Redningsaktion i Grindsted Å
Vilde væsner: Stallingen
Alt om Projekt
Stalling
Stallingen er truet som aldrig før, men forskere,sportsfiskereog andre frivillige kæmper for at udviklingen.vende
"Når vi har en interesse i at passe på naturen, finder vi løsninger og leverer titusindvis af frivillige timer"
˜ Torben Kaas, formand
I mange vandløb er stallingen udryddelsestruet. Hvor der tidligere var rige bestande af store stallinger, er den i dag næsten væk. Årsagen er først og fremmest skarvens opdukken i åerne, som du kan læse mere om i denne udgave af Indblik. Fordi man i årtier har misrøgtet vores havmiljø og presset de marine fiskebestande, har skarven lært at fiske i vores vandløb i et omfang, vandløbene ikke kan tåle.
Vi lever i en tid, hvor modsætningen mellem behovet for plads til landbrugets fødevareproduktion og ønsket om rigere og mere natur skaber polariserede diskussioner. Det virker, som om alle taler sig længere væk fra hinanden. Derfor er det befriende at blive mindet om de mange gode samarbejder, der finder sted uden for de ideologiske kamppladser.
I Indblik kan du læse, hvordan lodsejere, lystfiskere og forskere arbejder sammen om et projekt for at få stallingen tilbage. Selvom der er eksempler på det modsatte, hører jeg heldigvis tit om, hvordan personlige relationer og initiativlyst gør, at mange ting kan lade sig gøre, når kameraer og mikrofoner er slukkede. Ude i lokalsamfundene virker landsorganisationernes indbyrdes konflikter fjerne. Vores medlemmer oplever et landbrug, der ønsker at passe
på naturen og bidrage til projekter, som gavner vandløb og vandnatur.
For at understrege, hvor vigtigt samarbejde og frivillighed er, kan vi kigge på udmøntningen af den grønne trepart. I 23 såkaldte lokale grønne treparter skal man lokalt finde løsninger for udtagning af jord og andre projekter, der skal realisere trepartens mål om CO₂-reduktion, et sundt vandmiljø og mere natur. Det er virkelig godt set af parterne at lægge beslutningerne lokalt for at skabe ejerskab og fornuftige løsninger i samarbejde mellem de mange modstridende interesser.
Fra Projekt Stalling, men også fra succesen med den danske laks og havørreden i hele landet, kan vi se, hvor meget det betyder, at frivillige kræfter med interesse i et godt resultat kommer på banen. Havde vi lystfiskere ikke en interesse i at kunne fiske på de arter, ville ingen bekymre sig om at få dem tilbage i naturen. Det er præcis grunden til, at vi fortsat skal presse på for at tillade lystfiskeri i den strengt beskyttede natur. Når vi har en interesse i at passe på naturen, finder vi løsninger og leverer titusindvis af frivillige timer i arbejdet, der i sidste ende gør en reel positiv forskel for vores vandmiljø, natur og fiskebestande.
Viborg Kommune har besluttet at gennemføre en habitatkonsekvensvurdering af Tangeværkets vandindvinding fra Gudenåen. Beslutningen blev truffet med et bredt flertal på byrådsmødet i slutningen af januar og markerer et gennembrud i den langvarige sag. Danmarks Sportsfiskerforbund har siden 2015 kæmpet for en sådan undersøgelse og fik i 2019 medhold i, at en vurdering var nødvendig. Trods dette har Viborg Kommune gentagne gange afvist at igangsætte den – senest i december 2023. Det førte til en klage til Ankestyrelsen fra forbundet og privatperson Peter Nymann Eriksen. Undersøgelsen kan få stor betydning for den fremtidige passageløsning ved Tange. Foto: Peter Lyngby.
Aabenraa Kommune går nu i gang med at skabe fri passage ved St. Jyndevad Mølle i Sønderå, hvor en 800 år gammel opstemning har hindret fiskenes adgang til 100 kilometer vandløb i Vidå-systemet.
Projektet omfatter et nyt 1,3 kilometer langt å-løb, der skal give fisk som snæbel, laks og ørred mulighed for at nå deres gyde- og opvækstområder. Spærringen er udpeget som et vigtigt indsatsområde i Statens Vandområdeplan 2021-2027 og har længe været et kendt problem for fiskebestandene i området.
Den nationale Strategi for Lystfiskeri, der blev lanceret i 2018 med en bevilling på 32 millioner kroner, får nu en stabil økonomisk støtte via Finansloven. De næste fire år er der afsat 5,1 millioner kroner årligt til at styrke lystfiskeriet, øge viden om vandmiljøet og forbedre fiskebestandene i Danmark.
Efter måneders usikkerhed er fremtiden for Fyns Laksefisk sikret. En ny fireårig forpagtningsaftale mellem FGU FYN og Erhvervshus Fyn betyder, at virksomheden fortsætter sin drift fra 1. juli 2025. Aftalen sikrer, at de ansatte bliver overdraget til Erhvervshus Fyn, og at produktionen af udsætningsfisk til fynske og sjællandske vandløb fortsætter. Beslutningen vækker glæde hos Danmarks Sportsfiskerforbund og de mange foreninger, der er afhængige af Fyns Laksefisk. Den brede opbakning fra virksomheder, fonde og private har været afgørende for redningen, og en ekstra bevilling på 500.000 kr. fra Finansloven 2025 giver projektet yderligere stabilitet.
