"Vores folk har bragt ting til bordet, ingen andre kunne levere."
˜ Torben Kaas, formand
UNIK VIDEN FRA LYSTFISKERE
TIL DE GRØNNE TREPARTER
I disse uger falder trepart efter trepart på plads ude i de 23 områder, Danmark er blevet opdelt i som en del af den overordnede trepartsaftale. Næsten alle de lokale grønne treparter er endt med at foreslå større arealer og større kvælstofreduktioner, end de blev bedt om.
Det er dog alt sammen fugle på taget, indtil forslagene er blevet til konkrete, håndfaste aftaler. Men vi har i hvert fald en god start. Trepartsidéen med at forpligte landbruget ved at have dem med i aftalen ser ud til at virke. Landbrugets organisationer arbejder for at vise, at landbruget tager ansvar for den aftale, de selv har indgået, og ude lokalt ser vi i hele landet lodsejere gå konstruktivt ind i arbejdet.
I hver af de lokale arbejdsgrupper har Danmarks Naturfredningsforening (DN) siddet med som repræsentant for de grønne organisationer. Det arbejde har krævet et stort og detaljeret lokalkendskab til de enkelte arealer. Fra Danmarks Sportsfiskerforbund har vi haft dygtige repræsentanter med i baggrundsgrupper i 22 områder. De har klædt DN-repræsentanterne på med vigtig viden om særligt lavbundsområderne men også om potentialerne for at skabe natur af høj kvalitet.
Vores folk har både budt ind med konkret viden om arealerne og om dynamikken i vores vandnatur
og på den måde bragt ting til bordet, ingen andre kunne levere. Det har givet masser af indflydelse på udpegningen af områderne. På den måde har de frivillige lystfiskere løftet opgaven fra at handle om kvælstofmængder og CO₂ til også at handle om god natur – og i sidste ende et bedre lystfiskeri!
Som det ser ud lige nu, er det lykkedes rigtig godt. Over hele landet er der udsigt til store arealer med ny interessant natur, hvis anbefalingerne fra de lokale grønne treparter ellers ender med at blive til endelige aftaler. Det afhænger blandt andet af den kommende, nye kvælstofregulering, som forhandles politisk netop nu. Her presser vi på for en model, der sikrer, at de mest forurenende jorder kommer ud af drift – til gavn for vandmiljøet og naturen.
Vi lystfiskere har gennem årtier med vandpleje og naturgenopretning vist, at vi efterlader naturen bedre, end før vi kom til. Det kommer vi også til at gøre i de nye naturområder, hvis vi får lov til at færdes derude med vores fiskestænger. Vi har nemlig stadig en opgave med at sikre, at vi får lov til at være i den nye natur og også lov til at tage en fisk med hjem, når fiskedagen har været god. Det er en opgave, vi er i fuld sving med at løfte sammen med gode venner i andre natur- og friluftsorganisationer.
HÅBET OM ET BEDRE LYSTFISKERI:
GRØN TREPART
Mere natur og mindre kvælstof. Det er to af de helt centrale mål i den grønne trepart. Men kan det lykkes? Hvor langt er man nået med planerne?
Og vil det give flere fisk og et bedre lystfiskeri i fremtiden?
Læs med, og bliv klogere.
Andreas Findling-Rottem
Med Ravning-projektet genskaber Vejle Kommune den naturlige hydrologi i Vejle Ådal og genslynger samtidig 9 kilometer af åens
flere lignende projekter kan forventes, efterhånden
Marker så langt øjet rækker. Det er langt fra et særsyn, hvis man tager en køretur gennem det danske land. For Danmark er et af verdens mest opdyrkede lande, og det har konsekvenser for klimaet, vandmiljøet og naturen. Landbruget står nemlig for cirka en fjerdedel af den samlede danske CO2-udledning. Dertil kommer de store udledninger af næringsstoffer – i særdeleshed kvælstof – hvor landbruget tegner sig for 70 % af udledningerne til vandmiljøet. Og samtidig beslaglægger landbruget 60 % af Danmarks areal, hvoraf ca. 80 % bliver brugt til at
dyrke dyrefoder. Skal der igen komme liv i havet, og skal den alarmerende biodiversitetskrise vendes, kræver det derfor drastiske ændringer i landbrugssektoren.
Og det var netop, hvad Regeringen, landbruget og Danmarks Naturfredningsforening (DN) en junidag i 2024 gav håndslag på. Her blev der nemlig sået et frø – og ikke mindst afsat 43 milliarder – til et mere grønt og blåt Danmarkskort. Grøn Trepart var en realitet. Med den skal ca. 15-18 % af vores landområder gå fra at være korn og majs til at være skov og vådområder. Og der skal samtidig ske en redukti-
on på 13.780 tons kvælstof til vores havmiljø.
Det er blevet betegnet som danmarkshistoriens største naturgenopretningsplan, men også en demokratisk styrkeprøve med en ultrakort deadline. For hvilke jorder skal tages ud af drift, og hvordan får man den enkelte landmand med? Kort sagt: Hvordan når vi i mål med den ambitiøse plan?
Lystfiskernes stemme hørt
De første svar er så småt ved at manifestere sig. For Grøn Trepart er i fuld gang. Siden februar i år har repræsentanter fra kommunerne, landbruget
hovedløb. Mange
som Grøn Trepart rulles ud. Foto: Mads Fjeldsø, Vejle Kommune.
På Sydsjælland har Danmarks Sportsfiskerforbund arbejdet for, at de lokale omlægningsplaner også kommer de unikke brakvandsrovfisk til gode – bl.a. i form af flere geddeenge. Foto: Niels Vestergaard.
og Danmarks Naturfredningsforening i 23 lokale treparter nemlig arbejdet målrettet med at udpege de landbrugsarealer, der skal tages ud af drift i de 23 vandoplande, som Danmark er blevet inddelt i.
Og stort set alle steder er man nået i mål med omlægningsplaner, der indfrier målene om reduceret kvælstofudledning, udtagning af lavbundsjorder, etablering af ny skov og mere natur. Selvom Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) ikke har haft en officiel plads i de lokale treparter, hvor DN har været den grønne stemme, har lystfiskerne alligevel spillet en central rolle i processen.
