Sportsfiskeren 1 2015

1 | 2015 | 90. årgang | pris kr 55,-

2014

laksenorge

Fangster & statistikker

gedder på gummi

Din genvej til succes på søerne

torskeFiskeri

øresunD topper netop nu

tema

Kystørreder Fokus: blæksprutter og bombarDa

Fælles Front For Fiskene • Film under overFladen • rejeFluens evolution • kend din kunstagn danmarks sportsFiskerForbund 2014 • Havbrug skader vandmiljøet • danske Havørredåer 2014

+

DØM IKKE STANGEN PÅ DELENE Fordomme… en grim ting. Men også en fantastisk ting hvis du er klar på at ændre dem. Det var målet da vi begyndte udviklingen af 5 & 6 delte rejsestænger ud fra den originale LXi serie. Enhver fluefisker ved at en 5 eller 6 delt stang ikke er nær god som en 4delt. Når man har så mange stangdele i en stang, vil aktionen og ”sjælen” gå tabt. Men, nu ændre tingene sig. Med den nye LXi T-Pac serie er det lykkedes at udvikle en serie af rejsestænger som bibeholder de samme kvaliteter som den originale 4delte LXi serie.

Og hvordan gjorde vi så det? Vi begyndte helt fra bunden, igen. Vi startede med at montere letvægts recoil øjer på klingen for at sikre minimal tab af den originale aktion. Så forkortede vi håndtaget med det formål at klingen ville leverer mere følelse og kraft i den nedre del. Så forbedrede vi klingen og ferrulerne så kraften ville blive leveret problemfrit fra bund til top. Opgaven var løst.

Stængerne bliver leveret i et extremt letvægts rør, og åndbar stangpose.

LXi T-Pac vil passe ned i de fleste rejsetasker sammen med resten af dit grej.

Så ikke mere stres ved Check-in disken, og ingen ekstra gebyrer. Er du klar til at ændre din fordom? Så døm ikke stangen på delene. Bare af sted, ud og test.

Dan dig din egen mening. Tag skridtet videre. Vælg en T-Pac næste gang.

For mere information omkring LXi T-Pac. Gå til www.guidelineflyfish.com

04 Leder 06 Naturlige fiskefælder 08 Flere fisk giver flere penge 10 Ny rapport om lystfiskerturisme 12 Værd at vide 14 Fælles front for fiskene 16 Værd at vide 18 Havbrug skader vandmiljøet 21 Stop for havbrug ved Endelave 22 På havet med Søren Vesth 26 Danske havørredåer 2014

18. Havbrug forurener vandet i havet og langs vores kyster. Her giver vi dig overblikket over situationen med havbrug i danske farvande.

22. Torskefiskeriet er på sit højeste på Øresund lige nu. Få fif til næste torsketur af en af sundets skrappe drenge, Søren Vesth.

52. Hvad sker der omkring agnen nede under overfladen? Det kan du nu se ved selvsyn via et helt nyt undervandskamera til at montere på linen.

60. Den næste måned er højsæson for inkarnerede geddefiskere. Her får du en grundig guide til fiskeri med store gummiagn – det er ikke alene effektivt, det er også relativt simpelt.

68. Genudsætning af laks vinder mere og mere frem i Norge. Her får du det samlede billede af 2014-sæsonen.

74. Havørreder spiser da blæksprutter. Det gør de i hvert fald nogle steder, og det er sæson netop nu.

26. 2014 blev en havørredsæson på det jævne i de danske åer. Følg med på en informationsrig rundtur langs havørredåerne.

32 Kend din kunstagn – bucktail jigs 36 DSF 2014 40 Lokalrapporter 50 Aktiviteter 2015 52 Film under overfladen 56 Sportsfiksernyt 60 Gummigedder 68 Laksenorge 2014 74 Blæksprutteboom 80 Garnguide til kysten 82 Kysten bombarda’eres 88 Rejefluens evolution

Magasinpost SMP ID 42174 1 | 2015 | 90. årgang | pris kr 55,-

sportsFiskeren 1

RESTSALG! Kun: 999,-

(Så længe lager haves)

imano Speedmaster Kaibutsu ræn stang til overflade-/popperri og nu til en helt uhørt pris. Model: edmaster Kaibutso Monster 7´8” evægt op til 300g. ............................ ....................Før: 2.999,- Nu: 999,-

2014

laksenorge

Fangster & statistikker

gedder på gummi

Din genvej til succes på søerne

RESTSALG! Kun: 899,-

torskeFiskeri

(Så længe lager haves)

himano Jigwrex STC og mangler en rejsestang til Speed Jigeriet på din næste rejse kommer du n om denne fra Shimano og igen til en rt lav pris.

Jigwrex STC H Spin 1,65m/5,6´ -500g ........................Før: 3.199,- ..Nu: 899,-

(Så længe lager haves)

Al henvendelse: Danmarks Sportsfiskerforbund Skyttevej 5 · Vingsted · 7182 Bredsten tlf. 76 22 70 70 · abonnement@sportsfiskeren.dk

RESTSALG! Kun: 499,-

ano Speedmaster Boat meget stærke klinger kendetegner serien. Den 5-delte version leveres i fylder minimalt til F.eks. rejsebrug.

Vejl: Nu: 5-delt Boat 7,6´ 12-20 lb 1.799,- 699,5-delt Boat 7,6 ´30-50 lb 1.799,- 799,Boat 7´6” 12-20/30-50 lb 1.599,- 599,ænger: ares boat 7,6” 12-20 lb 1.599,- 999,ares boat 7,6” 20-30 lb 1.599,- 999,-

øresunD topper netop nu

Kystørreder

2015

26.02.2015 – 31.03.2015

tema

t

SPORTSFISKEREN | 1 | 2015

Fokus: blæksprutter og bombarDa

k r. 55,-

Fælles Front For Fiskene • Film under overFladen • rejeFluens evolution • kend din kunstagn BK returuge 14

danmarks sportsFiskerForbund 2014 • Havbrug skader vandmiljøet • danske Havørredåer 2014

+

Forsidefoto: Christian Flinker 13/02/15 11.00

Sportsfiskeren nr. 2 udkommer den 27/2

Redaktion

Sportsfiskeren Sportsfiskeren udkommer syv gange om året. Bladets illustrationer og fotos er underlagt copy­r ight. Artikler må dog citeres med kildeangivelse. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere breve og artikler, der optages i bladet. Indlæg står for skribentens egen holdning. Der tages forbehold for trykfejl og force majeure.

ISSN 0038-8211 Abonnement: Kontakt medlemsadministrator An­­ne Hol­bæk, medlem@sportsfiskerforbundet.dk eller telefon 76 22 70 70.

Med­ lemskab af Danmarks Sportsfiskerforbund in­ klusiv abonnement på magasinet Sportsfiskeren for 2015 – koster

82. Tag bombardastangen med på kysten, når vejret er godt, og vandet er koldt, så får du nemlig flere fisk at varme dig på.

550,- for et voksenmedlemskab og 375,- for et juniormedlemskab. Der tillægges porto­o mkostninger for forsendelse til udlandet – ring og hør nærmere.

Annoncer: Kontakt os på telefon 76 22 70 76 eller på annonce@sportsfiskeren.dk. Husk, at annoncer skal bestilles senest fem uger før udgivelse.

Chefredaktør (ansvh.)

Ole Wisler ow@sportsfiskeren.dk

Tryk: Stibo Graphic A/S. Oplag: 25.000.

Grafiker Søren Astrup Jørgensen saj@sportsfiskeren.dk

Web: www.sportsfiskeren.dk Mail: sportsfiskeren@sportsfiskeren.dk

Redaktør Jakob Sørensen js@sportsfiskeren.dk

Danmarks Sportsfiskerforbund

LEDER // af formand Verner W. Hansen, Danmarks Sportsfiskerforbund

Skyttevej 5 · Vingsted 7182 Bredsten Telefon 75 82 06 99 www.sportsfiskeren.dk post@sportsfiskerforbundet.dk PC Bank: 7700 1079078 Åbent: Mandag, onsdag, torsdag 08.30-15.30, Tirsdag 10.00-15.30, Fredag 08.30-14.30

SEKRETARIATET Sekretariatschef Lars Rasmussen: lr@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 79 Medlemsservice Anne Holbæk: ah@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 70 Bogholder Charlotte K. Larsen: ckl@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 71 Miljøkonsulent Lars Brinch Thygesen: lbt@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 74 Fiskebiolog Kaare M. Ebert: kme@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 73 Kommunikationschef Ole Wisler: ow@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 77 Redaktør Jakob Sørensen: js@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 76 Grafiker Søren A. Jørgensen: saj@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 75 Medlemshvervning og aktivitetskoordinator Martin B. Hedegaard: mabh@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 7072

BESTYRELSEN Formand Verner W. Hansen – Kolding vwh@sportsfiskerforbundet.dk Næstfmd. Michael Beck-Hansen – Brædstrup mbh@sportsfiskerforbundet.dk BESTYRELSESMEDLEMMER: Hans E. Nielsen – Horsens hen@sportsfiskerforbundet.dk Thomas Søbirk – Charlottenlund ts@sportsfiskerforbundet.dk Steen Lindkvist Nielsen – Hadsten sln@sportsfiskerforbundet.dk Steffen Toft Jensen – Bjerringbro stj@sportsfiskerforbundet.dk Jesper Thykjær Andersen – Slagelse jta@sportsfiskerforbundet.dk Peter Saabye Simonsen – Middelfart pss@sportsfiskerforbundet.dk Claus Eriksen – Broby ce@sportsfiskerforbundet.dk

PRINT DIT MEDLEMSKORT På http://medlem.sportsfiskerforbundet.dk kan du finde dine medlemsoplysninger og udskrive dit medlemskort.

LAD OS GENSKABE GUDENÅEN I SAMLET FLOK Viborg Kommune har netop tildelt en tidsubegrænset indvindingstilladelse af Gudenåens vand til Gudenåcentralen. En beslutning, som undrer de fleste lystfiskere og naturelskere. Det vil naturligvis åbne for et erstatningskrav til Viborg Kommune, når Gudenåen skal have sit vand tilbage. For det skal den.

I Danmarks Sportsfiskerforbund er vi af den klare opfattelse, at der ikke er grundlag for at give tilladelser til fortsat drift af Tangeværket. Det er der hverken i henhold til Vandløbsloven, Vandforsyningsloven, Naturbeskyttelsesloven eller Miljømålsloven. Det er med andre ord på tide at tage hånd om de omfattende, negative konsekvenser, som Tangeværkets opstemning og drift har for natur- og miljøforholdene i hele Gudenåsystemet.

Vi er derfor dybt forundrede over, at der ikke er vilje hos lokalpolitikerne i Viborg Kommune og hos Gudenåcentralen til en konstruktiv løsning, der tilgodeser Gudenåen, Tange Sø, Gudenåcentralen og borgere i lokalområdet.

Vi vil nu opfordrer alle interessenter og myndigheder til at sætte sig sammen og finde en god løsning for alle. I den forbindelse vil Danmarks Sportsfiskerforbund arbejde for en løsning, hvor Tange Sø bevares fra Ans Dæmningen og til Gudenåcentralen, men hvor Gudenåen ledes uden om Tange Sø ved etableringen af et langt omløbsstryg. Elmuseet vil fortsat kunne formidle den vigtige kulturhistorie, men uden elproduktion.

Herved skabes det kompromis, som Viborg Byråd selv anbefaler i høringssvar af 25. september 2013 i forbindelse med ophævelse af Tangeloven. Her vurderer Viborg Byråd, at de forskellige interesser ikke nødvendigvis udelukker hinanden. Byrådet anbefaler faktisk en løsning, som tilgodeser flest mulige.

I Danmarks Sportsfiskerforbund tror og håber vi på, at alle interessenter fremadrettet vil deltage i en konstruktiv dialog om at nå et fælles mål, så der atter bliver fri passage ved Tangeværket, og Gudenådalen igen bliver den naturperle, den var engang.

Hvis det ikke lykkes, så bliver det ganske enkelt umuligt for kommunerne langs Gudenåen at opfylde Vandplanernes miljømål for fisk. Det vil heller ikke være muligt at genskabe en selvreproducerende laksebestand i Gudenåen, som ellers ville være til gavn for sports- og lystfiskere, andre naturbrugere og det lokale erhvervsliv.

Varde Å er i dag en perle. Her har Sydvest Energi gode erfaringer med at give vandet tilbage til naturen.

I 2005 erkendte Sydvest Energi, at tiden er løbet fra vandkraftværkerne. Som tak for årtiers lån af vandet i Varde Å gav Sydvest Energi Varde Å sit frie løb tilbage og stoppede el-produktionen på Karlsgårdeværket – til glæde for naturen og lokalbefolkningen.

Hvor der er vilje, er der også en vej. En vandvej.

DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND LIGE NU

SOCIALE MEDIER facebook.com/DanmarksSportsfiskerforbund youtube.com/danmarkssportsfisker plus.google.com/+DanmarksSportsfiskerforbund @rentvand www.instagram.com/sportsfiskerforbundet

»Indbetalingerne vælter ind lige nu. Har du betalt til tiden, så kan du nu printe dit medlemskort « Medlemsservice

4

Sportsfiskeren | 1 | 2015

»Sportsfiskeren vil i 2015 have fokus på alsidighed og bringe lærerige artikler om alle fiskegenre« Redaktøren

»Vi har fokus på at sikre, at den nye dambrugsbekendtgørelse tilgodeser de vilde fiskebestande« Miljøkonsulenten

T H E U LT I M A T E

FLY REEL

COLLECTION NEW!

TM

ARD

H

X

TM

X

TM

ARD

ARD

X

TM

H

X

TM

ARD

TM

HARD

X

X

TM

X

X

ALO

ALO

ALO

H

X

TM

ARD

H

X

M

HAR D

T

ALO

HAR D

ALO

HARD ALO

TM

H

X

TM

TM

ULA FORCE SL

PRIS FRA: 4299,- DKK

TM

TM

TM

HARD OX AL

LITESPEED

PRIS FRA: 2999,- DKK

NEW!

GURU

REMIX

PRIS FRA: 1799,- DKK

PRIS FRA: 1399,- DKK

www.flyfisheurope.com

ALO

ALO

ALO

HARD M

HARD

PRIS FRA: 2599,- DKK

PRIS FRA: 3299,- DKK

T

M

SPEEDSTER

SPEEDSTER HD

ARX

PRIS FRA: 3999,- DKK

OX AL

T

TM

HARD

OX AL

H A R DA LOX

M

ALO

T

H A R DA LOX

OX AL

ALO

HARD

H A R DA LOX

M

HARD

HARD

ALO

T

X

HARD OX AL

GURU HD

PRIS FRA: 2299,- DKK

NEW!

LIQUID

PRIS FRA: 899,- DKK

Foto: Aarhus Kommune

MILJØ OG POLITIK

Fiskefælde. Ved Årslev Engså arbejdes der nu på at finde en løsning, så ørrederne fra Aarhus Å ikke skal ende deres dage i den nyanlagte sø.

NATURLIGE FISKEFÆLDER I de senere år har man etableret flere vådområder og engsøer for at opsamle kvælstof. Det er dog en rigtig dårlig ide, når det sker i forbindelse med et vandløb Det kan nemlig dræbe alt liv, der er tilpasset det strømmende vand.

Af Jakob Sørensen js@sportsfiskeren.dk

fiskerforbund rette fokus på de søer, der er etableret med fatale konsekvenser for fiskebestandene.

Det danske havmiljø udsættes hvert år for store udledninger af kvælstof og fosfor, som skader livet i havet og medvirker til iltsvind. Derfor har man politisk beslutning, at naturen skal rense for næringsstoffer. For at begrænse udledningen har man flere steder anlagt vådområder, som skal opfange næringsstofferne. Når vådområderne etableres i forbindelse med et vandløb, kan det dog gå helt galt.

Så galt kan det gå Ved Årslev Engsø udenfor Aarhus kan man se, hvor galt det kan gå. Her etablerede man tilbage i 2003 den nye engsø på 70 ha på den nedre del af Aarhus Å. Allerede dengang klagede Danmarks Sportsfiskerforbund og de lokale sportsfiskere over beslutningen, da de frygtede for ørredbestanden i Aarhus Å.

I de efterfølgende år undersøgte DTU Aqua ørredbestanden i Aarhus Å. Ikke overraskende viste det sig, at søen udgjorde et alvorligt problem.

Særligt de udtrækkende smolt led under den nye sø, og hele 72 % af smoltudtrækket døde på deres vandring gennem den 3 km lange, nye sø.

Hvis man ser bort fra problemerne for ørrederne, så må projektet ved Årslev Engsø betegnes som en succes, hvor der er skabt plads til den øvrige natur, og hvor byens borgere har fået et rekreativt område med store værdi. Aarhus Kommune vil dog også gerne ørrederne det bedste, og derfor er de nu ved at undersøge, om man kan lede ørredsmoltene uden om Årslev Engsø via et omløb, så man kan bevare både søen og havørredbestanden. »Det er rigtig godt, at Aarhus Kommune nu arbejder på at finde en løsning ved Årslev Engsø. Det skal de have stor ros for. Samtidig håber vi, at andre kommuner vil tage ved lære af Aarhus Kommunes erfaringer,« siger Lars Brinch Thygesen.

Dødelig stilstand Når de fysiske forhold ændres, så påvirker det alle levende organismer. Jo større ændring, desto større påvirkning. En sø, der etableres på et vandløb, er et unaturligt miljø for lakse- og ørredyngel, da vandet er varmt, uklart og står stille. Det betyder unaturligt store dødeligheder hos fiskene, og bestande der forsvinder. Det er imidlertid ikke kun laksefisk, det går ud over, når et vandløb skifter karakter til sø. »Det her handler ikke kun om fisk. Det handler om alt liv i strømmende vand. De dyr, der er tilpasset livet i strømmende vand vil ganske enkelt blive påvirket negativt, hvis der etableres en sø, hvor der ikke tidligere har været en, således at dyrene har kunnet tilpasse sig søen« siger Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent i Danmark Sportsfiskerforbund.

Udfordringerne er som beskrevet mange, men i denne sammenhæng vil Danmarks Sports6

Sportsfiskeren | 1 | 2015

Toppen af isbjerget Selv om man allerede har set, hvor fatale konsekvenser et vådområde kan skabe for fiskebestandene og det øvrige liv i vandløbene, så er der udsigt til, at der i de kommende år vil blive skabt endnu flere vådområder i forbindelse med vandløb. Årsagen er den simple, at kommunerne er forpligtede til at reducere udledningen af næringsstoffer til havmiljøet.

Danmarks Sportsfiskerforbund har selvfølgelig tænkt sig at gøre opmærksom på presserende udfordringer med etablering af nye vådområder.

Det vil forbundet blandt andet gøre gennem deres plads i styregruppen til vandplanlægningen. »På næste møde i Naturstyrelsen vil vi påpege faren for, at målopfyldelsen for fisk vil være umulig at opfylde i iveren efter, at ådalene skal fjerne kvælstof. Det nytter ikke noget, at man isoleret arbejder på at fjerne kvælstof uden at se, hvilke alvorlige konsekvenser, det har for nærmiljøet,« siger Lars Brinch Thygesen.

I øjeblikket er der blandet andet konkrete projekter på tegnebrættet ved Tude Å og Simested Å.

I begge tilfælde arbejder Danmarks Sportsfiskerforbund tæt sammen med de lokale sportsfiskere for at påvirke processen, så der bliver skabt gode løsninger til glæde for alle. »Vi vil have fokus på, at nye vådområder og engsøer laves ud fra den tilgængelige viden, og at man tager hensyn til den naturlig vandløbsflora og -fauna. Det er afgørende, at den rigtige løsning findes første gang. Alt andet er for dyrt for samfundet at rette op på,« siger Lars B. Thygesen. ▪

TAG PÅ FISKEEVENTYR TIL NORD-NORGE

Foto: Innovasjon Norge

Højsæson for store torsk er jan – april. Se vores fiskefilm her.

Foto: Hemsedal.com/Nils-Erik Bjørholt

Læs mere om havfiskeri i Nord-Norge på www.visitnorway.com/fiskeri

2015 | 1 | Sportsfiskeren

7

MILJØ OG POLITIK

BREVE MED STEN Landets kommuner, turisterhvervet og udvalgte politikere har i dag modtaget Miljø- & Vandpleje 40 samt en pose gydegrus. Gydegruset er et symbol på, at de rigtige forhold under vandoverfladen skal være til stede, før fiskebestandene kan vokse sig store og stærke og tiltrække sportsfiskere fra ind- og udland.

FLERE FISK

FLERE PENGE

Danmarks Sportsfiskerforbund vil forbedre vilkårene for fiskene, så Danmark bliver et attraktivt rejsemål med flere fisk til lokale sportsfiskere. Miljø- & Vandpleje 40 sætter fokus på potentialet.

Af Jakob Sørensen js@sportsfiskeren.dk

At sportsfiskeri er en god forretning er ikke længere nogen hemmelighed, men at potentialet langt fra er udnyttet, vil måske overraske de fleste. Hvert år ryger der 3 mia. kroner i statskassen, når danske og udenlandske sportsfiskere drager ud på jagt efter drømmefisken i de danske fiskevande.

– Sportsfiskeriet bidrager allerede godt til samfundsøkonomien, men hvis vi fik forbedret forholdene i vores vandmiljø, så fiskebestandene kunne vokse sig store og stærke, så kunne det danske fiskeri tiltrække langt flere fisketurister, siger Verner W. Hansen, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund.

At der ikke kun er tale om en lystfiskerhistorie blev for nylig slået fast i rapporten »Den lokaløkonomiske værdi af laksefiskeriet i Skjern Å«, som er udarbejdet af DTU Aqua. Rapporten viser, at en fordobling af laksebestanden vil kunne få den lokaløkonomiske værdi til at stige fra de nuværende 6,8 mio. kr til 12,4 mio. kr årligt.

Samtidig konkluderes, at der i samtlige vestjyske, lakseførende vandløb er et stort uudnyttet potentiale i at øge laksebestandene.

Vigtige sportsfisk Rapporten fra Skjern Å taler sit eget tydelige sprog om potentialet for laksefiskeriet, men den nævner af gode grunde ikke noget om det store potentiale, der findes hos andre fiskearter. Det 8

Sportsfiskeren | 1 | 2015

danske havørredfiskeri er allerede nu blandt det bedste i verden og tiltrækker fisketurister fra nær og fjern, men ligesom ved laksefiskeriet er der et stort uudnyttet potentiale. Det samme gør sig gældende for rovfiskene gedde, aborre og sandart.

– I Danmarks Sportsfiskerforbund mener vi, at gedde, aborre, sandart, ørred og laks er så værdifulde fisk, at de skal forbeholdes det rekreative fiskeri. Det er ganske enkelt rigtig dårlig købmandskab at lade de eftertragtede sportsfisk blive fanget af erhvervsfiskere. Derfor er vi også meget glade for, at fødevareminister Dan Jørgensen allerede nu har foreslået at beskytte gedderne i brakvandsområderne på Sydsjælland, siger Verner W. Hansen.

Fødevareministeren tog de første skridt 22. november 2014 blev de første skridt mod udviklingen af lystfiskeriet i Danmark taget, da Dan Jørgensen kom med seks konkrete forslag til at forbedre vilkårene for fiskene og lystfiskeriet.

– Ministerens initiativer er de første solide skridt på en lang rejse. Hvis vi vil udvikle det danske sportsfiskeri yderligere og tiltrække fisketurister fra udlandet, så kræver det, at vi løfter i flok. Frivillige sportsfiskere over hele landet yder hvert år en kæmpe indsats for at forbedre forholdene for de danske fiskebestande – til glæde for os alle og de tilrejsende fisketurister. I Danmarks Sportsfiskerforbund ved vi, at de frivillige ildsjæle vil fortsætte deres utrættelige arbejde. Men vi håber også, at turisterhvervet og landets kom-

muner vil hjælpe med at udvikle verdens bedste sportsfiskeri, siger Verner W. Hansen.

Først fisk, så fiskere Miljømagasinet Miljø- & Vandpleje 40 sætter fokus på fremtidens lyst- og sportsfiskeri, beskriver potentialet og kommer med konkrete eksempler på, hvad der skal til for at gøre Danmark til en attraktiv fiskedestination for udenlandske sportsfiskere.

– Miljø- & Vandpleje 40 vil i dag dumpe ind ad brevsprækken hos landets kommuner, turisterhvervet og udvalgte politikere. Sammen med miljømagasinet ligger også en pose sten – mere præcist gydegrus. Gydegruset er et symbol på, at de rigtige forhold under vandoverfladen skal være til stede, før fiskebestandene kan vokse sig store og stærke og tiltrække sportsfiskere fra indog udland. Man skal altså yde, før man kan nyde.

Eller i det her tilfælde skal man yde, før fiskene kan gyde, siger Verner W. Hansen.

I Miljø- & Vandpleje 40 kan du også læse om fødevareminister Dan Jørgensens visioner for sportsfiskeriet. Her skriver han blandt andet: Det er i virkeligheden meget simpelt: Uden fisk – intet fiskeri. ▪

MILJØ- & VANDPLEJE 40 Læs den nye udgave samt ældre udgaver af Danmarks Sportsfiskerforbunds miljømagasin på www.sportsfiskeren.dk/miljoe-vandpleje

NYHED i 2015

Scatter Rap Jointed

Se den på flugt her...

Scatter Rap. Med nyt undvigende bevægelsesmønster – der lokker. ®

Med sine uberegnelige bevægelser, er Scatter Rap en perfekt efterligning af en skræmt byttefisk der flygter. I naturen slipper byttefisken ofte væk, her er den designet til det modsatte. Se den i bevægelse på rapala.com ®

scatterrap.com

Rapala ProGuide Morten Beck Nielsen, Guide hos Lakefishing.dk.

2015 | 1 | Sportsfiskeren

9

MILJØ OG POLITIK

Fundament. Grundstenene til arbejdet med taskforcen blev lagt på en konference i august 2014, hvor fødevareminister Dan Jørgensen fortalte, at han ville have en vision for det danske lyst- og fritidsfiskeri.

NY RAPP ORT

www.s

ports

TASKFORCE OM LYSTFISKERTURISME Læs

fisker

mere

en.dk

på J∆

/tf

En ny rapport om lystfisketurisme er netop udkommet. Den indeholder flere anbefalinger, som også vil komme danske lystfiskere til gode – og fødevareministeren har allerede igangsat handlinger på baggrund af rapporten.

Af Jakob Sørensen js@sportsfiskeren.dk

Den 6. september afholdte fødevareminister Dan Jørgensen en konference i Vejle og bad om forslag til at styrke lystfiskeriet i Danmark. Han lovede, at han ville handle på forslagene hurtigst muligt.

Og det har han nu gjort i flere henseender.

Fiske-tænketank Et af forslagene var at sammensætte en tænketank for udvikling af lystfiskeriet og lystfisketurismen i Danmark. Den gruppe fik NaturErhvervstyrelsen hurtigt nedsat, og deres resultater kan læses i den netop udkomne taskforce-rapport om lystfisketurisme. Men ikke nok med det. Ministeren har allerede lyttet til rapportens anbefalinger og straks igangsat flere nye initiativer på baggrund af taskforce-gruppens arbejde. »Jeg vil gerne rose den store indsats, som ildsjælene har lagt i taskforcen. Jeg har allerede 10

Sportsfiskeren | 1 | 2015

gjort meget for, at vi får flere fisk i vandløb, søer og fjorde, men rundt om i landet kan der stadig gøres meget for at få flere turister lokket til. Den nye rapport giver et solidt grundlag, der kan bruges i vores videre arbejde for at styrke lystfiskerturismen,« siger Dan Jørgensen.

Forbundet sad med ved bordet Danmarks Sportsfiskerforbund er stolte over at sidde med i tænketanken og glæder sig over, at forbundets linje for udviklingen af lystfiskeri og

lystfisketurisme skinner kraftigt igennem. Det er allerede helt tydeligt ved første afsnit i rapporten, hvor taskforcen anbefaler en bæredygtig fiskeriregulering, baseret på biologisk rådgivning og understøttet af en aktiv vand- og fiskepleje. Det har i årevis været grundstenene i forbundets arbejde. »At taskforcens anbefalinger ligger i tråd med vores, kan vi naturligvis kun værdsætte.

Men det fortæller også, at den kurs vi gennem flere år har haft i forbundet ikke er helt ved si-

VIL DU VIDE MERE OM TASKFORCEN Taskforcen er sammensat af nogle af landets dygtigste ressourcepersoner. I taskforcen sidder blandt andre: Jan Bjarni Bjarnason – Videncenter for Kystturisme, Martin Lerkenfeldt Jensen – Havørred Fyn, Jakob Munkhøj Nielsen – NaturErhvervstyrelsen, Kaare Manniche Ebert – Danmarks Sportsfiskerforbund, Lars Bendix Poulsen – Naturstyrelsen, Niels-Henrik Larsen – Erhvervs- og Vækstministeriet, Gordon P. Henriksen – Fishing Zealand, Lars Henriksen – Vandpleje Fyn – Peter Saabye Simonsen, Destination Lillebælt – Claus Eriksen, Go-Fishing – Kaj Poulsen, Dansk Amatørfiskerforening På ww.sportsfiskeren.dk/tf kan du se alle deltagere i arbejdsgruppen og læse den samlede rapport.

MILJØ OG POLITIK

Men det fortæller også, at den kurs vi gennem flere år har haft i forbundet ikke er helt ved siden – Verner W. Hansen den af. I hvert tilfælde deles den med fagfolk i branchen, hvilket gør det langt lettere at lave gode, brede aftaler,« siger Verner W. Hansen, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund.

De første tiltag Fødevareministeren igangsætter nu flere initiativer på baggrund af rapporten. Blandt andet vil han indføre en ny afmærkning af garn og ruser, så det bliver nemmere at se forskel på dem. På www.fisketegn.dk skal det markedsføres, at fisketegnsmidlerne går til flere fisk til blandt andet turister. Der er også afsat 200.000 kr til yderligere afdækning af den samfundsøkonomiske betydning af lystfiskeriet. Der er allerede lavet en aftale med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om at informere lokale aktionsgrupper om de nye anbefalinger om lystfiskerturisme, så det bliver nemmere at søge midler til lystfisker-

projekter. Og så påpeger Dan Jørgensen, at der er endnu flere tiltag på vej. »I Danmarks Sportsfiskerforbund er vi naturligvis glade for, at ministeren handler hurtigt.

Det viser med al tydelighed, at han rent faktisk mener det her, og han tror på, at lystfiskeri i almindelighed og lystfiskerturisme bidrager positivt til samfundet«, siger Verner W. Hansen.

Gordon P. Henriksen fra Fishing Zealand har stor erfaring med at arbejde med bæredygtig lystfisketurisme, og han fortæller, at arbejdet i taskforcen har været en særdeles positiv oplevelse. »I Fishing Zealand er vi selvfølgelig stolte over, at vi bare et år efter lanceringen bli-

ver anset som et mønstereksempel på, hvordan vandpleje og bæredygtig lystfisketurisme kan gå hånd i hånd. Førende eksperter anbefaler etablering af én eller flere samarbejdsorganisationer i lighed med Fishing Zealand og Havørred Fyn andre steder i Danmark. Det har også stor betydning, at rapporten påpeger, at Fishing Zealands og andres arbejde med vandløbspleje, opdræt og udsætninger af lokale fiskestammer er en vigtig del af det, der gør destinationerne attraktive for lystfiskere.

Det gør det meget nemmere for os alle at arbejde videre og komme igennem med flere tiltag, der forbedrer fiskemuligheder for lokale og turister«, siger Gordon P. Henriksen. ▪

ANBEFALINGER FRA RAPPORTEN • En bæredygtig fiskeriregulering, baseret på biologisk rådgivning og understøttet af en aktiv vandløbspleje og fiskepleje • En klar og tydelig mærkning af garn og ruser, der signalerer forskellen til gavn for lystfiskere, fritidsfiskere og andre naturbrugere • Udvikle grundproduktet ved styrkelse af det frivillige arbejde • Udarbejdelse af socioøkonomiske rapporter, som kan dokumentere betydningen af lystfiskertiltag • Sikre de naturlige omgivelser, som tiltrækker mange turister • En god vejledning af turister sikres af certificerede fiskeguider • Bedre adgang for lystfiskere i de danske havne • Forudsætningen for lystfiskerturisme er en bæredygtig fiskeriforvaltning • Rapporten fastslår også, at Danmark skal markedsføre sig som foregangsland i Europa med bæredygtig naturforvaltning, hvor lystfiskeriet er baseret på vilde selvreproducerende fiskebestande, som i høj grad er foranlediget af naturgenopretning og vandløbsrestaurering

2015 www.flyfestival.dk

FLUEFISKERMESSE KFUM Hallerne i Kolding Peter Tofts Vej 21 Lørdag d. 11. og søndag d. 12. april Begge dage kl. 10.00-17.00 Maleri: Georg Christensen

Arrangør: Federation of Fly Fishers Denmark 2015 | 1 | Sportsfiskeren

11

Verner W. Hansen

5 &

OM FISK

VÆRD AT VIDE Fold her

Medlemskortet til Danmarks Sportsfiskerforbund giver adgang til de

STOR TILBAGEGANG BLANDT VERDENS FERSKVANDSFISK

mange gode medlemstilbud. Kortet skal forevises mod forlangende.

Kortet er personligt, og må ikke overdrages til andre.

Søulken Sportsfiskerforening Medlemsnr.: 00000

Henning Havkat

Medlemstype: SENIOR Født: 010180 Gyldigt til: 01-03-15

Skyttevej 5 ˚ Vingsted ˚ 7182 Bredsten ˚ Telefon 75 82 06 99 www.sportsfiskerforbundet.dk ˚ post@sportsfiskerforbundet.dk

UDSKRIV DIT MEDLEMSKORT Alle, der har betalt deres medlemskort rettidigt, kan udskrive det fra midten af februar. Hvis du har automatisk overførsel via nets, har du betalt den 2. februar og kan derfor udskrive nu.

Hvis du har betalt senere eller direkte til den medlemsforening, kan der gå længere tid, før dit medlemskort ligger klart. Print dit medlemskort på http://medlem.sportsfiskerforbundet.dk

Fold her

&

Medlemskortet til Danmarks Sportsfiskerforbund giver adgang til de mange gode medlemstilbud. Kortet skal forevises mod forlangende.

FORENINGSHÅNDBOGEN

Kortet er personligt, og må ikke overdrages til andre.

Foreningshåndbogen er en portal til udFiskby vikling af ideer og vidensdeling fra forFiskeforening Medlemsnr.: 00000 I første omgang har vi ening til forening.

Henning Havkat skabt adgang for kasserere og formænd i Medlemstype: SENIOR alle medlemsforeninger.

Gennem det førFødt: 010180 Gyldigt til: 01-03-15 ste kvartal følger vi udviklingen nøje, og Skyttevej 5 ˚ Vingsted ˚ 7182 Bredsten ˚ Telefon 75 82 06 99 www.sportsfiskerforbundet.dk ˚ post@sportsfiskerforbundet.dk efterfølgende aktiverer vi adgangen for flere bestyrelsesmedlemmer. Læs meFold her & re om foreningshåndbogen og de mange Medlemskortet til Danmarks Sportsfiskerforbund giver adgang til de Hel galt står detgode tilmedlemstilbud. i Sydamerika, hvor tilbagemange Kortet skal forevises mod forlangende. muligheder i næste udgave af SportsfiKortet1970 er personligt, må % ikke overdrages til andre. gangen siden er påog86 skeren. Har du spørgsmål angående forSøulken eningshåndbogen, så kan du kontakte akSportsfiskerforening tivitetskoordinator, Martin B. Hedegaard, Medlemsnr.: 00000 mabh@sportsfiskeren.dk Henning Havkat

Skyttevej 5 ˚ Vingsted ˚ 7182 Bredsten ˚ Telefon 75 82 06 99 www.sportsfiskerforbundet.dk ˚ post@sportsfiskerforbundet.dk

Medlemstype: SENIOR Født: 010180 Gyldigt til: 01-03-15

Fra 1. februar og frem til Sportsfiskerens deadline oplevede Danmarks Sportsfiskerforbunds sekretariat en sand telefonstorm. Årsagen var, at hundredvis af læsere sad derhjemme og ventede på Sportsfiskeren 1 2015. I forbundet er vi selvfølgelig rigtig glade for, at så mange medlemmer ser frem til at modtage Sportsfiskeren, men er også kede af, at de denne gang har ventet forgæves i forhold til tidligere års udgivelsesdatoer. I 2015 vil Sportsfiskeren udkomme syv gange, og herunder kan du se datoerne for årets kommende udgivelser.

