Danmarks Underholdningsorkester ❤️ Foråret 2023

VI PRÆSENTERER KONCERTER I HELE LANDET PÅ TVÆRS AF BÅDE GENRER OG GENERATIONER ❤ NR. 2

Danmarks Underholdningsorkester FORÅRET 2023

DA N M A R KS T U R N É M E D

verdens lykkeligste band

Læs mere om vores kommende koncerter ▶

2

FORÅRET 2023 ■ NR. 2

KO M M E D B AG T V·2 T U R N É E N

& Danmarks Underholdningsorkester

SCAN KODEN og se ekstramateriale VEJLE · HERNING · RANDERS · AABENRAA · NÆSTVED · SKIVE · AALBORG KØBENHAVN · HILLERØD · ESBJERG · AARHUS · ROSKILDE · ODENSE

3

DANMARKS UNDERHOLDNINGSORKESTER

K ÆRE PUBLIKUM

lle musikelskere kender til det at lytte til musik, der virkelig går i hjertet på én.

Når musikkens enestående kræfter på denne måde skaber kontakt til følelser og tanker, man måske slet ikke vidste, at man havde indeni.

Forhåbentlig kender alle også til den magiske stemning, der kan opstå, når musikken opleves i selskab med andre mennesker, som bliver berørt og bevæget i takt med én selv. Når man på denne måde smelter intuitivt sammen med sine omgivelser i et fantastisk og medrivende musikalsk fællesskab.

Det er dén slags oplevelser, der virkelig sætter sig i sjælen, som vi altid stræber efter at skabe hos Danmarks Underholdningsorkester.

Fællesnævneren for alt, hvad vi gør, er ambitionen om at udbrede musikken, så flest muligt får glæde af den. Ikke fordi vi skal være relevante for alle på én gang, men ønsket er altid at give musikken den størst mulige gennemslagskraft.

Det er et ønske, som udspringer af en dyb tro på, at musik er et helt enestående fænomen, som kan berige både det enkelte menneske og hele samfundet – på et væld af måder.

Selvfølgelig ved at skabe glæde og underholde, men også både socialt, sundheds- og dannelsesmæssigt såvel som inden for det ledelsesfilosofiske felt.

I Danmarks Underholdningsorkester vil vi gerne være et levende eksempel på en samfundsrelevant kulturinstitution, som sætter et tydeligt aftryk og gør en mærkbar forskel. Som nyudnævnt Gazellevirksomhed har vi demonstreret vores formålsdrevne og projektorienterede iværksættermentalitet, både i Danmark og internationalt, hvor anerkendelsen er støt stigende. Det er en mentalitet, som især kommer til udtryk i orkestrets ukuelige vilje og lyst til at træde langt uden for den klassiske musiks komfortzone.

I kombination med den omstændighed, at orkestret er ejet af musikerne, giver det en helt særlig drivkraft, der både kommer publikum og orkestrets mange samarbejdspartnere inden for erhvervslivet, fondsverdenen og det offentlige til gode.

Orkestrets kollektive hjerte banker for alt det, musikken kan – og for at demonstrere denne alsidighed i praksis. Vi leverer altid oplevelser på højeste musikalske niveau.

Uanset om vi spiller koncerter for et klassisk publikum eller folkeskoleelever, om vi bryder formaterne og akkompagnerer forfattere og komikere - eller om vi krydsbefrugter den klassiske og den rytmiske musik, sådan som det eksempelvis sker i den kommende tid i selskab med TV·2.

Avisen, du netop nu sidder med i hånden, indfanger på smukkeste vis bredden i alle vores aktiviteter. Jeg håber, du har lyst til at dykke ned i den og dermed få indblik i alt det, som Danmarks Underholdningsorkester kan byde på.

Andreas Vetö Direktør, Danmarks Underholdningsorkester

Se mere på vores nye hjemmeside underholdningsorkester.dk

4

FORÅRET 2023 ■ NR. 2

KO N CE RTE R I H E LE DAN MAR K

SE FLERE BILLEDER PÅ VORES FACEBOOK OG INSTAGR AM. FOTOS AF: TOKE BJØRNEBOE OG CAMILL A LUNDBYE.

Del dine koncertoplevelser med os #DanmarksUnderholdningsorkester

5

DANMARKS UNDERHOLDNINGSORKESTER

# DAN MARKS U N D E RH O LD N I N GSO RKE STE R

Musikalske oplevelser, vi er fælles om

RÆKKEN AF POPULÆRE KONCERTER FORTSÆTTER Danmarks Underholdningsorkester har spillet med en lang række eminente danske musikere, blandt andre Carpark North, Mew, Mads Langer, Pernille Rosendahl, Dorthe Gerlach, Sarah Brightman, Fallulah, Oh Land, Aura, Lis Sørensen, Poul Krebs, Per Vers, Katinka, TV·2, Burhan G og mange flere.

6

FORÅRET 2023 ■ NR. 2

N Y O PE R A AF O H L AN D OG AD I ZU K AN OVI C

Det handler om at skabe noget til en opera, vi gerne selv ville bruge tid på at se.

Parret Nanna Øland Fabricius og Adi Zukanovic har sammen skrevet musikken til operaen “Græsset er Grønnere”, som har premiere til marts på Den Fynske Opera. Musikken er født, formet og færdigslebet i dagligstuen og studiet i kælderen i deres hus i Gentofte, hvor instrumenter til både børn og voksne flyder overalt.

F

or knap fire år siden modtog Nanna Øland Fabricius en mail fra Ida Michael Kiberg, kunstnerisk leder på Den Fynske Opera, med en forespørgsel om at skrive musik til en helaftensopera. Da hun læste librettoen – altså teksten til operaen – var det nærmest en deja vu-agtig oplevelse, som tændte en ild i hende.

- Nogle af passagerne føltes som om, jeg selv havde skrevet dem. Scenerne mindede mig om mit Oh Land-debutalbum, ”Fauna”, hvor jeg brugte samplede reallyde. Fordi Ida beskrev scener i en bus med nys og host samt lyde fra gadebilledet. Jeg tænkte vitterligt, at jeg var den eneste person i verden, der kunne løse opgaven, siger Nanna Øland Fabricius.

Det gik dog hurtigt op for hende, at opgaven var for overvældende til at løfte alene. Derfor fik hun idéen at få sin samlever Adi Zukanovic med på vognen.

- Da Nanna komponerede musikken til balletten ”Snedronningen”, ansatte hun mig som orkestrator. Det betød, at jeg var med på sidelinjen og guidede hende. Men denne gang blev samarbejdet udvidet, så hun ikke har været min chef, siger Adi Zukanovic. Det er første gang, at de begge sidder på førersædet og deler ansvaret.

- Vi har ofte hjulpet hinanden med at producere eller lave vokal. Det er første gang, vi er ansat som ligemænd med lige vilkår.

Og sidste, siger Nanna Øland Fabricius og giver Adi et

Af SIMON STAUN fyens.dk

7

DANMARKS UNDERHOLDNINGSORKESTER

INTERVIEW

kærligt dask på skulderen.

Deres respektive forcer og blinde vinkler er blevet understreget undervejs i projektet. Nanna Øland Fabricius har fokuseret på den fængende melodi, mens Adi Zukanovic har været avantgardisten.

- Vi har fundet ud af, at det har været utroligt givende at overlappe hinanden. I stedet for at løse den samme opgave hver for sig har vi kombineret vores talenter, så vi har løst to forskellige problemstillinger på samme tid.

Det har fungeret virkelig godt i praksis, fordi jeg arbejder meget med ørerne, mens Adi mere bruger hjernen, siger Nanna Øland Fabricius.

- Ja, vi går under navnene ”Musklen” og ”Hjernen”, konstaterer Adi Zukanovic tørt.

Nanna peger over på flygelet i stuen, hvor mange idéer er født. Først har de siddet med teksten og fundet ud af, hvilket budskab i en scene de ville understrege. Derefter har Adi sat sig ved tangenterne og improviseret en melodi, som hun har sunget teksten til.

- Vi har lavet ufatteligt mange optagelser, vi efterfølgende har lyttet igennem for at finde ud af, hvad der fungerede. Hvad der ramte os. Det betød, at vi på én og samme tid kunne skrive melodi, akkord og rytme. Normalt ville vi have taget det hver for sig, siger Nanna Øland Fabricius.

700 timer på én sang Da de i løbet af efteråret arbejdede mest intenst med operaen, indførte de en regel om, at de skulle producere mindst tre minutters original musik om dagen.

- I begyndelsen af oktober kunne vi se, at vi var nødt til at stramme op, hvis vi skulle nå i mål til vores deadline i begyndelsen af november. Vi er landet på cirka 65 minutters musik.

Derudover kommer der en masse scener, hvor vi har lavet yderligere effekter med computer og synthesizer, siger Adi Zukanovic.

På sin computer nede i kælderen har han en tæller, som blev sat til, da de skrev melodien ”Sådan ligger landet” til DR-serien ”Min sang til Danmark”. Tælleren landede på omkring 700 timer, fordi de prøvede et væld af udtryk og tilgange af. Denne gang har tælleren ikke været slået til.

- Vi behøver ikke en tæller for at vide, at denne opera har taget mange flere timer at skrive. Vi er endt med 109 sider med noder, hvilket er vanvittigt mange. Flere dage har vi siddet i kælderen, fra vi har afleveret børn, til vi har hentet dem igen. Når de blev puttet, gik vi derned igen. Ofte har jeg siddet til langt ud på natten, siger Adi Zukanovic.

Det er en af fordelene og ulemperne ved at være flyttet fra en lejlighed på Nørrebro til et hus i Gentofte.

