Dødens Toner - Allehelgenskoncert med Danmarks Underholdningsorkester

Allehelgenskoncert med forfatter Søren Ulrik Thomsen

BENT SØRENSEN Evening Land

WOLFGANG AMADEUS MOZART

Symfoni nr. 25 i g-mol K. 183

1. Allegro con brio

2. Andante

3. Menuetto & Trio

4. Allegro JOHANNES BRAHMS

Vier ernste Gesänge, op. 121

1. Andante

Denn es gehet dem Menschen wie dem Vieh

2. Andante Ich wandte mich, und sahe an

3. Grave

Tod, wie bitter bist du

4. Andante con moto et anima Wenn ich mit Menschen – und mit Engelszungen

Døden er livets vilkår

Døden er uundgåelig, og hverken du eller jeg er hævet over det faktum, at ingen af os overlever livet.

På trods af det, så er døden ikke noget, vi taler så meget om. Tænk, hvis døden i langt mindre grad var et tabu, og snarere var et emne, som vi mere afslappet og naturligt kunne forholde os til?

Blandt eksperter og i samfundsstatistikker italesættes døden ofte på en kold og klinisk måde - og dermed i direkte modstrid med de brændende følelser af sorg, kærlighed, fortvivlelse, chok og savn, som blusser op i os, når vi faktisk konfronteres med døden.

Lige så lang tid som litteraturen, billed- og scenekunsten har eksi steret som kunstformer, er døden blevet skildret. Med kunsten får vi ikke blot en måde at håndtere døden på hver især. Hver eneste gang vi mødes om kunsten - ved forestillinger, i private bogklubber, i sorggrupper eller som i aften, i koncertsalen - forbin des vi ikke kun med kunsten, men også med hinanden. De tårer, der grædes, når vi er omgivet af medmennesker, føles utvivlsomt anderledes end dem, der grædes i ensomhed.

Det er mit ønske, at vi i aften gennem musik og poesi vækker følel sen af, at den kunstneriske skildring af døden også kan være både livsbekræftende og poetisk. Især når den opleves og deles med andre som i aften. Intet liv uden død.

Så lad os i aften give plads til savnet, til længslen, til næstekær ligheden, til livet.

Andreas Vetö

Direktør, Danmarks Underholdningsorkester

Bent Sørensen Evening Land

Bent Sørensen er en af dansk samtidsmusik helt store skikkel ser. Hans musikalske sprog er sanseligt og billedskabende, ofte kendetegnet af lysende klare og tyste drømmeagtige landskaber. Englemusik, Døende haver og Forladte Kirkegårde – allerede hans værktitler skaber en helt særegen fortælling om klangbilleder, der som en længselsmusik trækker tråde tilbage til svundne tider.

Det gælder også orkesterværket Evening Land, som blev bestilt og uropført af New York Philharmonic i 2017. Om værket siger komponisten selv:

Et billede, en vision: Jeg er 6-7 år gammel og står i mit barndoms hjem på Sjælland og kigger ud ad vinduet. Der er et særligt aftenlys over markerne; i det fjerne er der træer og en ko. Det er som om, verden er uendelig. Jeg har glemt meget fra min barndom, men af en eller anden grund er dette billede blevet ved med at dukke op. Det vendte tilbage mange år efter, da jeg stod og så ud over New York fra en balkon. Synet fra for mere end 50 år siden, synet af stil heden, blandede sig med de nye indtryk af blinkende lys og hektisk aktivitet. Deraf titlen: Evening Land – og musikken voksede ud af denne titel, af de to syn.

Mod slutningen af værket er der en obosolo. Den er en hilsen til min kære svigerfar, oboisten Frederik Gislinge, som blev alvorligt syg, mens jeg komponerede værket. Jeg tror, jeg håbede på, at soloen kunne hjælpe ham til at blive rask. Sådan gik det desværre ikke, han døde et halvt år før uropførelsen. Så nu betragter jeg soloen som en hilsen til himlen.

Wolfgang Amadeus Mozart Symfoni nr. 25 i g-mol

Mozart var blot 17 år gammel, da han komponerede sin dramati ske symfoni nr. 25. Den bliver ofte betegnet som ’den lille g-mol symfoni’ for at skille den fra den berømte symfoni nr. 40 i g-mol, som er skrevet 15 år senere.