Sportsfiskeren 2 – 27. marts Sportsfiskeren 3 – 30. april Sportsfiskeren 4 – 12. juni Sportsfiskeren 5 – 28. august Sportsfiskeren 6 – 9. oktober Sportsfiskeren 7 – 20. november

I Nordamerika og Grønland er tilbagegangen på 83 % de sidste 40 år blandt undersøgte arter

I den såkaldte palæarktiske zone, der dækker Europa, Asien ned til Himalaya samt Afrika ned til Sahara er tilbagegangen 56 %

I den sydlige del af Asien samt Australien er tilbagegangen på 28 %

I Afrika syd for Sahara er tilbagegangen 25 %

12

Sportsfiskeren | 1 | 2015

SPORTSFISKEREN 2015

LAKSEKVOTER 2015 Nu er laksekvoterne for den kommende sæson blevet tildelt af DTU Aqua. Vær opmærksom på, at der kan findes lokale fordelinger af kvoterne, ligesom kvoterne er opdelt i laks på 75 cm eller derunder og laks over 75 cm.

Storå – 195 laks Skjern Å – 425 laks Varde Å – 160 laks Sneum Å – 85 laks Kongeå – 55 laks Brede Å – 55 laks Vidå – 65 laks Ribe Å – Ansøgningerne er under behandling www.sportsfiskeren.dk/laksekvoter-2015

Foto: Jakob Sørensen

86% 83% 56% 28% 25%

FUP

VÆRD AT VIDE

eller F

VIL DU VÆRE VANDMILJØAGENT

AK TA

– om Danma

rks Sportsfisk

STOP FOR UDLÆGNING AF MUSLINGER Danmarks Sportsfiskerforbund har forhindret forsøgsudlægning af 1500 tons linemuslinger til i Isefjorden. »Forsøgsudlægninger af linedyrkede muslinger har vist meget store dødeligheder for muslingerne, og når muslinger dør, frigøres næringsstoffer. Og derfor har vi klaget over tilladelsen«, siger Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund.

NaturErhvervstyrelsen har nu givet afslag på ansøgningen, da der er tvivl om de miljømæssige konsekvenser af høstmetoden, udlægningsarealets egnethed samt at projektet er i strid med målene i vandplanerne.

Læs mere på www.bit.ly/1A3HCYP

FÆLLES FODSLAG MELLEM DE REKREATIVE Fødevareminister Dan Jørgensens visioner for det rekreative fiskeri har været grundlag for debatter på møder i blandt andet §7-udvalget. De andre rekreative fiskeriorganisationer har ikke været enige i ministerens visioner og de konkrete forslag, som blandt andet indebærer omsætningsforbud for havørred, forbud mod at hjemtage gedder i nogle mindre områder og begrænsninger i garnfiskeriet i nogle små, veldefinerede farvande. Danmarks Sportsfiskerforbund har derimod været glade for ministerens initiativer, der i et vist omfang minder om de visioner, forbundet præsenterede på konferencen på Hotel Munkebjerg i september 2014.

Uenighederne har nødvendiggjort, at de rekreative fiskeriorganisationer atter mødes for at få be- eller afkræftet, om der fortsat er grundlag og behov for et nært samarbejde mellem organisationerne. Og at relationerne i givet fald fortsat hviler på de præmisser, der blev formuleret i 2014 – læs mere på www.sportsfiskeren.dk/faelles-fiskevisioner På to forskellige møder med henholdsvis Ferskvandsfiskeriforeningen og efterfølgende Dansk Amatørfiskerforening og Dansk Fritidsfiskerforbund gav deltagerne hinanden håndslag på, at samarbejdet skal fortsætte, men der var også en erkendelse af og respekt for, at der vil opstå interessekonflikter. Organisationerne var imidlertid enige om, at de fælles interesser vejer tungere end modsætningerne.

erforbund

Danmarks Sportsfiskerforbund står bag et lovforslag om forbud mod brugen af levende agnfisk.

Foto: Jakob Sørensen

Foto: Rune Hylby

Er du lystfisker, eller har du en stor interesse for miljøet og naturen, kan du melde dig som frivillig vandmiljøagent hos DTU Aqua. Vandmiljøagenter skal måle sigtdybden i søer og på den måde hjælpe forskerne med at få flere oplysninger om danske søers tilstand og hvilke fisk, der kan trives i dem.

Sigtdybden er et mål for vandet klarhed, som især afhænger af vandets indhold af planktonalger. Jo flere næringsstoffer, der er i en sø, jo flere alger, og jo mindre er sigtdybden. Uklart vand medfører typisk færre vandplanter og en mindre andel af rovfisk i søen.

Når du melder dig som vandmiljøagent, får du en sigteskive tilsendt og kan med det samme være med til at tjekke miljøet i din lokale sø. Resultaterne af de målinger, du laver, skal du sende til DTU Aqua Alle, der har adgang til en sø og en båd, kan melde sig. Læs mere på www.sportsfiskeren.dk/vandagent

FUP

Fødevareminister Dan Jørgensen har fremstillet forslaget efter anbefalinger fra Det Dyreetiske Råd. Danmarks Sportsfiskerforbund har ikke arbejdet for et forbud, men ønsker ikke at modarbejde ministerens forslag, da forbundet mener, at fisk skal behandles med respekt og aflives eller genudsættes straks efter fangsten.

Danmarks Sportsfiskerforbund består af en flok gamle mænd, der kun har interesse i laksefiskeri.

FUP

Danmarks Sportsfiskerforbunds bestyrelse består af ni personer med en gennemsnitsalder på 52,6 år – fire af dem fisker laks hvert år, samt meget andet. De fem andre fisker alt muligt andet. Bestyrelsesmedlemmerne har gennemsnitligt siddet 5,5 år i bestyrelsen.

Forbundets sekretariat har ni ansatte, heraf to kvinder, med en gennemsnitsalder på 47,7 år – tre af dem fisker laks hvert år. De ansatte har gennemsnitligt været ansat 8,5 år i Danmarks Sportsfiskerforbund.

Danmarks Sportsfiskerforbund er det primære talerør for lyst- og sportsfiskere i Danmark.

FAKTA

Med 20.128 medlemmer er Danmarks Sportsfiskerforbund hovedorganisation for lyst- og sportsfiskere i Danmark. Forbundet er hørings- og klageberettiget og har en lang tradition for at afgive fagligt velfunderede og seriøse høringssvar og klager, hvilket vinder stor respekt hos kommuner og relevante ministerier. Danmarks Sportsfiskerforbund kæmper hver dag for flere vilde fisk og gode forhold for landets lyst- og sportsfiskere.

2015 | 1 | Sportsfiskeren

13

MILJØ OG POLITIK

Den samlede prædation skal derfor nedbringes betydeligt, og så skal skarverne skræmmes væk fra vandløbene

Fascinerende fugl. Skarven er en imponerende fugl og en dygtig fisker, men i nogle områder er skarven så hård ved fiskebestandene, at Danmarks Sportsfiskerforbund nu vil tage nye midler i brug for at beskytte de sårbare fiskebestande.

FÆLLES FRONT FOR FISKENE Danmarks Sportsfiskerforbund og Dansk Laksefond er enige om, at der er behov for nye ideer og en mere målrettet indsats for at få nedbragt skarvens negative påvirkning på fiskebestandene.

14

Sportsfiskeren | 1 | 2015

Foto: Steffen Ortmann

MILJØ OG POLITIK rede tilgængelige værktøjer: Reguleringen på redeniveau skal fortsætte og intensiveres, skarven må ikke kunne etablere nye kolonier, og i de i sårbare områder skal kolonierne – også de store – fjernes. Der er også enighed om, at bortskræmning og -skydning i de sårbare områder og langs vandløbene skal intensiveres, og det skal gøres lettere for dem, der påtager sig opgaven.

Pilotprojekter ønskes For at optimere den fremtidige forvaltning har Danmarks Sportsfiskerforbund på et møde i den rådgivende skarvarbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger til den nye forvaltningsplan, i december 2014 foreslået, at der gennemføres pilotprojekter i henholdsvis Skjern Å/Ringkøbing Fjord, Storå/Nissum Fjord og i Gudenåen opstrøms Mossø.

Projekterne skal give svarene på, hvordan man bedst håndterer de forskellige udfordringer, som skarverne hen over året påfører fiskebestandene. I projekterne indgår fjernelse af større kolonier, skræmning og bortskydning på rastepladserne, fokus på skræmning i marine flaskehalse og bedre muligheder for at skyde fuglene, når de fouragerer i ferskvand. Forslagene ligger således i forlængelse af Laksefondens og forbundets fælles politik. Læs om forbundets visioner på www.sportsfiskeren.dk/skarv

Af Kaare Manniche Ebert kme@sportsfiskeren.dk

Sammen er vi stærke! Det er ideen bag et nyt samarbejde mellem Dansk Laksefond og Danmarks Sportsfiskerforbund. Det går i al sin enkelthed ud på at få reduceret skarvens prædation på fiskebestandene til et acceptabelt niveau. De to organisationer er nemlig enige om, at skarvproblemerne på trods af mange års forvaltning er blevet større og lige nu ligger på et alt for højt niveau – i særdeleshed i visse områder. Den samlede prædation skal derfor nedbringes betydeligt, og så skal skarverne skræmmes væk fra vandløbene, hvor de anretter stor skade på fiskebestandene.

Fælles forslag Laksefonden og forbundet foreslår derfor, at der skal arbejdes med og videreudvikles på de alle

Adaptiv forvaltning For at sikre, at projekterne giver relevant viden, har forbundet anbefalet, at der ansættes en person, som skal sikre, at der for hvert projektområde bliver lavet en grundig plan, der skal afspejle og adressere de lokale skarvproblemer.

Vedkommende skal ligeledes sørge for en ensartet opsamling af resultaterne af de forskellige initiativer, så de hurtigt – hvis de viser sig effektive – kan blive implementeret i områder, som har lignende udfordringer. Det element – at man i den kommende forvaltningsplan hurtigt skal kunne anvende nye erfaringer andre steder i landet – er ét af Danmarks Sportsfiskerforbunds vigtige ønsker til den nye plan.

Vestjysk skarv-projekt De foreslåede projekter kan kun gennemføres i fuldt omfang, hvis der vedtages nogle nye regulerings-værktøjer i den kommende forvaltningsplan. Men en del af værktøjerne, som ønskes anvendt, er i dag allerede tilgængelige.

Danmarks Sportsfiskerforbund og Dansk Laksefond er derfor begge glade for et lokalt, vestjysk initiativ, der tager sigte mod at beskytte fisk mod skarven i Skjern Å/Ringkøbing Fjord. Begge organisationer er sammen med Skjern Å Sammenslutningen, Ringkøbing og Omegns Sportsfiskerforening, Ringkøbing-Skjern Kommune og f lere foreninger, der repræsenterer garn- og rusefiskerne i Ringkøbing Fjord medunderskriver på en henvendelse, der midt i januar blev sendt til miljøminister Kirsten Brosbøl og fødevare-

minister Dan Jørgensen – se ansøgningen på www.sportsfiskeren.dk/skarv Krav om handling Med henvendelsen ønsker underskriverne at gøre opmærksom på den dramatiske og veldokumenterede situation, hvor skarven ifølge cirka ti år gamle undersøgelser reducerer overlevelsen hos laksesmolt fra Skjern Å med cirka 50 %, hvor 98,5 % af stallingerne på en delstrækning af Omme Å i vinteren 2009-10 endte i skarvmaver, og hvor skarvens prædation i Ringkøbing Fjord i 2003 blev skønnet til at tage livet af 1,3 millioner skrubber. Alene værdien af de døde laksesmolt udgør ifølge en ny undersøgelse mange millioner kroner. Underskriverne kræver derfor handling i form af dispensation til følgende initiativer: • F jernelse af alle skarvkolonier i og omkring Ringkøbing Fjord • Generel tilladelse til afskydning af skarv langs vandløb med tilløb til Ringkøbing Fjord og Stadil Fjord i perioden uden for yngletiden • Generel tilladelse til afskydning af skarv på Ringkøbing Fjord og Stadil Fjord i perioden uden for yngletiden Laksefond i gavehumør Der er også store problemer i Storå-systemet, hvor skarven har nedbragt stalling-bestanden til et så lavt niveau, at biologerne frygter, at den sjældne og fredede laksefisk får svært ved at genetablere sig. De lokale sportsfiskere har her fået tilladelse til at skyde nogle af mange hundrede skarver, som opholder sig i den meget lavvandede Felsted Kog, hvor Storåen udmunder. Udfordringen har været, at det er svært at sejle der på grund af de lave vanddybder. Bedste mulighed har været at indkøbe nogle meget fladbundede skydepramme, som desværre er relativt dyre. Her kom Dansk Laksefond sportsfiskerne til undsætning, idet fonden netop har doneret 14.000 kr til køb af to pramme.

Større gennemslagskraft – Vi er meget glade for samarbejdet med Dansk Laksefond. Vi er sikre på, at det giver større gennemslagskraft, når vi i løbet af 2015 skal arbejde med at gøre den kommende forvaltningsplan mere effektfuld, siger Verner W. Hansen, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund, og fortsætter.

– Vi sætter desuden stor pris på Laksefondens økonomiske støtte til sportsfiskerne ved Storåen. Det er samtidigt vores håb, at både de kommunale og statslige myndigheder vil bidrage til at løse problemerne, der er mindst ligeså store som i Skjern Å og Ringkøbing Fjord.

En imødekommelse af vores ønske om et pilotprojekt i området, som kan reducere dødeligheden hos stalling, ørred og laks, er vigtig for arternes overlevelse og vil kunne blive guld værd for turistbranchen i hele oplandet til Storåen. ▪ 2015 | 1 | Sportsfiskeren

15

VÆRD AT VIDE DM I FLUEBINDING 2015

TOPNYHEDER FRA SPORTSFISKEREN.DK

Det er stadig muligt at indsende kvalifikationsfluer til DM i Fluebinding. DM i Fluebinding afholdes i år på Fly Festivalen i Kolding den 11.-12. april. Vi skal modtage dine fluer på sekretariatet senest 1. marts. Se mere på www.sportsfiskeren.dk/DMfluer

▶ 20 spærringer fjernes fra vandløb

www.sportsfiskeren.dk/dambrug-forsvinder ▶ Udsigt til flere brakvandsgedder

www.sportsfiskeren.dk/flere-brakvandsgedder ▶ Nyt gydevand til aborre på Sydsjælland

www.sportsfiskeren.dk/nyt-gydevand ▶ Sådan kan du forbedre forholdene for laksen

Foto: Jakob Sørensen

www.sportsfiskeren.dk/fremtidens-laksefiskeri

TANGEVÆRKET

LAKSEFISKERIET I SKJERN Å VÆRDISAT En helt ny undersøgelse af værdien af laksefiskeriet ved Skjern Å så dagens lys i december 2014. Rapporten konkludere, at fiskeriet allerede nu indbringer 6,8 mio kr, men at der er et stort, uudnyttet potentiale, således at omsætning kan øges til 12,4 mio kr.

Du kan læse mere om undersøgelsen i næste nummer af Sportsfiskeren eller i den seneste udgave af miljømagasinet Miljø- & Vandpleje. Læs mere på www.sportsfiskeren.dk/mv40

Torsdag den 29. januar 2015 besluttede Klima- og Miljøudvalget i Viborg Kommune at give en tidsubegrænset tilladelse til, at Gudenåcentralen kan indvinde overfladevand fra Gudenåen til elproduktion.

Danmarks Sportsfiskerforbund er dybt forundret over, at der ikke er vilje hos lokalpolitikerne i Viborg og hos Gudenåcentralen til en konstruktiv løsning for Gudenåen, Tange Sø og Gudenåcentralen.

Forbundet mener, at Tangeværkets fredede bygninger skal bevares, ligesom Elmuseet – der har til huse i bygningerne – formidler en vigtig epoke i industrialiseringens danmarkshistorie. Eneste ændring vil blive en nedlæggelse af elproduktionen.

Elproduktionen er i forvejen minimal og ødelæggende for Gudenåen.

Ud over en stor, negativ påvirkning af Gudenåens dyreliv, har det store konsekvenser for de mange mennesker, der bor opstrøms Tange Sø. De fratages muligheden for lystfiskeri efter laks og ørred og hermed også udnyttelse af den værdiskabelse, som en god fiskebestand kan medføre lokalt. Danmarks Sportsfiskerforbund vil naturligvis følge sagen nøje og kæmpe for at sikre Gudenåens fiskebestande. Læs mere på www.sportsfiskeren.dk/gudenaaens-fremtid-er-uafklaret

RELIANT 5-delt high-end spinnestænger på 7,1 fods 5-20 g.

Værdi 2.499,-

Tilmeld dig Danma rks Sports fiskerf nyheds orbunds brev og vind en high-en d spinne stang

Tilmeld dig på: www.sportsfiskeren.dk/tilmelding-til-nyhedsbreve 16

Sportsfiskeren | 1 | 2015

VÆRD AT VIDE

DANSKE TILTAG GIVER INTERNATIONAL OPSIGT

Foto: Lars Brinch Thygesen

I løbet af de seneste måneder har Danmark gentagne gange været nævnt i udenlandske fiskemagasiner. Det er der som sådan ikke noget særligt i, men denne gang er det lidt anderledes. Fælles for skriverierne er nemlig, at de tager udgangspunkt i de nye tiltag til at forbedre sportsfiskeriet, som fødevareminister Dan Jørgensen fremlagde i november 2014 og senest med udsendelse af forslaget til beskyttelse af brakvandsgedderne i farvandet omkring Sydsjælland.

De udenlandske fiskemagasiner behandler emnet på lederniveau, og roser Danmark for initiativerne, som de se store muligheder i. De fremhæver ligefrem Danmark og Dan Jørgensen som et foregangsbillede i forhold til at forvalte de værdifulde ressourcer, som sportsfiskeriet byder på. Se omtalerne på www.sportsfiskeren.dk/opsigt

ULOVLIG TRÆFÆLDNING I NORDJYLLAND Nordjylland blev i efteråret ramt af en voldsom ekstremregn med store afstrømninger, der umuligt kunne rummes i vandløbene, om de så havde været dobbelt så brede. Resultatet var store ødelæggelser, hvor flere huse i Elling By blev vandskadet. En by, der ligger tæt på havet og langs et vandløb.

Frederikshavn Kommune ønskede at vise handlekraft, og det gik ud over træerne langs Elling Å. Formålet var at sikre afstrømningen i åen, og kommunen meddelte derfor tilladelse til træfældning og fjernelse af rødder i vandløbet.

Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn blev frustrerede for træfældning og opgravning af åen ville forringe vandmiljøet. Eksperter mente, at initiativet faktisk kunne få den modsatte effekt. Bedre afstrømning vil bringe vandet hurtigere ned til Elling by. Dermed er der basis for større oversvømmelser og flere ødelæggelser næste gang. Det var også meget problematisk, at træfældning blev sat i gang, inden hørings- og klageperiode var udløbet.

Danmarks Sportsfiskerforbund blev inddraget og klagede over afgørelsen, da forbundet ikke mener, at gældende lovgivning er overholdt i sagsforløbet. Frederikshavn Kommunen var dog så ivrige, at de påberåbte sig nødret for at retfærdiggøre udførelsen, inden forbundets klage var behandlet i klagenævnet.

Et rigtig dårligt sagsforløb i Frederikshavn Kommune endte i et møde, hvor konklusionen blev, at kommunen fremadrettet vil orientere lokale lystfiskere og bruge deres viden om vandløbsforhold i højere grad.

Der er nu igangsat undersøgelser og initiativer, der skal forebygge oversvømmelser i fremtiden. Forbundet følger arbejdet og forventer, at vandplanernes arbejde om at forbedre vandmiljøet bliver en del af udredningen.

2015 | 1 | Sportsfiskeren

17

MILJØ OG POLITIK

HAVBRUG SKADER

VANDMILJØET Havbrug skader havets dyre- og planteliv, fordi foderrester og næringsstoffer ledes direkte ud i vandet. Derfor vil Danmarks Sportsfiskerforbund flytte opdrættene på land.

Fiskefabrik. I dag produceres mange fisk på havet, fordi det er gratis at etablere sig på havet, når man har fået de nødvendige tilladelser. Vil man derimod etablere en miljøvenlig fiskefabrik i et lukket anlæg på landjorden, så skal man først ud at købe en byggegrund, inden anlægget kan opføres.

Af Christian Flinker og Tenna Olsen clf@sportsfiskeren.dk Foto: Kaninen Katrine fra Endelave på Facebook

Foderpiller bryder vandspejlet, og sultne ørreder svømmer mod havoverf laden. Der er ædegilde. Mens pillernes struktur nedbrydes og bidrager til fiskenes vækst, f lyder resterne fra kampen mellem tænder og foderpiller rundt som affald og synker sammen med fiskenes ekskrementer mod havets bund. Her ligger det som et tæppe af organisk materiale.

I et havbrug, der ligger som et bur i havet, er det nemlig ikke muligt at opsamle foderrester og ekskrementer fra fiskene. Det kan betyde, at det lokale havmiljø forurenes. Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Na18

Sportsfiskeren | 1 | 2015

turfredningsforening er enige om, hvordan problemet skal løses. »Vi er ikke imod opdræt af fisk, men vi er imod den måde, som det foregår på i dag. Vi mener, at fiskefabrikkerne skal f lyttes fra havet op på landjorden, hvor man kan rense spildevandet. Som man gør på alle andre fødevarefabrikker,« siger Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund.

I Dansk Akvakultur mener man, at traditionel havbrugsdrift er en bæredygtig og miljøeffektiv fødevareproduktion med et meget lille miljøaftryk, og at der fortsat er store udfordringer med havbrug på land. »Vi betragter de nye landbaserede havbrug som et supplement og ikke som en erstatning

for den nuværende produktion,« siger Brian Thomsen, direktør i Dansk Akvakultur.

Forurening vokser i takt med erhvervet På havet er der stor interesse for at udvide opdrætserhvervet. Der ligger i dag 12 ansøgninger hos Miljøstyrelsen om nyetablering af havbrug i tillæg til de allerede eksisterende 20 anlæg. Det er ifølge Miljøstyrelsen det største antal ansøgninger i ti år.

Fra 2012 til 2013 er produktionen af opdrætsfisk steget med 10 %. Væksten i erhvervet kan betyde en øget forurening, som kan skade vandmiljøet nær havbrugene. En større fiskeproduktion vil nemlig betyde højere udledning af organisk materiale, kvælstof og fosfor.

MILJØ OG POLITIK »Når de organiske materialer skal omdannes, skal der bruges meget ilt, og væksten i erhvervet kan derfor øge risikoen for iltsvind. Vi har allerede set en stigende belastning af havmiljøet på grund af havbrugene, og det går ud over dyre- og plantelivet,« siger Jacob Carstensen, professor i marin økologi ved Aarhus Universitet.

Det er ikke muligt at måle den eksakte udledningsmængde for et havbrug, og derfor udfører man teoretiske beregninger, hvor fodermængden bestemmes ud fra fiskebestandens størrelse.

Samlet set udleder havbrugene 330 ton kvælstof, hvilket der i forvejen er for store mængder af i de danske farvande.

Erhvervet erkender udfordringer Dansk Akvakultur mener, at kompensationsopdræt er en mulighed for at udvikle havbrug i det kystnære område, hvor en merudledning af kvælstof kan fjernes med opdræt af muslinger eller tang. Derfor udfører flere af havbrugene forsøg med kompensationsopdræt. »Der er fortsat mange kommercielle og praktiske udfordringer ved kompensationsopdræt, men der er en række undersøgelser som viser, at det er muligt at fjerne kvælstof, så den samlede udledning ikke stiger,« siger Brian Thomsen.

Derfor mener han også, at kompensationsopdræt bør anerkendes som BAT-krav. BAT-kravene er en samling af krav til industrien, der bygger på de bedst tilgængelige teknikker inden for miljøbeskyttelse.

Tang- og muslingefangene startede som et forsøg i 2010 og skal være på prøve frem til 2014.

Det er et krav for alle nyetablerede havbrug, at en væg af muslinger og tang opsættes i vandet, så man på den måde kan opfange lige så meget kvælstof, som havbrugene udleder.

Kvælstof får alger og tang til at vokse, hvorefter muslinger æder algerne. På den måde er kvælstoffet optaget, og når muslingerne og tangen fjernes, følger kvælstoffet med.

Tang og muslinger løser ingen problemer Men ifølge Jacob Carstensen kan tang- og muslingeopdræt ikke ændre på problemet omkring havbruget. Ifølge ham er det nemlig havbunden, der udsættes for den største belastning, for her vil foderrester og afføring bundfældes, selv om der sættes kompensationsopdræt op i nærheden.

Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening har tidligere været positive overfor brugen af muslinger og tang, men har i dag trukket begejstringen tilbage. De stoler ikke længere på den eneste kompensationsmulighed, havbrugene har. »Det har vist sig at være en tvivlsom metode.

Resultatet er for ustabilt, blandt andet fordi muslingerne falder af linerne eller bliver spist af for eksempel søstjerner og edderfugle,« siger Lars Brinch Thygesen og fortsætter. Endelig er der problemer med organisk affald fra fisk og muslinger, som synker til bunden eller i bedste fald spredes af havstrømmene.

Danish Salmon

Eksisterende havbrug Recirkulerede anlæg på land Ansøgninger om nye havbrug Pilotprojekt, ansøgning behandles Lukket, læs mere på side 21 Bornholm Havbrug A/S

Borre Langsand Laks

Borre

Nordby Bugt Havbrug

Hjarnø Havbrug

1

Hundshage Havbrug

11

44

Asvig Havbrug

Børup Sande Havbrug

1

1

Flækøjet Havbrug

Endelave Havbrug

4 4

Musholm Lax

1 1

1 12

3

1

4 4

Årøsund Havbrug

3 3

Agersø Havbrug

2

Årø Havbrug

AFT Bisserup Havbrug

5

Grønsund Havbrug

Fejø Havbrug

22 22

2 1 2

Skalø Havbrug

Strømmen skal flytte næringsstofferne Hos Dansk Akvakultur har man desuden lavet forsøg med at flytte havbrug offshore. På den kystfjerne beliggenhed kan blandt andet den stærkere strøm hjælpe med at flytte næringsstofferne rundt i vandet, så havbunden påvirkes mindre.

Samtlige af de 12 nye ansøgninger, der ligger hos Miljøstyrelsen, drejer sig om offshorebeliggende havbrug, der er én af fire metoder, som Dansk Akvakultur satser på. De tre andre er kompensationsopdræt, økologisk havbrug og de landbaserede opdræt.

Onsevig Havbrug Rågø Havbrug

23 Kongsnæs Havbrug

2

EJERE AF HAVBRUG I DANMARK 1. Snaptun Fish Export A/S 2. Aquapri Denmark A/S 3. Musholm A/S 4. Hjarnø Havbrug A/S 5. Aft Aps (økologiske ørreder)

Professor Jacob Carstensen mener dog, at placeringen af havbruget kun kan reducere problemet. Ifølge ham vil der altid være en ▶

FAKTA OM HAVBRUG • Havbrug har eksisteret i Danmark siden 1970’erne • Der er i alt fem havbrugsvirksomheder med samlet 20 havbrug i Danmark • Havbrugenes miljøgodkendelse revurderes hver 8. år • 9 0 % af produktionen eksporteres • Havbrug producerer regnbueørreder på 3-4 kg samt ørredrogn • Havbrugenes økonomi hviler især på produktion af ørredrogn til det japanske marked • Det er regeringens mål, at den danske eksport af fisk og skaldyr forøges med 25 % i 2020

2015 | 1 | Sportsfiskeren

19

MILJØ OG POLITIK »Det er vores opfattelse, at de recirkulerede anlæg fungerer til opdræt af sættefisk og mindre fisk, men at der fortsat ikke er bevis for, at det kan benyttes til store laksefisk. Derfor kan teknologien ikke lægges til grund for den videre udvikling, før teknologien er klar,« siger Brian Thomsen.

Tvivlsom rensning. I dag anvender man anlæg med tang og muslinger i forbindelse med havbrugene for at fjerne affaldsstoffer fra fiskeproduktionen. Men der er stor usikkerhed omkring, hvorvidt den løsning virker.

negativ påvirkning af havbunden under og omkring et havbrug. Dyre- og plantelivet i det lokale havmiljø vil blive påvirket, selv om man f lytter det ud i en stærk strøm.

Havbruget skal være et lukket system Hos Danmarks Sportsfiskerforbund er man fortsat skeptiske. Her mener man, at problemet skal løses ved at f lytte opdrættene i lukkede anlæg på land. »Et havbrug som det ved Endelave forurener lige så meget som gyllen fra 31.500 svin hældt direkte ud i havet. Det burde ikke være lovligt,« siger Lars Brinch Thygesen og hentyder til, at havbrugene ikke måtte udlede i samme grad, hvis de lå på land.

En analyse af det danske havmiljø viser, at kun fem procent af de kystnære vandområder lever op til kravene i Vandrammedirektivet.

Og selv om der er lavet mål for reduktion af kvælstofudledning for blandt andet landbrug, industri og kommunale renseanlæg, er det ikke tilfældet for havbrugene. »Borgere og virksomheder har brugt mange penge på at rense deres spildevand, så det kan ikke være rigtigt, at et erhverv som havbrug går fri,« siger Lars Brinch Thygesen, som understreger, at havbrugene skal på land for at sikre en moderne, bæredygtig drift.

Han siger også, at der kan blive tale om en overgangsperiode, indtil anlæggene på land er veletablerede.

Dyrt at flytte på land Langsand Laks, der ligger på land i Hvide Sande, har i sin prøveperiode brugt 70 mio på anlægget. Niels Dalsgaard, administrerende direktør i akvakulturvirksomheden Musholm A/S, mener, at havbrug på land har store udfordringer og på samme tid kræver store investeringer. »Der skal investeres mange penge i et landbaseret anlæg, og det ene danske anlæg, der ligger i Hvide Sande, arbejder fortsat med udvikling af teknologien, så vidt jeg har forstået. Vi afventer, at det lykkes for vore kollegaer, men vi arbejder selv fortsat med etablering af havbrug på åbent hav og de store udfordringer, som det indebærer,« siger Niels Dalsgaard, der desuden mener, at modstanderne af havbrug har skruet for meget op for retorikken i kritikken af erhvervet. »Folk og medier taler mod bedrevidende, fordi alle kendte landbaserede anlæg har store udfordringer. Det er urimeligt og erhvervsfjendtligt at tvinge virksomheder til at bruge en teknologi, som endnu ikke er færdigudviklet til en økonomisk konkurrencedygtig produktion,« siger Niels Dalsgaard.

I dag findes der kun to havbrug på land i Danmark og begge anses stadig som pilotprojekter. Dansk Akvakultur ser dog også muligheden for at udvide erhvervet på denne front, men først når teknologien omkring fiskeopdræt på land er udviklet tilstrækkeligt.

Der skal være plads til erhvervet Politisk er der ingen konkrete forslag til at få nedsat forureningen fra havbrugene, men hos både Regeringen og Venstre lægger man op til vækst i erhvervet med begrundelsen, at det skaber vækst og arbejdspladser. Hos Venstre mener man, at en f lytning af havbrugene fra vand til land vil betyde, at væksten bremses. »Hvis vi bremser væksten, kommer andre lande til at overhale os, og vi forspilder en god mulighed for at skabe arbejdspladser og vækst i Danmark,« siger Venstres miljøordfører, Henrik Høegh, som både ser udviklingsmuligheder på land og vand.

Hos Det Radikale Venstre mener de, at det er vigtigt, at væksten foregår med det mindst mulige aftryk på miljøet. »Der skal være plads til havbrugene, men vi vil gerne fremme de lukkede anlæg, hvor det er muligt at rense spildevandet,« siger miljøordfører Lone Loklindt.

Minister: Mere eksport Miljøministeren Kirsten Brosbøl er positiv overfor f lere havbrug, fordi det kan øge eksporten af fødevarer og skabe arbejdspladser. »Jeg håber, at vi kan få en større havbrugsproduktion i Danmark, der kan skabe eksport og f lere arbejdspladser, samtidig med at vi tager de nødvendige hensyn til miljøet. Regeringen arbejder for, at der kan komme f lere havbrug i Danmark placeret på steder, hvor det kan forenes med de mål, vi har for vores natur og miljø,« siger Kirsten Brosbøl.

Selv om ministeren håber på en øget produktion, erkender hun, at erhvervet har store udfordringer med udledning af næringsstoffer. »Der er ingen tvivl om, at der er en række udfordringer i forhold til udledningen af kvælstof og fosfor i forbindelse med havbrug. Jeg synes dog, at det er for tidligt at sige, at der ingen muligheder findes. Vi skal ikke give op, men blive ved at forsøge at finde nogle bæredygtige løsninger,« siger miljøministeren.

ANDRE UDFORDRINGER VED HAVBRUG Havbrug spærrer vandløb Selv om havbrug ligger på havet, produceres sættefiskene til havbrugene i klassiske dambrug langs vandløb.

Her skaber dambrugene flere problemer med spærringer og utidssvarende indretninger.

Det arbejder Danmarks Sportsfiskerforbund på at løse, blandt andet gennem skærpede miljøkrav.

20

Sportsfiskeren | 1 | 2015

Vilde fisk som foder Opdrættede fisk lever af tørfoder, der primært består af fiskemel og fiskeolie, som er produceret af vilde industrifisk fra havet. Der er typisk tale om tobis, brisling, blåhvilling og sperling. Tidligere brugte man op til 4 kg vildfisk per 1 kg opdrættet ørred. I dag bruger man omkring 1,2 kg tørfoder til 1 kg opdrættet ørred.

Syge fisk i havbrug I ferskvandsdambrug har man i årevis kæmpet for at komme Egtvedsyge (VHS) til livs. En målrettet indsats har gjort, at EU siden november 2013 kategorisere ferskvand fri for VHS. Samme succes har man ikke haft i havet, hvor situationen er ukendt. Derfor må man ikke flytte fisk fra havbrug til ferskvand, da der er begrundet smitterisiko.

MILJØ OG POLITIK

Miljøet vandt. Natur- og Miljøklagenævnet har slået fast, at der ikke kan etableres havbrug ved øen Endelave i Horsens Fjord.

STOP FOR HAVBRUG Danmarks Sportsfiskerforbund har gennem lang tid arbejdet for at sikre et rent vandmiljø. Et af fokusområderne har været udledningen af kvælstof og udslip af regnbueørreder fra havbrug.

Af Jakob Sørensen js@sportsfiskeren.dk

Den 8. maj 2014 gav Miljøstyrelsen tilladelse til et havbrug ved øen Endelave i Horsens Fjord.

Det fik Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Horsens Kommune, Friluftsrådet og den lokale forening Endelave Hav- og Dambrug – Nej tak til at klage over tilladelsen til Natur- og Miljøklagenævnet – Danmarks miljødomstol. Og lige før jul kom Natur- og Miljøklagenævnet med deres afgørelse.

– I Danmarks Sportsfiskerforbund ser vi klagenævnets afgørelse som en stor sejr – ikke kun for os, men for alle sportsfiskere og den brede befolkning. Afgørelsen slår nemlig fast, at den danske miljølovgivning virker, og at den skal overholdes, uanset om man har placeret sin fiskefabrik på havet eller på landjorden. Loven er ens for alle, siger Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund.

Enigt nævn Natur- og Miljøklagenævnet består af 12 personer – jurister, miljø-fagfolk og politikere – som alle er enige og har vendt tommelfingeren nedad i forhold til Miljøstyrelsens tilladelse fra maj.

– Vi ser med stor tilfredshed på, at det er et enigt Natur- og Miljøklagenævn, der er kommet frem til afgørelsen. Det betyder nemlig, at både det miljøfaglige og juraen er på plads, siger Lars Brinch Thygesen.

Afgørelsen betyder, at Endelave Havbrug og det øvrige havbrugserhverv er gået i tænkeboks for at finde nye løsninger. I den forbindelse håber Danmarks Sportsfiskerforbund, at erhvervet kigger til Norge, hvor de netop er begyndt at flytte havbrugene på land, da de har erkendt, at brugene medfører alvorlige konsekvenser for miljøet.

miljølovgivningen virker og skal overholdes, uanset om man har placeret sin fiskefabrik på havet eller på landjorden – Lars Brinch Thygesen Havbrug i fremtiden Miljøminister Kirsten Brosbøl erkender, at erhvervet er udfordret, men at der er plads til dem.