Havnaturfonden investerer 500 millioner kroner i genopretning af havmiljøet frem mod 2030. I 2025 afsættes de første 100 millioner kroner, med fokus på Sejerø Bugt, Samsø Bælt, Sydfynske Øhav og Storebælt – områder, hvor stenfiskeri har ødelagt vigtige levesteder.
Miljøstyrelsen åbner en ansøgningspulje på 29 millioner kroner til kommuner, der vil genskabe havnatur, mens 19 millioner kroner går til genetablering af stenrev ved Lyø og Helnæs. Stenrev er vigtige levesteder for arter som torsk, havkarusse og muslinger. Derudover afsættes 4 millioner kroner til udvidelse af ålegræsudplantninger
Stallingen har oplevet en markant tilbagegang i de senere år, primært som følge af intens prædation fra skarver. Efter et næsten totalt kollaps i bestanden mellem 2009 og 2011 er fisken nu klassificeret som truet i Danmark. Foto: Paul Colley/iStock
Stallingen har været fredet siden 2011, men det har ikke hjulpet på situationen. Den er mere presset end nogensinde, men nu går sportsfiskere, forskere og myndigheder sammen om at redde den smukke laksefisk.
Skarvernes desperate jagt på føde under den iskolde vinter 2009-2010 førte til et kollaps i bestandene af stalling og bækørred, da de sultne fugle søgte mod de isfri vandløb – selv midt i byerne, hvor de normalt aldrig ville vise sig.
Efter vinteren 2009-10, der udmærkede sig ved at være ualmindeligt lang og kold, kom stallingen, den smukke laksefisk med den store rygfinne, der ellers levede et ret ubemærket liv i en række jyske vandløb, med ét på både lystfiskernes og biologernes læber. Årsagen var, at arten på få måneder stort set var forsvundet fra en række å-systemer, hvor den ellers havde levet i flere tusinde år. Hypoteserne om stallingens tilbagegang var mange: Pludselig opstået sygdom, udledning af spildevand eller en generel forværring i vandløbenes miljøtilstand var nogle af de mest almindelige. Alle hypoteser på nær én – den kommer vil tilbage til – var dog lette at modbevise.
Stallingen udryddet
En bestandsanalyse fra Omme Å dokumenterede, hvor galt det stod til. På en 2 km lang strækning i den øvre del af det fine vandløb blev der i efteråret 2009 fanget 412 stallinger. Næste forår blev der elektrofisket 6 individer! I Gudenåen ved Tørring, der indtil 2010 var berømt for sine mange og store stallinger, dokumenterede DTU Aqua, at bestanden i 2011 var blevet reduceret med mere end 90 %. Det stod endnu værre til i Råsted Lilleå, der er et cirka 30 km langt tilløb til Storå i Vestjylland. Hele vandløbet blev efter 2010 undersøgt to gange med få års mellemrum med henblik på at følge stallingens situation. Og begge gange blev der fanget under 10 stallinger på en strækning, hvor der få år forinden havde været mere end 10.000 individer! Tallene fik DTU Aqua til at melde ud, at stallingen reelt var udryddet i åen, fordi muligheden for gydesucces blandt så få indi-
... er et videnskabeligt borgerdrevet projekt, der inddrager frivillige i arbejdet med at beskytte stalling mod skarvprædation. Arbejdet foregår de i fire jyske åer: Øvre Storå, Fjederholt Å, Grindsted Å og Arnå.
Projektet samler de bedste kræfter for at finde svar på, hvordan vi får stallingen tilbage. Det er håbet, at erfaringerne også vil kunne anvendes i forhold til at fremme andre fiskearter i vandløbene.
I projektet deltager: lokale lystfiskerforeninger, Lokale jægere, DTU Aqua, Aarhus Universitet, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Lystfisker Danmark og Danmarks Sportsfiskerforbund.
Danmarks Sportsfiskerforbund står for projektledelsen. Projektet varer til og med 2028.
Projekt Stalling er finansieret af jagttegnsmidler tildelt af Miljøstyrelsen, midler fra Lystfisker Danmark og bidrag fra lokale lystfiskerforeninger.
Læs mere på www.projektstalling.dk
vider på så lang en strækning var utænkelig. En bestand, der havde tilpasset sig vandløbet gennem mange hundrede – måske flere tusinde – generationer, var reelt uddød.
Bestandene kollapser
Og nu tilbage til den hypotese, der holdt vand: Lystfiskere, der havde deres gang ved vandløbene i vinteren 2009-2010 var ikke i tvivl om grunden til stallingernes kollaps: Store flokke af skarver var i desperation over de frosne fjorde og søer blevet presset til at søge føde et af de få steder, hvor der ikke var isdække – nemlig i vandløbene. Skarverne blev set overalt i landets åer, mens de fiskede for livet. Sulten betød, at de mistede deres naturlige skyhed, og de blev sågar set i vandløb midt i byerne, hvor de ellers normalt ikke kunne drømme om at vise sig. Konsekvenserne for vandløbenes stationære fiskearter som stalling og bækørred var dramatiske: Det kan bedst beskrives som et reelt kollaps.
