Sportsfiskeren nr 1 2014

01 // februar 2014 // 89. årGanG // priS kr 55,-

2013

Havørredåer

sÅdan gik sæsOnen

Jiggy

kystfluen der fanger

BrakvandsaBorre

sÅdan fanger du deM PÅ flue

tag Med PÅ kysten Og Jagt de undsluPne

RegnbueøRRedeR SportSfiSkerne flytter • Skarven elSker rovfiSk • GenudSætninG af lakS fra båd • dSf 2013 aktiviteter 2014 • vM i feederfiSkeri • taG på firMafiSketur • GruSManden • SPORTSFISKERNYT

+

SALTWATER FISHING JUST EVOLVED

www.whatisprojectsw.com

X Shield er en ugennemtrængelig barriere, der forhindrer vand og salt i at trænge ind i hjulets maskinrum. Det betyder, at de præcisionsfremstillede tandhjul og bremser i det nye Stella SW beskyttes optimalt.

X Protect er forbundet med de to hovedaksler i hjulet.

Både drivakslen og rotorakslen er beskyttet mod indtrængende vand.

Stella SW’s indre er lige så sikkert som Fort Knox.

Den nye Wave Coil bremse fjeder kombineret med store bremsebelægninger placeret både over og under bremseskiverne giver en endnu mere blød og jævn bremsekraft under ekstreme belastninger.

Hoveddrevet på det nye Stella SW er endnu større og leverer mere konstant rå muskelstyrke under indspinning. Alle tandhjul er fremstillet af et nyt ekstremt stærkt materiale. Fejlfri performance hver gang.

Fås i udgaverne 4000, 5000, 6000, 8000 og 14000 HG (High Gear) og XG (Extra High Gear) hos 1358: Jagt & Fiskerimagasinet, København K 33 33 77 77.

2400: Sport Dres, København NV 38 88 46 48.

2635: Tempo Både, Ishøj 43 73 01 05.

2650: Hvidovre Sport, Hvidovre 36 75 13 15.

3050: Fiskerishop, Humlebæk 49 19 12 20.

5000: Go Fishing, Odense 66 12 15 00.

6900: Korsholm, Skjern 96 80 20 20.

7100: Fluer.dk/Grejshoppen, Vejle 24 41 51 60.

8380: Grejbiksen, Trige 86 23 25 27.

8600: Grejbiksen, Silkeborg 86 80 08 88.

8800: P.H. Grej, Viborg 86 62 21 13.

8940: Lystfisk.dk, Randers SV 22 66 68 12.

9300: JC Fiskegrej & Fritid, Sæby 98 46 43 03.

01 // Februar 2014 04 Unikt forslag varsler fynsk forår 06 Visionær plan for Odense Fjord 08 VM i feederfiskeri 09 Værd At Vide 10 Sportsfiskerne flytter 12 Genudsætning af laks fra båd 14 Rovfisk på menuen 16 Skader skarven søerne 18 DSF 2013 21 Værd At Vide

10. Danmarks Sportsfiskerforbund er nu flyttet ind i Sportsfiskeriets Hus

26. Sejl med ud på Øresund og oplev en firmatur, der gik i fisk

40. Langs kysterne kan du møde undslupne regnbueørreder. Læs med her og find ud af, hvordan du fanger dem

46. Endnu en sæson er gået ved havørredåerne. Men hvordan gik det mon?

52. Læs om den amerikanske kystflue Jiggy, der har forelsket sig i de danske havørreder

22 Aborre på flue 25 Stormen og brakvandsrovfiskene 26 Firmaturen – der gik i fisk 28 Lokalrapporter 38 Grej & Gadget 40 Regnbuerne ender 44 Aktiviteter 2014 46 Danske havørredåer 2013 50 Sportsfiskernyt 52 Jiggy – en funky amerikaner 54 Under Overfladen 56 Grusmanden

Magasinpost SMp id 42174

C

01 // februar 2014 // 89. årGanG // priS kr 55,-

2013

Havørredåer SportSfiSkeren 01

Pakkepris!

Begge dele Kun: 11.000,Vejl: 12998,-

sÅdan gik sæsOnen

Jiggy

kystfluen der fanger

BrakvandsaBorre

sÅdan fanger du deM PÅ flue

Kinetic X2 Fin flydedragt til prisen. Vores bedst sælgende flydedragt.

Str. M-XXXL. Vejl: 1199,- Nu: 699,-

plet sæt

Kom

februar 2014

T-Zone waderssæt Bestående af T-200 4,5mm neoprenwaders og Kinetic Waterspeed vadeJakke. Str. M-XL / Waders str. 42-46 Vejl: 1998,- Nu: 899,-

al henvendelse: Danmarks Sportsfiskerforbund Skyttevej 5 · Vingsted · 7182 Bredsten tlf. 76 22 70 70 · abonnement@sportsfiskeren.dk

rossflow ød, meget g åndbar.

XXL. Nu: 1299,-

ren s fra -47 99,-

22. Fluefiskeri efter brakvandsaborre er både underholdende og effektivt

08. Tag med det danske medelandshold til VM i feederfiskeri

30.01.14 – 26.02.2014

tag Med PÅ kysten Og Jagt de undsluPne

RegnbueøRRedeR

k r. 55,-

SportSfiSkerne flytter • Skarven elSker rovfiSk • GenudSætninG af lakS fra båd • dSf 2013 bk re turuge 09

aktiviteter 2014 • vM i feederfiSkeri • taG på firMafiSketur • GruSManden • SPORTSFISKERNYT

+

Forsidefoto: Frederik Laks Lorentzen 20/01/14 11.48

Redaktion

Sportsfiskeren Sportsfiskeren udkommer hver måned und­t agen januar og august. Bladets illustrationer og fotos er underlagt copy­r ight.

Artikler må dog citeres med kildeangivelse. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere breve og artikler, der optages i bladet. Indlæg står for skribentens egen holdning. Der tages forbehold for trykfejl og force majeure.

ISSN 0038-8211 Abonnement: Kontakt medlemsadministrator An­­n e Hol­b æk, medlem@sportsfiskerforbundet.dk eller telefon 76 22 70 70. Med­lemskab af Danmarks Sportsfiskerforbund in­klusiv abonnement på magasinet Sportsfiskeren for 2014 – koster

56. Kom tæt på grusmanden, Søren Knabe, der har stået fader til tusindvis af fynske kystørreder

532,- for et voksenmedlemskab og 369,- for et juniormedlemskab. Der tillægges porto­o mkostninger for forsendelse til udlandet – ring og hør nærmere.

Annoncer: Kontakt os på telefon 76 22 70 76 eller på annonce@sportsfiskeren.dk. Husk, at annoncer skal bestilles senest fem uger før udgivelse.

Chefredaktør (ansvh.)

Ole Wisler ow@sportsfiskeren.dk

Tryk: Stibo Graphic A/S. Oplag: 26.000.

Grafiker Søren Astrup Jørgensen saj@sportsfiskeren.dk

Web: www.sportsfiskeren.dk Mail: sportsfiskeren@sportsfiskeren.dk

Redaktør Jakob Sørensen js@sportsfiskeren.dk

Danmarks Sportsfiskerforbund

Leder // af formand Verner W. Hansen, Danmarks Sportsfiskerforbund

Skyttevej 5 · Vingsted NY ADRESSE 7182 Bredsten Telefon 75 82 06 99 www.sportsfiskeren.dk post@sportsfiskerforbundet.dk PC Bank: 7700 1079078 Åbent: Mandag, onsdag, torsdag 08.30-15.30, Tirsdag 09.30-15.30, Fredag 08.30-14.30

Sekretariatet Sekretariatschef Frank Nielsen: fn@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 79 Medlemsservice Anne Holbæk: ah@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 70 Bogholder Charlotte K. Larsen: ckl@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 71 Miljøkonsulent Lars Brinch Thygesen: lbt@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 74 Fiskebiolog Kaare M. Ebert: kme@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 73 Aktivitetskoordinator Ronny Lagoni Thomsen: rlt@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 72 Kommunikationschef Ole Wisler: ow@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 77 Redaktør Jakob Sørensen: js@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 76 Grafiker Søren A. Jørgensen: saj@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 75

Bestyrelsen Formand Verner W. Hansen – Kolding vwh@sportsfiskerforbundet.dk Næstfmd. Michael Beck-Hansen – Brædstrup mbh@sportsfiskerforbundet.dk Bestyrelsesmedlemmer: Hans E. Nielsen – Horsens hen@sportsfiskerforbundet.dk Jørgen H. Poulsen – Århus jhp@sportsfiskerforbundet.dk Steen Lindkvist Nielsen – Hadsten sln@sportsfiskerforbundet.dk Steffen Toft Jensen – Bjerringbro stj@sportsfiskerforbundet.dk Jesper Thykjær Andersen – Slagelse jta@sportsfiskerforbundet.dk Peter Sabye Simonsen – Middelfart pss@sportsfiskerforbundet.dk Claus Eriksen – Broby ce@sportsfiskerforbundet.dk

Sociale medier facebook.com/DanmarksSportsfiskerforbund

youtube.com/danmarkssportsfisker

plus.google.com/+DanmarksSportsfiskerforbund

@rentvand

4 Sportsfiskeren

Unikt forslag varsler fynsk forår Det er dokumenteret, at lystfiskeriet årligt genererer en omsætning på knapt 3 milliarder kroner, og Havørred Fyn har i en artikel beregnet sig frem til, at hver eneste lystfiskerfangede havørred, som bliver hjemtaget, bidrager med 4.300 kr. Fiskeriet efter havørred er med andre ord en vigtig ressource, der vil kunne bidrage med store beløb i de slunkne kommunekasser.

På Fyn alene gav fiskeriet efter den sølvblanke fisk i 2008 64.000 ekstra overnatninger, en øget omsætning på 38 millioner kroner og 28 årsværk i jobskabelse. Potentialet er dog langt større – både på Fyn og alle andre steder i landet. Forudsætningen er dog en forvaltning af ørredbestandene, der både inddrager biologiske og økonomiske elementer.

Indtil 2014 har værdien af havørredfiskeriet ikke været med i overvejelserne, når der er lavet nye bekendtgørelser i fjorde og indre farvande. Det har visse steder – som for eksempel i Odense Fjord – medført nogle regler, der har gjort det muligt og helt lovligt at fiske intensivt med store mængder ørredgarn i de områder, hvor ørrederne trækker.

Ud over at det belaster de i forvejen sårbare ørredbestande, er det en meget dårlig udnyttelse af det store økonomiske potentiale.

”

det vil kunne mærkes i vandløbene, hvor der vil blive stor fremgang for de vilde ørreder, og langs kysterne, hvor langt flere og større havørreder vil bidrage til det gode fiskeri

Meget tyder imidlertid på, at der blæser nye vinde i Fødevareministeriet, for med udkastet til den nye bekendtgørelse for Fyn, der netop nu er i høring, bliver der for alvor taget hånd om udfordringerne: Væk med ørredgarn i den inderste del af Odense Fjord og fiskeri med maksimalt tre ørredgarn i den nordlige del. Reglerne skal også gælde både erhvervs- og bierhvervsfiskere.

Hvis dette gennemføres, vil det virkelig kunne mærkes – både i vandløbene, hvor der vil blive stor fremgang for de vilde ørreder, og langs kysterne, hvor langt f lere og større havørreder vil kunne bidrage til det gode fiskeri.

Udkastet er et resultat af et unikt samarbejde mellem Vandpleje Fyn, Havørred Fyn, de fynske kommuner, erhvervslivet, de to fritidsfiskerorganisationer og Danmarks Sportsfiskerforbund.

Sagen har samtidig fået stor politisk bevågenhed på Christiansborg takket være et medlem af Folketinget, som er gået aktivt ind i sagen. Denne enestående konstellation af interessenter blev mødt med stor forståelse af daværende fødevareminister Mette Gjerskov, og hun bør roses for sit mod til for alvor at forsøge at løse problemet på en måde, der tilgodeser så mange som muligt. Og som gør det muligt at løfte både ørredbestandene og lystfiskeriets økonomiske potentiale.

I skrivende stund er bekendtgørelsen ikke endeligt vedtaget. Danmarks Sportsfiskerforbund og alle de andre parter, som har bakket op om forslaget, krydser fingre for, at det vedtages i sin nuværende ordlyd. Hvis det sker, varsler det nye tider for det rekreative fiskeri. Og for samarbejdet mellem de rekreative garnfiskere og sportsfiskerne.

1 // Februar 2014

S T E I T ÅR UDSALG!

st. g n a f j e r g GØr dit livs . l TEN l S i I L E m R r A V o 2 f E S rer a v e k r .DK æ M L O M H S R O K PÅ NU TIL

S I R P 2 / 1

HUSK!

LISTEN OPDATERES

DAGLIGT

UDSALGET STARTER 7. FEB. MED ÅBEN TIL KL. 21.

Februar 2014 Korsholm Fiskeri •1 Korsholm Jagt • Korsholm Jagtrejser • Korsholm Skydearena • www.korsholm.dk • fiskeri@korsholm.dk • Jægervej 5 • Skjern Sportsfiskeren • Tlf 96 80 20 20 //

5

miljø og politik

Flere fisk. Hvis den nye bekendtgørelse lægger sig op ad udkastet, som netop nu er i høring, går både havørrederne og sportsfiskerne meget lyse tider i møde.

Færre garn i Odense fjord Unikt samarbejde giver pote: Havørrederne i Odense Fjord skal ikke længere dø i garn, men derimod bidrage med kroner i kassen. Det lover godt for fremtidens lystfiskeri efter havørred.

Af Kaare M. Ebert kme@sportsfiskeren.dk

Frustrationerne blandt de fynske lystfiskere og Havørred Fyn var til at føle på i foråret 2010.

Som omtalt i Sportsfiskeren nr. 7 2011 var det kommet frem, at en bierhvervsfisker helt lovligt fangede rigtig mange havørreder i garn i bunden af Odense Fjord.

Sportsfiskerne i Vandpleje Fyn var frustrerede over, at deres arbejde med at restaurere gydevandløbene blev meningsløst, og kommunerne bag Havørred Fyn samt grejbutikkerne oplevede garnfiskeriet i bunden af fjorden som en veritabel stopklods i forhold til at udvikle havørredfiskeriets økonomiske potentiale. Sammen med Danmarks Sportsfiskerforbund udtænkte parterne derfor en strategi, som én gang for alle skulle løse problemet med det uhensigtsmæssige garnfiskeri i Odense Fjord.

Og meget tyder på, at missionen er lykkes – i hvert fald hvis det udsendte udkast til en ny fiskeribekendtgørelse for Fyn bliver vedtaget.

Begejstret formand – Hvis det udsendte forslag vedtages, så vil det gavne de vilde ørreder og sportsfiskeriet i både Odense Fjord og på store dele af Fyn, siger 6 Sportsfiskeren

Søren Knabe, formand for Vandpleje Fyn, med overbevisning og glæde i stemmen.

Sørens begejstring skyldes, at Havørred Fyns og sportsfiskerens argumenter i den første høringsfase, som fandt sted i februar 2013, betød, at der efterfølgende blev udarbejdet et nyt forslag, som sidst i december 2013 blev sendt i

en strategi, som én gang for alle skal løse problemet med garnfiskeri i Odense Fjord høring. Kritikken af forslaget gik ud på, at selv om det første udkast var et klart fremskridt, så var der stor risiko for, at problemet med de store ørredfangster i garn bare blev flyttet fra den indre del af fjorden til den ydre. Den kritik vandt genklang hos daværende fødevareminister Mette Gjerskov, og det har betydet, at det nye udkast både fjerner ørredfiskeriet med garn fra inderfjorden og samtidig begrænser

det markant i den yderste del af fjorden.

– Vi er meget tilfredse med forslaget, som viser, at ministeren har lyttet til vores argumenter, siger Søren Knabe.

Fjord fri for ørredgarn Konsekvensen – hvis udkastet vedtages – bliver altså, at den indre del af fjorden vil være fuldstændig garnfri i 6 1/2 måned i løbet af året.

Og i den resterende tid må der kun fiskes med skrubbegarn, der er så lave og har så ringe en flydeevne, at de vil lægge sig på bunden, hvis der skulle forvilde sig en ørred ind i det. Derfor taler sandsynligheden for, at der kun vil blive fanget meget få ørreder i skrubbegarnene.

Den del af aftalen – at inderfjorden helt skal fredes for ørredgarn – er kommet i stand efter et konstruktivt samarbejde med fritidsfiskerne, som i sagen har været repræsenteret af Vagn Gram, tidligere formand for Dansk Amatørfiskerforening.

Unik garnfredning Samme Vagn Gram har i øvrigt forholdt sig meget pragmatisk og visionært ved ikke at stille sig på bagbenene i forhold til sportsfiskernes og kommunernes ønske om at lave en udvidet garnfredning i den lille Nakkebølle Fjord, hvor 1 // Februar 2014

miljø og politik Hundstrup Å udmunder. Vel at mærke en fredning, som kun gælder garn- og ikke lystfiskeriet.

Det er helt nye toner i forvaltningen af fiskeriet, og det viser, at der nu på allerhøjeste niveau er politisk forståelse for, at lystfiskeriet besidder et kæmpe økonomisk potentiale, som i visse tilfælde gør det nødvendigt at inddrage andre elementer end de biologiske, når der skal laves fredningsbælter.

Stort fokus på sagen En lang række interessenter har således formået at samarbejde i forsøget på at finde en løsning, og det har selvfølgelig forøget gennemslagskraften i forhold til Fødevareministeren.

Udkastet viser, at der er god forståelse for, at lystfiskeri efter havørred er en stor indtægtsmulighed for udkantskommunerne /Jakob Ellemann-Jensen Det bør i den sammenhæng nævnes, at Jakob Elleman-Jensen, folketingsmedlem for Venstre, også har formået at sætte sagen på dagsordenen både i de lokale, fynske medier og på Christianborg.

Levedygtigt forslag – Jeg håber virkelig, det nye forslag vedtages.

Udkastet viser, at der er god forståelse for, at

lystfiskeri efter havørred er en stor indtægtsmulighed for udkantskommunerne, som oven i købet ofte er udfordret på økonomien, siger Jakob Ellemann-Jensen og fortsætter.

– Jeg synes, forslaget tilgodeser flest muligt, og så har jeg stor respekt for, at så mange forskellige interessenter har formået at finde et kompromis. Det gør forslaget levedygtigt og kan forhåbentligt bane vejen for flere gode løsninger i andre områder, hvor der er lignende udfordringer, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Farlige garn Netop det – at økonomiske argumenter fremover også bliver en del af beslutningsgrundlaget i fiskeriforvaltningen – er et ønske, som deles af Danmarks Sportsfiskerforbund. Der findes nemlig en lang række andre snævre farvande og fjorde, hvor selv lovligt garnfiskeri kan gøre et stort indhug i ørredbestandene. Og hvor erhvervsmæssigt fokus på ørrederne helt vil kunne smadre bestandene.

Glæde over fodslag – Det er glædeligt, at Mette Gjerskov og hendes efterfølger Karen Hækkerup med det nye udkast til bekendtgørelsen har vist, at de har forstået vigtigheden af sunde ørredbestande. Og at den bedste måde at høste af overskuddet på er ved at fiske havørrederne med stang og snøre – både i forhold til ikke at belaste bestandene og til at optimere samfundets økonomiske udbytte af fiskeriet, siger Verner W. Hansen, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund.

Han glæder sig også over, at sportsfiskere og fritidsfiskere har kunnet finde fodslag i denne sag.

– Det viser, at vi i bund og grund har stor forståelse for hinandens fiskeri og respekt for det arbejde, som udføres af de frivillige i bestræbelserne på at gøre fiskeriet bedre, udtaler Verner W. n Hansen.

Lydhøre ministre Mette Gjerskov og hendes afløser på ministerposten, Karen Hækkerup, må virkelige have lyttet – for set med sportsfisker- og Havørred Fyn-øjne kunne det næsten ikke blive bedre. Udkastet indeholder blandt andet disse forslag: • Der må ikke fiskes med nogle former for garn i inderfjorden i perioden 1. december – 15. maj • Fra 16. maj – 30. november må der i inderfjorden – ud over ruser fra 1. august – kun fiskes med særlige skrubbegarn, som er designet til primært at fange fladfisk • Bierhvervsfiskere skal fiske efter de samme regler som fritidsfiskerne i både inderfjorden og yderfjorden • Det betyder blandt andet, at en garnfisker – rekreativ som bierhvervs- og erhvervsfisker – i yderfjorden maksimalt må fiske med i alt 135 m garn • Bierhvervs- eller erhvervsfiskere kan ikke få dispensation til at fiske med yderligere redskaber i hele fjorden

Vil du vide mere

Glad politiker. Jakob Ellemann-Jensen, folketingsmedlem for Venstre, har formået at bringe sagen fra de fynske medier og til Christiansborg. Han glæder sig over, at de gode argumenter har medført et udkast, som kommer flest muligt til gavn.

Februar 2014 // 1

Forslaget var i høring indtil 20. januar 2014. Udkastet til bekendtgørelsen, Danmarks Sportsfiskerforbunds høringssvar og forbundets høringssvar fra den forrige høring i februar 2013 kan du finde på www.sportsfiskeren.dk/sager Danmarks Sportsfiskerforbund følger selvfølgelig op på sagen, når høringsfristen er overskredet, og den nye bekendtgørelse vedtaget.

Sportsfiskeren

7

Fodermester. Ved VM i feederfiskeri gælder det om at fange så mange kilo fisk som muligt. Knap 34 kg blev den bedste danske fangst.

VM i Feederfiskeri Danmark var sidst i 2013 repræsenteret ved VM i feederfiskeri i Sydafrika, hvor det danske landshold var

tæt på at levere en vaskeægte sensation.

Af Søren Sørensen, landsholdsfisker

Den 14. november drog otte danske medefiskere til Sydafrika for at fiske VM i feederfiskeri i Bloemhof Dam. Søen minder om den danske vestkyst, så enorm er den. Store, hvide sandstrande og dejligt, varmt vejr. Den store forskel er, at søen rummer rigtig mange karper op til 15 kg – med en snitvægt på 2 kg – og maller op til 20 kg.

Hvad er feederfiskeri Feederfiskeri er fiskeri med en foderkurv, som ligger på bunden. I stedet for et flåd som hugindikator, har stangen en blød top, som let bøjer, når fiskene hugger. Det er nemt at komme i gang med og ikke særligt krævende. Men til et VM er der rigtig mange regler, man skal huske.

Der skal minimum være 50 cm fra bunden af din feeder til krogen. Feederen skal glide frit op af din hovedline. Man må højest bruge 12 l fugtet forfoder inklusiv majs og 2,5 l levende agn.

Hver fisker har også en steward, som holder øje med, at man ikke overtræder reglerne. Gør man det, kan man få et gult kort. De tæller også alle de fisk, man fanger, så tilskuerne kan følge.

Under træningen var vi seks, der fiskede, men på konkurrencedagene er man kun fem mand, der fisker. Og så havde vi tre mand til at komme med information omkring de andres fiskeri. Det er super vigtig med disse „bankrunners“, som de hedder i fagsproget, da de kan spotte vigtige ting under fiskeriet, som fiskeren ikke selv ser.

Intens træning En lokal fisker havde sendt os 350 e-mails gennem det sidste år, så vi var rigtig godt forbered8 Sportsfiskeren

te. Han havde også sørget for det rigtige forfoder, dip og krogagn – som var 95 % majs. Så vi vidste en del om fiskeriet, da vi ankom.

Arrangørene havde stillet kæmpe platforme til rådighed, så det var nemt at sætte sine ting op.

Hjemmefra havde vi lavet et træningsprogram.

For eksempel fiskede nummer 1, 3 og 5 med en slags foder og 2, 4 og 6 med en anden slags, og så gik det foder, som gav det bedste resultat, videre til næste dags træning.

Danmark blev bedre i løbet af ugen. Faktisk klarede vi den så godt, at vi torsdag slog de store favoritter – et engelsk hold som består af fuldtidsprofessionelle medefiskere. Så det gik ikke ubemærket hen, at lille Danmark slog dem. Men det blev så men bedre, da vi efter fredagens træning endte med at slå de andre 15 hold. Vi havde 101 karper, hvor nummer to havde 70 karper. Så det var med højt humør, at vi gik i seng om aftenen.

plads giver problemer med krydsede liner med naboerne, da han sidder i en lille bugt. Han ryger i diskussioner med diverse officials sammen med vores kaptajn Mark Reading. Men intet hjælper. Ulrik har fået en af de få pladser med mange snags på bunden og smider de første otte karper. Han havde klart flere fisk end de andre i sektionen men kunne ikke få dem ind. Jeg har selv fået en plads med træstubbe på bunden og smider fire vigtige fisk. Efter dagens fiskeri ender jeg med 9 point, Ulrik 13 point, Tim 13 point, Flemming 14 point og Ole 14 point.

Dermed ender vi på en samlet 13. plads, og jeg n dumper ned på en 16. plads individuelt.

Forenm førstedag Om fredagen trækker man lod om, hvor man skal sidde at fiske de fem timer, konkurrencen står på. Fiskeriet går rigtig godt for mit eget vedkommende. Faktisk så godt, at jeg vinder min sektion med 33,949 kg fordelt på 24 fisk og derved laver et point til holdet. Ulrik Møller laver 5 point, Tim Percival 7 point, Flemming Eriksen 12 point og Ole Haugnes 16 point. Efter førstedagen ligger vi nummer otte ud af 16 hold. Og jeg ligger på tredjepladsen individuelt.

Lærerig andnedag Alle var topmotiverede, og vi vidste, vi kunne gøre det bedre – men sådan skulle det ikke gå. Vi fik en uheldig lodtrækning. Flemmings

Eneren. Søren Sørensen vandt sin sektion på førstedagen og blev dermed den bedst placerede dansker på en samlet 16. plads.

1 // Februar 2014

værd at vide Kongres 2014 Danmarks Sportsfiskerforbund afholder kongres den 22.-23. marts 2014 på Vingsted Hotel og Konferencecenter. Indkaldelse er udsendt til foreningsformænd og udvalg den 16. december 2013.

Forførende fluefiskeri 1200 laks i Storå En undersøgelse foretaget af DTU Aqua i efteråret 2013 viser, at 1236 laks trak op i Storå for at gyde – mod 1390 ved en tilsvarende undersøgelse i 2010.

Der er fra flere sider ydet en stor indsats for at genskabe bestanden af laks i Storåen. Indsatsen har været koncentreret omkring tre initiativer, nemlig at udsætte laks, forbedre gyde- og livsbetingelser i vandsystemet og forvalte fiskeriet bæredygtigt.