– Alle anlæg skal have en godkendelse, hvor der bliver foretaget de nødvendige faglige vurderinger af det konkrete projekt, herunder miljøpåvirkningerne. Det er en god model, som vi har anvendt i Danmark gennem mange år i forhold til virksomheder, som kan have en væsentlig påvirkning af omgivelserne, siger Kirsten Brosbøl.

Selv om Ministeren mener, at der arbejdes ud fra en god model, så erkender hun også, at Naturog Miljøklagenævnets underkendelse af Miljøstyrelsens tilladelse til havbruget ved Endelave vil få betydning for det fremtidige arbejde.

– Det er Miljøstyrelsen, der udarbejder vejledningen for havbrug, og jeg forventer, at de tager Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse til efterretning i det videre arbejde, siger Kirsten Brosbøl.

Enigt forbund – Vi forventer ligesom miljøministeren, at man i fremtiden vil kigge på afgørelsen fra Endelave, når der foreligger ansøgninger til etablering af havbrug, så den samme fejl ikke gentager sig. Vi forventer også, at erhvervet nu vil se på andre muligheder for at producere spisefisk, og vi foreslår stadig at flytte produktionen til lukkede anlæg på land, siger Lars Brinch Thygesen.

Hvis havbrugene flyttes på land, så vil naturen skånes for massive udledninger af næringsstoffer, men de danske fiskebestande vil også sikres mod de ikke hjemmehørende regnbueørreder, som undslipper fra havbrugene. Det sidste slog Danmarks Sportsfiskerforbund også på i sin klage.

– Nævnet slår i sin afgørelse fast, at udslip af regnbueørreder ikke kan undgås. Nu er det op til vores politikere at sige til erhvervet, at anlæggene skal på land, så vi undgår forurening og undslupne regnbueørreder, siger Lars Brinch Thygesen.

Læs afgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet på www.sportsfiskeren.dk/stop-for-havbrug ▪ 2015 | 1 | Sportsfiskeren

21

PÅ HAVET

MED SØREN VESTH TORSKEFISKERI

Torskefiskeri på Øresund i det tidlige forår er forbundet med traditioner og klassisk pirkefiskeri. Men mulighederne er endnu flere, hvis man ikke er bange for at gå nye veje.

Søren Vesth sv@sportsfiskeren.dk

Fiskeriet efter torsk på Øresund har været super godt de seneste måneder, og torskebestanden er øjensynligt i tiltrængt bedring – sansynligvis på grund af begrænsninger i erhvervsfiskeriet.

Mådehold er vigtigt, og vi har allesammen et ansvar for at bidrage til den positive udvikling, men man kan med god samvittighed tage fisk med hjem til eget forbrug – i modsætning til i Østersøen, hvor der i øjeblikket kun er meget små torsk tilbage, fordi bestanden er hårdt ramt af overfiskeri, sæler og skarv.

På Øresund er der gennem januar og februar fanget f lere store torsk, end vi har set i mange år. Fisk op til 21 kg fra småbåde og lystfiskerkuttere og med en gennemsnitsstørrelse, vi har savnet i lang tid – en virkelig po-

sitiv udvikling. Alt tyder på, at de kommende måneder vil give mulighed for et fantastisk torskefiskeri på sundet.

Andet end bulefiskeri Vinterfiskeriet efter torsk på Øresund forbindes ofte med bulefiskeri med en væsentlig andel fejlkrogede fisk. Fiskene står rigtig tæt i bulerne og er ikke altid lige hugvillige. Vælger man en buletur, kan det altså være svært at undgå fejlkrogninger, når tunge pirke går lynhurtigt mod bunden og pirkes op og ned i de tætte stimer.

Men der arbejdes i stigende grad med nye teknikker med lettere agn på meget lettere grej, hvor tyndere line reducerer strømpresset væsentligt – og de mindre og mere lokkende agn har en kæmpe force på de dage, hvor torskene ikke står klistret til bunden, men skal fanges på vejen op gennem vandsøjlen.

Opsving til bundfiskeriet. Jigfiskeriet bliver mere og mere populært og foregår med lette vertikalstænger, små multihjul og 0.15 mm fletline.

22

Sportsfiskeren | 1 | 2015

»

Jigfiskeri med gummi Vertikalt-fiskeri med gummijigs er det nyeste på sundet, og kan dyrkes fra både kutter og småbåd.

Fiskeriet foregår med helt lette vertikalstænger af samme type som bruges til sandartfiskeri på søerne med små multihjul og 0.15 mm fletline eller tyndere.

Vertikalfiskeriet på havet har været dyrket i andre lande i mange år og er virkelig ved at vinde indpas på Lillebælt og Øresund.

Fiskeri er yderst effektivt og super sjovt, og så er alle torskene bidefisk, der kaster sig over gummiagnen overalt i vandsøjlen fra bund til overflade. Alt efter strømforhold kan man dyrke dette fiskeri helt ned til 35-45 m uden problemer.

Et yderst effektiv teknik ved jigfiskeri er at lade agnen ligge 5-10 sekunder på bunden mellem jigbevægelserne. Ofte vil torskene selv snuppe agnen, der ligger på bunden – måske fordi meget af torskens bytte findes på bunden som krabber og muslinger.

Vintertorsk. Martin Hubert kan stolt fremvise en fin torsk, der huggede rent under jigfiskeri.

Torsk fra turbåd En ny kutter ved navn Fyrholm startede op på Øresund i sommeren 2014. Men besætningen er på ingen måde ny, skipperne Lars Pryds og Hans Hagerup er legender på Øresund, så skibet har fra begyndelsen været populær hos kunderne, og resultaterne har også været i orden. På Fyrholm følger man de nye fiskemetoder tæt, og der er mulighed for at fiske torsk på præcis de måder, man selv ønsker.

På en tur i midten af januar fangede min kollega Lars Nielsen en f lok f lotte bidetorsk med den største på 11,2 kg på ultralet grej under en ellers helt klassisk stortorsketur i området omkring DM-Knolden.

Der findes mange andre gode turbåde på Øresund, og uanset hvilken båd man vælger, så er det en god ide at undersøge hjemmefra, om man har mulighed for at fiske på den måde, som man selv ønsker.

Trollingfiskeri og bundørreder Blandt trollingfiskere kalder man torsken »bundørred«, og mange dyrker målrettet fi-

Fiskeriet er yderst effektivt og sjovt, og så er alle torskene bidefisk, der kaster sig over gummiagnen skeri efter torsken på Øresund gennem vintermånederne. I trollingfiskeriet vil man ofte træffe torsken i hele vandsøjlen, og er den i hugget, bider den på det meste.

Det bedste trollingfiskeri findes ofte på 8-15 m vand med en fart på cirka 2-2.5 knob.

Blink og woblere i f luogul, grøn, rød og firetiger plejer at være et hit. Gode og sikre trollingområder til torsk er Lous Flak, Nivå-bugten, farvandet rundt om Ven, midtfarvandet og vindmøllerne øst fra Københavns Havn.

På de lavere områder forsvinder torskene typisk, når det er allerkoldest – det er så til gengæld der, havørredfiskeriet er på sit højeste – for så at vende tilbage til spisekammeret, så snart temperaturen kommer over fire-fem grader.

Medefiskeri og mellemfisk Medefiskeri efter torsk kan dyrkes på flere måder. En klassisk metode er at flådfiske sildestrimler eller levende sild lige over eller i de store stimer af sild, der findes i sundet. Specielt i farvandet omkring Ven og i de dybe sejlrender ▶ 2015 | 1 | Sportsfiskeren

23

Alle mand i mål. Når fiskeriet spiller, og torskene er i bidet, så er der fest på dækket. Her ses en flok glade fiskere med flotte målere fra uge 6 i 2015.

står sildene tæt pakket 15-20 m under overfladen og ned til bunden.

En anden form for målrettet medefiskeri er bundmede – ofte den mest effektive form for fiskeri efter torsk i mellemstørrelsen. Man kan lave specielle tackler, som man kender fra Vesterhavet, men et moderne fladfisketackle med pirk og et par kroge agnet med sild, tobis eller børsteorm virker også rigtig godt. De mest garvede konkurrencefiskere fra småbåd og kutter bruger ofte denne teknik, når der skal fanges mange torsk.

HAVTURE – NORDSØEN Med M/S Bodil og M/S Muddi Vi fisker efter alt fra ising til sildehaj Ring på telefon 97 83 27 66

WWW.EMMA-LINE.DK

Medefiskeri er sjovt, men det kræver kontakt og føling med sin agn hele tiden. Kraftig strøm kan som altid besværliggøre fiskeriet og gøre det decideret umuligt over dybt vand. Ofte er det på de mange vrag, kanter og f lak på 10-25 m, at man finder det bedste fiskeri.

Kystfiskeri ved Kronborg Kystfiskeri efter torsk kan være svært i februar og marts, da torskene ofte er længere fra land og enten spiser på f lakkene mellem sildene el-

– DAGTURE PÅ ØRESUND – HELE ÅRET RUNDT! – AFGANG FRA HELSINGØR OG RUNGSTED – HVER DAG! • I sommermånederne: Dag- og aftenture på Øresund!

• 18 timers makrel- og flerdagsture i Kattegat!

• Ture på det Gule Rev!

Kontakt annonceafdelingen og få et rigtig godt tilbud allerede i dag Telefon: 76 22 70 76 eller mail: annonce@sportsfiskeren.dk

www.ivans-lystfiskeri.dk Mobil: 0045 53 37 22 22

24

Sportsfiskeren | 1 | 2015

• 18 timers makrel- og flerdagsture i Kattegat!

• Ture på det Gule Rev!

WWW.ELIDA.FISHING.DK

Skal din turbåd stå her?

Havfiskeri på dybder ned til 150 m med havsafari og andre fiskerevents. 5 dages ophold eller weekendophold på M/S Nemo fra Thyborøn

ler kun tænker på at gyde på det dybe vand.

Men der er steder, hvor man fra kysten kan være heldig at fange den. I København er der f lere områder, hvor dybt vand løber tæt på kysten. Og specielt området ved HelsingørKronborg og Nordhavnen er blandt de sikreste steder. Fra april bliver vandet varmere, og torskene er færdige med at gyde og begynder for alvor at komme ind på det lave vand. Som kystfisker kan man træffe dem på stort set hele kyststrækningen fra København til Hornbæk. ▪ • I sommermånederne: Dag- og aftenture på Øresund!

Specialture, bespisning med mere efter aftale – ring og få et tilbud på netop Deres tur!

PLADSBESTILLING OG INFORMATION: Elida.Fishing.dk Mobil 2032 0724 Bølshavnvej 5 Telef.

4557 0724 3740 Svanneke Fax 4576 9995 elida@fishing.dk www.elida.fishing.dk

ST.TEISTEN TILBYDER – frisk luft og fisk for alle

Afhængig af årstiden fanges: Torsk, sild, sej, makrel, havørred, hornfisk og fladfisk med afgang fra Rungsted Havn 20441793 // 23242893 // teistenrungsted@hotmail.com

www.teisten.dk

ØBY & SKIPPER

Afgang fra Lautrupskaj, Kalkbrænderihavnen, København.

Hverdage og Weekends: Heldags- og Halvdagsture samt Sommeraftenture.

Se kalender på vores hjemmeside.

SPARSHIPPING.DK TLF. 40 30 75 44 / 33 33 93 55

FOR ANGLERS WHO WANT IT ALL

NE

W

Specielt i farvandet omkring Ven og i de dybe sejlrender står sildene i perioder tæt pakket 15-20 m under overfladen og ned til bunden

Torskepladser. Der findes mange gode pladser til torskefiskeri i Øresund.

Ven, som ses midt i billedet, er et godt udgangspunkt for en torsketur.

Men afhængig af fiskemetode med mere, er der også mange andre gode pladser – en del af dem er omtalt i artiklen.

Næste generation er klar. Introducerer den nye HDS Gen3.

See it. Believe it.

Superior Lowrance® target separation Nye revolutionerende skærme Ny kraftig processor Total touch og trykknap funktion - perfekt til fiskeren CHIRP, Broadband Sounder® og StructureScan® integreret Download og upload kort, software og apps direkte til din fishfinder / kortplotter.

WWW.LOWRANCE.COM

Besværlige buler. Torskebulerne kan stå så tæt ved bunden, at det kan være svært at spotte dem. Men med et godt ekkolod zoomet tilstrækkeligt ind kan det lade sig gøre.

Sportsfiskeren marts 2015.indd 1

2015 | 1 | Sportsfiskeren 25 04/02/15 09.49

DANSKE HAVØRREDÅER 2014

DANSKE HAVØRREDÅER 2014 var en sand gyser for havørredfiskerne ved de danske åer. For hvordan ville fangsterne se ud efter den dårlige sæson 2013? Ville der overhovedet være fisk efter ekstreme år med isvintre, dræberalger, skarvinvasioner og monsterregnbueørreder? Få overblikket her samt et smugkig i krystalkuglen for 2015.

Af Morten Rømer Holm mrh@sportsfiskeren.dk

2014 var det varmeste år i Danmark siden 1874, hvor DMI begyndte at måle temperaturer – og det påvirkede fiskeriet ved de danske havørredåer. Lokalt nåede flere åer ekstremt høje vandtemperaturer, og Limfjorden blev ramt af det værste iltsvind i 15 år. Men trods de negative parametre fik havørredsæsonen 2014 samlet set et bedre resultat 2013.

Det milde vejr kom til udtryk i flotte og talrige fangster på kysterne, hvor flere lystfiskere lokalt oplevede regulært bonanzafiskeri til havørredleg? Det får vi muligvis svar på i de kommende års fangstjournaler og bestandsanalyser, idet 600 tons regnbuer uden tvivl vil have en effekt på den samlede, naturlige ørredbestand – i hvert fald lokalt.

Iltsvind i Limfjorden Limfjorden blev som så mange gange før ramt af kraftigt iltsvind. Det usædvanlige var, at det kom allerede i juni, hvilket ikke var så overraskende – det lune og stille vejr taget i betragtning. Problemet i Limfjorden er, at selv om tidevandet i Nordsøen trykker og trækker vandet frem og tilbage, giver det kun en vandudskiftning i Limfjordens udløb mod øst og vest. I midten af fjorden påvirkes vandet ikke meget.

Lovns Bredning samt Skive og Hjarbæk Fjord var nogle af de værst ramte områder. I f lere vandløb oplevede man, at fiskeriet gik i stå hen over sommeren for derefter at live op igen. Karup Å var en af de åer, hvor man oplevede en fantastisk sæsonstart med gode fangster i marts og meget fine fangster i april og maj inden stagnationen i midsommermånederne. Ved det kraftige iltsvind blev der i f lere fjorde skabt ikkepasserbare dødszoner, hvilket betød, at man i sommermånederne fiskede på tidlige opgængere og fjordstrejfere. August igen bragte friske opgængere med sig frem til sæsonafslutningen. Karup Å fik i øvrigt tilført 1000 m 3 gydegrus, og det skal blive inte-

Foto: Vandpleje Fyn

Mild vinter kickstartede 2014 Kimen til det varme år blev lagt i vinteren 20132014, som blev den femte mildeste vinter, DMI har registreret. Det milde vejr kom til udtryk i flotte og talrige fangster på kysterne, hvor flere lystfiskere lokalt oplevede regulært bonanzafiskeri, hvilket tegnede godt for den kommende havørredsæson i åerne og gav et fingerpeg om, at noget godt var i vente.

At de talrige kystørreder også kan tilskrives en større frekventering af kysterne er plausibelt.

Kombinationen af et kæmpeudslip af regnbueørreder fra flere havbrug i oktober 2013 og det milde vintervejr lokkede unægtelig flere folk

væk fra fluestikkene og ud til kysten i en af de største skadedyrsbekæmpelsesmissioner set i Danmark. For hvilken skade kunne regnbueørrederne ikke gøre i de mange åer, hvor frivillige vandplejefolk netop havde redt op og gjort klar

Dan the man. Fødevareminister Dan Jørgensen lancerede sine visioner ved elfiskeri i Lindved Å på Fyn. I midten ses fiskemester Linda Bollerup Høgh og til højre Søren Knabe, formand for Vandpleje Fyn.

26

Sportsfiskeren | 1 | 2015

Foto: Orla Bertram-Nielsen

DANSKE HAVØRREDÅER 2014

Kompakt. Elfiskeriet i Simested Å var det bedste i mange år, så der er grund til at forvente en meget bedre sæson 2015. På billedet ses Peter Madsen med årets største havørred fra Simested Å – en basse på 10,3 kg fordelt på blot 88 cm.

Topsæson i Trend I vesthimmerlandske Trend Å oplevede man den bedste sæson nogensinde med et estimeret antal på mere end 500 fangster. Himmerlændingene høster nogle af frugterne efter mange års intens og målrettet vandplejearbejde med etablering af gydeområder for havørredder. Denne vinters fiskeri peger i retning af, at tendensen fortsætter i 2015. På www.sportsfiskeren.dk/fiskefilm kan du se mere om det givtige restaureringsarbejde i Trend Å.

Generelt ser fremtiden lys ud for Limfjordsvandløbene, idet Limfjordskommunerne de næste år skal bruge 125 mio kroner på vandløbsforbedringer i forbindelse med statens anden generations vandplaner.

Vestjylland stadig på det jævne I de vestjyske åer oplevede man i 2014 desværre alt for velkendte tendenser i havørredfangsterne – nemlig stagnation og nedadgående kurver.

I Skjern Å og Storåen bokser man stadig med garnproblemer i fjordene, og især garnfiskeriet efter helt og fladfisk formodes at tolde på antallet af ørreder. Man opnår derved slet ikke de fangstantal, som vandsystemerne berettiger til, og sæson 2014 var ikke en undtagelse. Storåen oplevede dog en fremgang i forhold til sidste års beskedne havørredsæson, men lå stadig på niveau med antallet af forrige sæsoners lave fangstantal. I det vestjyske går man og håber på, at en løsning a la Odense Fjord-modellen finder vej til Nissum og

Ringkøbing Fjord, således at de dygtige vandplejefolk i Spidserne og Stenbiderne ikke udlægger gydegrus i Skjern Å- og Storå-systemet forgæves.

I Varde Å oplevede man i 2014 en mindre fremgang i antallet af havørredfangster, selv om vandløbet er en skygge af sig selv i forhold til for ganske få år siden. Her kunne åen snildt byde på 3-4 gange flere fangster. Med flere igangværende passageprojekter i støbeskeen og flere gode gydegrusprojekter af foreningerne ved vandsy-

stemet, ser fremtiden knap så dyster ud for Varde Å-havørreden som for bare få år siden.

Det er imidlertid bindende nødvendigt, at der gøres noget hurtigt, da de seneste to sæsoners elfiskeri har vist, at det er svært at fange tilstrækkeligt med havørredhanner. At det lige er hannerne, der er problematiske at få nok af, er ikke en overraskelse, da kønsfordelingen af havørreder består af 25 % hanner og 75 % hunner. Man nåede dog i mål og fik det avlsmateriale, man ▶

Foto: Mark Højfeldt

ressant at se, hvilken effekt det får på fremtidens ørredproduktion.

Lind strøm. Igen i år markerede Lindenborg Å sig som et af Danmarks bedste havørredvande med flere flotte fangster. På billedet ses Mark Højfeldt med en kompakt havørred på 8,6 kg og 82 cm.

2015 | 1 | Sportsfiskeren

27

Foto: Rasmus Wølck

finde svaret i vintrene 2009-2011, hvor nogle af gydebankerne frøs til is, og skarver fouragerede desuden kraftigt på åens yngel, hvilket kan have betydet en kraftig reduktion af de store, nu fire til seks år gamle, havørreder. Heldigvis ser fremtiden lys ud, da Vejle Å har en enorm produktion af yngel, senest illustreret ved elektrofiskeriet på de restaurerede strækninger af Vejle Å ved Vingsted et stenkast fra Danmarks Sportsfiskerbunds nye hovedsæde. Her fandt man ud af, at man havde en yngeltæthed på 1,2 yngel per m 2 – det svarer til næsten 30 ørreder per løbende meter og er dermed en af de største ørredtætheder, man har registreret i Danmark til dato.

Et østjysk vandløb, hvor man slet ikke har haft problemer med at fange store havørreder, er det altid havørredrige vandløb Lilleåen. I juli gik det nærmest amok med fangsterne, og man fangede usædvanligt mange havørreder over fire kg. Alle fangster i Lilleåen registreres ikke, men flere lokalkendte havørredfiskere estimerer, at der i 2014-sæsonen blev fanget et stykke over 1000 havørreder i det smukke østjyske vandløb – et imponerende antal, som cementerer åen som et af de absolut bedste havørredvandløb. ▶

Sølvtorpedo. Til trods for at Skjern Å-fiskerne igen i år oplevede en sæson på det jævne, lykkedes det Bent Hygum at fange en flot Skjern Å-havørred på 6,7 kg og 80 cm.

skulle, så endnu en generation af havørreder burde være sikret i Varde Å-systemet.

Havørreder på sommerferie i Nordsøen Ifølge DMI var Sønderjylland den region i Danmark, som fik mest nedbør i løbet af sommeren der i øvrigt var mere nedbørsrig end normalt. Det kan derfor virke paradoksalt, at man i flere vandløb i Sønderjylland først og fremmest giver den manglende nedbør skylden for udeblevne fangster. Det er dog værd at bemærke, at nedbøren i løbet af sommeren fortrinsvist faldt i korte og intense intervaller, hvorfor jorden aldrig nåede at blive mættet og derved ikke sendte overskydende vand til vandløbene. Resultatet ser man i den klare tendens, der viser sig for næsten alle sønderjyske vandløb. Havørredfangsterne i 2014 lå på samme eller lige under det lave 2013-niveau.

Den lange og varme sommer betød også, at havørrederne holdt sig langt ude i Nordsøen, da Vadehavets temperatur var over 20 grader i flere måneder. Sønderjylland blev således ramt hårdt og havde samlet set en af de dårligste havørredsæsoner i mange år. Østvendte Kolding Å, der igen i år holdt sit generelt høje niveau, kunne ydermere glæde sig over, at der var en fordobling i antallet af fangne havørreder over 60 cm – et imponerende flot resultat fra det forholdsvist lille vandløb, hvor bestanden er selvreproducerende.

Store og små havørreder i Østjylland De fleste af de produktive og normalt fangstrige vandløb i det østjyske meldte sig også i koret af vandløb, der i 2014 havde en sæson på det jævne. I Vejle Å oplevede man en mindre nedgang i antallet af fangster, specielt på store fisk – og det kan umiddelbart undre. Man skal dog muligvis 28

Sportsfiskeren | 1 | 2015

LAKSEFANGSTER I DANSKE ÅER

VANDLØB Binderup Å Brede Å Bygholm Å Fiskbæk Gudenåen og Lilleåen

2010 2011 2012 2013 2014 2015* 74

89

134

106

210

230

249

260

59

200

10

5

20

5

10

200 50 70 50 150 -

-

-

702

Jordbro Å

200

150

150

100

200

Karup Å

2400

1800

2250

1150

1569

Kolding Å

706

822

949

944

818

Kolindsund

850 800 600 929 1003

Kongeåen

185 67 250 262 259

Lille og St. Hansted Å

**445

10

10

35

10

20

Nive Å

-

-

50

25

30

Odense Å

-

400

325

500

500

Ribe Å

-

284

250

163

***700

Rohden Å Rye Å og Nørreåen Sæby Å Simested Å

113

59

70

26

92

350

550

500

200

500

-

-

-

75

100

150 150 250 250 250

Skals Å

400

250

230

150

100

Skjern Å

352

290

466

574

529

Sneum Å

200

180

147

260

119

Storå

227 598 450 213 573

Trend Å

- 200 200 200 500

Tude Å

- - - - 132

Tuse Å

164

170

165

85

108

Varde Å

240

96

249

170

208

Vejle Å

683

745

988

583

518

Vidåen I alt

75 60 81 35 35 7819

8074

9139

7826

8733

Tabellen omfatter ikke alle danske havørredåer. Flere af tallene er skøn. *2015 er blot en prognose. **Kun Langå Sportsfiskerforenings fiskevande. *** Skøn, der ikke bør sammenlignes med 2011-13-tallene.

2015 | 1 | Sportsfiskeren

29

Foto: Jørgen Buch

DE 10 STØRSTE HAVØRREDER

VÆGT

Karup Å

96

11,25 kg

Karup Å

94

11,00 kg

Karup Å

93

10,40 kg

Karup Å

92

10,40 kg

Simested Å

88

10,30 kg

Karup Å

93

9,50 kg

Karup Å

87

9,30 kg

Karup Å

92

9,20 kg

Brede Å

84

9,15 kg

Karup Å

84

9,03 kg

Karup Å

84

9,00 kg

Elektrobonanza. Elektrofiskeriet i Jordbro Å i november gav over 100 ørreder på en 2,5 km lang strækning. Et flot resultat, når man tænker på åens størrelse, og at forholdende for elfiskeriet var dårlige.

Rekordfisk. Ovenfor kan du se hvor de største havørreder blev fanget i 2014.

Fyn fik fint besøg Den varme sommer ramte de fynske vandløb meget hårdt, og f lere fynske bække løb næsten tør for vand. Fyn modtog i løbet af sommeren klart mindst nedbør af alle kongerigets regioner, og i det største fynske vandløb Odense Å skabte tørken også problemer for lystfiskerne.

Det var faktisk først hen i august, at der igen kom gang i fiskeriet. Det gjorde det til gengæld også i så stor grad, at rigtig mange af fiskene fra årets fangstatistik skal findes i den sidste del af sæsonen.

Fødevareminister Dan Jørgensen besøgte i april Fyn for at fejre den på det tidspunkt netop indførte reviderede fredningsbekendtgørelse for Fyn, som blandt andet forbyder alt fiskeri med ørredgarn i den indre del Odense Fjord.

Han kunne dermed binde sløjfen på mange års lobby- og vandplejearbejde og hyldede Odense Fjord-modellens indførsel ved at være med til at udsætte 39.000 smolt. Ministeren gentog besøget i november, men denne gang fejrede han lanceringen af de samlede visioner for lystfiskeriet i Danmark med elfiskeri i Lindved Å. Det ser unægtelig rigtig godt ud for det fynske havørredfiskeri med de nye tiltag, der omfatter beskyttelse af rev i Natura-2000 områder, indførsel af Odense Fjord-modellen, forbud mod garn i Nakkebølle Fjord og intensiveret fiskerikontrol af kystområderne.

Det skal blive spændende at følge de kommende sæsoners fiskeri i de fynske havørredåer og -bække, når de fynske lystfiskere og lystfiskerturister begynder at kapitalisere af det visionære arbejde, der er blevet gjort.

På www.sportsfiskeren.dk/fiskefilm kan du se, hvordan det gik, da fødevareministeren var med på elfiskeri på Fyn.

sister, som har deltaget på Fishing Zealands naturgenopretningskurser, der er blevet afholdt af Danmarks Sportsfiskerforbund i løbet af året.

Sjællandske havørreder gispede i heden De sjællandske havørredfiskere havde en usædvanlig sæson. Men til trods for usædvanlige forhold meldes der samlet set om en sæson på det jævne. I takt med at vandstanden i løbet af foråret og sommeren faldt, tiltog temperaturen i nogle af de sjællandske vandløb. I Tuse Å blev der målt vandtemperaturer op mod 30

VANDLØB LÆNGDE

Sportsfiskeren | 1 | 2015

Spænd bremsen til 2015 Som tidligere nævnt i artiklen må det alt andet lige gå fremad i 2015, og det er da også denne tendens de fleste foreninger forventer sig af den kommende sæson.

Et argument for, at vi går en god sæson i møde er også, at de seneste tre års vintre har været relativt milde, hvilket giver ørrederne gode muligheder for at æde sig store og stærke for derefter at returnere til sit hjemvand. Det ubekendte i ligningen er dog vejret i 2015. For får vi den samme varme som i 2014, vil vi komme til at opleve en sæson meget lig den, vi netop har passeret.

Selv om det er den endegyldige sandhed, at det er svært at spå – især om fremtiden – så drister jeg mig til at være optimistisk omkring 2015-sæsonen. Meget peger på, at det bliver den bedste sæson i flere år. ▪ Foto: Kenneth Klokker

22 grader, hvilket er et kritisk temperaturniveau for ørreder, idet varmt vand ikke indeholder tilstrækkeligt med ilt. I Tuse Å blev der således fundet en håndfuld døde, blanke havørreder midt på sommeren.

Først ind i oktober kom regnen, og det samme gjorde fiskene. Fangstresultatet fra Tuse Å blev derfor ikke synderligt imponerende, men ved elektrofiskeriet observerede man mange f lere ørreder end normalt. Man er derfor meget fortrøstningsfulde med hensyn til den kommende sæson ved Tuse Å.

Generelt må man også sige, at de sjællandske havørredfiskere har nogle gode år at se frem til. Flere og f lere kommuner tilslutter sig det gode projekt Fishing Zealand, som i 2014 fik produceret en rapport, der fortæller, hvad potentialet er for de sjællandske og lolland-falstriske havørredbestande, samt hvad der kan gøres for at forbedre forholdene for fiskene.

Med rapporten får lystfiskerne et godt værktøj, som kan vise sig brugbart for de mange kur-

Klokkerent. Igen i år blev de største havørreder fanget i Karup Å. En af de dygtige fangere var Allan Klokker, som fangede årets tredjestørste havørred fra Karup Å på 10,4 kg fordelt på 93 cm.

25% LIGHTER THAN OTHER REELS* QUICKRESPONSE Series reels combine an ultra light Magnumlite rotor for lighter, quicker, easier rotation with a lightweight body for ‘the ultimate fingertip control’.

AERO WRAP II Advanced line lay creates ultra smooth line profile and improves casting

MAGNUMLITE ROTOR Made from ultra light CI4+ the Magnumlite rotor provides ultra light rotation from precise control

MICRO ADJUSTABLE DRAG Wider spool creates smoother drag performance, especially at low pressure

ULTRA LIGHT BODY Built with either CI4+ or magnesium (Vanquish) body QUICKRESPONSE Series reels are up to 25% lighter than other reels of the same size

AR-C SPOOL Tighter line flow reduces backlash at first guide

HIGH EFFICIENCY X-SHIP GEAR

F

FA

FB

2015 | 1 | Sportsfiskeren

Follow us on Facebook: Shimano Fishing

www.youtube.com/FishWithShimanoEu

*Stradic CI4+ FA 2500 = 195g. Stradic FJ 2500 = 261g

QUICKRESPONSE SERIES

Shimano’s X-SHIP gearing provides high efficiency winding and outstanding smoothness

31

Mic’s tips:

KEND DIN

KUNSTAGN – Bucktail jigs

Hvis du endnu ikke har prøvet en bucktail jig, så gælder det om at læse med nu. Sportsfiskerens garvede grejnørd, Michael Jensen, vil her præsentere dig for agnen, der kan overliste de fleste rovfisk.

Michael Jensen mj@sportsfiskeren.dk

I USA er bucktail jigs klassikere. Men mens de i en årrække har været trængt lidt i baggrunden af diverse softbaits og bløde siliconekroppe, er de nu godt på vej til at blive de nye vidunderagn, som de f leste fiskere ærg-

rer sig over at have glemt. Fra at have været »your grandpa’s lure« er bucktail jigs og andre hårjigs nemlig igen blevet hot stuff – især blandt amerikanske og canadiske konkurrencefiskere.

Den nye bølge startede med smallmouth bass konkurrencer i Canada og det nordlige USA. Pludselig var det små, sorte og bru-

Et blødt alternativ. Fjer og skindstrimler er også anvendelige til jigs. Øverst en stor gedde-zonker, nederst en kutling/reje-imitation til aborre eller ørred. Øjnene er 3D-øjne, som også bruges på geddefluer og store streamers.

32

Sportsfiskeren | 1 | 2015

»

ne bucktail jigs, der fik fiskere på sejrsskamlen, eksempelvis i Fort Frances Canadian Bass Championship, Kenora Bass International, og Sturgeon Bay Open.

I starten holdt vinderne agnene tæt ind til kroppen. Og munden lukket. Derfor gik der lidt tid, før den »gamle« nyhed spredte sig. Men når der er noget, der virker godt for konkurrencefiskere, så lytter de amerikanske fiskere. Det, de hørte, var lyden af hjortehår, zonkerstrips og andre fluebindingsmaterialer, der susede gennem luften – i nær kontakt med et skaldet jighoved.

Grejbranchen skulle lige have tid til at opfatte, hvilken vej vinden blæste, så derfor blev det i første omgang en stribe professionelle bindere, der kastede sig over hårpragten. Jigmagere som Paul Jensen, Phil Shafer og Bert Deener omtales i amerikanske medier som intet mindre end kunstnere i den genre.

Du skal også have en god hårdag Som trofast læser af Sportsfiskeren skal du selvfølgelig ikke holdes hen med lusk, hemmelighedskræmmeri eller anden form for vildledning.

Derfor får du her et par tips til fiskeri med og binding af hårjigs.

Alsidig agn. Gedden her er fanget på en bucktail jig bundet på et bananahead, men bucktail jigs er en fremragende agn til de fleste rovfisk. Jigs over 8 g fiskes desuden godt på en let multi-udrustning.

Hvad er det?

En bucktail jig er noget så ukompliceret som et bundt hår, der er surret fast til en jigkrog.

Bucktail hår kan købes ved enhver grejpusher, men kommer oprindeligt fra en amerikansk hjort. Der har de været placeret på den del af hjorten, der peger mod syd, når dyret bevæger sig nordpå –­ spejlet, eller røven om man vil.

Hvordan fisker jeg den?

Jiggen er verdens mest alsidige agn og kan fiskes i alle vandlag. Den er sikkert mest populær til affiskning af bund, stenrev og andre strukturer i søer, vandløb og på kysten – men ved at vælge forskellige vægte og former på jighovederne kan du affiske alle vandlag.

Jiggen fiskes med små vip med stangspidsen under indspinningen. Det får agnen til at hoppe af sted i vandet. Den opadvendte krogspids gør den relativt grødesikker. Det giver mulighed for at lade jiggen banke ned mod sten og bund. På den måde kan den afgive lyd – der opfattes af fiskens sidelinje/hørelse – eller lave små skyer af ophvirvlet mudder eller

sand, som byttefisk, krebs eller rejer skjuler sig i.

Vælg altid en jig, der er så let som opgaven muliggør. Mange vælger et tungt jighoved, fordi det kan kaste længst og når hurtigst ned til bunden. Det er fornuftigt, hvis du skal kaste langt og skrabe bunden. Men i nogle tilfælde virker en lettere jig meget mere levende og fanger bedre.

Overvej, om du behøver lange kast, og om du vil prioritere et bedre svæv i vandet over distancen.

Det særlige ved en jig, der er bundet af bucktail, er, at de enkelte hår er hule og dermed har en ganske svag opdrift i vandet. Det giver bucktail jigs et fantastisk svæv i vandet. Meget mere levende og vibrerende end en gummijig. Det betyder, at den kan fiskes uendelig langsomt og stadig virke lokkende. Især en fordel når fiskene er sløve, eksempelvis i ekstremt koldt eller varmt vand.

På rigtig kolde dage kan du prøve at parkere din hårjig på bunden – og kun flytte den uendeligt langsomt. Hårene vibrere stadig lokkende, bare der er den mindste smule strøm eller dønninger.

Hårjigs er naturligvis fantastiske til verticaljigging, og bruges blandt andet af svenske fiskere, der jager enligt stående pelagiske sandart og gedder, som de spotter med ekkolod. Desuden er de super til isfiskeri.

Hvad kan jeg fange?

Hårjigs fanger alle rovfisk. Indtil videre har de givet mig gedde, aborre, bækørred, havørred og regnbueørred – men de er også oplagte til sandart, havaborre, torsk, makrel og alle andre rovfisk.

Mine første forsøg med disse hjemmebundne jigs foregik i søen efter aborrer. Det viste sig hurtigt at blive problematisk, da gedderne havde meget svært ved at holde sig fra de små bucktail jigs.