Ændret adfærd holder fisk i jerngreb I årene derefter blev der lavet flere undersøgelser, hvor ørreder og stallinger blev mærket med radiosendere og mikrochips, ligesom der blev sat vildtkameraer op langs en række vandløb. De nye undersøgelser slog fast, at skarvens fødesøgning var den primære årsag til den ekstraordinært store dødelighed i vandløbene, der blev set efter 2010. Mange krydsede fingre for, at der ville komme milde vintre efter 2010-11, der også var kold, og hvor skarverne endnu en gang fiskede i åerne. Og de milde vintre kom skam. Men skarverne fortsatte med at søge føde i vandløbene, selv om der ikke var is på fødekamrene ude
regulering vil blive gennemført, hvis det vurderes nødvendigt.
i havet. Adfærdsændringen kan dels skyldes, at skarven er meget lærenem, og dels det faktum, at bestandene i Sverige, Finland og den østlige del af Østersøen i den samme periode steg markant. Det har sandsynligvis betydet, at antallet af trækfugle, der passerer og opholder sig i Danmark i kortere eller længere
tid, samt de overvintrende fugle, er øget. Og mange af disse fugle er vant til at fiske i søer og vandløb, ligesom de er hurtige til at opdage, hvis der er artsfæller, der prøver lykken i rindende vand. Situationen lige nu i 2025 er, at stallingen har været fredet siden 2011, men det har absolut ikke hjulpet. Flere unikke bestande
Over en fireårig periode vil frivillige jægere og lystfiskere registrere deres aktiviteter og skarvobservationer i en app. Disse data bliver afgørende for forskerne fra DCE og DTU Aqua til at evaluere indsatsens effekt på fiskebestandene.
er på kanten af udryddelse, og der er ingen udsigt til, at stallingerne de få steder, hvor det går bedre, nærmere sig de niveauer, der var før 2010. Stallingen – og fiskene i vandløbene – er med andre ord blevet fastholdt i et jerngreb siden 2010, og der er umiddelbart ingen udsigt til, at det ændrer sig.
Projekt Stalling version 1.0
Den uholdbare situation betød, at Lystfisker Danmark, en række lystfiskerforeninger med interesse i fiskeri efter stalling og Danmarks Sportsfiskerforbund på et møde i Vingsted i
"Store flokke af skarver var i desperation over de frosne fjorde og søer blevet presset til at søge føde i vandløbene."
maj 2020 besluttede at gennemføre et forsøg over 2 år, som gik ud på at undersøge, om daglig færdsel kombineret med regulering på nogle å-strækninger kunne bringe stallingerne tilbage. Projektet var inspireret af den tyske lystfisker Manfred, der ved netop at have vist sig dagligt på en vandløbsstrækning kunne dokumentere, at der var ekstremt flere fisk på hans strækning i forhold til der, hvor han ikke patruljerede, og hvor der derfor var mere eller mindre fri leg for skarverne. Lystfiskere ved Storå opstrøms vandkraftsøen, Gudenåen ved Voervadsbro, Grindsted Å og i Arnå i Vidå-systemet fik derfor organiseret vagthold og jægere, der skulle agere Manfred. Samtidig gennemførte DTU Aqua elbefiskninger på de pågældende strækninger og fik opgjort antallet og længden af stallinger. Et år senere – efter et år med færdsel og regulering ved vandløbene – gennemførte DTU nye bestandsanalyser, og det noget nedslående resultat var, at det var svært at se en entydig, positiv effekt af lystfiskernes og jægernes indsats. Omvendt havde pilotprojektet vist, at der var et stort lokalt engagement, og at det derfor var realistisk at mobilisere flere kræfter og øge tilstedeværelsen ved vandløbene. Der var samtidig en tro på, at der kunne opnås bedre resultater ved at give de frivillige nye og bedre muligheder for at planlægge og målrette indsatsen og kombinere det med nye skræmmemetoder som fx startpistol og laser.
Her ses en stalling, der har overlevet en tæt konfrontation med en skarv. I vintermånederne fisker skarver – særligt de udenlandske – intensivt i åerne, hvilket gør prædationen særlig voldsom i denne periode.
Nyt og større projekt
Derfor besluttede gruppen at lave en ansøgning til Jagttegnsmidlerne på et større projekt. Ansøgningen blev imødekommet, og i 2024 blev Projekt Stalling version 2.0 søsat. Sammen med de fire oprindelige projektstrækninger kom Fjederholt Å, et tilløb til Skjern Å, der er kendt for en god bestand af stalling, med i projektet. Projektet kører i fire år. I den periode skal de frivillige – jægere og lystfiskere – registrere alle deres aktiviteter ved åerne i en app. Appen bruges også til at registrere obser-
vationer af skarv. Den registrering er hele grundlaget for, at forskerne fra DCE og DTU Aqua kan evaluere, hvor stor indsatsen skal være for, at det kan aflæses positivt på udviklingen i fiskebestandene. Hvis det altså er muligt at reproducere tyske Manfreds resultater.