I den forbindelse konkludere DTU Aqua, at bestanden ikke kan blive større, med mindre gydefiskene får adgang til flere gyde- og opvækstområder.

I Storå-systemet er to tredjedele af det samlede gyde- og opvækstområde placeret opstrøms den opstemmede Storå ved Holstebro Vandkraftværk, som i dag udgør en spærring for både op- og nedtrækkende fisk.

60 mio kr til Jagtens Hus Kort tid efter opførelsen af Danmarks Sportsfiskerforbunds Sportsfiskeriets Hus er Danmarks Jægerforbund nu også klar til at bygge et Jagtens Hus. På et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i januar blev det vedtaget, at bygningerne skal ligge ved Kalø, hvor Jægerforbundet i forvejen har deres kursusaktiviteter.

Efter en intens, men sober, debat blev forslaget om det nye domicil på Kalø med navnet Jagtens Hus sat til afstemning: 261 delegerede stemte for, mens 90 stemte imod. Der var fire blanke stemmer. Det er meningen, at projektet til cirka 60 millioner kroner skal være færdigt i løbet af 2015.

Februar 2014 // 1

Nymph()maniac går sin sejrsgang verden over. Alle skal ind og se den kunstnerisk legitime film, der går helt tæt på og berører et for mange fascinerende område: Nymfomani. Hvad, få ved, er, at danske fluefiskere og fiskefilmsproducenter faktisk er med til at løfte filmens kunstneriske niveau.

I filmen fortæller den kvindelige hovedperson Joe, spillet af Charlotte Gainsbourg, om sit omtumlede sexliv, til den ældre herre Seligman, Stellan Skarsgård. Seligman er passioneret fluefisker, som drager paralleller mellem fluefiskeri og det at lokke det modsatte køn.

I første kapitel af filmen er der brugt 30 sekunder med klip fra Niels Vestergaards „The Fish & The Fly”, hvor Morten Øland – tidligere instruktør i Danmarks Sportsfiskerforbund – smukt svinger fluestangen. Der er yderligere et klip med en forførende, vrikkende Rapala-wobler.

Også sportsfiskerens egen skribent, Frederik Laks Lorenzen, har leveret materiale til filmen: Den smukke nymfe, der pryder filmens poster, er bundet af ham.

Færre laks i Skjern Å i 2013 DTU Aqua undersøgte i efteråret 2013 laksebestanden i Skjern Å.

Undersøgelsen viste, at der trak 2477 laks op i Skjern Å, hvilket er mindre end ved den seneste undersøgelse i 2011.

Ud fra undersøgelserne og lystfisker-fangsterne vurderes det, at der har været en samlet opgang på 2477 laks i 2013. Herfra skal så trækkes de 254 laks, som lystfiskere hjemtog gennem sæsonen, førend man har tallet for gydebestanden.

Sportsfiskeren

9

miljø og politik

Sportsfiskeriets Hus. Sådan ser huset ud for alle danske sportsfiskere, hvor Danmarks Sportsfiskerforbund også har sekretariat.

Sportsfiskerne flytter Danmarks Sportsfiskerforbund er netop flyttet i nye kontorlokaler i Sportsfiskeriets Hus ved Vingsted i

Vejle Ådal.

Af Ole Wisler ow@sportsfiskeren.dk

150 meter. Så langt er Danmarks Sportsfiskerforbunds kontor flyttet. Et lille skridt for flyttemanden, men et stort skridt for hele Danmarks Sportsfiskerforbund og alle landets lyst- og sportsfiskere. Fra den lejede, gamle stationsbygning på Bindeballestien ved Vingstedcentret og over i det nye Sportsfiskeriets Hus, hvor forbundet nu får små 200 m2 kontorlokaler til sekretariatets ni ansatte.

I uge fire blev alt pakket i kasser og gjort klar til indflytning. To dage var afsat til flytning, og alt var et stort, men kontrolleret, kaos. Rå mængder af gamle sager og papirer blev gennemgået, vurderet og ekspederet videre – ind eller ud. En flytning er altid en god anledning til at rydde op.

Nu er alt vel på plads i det nye hus, sorteret og pænt ryddet op. Takket være et større kontormøbel-sponsorat – bestående af udskiftede kontormøbler fra forbundets bank – Sydbank – er der nu styr på det meste i de nye, åbne og lyse kontorlokaler.

Lang vej og trange kår Der er tale om en meget stor mærkedag for Danmarks Sportsfiskerforbund, der gennem de seneste ti år har arbejdet på at finde egnede lokaler. Sekretariatets lokaler har været meget utidssvarende, for små, uden mødelokaler, kun ét toilet og ingen mulighed for at servicere foreninger, bestyrelse, instruktører og andre frivillige i forbundet med arrangementer og møderum. Den gamle bygning, som forbundet har haft til huse i, skal i øvrigt sene-

Indvielse af Sportsfiskeriets Hus Sportsfiskeriets hus er klar, taget i brug og Danmarks Sportsfiskeforbunds sekretariat er flyttet ind.

Det lykkedes desværre ikke at få sået græs, og få opført den store amfi-trappe ved Sportsfiskeriets Hus, inden vinteren. Det vil dog endeligt være på plads i marts.

Danmarks Sportsfiskerforbund forventer at invitere alle medlemmer og foreninger til officiel indvielse og åbent hus lørdag den 21. juni 2014. Du vil modtage invitation via Sportsfiskeren, Sportsfiskeren.dk og Nyhedsbrevet i god tid. Vi vil glæde os til at se dig i vores allesammens nye hus.

10 Sportsfiskeren

re rives ned til fordel for en ny hotelf løj for Vingsted Hotel og Konference Center.

Et hus for alle Det er ikke kun Danmarks Sportsfiskerforbund, der får rum i det nye Sportsfiskeriets Hus. Huset rummer i alt omkring 540 m 2 , og alle landets sports- og lystfiskere vil få adgang til og glæde af de nye aktivitetslokaler, der ligger fantastisk i den smukke Vejle Ådal og lige ud til Vejle Å, der i nye sving og stryg smyger sig tæt forbi Sportsfiskeriets Hus. Med donationer på 3 mio kr fra Lokaleog Anlægsfonden til aktivitetslokaler og udstyr samt 2 mio kr fra Nordea-Fonden til et oplevelsesunivers og formidling omkring åen og ørrederne, er Sportsfiskeriets Hus toptrimmet til at tage imod, når foråret indtræder. n

Ny adresse Danmarks Sportsfiskerforbund Skyttevej 5, Vingsted 7182 Bredsten Du finder åbningstider og kontaktoplysninger på side 4.

1 // Februar 2014

SPORTSFISKERIETS HUS

Alt om Sportsfiskeriets Hus Du kan læse alt om ambitionerne, økonomien og faciliteterne i Sportsfiskeriets Hus på www.sportsfiskeren.dk/et-hus-til-alle-danske-sportsfiskere

Februar 2014 // 1

Sportsfiskeren

11

miljø og politik

Fodermester. Ved VM i feederfiskeri gælder det om at fange så mange kilo fisk som muligt. Knap 34 kg blev den bedste danske fangst.

Tak for nu. En trollingfisker genudsætter en laks efter en god fight. Et fænomen der vil blive mere og mere almindeligt med de nye, frivillige trollingregler.

Genudsætning af laks fra båd Nye, frivillige regler for landets trollingfiskere vil medføre, at endnu flere laks skal genudsættes. Læs her, hvordan du på sikker vis lander og genudsætter laks fra båd.

Af Tore Christian Svendsen

Når knarren på hjulet endelig lyder, og man har en god laks på krogen, kan det det være svært at sætte den ud igen. På trods af det og til trods for, at danske lystfiskere kun fanger en meget begrænset del af det samlede antal landede laks i Østersøen, er de danske småbådsklubber og Danmarks Sportsfiskerforbund gået sammen om en anbefaling for trollingfangede laks.

Anbefaling går på højst to laks per mand per dag og et mindstemål på 75 cm, hvilket du kan læse mere om i Sportsfiskeren nr. 10, 2013. Håbet er, at der derigennem sættes fo12 Sportsfiskeren

kus på laksebestandene i Østersøen – især fokus på en række af de bestande, der ikke har det så godt.

Flere laks Selv om to laks bestemt ikke er noget, man ofte har med hjem, så vil de nye regler medføre, at f lere laks genudsættes efter at have glædet en dansk trollingfisker. Mange trollingfiskere har stillet sig tvivlsomme overfor, om man kan genudsætte laks med løse skæl, men med den rette håndtering kan det sagtens lade sig gøre. Bliver genudsætning gjort på den rigtige måde, er det meget sikkert, at fiskene overlever.

Undersøgelser af genudsætning af fisk fanget af lystfiskere har vist, at laks faktisk er ret hårdføre og kan klare meget. Men at håndteringen er altbetydende for fiskens ve og vel.

Heldigvis fanges der meget få trollinglaks om sommeren, for forskningen viser, at temperaturen har stor betydning for laksenes overlevelse.

Med og uden fedtfinne I Østersøen udsættes der hvert år mange laks, nogle udsættes i elve, hvor de ikke har mulighed for at gyde, andre i elve for at ophjælpe bestanden. Samtidig er der en række elve, der har små, vilde bestande, der kæmper for overlevelsen. Under trollingfiskeri i Østersøen fisker 1 // Februar 2014

miljø og politik

Sådan gør du På www.sportsfiskeren.dk/trolling kan du se, hvordan man bedst genudsætter laks fra båd.

man på en blandet bestand, og man ved derfor ikke, om laksen stammer fra en elv med et vandkraftværk, hvor ingen kommer op at gyde, eller om den kommer fra en mindre, vild bestand.

I Sverige finneklippes alle de udsatte laks, mens de i en række andre Østersølande sættes ud uden at blive finneklippet. I Sverige har man for at beskytte laksene indført, at trollingfiskere kun må hjemtage laks, der har fået klippet deres fedtfinne. Men da det kun er en mindre del af den samlede pulje af udsatte fisk, der har klippet finnen, kan man ikke udelukkende bruge det som kriterie for, om laksen skal genudsættes.

Ofte oplever man fisk med fedtfinne og ødelagte finner, som helt tydligt har levet deres første tid i et opdrætsanlæg. Fanger man godt med laks, kan man genudsætte alle laks med fedtfinne, selv om der ikke er garanti for, at de er vilde – men der er garanti for, at en laks med klippet finne ikke er vild.

Sikker landing I forbindelse med landing og genudsætning kan laksen få skader på slimlaget, miste skæl, få krogningsskader i munden eller på anden måde blive skadet. Den slags ydre skader kan

Finneklip. Alle laks med klippede fedtfinner stammer fra udsætninger, hvorfor man kan hjemtage dem med god samvittighed.

ofte ses med det blotte øje og er derfor nemme at forholde sig til.

Det gælder derimod ikke de indre skader, som fisken risikerer at få ved mødet med lystfiskeren. Det er i alles interesse, at genudsatte fisk overlever. I nogle tilfælde er det dog ikke muligt at redde fisken. Hvis den for eksempel bløder fra gane, svælg eller gæller, er der meget stor risiko for, at den forbløder og dør kort tid efter genudsætning. Ikke-blødende sår i munden på fisken, hvor krogen har siddet, er derimod sjældent et problem. Heldigvis er de fleste trollinglaks kroget yderligt i munden, og krogen kan forsigtigt fjernes med en tang.

I forbindelse med indførsel af de nye regler har vi gennem det seneste år genudsat en række trollinglaks for at undersøge, hvordan det gøres så skånsomt for fisken som muligt. Det er umuligt at håndlande laks fra en båd, så det er nødvendigt med et net. Her er et robust fangstnet med gummibelagt netpose og små masker en

nødvendighed. Det sikrer skånsom håndtering, da den knudeløse gummi-netpose er glat og beskytter fiskens slimlag og skælsætning.

Bliv i vandet Vi har med stor succes genudsat mindre laks, uden at løfte dem ind i båden, blot ved at holde fisken i vandoverfladen i nettet, hvorefter krogen pilles ud. Herefter vendes nettet, og fisken svømmer videre. Hvis fisken ønskes vejet, og der skal tages billeder, er det selvfølgeligt nødvendigt at løfte den ind i båden. Enten skal fisken løftes direkte op ad nettet og derpå fotograferes, eller den skal placeres i en vejeslynge. Husk i den forbindelse at gøre både slyngen og fingrene våde. Placer vejeslyngen i bunden af båden, så fisken ikke skades af det hårde underlag. På tilsvarende vis kan nettet ofte anvendes som vejeslynge, og fisken vejes direkte heri, inden den genudsættes – herved undgås en masse håndtering af laksen. n

Vil du vide mere På www.sportsfiskeren.dk/frivillig-begraensning-i-trollingfiskeriet kan du læse mere om de nye, frivillige trollingregler.

Havfiskeri//

DM I HAVFISKERI Kredsmesterskaber afholdes den 10. ,17. og 25. maj Se mere på side 45

M/S Øby & M/S Skipper Afgang fra Lautrupskaj i Kalkbrænderihavnen 2100 København Ø Hverdage og weekend kl. 08.00-15.00 Samt weekend kl.

07.00-12.30 og 12.45-18.00 www.sparshipping.dk tlf. 40 30 75 44

Februar 2014 // 1

www.elida.fishing.dk Dagture på Øresund – hele året Rundt!

Afgang fra Helsingør og Rungsted – hver dag!

‰ I sommermånederne: Dag- og aftenture på Øresund! ‰ 18 timers makrel- og flerdagsture i Kattegat! ‰ Ture på det Gule Rev! Specialture, bespisning med mere efter aftale – ring og få et tilbud på netop Deres tur!

Pladsbestilling og information:

Elida.Fishing.dk Mobil 2032 0724 Bølshavnvej 5 Telef. 4557 0724

3740 Svanneke Fax 4576 9995

elida@fishing.dk www.elida.fishing.dk

Sportsfiskeren

13

Foto: Keld Skytte Petersen

miljø og politik

Rovfisker. Skarven er en fremragende fisker, og nye undersøgelser har vist, at de er særligt glade for rovfisk og i særdeleshed aborre.

Rovfisk på menuen I den første af to artikler om skarvs prædation i søer ser vi nærmere på, hvilke fiskearter og størrelser der

står øverst på skarvens menukort.

Skarven gæster ofte de danske søer, hvor man kan se dem jage både enkeltvis og i f lokke.

Deres tilstedeværelse giver ofte anledning til spørgsmål, om hvilke arter og hvilke størrelser af fisk skarven mon æder.

DTU Aqua har i en årrække fulgt skarvens indhug i fiskebestandene i Viborg Søerne, og vi vil i to artikler give et bud på hvad skarven æder. I den første artikel vil vi beskrive, hvilke fiskearter og -størrelser, der har størst risiko for at blive ædt af skarven. I næste artikel vil vi tage fat på en diskussion af, om – og i så fald hvorledes – skarven kan påvirke søers fiskebestande, økosystem samt lystfiskernes chance for at få en aborre på krogen.

Aborrer mere udsatte end fredfisk Undersøgelsen i Viborg Søerne havde især fokus på aborrer, skaller og brasen. Omdrejningspunktet var en sideløbende undersøgelse af fiskenes adfærd, hvor vi havde mærket hundredvis af fisk i Viborg Søerne med specielle mærker. Ved et tilfælde opdagede vi, at ganske mange af mærkerne dukkede op på skarvens opholdssteder i området omkring 14 Sportsfiskeren

Viborg Søerne. Derved kunne vi give et solidt bud på, hvor stor en andel af en fiskebestand skarven spiser hvert år.

Undersøgelsen viste, at især aborrer var udsatte for at blive spist, og i løbet af de tre år undersøgelsen foregik, blev i gennemsnit 26 % af aborrerne – mellem 20 og 600 g – spist årligt. For skalle og brasen var det blot 15 % årligt. Vi har ingen umiddelbar forklaring på,

er baseret på de fiskemærker det lykkedes os at genfinde, men det er sandsynligt, at vi har overset nogle. Tallene repræsenterer derfor

vi fandt mærker fra 25 % af ørrederne omkring skarvens opholdssteder hvorfor aborren er mere udsat end andre fisk.

Vores bedste bud er, at aborren reagerer langsommere og er mindre årvågen overfor prædation end andre fisk. For eksempel er skaller kendt for at være hurtige til at f lygte, hvis de er i risiko for at blive spist.

Fænomenet, at aborrer er mere udsatte for at blive spist end andre fiskearter, er kendt fra f lere undersøgelser i udlandet. Vores tal

Foto: Jørgen Skole

Af Christian Skov, Niels Jepsen, Henrik Baktoft og Anders Koed, DTU Aqua

Nål i høstak. På skarvens rastepladser kan man finde de pit-mærker, som fiskene var mærkede med. Undersøgelser viser, at man finder omkring 80 % af mærkerne.

1 // Februar 2014

miljø og politik

Sandart og udsatte ørreder I forbindelse med undersøgelsen i Viborg Søerne lykkedes det et enkelt år, at få mærket tilstrækkeligt med sandart til at få et bud på, hvor mange skarven æder. Vi mærkede 104 sandart i Viborg Søerne i 2008, hvoraf minimum 25 – cirka hver fjerde mærkede fisk – blev ædt af skarven i løbet af det efterfølgende år. Sandarterne var blot 15-19 cm, og som sådan var de ikke repræsentative for den samlede bestand.

Samtidig ser sandartbestanden i Viborg Søerne ud til at svinge en del fra år til år, i hvert fald blandt de mindste individer. Sidenhen er det ikke lykkes os at fange tilstrækkeligt med sandart til at udbygge resultaterne med f lere år.

Der bliver også udsat dambrugsørreder på 20-25 cm i Viborg Søerne, og i juni 2008 mærkede vi 380 af disse. I perioden frem til og med oktober 2009 genfandt vi mærker fra 25 % af ørrederne omkring skarvens opholdssteder.

Rovfisk er vigtige fødeemner Vi har kun mærket ørred og sandart et enkelt år i søerne, og skal derfor være forsigtige med at drage for bastante konklusioner omkring disse arter. Men uanset, så peger undersøgelsen fra Viborg Søerne samlet på, at rovfisk som aborrer, og muligvis også sandart, er mere udsatte for at blive spist sammenlignet med skaller og brasen.

Vi havde vanskeligt ved at fange tilstrækkeligt med gedder i Viborg Søerne, men en sideløbende undersøgelse i den nærliggende Loldrup Sø bekræfter, at også gedder har relativ høj risiko for at blive ædt. Her mærkede vi i 2006, 2008 og 2009 i alt 96 gedder på 14-40 cm, og i de efterfølgende år fandt vi mærker fra 30 % af disse. Det var overraskende – for skarven vil normalt jage i åbent vand – mens de mindste gedder i en sø ofte gemmer sig omkring vandplanterne langs søens bred. Uanset forklaringen, er andelen af gedder, der blev spist, overraskende høj.

Foto: Michael Holm

minimumsværdier, for hvad der rent faktisk ædes af skarv.

En stor mundfuld Det er overraskende hvor store fisk skarven er i stand til at spise. Således var de største fisk, der blev observeret spist i denne undersøgelse en gedde på 37 cm (365 g), brasen 36 cm, (565 g), aborre 34 cm, (460 g) og skalle 31 cm, (356 g).

Nævnte størrelser var på mærkningstidspunktet, og fiskene har sandsynligvis været endnu større på det tidspunkt, hvor skarverne fik fat på dem.

Billedet viser en skarv, som alligevel tog munden for fuld og blev kvalt i forsøget på at sluge en gedde omkring 50 cm.

Store fisk frem for små Vi havde også fokus på, om små aborrer, skaller og brasen var mere udsatte for at blive ædt end store individer.

hver anden af de mærkede aborrer mellem 24-30 cm endte sine dage på skarvens middagsbord Her skal det nævnes, at metoden ikke gjorde det muligt at mærke fisk mindre end cirka 12 cm. Undersøgelsen giver derfor ingen vi-

den om, hvordan de allermindste fisk indgår i skarvens fødevalg.

Kigger vi i stedet på de størrelser af fisk, vi rent faktisk kunne mærke, og som skarven samtidig havde en realistisk mulighed for at håndtere – fisk på 20-600 g – viser det sig, at de største fisk generelt var de mest udsatte.

For skalle var det tydeligt, at en større procentdel af de større fisk blev spist, sammenlignet med de mindre fisk. Det gjaldt også for brasen, dog med den forskel, at de allerstørste – fiskene omkring 600 g – i nogen grad havde mindre risiko.

Det skyldes formodentlig, at de allerstørste fisk er svære at håndtere for skarven. For aborrerne fandt vi samme mønster, om end endnu mere udtalt. For eksempel var det mere end hver anden af de mærkede aborrer mellem 24-30 cm, som endte på skarvens midn dagsbord.

Skalle

Prædationsrisiko

Brasen

Aborre

100 %

50 %

Længde

0% 150 mm

200 mm

250 mm

300 mm

350 mm

Stor dødelighed. I skemaet ses, hvor stor risiko skalle, brasen og aborre har for at blive spist af en skarv. Det ses også, hvor store fisk skarven foretrækker.

Februar 2014 // 1

Sportsfiskeren

15

Foto: Keld Skytte Petersen

miljø og politik

Miljøsynder? Noget tyder på, at skarven kan være med til at skævvride balancen i en sø, men det er nødvendigt med flere undersøgelser, for at kunne sige noget endegyldigt.

SKADER SKARVEN SØERNE Skarven har en forkærlighed for aborrer, men hvad betyder det egentlig for søerne og et godt sportsfiskeri efter aborrer?

Af Christian Skov, Niels Jepsen, Henrik Baktoft og Anders Koed, DTU Aqua

Resultater fra Viborg Søerne giver et bud på, hvor stor en andel af fiskebestanden i en sø der årligt indgår i skarvens føde. Spørgsmålet er så, hvilken betydning skarven har for søens fiskebestande, miljøtilstand og lystfiskere?

Skarvens betydning for bestandene Kigger vi på om enkelte fiskearter i Viborg Søerne risikerer at uddø som følge af skarven, er svaret, nej. DTU Aqua er ikke bekendt med eksempler, hvor fiskearter i søer er blevet udryddet som følge af skarv. Dødeligheder i det omfang, som vi i gennemsnit observerede i Viborg Søerne, vil efter alt at dømme kunne kompenseres for af de yngste generationer i en fiskebestand, simpelthen fordi de fisk, der undgår skarvens næb, vil have bedre vækst og overlevelse, fordi der er færre fisk at konkurrere med. Sådanne mekanismer er almindelige, når antallet af fisk er højt.

Kigger vi isoleret på de største aborrer, dem på 24-30 cm, ser det ud til, at de er under pres fra skarven. Når aborrer har nået denne størrelse, vil der normalt være tyndet så meget ud i bestan16 Sportsfiskeren

den, at der er meget lidt konkurrence om føden.

Samtidig vil de største aborrer have markant færre fjender end de mindre aborrer. Det betyder, at et tab af bestanden på 50 % af de store fisk sandsynligvis vil kunne afspejles i en målbar nedgang i bestanden. Det er ikke nødvendigvis et problem, men der kan være grund til bekymring.

Store aborrer kan spille en vigtig rolle for bestandens ve og vel. Finske undersøgelser viser, at store aborrer har stor værdi som gydefisk, fordi de får flere og samtidig større og mere levedygtige æg og larver. Et betydeligt tab af aborrer på 24-30 cm, som vi observerede i Viborg Søerne, kan derfor bidrage til, at bestanden som helhed er mindre modstandsdygtige overfor perioder med klima-stress, for eksempel i forbindelse med gydningen.

Skarven kan måske skade søerne Skarvens indhug i aborrebestanden kan i teorien spille en rolle for søernes vandmiljø. Søers miljøtilstand hænger nøje sammen med deres fiskebestand, og her er en høj tæthed af store aborrer en vigtig komponent. Primært fordi aborrerne er med til at holde søens fredfisk i ave, for bliver fredfiskene alt for domineren-

de, vil søens miljøtilstand kunne forværres. En nedgang i bestanden af store aborrer kan derfor i teorien have en negativ påvirkning på miljøtilstanden i søer. Det vil være i modstrid med miljømålene for langt de fleste søer, hvor netop en klarvandet tilstand er i fokus.

Viborg Søerne, og i særdeleshed Viborg Søndersø, har dårligere miljøtilstand end naturstyrelsens miljømål. Det skyldes primært tidligere tiders forurening med næringsstoffer, som fortsat giver grobund for plankton-alger, og dermed grønt og uklart vand. Miljømyndighederne har i en årrække forsøgt med en række restaureringstiltag for at „skubbe“ Viborg Søerne mod en mere klarvandet tilstand. Ifølge Viborg Kommune går det den rigtige vej med Viborg Nørresø, mens Viborg Søndersø stadig lider under et stort næringsindhold.

I den forbindelse har det formodentlig ikke hjulpet på situationen, at de største aborrer er under pres fra skarven. Det skal dog gøres klart, at DTU Aqua ikke har tal, der direkte dokumenterer, hvorvidt skarven gennem sit indhug i aborrebestanden har forsinket forbedringerne af vandkvaliteten af Viborg Søerne. Indhugget i de store aborrer må dog siges at være så markant, at der er 1 // Februar 2014

miljø og politik

Skarven og sportsfiskene Skarvens høst af især store aborrer gør den til en direkte konkurrent for lystfiskerne. De største aborrer har ikke mange andre fjender end skarven, gedde/sandart og sportsfiskeren, der ønsker en filet i ovnen.

Hvis alt andet er lige, vil det derfor reducere sportsfiskerens chancer for at fange en stor aborre, hvis skarven samtidig årligt høster 50 % af søens store aborrer, som det var tilfældet i Viborg Søerne. For at illustrere det har vi sammenlignet dødeligheder fra Viborg Søerne med dødeligheder i to skotske søer, hvor fugleprædation skulle være minimal. Sammenligningen viser, at bestanden af aborrer, som overlever til at blive 1 kg, vil være flere gange højere i søer uden skarvprædation.

Det ville have været interessant, hvis vi havde haft tal for sportsfiskernes fangster af aborrer i Viborg Søerne før og efter indvandringen af skarv.

Det ville gøre det muligt at få flere detaljer frem om skarvens effekt på sportsfiskeriet efter aborre.

I modsætning til aborren er det næppe sandsynligt, at skarvens indhug i geddebestandene er i konflikt med sportsfiskeri efter gedden. Skarven kan næppe sluge gedder større end 40-45 cm, og gedder op til den størrelse vil normalt være talrige. Det er DTU Aquas vurdering, at skarven derfor godt kan „høste“ en betydelig andel af disse mindre gedder, uden det går ud over antallet af de større – og for lystfiskerne mere interessante – gedder.