Derfor laver jeg nu jigs i vægte fra 28 g og helt ned til nogle få gram. Kombinationen af bucktail og en smule flashfibre kan anbefales. ▶

VIL DU VIDE MERE Se mange flere jigs og bindeinstruktioner, fotos og filmklip på www.michaeljensens.com

2015 | 1 | Sportsfiskeren

33

1

BIND EN JIG Det er let at binde sine egne jigs. Er du fluebinder i forvejen, er det rent barnemad, men alle kan lære at binde jigs. Du skal bare bruge nogle jigkroge, lidt bindetråd og nogle hår. Derudover kan du naturligvis flippe ud med alle de materialer, du har lyst til. Enhver streamerflue eller stor geddeflue kan bindes på en jigkrog.

Jeg bruger blyfri jighoveder i mange forskellige udformninger. En helt almindelig jigkrog har ofte riller eller en lille krog på krogskaftet. Det gør det lettere at fastgøre en almindelig silicone jighale. I nogle tilfælde filer jeg agnholderen væk, men det er ikke så vigtigt. Alternativt kan du faktisk købe jighoveder, der har et helt bart krogskaft. De er selvfølgelig lettere at binde på og giver et mere elegant resultat. Til gengæld tror jeg ikke, det påvirker fangstegenskaberne, så brug de jighoveder, du kan få.

Brug en stærk bindetråd – du har ikke behov for små hoveder på en jig.

Monter et jighoved i fluestikket, fil agnholderen bort.

2

Fastgør bindetråden og bind et bundt flashfibre (kan udelades) ind.

Sørg for at fordele fibrene hele vejen rundt om krogskaftet.

Klip et bundt hår fri af den udvalgte bucktail. Mængden afgør, hvor busket din jig bliver. Som udgangspunkt kan du prøve med en tykkelse, der er cirka halv så tyk som en blyant.

4

Træk de allerkorteste fibre bort inden nedbinding – du behøver ikke at udligne hårenderne i en hair-stacker.

6

Fordel hårene hele vejen rundt om krogen ved hjælp af fingerspidserne.

Hvis dine tørn har været løse, ruller hårene let rundt. Giv hårenderne en smule lak, inden du strammer op.

34

Sportsfiskeren | 1 | 2015

3

5

Hold bundtet lige ovenpå krogen, og lav et par løse tørn omkring det.

Vent med at stramme op.

7

Stram bindetråden op og lav en afslutning, der dækker materialerne.

Derefter afslutter du og lakerer beviklingen. Din bucktail jig er klar til at fortsætte en hundrede år gammel tradition.

Penn/Ambassadeur luksus havsæt Et helt igennem fantastisk sæt til prisen. Stangen er den helt nye Penn Squadron med masser af rygrad til de helt store torsk, sej m.m. Monteret med metal hjulholder, Si.C. løberinge og krydsbunddup. Hjulet er en opgraderet specialmodel af den velkendte Ambassadeur 7000. 7000C3 modellen har 3 rustfrie kuglelejer, forbedret bremse og håndtag.

Vælg mellem: Stang: 7´ i 20, 30 el. 50lb. Hjul: 7000C3

Shimano Beastmaster havsæt Luksus havsæt til den kræsne havfisker. Bestående af en Shimano Beastmaster AX Boat Slim. En meget tynd og stærk klinge, som er monteret med stærke kvalitetsøjer. Stangen har krydsbunddup og er 2-delt.

Hjulet er det vel nok mest gennemtestede hjul gennem tiderne. Nemlig et Shimano TLD Star 20/40. Justerbar stjernebremse og ekstra kraftigt håndtag. Vælg mellem: Stang: 7,6´ 12-20, 20-30 el. 30-50lb. Hjul: Str. 20/40.

Ron Thompson Hardcore havsæt Et rigtig godt havsæt til prisen og til lystfiskeren der ikke fisker så tit men stadig godt vil have et ordentligt sæt.

Stangen er en R. T. Hardcore Boat II. Utrolig stærk klinge - “Næsten” umulig at knække!! 2 delt.

Hjulet er et Okuma Classic XT Pro med 2 rustfrie kuglelejer. Et godt stabilt multiplikator hjul med lineføre og kraftigt håndtag. Stang: 7´ 20-30lb.

Hjul: 302 el. 302L (L = Venstrehåndsindspinning)

2015 | 1 | Sportsfiskeren

35

ÅRET DER GIK

– I DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND 2014 var et skelsættende år for Danmarks Sportsfiskerforbund, hvor man opnåede nogle af de største resultater længe og flyttede i nye lokaler i Sportsfiskeriets Hus. REDNINGSPLAN FOR BRAKVANDSFISKENE

Af Jakob Sørensen js@sportsfiskeren.dk

Danmarks Sportsfiskerforbund er interesseorganisation for sports- og lystfiskere over hele landet, hvilket også afspejler sig i forbundets arbejde.

I en travl hverdag er det svært at danne sig et ordentligt overblik over forbundets indsatsområder, og ikke mindst hvor forbundets arbejde for alvor bærer frugt. Ligesom der fra tid til anden også er så travlt på forbundets sekretariat, at det ikke er alle de gode historier, der når helt ud til medlemmerne.

Det hele kan naturligvis ikke gengives i én artikel, men i det følgende kan du læse om forbundets vigtigste indsatsområder og om de fiskeri- og miljøpolitiske sager, hvor forbundet har spillet en central rolle i at skabe bedre forhold for landets lyst- og sportsfiskere.

BORNHOLMSKE HAVØRREDER BESKYTTES

I samarbejde med lokale sportsfiskere og andre interessenter har forbundet arbejdet for, at der skal indføres et omsætningsforbud for havørred på Bornholm. Det forventes, at Fødevareministeriet i nær fremtid udsender et forslag, der indeholder det ønskede forbud, og som giver ørrederne en øget beskyttelse i forhold til det kystnære garnfiskeri. ner /ministerens-fiskevisio www.sportsfiskeren.dk

FISKEMISSIONEN

Parallelt med DR Ultras udsendelser af samme navn søsatte Danmarks Sportsfiskerforbund et nyt projekt i skolernes efterårsferie. Temaet var »Fang 100 skaller på 100 minutter,« og formålet var at udbrede interessen for og budskabet om vores dejlige hobby til de yngste og deres familier. Med fem arrangementer, fordelt med to i Jylland et på Fyn og to på Sjælland, satte vi fokus på medefiskeriet som en god indgang til sportsfiskeriet. Det blev en succes med deltagelse af over 60 børn og unge. Vi forventer at gentage succesen i 2015.

FISKERI OG DYREETIK

Forbundet har i 2014 arbejdet på de interne linjer for at sikre, at de mest vidtgående anbefalinger i Det Dyreetiske Råds udtalelse om lystfiskeri ikke bliver implementeret i den danske lovgivning. Rådet ønskede blandt andet at forbyde fiskeri i Put & Take-søer samt at indføre et forbud mod genudsætning af fisk, der kun er fanget med genudsætning for øje. Fødevareministerens forslag til initiativer på baggrund af Rådets udtalelse viser, at forbundets argumenter har vundet gehør, idet disse forslag er tage af bordet. Forbundet har gennem hele processen anført, at det ikke er dokumenteret, at fisk kan føle smerte, men at fiskene ikke desto mindre skal behandles, så de ikke belastes unødvendigt. Som en konsekvens af denne holdning, har forbundet besluttet ikke at modarbejde et varslet forslag fra fødeministeren, der vil indebære et forbud mod brug af levende agnfisk.

36

Sportsfiskeren | 1 | 2015

remiPå foranledning af Danmarks Sportsfiskerforbund har fødeva går som , forslag et t udsend forår nister Dan Jørgensen i det tidlige ikke e farvand e llandsk sydsjæ fire i derne ud på, at brakvandsged periode, må hjemtages, ligesom garnfiskeriet skal begrænses i den at siker et Formål . hvor gedderne trækker til og fra gydepladserne staeriet lystfisk mens keriet, re de værdifulde rovfisk mod garnfis . release and catch rent som dig vil kunne dyrkes ner /ministerens-fiskevisio www.sportsfiskeren.dk

MERE KONTROL Forbundet skrev i efteråret 2014 og bad om øget kontrol med det rekreative fiskeri. Fødevareministeren meldte i januar ud, at der blandt andet i foråret 2015 vil ske en fordobling af kontrolindsatsen ved åernes fredningsbælter og i den 100 m garnfri zone, ligesom kontrollen vil rette fokus mod det ulovlige salg af fisk og brugen af for mange redskaber.

JYSKE FJORDEFREDNINGER

På forbundets initiativ udsender Dan Jørgensen et forslag, som skal sikre havørrederne i Norsminde Fjord syd for Aarhus og Nybøl Nor, som munder ud i Flensborg Fjord. Havørrederne skal fredes, ligesom det forventes, at garnfiskeriet begrænses i den periode, hvor ørrederne trækker mellem fersk- og saltvand. visioner .dk/ministerens-fiske www.sportsfiskeren

NYT MINDSTEMÅL PÅ LAKS

Laksens mindstemål blev sæn ket fra 60 cm til 40 cm. Da laksefiskeri et i forvejen er reguleret af kvoter, vil det reducerede mindstemål ikke få negativ indflydelse for laksebestandene. www.sportsfiskeren.dk/nyt-mindstemaal-paa-laks

FÆLLES VISIONER

STØRRE FOKUS PÅ SKARV

I samarbejde med Dansk Danmarks Sportsfiskerforbund har forAmatørfiskerforening, Dansk mået at sætte skarven på den politiske Fritidsfiskerforbund og dagsorden i 2014 – blandt andet med en Ferskvandsfiskeriforeninhenvendelse til ministre og folketingsrks Danma rede gen formule politikere. Det udmønter sig forhåbentSportsfiskerforbund nogle ligt i, at der allokeres flere ressourcer til fælles visioner for det rekreaforvaltningen af skarv de kommende år. tive fiskeri. Ved i højere grad I forbindelse med udarbejdelsen af en værfælles de på at fokusere ny forvaltningsplan, der skal vedtages i dier og samtidig respektere 2015, foreslår forbundet, at der skal taforskellene kan organisatioges mere radikale metoder i brug, så de nerne forhåbentligt få større negative konsekvenser af skarvprædaeksom emner indflydelse på tionen kan reduceres til et mere bæresempelvis skarvforvaltning, dygtigt niveau. ren.dk/skarv habitatrestaurering og marin www.sportsfiske råstofindvinding. /faelles-fiskevisioner www.sportsfiskeren.dk

DSF 2014

GARNFISKERI I SØERNE

I en henvendelse til fødevareministe riet i efteråret 2014 anbefaler forbundet , at alt redskabsfiskeri i søerne udfases, og at muligheden for at sælge fisk fang et i ferskvand skal ophøre.

LYSTFISKERIETS DAG

Lystfiskeriets Dag 2014 var igen en stor succes. Ikke mindre end 55 arrangementer, fordelt på foreninger og Put and Take Søer over hele landet, blev det til. Det gør dagen og arrangementerne til en af Danmarks største events for sportsfiskeri. Stort set alle steder blev dagen modtaget med glade tilkendegivelser fra deltagerne, og der har været positiv feedback fra diverse arrangører landet over. i 2015 afholdes Lystfiskeriets Dag den 17. maj.

FYNSK FREMSYNETHED

I foråret 2014 blev Fynbekendtgø relsen, der regulerer det kystnær e fiskeri omkring Fyn, underskrevet af fødevareministeren. Bekendtgørelsen er meget visionær, idet biologiske argumenter går hånd i hånd med soci oøkonomiske argumenter. Det har blan dt andet medført, at det ikke kan fiskes med ørredgarn i den indre del af Odense Fjord og Nakkebølle Fjord, ligesom redskabsfiskeriet i den ydre del af Odense Fjord skal udøves efte r de regler, der gælder for det rekreati ve fiskeri. Tilblivelsen skyldes et meget konstruktivt samarbejde mell em blandt andet Havørred Fyn, Vand pleje Fyn, fritidsfiskerne, Danmarks Sportsfiskerforbund, Jakob Ellemann-Je nsen og Fødevareministeriet.

MILJØ- OG VANDPLEJE OM

ledning Geddens mindstemål i ferskvand er på foran cm.

60 til t hæve bund erfor tsfisk af Danmarks Spor emgenn øge sigt ere læng på igt bentl Det vil forhå dødelighesnitsstørrelsen og reducere geddernes den i garn- og rusefiskeriet. /mindstemaal-gedden www.sportsfiskeren.dk

RAPPORT FRA FISHING ZEALAND

Med udgivelsen af »Havørredbestandene på Sjælland og Lolland-Falster, del 1« har både myndighede r og de frivillige ildsjæle blandt sportsfiskerne fået et unikt overblik over tilstanden for landsdelens ørredbestande. Sammen med del 2, som udgives i 2015, bliver rapporten vigtig i forhold at forbedre forholdene for de vilde ørredbestande. Ideen til rapporten, som er skrevet af biolog Peter W. Henriksen og finans ieret af Fishing Zealand, kommer fra det konstruktive samarbejde mellem Danmarks Sportsfiskerforbund og de sjællandske sportsfiskere. www.bit.ly/1MlTkVc

SØERNE

I 2014 udgav Danmarks Sportsfi skerforbund et temanummer af vores populærvidenskab elige magasin, Miljø- og Vandpleje, der omhandlede søe rne. De velskrevne artikler handler om forvaltningen af fisk eriet, invasive arter og arbejdet med at skabe gode miljøfor hold i søerne. Læs Miljø- og Vandpleje på www.sportsfiskeren.dk/pdf/miljoe-og-vandpleje-39

ALAND

VOKSEVÆRK I FISHING ZE

seværk. Fra tre kommuFishing Zealand har fået vok der nu syv, mens flere anner i begyndelsen af 2014 er til at betyde øget fomer kom dre står på spring. Det gtigt lystfiskeri og edy bær ng, etni opr kus på naturgen ter til landsdelens lystpå at skabe tilbud og aktivite fundet« af forbundet fiskere. Fishing Zealand er »op mune og Odsherred Kom g sammen med Vordingbor Kommune.

FRIVILLIGHED I FISHING ZEALAND

Danmarks Sportsfiskerforbund deltog i Fishin g Zealands konference, der blev afholdt i Præstø. Forbu ndet afholdt workshop om vigtigheden af, at Fishin g Zealand fortsat prioriterer lystfiskernes frivillige arbejde med natur og miljø.

Cirka 65 lystfiskere har i 2014 deltaget i de fisketegnsfinansierede kurser i elektrofiskeri og vandløbsrestaurering, som Danmarks Sportsfiskerforbund afholder med DTU Aqua som kursusleder.

GUIDEKURSER FOR FISHING ZEALAND I april 2014 var syv sportsfiskere gennem en intens weekend i Rørvig på Sjælland. Forbundets dygtige instruktører Bo Frier og Ronny Lagoni Thomsen stod for uddannelsen af de nye fiskeguider i Fishing Zealand regi.

FLERE TRAWLFORBUD

Der indføres forbud mod trawl i en lang række Natura 2000-områder i de indre farvande – blandt andet i store dele af det sydlige Lillebælt, Nakskov Fjord og ud for Stevns. Forbundets politik er, at trawlfiskeriet i de indre farvande skal udfases og afløses af mere bæredygtige fiskeriformer.

SPORTSFISKERIETS HUS

Sportsfiskeriets Hus blev indviet den 21. juni 2014. En flot dag, der var med til at markere en ny fremtid for hele Danm arks Sportsfiskerforbunds arbejde. Genn em efteråret har der været afholdt en række arrangementer og kurser i formidlin gsrummet, og der har løbende været mange gæster og foreninger forbi for at se huset og de fantastiske omgivelser. Sekr etariatets daglige arbejde er blevet styrk et med de nye rammer, og det er natu rligvis en markant forbedring, der forhåbent lig kan mærkes blandt de aktive medlemm er.

KURSER I REGI AF FISKEPLEJEN

STØRRE MINDSTEMÅL PÅ GEDDE

AKTIVITETER OG KURSER

Danmarks Sportsfiskerforbund holdt skruen i vandet, og sammen med en række frivillige instruktører og forbundets mange foreninger lykkedes det også i 2014 at skabe grundlag for et spændende og aktivitetsmættet sportsfiskeår.

SPORTSFISKERAKADEMIET

e overArbejdet med portalen, der skal skab rbunds kerfo tsfis Spor arks Danm over blik r. I uddannelsesmæssige tilbud fortsætte ti skud e nnels udda august 2014 blev en ny t emie akad ervs Erhv med e gang i samarbejd – på den de eren stud e først de da , bælt Lille nnelse SU-godkendte serviceøkonom udda er i guid fiske de men med speciale som kom ede.

Danmark – start

FOKUS PÅ VÆRDIEN AF

FISK

Danmarks Sportsfiskerf orbund deltog i 2014 på Danmarks Naturfred ningsforenings Wilhjelm Konference med et oplæg om værdien af sund og velfungerend e natur.

www.dn.dk/Default.aspx?ID=43027

er .dk/aktivitetskalend www.sportsfiskeren

SPORTSFISKEREN.DK

Med mere end1000 aktuelle nyheder fra sportsfiskeriets verd en er www.sportsfiskeren.dk en af Danmarks mest besøgte hjemmes ider for sportsfiskere.

H KURSER I FIS

ING ZEALAN

D

afholdt i 2014 fiskerforbund ts or Sp ks ar på Danm restaurering er i vandløbs cirka ed tre dagskurs m d an al Ze gi af Fishing de komes Sjælland i re veauet øg . Aktivitetsni 55 deltagere mende år.

2015 | 1 | Sportsfiskeren

37

FORLÆNGET FREDNING AF STALLING Med forbundets støtte blev fredningen af stallingen i 2014 forlænget med tre år. Stallingens tilbagegang i mange n. vandløb skyldes med stor sandsynlighed skarvprædatio

FISKERIMAGASINET PÅ TEKST-TV

Danmarks Sportsfiskerforbund står for den daglige udgivelse og opdatering af Jagt- og Fiskerimagasinet på TV2 TTV. Her leverer redaktionen 3-9 daglige nyheder til godt 300.000 månedlige seere.

Du finder de daglige tekst-TV nyheder – når du har tid – på TV2 TTV side 630-639.

AKVAKULTURSTRATEGIEN

I 2014 blev der vedtaget en ny strategi for fiskeopdræt – akvakulturstrategien. Danmarks Sportsfiskerforbund afgav høringssvar forud for vedtagelsen, hvor det blev påpeget, at der er mange og store udfordringer i forhold til at udarbejde en bæredygtig akvakulturstrategi. Danmarks Sportsfiskerforbund finder det også særdeles problematisk at placere åbne burfiskeanlæg i havområder, hvor det offentlige har investeret betydelige beløb til reduktion af næringsstoffer i form af spildevandsrensning. www.bit.ly/1zVMgcp

FORBUNDET I MEDIERNE

I 2014 blev Danmarks Sportsfiskerforbund omtalt mere end 350 gange i danske medier, hvilket er en fremgang i forhold til tidligere år. Omtalerne har været spredt ud over hele landet lige fra lokalaviser til landsdækkende TV.

VANDPLAN 1 Planen blev endelig vedtaget i oktober, hvilket er med små fem års forsinkelse. Arbejdet på Vandplan 1 har haft et uskønt forløb, med mange obstruktioner.

Heldigvis er der arbejdet med restaureringer og fjernelse af spærringer, fortsat at Vandplanerne ikke blev endelig godkendt før i 2014.

NYE NYHEDSBREVE

I foråret blev forbundets nye nyhedsbreve lanceret, og de er blevet rigtig godt modtaget med mange nye tilmeldinger. Der findes to forskellige nyhedsbreve; Sportsfiskeren Nyt og Vand & Fisk Nyt. Nyhedsbreve udsendes, når der er relevant nyt i de respektive kategorier, og man kan til- og framelde sig hvert enkelt nyhedsbrev, som man har lyst til. Du kan tilmelde dig på

VANDPLAN 2 Arbejdet er foregået i stor åbenhed og med inddragelse af alle interessenter. Blandt andet via nedsættelse af Vandråd. Det lykkedes Danmarks Sportsfiskerforbund at få fisk med som miljømål i Vandplan 2 fra 2016-2021. I første vandplan er det alene smådyrene (DVFI), der er et mål for den økologiske tilstand i vandløbene. Fra 2016 er det udover smådyrene, planter og fisk. Alle tre miljømål skal være opfyldt, for at der er målopfyldelse om god økologisk tilstand, hvilket betyder flere vilde fisk.

SOCIALE MEDIER – DSF PÅ FACEBOOK

Aktivitetsniveauet på forbundets egen facebookside er stødt stigende. Derudover er der i 2014 udvidet med følgende nye facebook-sider: Havfiskerne og Surfcasterne, ligesom Sportsfiskeren har fået sin egen facebook-side.

Danmarks Sportsfiskerforbund har i løbet af 2014 haft en særlig fokus på sportsfiskeri i skolen. Dette der skyldes ikke mindst den nye folkeskolereform, skema på i fisker sports få at for eder skaber muligh er vi d forbun Jæger arks Danm med bejde samar I et. i færd med at afsøge mulighederne for at få skabt gsmafælles rammer for udarbejdelse af undervisnin s landet at er, gen Menin ler. sporta terialer og læring og tion inspira søge kunne skal koler efters og folkeskal praktiske muligheder rundt omkring i landet. Der og lse støtte under til nker opbygges videns- og grejba gen. visnin under i er hobby vores inddragelse af

Årets Juniorlederkursus blev en kæmpe succes! Ikke mindre end ni 66 juniorer deltog i efterårsferie rukInst i ed venh årets største begi gang tørsammenslutningen. En frem om, på 35 % i forhold til 2013 vidner på e sats at at der er god grund til de år. ungdommen også i de kommen

NEJ TAK TIL HAVBRUG

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedrørende det nyetablerede Endelave Havbrug er en stor sejr for miljøet.

Danmarks Sportsfiskerforbund og andre havde klaget over en tilladelse, udstedt af Miljøstyrelsen. Miljøstyrelses tilladelse til det store havbrug er erklæret ugyldig, og ideen med at muslinger og tang fjerner forureningen fra de mange fisk, blev afvist af Klagenævnet. Læs mere på side 21.

Lige inde jul blev den nye ferskvandsdambrugsbekendtgørelse sendt i høring, og Danmarks Sportsfiskerforbund vil arbejde for, at den tager de nødvendige hensyn til vandløbene og de vilde fisk. Læs mere på

www.hoeringsportalen.dk/H eari

www.sportsfiskeren.dk/tilmelding-til-nyhedsbreve

SPORTSFISKERI I FOLKESKOLEN

JUNIORLEDERKURSUS

DEN DANSKE NATURFOND

fond Regeringen har i 2014 oprettet en ny sammen med to private fonde. VILLUM FONDEN og AAGE V. JENSEN NATURFOND er væsentlige bidragydere til den tsfinye, uafhængige fond. Danmarks Spor andre skerforbund pressede sammen med n grønne organisationer på, da Regeringe låstors det imod tage at om e var lidt læng mio 875 på iering nans medfi om d tilbu ede fra de private fonde. til Den Danske Naturfond skal medvirke same bedr en og natur ny at skabe mere menhæng mellem vores naturområder. verFonden skal forbedre naturen og biodi forat til irke medv siteten, men skal også ninbedre vandmiljøet og nedsætte udled ke Dans Den om Lov sser. usga drivh af gen i t tinge Naturfond blev vedtaget af folke

ng/Details/44353

Inden sommerferien forventes bekendtgørelsen vedtaget og implementeret i kommunerne, som godkender ferskvandsdambrugene.

NATURPLAN DANMARK

Naturområderne skal bindes sammen, så dyr og planter kan trives og udvikle sig. Og det skal Naturplan Danmark medvirke til. Vigtigst er, at den kommende indsats nu skal samtænkes. Danmarks Sportsfiskerforbund er enige i, at de nye naturarealer skal bidrage til bedre sammenhængende natur, reduktion i udledningen af drivhusgasser, forebyggelse af konsekvenser af klimaforandringer og bedre rekreative muligheder for alle. www.bit.ly/1zg7SfK

VANDLØBSFORUM

Arbejdet blev afsluttet i 2014 .

Der deltog relevante, frivillige videnspersoner herunFUNDRAISING GAV 100.000 KR der Kaare Manniche Ebert Solen skinnede på både gæster og arran gører, da og Lars Brinch Thygesen fra der den 26. april blev samlet mere end 100.0 00 kr Danmarks Sportsfiskerforind til støtte for arbejdet for de vilde besta nde af bund. Formålet var at finde december. et danske laks og havørreder. Det var Dans k Laksenske-naturfond god -da t grundlag for planlægninen r/d de raa om jds fond og Danmarks Sportsfiskerforbund rbe /a .dk im w.m ww , der i fælgen og prioriteringen af van dlesskab havde inviteret til fundraising ved det nye løbsindsatsen i de nye vandSportsfiskeriets Hus i Vejle Ådal ved Vings ted. planer 2016-2021. www.sportsfiskeren.dk/100000-kroner-til-vilde-danske-laks-og-havoer reder www.naturstyrelsen.dk/76487 38

Sportsfiskeren | 1 | 2015

SAGSBEHANDLING OG KLAGER

I 2014 er der foretaget sagsbehandling i normalt omfang. Der er klaget til Natur- og Miljøklagenævnet over godkendelser af havbrug, dambrug samt opgravning af vandløb. Der er endnu ikke faldet afgørelse i alle sager.

DSF 2014

FODEROPKØB FJERNER SPÆRRINGERNE

tyrelsen, Danmarks Sportsfiskerforbund foreslog i 2013 Naturs arende utidssv gamle, at der blev etableret en opkøbsordning for gen Ordnin 2014. i kr mio 20 afsat ferskvandsdambrug. Der blev uDambr mio.

35 for inger ansøgn kom der da , blev en stor succes n har inistere miljøm og e, tilfreds meget var heder myndig og gere fiafsat yderligere 50 mio Vandplan 2. Her vil Danmarks Sports muligt, som hurtigt så frigivet e skerforbund forsøge at få pengen fjernes så utidssvarende anlæg med spærrende opstemning kan fauna. og flora enes vandløb for gavn til

RÅSTOFINDVINDING – SPECIELT I ØRESUND

De omfattende protester mod råstofindvindingen i Øresund fik Miljøminister Kirsten Brosbøl og Naturstyrelsen til at afholde dialogmøde sidst i oktober. Danmarks Sportsfiskerforbund deltog på mødet, og her redegjorde ministeren for det retmæssige grundlag for råstofindvindingen og for situationen i Øresund. Indvindingen ved Vedbæk er sat i bero indtil videre, og samtidig har Miljøministeren iværksat en undersøgelse, der skal belyse sandsugningens mulige negative påvirkning.

Den offentliggøres i foråret 2015. Men sandsugningen vil stadig kunne fortsætte på Lappegrunden, Nivå Flak og ud for Skovshoved. Danmark s Sportsfiskerforbund mener, at al sandsugning i Øresund og andre sårbare eller biologisk vigtige områder skal ophøre eller udfases i takt med, at de gældende tilladelser udløber. På mødet anførte forbundet, at der ved alle fremtidige tilladelser også – ud over de rent biologiske parametre – bør indgå en vurdering af områdets vigtighed i forhold til både det erhvervsmæssige og det rekreative fiskeri.

VANDRÅD FORBEDRE FORHOLDENE I VANDLØB

med bistand fra For vandplanernes anden planperiode skal kommunerne til forbedring mets program indsats lokale vandråd udarbejde forslag til af 23 frivillige et varetag blev arbejde Det . vandløb af de fysiske forhold i 23 suppleanter var n Desude k. netvær rbunds fiskerfo Sports rks fra Danma 46 frivillige, var Der digt. villige til at kunne træde ind, hvis det blev nødven . rferien somme til op periode e som brugte megen fritid i den hektisk

Suveræne stænger fra Svenske Reliant – fås i 3 længder:7´10” 5-20 g. 8´10” 7-25g. og 9´10” 10-30g.

www.bit.ly/1yFxzFr

75 FISKEFILM

Efter blot et år på YouTube har kanalen rundet 100.000 visninger, og der ligger allerede over 75 film. Du kan se de mange flotte og informationsrige film på

www.youtube.com

DANMARKSMESTERSKABER

Sektionernes vigtige arbejde kom til udtryk gennem planlægningen og udførelsen af en række danske mesterskaber, hvor der var god opbakning. Der har været afholdt DM i medefiskeri (junior og senior), fluebinding, fluekast, havfiskeri samt surfcasting.

/danmarkssportsfi

sker

T MEDLEMSMAGASIN SPORTSFISKEREN – DI eder og artikler om

t med vigtig viden, nyh Mere end 700 sider fyld medlemsmagasin medlem modtaget via dit sportsfiskeri har du som Sportsfiskeren. samtidig billigste orgaDanmarks flotteste og Sportsfiskeren er et af lig kun omkring 8 kr medlem betaler du nem nisatoriske fagblade. Som postkasse. din i eren leveret direkte per nummer af Sportsfisk

Reliantstængerne er designet til skandinavisk havørredfiskeri! Det er knivskarpe spinnestænger med dyb aktion, de kaster utroligt langt og minder meget om fluestangens aktion. Med 4 og 5 dele er de perfekte som rejsestænger. Hver stang kommer med to forskellige håndtag. Et langt til vadefiskeri og et kort til båd, kayak eller flydering. De er super stærke, men stadig sensitive. Der er kun brugt de allerbedste ma-terialer og de leverer suveræn følelse og performance.

- Sport Dres, Frederikssundsvej 50, 2400 Copenhagen NV. Tlf: +45 38 88 46 48, www.fiskegrej.dk - Sport Dres Bornholm, Store Torvegade 96, 3700 Rønne.

Tlf: +45 56 91 03 70, www.din-fangst.dk - MacNab Sønderborg, Nørrekobbel 7. A, 6400 Sønderborg.

Tlf: +45 74 43 16 46, www.macnab.eu - Korsholm, Jægervej 5, 6900 Skjern.

Tlf: +45 96 80 20 20, www.korsholm.dk - Stefs Lystfiskergrej, Fredensgade 29, 8000 Århus C. Tlf: +45 86 18 33 33, www.stefs-lystfiskergrej.dk

2015 | 1 | Sportsfiskeren

39

NordjyllaNd

Lokalredaktør Mark Højfeldt // tlf. 6165 9459 // mh@sportsfiskeren.dk

Vad forsigtigt, det er farligt For nylig døde en 50-årig mand fra Tyskland under en fisketur ved Jegindø i den vestlige del af Limfjorden, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til nordjyske.dk. Politiet mener, at han har fået overbalance og ikke har været i stand til at komme op at stå igen pga. vægten af de vandfyldte waders.

Dødsfaldet er tragisk, og vi skal alle huske at passe på, når vi er ude og vadefiske. Waders er dog ikke farlige, såfremt man ved, hvad man skal gøre, hvis man falder i baljen. Waders kan faktisk fungere som en redningsvest på underkroppen. Det kræver blot, at

man lader sig falde om på ryggen, og tager benene op til overfladen. På den måde samler man luften i benene, og man kan med armene tage rygtag og dermed hurtigt komme i land. Det kan være en god idé at prøve ovennævnte metode i en udendørs pool eller sø, hvor der er en livredder til stede.

Generelt skal du holde dig i mellem knæog navlehøjde, når du vader. Og hvis du vil optimere sikkerheden, så køb et vadebælte og hæng en sammenklappelig vadestav i bæltet. Man kan også benytte en af de små redningsveste, der puster sig op med en indbygget kulsyrepatron.

Stormfuld premiere i Lindenborg Å En mild vinter med kun lidt sne, en masse regn og kraftigt blæsevejr betød heldigvis mange blanke havørreder på premieredagen i Lindenborg Å den 16. januar 2015.

Mange havde taget sig tid til at komme af sted, selvom det var en hverdag. Flere mærkede ørreder, og de fleste var mindre grønlændere mellem 30-40 cm. Kaj Iversen fik skudt sæsonen i gang med en fin blank ormeelskende havørred på 51 cm med masser af friske lus.

Der blev også fanget flere blanke nedgænger mellem 50 og 80 cm. Havørrederne blev fanget over hele strækket på de nederste kilometer af Lindenborg Å. Man skulle passe på med at stå for tæt på bredden, da vindstødene var meget kraftige og vandstanden var høj.

To lystfiskere fra Hjørring fangede i alt syv havørreder (35-78 cm), hvoraf to var grønlændere under målet. Den største havørred var en blank nedgænger, der nemt forveksles med en overspringere, men vægten og manglende sul afslørede, at det var en nedgænger, og den fik selvfølgelig friheden igen.

Bæver i Nordjylland Det er en sensation, at der for første gang i mere end 1000 år er tydelige tegn på bæver i Nordjylland. Naturstyrelsen (NEST) bekræfter, at meget tyder på at det er en bæver efter at have set billeder af gnavede og fældede træer langs Sønderup Å.

- En sikker bekræftelse vil kræve en besigtigelse af området, men specielt billedet med mindre afbarket grene ligner en typisk »bæverædeplads«, fortæller Biolog Henning Fjord Aaser fra Naturstyrelsen. Allerede i 2012 var der tegn på bævere i Nordjylland, men det er først nu, at det er mere sandsynligt, at en bæver har indtaget Nordjylland. NEST mener, at bæveren er svømmet via Limfjorden op til Halkær Å-systemet og videre op i Sønderup Å. Nationalt Center for Miljø og Energi (Aarhus Universitet) er orienteret om observationen.

Lystfiskere og landmænd

Forurener af Romdrup Å pågrebet Landbækken i Aalborg Øst er sølet til igen, skrev Nordjyske.dk den 8. oktober 2014. To uger tidligere blev bækken også ramt af en olieforurening. Landbækken løber ud i Romdrup Å, der har udløb i Limfjorden.

- Kilden til den vedvarende olieforurening i Landbækken i Aalborg Øst er endelig fundet, skriver Nordjyske den 29. januar 2015.

Forurening er sporet til virksomheden NKI Kloak- & Industriservice A/S, hvor en defekt olieudskiller ved en fejl var tilsluttet en regnvandsudledning.

- Vi er kede af, at der har været en fejlkobling på vores regnvandsledning, siger driftsdirektør Michael K. Sørensen for NKI A/S til Nordjyske.dk.

TV2 TTV side 630

NYHEDER NÅR DU HAR TID www.sportsfiskeren.dk

Minivådområde ved Ryå i Nordjylland er etableret af landmand Knud Thing til stor gavn for vandmiljø, lystfiskere, landmandens afgrøder og minimerer risikoen for oversvømmelser langs åen. Interessen var stor, da Brønderslev Lystfiskeriforening lørdag den 11. oktober var inviteret ud til Knud og Anne Birgitte Things, der driver et landbrug og nu også et minivådområde ved Ryå.

Mini-renseanlægget renser drænvandet for næringsstoffer fra et område på cirka 250 hektar. Læs mere på www.b-l-f.dk

Helleflynder-mekka i Havøysund Team Skraldur fra Nordjylland var med Grejbiksen en tur til Nordnorge i uge 36-37.

Hjemmefra var det primære mål ikke Helleflyndere, men mere et udsnit af de andre mere talrige arter i området.

Området er stort, men med guiderne tilknyttet »Norway guidefishing« var Team Skraldur i gode hænder. Det lykkedes holdet at få hele 28 flyndere i båden - til trods for dage med begrænset aktionsradius på grund af vinden. Sammenlagt fik de tre både fra grejbiksen cirka 90 flyndere med største på 152 cm.

Lokalredaktør Orla Bertram-Nielsen // tlf. 9864 3864 – bedst kl. 16-18 // obn@sportsfiskeren.dk

Forårspremiere Første marts åbner de fleste ørredåer igen for fiskeri; kun de vestvendte lakseåer er fredet frem til 16. april. Forårspremieren falder på en søndag, så de fleste har mulighed for at fejre begivenheden med et gensyn med åen. Du kan efter temperament fiske med spin, flue eller orm afhængigt af evner, vejr og vand. Vandtemperaturen vil stadig være lav, så det gælder om at endegejet arbejder langsomt og tæt ved bunden.

Der vil stadig være mange nedgængere i åen - forventeligt sammen med en del grønlændere over og under målet. Derfor er det

VESTjyllaNd

mest skånsomt at fiske modhageløst, så genudsættere let kan afkroges uden skader.

Premierefiskeriet er omgærdet med en masse traditioner, som for mange er vigtigere end selve fiskeriet. Dagen starter typisk med morgen-samling i klubhuset med kaffe, rundstykker og en lille en til næsen, og midt på dagen serveres herreretter som gule ærter eller den nykårede nationalspise: stegt flæsk med persillesovs. Desuden ser mange frem til gensynet med gode fiskevenner, hvor der udveksles fælles minder og saftige fiskehistorier. Foråret og en ny sæson lurer lige om hjørnet, hvilket sætter stemningen i top.