For at sikre, at indsatsen kan optimeres – det gælder om at være der, når skarverne fisker – er der opsat såkaldte spy-kameraer, som sender en besked med foto videre, når der er skarv i åen. Og de frivillige bliver som nævnt udstyret med startpistol og laser, så de har værktøjerne til for alvor at bortskræmme skarverne. Der vil også blive gennemført regulering, hvis det viser sig, at der er behov for det. Der vil desuden være flere vildtkameraer placeret langs åerne, som tager fotos med korte intervaller. Det bliver derfor muligt at estimere antallet af skarver ved åen, men også andre fiskeædere som odder og fiskehejre vil blive opdaget. Det giver en mulighed for at estimere, hvor stor en del af prædationen, der kan tilskrives de forskellige arter. Ligesom i pilotprojektet skal DTU Aqua stikke elektroderne i vandet på projektstrækningerne hvert år, og antallet af fisk og biomassen af samtlige fisk beregnes.
Her ses Grindsted Å, en af de fire jyske åer, der indgår i Projekt Stalling. Åen, ligesom de øvrige udvalgte vandløb, har tidligere været kendt for sit fremragende fiskeri efter stalling. Foto: Kenneth Bagge Jørgensen/colourbox.dk
Ministerie bakker op
Der er flere hundrede lodsejere på de udvalgte projektstrækninger, og det ville have været en helt uoverkommelig opgave at skulle opspore dem og tage dialogen med dem for at informere om projektet og bede om tilladelse til færdsel, opsætning af vildtkameraer og eventuel regulering med videre. Det har derfor været en stor hjælp og en forudsætning for projektets gennemførelse, at Miljøstyrelsen er med i projektet og har kunnet bidrage med adresser og skrivelser til samtlige lodsejere. Naturstyrelsen har ligeledes bidraget med rådgivning i forhold til regulering. Det skal også med, at de lokale sportsfiskere har opsøgt eller afholdt møder med lodsejerne. Alt i alt en stor logistisk opgave, der har stillet store krav til organisering og arbejdsindsats.
En del af noget større
Det er håbet, at projektet vil kunne vise, at det er muligt at hjælpe fiskebestandene i vandløbene ved at gennemføre en målrettet indsats. Hvis det viser sig, at forstyrrelse og regulering ikke er nok, så er det også en vigtig konklusion, som skal bringes videre til politikerne. Det er desuden vigtigt at erkende, at danske men især udenlandske
ProtectFish er et fireårigt EU-finansieret forskningsprojekt, der blev lanceret i juni 2024 med det formål at beskytte truede ferskvandsfisk i Europa mod prædation, især fra skarven. Projektet ledes af DTU Aqua og involverer partnere fra otte EU-lande: Danmark, Østrig, Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Italien, Polen og Sverige. Projekt Stalling er en del af ProtectFish. Aarhus Universitet er også med i ProtectFish.
Projektet sigter mod at skabe en balance mellem beskyttelsen af skarven og bevarelsen af truede ferskvandsfiskearter. Ved at udvikle bæredygtige forvaltningsstrategier håber ProtectFish at sikre en fremtid, hvor både rovdyr og byttedyr kan eksistere i harmoniske økosystemer.
skarver fisker i åerne i vintermånederne, hvor den største prædation finder sted. Der er derfor behov for, at landene omkring Østersøen – og såmænd i hele skarvens udbredelsesområde – får en fælles forståelse for de udfordringer, som skarven medfører for fiskebestandene. Det er derfor meget positivt, at EU-Kommissionen har tildelt 4 mio. Euro til et projekt, der også sætter fokus på skarvernes indflydelse på fiskebestandene i ferskvand – ProtectFish . Projekt Stalling er den del af ProtectFish, som forhåbentligt kan være med til at skabe et grundlag for den helt nødvendige indsats med at forebygge skarvprædationen på tværs af landegrænserne.
"Det er håbet, at projektet vil kunne vise, at det er muligt at hjælpe fiskebestandene."
www.førdufisker.dk
Få mere viden om lystfiskerifisk, fiskereglerog
Har du styr på regler, fredningstider, mindstemål, og hvordan du håndterer din fangst? Test din lystfiskerviden, og bliv samtidig en bedre lystfisker.
Frivillige lystfiskere og jægere vil gøre en ende på 15 års tag selv-bord for fiskende skarver i håb om at genrejse den truede stalling-bestand i Grindsted Å.
Julie Myhre Christian Flinker
Akkurat som de andre danske stalling-åer har Grindsted Å mistet størstedelen af sine stallinger, siden skarverne begyndte at fiske i åen for 15 år siden. I Grindsted Sportsfiskerforening drømmer de om at redde både stallingen og åens fiskepotentiale. Derfor er foreningen gået med i Projekt Stalling. På en projektstrækning i Grindsted Å spotter de frivillige skarver og indrapporterer fuglene i projektets app. Nogle deltager i bortskræmning af skarv, andre deltager også i regulering af den sultne og vakse fugl. Sportsfiskeren Indblik har talt med to af dem, der har dedikeret sig til Projekt Stalling.
KURT THOMSEN
• Frivillig i Projekt Stalling
• Lystfisker & jæger
• Medlem af Grindsted Sportsfiskerforening, Vejle Sportsfiskerforening og Lystfiskerforeningen af 1926
Hvordan blev du grebet af arbejdet for at redde stallingen?