Flere undersøgelser nødvendige Resultaterne er primært baseret på undersøgelser i Viborg Søerne suppleret med et eksempel fra Loldrup Sø. DTU Aqua anbefaler, at skarvprædation på søfisk bliver undersøgt i flere søer. Kun derved kan vi blive klogere på, om tallene fra Viborg Søerne kan overføres til andre søer, hvor skarven holder til. Samtidig kan vi få klarlagt, hvilken rolle afstanden fra søen til skarvens rastepladser/ynglekolonier betyder for skarvens indhug i fiskebestandene.

I den forbindelse er det tankevækkende, at kolonien, hvor de fleste mærker fra Viborg Søernes fisk blev fundet, ligger klods op ad Hald Sø.

Viborg Søerne var derfor formodentlig ikke det primære fødesøgningsområde for skarverne fra Hald Sø, og måske er skarvens indhug i fiskebestanden større, jo kortere der er til en skarvkoloni? Den sammenhæng bør undersøges nærmere.n

Februar 2014 // 1

Foto: Keld Skytte Petersen

god grund til, at der kommer fokus på problemstillingen.

Det har tidligere været argumenteret, at skarven kan have en positiv effekt på søerne, fordi de „rydder op“ i bestanden af fredfisk - altså at skarven var på samme side som aborre og gedde. Undersøgelsen fra Viborg peger dog på, at skarven gør større indhug i bestanden af aborrer end i bestanden af brasen og skaller, så det ser ikke umiddelbart ud til, at skarv hjælper på søers miljøtilstand. Derimod tyder resultaterne på en „omvendt biomanipulation“, altså at balancen forrykkes endnu længere mod dårlig miljøtilstand.

Vil du vide mere om undersøgelsen Fisk med brobizz Undersøgelsen var egentlig en sidegevinst fra en anden undersøgelse, hvor fokus var på søfisks vandringer ind og ud af søer om vinteren. Gennem en årrække har vi således årligt mærket hundredvis af især skaller, brasen og aborrer med såkaldte PIT-mærker. De placeres i bughulen på fiskene og anvender samme teknologi, som man kender det fra bro-bizzer. Hvert mærke har således en unik kode, så når en mærket fisk vandrer ud af søen, bliver den registreret af en speciel scanner, som står i tilløb og afløb. Bliver en mærket fisk i stedet spist af en skarv, ryger mærket på et tidspunkt ud af fuglen og ender enten i gylp eller afføring. Herefter kan mærkerne findes på jorden med en transportabel scanner med rækkevidde på 40-60 cm.

I Viborg Søerne blev 1625 skaller, brasen og aborrer fra 12-13 cm (20-25 g) og op til 600 g mærket i 2008, 2009 og 2010. I løbet af de tre år blev skarvkolonien ved Hald Sø – 6,3 km væk – og en rasteplads ved Viborg Søndersø jævnligt undersøgt for mærker.

I den forbindelse blev i alt 277 PIT-tags, 17 %, lokaliseret – 45 brasen, 159 skaller og 73 aborrer. I tillæg blev også sandart og ørreder mærket i 2008 i Viborg Søerne. Det er på intet tidspunkt fanget tilstrækkeligt med gedder over 600 g i Viborg Søerne. Det lykkedes dog i den nærliggende Loldrup Sø i 2006, 2008 og 2009.

Skarven spiser måske mere end vi tror Som i alle undersøgelser er der en vis usikkerhed forbundet med resultaterne. For det første er det muligt, at fiskene, der mærkes, er mere stressede end andre fisk, og at de derfor er et nemt bytte for skarven. I den forbindelse laver vi løbende evalueringer af om fiskene i betydelig grad bliver påvirket af mærkningen, og der er intet der tyder på, at det skulle være tilfældet. Ikke mindst for de største fisk i undersøgelsen, som hyppigst blev spist, udgør mærket kun en lille del af kropsvægten og påvirkningen er derfor minimal.

Samtidig har vi i løbet af undersøgelsen haft masser af genfangster af mærkede fisk, som er i god kondition og uden tegn på, at mærket har haft en negativ effekt. Der er således ikke meget, der tyder på, at undersøgelsens resultater er „farvede“ af, at de mærkede fisk oftere skulle ende som bytte end umærkede fisk.

Til gengæld er der flere forhold, der peger på, at dødeligheden kan være betydeligt større, end det vi angiver i de to artikler. For eksempel er det sandsynligt, at vi kan have overset mærker i forbindelse med eftersøgningerne omkring skarvens opholdssteder. Skarv kan have gylpet andre steder end Hald Sø-kolonien og rastepladsen ved Viborg Søerne, som var de to steder, vi koncentrerede vores eftersøgning. I forbindelse med en anden undersøgelse er en typisk effektivitet fastlagt til omkring 80 %. Det vil sige, at når der ligger ti mærker, så finder vi kun otte.

Dertil er det vigtigt at påpege, at skarven formodentlig ikke altid er lige dygtig til at fange fiskene.

Det forventes derfor, at en del fisk skades under jagten og efterfølgende dør af skaderne i søen. Disse mærker får vi aldrig fat i. Tages disse forhold med i betragtningen, kan den årlige dødelighed, som følge af skarven, ende med at være væsentlig højere.

Sportsfiskeren

17

Året der gik

– i Danmarks Sportsfiskerforbund i 2013 fyldte Danmarks Sportsfiskerforbund 75 år. Det blev desuden et af de travleste år, hvor det politiske arbejde, opførslen af Sportsfiskeriets Hus og opstart af Fishing Zealand var blandt de store indsatser.

Af Jakob Sørensen js@sportsfiskeren.dk

Danmarks Sportsfiskerbund er en interesseorganisation for sports- og lystfiskere over hele landet, hvilket også afspejler sig i forbundets arbej-

Aktiviter & kurser Medlemstilbud I samarbejde med en række danske grejbutikker og Svendsen Sport A/S tilbød Danmarks Sportsfiskerforbund alle medlemmer en række grejtilbud til fordelagtige priser. I tilbuddet var der grej til et bredt udvalg af fiskegenrer.

Lystfiskeriets Dag Den 19. maj stod i lystfiskeriets tegn – i tæt samarbejde med forbundets medlemsforeninger, put and take søer, Normark, Rapala og spilkoncernen Rovio, der har udviklet spillet Angry Birds TM. Der blev afholdt 41 arrangementer fordelt over hele landet.

Sportsfisker Akademiet Uddannelsen i Danmarks Sportsfiskerforbund skal styrkes, og derfor er projekt „Sportsfisker Akademiet” sat i søen. Sportsfisker Akademiet dækker over en portal, der gør det let at tilgå kurser, arrangementer, uddannelser og i det hele taget danne sig et overblik over de tilbud Danmarks Sportsfiskerforbund har at tilbyde medlemmer, foreninger og kommercielle interessenter. Akademiet skal ligeledes markedsføre Sportsfiskeriets Hus, samt de faciliteter huset byder på.

Guideuddannelse Et centralt led i Sportsfisker Akademiet bliver en SU-godkendt fiskeguideuddannelse, hvor man på Erhvervsakademi Lillebælt i Vejle kan uddanne sig til fiskeguide på akademiniveau som en tilbygning til servicemerkonomuddannelsen.

de. I en travl hverdag kan det være svært at danne sig et ordentligt overblik over forbundets indsatsområder, og hvor forbundets arbejde for alvor bærer frugt. Det hele kan naturligvis ikke gengives i en artikel, men her præsenteres du i en meget forenklet form for forbundets vigtigste indsatsområder i det forgangne år.

EAA sætter fokus på unge og sportsfiskeri I efteråret 2013 blev der på et møde i London sat fokus på ungdom og fiskeri af den europæiske sportsfiskerorganisation European Angling Association, EAA. Fokus var, hvordan man får flere unge til at fiske og derefter fastholde dem i fiskeriet. Danmarks Sportsfiskerforbund bakker op om et fælles europæisk fokus på de unge og deltog på mødet i London med oplæg omkring unges brug af sociale medier.

Guidekursus for Fishing Zealand Danmarks Sportsfiskerforbund har uddannet de første certificerede danske fiskeguider til Fishing Zealand.

Se mere på www.sportsfiskeren.dk/fishing-zealand-har-vind-i-sejlene Juniorlederkursus I foråret blev der afholdt Fiske 4, hvor de dygtigste juniorledere tog sidste trin i deres juniorlederuddannelse. Kurset er også rekrutteringsplatform for nye instruktører til Instruktørsammenslutningen.

I uge 42 blev der endnu engang afholdt Juniorlederkursus på Aalestrup Naturefterskole, hvor en mængde nye juniorledere og gamle kendinge arbejdede hårdt for at få erhvervet sig gode kompetencer til gavn for deres hjemmeforeninger.

Danmarksmesterskaber Sektionerne er vigtige aktiviter under DSF, og i 2013 er samarbejdet og kommunikationen styrket med sektionerne. I særdeleshed er samarbejdet med medesektionen og fluesektionen intensiveret. Det er et mål for 2014, at sektionernes arbejde styrkes yderligere. I 2013 afholdt sektionerne seks danmarksmesterskaber: • DM i medefiskeri for seniorer og juniorer • DM i havfiskeri • DM i surfcasting • DM i fluebinding • DM i fluekast

Instruktørsammenslutningen Instruktørsammenslutningen har i 2013 arbejdet hårdt for at øge kursusudbuddet til 2014. Forbundets aktivitetskoordinator har været involveret i arbejdet for at skabe fælles fodfæste i den spændende udviklingsproces.

Friluftsliv ind i folkeskolerne Den nye folkeskolereform byder skolerne at samarbejde med lokale foreninger og få foreningerne ud i skolerne, således at foreningernes aktiviteter får plads i skolerne.

Friluftsrådet arbejder for, at så mange af disse aktiviteter som muligt er friluftsaktiviteter. Det kunne være i form af udeskoler, spejderaktiviteter, jagt, fiskeri og meget andet. Danmarks Sportsfiskerforbund har siddet med i et udvalgsarbejde i Friluftsrådet.

Gratis medlemskab I efteråret startede kampagnen – bliv gratis prøvemedlem af Danmarks Sportsfiskerforbund. Kampagnen blev bragt i relevante fiskemedier, dykkerforbundet, jægerforbundet, på fiskeblogs, facebook og gennem grejbutikker i Danmark.

Tæt på foreningerne I sidste del af 2013 har der været fokus på at styrke relationen mellem forbundet og medlemsforeningerne. En del af arbejdet har også gået på at gøre forbundet attraktivt for tidligere medlemsforeninger og nye potentielle medlemsforeninger. Planen er udarbejdet, og den træder i kraft i 2014.

18 Sportsfiskeren

1 // Februar 2014

Foto: Kenneth Kjær Jørgensen

FISKERIPOLITIK

MiljøpolitiK

Fred rovfiskene i brakvand Garnfiskeriet i de sydsjællandske farvande, hvor brakvandsgedder og -aborrer trækker mellem gydeområderne og opvækstområderne i saltvand er et problem. Vi bad derfor NaturErhvervstyrelsen om at frede brakvandsaborre og -gedde for erhvervsmæssigt fiskeri, ligesom vi mener, der bør indføres fangstbegrænsninger for det rekreative fiskeri.

Tangeværket DSF har i 2013 arbejdet intenst for at finde en løsning. Det lykkedes at ændre et forslag for derved at skabe tid til, at der kan arbejdes på at finde en løsning. Læs mere på www.sportsfiskeren.dk/Forslag_Tangepassage_Fiskepleje

Fart på Fishing Zealand Fishing Zealand blev med åbningen af hjemmesiden www.fishingzealand.dk i september officielt skudt i gang. Der er nu tre kommuner med i projektet, men flere står på spring. Med ansættelsen af en projektleder, kom der for alvor gang i aktiviteterne, som intensiveres i 2014.

Der blev tidligt i 2013 optalt havørred-gydegravninger i flere af de sjællandske vandløb.

Projektet er en del af Fishing Zealand, som skal vise, hvordan de vilde bestande har det i landsdelens vandløb.

DSF afholdt i samarbejde med DTU Aqua to restaureringskurser på Sjælland i regi af Fishing Zealand.

Aftale om østersølaks Danmarks Sportsfiskerforbund lavede i 2013 sammen med de store trollingforeninger en aftale om frivillige begrænsninger i forhold til fiskeriet efter østersølaks. Parterne anbefaler, at der fremover maksimalt må landes to laks per dag per fisker, og at mindstemålet skal hæves til 75 cm. Trollingfangsterne udgør en meget lille brøkdel af de samlede fangster. Med aftalen ønsker sportsfiskerne at sende et signal til omverden om, at vi tager vores ansvar for bæredygtigt fiskeri alvorligt.

Laksebekendtgørelser De nye laksebekendtgørelser tager i større grad hensyn til de forskelle, der findes mellem åsystemerne. Det har blandt andet betydet, at fiskesæsonen i de øvre dele af vandløbene er forlænget i forhold til de strækninger, hvor laksefiskeriet dyrkes. Lempelserne er et resultat af samarbejde mellem DSF, foreningerne i forbundet og DTU Aqua.

Skidt og kanel i fjordene Der er afgivet en lang række høringssvar til fiskeribekendtgørelser. Nye garnfredninger i Randers Fjord og Odense Fjord – se mere på side 6 – samt et forsøg på at reducere bifangsten af havørreder i Nissum Fjord er blandt de gode resultater. Desværre lykkedes det ikke i denne omgang at få gennemført ændringer, der kan reducere problematikken med bifangst af havørreder i Ringkøbing Fjord.

Vandløbsforum DSF har deltaget i arbejdet i de fem grupper, der blev nedsat i starten af 2013. Arbejdet har haft som mål at forberede og forbedre vandplanen for 2016-21.

Nationalpark Vadehavet I 2013 udkom arbejdsplan for Nationalpark Vadehavet – med et meget fint afsnit om vandløb, der udmunder i vadehavet.

Desuden er der fokus på de arter, der lever her: laks, ørred og snæbel.

Se www.nationalparker.naturstyrelsen.dk/Vadehavet Akvakultur Bekendtgørelsen fra februar 2012 vedrørende ferskvandsdambrug skal revideres i 2014. DSF ser en vigtig opgave i at skabe fremdrift med at få fjernet spærringer ved dambrug.

Havbrug, her er der store udfordringer med forurening, samt arealkrav til kompensationsopdræt. De store udslip i efteråret 2013 viser, at det er en produktionsmetode med massive miljømæssige problemer. I 2014 skal mange havbrug have fornyet tilladelser og flere nye anlæg er på vej.

Skarver DSF har deltaget i møder i skarvforvaltningsgruppen. Den 14. september arrangerede DSF et skarvseminar i Horsens. Forvaltningsplanen skal revideres i 2014. Antallet af skarver er faldende, mens problemer med fuglen og fisk i de ferske vande er stigende.

Fiskeri og dyreetik Det Dyreetiske Råd valgte i 2013 at sætte fokus på lystfiskeri. Danmarks Sportsfiskerforbund anser rådets arbejde for vigtigt i forhold til at sikre, at lystfiskeriet udøves på en så skånsom og bæredygtig måde som muligt og bidrog til arbejdet med faktuel viden på flere områder. Rapporten indeholder en række anbefalinger, som forbundet ubetinget bakker op om. Men også et par anbefalinger – forbud mod henholdsvis put & take samt genudsætning af fisk, der lovligt kan hjemtages – som forbundet ikke støtter.

Klagesager og høringssvar Der er afgivet mange høringssvar til bekendtgørelser og lovforslag. DSF klagede i samme omfang som i 2012. Vi vandt klage over godkendelse af lakseopdrætsanlægget i Hvide Sande „Langsand Laks”. Det er første gang en afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet ligger afgørende vægt på forsigtighedsprincippet i forhold til en habitatudpeget art – skjernålaksen. Efterfølgende har Langsand Laks indrettet deres anlæg, og er i dag et anlæg som viser vejen. Det lukkede anlæg sikrer mod udslip, samt afsætter et lille miljøaftryk.

Opbakning til klage over biomanipulation Danmarks Sportsfiskerforbund bakkede op om Lystfiskeriforeningens klage til Naturog Miljøklagenævnet over den dispensation, som Rudersdals Kommune har givet sig selv til at gennemføre en biomanipulation i Sjælsø. Klagen går især ud på, at tilladelsen er givet på et usikkert fagligt grundlag.

Natur- og Landbrugskommissionen Præcis et år efter nedsættelsen kom Kommissionens anbefalinger. DSF sad med i følgegruppen og er meget tilfreds med anbefalingerne og det grundige arbejde fra Kommissionen. www.naturoglandbrug.dk

Februar 2014 // 1

Sportsfiskeren

19

KOMMUNIKATION

MILJØ- & VANDPLEJE - OM VANDLØBSRESTAURERING OG SKARV Danmarks Sportsfiskerforbund har udgivet to udgaver af det gratis, online magasin Miljø- og Vandpleje.

• Vandløbsrestaurering og værdien af fisk (Miljø og Vandpleje 37) • Skarv (Miljø og Vandpleje 38) Du kan læse Miljø- og Vandpleje på www.sportsfiskeren.dk/miljoe-vandpleje TEMA OM SKARV Temanummeret om Skarv i Miljø- og Vandpleje blev udgivet I et særtryk til DSF’s Skarvseminar på Bygholm i efteråret 2013. Endvidere servicerede DSF også med en temaside om skarv – se mere på www.sportsfiskeren.dk/skarv SOCIALE MEDIER – DSF PÅ FACEBOOK I kølvandet på DSFs egen facebookside har forbundet i 2013 udvidet sine Facebookaktiviteter til at indeholde følgende nye grupper: Åfiskerne, Søfiskerne, Medefiskerne, Trollingfiskerne, P&T fiskerne og Kystfiskerne.

SPORTSFISKEREN – DIT MEDLEMSMAGASIN 712 sider fyldt med vigtig viden, nyheder og artikler om sportsfiskeri har du som medlem modtaget via dit medlemsmagasin Sportsfiskeren I 2013.

Sportsfiskeren er et af Danmarks flotteste og samtidig billigste organisatoriske fagblade. Hvert medlem betaler nemlig kun cirka 7,50 kr per nummer. Det vil sige 75 kr af kontingentet går til dit Sportsfiskeren.

SPORTSFISKEREN.DK Med langt over 1000 aktuelle nyheder fra sportsfiskeriets verden er Sportsfiskeren.dk nok Danmarks mest besøgte hjemmeside for sportsfiskere.

DSF I MEDIERNE Danmarks Sportsfiskerforbund er omtalt og vist mere end 300 gange i landsdækkende og regionale aviser, radio og tvindslag.

FISKERIMAGASINET PÅ TV2 TEKST-TV Danmarks Sportsfiskerforbund står for den daglige udgivelse og opdatering af Jagt- og Fiskerimagasinet på TV2 TTV. Her leverer redaktionen 3-9 daglige nyheder til godt 300.000 månedlige seere.

Du finder de daglige tekst-TV nyheder – når du har tid – på TV2 TTV side 630-639.

RENT VAND – FLERE FISK – BEDRE OPLEVELSER DSF’s udgav i 2013 informationshæftet “Rent Vand, flere fisk og bedre oplevelser”, der fortæller om forbundet, og hvad DSF laver omkring sine tre primære indsatsområder: vandmiljø, fisk og sportsfiske-aktiviteter.

Hæftet er suppleret med flyeren “En god fangst”, der benyttes i forbindelse med hvervning af nye medlemmer.

TÆT SAMARBEJDE MED DANSK LAKSEFOND DSF har genoptaget samarbejdet med Dansk Laksefond i sager, der relaterer til at forbedre forholdene for danske laksefisk. Samarbejdet er i dag formaliseret ved et årligt statusmøde samt flere projektmøder gennem året.

Dansk Laksefond har i perioden på baggrund af det gode samarbejde blandt andet støttet med store beløb i forbindelse med DSF’s arbejde for: • En bæredygtig løsning omkring Holstebro Vandkraftværk ved Storåen • En bæredygtig løsning omkring Tangeværket ved Gudenåen • Kampagnen for DANSKE LAKS OG HAVØRREDER (hæfte og plakater)

20 Sportsfiskeren

DSF GÅR TIL FILMEN I august 2013 initierede DSF sin egen YouTube-kanal. Der ligger allerede over 30 film, og kanalen har haft godt 30.000 visninger. Du kan se de mange flotte og informationsrige film på www.youtube.com/danmarkssportsfisker ALT OM SPORTSFISKERIETS HUS DSF udgav i foråret 2013 et hæfte om det store projekt Sportsfiskeriets Hus. Hæftet blev trykt i 40.000 eksemplarer, og er udsendt til alle medlemmer Du kan se hæftet på www.sportsfiskeren.dk/et-hus-til-alle-danske-sportsfiskere FISKEKORT.DK – GRATIS FOR DSF’s FORENINGER Fiskekort.dk blev lanceret i februar 2013. I opstartsfasen blev der serviceret med gratis seminarer for foreninger og fiskevandsudbydere, så man selvstændig kan uploade og vedligeholde fiskevands- og foreningsdata.

Der er nu 52 aktive foreninger på Fiskekort.dk, og der er over 250 fiskesteder, hvortil der sælges fiskekort.

DSF tilbyder i øvrigt gratis oprettelse til medlemsforeninger, så der kan sælges medlemsskaber til foreningerne via Fiskekort.dk – foreninger kan blot indtaste deres data på www.sportsfiskeren.dk/tilmeld-gratis-din-forening-til-fiskekortdk Ønsker man at få lagt fiskesteder med salg af fiskekort på, kan vi også hjælpe med det. Send en mail til ow@sportsfiskeren.dk NYHEDSBREV OG PRESSE Otte nyhedsbreve med 60 interne nyheder er produceret og sendt ud til forbundets interne netværk, der består af næsten 500 frivillige og interessenter i DSF’s organisation.

DSF har sat aftryk i mediebilledet ved flere lejligheder I 2013, hvor forbundet blandt andet har sat fokus på følgende vigtige områder via pressemeddelser og solohistorier til journalister: Tangeværket og Gudenåen, havbrugsforurening, udslip af regnbueørreder, østersølalsken, dyreetik og P&T, Sportsfiskeriets Hus samt værdien af vandløbsrestaurering.

HAVØRREDENS VERDEN I forbindelse med opførelsen af Sportsfiskeriets Hus er der lavet et stort natur-restaureringsprojekt ved Vejle Å. I den forbindelse er der lavet inforamtionsmateriale, der fortæller om havørredens livscyclus og naturen i og omkring åen. DSF har også arbejdet på en film – HAVØRRDENS UNIVERS - i samarbejde med filmproducent Niels Vestergaard – Wide Open Film.

DSF BLEV 75 ÅR DSF besluttede at markere forbundets 75 års jubilæum med en gennemgående artikel om de store indsatser og mærkedage gennem årene. Du kan læse historien om hele Danmarks Sportsfiskerforbund her på www.sportsfiskeren.dk/pdf/hele-danmarks-sportsfiskerforbund og se et væld af spændende tidslinjenoter på www.sportsfiskeren.dk/historie Forbundets 75 års reception vil blive lagt sammen med indvielsen af Sportsfiskeriets Hus i foråret 2014.

1 // Februar 2014

værd at vide Laksekvoter 2014 DTU Aqua har nu vurderet laksebestandene og fastsat laksekvoterne for 2014.

1. januar 2014 trådte bekendtgørelserne om fiskeri i Storå, Skjern Å, Varde Å, Sneum Å, Kongeå, Ribe Å, Brede Å og Vidå i kraft. Her er der mulighed for at tildele kvoter i de såkaldte Laksevand B – områder. Laksevand B – områder er beliggende udenfor laksens primære område, hvorfor kvoterne er meget begrænsede. DTU Aqua foreslår, at de otte vandsystemer tildeles en årskvote på fem laks, som kan hjemtages fra Laksevand B – områderne – det er fem ekstra laks udover de viste i tabellen. Altså må der eksempelvis fra Storå i alt hjemtages 195 laks, men det er kun de 190 laks, der kan hjemtages fra Laksevand A – området. Der er ikke regler for størrelse på de laks, der bliver tildelt et Laksevand B – område. Reglerne for hjemtag og registrering af laks i Laksevand A og B – områder er de samme.

Vandløb Storå Skjern Å Varde Å Sneum Å Kongeå Ribe Å Brede Å Vidå

Total 190 420 120 80 50 115 50 60

>75 cm 90 185 55 40 25 50 25 30

Spar op til 80%

tparti ResUDSALG

af vores ældre Geoff Anderson modeller. Trods vores lave priser, stadigvæk markedets bedste kvalitet. Ingen kopier!

Str.: S, M, L

80%

GEOFF

Sirius™ Polartec® sved-undertrøje.

Før: 499,- 99,-

GEOFF

Str.: M, L

50%

<75 cm

Tag med på fluebindingskursus i det nye Sportsfiskeriets Hus i Vingsted, hvor du lærer at binde kystfluer til havørredfiskeri på kysten. Kurset afholdes af forbundets instruktører Jonas Rygaard og Søren Rygaard Lenschow. Kurset afholdes den 23. februar. Læs mere på www.sportsfiskeren.dk/aktivitetskalender

73%

GEOFF

100 235 65 40 25 65 25 30

Kystfluer med eksperterne

L

Str.: S, XXX

GEOFF

Thermal™ Polartec® 200 Farve: Lysegrøn.

Før: 799,- 399,-

GEOFF

Dozer™ Inkl. fleecefor.

Farve: sort/sort.

Før: 1899,- 499,-

GEOFF

er alle størrels nge ærmer korte eller la

54%

Str.: M, XL

60%

GEOFF

GEOFF

Morada™ Strygefri luksus.

Orange el. grøn.

Før: 649,- 299,-

GEOFF

MWS™ Kort fiskejakke.

Farve: grøn.

Før: 1999,- 799,-

GEOFF

Str.: S, M

66%

GEOFF

Sirius™ Polartec®.

PowerDry. Før: 299,- 99,-

Foto: Steen Mortensen

GEOFF

XL, XXXL

63%

Str.: S, M, X GEOFF

Urus™ Vores mest klassiske fiskebuks.

Før: 1099,- 399,-

Naturstyrelsen vil forbyde tungstenshagl En amerikansk undersøgelse af tungsten indopereret i rotter i større eller mindre doser viste, at alle 344 rotter – uden undtagelse – udviklede cancer. De chokerende observationer har sat en bølge af reaktioner i gang verden over.

Naturstyrelsen i Danmark har således indført forbud mod anvendelse af tungsten i jagthagl på lige fod med bly. Den nye bekendtgørelser er i høring, men Danmarks Jægerforbund har taget konsekvensen, og anbefaler selv i deres høringssvar, at tungstenshaglene skal udfases – ud fra et forsigtighedsprincip.