Tonearten g-mol repræsenterer i Mozarts univers tyngde, alvor, drama, tragedie. Foruden de nævnte to symfonier står også Pami nas sorgfulde arie i Tryllefløjten i g-mol. Symfoni nr. 25 åbner på højdramatisk vis med iltre synkoper i strygerne og med en næsten frenetisk desperation i udtrykket. Symfonien er præget af tidens ”Sturm und Drang”-stil, muligvis inspireret af slutsatsen i Haydns symfoni nr. 39, som også står i g-mol.

Man kender ikke anledningen til symfoniens tilblivelse. Den er sandsynligvis færdiggjort blot få dage efter den meget mere ubekymrede og lette symfoni nr. 24. Der er ikke noget i kompo nistens liv i denne periode, der direkte kalder på den højspændte dramatik. Men den unge Mozart demonstrerer her sin kolossale udtryksmæssige spændvidde. Mange anser denne symfoni for at være skelsættende i hans produktion: det er med den, han forvand ler sig fra vidunderbarn til en stor komponist.

Symfonien blev opført adskillige gange i Mozarts levetid, og han har selv orkestreret den til brug for forskellige ensembler. Men efter hans død gled den i baggrunden og blev overskygget af de senere store symfonier. Det ændrede sig afgørende, da Milos Forman valgte at bruge netop dette værk som et gennemgående ledemotiv i storfilmen ”Amadeus”.

Vier ernste Gesänge

Som 30-35 årig havde Brahms skrevet sit tyske Requiem. En stort anlagt dødsmesse, som byggede på den lutherske bibel i stedet for de traditionelle latinske Requiem-tekster. Den meget bibelstærke Brahms havde selv udvalgt teksterne, og han kredsede vedblivende om dette tema. 30 år senere, ved sin 63-års fødselsdag 7. maj 1896, præsenterede han et nyt nodemanuskript for nogle venner med ordene: ”Jeg har givet mig selv en fødselsdagsgave. Når I læser teksterne, vil I forstå hvorfor”.

Vier ernste Gesänge bygger ligesom Requiem på tekster fra bibe len. De tre første er hentet i Det Gamle Testamente (bl.a. fra Prædi kerens Bog) og handler om mørke og død. Den fjerde tekst er et uddrag af Paulus’ Korintherbrev i Det Nye Testamente og fokuserer på tro, håb og kærlighed.

Brahms havde komponeret sangene under indtryk af sin egen alderdom. Han blev rystet, da han få dage senere, i slutningen af maj, erfarede, at pianisten Clara Schumann var død ganske pludseligt af et hjerteslag. De to havde livet igennem været tæt forbundne, og Brahms følte næsten, at han med sine sange havde påkaldt eller forudsagt hendes død.Det var vigtigt for ham, at alle forstod, at sangene ikke var skrevet som en reaktion på Claras død. Han skrev til Claras datter:

Når du om få dage modtager en samling af Vier ernste Gesänge, så må du ikke misforstå hensigten. Når du får dem, så læs teksterne omhyggeligt. Jeg skrev sangene i begyndelsen af maj; sådanne tekster har ofte optaget mig. Jeg forestillede mig ikke, at jeg skulle høre dårlige nyheder om din mor; men undertiden sker det, at skæbnen taler ubevidst til os – dybt inde i os – og får genklang som poesi eller musik. Du vil næppe være i stand til at spille dem igennem, mens ordene stadig har tag i dig. Jeg opfordrer dig til at betragte dem som dit eget offer til døden og til din kære mor og derefter lægge dem til side.

Døden er overvældende, fordi den ingenting er

af Søren Ulrik Thomsen

Døden er uhyggelig, fordi vi intet kan vide om den og samtidig ikke kan undgå den. Den er et stort hul, som al mening forsvinder ned i. Men mening og betydning er ikke det samme, for op af den selvsamme afgrund vælter der hele tiden ny betydning i form af musik og digte, filosofi, kunst og ritualer. Så selvom døden ikke giver mening, producerer den masser af betydning, som f.eks. aftenens Allehelgenskoncert og dette lille regnestykke, der næsten går op:

Det jeg ser i et andet menneskes blik, tror jeg ikke kan dø, for øjet og blikket er ikke det samme. Øjet er noget biologisk og skal derfor dø, og blikket udgår ganske vist fra øjet, men er ikke identisk med det: Det ligesom svæver foran øjet som et ’ét in mente’ til den dødelige krop. Men at det, jeg ser i blikket, ikke kan dø er jo stadig kun noget, jeg tror – ikke noget, jeg ved, og derfor er jeg alligevel bange for døden, som er overvældende, fordi den ingenting er.

