Danmarks Underholdningsorkester - Optakt til efteråret 2022

Danmarks Underholdningsorkester

Optakt til efteråret | nr. 1 | 2022

22

Vi fejrer 25 års samarbejde med Adam Fischer

2

OPTAKT TIL EFTERÅRET ■ NR. 1

K ÆRE PUBLIKUM

lle musikelskere kender til den magi, der kan opstå, når man sidder og lytter til musik, der virkelig går i hjertet på én. Når både harmonierne og de enkelte instrumenters klange maler de mest betagende værker med de musikalske pensler. Når man på denne måde får kontakt til følelser og tanker, der aldrig ville være kommet op til overfladen, hvis det ikke var for musikkens enestående kræfter.

Forhåbentlig kender alle også til den magi, der kan opstå, når musikken opleves i selskab med andre mennesker, som bliver berørt på præcis samme måde, som man selv gør. Når harmonien ikke længere blot opstår mellem instrumenterne på scenen, men også mellem musikerne og publikum, der lytter til dem. Når alt går op i en højere enhed, og man uden at vide det kaster sig selv til side for i stedet at smelte sammen med sine medmennesker. I et stort og medrivende musikalsk fællesskab.

Det er dén slags magiske oplevelser, vi altid går efter at skabe hos Danmarks Underholdningsorkester. Det gælder både, når vi fremfører værker af klassiske komponister, og når vi turnerer sammen med nogle af de største artister fra den rytmiske musiks verden. Når vi bryder formaterne og akkompagnerer digtere og komikere, og når vi formidler den symfoniske musiks unikke kvaliteter og karakteristika til børn og unge.

Vores kommende sæson rummer et væld af koncerter og andre aktiviteter, som blot venter på at betage, inspirere og underholde publikum. Du kan læse alt om sæsonen i denne avis, hvor vi også formidler hele det fantastiske univers, der omgiver Danmarks Underholdningsorkester.

Glæd dig ikke mindst til at læse om samarbejdet med vores chefdirigent Adam Fischer, der nu har varet hele 25 år. Vi fortæller også om vores bredtfavnende indsats overfor børn og unge, ligesom du kan få indblik i, hvordan orkestret byder erhvervslivet op til dans. Derudover kan du læse om, hvordan vi hjælper med at fremme sundhed og trivsel i en vifte af danske kommuner.

Fællesnævneren for alt, hvad vi gør, er ønsket om at udbrede musikken, så flest mulige mennesker får glæde af den. Et ønske, der udspringer af den kærlighed til musikken, som alle personer i og omkring orkestret åbenlyst nærer. Ønsket udspringer dog også af den dybe tro på, at musik så langt fra blot er underholdning og underlægning, men derimod et helt enestående fænomen, som kan berige os på et væld af måder. Æstetisk, jovist – men også både socialt, sundheds- og dannelsesmæssigt.

Hvad du end dukker op til, og hvilke oplevelser, du end drømmer om at få med musikken, så glæder vi os til at byde dig velkommen.

Andreas Vetö Dirigent og direktør, Danmarks Underholdningsorkester

3

DANMARKS UNDERHOLDNINGSORKESTER

INDHOLD

Artikler og baggrund

Musikalske oplevelser

4

HUSKER DU? Historien om Danmarks Underholdningsorkester

9

HAYDN FESTIVAL Nu giver vi Haydn den opmærksomhed, han fortjener

5

INTERMEZZO Store øjeblikke i små glimt

9

BRAHMS MARATHON Oplev Brahms’ fire symfonier ved to koncerter

6

INTERVIEW Chefdirigent Adam Fischer

10

EJ , HVOR GRINEREN Vi sætter fokus på revyen med satiregruppen PLATT-FORM

7

DEN SÆRLIGE TILLID Tre af orkestrets musikere sætter ord på at arbejde med chefdirigent Adam Fischer

10

JULESHOW MED RASMUS BJERG Vi bringer julehyggen rundt i hele landet

8

KLASSIKERE KAN NOGET HELT SÆRLIGT Spot på klarinettist Jonas Lyskjær Frølund

12

MØD MUSIKERNE

16

KOM TÆTTERE PÅ Dirigent og direktør Andreas Vetö

18

KRONIK Erhvervslivet kan høste inspiration i musikkens verden

19

PARTNERSKABER Vi vil være dansk erhvervslivs foretrukne kulturelle partner

20

OPDAG MUSIKKEN Vi skal nå alle børnehjerter

21

KRONIK Mere musik på skoleskemaet.

Musik kan fremme sundhed og trivsel

22

MIT STØRSTE KONCERTØJEBLIK

23

KONKURRENCE OG KRYDSORD

23

S E H E L E KO N CBliv E R medlem T K A L EafNvores D E RVenneforening E N PÅ B AG S I D E N

11

DØDENS TONER Allehelgenskoncert med forfatter Søren Ulrik Thomsen

14

EN AFTEN MED ANDERSEN Per Vers, Bisse, Katinka, Bodil Jørgensen og Rasmus Dissing fortolker Benny Andersen

15

GRÆSSET ER GRØNNERE Ny opera komponeret af Oh Land og Adi Zukanovic

15

ORFEO Haydns opera i koncertversion. Kan efterfølgende opleves i det historiske operahus Theater an der Wien

UNDERHOLDNINGSORKESTER.DK

4

OPTAKT TIL EFTERÅRET ■ NR. 1

E T O R K E S T E R I K O N S TA N T F O R A N D R I N G

Intermezzo Highlights fra orkestrets historie. Fra de første takter til vejen mod selvstændighed.

Historien om Danmarks Underholdningsorkester er et rigtigt eventyr. Og som ethvert godt eventyr rummer historien masser af modstand, kamp og en god morale.

Da det folkekære DR UnderholdningsOrkestret i 2014 kunne fejre 75-års jubilæum, blev festlighederne hurtigt overskygget af et medieforlig. DR's bestyrelse besluttede med kort varsel at nedlægge orkestret. Det vakte enorm debat og utilfredshed både herhjemme og i udlandet.

Et flertal i Folketinget forsøgte faktisk at redde orkestret. Mere end 36.000 danskere deltog i en underskriftsindsamling i protest mod lukningen, og medierne bragte stribevis af læserbreve, kronikker og artikler.

Store Vega i København spillede blandt andre Mads Langer, Tim Christensen, Birthe Kjær og Stig Rossen ved en hyldestkoncert støttet af Dansk Musikerforbund.

Musikere fra internationale orkestre som The Metropolitan Opera i New York, La Scala, Berliner Philharmonierne og Wiener Philharmonikerne bakkede op om deres danske kollegaer.

Vi præsenterer musikalske oplevelser i hele landet, og vi arbejder konstant med at udvikle nye koncepter og rykke grænserne for, hvad et symfonisk orkester kan.

1939

■ Louis Preils Danseorkester tilknyttes Den Danske Statsradiofoni (nu DR) under navnet Radioensemblet.

1944

■ Navnet ændres til Statsradiofoniens Underholdningsorkester og Teddy Petersen ansættes som kapelmester.

1950

■ Orkestret får verdens første fastansatte kvindelige dirigent! I mere end 25 år lød det i radioen: “De hører Underholdningsorkestret dirigeret af Grethe Kolbe”. Kært orkester har mange navne. Orkestret er blevet kaldt Danmarks Radios Underholdningsorkester og Radiounderholdningsorkestret helt frem til 1996. I daglig tale ofte forkortet til “Underholdningsorkestret”.

Musikken spiller stadig!

Orkestret kæmpede sig tilbage mod alle odds og står nu på helt egne ben under navnet Danmarks Underholdningsorkester. Orkestret er ejet af musikerne og har bevaret de dybe rødder i dansk musikliv.

1971

■ Mange dirigenter har slået tonen an. I 1971 dirigerer Kong Fredrik IX orkestret på Frederiksberg Rådhus.

Musikere og kunstnere fra alle genrer deltog i kampen for orkestrets overlevelse. På spillestedet

Vidste du, at...

■ orkestret blev grundlagt i 1939 af Danmarks Radio, dengang kaldt Statsradiofonien, som et supplement til det store Radiosymfoniorkester.

■ orkestret spillede dagligt i dansk radio gennem 75 år og var Danmarks mest kendte klassiske orkester.

■ oprindeligt var orkestrets kernerepertoire den lette underholdningsmusik.

Orkestret stod også for indspilninger af soundtracks til en række store TV-shows, serier og film. Eksempelvis Olsen Banden, Pelle Erobreren, En Kongelig Affære, Adams Æbler, Nikolaj & Julie, Riget, Nynne, og DR's store Juleshow samt Jul på Slottet.

■ i 1990’erne steg ambitionsniveauet betydeligt, og orkestret gav koncerter med verdensberømte solister som Luciano Pavarotti og Placido Domingo og indledte et tæt samarbejde med Den Kongelige Danske Ballet. Man begyndte også en flittig produktion af indspilninger af både nyere og ældre dansk musik og knyttede udenlandske dirigenter til sig.

1982

■ Samarbejdet med Det Kongelige Teater indledes. 1982 er også året, hvor man for første gang kan opleve de populære Promenadekoncerter, der TV-transmitteres direkte fra Københavns Rådhus.

5

DANMARKS UNDERHOLDNINGSORKESTER

FOTO: JAKOB MYDTSKOV

2000

■ Også i 00’erne udgives der mange albums.

Udvalgte udgivelser: “Danmark dejligst” med Alberte Winding og Povl Dissing, “Den første gang jeg så dig” med Dario Campeotto, “The Bootleg Beatles” live i Cirkusbygningen, “Symfo•ni•dua” med Shu•bi•dua, “Petri’s jul” med Michala Petri, “Hush” live i Koncertsalen og en inciterende liveindspilning fra Ledreborg samt liveindspilning med legendariske Procol Harum. Det er også på dette tidspunkt, orkestret påbegynder sine Mozartindspilninger med Adam Fischer - først med Mozarts tidlige operaer og senere alle Mozarts 45 symfonier.

2001

1986

■ Danmarks Radios Underholdningsorkester bliver ofte brugt når Danmarks Radio udgiver musik fra TV og serier. Orkestret medvirker derfor på en lang række albums. I 1986 sendes Jul på Slottet første gang, og mens danskerne synger “Det’ sørme, det’ sandt, de’cember” spiller orkestret til.

1987

■ Børge Wagner står som alle dirigenter med ryggen til sit publikum. Alligevel er han et kendt og elsket ansigt blandt mange. Wagner er chefdirigent fra 1987 til 1996.

1989

■ Orkestret fejrer 50-års jubilæum og afholder i den forbindelse en stort anlagt koncert, der bliver optaget live fra Radiohusets Koncertsal på Rosenørns Allé i København.