- På Nørrebro brugte vi megen tid på at transportere os frem og tilbage mellem forskellige studier. Ofte gik der en time samlet. Nu skal vi bare ned ad kældertrappen, hvilket jeg synes er fantastisk. I stedet for at bruge en time på transport, kan vi bruge den på arbejde. Man skal bare huske på at holde sine pauser, siger Adi Zukanovic og sender et indforstået blik til Nanna Øland Fabricius.

For noget tid siden havde hun sendt ham en sms og spurgt, om han ikke ville være sød at tage opvasken og støvsuge i sin frokostpause.

- Det måtte jeg sige nej til. Det hedder frokostpause. Hvis jeg begynder at støvsuge eller slå græs, er det jo ikke en pause fra arbejdet, konstaterer Adi Zukanovic. Nanna Øland Fabricius griner.

- Det er rent sisyfosarbejde indimellem, fordi der altid er noget, man kan rydde op, lægge

“Der er en verden til forskel på en nyskrevet opera og de klassiske operaværker med flere hundrede år på bagen. Det giver ikke mening at lave en scene anno 2022, hvor en mand står og synger foran en balkon. Det kan jeg i hvert fald ikke relatere til. Til gengæld giver det mening, at han sender sin udkårne en sms og fortæller, hvordan han føler.”

Adi Zukanovic, musiker

sammen eller tørre af. Man bliver aldrig færdig, når man har små børn, så vi har besluttet, at vi ikke ser opvasken, når vi er på arbejde, siger hun og kaster demonstrativt et stykke brød fra stuen og ud på køkkengulvet.

ralen simrer lige under overfladen. - Vi bruger også vores mobiler alt for meget. Derfor har ”Græsset er Grønnere” også en kritisk tone i forhold til de sociale medier. Men det er en balance at påpege et problem uden at løfte pegefinger.

Intet publikum har lyst til at blive hængt ud.

Men hvis man bruger humor, kan man slippe af sted med en del. Derfor forsøger vi at tage de mest åndssvage sider af vores overforbrug af sociale medier og udpensle det. For eksempel ved at synge overdrevet langsomt, siger Nanna Øland Fabricius.

Parret håber, at ”Græsset er Grønnere” både lokker det trofaste, rutinerede operapublikum og dem, der ikke har stiftet bekendtskab med genren endnu.

- Vi arbejder aldrig ud fra den præmis, at noget skal falde i andres smag. Vi er nødt til at lave musik, vi selv kan lide. Men det er nok ikke en oplagt opera for de inkarnerede Wagner- eller Poul Ruders-fans. Men på den anden side beskæftiger den sig med emner som ensomhed, jagten på en anden samt en søgen efter sig selv.

De tematikker burde være relevante for alle, siger Nanna Øland Fabricius.

- Operaen handler også om selvkærlighed og accepten af, at man kan være god nok, selv om ens opslag på Facebook eller Instagram ikke får 800 likes. Det er i hvert fald sådan, vi tolker Ida Michael Kibergs tekst, siger Adi Zukanovic. Han har lavet både elektronisk musik, jazz og pop i alverdens former. Han har oplevet, at jazzmusik uanset genre puttes i samme kasse. Derfor understreger han, at opera er lige så bredt et begreb som jazz.

- Der er en verden til forskel på en nyskrevet opera og de klassiske operaværker med flere hundrede år på bagen. Det giver ikke mening at lave en scene anno 2022, hvor en mand står og synger foran en balkon. Det kan jeg i hvert fald ikke relatere til. Til gengæld giver det mening, at han sender sin udkårne en sms og fortæller, hvordan han føler, siger Adi Zukanovic.

Tæt på angstanfald Ida Michael Kiberg gav Nanna Øland Fabricius og Adi Zukanovic komplet frie hænder til at skrive musikken. Først i sidste uge hørte hun resultatet af mere end et års arbejde.

- Ida hyrede os, fordi hun ved, hvad vi har lavet tidligere. Fordi hun har haft en idé om, hvad hun kunne forvente. Hun havde ikke hørt så meget som et sekund af musikken, før hun i sidste uge fik præsenteret det samlede værk.

Hendes reaktion indikerede, at vi har ramt plet.

Eller i hvert fald ikke forbi målet. Der blev i hvert fald fældet tårer undervejs, siger Adi Zukanovic.

Nanna Øland Fabricius kan ikke sige sig fri for at have knebet en tåre. Hun havde ligget søvnløs i dagevis, inden de skulle dele musikken med Ida Michael Kiberg.

- Jeg fik nærmest et angstanfald, fordi vi havde arbejdet så intensivt og var så spændte.

Vi håbede så meget, at vores musik forløste hendes drømme. Hun har skrevet på librettoen i årevis, inden hun overdrog den til os, siger Adi Zukanovic.

- Det er en meget personlig historie, som betyder ufatteligt meget for hende. Det var nærmest som at overtage nogens spædbarn og skulle tage vare på det. Rygtet siger, at hun har godkendt det, siger Nanna Øland Fabricius og giver en highfive til Adi.

Jagten på en anden Operaens centrale tema appellerede også til parret. Det handler om sociale medier, ensomhed bag vores respektive mobil- eller iPad-skærme og den digitale jagt på kærlighed.

- Vi har arbejdet meget med tanken om, hvordan man iscenesætter og editerer sig selv på de sociale medier. For altid at være i kontrol.

Jeg kan ikke sige mig fri for selv at spekulere i, hvordan jeg fremstår, når jeg deler noget. Eller bruger tid på at finde det helt rigtige tidspunkt at poste det på. Det er skræmmende, hvor stor magt de sociale medier har over ens humør og selvopfattelse, siger Nanna Øland Fabricius.

Arbejdet med operaen har gjort dem opmærk- Stemmer er som vintyper somme på, hvordan de selv agerer med deres Nanna Øland Fabricius og Adi Zukanovic respektive skærme. De ved godt, at dobbeltmo- har lært meget undervejs. Ikke bare om at ›

8

FORÅRET 2023 ■ NR. 2

N Y O PE R A AF O H L AN D OG AD I ZU K AN OVI C

komponere, men også om operagenrens mange særpræg, som mange formodentlig ikke er bekendt med.

- Selv om jeg er vokset op med en mor, der er operasanger, har det overrasket mig, hvor forskelligt jeg skulle gribe det an, om jeg skrev til den lyriske eller den dramatiske sopran. Det er komplet forskellige registre og faktisk også anatomiske forskelle, som har taget lang tid at sætte sig ind i. Der er lige så mange stemmetyper, som der er vintyper, siger Nanna Øland Fabricius. Hun tror, at hendes baggrund som sanger har præget hende, fordi hun ved, hvor svært det er at synge en bestemt vokal på en forkert tone.

- Jeg har virkelig forsøgt at smage på alle ordene for at fornemme, om de lå rigtigt. Jeg føler, min hjerne er blevet dobbelt så stor det seneste år, fordi jeg har genereret så meget viden, siger Nanna Øland Fabricius.

For et år siden anede hun ikke, at der var

GRÆSSET ER GRØNNERE Ny opera i samarbejde med Den Fynske Opera Operaen sætter fokus på den forsvindende ansigt-til-ansigt-kontakt i vores samfund til fordel for iPads, mobiltelefoner, høretelefoner og telefonkøer. Vi lever sammen, men går hver for sig.

Både dans, sang og instrumentalmusik forenes i fortællingen om, hvordan vi for evigt leder efter grønnere græs i telefonen i stedet for at se på det, der er lige foran os. Med denne uropførelse af ‘Græsset er Grønnere’ vender Kongelig Kammersanger Tina Kiberg tilbage til scenen efter syv år.

“Vi ville ønske, at målgruppen ville være mellem 16 og 40 år.

Hvis unge skal have en fod indenfor i operaens verden, er Græsset er Grønnere et oplagt sted at starte” Nanna Øland Fabricius og Adi Zukanovic

noget, der hed en lyrisk sopran. Det er en af grundene til, at hun godt kan forstå, hvis nogen bliver skræmt af opera.

- Det er en særlig verden, fordi det ofte er meget emotionelt, så følelserne konstant er på overarbejde, siger Nanna Øland Fabricius.

Adi Zukanovic mødte først opera, da han som teenager begyndte at gå på opdagelse i forskellige genrer. I hans barndomshjem lyttede forældrene til lokalradio fra Langeland.

Opera var sjældent en del af repertoiret.

- Som 13-årig tog jeg ansvar for at sondere musikterrænet og udvide min horisont. Jeg begyndte at lytte til Mozart og klassisk musik på P2. Jeg synes dog, at opera var alt for højtravende og urelaterbart. Da vi mødte hinanden, sagde jeg faktisk til Nanna, at jeg ikke var så vild med opera, siger Adi Zukanovic og ler.

Var er et centralt ord. Fordi det er datid. Adi er blevet ret begejstret for opera det seneste år.

- Jeg har fundet skønheden ved opera blandt andet, fordi Ida Michael Kibergs tekst er så nutidig og let at forholde sig til. Jeg kunne sagtens se nogle af teksterne fungere på en af vores egne plader, siger Adi Zukanovic.

- Det kunne jeg ikke, indskyder Nanna Øland Fabricius.

- Jo, det tror jeg godt. Fordi historiefortællingen er det centrale, uanset om formatet er en popsang på tre minutter eller en opera på 90 minutter, siger Adi Zukanovic.

- Det kan du have ret i. Det handler om at zoome ind og zoome ud. Det har vi virkelig gjort med dette projekt, som er det mest omfattende, jeg nogensinde har kastet mig over. Det er forfriskende, at man altid kan gå nye veje og lære nye ting. Men jeg kan godt mærke, at 2023 ikke behøver være helt så meget på udebane, som 2022 har været, siger Nanna Øland Fabricius. ■

GRÆSSET ER GRØNNERE | Den Fynske Opera 31. MARTS - 19. APRIL Billetter: 120 - 220 kr.