– Risiciene ved brug af tungstenshagl forekommer at være alt for stor, siger Claus Lind Christensen, formand for Danmarks Jægerforbund.

GEOFF

Str.: S, M

80%

GEOFF

Zebu™ Ideel til bådfiskeri. Grøn.

Før: 1499,- 299,-

GEOFF

Mere info: www.fiskegrej.dk Frederikssundsvej 50, 2400 København NV, % 38 88 46 48 Bornholm: Store Torvegade 96, 3700 Rønne % 56 91 03 70 www.din-fangst.dk

Februar 2014 // 1

Sportsfiskeren Sportdres.1/2side.2.14.indd 1

21

10/01/14 16.14

Aborre på flue Fiskeriet efter brakvandsaborre har været populært i en årrække. De seneste sæsoner har flere fluefiskere

også fået øjnene op for den smukke fisk. En af dem er Steffan Jensen, der her fortæller om sine erfaringer.

Af Steffan Jensen Foto: Kenneth Kjær Jørgensen

Spørger man danskere om aborrefiskeri, så vil de fleste svare, at det er noget, der dyrkes i en sø eller mose. Måske også i åen. Og for det meste med små spinnere, jigs og agn som regnorme eller små skaller. Hvad mange ikke ved, så findes der også en bestand af havvandrende aborre i Danmark – såkaldte brakvandsaborre.

Flere steder i Danmark kan vi støde på denne gruppe af aborre, Randers Havn, Ishøj og Tryggevælde Å er de mest kendte. På den anden side af sundet – i blandt andet Malmø Kanal – findes der også fine bestande. Da jeg var dreng, sad jeg og læste om fiskeriet i Tryggevælde Å og drømte om de store aborre. Der gik mange år, og så blev det slet ikke i Tryggevælde Å, at drømmen gik i opfyldelse.

Fisk på farten Aborren kommer typisk ind fra havet engang i efteråret. Aborren følger som mange andre rovfisk sit bytte, i dette tilfælde småfiskene, som – når vandet gradvis bliver koldere – trækker længere og længere ind, inden de ender i åen.

Hvis der bliver presset mere saltvand ind i deres leveområder, stikker de også snuden mod ferskere vand, da saltholdigheden ellers bliver for høj for fiskene at leve i. Det kan være efter en storm eller længere tids kraftig vind.

I oktober starter jeg mit fiskeri, da man er rimelig sikker på, at fiskene er kommet – også de store. Det bliver ofte bedre og bedre i november og december og fortsætter med det ind i det nye år. Hvis vinteren ikke lukker vandene med is, så kan der fanges fisk. Ofte er fiskeriet lidt sværere end først på sæsonen, når det er rigtig koldt. Man skal lige knække koden, men så kan man stadig have fine dage med gode fisk.

Til tider er aborrerne så talrige, at dagsfangster på 50-100 fisk ikke er umuligt Gode størrelser Noget andet der gør fiskeriet specielt er størrelsen på aborren. Fisk på 1 kg er bare en normal fisk og ikke noget, man synes er specielt – som mange ellers vil gøre. En anden ting er mængden af fisk. Til tider er aborren så talrig, at dagsfangster på 50-100 fisk ikke er umuligt – og tænk så lige, at en god del kan være op mod eller over kiloet.

Fiskeimitation. En gang imellem kan en fiskeimitation være det rette valg, men en rejeimitation er oftest det sikre valg.

22 Sportsfiskeren

For at sikre et godt fiskeri på store brakvandsaborre, er det vigtigt, at de genudsættes, og så de også muligheden for at sikre fremtidige generationer af aborre.

De første skridt Da jeg skulle prøve fiskeriet første gang, stod det klart for mig, at de ikke skulle fanges på traditionel vis – altså med spinner, jig eller på mede. Nej, de skulle tages på flue. Efter at have talt med andre fiskere, det har fisket efter aborre tidligere, var opskriften klar. Rejefluer og intermediate-line. Hvilket senere har vist sig at være den helt rigtigt medicin.

Den rette teknik Fiskeriet med flue er faktisk ret enkelt - mere eller mindre som havørred på kysten, dog med flere lange pauser, hvor fluen får lov at synke mod bunden. Det er ofte i pauserne eller lige efter, at hugget kommer. Personlig lader jeg gerne fluen og linen synke et stykke tid, inden jeg begynder at trække fluen hjem, og det har faktisk vist sig at have størrer betydning, end man tror. Det er ganske enkelt vigtigt at ramme den rigtige dybde.

Nogle dage kan hjemtagningen have afgørende betydning, og det kan være små ting, der gør, at du fanger betydeligt flere fisk end dine medfiskere. Jeg har oplevet, at lange bløde tag ikke giver ret mange hug, mens kammeraten ved siden af, som fisker med en line magen til min og lader fluen synke til samme dybde, men hiver fluen hjem i hårde ryk, får betydeligt flere fisk end mig. Eller omvendt.

De rigtige fluer En anden ting er fluerne. De er heller ikke meget anderledes, end dem jeg bruger på kysten.

Rejefluen er faktisk den samme, som jeg bruger til havørreder – og altid belastet. Det, der engang imellem skiller sig ud, er størrelsen på rejen. Sjældent er det rejer i str 6-8, der sidder på forfanget, men derimod str 2-4. Visse dage har størrelsen stor betydning for fiskeriet, og faktisk er det blevet lidt af en besættelse at skifte til en større eller mindre flue for at se, om det gør nogen forskel.

En anden flue, som til tider gør det godt, er en fiskeimitation. Det er måske ikke så mærkeligt, da der ofte er småfisk på aborrens menukort.

Hvis jeg skulle vælge en tredje og sidste flue, måtte det være en provokations-flue – en flue der ikke rigtigt ligner noget, men derimod kan provokere aborren til at hugge. De to sidste fluer bliver dog aldrig mit første valg, det vil re- » 1 // Februar 2014

Aborrekonge. Steffan Jensen har kastet sin kĂŚrlighed over de sortstribede aborre, som er blevet en fast del af hans vinterfiskeri.

Februar 2014 // 1

Sportsfiskeren

23

Gavnlig genudsætning. Det er vigtigt at genudsætte de største aborre, hvis man vil opretholde et godt fiskeri efter dem.

jen altid være. Mange dage bliver der kun skiftet i størrelsen på rejen, da jeg ved, den virker!

Det grove grej Stang, hjul og line er ligeledes identisk med mit kystgrej. Det vil som udgangspunkt sige klasse seks, og hvis det blæser rigtigt meget, som det til tider gør i efteråret, kan det blive helt op til klasse otte. Mange vil måske sige, at det lyder

Mange dage bliver der kun skiftet i størrelsen på rejen, da jeg ved, den virker

hovede føles det godt at vide, at det ikke ses så tydeligt i vandet og synker ret godt. Jeg bruger heller aldrig en polyleader. Ofte ender mit forfang i 0.24-0.28 mm, hvilket er rigeligt til dette fiskeri. Faktisk bruger jeg mere eller mindre kun 0.28, når det er rigtigt store fluer, der skal kastes.

Noget helt andet, som er ret vigtigt, er modhugget. Til tider er mængden af aborre så stor, at risikoen for at fejlkroge fiskene er meget stor.

Mængden af fejlkrogede fisk mindskes betydeligt, hvis man lærer sig det såkaldte „strip stri-

ke“. Altså at man trækker i linen frem for at løfte stangen, når man mærker hugget. En anden god ting ved at lave modhug på den måde er, at kroger man ikke fiskene med det samme, så har man ikke fjernet fluen længere, end fisken ofte hugger igen – det gælder desuden også på kysten efter ørreder.

Tag din kyststang, dit kysthjul med intermediate-line, din kystboks med rejefluer og fiskeimitationer og kom så afsted og prøv det fantan stiske fiskeri!

som „overkill“ med klasse otte til aborrefiskeri.

Men husk på, at det faktisk er store fisk, og man til tider kaster en belastet rejeflue i størrelse to i kraftig vind.

Linen derimod er nok det allervigtigste. Det skal være en intermediate-line. Jeg har efterhånden prøvet mange forskellige, men min favorit er et almindeligt intermediate-skydehoved – gerne ret kort, men det er mest på grund af den manglende plads bag mig.

Selvfølgelig vil der være andre steder i landet, hvor det er en fordel at bruge en synkeline, for eksempel i Randers Havn.

Forfang og modhug Jeg bruger altid fluorocarbon forfang. Om det har den store betydning, ved jeg ikke, men i mit 24 Sportsfiskeren

Klar til kamp. Der er ingen bedre måde at starte dagen på end udsigten til en smuk solopgang og en hel dag i selskab med aborren.

1 // Februar 2014

Foto: Kenneth Kjær Jørgensen

miljø og politik

Store rovfisk. De produktive brakvandsområder gør, at rovfiskenes tilvækst er enormt god. Derfor er chancer for at fange specimen-størrelser af gedder og aborrer unik på Sydsjælland og Øerne.

Stormflodens effekt på brakvandsrovfiskene På Sydsjælland og Øerne findes unikke brakvandsbestande af rovfisk, som gennem tiderne har været udsat

for massiv fiskedød som følge af saltslåning efter stormfloder. Men hvor galt gik det, da sidste storm ramte?

Af Daniel Lindvig dl@sportsfiskeren.dk

I begyndelsen af december 2013 ramte Stormen Bodil, og satte for alvor de lave saltkoncentrationer omkring Sydsjælland under pres. På grund af den langvarige storm blev store mængder saltvand fra Kattegat presset ind i de indre farvande.

Da de høje vandstande normaliserede sig efter stormfloden, var der derfor udbredt bekymring for, at endnu en saltslåning skulle have ramt de unikke bestande af brakvandsgedder og -aborrer.

Hvornår bliver saltpromillen et problem Brakvandsgedder og -aborrer er egentlige ferskvandsfisk, men i området på Sydsjælland og Øerne har vi i Danmark nogle unikke bestande af ferskvandsrovfisk, der har formået at tilpasse sig saltholdigheder op mod 18-20 promille.

Når ferskvandsfisk bliver udsat for vand med et saltindhold højere end dét, de er tilpasset til, vil indholdet af salt i det omgivende vand, være højere end i fiskens blod. Det betyder, at fisken konstant vil miste vand over gællerne, samtidig med at der trænger salt ind i fisken. Fisken vil med andre ord blive dehydreret og i sidste ende dø.

Februar 2014 // 1

Storme fra vestlige retninger har i flere omgange – siden 1930’erne – medført, at større mængder saltvand end normalt, er strømmet fra Kattegat og ind i Østersøen, hvilket har resulteret i fiskedød i de sjæl­landske brakvandsområder. Fænomenet kaldes populært for saltslåning.

Hvor galt gik det under stormen i 2013 Efter stormen blev der observeret forekomster af døde brasener og skaller ved Ishøj Havn, og da vandet trak sig tilbage, blev der ligeledes konstateret enkelte døde aborrer. Skaller og brasener er dog meget intolerante over for ændringer i saliniteten, sammenlignet med gedder og aborrer. Foruden observationerne ved Ishøj Havn var der ingen indikationer på, at stormen havde medført massiv fiskedød for brakvandsrovfiskene, som oplevet under tidligere tiders saltslåning.

Efterfølgende meldinger om stabile fangster af aborrer og gedder i brakvandsområderne har li-

geledes understøttet, at stormen ikke havde den frygtede effekt på bestandene.

God grund til bevågenhed På trods af, at stormen Bodil ikke medførte voldsom fiskedød for brakvandsbestandene, så er der dog god grund til at følge bestandenes udvikling nøje. Lokalt findes der flere steder et rigtigt godt fiskeri efter brakvandsgedder og -aborrer, men bestandene er stadigt et levn af fordoms tiders sunde fiskebestande. Således er det vurderet, at bestanden af brakvandsgedder i det sydsjællandske er op mod 87 % mindre end tilbage i 1960’erne.

Saltslåning af brakvandsrovfiskene er sket flere gange før, hvorefter bestandene hurtigt har reetableret sig. Men når bestandene er små, er de også langt mere sårbare overfor negative påvirkninger, hvilket giver god grund til at udvise forn sigtighed og følge udviklingen nøje.

Enormt potentiale for brakvandsrovfiskene Der er stadig mange ubekendte om brakvandsrovfiskenes biologi og levevis, hvilke er vigtige at få belyst, for at kunne genoprette sunde fiskebestande. Danmarks Sportsfiskerforbund kom i november 2012 med deres bud på, hvilke tiltag der bør gennemføres, for at ophjælpe bestandene på Sydsjælland og øerne. Læs rapporten på www.sportsfiskeren.dk/brakvandsrapport

Sportsfiskeren

25

FIRMATUREN

der gik i fisk De fleste sportsfiskere tager oftest på tur med deres fiskevenner,

men sådan behøver det ikke være. Læs her, hvordan det gik, da Gordon P. Henriksen havde en flok uerfarne fiskere med på sildetur.

Jakob Sørensen js@sportsfiskeren.dk Foto: Gordon P. Henriksen

18 glade amatører træder ombord på M/S Skipper. Det er høj sol og højt humør, da de stævner fra Nyhavn og sejler forbi verdens største skib, Majestic Maersk, der ligger til kaj på Langelinje.

I dag er ambitionerne ikke enorme fisk og prangende rekorder – nej, det er fisk på krogen til alle mand.

Det er nemlig ikke nogen helt almindelig fisketur. Gordon P. Henriksen er hyret som fiskeguide og vært for 18 personer, der alle stort set aldrig har fisket før. Det afgørende for Gordon er, at alle deltagere får en god oplevelse.

Gordons makker fra Storrygerne på DR2, Jan Gildam, er med til at lave en masse rygersnacks til gæsterne, og alle skal bare have en fed dag.

Drømmen der blev ændret Da Gordon var knægt og fantaserede om at blive en fiskeguide, drømte han om at sejle rundt i en fed flatsboat på Floridas kyster. Han havde ikke lige forestillet sig, at han skulle guide efter sild på en kuttertur på Øresund.

– På denne smukke efterårsdag, hvor solen skinner, og en flok mænd og kvinder står og nyder kolde drikkevarer og friskrøgede muslinger og baconhappere, inden sildefiskeriet starter, ja så er livet skønt. Og jeg klager på ingen måde over min nuværende guiderolle, siger Gordon P. Henriksen.

Grundig introduktion Der gives introduktion til grejet, forklares om sildeforfanget og alle kan mærke, at folk er tændte. Da skipper ringer med klokken og råber, der er sild på loddet, sænker folk straks forfanget og pirkene ned med stor spænding.

Der går ikke længe før stængerne står og hopper. Og folk råber: – Jeg tror jeg har noget!

– Jeg kan se dem dernede!

– Whuhu, jeg har bid!

Der er mange slags sejrsråb rundt langs rælingen.

– Det kan være fantastisk at se en erfaren sportsfisker glæde sig over en ny PR, men at se en total amatør blive ellevild, når hun hiver tre 26 Sportsfiskeren

flotte sild over rælingen, giver mig næsten en større glæde, siger Gordon.

Nye sportsfiskere Og med sådan en begejstring så er der jo en chance for, at man kan få skabt et par nye lystfiskere på denne måde. Til det er sildefiskeriet i efteråret helt perfekt. Der fanges fisk til højre og venstre, og folk ærgrer sig, når de ryger af.

Deltagerne konkurrerer indbyrdes, og da en af deltagerne får fuldt hus, huer og hejer hun så højt, at alle på båden har hørt det. Der er vist ikke tvivl om, at de hygger sig her.

Fede firma-fisketure Det er ikke kun sildetur med kutter, der er velegnet til firmaudflugter. Det vigtigste er, at fiskeriet er nemt, og at udgangspunktet er en lokalitet, der skaber god stemning. Hav fokus på hygge og samvær – gerne i forbindelse med lidt godt at spise og drikke.

Put & Take søer er også et oplagt valg. Flere søer og har fiskegrej, der kan lejes, og chancerne for fangst er også relativ gode. Du kan overveje at hyre en kok og måske få et par kammerater til at hjælpe til som instruktører. Eller endnu bedre hyre nogle af de guider, som Fishing Zealand og Danmarks Sportfiskerforbund har været med til at uddanne.

Eller hvad med en hornfisketur i maj, hvor fiskene fanges, ryges og spises på stedet? Eller makrel fra molen eller fladfisk fra kutter?

Det vigtigste er, at man sørger for at planlægge godt og have rammerne på plads – så skal det nok blive hyggeligt, uanset om der bliver fanget mange fisk eller ej.

Og kom så afsted Gordon anbefaler alle at tage sine kollegaer med på en kuttertur, næste gang I skal lave et firmaarrangement. Book en båd, lej noget grej og giv dem alle en lille instruktion. Det kræver ikke det store. Lidt lette pirke eller kastestænger, sildeforfang og pirke. Sørg for hyggelige rammer med lidt godt at spise og drikke – så skal det nok blive en succes. Det er mere afgørende, at der sker noget, end om fiskene er store, og derfor er sildefiskeriet perfekt.

– Håber I får en ligeså god tur, som vi gjorde, n slutter Gordon!

1 // Februar 2014

TAG MED STORRYGERNE PÅ TUR Storrygerne arbejder sammen med Danmarks Radios booking-bureau og kan hyres til fiske- og røgarrangementer. Se mere på www.dr.dk/booking

RØGEDE SILDEHAPPERE Friske sildefileter halveres på langs, smøres med dijonsennep, drysses med salt, peber, hakket persille og lidt citronsaft. Rulles på langs og holdes sammen med en tandstik.

Da der ikke måtte være åben ild ombord,blev der røget i en smedejerns wok på en el kogeplade.

Silden lægges på siderne, og en sølvpapirspose med bøgesmuld placeres i bunden. Når røgen begynder, skal låget på, og så skal de hygge sig en halv time. Sildehapserne spises direkte fra wokken, og stikkes med et stykke frisk radise og lidt frisklavet mayonnaise.

Februar 2014 // 1

Sportsfiskeren

27

NordjyllaNd

Lokalredaktør Mark Højfeldt // tlf. 6165 9459 // mh@sportsfiskeren.dk

Ring 112 ved forurening Fra 1. februar må landmændene sprøjte gylle ud på jorden, hvis jorden er tøet op i 15 centimeters dybde, ellers kan landmanden miste en del af sin hektarstøtte, hvis det opdages. Hold derfor godt øje i dit område og kontakt den døgnbemandede miljøvagt eller beredskabet, der kan rykke ud for at sikre, at miljøet ikke belastes med olie, gylle og kemikalier. Ved akutte miljø-uheld på landjorden, i vandløb, i søer eller på havet skal du kontakte alarmcentralen på 112. Det er uanset, hvor du er i Danmark.

I flere kommuner er der oprettet en mil-

jøvagtordning til gavn for miljøet. Miljøvagtordning trådte i kraft i 2011 i de nordjyske kommuner: Mariagerfjord, Brønderslev, Rebild og Aalborg og betyder, at beredskabet fremover vil være ledsaget af en kommunal miljømedarbejder, som kan hjælpe en indsatsleder ved f.eks. en gylleforurening. Med den nye ordning kan man hurtigere sætte gang i indsatsen samt få lokaliseret forureningskilden.

Miljøvagten tager sig ikke af sager, der ikke kræver øjeblikkelig indgriben, som f.eks. klager vedrørende støj, lugt og andre henvendelser.

Lindenborg Å er snart befriet Lindenborg Å er snart befriet for sine »lænker«, når åløbet graves uden om den 400 år gamle opstemning ved Røde Mølle. Åen får nemlig til februar et nyt 300 m forløb med slyngninger og et jævnt fald til glæde for fisk og vandløbsmiljø. Det er den sidste spærring i Lindenborg Å’s hovedløb.

Rebild Kommune har for nylig fået tilsagn af NaturErhverstyrelsen til realiseringen af projektet, hvor den sidste spærring i Lindenborg Å’s hovedløb »fjernes«, udtaler vandløbsmedarbejder Ivan Holm fra Rebild Kommune.

Møllen har eksisteret siden år 1610, og i år 1980 etablerede det tidligere Nordjyllands Amt en fisketrappe. I 1999 lavede amtet et skitseprojektet »forlægning« af Lindenborg Å ved Røde Mølle. Først i år 2014 bliver det en realitet. For ca 250.000 kr bliver Lindenborg Å’s sidste lænker dermed låst op, og der er dermed passage fra udspring til udløb.

100 Liver Å ørreder Elfiskeriet i Liver Å den 26. oktober og den 16. november bød på cirka 100 ørreder op til 84 cm.

Derudover blev der også fanget fire store og stålblanke laks. Næste års udsætninger af ørreder i Liver Å er dermed sikret. Foreningen har indfanget 72 havørreder og 27 bækørreder til strygning hos dambruget. Den 21. november blev hav- og bækørreder strøget med hjælp fra Lystfiskeriforeningen for Liver Å. I Liver Å har foreningen en lang tradition for at bruge en del bækørreder til avl - både hanner og hunner. Foreningen har opdaget, at de naturligt blander sig i havørredens gydning i bækken.

Eksplosiv yngeltæthed Befiskningen i Guldbækken i 2013 viser en tydelig stigning i yngeltætheden af ørreder fra år 2009 til 2013. For i år har der været fremgang i antal af yngel på alle ti målestationer.

På en af målestationerne er antal af ørredyngel steget eksplosivt fra 3 stk/100m2 i 2009 til i dag, hvor der er målt imponerenede 175 stk/100m2. Til sammenligning er en god bestand lig med 75 stk/100m2. Det er som Sahara har forvandlet sig til Madras, fortæller civilingeniør Klavs Bavnshøj Frederiksen fra Vandmiljøafdelingen i Aalborg Kommune til sportsfiskerens lokalredaktør.

9,1 kilos havørred på UL blink Lige før Sønderup Å lukkede, klappede en stor og hidsig havørred kæberne rundt om et lille bøjet fire-grams blink. Ole Lundis havde ved opstrøms fiskeri i det lille vandløb lokket åens kæmpe frem for sit skjult, der senere viste sig, at veje 9,1 kg fordelt på 90 cm. Havørreden er den største havørred fra Sønderup Å i 2013.

Mange blanke premierehavørreder

Flere sortlistede signalkrebs På fiskepleje.dk er der registret sortlistede signalkrebs i et helt nyt område af Vendsyssel, og det er i Bangsbo Å - syd for Frederikshavn. Første gang var det Lindholm Å nær Nørresundby.

Nordjylland har hidtil været betragtet som fri for signalkrebs.

Under grødeskæring i Bangsbo Å fik Henning Larsen, åmand ved Frederikshavns Kommune, et glimt af noget, der senere viste sig at være en signalkrebs.

Følg os på Facebook Søg efter Brasholt A/S og hold dig opdateret med nyheder fra butikken og det nordjyske fiskeri.

En mild vinter blev afløst af slud, regn og kuling fra sydøst, men heldigvis også mange, blanke havørreder på premieredagen i Lindenborg Å.

Der blev fanget fisk over hele strækket på de nederste 10 km af Lindenborg Å. Alle der havde taget sig tid til at komme af sted mærkede ørreder, og de fleste var mindre grønlændere mellem 30-40 cm. Der blev fanget utrolig få nedgængere, som ellers plejer at være sultne og store i starten af sæsonen.

Xi3 8'9" #5 Den perfekte fjordstang.

KUN kr. 5.390,-

· JAGT · FISKERI · OUTDOOR

JAGT • FISKERI • OUTDOOR Vandværksvej 29 • 9800 Hjørring Tlf. 96 23 29 00 • info@brasholt.com w w w. b R A S h O lT. c O m

Vandværksvej 29 9800 Hjørring Tlf. 96 23 29 00

www.brasholt.com

Lokalredaktør Orla Bertram-Nielsen // tlf. 9864 3864 – bedst kl. 16-18 // obn@sportsfiskeren.dk

Klar til en ny fiskesæson Dagslys til hypofysen er bedste middel mod vinterdepressioner, og heldigvis kan februar være en fortrinlig fiskemåned.

Grønlændere kan fanges både ved kysten og i de vinteråbne åer, men lufttemperaturen skal helst være over nul grader. I det mindste i dagtimerne og især, hvis du vil fiske med fluegrej. Eller fryser linen hurtigt fast i stangringene.

I frostvejr fungerer spinnegrejet lidt bedre teknisk set, mens regnorm næsten er for effektivt. Især hvis der er mange nedgængere eller undermålere i farvandet. Havørreder

VESTjyllaNd

er multi-gydere, derfor bør »falderne« altid genudsættes. Medekrogen bør altså være så stor, at fiskene ikke sluger den, og tilslaget skal falde prompte. Desuden bør modhagen være klemt flad uanset metode.

Fisk dybt og langsomt og undgå så vidt muligt at berøre genudsættere uden en isolerende handske. Ellers får fiskene let »termale forbrændinger«, der i løbet af kort tid kan udvikle sig til et fatalt skimmelangreb.

Toggerfiskere skrives i mandtal DTU Aqua ønsker at registrere antallet af toggerfiskere og deres fangster ved Karup Å. Som det eneste sted i landet må lodsejerne langs åen stadig benytte den gamle fiskemetode og fange havørreder – men kun til eget forbrug.

Samtidig vil en tilladelse til den kulturhistoriske fiskeform kun gælde for tre år ad gangen mod tidligere fem år.

Vinterpremiere med gode fangster Trods en strid sydøstlig blæst med hyppige sludbyger og temperaturer lige over nulpunktet var Trend Å godt besøgt på premieredagen den 16. januar.

Ved middagstid troppede de forfrosne medlemmer op i foreningens lune klubhus, hvor Torben Olsens varme suppe gav nyt liv til stive fingre og kolde tæer.

I løbet af dagen blev der fanget cirka 40 fisk, bl.a. en del fine grønlændere samt undermålere og nedgængere – samt en blank supergrønlænder på 65 cm af Mikkel Pedersen.

På billedet ses Trends formand, Thomas Dalgaard (tv.) og juniorleder Brian Kristensen med et par nyfangede grønlændere.

Fælde-laks på 131 centimeter Holstebro og Omegns Fiskeriforening har i mange år passet en fiskefælde i omløbsstryget mellem Kraftværksøen og nedre Storå. Den 5. december var en laks af helt ekstraordinære dimensioner gået i fælden: En imponerende, udfarvet han på hele 131 cm.

Til sammenligning blev årets største lystfisker-fangede laks på 17,6 kg og 118 cm taget på spinner af Johnny ”Filthat” Jeppesen.

Gedigne gedder i Grindsted Engsø

Lange Svends sving

Søndag den 5. januar lykkedes det Ryan Sigwulf Jacobsen at fange en stor gedde på hele 11,8 kg i Grindsted Engsø. Med gedden satte han punktum for en fantastisk juleferie, hvor han fangede otte gedder - fire over 8 kg.