1992

■ Smoking, sikkerhedshjelm og symfoniske musikere. I 1992 og 1993 kan danskerne se de populære udsendelser “Musik i arbejdstøj” med Jytte Dreyer som vært.

Rækken af albumudgivelser fortsætter - og aktivitetsniveauet er højt i 1990’erne.

■ Med Adam Fischer er døren til international turnévirksomhed åbnet. Fra 2001 er orkestret jævnligt gæst ved Budapest Spring Festival, og i 2003 er orkestret første gang præsenteret ved Mozartfestivalen i Mannheim.

Udvalgte albums fra 1990'erne: “Hilsen til forårssolen” med Povl Dissing og Benny Andersen, “Mød mig på Cassiopeia” af Kai Normann Andersen, “With Strings” med Tamara Rosanes, “Ønskekoncert” dirigeret af Børge Wagner med blandt andre Povl Dissing som solist, “Pelle Erobreren”filmsoundtrack og “Manden der ønskede sig en havudsigt” med TV-2.

1993

■ Koncert med Luciano Pavarotti på Rosenborg, og Placido Domingo i Parken.

Nu starter en helt ny tradition med udendørskoncerter. I 1994 afholdes den første slotskoncert på Ledreborg Slot. I slotsparken samles mere end 20.000 publikummer årligt, og de folkekære koncerter bliver en fast tradition i mere end 21 år med Underholdningsorkestret som flagskib.

1996

2009

■ Det er tid til endnu en navneændring. Ordet radio udgår, og fra 2009 kaldes orkestret DR UnderholdningsOrkestret. Året efter arrangerer orkestret og Golden Days et gigantisk venetiansk maskebal i hele DR's Koncerthus.

2015

■ På engelsk kendes orkestret som Danish Chamber Orchestra og hædres med en ICMA Award for Mozarts samlede symfonier.

Orkestrets chefdirigent Adam Fischer modtager Wilhelm Hansen Fondens hæderspris på 150.000 kr. som en anerkendelse af hans mangeårige arbejde med orkestret. Fischer vælger at donere hele beløbet for at videreføre Danmarks Underholdningsorkester.

Sådan begyndte historien om Louis Preils Danseorkester, der blev Danmarks mest kendte klassiske orkester.

■ Danmarks Radios RadioUnderholdningsOrkester er ikke ligefrem et mundret navn. Men i 1996 skifter Danmarks Radio navn til DR. I den forbindelse omdøbes orkestret til DR RadioUnderholdningsOrkestret.

1997

■ Adam Fischer dirigerer første gang orkestret i 1997 - det er præcist 25 år siden i år. I januar 1999 tiltræder han officielt som chefdirigent.

1998

■ 15 af landets førende fotografer inviteres til at deltage i en konkurrence om at tage det bedste billede af orkestret. Vinderen er fotograf Jakob Mydtskov og stylist Benedikte Malling, med billedet af musikerne som en stor G-nøgle.

Danmarks Underholdningsorkester etableres i 2015 som et selvstændigt orkester, der ejes af musikerne.

Vi præsenterer musikalske oplevelser i hele landet - på tværs af både genrer og generationer. ■

6

OPTAKT TIL EFTERÅRET ■ NR. 1

INTERVIEW Se video med Adam Fischer Scan koden med din mobil

I år markerer vi 25 års tæt og banebrydende samarbejde mellem

ADAM FISCHER & Danmarks Underholdningsorkester

M

aestro Fischer, De har været tilknyttet, hvad der i dag hedder Danmarks Underholdningsorkester i et kvart århundrede. Og det er faktisk noget ret usædvanligt, da dirigenter og orkestre ofte – og nogle snarere før end senere – får nok af hinanden. Men ikke i tilfældet her. Når jeg taler med orkestrets musikere, oplever jeg kun respekt om Dem og Deres virke – ja, ligefrem kærlighed.

Hvilke grunde har De selv haft til at fortsætte så længe?

Jeg er tilbøjelig til at sige: Præcis de samme. Det er næsten som et ægteskab, omend jo et “åbent ægteskab”, for jeg samarbejder med mange forskellige orkestre. Men dirigerer jeg eksempelvis Brahms’ 4. symfoni i Wien, vil et orkester i reglen have den symfoni på programmet to, tre gange om året, og oftest med forskellige dirigenter. Den vældige fordel, vi har her, er, at vi kan arbejde længe og koncentreret på en bestemt opfattelse,

en særlig stil eller klang. Orkestermusikere må igen og igen ændre deres spil, deres klang, vibrato, buestrøg et cetera i henhold til en dirigents særlige ønsker. At vi kan udvikle og fastholde vores egen “stil” er en gave. Nej, endnu mere, det er en luksus!

Som dirigent må man arbejde med vidt forskellige musikere hvor som helst, og man må få dem til at yde det maksimale af, hvad man har til hensigt. Jeg lytter mig ind til den særlige følemåde, der kendetegner enhver gruppe af musikere, jeg står foran; jeg lytter til deres idéer, til deres opfattelser, til forskelle mellem dem. Det er ikke kun “min Brahms”, det er “vores Brahms”. Og “min Brahms” er blot én af “mine” Brahms-opfattelser. Jeg sætter stor pris på, at meget forskellige opførelser opstår som et resultat af vidt forskellige vilkår.

Orkestre er forskellige, langt mere forskellige end for eksempel et Yamaha-flygel og et Steinway.

Nogle træblæsere eller strygere kan have en unik klang, en bestemt solospiller har måske nogle helt særlige kvaliteter, der kan bringes i spil.

Jeg føler mig ofte som en teaterinstruktør, der

Interview af Karl Aage Rasmussen i forbindelse med Brahmsudgivelsen.

prøver at kalde bestemte karaktertræk frem i skuespillerne; det er mit job at opdage og sætte lys på de iboende muligheder i ethvert musikalsk partnerskab, for på det grundlag kan vi udvikle idéerne sammen.

Da den 14-årige Mozart komponerede en opera seria, en tragisk opera om kong Mitridate, blev han klar over, at den tenor, der skulle synge titelpartiet, klang storartet i det høje og dybe register, men savnede et klangfuldt midterregister. Og den indsigt blev afgørende for, hvordan han musikalsk skildrede kongens personlighed. Mozart gjorde så at sige en dyd af et vilkår.

Jeg kender dirigenter, der har meget præcise forestillinger om næsten hver eneste takt i et musikværk, næsten som en pianist. Og man kan til en vis grad næsten “spille” på et orkester, men forudsætningen er altid masser af prøvetid, gensidig respekt og en fælles forståelse. Gustav Mahler har indspillet en sats fra sin fjerde symfoni (i form af perforeret papir, en såkaldt “klaverrulle”), og han spiller med enorme tempoudsving, med total tempomæssig frihed. Men et fast, konstant tempo gør det langt lettere for musikerne at være præcist

7

DANMARKS UNDERHOLDNINGSORKESTER

INTERVIEW

■ Indspilningen af Beethovens symfonier dirigeret af Adam Fischer vandt i 2020 den prestigefyldte International Classical Music Award og har modtaget en Opus Klassik i kategorien Symphonic Recording.

Om chefdirigent Adam Fischer

FOTO: TOKE BJØRNEBOE

■ Ungarskfødte Adam Fischer (f. 1949) er uddannet på konservatoriet i Budapest med videre studier i Wien. Han er en særdeles efterspurgt dirigent inden for såvel opera som koncertrepertoire og har samarbejdet med en lang række førende internationale koncert- og operahuse.

“De mange år har skabt fundamentet for en gensidig musikforståelse og en helt særlig spillestil, som er blevet bemærket langt ud over Danmarks grænser.”

Adam Fischer

sammen rent rytmisk, så den slags frihed er teknisk krævende. Men tekniske vanskeligheder må aldrig begrænse eller indsnævre hensigterne. Og med grundig forberedelse kan man faktisk føle sig fri, ja “improvisere” som dirigent, og derved også stille musikerne mere frit. Leben und leben lassen – lev og lad leve, som man siger ...

Alle må lytte til alle andre. Og i almindelighed må en dirigent simpelthen “holde tempoet”. Men her hos os behøver jeg ikke gøre det, her kan jeg dirigere frit, næsten som var jeg Mahler ved klaveret ...

De “viser” usædvanlig meget med Deres hænder, når De dirigerer ...?

Sandt nok, også det er nok en vane fra Wien.

I London opførte jeg en hel Mahler-symfoni med kun en enkelt prøve – musikere i London er ufatteligt hurtige. Man skal blot ikke tvinge dem til at anvende usædvanlige buestrøg, det gør dem usikre på at kunne spille rytmisk præcist sammen. Men jeg arbejder virkelig som en teaterinstruktør, jeg udnytter de givne muligheder til det yderste. Og altid i et tæt samarbejde, aldrig efter en forudgivet model eller med en færdig tolkning i hovedet.

At så meget af Deres arbejde er centreret om de store klassikere, får mig til at spørge: Ændrer Deres syn på klassikerne, Deres grundopfattelse af deres musik, sig med tiden?

Så absolut. Vi brugte 15 år på at indspille Haydns 104 symfonier med det østrig-ungarske Haydn Orkester. Men i dag indser jeg, at vi i langt højere grad burde have brugt den frie fantasi. I sin egen tid var Haydn lidt af en popstjerne, dengang blev hans humor og hans vid spontant forstået af enhver i en koncertsal. Nu må vi nødvendigvis puste liv i disse karaktertræk igen. Måske var jeg for bekymret eller for forsigtig, for afhængig af noderne. Igen: Jeg må arbejde og tænke som en teaterinstruktør, genskabe liv, ikke blot fortolke musik og noder.

Med orkestret her planlægger vi nu at indspille Haydns sidste 24 symfonier i løbet af fire år, i alt væsentligt baseret på livekoncerter. Før mig har kun én anden dirigent, også en ungarer, Antal Dorati, indspillet alle Haydns symfonier (på Decca i 1970’erne), og i dag er min samlede indspilning alene på markedet. Men det vil snart ændre sig. I 2032 fylder Haydn 300 år, og det vil med sikkerhed betyde et væld af nye indspilninger.

Indtil videre vil De dog stadig være den eneste dirigent, der er på markedet med indspilninger af alle Haydns, Mozarts, Beethovens og Mahlers symfonier. Samt naturligvis også alle af Brahms!

Men jeg er skam også i høj grad operadirigent! Og jeg anser det for noget nær en musikalsk tragedie, at Brahms aldrig skrev en opera. Men jeg oplever faktisk i høj grad en Brahms-symfoni som noget episk, et drama, et eventyr, en fortælling.