MEDVIRKENDE: Frederik Rolin, Sidsel Aja Eriksen, Tina Kiberg, Anna Carina Sundstedt (alternerer med Tina Kiberg), Kiki Brandt, Emma Oemann, Katinka Bohse Meyer, Niklas Emil de Fries, Fritjof Fuglesang DANSERE: Vivian Põldoja, Raphaël Eder Kastling MUSIK AF: Nanna Øland Fabricius (Oh Land) og Adi Zukanovic IDE & LIBRETTO: Ida Michael Kiberg INSTRUKTØR: Daniel Bohr, Ida Michael Kiberg fra den 06.02.23 DIRIGENT: Andreas Vetö SCENOGRAF: Piotr Winiewicz KOREOGRAF: Rebekka Lund KOSTUMEDESIGNER: Mie Steenberg Andersen Drud VIDEODESIGNER: Rasmus Yde LYSDESIGNER: Mik Manley Andersson Koncerten er støttet af

Artiklen er bragt i Fyens Stiftstidende, 26. november 2022 og skrevet af Simon Staun.

Produceret i samarbejde med

9

DANMARKS UNDERHOLDNINGSORKESTER

KO M M E N D E KO N CE RTE R Tilmeld dig vores nyhedsbrev

MOZARTS REQUIEM ADAM FISCHER Dirigent

CLARA CECILIE THOMSEN Sopran

GABRIEL SCHWABE Cellist

med Herning Kirkes Drengekor

BEETHOVEN, MOZART & MAHLER Sommerkoncert i Tivolis Koncertsal

I foråret tager vi med Herning Kirkes Drengekor til Aalborg og Odense for at opføre Mozarts Requiem. Mesterværket er kendt og værdsat af mange, og har med sine velkendte melodier indskrevet sig i historien som et af de mest spillede værker på musikscenen såvel som i film.

Værket opfattes som Mozarts egen dødsmesse, som han komponerede på sit dødsleje, hvilket styrker myten om geniet Mozart. Requiemmet blev oprindeligt bestilt af grev Franz von Walsegg, som et minde om hans dengang 20-årige hustru, der døde alt for tidligt.

Herning Kirkes Drengekor Koret er kendt for sit ambitiøse talentarbejde, hvor børn og unge engageres til at tage en musikalsk uddannelse allerede fra 3. klasse. I tæt samarbejde med Den Jyske Sangskole i Herning får de sangglade børn en flot uddannelse. Koret ledes og dirigeres af engelske Charlotte Rowan.

Ved koncerten medvirker fire unge, lovende sangsolister: Laura Helen Hansen (sopran), Kirsten Voss Petersen (mezzosopran), Kristian Bordoy (tenor) og Laurits Jakob Thomsen (bas).

2. APRIL KL. 19.00 | Bodolfi Kirke, Aalborg 3. APRIL KL. 19.30 | Odense Domkirke Billetter: 200 kr.

Gå ikke glip af en eftermiddag i selskab med to af morgendagens store stjerner, den danske sopran Clara Cecilie Thomsen og den tyske cellist Gabriel Schwabe. De gæster Tivolis Koncertsal i et spændende og alsidigt program med musik af Beethoven, Mozart og Mahler.

Koncerten indledes med Beethovens legendariske Leonora Overture 3, hvor publikum igen kan glæde sig til at opleve Adam Fischers

helt særlige greb om denne komponist. Programmet byder desuden på noget så usædvanligt som en dansk førsteopførelse af et ’nyt’ Mozart-værk. Det gælder et arrangement af en af hans hornkoncerter, som Adam Fischers far i sin tid omarbejdede til en cellokoncert, og som her lyder for første gang i en dansk koncertsal.

Efter pausen hører vi Mahlers lysende 4. symfoni, og her medvirker Clara Cecilie Thomsen som solist i symfoniens sidste sats.

2. JULI KL. 16 | Tivolis Koncertsal | Billetsalget begynder 9. marts Se mere på underholdningsorkester.dk/koncerter

Flere koncerter Glæd dig også til at opleve Mozarts Requiem ved allehelgenskoncerten Dødens Toner i oktober, Stjernemøder med Adam Fischer i november, særlige initiativer for børn og unge, koncerter med Sankt Annæ Pigekor - og der kommer hele tiden nyt!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret på underholdningsorkester.dk

10

FORÅRET ■ NR. 2

S P O T P Å J O S E P H H AY D N

Det handler om tid og rum Joseph Haydn er verdens “reneste” komponist – for han interesserer sig kun for musikkens helt eget medium.

H

vad gør Joseph Haydns musik så særlig? Altså hvorfor kan vi ikke klare os med Mozart og Beethoven alene? Det spændende svar sender os helt ind i essensen af musik som kunstart: Han er optaget af tid og rum og intet andet.

Vi elsker Mozart for hans mageløse melodier. Vi elsker Beethoven for hans dramatiske fortællinger. Men lige præcis Joseph Haydn undgår som regel de følelsesladede melodier og de medrivende dramaer. Vi får næsten altid korte motiver i stedet for lange melodier og flere af de samme ideer i stedet for nye idéer. Han går bevidst uden om alt, der kunne stjæle vores opmærksomhed fra det egentlige – nemlig selve vores oplevelse af tiden foran os og rummet omkring os.

Ikke at han mangler alt det andet! Man finder i hvert fald masser af dejlige melodier. Tænk på Kejserkvartetten med Tysklands nuværende nationalsang. Man skal heller ikke lede længe efter interessante harmonier og spændende

Af SØREN SCHAUSER

■ Søren Schauser er lektor på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og forfatter til en lang række bøger om både musik og filosofi – senest “Tankevandring.

Hovedspor og genveje i filosofiens historie”.

farver. Tænk bare på oratoriet Skabelsen med de kosmiske klange som billede på Big Bangs ursuppe. Og mange lyttere vil kende ham som manden med den landlige humor og den aldrig svigtende sans for overraskelser: Stort set alle hans værker har en dramatisk pause eller måske en uventet fanfare eller et øredøvende paukeslag undervejs.

Den virkelige originalitet ligger alligevel i hans arbejde med tid og rum. Hvorfor fylder han næsten bogstaveligt musikken med “ingenting” nogle gange? Hvorfor elsker han de overraskende pauser med deres efterklange af musik ude i salen? Hvorfor lader han så tit temaet i sine symfonier være en helt smal melodi med kun de allervigtigste toner? Ganske enkelt fordi tiden skal falde os lidt lang, fordi vi populært sagt skal kede os en smule lige dér – sådan at de velgørende udbrud i hele orkestret bagefter virker desto stærkere.

Joseph Haydn er i begyndelsen ret alene om det interessante træk. Ikke mange musikelskere op gennem 1760’erne og 1770’erne kender noget til det. For han arbejder i de to

årtier som kapelmester ved fyrst Esterházys fjerne hof uden særlig kontakt med omgivelserne. Da han bliver venner med Mozart først i 1780’erne, forandrer det til gengæld Mozarts musik og resten af verden for altid: Mozart med alle de kendte melodier bliver dybt inspireret af Haydns abstrakte stil og derefter markant mere påholdende med melodierne. Eller som briten H.C. Robbins Landon har sagt det: Haydn taught him economy. Man skal ikke rutte med de kære virkninger. Man skal smøre dem tyndere ud for helhedens skyld. For hvis folk får et påfaldende smukt sted, så vil de bare sidde og længes efter mere – hvorefter musikken lidt har tabt som kunstart i tid og rum.

Så man kunne godt kalde Haydn for den store billedstormer i musikkens historie. Han giver os aldrig flere melodier, flere store steder, flere musikalske “personer” end højst nødvendigt.

Og hans musik handler derfor heller ikke så meget om intens lytning og forstand på den højere kogekunst. Vi skal sådan set bare læne os tilbage i sædet og lade hans leg med tidens gang og rummets fylde gøre sin virkning. ■

11

DANMARKS UNDERHOLDNINGSORKESTER

H AY D N F E S T I V A L

Billet sa til 20 lget 23 er b eg y ndt ADAM FISCHER Dirigent

GIDON KREMER Violin

MADARA PETERSONE Violin

GEORGIJS OSOKINS Klaver

HAYDN FESTIVAL Han havde Mozart som elev og opdagede Beethoven.

Han har komponeret mere end 100 symfonier og er kendt som strygekvartettens fader. Nu giver vi Haydn den opmærksomhed, han fortjener!

3 dage med koncerter og events Joseph Haydn er en af europæisk musikhistories ubestridt største skikkelser. Kom og oplev hvorfor. For anden gang inviterer vi til Haydn Festival i Konservatoriets Koncertsal, der anses for at være en af landets smukkeste koncertsale. Sammen med chefdirigent Adam Fischer fremfører vi Haydns musik med en energi og livfuldhed, der blæser støvet af partiturerne og får pudderparykkerne til at lette.

Festivalen er både for dem, der er vant til at gå til klassiske koncerter og dem der for første gang vil lade sig overraske af Haydns musik.

Rygraden i dette års festival er de seks sidste Haydn-symfonier, som blev til, mens han opholdt sig i London. Her opnåede Haydn status som musikalsk superstjerne, og uropførelsen af hans symfonier var store begivenheder i det engelske og det internationale musikliv.

Symfonierne optages af Naxos International til udgivelse på både CD og DVD. Dermed bliver festivalen også et tilbud til det internationale musikpublikum.

Dette års festival Ved åbningskoncerten præsenterer vi bl.a.