Søren Ulrik Thomsen

Debuterede i 1981 med digtsamlingen City Slang. Han er med sine tre digtsamlinger fra 80’erne en del af det generationsskifte, hvor man gør op med 70’ernes jordnære tendenser og i stedet lader en mere billedlig stil tage over. Sidenhen har Søren Ulrik Thomsen skrevet en række digte og essays. I 2011 udkom hans første digtsamling i ni år, Rystet spejl. I 2016 fulgte En hårnål klemt inde bag, der indeholder tekster, som genremæssigt går fra det essayistiske reflekterende til erindringshistorier og prosadigte.

Søren Ulrik Thomsen blev medlem af Det Danske Akademi i 1995 (passivt medlem 2021) og blev samme år tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Han har desuden modtaget bl.a. Aare strupmedaljen 1991. I 2021 kunne han fejre 40-års forfatterjubilæum, og udgav Store Kongensgade 23 – et essay.

Holstebro Dansekompagni

Dans er for alle uanset alder, etnicitet, køn, uddannelse, social og kulturel baggrund. Holste bro Dansekompagni sætter tidens tanker og følelser i bevægelser. Gennem dansen skaber de rørende, tankevækkende, relevante og underhol dende danseoplevelser. Kompagniet er spydspids for den nyest generation af professionelle dansere fra hele Europa. Deres årlige auditions tiltræk ker over 1000 ansøgere fra hele verdenen. I afte nens koncert medvirker danserne Ella Ström og Haizea Andueza.

Simon Duus BASBARYTON

Uddannet på Operaakademiet på Det Kgl. Teater i 2011 hos Susanna Eken og solistklassen på Det Jyske Musikkonservatorium hos Bodil Øland i 2015. Debuterede i 2011 på Den Kgl. Opera, hvor han har været fastansat i solistensemblet siden 2017.

Simon Duus har sunget Seneca i Poppæas kroning på Københavns Musikteater (modtog Reumert

Pierre Bleuse DIRIGENT

Uddannet violinist fra konservatorierne i Toulouse og Paris, og han har med stor succes optrådt med en lang række prestige fyldte orkestre rundt i verden, bl.a. Orchestre National de France, Utah Symphony Orchestra, Det Kongelige Svenske Filharmoniske Orkester, Orchestre de Paris, Orchestre de la Suisse Romande og nationalorkestrene i Kina og Rusland.

Hans engagement for ny musik har blandt andet ført til en post som kunstnerisk leder af Lemanic Modern Ensemble i Genève sammen med William Blank. I 2008 grundlagde Pierre Bleuse Musika Orchestra Academy, en inkubator for musikere og diri genter, som samler unge talenter fra hele verden og understøtter deres professionelle karriere. I 2021 blev han offentliggjort som kommende chefdirigent for det berømte franske orkester Ensem ble intercontemporain, som er specialiseret i moderne kammer musik og dens udbredelse. Pierre Bleuse har været chefdirigent for Odense Symfoniorkester siden 2021.

Bliv medlem af Venneforeningen

Med et medlemskab af Danmarks Underholdningsorkesters

Venneforening får du mulighed for at komme helt tæt på orkestret, modtage spændende tilbud og blive inviteret til særarrangemen ter. Du kan læse mere om Venneforeningen og melde dig ind på underholdningsorkester.dk/venneforening

Søndag 30. oktober 2022 kl. 19.30

Konservatoriets Koncertsal, Frederiksberg Varighed: ca. 75 minutter

Danmarks Underholdningsorkester

Dirigent Pierre Bleuse

Basbaryton Simon Duus

Forfatter

Søren Ulrik Thomsen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret underholdningsorkester.dk

Dansere

Haizea Andueza og Ella Ström, Holstebro Dansekompagni

Instruktør: Birgitte Næss-Schmidt

Koreograf: David Cornelius Price

Visuelt design: Sarah Fredelund

Producent: Adam Simonsen

Produktionsleder: Dorte Pontoppidan Direktør: Andreas Vetö

Koncerten er støttet af Beckett-Fonden

Danmarks

Underholdningsorkester

Vidste du, at Danmarks Underholdningsorkester er ejet af musi kerne? Vi præsenterer musikalske oplevelser i hele landet – på tværs af både genrer og generationer.

Vi udvikler konstant nye musikalske koncepter med interessante samarbejdspartnere, og vi vil rykke grænserne for, hvad et symfo nisk orkester kan! Mød musikerne og læs mere om vores kommende koncerter på