Lidt som når man oplever, at en drøm er fuldkommen logisk sammenhængende, mens man drømmer, men at sammenhængen er væk, når man vågner. Desværre er mængden af Brahms på markedet så umådelig, at det er en kæmpe udfordring at fremvise eller fremkalde noget nyt og enestående. Men jeg er forbløffet over den intensitet, som Carlos Kleiber får frem i Brahms.

Og også dirigenter som Eliot Gardiner og Nikolaus Harnoncourt fængsler mig, måske fordi de har deres baggrund i den præ-klassiske periode og bibringer Brahms andre perspektiver.

Hvad jeg mere end noget håber at kunne sætte lys på med vores orkester, er det kammermusikalske aspekt af Brahms’ symfoniske udtryk.

Man kører helt anderledes i en stor, tung bil end i en let, smidig bil! Et kammerorkester giver mange unikke muligheder, der er ingen som helst grund til at kopiere det “store orkesters” attitude. Faktisk havde Brahms kun sjældent flere musikere til rådighed, end vi har her. Og det aspekt åbner en hel række nye muligheder.

Det vil blive en anderledes Brahms – det er en anden Brahms! ■

■ I 2019 modtog han den internationale Wolf-pris, blev udnævnt til Conductor of the Year af britiske Presto Classical og modtog en Orchestral Award af BBC Music Magazine for indspilningen af Mahlers 1. symfoni med Düsselforf Symfonikerne. I 2022 modtog han den prestigefyldte pris Lifetime Achievement Award ved International Classical Music Awards (ICMA).

Tre af orkestrets musikere sætter ord på det unikke ved at arbejde med chefdirigent Adam Fischer Den særlige tillid ■ Det bedste ved at spille med Adam Fischer er den særlige tillid, der er. Dels fra Adam til orkestret. Han er enormt tillidsfuld over for os - og som orkester har vi en grænseløs tillid til ham. Man ved, at hver eneste musiker er med Adam 100%. Det er betingelsesløst. Det kan blive helt som at surfe på et vildt hav. Man ved bare, at man er så sikker med ham. Det er enestående at opleve som musiker.

Helle Sørensen, cello, 2. koncertmester, medlem af orkestret siden 1984.

Originaliteten og nysgerrigheden ■ Vi kan spille den samme symfoni mange gange, og der er måske to år imellem. Men så kommer Adam tilbage, og så gør vi det på en ny måde. Han har den der evne til at udvikle sig og være nysgerrig på den samme musik år efter år efter år. Det bliver aldrig kedeligt.

Michala Mansa, 2. violin, medlem af orkestret siden 1997.

En personlig relation ■ Det er meget rørende at tale om Adam Fischer. Han er simpelthen sådan et godt menneske, og det smitter af, når han kommer ind på scenen.

Hans personlighed gør, at vi følger ham i tykt og tyndt - hele vejen. Jeg har aldrig spillet med nogen dirigenter, der kan give én den følelse der. Vi har så god en kemi med ham, og vi har så nemt ved at følge ham. Vi kender hans bevægelser, og vi ved, hvor han vil hen.

Vi følger Adam og hans ideer.

Niels Henkel, pauker og slagtøj, medlem af orkestret siden 1988.

8

OPTAKT TIL EFTERÅRET ■ NR. 1

S P O T P Å K L A R I N E T T I S T J O N A S LY S K J Æ R F R Ø L U N D

H

vad kan publikum glæde sig til ved Haydn Festival?

Hvis Adam Fischer skulle være politiker, ville han nok gå til valg på mere Haydn til folket.

Fischer har et ømt punkt for wienerklassikens fader, og er der nogen, der kan gøre ham aktuel og give ham nyt liv, er det Fischer. Kom til Haydn Festival, og få gjort fordomme om banal metervaremusik til skamme.

som muligt udenad, for jeg elsker at kunne se publikum i øjnene, når jeg spiller. I orkestersammenhænge og især, når man som vi blæsere sidder nede bagved, er det sværere at have en direkte kontakt til publikum, men de fleste vil alligevel sidde tæt nok på til at kunne fornemme vores engagement, vores koncentration og vores følelser.

Dette er jeg mig bevidst, når vi spiller koncerter med Danmarks Underholdningsorkester, og jeg har da også gentagne gange fået bekræftet, at det er noget, publikum går op i og lægger mærke til.

Festivalen byder også på værker af andre komponister, eksempelvis er du solist i Mozarts klarinetkoncert. Hvad er det mest udfordrende?

Det er ikke en bestemt teknisk krævende passage eller intonationen i starten af 2. sats eller den slags konkrete ting, men snarere det at finde sin egen Mozart-stemme baseret på respekt for stil og tradition, men med et umiskendeligt personligt præg oveni. Eftersom Mozart har været død i 231 år, kan man ikke vide sig sikker på, hvad han ville sige til ens måde at spille hans musik på, hvis han kunne høre det, men denne usikkerhed bør ikke være en hæmsko i ens arbejde med værket. Først skal man sætte sig grundigt ind i værket, komponisten og baggrunden, men derefter bør man i høj grad følge sit hjerte og sin mavefornemmelse og tro på, at de fører én ud ad den rigtige vej. Man bør glemme, at alle kender Mozarts klarinetkoncert og vil sammenligne med deres favoritindspilning, og i stedet fokusere på at nyde det og ikke lægge bånd på sig selv. Det kan lyde selvfølgeligt, men det er faktisk ret udfordrende.

Hvad betyder Danmarks Underholdningsorkester for dig?

Siden jeg begyndte i Danmarks Underholdningsorkester i 2017, har orkestret og dirigent Adam Fischer på mange måder præget mit klarinetspil og min tilgang til musik og kunst. Givet at vi er et privat drevet orkester, der selv skal skaffe os noget at lave, er vi meget bevidste om det faktum,

P2's lyttere har kåret Mozarts klarinetkoncert som det mest populære stykke klassiske musik.

Hvorfor tror du, at netop denne koncert er blevet så berømt?

Det er tilfældet for mange komponister, at værkerne fra slutningen af deres liv går hen og bliver de mest berømte, og Mozart er et godt eksempel på denne tendens. Og hvorfor egentlig det?

Det har noget at gøre med stilistisk modenhed, den personlige stemme, der bliver tydeligere og tydeligere med årene, selvsikkerheden og modet til at gøre noget uventet, anderledes eller overraskende, som kommer med erfaringen. I klarinetkoncerten lyder Mozart som ingen andre end sig selv, og sådan er det også i andre af hans sene værker. Det kan være svært at komme det nærmere, hvorfor vi holder så meget af klarinetkoncerten, og det er netop derfor, at den er blevet så vellidt. Teoretikere og analytikere kan holde lange oplæg om Mozarts små og store kompositoriske genistreger, men det afgørende er, at de uden at gøre stort væsen af sig på en elegant og selvfølgelig måde samler sig til et hele, der er umiddelbart tiltalende, og som rører mange mennesker.

Jonas Lyskjær Frølund

FOTO: BIRGIT TENGBERG

Mozart skrev koncerten kort tid, før han døde, og på det tidspunkt havde han sat et stort aftryk ikke mindst som operakomponist. Dertil har han selv sagt, at han syntes, at klarinetten som få andre instrumenter kunne lyde som den menneskelige stemme, så når jeg spiller hans klarinetkoncert, har jeg hans operaer med deres forskellige karakterer i tankerne. På trods af at være et instrumentalværk med gængse former rummer klarinetkoncerten mange dramatiske aspekter og kan tolkes som en afspejling af Mozarts forskellige sindstilstande. Dette er jeg meget optaget af at få kommunikeret, og jeg prøver så godt som muligt at portrættere forskellige personager, heriblandt Mozart selv, når jeg spiller værket.

“Jeg er ligeglad med, om et stykke musik er skrevet i dag eller i går eller for 200 år siden, bare det berører os nu, og siger noget om det liv, vi lever nu.”

Klassikere kan noget helt særligt Spot på klarinettist Jonas Lyskjær Frølund, orkestrets yngste musiker og solist ved Haydn Festival.

Hvordan forholder du dig til publikum i salen, når du spiller?

Jeg går meget op i kommunikationen med publikum, for uden dem ingen koncert og væsentligt færre grunde til at spille musik. Når jeg optræder i kammermusiksammenhænge, kan jeg godt lide at fortælle publikum om værkerne og på den måde få en fornemmelse af, hvem jeg står over for. Det er også med kammermusikken, at man kan kommunikere stærkest, mens man spiller, fordi man sidder helt tæt på publikum, og de kan se de ansigtsudtryk, blikke og kropslige bevægelser, som man sender til dem. Når jeg spiller kammermusik eller er solist, spiller jeg så ofte

at vi kun kan eksistere, hvis vi hver eneste dag anstrenger os meget for at gøre vores bedste, og hvis vi konstant analyserer og udfordrer os selv. Vi lever langt hen ad vejen på samme vilkår som rock- og popgrupper, hvor der ligger meget arbejde bag hver eneste succesoplevelse. Men det afgørende er, at det så føles endnu stærkere og mere meningsfuldt, når vi oplever, hvad alt det arbejde kan blive til, og i min optik er det på disse vilkår, at musik og kunst lever bedst. Den har ikke godt af at blive for etableret, for det medfører tilbagelænethed og mangel på kreativitet og initiativ. I mine øvrige musikalske aktiviteter følger jeg samme formel som i Danmarks Underholdningsorkester, og det giver mig et, synes jeg selv, meget meningsfuldt liv med musikken og mange mindeværdige og stærke oplevelser.

Hvad har din største koncertoplevelse med Danmarks Underholdningsorkester været?

Jeg vil fremhæve koncerten i Musikverein i Wien i maj 2019, hvor vi i anledning af vores nye Beethoven-boks var på releaseturné med blandt andet Beethovens 4. symfoni på programmet.

Jeg følte mig meget lille på den scene med alle de mennesker i den stopfyldte sal rundt om os, men samtidig havde vi publikum i vores hule hånd den aften. De var virkelig med os. Og det er med god grund, at den akustik er blevet berømt.

Har du nogle anbefalinger til folk, der ikke er vant til at gå til klassiske koncerter?

Spring ud i det og kom meget gerne og tal med os musikere inden eller efter koncerten eller i pausen. Ingen spørgsmål er dumme, der er intet galt i, at der er noget, man ikke forstår eller ikke bryder sig om, og de mere personlige møder med udøverne af musikken kan føje en ekstra dimension til ens koncertoplevelse og gøre, at man går mere beriget fra koncerten og i højere grad er nysgerrig på at komme og høre mere. Musikere og publikum kan ikke undvære hinanden, og det er vigtigt at få interageret og diskuteret både stort og småt. ■

9

DANMARKS UNDERHOLDNINGSORKESTER

KO N CE RTE R I E F TE R ÅR ET

Håkan Hardenberger Trompet

Jonas Lyskjær Frølund Klarinet

Emöke Baráth Sopran

Billetsalget til 2023 er begyndt

BRAHMS' SAMLEDE SYMFONIER Ny udgivelse og Brahms Marathon

HAYDN FESTIVAL Han havde Mozart som elev og opdagede Beethoven. Han har komponeret mere end 100 symfonier og er kendt som strygekvartettens "fader". Nu giver vi Haydn den opmærksomhed, han fortjener!