Symfoni nr. 100, som også er kendt som “Militær-symfonien”. Her medvirker tre gardister fra Tivoli-Garden, som vil spille slagtøjsinstrumenterne. Glæd jer også til at opleve den internationale violinstjerne Gidon Kremer, som opfører en sjældent spillet dobbeltkoncert af Haydn for violin og klaver. Gidon Kremer er kendt for sin passion for nyere musik, så på programmet indgår endnu en lille ‘dobbeltkoncert’ af Schnittke; et værk, der leger med musikalske udtryk fra klassikken under navnet Moz-Art. Her medvirker orkestrets egen

violinist Madara Petersone som medsolist.

Lørdagens koncert byder på endnu to symfonier, og desuden skal vi høre Haydns smukke mini-oratorium "Salve Regina" for soli, kor og orkester. Denne koncert gennemføres i samarbejde med Københavns Drengekor.

Søndag er der familiekoncert, hvor vi bl.a. skal høre Haydns “Legetøjskoncert”. Her medvirker musikskoleelever som solister på alle mulige legetøjsinstrumenter: skraldespande, legetøjstrompet, xylofon m.v. Desuden opfører vi en jagtsymfoni af Mozarts far, Leopold Mozart, hvor solopartierne består af riffelskud og gøende hunde!

Fra i år gentages dele af festivalen i Musikverein Graz i Østrig, hvor vi bliver ‘husorkester’ i en ny østrigsk Haydn Festival.

Festivalen er både for dem, der er vant til at gå til klassiske koncerter og dem, der for første gang vil lade sig overraske af Haydns musik.

HAYDN FESTIVAL 2023 | Konservatoriets Koncertsal på Frederiksberg 1. SEPTEMBER KL. 19.30 | 2. SEPTEMBER KL. 19.30 | 3. SEPTEMBER KL. 16 Billetter: 250 - 450 kr. | Der tilbydes rabat til unge og studerende

MATHIAS HAMMER Festivalvært

Få én billet, der giver adgang til hele festivalen.

Vi har gjort det enkelt at købe en partoutbillet, der giver adgang til alle events og koncerter i forbindelse med dette års Haydn Festival.

Kategori A: 720 kr.

Kategori B: 650 kr. www.haydnfestival.dk

12

FORÅRET 2023 ■ NR. 2

DAN MARKS U N D E RH O LD N I N GSO RKE STE R

DANMARKS UNDERHOLDNINGSORKESTER

13

Erik Heide, Julie Eskær, Ivar Bremer Hauge, Marianne Sørensen, Niels-Ulrik Sahl Christensen, Madara Petersone, Peter Mezó, Cecilie Emtoft, Christine Enevold, Christian Ellegaard, Michala Mansa, Rebecka Freij, Arne Balk-Møller, Kristine Algot Sørensen, Liisi Kedik, Magda Stevensson, Mina Fred, Mette Thykier, Lotte Wallevik, Øystein Sonstad, Helle Sørensen, Dorothea Wolff Chen-Zion, Jan Harald Halvorsen, Anne Sofie Gørvild, Katrine Øigaard, Meherban Gillett, Dora Seres, Agneta Bengtsson, Radi Radev, Mette Termansen, Jonas Lyskjær Frølund, Mette Bugge Madsen, Ignas Mazvila, Katarina Hindersson, Sándor Berki, Niklas Mouritsen, Peter Schmidt & Niels Henkel.

FOTO: TOKE BJØRNEBOE. BILLEDET ER TAGET PÅ SLOT TET ESTERHA Z Y, JANUAR 2023.

14

FORÅRET 2023 ■ NR. 2

A LT D E T , M U S I K K E N K A N

Vi indbyder dansk erhvervsliv til dialog om nytænkende partnerskaber I sportens verden har man i mange år præsenteret erhvervslivet for tiltalende og innovative partnerskaber, der går langt udover de traditionelle sponsorater. Men villigheden til at gå erhvervslivet i møde er typisk mindre hos kunstnere og kulturaktører, og derfor halter kulturens verden efter. Dén tendens vil vi lave om på.

Erhvervs- og kulturlivet bør berige hinanden Fællestrækket for vores partnerskaber er den grundlæggende erkendelse af, at erhvervslivet og orkestret kan få stor værdi af hinanden. ”Der er en helt særlig organisationsdynamik mellem dirigent og orkester, som udgør en inspirerende parallel til erhvervsvirksomheder og forholdet mellem ledere og medarbejdere. Desuden rummer musikken, vi spiller, et noget nær uudtømmeligt socialt potentiale, som vi også vil udfolde i både vores partnerskaber og workshops,” forklarer Andreas Vetö.

Musik er et fælles sprog, der taler til hjertet. Det er noget, vi er sammen om! Mulighederne er derfor mange og kan tilpasses efter ønsker og behov. Partnerskaber kan bygges med udgangspunkt i initiativer på tværs af vores koncerter og events og sætte fokus på ledelse, sundhed og trivsel samt børn og unge.

Vil du være partner?

Vi tilbyder en vifte af attraktive partnerskabsmuligheder, som ikke blot rummer de traditionelle eksponeringsmuligheder og VIP-billetter, men også nytænkende aktiviteter, der direkte involverer orkestrets medlemmer og chefdirigent Adam Fischer. Hertil kommer stærke muligheder for networking og pleje af kunder og ansatte.

Historien om Danmarks Underholdningsorkester er et rigtigt eventyr. Og som ethvert godt eventyr rummer historien masser af modstand, kamp og en god morale.

Da det folkekære DR UnderholdningsOrkestret i 2014 kunne fejre 75-års jubilæum, blev festlighederne hurtigt overskygget af et medieforlig. DR's bestyrelse besluttede med kort varsel at nedlægge orkestret. Det vakte enorm debat og utilfredshed både herhjemme og i udlandet. Et flertal i Folketinget forsøgte faktisk at redde orkestret. Mere end 36.000 danskere deltog i en underskriftsindsamling i protest mod lukningen, og medierne bragte stribevis af læserbreve, kronikker og artikler.

Musikere fra internationale orkestre som The Metropolitan Opera i New York, La Scala, Berliner Philharmonierne og Wiener Philharmonikerne bakkede op om deres danske kollegaer.

Musikere og kunstnere fra alle genrer deltog i kampen for orkestrets overlevelse. På spillestedet Store Vega i København spillede blandt andre Mads Langer, Tim Christensen, Birthe Kjær og Stig Rossen ved en hyldestkoncert støttet af Dansk Musikerforbund.

Musikken spiller stadig!

Orkestret kæmpede sig tilbage mod alle odds og står nu på helt egne ben under navnet Danmarks Underholdningsorkester. Orkestret er ejet af musikerne og har bevaret de dybe rødder i dansk musikliv.

Vi præsenterer musikalske oplevelser i hele landet, og vi arbejder konstant med at udvikle nye koncepter og rykke grænserne for, hvad et symfonisk orkester kan.

VIDSTE DU, AT...

■ orkestret blev grundlagt i 1939 af Danmarks Radio, dengang kaldt Statsradiofonien, som et supplement til det store Radiosymfoniorkester.

■ orkestret spillede dagligt i dansk radio gennem 75 år og var Danmarks mest kendte klassiske orkester.

■ oprindeligt var orkestrets kernerepertoire den lette underholdningsmusik. Orkestret stod også for indspilninger af soundtracks til en række store TV-shows, serier og film. Eksempelvis Olsen Banden, Pelle Erobreren, En Kongelig Affære, Adams Æbler, Nikolaj & Julie, Riget, Nynne, og DR's store Juleshow samt Jul på Slottet.

Mød os på Folkemødet 2023

■ i 1990’erne steg ambitionsniveauet betydeligt, og orkestret gav koncerter med verdensberømte solister som Luciano Pavarotti og Placido Domingo og indledte et tæt samarbejde med Den Kongelige Danske Ballet. Man begyndte også en flittig produktion af indspilninger af både nyere og ældre dansk musik og knyttede udenlandske dirigenter til sig.

15

DANMARKS UNDERHOLDNINGSORKESTER

E T O R K E S T E R I K O N S TA N T F O R A N D R I N G

Intermezzo Highlights fra orkestrets historie. Fra de første takter til vejen mod selvstændighed.

1939

■ Louis Preils Danseorkester tilknyttes Den Danske Statsradiofoni (nu DR) under navnet Radioensemblet.

1944

■ Navnet ændres til Statsradiofoniens Underholdningsorkester og Teddy Petersen ansættes som kapelmester.

1950

■ Orkestret får verdens første fastansatte kvindelige dirigent. I mere end 25 år lød det i radioen: “De hører Underholdningsorkestret dirigeret af Grethe Kolbe”. Kært orkester har mange navne. Orkestret er blevet kaldt Danmarks Radios Underholdningsorkester og Radiounderholdningsorkestret helt frem til 1996. I daglig tale ofte forkortet til “Underholdningsorkestret”.

og elsket ansigt blandt mange. Wagner er chefdirigent fra 1987 til 1996.

1989

■ Orkestret fejrer 50-års jubilæum og afholder i den forbindelse en stor anlagt koncert, der bliver optaget live fra Radiohusets Koncertsal på Rosenørns Allé i København.

1992

■ Smoking, sikkerhedshjelm og symfoniske musikere. I 1992 og 1993 kan danskerne se de populære udsendelser “Musik i arbejdstøj” med Jytte Dreyer som vært.

Rækken af albumudgivelser fortsætter - og aktivitetsniveauet er højt i 1990’erne.

Udvalgte albums fra 1990'erne: “Hilsen til forårssolen” med Povl Dissing og Benny Andersen, “Mød mig på Cassiopeia” af Kai Normann Andersen, “With Strings” med Tamara Rosanes, “Ønskekoncert” dirigeret af Børge Wagner med blandt andre Povl Dissing som solist, “Pelle Erobreren”-filmsoundtrack og “Manden der ønskede sig en havudsigt” med TV-2.