– Forbundet har haft 22 lokale repræsentanter med i de såkaldte baggrundsgrupper, som har rådgivet Danmarks Naturfredningsforenings folk og kommet med forslag til, hvilke arealer, der kunne blive til natur og til gavn for vandmiljøet og vores fisk, forklarer Niels Åge Skovbo, der siden årsskiftet har understøttet lystfiskernes inputs til lokale grønne treparter som faglig konsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund. En stilling finansieret af den Nationale Strategi for Lystfiskeri og Lystfisker Danmark.
Ifølge Niels Åge er der i langt de fleste lokale baggrundsgrupper – som udover DSF har bestået af DN, Dansk Ornitologisk Forening (DOF), Danmarks Jægerforbund og Friluftsrådet – blevet lyttet grundigt til lystfiskernes input.
– Lystfiskernes faglighed og lokalkendskab har været uovertruffen. Det har været essentielt for, at vi har kunnet komme med troværdige og kvalificerede bidrag – og derfor er de også blevet lyttet til, fortæller han og fortsætter:
– Forbundets lokale folk har både haft et strategisk blik for, hvor man med treparten kan skabe synergieffekter mellem klima, vandmiljø og natur, og har samtidig leveret konkrete arealforslag helt ned på markniveau. De har sat sig ind i, hvilke marker der udleder mest kvælstof i deres vandopland, hvor vandløbene mistrives, og hvor der kan skabes natur, vådområder og klimaprojekter med størst effekt, siger Niels Åge.
Derfor har han også kun ros tilovers for deres indsats.
– De er gået til opgaven med ildhu og engagement, og de har sat sig ind i teknisk svære programmer og digitale kort, som har været nødvendige for at komme med de rette lokale anbefalinger. I flere af de lokale treparter var lystfiskernes bidrag og input faktisk de eneste konkrete forslag på bordet, siger Niels Åge, som i øvrigt også vil fremhæve de lokale lystfiskeres arbejde omkring Skjern Å-systemet.
– I vandopland Ringkøbing-Skjern har dygtige folk fra Skjern Å Sammenslutningen grebet opgaven lidt anderledes an. Her har man etableret en ny forening, Ålandets Venner, som kæmper for et stort signaturprojekt
HOVEDELEMENTER I GRØN TREPART
Landbrugets drivhusgasudledning
skal reduceres
• En CO₂-afgift på 300 kr. pr. ton i 2030, stigende til 750 kr. pr. ton i 2035, skal sænke landbrugets klimabelastning.
Mindre landbrugsareal – mere natur
• Op mod 400.000 hektar landbrugsjord skal omlægges til natur, skov og anden ikke-intensiv arealanvendelse – svarende til ca. 18 % af det nuværende landbrugsareal.
Bedre beskyttelse af vandmiljøet
• Reduktion af kvælstofudledningen med 13.780 tons frem mod 2027 for at forbedre havmiljøet.
• Ca. 140.000 hektar lavbundsjorder skal tages ud af landbrugsdrift for at mindske kvælstofudvaskning til søer, åer og fjorde.
Forbedring af biodiversiteten
• Store områder omlægges til natur for at beskytte truede arter, herunder op mod 250.000 hektar ny skov og store vådområder.
Ny national arealfond på 43 mia. kr.
• Skal finansiere opkøb og omlægning af landbrugsjord til natur, skov og andre grønne formål.
i hele Skjern Å-systemet, hvor man fuldstændigt gentænker tilgangen til genopretning og pleje med fokus på hele vandløbssystemet. Det er et imponerende stykke arbejde, de har leveret, og forhåbentlig får vi et Skjern 2.0 genopretningsprojekt at se inden længe, siger Niels Åge.
Det handler om mere end fisk Selvom Danmarks Sportsfiskerforbund varetager lystfiskernes interesse, har indsatsen i treparten ikke kun handlet om fisk og noget at fange. Hele processen har været drevet af et holistisk syn på naturen.
– Det vigtigste har været, at vi ikke kun var fokuseret på at få et bedre lystfiskeri. Vi har forsøgt at tænke bredt og arbejde i øjenhøjde med DN, DOF og jægerne, så der kunne samles bred
opbakning om vores forslag, siger Niels Åge.
I praksis betød det, at forbundets repræsentanter fokuserede på områder, hvor flere gevinster kunne forenes: Mindre kvælstof, sammenhængende natur, genoprettede ådale, bedre hydrologi – og dermed i sidste ende bedre forhold for fiskene.
– Målet om mindre kvælstof i vores vandmiljø, altså kampen for renere fjorde og kystvande uden fedtemøg og iltsvind, har naturligvis fyldt rigtig meget i vores arbejde. Men vi fik også i mange af treparterne skabt en fælles forståelse af, at vandløbene og ådalene fungerer som spredningskorridorer, som blodårer i landskabet, hvor natur, miljø og rekreative muligheder mødes, forklarer Niels Åge Skovbo.
– Derfor har jeg sammen med vores frivillige brugt utroligt meget energi på at finde steder, hvor vi både kan reducere kvælstof, få klimaeffekt og genoprette naturen. Det har handlet meget om ådale og vandløb, men omkring Sydsjælland har vi også arbejdet målrettet med indsatser, der kunne komme brakvandsrovfiskene til gode. Synergier har været vores hovedfokus hele vejen igennem, forklarer han.
Mere ny natur ved Mariager Fjord
Et af de steder, hvor forbundets tilgang virkelig har sat et aftryk, er ved Mariager Fjord. Her har Per Nielsen fra Hobro Sportsfiskerforening været forbundets lokale repræsentant i baggrundsgruppen. Og for ham har processen været forbilledlig.
– Det har været rigtig godt og smertefrit. Vi kender hinanden godt her lokalt, og det er de samme aktører, som også sidder i vandråd og Det Grønne Råd. Det gjorde, at vi kunne gå direkte til arbejdet uden at spilde tid på at positionere os og føle hinanden på tænderne, fortæller han.