Færre geddefangster i Gudenå Siden Thorbjørn Lager for en halv snes år siden startede fluefiskeriet efter vintergedder på Bjerringbro-foreningens del af Gudenå, er det kolde men udfordrende fiskeri blevet en af sæsonens højdepunkter. Ikke mindst foreningens mange aktive juniorer har dyrket »fluegedderne« intenst og genudsat et imponerende antal geddemadammer over de magiske 10 kg.

Selvom der er indført maksmål, og kun kunstagn er tilladt, og selvom fiskeriet alene er forbeholdt foreningens medlemmer, har fangsterne været i tilbagegang de senere år.

Starten på den nye sæson har desværre bekræftet den tendens, og der er hidtil kun landet få og forholdsvis små gedder op til 80-90 cm. Her ses Johannes Bigum med en af årets hidtil største. Fiskeriet fortsætter frem til geddefredningen den 1. april, hvor laksefiskeriet tager over.

Skarver truer fiskebestandene De mange skarver er nu så stort et problem, at Skjern Å Sammenslutningen, Ringkøbing-Skjern Kommune, de fire fiskeriforeninger for Bork, Ringkøbing, Stadil og Sydvestjylland samt foreningen Kyst, Land og Fjord, Bundgarnsfiskerne i Ringkøbing Fjord, Ringkøbing og Omegns Sportsfiskerforening, Dansk Laksefond og Danmarks Sportsfiskerforbund har sendt en fælles ansøgning til Naturstyrelsen med kopi til både miljøminister Kirsten Brosbøl og fødevareminister Dan Jørgensen. Heri søges tilladelse til en generel regulering af skaver uden for de forkætrede fugles yngleperiode. Samtidig har Dansk laksefond imødekommet en ansøgning fra Sammenslutningen ved Storå om 14.000 kr til to skydepramme til brug ved fremtidig regulering af skarver i den indre del af Nissum Fjord.

1.000.000 tons salt i Limfjorden?

Fremtidsperspektiver Det sidste kvartal har budt på nedbørsmængder en del over normalen, og det har gjort gydepladser tilgængelige selv i de mindste tilløbsbække, hvilket lover godt for fremtiden. Samtidig engagerer flere og flere ildsjæle sig i at anlægge nye grusstryg og om nødvendigt »genlufte« de eksisterende. »Spidserne« med Torben Thinggaard i front og Lasse Mikaelsens ide med en grus-udlægger er gode eksempler på den tendens. Der er også store perspektiver i at laks og havørreder efter 100 års fravær igen gyder på den strækning af Skjern Å, hvor opstemmede Brande Elværkssø tidligere lå, indtil dæmningen brød sammen forrige efterår.

De danske kraftværkssøer med Tangeværket i spidsen er nemlig blevet groteske symboler på en skæv energi- og naturpolitik, og det er på høje tid, at politikerne fjerner grønne tilskud til den middelalderlige elproduktion.

Se mere på: www.macnab.dk

Grønlænder-premieren Den milde vinter har mange stedet budt op til et udmærket grønlænderfiskeri i ugerne efter januar-premieren.

Ligesom de foregående år har Trend Å haft en fornøjelig start med en hel del overmålere op til 50 cm (billedet), selvom der er færre grønlændere end sidste år. Der må nu maks hjemtages to overmålere per tur mod tidligere fem, der skal fiskes modhageløst frem til 30. april og nedgængere er totalfredet.

Skal der over de næste 7-8 år pumpes en million tons tungmetalholdigt salt ud i Louns Bredning i den indre del af Limfjorden?

Energinet.dk, der ejer gaslageret i den store salthost ved Lille Torup, ønsker at udvide lagerkapaciteten, og har i den forbindelse ansøgt NaturErhvervstyrelse om tilladelse til at udskylle de mange tons salt med ferskvand fra Hjarbæk Fjord.

Naturstyrelsen har allerede med visse forbehold givet tilladelse til ansøgningen, men en række miljøorganisationer med fjordvenner. dk i spidsen frygter, at det vil give varige skader på dent lokale miljø og har foreløbig stoppet projektet med en række indsigelser.

Det er især det forhold, at der til saltet er bundet en del tungmetaller, som gør, at fjordvenner og andre modstandere frygter, at projektet vil betyde ophobning af tungmetaller i lokal flora og fauna.

GRINDSTED Tlf. 75320622

øSTjyllaNd

Lokalredaktør laurits Flowbinner // tlf. 2825 6479 // lf@sportsfiskeren.dk

Store havørreder på yderkysterne Gennem det meste af slutningen af januar og starten på februar har der været meldinger om meget flotte fisk på Djurslands kyster. Erfarne kystfiskere mener, at årsagen skal findes i det varme vand langs kysterne, hvilket er helt usædvanligt for årstiden. Her ved deadline godt inde i februar viser langtidsvejudsigten stadigvæk varmt vejr helt til slutningen af februar.

Derfor vil det være en oplagt ide at besøge kysterne fra Randers Fjords udmunding ned til Gåsehagen syd for Ebeltoft og fra Draget ned til Sletterhage Fyr.

Instruktør hos Danmarks Sportsfiskerforbund Jonas Rygaard fejrede sin afsluttende eksamen med et par fisketure på yderkysterne i starten af februar.

- Jeg havde fisket det meste af dagen med fluestangen, men da det kun var blevet til en enkelt fisk under målet måtte der noget andet til. Ti kast senere med spinnestangen, var der bud efter den store gennemløber. Fisken tog gennemløberen helt ude i kastet og begyndte straks at springe og opføre sig helt tosset. Efter en god fight, kunne jeg gribe fat om fisken og hjælpe den det sidste stykke op på land, slutter Jonas.

Juletræer giver fjorden liv Randers Havn har igen i denne vinter indsamlet juletræer, og i denne sæson er det blevet til et sted mellem 20.000 og 30.000 træer.

Havneassistent Per Møller Randers Havn fortæller, at de mange udlagte træer både kom fra de indsamlede juletræer og overskudsproduktion hos juletræsavlere.

Per Møller at man foretrækker faskinerne af juletræer frem for stål- eller betonplader, de naturlige faskiner giver gode yngle- og skjulesteder for mange fisk og byder specielt ålen på gode forhold.

Tørre armhuler i Odder Sportsfiskerforening Vi er mange i Odder Sportsfiskerforening (OSF), der næsten ikke kan få armene ned igen efter nyheden om, at Miljøminister Kirsten Brosbøl vil etablere langt bedre forhold for havørrederne i Norsminde Fjord, skriver formanden for OSF, Tonny Jensen i en mail til sportsfiskeren.dk.

OSF hilser det nye tiltag meget velkommen, især når vi har viden om, at Odder Å-stammen går helt tilbage til stenalderen og er en af de eneste rene stammer, der er tilbage i Danmark. OSF har i mange år ikke kunnet gøre noget ved problemet. Det var frustrerende, når vi samtidig vidste, at der gik mange opgangsfisk til i de mange bundgarn, der står i Norsminde Fjord helt oppe ved åens udløb. Når det er sagt vil det jo få afgørende betydning på vores arbejde med nye gydebanker og bundspuling af flere stræk af Odder Å, skriver Tonny i en mail.

Fisk og sprutter Hvis du følger lidt med på de sociale mediers indlæg om fluebinding, så kan du ikke have undgået, at blækspruttemønstre i alle størrelser har hærget opslagene; men der er mening med galskaben. Hør bare beretningen fra Claus Hingeberg, Stefs Lystfiskergrej beretning fra midten af januar: - Var lige en smut forbi den permanente i går aftes for at overliste en havørred på denne fine vinter plads, det lykkedes dog ikke med havørredfiskeriet, men det blev til et par fine kyst torsk - den største på et par kg. Skønt, at vi igen kan tage disse fisk langs kysterne i Aarhus bugten, fortæller Claus og forsætter: - Den ene torsk gav også en god afsløring til, hvorfor der holder mange fisk til her for tiden, tre store børsteorm, en sild og tilmed en blæksprutte på knap 17 cm var maveindholdet i denne. Tidligt med børsteormene i år.

Dagen efter tog Claus ud til Pier 4 ved det Grønne Fyr. Det blev til en fin sej, og igen var der store blæksprutter i maveindholdet.

TV2 TTV side 630

NYHEDER NÅR DU HAR TID www.sportsfiskeren.dk

Sløv premiere i Grenaa

Håb for Aarhus Å og Lyngbygårds Å Ved et møde tirsdag den 27. janaur på det Gamle Gasværk i Brabrand hørte repræsentanter fra foreningerne med fiskevand i Aarhus og Lyngbygårds Å medlem af Vandrådet Niels Å. Skovbo og Miljøkoordinator Torben Ankærø berette om arbejdet i Vandrådet og det Grønne Råd. Men selve hovedtemaet på mødet var smoltdødeligheden i Årslev Engsø, og nu håber alle på at Aarhus Kommune kommer igen med forslag om at føre vandet tilbage i den gamle kanal langs nordsiden af Årslev Engsøen.

Skal din annonce stå her?

Telefon: 76 22 70 76 Mail: annonce@sportsfiskeren.dk

Det var dæleme en sløv premiere. Det er ikke mange fisk, der er blevet fanget. De sidste ugers meget høje vandstand har åbenbart skyllet fiskene ud i havet. Sådan lød meldingen fra Lars Pedersen formand for Grenaa og Omegns Sportsfiskerforening, og forsætter: - Nogle regnbuer i varierende stand, enkelte nedfaldsfisk samt meget få grønlændere er resultatet indtil nu. Måske vejrskiftet der kommer nu kan sætte lidt skub i det.

Fredagens premiere i Kolindsund og lørdagens premierekonkurrence gav ikke de store fangster. Og der var heller ikke ret mange lystfiskere, der svingede stængerne i følge lokale kilder Snart lokkede de gule ærter i Enslev Forsamlingshus mere end fiskeriet. Her var der til gengæld mange flere end langs kanalerne, da Lars regner med, at omkring 100 deltog i det hyggelige arrangement.

Lokalredaktør lars Østergaard jensen // tlf. 3096 9647 // loej@sportsfiskeren.dk Lokalredaktør Benn lodbjerg jensen // tlf. 7514 3016 // mobil 2426 9086 // bj@sportsfiskeren.dk

Marts giver håb I de vandløb, hvor fiskeriet i marts er tilladt, afhænger resultatet gerne af de klimatiske forhold. Trækker vinterkulden ud, er der chance for et par fine grønlændere over målet eller måske en stor overspringer nederst i vandsystemet. I Kolding Å er der desuden en lille chance for et rendezvous med en laks.

Siden de første blev fanget i åen for en snes år siden, har laksen tilsyneladende etableret sig med en mindre bestand.

Spændende bliver det også at se, om der igen i 2015 bliver fanget laks nede omkring Als, Aabenraa fjord, Sønderballe, Genner

SydjyllaNd

bugt og ved Hoptrup Å. I de forrige sæson blev der ved de to første steder fanget laks ved trolling ved Sønderballe og Genner Bugt ved spinnefiskeri og en kombination af bombarda/regnorm og i Hoptrup Å på en lille spinner.

For et par år siden kunne biologerne dertil konstatere lakseyngel i grænseåen Kruså, hvor efterkommere af norske dambrugslaks tilsyneladende havde fundet frem til egnede gydepladser.

Kystfiskeriet svinger sig gerne op i løbet af marts i fjordene, selv om nedgængerne her ofte er i overtal. Så pas på dem.

Ørreder trives i Vejle Å Vejle Sportsfiskerforening havde besøg af biolog Jan Nielsen fra DTU Aqua, som fortalte om tilstanden i Vejle Å og dens bestand af havørred og bækørred. Vejle Å har den næststørste koncentration af ungfisk i hele landet. Jan fortalte også om tiltag med vandløbspleje og restaurering i Vejle Å, der er selvproducerende med en sund ørredstamme.

Foredraget blev filmet og lagt på youtube, så alle kan se den på:http://youtu.be/NIbpP8fl5-Y Hvis man bor i det sydjyske og kunne tænke sig at fiske efter flotte og store fisk i noget af landet smukkeste natur, så har foreningen stadig åbne pladser, fortæller formanden for arrangementsudvalget Erik Nielsen.

For mere information besøg foreningens webside på www.vsf-vejle.dk eller kig ind på foreningens facebookside på: www.fb.com/VsfVejleSportsfiskerforening

Fantastisk slutspurt i Slivsø i 2014 fangede medlemmer i Sønderjysk Sportsfiskerforening mange og store gedder i den for 10 år siden gendannede Sivsø. Juniorfisker Mikkel Nielsen fik i efterårsferien en gedde på 7 kilo. Den 14. november fik en medlem en gedde 103 cm på spind, mens Casper Lindberg fik to gedder; den mindste på 105 cm på softbait, den største på 113 cm og 11,5 kg med let fluegrej. Dagen efter fik det første medlem en gedde på 88 cm, mens Casper måtte »nøjes« med et eksemplar på 95 cm.

Godt elfiskeri i Gels Å I uge 49 elfiskede Gelså Sammenslutningen i åen efter laks til avlsarbejde. Onsdag fik man 24 han- og 14 hunlaks over ca ni kilometer fra Bevtoft Rensningsanlæg og ned til Kastrup Engvanding.

Torsdag affiskedes stykket til Arnum, men da man her blot fik et få laks, elfiskede man i samråd med DTU i Fladså dagen efter. I alt gav det 54 han- og 44 hunlaks. Selv om der var færre laks end forventet i Gels Å, talte man alene onsdag ca 550 havørreder op til cirka ni kilo.

Der var ligeledes mange bækørreder i alle størrelser, og man glædede sig over de rigtigt mange stallinger i diverse 10:00 størrelserSide – helt1 op Side:Layout 1 14/02/14 til omkring 50 cm.

Omløbsstryg ved Gudsø Mølle

Årets sidste solstrålehistorie

Det nye omløb ved Gudsø Mølle, der blev indviet 12. november er et fælles projekt mellem kommunerne i Kolding og Fredericia. Det 310 m lange omløbsstryg sikrer fri opgang fra Lillebælt og Gudsø Vig forbi møllen og op til ca 15 km fint gydevand.

Sidst i 2014 drog en snes juniorer fra Sydvestjydsk Sportsfiskerforening til Tjæreborg Fiskepark, hvor bestyrer Bjarke Sejerup gav dem lov at fiske gratis.

Kort før servering af pølser og brød lød et brøl lige foran grillen – hvor Sebastian Steen Pedersen på 11 år fangede en prægtig regnbueørred på 75 cm og 5,76 kg.

Kongeåspærring måske snart væk Ved Jedsted Dambrug i Kongeå syv km fra Vadehavet skabes der sikkert snart fri passage for snæbel, laks og ørred. En glædelig nyhed for de vandrende fisk og ivrige lystfiskere.

Aabenraa Fjord gav fisk i januar Januar gav fine kysttorsk i Aabenraa Fjord af pæne størrelser mellem 40 og 50 cm, men også store fisk op tre kg. Sidste weekend i måneden satte en tysk sportsfisker trumf på med en dejlig havørred på 72 cm og hele 4,8 kg fanget ved Lajmoen.

Åboulevarden 65 • 8700 Horsens Tlf. 75 62 61 77 horsens@sportshuset.eu www.sportshuset.eu

FyN FYN

Lokalredaktør Bjarne Selvager Hansen / / tlf. 2343 2246 / / bsh@sportsfi skeren.dk // // bsh@sportsfiskeren.dk

Af Store sted, vinterisinger ud, nu Mange Efter den steder milde trækker vinter (i store hvert fald gydeaborrer som det så fra ud brakvand i begyndelsen op i åerne af februar) i november er der og ingen degrund cembertil måned. at ventePå på dette bedretidspunkt vejr. Tag af sted, året ud, varierer nu. Kysterne vandstanden kalder. meget Hav-temperaturen på grund af regn, har hele snevejr vinteren og tøbrud. ligget højt Dette - på besværliggør 2-4 grader. fiskeriet, Det betyder, men at vil havørrederne man fange enind rigtig imellem tung aborre har været i åen, indeerpådet detnu lave og vand de næste hele vinteren. par måneder, Bare ender smule skal lune gøres i luften en indsats. vil gøre dem mere Fiskeri sultne og med til levende at fange.agn Samtidig som maddiker, kommer der regnorm, sikkert fjordrejer også børsteorm og småfiskfrem har alle tidligere dage end været ellers, effektive, og i det men hele har taget mankrible-krable-liv ikke mulighed for tætat påskaffe land. disse, kan man forsøge sig med forskellige Hvor ogkunstagn med hvad som man skal blink, fi ske spinnere, på den-

Et udvalg af forskellige Wildeye Swim Shads.

ne årstid gør ikke så meget. Se bare på de woblere, to fangstrapporter jigs og shads. herunder.

BlandtDen jigs ene og shads store er havørred der i løbet fanget af på deen sidste flue efter 3-4 år et Bombarkommet mange nyeden produkter på et det»monster« danske marked. da-fl åd og anden på af en Et afwobler. dem er På Wildeye shadshavørrederfra Storm. pink milde Swim dage bider ne De på små nærmest vægtbelastede hvad som shads helst. i størrelserne 5-8 cm Så har er der vist det sig at med være hvor. uhyggelig I kolde effektivintre ve harog havørrederne samtidig utrolig det underholdende med at samle sig at fiske inde med. i fjorde, Prøv bugter dem derfor og vige næste - gerne gangmed turen »blød går bund« til Køgeinderst Å, St. Vejle inde.ÅDet ellergør Tryggevælde nogle af dem Å.

Er i du ikkevintre. medlem afikke en forening med fiogså milde Men ikke i så udpræskeret til åen, så huski milde at købe dagskort, hvor get grad.

Og særlig vintre er der en det tendens er muligt. til, at Husk det mest ogsåeratdeoverholde mindre havørevenreder, tuelle fredninger der trækker ogind mindstemål. i fjordene.

Premiere-fi Godt aborrefiskeri skeri i Odense på Esrum 7. marts Sø Lørdag 7. godt martsaborrefiskeri kl. 07.00 præcis går det Rygter den om et på Esrum Sø igen løs i Odense efter vinterfredningen. fik søndag den 6.Å oktober Per B. Larsen fra Å Sammenslutningen, der adminiIshøjOdense Sportsfiskerklub og Lystfiskerforeningen strerer fi skeriet, er vedSø. at gøre klar til han det særtil at tage på Esrum Det skulle ikke lige premiere-fi skeri, som udover æren og den komme til at fortryde.

På en udvalgt knold, der almindelige fornøjelse omfatterfandt en konvar fuldstændig pakket også med småfisk, han kurrence.

I den er der tre juniorpræmier, om eftermiddagen aborrerne.

Med små otte agnseniorpræmier samt bådemed første fisk på to stænger ogpræmier en tredjetilfisket jig fifangede sk og fl otteste sk. Fiskeriet kl. 13.00. han firefiflotte aborrerslutter på 1360, 1370, kostergram.

150 kr for seniorer kr 1410Det og 1730 Derudover blev og det50 også for juniorer deltage i konkurrencen. til en række at mindre eksemplarer, så da Fiskeefterkortene kan Ækvator ogpå Jan middagen varkøbes gået, hos kunne han seSport tilbage ni & Bo Lystfi aborrer påskershop.

400 gram og derover. Alle de store aborrer huggede på små agnfisk.

Tre konkurrencer i rap De konkurrenceglade fynske havørred-lystfi skere kan igen i dette forår få deres lyster styret. Indenfor mindre end en måned kan de deltage i hele tre store kystkonkurrencer.

Først i Faaborg Sportsfi skerklubs meget traditionsrige Påskekonkurrence - der har mere end 25 år på bagen. Konkurrencen foregår hele påsken - fra skærtorsdag, den 2. april, til og med 2. påskedag, mandag den 6. april. Foreningen forventer præmier for ca. 25.000 kr; til fangerne af de ti største havørreder. Det koster 100 kroner at deltage.

Derefter følger Odense-grejforretningen Go Fishing’s Seatrout Open fra den 10. til den 12. april. I den konkurrence er præmierne meget større, men det er deltager-gebyret også: 450 kr.

Til sidst kommer Sportsfi skeren Langelands Ørreddage den sidste hele weekend i måneden - nemlig den 25. og 26. april.

Per. B. Larsen med et par virkelig flotte aborre

Normark overtager Fynbo Wobleren Grossist-fi rmaet Normark Denmark A/S har

Vinderen af værktøjer Marinetorvets overtaget alle og internationale retkonkurrence fundetmarkedsføring og salg tigheder til produktion, af kendte fynske agn Trumf, Flipper, Detde blev Christian på 7 år, Filur, som løb af med sejSmelt og Fynbo Wobleren.

Firmaet har indren i Marinetorvets store fiskekonkurrence på gået aftalen med Erling Birch Jensen, af Amager i skolernes efterårsferie.

Meresøn end nu afdøde Flemming Birch somløb skabte 50 børn havde tilmeldt sig,Jensen, og i ugens blev »Flemmings Fiskegrej«. der i butikken på Holmbladsgade indvejet ørreFor Erling Jensen har været vigtigt at der, torsk Birch og hornfisk.

Alle det deltagere fik præfinde men den rigtige mie, det varkøber: Christians flotte regnbueør- Det har kg., været for1.mig at sikre,der at red på 3,4 somvigtigt udløste præmien. kendte fortsat ville være i sikre hænivore butikken påagn Holmbladsgade indvejet ørreder, der, at mange - unge som torsksåledes og hornfisk.

Alle mennesker deltagere fik præmie, gamle, vil få gode oplevelser med min fars men detogså var Christians flotte regnbueørred på gamle udtaler Erling Birch Jensen.

3,4 kg.,klassikere, som udløste 1. præmien.

TV2 TTV side 630 44

Sportsfiskeren | 1 | 2015

NYHEDER NÅR DU HAR TID www.sportsfiskeren.dk

4,7 kilos på klubtur Emil Hansen med to flotte ørreder.

Kysten syd for Kerteminde - ned mod Risingehoved - er tit god om vinteren og det tidlige forår.

Sådan har det også været i år.

Succes med Fiskeskolen Det var derfor den helt rigtige beslutning, da Odense Sportsfi sker Klub (OSK) ændrede destination for klub-kystturen den - frajuniorer Dyndkrogen Bøjden til voksne Risinge.med Fiskeskolen til Søndag den 21. oktober tog25.

11januar spændte og syvved ledsagende Da solen kom lidt hvor op påder himlen, derpå også gang i fangsterne.

Ole Rasmussen, der Roskilde Fiskeland, skullekom satses put-and-take ørreder. IFørst løbet for af dagen blev der både kunnespin, fremvise enmed ekstraordinært ot havørred på 4,7 74 cm - fanget på meget en pinkudbytBullit fisket flue og agn. For EmilflHansen, der var medkg forog første gang, blev det wobler. anden han deltager, Tommy Rasmussen,på ophenholdsvis med tre blanke ørreder, terigt. I Senere løbet af dukkede fire timerenfangede to flotte regnbueørreder 3,5 kg og 0,8 den kg, største på 47 cm.

11 medlemmer deltog i turen. hvilket samtidig betød, at han løb med førstepræmien.

Andenpræmien gik til Frederik Ramsgård for to aborrer. Derudover fangede de ledsagende voksne to ørreder, slutter Alex Bøgelund Christensen fra Roskilde og Omegns Fiskeklub (ROLK).

Fynsk bæk restaureret

I samarbejde med Odense Kommune har frivil-

Mølleåen får del i miljømilliard

Første fluefangede havørred lige fra Odense Sportsfi sker Klub og elever fra

102 millioner kroner rent miljø for pengene.

Det er hvad syv nordsjællandske kommuner og Mølleå-systemet får ud af regeringens såkaldte »miljømilliard«. Miljøminister Connie Hedegaard (K) har netop offentliggjort navnene på en række vand- og naturprojekter, der fremover Forgæves ture hånd. glemtBlandt projekterne får en hjælpende er nytænkende rensning af at hele Mølleå-syDerenskal bare én god fangst til glemme manstemet, skriver Frederiksborg Amts Avis. Åge ture uden resultat. systemet berører Rudersdal, Furesø, Allerød, Bjarne Nielsen, Svendborg, ville egentlig Egedal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Gladsaxe ikke ud at fi ske onsdag den 5. februar: Kommuner, projektet går kort form ud på, - Jeg gikogderhjemme og ibandt lidt tackler at man vil tilføre åendarenset vand tilopstod gavn for til Bombarda-fi skeri, der pludselig et både hele området. probehovfauna for atogfåflora dem i prøvet i praksis.Hele Selvom jektet være gennemført udgangen det varskal sent, valgte jeg at køreinden til Sydlangeland. af 2009. nytænkende af hele Det gaverenenfl ot fi sk på 66 rensning cm og 3,450 kg.

Hele være gennemført inden Med projektet ét var alleskal de forgæves ture glemt og uden gangen af 2009. ny allerede i støbeskeen, fortæller Bjarne Nielsen.

Agedrup restaureret Pilebækken - et tilChristian skole Hedegaard fra Køge Sportsfiskerforløb til fangede Vejrup Å.fredag den 2. november sin førening I efterårethavørred.

2014 harDet kommunen sørget ste fluefangede varede i næsten forminutter oprydning bækken og på udlægning af 10 og langs efterfølgen skete kysten syd 3 40 for m Køge, hvor enSenest overspringer løseudlagt skæl gydegrus. har de med frivillige lod sig friste af en Golden Frede.ogFighten skjulesten - i alt 200 t gydegrus større vare sten, fordelt på en 800 m lang strækning. Gydegruset er foredelt på godt 10 gydebanker. Og der er allerede set ørreder i bækken.

Skal din annonce stå her?

Telefon: 76 22 70 76 Mail: annonce@sportsfiskeren.dk

Sikken en debutfisk på flue - smuk og blank!

Lokalredaktør Rune Hylby // tlf. 5919 4340 // mobil 2536 4280 // rh@sportsfiskeren.dk

NorDVESTSJÆLLAND

Det lave vand eksploderer For nogle er sølvtøj det pudsede bestik i glemte gemte skuffer. For andre er det højeksplosivt flex på klingen ved kysten.

For Helge Larsen, der brugte sin vinterferie på at besøge nogle gode spots på vestsiden af Isefjorden, er det afgjort det sidste. For Helge fangede en lynende blank overspringer på 3,2 kg på en Kobberbasse.

Helge tog endda forskud på glæderne. Når viben dukker op i marts, og solen varmer det lave vand, er der nærmest garanti for gode oplevelser.

Kobberbassen er en sikker flue, men og-

så imitationer af børsteorm plejer at fange godt. Andre gode fluemønstre er Grå Frede, Glimmerrejen og Pattegrisen.

Sværger du til spinnestangen er Möresilda, Sølvpilen og forskellige former for kystwoblere gode. Førstnævnte bevæger sig livligt og kan bruges på lavt vand i lette udgaver.

Det er netop her, at havørrederne jager. I det lune lave vand, eksploderer havørredens byttedyr i antal, og tiltrækker de sultne ørreder efter en lang vinter.

Knæk og bræk - vi ses derude.

Strygefri ørreder i Tude og Tuse Å - Vi har kæmpet en del under strygningen af moderfisk i år, fortæller folkene fra både Tuse Å’s Ørredsammenslutning (TØS) og Udsætningsforeningen Vestsjælland af ’95 (UFV 95), der håndterer strygningen i henholdsvis Tuse Å og i Tude Å. En stor del af hunnerne var ganske enkelt ikke modne til strygning.

- Vi samlede ca 11 l rogn fra Elverdamsåen og Tuse Å til Fyns Laksefisk, og vi mangler derfor nogle få liter for at opfylde vores kvote på 15-16 l, fortæller folkene fra TØS, der kan supplere med fisk fra Fyns Laksefisk til udsætningen af 100.000 stk. smolt i Isefjorden.

Også Kurt Jørgensen fra UFV 95 fortæller, at årets strygning ikke gav det forventede antal liter rogn. I alt indsamlede UFV 95 kun 7,2 l rogn, hvilket ikke er nok til at opfylde behovet på 120.000 stk. ørreder til bla. Tude Å og Hallebyåen, hvor fiskene sættes ud. Det er derfor nødvendigt at supplere med fisk fra Hvilsted Dambrug, der opdrætter fiskene for UFV 95.

Suveræne Tissø Jesper og Brian fra Holbæk og Omegns Lystfiskerklub fangede et par julegedder på Tissø, som de sent vil glemme. Brian kender søen godt, og Jesper var derfor fuld af optimisme: - Med Brian som guide, var vi ude på en næsten spejlblank Tissø. Brian lagde hårdt ud med første fisk på 11 kg. Derefter fik vi fire gedder mellem 3 og 7 kg, fortæller Jesper videre. - Og så sluttede jeg af med en gedde på hele 10,1 kg til sidst.

Flotte premierefisk Tude Å: - På Korsør Lystfiskerforenings nedre fiskezoner i Tude Å var åen på premieredagen som en fossende elv, fortæller Jan Kampmann fra foreningen. - Dog var der ikke mange fisk, der var interesseret i vore fluer og spinnere den dag. Derfor blev det en mager premieredag. Heldigvis har Tude Å efterfølgende vist sig fra sin sædvanlige gode side og kastet fine grønlændere på op til 52 cm af sig samt et par pæne regnbuer med næsten fine finner. Så alt i alt ser det ikke så ringe ud, som de ville sige ovre vest på, slutter Jan. Hallebyåen: Lars Høpfner fortæller om premieren i Hallebyåen: - Jeg var første mand på pladsen ved Åmarksvej, men allerede kort efter begyndte det at myldre ind med kendte ansigter, og det varede kun et øjeblik, så holdt der syv biler på parkeringspladsen. Indtil kl 10 var der kun landet en 42 cm grønlænder, der blev genudsat. Ud på eftermiddagen fik jeg en fantastisk flot, blank overspringer på orm. Den var 59 cm og vejede 2,86 kg, slutter Lars sin beretning.

Tuse Å: - Så blev premieren i Tuse Å skudt i gang, skriver Mads Bjerre Jensen, der er næstformand i TØS. - Først mistede jeg en havørred på ca 70-75 cm. Men en times tid senere måtte denne flotte farvede hanfisk en tur på land. Efter et par billeder blev den nænsomt genudsat, fortsætter Mads sin beretning. Havørreden blev fanget på en Mepps Anglia str. 4, der kan komme godt ned i den tunge vinter-strøm.

Også Lars Høpfner havde held med sin premieredag i Tuse Å den 1. februar. Først var der en havørred, der fulgte efter Lars’ blink, og dernæst huggede en farvet fisk omkring en halv meter, som Lars fik »slået af«, så den slap for en tur i græsset.

Holbæk Kommune dømt

»Den gyldne kejs« medio april

Det var i marts 2012, at Holbæk Kommune ødelagde én af de bedste strækninger i Tuse Å.

På initiativ fra Holbæk Kommunes blev en 200 m lang strækning oprenset med gravemaskine.

Tuse Å’s Ørredsammenslutning meldte øjeblikkelig Holbæk Kommune til Midt- og Vestsjællands Politi for overtrædelse af både naturbeskyttelses- og vandløbsloven.

Først i slutningen af 2014, altså næsten tre år efter den ulovlige oprensning, blev Holbæk Kommune dømt i sagen. Holbæk Kommune skulle genoprette strækningen til de miljøforhold, der var før den ulovlige oprensning, og derudover fik kommunen en bøde på 20.000.kr. - Sagen kunne have haft vidtrækkende negative konsekvenser for miljøet, og derfor glæder det TØS, at Holbæk Kommune blev dømt i sagen, fortæller man fra Arbejdsgruppen.

Søndag den 12. april afholder UFV 95 sin årlige konkurrence om »Den gyldne Kejs« også kaldet UFV-cuppen i samarbejde med Jagt & Fritidshuset i Slagelse. Cup’en er en åben kystkonkurrence, hvor alle kan deltage, både som hold og individuelt.

Delstatus på Isefjordsundersøgelse DTU Aqua undersøger i disse år, i hvor høj grad mundingsudsætningerne bidrager til fiskeriet i Isefjorden. Den foreløbige status viser ikke det fulde billede af mundingsudsætningernes andel af fangsterne, idet det kun er fangster gjort i efteråret 2014, der egentlig betyder noget.

Andelen af mundingsfisk, må derfor formodes at være betydeligt større end de 25%, som er registreret indtil nu.

Skal din annonce stå her?

Telefon: 76 22 70 76 Mail: annonce@sportsfiskeren.dk

2015 | 1 | Sportsfiskeren

45

Lokalredaktør Henning Pedersen // tlf. 7232 7037 // hp@sportsfiskeren.dk Lokalredaktør Frederik Lorentzen // tlf. 4046 0208 // fl@sportsfiskeren.dk

NorDØSTSJÆLLAND

releasetackle på kysten Ole Rådhede fi sker på Stevns med sine hjemmefremstillede woblere, som ofte har vist deres værdi, og med anvendelse af releasetackle er resultaterne blevet endnu bedre.

- Da releasetacklerne første gang blev omtalt, var jeg meget skeptisk, dels fordi jeg fandt opsætningen for omstændelig at binde, og dels fordi vi lystfi skere har en tendens til at overbevise os selv om, at vi gør det rigtige, og hvorfor så lave det om. Da bogen »Havørred refleksioner på kysten« udkom i 2013, med en meget detaljeret beskrivelse af tacklet, blev jeg overbevist om, at det måtte prø-

ves, fortæller Ole. - Al begyndelse er svær, men nu har jeg fået øvelsen, og jeg må bare konstatere, at det virker som beskrevet af Jens Bursell, og særligt når det gælder de lidt større fi sk, som er meget hårde i munddelene, kommer de små trekroge til deres ret, for de kroger langt bedre end en traditionel enkeltkrog.

På det seneste har Ole eksperimenteret med et tackle kun monteret en enkelt lille trekrog. Erfaringerne er indtil videre gode, men han vil gerne teste det mere, inden han ved, om det bliver den foretrukne metode.

Blankfisk i snevejr Selv om vejrforholdene med sne og temperaturer lige omkring frysepunktet nok ville holde mange hjemme i varmen, var det ingen hindring for Jalal Osman fra Espergærde, da han besøgte den sjællandske nordkyst lørdag den 24. januar. Han ankom ved middagstid, og da han tog hjem kl. 16.30 havde han haft ni havørreder på land, og kun en enkelt af dem kunne ikke holde mindstemålet.

To af ørrederne kom med hjem. Det var fl otte blankfi sk på henholdsvis 3,6 kg og 2,9 kg.

Alle fi skene blev fanget på Kobberbassen, som blev fi sket efter et bombardaflåd.

Esrum open 2014 Vinderne er fundet i den åbne konkurrence Esrum Open, hvor hver deltager har kunnet deltage med én fi sk af hver art, hvor gedder gav et point pr. gram, mens aborrer gav seks point pr. gram.

Den individuelle konkurrence blev vundet af Teunis Jansen med en gedde på 9,1 kg og en aborre på 1,61 kg, tæt efterfulgt af juniorfi skeren Jacob Ellegaard med en gedde på 8,5 kg og en aborre på 1,495 kg samt Klaus Vestergaard med gedde på 5,85 kg og en aborre på 1,825 kg. Teunis og Jacob er fra Lystfi skerforeningen Fredensborg-Humlebæk, mens Klaus er fra Nive Å´s Lystfi skerforening. Foreningskonkurrencen blev ikke mindst på baggrund af Teunis og Jacobs fangster vundet af Lystfi skerforeningen Fredensborg-Humlebæk, skarpt forfulgt af Lystfi skeriforeningen, Nive Å´s Lystfi skerforening og Farum Lystfi skerforening.

Største gedde tilmeldt konkurrencen vejede 11,94 kg og blev fanget af Kenneth Krull fra Lystfi skeriforeningen, mens største aborre på 1,99 kg blev fanget af Henrik Bahrenscheer, også fra Lystfi skeriforeningen.

Hennings fiskerige nytårsdage For Henning Holm fra Frederiksværk blev nytårsdagene en fi skerig oplevelse, som startede tirsdag den 30. december på Øresund, hvor han var på småbådsfi skeri efter torsk sammen med sin kammerat Mads Jensen. Resultatet blev en fl ot ny personlig rekord på 11 kg.

På årets sidste dag gik turen til Isefjorden, hvor Henning fangede en fin blank havørred på 2 kg på en Polar Magnus-flue. Turen gav i alt seks ørreder, og det gav så meget blod på tanden, at han måtte ud igen nytårsdag.