1993

1971

■ Mange dirigenter har slået tonen an. I 1971 dirigerer Kong Fredrik IX orkestret på Frederiksberg Rådhus.

1982

■ Samarbejdet med Det Kongelige Teater indledes. 1982 er også året, hvor man for første gang kan opleve de populære Promenadekoncerter, der TV-transmitteres direkte fra Københavns Rådhus.

1986

■ Danmarks Radios Underholdningsorkester bliver ofte brugt når Danmarks Radio udgiver musik fra TV og serier. Orkestret medvirker derfor på en lang række albums. I 1986 sendes Jul på Slottet første gang, og mens danskerne synger “Det’ sørme, det’ sandt, de’cember”, spiller orkestret til.

1987

■ Børge Wagner står som alle dirigenter med ryggen til sit publikum. Alligevel er han et kendt

■ Koncert med Luciano Pavarotti på Rosenborg, og Placido Domingo i Parken. Nu starter en helt ny tradition med udendørskoncerter. I 1994 afholdes den første slotskoncert på Ledreborg Slot. I slotsparken samles mere end 20.000 publikummer årligt, og de folkekære koncerter bliver en fast tradition i mere end 21 år med Underholdningsorkestret som flagskib.

1996

■ Danmarks Radios RadioUnderholdningsOrkester er ikke ligefrem et mundret navn. Men i 1996 skifter Danmarks Radio navn til DR. I den forbindelse omdøbes orkestret til DR RadioUnderholdningsOrkestret.

1997

■ Adam Fischer dirigerer første gang orkestret i 1997 - det er præcist 25 år siden i år. I januar 1999 tiltræder han officielt som chefdirigent.

Alberte Winding og Povl Dissing, “Den første gang jeg så dig” med Dario Campeotto, “The Bootleg Beatles” live i Cirkusbygningen, “Symfo•ni•dua” med Shu•bi•dua, “Petri’s jul” med Michala Petri, “Hush” live i Koncertsalen og en inciterende liveindspilning fra Ledreborg samt liveindspilning med legendariske Procol Harum. Det er også på dette tidspunkt, orkestret påbegynder sine Mozartindspilninger med Adam Fischer - først med Mozarts tidlige operaer og senere Mozarts 45 symfonier.

2001

■ Med Adam Fischer er døren til international turnévirksomhed åbnet. Fra 2001 er orkestret jævnligt gæst ved Budapest Spring Festival, og i 2003 er orkestret første gang præsenteret ved Mozartfestivalen i Mannheim.

2009

■ Det er tid til endnu en navneændring. Ordet radio udgår, og fra 2009 kaldes orkestret DR UnderholdningsOrkestret. Året efter arrangerer orkestret og Golden Days et gigantisk venetiansk maskebal i hele DR's Koncerthus.

2015

■ På engelsk kendes orkestret som Danish Chamber Orchestra og hædres med en ICMA Award for Mozarts samlede symfonier.

Orkestrets chefdirigent Adam Fischer modtager Wilhelm Hansen Fondens hæderspris på 150.000 kr. som en anerkendelse af hans mangeårige arbejde med orkestret. Fischer vælger at donere hele beløbet for at videreføre Danmarks Underholdningsorkester.

Sådan begyndte historien om Louis Preils Danseorkester, der blev Danmarks mest kendte klassiske orkester.

Danmarks Underholdningsorkester etableres i 2015 som et selvstændigt orkester, der ejes af musikerne.

1998

■ 15 af landets førende fotografer inviteres til at deltage i en konkurrence om at tage det bedste billede af orkestret. Vinderen er fotograf Jakob Mydtskov og stylist Benedikte Malling, med billedet af musikerne som en stor G-nøgle.

2000

■ Også i 00’erne udgives der mange albums.

Udvalgte udgivelser: “Danmark dejligst” med

Lyt til albums og podcasts på underholdningsorkester.dk

16

FORÅRET 2023 ■ NR. 2

ANNONCER

CPH CULTURE

KULTURTID

KUNSTKAPEL

OUT & ABOUT

XQ28

BØRN I BYEN

EN EVENTYRLIG BALLET BASERET PÅ H.C. ANDERSENS

REPREMIERE 30. NOVEMBER 2023 I TIVOLIS KONCERTSAL KOREOGRAFI YURI POSSOKHOV SCENOGRAFI & KOSTUMER DRONNING MARGRETHE LIBRETTO CAMILLA HÜBBE MUSIK OH LAND KØB BILLETTER PÅ TIVOLI.DK/SNEDRONNINGEN

INDTIL 23.07.23

CLAUDE CAHUN UNDER HUDEN UNDER THE SKIN

Claude Cahun and Marcel Moore I am in training don't kiss me (1927) Courtesy of the Jersey Heritage Collections (cropped)

17

DANMARKS UNDERHOLDNINGSORKESTER

INTERVIEW MED ANDREAS VETÖ

”Det tænder en ild i mig, når nogen fortæller, at der er noget, jeg ikke kan få til at ske” Andreas Vetö har stået i spidsen for Danmarks Underholdningsorkester i seks år, og i dette interview kan du komme tættere på den 36-årige direktør. Han fortæller blandt andet om, hvor hans helt særlige drivkraft kommer fra, om sine ambitioner for orkestret – og om det eftermæle, han håber på at få.

N

år du står op om morgenen, og arbejdsdagen venter forude, hvad er det så frem for alt, der motiverer dig og driver dig til at gøre dit bedste?

– Det er især, at jeg ved, at jeg kommer til at være omgivet af skønne kolleger. Der er tale om virkeligt dejlige mennesker, som tilsammen udgør et unikt og fantastisk team. De inspirerer, motiverer og udfordrer hinanden på alle mulige måder. Derudover er det selvfølgelig det topskarpe orkester, der består af lige så dejlige mennesker. De sætter stor pris på alt det, som administrationen gør, og man kan virkelig mærke, at vi arbejder mod et fælles mål. Endelig motiverer det mig også meget, at jeg har mulighed for at gøre en forskel i mit arbejde. Det giver mig utrolig meget energi at arbejde et kreativt sted, hvor der både er højt til loftet og meget kort fra idé til realisering.

Når du har haft en exceptionelt god arbejdsdag, og den er ovre, hvad er det så for nogle ting, der er sket i løbet af dagen?

– Så har vi fået en hamrende god idé – eller måske lanceret et helt nyt koncept. Det kan også være, at vi har spillet en særligt god koncert eller landet et stort navn, som vi skal optræde sammen med.

FOTO RUMLE SK AF TE

Hvor kommer din helt særlige drivkraft fra? Er det én, du er født med, eller én, du har tilegnet dig gennem livet?

– Jeg bliver drevet frem af udfordringer. Modstand gør mig generelt stærkere. Det tænder en ild i mig, når nogen fortæller mig, at der er noget, jeg ikke kan få til at ske. Det, vi kan kalde det et iværksættergen, opdagede jeg for alvor, da jeg kom på konservatoriet og startede alle mulige ting op – for eksempel et big band og en bookingvirksomhed.

Når du en skønne dag skal se tilbage på din tid som direktør for Danmarks Underholdningsor-

kester, hvad er det så for et eftermæle, du håber på at få?

– Jeg håber at blive husket som ham, der ikke bare sikrede orkestrets overlevelse, men også udviklede det til at være et af de fedeste kulturbrands i Danmark – og dermed et vartegn for vores land.

Hvad er de største bedrifter, du drømmer om at opnå som direktør for orkestret?

– Jeg vil gerne være med til at skabe partnerskaber på helt nye måder, som måske samtidig vil inspirere andre kulturinstitutioner. Derudover er det min fortløbende ambition, at orkestret får markeret sig på to forskellige måder: Dels som et kammerorkester af højeste internationale kaliber, dels som et orkester, der kan spille sammen med nogle af de allerstørste navne fra den rytmiske verden.

Hvordan sikrer du dig, at der er samfundsmæssig relevans i alle orkestrets aktiviteter?

– Jeg er generelt meget formålsdrevet. Selvfølgelig kan alt ikke have samme relevans for alle, men der er altid en modtager. Vi er tvunget til konstant at tænke nyt og innovativt, ligesom det er afgørende, at vi ved hvem, vi kommunikerer til – og hvorfor. Hvis vi ikke kan besvare de spørgsmål, kan vi heller ikke realisere vores ambitioner. Sådan har det altid været for os.

Hvorfor er det så vigtigt for dig, at der er denne form for relevans i alt det, orkestret foretager sig? Må det ikke også gerne bare handle om kunst for kunstens skyld nogle gange? Ren æstetisk nydelse, uden der nødvendigvis er et dybereliggende formål?

– Den rene nydelse er bestemt skøn, og vi skal i høj grad anerkende kunsten i sin rene form, for musikken i sig selv er balsam for sjælen.

Men jeg mener, at vi som orkester kan skabe meget mere end nydelse. Der er så mange afledte effekter, som kan komme samfundet til gavn – ikke mindst i sociale og sundhedsmæssige sammenhænge – og som jeg ser det, er det i høj grad vores fokus på denne relevans, der giver orkestret sin eksistensberettigelse. ■

18

FORÅRET 2023 ■ NR. 2

ANNONCE

Let the Sunshine In

Premiere 11. maj i Musikhuset

19

DANMARKS UNDERHOLDNINGSORKESTER

D E B AT

FOTO CAMILL A LUNDBY

L

ad os snakke om det, som vi ret problematisk kalder ”finkultur”. Problematisk, fordi det antyder, at denne form for kultur skulle være finere end andre former – og at den dermed skulle være forbeholdt de borgere, der selv føler sig lidt fine på den. Tag bare Den Danske Ordbogs definition af begrebet: ”Kulturelle værker inden for f.eks. klassisk musik, ballet, teater og litteratur, som det kræver bl.a. forkundskaber og tid at tilegne sig, og som typisk dyrkes af en lille, socialt begunstiget samfundsgruppe.”