Når Haydn Festival finder sted for første gang 2. – 4. september 2022, bliver det en ganske særlig oplevelse.

Festivalen bliver en årlig tilbagevendende begivenhed frem til 2025. Hvert år indspiller vi seks symfonier og giver Haydns musik den høje grad af opmærksomhed, som den fortjener. Ved denne første festival skal vi opleve seks Haydn-symfonier og musik af nogle af Haydns samtidige.

Bl.a. Mozarts klarinetkoncert med orkestrets unge, talentfulde soloklarinettist Jonas Lyskjær Frølund som solist samt arier af Haydn og Mozart med den ungarske stjernesopran Emöke Baráth.

Vi skal også lytte til et af Haydns mest populære værker, hans trompetkoncert, fortolket af den svenske stjernetrompetist Håkan Hardenberger.

Værterne Ane Cortzen, Søren Schauser og Mathias Hammer byder velkommen og fører os ind i Haydns dragende symfoniske univers.

Symfonierne optages af Naxos International til udgivelse på både CD og DVD. Dermed bliver festivalen også et tilbud til det internationale musikpublikum.

Mere Haydn – i 2023 I 2023 fortsætter vi med resten af London-symfonierne (nr. 99-104) – derefter følger et år med de seks Paris-symfonier, som blev skrevet på bestilling af den indflydelsesrige franske grev d’Ogny.

Fra 2023 gentages dele af festivalen i Musikverein Graz i Østrig, hvor Fischer og Danmarks Underholdningsorkester bliver ’husorkester’ i en ny østrigsk Haydn Festival.

Joseph Haydn er en af europæisk musikhistories ubestridt største skikkelser. Kom og oplev hvorfor.

”Jeg ser frem til at give folk et nyt perspektiv på Haydn - og måske endda give dem en øjenåbner.”

Adam Fischer

HAYDN FESTIVAL 2022 | Konservatoriets Koncertsal på Frederiksberg 2. SEPTEMBER KL. 19.30 | 3. SEPTEMBER KL. 19.30 | 4. SEPTEMBER KL. 16 Billetter: 250 - 450 kr.

Partoutbillet: Få én billet, der giver adgang til hele festivalen

Vi fejrer Brahmsudgivelsen ved en samlet fremførelse af alle fire symfonier i løbet af to koncerter lørdag den 12. november.

Brahms kæmpede i mange år med sin første symfoni, og han var mere end 40 år gammel, da han omsider var parat til at lade den uropføre.

Han beskrev selv sine betænkeligheder ved at skrive i forlængelse af Beethoven: ”I skulle bare vide, hvordan det er at høre kæmpens skridt lige bag sig!” Brahms var hele sit liv uhyre selvkritisk, og utallige af hans værker endte i papirkurven eller kaminen.

Ved Brahms Marathon stiller skuespiller Iben Hjejle fokus på mennesket, komponisten og kunstneren Johannes Brahms, gennem fire forskellige portrætter, der hver fortæller historien om det store musikalske ikon.

Glæd dig til at opleve de fire symfonier med Danmarks Underholdningsorkester dirigeret af Adam Fischer.

BRAHMS MARATHON Konservatoriets Koncertsal på Frederiksberg 12. NOVEMBER Kl. 15 Brahms: Symfoni nr. 1 og nr. 2 Kl. 20 Brahms: Symfoni nr. 3 og nr. 4 Billetter: 250 - 420 kr.

★★★★★ "Constantly fascinating... These fresh, meticulously rethought performances may be worlds away from the classic recordings of these symphonies". The Guardian

10

OPTAKT TIL EFTERÅRET ■ NR. 1

KO N CE RTE R I E F TE R ÅR ET

RASMUS BJERGS JULESHOW

FOTO: OLIVER G. HOFFME YER, FR A FORESTILLINGEN " LIGE I OVERK ANTEN "

"Julen har altid betydet meget for mig og min familie. Det er en tid, hvor vi rykker sammen og gør en ekstra indsats for hyggen", fortæller Rasmus Bjerg.

Rasmus Bjerg gør klar til at trække i gallatøjet og pakke den store julesæk med masser af julestemning. Det bliver en aften fuld af sjov, musik, nostalgi og en masse personlige juleanekdoter fra Bjergs eget liv.

I løbet af showet vil Rasmus Bjerg træde ind og ud af forskellige karakterer på en måde, der kunne lede tankerne hen på det legendariske ’Disneys Juleshow’, hvor Jesper Fårekylling styrer børn og barnlige sjæle igennem klip fra Disneys klassiske tegnefilm.

Rasmus Bjerg der selv er stor fan af julen, har flere juleroller på det omfattende CV, blandt andet i Wikke & Rasmussens julekalender, ’Julestjerner’, men ellers kender vi ham blandt andet fra hans legendariske rolle som dansktoppens ukronede konge, John Mogensen, i Ole Bornedals film ’Så længe jeg lever’.

EJ, HVOR GRINEREN I Danmark har vi virkelig god humor…. især hvis man spørger danskerne selv. Faktisk så god, at vi har opfundet en hel genre til det, nemlig revyen!

Den danske revy kom til verden i 1849, og det er den eneste teaterform, Danmark har skabt.

Revyen blev født samme år, som vi fik den første danske grundlov. Det er ikke så mærkeligt, for med grundloven kom ytringsfriheden. Nu blev det tilladt at lave satire over magthaverne. Humor er af afgørende betydning for et frit demokrati. Den kan udfordre og afsløre magten og magtens strukturer.

Humor kan også selv være magtfuld og bekræfte majoriteten i deres syn på samfundet eller den kan udfordre et ellers fasttømret syn på andre.

Uanset hvad den gør, er revyen og satiren et spejl af samfundet og af de mennesker, vi er. I koncerten ”Ej, hvor grineren” tager satiregruppen PLATT-FORM os med gennem nedslag i revyens og satirens historie.

Oplev musikere fra Danmarks Underholdningsorkester og PLATT-FORM (Mille Lehfeldt, Laus Høybye & Jakob Fauerby).

Koncerten er arrangeret i samarbejde mellem Danmarks Underholdningsorkester, Betty Nansen Teatret, Frederiksbergmuseerne og PLATT-FORM. DANMARKSTURNÉ

SÆRLIGE SKOLEKONCERTER | Skoler og ungdomsuddannelser kan opleve særlige skoleforestillinger i perioden 26. oktober - 4. november DR og museet STORM har lavet et undervisningsmateriale om dansk revy, der kan hentes på DRs læringsunivers.

Betty Nansen Teatret 6. NOVEMBER KL. 20 Billetter: 115 - 250 kr.

SE PRISER OG SPILLETIDER PÅ UNDERHOLDNINGSORKESTER.DK 1.

3.

8.

10.

15.

16.

17.

18.

DECEMBER Taastrup Teater og Musikhus DECEMBER Arena Næstved DECEMBER Sønderjyllandshallen DECEMBER Musikkens Hus, Aalborg DECEMBER Vejle Musikteater DECEMBER Musikhuset Aarhus DECEMBER Odeon, Odense DECEMBER Falkoner Salen, København

11

DANMARKS UNDERHOLDNINGSORKESTER

KO N CE RTE R I E F TE R ÅR ET

Pierre Bleuse Dirigent

Simon Duus Basbaryton

D Ø D E N S TO N E R Allehelgenskoncert med forfatter Søren Ulrik Thomsen.

Meget af den smukkeste kunst er skabt med døden som tema. Vi glæder os til at byde velkommen til en stemningsfuld aften, hvor vi i selskab med forfatter Søren Ulrik Thomsen giver døden en musikalsk klang. Dødens Toner er en koncert, der skal gøre os opmærksomme på livets skrøbelighed – og at vi skal huske at nyde det, når musikken spiller.

Vi vil vise, at den kunst, der er inspireret af livets afslutning, rummer en umådelig skønhed, som fortjener at komme frem i lyset.

Ambitionen er, at vi kan gå fra koncerten med en fornyet følelse af håb og fællesskab. En følelse af, at dødens toner også kan være både livsbekræftende og poetiske.

Oplev Danmarks Underholdningsorkester dirigeret af Pierre Bleuse. Basbaryton Simon Duus synger Brahms' Vier ernste Gesänge.

To dansere fra det internationalt anerkendte Holstebro Dansekompagni fortolker koncertens tekst og toner i bevægelser og skaber en visuel ramme om Dødens Toner.

Døden er overvældende, fordi den ingenting er

FOTO: SØREN ULRIK THOMSEN , ROBIN SKJOLDBORG. DANSERE: DIT TE CHEMNITZ

Døden er uhyggelig, fordi vi intet kan vide om den og samtidig ikke kan undgå den.

Den er et sort hul, som al mening forsvinder ned i. Men mening og betydning er ikke det samme, for op af den selvsamme afgrund vælter der hele tiden ny betydning i form af musik og digte, filosofi, kunst og ritualer. Så selvom døden ikke giver mening, producerer den masser af betydning, som f.eks. aftenens Allehelgenskoncert og dette lille regnestykke, der næsten går op: Det jeg ser i et andet menneskes blik, tror jeg ikke kan dø, for øjet og blikket er ikke det samme. Øjet er noget biologisk og skal derfor dø, og blikket udgår ganske vist fra øjet, men er ikke identisk med det: Det ligesom svæver foran øjet som et ’én in mente’ til den dødelige krop. Men at det, jeg ser i blikket, ikke kan dø er jo stadig kun noget, jeg tror - ikke noget, jeg ved, og derfor er jeg alligevel bange for døden, som er overvældende, fordi den ingenting er.

Søren Ulrik Thomsen

DØDENS TONER | Konservatoriets Koncertsal på Frederiksberg 30. OKTOBER KL. 19.30 Billetter: 250 - 420 kr.