Det viste sig at være en god ide, for i løbet af dagen fik han 18 ørreder på land og mistede ti andre. De tre kom med hjem. Ørrederne blev fanget på spinnestang og bombardaflåd med en Polar Magnus for enden af linen.

TV2 TTV side 630 46

Sportsfiskeren | 1 | 2015

NYHEDER NÅR DU HAR TID www.sportsfiskeren.dk

Fandt læ og ørreder

Foredrag om laksefiskeri Solrød Sportsfi skerklub »Regnbuen« inviterer til spændende foredrag om laksefi skeri tirsdag den 3. marts kl.19. Foredragsholder er Jerk Sönnichsen, der har fanget over 600 laks på tørflue. Temaet bliver strategi og taktik ved fluefi skeri efter laks, så man kan blive bedre rustet til mødet med atlanterhavslaksen.

Jerk vil vise billeder og tegninger, der understreger hans pointer, så både erfarne og urutinerede kan være med. Det er gratis og foregår i mødesalen i Aktivitets- og frivillighedscenter, Solrød Center 85, 2680 Solrød Strand.

Skal din annonce stå her?

Telefon: 76 22 70 76 Mail: annonce@sportsfiskeren.dk

Trods stiv kuling og høj vandstand fredag den 2. januar lykkedes det Mark Madsen fra Allerød at finde et sted på Sjællands Odde, hvor det var muligt at svinge fluestangen.

I løbet af to timer fik Mark fem havørreder på land, og blandt dem var to fl otte blankfi sk på henholdsvis 59 cm – 2,46 kg og 74 cm – 4,68 kg. Den sidste var ny personlig rekord.

I løbet af tre dage omkring nytår har Mark i alt fanget ti havørreder, hvor af de fi re har været over mindstemålet og de tre over 2 kg.

Lokalredaktør Jan Andersen // tlf. 5449 4229 // ja@sportsfiskeren.dk Lokalredaktør Nikolaj Martins // tlf. 2065 8756 // nm@sportsfiskeren.dk

SYDSJÆLLAND

Torsken venter på dig Vi er nu over vinteren, og foråret er på vej.

Alligevel er det nu, at torskefi skeriet for alvor starter på Langelandsbæltet og i Østersøen.

Det helt særlige kendetegn for torskene i disse områder er nemlig, at de gyder sent, så først i den sidste del af vinteren trækker torskene fra Østersøen op i Langelandsbæltet. Tidligere trak også torsk ned fra Storebælt, og sammen med de lokale torskestammer gav det et forrygende forårsfi skeri.

Desværre er der ikke længere et nævneværdigt træk nordfra, og den lokale bestand er næsten udryddet, så fi skeriet når langt

fra tidligere tiders højder. På de gode dage kan fi skeriet dog stadig være ganske godt, og det er helt sikkert årets bedste tidspunkt, hvis man går efter torsk. Specielt Langelandsbæltet er et godt sted, men også andre pladser fx syd for Gedser er gode i marts.

Har du ikke adgang til egen båd, kan du booke en tur på en af turbådene, der starter op nu efter vinterpausen og sejler fx fra Onsevig eller Nakskov. Har man ikke lyst til en havtur, kan torsken også findes i de lokale havne. De kan fanges på flere forskellige måder bl.a. på blink eller mede med skalrejer.

Fiskeforbud i Sakskøbing Havn Der blev i slutningen af januar opsat skilte på havnen i Sakskøbing om fi skeri forbudt flere steder på havnekajen. Havnen ejes af Guldborgsund Kommune, men Sakskøbing Motor og Sejlsports Klub, der lejer havnen, har opsat skiltene.

Forbuddet skulle angiveligt skyldes, at ikke alle respekterer de husbåde, der ligger i havnen, og at disse jævnligt udstyres med fx fi skegrej og affald. At der ikke allerede er en vinterfredning i forbindelse med Sakskøbing Å’s udløb i havnen skyldes, at der ikke er enighed om, hvorvidt havnen er en del af åen eller ej.

Maribosøerne nu en del af de danske naturparker Naturpark Maribosøerne er blevet udnævnt i Friluftrådets mærkningsordning danske naturparker, og søerne bliver dermed den blot tredje naturpark i Danmark.

Henrik Høegh fra afdelingen Klima, Miljø og Teknik i Lolland Kommune er stolt af udmærkelsen og betragter den som en anerkendelse af det store stykke arbejde, der er gjort for at bevare og beskytte dette enestående naturområde, der også er et glimrende fi skevand.

Aborre på anabolske steorider Lars Henrik Andersen har fået en god start på 2015. Flere gode gedder og rigtige fl otte aborrer er det blevet til. En af de fl otte aborrer, som kan ses på dette billede, blev fanget på en lille minnow jig i et lokalt vand.

Lars var inspireret af en af Mads Grosells videoer, og da han lige havde en time til overs, hvorfor så ikke afprøve teknikken. Det ses tydeligt at det var en god ide. Det var en aborre, som Lars selv siger det, der var på anabolske steroider. En rigtig velkonditioneret fi sk.

Jan Andersen tilbage på lokalsiden En faldulykke i september kostede Jan Andersen en brækket ryg og fi re måneders pause fra arbejde - både det civile og som lokalredaktør. Han er nu tilbage i fuldt vigør sammen med Nikolaj, og der kan igen sendes nyheder til dem begge.

En del af genoptræningen på det seneste har været at kaste lidt med fi skestangen langs kysterne. En fl ot overspringer på 3,2 kg fra den sidste dag i januar havde nær medført overtræning.

Dagmar og Egon dræbte gedder Stormene Dagmar og Egon pressede enorme mængder saltvand ind i de brakke områder syd for Sjælland, og saltindholdet steg en overgang til omkring 25 promille. Dette bevirkede, at gedderne fik det svært, og der blev fundet flere døde fi sk på strandene rundt om Møn og Sydsjælland.

Har man fundet mange, kan man kontakte Jimmi Spur Olsen fra Vordingborg kommune, idet han gerne vil have et overblik over, hvor slemt det har været for den i øvrigt voksende bestand af gedder og aborrer.

Skal din annonce stå her?

Telefon: 76 22 70 76 Mail: annonce@sportsfiskeren.dk

2015 | 1 | Sportsfiskeren

47

BorNHoLM

Lokalredaktør Peter Falkenberg // tlf. 2347 0016 // pf@sportsfiskeren.dk

Højsæson på den bornholmske kyst Lige nu går vi ind i den tid på året, som alle kystfiskere på Bornholm glæder sig til. Det er nu, at hele kysten igen er tilgænglig, og fredningen for de farvede fisk ophører med udgangen af den 28. februar. Mange vælger dog at genudsætte farvede ørreder i håb om at møde dem igen i den næste sæson.

Den kommende tid er også den, hvor der er mest trængsel på øens kendte havørredspots, da lystfiskere fra både Sverige, Norge, Tyskland samt andre lande indtager øen. De dage, hvor der er mange folk langs kysten, er det godt at huske at tage hensyn

til hinanden, respektere at ikke alle er lige rutenerede og hjælpe til, hvis der er brug for det. Kysten burde være stor nok til os alle.

Vi går lige nu en tid i møde, hvor det mere er et spørgsmål om tro end alt andet. Om det er bombarda og pink glimmerreje, ren fluestang eller blink og spinnestang, så er chancerne nok lige gode. Det drejer sig nok mere om at ramme det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Et solidt blæsevejr, som har lagt sig med det, som man kalder »gammel sø«, er ofte lige det, som skal til for at få en god bornholmsk sølvtorpedo på krogen.

Johnny Mertz Året 2014 endte med, at Bornholm mistede en kystfisker efter kort tids sygdom. Johnny Mertz var ikke kun kendt som dygtig kystfisker men også som en yderst engageret person inden for Vandpleje Bornholm, hvor han var formand. Jeg husker tydeligt en dag i sensommeren, hvor jeg besøgte Johnny for at snakke om aktuelle planer i de bornholmske åer. På bordet i stuen lå en masse kort over åer samt et hav af projekter, som Johnny havde gang i sammen med folkene i vandplejen. Med et stort smil sagde han til mig: - Jeg ønsker mig virkeligt, at ens børnebørn også kan få glæde af at se en ægte og vild bornholmsk havørred i øens åer, ligesom jeg oplevede i mine unge dage. Jeg håber også, at de efterfølgende generationer kan få glæde af det. Det ønske har Johnny virkelig gjort en stor indsats for at realisere. Du vil blive savnet, og må der være mange vilde havørreder, hvor du er.

Modvind for trolling En snak på havnen med trollingfolket viste nedadvendte mundviger. Flere ugers - for næsten ikke at sige måneders - kraftig vind, som endda har været med svingende retning, gav ikke mange dage på vandet. Dem, som ramte dage med vejrforhold, hvor man kunne sejle ud, kunne næsten risikere alt fra ikke at se en finne eller ramme mindre stimmer. En af de gamle laksefiskere, som kun på havnen for hyggens skyld, bryder ind og siger: - De går jo løse!

Men den næste tid med lidt roligere vejr vil vise, hvor laksen skal findes. Trolling Master Bornholm, som må siges at være bådfolkenes største arrangement, venter fra den 22.-25. april.

48

Sportsfiskeren | 1 | 2015

Ørreder på gang Christian Wolf fra Holbæk gæstede sammen med kammeraten Hans Bornholm i staren af året for at prøve lykken på kysten. Vejret viste sig fra den side, som vi har set i efterhånden lang tid.

En solid omgang vind med omkring 20 m/s var målestokken. Christian og Hans valgte at finde et sted med lidt læ på nordkysten, og det skulle vise sig at være et ganske godt valg.

Ved middagstid kunne Christian glæde sig over en flot havørred i nettet på hele 3,75 kg renset vægt, fordelt på bare 66 cm. Det er jo ikke noget at være ked af. Denne fine fisk skulle vise sig ikke at være den eneste, og begge kammerater kunne begge glæde sig yderligere over et par fisk på den gode side af 60 cm. Som lille bonus kunne de glæde sig over, at det kun var blankfisk, de fik. Det må siges at være en rigtig god tur, og begge ser også frem til at besøge øen igen.

Status på kystfiskeriet

Michaels dobbelgænger

Sæsonen har indtil videre vist sig fra sin gode side. En tidlig opgang samt det utrolig milde vejr har givet gode forhold. Fiskene har holdt til på både syd- samt vestkysten og der har været lidt længere mellem ørrederne fra nordkysten. Godt nok er det taget fisk deroppe, men ikke i samme grad, som vi ellers har set det.

Så det gælder om at besøge den syd og vestlige del, og vil man gerne have flere fisk har blink og wobler været sagen. En af de rigtig gode fisk havde Palle fra Rønne æren af at møde.

Sorthat er aldrig et forkert valg, når bølgerne ruller hen over revet. Palle kunne se fisken gå i vandet og tøvede ikke et sekund med at kaste.

Hele 5,6 kg fordelt på 78 cm - en drømmefisk.

Michael F. Nielsen fra Aakirkeby, som er en ivrig fisker, ramte plet på Sose, i det en god og solid fisk havde taget fluen fisket efter bombardaen. Havørreden var en af de rigtig gode, da den var på hele 72 cm og 4,3 kg. Det er noget, som vi de seneste par år ikke har set så helt så ofte, som vi havde ønsket.

Fisken her var et rent stykke teamwork, idet Tonny havde det helt rigtige tip til Michael, og mens fighten stod på, og tungen skulle holdes lige i munden, så kom Jørn Thyge med nettet og stod klar. Så den solide sølvtorpedo kom sikkert på land.

Den sidste hjælper i holdet var Hanne, som sørgede for at dette gode øjeblik blev foreviget, og hun kunne i øvrigt bekræfte, at den sgu’ var god nok!

Michael har ikke været den eneste lokale kystfisker, som er løbet ind i en god havørred. Fisk på de 3-4 kg har vi set en hel del af i starten af året, hvilket også lover godt for den kommemde tid.

OPLEV DET FANTASTISKE TROLLINGFISKERI I ØSTERSØEN, PRIS KR. 1.750,- FOR EN HEL DAG, MIN. 3 PERSONER HENV. PER SJØSTRØM, VERONA SPORTSFISKERI +45 23 24 98 41

Natur, fritid, fiskeri, jagt, udeliv - udstyr og tøj til børn og unge

Linekurv.dk – Ny forbedret model. Slagfast til mindst -10 °C

JUNIOR GREJ

www.linekurv.dk

SOLBJERGGÅRD ØRREDFISKERI

KARUP Å

Strølillevej 7. Strølille. 3320 Skævinge.

(Der må også fiskes fra flydering!)

HYTTEUDLEJNING

Telefon 4828 8515 ◆ www.solbjerggaard.dk

Sommerhus på Møn • udlejes året rundt • 200 m. fra god “ørredstrand” • plads til 6 personer Tlf: Chalotte 21 29 57 39 Mail: landsledgaard@post.tele.dk www.landsledgaard.dk

Varde Å V/Hodde Overnatning med gå-afstand til åen Familievenlige lejligheder i rolige omgivelser 24647186 // michael-marianne@post.tele.dk

7-8 personers sommerhus tæt på åen ved Vridsted Udlejes på uge/weekendbasis Leif Pedersen / 97547297

www.kristiansminde.dk

BORRIS-SKJERN Å

Fjand Camping

Nyrenoveret hus med plads fra 2-8 udlejes Se mere på www.hannesfarm.dk

Billige hytter og værrelser – tæt på Hav og Fjord Tlf:97496011 • Mail: info@fjandcamping.dk Hjemmeside: www.fjandcamping.dk

Hessellund Sø Camping

Hessellundvej 12, 7470 Karup · Tlf. 97 10 16 04 www.hessellund-camping.dk · info@hessellund-camping.dk God beliggenhed i naturskønne omgivelser.

Med mange aktivitetsmuligheder bl.a. 3,5 km fri fiskeret i Karup Å, 3 fiskesøer (Put & take), minigolf, stor legeplads, kanoudlejning, store fælleslokaler, 20 hytter. Swimmingpool med vandrutchebane.

Tarm Camping Hessellund-183x30mm.indd 1

Hyggelig familiecamping med hytter mellem Skjern Å og Varde Å Tlf. 30 12 66 35

www.tarm-camping.dk

05/02/15 09.43

Skjern Å – Borris UDLEJNING AF HYTTER telefon 97 35 08 61 www.skjernaacamping.dk

Huse, lejligheder og værelser udlejes. 1-22 personer samme sted. Specialpris søndag til torsdag.

Ring til Inge Andersen på 97366563 eller mobil 22358140

inge@inge-ferie.dk • www.inge-ferie.dk

VEJLE FISKER

49. Ørreddagskonkurrence ved Vejle Fjord 10., 11. og 12. april 2015 vejle-fisker.dk

Saltvandsfiskeren Vejle.

Tlf. 40 81 30 06 2015 | 1 | Sportsfiskeren

49

AKTIVITETER n Fiskekurser 7. marts Guidet kysttur – Djursland 14. marts Byg spinnere – Sportsfiskeriets Hus – Vingsted – NYHED 14. marts Karpefiskeri for begyndere – Sportsfiskeriets Hus – Vingsted – NYHED 22. marts Guidet kysttur – Isefjorden 1. – 5. april Fiske 4 – Sportsfiskeriets Hus – Vingsted 27. april Kastekursus enhånds – København 5. maj Kastekursus tohånds – København 10. maj Put and Take kursus - Fyn – NYHED 14. – 17. maj Ørredskolen – Helge Å – Sverige – UDSOLGT 17. maj Kajak fisketur – Sønderjylland 23. maj Søørredteknikker – Aqua – Silkeborg– NYHED 24. maj Guidet tur Skjern Å 7. juli Havørred i åen på spin – Simested Å – Ålestrup 20. juli Overnatning i shelter – Simested Å – Ålestrup – NYHED 5. august Havørred i åen på spin – Simested Å – Ålestrup 4. – 6. september Seniorkursus – Sportsfiskeriets Hus – Vingsted 12. september Begynderkursus Put & Take kvinder – Gunderup Fiskesø – NYHED 20. september Kajak fisketur – Sønderjylland Uge 42 22. november

Junior Leder Kursus Guidet kysttur – Aarø – Sønderjylland

Tilmeld dig allerede nu på www.sportsfiskeren.dk/aktivitetskalender 50

Sportsfiskeren | 1 | 2015

DE EN R M E M RS KO KU

2015

• Laksekursus ved Bjerkkreimselven • Geddefluebinding for begyndere • Kystfluebinding • Fiskemissionen Så snart datoerne er på plads, kan du se dem på: www.sportsfiskeren.dk/aktivitetskalender

n Havfiskerne

n Fiskeplejekurser

3. maj Kredsmesterskab Vestsjælland – Helsingør 30. maj Kredsmesterskab – Jylland og Fyn – Middelfart Havn 31. maj Kredsmesterskab – Storstrøm – Korsør Havn 12. september DM i havfiskeri – Middelfart Havn

18. april Genopfriskningskursus i elektrofiskeri – Silkeborg 9 – 10. maj Kursus i vandløbsrestaurering, del 1 – Vejle 24. – 25. oktober Kursus i elektrofiskeri – Silkeborg

n Fluefiskerne 11.-12. april 20. juni

n Medefiskerne 25. – 26. april 16. – 17. maj 23. – 24. maj 12. – 13. september

Senior DM – Gudenåen Flådudtagelsen – Vidåen Feeder Vest – Vidåen Junior DM – Tuls Sø og Pedersborg

Se flere medestævner på www.medesiden.dk Mere medefiskeri www.facebook.com/medefiskerne

Lystfiskeriets Dag

www.sportsfiskeren.dk/lystfiskerietsdag

n Surfcasterne 12. april 1. Grand Prix (Kastekonkurrence) – Sjælland 1.-3. maj Kastelandskamp Tyskland – Danmark – Kiel (Tyskland) 30. august 2. Grand Prix (Kastekonkurrence) – Aarhus 25. – 27. september DM i surfcasting – Øst for Storebælt

n Diverse 17. maj

M i fluebinding – Kolding Hallerne D DM i fluekast – Odense

Find yderligere oplysninger om alle aktiviterne på www.sportsfiskeren.dk/aktivitetskalender

2015 | 1 | Sportsfiskeren

51

FILM UNDER OVERFLADEN Det nye Water Wolf undervandskamera er blevet en kæmpe succes. Læs med og lær, hvilke muligheder kameraet giver ud over spændende undervandsoptagelser.

Af Christian Lykke Flinker clf@sportsfiskeren.dk

Den store shad vrikker forførende gennem det grønne søvand. Pludselig kommer en mørk skygge ind i billedet, og uden betænkningstid klapper den store gedde kæberne omkring shaden – som ikke længere er i syne efter at være forsvundet ned i det store gab.

Normalt er det ikke muligt at se hugget fra drømmefisken, men f lere og f lere er begyndt at bruge det nye undervandskamera fra Water Wolf, som gør det muligt at filme ens agn under vandet.

Finn Sloth Hansen er en af dem, og ifølge ham kan kameraet bruges til meget mere end bare fede optagelser, for eksempel som hjælpemiddel, fordi kameraet kan afsløre bundforhold, sigtbarhed, endegrejets gang i vandet og hvordan fiskene reagerer på forskellige agn.

Optagelser som værktøj I første omgang var optagelserne tiltænkt som et sjovt element i Finns egne fiskevideoer, men allerede på en af de første ture med kameraet i vandet fik det en helt anden funktion. »Da jeg så mine første klip igennem, kunne jeg se, at jeg havde haft en stor gedde efter, men min shad fiskede alt for hurtigt. Jeg havde intet mærket den først halvdel af dagen, men ved hjælp af optagelserne vidste jeg alligevel, at en stor fisk havde vist interesse for min agn«, siger Finn Sloth Hansen.

52

Sportsfiskeren | 1 | 2015

Efter middag fiskede Finn over det område, hvor fisken havde vist interesse, men i lavere fart end tidligere. Denne gang var fristelsen for stor. Det resulterede i en personlig rekord med en gedde på 13,1 kg og 112 cm. Finn er ikke i tvivl om, at hastigheden blev udslagsgivende, men om der var tale om samme fisk er svært at spå om.

Udover følgende fisk har Finn også brugt kameraet til at tjekke gangen på agnene under forskellige hastigheder, men også når nye, hjemmelavede agn skulle testes, har kameraet været nyttigt.

Selv om undervandsoptagelserne kan bruges konstruktivt i ens fiskeri, er de fede sekvenser med følgere og hidsige hug den sjove del af kameraets funktion. ▶

Fanget på film. Water Wolf undervandskameraet fungerer fremragne til dørgefiskeri efter gedder.

Her har en gedde taget en stor shade og ved hjælp af kameraet monteret foran den store shad, er hele sceneriet fanget på film.

jeg kunne se, at jeg havde haft en stor gedde efter, men min shad fiskede alt for hurtigt

2015 | 1 | Sportsfiskeren

53

FAKTA OM WATER WOLF HD • Det eneste kamera produceret specielt med henblik på fiskeri • Optager i HD/30 frames per sekund • Kameraet er testet ned til 100 m • Water Wolf kameraet har indbygget batteri med levetid op til 4 timer • Water Wolf vejer 66 g • Vejledende udsalgspris 995,Læs mere på www.waterwolfhd.com

PR-gedde i flimmerkassen. Finn Sloth Hansen har allerede nu fanget mange gedder på film.

Selv sin PR-gedde på 13,1 kg blev optaget fra hug til landing.

»Det er vildt fedt, at komme hjem efter en dags fiskeri og gense ens fangster og hug nede i fiskenes univers. Fisketuren slutter hjemme foran computeren, når dagens klip skal ses«, siger Finn Sloth Hansen, som næsten altid har monteret et eller to kameraer under dørgefiskeri fra kajak.

Et kamera med begrænsninger Finn er ikke i tvivl om, at undervandskameraerne forbliver en del af oppakningen, når han tager på fisketur. Alligevel har kameraet sin begrænsninger, mener han. »Jeg bruger kun kameraet til dørgefiskeri, fordi det er klodset at bruge under kastefiskeri. Desuden kræver kastefiskeri med kameraet en kraftig stang, fordi det samlede rig med kamera og agn vejer meget«, siger Finn og forklarer, at udover dørgefiskeri vil kameraet fungere godt til medefiskeri, hvor agnen ligger stille.

Indtil videre har Finn kun benyttet kameraet under gedde og -torskefiskeri, og her har han endnu ikke oplevet, at kameraet har gjort fiskene sky. »Jeg fisker altid med f lere stænger, og mine fangster har været ligeligt fordelt på stænger med og uden kamera. Under torskefiskeri har jeg sågar oplevet, at de nysgerrige torsk har bidt i kameraet«, siger han.

Vandets sigtbarhed kan også være en begrænsning. Hvis vandet er grumset, bliver optagelserne knap så gode, som i klart vand.

Liveview er næste skridt Næste skridt for Water Wolf er at udvikle et kamera, hvor det er muligt at se optagelserne live. Det vil blive muligt ved hjælp af et kabel fra kameraet til ens computer eller en monitor. Ved at montere kameraet med liveview på en frontmonteret elmotor for eksempel, vil det være muligt at se bundforhold og sigtbarhed, mens man sejler. Liveviewfunktionen ville også være en god mulighed, hvis man vil overvåge en fodringsplads under medefiskeri.

Det er endnu ikke muligt at lave livewiew ved hjælp af wifi, da teknologien ikke er til det. ▪ 54

Sportsfiskeren | 1 | 2015

SÅDAN MONTERER DU KAMERAET Kameraet er meget simpelt opbygget og er kun forsynet med en ON/OFF knap samt indgang til MicroSD-kort og opladning. Det er muligt at montere kameraet foran kunstagn men også på bundrigs og flåd. Til kameraet medfølger også tre messingvægte, så det er muligt at justere synkehastigheden i forhold til ens agn. Uden belastning er kameraet flydende.

Monteringen er ligeledes simpel og YouTube-klippet og brugsanvisningen giver en udførlig gennemgang.

Montering: www.youtu.be/mBCwu00aFlM?list=UU2-7shciPfcmqi7aCZDXqoA Brugsanvisning: www.waterwolfhd.com/images/manuals/web_manual_EN.pdf

DANSK UNDERVANDSKAMERA ER EN SUCCES Water Wolf HD er en dansk opfindelse, som allerede nu er en stor succes. På halvanden måned er 20.000 eksemplarer af kameraet solgt, og et nyt kamera med flere funktioner er på tegnebrættet. Læs mere om succesen på www.finans.tv2.dk/2015-01-02-dansk-opfindelse-hitter-i-hele-verden-0

VIL DU SE MERE Se optagelser af Finn Sloth Hansens store gedde og andre spændende undervandsoptagelser på www.sportsfiskeren.dk/fiskefilm Følg Finns bedrifter på hans egen YouTube-kanal: http://bit.ly/1un3aQX

Indblik i undervandsverdenen. Ved hjælp af undervandskameraet får man et unik indblik i, hvor stor interesse der har været for ens agn i løbet af en fiskedag.

2015 | 1 | Sportsfiskeren

55

SPORTSFISKERNYT 1

5 3

2

6

4

1. DESIGNERHJUL

5. SUPER 21

Langt de fleste fiskejakker er lavet som vadejakker, der er korte. De er rigtig gode ved kysten eller andre steder, hvor der skal vades dybt. Rapala Original Rap Parka er lavet til lystfiskeren, som fisker på land. Den er længere end andre jakker og dækker derfor ned over rumpen. Den er selvfølgelig lavet i vandtæt materiale, så den lever op til lystfiskerens krav. Jakken har vandtætte lynlåse, justerbar talje, original velcro og justerbar hætte.

Pris: 1.999,www.normark.dk

Sufix er kommet på markedet med en monofilline, som har gennemgået en mere avanceret bearbejd­ ningsprocess end foregående liner. Under den såkaldte ekstruderingsproces bliver linen nedkølet til meget lave temperaturer og derefter opvarmet igen. Det giver et super lavt stræk på kun 21 %. Det lave stræk og den forbedrede bearbejdningsproces, giver bedre krogninger og højere knudestyrke.

Pris: 129,www.normark.dk

2. CAMOUFLAGE

4. KOMFORTABEL KARPETUR

Duft tiltrækker fisk. Men der findes meget få produkter på markedet, som er lavet til, at lystfiskeren kan give agnen et ekstra element. Dynamite Baits har udviklet denne Trout bait spray, som indeholder feromoner, hvilket skulle øge huginstinktet hos ørreden. Sprayen kan bruges på fluer, spinnere, woblere, orm eller sågar på powerbait for at gøre den ekstra lækker. Sprayen er klar og fås med hvidløgs- eller fiskesmag.

Pris: 139,www.normark.dk

Ofte har man ikke brug for camouflage, når man fisker. Der er dog tidspunkter, hvor camouflage kan være brugbart. For eksempel under ørred­­­­ fis­k­eri, hvor man skal snige sig tæt på ørreden.

Geoff Andersons Leaf har flotte print, som hjælper med dette. Den er lavet i 4-vejs strækbar fleece med en tætvævet overflade, som øger levetiden på trøjen. Hætten beskytter mod vind og vejr og har elastik, så den kan snøres helt tæt.

Pris: 1.099,www.geoffanderson.com

56

3. PARKAJAKKEN

Denne nyhed fra LTS er designet af Michael Børresen, som til dagligt designer højttalere og Hi Fi. Resultatet er et smukt design med kvalitetsegenskaber. LTS A er drejet i T-6061 aluminium, som bruges til kvalitetshjul verden over. Den har en karbon/teflon bremse, som sikrer en silkeblød bremse, der kan holde til de største fisk. Det er selvfølgelig vandtæt, så den ikke korroderer, og hjulet findes i fire modeller.

Pris: 2.399,www.lts-flyfishing.dk

Sportsfiskeren | 1 | 2015

Den nye Prologic Selecta Bivvi 2 Man er en klassisk Bivvi med et par opgraderinger. Konstruktionen er baseret på fire ribben, som holder teltet oprejst.

Der er lavet et vindue i netmateriale, som sikrer den bedste ventilation i de varmeste perioder.

Hele fronten af teltet kan dækkes af med myggenet. Den har kapacitet nok til to personer og alt det grej, man har brug for til nattens fiskeri. Samlet vejer teltet 14,5 kg og er 165 cm højt, 340 cm bredt og 275 cm langt.

Pris: 3.999,www.svendsen-sport.dk

6. FISKEDEODORANT

SPORTSFISKERNYT 11

7

8

9

12

10 7. EN ÆGTE KOPI

Verdens grejfirmaer prøver hele tiden at komme så tæt på originalen som muligt. I dette tilfælde er det en skalle, de har prøvet at efterligne, hvilket også lykkes rigtig godt. Den bløde softbaitkrop er støbt på en hård inderkrop. Den er delt i to, hvilket giver en realistisk gang i vandet, som ligner en rigtig skalles svømmestil. Og så er den monteret med VMC-kroge.

Live Kickin’ Shad er 12 cm lang og vejer 25 g.

Pris: 49,www.normark.dk

8. HOLDBARE OG HÅNDMALEDE

De nye Castaic Giant Jerky J Swim fra Köder er en ny generation af lækre agn til lystfiskeren. Der er kælet ekstra meget for detaljerne, da de alle er håndmalede. Udformningen af halen på denne softbait gør, at den sender mange vibrationer ud i vandet. Der er skåret en slidse i gummiet, som gør, at den kan monteres på mange måder. Giant Jerky Swim J er 8,75 cm og vejer 5 g.

Pris: 99,www.ködershop.dk

9. SPECIALIST TIL SPECIALISTEN

Ron Thompsons nye Specialist stang, bygger på komfort- og funktionsprincipper. Den bagerste del af håndtaget har en form, der giver et solidt greb om stangen, som ikke mindst er behageligt, men også giver øget kontrol over kastet. Klingen er bygget på koreansk 30T karbon, og korken stammer fra Portugal. SIC-øjerne er saltvandsresistente, og stangen er præcist balanceret, så man opnår den mest behagelige komfort på fisketuren. Fås i seks modeller.

Pris: 1.099,www.svendsen-sport.dk

10. BRILLER I DYBET

Hummingbirds nye Helix 5X Sonar har en bedre processer end foregående modeller, hvilket giver en hurtigere opdatering af skærmbilledet. Den har en arbejdsdybde ned til 460 m. Den store 5” HDskærm giver en præcis gengivelse af dybdeforhold og kan nemt ses i sollys. Sonar Ecco Enhancement er så følsom, at den kan registrere en jig på 12 m, samt skelne mellem objekter ned til 6,35 cm adskillelse.

Pris: 2.399,www.normark.dk

11. DEN ULTIMATIVE SKJORTE

Denne robuste trekking skjorte fra Fjällräven har alt hvad et outdoor menneske ønsker. Fjällräven Mountaineering shirt No. 3 er lavet i blødt shetlandsuld og har G-1000 Eco forstærkninger på albuerne, lommerne, ryggen og hofterne. Den er inspireret af traditionelle bjergbestigere, som bruger skjorter, hvor forstærkningerne skal mindske sliddet, hvor rygsækken sidder. Kan både bruges som et let mellemlag eller som skjortejakke.

Pris: 2.399,www.fjallraven.dk

12. LAV LINEKURV

Linkorg linekurven er bygget efter samme model som mange andre linekurve, men der er trods alt et par forbedringer. Linekurven har en højere ryg, hvilket gør, at kurven kommer til at sidde længere nede. Det giver plads til længere indtag, hvilket ofte er savnet hos kyst- og geddefiskere. De høje kegler i kurven gør, at linen ikke kludrer under kastet. Linkorg linekurv bliver leveret med to seje klistermærker, som kan klistres på kurven.

Pris: 399,www.flydressing.se

2015 | 1 | Sportsfiskeren

57

SPORTSFISKERNYT

1

4

2

5

3 6

1. TITANIUMSHANDSKER

Ligesom alle andre dyr har frøen forskellige livsstadier – inden den er helt færdigudviklet, er det en haletudse. I mange åer og søer kan vandet være helt sort at de små, vrikkende dyr, og det har fiskene opdaget. De har vist sig at være ekstremt gode til sandart og ikke mindst aborrer, som slubrer tudserne i sig. Haletudsen vejer 5 g og findes i seks frække farver.

Pris: 49,www.ködershop.dk

2. UDVIDET VIBE

4. KOLDRØGET FISK

Visions Vibe liner har i flere år været kendt for deres gode kasteegenskaber. Nu bliver hele spektret dækket, da serien indtil nu kun har indeholdt korte og lange liner. Vibe 100 er 10 m lang med en taperet fronttapering. Det gør denne line god til allroundfiskeren, som møder udfordringer på lang og kort afstand. Med Visions HiFlo-coatning, kommer linen til at ligge højt og er derved nemmere at løfte af vandet.

Pris: 599,www.visionflyfishing.com

58

3. HALETUDSER

Handsken er lavet i polyester og spandex. Ved at kombinere materialerne, får man en varm, slidstærk og behagelig handske at have på. Man har imprægneret handsken med flydende titanium, hvilket har en varmereflekterende effekt. Når kroppen varmer materialet op, bliver varmen reflekteret tilbage, og derved opnår man en varmere handske.

Pris: 249,www.guideline.no

Sportsfiskeren | 1 | 2015

Med Pro Q Cold Smoke Generator kan man koldrøge sine fisk. Underdelen af røgemaskinen fyldes op med ens foretrukne smuld, og det antændes derefter ved hjælp af stearinlys. Ilden æder sig derefter langsomt gennem labyrinten og producerer røg, som sætter sig dybt inde i fisken.

Den kan røge i op til ti timer. Man kan blandt andet bruge en kuglegrill til at holde på røgen.

Pris: 349,www.janogbo.dk

5. GEDDE TIL GEDDE

De ultrarealistiske gedde-efterligninger er blevet voldsomt populære til store gedder. 3D Line-Thru Pike fra Savage Gear er bygget på deres tidligere gennemløbs gummiagn til rovfisk. Den har derfor en naturlig gang i vandet, som ikke bliver hindret af store svirvler eller øjer, som kan trække den skævt.

Krogene kan monteres enten på over- eller undersiden af kroppen, så man kan skifte taktik i løbet af dagen. Findes i 20 og 30 cm.

Pris: 149,www.svendsen-sport.dk

6. KUGLER AF STÅL

En lille ændring kan ofte gøre den store forskel.

Nicklaus Bauer har derfor udviklet Bauer Power Rattles, som giver en højere lyd. Den højere lyd kommer af, at mere af røret bliver eksponeret. En lille rille i enden på røret, gør det nemt at binde den på krogen.

Inde i glasrøret er rustfrie stålkugler, som larmer og tiltrækker geddens opmærksomhed. De kan fås i fem størrelser og i farverne rød eller gennemsigtig.

Pris: 49,www.flydressing.se

SPORTSFISKERNYT 7

9

11 8

10

12

7. GRØDEFORSVAR

9. KOMPROMISLØS KVALITET

Det er ikke en wobler i klassisk forstand. Rapala har tænkt ud af boksen og lavet en wobler, som har gennemgående enkeltkrog gennem kroppen.

Den indbyggede wire gør, at grøden ikke sætter sig på krogen. Den er langsomt synkende, og når den spinnes jævnt ind, vrikker den forførende gennem vandet. Inde i kroppen sidder raslekugler som vibrerer højlydt. Weedless Shad er 8 cm lang og vejer 16 g.

Pris: 79,www.normark.dk

Shimano har altid lagt en ære i Lesath-serien. Det er ikke bare et værktøj, men et fintunet instrument til lystfiskeren, som også går op i detaljen. Lesath CX er blevet 10 % tyndere og 20 % lettere end sin forgænger. Stangen har Shimanos nye Steady Cast teknologi, hvilket betyder, at stangen ikke har nogen rygrad, men er lige stærk uanset hvilken retning den belastes i. Fås i fire modeller.

Pris: 6.599,www.normark.dk

8. NEM FLUEADGANG

10. REALISTISKE REJER

Smith Creek arbejder hele tiden på at gøre fluefiskeriet nemmere for lystfiskeren. Deres nye Middle Fork Fly Patch er en åben flueboks, som kan sættes på tøjet eller tasken. Den er let og nem at have med, så du skal slæbe på mindst muligt ude ved fiskevandet. Den har skum på begge sider og har derfor kapacitet til mange fluer. Enderne beskytter fluerne mod slitage på fiskejakken.

Pris: 229,www.flydressing.se

Savage Gears nye TPE Shrimp er baseret på en 3D-skanning af en reje. Derfor er kropsformen så realistisk, som den overhovedet kan blive. De har derefter farvelagt rejen i forskellige farver.