Den 12. januar havde Grindsteds juniorer inviteret Skjerns juniorer til geddefiskeri i Engsøen. Resultatet lød på otte gedder, heraf fem over meteren. Største gedde vejede 10,3 kg Læs mere på Grindsted Sportsfiskerforenings nye webside: gsff.dk

På årets generalforsamling i Skjernådalens Lystfiskerforening blev det vedtaget, at opkalde et sving efter daværende miljøminister, Svend Auken, der var manden bag den store genslyngning af Skjern Å for godt en halv snes år siden.

Bestyrelsen har nemlig givet den lange, bløde krumning umiddelbart neden for Kong Hans’ Bro navnet ”Lange Svend”.

Skal din annonce stå her?

Telefon: 76 22 70 76 Mail: annonce@sportsfiskeren.dk

øSTjyllaNd

Lokalredaktør laurits Flowbinner // tlf. 2825 6479 // lf@sportsfiskeren.dk

Nye fiskeregler for Randers Fjord Til nytår kom der en bekendtgørelse fra Fødevareministeriet, der forbyder al fiskeri efter ørreder og laks indtil 1. marts på Randers Fjord, fortæller formand Helmuth Nielsen fra Støvring-Mellerup Idrætsforenings Lystfiskerforening. Foreningen lagt bekendtgørelsen på websiden www.smi-fisk.dk - og her skal man klikke på »Nye fredningstider« i venstremenuen.

Det paradoksale er dog, at Randers Bro er skillelinjen med saltvand, og at Gudenåen på strækningen fra Frijsenvold og nedstrøms til Randers Bro åbner for fiskeri efter ørre-

der og laks allerede den 16. januar. Broen danner også skillelinjen for aborrernes mindstemål, da der ingen mindstemål gælder i ferskvand; mens aborren skal være mindst 20 cm, før den må hjemtages i saltvand der har også været diskussion om fredningszonen i forbindelse med fiskeriet på Randers Havn; men her er der også hjælp at hente på internettet. Her går man ind på www.viskort.dk og vælge menupunktet »Kortindhold« øverst i skærmens højre side og klik på »Fiskeri Fredningsbælter« og derefter finde frem til Randers på kortet.

Magre ørreder ved kysterne Mange steder oplever de lystfiskere, der fisker meget på kysterne, at ørrederne har været meget magre i år sammenlignet med tidligere år. Rigtig mange fangster af havørreder mellem 50 og 60 cm har knapt kunnet krybe op på et-tal på Fultons Ørredskala.

Fiskebiolog hos Danmarks Sportsfiskerforbund, Kaare M. Ebert, har sendt nedenstående forsøg på en forklaring.

- De kolde vintre, som tre år i træk har ramt landet, har måske betydet, at bestandene af småfisk, børsteorme og krebsdyr er blevet banket i bund gentagne gange. Normalt vil bestandene hurtigt reetablere sig, men hvis de flere år i træk udsættes for ugunstige forhold, der medfører en stor vinterdødelighed, er rekrutteringsgrundlaget måske blevet så lille, at bestandene ikke uden videre kan genvinde fodfæstet.

Gentagne iltsvind i de samme farvande kan også spolere fødegrundlaget for rovfiskene.

Det vil primært være de bundlevende fisk, der først påvirkes af fødemangel i disse områder, men hvis et farvand igen og igen rammes af iltsvind i sensommer-efterår, så vil hele fødekæden blive reduceret, og så vil det også påvirke de pelagiske rovfisk som havørred.

Elfiskeri i Østjylland Forventninger til elfiskeresultatet i Giber Å var egentlig lige så store i år som sidste år, da Østjyske Lyst- og Fritidsfiskere (ØLF) startede elfiskeriet 2013.

Nedbøren havde været positiv med en del regn i en længere periode. I år elfiskede to hold, så man samtidig kunne elfiske nogle længere strækninger og derved have lettere ved at nå rognkvoten på 12 l. ØLF havde planlagt at skulle elfiske den 2. november. De startede oppe ved Wilhelmsborg med Hold 1 og fiskede ned til Rokballe Mølle.

Resultatet viste sig dog at være lidt dårligere på den øverste del i forhold til sidste år. Der var kun elfisket 36 havørreder ned til Rokballe.

Hold 2 elfiskede fra Rokballe mølle og ned til skovmøllen, der var der heldigvis betydelig mere gang i elektroderne. Der blev elfisket 120 havørreder, og her var størstedelen, fine hunfisk, altså i alt 156 havørreder, hvoraf de største var på 57 cm.

Det var tilstrækkelig antal fisk for at opnå rognkvoten, så man også næste år kan opfylde udsætningsplanerne.

Stort udvalg, rimelige priser og masser af vejledning

Elektrofiskeriet ved Horsens og Omegns Sportsfiskerforening Jan Karnøe, næstformand i Horsens og Omegns Sportsfiskerforening rapportede om sæsonens i elfiskeri i foreningens fiskevand til lokalredaktøren.

- Foreningen indledte allerede den 12. oktober el-fiskeriet i Bygholm Park. Her fik vi 12 gode hunner og 6 hanner. Den største hun var 80 cm. Ingen af hunnerne var modne endnu, så de blev kørt til opbevaring på det lokale dambrug. Det har været småt med vand i egnens vandløb, så det passede godt, at næste omgang var den 16. november. Her startede man i Klokkedal Å sydøst for Horsens. Vandføringen var ringe, så resultatet blev denne gang småt: 2 hunner og 4 hanner.

Aborrefangster i Randers Havn Vinteren plejer at være højtid for fiskeriet efter aborrer på Randers Havn; men vinteren megen nedbør har gjort selve åløbet meget grumset. Der har været stor forskel på de enkelte dage, hvor aborrerne nogle gange har glimret ved deres fravær og andre gange bare lod sig hale op. En lystfisker fangede en tirsdag 26 aborrer, og dagen efter måtte han nøjes med 5–6 stykker.

Jagtens Hus skal ligge ved Kalø Det er arkitektfimaet ARKITEMA ARCHITECTS, der har lavet tegningerne til det kommende Jagtens Hus ved Kalø. Lørdag den 4. januar vedtog Danmarks Jægerforbund at gå i gang med opførelsen af Jagtens Hus på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde. Det blev vedtaget, at bygningerne skal ligge ved Kalø nær Rønde, da det stod klart, at Kalø ud fra en samlet vurdering – ikke mindst økonomisk – var det mest attraktive sted.

Besøg vores net-shop eller butik på Holmboes Allé 14 • 8700 Horsens tlf. 75624988 • fiskeri@effektlageret.dk www.facebook.com/Effektlageret www.effektlageret.dk

Lokalredaktør lars Østergaard jensen // tlf. 3096 9647 // loej@sportsfiskeren.dk Lokalredaktør Benn lodbjerg jensen // tlf. 7514 3016 // mobil 2426 9086 // bj@sportsfiskeren.dk

Hul på nyt fiskeår Allerede midt i januar startede fiskesæsonen i nogle østvendte vandløb som Kolding Å, Aller Å og Hoptrup Å for medlemmer af lokale foreninger. Andre år har det givet fine fangster af store overspringere, men i år vil rapporterne sikkert blive krydret af efterårets undslupne regnbueørreder.

Efter de første hektiske dage, plejer det som bekendt at tynde ud mellem sportsfiskerne ved åerne, og så kan det ofte være en god ide at rive en halv eller hel dag ud af kalenderen, når der er faldet ro på folk og fisk. Valget mellem flue-, spinne- eller orme-

SydjyllaNd

fiskeri afhænger af lokale regler samt vandstand og vejret.

Er vejret mildt som i skrivende stund, kan en kysttur ned til Als Sund ved Sønderborg anbefales. Her har sportsfiskerne længe kunne glædet sig over pæne torsk. En af de bedste pladser er direkte overfor Sønderborg Slot på fastlandssiden. Her er dybt og strømmende vand tæt under land. HUSK: Fiskeri er forbudt på østsiden af havnen. Spørg om mere information hos lokale grejbutikker i Sønderborg, der har fingeren på pulsen.

Mange laks i Ribe vandsystem Glæden var stor efter tre dages elfiskeri i Ribe Å vandsystem. Ved Ribe by blev der opfisket ni laks. Dagen derpå blev det til 60 laks i Flads Å fra Fole dambrug og ned til Stavnager bro.

Her sås også store ørreder op til 10 kg. Og den sidste dagen fangedes tre laks nedstrøms Gelsbro Dambrug og 28 ovenfor dambruget.

Tilmeld dig mesterskab i havfiskeri Kredsmesteskab for Jylland og Fyn løber af stablen 17. maj fra Middelfart Havn. Foreningsmedlem: Tilmelding til din lokalforening senest 1. april 2014. DSF-individuel medlem: Tilmelding til kontaktperson Lars Therkildsen, tlf. 2349 4812 eller mail: larsth@youmail.dk Danmarksmesterskab afholdes 10. august 2014 fra Helsingør Havn. Arrangør: Helsinge & Omegns Sportsfiskerforening. Kontaktperson: Ejvind Hartmund, tlf. 2025 8660 eller på e-mail: Ejvind@hartmund.dk

Gravearbejdet ved Gram Slot Anlægsarbejdet med det næsten halvanden kilometer lange omløbsstryg ved Gram Slot regnes med at være afsluttet i april. Herefter kan fiskene endelig frit trække ude fra Vadehavet og videre op igennem Gram Å, Jels Å og Nørreå og op til de øverste tilløb nær Christiansfeld.

Samtidigt med omløbsprojektet oprenses, og udvides Slotsøen med en gravko anbragt på en flydepram.

Storørred fra Haderslev Fjord I Haderslev Fjord fik Finn Jensen i efteråret en tung fisk på fluestangen. Udtrætningen blev både lang og sej, da fisken – en 77 cm lang rognfisk – var fejlkroget. Efter at være blevet befriet for fluekrogen kunne den flotte ørred efter genudsætningen fortsætte sin færd mod gydebækken inden i fjorden.

Kampagne mod forurening af bæk Dalby Møllebæk er et af Kolding Kommunes bedste bynære vandløb, hvor der burde myldre med liv, men gang på gang bliver fiskelivet alvorligt skadet af udledninger via regnvandsrister. Da vandet ikke ender på rensningsanlægget, ryger maling, olie, sæbevand (når folk vasker deres biler) og kemikalierester direkte i åen.

Kommunen har startet et projekt for at standse udledning af miljøskadelige stoffer fra boligområder og virksomheder. Ved de knapt 1100 regnvandsriste sættes mærkater op med teksten ”Hjælp fisken”, og grundejerne får information i postkassen. Der er også lavet en sjov, lille tegnefilm med gode råd. Skolebørn vil lære, hvad der sker, når kemikalieholdigt vand ledes ned i risten. Alle virksomheder i området får besøg for at undgå aktiviteter med risiko for udledninger, der koster virksomhederne dyrt i både penge og image.

Tyvfiskeri i Starup Bæk Ørrederne i Starup Bæk ved Haderslev lever livet farligt. Lokale lystfiskere og skolebørn har ellers udlagt gydegrus og skjulesten, men to gange har bækken været ramt af gylleforureninger. Denne vinter har tyvfiskere igen været på spil på gydebankerne. Lokale sportsfiskere og folk fra fiskeriopsynet har ellers holdt vagt også om natten, og dagbladet JydskeVestkysten bragte en artikel om problemet, der udgør en reel trussel for fiskebestanden i bækken.

www.macnab.dk

Premium Dealer

ESBJERG VEJLE GRINDSTED

FyN FYN

/ tlf. 2343 2246 / / bsh@sportsfiskeren.dk Lokalredaktør Bjarne Selvager Hansen / // // bsh@sportsfiskeren.dk

Store Gratis vinterisinger fiskeri i fire søer Mange Februar steder har normalt trækker ikkestore det store gydeaborrer udbud af fra fiskemuligheder. brakvand op i åerne Men iden november første og del deaf cember vinteren måned. var ekstraordinært På dette tidspunkt mild, og af året hvis varierer lunheden vandstanden fortsætter, må meget et godt på grund tip være af gedde-fiskeri. regn, snevejr og Og tøbrud. hvorforDette ikke gøre besværliggør det i Tafiskeriet, rup-Davinde men området, vil man der fange netop en rigtig har fejret tung aborre 25-års-jubilæum? i åen, er det nu og de næste par måneder, Gennem der skal alle gøres årene enhar indsats.

Odense Kommune Fiskeri og Faaborg-Midtfyn med levende Kommune agn som maddiker, (tidligere Årslev regnorm, Kommune) fjordrejer købt og småfisk arealer op hari alle området, dage været hvor der effektive, tidligere men varhar grusgrave. man ikke Formålet mulighed var for at ogskaffe er atdisse, skabe kan nye man naturområder forsøge sig med for fynboerne. forskellige Kommunerne kunstagn somharblink, netopspinnere, købt et

Et udvalg af forskellige Wildeye Swim Shads.

ekstra areal, således at det hele hænger sammen. woblere, jigs På og området shads. findes Blandt både jigs og put shads and er take-søer, der i løbet hvoraffiskeri de sidste foregår 3-4mod år kommet betaling, mange produkter og fire nye søer, som det på er det heltdanske gratis marked. for alle Et fiske af dem er Wildeye Swim shads fra Nemlig Storm. at i (med fisketegn, selvfølgelig).

De Østersøen, små vægtbelastede Davinde Sø,shads Hudevad i størrelserne Sø og Tre5-8 kløversøen. cm har vist I søerne sig ater være der uhyggelig gedder, aborrer effektiog ve og skaller. samtidig Der utrolig er ingen underholdende særlige reglerat- bortfiske set med. fra Prøv at fiskeri dem derfor fra båd næste og fragang is erturen forbudt. går til Køge Hvilke Å, St. søer, Vejle detÅomhandler, eller Tryggevælde kan sesÅ.på Er du ikke medlem af enoversoeogland.dk forening med finaturområdets webside skeret til åen, husk at købe hvor Her findes et så fint kort over dagskort, hele området, det der også er muligt. rummer Husk en også naturskole, at overholde museum evenog overnatningsmuligheder. tuelle fredninger og mindstemål.

Morgentorsk Godt aborrefiskeri på Sydlangeland på Esrum Sø De Rygter konstante om et lavtryk godt aborrefiskeri fra vest gav på meget Esrum mildt Sø vejr, fik søndag men også den masser 6. oktober af vind Per fra B. Larsen sydlige fra og vestlige Ishøj Sportsfiskerklub retninger. Og det og er Lystfiskerforeningen ikke godt for kystfiskeriet til at tage efter på torsk EsrumpåSø.

Sydlangeland.

Det skulle han Vandet ikke plumrer komme til til.at fortryde. På en udvalgt knold, der var fuldstændig Men først pakket i januar med togsmåfisk, en af de fandt lokale han sportsfiskere, om eftermiddagen Karsten aborrerne.

GjersterMed Madsen små agnfra Rudkøbing, fisk på to stænger turen tilog enen af tredje de sydlangelandske fisket med jig pladser fangede på hanen firestille flottemorgen, aborrer og på 1360, det gav 1370, ge1410 vinst: og »Et1730 par sjove, gram. tunge Derudover drenge«, blev som det også han udstrykker til en rækkedet. mindre Den ene eksemplarer, på 2 kg også den daanden efterpå middagen 1,5 kg. var gået, kunne han se tilbage på ni aborrer på 400 gram og derover. Alle de store aborrer huggede på små agnfisk.

Noahs første gedde Emil Hansen med to flotte ørreder.

I juledagene nød Noah Damborg fra Aarup godt af sin fars fiskefrikadeller, lavet på en syv punds Succes medi det Fiskeskolen gedde, fanget lokale fiskevand Skydebjerg Mose. Noah var derfor ivrig efter selv at fange en magen til,21. og oktober da vejrforholdene stadig var fine den 1. januar, blev fiskestænger og varm kakao Søndag den tog 11 spændte juniorer og syv ledsagende voksne med Fiskeskolen til fundet frem.

Stængerne blevskulle rigget til med ogørreder. så skulleI løbet der ellers bareblev hygges, indtil Roskilde Fiskeland, hvor der satses påsildefileter, put-and-take af dagen der både gedderne snuset sig vej tilFor agnen. par timer forsvandt detgang, ene flåd efter fisket spin,fikflue og med agn.

EmilEt Hansen, dersenere var med for første blevpludseligt, det megetog udbyten ventetid påafsmå ti sekunder - der som en evighed - blev givet et 3,5 solidt og terigt.

I løbet fire timer fangede hanføltes to flotte regnbueørreder på der henholdsvis kg modhug og 0,8 kg, Noah kunne fighte gedden ind.løb Efter etførstepræmien. par hidsige udløb blev den hevetgik påtilland og en Ramsgård stolt dreng hvilket samtidig betød, at han med Andenpræmien Frederik kunne måle og veje sin første geddedetilledsagende 98 cm og 6,3 kg. to ørreder, slutter Alex Bøgelund Chrifor to aborrer.

Derudover fangede voksne stensen fra Roskilde og Omegns Fiskeklub (ROLK).

Finne-tjek af havørreder Vandpleje Fyn - der har 28 fynske sportsfiskerforeninger bag sig - har sat sig for at få lidt mere styr på, hvor mange af havørrederne Per. Larsen med et par flotte fisk, aborre i de B. fynske farvande, dervirkelig er udsatte og hvor mange, der er vilde.

Derfor har Vandpleje Fyn etableret et lilVinderen af Marinetorvets le projekt, der kaldes »nøglefisker«. Et antal konkurrence fundet sportsfiskere lover at kigge de havørreder, de fanger, i finnerne, ogsom så ellers reDet blev efter Christian på 7 år, løb af melde med sejsultatet tilbage til Vandpleje Fyn. Det er nemlig ren i Marinetorvets store fiskekonkurrence på muligt ati skolernes bedømme efterårsferie. om en fisk erMere af vild elAmager end ler børn »tam« afstamning et kig fin50 havde tilmeldtved sig,at ogtage i ugens løbpå blev nerne.

De opdrættede fisk har ofte skader på der i butikken på Holmbladsgade indvejet ørresærlig brystfinnerne - simpelthen fordifik fiskene der, torsk og hornfisk.

Alle deltagere prænapper i hinanden under opdrættet.

Mens de mie, men det var Christians flotte regnbueørvildepåfisk har store, finner1.uden skader.der red 3,4 kg., som fine udløste præmien.

Vandpleje er på udkig efter nøglefiskere i butikken på Fyn Holmbladsgade indvejet ørreder, i det sydfynske område, på strækningen fra torsk og hornfisk.

Alle deltagere fik præmie, Nyborg Interesserede kan henvenmen det til varAssens.

Christians flotte regnbueørred på de sig Søren Knabe soren@knabe.dk 3,4 kg.,tilsom udløste 1.på præmien.

TV2 TTV side 630 32 Sportsfiskeren

Nyheder når du har tid www.sportsfiskeren.dk

Mølleåen får del i miljømilliard 102 millioner kroner rent miljø for pengene.

Det er hvad syv nordsjællandske kommuner og Mølleå-systemet får ud af regeringens såkaldte »miljømilliard«. Miljøminister Connie Hedegaard (K) har netop offentliggjort navnene på en række vand- og naturprojekter, der fremover får en hjælpende hånd. Blandt projekterne er en nytænkende rensning af hele Mølleå-syMinister sænker revprojekt stemet, skriver Frederiksborg Amts Avis. Åsystemet berører Furesø,ryger Allerød, Den gamle færgeRudersdal, M/F Ærøsund til Egedal, Lyngby-Taarbæk, og Gladsaxe skrotning - i stedet for Gentofte ud på bunden af Det Kommuner, og projektet går i kort ud på, Sydfynske Øhav som kunstigt rev.form Transportat man vil tilføre åen afslag renset tilvand til gavnDanfor ministeren har givet at sænke både og jernbanefærge, flora i hele området.

Hele promarksfauna sidste M/F Ærøsund jektet skal af være gennemført inden udgangen på bunden Øhavet.

Bag ansøgningen står de af er enkommuners nytænkendeerhvervsudviklingsrensning af hele fire2009. sydfynske Hele projektetNaturturisme skal være gennemført inden udorganisation I/S. Den 55 meter gangen af 2009. lange færge skulle bruges til at etablere et kunstigt rev i Øhavet.

Skal din annonce stå her?

Telefon: 76 22 70 76 Mail: annonce@sportsfiskeren.dk

Godt 4.000 til Vandpleje Fyn Første fluefangede havørred Seatrout Deltagerne ved fiskekonkurrencen Open og grejforretningen Go Fishing har igen Christian Hedegaard fra Køge Sportsfiskerfordoneret et beløb til Vandpleje Fyn. ening fangede fredag den 2. november sin førUnder Seatrout Open blev samlet ind til ste fluefangede havørred.

Detder varede i næsten detminutter fynske vandplejearbejde, og på konkurrence10 og efterfølgen skete kysten syd deltagerne lagde 2.217 kr i indsamlingsbøsfor Køge, hvor en overspringer med løse skæl serne.

Go Fishing beløbet, ogvare derlod sig friste af en fordoblede Golden Frede.

Fighten for kunne Lars Henriksen og Søren Knabe fra Vandpleje Fyn hente i alt 4.434 kr i forretningen.

Sikken en debutfisk på flue - smuk og blank!

1 // Februar 2014

Lokalredaktør Rune Hylby // tlf. 5919 4340 // mobil 2536 4280 // rh@sportsfiskeren.dk

NOrdVESTSJÆLLAND

Hurra for curling-pigerne til OL Februar er særlig interessant i år. Vinter OL løber af stablen i Sochi i Rusland, og jeg skal bestemt heppe på de danske curling-piger.

Det er fantastisk spændende at følge med, når tøserne er på isen. Det slipper vi forhåbentlig for langs kysterne. Altså isen, for sidste år var det ikke til at have med at gøre.

I år har mildere vinde langt ind i januar begunstiget fiskeriet. Morten Jacobsens eksempel med havørredfangst på meget lavt vand er et typisk eksempel på, at vi skal være opmærksomme. Lavt vand i bugter og på den åbne kyst kan holde havørreder i vinter-

perioden. Solrige dage og en lille temperaturstigning, kan give fantastiske fangster af havørreder. En provokerende flue i spraglet fjerdragt er ofte god medicin, eller en langsomt-fiskende kystwobler ligeså.

Varme kilder af ferskvand eller små udløb fra grøfter, der løber ud i havet eller fjorden, er oplagte pladser, når vinterhavørreden skal findes. Du skal blot være sikker på, der ikke er fredningsbælte ved disse udløb. Info om dette findes på siden: www.naturerhverv.fvm.dk Knæk og bræk - vi ses derude.

Småbåds-trip I slutningen af november afholdte Odsherred Sportsfiskerforening årets sidste tur for foreningens småbåds-afdeling. Turen gik til Øresund, fortæller Roland fra foreningen.

- Den første times tid skete der ikke rigtigt noget, og vi flyttede noget rundt. Men så skete der noget, da Mette fangede en hvilling på ca.

25 cm og et par torsk i samme kaliber. Mette sendte pirken ned igen, og endnu en torsk fulgte med op, denne gang på 1,5 kg, fortsætter Roland sin beretning.

- Og så fik jeg hug, hårdt og kontant på 12 meter vand. Det var en torsk på 90 cm, der vejede 7,15 kg. Fiskeriet var bare ubeskriveligt.

Mette fangede tre gode torsk. Èn på 2 kg, én på 3,5 kg og til sidst én på 4 kg. Sådan blev det ved hele dagen. Mettes største fisk vejede 5,5 kg. Et ubeskriveligt fiskeri på Øresund, slutter Roland.

Grov sandart fra Tuel Sø

Taget på brudesengen I midten af november var åerne med tilløb til Isefjorden fulde af gydende havørreder, der udnyttede en nedbørsperiode til at vandre til gydestrækningerne. I de nedre dele af Tadre Møllebæk var der adskillige gydende havørred-par.

En enkelt havørred hvilede sig lige ovenfor et af de mange stryg. Det var en havørred på 3,5-4 kg. Den stod træt med det meste af kroppen oven vande. Læs hele beretningen: w w w.fishingzealand.dk/nyheder/magiskestunder-pa-gydebankerne/

Februar 2014 // 1

Dennis Justensen har i årevis drømt om den helt store sandart, og tirsdag den 26. november gik drømmen i opfyldelse på Tuel Sø ved Sorø.

- Omkring klokken 9.00 startede fiskeriet, idet jeg valgte et spot på søen, der har fisket godt det meste af sæsonen. Efter lidt søgen på ni til ti meter vand begyndte fiskene at hugge. Jeg fangede fem fisk med en vægt op til 2,2 kg. Så fik jeg det store hug. Min lille vertical-stang krøllede totalt sammen, og fighten kunne begynde. Men efter blot fem minutters fight lå et monster af en sandart i overfladen klar til landing.

Vægten stoppede først ved 8,8 kg, og jublen kunne bryde ud. Herefter blev fisken nænsomt sendt tilbage til sit rette element. Jeg indstillede fiskeriet herefter og kunne stille og roligt sidde og nyde dette unikke øjeblik for mig selv. Jeg nyder det faktisk endnu, slutter Dennis sin beretning.

På lavt vand På en kort formiddagstur til Isefjorden oplevede Ole Møller og Morten Jacobsen fra Holbæk og Omegns Lystfiskerklub på nært hold, at havørrederne kan hugge på endog meget lavt vand også om vinteren.

På knædybt vand huggede en blank havørred på 1,5 kg Mortens flue. Kort tid efter fik Ole hug på blink af en nedgænger, hvorefter Morten fangede endnu en havørred på flue. De to sidstnævnte fisk blev genudsat.

Moralsk fiskeri i fredningstid Som følge af det store udslip af regnbueørreder trak mange tusinde af disse fisk op i Tude Å-systemet, og derfor tillod Korsør Lystfiskerforening fiskeri i de nedre dele af åen i havørredernes fredningstid. Medlemmerne havde derved mulighed for at opfiske så mange skadelige regnbueørreder som muligt. Fiskeriet skulle foregå med modhageløse kroge, og alle havørreder skulle naturligvis genudsættes.

Sportsfiskeren

33

Lokalredaktør Henning Pedersen // tlf. 7232 7037 // hp@sportsfiskeren.dk Lokalredaktør Frederik Lorentzen // tlf. 4046 0208 // fl@sportsfiskeren.dk

NOrdØSTSJÆLLAND

Kajakfiskeri på Øresund Det er blevet populært at fiske fra kajak, og selv i åbent farvand kan det lille fartøj være effektivt.

Anders Larsen fra Ølstykke benytter sin Hobie Outback kajak til torskefiskeri på Øresund, når sigtbarheden er god og vinden tilpas svag. Kajakken vejer kun 30 kg og er let at transportere. Sikkerhedsudstyret er selvfølgelig vigtigt og består bl.a. af livline, nødblus, flydedragt, redningsvest og telefon i vandtæt pose.