– Mit engagement startede i 2009/2010, hvor de første skarver kom og raserede åerne. Det skete også i Grindsted Å, hvor man kunne se på fangststatistikkerne, at skarverne var begyndt at fiske i åen. Siden har der stort set ikke været stalling og bækørred i Grindsted Å. Snakken begyndte jo at gå i klubben, og det vakte min interesse. Jeg ville finde ud af, hvad man kunne gøre ved det. Så jeg gik ude ved åen og forsøgte at skræmme skarverne, men det hjalp ikke.
Hvad fik dig til at tage jagttegn?
– De unge fyre i området, som havde fået jagttegn, havde ikke tid til at skyde skarv. Så jeg blev lidt træt af det, og det førte til, at jeg for seks år siden tog jagttegn, kun for at jeg kunne skyde skarver. I Grindsted Å har jeg tilladelse til at skyde skarv på en strækning på 20 km.
Hvem deltager i skarv-regulering ved Grindsted Å?
– I begyndelsen var det kun mig, der regulerede ved Grindsted Å. Så fik jeg en jæger ved navn Lars Lund med sidste år, og han blev bidt af det med det samme. Siden er der kommet flere med, og i dag leder jeg et hold af jægere på 10-12 stykker, som regulerer skarv, når der er behov for det.
Hvordan foregår reguleringen?
– En gang imellem kører jeg patrulje i området. Hvis jeg ser skarver flyve, tager jeg hen på nogle bestemte spots og
For at effektivisere reguleringen ved åen opsætter Kurt Thomsen lokkefugle i træerne, da skarver søger hvilepladser, hvor andre fugle allerede er.
Lars Pedersen
Til højre ses Lars Pedersen, projektkoordinator i Projekt Stalling, og ved hans side står Kurt Thomsen, der leder reguleringsarbejdet ved åen i samarbejde med en gruppe dedikerede frivillige. Ved siden af dem er Lea, en af Kurts dygtige jagthunde.
venter på, at skarverne kommer. Så er jeg forberedt. Jeg har som regel nogle frivillige, der gerne vil ud at skyde, og så placerer jeg folk der, hvor der er fugle at skyde.
Det er ret udfordrende at regulere skarv, for fuglene er snu som bare pokker. Når først man begynder at jage, lægger de mærke til en, og så skal man være godt i skjul. Nogle gange er de tricky at komme ind på. De ser med det samme de mindste forandringer i landskabet.
Har du smagt skarvkød?
– Jeg har endnu ikke selv prøvet at tilberede og spise en skarv, men det skal jeg da prøve på et tidspunkt.
Hvad siger de lokale til, at I regulerer skarv i området?
– Jeg får positive tilbagemeldinger fra langt de fleste. Både fra lystfiskere og almindelige mennesker. De fleste lodsejere er også meget positivt stemte over for vores regulering af skarv. Kun nogle få lodsejere siger nej til regulering, og det skal man acceptere.
Hvor meget tid investerer du som frivillig i Projekt Stalling?
– Jeg bruger 15-20 timer om ugen på Projekt Stalling mellem august og april måned, som er højsæsonen for skarvernes ophold ved vandløbene.
Hvad er din drøm?
– Jeg drømmer om, at vi kan få tørfluefiskeriet efter stalling igen. For det skal ikke kun handle om laksefiskeri og havørredfiskeri, synes jeg. I gamle dage kom der lystfiskere
fra Holland, Tyskland og Italien og fiskede store stallinger i Grindsted Å. Det er vi jo langt fra i dag. Jeg er ikke som sådan stalling-fisker, men jeg synes bare, det er en skam, at stallingerne forsvandt.
Skarvregulering kræver årvågenhed og konstant opmærksomhed. Kurt Thomsen bruger enten et halvautomatisk haglgevær eller sin salonriffel.
• Lystfisker
• Formand for Grindsted Sportsfiskerforening
• Frivillig lokal projektkoordinator i
Projekt Stalling
Hvorfor er jeres forening gået med i Projekt Stalling?
– Vi er med i projektet, fordi stallingens tilbagegang har været et stort tab for Grindsted Å og vores forening. Vores DNA har før været tørfluefiskeri efter bækørred og stalling, og derfor blev vi hårdt ramt af, at stalling-bestandene styrtdykkede efter isvinteren i 2009/2010, hvor skarverne kom til åen. Dengang havde vi vores eget system til indberetninger af fisk, og jeg ved, at der i 2009 blev fanget 600 stallinger på den strækning, hvor vi nu arbejder med Projekt Stalling. Året efter fik vi kun én tilbagemelding om stalling-fangst. Det eneste, der kan have været årsagen, det er skarv.
Hvor længe har I arbejdet med stalling-skarv-problematikken?
– Vi har fulgt udviklingen i stalling-bestanden siden 2010. DTU Aqua har løbende hjulpet os med bestandsundersøgelser op gennem 10’erne. Mere aktivt gik vi ind i et
mindre projekt i 2021, der gik ud på at friholde en strækning af Grindsted Å for skarver bare ved at være der. Men vi fandt hurtigt ud af, at det ikke havde nogen effekt. Så nu fortsætter vi med version 2.0, hvor Projekt Stalling er udvidet og også er en del af EU-projektet Protect Fish.
Hvordan bidrager du i Projekt Stalling?