Rejen er lavet af holdbart TPE gummi, som også er levende, når den trækkes gennem vandet. Rejen kan også bruges på fluestangen. Den er 5 cm lang og bliver leveret med offset-krog, hvor rejen kan monteres enten baglæns eller forlæns.

Pris: 49,www.svendsen-sport.dk

11. OKUMA CERROS

Den nye dreng i klassen fra Okumas enorme produktsortiment hedder Cerros og er et baitcasterhjul. Hjulrammen er støbt i stærkt A6061-T6 aluminium, som giver en stærk konstruktion og er modstandsdygtigt overfor korrosion.

Stjernebremsen har en microklik-funktion, som giver mulighed for præcis indstilling af bremsen op til 5 kg. EVA-håndtagene gør den behagelig at fiske med time efter time. Den fås både med venstre- og højrehånds indspinning.

Pris: 1.299,www.svendsen-sport.dk

12. SAMARBEJDE MED OPTIK

Christer Sjöberg, som er stifter af Loop Tackle Design, er indgået i et samarbejde med Lenz Optics, som bliver produceret i Tyskland. Lenz Optics laver kvalitets solbriller og polariserende briller. De bruger en af verdens bedste glasproducenter, Zeiss, som leverandør. Mange af brillerne er produceret i stærk titanium og har fået navne efter verdenskendte floder som Dee, Ponoi, Cascapedia og mange flere. Se deres store udvalg på hjemmesiden. www.lenzoptics.com

2015 | 1 | Sportsfiskeren

59

GUMMIGEDDER At gummidyr er effektive geddeagn er langt fra nogen hemmelighed. Men at gummiagnene næsten ikke kan blive for store, og at de tilmed fanger fisk højt i vandet på åben sø, det vil nok overraske de fleste.

Af Morten Vorup Svarer

En kold vinteraften med grejtilvirkning på programmet i min fiskeforening Lommeulken fremstillede vi miniparavaner med den enormt kompetente og skrappe profil Michael Gramkow. Jeg havde ikke mødt Michael før, men havde hørt fra flere, at han er helt enormt dygtig, når det gælder gedder på kunstagn – så jeg håbede på muligheden for at stille ham spørgsmål. Nasse lidt på hans store erfaringer, så at sige. Michael er en fornøjelig fyr, der altid har et velovervejet svar, når man stiller ham et spørgsmål. Der er ikke noget gætværk, men han konkluderer i stedet på sine enorme erfaringer, og der var ikke et eneste af mine enormt mange spørgsmål, hvor han var

Savage Gear 32 cm Herring svar skyldig. Han havde tænkt på og overvejet de mindste detaljer.

Personer, som tænker over, hvad de foretager sig i deres fiskeri, eksperimenterer og altid tænker efterfølgende: Hvad gik godt, hvad gik mindre godt, og hvad kan vi gøre bedre til næste gang? har min dybeste respekt. Jeg var derfor enormt glad og en smule nervøs, da han faktisk takkede ja til en geddetur sammen med mig.

Jeg havde på forhånd sagt, at jeg ville spørge ind til hans erfaringer med de store agn hele da-

Forbedret krogning. Et dobbelt stingerkrogsæt monteret på en shad forbedrer krogningen.

gen. Nonstop. Så han var nok ør i hovedet, da dagen var omme. Jeg fik svar på mine spørgsmål og havde i den grad fået lyst til at komme rigtig i gang med de store agn. To ting jeg virkelig hæftede mig ved var: »De stiger gerne 5-10 m for at tage en stor agn« og »glem ikke de store, flade arealer«.

Fra den dag af blev mit fiskeri kun bedre og bedre. Flere og flere fisk kom på samvittigheden.

Storgedde til lillebror. Morten Vorup Svarer har en fast fiskemakker i sin lillebror Andreas, her sidder han med endnu en stor »gummiged«.

60

Sportsfiskeren | 1 | 2015

Agnene og vandene kunne snart ikke blive store nok. I dag kigger jeg på en 30 cm Alien Eel og tænker: lille, lækker snack.

Ud i det blå Det kan i den grad være skræmmende at lægge sig ud midt på en stor sø med mange meter vand under kølen. Der er ingen strukturer, og samtidig fisker man 1,5-5 m nede i vandsøjlen.

Men er man til større, men måske færre fisk, er det i mange tilfælde bedst at fiske ude i »ingenting«. Hvorfor forholder det sig ofte sådan?

Jeg tænker, at det ikke er sjovt for de mindre gedder at stå frit i vandet og dermed være mere sårbare, og det er måske også derfor, jeg sjældent fanger fisk under 4-5 kg. Det kræver lidt tid og tilvænning at forlade de lækre skrænter, tunger og andre lokkende strukturer – som næsten altid holder fisk – for i stedet at afsøge de store, ensformige områder. Belønningen kommer måske ikke på de første ture, men den skal nok komme, hvis man klør på og holder ved i håbet om den helt store. Jeg fisker gerne de store, dybe områder fra start november og frem til marts. Herefter, som vi kommer tættere på legen i april, begynder jeg også at lave afstikkere op til helt lave områder, hvor de store hunner nu begynder at indfinde sig. Størrelsen på agnene på et par af stængerne kommer samtidig ned til 20-30 cm.

Grove grejer og setup Jeg bruger kraftige 8-9 fods stænger med en kastevægt op til 100200 g samt multihjul med linetæller. Linen må efter min mening ikke være under 0.25 mm fletline, og jeg bruger selv 0.27 mm Sufix 832 i skriggrøn. Den skriggrønne farve har jeg valgt, da det så er lettere at følge sine liner ud til paravanen. Linen skal kunne klare det slid, som kan opstå ved hægten til paravanen samt det modhug, man giver for at kunne sætte en stor krog i en hård geddekæft. Forfangene består af 1-1,5 m 1 mm fluorocarbon monteret med en Mustad Fastach Clip i str 3. Det er en genial hægte, hvor man drejer agnen i, frem for at skulle åbne en stram hægte. I den anden ende af forfanget er der monteret en str 8 svirvel.

På hovedlinen er der sat en større, gennemsigtig perle, som stopper ved svirvlen, og dermed ikke tillader, at paravanen falder ned i hovedet på fisken. Jeg skifter hægten på paravanen til en Berkley easyclip i str 7, da de heller ikke skal åbnes, og man simpelthen bare kører linen ind i clipsen.

Disse mindre detaljer er bare et par småting, som gør fiskeriet mere effektivt, når man med kolde fingre ikke skal have besværet med at åbne hægter i pressede situationer – som hvis en gedde samler en anden paravane op under fighten og derved skaber kludder. Nu tænker du måske, at paravanen let ryger af sådan en easyclip, men det er ikke sket for mig endnu. Skulle det ske, ja så er det vel bare at sejle hen efter paravanen.

Nu kigger jeg på en 30 cm Alien Eel og tænker; lille, lækker snack Godt og groft Der er flere klare fordele ved det grove grej. Det nytter ikke noget at udtrætte de store fisk unødigt, fordi grejet ikke kan slå til. Da jeg altid genudsætter fiskene, skal fighten være så kort som mulig, og modhagerne på krogene skal gerne være klemt ned for hurtigere afkrogning af fisk, eller hvis uheldet er ude for mig selv. Jeg synes på ingen måde, at jeg mister flere fisk ved dette - tværtimod synes krogene at penetrere lettere, og gedden kroges hyppigere.

Det er groft fiskeri, og stænger og hjul er udsat for store belastninger gennem en hel dag. Linetælleren er vigtig og letter fiskeriet, fordi man altid har styr på agnens placering i vandsøjlen,

Nogle dage er en bestemt farve, et bevægelsesmønster eller dybde bare bedre end andre da man ved præcis, hvor meget line der er ud til agnen – og dermed kan dybden agnen går i kendes afhængig af farten. Jeg sætter oftest agnen til ikke at kunne gå i bunden under et stop med båden, hvor agnene får lov at fiske på »droppet«. Det letter fiskeriet en smule altid at have den sikkerhed, at agnen ikke kan nå bunden og samle skidt op.

Jeg fisker ofte med seks stænger, hvor det er tilladt. Her skal man lige tjekke foreningen med vandet og følge reglerne i foreningen. Jeg bruger paravaner for bedre at kunne affiske et større område med forskellige agn i flere dybder og farver, indtil jeg finder, det der virker på dagen. Nogle dage er en bestemt farve, et bevægelsesmønster eller dybde bare bedre end andre. I sådan et tilfælde kører jeg gerne fire stænger i den samme dybde med agn i samme bevægelsesmønster og farve. så har jeg stadig et par »jokerstænger«, hvor der eksperimenteres, hvis gedderne skulle skifte mening – og det sker selvfølgelig.

Bull Dawg aka »The Pounder« 50 cm

En god behandling Optrækkeren. Denne Det er et must med en god afkrogningsmåtagn kan med sine 50 te, når den store gedde endelig hugger, og man cm trække gedderne gerne vil have mål og vægt på fisken. Dertil kan op fra stor dybde. jeg med stor iver anbefale et stort gumminet. Det har fjernet en kæmpe stressfaktor i mit fiskeri, at man ikke står med en gedde i gællegreb, mens man febrilsk prøver at finde alt udstyret frem til vejning og foto. Det letter hele vejeseancen en del, at man ikke skal slås med at få den over i en vejeslynge, men derimod kan afkroge gedden stille og roligt ude over bådsiden, mens ens makker kan finde kamera, vægt, målebånd og afkrogningsmåtte frem, mens gedden har det fint i det store net. Når alt så er klar, kan man hejse gedden ind til vejning, mål og billede for derefter at se den svømme tilbage i dybet.

Godt gummi Danmark er efterhånden blevet et rent slaraffenland hvad angår gummiagn og er helt med på »gummibølgen«. Næsten alle danske lystfiskershops har i dag et godt udvalg i de store geddeagn. Hvorfor gummi er så godt, er der mange svar på, men en af de vigtigste fordele ved gummiagn, er at de kan arbejde ved selv meget lav fart.

Netop farten ser jeg som en af de vigtigste faktorer i mit fiskeri. Det er jo som oftest i de kolde måneder, jeg sætter jagten ind på de store rovfisk, og der er vandet koldt. Er vandet koldt, skal farten ned. Alien/Real Eel er eminente koldtvandsagn, og de kan fiskes ned til 1,7 km/t eller 0,9 knob.

Har man ikke mulighed for at holde øje med farten på sit ekkolod, kortplotter eller fjernbetjeningen til en frontmonteret elmotor, så er det ikke verdens undergang. Man kan simpelthen ▶ 2015 | 1 | Sportsfiskeren

61

Jeg har forsøgt at trolle med tre døde skaller og tre gummidyr i samme dybde, da der stod 4-0 til gummidyrene, skiftede jeg alle stængerne til gummi holde sin agn på siden af båden og finde den fart, hvor halen lige netop begynder at gå og så forsøge at holde den fart i sit fiskeri.

Jeg har efterhånden været gennem mange agn, og nogle enkelte har fået fast plads i boksene.

Tre sikre og utvivlsomme storfangere er Savage Gears Alien- og Real Eel i 30 og 40 cm samt deres herring shads i 25 og 32 cm. Med de tre kort på hånden er man nået rigtigt langt. Andre agn, som selvfølgelig også skal nævnes, er Westin Monster Teez, Savage Gear 3D Rattle Trout samt deres nye 3D Line Thru Trout og de amerikanske Bull Dawgs. Der er mange agn at vælge mellem, og de fanger alle fisk!

Må-ha. Et stort gumminet er et must! Her hjælper det til ved et dobbelthug. To meters fisk venter på foto, mål og vejning, inden de får friheden igen.

Korrekte kroge Jeg har altid skiftet krogene på originalagnen, også selv om de monterede kroge absolut ikke fejler noget i deres skarphed. Jeg synes, wiretykkelsen er for grov og dermed er det sværere at kroge fiskene. Jeg skifter dem ofte ud med Gamakatsu kroge, nærmere bestemt deres treble 13B i størrelse 1/0-2/0, alt afhængig af agnens størrelse. Disse kroge er en smule tyndere i wiren end originalkrogene, og de er dermed lettere at sætte i kæften på gedden.

Eksponeringen af krogene er også vigtig, og på flere forskellige agn laver jeg et dobbeltkrogsæt med spikes, som skubbes ind i gummiet. Krogsættet har også den klare fordel, at agnen oftest hænger ud af munden på gedden, og derved bliver dine dyre gummiagn skånet for dens bisser. Desuden mindsker det brækstangseffekten. Skulle uheldet være ude og dine agn få store flænger, så laver flere producenter i dag noget lim/resin, som kan lappe dine agn sammen igen. Alternativt kan gummiet ofte »svejses« sammen igen, særligt velegnede er såkaldte storm- eller turbolightere.

Nye opdagelser under vandet Flere mener, at det næsten ikke er nødvendigt med et modhug under trolling. Og jeg var til dels også enig, men så kom det nye og populære WaterWolf kamera til at sætte på linen på markedet. Det har givet svar på mange spørgsmål og givet mig mange flere ting at justere på i fiskeriet. Et af dem er modhugget. Det skal sættes, og det skal gøres med god kraft og ▶ 62

Sportsfiskeren | 1 | 2015

Dybhavsfisk. Artiklens forfatter ses her med en gedde på den rigtige side af 10 kg, som blev taget 3 m nede i vandsøjlen over 25 m vand.

2015 | 1 | Sportsfiskeren

63

Imitationsfiskeri. En tro kopi af en ørred, kan på vande med en naturlig bestand af ørreder være det rene gift.

Savage Gear Line Thru 3D Trout

Farvevalg. Nogle dage er afdæmpede og naturlige farver et hit, mens det dagen efter kan være fluofarverne, som slår til.

Alien Eel gerne to gange! Jeg kan se på optagelserne, at selv om gedderne klapper sammen om agnen og har krogene i munden, så er det ikke altid nok kraft til at sætte krogene, og åbner de kæften, så ryger agnen ud igen.

Nu vi er ved kameraerne på linen, så er det helt vildt, hvad man opdager under vandet. Jeg har altid lavet stop under mit fiskeri eller svinget lidt med båden, så agnene steg eller faldt i fart. Det er netop som ved så meget andet fiskeri efter rovfisk, at gør agnen noget anderledes, så er det ofte her, hugget falder. Jeg har haft fisk til at følge agnen i over tre minutter, og først da agnen laver noget anderledes, faldt hugget. Derfor er det vigtigt med agn, som også fisker på »droppet« – når båden kortvarigt stoppes, og agnene daler ned gennem vandet, så skal halen stadig fiske. Et par agn som kan dette er Alien/Real Eel samt 25 cm Herring Shad med et 25-30 g jighovede. 32 cm udgaven er for kraftig i halen til dette efter min mening. Under et »drop« kan det være svært at se hugget, men ved et kort hop i paravanen skal stangen gribes til et resolut modhug.

Stor synlighed Store agn har store profiler og er en god mundfuld for en storgedde.

Den skal kun bruge energi på et stort bytte frem for f lere små. Jeg fisker i de f leste tilfælde hellere agnen for højt end for dybt – for jo højere agnen fisker, desto f lere fisk bliver præsenteret for silhuetten og som sagt, stiger de gerne 5-10 m. Fisker jeg over 15 m vand og lodder fisk, som står 1-2 m over bunden, så fanger vi stadig på agnen, som kun går 3 m under overf laden.

Jeg har igen draget f lere erfaringer gennem undervandoptagelserne, og det er tydeligt, at store agn samler f lere af de store gedder op til et kig. Jeg har forsøgt mig med de amerikanske kæmpe ål, de såkaldt »Bull Dawgs« nærmere bestemt en »Pounder Dawg« omkring 50 cm. Når man står med den i hånden, virker den vulgær og samtidig helt rigtig. Bull Dawgs har en vuggende gang i modsætning til for eksempel Savage Gears Alien Eel, som har en helt lige gang, hvor kun finner og hale er i bevægelse. »Pounderen« havde ikke mange fisk oppe at kigge på første tur, men til gengæld var fire af de fem fisk, som faktisk var oppe at kigge på den, utvivlsomt over meteren!

ge følgere og hug man havde på levende agn frem for gummi. Det kan aldrig give en helt korrekt sammenligning, men det kan give et nyt billede af, hvad der sker under overf laden. Jeg var selv af den klare overbevisning, at kom der en levende skalle forbi næsen af en gedde, ville den også tage den. Det blev gjort til skamme, og faktisk fangede stangen med kameraet ikke en eneste gedde den dag, men den havde til gengæld 14 sikre følgere. Vandet var lidt grumset, så der var måske også nogle, som fulgte efter agnen uden for optagefeltet. På 140 minutters optagelse er der minimum én følger hvert tiende minut, og ikke en eneste af dem tog agnen. Så når man ser stangtoppen vibrere, fordi skallen forsøger at f lygte, så er det i det her tilfælde faktisk fordi, der er gedder efter, og ikke fordi skallen bare vil være ustyrlig.

Jeg skal indrømme, at jeg ikke haft det samme antal følgere på gummi, men seks følgere og fire hug hvoraf den ene blev landet er det blevet til på 140 minutter med et kamera foran et gummidyr. Jeg har også forsøgt mig med at trolle med tre døde skaller og tre gummidyr samtidigt i samme dybde med 2 km/t, og da der stod 4-0 til gummi efter tre timers fiskeri, røg alle stængerne over på gummi. ▶

Måske bedre end naturlig agn Sammen med min gode ven Allan Mathiasen gjorde vi i januar 2015 nogle interessante observationer på en hyggelig dørgetur med levende skaller. Jeg var noget spændt på denne tur, fordi det nu var muligt at filme de levende agn under vandet, og dermed kunne vi sammenligne en smule, hvor man64

Sportsfiskeren | 1 | 2015

Ron Thompson Tyran N-series Spin

299,Frit valg

Aborre sæt • Ron Thompson Tyran N-series Spin 7’-210 cm 5-20g • Okuma safina Pro spr-25 incl. 100 m. påspolet 0,13 mm SG fletline og 50 m bagline

Savage Gear Xoom Bukser 799,-

INCL. LINE

499,- 499,Hansen - Stripper 39,-

1.048,-

499,

DAM - FSX Softshell Jakke 1200,-

19,-

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få

100,rabat på din næste ordre over 500,-

fiskene frygter

STUBS-FISKEUDSTYR.DK tjek de mange andre tilbud

2015 | 1 | Sportsfiskeren

65

Black Beast paravanen Super flyder. Black Beast paravanen har med sit store skumparti en god flydeevne, hvorved de tunge agn ikke formår at trække paravanen under eller tilbage i vandet ved stop, samtidig trækker den rigtig godt og er yderst holdbar.

1 mm fluorocarbon forfang

Berkley Easy Clip Swivel Lyn-lås. Berkley Easy Clip Swivel til montering på paravaner og flåd.

Boone easy hook remover

DLT-flåd Juster dybden. Flåd til stænger som fisker uden paravane. Med disse flåd kan man hurtigt få agn, som ellers vil gå i bunden over lavt vand, til af fiske længere væk fra båden, uden de går i bunden. Vil man igen fiske over dybere vand, kan flåddet hurtigt afmonteres.

Tango. En god afkrogningstang er et must. Boone easy hook remover i 11,5 inch er artikelforfatterens absolutte favorit. Det smalle hoved griber fantastisk godt om alle krogstørrelser, og det særlige gummigreb gør, at man kan se, hvad man laver under afkrogningen.

66

Sportsfiskeren | 1 | 2015

2015 | 1 | Sportsfiskeren

67

NORSKE LAKSEELVE 2014

REKORDSTOR

GENUDSÆTNING AF LAKS Hver femte laks i Norge blev genudsat i 2014. Det er ny rekord i en sæson, der ligger langt under tidligere tiders store laksefangster. Her får du et samlet vue over laksefangsterne for 2014. Og du får også historikken mere end 20 år tilbage, så du kan følge netop din lakseelv.

Af Ole Wisler ow@sportsfiskeren.dk

Sæsonen 2014 er både dårligere og bedre end 2013-sæsonen, alt efter om man ser på antallet af fangne laks i styk eller det samlede antal laks i kg. I den netop udgivne fangststatistik for de norske laksefangster i sæsonen 2014 kan man se,

der blev taget 1270 laks færre laks i 2014, men ser man på den samlede vægt, så blev der taget 9865 kg mere. Snitvægten på laksene var dog også højere i 2014 end i 2013.

Indikationen på en god eller dårlig sæson er bedst beskrevet ved antallet af laks i styk, og ikke som tidligere i antallet af kg laks fanget.

Derfor får du fremover også en tabel i denne

artikel, der viser dig antallet af laks fanget i de norske lakseelve helt tilbage fra 1994.

Det giver os i øvrigt mulighed for at se, hvorledes den samlede snitvægt for laksebestanden bevæger sig over årene, hvilket er interessant at observere. Der er faktisk op til 1,5 kg forskel i gennemsnitsvægten for opgangslaksene mellem eksempelvis 1998 og 2012-sæsonen.

Det fortæller, at de respektive lakseårgange påvirkes forskelligt, og at sæsoner kan variere rigtigt meget på grund af forskellige faktorer – både under opvæksten i elven og videre ud i havet samt på vejen tilbage igen.

Vildlaksens trængsler Igennem de sidste 30 år er bestanden af vilde laks i Norge halveret. De største trusler og påvirkninger for vildlaksen er i dag problemer med undslupne tamlaks fra havburene, der både kan smitte vildlaksen med nye sygdomme og bringe genetisk forurening til gydepladserne i elvene. De mange lakselus fra havbrugslaksene kan desuden slå smolten ihjel ude i fjordene.

Så er der også dræberparasitten Gyrodactylus salaris, som slår lakseyngelen ihjel i de inficerede elve. Der er trusler for vildlaksen langt til havs i Nordatlanten, hvor laksens byttedyr decimeres i antal på grund af overfiskning. Læg dertil øget konkurrence fra andre fiskearter, der lever nordligere end ellers på grund af klimaændringer.

Garnfiskeriet i de smalle, norske fjorde udgør fortsat en trussel. Der fanges et ikke helt uvæsentligt antal laks i garn i havet: Helt nøjagtigt er der registreret 213.000 kg garnfisket laks fra fjord og hav i 2014.

20 % genudsat. 2014 blev sæsonen, hvor genudsætning for alvor slog igennem i Norge, og hver femte laks blev genudsat.

68

Sportsfiskeren | 1 | 2015

Genudsætning breder sig Sportsfiskeriet betyder selvfølgelig også noget for bestandens størrelse, og i nogle norske elve fanger man faktisk langt over 50 % – endda helt op mod 70 % – af opgangen på stang. Derfor kan genudsætning med fordel benyttes til at beskytte vildlaksestammerne flere steder.

I Norge har diskussionen om genudsætning eller »fang og slip« dog været en varm kartoffel i

NORSKE LAKSEELVE 2014 mange år. Flere og flere steder vinder det nu indpas som et redskab i den lokale fiskeriforvaltning, hvor sportsfiskerne tager ansvaret for et bæredygtigt laksefiskeri. Således leverer 2014-sæsonen et rekordstort antal genudsætninger, hvor hver femte laks – eller med andre ord hele 20 % – er genudsat. Tre elve topper med en genudsætningsrate, hvor over halvdelen af laksene genudsat. Det drejer sig om Lærdalselven, hvor 71 % af laksene blev genudsat, derefter kommer Orkla, hvor 64 % er genudsat, og på tredjepladsen ligger Gaula med 54 %.

Undersøgelser fra Alta viser, at omkring 97 % af laksene overlever genudsætning.

Virus, genetisk forurening og dræberlus Det er dog ikke sportsfiskeriet, der ødelægger de vilde laksebestande. I de fleste elve er det kun op mod 20-30 % af bestanden der fanges. Der imod udgør den øgede vækst i norsk akvakultur med havbrugslaks en stigende og meget stor trussel.

Senest er det påvist fra Havforskningsinstituttet, at undslupne tamlaks næsten uden undtagelse bærer på flere farlige vira. Det er blandt andet PD (pancreas disease) og HSMB-virus, der kan give hjerte- og muskelbetændelse. Undersøgelser viser også, at tamlaksene kan sprede smitten til vildlaksene. Nye undersøgelser er netop sat i gang for at finde ud af mere om overførslen af vira fra tamlaks til vildlaks.

Op mod 300.000 undslupne tamlaks bare i 2014 udgør derfor en påvirkning af de vilde bestande. Der er også påvist forandringer i generne hos vilde laksestammer som følge af und-

Fremgang. Mange elve i Hordaland er ødelagte af problemer fra havbrug. Storlakseelven Vosso og Bolstadselven har dog gennemgået en storstilet redningsindsats, og bestanden er nu i fremgang.

slupne tamlaks deltagelse på de vilde laks gydepladser.

Der er gennem de seneste ti år undsluppet astronomiske 3,5 mio tamlaks – og det er vel at mærke kun dem som det norske Fiskeridirektoratet har registreret. Det vurderes, at man langt fra får indrapporteret alle udslip.

Endvidere mener man, der mindst er undsluppet 1 mio små laks, der udsættes i burene som smolt. Ofte er de så små, at de svømmer ud gennem maskerne. Det kan være svært at skelne disse tamlaks fra de vilde laks, når de er vokset op i det fri igennem flere år, og har hele finner og ingen synlige skader. ▶

GENNEMSNITSVÆGTEN AF LAKS 4 KG 3,56 3KG

2,98

3,23 2,94

2,79

2 KG

0KG

94

95

96

97

2,54

98

2,69

99

2,94

00

3,26

3,21

01

02

03

3,52

3,30

04

2,85

2,96

05

06

07

3,79

08

3,60

3,90

3,96

3,39

09

10

3,20

11

12

13

3,33

14

525

95

96

04 97

00

01

02

03

04

07

08

09

346

456 12

13

◀ 79

11

◀ 62

10

◀ 85

◀ 62

94

◀ 57

◀ 32

100 ton

439 344

06

425

05

341

99

420

327

98

319

331

200 ton

236

267

325

300 ton

351

400 ton

424

423

474

500 ton

356

Fanget ialt Genudsat

557

600 ton

571

TOTALFANGST AF LAKS FRA NORGES 70 STØRSTE LAKSEELVE GENNEM DE SIDSTE 20 ÅR 0KG

14

2015 | 1 | Sportsfiskeren

69

NORSKE LAKSEELVE 2014

Laksefiskeriet vurderes, at generere omkring 4 milliarder norske kroner om året i indtægter

Tam trussel. Der er undsluppet 3,5 mio tamlaks gennem de seneste ti år. Opdræt af tamlaks udgør en kæmpe trussel mod den vilde laks.

En anden stor katastrofe som følge af det intensive, norske lakseopdræt i fjordene er de voldsomme mængder af lakselus, der angriber laksesmolten på deres vej ud til havet gennem fjordene. De ekstreme mængder af lakselus udgør dog den største trussel mod havørredsmolten og de mindre havørreder, der primært lever og skal vokse sig store i fjordene, hvor lakseopdrættene ligger.

Sidst men ikke mindst så forurenes fjordene fra de mange havbrug med rå mængder at næringsstoffer og kemiske stoffer, specielt i forbindelse med aflusning af tamlaksene i burene.

DE SIDSTE 21 ÅRS STATISTIK FRA UDVALGTE NORSKE LAKSEELVE (ÅRSFANGST AF LAKS I TON) Nr.

Elv

01. *Neidenelv

1994 7,6

1995 6,9

1996 5,6

1997 6,2

1998 7,1

1999 7,7

2000 8,8

2001 12,9

2002 8,7

2003 7,2

2004 4,3

2005 4,1

2006 8,5

2007 4.9

2008 7,3

2009 3,8

2010 5,4

2011 4,9

2012 6,3

2013 4,5

2014 5,5 45,5

02. *Tana

83

58

48

51

57

83

120

126

99,5

81,4

47,2

41,3

46,0

44

52,6

27.0

43,5

37,0

10,0

12,3

03. Børselv

1,2

1,6

1,5

1,3

2,2

3,1

3,3

3,0

1,8

1,9

2,2

2,8

3,8

2,6

2,6

2,9

2,9

1,4

3,9

3,1

3,1

04.

Lakselv

3,5

4,6

3,2

1,7

2,6

2,9

4,7

5,7

3,1

5,0

3,5

5,1

4,4

6,7

6,6

7,3

9,4

4,9

12,2

7,8

9,6

05. Stabburselv

2,7

3,2

2,0

1,1

1,4

1,3

1,9

2,0

1,4

1,9

3,0

2,5

4,5

3,4

5,4

3,7

3,7

2,5

4

2,8

3,3

06. Repparfjordelv

1,7

6,4

4,2

4,8

4,8

4,0

6,6

6,0

5,0

6,0

3,6

6,5

9,4

6,9

9,6

7,4

10,7

7,4

6,8

5,2

7,8

10,6

16,3

12,4

11,2

9,2

8,4

11,8

15,8

18,6

16,2

13,6

20,9

20

19,8

20,1

9,8

20,7

11,7

21,9

13,6

11,9

08. Målselv

3,0

2,4

3,4

3,1

4,8

5,4

13,3

12,8

9,6

10,4

5,5

6,7

6,6

7,2

11,6

9,6

12,7

7,8

11.00

9,4

10,1

09.

Laukhelle

1,1

1,4

1,8

2,1

1,4

1,8

2,0

1,2

0,8

0,6

0,5

1,1

0,7

0,7

1,0

0,3

0,5

1,2

1

0,5

0,7

10.

Beiaren

-

-

0,1

-

0,1

0,1

-

2,0

2,3

2,9

3,4

5,1

3,0

3,2

5,8

5,4

5,2

3,6

2,7

2,0

1,9

11.

Namsen

14,3

20,3

17,3

15,7

16,7

15,6

28,3

28,9

18,9

26,1

17,1

23,1

15,5

13,8

24,9

16,8

21,5

18,7

22,7

16,3

18,2

12.

Sandöla

2,4

2,2

3,1

1,1

3,2

1,7

3,2

2,9

1,0

1,4

2,7

2,2

1,3

1,1

1,5

1,1

1,3

0,8

1,3

1,0

-

12.

Björa

1,0

1,4

1,7

1,0

1,4

1,1

2,8

3,2

0,3

1,3

1,1

1,3

1,7

1,0

1,0

1,2

1,5

1,0

1,1

1,0

-

13.

Årgårdselv

3,3

7,9

2,3

2,6

3,7

5,0

6,8

5,4

0,6

2,2

2,5

4,3

0,5

0,5

1,2

1,9

3,7

1,7

2,7

3,4

2,3

14

Verdalselv

4,2

3,4

2,6

1,9

4,1

7,1

10,9

4,6

1,5

5,8

4,4

4,3

2,9

1,5

2,2

2,7

1,9

0,8

1,8

1,3

0,7

15.

Stjördalselv

6,5

4,6

4,5

1,4

5,0

7,2

13,1

8,5

5,7

9,4

4,7

5,7

5,5

5,3

7,8

7,1

7,8

9,4

9,1

5,0

8,0

07.

Alta

–

Forra

0,5

0,3

0,5

0,1

0,6

0,8

1,8

1,3

0,4

1,0

0,5

0,5

0,5

0,5

0,6

0,5

0,5

0,9

1,1

1,0

-

16.

Stordalselv

5,1

5,4

2,2

3,9

5,5

4,6

8,2

7,9

1,3

8,0

3,0

4,9

2,3

1,3

3,0

1,2

1,8

0,6

1

0,9

0,7

17.

Nordalselv

1,4

2,1

0,3

0,3

1,2

1,7

5,0

3,7

0,1

2,1

0,9

1,6

0,6

0,7

1,1

0,7

0,7

0,3

0,2

0,7

0,2

18.

Nidelv

1,6

1,5

1,7

0,9

4,4

3,7

6,2

9,7

5,0

8,0

3,0

4,0

4,5

2,7

4,3

4,9

4,1

5,3

4,5

1,7

2,8

19.

Gaula

19,0

16,8

13,8

5,7

17,7

16,3

38,3

49,6

31,9

36,1

26,0

31,7

44

25,1

36,3

31,5

39,2

28,4

31

14,3

15,8

20.

Orkla

10,6

10.5

9,2

4,1

7,3

7,7

21,9

23,6

35,8

31,9

17,0

26,0

23,2

17,5

21,2

21,8

30,3

18,4

17,4

11,2

14,1

21.

Surna

4,9

7,5

6,4

4,4

3,6

3,2

6,8

5,5

6,6

5,6

3,7

6,4

4,7

3,2

3,6

2,8

7,3

3,4

4,3

2,0

2,9

22.

Driva

4,2

2,1

1,1

1,2

1,2

1,3

2,1

1,3

3,4

2,2

2,5

3,0

3,4

2,0

2,5

3,8

3,3

4,4

4,8

2,5

2,5

23.

Bondalselv

2,0

2,2

0,4

0,3

0,7

0,7

2,3

3,9

1,2

1,9

2,5

3,2

2,2

1,5

0,5

0,3

0,5

1,0

0,8

0,6

0,6

24.

Eidselv

2,2

1,8

1,2

1,2

1,1

0,8

2,2

2,8

1,6

1,6

1,3

2,0

2,8

1,3

1,3

1,4

2,0

2,8

3,3

1,8

0,6

25.

Gloppen

0,7

0,3

0,3

0,4

0,3

0,4

1,0

0,9

1,0

0,7

0,5

0,9

1,2

0,9

1,0

0,8

0,9

1,9

1,2

1,0

1,0

26. Åelven

1,2

0,8

0,5

0,4

0,4

0,6

1,3

2,0

0,6

0,9

0,6

1,0

1,5

0,9

1,2

0,7

0,8

1,3

1,7

1,1

0,6

27.

Nausta

2,6

2,5

1,4

2,7

2,9

3,7

7,3

5,3

2,9

3,1

2,9

4,7

2,9

1,7

1,3

1,5

2,2

3,6

3,1

2,7

2,5

28.

Gaula i Sunnfjord

2,2

1,6

1,0

1,5

1,6

1,3

2,7

2,6

1,5

2,4

2,0

4,1

3,7

2,3

1,3

0,9

2,2

3,4

3,6

2,7

2,0

29.

Lærdalselv

3,9

4,1

2,5

-

-

-

-

-

-

1,1

2,3

4,1

1,5

1,3

-

-

-

-

3

6,7

6,9

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

0,1

-

-

-

-

-

-

0,1

2,8

2,8

1,8

2,2

3,0

2,2

3,6

2,6

2,3

2,9

1,6

2,6

3,3

3,3

2,9

1,5

-

-

3,7

1,6

-

1,5

1,7

0,6

1,1

1,6

0,5

2,1

1,0

1,3

2,0

1,0

2,5

4,6

2,8

2,6

1,8

3,2

5,0

7

4,9

6,2

30. Aurlandselv 31.

Etneelven

32. Suldalslågen 33.

Figgjo

5,6

5,0

5,8

5,5

8,2

5,3

10,6

8,2

2,2

8,1

8,1

8,6

4,4

5,6

2,3

3,8

4,4

7,0

6,9

3,6

3,7

34.

Bjerkreimselv

0,8

1,4

2,1

3,7

9,8

8,6

13,8

14,5

11,8

14,0

10,5

13.8

11,9

11,1

13,2

9,3

13,6

20,5

11,6

10,9

9,3

35.

Mandalselv

2,8

0,2

1,2

0,9

2,5

1,7

4,7

10,4

7,7

8,1

6,4

10,9

12,0

6,7

7,8

5,7

5,7

7,3

9,9

5,3

6,8

36. *Numedalslågen

20,1

20,2

17,1

11,1

14,4

9,4

14,2

12,7

24,0

19,0

15,3

11,9

9,6

8,7

8,8

8,2

8,2

14,7

11,5

7,0

9,6

37.

7,4

7,4

8,4

5,6

6,4

5,9

8,6

10,3

10,1

16,5

13,5

9,7

8,0

7,1

9,3

9,0

11,9

17,7

13,3

7,8

5,9

Drammenselv

* Her er også medregnet fangst af laks med andre redskaber som garn og fælder.

70

Sportsfiskeren | 1 | 2015

NORSKE LAKSEELVE 2014 Dræberparasit på retur Laksefiskeriet vurderes, at generere omkring 4 milliarder norske kroner om året i indtægter.

Alene smitten med parasitten Gyrodactylus salaris vurderes at give et tab på omkring 250 millioner kroner – hvert år. Så der er noget at hente for lokalsamfundene ved de inficerede elve.