Per Nielsen har arbejdet med vandpleje siden år 2000 og har stået bag alt fra gydebanker til genslyngninger i Lindenborg Å, Simested Å og Villestrup Å. Alligevel overraskede det ham, hvor
LOKALE TREPARTER OG BAGGRUNDSGRUPPER
I løbet af 2025 har kommunerne og de 23 lokale treparter på rekordtid skullet fremlægge en udtagningsplan for tusindsvis af hektar landbrugsjord for hver af de 23 vandoplande.
De 23 lokale treparter bestod af:
• 1-2 repræsentanter for hver af kommunerne i oplandet
• 1-2 repræsentanter for lokale landbrugsorganisationer
• 1-2 repræsentanter for lokale naturorganisationer (DN)
• 1 repræsentant fra Naturstyrelsen
Danmarks Sportsfiskerforbund har været repræsenteret af et engageret og fagligt kompetent netværk af frivillige i 22 af de 23 vandoplande.
Her har de sammen med repræsentanter fra Danmarks Jægerforbund og Dansk Ornitologisk Forening deltaget i såkaldte baggrundsgrupper, der har bistået DN’s repræsentanter i de lokale treparter.
En smuk Villestrup Å-ørred har taget skumbillen. Dem bliver der formodentlig endnu flere af i fremtiden. Foto: Christian Flinker.
Mariager Fjord er en af de danske fjorde, der hvert år er hårdt ramt af iltsvind. Per Nielsen håber, at den lokale trepart kan hjælpe fjorden til en bedre tilstand. Foto: Marie Brandt.
meget lydhørhed der var i baggrundsgruppen for Mariager Fjord.
– DN lagde processen rigtig godt an. De var åbne om, at de havde den afgørende stemme, men de var også utroligt åbne for konkrete forslag. Jeg sendte dem forslag til 10–12 nye naturområder rundt om fjorden, hvor der samtidig kunne være kvælstof- og klimaeffekter – og de tog enormt godt imod dem, siger han.
Arbejdet i Mariager Fjord har især fokuseret på lavbundsjorder og landbrugsarealer med stor kvælstofudvaskning. Særligt i oplandene til Villestrup Å, Kastbjerg Å og Onsild Å stod det hurtigt klart, at der var oplagte muligheder for at kombinere den indsats med store naturprojekter, forklarer Per Nielsen.
– Vi kunne se, at der ved flere af ådalene var store problemer med kraftig kvælstofudvaskning fra de nærliggende jorder. Derfor pegede vi på nogle store signaturprojekter. Ved Onsild Å er der blandt andet lagt op til at skabe et naturbælte på tværs af Jylland på 30-40 km, fra Mariager Fjord til Hjarbæk Fjord – endda på tværs af to lokale treparter, fortæller han.
Han var selv hovedforfatter på det store Onsild Å-projekt, som også inkluderer konkrete forslag til stier, adgangsforhold og rekreative muligheder.
– For os har det ikke kun handlet om kvælstof og klima, men i lige så høj
grad om at skabe sammenhængende natur og bedre friluftsliv. Vi var klædt utroligt godt på af Niels Åge Skovbo og havde styr på både faglighed og digitale værktøjer. Det har utvivlsomt gjort, at vores forslag står stærkt i den endelige plan, siger han.
Vil landmændene være med?
Mariager Fjord er ikke kun et godt billede på, at det faktisk kan lykkes at findes fælles fodslag mellem landbrug, naturfolk og kommuner, men også på de udfordringer, der stadig lurer, og som nu skal tackles i hele landet.
For selvom udtagningsplanerne for stort set alle 23 lokale treparter er afleveret og principgodkendt i kommunalbestyrelserne, starter nu den måske sværeste fase – implementering af planerne ude i det ganske land.
– Alt står og falder på, om lodsejerne vil være med. Her i Mariager Fjord er jeg optimist, for jeg hører allerede om frivillige aftaler om udtagning af jord – men jeg har også visse bekymringer. For motoren i reguleringen er ikke helt på plads endnu, siger Per Nielsen. Motoren, som Per Nielsen, refererer til, er også kendt som den målrettede regulering eller kvælstofhammeren. Kort fortalt er det en model for, hvor meget kvælstof hver enkelte landmand må udlede fra sine marker, og hvor meget kompensation han skal have, når man begrænser hans mulighed for at dyrke jorden.
I skrivende stund forhandles den nye kommende kvælstofregulering på Christiansborg. Her er der to modeller i spil. En såkaldt flad model og en VISA-model. Det kræver en nærmere forklaring, så hold tungen lige i munden.
Den flade model giver alle landmænd i et vandopland lige store kvælstofkvoter – og dermed bliver de landmænd med jorder, der udleder meget kvælstof, ramt hårdest, hvorimod de landmænd med robuste jorder ikke får de samme problemer med at dyrke jordene indenfor deres kvælstofkvote. Den model giver det største incitament til at tage de mest forurenende jorder ud af drift.
Omvendt forholder det sig med den såkaldte VISA-model, hvor man fordeler kvælstofkvoterne således, at landmænd med jorder, som udleder meget kvælstof til vandmiljøet – fx omkring ådalene – får en større andel af kvælstofkvoterne. Udfordringen med denne model kan være, at der så ikke er den store lyst eller incitament til at afgive jorden – og at man dermed ikke når de overordnede mål om at udtage 140.000 hektar lavbundsjorder og plante 250.000 hektar skov.
Derfor er aftalen om kvælstofregulering helt afgørende for, hvordan processen med at omlægge landbrugsjord kommer til at glide.
Med Grøn Trepart skal kvælstofudledningerne fra landbruget nedbringes med 13.780 tons. Arealomlægning og en ny kvælstofregulering skal sørge for, at det lykkes. Når dette magasin udkommer, forventes den såkaldte "kvælstofhammer" at være forhandlet på plads. Foto: Søren Astrup Jørgensen.
– Der er simpelthen behov for, at rammerne for landmændene hurtigst muligt kommer på plads og ikke mindst er klare og tydelige. Ellers risikerer man, at processen går i stå, siger Per Nielsen.