– Jeg bruger et par timer hver weekend på at overvåge skarv ved Grindsted Å både om lørdagen og om søndagen. Jeg kører ud til åen og går en tur og ser, hvad der sker. Samtidig holder jeg lidt øje med de 12 vildtkameraer, der er registreret i systemet på vores projektstrækning. Jeg tjekker, om kameraerne står, som de skal, og om der er batteri på. Ca. hver anden måned skifter jeg SD-kort i kameraerne. Jeg sidder også med reguleringstilladelser til strækningen ved Grindsted Å. Tidligere var det lidt besværligt at få tilladelserne, men her sidste gang gik det nemt.
Har du nogen særlige opgaver som lokal projektkoordinator?
– Som tovholder for Projekt Stalling i Grindsted Å deltager jeg i de månedlige statusmøder i Projekt Stalling sammen med repræsentanter fra de andre projektstrækninger, forskere og Danmarks Sportsfiskerforbund.
Hvordan er opbakningen til projektet fra jeres medlemmer?
– Vores medlemmer er meget interesserede i at følge med i, hvordan det går med projektet. Mange af dem bor ikke i området, så de er ikke så aktive i projektet. Men vi
"Jeg synes, der er meget fokus på fugle i det omgivende samfund, men mindre på fisk. Og det kommer nok helt naturligt, for det er nemmere for de fleste at få øje på fuglene."
– Lars Pedersen
har seks-syv frivillige, der er meget aktive med at holde øje med skarver på strækningen. For eksempel har vi et medlem, der ofte lufter hund ved åen, så han melder ind på projektets app, hver gang han går en tur. Der skal sådan set ikke så stor en indsats til, for at det giver noget til projektet. Bare at man holder fast og bliver ved med at holde øje. Vi opildner hele tiden hinanden til at holde øje, så det ikke går i glemmebogen, og der ikke går for lang tid, før vi reagerer. Vi er blevet gode til at bruge appen og har fået ros fra Aarhus Universitet for vores mange indmeldinger.
Mangler I frivillige til strækningen ved Grindsted Å?
– Ja. Vi kan godt bruge flere, der har tid til at overvåge på hverdage, hvor nogle af os er på arbejde.
Du tager ud til åen hver uge året rundt. Hvad holder dig til ilden?
– Det er ikke altid lige sjovt, når det regner og er koldt. Men jeg synes, det er spændende at være med til at gøre noget for fiskebestandene, uanset hvad resultatet bliver. For mig har det her projekt betydet, at jeg har en grund til at komme ud til vandløbet hele året også uden for fiskesæsonen, og det er en stor bonus.
Er der grundlag for, at stalling-bestanden igen kan vokse i Grindsted Å?
– Ja, der er nok stallinger til, at de kan finde sammen og gyde. Stalling vokser ret hurtigt og har ikke så store krav til gydeområder.
Projekt Stalling fylder meget i Lars Pedersens tanker – også når han ikke er ved åen for at tjekke vildtkameraerne.
Under optimale forhold bør der være 1000 stallinger per km vandløbsstrækning i en å. Men stalling-tætheden er meget lav i Grindsted Å:
I september 2020 var der 85 stallinger per km
I maj 2021 var der 11 stallinger per km
I september 2024 var der 26 stallinger per km
Kilde: DTU Aqua
Men vi har ligesom set, at det går lidt op, og så den efterfølgende vinter finder skarver ud af, at her er der flere fisk. Og så går det lidt ned igen. Vi vil gerne knække den kurve ved at holde skarverne væk fra vandløbet.
Hvad håber I, der kommer ud af Projekt Stalling?
– Vi håber, man kan vise, at ved at holde skarver væk fra et vandløb, kan det lade sig gøre at få flere stallinger i vandløbet. Ja, vi håber da, at Projekt Stalling vil have en gavnlig effekt på alle fiskearter i vores vandløb, også laks og havørred. I et større perspektiv håber vi, at det kan blive en samfundsopgave at sørge for en bedre balance mellem fugl og fisk. Jeg synes, der er meget fokus på fugle i det omgivende samfund, men mindre på fisk. Og det kommer nok helt naturligt, for det er nemmere for de fleste at få øje på fuglene. Fiskene ser man ikke, medmindre man fisker efter dem.
Man kan kun holde af en fisk, der vil stige til en tørflue stort set hele året. Stallingen, der har været i Danmark siden sidste istid, er desværre blevet sjælden, alt for sjælden.
+ Søren Skarby
Det er med dyb bekymring, at forskere og lystfiskere har set stalling-bestanden svinde ind. I mange åer er de store stallinger væk og antallet af fisk faldet voldsomt.
Det er trist for en fiskeart, der har været i landet lige så længe som mennesker.
Under den sidste istid for 10-12.000 år siden udsprang floden Elben i det nordlige Tjekkiet, som den stadig gør i dag. Dengang var Danmark landfast med England, og Elben udmundede derfor i havet helt oppe ved Thyborøn. På vej mod havet modtog Elben vand fra de vestjyske åer som Vidåen og Storåen. Stallingen svømmede fra floden og op i åerne, hvor den fandt ideelle leveforhold i det klare, iltrige vand. Her var der masser af mad og gode grusbanker til gydning.