Det er ikke så mærkeligt, at mange danskere har et anstrengt forhold til den såkaldte finkultur, som de åbenbart ikke skulle have de fornødne forkundskaber eller sociale begunstigelse for at forstå.

Sandheden er, at det naturligvis er en lodret forkert og på mange måder absurd skelnen. I de bedre borgerskaber, man ser for sig, når man læser førnævnte definition, vil man sikkert se skævt til alt fra street art til dødsmetal. Men skulle kulturelle udtryksformer som disse være mere ligetil at få det fulde udbytte af?

Eller gælder det for disse, som det gælder for den såkaldte finkultur, at udbyttet generelt er proportionalt med den tid man har brugt på at forstå dem og dermed de forkundskaber, man har, når man skal opleve dem som publikum?

Naturligvis gør det det. Mit ærinde med dette indlæg er imidlertid ikke at ophøje hverken street art eller dødsmetal til finkultur. Tværtimod er det at argumentere for, at det, vi kalder finkultur, faktisk har et stort og i dén grad uindfriet folkeligt potentiale.

Hvis man kun færdes i det, vi så kunne kalde Danmarks finkulturelle miljøer, kan man godt komme i tvivl om, hvorvidt det er tilfældet. Men hvis man vil overbevises om, at ikke mindst den klassiske musik også vækker appetit hos ganske almindelige borgere, så kan det anbefales at tage et smut til Østrig.

Herfra er jeg netop hjemvendt efter endnu en tur med Danmarks Underholdningsorkester, som spillede musik af Joseph Haydn på både Theater an der Wien og Esterházy-slottet i Eisenstadt. En by med blot 15.000 indbyggere – omtrent svarende til Dragør eller Vallensbæk – men alligevel var der stuvende fuldt til vores koncert en søndag aften.

Faktisk var det endnu mere fascinerende tilbage i 2017, da orkestret også spillede en koncert i Eisenstadt, men denne gang langt ude på landet, snarere end på slottet – og det var en søndag formiddag. Jeg tænkte, at der ikke ville dukke et øje op. Men også dengang mødte publikum talstærkt op – og ikke bare Østrigs bedre borgerskab, men et særdeles alsidigt publikum, som også bestod af talrige familier, der havde taget deres mindre børn med.

Det er umiddelbart svært at forestille sig en tilsvarende begejstring og opbakning til en sådan koncert på dansk jord. Selvfølgelig har Østrig den fordel, at det er adskillige verdenskendte komponisters hjemland – ikke blot Haydn, men blandt andet også Mozart, Schubert og Strauss. Men det handler også om, hvordan denne kulturarv bringes i spil. Østrigernes forkærlighed for at brande sig selv via den klassiske musik mærker man, når man stiger ombord på et fly fra Austrian Airlines, hvor der på smuk og indbydende vis strømmer Strauss

Finkulturen er faktisk folkelig Der findes ingen snuptag, der med ét kan eliminere alle de negative konnotationer, danskerne tillægger begrebet ”finkultur”.

Men vi kunne starte med at komme begrebet til livs ved blot at dyrke kulturlivets mangfoldighed – uden behov for at dele ting op i ”fint” og ”knapt så fint”.

Af ANDREAS VETÖ Direktør, Danmarks Underholdningsorkester

ud af højttalerne – næsten som om man er på vej til Wiens årlige nytårskoncert. Det er helt i tråd med den ihærdige branding af Østrig som ”musikkens land” i alverdens sammenhænge, der blandt andet kommer til udtryk på 1-Euro-mønterne, som Mozart er indgraveret på – ligesom Carl Nielsen engang var på vores 100-kronesedler, indtil han blev erstattet af Lillebæltsbroen.

Den klassiske musik fylder ligeledes godt i den obligatoriske skolegang, hvilket giver børn fra treårsalderen og op en indføring i sang, komposition og rytmik i første omgang – og sidenhen korsang og sammenspil. Det kan vi ikke hamle op med herhjemme, hvor opprioritering af musikundervisningen ikke ligefrem kan siges at stå øverst på den uddannelsesmæssige dagsorden – endnu.

Undervejs på den seneste tur tog jeg med min familie ud i sneen. Her oplevede jeg et par gange at møde tilfældige østrigere, der spurgte ind til, hvorfor jeg var i Østrig. Da jeg så fortalte, at jeg var afsted med et symfonisk orkester, som skulle spille Haydn, faldt de – til min oprigtige overraskelse – næsten bagover af begejstring.

Sådan en respons har jeg aldrig oplevet i Danmark. Her bliver det at beskæftige sig med musik ofte mødt med en reaktion af, at det jo ikke kan være et rigtigt arbejde: ”Det er da fint nok – men hvad lever du så af?”

Der findes ingen snuptag, der med ét kan eliminere alle de negative konnotationer, som danskerne tillægger ”finkulturen”. Men vi kunne eksempelvis starte med at komme selve dét begreb til livs ved blot at dyrke kulturlivets mangfoldighed – uden behov for at dele ting op i ”fint” og ”knapt så fint”.

En sådan folkeliggørelse af alt det, vi ellers har klassificeret som finkultur, går smukt i spænd med kulturminister Jakob Engel-Schmidts vision om ikke blot at være minister for kulturen, men også for dannelsen. Vores ballast findes nemlig, om noget, i al den kultur, som af mange vil blive afvist som værende lidt for elitær. Ikke blot inden for musikkens verden, men i dén grad også inden for litteraturen, billedkunsten og scenekunsten.

Tænk, hvis folkestemningen vendte sig fra ”hvad skal vi med alt det gamle l…?” til en bred begejstring og pirrende nysgerrighed, der blev målrettet mod at stimulere allerede fra treårsalderen – sådan som det sker med musikken i Østrig.

Den kulturvision, som Mogens Jensen efterlyste forleden på Kulturmonitor, kunne med rette rumme en italesættelse af det fundament, som er retningen for både nu- og fremtidens kunst og kultur. En fremtidsvision står som bekendt stærkere, når man også forstår den fortid, vi bygger ovenpå.

Derudover kunne SAS snuppe Austrian Airlines’ idé og spille Carl Nielsen eller Edvard Grieg – eller på anden vis bringe den stolte nordiske kulturarv i spil på en indbydende måde. Tilsvarende kunne enhver turismeaktør – om det så er VisitDenmark, Wonderful Copenhagen eller et lille turistkontor i provinsen – gøre meget for at mangfoldiggøre den måde, vi formidler den danske kultur på. Mon ikke vi kunne vække turisternes interesse gennem andet og mere end H.C. Andersen og ny nordisk mad?

På den uddannelsesmæssige front handler det ikke bare om matematikken i antallet af undervisningstimer, der tilgår de kreative fag. Selvfølgelig er vi mange, der mener, at det ville være en god idé med flere timer, fordi det samtidig ville komme klassemiljøet, læringen, dannelsen og fællesskabet til gode. Men det handler mindst lige så meget om at give eleverne bedre og mere kreative rum at lære i – og mere plads til de udfoldelser, der for alvor får dem til at forstå værdien af de kreative fag.

Til syvende og sidst ligger det primære ansvar imidlertid hos de kulturinstitutioner der, som Danmarks Underholdningsorkester, har hele eller en del af sit virke i at formidle oplevelser, der kan placeres i den ”finkulturelle” kategori.

Det er op til os at demonstrere disse oplevelsers folkelige potentiale i praksis. Ingen borgere kan klandres for ikke at føle sig tilstrækkeligt velkomne, hvis vi i vores formidling og præsentation af disse oplevelser holder fast i, at de netop er tiltænkt en snæver elite.

Skal finkulturen gøres mindre fin på den, er den derfor nødt til at opføre sig mere folkeligt.

Ikke for at reducere dens værdi, men tværtimod for at øge den – sådan som det vil ske, når man åbner den op og indbyder mange flere til at få glæde af den. ■ Debatindlægget er oprindeligt bragt i Kulturmonitor, februar 2023.

20

FORÅRET 2023 ■ NR. 2

O PDAG M US I KKE N Se videoer

nogle kan have om klassisk musik. For hvordan skal man sidde stille og lytte til en symfoni, som måske varer 45 minutter? Og hvorfor er der ingen, som klapper mellem satserne?

Den klassiske musik skal nå alle børnehjerter Børn går lige ind i musikken uden frygt og fordomme. Det oplever både orkestermusikerne og Christine Skou, som tager rundt på danske skoler med en bred vifte af forskellige workshops.

N

år Christine Skou står foran de yngste af skolebørnene, er det som karakteren Tante Musika: en dame med en høj, hvid rokokoparyk på hovedet, som brænder for at dele musikken med børnene.

Tante Musika er en central figur i vores digitale læringsunivers Opdag Musikken. Det er et univers, som vi har skabt med ambitionen om at gøre landets børn bekendte med og trygge ved at lytte til klassisk musik. På hjemmesiden kan børn (og deres voksne) bl.a. deltage i digitale musiktimer, finde videoer og podcasts om instrumenterne og blive klogere på klassiske komponister i selskab med kendte tv-værter og komikere. De kan også opleve, hvordan et værk af Haydn lyder under kærlig behandling af en hiphop-producer. Alt sammen i en underholdende og inkluderende tone, lige til at bruge i musikundervisningen i folkeskolen.

Formålet med det digitale univers er at ruste børnene med viden, så de kan tilgå den klassiske musik - og måske endda motivere dem til selv at kaste sig over et instrument. Men først og fremmest er det vores mål at lade den klassiske musik finde en solid plads i landets børnehjerter.