Mere natur og flere fisk
Hvis det lykkes at få landmændene med, og projekterne gennemføres efter den bedste faglige viden, er Per Nielsen sikker på, at man som lystfisker relativt hurtigt vil kunne mærke en forskel.
– Mindre kvælstof vil give bedre iltforhold i fjordene, flere lavbundsjorder bliver taget ud af drift, og vandløb får igen deres naturlige ådale og oversvømmelsesflader. Når dræn kobles fra eller hæves, bliver både sand og næringsstoffer i højere grad tilbageholdt i landskabet i stedet for at ende i vores vandmiljø, forklarer Per Nielsen og fortsætter:
– Vi kommer helt sikkert til at få flere flotte og mere naturrige ådale –og det vil også have en positiv effekt på fiskebestandene og lystfiskeriet, siger Per Nielsen.
Han har allerede set, hvor hurtigt naturen reagerer, når den får plads. Ved Onsild Å blev første del af et genopretningsprojekt gennemført for få år siden.
– Der gik stort set ingen tid, før fugleliv og andre arter begyndte at rykke ind. Det er imponerende, hvor hurtigt naturen responderer, når man giver den plads, fortæller han.
I maj 2024 blev der afsat nationale midler til helhedsplanen for Simested Å. Målet er at nedbringe næringsstofudledningerne og genskabe en naturlig ådal fra udspring til udløb. Arbejdet fortsætter som en del af Grøn Trepart. Foto: Marie Brandt.
Faresignaler
Men både Per og Niels Åge understreger, at projekterne skal planlægges og udføres ordentligt.
– Vi skal være utroligt opmærksomme på, hvordan projekterne udføres. Man kan faktisk risikere at gøre mere skade end gavn, hvis man ikke tænker sig om, siger Niels Åge.
Fejl i terrænmodeller eller uigennemtænkte afskæringer af dræn kan skabe lavvandede "lommer" i ådalene, hvor smolt og fisk strander, eller hvor stillestående vand bliver så iltfattigt, at når det løber tilbage i åen, slår det fiskene ihjel.
– For at undgå de værste fejl, er vi derfor sammen med DN i gang med en best practice-håndbog, der skal
Forbundets medlemsforeninger og frivillige vandplejefolk besidder både faglig og praktisk viden om genopretning af åer og ådale – og de har allerede sat et solidt aftryk i de lokale treparter. Foto: Christian Flinker.
give kommuner og rådgivere konkrete anvisninger til, hvordan ådalsprojekter kan gennemføres, så de både gavner natur, fisk og vandmiljø – og ikke mindst undgår at lave projekter, der risikerer at gøre skade på åer og ådale, siger Niels Åge Skovbo.
Han bakkes op af Per Nielsen. – Udover selve naturgenopretningen, skal man også have for øje, hvordan man fremadrettet vedligeholder og plejer den nye natur. Det kræver langsigtet planlægning og finansiering, siger han.
En historisk mulighed
Selv om der stadig er mange ubekendte, deler Per og Niels Åge en klar grundoptimisme. De næste år bliver afgørende for, om Grøn Trepart bliver det gennembrud for natur og vandmiljø, som politikerne har lagt op til.
– Hvis vi får gennemført de rigtige projekter på den rigtige måde, kan Grøn Trepart blive det største løft for dansk lystfiskeri i mange, mange år. Forhåbentlig vil vi både se et havmiljø i bedring, hvor fisk, tang og smådyr igen kan trække vejret, og nogle ferskvandssystemer med langt mere natur og bedre forhold for vandrefisk som ørred, laks og stalling, siger Niels Åge.
Og den vurdering er Per enig i.
– Grøn Trepart er langt fra i mål endnu. Men jeg tror på, at den grønne omstilling af landbrugslandet kan blive det største løft for dansk natur og vandmiljø i nyere tid. Og så kan vi ennda være lidt stolte af, at lystfiskerne har været med til at trække i den rigtige retning, slutter han.
Jeppe Bruus
Vil grøn trepart sikre mere natur? Hvordan vil ministeren sikre adgang? Og vil lystfiskerne blive inddraget? Det har vi spurgt Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, om.
Andreas Findling-Rottem Christian Flinker
Vil grøn trepart sikre mere natur? Hvordan vil ministeren sikre adgang? Og vil lystfiskerne blive inddraget? Det har vi spurgt Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, om.
1
Hvordan skal Grøn Trepart styrke lystfiskeriet i Danmark?
– I år har iltsvindet sat nye rekorder, og det er desværre ikke nogen nyhed, at vores farvande og vandmiljø gisper efter vejret – og det berører mig, ligesom det selvfølgelig berører lystfiskerne. Mængden af iltsvind viser med al tydelighed, at der er blevet gjort for lidt for vores havmiljø i for lang tid.
Med Den Grønne Trepart har vi en plan for at reducere udledningen af
kvælstof, som er den største årsag til netop iltsvind. På den måde kan vi skabe et sundere havmiljø og et mere robust økosystem med bedre betingelser for både fisk og planter. Det vil ikke kun gavne livet under vand, men også hjælpe til, at vi alle i fremtiden kan få fisk på krogen.
2Hvordan vil du sikre, at treparten også vil gøre en forskel for natur og biodiversitet – og ikke kun klima og vandmiljø?
– Vi er allerede i gang med at give naturen meget mere plads. Med trepartsaftalen er vi i gang med en historisk omlægning af det danske landskab, hvor landbruget skal fylde mindre, og natur og biodiversitet skal
JEPPE BRUUS MINISTER FOR GRØN TREPART
• Jeppe Bruus (S) blev den 29. august 2024 udnævnt til minister for Grøn Trepart.
• Han var tidligere skatteminister fra februar 2022 til august 2024.
• Den grønne trepart blev dannet i sommeren 2024 gennem en aftale mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og flere andre organisationer.
• Treparten skal finde fælles løsninger på udfordringer med natur, klima, landbrug og vandmiljø.
• Ministeriet for Grøn Trepart koordinerer regeringens arbejde i samarbejdet.
fylde mere – faktisk skal omkring 10 % af vores samlede areal omlægges til skov og natur.