Da isen over Danmark smeltede, hævede landskabet sig, og Elben skiftede udløb til det nordlige Tyskland i det, vi i dag kalder Nordsøen. Stallingen, der på ingen måde bryder sig om at dyppe finnerne i saltvand, var blevet "efterladt" af istiden i de danske åer. Over tid udviklede stalling-bestandene unikke genetiske træk tilpasset de forskellige vandløb.
Spredt af mennesker
Mange tusinde år senere kom stallingen til et enkelt østvendt vandløb, Gudenåen. I 1936-37 syntes en flok lystfiskere, at det kunne være dejligt, hvis arten også
Familie: Salmonidae i underfamilien Thymallus
Latin: Thymallus thymallus, Engelsk: Grayling, Svensk + Norsk: Harr, Tysk: Äsche
Maximal størrelse: Cirka 70 cm, men så store er de aldrig fanget i Danmark. Lystfiskerrekorden er fra Alsted Mølleå (1984) 53 cm og 2,1 kg. I Gudenåen blev der i 1981 fanget en stalling ved elfiskeri på 55 cm og 2,5 kg. Store stallinger kaldes "blåmænd", fordi de har en mørkere og blålig farve.
Levesteder: De fem store vestvendte vandløbssystemer i Jylland og Gudenåen, hvor den er udsat.
Udbredelse uden for Danmark: Stallingen er almindelig i Norge, Sverige og Finland. Desuden findes den i store dele af Centraleuropa og den sydlige del af Storbritannien.
Status: Stallingen er i de senere år gået bekymrende tilbage, hvilket primært skyldes voldsom prædation fra skarv. I nogle åer er der meget få stallinger tilbage. Fisken er listet som truet i Danmark, efter bestanden næsten kollapsede i 2009-2011.
Fredningstid: Hele året.
var repræsenteret i Danmarks længste å. De fangede stallinger i Skjern Å, tæt ved kilden i Tinnet Krat, og løb med dem i zinkbaljer til Gudenåens udspring, nogle få hundrede meter væk. For at holde liv i de ilthungrende fisk, pumpede de luft ned i baljernes vand med cykelpumper. I dag findes der stadig en bestand af stallinger i Gudenåen, syd for Mossø. De vokser hurtigere end deres fætre og kusiner i Vestjylland, fordi der er mere mad i Gudenåen.
Duften gav den navnet
Stallingen bærer rundt på laksefisk-familiens mærke på ryggen, i form af den lille fedtfinne. Da den skulle have sit latinske navn, var det dog et helt andet specielt kendetegn, der gav den navnet. Svenskeren Carl von Linné, der satte naturen i system med latinske navne, vidste, at stallingen ikke lugter af fisk, den dufter af timian. Derfor fik den meget passende navnet "Thymallus thymallus", Thymus betyder timian på latin. Mange lystfiskere kan, når de fanger årets første stalling, slet ikke lade være med at undersøge, om det stadig passer og indsnuser duften af fisken.
Gyder om foråret
Når fiskene er to år gamle, bliver de kønsmodne og deltager i gydningen for første gang. Det vil de derefter gøre hvert eneste år, resten af deres levetid, der er relativt
Stallingens imponerende rygfinne gør den nem at kende. Holdt op imod lyset er der næsten en regnbue af farver i den.
Fedtfinnen er laksefisk-familiens kendemærke. Man veWd ikke, om den har nogen betydning, men en teori er, at den er et sekundært kønskarakteristika, fordi hannernes er størst.
Stallingens overbid er praktisk, når den søger føde ved bunden. Til gengæld er den udfordret, når den tager insekter på vandoverfladen.
De store tydelige skæl er en anden måde at kende stallingen på.
kort. En stalling bliver meget sjældent over seks år gammel. Gydningen foregår om foråret, på den samme grusbrund, som ørrederne benytter i det sene efterår og om vinteren.
Hannerne finder et revir, som de ivrigt forsvarer imod andre hanner. Når hunnerne skal af med deres op til 6.000 æg, sker det dog, at mindre hanner sniger sig til at bidrage til genpuljen.
Dette er en fordel for hele bestanden, fordi den genetiske variation derved bliver større. Æggene kan, i modsætning til ørredens, klistre fast på alt fra fint grus til rimeligt store sten. De skal have omkring 200 graddage (f.eks. 20 dage med 10 grader varmt vand), inden de klækker. Ynglen gemmer sig i gruset, indtil de har fortæret blommesækken, og søger derefter i skjul under åbrinken, indtil de er blevet en smule større.
Insektædere
Små stallinger står i stimer, midt i vandløbet lige over bunden, men i stimen er der en rangorden. Den største vil altid stå forrest, klar til at tage den føde, strømmen fører med sig. Med sit tydelige overbid er fisken "designet" til at optage føde fra bunden. De små fisk vil spise dansemyggelarver, og efterhånden som de vokser til, vil de kaste sig over vår- og døgnfluelarver.
De helt store stallinger svømmer alene og er af og til deciderede rovfisk, som kan finde på at fange småfisk i form af f.eks. elritser eller små aborrer og skaller.