Også ude i den virkelige verden sørger vi for at gøre børnene interesserede i symfonisk musik. Vi besøger landets skoler med en vifte af workshops og undervisningsforløb, og på den måde får børnene lejlighed til at opleve orkestermusikerne helt tæt på.

Det kan være med til at nedbryde fordomme. ”Det er fantastisk at være en del af, for børn mærker musikken med det samme. Hvis noget rører dem, så triller der tårer. Det trykker på deres knapper. Det kan få én til at mærke sig selv på en helt særlig måde, fordi akustiske instrumenter vibrerer i rummet som en menneskestemme i en krop. Det er ekstremt nærværende,” fortæller orkestrets B&U-udvikler Christine Skou.

Mennesker er født kreative Vi skal arbejde med at nedbryde de fordomme,

Opdag Musikken ■ Nyt digitalt univers der skal vække fantasien, skabe rum for fordybelse og bidrage til nye fællesskaber.

”De bekymringer går børn ikke ind i. De har ikke haft den oplevelse, at uha, det er fint eller farligt.

For dem er det bare musik,” siger Christine Skou og fortsætter: "Som voksne har vi en forpligtelse til at åbne den verden for børnene. Ligesom de skal vide noget om kunst og litteratur, for det er den måde, vi mennesker udtrykker os på, en måde at forstå sig selv på. Vi er bare kreative, børn er sådan. De tegner det, de oplever og ser, og allerede inden de får et sprog, synger de rigtig meget."

Faktisk er den klassiske musik i forvejen en del af børnenes liv, måske uden at de har lagt mærke til det. For ser de film eller spiller computerspil, er der oftest musik i baggrunden, og den musik er tit symfonisk. ”Men vi er vant til at have en masse visuelt foran os, så det kan godt føles en lille smule nyt, at man skal sidde og danne sine egne billeder inde i hovedet. Måske er der heller ikke nogen handling. Der skal man jo tages i hånden,” mener Christine Skou.

De alleryngste er vilde med Tante Musika Udover at være uddannet klassisk sanger er Christine Skou også professionel skuespiller.

Hun har blandt andet lavet børnefjernsyn på Danmarks Radio, hvor hun optrådte i skikkelse af karakteren Karla i programmet Kaj og Andrea. ”Det er vigtigt for mig og orkestret, at børnene føler sig set og ikke talt ned til. At der er et univers omkring det hele, som de kan slappe af i. Jeg ved fra mit arbejde med børnefjernsyn, at hvis børnene har set én på en skærm, så er vi allerede venner,” fortæller Christine Skou, som

■ Inspirationsmateriale om klassisk musik for børn og unge.

FIND

også optræder som Tante Musika i flere videoer på opdagmusikken.dk Gennem årene er det blevet til adskillige gode oplevelser i selskab med børnene. Det er helt tydeligt, at børnenes første rigtige møde med den klassiske musik kan være vigtigt og måske endda formativt for dem.

Det var det for eksempel for en lille pige, som Christine Skou mødte i en børnehaveklasse.

En lang musikworkshop-dag var netop slut, og musikerne var begyndt at pakke sammen.

Selvom pigens klassekammerater var smuttet, blev den lille pige siddende på sin stol, og hun var helt stille. ”Jeg spurgte hende, ’Hvordan har du det? Skal jeg hente en anden voksen?’ Hun sagde ikke noget, så jeg hentede en lærer, men han kunne heller ikke helt finde ud af, hvad der var galt. Til sidst sagde hun, ’Jeg vil bare så gerne have, at det hele starter forfra igen.’ At det hele blev ved, det, hun lige havde været en del af,” siger Christine Skou. ”Jeg var også på besøg med en strygekvartet i en klasse, hvor en pige sad på forreste række. I de workshops sidder strygerne i selve klasselokalet, og tårerne trillede bare ned ad hendes kinder, mens hun lyttede til et stykke af Piazzolla. Bagefter var hun helt solgt, og vi snakkede om, at musik jo bare kan det der. Den kan fremkalde en følelse af at blive forstået eller mødt. Det at være menneske er også at blive ramt følelsesmæssigt.

Og det er okay.” ■

Vi har skabt det digitale læringsunivers Opdag Musikken, som skal gøre landets børn bekendte med og trygge ved klassisk musik

22 MUSIKINSTRUMENTER

De kan findes lodret, vandret eller diagonalt

21

DANMARKS UNDERHOLDNINGSORKESTER

SUNDHED OG TRIVSEL

Derfor skal klassisk musik opprioriteres i folkeskolen Så længe den klassiske musik underprioriteres i folkeskolens musikundervisning, gør vi os selv en kæmpe bjørnetjeneste.

D

et er nemt at komme til at lyde som en gammel knark, når man slår på tromme (eller måske snarere pauker?) for den klassiske musiks fortræffeligheder. Blandt børn og unge er den klassiske musik nemlig ofte forbundet med noget, der primært er forbeholdt de ældre generationer, der ikke kan holde nymodens musik ud.

Det er ærgerligt, for én ting er ganske vist: Så længe den klassiske musik underprioriteres i folkeskolens musikundervisning, gør vi os selv en kæmpemæssig bjørnetjeneste. Set ud fra et samfundsperspektiv, vel at mærke.

Vi er netop nødt til at bevæge os udover de subjektive smagsdomme, hvis vi på en meningsfuld måde skal kunne snakke om den værdi, som den klassiske musik er i stand til at tilføre samfundet.

I dette bredere perspektiv består ærgrelsen i, at lige præcis den klassiske musik udgør en noget nær uudtømmelig ressource, som kan forbedre tilværelsen på tre forskellige niveauer.

For det første har forskning for længst bevist, at klassisk musik bidrager til øget trivsel og et styrket mentalt helbred på et væld af måder. For eksempel har musikken en afstressende effekt, som hårdtpumpet popmusik åbenlyst ikke har.

Den klassiske musik udløser dopamin, som både gør os gladere og modvirker frigivelsen af stresshormoner. Dette hjælper os endvidere til at tænke klart og gør en bred vifte af arbejdsopgaver mere behagelige at udføre.

Desuden hjælper den klassiske musik os også på vej til at sove bedre om natten, og en god nats søvn er afgørende for vores velbefindende.

Når man introducerer folkeskoleelever til

Af ANDREAS VETÖ

symfonisk musik, præsenterer man dem dermed for et vaskeægte vidundermiddel, som hele livet igennem kan bidrage til at gøre dem til gladere og mere velfungerende mennesker.

For det andet kan den klassiske musik bidrage væsentligt til ens trivsel, når man sidenhen kommer ud på arbejdsmarkedet. Udover at styrke koncentrationsevnen og generelt gøre arbejdet mere behageligt at udføre, gør musikken os også beviseligt mere kreative.

Hertil kommer, at sammenspillet i den klassiske musik i særlig grad styrker samarbejdsevnerne. Det gør rytmisk musik også, men denne fokuserer i højere grad på den individuelle præstation med én på hver stemme, mens klassisk musik handler om at dele sin rolle med andre – og dermed evnen til at lytte til sine medspillere og orientere sig i det samlede musikalske udtryk.

Vi vil spille en afgørende rolle i forhold til at fremme danskernes sundhed og trivsel

I

april kulminerer projektet Kulturens Rige.

Her stiller vi skarpt på hvorfor kunst og kultur er særligt velegnet til at løse mange af de sundhedsmæssige udfordringer, de danske kommuner står overfor. Vi har undersøgt, hvordan kulturinitiativer får en mærkbar effekt på borgernes sundhed og trivsel. Det er et forskningsområde, hvor der skabes nye initiativer, indsigt og viden hver eneste dag - både herhjemme og i udlandet.

Da WHO i 2019 udsendte rapporten ’What is the evidence on the role of the arts in improving health and well-being?’ var der tale om en sam-

menfatning af mere end 900 videnskabelige udgivelser, som tilsammen rummede data fra over 3.000 studier. Konklusionen er klar: Èn gang for alle blev det tydeliggjort, at kunst og kultur kan have en sundhedsfremmende effekt på en række områder, herunder vores livskvalitet og generelle trivsel.

Følgende kommuner deltager i projektet, der varetages af Sund By Netværket, Aktionsuniversitetet og Danmarks Underholdningsorkester: Aarhus, Egedal, Guldborgssund, Høje-Taastrup, Køge, Ringkøbing-Skjern og Rudersdal. ■

Klassisk musik vil bidrage til, at vi får mere dannede og mentalt sundere folkeskoleelever, som samtidig bliver mere kreative og samarbejdslystne, når de sidenhen træder ind på arbejdsmarkedet.

Mange arbejdsgiveres ønskeliste rummer ’mere kreative ansatte med bedre samarbejdsevner’. De evner, som klassisk samspil frembringer, vil således komme eleverne til gode i et væld af sammenhænge, hvor det handler om at skabe professionel samklang, snarere end at trutte i sit eget horn.

For det tredje understøtter den klassiske musik det, vi fortsat kan kalde den almene dannelse. Det gælder i forhold til kulturarven og forståelsen af, hvad al den musik, der udgives i dag, faktisk står på skuldrene af. Med de krav til fokus og koncentration, som den klassiske musik stiller, udgør den også en fantastisk modgift til digitaliseringens evige intensivering af tempoet.

Desuden stimulerer den klassiske musik uden tvivl fællesskabsfølelsen på tværs af alle, der lytter til den – og i endnu højere grad blandt dem, der fremfører den. Det er som bekendt svært at skændes, hvis man lige har spillet eller sunget sammen.

