmende arbejde, fordi kunst og kultur har et særligt potentiale som katalysator for fællesskaber, social inklusion og social kapital. Sammen med vores strategiske partner Sund By Netværket arbejder vi for, at flest mulige skal opleve, at de gennem kulturen er blevet en del af aktive og meningsfulde fællesskaber, som øger deres trivsel –og vores allesammens velfærd.
▶ Sammen med vores strategiske partner Copenhagen Business School arbejder vi for at finde nye måder at sætte fokus på ledelse af fællesskaber og styrkelse af trivslen blandt unge, da den stigende mistrivsel blandt danske unge er et af nutidens mest presserende samfundsproblemer. Sammen vil vi identificere ny viden og konkrete løsninger ift. at skabe trivsel i fællesskaber. Med udgangspunkt i orkesterledelsesmetoder vil vi blandt andet adressere vigtigheden af kompetencer til at lytte og samarbejde samt at skabe et psykologisk trygt rum og gøre op med nulfejlskulturen.
Bliv strategisk partner for en grøn turné
Danmarks Underholdningsorkester er hele landets kammerorkester og vi vil udvise og formidle en bæredygtig adfærd i alle landets lokalmiljøer. Vi har derfor forpligtet os til at gennemføre konkrete tiltag, der kan sænke orkestrets klimaaftryk inden for produktion, drift og turné. Særligt på børneog ungeområdet vil vi skabe værker, som inspirerer den næste generation til at udvise bæredygtig adfærd.
Kunst og kultur kan skabe idéer og visioner, der udvikler samfundets viden og præger publikums hjerter og hjerner. Som orkester har vi derfor potentialet og ansvaret for at skabe kritisk refleksion, adfærdsændringer og handlingsfælleskaber i samfundet. Vi tror på, at hvis vi sammen kan skabe indsigt i skabelsen af et bæredygtigt samfund, kan vi være med til at realisere det. Igennem vores aktiviteter vil vi lægge særligt fokus på at motivere publikum til en bæredygtig adfærd.
Et udsnit af Danmarks Underholdningsorkesters miljømæssige forpligtigelser
▶ Vi har fokus på reduktion af forbrug, genbrug og recirkulering
▶ Vi vælger de mest bæredygtige produkter ved hvert indkøb
▶ Vi har udarbejdet en grøn turnéstrategi
▶ Vi indfører en green rider til venues
▶ Vi vælger GreenKey-certificerede hoteller
▶ Vi tilstræber at vælge de mest klimavenlige transportalternativer
▶ Vi tilbyder en digital version af vores programmer
▶ Vi påvirker vores leverandører i en grøn retning
▶ Vi fravælger oksekød
▶ Vi evaluerer årligt vores klimahandlingsplan og sætter nye mål
Giv medarbejderne et skud mental sundhed på arbejdspladsen
Musik på arbejdspladsen er ikke noget nyt fænomen. I mange år har virksomheder spillet baggrundsmusik for at få deres medarbejdere til at føle sig bedre tilpas og mere produktive. Musik har en beroligende effekt og kan sænke stressniveauet. Den rigtige musik på det rigtige tidspunkt kan få folk til at føle sig mindre trætte og mere kreative. Dette kan være en fordel, hvis der er behov for at tænke ud af boksen eller finde nye idéer.1
Vi tilbyder en bred vifte af muligheder, som rummer nytænkende musikoplevelser for jeres medarbejdere og interessenter. Fra unikke sanselige oplevelser for jeres medarbejdere til at forbedre trivsel, motivation og engagement på arbejdspladsen, til at berige kunder med uforglemmelige musikalske øjeblikke.
1. Kilde: Dr Anneli Beronius HaakeVirksomhedens bæredygtighedsrapportering (ESRS)
ENVIROMENT
ESRS E1
Klimaændringer
ESRS E2
Forurening
ESRS E3
Vand- og havressourcer
ESRS E4
Biodiversitet og økosystemer
ESRS E5
Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi
ESRA E1 | KLIMAÆNDRINGER
Scope 3 dækker indirekte udledninger, som ligger uden for virksomhedens direkte kontrol. Som underleverandør skal kulturinstitutioner fremover levere data om CO2-emissioner til virksomheder.
SOCIAL GOVERNANCE
ESRS S1
Egen arbejdsstyrke
ESRS S2
Arbejdstagere i værdikæden
ESRS S3
Berørte samfund
ESRS S4
Forbrugere og slutbrugere
ESRS G1
Virksomhedernes adfærd
ESRS S1 |
EGEN ARBEJDSSTYRKE
Virksomheden skal oplyse om den strategi, som anvendes til at identificere og styre væsentlige påvirkninger af egen arbejdsstyrke i relation til de sociale forhold – herunder medarbejdernes mentale sundhed.
ESRS S3 | BERØRTE SAMFUND
Alle virksomheder bliver påvirket af, eller berører, lokale samfund flere steder i den fulde værdikæde – potentielt både positivt og negativt –økonomisk, socialt og kulturelt.
En tidssvarende kulturinstitutions rolle i samfundet
Danmarks Underholdningsorkester arbejder målrettet med syv verdensmål indenfor bæredygtighedsagendaen. Vi har fokus på de verdensmål, hvor vi skaber eller kan skabe en direkte eller indirekte effekt, og hvor vi har et stærkt grundlag for at indgå samarbejder om de samfundsudfordringer, som verdensmålene adresserer.
Danmarks Underholdningsorkester
har eksisteret, som landets eneste musikerejede orkester siden 2015. Andreas Vetö har siden 2017 været direktør og Adam Fischer har siden 1999 været chefdirigent for orkesteret. Orkestrets rødder strækker sig mere end 80 år tilbage til 1939 og var tidligere tilknyttet Danmarks Radio.
Orkestret har vundet en lang række klassiske musikpriser – blandt andet ved International Classical Music Awards. Ud over de klassiske koncerter opfører orkesteret en lang række rytmiske koncerter med danske kunstnere.
Sanne Steenbøl
ssb@underholdningsorkester.dk Mobil: +45 22 28 25 29