Selvom fiskene for det meste finder deres føde på bunden, er de glade for at fange vandinsekter på overfladen, når disse forvandler sig til voksne insekter, sværmer og lægger æg. Stallingens overbid er ikke egnet til at tage noget på vandoverfladen, og fiskene slår derfor ofte en kolbøtte i vandet, når de skal have fat i ekstra store insekter. En stalling kan finde på at stige to meter op gennem vandet for at tage tørfluer. Det kan ske stort set hele året, men ses især, når de største døgnfluer, majfluen (Ephemera danica), klækker og senere lægger æg på overfladen. Det sker, meget passende, lige efter stallingen har gydt, og fiskenes maver er tomme efter arbejdet med at føre slægten videre. Insekterne kommer drivende som små sejlbåde, og i deres jagt på dem kan stallingerne plaske så meget, at det næsten ser ud, som om vandet koger.
Truslen fra luften
Der skal ikke meget til at skræmme en stalling, før den flygter ind under åbrinken. Til gengæld går der kun omkring ti minutter, før den er tilbage
på sin plads midt i åen. Det er fiskens store svaghed. En skræmt ørred gemmer sig i mange timer. På grund af dårlige miljøforhold i de kystnære områder har skarven fået svært ved at finde sin føde der. Det faktum, kombineret med et par isvintre, som fik skarverne til at søge føde i åerne, har betydet, at de fremragende fiskejægere for alvor har kastet sig over vandløbene, og det har været særdeles hårdt for bestanden af stallinger. Fiskenes vane med at stille sig i flokke i dybe høller om vinteren gør det nemt for flokke af skarver at angribe dem. Læg til, at en stalling aldrig når en størrelse, hvor en skarv ikke vil kunne æde den.
Nylige bestandsundersøgelser viser, at der er betydeligt færre stallinger, og at gennemsnitsstørrelsen er faldet en del. Langt de fleste er ikke mere end 30-33 cm lange, og eftersom en stalling først gyder, når den er omkring 30 cm, kan det vise sig at blive et problem. Tilbagegangen har været så voldsom for stallingbestanden, at den blev totalfredet i 2011, og det er den stadig. Som noget helt usædvanligt var der ingen protester, men kun positive tilkendegivelser, da fredningen blev foreslået. Man kan stadig fiske efter stalling, men de skal selvfølgelig behandles nænsomt og genudsættes.
Det bliver ikke tilladt at hjemtage laks til premieren ved Skjern Å d. 16. april i år. Skjern Å Sammenslutningen har valgt at frede laksen med baggrund i den store bestandsnedgang i åen over de seneste to år. Det er andet år i træk, at opgangen falder, og i forhold til undersøgelsen i 2022 er der tale om et fald på 64 %.
Der er dog søgt om en laksekvote, og hvis DTU Aqua imødekommer ansøgningen, vil Skjern Å Sammenslutningen på baggrund af sæsonens start overveje at åbne for hjemtagning af laks fra d. 16. juni.
Foto: Søren Astrup Jørgensen
En alvorlig forurening har ramt Stenderup Bæk, der er en del af Sneum Å-systemet, hvilket har medført omfattende skader på vandmiljøet. Den 2. februar 2025 opdagede Lars Hammer-Bek fra Sydvestjydsk Sportsfiskerforening store mængder af lammehaler – bakteriekolonier, der ofte optræder ved forurening med organisk materiale som ensilagesaft eller gylle. Forureningen har påvirket en strækning på 3-4 kilometer og menes at stamme fra et nærliggende landbrug. Danmarks Sportsfiskerforbund kalder hændelsen endnu et eksempel på de alvorlige konsekvenser af utilstrækkelig regulering og kontrol af landbrugets håndtering af gylle og ensilage. Sammen med Danmarks Naturfredningsforening efterlyser de en skærpet indsats for at forhindre fremtidige forureninger. Blandt deres forslag er et øget lovkrav om opbevaringskapacitet for gylle med mindst én ekstra måned samt et krav om, at alle gylletanke skal være overdækkede. De mener desuden, at tilsyn og kontrol med landbrugets opbevaring og udledning af forurenende stoffer skal styrkes, ligesom bødestraffen for overtrædelser bør skærpes. Foto: Jørn Chemnitz.
Trawlfrie områder i Bælthavet og dele af Kattegat, et potentielt forbud mod erhvervsfiskeri i ferskvand og et øget fokus på skarven – det er nogle af de positive elementer i regeringens fiskeriudspil, der blev præsenteret mandag i denne uge. Danmarks Sportsfiskerforbund så dog gerne, at der blev indført flere trawlfrie områder, samt at den tidligere aftalte CO₂-afgift på fiskeriet blev fastholdt, da det vil øge fiskernes incitament til at skifte til mere klimavenlige og skånsomme fiskemetoder.
I et forsøg på at styrke den pressede brakvandsgeddebestand etablerede Næstved Kommune i 2024 en engsø ved Fladså. Formålet var at skabe optimale opvækstforhold for geddeyngel, og de første resultater er lovende. På trods af udfordringer med høj vandstand blev der fanget mindst 2.256 geddeyngel i sommeren 2024. Nogle af dem voksede fra 2-3 cm til hele 15 cm på få uger, hvilket viser en markant tilvækst.
Projektet, der er støttet af Fishing Zealand og Fishing in Denmark, fortsætter i 2025 med yderligere undersøgelser og justeringer for at forbedre geddebestandens vilkår. Engsøen kan potentielt blive en vigtig brik i bevarelsen af brakvandsgedden i Sydsjælland.
Foto: Peter W. Henriksen.