Fiskeriet foregår på dybder fra 8 m til 10 m eller langs skrænter, hvor der hurtigt bli-

ver dybere. Her dørger han med tre stænger. Den ene er monteret med en paravane.

Som endeagn bruger han store Toby-blink, Predator-woblere og en 60 g Sandeel. Han har desuden en lille pirkestang med, hvor der sidder en 30 g jig for enden af linen.

Ekkoloddet bruges flittigt og udgangspunktet er de waypoints, han gennem tiden har samlet.

De fleste fisk, der viser sig på loddet, hugger efterfølgende, men svigter det, sejler han tilbage og prøver stedet med den lille pirkestang. En taktik, der sjældent slår fejl.

Storgedde fra sjællandsk sø Mandag den 2. december var Klaus Vestergaard og Morten Bak fra Nive Ås Lystfiskerforening på geddetur til en sjællandsk sø, hvor de oplevede et forrygende fiskeri. Allerede i det tidlige morgenlys fik Klaus et par 6-kilos gedder, og Morten havde et par kontakter, der ikke blev hængende.

En halv time senere fik Morten et kraftigt hug, og efter en spændende fight kom gedden i båden. Det var ny PR, og vægt og målebånd viste 14,1 kg og 118 cm.

Da dagen var omme havde de haft 12 gedder oppe at vende. Morten stod for både den største på 14,1 kg og den mindste på 3 kg, mens alle Klaus’ gedder lå mellem 5 og 7,5 kg.

Flot havørred mellem regnbuerne Da Rino Hansen fra Frederiksværk besøgte et af sine favoritrev på den sjællandske nordkyst nytårsdag, var det først og fremmest de undslupne regnbueørreder, der lokkede, men han var bestemt ikke ked af at gå hjem med en flot havørred på 70 cm og 3,6 kg i stedet.

Flere gange viste regnbuerne sig indenfor kastehold, og et par stykker huggede på Rinos flue, men røg af igen. På et tidspunkt var der en hel stime store fisk lige i hælene på fluen, og en af dem huggede. Denne gang blev den siddende, og Rino blev glædelig overrasket, da han opdagede, at det var en havørred. Den blev kanet sikkert op på revet, hvor han kunne befri den for den lille pinkfarvede flue, der havde overlistet den.

Fangede målertorsk fra kajak

Havfiskefestival på Øresund Søndag den 16. marts 2014 afholder Roskilde Sportsfiskerklub sin 50. havfiskefestival på Øresund. Konkurrencen er åben for alle, og i 2013 var den samlede præmiesum kr.

30.000.

De deltagende både er Hanne-Berit, Havstrygeren, Arresø og Sværd. Bådene sejler ud fra Helsingør. Der er 124 pladser i alt.

Tilmelding senest den 16. februar på mail: barklund(a)mail.tele.dk Oplys navn, adresse, tlf. nr. og bådønske på hver deltager. Yderligere info hos Per Barklund, tlf. 51 23 40 26.

TV2 TTV side 630 34 Sportsfiskeren

Nyheder når du har tid www.sportsfiskeren.dk

Samarbejde giver gydemuligheder Midt i december blev der skabt nye gydemuligheder i Kollerød Å, som er en del af Havelse Åsystemet i Nordsjælland, og vandplejegruppen under Ølsted og Frederiksværk Sportsfiskerforening ser nu frem til at ørrederne tager de nye muligheder i brug. Projektet er nemlig et resultat af et godt og tæt samarbejde mellem Hillerød Kommune og vandplejegruppen.

Selve arbejdet blev udført af Hededanmark i uge 51, hvor vandplejegruppen på forhånd havde anvist, hvor gydebankerne skulle placeres. Vandplejegruppen havde desuden hjulpet med finansieringen i kraft af en ansøgning om støtte fra fisketegnsmidlerne. Dette blev bevilget og dækkede omkostningerne til indkøb af 80 m3 gydegrus.

Din lokale grejbutik Skal din annonce stå her?

Jans lystfiskershop

Telefon: 76 22 70 76 Mail: annonce@sportsfiskeren.dk

www.janslystfiskershop.dk

De fleste forbinder nok torskefiskeri på Øresund med fiskeri fra turbåd eller småbådsfiskeri, men at det også kan lade sig gøre fra kajak, beviste Søren Toftdahl fra Lyngby til fulde, da han hentede over 25 kg torsk hjem lørdag den 23. november.

Dagen bød på vindstille vejr, da Søren lagde fra land kl. 10. Han sejlede ud, så han lå omkring 3 km fra land og trak her med dybtgående woblere.

Det gav i løbet af et par timer fire torsk på 4-5 kg, da han fik et dobbelthug. Først fik han en fisk på over 4 kg i båden, mens det tog 20 minutter at få den sidste fisk op. Det var dagens største fisk, der vejede hele 10,5 kg.

Din lokale grejbutik

Sport Dres ApS www.fiskegrej.dk

1 // Februar 2014

Lokalredaktør Jan Andersen // tlf. 5449 4229 // ja@sportsfiskeren.dk Lokalredaktør Nikolaj Martins // tlf. 2065 8756 // nm@sportsfiskeren.dk

SYdSJÆLLAND

Store fisk i de små vandløb Der er gang i vores vandløb lige nu, idet der i selv de mindste bække er trukket store havørreder op for at gyde og dermed sikre de kommende generationer.

Mange steder har gydningen allerede fundet sted, og ørrederne er igen trukket ud i havet, men du har stadig her i februar mulighed for at se det ske i vandløbene rundt omkring, hvis du skynder sig.

Den meget våde vinter har betydet, at der hele tiden har været adgang til de allerøverste stykker af selv de meget små vandløb. Der skal ikke meget vand tit, før at en

ørred kan passere.

Hvis du skal ud og gå en tur målrettet for at se de gydende ørreder, skal du være varsom. Ørrederne bliver nemlig nemt skræmt, når man kommer gående, så man skal finde sin indre indianer frem og snige sig frem.

Den mindste rystelse på brinken kan få ørrederne til at gemme sig. Har man først fundet dem, kan det være et fantastisk syn.

Christian Skotte, miljøkoordinator i Vordingborg kommune, har med sit kamera fanget en gydning af store fisk i et meget lille vandløb. Stedet er Hårbøllebækken på Møn.

Stormen udsatte regnbueørreder Stormen Bodil fik for alvor udsat store regnbueørreder i regionen, idet flere ørreddambrug i området havarerede. Der blev efterfølgende fanget en del af disse fisk mellem 3,5-5 kg, og de blev fanget rundt omkring ved kysterne.

Alligevel blev Mads Petersen fra Helsingør noget overrasket, da han i Stege Nor under geddefiskeri kunne lande en fin regnbueørred på 4,5 kg. Det er meget sjældent at fange ørreder i Noret.

Flot overspringer i første kast

Fine havørreder i god kondi Emil La Beet besøgte i december nogle pladser på Sydsjælland og det med stor succes.

Først fik Emil en flot havørred på 55 cm, hvor maven var fyldt med hundestejler og tanglopper, og dernæst en endnu større havørred på 3,5 kg og 65 cm. Fine fisk i god kondition.

det var ulke-rogn Flere kystfiskere bemærkede allerede før nytår, at der på tangopskyl lå noget rogn, der kunne tyde på, at stenbidderne allerede var vendt tilbagefor at gyde i december. Det sker normalt først i marts, men den milde vinter kunne have vendt op og ned på tingene.

Undertegnede indsendte et billede til Henrik Carl på Københavns Universitet, der kunne fortælle, at det var tale om ulke-rogn, hvilket er ganske normalt for årstiden.

Fedtfinner fra Møn

Udlændinge lærte om lystfiskeri

DTU Aqua er i gang med at kortlægge, hvor de havørreder, vi fanger ved kysterne, oprindeligt kommer fra. Det sker ved at indsamle fedtfinner og skæl fra havørreder hjembragt her i vinter. I vores region er Møn valgt som det område, hvorfra prøverne skal analyseres.

Det er miljøkoordinator, Christian Skotte, der står for indsamlingen af finneprøverne.

Klip fedtfinnen af, indsaml ca. 15 skæl fra ryg til sidelinje og put det hele i en pose med fangststed, vægt og dato, som du fryser ned.

Kontakt Christian på tlf. 23 71 02 22 for info.

Lystfiskeri er en global hobby, men mange udlændinge kender ikke reglerne omkring dansk lystfiskeri, hvilket kan medføre uhensigtsmæssig opførsel på fiskepladserne. Dette kan udløse irritation fra danske lystfiskere og skabe skel.

Lokalredaktør Jan Andersen har derfor holdt oplæg omkring arter og mindstemål, skrevne og uskrevne regler i fiskeriet mv. for en gruppe udlændinge på Sprogskolen i Nykøbing F., og der var rigtig stor spørgelyst og interesse fra tilhørerne.

TV2 TTV side 630

Søren Sandfeld fra Sakskøbing fik sig noget af en fyraftensfisk fra kysten i slutningen af 2013.

I første kast stoppede Bornholmerpilen brat, og en voldsom fight tog sin begyndelse. Efter fire, lange udløb kunne han 20 minutter senere kane en fantastisk flot overspringer op på stranden. 5,3 kg og blot 70 cm. En skinnende blankfisk i topkondition, og som han selv fortæller: - En fisk der gav en helt fantastisk oplevelse.

Februar 2014 // 1

Nyheder når du har tid www.sportsfiskeren.dk

Skal din annonce stå her?

Telefon: 76 22 70 76 Mail: annonce@sportsfiskeren.dk

Sportsfiskeren

35

BOrNHOLM

Lokalredaktør John Haagen Rasmussen // tlf. 5695 8317 // jhr@sportsfiskeren.dk

Grøn vinter Den 15. januar er præcist halvdelen af vinteren gået, og på DMI’s hjemmeside kan man læse følgende: - Efter 45 kalendervinterdage ligger gennemsnitstemperaturen for Danmark på 5,2°C. »Det er meget højt«, påpeger klimatolog Mikael Scharling, DMI. Også nedbøren ligger højt, som det er at forvente i en mild vinter. På de første 45 dage har vi modtaget hele 140 millimeter på landsplan. Blot 49 soltimer har vi desuden fået på 45 dage.

Vandtemperaturen ligger på 5,1 grader.

På samme side kan det læses, at der ikke

er udsigt til nogen længerevarende kuldeperiode. Det betyder, at selvom februar plejer at være årets koldeste måneder, kan vi se frem til plusgrader i både vand og luft. Den rigelige nedbør har givet gode forhold i åerne til gydefiskene, der har kunnet komme hurtigt ind og ud af åerne, og den høje vandtemperatur betyder, at fiskene har kunnet og vil kunne æde og restituere hele vinteren.

Så grib stangen, fyld lommerne med blink og fluer, fyld termoflasken og kys familien på gensyn, for nu skal de tre foregående vintre revancheres. Knæk og bræk derude.

Uforfalsket glæde At et billede siger mere tusinde ord er en sandhed, der er lige så gammel som fotografiet selv.

Man skal være mere end almindelig dygtig med ord for at matche den uforfalskede livsglæde og fangerstolthed, der lyser ud af billedet af unge Jonas Kuhnt. Årsagen til Jonas’ glade ansigt skal selvfølgelig findes i de tre fine blankfisk op til to kg, som han landede den 29. december, da han fiskede sin 20 grams Bornholmerpil forførende over Arnagerrevets kuperede bund og bratte kanter.

Største bornholmerørred siden 1955 10,7 kg og 97 cm. Så solide var modelmålene på den flotte drømmefisk, som tyske Otto Gneist landede på årets første dag i 2014.

Otto fiskede old school bornholmerstyle i store bølger med tunge blink ud over Arnager revet, da blinket satte sig uhjælpeligt fast i bunden. Otto rykkede hårdt i stangen tre-fire gange for at løsne blinket fra bunden, da bunden pludselig rykkede igen. Høje spring og dybe udløb prægede de næste 50 minutter, som fighten varede, og Otto fik sved på panden, da det gik op for ham, hvor stor fisken var.

Koldtvandstorpedoen er den største officielt indvejede havørred på Bornholm siden april 1955, hvor Grosser Goldschmidt fra København landede en havørred på 11,7 kg.

Biolog Kaare Ebert forklarer, at en fisk af den størrelse mindst vil være 6-7 år gammel og have gydt mindst én gang. Ved rensningen fandt Otto Gneist små rognstrenge, hvilket betyder at fisken ikke har været oppe at gyde i år og altså er en overspringer. Efter hvad man kan se på billederne, er brystfinnerne hele og fine, hvilket indikerer at det er en vildfisk. 10,7 kg og 97 cm giver en konditionsfaktor på 1,17.

Kaare Ebert besøgte Bornholm

Iskold premiere

Sjældent stor vintergedde

Biolog hos Danmarks Sportsfiskerforbund Kaare Ebert besøgte Fluefiskerne Bornholm og Bornholms Sportsfiskerforening henholdsvis den 15. og 16. januar. Der blev belyst mange forskellige emner som bestandsanalyser, bierhvervsfiskere, foreningsarbejde, havørredbiologi og meget mere. Alle der har oplevet Kaare Ebert ved, at man går hjem som en klogere mand beriget med videnskabelige fakta, der kan omsættes til flere fangster og større indsigt vores fælles passion - lystfiskeriet.

Begge foreninger havde åbne døre for alle medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund.

Den 16. januar er Bornholms svar på å-premiererne rundt omkring i landet, idet det er dagen, hvor mundingsfredningerne ophæves.

En af de mange, der holder dagen i hævd, er Otto Christensen, der hvert år svinger fluekæppen med kammeraterne Erik og Carsten.

Otto beretter, at i år blæste dagen væk med 11 m/s fra SØ, og meldingerne om landede fisk var sparsomme.

To blankfisk på 2 og 2,5 kg samt en håndfuld farvede småfisk var det samlede resultat, som Otto havde hørt om samlet fra hele øen, da dagen var omme.

Bornholmske gedder over de magiske 10 kg myldrer ikke op af øens mange søer, men den 4. januar indskrev Jeppe Pedersen fra Nexø sig i den eksklusive skare af geddefiskere med en lokal gedde på 109 cm og 10,5 kg.

TV2 TTV side 630 36 Sportsfiskeren

Nyheder når du har tid www.sportsfiskeren.dk

Skal din annonce stå her?

Telefon: 76 22 70 76 Mail: annonce@sportsfiskeren.dk

1 // Februar 2014

Februar 2014 // 1

Sportsfiskeren

37

GREJ & GADGETS – KYSTBLINK 1

1

4

8

2

3

5

6

7

1. Hansen Rival

Rival-blinket ligner til forveksling det gamle Snaps-blink. Den store mave bagerst på kroppen giver en langtkastende effekt. Blinket flyver stabilt gennem kastet, da størstedelen af vægten ligger på den bagerste del.

Da den er tyk på den ene side og flad på den anden, bliver gangen meget ujævn. Det kan havørreden godt lide.

Under spinstop roterer blinket blødt mod bunden, og det er ofte i det øjeblik, at havørreden hugger.

Pris: 49,-

2. OLR Tobis

Denne håndlavede gennemløbswobler har Ole Rådhede brugt seks år på at perfektionere. Han ville lave en god gennemløbswobler, som ligner en tobis. Ole ville lave en wobler, som både kaster godt og bevæger sig, som han synes, den skal. OLR Tobis vejer 21-22 g, den kaster suverænt, og bevægelsesmønsteret er vrikkende fra side til side. I modsætning til andre woblere, så kan den spinnes hurtigt ind, uden at det går ud over bevægelsesmønstret. Produceres i meget begrænset antal.

Pris: 100,-

38 Sportsfiskeren

3. OGP Hammer

5. Gnome

7. D 360

Kompakt og livligt er nøgleordene til dette lille blink. Den lille langtkaster fungerer rigtig godt over lavt vand, når ørrederne jager om morgenen og aftenen. Med dette blink, har du mulighed for at sætte farten ned, uden det går ud over den livlige gang. Spinner du hurtigt ind, vil blinket snurre rundt, hvilket også kan lokke en ørred til fadet, men blinket fiskes mest effektivt med langsom indspinning.

Pris: 39,-

Lawsons Gnome er udviklet til Fyns fiskevande af Jan Sørensen fra Fåborg.

Det er en multiimitation, hvilket vil sige, at den ikke imiterer ét bestemt byttedyr, men derimod kan imitere flere på en gang. Afhængig af farve kan den imitere forskellige arter af kutling, tobis eller hundestejle. Den kompakte krop, gør kystwobleren til en langtkastende fætter, som vrikker lokkende foran havørredens runde næse.

Pris: 49,-

Med moderne teknologi, har man kunnet skabe et gennemløbsblink, som kaster fænomenalt og samtidigt fisker godt. Det kan fiskes på meget lavt land, da det har en stor overflade og derfor går højt i vandet. Under spinstop roterer blinket mod bunden og viser alle farverne. Den findes i 18 og 28 g og kan fåes med UV-maling, som fiskene har nemmere ved at se i svage lysforhold.

Pris: 69,-

4. Mepps Aglia

6. ABU Koster

Den op til 156 mm store wobler har vist sit værd i jagten på tobisædende havørreder et utal af gange. Den største af woblerne vejer 37 g. Den kan slynges langt ud i havet, hvor de største af de største havørreder jager.

Den har en lokkende side-til-side gang, som kommer fra dens store bagdel.

Den er monteret med to springringe, så brækstangseffekten mindskes.

Kongentobisen er konstrueret i ABS plast og zink.

Pris: 99,-

En spinner er ikke, hvad de fleste forbinder med kystfiskeri, men glem ikke spinneren hjemme fra å-boksen.

Det roterende blad kan på svære dage være lige, hvad der skal til for at lokke en snu havørred i fordærv. Vibrationerne pulseres aggressivt ud gennem vandet og opfanges i sidelinjen på havørreden. Den kan være specielt effektiv over lavt vand, hvor du har brug for at styre spinneren præcist forbi tang eller lignende.

Pris: 35,-

Koster er udviklet til lakse- og torskefiskeri, men det har vist sit værd, når havørreden er på lystfiskerens jagtliste. Det kan kaste langt, det kan flakse forførende gennem vandet, og det kan fiske dybt. Det er et blink, som kan bruges efter kystens havørreder, når intet andet har trukket det længste strå. 60 g er meget at kyle afsted på kysten, men det er sådan et blink, der kan vende en fisketom dag til den dag, hvor drømmeørreden rykker kabel af spolen.

Pris: 29,-

8. Kongetobisen

1 // Februar 2014

GREJ & GADGETS – KYSTBLINK

9

12

10

13

11

14

15

16

9. Savage Gear Nail

Et lille blink som endnu er ved at få sit fodfæste på de danske havørredkyster. Det lille blink findes fra 1,5-3,5 g. Derfor kan der ikke kastet langt med dette blink. Det er derimod rigtig godt bagved et bombardaflåd. På den måde får man stor kastelængde, samt mulighed for at fiske med et lille og livligt blink på store afstande. Den har en hurtig og aggressiv gang, som laver hurtige og kontante udslag.

Pris: 69,-

10. Sømmet

Store tobisædere elsker det langtkastende søm. Den meget ensformige krop kaster ekstremt langt og flakser ikke meget gennem luften. Størstedelen af vægten ligger i bagenden af blinken, som gør det stabilt gennem luften. Spin blinket hurtigt ind, på den måde slår den lokkende ud til siden.

Under spinstop roterer den mod bunden i langsomt bakgear. Gennemløberen giver fiskeren fordelen af færre mistede fisk. Fisk gerne med monofil forfang, da gennemløberen kan gnave en tynd fletline over.

Pris: 45,-

Februar 2014 // 1

11. STEVNSKØL

Den håndlavede gennemløber er udviklet af Ole Rådhede. Først og fremmest skal den imiterede en fisk mest muligt. Mange af de blink man ser i dag er tykkere bagtil, primært af hensyn til kastegenskaberne. Det var Ole også nødt til at tage højde for, og det var derfor han lavede en køl, som kunne tilføre lidt mere vægt bagtil.

Stevnskølen har et meget markant bevægelsesmønster, den vrikker fra side til side. Øger man indspinningshastigheden, så slår den et stort slag til siden. Produceres i meget begrænset antal.

Pris: 100,-

12. Svartzonker Zazaa

De dybe farver i denne kystwobler giver nye dimensioner, som ikke er set før i kystblink. Den klare og blanke overflade er meget hård, så den holder farverne i lang tid. Den er endda lakeret helt ned på øjerne. Dog vil lakken falde af efter kort tid, når der kommer pres på wobleren. Ved indspinning flakser wobleren om sig selv og slår ud med bagdelen. Zazaa er selvfølgelig veludrustet med syle skarpe kroge.

Pris: 99,-

13. ABU Atom

15. Trutta Sea Trout Runner

14. Hansen Stripper

16. HUGO

Blinket bliver ikke associeret med kystfiskeri efter havørred, men hvorfor ikke? Havørreden spiser ofte store byttedyr som ålekvabbe og kutlinger.

Atom-blinket kan fås fra 12-35 g. Den har en bred overflade, hvilket gør den livlig, selv ved langsom indspinning.

Den lille, røde hale, som blinket har monteret i springringen, fungerer som ekstra lokker og blandt andet også som hugpunkt.

Pris: 30,-

En klassiker med mange hak i lakken.

Kent Andersen har udviklet denne fantastiske kystagn. Stripperen er nok mest kendt i sin hvide farve og er både populær i Put&Take og på kysten. Den har en meget aggressiv og uforudsigelig gang i vandet. Ørrederne opfanger vibrationerne i vandet og går til angreb. Dette blink er en to-i-én.

Sættes krogen i den anden ende, får blinket en helt anden gang i vandet.

Pris: 45,-

Gennemløbswobleren blev kendt i Niels Vestergaards film „Havørredens Hemmeligheder“ Den vrikkende gang, som laver hårde udslag udløser ofte mange hug. Det er dog ikke den største fordel ved denne wobler. Da det er en gennemløber, undgår man brækstangseffekten, som er uundgåelige ved almindelige blink. Monteres krogen med springring, svæver krogen mere frit i vandet og færre fisk mistes.

Pris: 69,-

I foråret og efteråret på det lave vand har Hugo virkelig vist sit værd. Det korte blink kan fiskes meget langsomt – grundet den brede form, som presser meget vand nedover siden. Det kan være effektivt at sænke farten og eventuelt lave et lille spinstop – selv på lavt vand. Det kan få selv de mest kræsne ørreder i nap. Vælger du 12 eller 16 g, får du et let blink, som går let og lækkert i vandet. 20 g passer godt til lange kast og høj fart.

Pris: 39,-

Sportsfiskeren

39

40 Sportsfiskeren

1 // Februar 2014

Regnbuerne

ender Store mængder regnbueørreder slap ud fra havbrugene under stormene i efteråret. Det er en hård

belastning for naturen og de vilde fisk, men det skaber også et underholdende fiskeri langs kysterne.

Af Frederik Lorentzen fl@sportsfiskeren.dk

Pelle haleløs, buer, burhøns, bur, udslipsfisk, regnbuer, regnbueørred; kært barn har mange navne. Ikke så kære børn har f lere. Holdningerne til dem er mange og stærke, for nogen er det en skidtfisk, de ikke gider at kroge eller af kroge, og for andre er det en kærkommen mulighed for succes på kysten. En ting er sikkert, Regnbuerne hører ikke til i den

Februar 2014 // 1

danske natur, men de er her – og efter de seneste udslip – i meget grove mængder, så de kommer nok til at være her noget tid endnu.

Ved årets el-fiskeri i Halleby Å på Vestsjælland kom der omkring 300 regnbuer op fra åen og i Tude Å over 100, det var ikke muligt at få dispensation til at fjerne dem fra vandløbet, så man kan kun frygte, hvilke konsekvenser det får for vandløb og fisk.

Men så lad os da i det mindste, nyde, at vi kan få godt fiskeri, mad » på bordet og hjælpe naturen af med en ubuden gæst i vores fauna.

Sportsfiskeren

41

ve fluen. Jeg har givet op på dage, hvor venner så har kunnet melde, at de senere fandt den helt rette taktik, så det er værd at blive ved og prøve nye metoder. Måske er det lige det stop, du laver, når du får fisken til at følge fluen, der gør udslaget? Måske er det at lade fluen lande midt i stimen og lade den hænge? Fiskene er ude af deres „nartulige“ omgivelser og virker forvirrede, der er ikke nogen endelig gengivelse af det, de er vokset op med.

Lige efter et udslip har vi på nogle pladser oplevet, at fiskene kun svømmer en retning langs kysten, så ud og tilbage i cirkler der dog langsomt fører dem hen ad kysten – som en telefonledning der snor sig. Det lader til, at fiskene tilvænnes det frie liv og hurtigt ændrer adfærd i ugerne efter udslippet, kun få uger efter et udslip bliver de meget mere medgørlige.

De viser sig i overfladen som i starten, men har mindre travlt. De er nu også blevet noget mere

Vi har haft mange dobbelt hook-ups og kunne helt sikkert have fået flere fisk

Vedholdenhed. Dagen startede med stille vejr og perfekte forhold, men de få fisk, vi fandt, ville ikke noget.

Rune Westphal fik dog fisk under vedholdende blindfiskeri på en plads, hvor vi vidste, fiskene måtte være.

Rygtet spreder sig Min første oplevelse med målrettet fiskeri efter regnbuer glemmer jeg aldrig. Rygterne om udslip gik på nettet, så min fiskemakker og jeg satte kursen mod Vestsjælland for at se, om de var sande. Og det må man sige, at de var. Der gik ikke lang tid, før vi var i fuld galop ned ad stranden for at præsentere vores fluer foran en stime så mange gange som overhovedet muligt.

Det var dog ikke noget, vi havde den store succes med.

Jeg fejlkrogede en fire-kilos i rygfinnen, og generelt var de overhovedet ikke interesserede i vores fluer. Vi syntes ellers, at vi havde prøvet det meste; lade fluen svæve, langsom indtagning, hurtig, placere fluen midt i flokken, foran og så videre. Lige meget hjalp det.

De var bare ikke på jagt efter bytte, men svømmede i høj fart i overfladen langs kysten 42 Sportsfiskeren

på meget lavt vand. Nogle gange var det nærmest som om, de gik på grund og måtte kæmpe sig ud af blæretangen for igen at få vand under bugen. Ved seneste udslip havde jeg samme oplevelse igen. Nu troede jeg ellers, at jeg havde luret dem, men de ignorerede stadig mine fluer.

Jeg ringede til en ven, der gav mig rådet, »tænk som en foderpille«. Den dag gik jeg også hjem uden fisk.