Vi skal for det første omdanne de landbrugsjorder, der udleder meget CO2, når de bliver dyrket. Nogle af landbrugsjorderne skal i stedet omdannes til moser og enge, der fungerer som levesteder for truede arter, men som samtidig hjælper med at reducere udledningen af drivhusgasser til atmosfæren. I september besøgte jeg Søborg Sø, hvor jorden i mere end 200 år har været brugt til landbrug. I dag er jorden dog ikke god landbrugsjord, sammenlignet med andre steder. Til gengæld er området perfekt til natur, og nu hvor området bliver genskabt som Nordsjællands fjerdestørste sø, kommer det til at kunne bidrage til et bedre vandmiljø og klima.
Vi har også et forslag om at opdatere vandområdeplanerne, hvor en af målsætningerne er at oprense op mod 36 søer, forbedre 7.500 km vandløb og fjerne 1.500 spærringer, så fisk og andre vandløbsdyr kan få fri passage. Det er særligt vigtigt for dyr og fisk, der vandrer, både mellem søer og vandløb og mellem ferskvand og hav. Planen er at forbedre levestederne og skabe flere af de gode levesteder i vandløb og søer, der sikrer grundlaget for naturlige fiskebestande.
Vi skal også rejse en masse ny skov på et stort areal, der svarer til, hvis vi plantede skov på Lolland, Falster og Bornholm tilsammen.
3
Hvordan vil du sikre, at kommende, nye naturarealer bliver tilgængelige for danskerne og lystfiskerne?
– En undersøgelse fra Friluftsrådet viser, at 68 % af danske børn ikke har prøvet at overnatte i naturen, og at 48 % af forældre ønsker, at deres børn kommer mere ud i naturen. Jeg tror, vi har mere brug for naturens ro nu, end vi nogensinde af haft. I en verden, hvor vi konstant bliver bombarderet med indtryk, kan naturen tilbyde os noget helt unikt – pauser og nærvær.
Jeg mener, at naturen skal være for alle, og at alle skal have mulighed for gode oplevelser i naturen. Derfor håber jeg også, at flere vil få lyst til at bruge naturen, når vi med tiden får mere af den i forbindelse med Den Grønne Trepart.
Vi er allerede i gang med at give mere plads til friluftslivet. I foråret stemte et bredt politisk flertal et forslag igennem, der gør det nemmere at etablere faciliteter til friluftsliv i skove, der er mere end 200 år gamle – såkaldte fredsskove. Det betyder, at det bliver nemmere at etablere shelters, bålhytter og anlæg til mountainbikeog discgolfbaner i skovene.
Og arbejdet fortsætter. I mit ministerium ser vi nu også på mulighederne for, at styrke natur- og skovoplevelser i forbindelse med den kommende ændring af skovloven.
4Lystfiskerne bidrager allerede meget til naturgenopretning –hvilken rolle ser du for dem i implementeringen af arealomlægningen?
I september var Danmarks Sportsfiskerforbund vært for en fisketur med minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus. Her talte ministeren blandt andet genopretning af de marine områder, vandløb og ådale samt styrkelse af lystfiskeriet med forbundets formand Torben Kaas.
– Jeg vil gerne takke de frivillige kræfter, blandt andet hos lystfiskerne, der har gjort en indsats og understøttet arbejdet i de 23 lokale treparter rundt omkring i landet. Jeg oplever, at mange lystfiskere har en solid faglig viden, et vigtigt lokalkendskab og ikke mindst en kærlighed til naturen, som er vigtigt for, at vi lykkes med omlægningen af vores landskab.
Det har været et travlt år for de lokale treparter, der har knoklet for
at komme i mål med de lokale omlægningsplaner. Men der er stadig mange opgaver at tage fat på i de kommende år. Og her får vi i dén grad stadig brug for lystfiskernes gåpåmod. For vi har brug for engagement og forandringsvilje blandt dem, der finder værdi i naturen og som rent faktisk bruger den.
5Iltsvindet plager havmiljøet og de seneste år er det blevet markant værre. Vil treparten nå sine kvælstofmål til tiden, eller risikerer vi igen, at frivilligheden i aftalen, forsinker processen?
– Treparten afhænger ikke kun af frivilligheden – den står på to ben. Udtagningen af arealer til natur er rigtig nok baseret på frivillighed, men indsatsen bliver fulgt op af et krav om regulering. Arealomlægningen er altså hovedmotoren, mens reguleringen skal understøtte og sørge for, at vi rent faktisk reducerer udledningen af kvælstof.
Vi kan desværre ikke gennemføre en historisk omlægning af det danske landskab med et fingerknips, men jeg kan love, at vi gør alt i ministeriet og kommunerne for at få den her aftale ud og virke så hurtigt som muligt.
Den grønne trepart sigter mod en historisk omlægning af det danske landskab med mindre plads til landbrug og mere til natur. Foto. Niels Åge Skovbo.
Treparten set fra åbredden
OM LARS HAMMER-BEK
Lars er 57 år, bor i Hjerting og arbejder som pedel i Esbjerg Kommune. Derudover er han bestyrelsesmedlem i Sydvestjysk Sportsfiskerforening og har arbejdet frivilligt med vandløb i 30 år. Han repræsenterer også Danmarks Sportsfiskerforbund i baggrundsgruppen for Grøn Trepart Vadehavet.
Når spærringerne ved Hulkær og Præstkær er fjernet, er der kun få mindre rørlægninger tilbage i Holsted Å. Samlet åbner projekterne 29 km potentielt gyde- og opvækstvand, og mange af de kommende trepartsprojekter ligger netop i den øvre del af åen.
Regnen falder som støv, da jeg ankommer til dambruget Hulkær Fiskeri i det sydvestjyske. Den gamle møllebygning står som et skelet fra en anden tid. Murværket er sprunget, taget er delvist forsvundet, og brædderne i gavlen er rådnet væk. Nedbrydningen er både fysisk og symbolsk: Dambrugets æra nærmer sig sin ende.
Lige ved siden af presser Holsted Å sig gennem det gamle stemmeværk. Det tefarvede vand bruser hårdt mod jern og beton — en konstant påmindelse om den spærring, der i mere end et halvt århundrede har forhindret fisk, smådyr og vand i at bevæge sig frit.