12

OPTAKT TIL EFTERÅRET ■ NR. 1

DAN MARKS U N D E RH O LD N I N GSO RKE STE R

DANMARKS UNDERHOLDNINGSORKESTER

13

Erik Heide, Julie Eskær, Kreeta-Julia Heikkilä, Ivar Bremer Hauge, Marianne Sørensen, Niels-Ulrik Sahl Christensen, Madara Petersone, Peter Mezó, Cecilie Emtoft, Christine Enevold, Christian Ellegaard, Michala Mansa, Rebecka Freij, Arne Balk-Møller, Kristine Algot Sørensen, Liisi Kedik, Magda Stevensson, Mina Fred, Mette Thykier, Lotte Wallevik, Øystein Sonstad, Helle Sørensen, Dorothea Wolff Chen-Zion, Jan Harald Halvorsen, Anne Sofie Gørvild, Katrine Øigaard, Meherban Gillett, Dora Seres, Agneta Bengtsson, Radi Radev, Mette Termansen, Jonas Lyskjær Frølund, Mette Bugge Madsen, Ignas Mazvila, Katarina Hindersson, Sándor Berki, Niklas Mouritsen, Peter Schmidt, Anders Frandsen & Niels Henkel.

FOTO: TOKE BJØRNEBOE. BILLEDET ER TAGET 14 . FEBRUAR 2022.

14

OPTAKT TIL EFTERÅRET ■ NR. 1

KO M M E N D E KO N CE RTE R

EN AFTEN MED ANDERSEN Igennem et næsten 60 år langt forfatterskab satte Benny Andersen ord og musik på livets gang.

sidste kreative gerning og albummet udkom i forbindelse med denne turnés første omgang. Her hører vi Benny, som vi kender ham, og som vi aldrig har hørt ham før. Nysgerrig til det sidste og en del af danskernes DNA. Fælles for alle medvirkende kunstnere, såvel som for mange andre danskere, er, at mødet med Benny Andersen og hans fortællinger har skabt billeder og gjort indtryk gennem hele livet.

Og mon ikke, vi også har musikalske eventyr i vente, når de fem solister i samspil med Danmarks Underholdningsorkester, hylder Benny Andersens forunderlige, lyriske og musikalske verden.

EN AFTEN MED ANDERSEN DANMARKSTURNÉ 2023

Jeg fik et uforbeholdent ”ja”, og vi gik i studiet.

To måneder senere døde han, og jeg stod tilbage med Benny Andersens sidste kreative output imellem mine hænder. Nu skal musikken ud. Nu skal manden hyldes!”

Sammen indspillede de albummet “Sidste Omgang” hvor Pers rap og Bennys talte ord smelter sammen i rytmiske duo-digte. Det blev Bennys

Se priser og spilletider på underholdningsorkester.dk 11. JANUAR Musikkens Hus, Aalborg 12. JANUAR ODEON, Odense 13. JANUAR Vejle Musikteater 14. JANUAR Musikhuset Aarhus 15. JANUAR DR Koncertsalen

FOTO: TOKE BJØRNEBOE

Den folkekære digter og forfatter skrev ofte med humor og et smil på læben, men der var også plads til dobbeltmoralen, det sørgmodige og alvoren – historier, vi alle kender fra barndommen, i sangene om ”Svantes viser” med Povl Dissing, for ikke at glemme Benny Andersens på alle måder imponerende digtsamling.

I 2018 sov Benny Andersen stille ind, men efterlod sig et evigt elsket aftryk på dansk kultur – et aftryk, som nu hyldes og fortolkes af Danmarks Underholdningsorkester i selskab med nogle af landets stærkeste og helt særlige soliststemmer: sangerne Bisse, Katinka og Rasmus Dissing, skuespillerinde Bodil Jørgensen, med rapper og ordsmed, Per Vers i front for showet. Det blev sidstnævntes møde med Benny Andersen, som i 2018 blev den første kim til projektet, der nu er blevet ført ud i livet med turné og albumudgivelse.

Der skulle end ikke mere end et telefonopkald til, for at vække den altid nysgerrige digters interesse, og Per Vers blev inviteret på besøg: ”Jeg slog ham op i telefonbogen: Benny Andersen, Virum – sådan, en mand af folket! Benny fyrede op for rejemadder og snaps, mens jeg fortalte ham, at jeg havde en drøm om at læse hans 900 sider lange digtsamling – mindst to gange – og finde frem til en række digte, som jeg ville indspille og fortolke sammen med ham.

15

DANMARKS UNDERHOLDNINGSORKESTER

KO M M E N D E KO N CE RTE R

GRÆSSET ER GRØNNERE I en ny opera sætter Oh Land fokus på den forsvindende ansigt-til-ansigt-kontakt.

Alicia Amo Sopran

Thomas Walker Tenor

David Jerusalem Basbaryton

FOTO: SABINE HAUSWIRTH

Vi lever sammen, men går hver for sig.

Denne nyskrevne opera er en fragmenteret fortælling, hvor sang og instrumentalmusik forenes i beretningen om, hvordan vi for evigt leder efter grønnere græs i telefonen i stedet for at se på det, der er lige foran os.

I ’Græsset er Grønnere’ følger vi ikke nogens historie på scenen, for det er vores egen historie, vi her bliver identificeret med. Stykkets karakterer har derfor ingen navne, men vi følger dem gennem de situationer, som de gennemlever, og som mange vil genkende. Alle scenerne i stykket er skrevet ud fra dagligdagens forskellige erfaringer – i bussen, på datingsiderne eller på cafeen m.m. Den digitalt homogene dvale, der kommer over os, når vi sidder ved siden af hinanden, men er langt fra hinanden i den virtuelle verden kommer under lup, og behovet for at tilsløre os med filtre såvel som jagten efter flere “likes” vil blive udfordret. Den digitale verdens relationer og indtryk er både flygtige og fragmenterede. Så bliver vi nogensinde tilfredse af at swipe til højre og venstre på mobilen?

Operaen er en co-produktion mellem Den Fynske Opera og Danmarks Underholdningsorkester.

Nanna Øland Fabricius (Oh Land) har blandt andet skrevet balletmusik til Snedronningen, og skal nu med Adi Zukanovic komponere musikken til den moderne opera, Græsset er Grønnere.

Emöke Baráth Sopran

ORFEO

ED EURIDICE (L’ANIMA DEL FILOSOFO)

Et værk, der er lige så fascinerende, som det er gådefuldt.

Joseph Haydns opera Orfeo fortæller operaens urmyte om Orpheus, der trodsede guderne og med sin sang befriede sin elskede Euridice fra underverdenen. Operaen blev til kort efter at Haydn havde forladt sin stilling ved hoffet for at blive en ’fri’ kunstner. Han rejste til London, hvor han modtog bestilling på en række symfonier. Han fik også kontrakt på en opera til The King’s Theatre i London, og det blev til operaen Orfeo – eller L’anima del filosofo.

På grund af politiske intriger blev operaen dog aldrig opført i London som planlagt i 1791 – faktisk fandt uropførelsen først sted i det 20. århundrede i Firenze med et drømmecast, der

blandt andet bestod af Maria Callas og Boris Christoff.

Adam Fischer dirigerer dette sene mesterværk af Haydn. Vi præsenterer operaen i en koncertant version ved en eksklusiv koncert i Konservatoriets Koncertsal i København. Umiddelbart efter den danske opførelse rejser vi til Wien for at gentage koncerten på det historiske operahus Theater an der Wien.

Ved koncerten kan du opleve Danmarks Underholdningsorkester dirigeret af Adam Fischer. Malmö Operakor samt stjernesolisterne Emöke Baráth, Alicia Amo, Thomas Walker og David Jerusalem står på scenen.

ORFEO | Konservatoriets Koncertsal på Frederiksberg GRÆSSET ER GRØNNERE Den Fynske Opera 31. MARTS - 19. APRIL 2023 Billetter: 120 - 220 kr.

21. JANUAR 2023 Billetter: 250 - 420 kr.

24. JANUAR I THEATER AN DER WIEN

16

OPTAKT TIL EFTERÅRET ■ NR. 1

FOTO: RUMLE SK AF TE

K O M TÆ T T E R E P Å A N D R E A S V E T Ö

Verdens bedste musikere giver ikke nødvendigvis verdens bedste sammenspil Mød Danmarks Underholdningsorkesters direktør Andreas Vetö

I

en alder af 30 år trådte Andreas Vetö til som direktør for Danmarks Underholdningsorkester. På det tidspunkt var hans vigtigste opgave at genrejse orkestret, da DR valgte at nedlægge orkestret.

Med sig havde han blandt andet erfaring som kunstnerisk iværksætter og dirigent, ligesom han er uddannet i musikledelse fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Udover at skulle drive orkestret fik han også til opgave at udvikle dets profil som privatdrevet orkester i et bredt musikalsk landskab.

I Andreas Vetös fem år som direktør er orkestret ekspanderet fra ti koncerter i 2017 til op mod hundrede koncerter i 2022. Dertil hører en stigende forventet omsætning fra lige over 10 millioner kr. i 2017 til et budget på over 35 millioner kr. i 2022. Med et repertoire der spænder fra klassiske koncerter af højeste karat til

innovative samarbejder med aktører fra den populærmusikalske branche, har orkestret skabt grobund for en fremtid med en stærk vilje og lyst til at udvikle orkestrets virke – ikke mindst i form af koncertformaterne.

Tilgangen som brobygger mellem det klassiske og rytmiske er rodfæstet i Andreas Vetös DNA. Med afsæt i sine erfaringer deltager han blandt andet i den sundhedsfremmende indsats Kulturens Rige, ligesom han har fået en plads i Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik.

Andreas Vetö er også en markant stemme i den offentlige debat. Her er han stærk fortaler for at formidle klassisk kunst og kultur til børn og unge – på deres præmisser. Han har også lanceret idéen om at gøre kulturarv til et fag på skoleskemaet, ligesom han har advaret imod kunstens ekskluderende selvhøjtidelighed. ■

“Vi har i orkestret en chef, der kan få os alle med på de vildeste og sjoveste ideer. Som ekstra bonus får han også smilet frem hos os alle, når han svinger dirigentpinden til vores popkoncerter.”

Mette Bugge Madsen, formand for Foreningen Danmarks Underholdningsorkester

17

DANMARKS UNDERHOLDNINGSORKESTER

ANNONCER

8. okt. — 26. feb. 2023 Franciska Clausen – Hele billedet er den hidtil største præsentation af kunstneren Franciska Clausen (1899-1986).

I sin helhed fokuserer udstillingen på hidtil usete sider af den enestående danske kunstner, der til stadighed er til stor inspiration for mange på grund af hendes kompromisløse og skarpe æstetiske blik og eksperimenterende tilgang til kunsten. aros.dk/clausen

Tirsdag– fredag kl. 10 – 21 + weekend kl. 10 – 17

TIRSDAG

SØNDAG

11.10.2022

20.11.2022

MANDAG

26.11.2022

TORSDAG

8.9.2022

JOHAN DALENE & CHRISTIAN IHLE HADLAND SØNDAG

23.10.2022

CASALS KVARTETTEN TIRSDAG

1.11.2022

MOGENS DAHL KAMMERKOR

MESTERVÆRKER FOR KOR FLERE DATOER

9. 12.2022 10.12.2022 11.12.2022

SITKOVETSKY TRIO

MOGENS DAHL KAMMERKOR

HJERTETS DRONNING

KAMMERKONCERTER I VERDENSKLASSE I Mogens Dahl Koncertsal bestræber vi os på at tilbyde storslåede koncerteroplevelser i koncertsalens intime rammer på Islands Brygge.