Fluer og indtagning Når fiskene er medgørlige, så tager de efter vores erfaring de fleste normale kystfluer. Jeg har fisket med en brun nullermands-flue størstedelen af tiden, men mine kammerater har fået fisk på rejeimitationer, gule nullermænd, mysis-imitationer og meget mere.

Når de er svære, virker det mere som om, det er præsentationen, der er vigtig og ikke sel-

hugvillige og tager ufortrødent, det man serverer for dem.

Selv spinnefiskeren med et tobis-blink har chancer for fisk. Det er nu, det bliver sjovt. Stimerne vælter forbi med korte mellemrum, og det kan bedre betale sig at blive et sted end at halte efter dem og lave dårlige præsentationer. I stedet er vi blevet på en plads, hvor fiskene har vist sig igen og igen og holdt os parate, til når stimerne kommer drønende.

Det er suset i sekunderne, hvor fluen lander rigtigt til stimen, og man ser 2-3 trykbølger følge fluen for så at mærke, linen strammes op i hånden, der gør det det så underholdende. Nogle fights er ikke den store oplevelse, men andre kan være super-vilde med lange udløb, hvilket der ellers er langt imellem som kystfisker. Og når makkeren står med fisk, er der ikke grund til at stoppe fiskeriet, for stimen har det med at følge den krogede fisk ind og stadig være interesseret i at tage føde til sig. Vi har haft mange dobbelt hook-ups på den måde og kunne helt sikkert have fået flere, hvis ikke vi prioriterede billeder og nydelsen ved at se hinanden fighte fisk – frem for antal af fangne fisk.

Vælg de rigtige dage Det visuelle fiskeri efter regnbueørreder er meget påvirket af vinden. I hård vind er fiskene meget svære at se og fiske til. Udslippene sker oftest i efterårets storme, så der kan være langt mellem dage uden hård vestenvind og dermed muligheden for at se og følge stimerne af fuldfede fisk på farten.

1 // Februar 2014

Overvægtig. Fisk på 4-5 kg er mere reglen end undtagelsen – og det gør fiskeriet rigtig sjovt. Overvægtig. Fisk på 4-5 kg er mere reglen end undtagelsen – og det gør fiskeriet rigtig sjovt. Men man kan stadig sagtens klare sig med traditionelt kystgrej.

Men rammer man dagen, hvor overfladen er stille, og fiskene bliver fundet, kan det være hektisk. Er der vind, er opgaven så at finde de bugter og vige, der har stille vand, så man stadig kan dyrke det spændende, visuelle fiskeri. Og der er ikke grund til at holde sig væk fra de pladser, som man ikke opsøger i jagten på havørred, for regnbuerne går gerne over det hele – også på helt lavvandede områder, der ellers ikke ser særligt spændende ud.

Ved udslip fra Musholm på Vestsjælland er fiskene at finde i hele Musholm Bugt, men i ugerne efter spreder de sig langsomt godt omkring. Ofte samler de sig i bugter, vige og havne.

Jeg går ud fra, at undslupne fisk opfører sig ligesådan andre steder i landet.

Fiskeriet kan gøres meget socialt, og umiddelbart presser man ikke fiskene ved at være flere, som man gør ved fiskeri efter mange andre arter. Og det er helt klart værd at hive fiskemakkeren med ud, så har man også en at snakke med, mens man er på udkig efter stimerne.

Det er, hvad mine venner og jeg har oplevet med de undslupne regnbuer, men det er fiskeri, så der er helt sikkert andre, der har oplevet det ganske anderledes. Det eneste rigtige er at kigge på vejrudsigten og tage ud til vandet, når du tror, at vejret er til det. Er det ikke stille vejr, så fanger man dem også under blindfiskeri på de pladser, hvor de er at finde. Og hvem ved, måske hugger drømmefisken af en havørred pludselig – metoden og pladserne er jo ikke så forskellige endda.

Februar 2014 // 1

Man kan håbe på, at opdrætterne bliver bedre til at holde på deres fisk, eller at de rykker deres opdræt på land. Det vil godt nok be-

tyde enden på dette ellers underholdende fiskeri, men samtidig forhåbentlig gøre havørredfin skeriet endnu bedre.

Det mener Dsf om havbrug • Regnbueørreder er ikke naturligt hjemmehørende i den danske natur og udgør potentielt et stort problem for havørred, bækørred, laks og stalling, idet de svømmer op i åerne, hvor de graver i gydebankerne og æder rogn og yngel fra vildfisk. Der er også en potentiel risiko for, at de undslupne regnbueørreder kan sprede smitte til de vilde bestande • Havbrugene udleder store mængder næringsstoffer til de i forvejen stærkt belastede indre, danske farvande • Havbrugene skal på land, så der ikke kan ske udslip af regnbueørreder, ligesom den negative miljøpåvirkning fra næringsstofferne reduceres Læs mere om udslip på www.sportsfiskeren.dk/havbrug-skyld-i-voldsom-faunaforurening

Sportsfiskeren

43

AKTIVITETER n Fiskekurser 23. februar Kystfluebindingskursus, Sportsfiskeriets Hus Vingsted 29. marts Laksefiskeri og fluebinding – foredrag og kursus, Sportsfiskeriets Hus Vingsted 12. april Kystfluekursus, Roskilde Fjord 19. april

Guidet medefiskeri, Tryggevælde Å 27. april

Guidet kysttur, Sydvestsjælland 28. april

Moderne enhånds, Sydøstsjælland 3. maj Guidet tur geddeflue fra flydering, Lolland 4. maj

Masterclass flycasting, Skjern Å 5. maj Moderne tohånds fluekast,

Sydøstsjælland 10. maj

Kajak fisketur, Sønderjylland 24. maj

Fluekasteinstruktion, Ryå 5. juli Guidet tur havørred på spin, Simested Å Uge 31

Ungdomslaksetur, Bjerkreim Norge 11. - 15. August Seniorkursus, Sportsfiskeriets Hus 16.-23. august Laksekursus ved Bjerkreimselven, Norge 23. august Guidet medefiskeri, Tueholm Sø 11. oktober Kajakfiskeri, Sønderjylland 16. oktober Guidet kysttur, Sydvestsjælland 23. november Guidet kysttur, Aarø Tilmeld dig allerede nu på www.sportsfiskeren.dk/aktivitetskalender 44 Sportsfiskeren

Kommende kurser Forår Fluebinding kystfluer, Sportsfiskeriets Hus Vingsted Guidet kyst, Vejle Fjord Put & take, Vestjylland Put & take, Trekantsområdet Guidet laksetur, Skjern Sommer Fluekast, Viborg Tørfluekursus bækørred, Vestjylland Efterår Fluebinding kystfluer, Odense Geddefluebinding, København Kystfluebinding, København Kyst Flydering, Haderslev Trollingkursus Guidet kyst, Haderslev Guidet kyst, Mariager Guidet kyst, Kolding Pighvar på Vestkysten Geddetur for juniorer, København Gedde på flue, Midtjylland Lakseflue, weekendkursus, Skjern Så snart datoerne er på plads, kan du se dem på www.sportsfiskeren.dk/aktivitetskalender 1 // Februar 2014

2014 n Fluefiskerne 26-27. april 26. april

M i fluebinding, SportsfiskeriD ets Hus Vingsted DM i fluekast, Sportsfiskeriets Hus Vingsted

n Fiskeplejekurser 3. maj

Genopfriskningskursus i elektrofiskeri, Silkeborg 6. maj Genopfriskningskursus i elektrofiskeri, Silkeborg 23.-25. maj Kursus i vandløbsrestaurering del 1, Vejle 19.-21. september Kursus i vandløbsrestaurering del 2, Vejle 7.-8. oktober Kursus i elektrofiskeri, Silkeborg 25.-26. oktober Kursus i elektrofiskeri, Silkeborg

n Havfiskerne 10. maj

n Medefiskerne 21. april

Skovsøstævne, Odense 26. april Danish Spring Cup, Gudenåen 16.-17. august 1. LU feeder øst, Lammefjorden 23.-24. august 2. LU feeder vest, Vidåen 30.-31. august Medestævne Odense Å og

Skovsøen, Odense 13.-14. september Junior DM, Odense

Kredsmesterskab Vestsjælland, Helsingør Havn 17. maj Kredsmesterskab – Jylland og

Fyn, Middelfart 25. maj Kredsmesterskab Storstrøm,

Onsevig Havn 10. august DM i havfiskeri, Helsingør Havn

Se flere medestævner på www.medesiden.dk Mere medefiskeri www.facebook.com/medefiskerne

n Surfcasterne 13. april

n Diverse 26. april 25. maj

Fundraising, Sportsfiskeriets Hus Lystfiskeriets Dag

www.sportsfiskeren.dk/lystfiskerietsdag

Februar 2014 // 1

1. Grand Prix (kastekonkurrence), Sjælland 25-27. april Kastelandskamp, Give 31. august 2 . Grand Prix (kastekonkurrence), Aarhus 26-28. september DM i surfcasting, Jammerbugten

Find yderligere oplysninger om alle aktiviterne på www.sportsfiskeren.dk/aktivitetskalender Sportsfiskeren

45

Foto: Frederik Laks Lorentzen

Danske havørredåer 2013

Strømvand. De fleste steder var der lige så mange fisk ved elfiskeriet som normalt, så selv om fangsterne var reducerede, er der håb for fremtiden.

Danske havørredåer Efter nogle stabile år gik det tilbage med havørredfiskeriet i åerne i 2013. Tendensen er den samme over hele

landet, og det kan undre, fordi de danske vandløb er så forskellige. Læs her om de mulige forklaringer og få et bud på, hvad vi kan vente os i 2014.

Af Kaare M. Ebert kme@sportsfiskeren.dk

Selv om isvintrene holdt deres indtog i 2009 og frem til 2012, var havørredfiskeriet i åerne i den periode generelt stabilt og på et relativt højt niveau. Efter en mild vinter i 2012-13 og med lovende meldinger fra kysterne, hvor der mange steder var godt med havørreder, var forventningerne til vandløbene store i 2013. Sådan gik det ikke – langt fra. Sæsonen 2013 blev den dårligste siden 2009, og det gælder alle landsdele.

Lad os tage en snak om vejret De danske vandløb er meget forskellige. Nogle er flade og sandede, andre stejle med masser af grus, i nogle er der opstemninger nederst, og i flere har der de seneste vintre været masser af fiskeædende fugle, som har kunnet påvirke bestandene og dermed fiskeriet. Passageproblemer i de snævre 46 Sportsfiskeren

fjorde er også et veldokumenteret problem, som reducerer ørredernes mulighed for at svømme op i vandløbene. Disse begrænsende faktorer er dog – måske lige bortset fra skarvprædationen – i et

vintrene og skarverne har medført en vis reduktion i den samlede ørredbestand vist omfang relativt stabile, så årets middelmådige fangster er næppe et resultat af, at de nævnte faktorer pludselig har påvirket bestandene negativt i endnu større grad.

Den mest nærliggende forklaring på den generelle nedgang i fiskeriet er derfor vind og vejr.

Ikke nødvendigvis det i 2013, selv om det også helt sikkert spiller ind, men måske i lige så høj grad de klimatiske forhold, som ørrederne er blevet budt siden vinteren 2009-10.

Kolde vintre er slemme Vinteren 2009-10 var bidende kold. Der drev store isflager ned gennem nogle vandløb, mens de mere langsomt flydende eller dem med lille vandføring decideret var lukket af isen. Disse ekstreme forhold kan have betydet en dårligere gydesucces og yngeloverlevelse, og det vil i bekræftende fald betyde færre fisk i åerne i størrelsesgruppen 1-2,5 kg i 2013.

Samtidig indfandt der sig store mængder af skarver i vandløbene i 2009-10, som ikke kunne finde føden i fjordene og derfor prøvede lykken i rindende vand. Det er sandsynliggjort, at skar1 // Februar 2014

Danske havørredåer 2013 verne har reduceret smoltudtrækket af laks i de vestjyske vandløb, så en logisk konklusion vil være, at det i samme grad er gået ud over 1-års ørrederne og ørredsmoltene i 2010. Disse ørreder skulle være vendt tilbage i åerne i 2013 med en gennemsnitlig vægt på 3-6 kg.

De efterfølgende kolde vintre kan desuden have påvirket ørredernes marine overlevelse negativt, så selv om der for eksempel blev set store flokke af mindre fisk i efteråret i 2011, er det ikke sikkert, at de har overlevet vinteren. Alt i alt er det rimeligt at antage, at vintrene og skarverne har medført en vis reduktion i den samlede ørredbestand, og at det er en af grundene til det pauvre resultat i 2013.

Vandmangel i åerne Men – som alle lystfiskere ved – så spiller vind og vejr også ind på fiskenes bidelyst og villigheden til at svømme op i åerne. Her var der for alvor modvind, for hvis der findes én afgørende klimatisk faktor, der kan gøre fiskeriet svært, så er det mangel på nedbør – og det var der nok af i 2013.

Sommeren 2013 blev som heldhed den tørreste siden 1996, og juli måned var den fjerde tørreste siden 1874.

Helt konkret så faldt der for eksempel i juli måned 12 mm regn i Vestjylland mod normalt 66 mm. I august var nedbørsmængderne trods alt kun 25 % under normalen, men det kunne ikke aflæses i åerne, for jorden var så tør, at meget lidt af regnen endte i vandløbene. Med andre ord, så manglede den vel nok vigtigste parameter i forhold til at lokke ørrederne op i ferskvand i sommermånederne, og da en stor del af fiskeriet normalt udøves i den periode, så må det naturligvis betyde færre fangster.

sat for kraftigt iltsvind, der ikke muliggjorde passage i en længere periode. Konklusionen på vejrsituationen de senere år er derfor, at klimaet har været en negativ faktor, der efter alt at dømme har mere end elimineret de positive ting, som er sket ude i vandløbene.

En lille afrunding på vejr-snakken er, at vinteren 2012-13 ikke bragte polarkulden til landet, og hvis den nuværende vinter fortsætter i samme stil, så vil vinterdødeligheden ligge på et mere normalt niveau – og det er et godt udgangspunkt for større bestande og bedre fiskeri.

Godt nyt fra Fyn De fleste foreninger har meldt tilbage, at de forventer bedre fiskeri i 2014. Det er logisk, når den

overståede sæson blev så relativt dårlig. Men der er måske også noget at have optimismen i. Overalt i landet arbejdes der med at fjerne opstemninger og forbedre vandløbene, og det bør snart begynde at give pote i form af større fiskebestande.

Men også to nye fiskeribekendtgørelser, som netop er vedtaget, giver håb om flere havørreder i Gudenå-systemet og i farvandet omkring Fyn og især i tilløbene til Odense Fjord. I den lavvandede, fynske fjord er ørredgarnene flyttet fra Inderfjorden ud i den dybere og mere åbne, nordlige del, og her må erhvervsfiskerne og alle andre kun anvende tre garn ad gangen. Det bør virkelig kunne mærkes langs de fynske kyster og i særdeleshed i de vandløb, som munder ud i Odense » Fjord. Læs mere om det på side 6.

Fjordene gispede i solen En sidste faktor, der kan påvirke opgangen, er miljøtilstanden i de indre farvande. Store områder med varmt vand kan i visse områder presse fiskene op i de køligere vandløb, som det for eksempel er set i Limfjorden. Men varmen kan også bremse fiskene på vejen mod åerne. Varme og sol fører nemlig ofte til iltsvind, og i juli var der rigeligt af begge dele. Måneden var den næst solrigeste siden 1874, og det var en af grundene til, at iltsvindet i september var det værste, som er blevet registreret siden 2009.

Især dele af Limfjorden, Mariager Fjord, det sydlige Lillebælt og de tilstødende fjorde var ud

Februar 2014 // 1

Foto: Nikolaj Korsholm

Fiskene spredte sig Da regnen så endelig kom i september, var det i meget store mængder – der faldt for eksempel 138 mm mod normalt 86 mm i Syd- og Sønderjylland. Det burde medføre en massiv opgang og masser af fisk for enden af snøren. Men netop fordi nedbørsmængderne i hele efteråret var så markant over normalen, kan det have betydet, at ørrederne har spredt sig meget mere ud i hele åsystemet, i stedet for at opholde sig på de klassiske standpladser. Det kan have gjort fiskene sværere at fange, for hvor skal man lægge indsatsen?

Hoved eller hale. Selv om fiskeriet ikke helt nåede de seneste sæsoners imponerende højder, så blev der stadig landet store og flotte fisk.

Sportsfiskeren

47

Danske havørredåer 2013 Problemer i fjorden I Nissum Fjord er der håb om, at en begrænsning i antallet af heltgarn vil kunne nedsætte bifangsten af havørred, men det er så sandelig også påkrævet. At et så stort å-system som Storåen kun giver 213 havørreder er intet mindre end en katastrofe.

Netop fordi det er meningsløst at udsætte ørreder, der alligevel ikke overlever til gydning, har de

lokale sportsfiskere valgt at droppe udsætningsarbejdet med ørred og i stedet speede restaureringsarbejdet op. Hvis det skal give resultat, er forudsætningen under alle omstændigheder, at dødeligheden ude i fjorden skal reduceres markant.

Helt hen i skoven Næsten ligeså katastrofal er situationen i Skjern Å. De 574 havørreder er en fremgang fra 2012,

Havørredfangster i danske åer

Antal Antal Vandløb

2010 2011

Brede Å Bygholm Å Fiskbæk Gudenåen og Lilleåen Jordbro Å Karup Å

Antal 2012

Antal 2013

230

249

260

59

10

5

20

5

200 50 70 50 –

–

– 7025

200 150 150 100 2400

1800

2250

11401

Kolindsund

850 800 600 9292

Kolding

706 822 949 944

Kongeåen

185 67 250 262

Lille og St. Hansted Å

10

10

Nivå

–

–

Odense Å

– 400 325 1633

Ribe Å

– 284 250 110 4

35

10

50 25

Rohden Å

113

59

70

26

Rye Å og Nørreåen

350

550

500

200

Simested Å

150

150

250

250

Skals Å

400

250

230

150

Skjern Å

352

290

466

574

Sneum Å

200

180

147

260

Storå

227 598 450 213

Sæby Å

–

Trend Å

– 200 200 150

–

– 75

Tuse Å

164

170

165

85

Varde Å

240

96

249

170

Vejle Å

683

745

988

583

Vidåen

75 60 81 35

Ialt

Prognose:

Forventning 2014

7745

= stabil

7985

9313

7270

= fremgang

Tabellen omfatter ikke alle danske havørredåer. Flere af tallene er skøn.

1 Tal fra www.karupaa.com – Tallene fra 2010-2012 er korrigeret i forhold til artiklen i 2013 2 Foreningens skøn, baseret på fangstrapporter fra halvdelen af medlemmerne 3 Registrerede fangster. Tallet i 2011-2012 var skøn og kan derfor ikke sammenlignes 4 Fangster fra Sønderjysk Sportsfiskerforenings og Gelsåsammenslutningens vande. Mangler data fra de nedre dele af åen 5 Fra Langå Sportsfiskerforenings fiskevande

48 Sportsfiskeren

men med tanke på det store arbejde, der er udført i tilløbene og det store potentiale, åen besidder, er bestanden alt for lille.

Der er allerede indført frivillige fangstbegrænsninger for sportsfiskere, og der arbejdes seriøst med at skaffe penge, som skal investeres i de små gydevandløb. Men det nytter ikke meget, når en stor del af havørrederne ender som bifangst i heltfiskeriet. DTU Aqua dokumenterede nemlig i 2013, at heltgarn, som placeres på lavt vand ud til 2,5 m, har en meget stor bifangst af havørreder. På trods af denne viden blev et forslag om at flytte garnene ud på dybere vand forkastet, fordi erhvervsfiskerne mente, at det ville forringe deres muligheder for at fange helt.

Positivt strømfiskeri Det tæller på positivsiden, at efterårets elektrofiskeri efter moderfisk mange steder forløb godt. Det fiskeri kan af mange årsager ikke bruges til at give et bud på den samlede opgang, men hvis der fanges mange moderfisk på en defineret strækning, så vidner det om, at bestanden ikke er i bund. Eksempelvis blev der fan-

lokale sportsfiskere har droppet udsætningerne af ørred og i stedet speedet restaureringsarbejdet op get 105 havørreder på en 2 km kort strækning i den nordjyske Voerå, og det er rekord. I Voerå kendes antallet af lystfiskerfangede havørreder ikke, derfor er åen ikke med i tabellen. Som nævnt, så var elektrofiskeriet i mange vandløb mindst ligeså godt som normalt, og det indikerer, at de umulige forhold med manglende nedbør kan være en vigtig del af forklaringen på den markante nedgang i fangsterne i 2013.

DTU Aqua undersøgte i efteråret 2013 lakseopgangen i Storå og Skjern Å. Undersøgelserne viste rundt regnet en tilbagegang på 10-30 % i forhold til tidligere undersøgelser. Det er derfor sandsynligt, at havørredbestanden flere steder kan have haft en lignende tilbagegang.

Nu må det gå fremad I den tilsvarende artikel om sæsonen 2012 var jeg så letsindig at spå, at 2013 ville blive bedre end 2012. Sådan gik det som bekendt ikke, men i 2014 skulle den være god nok! Med det middelmådige resultat i 2013 kan det kun gå fremad. Og hvis vi så ellers får en rigtig dejlig fiskesommer med masser af regn, så når vi sikkert op på fangstniveauet fra de senere år.

Så vær klar med fiskestangen, de første blanke n havørreder dukker op om få måneder.

1 // Februar 2014

Foto: Michael Jensen

Danske havørredåer 2013

Efterårsfisk. Da sommeren var tør, og regnen først faldt hen på efteråret, var mange af fiskene farvede, da de trak op i åen.

Ophold, udlejning og fiskegrej//

Tarm Camping

Hyggelig familie camping mellem Skjern Å og Varde Å.

Hytter Tlf. 30 12 66 35 www.tarm-camping.dk

Borris-Skjern Å Nyrenoveret hus med plads fra 2-8 udlejes Se mere på www.hannesfarm.dk

www.laksestien12.dk Nyt sommerhus med 4 fiskekort til

Skjern Å

Tlf.: 97196396 / 40133417

Februar 2014 // 1

Skals- og Simested å

- direkte ned til Karup Å

Spis og sov godt efter dagens dont.

Under 2 km. til åerne

Skringstrup Kursuscenter Tlf. 86 69 48 81 info@skringstrup.dk www.skringstrup.dk

Skjern Å – Borris

Huse, lejligheder og værelser udlejes.

1-22 personer samme sted.

Specialpris søndag til torsdag.

Ring til Inge Andersen på 97366563 eller mobil 22358140 Mail: inge@inge-ferie.dk ▪ www.inge-ferie.dk

HHH Hessellundvej 12, 7470 Karup Tlf. (+45) 97 10 16 04 · Fax. (+45) 97 10 11 61 www.hessellund-camping.dk e-mail: info@hessellund-camping.dk

Hold familieferie ved et af verdens absolut bedste havørredvande, på en top moderne campingplads.

Vi kan bl.a tilbyde 1 km. gratis fiskeri på et af åens attraktive stykker, dagkortsalg til flere andre stykker, put and take søer.

Vi har 18 hytter, nogle af dem som luksushytter med bad og toilet, 230 pladser, opvarmet swimmingpool m. vandrutschebane, net café, hoppepuder, legeplads og meget mere.

Se også www.hessellund-camping.dk

Skal din rubrikannonce stå her?

Ring til annonceafdelingen og få et rigtig godt tilbud allerede i dag

udlejning af hytter

Telefon: 76 22 70 76 eller mail: annonce@sportsfiskeren.dk

telefon 97 35 08 61 www. skjernaacamping.dk

Natur, fritid, fiskeri, jagt, udeliv - udstyr og tøj til børn og unge

JUNIOR GREJ Sportsfiskeren

49

SportsfiskerNyt 1 5 4

2

3

1. Flydedragte til børn

6

3. Ny Mustad-mand

Skal børnene med på fisketur – og det skal de da – så skal det selvfølgelig ske på sikker vis. Derfor er det en rigtig god nyhed, at man nu kan få flydedragte til børn. Flydedragterne findes helt ned i størrelse seks år og er i samme kvalitet som voksen-modellerne.

Der findes flere forskellige modeller, men svenske Baltic er blandt de bedste. Husk, at en flydedragt ikke erstatter en redningsvest.

Pris: 2.299,www.juniorgrej.dk

Verdens bedst-sælgende krogfirma – i følge Mustad selv – får ny grossist i Danmark. Mustad har ikke været specielt godt repræsenteret i Danmark, da andre krogmærker, har domineret det danske marked.

Det bliver der sikkert lavet om på nu, da den danske grossist köder overtager agenturet. Norske Mustad, som blev grundlagt i 1832, laver kroge til alle typer fiskeri og kan købes i mere end 160 lande. www.köder.dk

2. Strøm på farten

4. Hvid Trio

Det amerikanske outdoor-brand Brunton introducerer en mobil energi-celle. En lille beholder indeholdende rent hydrogen, som er cellens kilde til energi. Inde i enheden reagerer hydrogen med oxygen og producerer op til 8500 mAH elektrisk energi per patron.

Den er på størrelse med en smartphone og formår at oplade elektronisk gear såsom kameraer, telefoner samt tablets via USB. Du oplade din smartphone fem gange med én Hydrogen Core.

Pris: 1.199,www.brunton.com

50 Sportsfiskeren

Okuma Trio finde allerede på markedet, men den hvide model har et par andre fordele. Den er en anelse lettere end forgængeren. Kroppen er sammensat af grafit og aluminium, hvilket giver en stærk og let krop.

De ni kuglelejer og et rulleleje giver en blød og jævn indspinning. Hjulet har fået en korrosions-resistent overflade, som beskytter med salt og snavs. Den kraftige bøjle øger hjulets styrke og kan derfor holde til lidt af hvert.

Pris: 949,www.svendsen-sport.dk

5. Overgangsjakken

Foråret nærmer sig stille og roligt. Dunjakken er for varm, og skaljakken er for kold. Patagonia Adze hoody er en softshell-jakke, som beskytter 100 % mod vinden, er varm og ånder rigtig godt. Gitterfleecen isolerer godt, samtidig med at den er svedtransporterende. Overfladen er DWR-behandlet, som gør den meget vandafvisende.

Pris: 1.449,www.patagonia.com

6. En god ryger

Smoke It All er et dansk firma, som startede med at levere røgsmuld til røgerier overalt i Europa. Nu kan du også købe deres røgsmuld i butikkerne. Smulden leveres i små alubakker med den perfekte mængde smuld til en røgning.