Tæt på den gamle bygning holder en mudderplettet firehjulstrækker med Sydvestjysk Sportsfiskerforenings logo på døren. Bag rattet sidder Lars Hammer-Bek. Morgenbrød og termokanden ligger klar på passagersædet.
– Hvis alt går, som det skal, forsvinder den her spærring engang næste år. Hulkær-projektet er i høring lige nu, og der skal gå meget galt, før det ikke bliver til noget, siger han.
Kort opstrøms ligger den næste spærring ved Præstkær Dambrug. Efter planen skal spærringen fjernes i 2027. Når både Hulkær- og Præstkær-spærringerne fjernes, er der kun få mindre rørlægninger tilbage øverst i vandløbet, før Holsted Å igen er fri for spærringer.
Selv om fjernelsen af spærringerne er en del af vandområdeplanerne og
derfor ikke er trepartsprojekter i sig selv, ligger de i det samme vandopland og landskab, hvor treparten kommer til at forme fremtidens naturindsatser.
– Det er to hjerteprojekter for mig. Når de ryger, åbner vi store sammenhængende stræk, der er gode gydeområder for laks, havørred og snæbel. Disser spærringer er altså rigtig vigtige for, at der kommer fri passage op til den øvre del af Holsted Å, hvor mange trepartsprojekter ligger og venter, siger Lars.
Holsted Å, tilløb til Sneum Å, skiller sig ud i det vestjyske landskab. Hvor mange vandløb er rettet ud og gravet ned, løber Holsted Å stadig i sit naturlige forløb. Den har et markant fald, klart vand og en bund af sten og grus i modsætning til flere af områdets mere sandede og okkerprægede vandløb. Vi går ned til åen for at kigge nærmere. Lars stopper pludselig op og kigger opstrøms.
– Så du det? Det var en laks eller havørred, der sprang, siger han og peger mod vandet bag stemmeværket.
30 år i vandløbenes tjeneste Lars er pedel på en stor skole i Esbjerg, men fritiden er helliget vandløbene i hele Vadehavs-området. Han har været frivillig i vandplejen i over 30 år.
– Jeg har fisket her hele livet. Men i dag handler det ikke længere så meget om at fiske, men mere om at gøre dårligt vand til godt vand. Når
jeg har lagt en indsats i et vandløb og pludselig ser mere ørredyngel eller nye rentvands-insekter, jeg ikke tidligere har set, så bliver jeg helt høj. Og så gør det heller ikke noget, at vi kan se på foreningens medlemstal, at fiskeriet bliver bedre år for år.
Sydvestjysk Sportsfiskerforening har over 700 medlemmer. Lars har en fast kerne af 10-12 frivillige, der altid står klar, når der skal arbejdes. F.eks. som i weekenden, hvor elfiskeriet efter laks begynder.
Kommunerne har brug for lokale øjne Samarbejdet med kommunerne fylder meget, og vandløbene krydser flere kommunegrænser, så Lars samarbejder med Vejen, Varde, Esbjerg og Kolding Kommuner.
– Der sidder virkelig dygtige folk i kommunerne, og dem har vi et rigtig godt samarbejde med. Det betyder alt, og på den måde kan vi løfte projekterne sammen, og vi kan agere rygstøtte for kommunen, fordi vi ofte har været med fra start, siger han.
"Her åbner vi store sammenhængende stræk for laks og havørred."
Holsted Å har fra naturens side et markant fald, klart vand og en bund af sten og grus – i skarp kontrast til områdets mere sandede og okkerprægede vandløb. På dagen blev der blandt andet fundet slørvingenymfer og et hav af ferskvandstanglopper.
I Vejen Kommune, som Holsted Å løber gennem, nikker man genkendende.
– Det er enormt positivt at have ildsjæle som Lars, der kan komme med input og gode idéer til f.eks. projekterne i Holsted Å. Han har blandt andet foreslået, hvor strygene ved Hulkær skal ligge, og den slags viden tager vi til os, siger Ebbe Evendorf Høy, vandløbsmedarbejder i Vejen Kommune.
– Lars er også god til at kvalitetssikre projekterne. Og hvis vi har overset noget, så skal han nok gøre os opmærksomme på det, men det er altid på en god og konstruktiv måde. Han er vellidt blandt lodsejerne og stærk i dialogen med mennesker, der ser forskelligt på tingene. Det gør projekterne både bedre og nemmere at gennemføre, siger han og fortsætter: – Lars’ blik for detaljer bliver også centralt i trepartsprojekterne. I sidste uge sendte han et billede af en lille rørlagt bæk, hvor vandet pressede sig ud på marken, fordi røret ikke kunne klare vandmængden. Han pegede på, at det var et oplagt trepartsprojekt, og det er vi helt enige i. Sådan et vandløb bør hæves i terrænet og genslynges, så det kan løbe over sine bredder. Samtidig volder vandet på marken sikkert allerede landmanden problemer, så det er oplagt, siger han.
I Vejen Kommune er der planer om 72 lavbunds- og genslyngningsprojekter i forbindelse med treparten, og
mange af disse har baggrundsgruppen bidraget til. Og selv om ingen af dem er igangsat endnu, spiller lokale frivillige som Lars en vigtig rolle i forberedelserne.
Treparten indefra
Treparten handler lokalt om, hvordan kommuner, lodsejere og grønne organisationer finder fælles løsninger på kvælstofreduktion, lavbundsprojekter og naturgenopretning.
Danmarks Sportsfiskerforbund sidder ikke direkte i den nationale trepart, men bidrager via de baggrundsgrupper, der understøtter arbejdet i hvert vandopland. Lars sidder i baggrundsgruppen for Grøn Trepart Vadehavet sammen med repræsentanter fra Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund og Friluftsrådet. Gruppen fungerer som fagligt bagland for Danmarks Naturfredningsforening, der repræsenterer de grønne organisationer i den lokale trepart.
– Alle parter i baggrundsgruppen har budt ind i større eller mindre grad. Vi har grebet muligheden og budt ind med meget konkrete planer og ideer for vadehavsområdet, siger Lars.