Efterårets program er ingen undtagelser og byder på kunstnere fra både ind- og udland, som griber fat i nye kompositioner og uddødelige mesterværker.

RICHARD GOODE

MOGENS DAHL KAMMERKOR

HÄNDELS MESSIAS

Læs mere om koncerterne og køb billetter på www.mogensdahl.dk

18

OPTAKT TIL EFTERÅRET ■ NR. 1

KRONIK

FOTO: TOKE BJØRNEBOE

Erhvervslivet kan høste inspiration i musikkens verden Har du nogensinde tænkt over, hvor mange begreber fra musikkens verden vi bruger, når vi snakker om, hvordan det går på arbejdspladsen?

N

år arbejdsdagene går særligt godt, snakker vi om at være inde i en god rytme. Når vi kan mærke effekten af, at alle arbejder mod et fælles mål, går vi i takt. Vi diskuterer, hvorvidt ressourcer og målsætninger harmonerer med hinanden, ligesom vi snakker om den harmoni, der kan være blandt kollegerne – eller mellem ledelse og medarbejdere. Om folk klinger godt sammen, og om de formår at holde den gode tone.

Når noget virkelig går godt, udbryder vi gerne, at det svinger – eller måske: Nu spiller det virkelig! Går alt op i en højere enhed, siger vi, at det er lige så det synger, og det stykke arbejde, der er særligt kreativt og elegant udført, roser vi for dets musikalitet. Ja, selv et regneark kan være musikalsk. Denne påfaldende omstændighed, at vi bruger så mange musikalske udtryk til at beskrive vores arbejdsliv, tyder på, at vores intuitive forståelse af godt samarbejde faktisk matcher vores forståelse af godt sammenspil mellem musikere. Det tyder endvidere på, at erhvervslivet

kan hente rig inspiration i musikkens verden, når det handler om at finde nye og bedre måder at lede sine medarbejdere på. Specifikt er det den unikke rolle, som dirigenten indtager, der især bør vække inspiration.

Erhvervsledere kan høste inspiration i musikkens verden. For uindviede er dirigenten ofte en lidt misforstået størrelse – et dramatisk anlagt menneske, der står dér på sit podie og svinger vildt med armene, mens det er alle musikerne, der i praksis leverer musikken. Men i orkestersammenhænge – i større organisationer, om man vil – udfylder dirigenten en uundværlig lederrolle.

Som vi ønsker at udfolde i det følgende, rummer de dygtigste dirigenter en række ledelsesmæssige kvaliteter, som vi mener, at enhver erhvervsleder ville drage nytte af at tilegne sig.

Det hører i øvrigt med til historien, at vi – Lars Stentoft og Andreas Vetö – tilhører en ganske lille gruppe af personer, der både har erfaring som dirigenter og som ledere i andre sammen-

hænge. Lars Stentoft er oprindeligt uddannet fra konservatoriet i Aarhus og opdagede netop sin forkærlighed for ledelse gennem sit arbejde som dirigent. Andreas Vetö er ikke blot direktør for Danmarks Underholdningsorkester, men også mangeårig og fortsat højaktiv dirigent. Derfor føler vi os i al beskedenhed kvalificerede til i fællesskab at indføre andre i netop dette. Der kunne nævnes mange flere, men vi har begrænset os til at fremhæve fem af de allervigtigste kvaliteter.

1. Evnen til at lytte ... som samtidig er enhver dirigents kernekompetence. Selvfølgelig handler det om at have øre for den enkelte præstation. Men det er endnu vigtigere at kunne lytte til helheden. Til sammenspillet, så man intuitivt opsnapper, når instrumenterne ikke stemmer, eller når de spiller ude af takt med hinanden. For erhvervslederen består øvelsen i at have antennerne ude og kunne opsnappe, når medarbejdere har forskellige opfattelser af opgaver, strategier og milepæle – eller når der

19

DANMARKS UNDERHOLDNINGSORKESTER

PA R T N E R S K A B E R Tilmeld dig vores nyhedsbrev

At vi bruger så mange musikalske udtryk, tyder på, at vores intuitive fortåelse af godt samspil faktisk matcher vores forståelse af godt samspil mellem musikere.

Kronikken er bragt i Berlingske, juni 2022

decideret opstår disharmoni imellem dem. Nogle ledere væbner sig mod den slags med opslidende micromanagement. Men det er en langt mere holdbar genvej at opøve sine lytteevner som leder.

2. Evnen til at delegere Mange erhvervsledere falder for fristelsen til bare at tage over og gøre tingene selv, når de ikke er tilfredse med medarbejdernes indsats. Det er en effektiv måde at klæde folk af på og stensikkert reducere deres lyst til at tænke kreativt og selvstændigt. Til sammenligning er dirigenten som orkestrets eneste instrumentløse medlem tvunget til at uddelegere opgaverne 100%. Tvunget til at fokusere på sit ansvar som leder, der er væsensforskelligt fra det, som musikerne – medarbejderne – hver især sidder med. Et fokus, der kun skærpes af denne tydelige ansvarsfordeling.

3. Evnen til at være transparent Erhvervsledere kan skjule sig bag skriveborde og på direktionsgange og gøre sig selv utilgængelige og endda næsten mytiske over for deres omgivelser. Dén mulighed har dirigenten ikke.

Tværtimod fremstår dirigenten på sit podie som en fuldkommen transparent leder, der både lader musikere og publikum – medarbejderne og kunderne – betragte hvert et træk, der foretages.

Ligesom de prompte vil opleve konsekvenserne heraf. Det lyder måske intimiderende, men det er netop denne evne, der i stigende grad efterspørges blandt erhvervsledere: Evnen til at træde op på podiet – eller ”ølkassen”, som vi ynder at sige – og melde klart og autentisk ud, hvordan landet ligger, og hvilken retning, vi nu skal i.

4. Evnen til at sammensætte stærke teams Som erhvervsleder er det naturligt at gå efter de allerbedste medarbejdere. Men dirigenter ved, at verdens bedste musikere ikke nødvendigvis re-

sulterer i verdens bedste sammenspil. Kvaliteten af sammenspillet afhænger nemlig i langt højere grad af den måde, som orkestret sammensættes på – og af de enkelte musikeres forståelse af deres respektive roller.

Musikken tydeliggør denne omstændighed, for det er nemt at høre, når to melodier slet ikke komplementerer hinanden, eller når en 2. stemme overdøver solisten. For erhvervslederen fremstår det sjældent nær så tydeligt, og netop derfor er det særligt vigtigt at udvikle sin fornemmelse herfor.

5. Evnen til at skabe et trygt rum.

Et rum, der er præget af positiv energi, gensidig tillid og glæden ved at udfylde de respektive roller, man hver især har indtaget. Men også et rum, hvor der er noget på spil, hvor der er plads til at tage chancer – og til at begå fejl. Visse erhvervsledere har fortsat tendens til at psyke egne medarbejdere ved at gøre udmattelse til en dyd. Men dirigenten har en indgående forståelse for, at de bedste præstationer finder sted, når musikerne har overskud. For hvis de også får tid til at restituere, er chancerne for, at de leverer uforglemmelige præstationer, når det virkelig gælder – typisk ved en koncert – også tilsvarende større.

Erhvervslivet har i mange år været inspireret af sportsverdenen, og når det handler om at skabe fundamentet for imponerende holdpræstationer, er overlappet mellem trænerens og dirigentens arbejde naturligvis betydeligt, trods væsensforskellige tilgange. Men sportsmetaforikken lider ofte under sit konsekvente konkurrencefokus, hvor alting handler om at være størst, bedst og hurtigst. Om at score flest mål, om at tæve modstanderne, og om at sikre sig placeringen øverst på podiet. Paradoksalt nok reduceres chancerne for sejr i erhvervssammenhæng ofte, når man hengiver sig til denne ensidige konkurrencementalitet. For man tilgodeser kun det fåtal, der faktisk er i stand til at tilgå sit daglige arbejde med samme målrettede intensitet, som en professionel atlet tilgår sin givne disciplin. De øvrige medarbejdere vil generelt ikke blive drevet til at yde deres bedste via denne tilgang. Tværtimod vil de – før eller siden – ramme udmattelsens mur med et brag og potentielt gå ned med stress.

Hvis man som erhvervsvirksomhed virkelig vil øge vinderchancerne, bør man derfor skifte vinderpodiet ud med et podium, som ikke blot handler om at skabe bedre udsyn til den person, der senest har leveret en vild kraftpræstation. I stedet bør det være et dirigentpodium, som en lyttende, delegerende og transparent leder elegant kan træde op på. For herfra at sætte takten og få alting til at både svinge og synge – det er der nemlig god musik i! ■ Kronik af Andreas Vetö, dirigent og direktør for Danmarks Underholdningsorkester, og Lars Stentoft, tidligere dirigent og direktør for Kultur og Udvikling, Viborg Kommune.

VI VIL VÆRE DANSK ERHVERVSLIVS FORETRUKNE KULTURELLE PARTNER I sportens verden har man i mange år præsenteret erhvervslivet for tiltalende og innovative partnerskabsmuligheder, der går langt udover de traditionelle sponsorater. Men villigheden til at gå erhvervslivet i møde er typisk mindre hos kunstnere og kulturaktører, og derfor halter kulturens verden efter. Dén tendens vil vi lave om på.

Erhvervslivet og kulturen bør berige hinanden Fællestrækket for vores partnerskaber er den grundlæggende erkendelse af, at erhvervslivet og orkestret kan få stor værdi af hinanden. ”Der er en helt særlig organisationsdynamik mellem dirigent og orkester, som udgør en inspirerende parallel til erhvervsvirksomheder og forholdet mellem ledere og medarbejdere. Desuden rummer musikken, vi spiller, et noget nær uudtømmeligt socialt potentiale, som vi også vil udfolde i både vores partnerskaber og workshops,” forklarer Andreas Vetö.

Musik er et fælles sprog, der taler til hjertet.

Det er noget, vi er sammen om! Mulighederne er derfor mange, og kan tilpasses efter ønsker og behov. Partnerskaber kan bygges med udgangspunkt i initiativer på tværs af vores koncerter og events, og sætte fokus på ledelse, sundhed og trivsel, børn og unge.

Vi var musikalsk partner ved Folkemødet 2022, hvor toneangivende politikere prøvede kræfter med at dirigere orkestret.