Læg alubakken ned blandt gløderne, og sæt låg på grillen. Der findes seks varianter, som har krydderier fra forskellige dele af Danmark. Hver enkelt blanding passer til nogle bestemte typer kød. Blandingen „Vadehavet“ er god til fisk, svin og fjerkræ.

Pris: 24,www.smokeitall.dk

1 // Februar 2014

SportsfiskerNyt

11

7 9

12 10 8

7. Overlegen overall

Geoff Anderson Inxula Overall ligner noget, som er set før – men lad dig ikke snyde af det beskedne udseende. Den er nemlig produceret i Polartech Powerstretch, som isolerer mod kulden.

Sidestykket er lavet i et meget åndbart og stræktbart materiale, som giver god bevægelsesfrihed, tæt pasform og mulighed for at ånde. I den praktiske brystlomme er der plads til mobilen, så den altid er tør.

Pris: 1.099,www.normark.dk

8. Se ned i dybet

Hummingbird ONIX og ION tilbyder en helt ny generation af touchskærme til ekkolod og GPS. Det er den nye Cross-teknologi, der minimerer falske tryk, som kan forekomme under vandsprøjt. HD skærmen giver dig præcise gengivelser fra området under båden.

Tilføj waypoints ved et enkelt tryk med fingerspidsen og navngiv dem derefter på det virtuelle tastatur, så du altid kan finde „Hennings hemmelige hotspot“.

Pris: 23.999,www.normark.dk

Februar 2014 // 1

9. Glade fødder

Vinteren er over os. Det betyder kolde fisketure, hvor man er pakket ind i uld, dun og fleece. Men det er ikke altid, at naturen isolerer godt nok. Happy Hot Feet varmesåler er elektriske såler, som lægges i støvlerne. De bliver opvarmet ved hjælp af et litiumbatteri, som kan oplades op til 500 gange.

Den har tre indstillingsmuligheder, som gør det muligt at vælge mellem varmestyrke fra 40-50 grader. Det styres med den tilhørende fjernbetjening.

For perfekt pasform, klippes sålerne til med en saks.

Pris: 699,www.jagtogfiskerimagasinet.dk

10. Og vinderen er

Simms Acklin jakke vandt prisen for bedste nye fiskejakke. Jakken er designet til varmere forhold.

Derfor er den produceret i 3-lags Gore-Tex Shell. En trevejs justerbar hætte giver en perfekt pasform om hovedet, når regnen siler ned. Lynlåsen er vandafvisende og beskytter mod elementerne. Velcro ved håndleddene giver en tæt lukning, så vandet ikke kommer ind gennem ærmerne.

Pris: 2.499,www.flyfish-europe.com

11. Kataloger med havlus

Kalenderen viser 2014, og grejproducenterne smider nye kataloger på gaden. 2014 bliver måske ikke revolutionerende på grejfronten, men der er stadig mange nye og spændende produkter på vej til butikkerne.

For at være på forkant med alle nyhederne, kan du kigge på kataloger fra blandt andet Vision, ABU Garcia, Westin, Kinetic, Savage Gear og GuideLine, der alle byder på spændende nyheder.

12. Varm vest

En vest er genial i mange sammenhænge. Den kan både fungere som et isolerende lag under vadejakken og som en vindstopper. Den holder den vigtigste del på kroppen varm. Savage Gears Thermo Lite Vest, er lavet med en nylon-overflade, som er let og slidstærk.

Mellem lamellerne sidder 3M isolationsmateriale lavet af polyesterfibre. Polyesterfibrene har den fordel, at det isolere, når det bliver vådt. Vesten har to lommer. Den høje hals varmer helt oppe under hagen og beskytter mod vinden.

Pris: 899,www.svendsen-sport.dk

Sportsfiskeren

51

Jiggy Storfanger. Jiggy i en velkendt position – i kæben på en blank havørred. Jiggy elsker blæst, bølger og hurtig indtagning, mens du afsøger store kyststrækninger.

– en funky amerikaner møder det kolde nord Der findes kystfluer, og så findes der kystfluer, der fanger. Jiggy tilhører den sidste gruppe, og her fortæller Michael Jensen om fluens fortræffeligheder.

Af Michael Jensen mj@sportsfiskeren.dk

Den er tung i hovedet, opbygget af få basismaterialer og ser ret fræk ud. Desuden har den et bevægelsesmønster og en form, der understreger ligheden med et af kystørredens favoritfødeemner: Tobisen. Måske allervigtigst: Den fanger fisk. Mange fisk.

Jiggy har stille og roligt taget den lange svømmetur over verdenshavene og er blevet en uund52 Sportsfiskeren

værlig del af mange skandinaviske kystfiskeres flueboks. Populariteten skyldes i nogen grad den norske fluefisker Runar Kabbes film Salt Sjøørret på flue. Filmen er indspillet i Norge, Sverige og på Bornholm – og Runars favoritflue er… jep, du har naturligvis gættet det, en Jiggy.

Desuden skrev Martin Jørgensen, på globalflyfisher.com, en artikel om mødet med Jiggy, og hvad jeg gætter på, må have været Runar og hans gæng af nordmænd, på Bornholm. Fluen begyndte for alvor at bide sig fast i det kolde nord.

En amerikansk barndom Men Jiggy er ikke – som en del fluefiskere tror – en norsk flue. Historien starter et helt andet sted. I 1980’erne begyndte Bob Popovics at eksperimentere med nogle specielle fluer til saltvand. Det var fluer, der var delvist opbygget af epoxy, og som var ret funky, selv for de eksperimenterende amerikanske saltvandsfluefiskere.

Pop Fleyes, som fluerne blev døbt, blev først officielt præsenteret for fluefiskeverdenen i 1990 i tidsskriftet American Angler and 1 // Februar 2014

Fly Tier. En af de første fluer i serien var Surf Candy, men mange andre innovative fluemønstre fulgte.

I bogen Pop Fleyes fra 2001, som Popovics lavede sammen med Ed Jaworowski, dukkede Jiggy op. Forfatterne skrev om den: „Vi binder og fisker i øjeblikket sikkert mere med denne simple kreation end med nogen som helst anden flue nævnt i denne bog.“ Med et imponerende opbud af langt mere realistiske imitationsfluer i bogen, siger det en del om Jiggys effektivitet.

Alsidig kystflue Jiggy er en glimrende tobisimitation, og den fisker fint i alle vandlag. På grund af det tunge hoved og den opadvendte krogspids er den – ganske som den kunstagn den har fået navn efter – særlig velegnet til at fiske bundnært. Men hurtig indtagning højere oppe i vandet givet også resultater.

Fluen fungerer rigtig, rigtig godt til en lidt aggressiv rykvis indtagning, og bucktail-hårene giver den et godt svæv i pauserne. Det specielle hoved giver nogle ganske andre bevægelser i vandet, end du eksempelvis får ved fiskeri med Clouser Deep Minnow, som også benytter kombinationen af bucktail og et tungt hoved. Den friske indtagning og de livlige bevægelser gør Jiggy til en optimal flue, når du skal afsøge masser af vand.

Jiggy kan bindes i alle de farvekombinationer, du har lyst til. Jeg har haft de bedste resultater med en naturlig oliven/hvid tobisimitation og en orangerød/hvid udgave. Selv om tobiser naturligt hører de åbne kyster til, giver fluen også fine fangster i fjordene. En af mine fiskevenner, Allan B. Pedersen, bruger Jiggy året rundt og primært til fjordfiskeri. Det var hans imponerende fangster, der fik mig til at binde de første eksemplarer af den langvingede streamer.

Let og ligetil Jiggy er en super-simpel f lue og består af ganske få materialer. Det er dog afgørende at få proportionerne rigtige. Desuden giver det specielle hoved, der består af et conehead og epoxy, en smule udfordringer. Bind en stak, når du er i gang. Processen med at lave epoxyhovedet n fungerer rigtig godt til serieproduktion.

01

Materialer: Bucktail, Clear mono bindetråd, kroge (eksempelvis TMC777SP), conehead, flash og blyfri wire

02

Monter et conehead og lav nogle tørn af belastningen. Belastningen skubbes ind i conehead’et

03

04

Drej krogen og fastgør bindetråden lige bag krogøjet. Form et underlag for indbinding af bucktail og flash. Vingen må gerne være 2-2,5 gange krogskaftet i længde

Indbind flashfibre og klip, så de er en smule længere end bucktail-hårene

05

06

Nedbind det næste bundt bucktail og monter selvklæbende øjne. Læg et par tørn af den transparente tråd henover øjnene. Så flytter de sig ikke, når du giver epoxy

07

Epoxyen fyldes på, mens fluen drejes langsomt.

Her bruges UV-hærdende epoxy. Du kan også anvende almindelig tokomponent epoxy

Afslut bindetråden med en whip finish. Du kan eventuelt afslutte med et bånd af rød bindetråd bag øjnene. Det illuderer gæller

08

Epoxyen hærdes med UV-lys. Hvis du bruger traditionel epoxy, er det en fordel at lade fluerne rotere på et tørrehjul

Bind en Jiggy På www.youtube.com/danmarkssportsfisker kan du se Danmarks Sportsfiskerforbunds instruktør Daniel D. Holm binde en Jiggy, som han mener, den skal være.

Februar 2014 // 1

Sportsfiskeren

53

UNDER OVERFLADEN Danske udslip skader Sverige Da stormen i efteråret 2013 forårsagede udslip fra havbrug ved Musholm og i Horsens Fjord, var det ikke kun det danske vandmiljø, det gik ud over. Sverige blev også ramt.

De flere hundrede tusinde regnbueørreder har nemlig spredt sig så meget, at de er nået helt til Sverige. Her er de begyndt at vandre op i flere svenske vandløb. Et af de vandløb er Råån, hvor der nu bliver fisket som aldrig før.

De ekstra fisk øger salget af fiskekort, hvilket den lokale forening er glad for. Men det er dog bekymringen for regnbuernes påvirkning på åens naturlige ørredstamme, der fylder mest hos de lokale sportsfiskere. De frygter ganske enkelt, at de mange undslupne og ikke hjemmehørende regnbueørreder vil gå på rov på gydebankerne, hvor de vilde ørreder netop har været på leg. For at imødegå det problem, har man valgt at ophæve fangstbegrænsningerne, så folk kan tage alle de regnbueørreder, som de fanger, med hjem.

En fisker har således fanget syv fede regnbuer på blot en times fiskeri. Se mere på www.svt.se/nyheter/regionalt/sydnytt/danska-rymlingar-ger-fiskeeldorado

Første landgående laks er slagtet Der er meget skidt at skrive om lakseopdræt, men der findes også positive historier fra det ellers udskældte erhverv. Først i november kunne et norsk lakseopdræt nemlig slagte de første laks, der var producerede i et lukket anlæg. Det drejer sig om 80.000 laks, der i løbet af de seneste 14 måneder har gået i det lukkede anlæg, hvor de er vokset til cirka 4 kg. Da produktionen foregik i et lukket anlæg, var laksene ikke befængt med lakselus.

Men det er ikke kun i Norge, at man er klar til at slagte de første laks fra lukkede anlæg. Hos Langsand Laks i Hvide Sande var man i skrivende stund klar til at slagte de første laks fra deres lukkede og landbaserede opdrætsanlæg.

Lakseopdræt udlover dusør Et norske lakseopdræt mistede i starten af december op mod 129.000 laks. Efter et stormvejr konstaterede de et hul i et af burene, hvorigennem laksene har fundet vej ud i friheden.

For at gøre skaden god igen og for få at fjernet så mange laks som muligt fra det naturlige vandmiljø, udlovede firmaet bag lakseopdrættet en dusør på 500 norske kroner for hver af de undslupne laks, som blev fjernet fra fjorden.

Ideen om at udlove en dusør for at fremskønne opfiskningen af uønskede fisk i det naturlige vandmiljø er hermed givet videre til de danske havbrug – hvis uheldet da rammer igen.

Flere svenske gedder De svenske geddefiskere har noget at se frem til. Sportsfiskarna – det svenske sportsfiskerforbund – har sammen med lokal samarbejdspartere restaureret et vådområde siden 2011, og nu er de sidste detaljer faldet på plads. Det betyder, at et 30 ha stort vådområde skal gendannes, så det får forbindelse til et eksisterende vandsystem.

Det nye vådområde er vil blive særligt tilpasset geddens behov, og hele 10 ha vil blive udlagt som gydeområde for gedderne.

Det forventes desuden, at det nye område også vil tiltrække en del fugle, ligesom det vil forbedre den biologiske mangfoldighed.

Arbejdet med at etablere det nye geddeeldorado – som svenskerne selv kalder for en geddefabrik – forventes at starte i slutningen af januar 2014.

54 Sportsfiskeren

1 // Februar 2014

UNDER OVERFLADEN

Disco-fisk De fleste fluebindere ved udmærket, hvad fluorescerende betyder.

Men de ved måske ikke, at mange fisk faktisk er fluorescerende. Og særligt de kedelige. Når dyr er fluorescerende, kaldes det for biofluorescerende. Effekten kan ikke ses med det blotte øje, men opstår i en proces, hvor elektroner optager lys i en bestemt bølgelængde og genudsender en del af lyset med en anden bølgelængde.

Amerikanske forskere har således undersøgt hundredvis af fisk, og over 180 forskellige arter skiftede til disco-farver under undersøgelsen. Som en sidegevinst fandt forskerne ud af, at de fleste fisk var i stand til at se og fremkalde effekten, hvilken forskerne var nødt til at bruge avanceret udstyr for at kunne. De store rovfisk og hajer var desuden ikke med på den bølge.

Fisk frosset fast i isen Det burde ikke kunne ske, men det kunne det så alligevel. En stime fisk er frosset fast til isen. Der er tale om en hel stime med små sej, som blev jagtet ind på lavt vand af en skarv. Vandet, de svømmede ind på, var imidlertid minus 7-8 grader, så de flygtende småsej kunne ikke nå tilbage på dybt vand, førend vandet frøs til is. Og så var det, at fiskene blev fanget i isen.

Det kan synes som noget af et særtilfælde, men det er egentlig en helt naturlig reaktion fra fiskene, som per refleks flygter, når de bliver jagtet. Fænomenet er således ofte set med sild og andre mindre fiskearter.

Februar 2014 // 1

Sportsfiskeren

55

Grusmanden Ørredyngel kommer ikke med storken, derfor bruger Søren Knabe en stor del af sin fritid på at forbedre havørredernes miljø. Men hvad er det mon, der driver ham?

Af Søren Skarby ss@sportsfiskeren.dk

Mændene arbejder sig langsomt op imod strømmen i Lindved Å i det sydlige Odense. Søren Knabe går forrest, det er nu han skal høste frugten af sit arbejde og sikre den næste generation. Havørreder bliver fanget mellem elektroderne og kommer op til overfladen, fanget i nettet og sat ned i karret i den lille båd, som elfiskerne trækker efter sig.

Små bækørreder og en enkelt ål får lov til at glide med strømmen uden videre tiltale. Lige før et sving kommer en venlig, men bestemt formaning fra Søren: – Gå ude i siden, lad være med at træde på gydebanken.

Han ved, hvor meget det betyder, at fiskene har den rigtige brudeseng, og Søren har selv lavet flere af dem.

Langsom starter Søren Knabe, 43, havde ikke den traditionelle start på livet som lystfisker.

Ikke noget med at være ti år og tyvfiske med prop og orm i bondens mose.

Det blev sprunget over. Han var mere end tyve, da en kammerat inviterede ham med ud at fiske første gang. Til gengæld skulle der kun et forsøg

til. Den nyindkøbte stang bøjede sig nydeligt for en bækørred i Stavis Å, og det var nok. Søren blev lystfisker helt ind i sjælen. Indtil da havde hans tid gået med at spille rigtig meget fodbold, men kampene i weekenderne tog for meget af den tid, der kunne bruges ved åen.

En kollega præsenterede Søren for fluestangen og lærte ham at kaste, det makkerskab har holdt lige siden, kollegaen er stadig hans bedste fiskekammerat.

Søren meldte sig ind i en forening, og fordi han ikke gør noget halvt, blev han hurtigt involveret i foreningsarbejde. Først i bestyrelsen i Fynske Lystfiskere, hvor han kom til at sidde i Odense Å-udvalget. Siden, da han for ti år siden flyttede til Nordfyn, meldte han sig ind i Vends Sportsfiskerforening, men holdt sig fra bestyrelsen. Til gengæld sagde Søren med det samme ja til at være formand for Vandpleje Fyn, da det blev oprettet af 28 fynske foreninger for syv år siden, det var den rigtige post til den rigtige mand.

– Jeg har den her ild og drivkraft i mig, der vil se resultater. Det er en stor glæde at kunne give mange lystfiskere gode oplevelser og flere fisk, siger Søren.

To fuldtidsjob Stormen har lagt en del træer ud i åen, men Søren Knabe insisterer på, at de skal forceres, det næste sving er for godt til at springe over. Ganske rigtigt kommer et par fede ørreder i deres fineste bryllupsdragt op til overfladen. Søren kender sin å. Fiskene bliver jagtet lidt med nettet, inden det lykkes at få dem op i karret. De er pænt runde og fede, der er basis for næste generation.

I det „civile liv“ er Søren servicechef i et ejendomsselskab, og det er hans ene job. Ifølge Sørens kone har han nemlig to fuldtidsjob. Det andet er at servicere ørreder – og dermed os der holder af at fange dem. Som formand for Vandpleje Fyn koordinerer Søren alt elfiskeri på øen. Det sker i tæt samarbejde med Fyns Laksefisk og de lokale foreninger. De sidste tager sig af egne vande, resten klarer Fyns Laksefisk.

Et knæk på bugfinnen Fiskemester Linda Bollerup Høgh fra Fyns Laksefisk Elsesminde tager fiskene i karret op en af gangen. De udlejede får sammen med de små lov til at slippe tilbage i åen, resten skal videre til klækkeriet. Dem der har haft deres barndom i klækkeriets betontanke får et genkendelsens nik, de kan kendes på et lille knæk på bugfinnen. Ingen ved præcis, hvorfor de får det.

Kendetegenet er noget Vandpleje Fyn vil til at udnytte, deres nyeste projekt hedder Nøglefisker. Søren har siden september samlet lystfiskere fra hele Fyn, der efter en kort introduktionsaften, hvor de lærer at kende fiskene på knækket, skal melde tilbage, hver gang de fanger en af klækkeriets fisk.

– Vi skal prøve at finde ud af, hvor mange af vores udsætningsfisk, der når fangststørrelse, det gælder om at få så mange som muligt til at overleve. Den yngel, der vokser op i åerne, skal have de bedst mulige betingelser. Jeg har forelsket mig i ørreden, og det er en taknemmelig fisk, der ikke kræver så meget. Lidt sten til at skjule sig bag og udplantning af vandranunkler hjælper meget. Jeg gør så meget jeg kan, og håber det kan inspirerer andre til at komme i gang.

Bandeføre. Søren Knabe står i spidsen for grusbanden, der gennem en årrække har lavet vandløbsrestaureringer over det meste af Fyn.

56 Sportsfiskeren

Samarbejde Ifølge næstformanden i Vandpleje Fyn, Lars Henriksen, er Søren Knabe ikke de store armbevægelsers mand. Han holder sig helst lidt inde i skyggen og støber kugler, til gengæld er han rigtig god til at samarbejde og til » 1 // Februar 2014

Februar 2014 // 1

Sportsfiskeren

57

at få andre til det. Det har Vandpleje Fyn blandt andet udnyttet til at foreslå at optimere udsætningerne.

– Hvis vi udsatte smoltene for langt oppe i vandløbene, kunne vi se, at ørrederne kunne have svært ved at finde ud i havet. Ved at flytte udsætningerne tættere på åernes munding klarede de sig endnu bedre, fortæller Søren Sammen med ligesindede er det også lykkedes ham at få etableret en grusbande på Fyn. Indtil nu har de lagt grus ud i tretten vandløb, det seneste er på Langeland, hvor det har vist sig, at en af de små bække faktisk har en bestand af havørreder. Vandpleje Fyns arbejde med at forbedre havørredernes brudefærd gav i 2012 Danmarks Sportsfiskerforbunds Miljøpris. Søren har en god del af æren for det.

Kamp mod garnene De sidste fire år har han sammen med næstformanden i Vandpleje Fyn, Lars Henriksen, arbejdet for at nedsætte fiskepresset med net i Odense Inderfjord.

– Vi indkaldte alle til et møde og lod især garnfiskerne forstå, at vi ikke var ude på at slagte dem.

Det virkede. Fordi vi kunne lave en indstilling til ministeriet i enighed, var det meget nemmere at få dem til at lave den bekendtgørelse, der netop har været i høring. Inderfjorden bliver ryddet for ørredgarn fra maj til december, og der bliver lavet en række særfredninger rundt om på Fyn. – Alle de små nederlag, vi har haft undervejs, opvejes af, at det nu er ved at lykkes.

Man kan se ilden brænde i Søren, og at han har svært ved at få armene ned.

– Garnfiskerne kan ikke roses for meget for det samarbejde, vi har haft med dem, det samme gælder Danmarks Sportsfiskerforbund, DTU Aqua og grejbranchen på Fyn. Det arbejde kan du desuden læse mere om på side 6 i denne udgave af Sportsfiskeren.

Kuldskær På trods af de to fuldtidsjob lykkes det faktisk Søren Knabe at komme ud at fiske. Ørreden i Stavis Å sendte ham på ture til jyske åer, men efter et stykke tid opdagede han, at de lange køreture slet ikke var nødvendige. De gode pladser er lige uden for døren rundt om hele Fyn. Eftersom han bor på Nordfyn, tager han ofte den lange gåtur til Æbleø.

– Vi har hængekøjer med, men sover ikke ret meget, det er så fantastisk at se naturen vågne. Det er dog mest i sommersæsonen, at fluestangen bliver luftet. Jeg er så forbandet kuldskær, det er simpelthen for koldt at røre ved en våd line, når kviksølvet i termometeret begynder at krybe sammen.

Søren smiler og tilføjer, at det så bare er spinnestangen og bombarda, der tager over. Fiskes skal der. Han har om nogen ret til det, med de mange havørreder han har hjulpet til verden.

Da Søren midt i december trængte til at blive luftet, kørte han de ti minutter ned til stranden for at se, om der var liv i vandet. En fuldstændig blank overspringer lige over 60 cm endte i hænderne på ham, men den fik lov at gå igen. n – Den var for flot, jeg nænnede det ikke.

58 Sportsfiskeren

1 // Februar 2014

www.teamkipling.dk

Florida Goliath Grouper, Tarpon og Hajer

Den Mexicanske Gulf byder på kæmpe Goliath Grouper, massive Tarpon og glubske hajer.

12 dage med Jesper Johannesen Afrejse 10/5. KUN 18.980 kr.

Norge

Kamchatka

Blåhajen er en af de smukkeste hajer der findes på vores breddegrader. Vi skal primært fiske hajer og det er arter som blåhaj, sildehaj, gråhaj og sågar en makohaj med lidt held. Med kun 6 mand i båden er forholdene i top.

Oplev formidabelt langefiskeri med chance for fisk over 30 kg. Hvis du også er artsjæger huser fjorden en masse spændende arter og med lidt held kan man fange mere end 20 forskellige arter på en uges fiskeri.

Det bliver ikke vildere end denne pionertur til Kamchatka halvøens utrolige natur. Du inviteres nu med på en fantastisk fiskerejse til den anden side af jorden. Steen Ulnits leder vores fiskeri i Opala floden.

Fakta: Varighed: 5 dage med Jesper Johannesen Afgang: 28/7 blåhajstur (artstur 17/6) Priser: 7.480,- (artstur 4.980,-)

Fakta: Varighed: Afgang: Pris:

Fakta: Varighed: 12 dage med Steen Ulnits Afgang: 9/7 Pris: 34.980,-

Wales

- Blåhajer og artsfiskeri

- Trondheimsfjorden

8 dage med Jesper Johannesen 5/7, 12/7 (fra Fosen, Norge) 5.980,-

- Steelhead og laks

Teamkipling.dk - Tlf. 4716 1220

Februar 2014 // 1 Rejsegarantifonden nr. 1571 - læs mere på www.teamkipling.dk

Sportsfiskeren

59

A

Magasinpost SMp id 42174

B Nu: 8999,9999,1799,3799,3199,5999,-

Enkelte modeller/str. lagerføres ikke men hjemtages gerne på bestilling.

Vi kan skaffe næsten alle modeller fra Ursuit så søger du en speciel model så giv os et kald og få et tilbud herpå.

Fladen Dry Suit En rigtig god tørdragt til prisen. Kig ind og prøv den. Str. S-XXL. Vejl: 9999,- Nu: 5299,-

Fladen 846/847 2-delt flydedragt i god kvalitet. Kan også købes hver for sig. Str. S-XXL. Vejl: 2399,- Nu: 1499,-

Pakkepris!

Begge dele Kun: 11.000,Vejl: 12998,-

Sundridge Crossflow Flydedragt. Blød, meget komfortabel og åndbar.

Str. M-XXXL. Vejl: 2499,- Nu: 1299,-

Kinetic X2 Fin flydedragt til prisen. Vores bedst sælgende flydedragt.

Str. M-XXXL. Vejl: 1199,- Nu: 699,-

t

let sæ

p Kom

Åndbart waderssæt Exquisite åndbar waders med tilhørende Exquisite støvle m. filt. Str. 40-47 Vejl: 2848,- Nu: 1299,-

Technisub Neopren Ny neoprenwaders fra tyske Dam. Str. 42-47 Vejl: 2099,- Nu: 999,-

Seeland støvle Med front lynlås og skridsikker gummisål. Kort design gør den perfekt til bådfiskeren i kombination med flydeel tørdragtdragt. Nem at tage af og på og med en super pasform. Kun 899,-

Hydroforce Neopren God neoprenwaders fra tyske Dam. Str. 40-47 Vejl: 1499,- Nu: 699,-

T-Zone waderssæt Bestående af T-200 4,5mm neoprenwaders og Kinetic Waterspeed vadeJakke. Str. M-XL / Waders str. 42-46 Vejl: 1998,- Nu: 899,-

al henvendelse: Danmarks Sportsfiskerforbund Skyttevej 5 · Vingsted · 7182 Bredsten tlf. 76 22 70 70 · abonnement@sportsfiskeren.dk

Ursuit tørdragter Vejl: A. Gemino Op. 4-tex 9799,B. Ursuit Rap. Comfort 2013 10999,C. X-tex Lt. inderdragt 1999,Ursuit Rapala Multiwear 3999,Ursuit Rapala Multiwear Jr. 3499,Restsalg - Kun få stk: Ursuit Rap. Fisherman 2012 8499,-

C

30.01.14 – 26.02.2014

k r. 55,-

bk re turuge 09