I forbindelse med treparten har den Nationale Strategi for Lystfiskeri, Lystfisker Danmark, ansat Niels Åge Skovbo i en deltidsstilling som faglig konsulent. Niels Åge Skovbo blev tilknyttet Danmarks Sportsfiskerforbund, hvor han skulle støtte forbun-
dets lokale frivillige i arbejdet med de lokale udtagningsplaner.
– At have Niels Åge Skovbo som fast støtte i vores vandopland har været afgørende for, at vi har kunnet spille ind med så konkrete og velunderbyggede udkast til projekter, siger Lars.
– Niels Åge har lavet kort, analyser og konkrete projektforslag. Det gør det utroligt nemt for kommunerne at arbejde videre.
OM HOLSTED Å
• Tilløb til Sneum Å.
• Ca. 35 km langt.
• Levested for bl.a. laks, havørred og den sjældne snæbel.
Spærringer
• Spærringer ved Hulkær og Præstkær fjernes via vandområdeplanerne.
• Det giver samlet adgang til 29 km gyde- og opvækstvand .
Kommende indsatser
• Flere lavbunds- og genslyngningsprojekter i de øvre tilløb i forbindelse med treparten.
• Hundsbæk Bæk forventes gennemført som et af de første trepartsprojekter i Holsted Å.
Lars oplever, at der bliver lyttet til Danmarks Sportsfiskerforbund.
– Vi er blevet taget seriøst, fordi vi er faglige, og fordi vi har gode relationer i området.
Men Lars ved også, at arbejdet ændrer karakter nu. Kommunerne skal behandle forslagene politisk og lodsejerne skal være med. Det er her, udfordringerne kan opstå.
Treparten bygger på frivillighed, og det er en styrke, mener han.
– Man kommer langt med at tale ordentligt. Kompromiser er nødvendige, hvis man vil skabe forandring.
Og så har han en vigtig pointe:
– Men det skal også siges, at hvis f.eks. 95 procent af lodsejerne er med på et projekt, så ville det være optimalt, hvis man havde mulighed for ekspropriation, og det er ikke tilfældet nu. Havde man det, kunne man nemmere undgå, at projekter går helt i hårdknude og trækker i langdrag på grund af enkelte lodsejere.
Stort potentiale
Projektet ved Hulkær, nu i høring, indeholder til fjernelse af stemmeværket, genskabelse af fri passage for vandløbsfisk- og dyr, sænkning af vandløbsbunden og restaurering med sten og grus. Det åbner 1,5 km vandløb, og når Præstkær-spærringen også fjernes, bliver det samlet 29 km potentielt gyde- og opvækstvand. Lars har set effekten før: – Da stemmeværkerne blev trukket op under IHN-udbruddet, fordi
dambrugene skulle tømmes, eksploderede det. Før så vi 20-25 gydegravninger fra stationære ørreder. Altså bækørreder. Første år var der 50 gydegravninger. Året efter talte jeg over 100. Lodsejere ringede og sagde, at de for første gang havde set store fisk gyde. Det siger alt om åens potentiale. I dag er dambrugene igen i drift, og gydeaktiviteten opstrøms er lav.
I 1980’erne fandtes der 38 spærringer i Sneum Å-systemet. Næsten alle er fjernet i dag. Nu venter en række lavbundsprojekter i den øvre del af Holsted Å, hvor flere små tilløbsbække tidligere er blevet udrettet. Et af de første projekter kan blive Hundsbæk Bæk, et dybt, kanaliseret vandløb, som blandt andet skal hæves i terrænet, genslynges, have drænene sløjfet
Da stemmeværkerne midlertidigt blev åbnet under IHN-udbruddet, steg gydeaktiviteten opstrøms – fra 20–25 til over 100 gydegravninger. Det viste åens enorme potentiale. I dag er dambrugene igen i drift, og gydeaktiviteten opstrøms dambrugene lav.
og derved mindske udvaskningen af kvælstof og fosfor.
Det nytter
Hvad håber Lars, treparten fører til?
– Mere rig natur. Bedre vandløb. Mindre kvælstof. Det her er noget, alle danskere får gavn af.
Og hvad frygter han?
– Kun at viljen forsvinder politisk. Ellers frygter jeg ikke noget. Vi har momentum lige nu, så det gælder om at få så meget godt ud af den medvind, der er lige nu politisk.
– Vi kan sagtens finde en masse ting at sætte en finger på, men det får vi ikke bedre vandløb og sundere fiskebestande af.
Han ved dog, at nogle trepartsprojekter bliver lange og komplekse.
– Mange af de store lavbundsprojekter, f.eks. dem ved Ribe Å bag Ribe by, vil tage rigtig, rigtig lang tid, fordi de er meget mere komplekse, og her er der rigtig mange interesser at tage højde for. Sammenlignet med Ribe-projekterne er disse projekter i Holsted Å peanuts.
Vi slutter turen tilbage ved broen ved Hulkær.
– Når folk spørger, om treparten nytter noget, så siger jeg: Det gør den. Folk glemmer, hvor skidt det var, og hvor langt vi egentlig er kommet. Jeg kan se forandring i min levetid, selvom det selvfølgelig ikke skal blive en sovepude, for der er masser at tage fat på endnu. Hver meter vandløb, der får liv igen, betyder noget for fiskene, naturen og for alle os, der bor her.
Lars Hammer-Bek har været frivillig vandplejer i over 30 år, og hans engagement og store lokalviden har spillet en central rolle i arbejdet med den lokale trepart for Vadehavet.
ÅLEKVABBEN "ZOARCES
VIVIPARUS"
Ålekvabben er en af de få danske fisk, der føder levende unger.
Hunnen bærer dem i flere måneder, hvor larverne lever af en næringsrig "mælk" inde i hendes krop. Den særegne yngelpleje har givet ålekvabben ry for at være en af havets mest omsorgsfulde fisk – men klima, forurening og invasive arter truer dens overlevelse.