Vil du være partner?

Vi tilbyder en vifte af attraktive partnerskabsmuligheder, som ikke blot rummer de traditionelle eksponeringsmuligheder og VIP-billetter, men også nytænkende aktiviteter, der direkte involverer orkestrets medlemmer og chefdirigent Adam Fischer. Hertil kommer stærke muligheder for networking og pleje af kunder og ansatte.

20

OPTAKT TIL EFTERÅRET ■ NR. 1

O PDAG M US I KKE N Se videoer

nogle kan have om klassisk musik. For hvordan skal man sidde stille og lytte til en symfoni, som måske varer 45 minutter? Og hvorfor er der ingen, som klapper mellem satserne?

Den klassiske musik skal nå alle børnehjerter Børn går lige ind i musikken uden frygt og fordomme. Det oplever både orkestermusikerne og Christine Skou, som tager rundt på danske skoler med en bred vifte af forskellige workshops.

N

år Christine Skou står foran de yngste af skolebørnene, er det som karakteren Tante Musika: en dame med en høj, hvid rokokoparyk på hovedet, som brænder for at dele musikken med børnene.

Tante Musika er en central figur i vores digitale læringsunivers, Opdag Musikken. Det er et univers, som vi har skabt med ambitionen om at gøre landets børn bekendte med og trygge ved at lytte til klassisk musik. På hjemmesiden kan børn (og deres voksne) blandt andet deltage i digitale musiktimer, finde videoer og podcasts om instrumenterne og blive klogere på klassiske komponister i selskab med kendte tv-værter og komikere. De kan også opleve, hvordan et værk af Haydn lyder under kærlig behandling af en hiphop-producer. Alt sammen i en underholdende og inkluderende tone, lige til at bruge i musikundervisningen i folkeskolen.

Formålet med det digitale univers er at udstyre børnene med viden, så de kan tilgå den klassiske musik, og måske endda motivere dem til selv at kaste sig over et instrument. Men først og fremmest er det vores mål at lade den klassiske musik finde en solid plads i landets børnehjerter.

Også ude i den virkelige verden sørger vi for at gøre børnene interesserede i symfonisk musik.

Vi besøger landets skoler med en vifte af workshops og undervisningsforløb, og på den måde får børnene lejlighed til at opleve orkestermusikerne helt tæt på.

Det kan være med til at nedbryde fordomme. ”Det er fantastisk at være en del af, for børn mærker musikken med det samme. Hvis noget rører dem, så triller der tårer. Det trykker på deres knapper. Det kan få én til at mærke sig selv på en helt særlig måde, fordi akustiske instrumenter vibrerer i rummet som en menneskestemme i en krop. Det er ekstremt nærværende,” fortæller orkestrets B&U-udvikler Christine Skou.

Mennesker er født kreative Vi skal arbejde med at nedbryde de fordomme,

Opdag Musikken ■ Nyt digitalt univers skal vække fantasien, skabe rum for fordybelse og bidrage til nye fællesskaber.

■ Inspirationsmateriale om klassisk musik for børn og unge.

”De bekymringer går børn ikke ind i. De har ikke haft den oplevelse, at uha, det er fint eller farligt.

For dem er det bare musik,” siger Christine Skou og fortsætter: "Som voksne har vi en forpligtelse til at åbne den verden for børnene. Ligesom de skal vide noget om kunst og litteratur, for det er den måde, vi mennesker udtrykker os på, en måde at forstå sig selv på. Vi er bare kreative, børn er sådan. De tegner det, de oplever og ser, og allerede inden de får et sprog, synger de rigtig meget."

Faktisk er den klassiske musik i forvejen en del af børnenes liv, måske uden at de har lagt mærke til det. For ser de film eller spiller computerspil, er der oftest musik i baggrunden, og den musik er ikke så sjældent symfonisk. ”Men vi er vant til at have en masse visuelt foran os, så det kan godt føles en lille smule nyt, at man skal sidde og danne sine egne billeder inde i hovedet. Måske er der heller ikke nogen handling. Der skal man jo tages i hånden,” mener Christine Skou.

De alleryngste er vilde med Tante Musika Udover at være uddannet klassisk sanger er Christine Skou også professionel skuespiller.

Hun har blandt andet lavet børnefjernsyn på Danmarks Radio, hvor hun optrådte i skikkelse af karakteren Karla i programmet Kaj og Andrea. ”Det er vigtigt for mig og orkestret, at børnene føler sig set og ikke talt ned til. At der er et univers omkring det hele, som de kan slappe af i. Jeg ved fra mit arbejde med børnefjernsyn, at hvis børnene har set én på en skærm, så er vi allerede venner,” fortæller Christine Skou, som også optræder som Tante Musika i flere videoer på opdagmusikken.dk Gennem årene er det blevet til adskillige gode oplevelser i selskab med børnene. Det er helt tydeligt, at børnenes første rigtige møde med den klassiske musik kan være vigtigt og måske endda formativt for dem.

Det var det for eksempel for en lille pige, som Christine Skou mødte i en børnehaveklasse. En

O P DAG M U S I K K E N . D K

lang musikworkshop-dag var netop slut, og musikerne var begyndt at pakke sammen. Selvom pigens klassekammerater var smuttet, blev den lille pige siddende på sin stol, og hun var helt stille. ”Jeg spurgte hende, ’Hvordan har du det?

Skal jeg hente en anden voksen?’ Hun sagde ikke noget, så jeg hentede en lærer, men han kunne heller ikke helt finde ud af, hvad der var galt. Til sidst sagde hun, ’Jeg vil bare så gerne have, at det hele starter forfra igen.’ At det hele blev ved, det, hun lige havde været en del af,” siger Christine Skou. ”Jeg var også på besøg med en strygekvartet i en klasse, hvor en pige sad på forreste række. I de workshops sidder strygerne i selve klasselokalet, og tårerne trillede bare ned ad hendes kinder, mens hun lyttede til et stykke af Piazzolla. Bagefter var hun helt solgt, og vi snakkede om, at musik jo bare kan det der. Den kan fremkalde en følelse af at blive forstået eller mødt. Det at være menneske er også at blive ramt følelsesmæssigt.

Og det er okay.”

Vi har skabt det digitale læringsunivers Opdag Musikken, som skal gøre landets børn bekendte med og trygge ved klassisk musik

21

DANMARKS UNDERHOLDNINGSORKESTER

SUNDHED OG TRIVSEL

Derfor skal klassisk musik opprioriteres i folkeskolen Lige netop den klassiske musik udgør en noget nær uudtømmelig ressource.

D

et er nemt at komme til at lyde som en gammel knark, når man slår på tromme (eller måske snarere pauker?) for den klassiske musiks fortræffeligheder. Blandt børn og unge er den klassiske musik nemlig ofte forbundet med noget, der primært er forbeholdt de ældre generationer, der ikke kan holde nymodens musik ud.

Det er ærgerligt, for én ting er ganske vist: Så længe den klassiske musik underprioriteres i folkeskolens musikundervisning, gør vi os selv en kæmpemæssig bjørnetjeneste. Set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, vel at mærke.

Vi er netop nødt til at bevæge os udover de subjektive smagsdomme, hvis vi på en meningsfuld måde skal kunne snakke om den værdi, som den klassiske musik er i stand til at tilføre samfundet.

I dette bredere perspektiv består ærgrelsen i, at lige præcis den klassiske musik udgør en noget nær uudtømmelig ressource, som kan forbedre tilværelsen på tre forskellige niveauer.

For det første har forskningen for længst bevist, at klassisk musik bidrager til øget trivsel og et styrket mentalt helbred på et væld af måder. For eksempel har musikken en afstressende effekt, som hårdtpumpet popmusik åbenlyst ikke har.

Den klassiske musik udløser dopamin, som både gør os gladere og modvirker frigivelsen af stresshormoner. Dette hjælper os endvidere til at tænke klart og gør en bred vifte af arbejdsopgaver mere behagelige at udføre.

Desuden hjælper den klassiske musik os også på vej til at sove bedre om natten, og en god nats søvn er afgørende for vores velbefindende.

Når man introducerer folkeskoleelever til symfonisk musik, præsenterer man dem dermed

Af Andreas Vetö

Kulturens Rige Danmarks Underholdningsorkester hjælper i øjeblikket otte kommuner med at fremme sundhed og trivsel via kunst og kultur.

V

i bidrager med den kunstneriske dimension, når projektet Kulturens Rige afvikles frem til april 2023. Sund By Netværket står bag projektet, som skal inspirere otte danske kommuner til at lave kulturprojekter, der løfter borgeres sundhed og trivsel.

Da WHO i 2019 udsendte rapporten med det mundrette navn, ’What is the evidence on the role of the arts in improving health and well-being?’,

for et vaskeægte vidundermiddel, som hele livet igennem kan bidrage til at gøre dem til gladere og mere velfungerende mennesker.

For det andet kan den klassiske musik bidrage væsentligt til ens trivsel, når man sidenhen kommer ud på arbejdsmarkedet. Udover at styrke koncentrationsevnen og generelt gøre arbejdet mere behageligt at udføre, gør musikken os også beviseligt mere kreative.

Hertil kommer, at sammenspillet i den klassiske musik i særlig grad styrker samarbejdsevnerne.

Det gør rytmisk musik også, men denne fokuserer i højere grad på den individuelle præstation med én på hver stemme, mens klassisk musik handler om at dele sin rolle med andre – og dermed evnen til at lytte til sine medspillere og orientere sig i det samlede musikalske udtryk.

Den vil bidrage til, at vi får mere dannede og mentalt sundere folkeskoleelever, som samtidig bliver mere kreative og samarbejdslystne, når de sidenhen træder ind på arbejdsmarkedet.

Mange arbejdsgiveres ønskeliste rummer ’mere kreative ansatte med bedre samarbejdsevner’.

De evner, som klassisk samspil frembringer, vil således komme eleverne til gode i et væld af sammenhænge, hvor det handler om at skabe professionel samklang, snarere end blot at trutte i sit eget horn.

For det tredje understøtter den klassiske musik det, vi fortsat kan kalde den almene dannelse.

Det gælder i forhold til kulturarven og forståelsen af, hvad al den musik, der udgives i dag, faktisk står på skuldrene af. Med de krav til fokus og koncentration, som den klassiske musik stiller, udgør den også en fantastisk modgift til digitaliseringens evige intensivering af tempoet.

Desuden stimulerer den klassiske musik uden tvivl fællesskabsfølelsen på tværs af alle, der lytter til den – og i endnu højere grad blandt dem, der fremfører den. Det er som bekendt svært at skændes, hvis man lige har spillet eller sunget sammen.