Så hvad kan man i praksis gøre for at opprioritere den klassiske musik i folkeskolen? Man kunne starte med at etablere et pensum, som giver eleverne indføring i en vifte af de vigtigste klassiske komponister. I samspilsøjemed bør vægtningen af den rytmiske musik nedjusteres til fordel for den klassiske musik. Desuden bør der udvikles undervisningsmateriale, der gør det nemt for lærerne at skabe begejstring omkring den klassiske musik og dens historie.

Med disse tre træk ville man være godt på vej.

Om end klassisk musik er et vidundermiddel, så er det trods alt ikke en komplet mirakelkur.

En opprioritering, som den her skildrede, kan selvfølgelig ikke løse alle samfundets problemer alene. Men den vil bidrage til, at vi får mere dannede og mentalt sundere folkeskoleelever, som samtidig bliver mere kreative og samarbejdslystne, når de sidenhen træder ind på arbejdsmarkedet. Det er vist det, man kalder win-win-win. ■

Oprindeligt bragt i Avisen Danmark

Kulturens Rige – Sund By Netværket Projektet bygger på antagelser og forskning, der viser at: ■ kunst og kultur har et særligt potentiale som katalysator for fællesskaber, inklusion og social kapital.

■ kunst og kultur som fælles rum er med til at udligne hierarkier, da man mødes på fælles grund - det baner vejen for samarbejde og fællesskab på nye måder.

■ det, at være beskæftiget med og omgivet af kunst og kultur generelt, giver os øget velfærd og trivsel.

■ kunst og kultur skaber en målbar oplevelse af øget velfærd og skærper den mentale sundhed og følelse af overskud.

22

FORÅRET 2023 ■ NR. 2

MUSIKERNE HAR ORDET Mød musikerne

F

or ca. tre år siden indløb der en henvendelse fra Theater an der Wien om mulighederne for en opførelse af Joseph Haydns opera Orfeo & Euridice. Theater an der Wien er musikhistorisk spektakulært, da Beethoven lejede sig ind for at fremføre nyskrevne værker.

Således blev der d. 22. december 1808 afholdt en portrætkoncert bestående af Beethovens 5. og 6. symfoni, den store korfantasi, samt hans 4. klaverkoncert. Plus det løse. Bare tanken om at spille i de samme rum og fornemme et ekko fra denne koncert og historiens vingesus, gav nærmest gåsehud.

Vores chefdirigent Adam Fischer har et kærlighedsforhold til Haydns musik, og han har altid været uforstående overfor at mange danskere ikke har et større kendskab til denne glimrende komponist. For at rette op på dette, startede vi i september en fireårig Haydn Festival, hvor 24 symfonier spilles og indspilles. En koncertversion af Haydns opera om Orfeo & Euridice var ligeledes oplagt.

D. 17. januar begyndte prøverne. Undervejs blev nyindførte opvarmningsregler i de kommunale bygninger håndhævet konsekvent. Der var ingen hensyntagen til følsomme violionfingre. Dette afficerede ikke Adam Fischer, der dirigerede energisk videre, mens flere i orkestret iførte sig alt tøj indenfor rækkevidde. Titlen på denne beretning formulerede næsten sig selv. Undervejs blev der også øvet på et helt andet program.

I byen Eisenstadt, hvor den berømte fyrst Esterhazy residerede på sit barokslot, havde man snuset sig frem til, at Adam Fischer skulle dirigere en Haydn-opera med Danmarks Underholdningsorkester i Wien, en times rejse væk. Haydn var ansat hos Esterhazy som komponist og dirigent i over 40 år, og slottets koncertsal fremstår uforandret siden hans tid.

Adam Fischer var gennem 29 år primus motor ved Esterhazyslottets Haydnfestival, og han har kultstatus, også i Eisenstadt. Slottet var ikke

“Øjeblikkets inspiration er et væsentligt element, og derfor vil enhver koncert være uforudsigelig og vil tvinge både orkester og publikum ud på kanten af stolen.”

Gennem trængsel til stjernerne En personlig turnébeskrivelse med tilløb og afstikkere.

interesseret i Haydns opera, men et spændstigt symfoniprogram med Haydn og Mozart lød besnærende.

Endelig oprandt lørdag d. 21. januar. Koncerten i Konservatoriets Koncertsal i København skulle søsættes. Nogle ord om Adam Fischer som dirigent, er her på sin plads.

Adam Fischer er anerkendt som en af verdens førende dirigenter - en af dem, der har evnen til at smelte i ét med musikken og samtidig er i stand

til at formidle det til musikerne.

I det hele taget dirigerer Adam Fischer ikke meget, men bruger hænderne som en skulptør vil forme et kunstværk af ler. Hans direktion er baseret på stærk energi, uanset om det er eksplosion eller implosion, oprivende crescendi eller hårrejsende opbremsninger. Øjeblikkets inspiration er et væsentlig element, og derfor vil enhver koncert være uforudsigelig, og vil tvinge både orkester og publikum ud på kanten af stolen.

Dette kræver stor tillid mellem dirigent og orkester, mental smidighed, hurtig reaktionstid - og øjne som dybvandsfisk.

Orfeo & Euridice er stilistisk i familie med barokoperaen, med lyden af knitrende silke og pudderdåsens lukkemekanisme som det mest ophidsende. Men Adam Fischer havde naturligvis helt andre idéer. På trods af vinterkulden, blev koncerten i København en glovarm skæbnefortælling om den dybeste kærlighed, erotisk sødme, bundløs fortvivlelse, blodets hvisken, jalousi og frådende raseri - et tværsnit af menneskehedens følelsesliv nedkogt til to timer.

Ved koncertens ende var jubelen i salen stor, og en anmelder karakteriserede Danmarks Un-

Af IVAR BREMER HAUGE 3. koncertmester

derholdningsorkester som et Haydnorkester på højeste internationale niveau.

Efter koncerten gik det stærkt med at skrælle koncerttøjet af og få pakket instrumenter ned.

Udenfor koncertsalen stod en lastbil med varm motor samt to chauffører med utålmodige gaspedalfødder. De skulle transportere rub og stub og være fremme i Eisenstadt inden musikerne dukkede op.

På Esterhazys overdådige barokslot fra 1650 var temperaturen identisk med den udenfor. De kolde gys i forbindelse med prøvearbejdet i København, taget i betragtning, var kulden nærmest blevet et fuga-tema under hele Haydn-projektet.

Det var syv år siden Adam Fischer sidst havde hævet sin taktstok i Haydns egen koncertsal.

Meget var på spil, bogstaveligt talt.

Da klokken slog 18, slog også Adam Fischer ned i Mozarts Haffner-symfoni, som var det et dybt, blodigt kårdestød. Efter to koncertarier med den strålende ungarske sopran Emőke Baráth, der også sang i Orfeo & Euridice, blev koncerten forløst med Haydns Paukeslag-symfoni. Det østrigske publikum modtog denne tsunami af klang med begejstring. Jublen lå højt på decibelskalaen, og efter Adam Fischers optræden som pianist, mente vores koncertmester, Julie Eskær, at alt han rørte ved, blev til kunst.

ORF, Østrigs national-TV, filmede koncerten og bragte et langt indslag, hvor de interviewede både publikum og Adam Fischer.

Dagen efter satte vi kurs mod Wien, et af musikkens og kunstens største epicentre. Prøverne med det berømte Arnold Schönberg-kor begyndte og solisternes interageren måtte iscenesættes på ny.

Det var ikke gjort i en håndevending.

Orfeo & Euridice blev en tour de force, og da operaens sidste tone klang ud, var stående ovation og høje hurraråb klar tale. Adam Fischer var glad, musikerne var glade, orkestrets hårdtarbejdende producenter var glade. Mon ikke Haydn, i sin egen dimension, var glad for at tre års arbejde blev en succes. ■

23

DANMARKS UNDERHOLDNINGSORKESTER

KRYDSORD

Danmarks Underholdningsorkesters bestyrelse: Formand Lars Barfoed Næstformand Hans Gammeltoft-Hansen Bestyrrelsesmedlemmer Lars Nørby Johansen Mette Nørgaard Kier Christian Have Christian Gangsted-Rasmussen Charlotte Lundblad Danmarks Underholdningsorkesters administration Direktør Andreas Vetö Producenter Adam Simonsen Selina Fischer B&U-projekudvikler Christine Skou Programkonsulent John Frandsen Projektkoordinator Dénise Stockmann Turné- og produktionsleder Birgitte Schmølker Produktionsleder Dorte Pontoppidan Partnerskabsansvarlig Mikael Overgaard Økonomiansvarlig Charlotte Hede Grafiker og fotograf Toke Bjørneboe Kommunikationsansvarlig Simon Fernando Formand, Foreningen Danmarks Underholdningsorkester Mette Bugge Madsen 2. udgave. Oplag 7.500 eksemplarer.

Redaktionen afsluttet 16. februar 2023.

Der tages forbehold for fejl og ændringer.

Layout: Toke Bjørneboe Tryk: Jyllands-Posten Danmarks Underholdningsorkester Gammel Kongevej 11, 4.

1610 København V. info@underholdningsorkester.dk

Løs krydsordet:

Bliv medlem af Venneforeningen Med et medlemskab af Danmarks Underholdningsorkesters Venneforening får du mulighed for at komme helt tæt på orkestret, modtage spændende tilbud og blive inviteret til særarrangementer. Du kan læse mere om Venneforeningen og melde dig ind på: underholdningsorkester.dk/venneforening

30. NOVEMBER AABENRAA | 1. DECEMBER NÆSTVED | 2. DECEMBER HILLERØD 7. DECEMBER ROSKILDE | 8. DECEMBER HOLSTEBRO | 9. DECEMBER VEJLE 10. DECEMBER KØBENHAVN | 14. DECEMBER HERNING | 15. DECEMBER ODENSE 16. DECEMBER AARHUS | 17. DECEMBER AALBORG

underholdningsorkester.dk