Søren Skarby
Mange arter gyder tusinder af æg. Klumpfisken har, så vidt vides, rekorden med mere end 300 millioner æg fra en enkelt hun, og den satser på, at nogle få af dem overlever. Andre passer bedre på de skrøbelige æg, gemmer dem, og i nogle tilfælde bliver de ligefrem bevogtet. Ålekvabben har taget yngelplejen til ekstremer.
Mælk til larverne
De to-tre år gamle hunner parrer sig med de lidt yngre hanner i august/ september. Hannen befrugter æggene inde i hunnen vha. en lille hudtap ved kønsåbningen, og der klækker de efter 2–3 uger, men larverne får ikke lov til at komme ud.
De lever i stedet af æggets blommesæk i de næste seks uger, men derefter bliver de stadig i hunnens bug. Hun begynder nu at producere en slags "mælk", som larverne drikker fra små dievorte-lignende udvækster (kaldet follikler) på væggen af æggestokkene. "Mælken" består af næring, vitaminer, mineraler og ilt – alt, hvad larverne har brug for.
Føder midt om vinteren
Ynglen bliver beskyttet inde i hunnen i fire måneder, og hun slipper dem først ud på helt lavt vand, når vinteren og vandet er koldest.
Umiddelbart kan det lyde som en brutal overgang til livet udenfor, men husk, at temperaturen er den samme inde i hunnen. De højest 250 (der kan være meget færre), små fisk, der er en tro kopi af de voksne, får en tryg start på livet i havet. På det tidspunkt af året er der stort set ingen rovfisk inde på lavt vand. Der vil højst være en enkelt havørred, der hurtigt fortryder besøget i det kolde kystnære vand.
Som en yderligere tilpasning til livet i det kolde vand danner ålekvabber om vinteren flere typer antifrost-proteiner i kroppen, så de ikke fryser til is, hvis vandtemperaturen når under frysepunktet.
Bundfisk
På en kost af bl.a. vandlopper og snegleyngel bliver ynglen voksen og begynder derefter at leve af fx rejer, pungrejer, andre krebsdyr, fiskeyngel, æg og blåmuslinger.
FAKTA
Maks. størrelse: 50 cm og ca. 1 kg
Levested: Saltvand
Mindstemål: Intet
Fredningstid: Ingen
Levetid: Ålekvabben bliver, for sin størrelse, temmelig gammel. Nogle individer kan blive op til 14 år.
Navn og betydning: Artsnavnet viviparus betyder "levendefødende" og henviser til, at ålekvabben føder levende unger. Det danske navn skyldes ligheden med ålen. Man troede tidligere, at ålekvabben var ålens hun.
Status: Arten bruges som indikator for vandkvalitet, da den er følsom over for forurening. Man har bl.a. fundet misdannede unger som følge af kobber, dioxin og bromerede flammehæmmere.
I Aarhus Bugt er der desuden fundet hormonforstyrrede hanner – 36 % dannede æg i testiklerne.
Fiskene bevæger sig som regel ikke længere ud end til 15–20 meters dybde og lever typisk ved bunden i tangog ålegræsbælterne. På lavt vand skjuler de sig om dagen og er primært nataktive. Ude på dybere vand er de aktive hele døgnet.
Fiskene bliver hele livet i det samme område og vandrer ikke. De er "konstrueret" til livet lige over bunden og har derfor heller ikke, som mange andre bundlevende arter, nogen svømmeblære.
Ålekvabben er udbredt fra den indre del af Østersøen med 5 ‰ salinitet til Vadehavet med 35 ‰ og er dermed såkaldt euryhalin, hvilket betyder, at den kan tilpasse sig store udsving i saltholdigheden. Der er eksempler på, at fisken ved en fejl er blevet udsat i rent ferskvand sammen med ål og har overlevet i lang tid.
Stationære bestande
Et særligt træk ved ålekvabben er den genetiske variation, der tydeligt viser,
SKÆL
Ålekvabben har ikke taglagte skæl og har derfor et tykt slimlag, der beskytter huden. Det gør fisken utroligt glat.
ØJNE
Øjnene sidder højt på hovedet, hvilket er typisk for bundfisk. Ligesom hos andre fisk stiller ålekvabben ikke skarpt ved at bøje linsen i øjet, men flytter i stedet hele linsen — et såkaldt kikkertsystem.
FARVE
For at tilpasse sig omgivelserne og skjule sig så godt som muligt varierer ålekvabbens farver meget alt efter levestedet.
hvor stationære de enkelte bestande er. Den berømte danske åleforsker Johannes Schmidt interesserede sig ikke kun for ål. Han dissekerede ålekvabber fra forskellige områder og konstaterede, at de havde et forskelligt antal ryghvirvler. Selv i en enkelt fjord kunne der være forskel på de fisk, der levede inderst og yderst i fjorden.
Ålekvabbens skelet indeholder det samme uskadelige farvestof, vivianit, som som hornfisken, der farver skelettet grønt. Det ses især, når fisken er tilberedt. Den er nemlig en udmærket spisefisk, men det var først i 1970’erne, at den var mest populær i danske køkkener. I dag er der ikke mange, der spiser den mere, og det er nok meget godt, for ålekvabben er i tilbagegang.
En træls cocktail
Når man er tilpasset livet i lavt, koldt vand, er klimaforandringer, og dermed varmere vand, ikke noget, der passer den. Det vil sandsynligvis
få den udprægede koldtvandsfisk til at søge længere mod nord, så den stadig kan give sine unger en god start på livet.
Desuden er livet på lavt vand farligt med den øgede prædation fra skarv, som har været hård ved arten. Eftersom ålekvabben typisk lever i fjordene, er iltsvind en alvorlig trussel. De kan ikke nå at komme væk, når iltsvindet rammer en fjord, og det er ofte den fiskeart, man finder drivende død i land.
En anden, relativt ny trussel mod ålekvabben er invasive arter, især den sortmundede kutling. De to arter har nogenlunde samme størrelse, men den sortmundede kutling er betydeligt mere aggressiv end ålekvabben. Hvis man fanger begge arter i en ruse, er ålekvabberne ofte blevet bidt så meget af kutlingerne, at de ikke overlever.
Fisken med den helt specielle ynglestrategi er derfor ramt af en meget træls cocktail af problemer.