Så hvad kan man i praksis gøre for at opprioritere den klassiske musik i folkeskolen? Man kunne starte med at etablere et indholdsmæssigt pensum, som giver eleverne indføring i en vifte af de vigtigste klassiske komponister. I samspilsøjemed bør vægtningen af den rytmiske musik nedjusteres til fordel for den klassiske musik.

Desuden bør der udvikles undervisningsmateriale, der gør det nemt for lærerne at skabe begejstring omkring den klassiske musik og dens historie. Med disse tre træk ville man være godt på vej.

Om end klassisk musik er et vidundermiddel, så er det trods alt ikke en komplet mirakelkur.

En opprioritering, som den her skildrede, kan selvfølgelig ikke løse alle samfundets problemer alene. Men den vil bidrage til, at vi får mere dannede og mentalt sundere folkeskoleelever, som samtidig bliver mere kreative og samarbejdslystne, når de sidenhen træder ind på arbejdsmarkedet. Det er vist det, man kalder win-win-win.

En version af denne kronik blev oprindeligt bragt i Avisen Danmark, oktober 2021.

var der tale om en sammenfatning af mere end 900 videnskabelige udgivelser, som tilsammen rummede data fra over 3.000 studier. Konklusionen var klar: Én gang for alle blev det tydeliggjort, at kunst og kultur kan spille en afgørende rolle i forhold til at fremme sundhed og trivsel.

Projektet løber frem til april 2023, og sideløbende vil de deltagende kommuner implementere forskellige sundhedsfremmende indsatser i praksis. De deltagende kommuner er Ringkøbing-Skjern, Høje Taastrup, Guldborgsund, Aarhus, Egedal, Rudersdal og Køge.

Projektets formål er at lære otte danske kommuner at skabe og udvikle konkrete, lokale, borgerrettede kulturprojekter, som gennem involverende deltagelse løfter borgernes sundhed og trivsel. Samtidig skal projektet sideløbende skabe nye veje og udvikle ny viden om, hvad kunst og kultur kan bidrage med i sundhedsfremmende indsatser. ”Os, der arbejder med musik til hverdag, ved intuitivt, hvilke fantastiske kræfter, den gemmer på. Jeg glæder mig meget til at fortælle om og udfolde disse kræfter i praksis – og til at demonstrere over for deltagerne, hvordan musik og andre kunstarter konkret kan bidrage til øget sundhed og trivsel,” udtaler Andreas Vetö.

“Kunst og kultur kan forvandle rigide forestillinger om en offentlig servicekultur til livlige, omsorgsfulde, nærende og tværfaglige fællesskaber, hvor alle er optaget af at skabe velfærd som mærkbare relationer.”

Christa Breum Amhøj, Aktionsuniversitetet

22

OPTAKT TIL EFTERÅRET ■ NR. 1

M IT S TØ RS TE KO N CE RTØJ E B LI K

■ “Jeg har haft mange store musikoplevelser med Danmarks Underholdningsorkester. Men den største var i maj 2019 at opleve orkesterets koncert i den legendariske koncertsal, Musikverein i Wien, hvor en totalt fyldt og begejstret sal med stående ovationer insisterede på to ekstranumre.”

Lars Barfoed Bestyrelsesformand og fhv. medlem af Folketinget

■ ”Mit største koncertøjeblik? Det er jo næsten umuligt; oplevelserne står i kø! Men skal det være, må det blive den store Beethoven Marathon. Det var et enestående dristigt projekt. Alle ni symfonier på én weekend: musik af en samlet varighed som fem cd’er spillet på fire koncerter fordelt over to dage - vildt! Det kunne alle have knækket halsen på. Men det blev en fuldstændigt overvældende og grænsesprængende oplevelse, hvor hver enkelt symfoni tydeligt byggede op til den næste med den store og transcenderende niende som kronen på værket. Beethoven bliver aldrig den samme igen herefter”.

John Frandsen Komponist og klassisk konsulent for orkestret

FOTOS FR A KONCERTER MED CARPARK NORTH , POUL KREBS , BURHAN G OG MEW - SAMT FR A VORES OPFØRELSER AF CELEBR ATING DOLLY OG J ESUS CHRIST SUPERSTAR. CAMILL A LUNDBYE OG TOKE BJØRNEBOE

■ ”Mit største koncertøjeblik med Danmarks Underholdningsorkester er, da vi var på turné med Carpark North: Midt under en koncert, hvor musikerne i øvrigt spillede i orange kedeldragter, rejste orkesteret sig spontant op og begyndte at hoppe i takt til musikken – samtidig med, at de spillede. Et magisk øjeblik, hvor alt smeltede sammen og livsglæden indhyllede både hele scenen og hele publikumssalen. I mine 30 år blandt symfonikere har jeg aldrig oplevet noget lignende.

Så er det, at man tænker: Jeg har verdens bedste arbejde.”

Birgitte Schmølker Turné- og produktionsleder

■ “Efter 40 år i orkestret er det ikke helt let at bestemme sig for hvilke øjeblikke, der har været de største - der er godt nok mange fantastiske oplevelser.

Hvis jeg virkelig zoomer ind, må jeg erkende, at jeg ikke kommer uden om Beethovens symfonier med Adam Fischer. Beethoven Marathonen løb af stablen i efteråret 2020. Det var ganske enkelt en magisk oplevelse at være i Fischers, Beethovens og vores univers uafbrudt i to dage.

Mens vi spillede den niende som i virkeligheden er fysisk temmelig anstrengende - havde jeg indeni denne følelse af, at dette må aldrig stoppe. Og det første vi i klarinetgruppen sagde til hinanden, da koncerten var slut var faktisk, at det kun kunne gå for langsomt med at spille endnu et Beethvoen Marathon.”

Mette Bugge Madsen Formand for Foreningen Danmarks Underholdningsorkester og soloklarinettist

23

DANMARKS UNDERHOLDNINGSORKESTER

KRYDSORD

Løs krydsordet og deltag i lodtrækningen:

2 x CD ”Brahms Complete Symphonies”

2 x billetter til Dødens Toner 30. oktober 2022.

2 x partoutbilletter til Brahms Marathon 12. november 2022.

Send svaret til:

konkurrence@underholdningsorkester.dk Vinderne får direkte besked.

Danmarks Underholdningsorkesters bestyrelse: Formand: Lars Barfoed Næstformand: Hans Gammeltoft-Hansen Bestyrrelsesmedlemmer: Lars Nørby Johansen, Mette Nørgaard Kier, Christian Have, Christian Gangsted-Rasmussen og Charlotte Lundblad

Partnerskabsansvarlig: Mikael Overgaard Økonomiansvarlig: Charlotte Hede Social Media Manager: Tanja Straagaard Jensen Grafiker og fotograf: Toke Bjørneboe Grafiker og fotograf: Lisa Grünwaldt Kommunikationsansvarlig: Simon Fernando Formand, Foreningen Danmarks Underholdningsorkester: Mette Bugge Madsen

Danmarks Underholdningsorkesters administration: Direktør: Andreas Vetö Producenter: Adam Simonsen og Selina Fischer B&U-projekudvikler: Christine Skou Programkonsulent: John Frandsen Projektkoordinator: Dénise Stockmann Turné- og produktionsleder: Birgitte Schmølker Produktionsleder: Dorte Pontoppidan

1. udgave. Oplag 25.000 eksemplarer.

Redaktionen afsluttet 22. august 2022. Der tages forbehold for fejl og ændringer. Tak til: Rachel Einarsson, Mette Bugge Madsen, Ivar Bremer Hauge, John Frandsen og Mikkel Elbech.

Layout: Toke Bjørneboe.

Tryk og distribution: Politiken.

Bliv medlem af Venneforeningen Med et medlemskab af Danmarks Underholdningsorkesters Venneforening får du mulighed for at komme helt tæt på orkestret, modtage spændende tilbud og blive inviteret til særarrangementer. Du kan læse mere om Venneforeningen og melde dig ind på

underholdningsorkester.dk/venneforening

Danmarks Underholdningsorkester

Store musikalske oplevelser, vi er fælles om Efteråret 2022

August 23.-24.

KAMMERTONEN PÅ BESØG En strygerkvartet besøger skoleelever i Roskilde

26.

ALBUMUDGIVELSE Johannes Brahms’ samlede symfonier dirigeret af Adam Fischer

September 2.-4.

HAYDN FESTIVAL Tre dage med koncerter og musikalske overraskelser. Festivalen bliver en årlig tilbagevendende begivenhed frem til 2025

Oktober 2.-8.

PERNILLE ROSENDAHL Sparekassen Danmark inviterer garant-kunder til en eksklusiv koncertoplevelse i seks byer

30.

DØDENS TONER Oplev den stemningsfulde Allehelgenskoncert, i år med forfatter Søren Ulrik Thomsen

November 6.

EJ, HVOR GRINEREN Revykoncert med satiregruppen PLATT-FORM

2023 byder blandt andet på ...

Januar 11.-15.

EN AFTEN MED ANDERSEN Per Vers, Bisse, Katinka, Bodil Jørgensen og Rasmus Dissing fortolker Benny Andersen

21.

ORFEO Haydns mytiske opera i koncertversion dirigeret af Adam Fischer

22. februar-19. marts

DANMARKSTURNÉ MED TV-2 Oplev TV-2 i stærkt samspil med Danmarks Underholdningsorkester

31. marts-19. april GRÆSSET ER GRØNNERE Nyskrevet opera af Oh Land i samarbejde med Den Fynske Opera

Foråret byder også på MOZARTS REQUIEM med Herning Kirkes Drengekor, STJERNEMØDER og B&U musikforløbet OPERATION SYMFONI.

… og der kommer hele tiden nyt.

12.

BRAHMS MARATHON Oplev Brahms’ 4 symfonier ved to koncerter

14.

ABSOLUT BRAHMS Skolekoncertforløb for 4.-8. klasse i Frederiksberg

Find billetter på underholdningsorkester.dk

24.-25.

DE MAGISKE MUSIKKAPPER Koncertforløb i Viborg målrettet børn fra 3 til 6 år

December 1.-2.

KAMMERTONEN PÅ BESØG Folkeskoler får besøg af en strygekvartet eller blæserkvintet

Til dig som vil holdes opdateret om kommende koncerter, komme tættere på orkestret og modtage særlige tilbud

1.-18.

RASMUS BJERGS JULESHOW Vi bringer julehyggen rundt i hele landet

6. & 14.

FAMILIE JULEKONCERT Korforløb i Viborg og Roskilde med afsluttende julekoncert for hele familie

29.

NYTÅRSKONCERT Værter: Kaya Brüel og Anders Blichfeldt Produceres af TV2 i Vejle Musikteater Danmarks Underholdningsorkester Gammel Kongevej 11, 4., 1610 København V. info@underholdningsorkester.dk