Omkring 44 elve har siden 1977 været smittet med de mikroskopiske lakseparasitter, der æder slimlaget på lakseyngelen, som til sidst bukker under og dør. I dag er 22 norske elve inficerede.

Ranaelven, der eller var meldt frisk efter smitte i mange år, er desværre smittet med gyro igen i august 2014. Elven blev hurtigt behandlet med rotenon – en gift, som slår alt liv i elven ihjel – også gyroparasitterne. ▶

Rio Gallegos – the Evolution of a winner!

3.699,– dkk

1.

Perfect itting &F Design

2.

3.

2014 FANGSTFORDELING I 37 NORSKE LAKSEELVE (ANTAL)

ELV

1

Neiden

2

Tana

3

Børselven

4

Lakselven i Porsanger

5

Stabburselven

6

Repparfjordelven

7

Alta

HAVLAKS LAKS LAKS STØRSTE <3 KG 3-7 KG > 7 KG LAKS (KG) ØRREDER 2133 1875 770 18 13821 15777 14918 23 1452

859

102 13,5

728 1430 3797 24 724

286 2204 235 426

857 1234 18,3

93

4502 1379 864 19,7

73

1641 1261 4252 24

3583

8 Målselven

1774 3582 4211 10

3994

9

206 138

Laukhelle/Lakselven

10 Beiarn 11 Namsen

21 7,2

955

281 397 185 12 6411 6075

571

5132 23,4

722

12 Sandöla

- - - 11

-

12 Björa

- - - 16,6

-

13 Årgårdselven 14 Verdalselven 15 Stjørdalselven 15 Forra 16 Stordalselven i Åfjord

1814 200 27

16 8,7 400 18,8

9

1323 1742

983 16,5

-

- - - 14,8 0 7,6

17 Norddalselven i Åfjord

196 23

0 4

18 Nidelven

355 705 759 8,2

0

19 Gaula

1143 3067 3272 18,5

16

20 Orkla

1330 2289 1588 20

13

716

583 1156 674 15

515

361 17,9

23 Bondalselven

303 13

580

230

279

113 18,5

16

115

141

315 19,5

119

25 Gloppen

128

323

322 17,9

160

26 Åelva + Ommedalselva

60

102 192 5,5

1119 266 76 4

28 Gaula i Sunnfjord

286 499 124 10

29 Lærdalselven

49

520

80 21 136

30 Aurlandselven

0 0

31 Etne

- - - -

560 -

32 Suldalslågen

530 1428 2522 22

0

33 Figgjo

1575 1800 109 7

401

34 Bjerkreimselven

4270 4067 267 10

51

35 Mandalselven

2035 3329

900 12,6

632

36 *Numedalslågen

1200 5233 2891 17,5

338

37 Drammenselven

7.

114

1307 26,5 7 -

6.

628

24 Eidselven

27 Nausta

5.

-

573 155

22 Driva

4.

125

163

21 Surna

also le as il a av ab ader W Zipper-

992 2287 2249 16,7 57

1. Innovative Suspension-System 2. Waterproof inside pocket 3. Waterresistant chest pockets 4. Single-seam construction on the backside 5. Removable knee-pads 6. Abrasion resistant scuff zones

7. Neoprene booties with merino-grid-structure (inside)

Available in all well assorted fishing stores Denmark!

2015 | 1in | Sportsfiskeren Distributed by: Rudi Heger GmbH, Germany

71

NORSKE LAKSEELVE 2014

Lærdalselven. Elven topper med en genudsætningrate på hele 71 %. Her genudsættes en 10 kg trind hunfisk, der kan bidrage til kommende generationer.

Debatten om resistens hos vildlaksen fylder også meget. Flere inficerede elve huser i dag vildlaksebestande, der enten helt har udviklet eller delvist er på vej til at udvikle resistens overfor gyrodactylus salaris. Det er forskernes generelle opfattelse, at lakseparasitten skal udryddes helt – primært med rotenon, så der ikke er smittefare for andre lakseelve.

God sæson forude Alle laksefiskere håber naturligvis på, at sæsonen 2015 kan blive bedre end 2013 og 2014, men det er svært at spå om. Et væld af parametre spiller som sagt ind. Der er dog et par spinkle indikationer, der kan pege på en bed-

DEN GLOBALE LAKSESCENE Læs også vores artikel i Sportsfiskeren nr 10 – 2014 fra side 76. Her beskriver vi laksesæsonen i de mange forskellige lande, hvor der fiskes atlanterhavslaks.

Foto: Rune Krogdahl

Tre store og klassiske lakseelve er indenfor de sidste to år blevet behandlet med succes.

Steinkjerelven og Lærdalselven er nu friskmeldte. Lærdalselven har åbnet for fiskeriet igen og endda kvitteret med helt fantastiske fangster de seneste to sæsoner. Svend Saabyes favoritelv Rauma er nu også er færdigbehandlet, og alle venter spændt på, den kan friskmeldes.

I Driva – naboelven til Rauma – forventer man snart at gå i gang med behandling. Stortinget har netop ekstraordinært bevilliget 35 mio kroner til bygning af fiskespærre, der skal sikre, man kan dele den store elv op og lave en sektioneret rotenonbehandling.

re sæson i 2015. For det første er der masser af sne i de norske fjelde denne vinter. Det kan sikre en god vandstand igennem sæsonen.

2014 bød på lidt sne i fjeldene, varme og meget lavt vand i mange elve. Det bidrog blandt andet også til en dårligere opgang og en reduktion i fangsterne.

Lidt bedre lakseopgange i 2010 og 2011 kan også indikere en større retur af laks i 2015. Typisk opholder lakseyngelen sig omkring tre år i elven alt efter, hvor næringsrig elven er. Derefter vandrer laksen til havs, og her kan den opholde sig et, to, tre eller endda fire år, inden den vender tilbage til barndomselven.

Der går derfor en til to sæsoner endnu, inden vi ser, om den fangstmæssigt, gode 2012-sæson også kvitterer med en god lakseårgang, der først vil begynde at returnere i 2016 og 2017.

Vi laksefiskere bør altid tage positiv-brillerne på, når turen går til Norge. Det er den bedste måde at opleve den majestætiske natur, afslapningen og spændingen i laksefiskeriet samt måske – hvis vi er dygtige og heldige – suset af vildlaksens hug og fight. Knæk og Bræk i 2015. ▪

Orkla. Per-Ove Vebenstad med årets største laks fra Orkla på hele 20 kg.

72

Sportsfiskeren | 1 | 2015

Driva. Her ses årets største laks fra Driva, der vejede 15 kg.

Namsen. Simen Prestegård og roer Erik Falck med årets største fra Namsen på 23,4 kg.

Spændende laksefiskeri i Gaula Bones vald i Gaula er et afvekslende vald på 2,5 km med gode fiskemuligheder for flue- og spinnefiskeri. Langs elven er der 4 gode læskure.

Elven ligger i gåafstand fra indkvarteringen.

Stykket udlejes på ugebasis lørdag til lørdag i sæsonen fra 1. juni/31. aug.

Indkvarteringen forgår i tidligere stuehus til gården med plads til 12-14 personer, fordelt på 7 soverum (5 dobb., 1 enk. og et 4 pers.), der er opholdsrum med tv og internetet,køkken og bad. Eget sengelinned og håndklæder medbringes.

Indkvartering kr. 875 pr. uge/person, min. 5 personer, incl. slutrengøring, lejen afregnes direkte til ejer.

Ledige uger: uge 24, fiskeleje kr. 15.000 uge 31, fiskeleje kr. 27.000 uge 33, fiskeleje kr. 15.000 uge 34, fiskeleje kr. 12.000 Ledige pladser i uge 25 og 26, kontakt Johan Kling.

Henvendelse til: Johan Kling –Tlf. 40421597 Mail: kling@kling-daek.dk

Kjeld Høirup – Tlf. 40357791 Mail: kjeld@hoirup.dk

4 topfangere til kystens sølvtøj!

449,DIN PRIS KR.

Tilbuddet indeholder: 1 x Hansen Stripper Pearl White 1 x HansenStripper Pink Pig 1 x HansenGreen Silver Tobis 1 x HansenLotus Copper/Dark/Green 12 x Fiske Avisen I alt 632,Du sparer 183,Din pris*: 449,-

SPAR

HUSK Fiske Avisen udkommer 12 gange årligt

*

183,-

Tilbudet gælder til og me d 15. december 2013.

Stopper automatisk

*Der tillægges fragt- og ekspeditionsgebyr på 50,- kr.

Tilbuddet gælder kun til leveing i Danmark

Bestil nu på www.fiskeavisen.dk/sportsfiskeren Tilbudet gælder til og med 15. marts 2015

2015 | 1 | Sportsfiskeren

73

BLÆKSPRUTTEBOOM OG BLANKE ØRREDER Et gammelt fænomen hjemsøger de danske kyster. Igen. Men denne gang i et omfang, der har vakt opsigt blandt mange danske kystfiskere. Det handler om tiarmede blæksprutter, der præger fiskeriet i store dele af landet.

Af Michael Jensen mj@sportsfiskeren.dk

Spruttetid. Uanset om man er flue- eller spinnefisker, så er det en fordel at have et par falske sprutter i boksen.

virkning med mere – men i lige så høj grad forandringer i dyrelivet. Åbent hus på den åbne kyst I starten af vinteren var der en del kystfiskere, der fik sig nogle overraskelser. Først og frem-

Foto: Mads Schmidt

Noget af det vildeste ved at være kystfisker er, at næsten alting kan ske. Det er muligt, at du har en havørred i tankerne, når du lægger linen ud og dropper din lækre rejeimitation ude på kanten af revet. Det er også muligt, at det er en havørred, der inhalerer din flue. Men det kan, alt efter sæsonen, også være en havaborre, makrel, torsk, sej, pighvar eller noget helt andet, der hugger. Det er en del af gamet. Kysten er en zone i evig forandring. Som grænse mellem fastlandet og de store oceaner, er det et sted, hvor naturkræfterne hele tiden arbejder, og alt er dynamisk. Det gælder både de fysiske forhold med erosion, sandvandring, strømpå-

Godkendt testtur. På en testtur med sine nye blækspruttefluer fangede Mads Schmidt 11 fisk, hvoraf han beholdt to. I maven på de to ørreder var der i alt 22 store blæksprutter. Foto: Mads Schmidt

74

Sportsfiskeren | 1 | 2015

mest i form af mange flotte, blanke ørreder.

Efter nogle efterår og vintre, hvor kystfiskeriet har været svingende, har havørredfiskeriet virkeligt fået et opsving de seneste sæsoner.

Effekten har især været mærkbar på de åbne kyster. Vejret har været så mildt, at fiskene ikke har haft behov for at gå i vinterhi i de brakke fjorde. Derfor har de fiskere, der har opsøgt de åbne kystpladser, som i mange tilfælde ikke regnes for klassiske vinterpladser, fået fuld valuta for deres anstrengelser.

Det betyder naturligvis ikke, at der ikke er fisk i fjordene. Det betyder bare, at fiskene i år er mere spredt, og i skrivende stund kan de træffes overalt.

Overraskende maveindhold Endnu en overraskelse for mange kystfiskere er, at de flotte havørreder mange steder er proppet med blæksprutter. Det har sat lidt af en blæksprutte-feber i gang, måske især langs den jyske østkyst og de indre farvande med Fyn som endnu et blæksprutte hot spot. Men også i Limfjorden er blæksprutterne observeret.

På alle sociale medier, hvor lystfiskere bytter erfaringer, dukker blæksprutterne også op.

Enhver f luebinder med respekt for sig selv, har efterhånden bidraget med sin fortolkning af en tiarmet blæksprutte. Billeder af kystørreder, med op til en halv snes 10-15 cm lange blæksprutter i maven har givet næring til tanken om, at det vilde kystfiskeri og blæksprutterne på en eller anden måde var to sider af samme sag.

Det er heller ikke svært at forstå, at havørreder, der er sultne efter vinterens gydeperiode, bliver en smule opstemte, når de svømmer ind i en sværm af de lækre tiarmede blæksprutter.

Det er ganske enkelt et massivt udbud af ▶

KYSTF ISKER Bomb I ardaf isker blæk i, er, re jeflue r, garng uide

sprutt

Vintervarme. Allerede i januar var de blanke kystørreder i fin kondition – måske fordi de har levet godt af blæksprutter?

Der er bestemt fordele ved en mild vinter.

2015 | 1 | Sportsfiskeren

75

Foto: Mads Schmidt

TEMA

kystørreder, med op til en halv snes 10-15 cm lange blæksprutter i maven

BLÆKSPRUTTETIPS TIL SPINNEFISKEREN Vil du snøre havørreden med en lækker blæksprutte med indlagt stål, er der mange muligheder. For spinnefiskeren er det enkelt. Der findes utroligt livagtige sprutter i form af jigkroppe og ophængere til pirkefiskeri. Du kan montere disse på en jigkrog, men du får en mere livagtig præsentation ved at fiske sprutterne efter et bombarda-flåd.

Lette og livlige blink i lyse farver eller gerne helt hvide er også effektive. Med lange, glidende bevægelser med stangspidsen efterligner du blæksprutternes bevægelser. Men husk på, at blæksprutten altså også kan speede jetmotoren op, når den flygter fra et rovdyr.

letfanget, næringsrig kost. Effekten er ikke ulig den, der ses under forårets sværmning af børsteorme. Havørrederne er opportunister.

Så de finder lynhurtigt ud af, at blæksprutter er vejen frem, hvis de skal have energidepoterne fyldt op. Det kan føre til selektivitet. Altså relativ ensidig fokus på et enkelt fødeemne, selv om det ikke altid er tilfældet.

Alligevel er det smart at supplere kystf lueæsken med et par blæksprutteimitationer, når du opsøger de åbne kyster i de kommen76

Sportsfiskeren | 1 | 2015

de måneder. Det vender jeg tilbage til, men lad os lige først se på det aktuelle sprutteeventyr. Hvorfor dukker de op nu? Og er det noget helt nyt?

Ikke noget nyt fænomen At kysterne invaderes af tiarmede blæksprutter er ikke noget nyt. Da jeg i 1996 skrev bogen Havørredens Byttedyr, var blæksprutterne også aktuelle. De forekom f lere gange både vinter og forår på mange af fiskepladser-

ne på Djursland. Dengang viste det sig, at de mystiske, pelagisk levende blæksprutter med rimelig sikkerhed kunne bestemmes til arten Allotheuthis subulata, som typisk var i størrelsen 10-15 cm. Alt tyder på, at det er den samme art, vi oplever i år. Blæksprutterne er dukket op mange gange i de mellemliggende år, men ofte ganske sporadisk og sjældent i de mængder vi ser i år. Spørgsmålet er hvorfor?

Mine lystfiskende venner havde forskellige teorier. Måske kom blæksprutterne kun i en mild vinter. Måske kun efter en varm sommer. Måske var de her ganske enkelt hver år, men blev kun opdaget i de år, hvor vinteren var så mild, at der var mange kystfiskere ude på de åbne kyster. Men ingen af teorierne holdt havvand i længden. Der var eksempelvis ingen eller få observationer i vinteren 2013/2014, men masser i indeværende vinter – selv om de begge var milde. Hvad var forskellen så?

Da mange meldinger kom fra det fynske, kontaktede jeg Claus Eriksen fra Go Fishing. »Ja, det ser ud til, at det hele går i blæksprutter i øjeblikket. Dog mest på Nordfyn og Storebæltskysten – måske også i det nordlige Lillebælt. Det sker oftest i milde vintre, at de sprutter vælter ind. De udgør lidt af et fødetilskud for havørrederne i en periode, hvor de ellers lever på smalhals. Måske er det lidt det samme fænomen, som med alle de klumpfisk, der driver i land. Blæksprutterne kommer nordfra fra Kattegat og kræver en vis saltholdighed – hvorfor de kommer helt til Fyn nogle år. Milde vintre er vigtige – men så alligevel ikke. Sidste vinter var også mild, og der blev fanget masser af fisk ude på den åbne kyst. Jeg hørte ikke om en eneste sprutte – så jeg tror ikke på, at de er her hver vinter – i hvert fald ikke inde ved kysten«, siger Claus Eriksen.

Det viste sig, at Claus var meget tæt på sagens kerne – selv om de biologer, forskere og andre fagfolk jeg efterfølgende talte med, kun var helt enige om en ting: Det var, at de ikke vidste noget med sikkerhed. Sagen er nemlig den, at der ikke forskes i blæksprutter i Danmark eller resten af Skandinavien. Blæksprutter har ingen eller kun marginal kommerciel interesse, da der ikke foregår fiskeri efter dem på vore breddegrader. Og da penge til forskning følges med erhvervsmæssige interesser – får blæksprutterne stort set lov til at holde på deres hemmeligheder.

Fagfolk udtaler sig, fornuftigt nok, nødigt særlig konkret om noget, der ikke er helt og aldeles veldokumenteret – så derfor var de meldinger jeg fik pakket ind i forbehold. Alligevel var der en del nyttig info til kystfiskere. ▶

KUSTLICIOUS. KUST RODS, REELS, FLY LINES, SUNGLASSES AND T-SHIRTS

VISIONFLYFISHING.COM 2015 | 1 | Sportsfiskeren

77

Det var helt fantastisk. I løbet af halvanden time fik jeg 11 fisk. Jeg hjembragte to blanke og genudsatte resten Kristina Ydesen, som er biolog og udviklingschef ved Nordsøen Oceanarium, fortæller: »Umiddelbart er mit bud, at observationerne nu skyldes den milde vinter. Jeg forestiller mig, at det er blæksprutter, der er blevet hængende i vores farvande i stedet for at trække sydpå.

I år har jeg selv observeret en anden ny blæksprutteart kystnært ved Hirtshals. Arten er bestemt til at være Sepiola atlantica. Desuden har vi i år set flere muller, end vi plejer. Det tyder også på generelt varmere vand i år, hvilket da også bekræftes af havtemperaturmålinger«.

Herudover kunne Rune Kristiansen, biolog ved Kattegatcentret, bekræfte, at de dyr jeg havde sendt billeder af, formodentlig var Allotheuthis subulata. Han understøttede også teorien om, at den varme sommer kunne have betydning. »2014 var et rekordvarmt år, og blæksprutter er tilpasningsdygtige dyr. Vi har faktisk 20 arter af blæksprutter i vore farvande. 18 af dem er tiarmede. De er i øvrigt i stand til at svømme forbløffende hurtigt ved at presse vand igennem kroppen. I princippet er de opbygget som en jetmotor«, siger Rune Kristiansen.

Havstrømme bringer nye arter I december konkluderede FN, at 2014 har været det hidtil varmeste år på Jorden. Men det varme havvand er ikke den eneste vigtige faktor. Forklaringer ligger også i havstrømme og den påvirkning, de har på vores indre farvande.

Storme og temperaturændringer påvirker havstrømme, og de store mængder saltholdigt og iltrigt vand, der er trængt ind i de indre farvande, har ført et spændende og alsidigt dyreliv med.

Henrik Carl, der er fiskespecialist på Statens Naturhistoriske Museum og leder af det danske Fiskeatlas, fortæller, at mange sjældne arter dukkede op i stort antal i 2014: Guldbrasen, blæksprutter og en mængde små arter af gopler. Men først og fremmest blev der lagt mærke til Klumpfisken. »I år har været et rekordår med fund af over 70 klumpfisk. Den tidligere rekord fra 2009 var 16 klumpfisk, så i år har vi virkelig taget et ryk op, og vi hører helt sikkert ikke om alle klumpfisk«, siger Henrik Carl.

Mens klumpfisken ikke er synderligt interessant set med lystfiskerens polbriller, indikerer den en tendens. Havstrømmene fører mere eksotiske arter ind til vores kyster i disse år. Da 78

Sportsfiskeren | 1 | 2015

BLÆKSPRUTTETIPS TIL FLUEFISKEREN Amerikanerne har en lang tradition for at binde livagtige blæksprutteimitationer. Ofte i større modeller end vi har brug for til Skandinaviske forhold. Det er dog meget enkelt at nedskalere amerikanske squids til danske sprutter. Bob Popovics’ Hollow Squid er et godt bud på en stor, fyldig men letkastet sprutte.

Den bindes af saddelhackler og bucktail. Men der er rigtigt mange typer at vælge mellem. En smule googling giver dig blæksprutte bindemønstre nok til adskillige mørke vinteraftner.

forskerne samtidig mener, at stormene kun bliver hyppigere fremover, er det sandsynligt, at blæksprutter vil optræde hyppigere.

Bagsiden af medaljen Masser af friskt og saltholdigt vand er altså godt – for noget. Vi får nye, spændende dyrearter ind til kysterne. Samtidig rusker det godt op i det stillestående og nogle steder lovligt næringsrige kystvand i vore indre farvande. Men lokalt kan det også have nogle negative konsekvenser. Eksempelvis kan den højere saltholdighed være skadelig for de ferskvandsfisk, der lever i brakvandsmiljøer. Eksempelvis fortæller Fishing Zealand, at der er fundet døde gedder på Møns vestkyst. »Trods tusmørke og grumset vand afslørede en gennemgang af 350 m af kysten og de bagvedliggende strandenge ikke mindre end 45 døde brakvandsgedder. Et rigtigt trist syn, ikke mindst når man bruger meget tid og energi på arbejdet med at skabe større bestande af brakvandsgedder. Der var tale om smågedder med kun en enkelt op mod 2,5 kg. Gedderne lå helt op til 30 m inde på strandengen, hvor højvandet havde været inde i forbindelse med den sidste tids højvande. Jeg kan kun frygte, at der også ligger rigtigt mange døde gedder rundt omkring på bunden i brakvandsområderne«, siger Jimmi Spur Olsen, medlem af Fishing Zealand projektgruppen samt specialist i brakvandsaborrer og -gedder.

Om det er en stigning i saltkoncentrationen eller andre årsager, der er årsag til de døde gedder, er endnu ikke fastslået, men det kan være en uønsket sideeffekt af den store saltvandstilførsel.

Action på kysten Løber du ind i stimer af blæksprutter, der jages af havørrederne, kan der gøres vilde fangster.

En af dem, som har oplevet det, er Mads Schmidt. Han har sendt mig et par billeder fra en af de gode dage, hvor han og fiskekammeraten Thomas var ude for at teste deres hjemmebunde blæksprutteimitationer. »Det var helt fantastisk. I løbet af halvanden time fik jeg 11 fisk.

Jeg hjembragte to blanke og genudsatte resten.

I maven på de to ørreder var der i alt 22 store blæksprutter«, siger Mads Schmidt.

Tips til spruttefiskeri Fiskeriet er altså i fuld gang derude lige nu. Meget tyder på, at det fortsætter helt frem til marts/ april, så det er bare med at komme af sted. Blæksprutterne er 10-15 cm lange. Farven er bleg grå til hvid. Afhængig af dyrets humør kan kroppen være dækket af større eller mindre pletter i brunlige og lilla nuancer. Du finder især dyrene ved åbne kyster. Gerne steder hvor dybt vand og strømskel veksler med rev og revler. Fisker du i skumringen, kan du ofte opdage blæksprutterne ved at lyse ned i vandet. I visse tilfælde synes dyrene at blive tiltrukket af lyskeglen. ▪

VIL DU VIDE MERE OM BLÆKSPRUTTER OG IMITATIONER www.seatrout.dk, www.michaeljensens.com, www.stripersonline.com/t/453593/hollow-squid-alnatural www.globalflyfisher.com, www.michaeljensens.com og www.satflyfyn.dk

Kunnan Tørflue/Nymfe Fluesæt Prisbilligt men godt fluesæt til det lettere fluefiskeri. Sættet består af en Kunnan 9´ fluestang. Stangen er i ren kulfiber og er 4 delt for nemmere transport. Leveres i cordura transportrør Hjulet er et dansk produceret Compo 46 fluehjul udført i grafit materiale.

Stang. 9´ # 5/6. Hjul: # 46 Crisp/Fenwick Fluesæt Et fortrinligt fluesæt til begynderen der ikke vil gå på kompromis. Stangen er en Crisp Action i 9´, som er 4 delt for nemmere transport. Forede skydeøjer og store slangeøjer. Leveres i cordura transportrør. Hjulet er et Fenwick Combo med ekstraspole. Udført i grafit.

Der medfølger Fenwick Techna WF flydende flueline, Scierra flydende polyleader, RT taperet leader samt Scierra bagline. Stang: 9´ # 7 el. 8. Hjul: # 5/6 el. 7//8.

Scierra Luksus Fluesæt Et rigtig godt fluesæt til såvel den øvede som begynderen. Bestående af en Scierra HMX fluestang og det helt nye Scierra SRX fluehjul.

Stangen er 4 delt for nemmere transport og er opbygget i en super hurtig kulfiber, der sikre lange kast hver gang. Hjulet er drejet ud af ét stykke aluminium. Et flot hjul med egenskaberne i topklasse. Der medfølger Scierra HMT WF flydende line, Scierra flydende polyleader.

Stang: 9´ # 5 el. 6. 9,3´ # 7 el. 9,6´ # 8.

Hjul: # 5/6 el 7/9.

Scierra Luksus 2-hånds Fluesæt Sættet består af et Pflueger fluehjul fremstillet i aluminium, med et kraftfuldt bremsesystem. og en Scierra Ferox 2-håndsstang. Til sættet følger et linekit fra Scierra med 3 skydehoveder, 3 polyleaders, 1 skydeline. Det hele leveres i smart cordura forfangsmappe.

Stang: 13´ #8/9 el. 14,1´ #9/10.

Hjul: # 8-10 el. 9-12.

2015 | 1 | Sportsfiskeren

79

GARNGUIDE .

TIL KYSTEN Det er ikke ualmindeligt at høre lystfiskere bande og svovle over ulovlige fiskeredskaber ved kysten, men er de nu også ulovlige?

Læs med her og lær, hvad der kendetegner de ulovlige garn.

Af Christian Lykke Flinker cf@sportsfiskeren.dk

NaturErhvervstyrelsens fiskerikontrol oplever en øget opmærksomhed på ulovlige garn, og der er sket en stigning af anmeldelser de seneste år. Men selv om der foregår ulovligt garnfiskeri, er der også en tendens til, at anmelderne skærer alle fiskeredskaber over én kam.

Mange anmelder fejlagtigt ruser i den tro, at det er ulovlige garn, som står for tæt på kysten. Her kan reglerne for ruser og garn hurtigt blive blandet sammen, og set fra land ligner fiskeredskaberne også hinanden. Ruser indenfor 100 m fra lavvandslinien bliver ofte anmeldt, selv om ruser må stå helt ind til land.

Garn derimod er forbudt at sætte indenfor 100 m. De ulovlige garn er ofte kendetegnet ved at være godt kamuf leret uden afmærkning eller med alternativ afmærkning.

Alternativ afmærkning Ruser og garn i saltvand skal afmærkes med en vager – en stang med eller uden f lyder til markering af redskabets position – i begge en-

der, der som minimum skal rage 1,2 m op over vandoverf laden. De to vagere skal være forsynet med henholdsvis ét og to f lag – de to skal altid placeres længst mod vest, så sejlende kan passere redskabet uden at sejle ind i

Skulle man være i tvivl om, hvorvidt et fiskeredskab er ulovligt eller ej, er én anmeldelse for meget bedre end én for lidt – Kim Thor Paulsen det – samt et fiskemærke, hvorpå ejerens navn og fiskerinummer skal fremgå. Det er meget sjældent at finde ulovlige garn indenfor 100 m fra lavvandslinien, der er afmærket korrekt. Det samme gør sig gældende for ruser

Skinnet bedrager. Rusen her stikke op over vandet, men i langt de fleste tilfælde kan man ikke se rusen, kun bøjerne, og mange tror fejlagtigt, at der er tale om garn. Rusen må stå helt ind til land.

80

Sportsfiskeren | 1 | 2015

og garn i vandløbenes fredningsbælter, der dækker 500 m på begge sider af udmundingen og cirka 500 m vinkelret ud fra kysten – se udformningen af fredningsbælterne på www.fredning.fd.dk De ulovlige garn sættes ofte helt inde fra land under overf laden uden nogen form for afmærkning, men forankres med sten eller fastgøres med hegnspæle. I stedet for de lovbefalede vagere, er redskaberne typisk markeret med små korkf lydere, sodavandsf lasker, plastdunke eller sågar lokkeænder.

De ulovlige garn uden afmærkning omtales af Fiskerikontrollen som blindsatte garn.

Det er vigtigt, at man i alle tilfælde lader disse redskaber stå, og ikke udøver selvtægt. Det gør det nemlig umuligt for kontrollen at fange dem, der står bag ulovlighederne. Garnene kan være placeret på en måde, så de direkte er farlige for de sejlende eller for fiskebestandene – hvis de for eksempel spærrer en åmunding eller står i en sejlrende. Her gælder det stadigvæk, at selvtægt ikke er løsningen.

Kontakt fiskerikontrollen og få deres bud på, hvordan situationen skal håndteres.

Andre fiskeredskaber, som ålerør og bildæk, er ulovlige at anvende og skal derfor også anmeldes, lige meget hvor og hvordan de er placeret.

Ulovligt garn. Her ses et ulovligt garn, som er afmærket ukorrekt med en lille plastflaske. Ofte er der slet ikke nogen form for afmærkning, og garnet står helt skjult. Ulovlige garn indenfor 100 m sættes typisk efter havørreder, laks, multer og skrubber.

Fiskerikontrollen er glade for større fokus På trods af mange fejlanmeldelser, når folk forveksler lovlige ruser med ulovlige garn, er Fiskerikontrollen glade for den store opmærksomhed på området. »Skulle man være i tvivl om, hvorvidt et fiskeredskab er ulovligt eller ej, er én anmeldelse for meget bedre end én for lidt«, siger viceinspektør Kim Thor Paulsen fra Fiskeriinspektorat Vest i NaturErhvervstyrelsen og påpeger, at anmeldelserne er et vigtigt redskab for at komme det ulovlige garn- og rusefiskeri til livs.

Ifølge Kim Thor Paulsen skal man have for øje, at de ulovlige garn næsten altid er sat uden lovlig afmærkning, fordi der er tale om personer, som vil omgå loven. Så garn, som er korrekt afmærket, er sjældent problemet.

Få Fiskerikontrollen til din forening Fiskerikontrollen kommer gerne ud til foreningerne rundt om i landet og holder oplæg omkring det daglige arbejde og vejleder medlemmerne i blandt andet at anmelde ulovlige fiskeredskaber. En god måde at få styr på de til tider svære regler, men også en måde at komme det ulovlige fiskeri til livs ved lige netop dit fiskevand. ▪

DET MENER DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND Det er vigtigt, at lystfiskerne tager sig tiden til at anmelde alle de ulovligheder, de falder over ved fiskevandene. Selv om kontrollen ikke har ressourcerne til at rykke ud hver gang, så er anmeldelserne med til at give et billede af, hvor og i hvor stort et omfang der fiskes ulovligt. Med det udgangspunkt kan fiskerikontrollen bedre planlægge den kystnære kontrolindsats.

Forbundet har sammen med de andre rekreative fiskeriorganisationer foreslået, at ruser og garn skal markeres med forskellige farver flag. Det vil gøre det nemmere at skelne mellem de to redskabstyper, og det vil forhåbentligt kunne gøre kontrollens indsats endnu mere målrettet.

FISKEREDSKABER I FERSKVAND Anmeldelser i ferskvand omhandler i stor stil ruser og garn. Her bliver ulovlige ruser og garn også afmærket med en lille flyder eller lignende som i saltvand. Eller sat »blindt« som før nævnt.

I ferskvand skal ruser og garn modsat reglerne i saltvand, ikke nødvendigvis afmærkes med en vager.

Her er en kugle på 15 cm i diameter nok. Kuglen skal være anført med navn, adresse og matrikelnummer for lodsejeren. Er fiskeretten lejet ud, skal kuglen være påført lejerens oplysninger.

VIL DU VIDE MERE • Du kan anmelde ulovligt fiskeri til NaturErhvervstyrelsens Døgnvagt på tlf. 7218 5609.

Er du ved en computer, anbefales det, at du bruger skemaet på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside: www.anmeldelse.fd.dk Det er muligt at ringe i alle døgnets timer hele året rundt • Lov omkring rekreativt fiskeri findes i Bekendtgørelsen nr 1199 af 11/12/2008 – om rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand samt redskabsfiskeri mv. i ferskvand – http://bit.ly/1CaAtcs • Oversigt over fredningsbælter – www.fredning.fd.dk

2015 | 1 | Sportsfiskeren

81

KYSTEN BOMBARDA’ERES

– HOT METODE TIL FORÅRSKYSTEN Fiskeri med bombardaflåd i de kolde måneder er vildt effektivt og har for længst vundet indpas blandt landets kystfiskere. Det er ikke uden grund, at metoden på Bornholm er kendt som »snyderigget«. Læs med her, så du også kan få succes med kystens havørreder.

Af Daniel Lindvig dl@sportsfiskeren.dk

Årets første måneder kan byde på lidt af hvert for kystfiskeren. De senere års milde vintre har resulteret i et fremragende fiskeri. Fælles for vintermånederne og det tidlige forårsfiskeri er, at koden til succes ofte ligger i at finde fiskene.

De korte dage gør tiden knap, og ofte svømmer havørrederne mere samlet i de køligere måneder sammenlignet med resten af året. Derfor gælder det om at få afsøgt noget vand, for finder man første fiskene, er der til gengæld gode chancer for at opleve et ret hektisk fiskeri.

Havørredens bytteemner i det kolde vand er typisk af mindre størrelser, såsom tanglopper, kutlinger og andre småfisk, hvilket selvfølgelig er værd at hæfte sig ved, når agnen skal vælges.

Gift til vinterkysten Bombardafiskeri er uhyggeligt effektivt i det kolde vand, men dermed ikke sagt, at meto-

den ikke er god året rundt. Mange inkarnerede kystfiskere fisker med stor succes udelukkende med bombarda på kysten hele året igennem. Men der er alligevel nogle tidspunkter og forhold, hvor bombardafiskeri bare slår alt andet på kysten. Særligt på dage med sprit klart vand, vandtemperaturer under 6 grader, svag vind eller kun en let riflen på overfladen kan et korrekt fisket bombarda være andre metoder overlegen.

Det er nogle generelle forhold, som gør sig gældende og specielt i helt klart og koldt vand, er der bare ikke mange ting, der slår en let pulserende og »levende« flue. Metoden kan bestemt også være givtig under andre forhold, eksempelvis når en let til jævn pålandsvind rigtig har rusket op i blæretangen, og havørrederne har slået sig løs på tanglopperne. Her kan metoden på elegant vis også præsentere en tangloppe-lignende flue, som svæver langsomt i vandet, hvorved spinnefiskeren opnår nogle af de samme fordele, som fluefiskeren har.

Leopardbund. Jens Ploug Hansens sagnomspundne leopardbund; altså plettet bund med store sten, tang og lysere sandpartier er rent slik for havørredfiskeren. Er vandtemperaturen under 4 grader, er steder med stærk fralandsvind et rigtig godt bud, idet varmere bundvand kommer tæt på kysten.

82

Sportsfiskeren | 1 | 2015

Forfinet fisketeknik Hele fordelen ved at fiske med bombarda ligger i, at man kan kaste en let agn langt og nemt, og samtidigt variere dybden og indspinningshastigheden, som man ønsker. Variation er nøgleordet. Ofte er det mest effektive at fiske så hurtigt, at bombardaen lige nøjagtigt ikke trækker en kølvandsstribe i overfladen, af brudt af hyppige både korte- og længerevarende spinstop.

Spinstoppet bør – især i koldt vand – være væsentligt længere, end det man er vant til fra traditionelt kystspin. Ofte er det i spinstoppet, at havørreden hugger. Er bundforholdene til det, kan man med fordel prøve at lave enkelte spinstop, hvor fluen synker helt ned på bunden, efterfulgt af en hurtig indspinning. Det kan nogle gange få mere forsigtige fisk til at hugge. Når fisken endelig hugger, så er fighten i store træk ikke anderledes end vanligt, bortset fra at bombardaen og forfangets længde gør, at det kan være udfordrende at trække fisken tæt på. Med lidt øvelse kan man holde stangen højt løftet og dermed få fisken tæt nok på til selv at lande den i nettet eller med hånden. Er der mulighed for at kane fisken eller få en fiskemakker til at nette den for sig, er problemet selvsagt mere lige til at løse.

Bløde bevægelser Kastet er essentielt, når man vil lære at fiske med bombarda. Det hænger nemlig sammen med det potentielt største problem ved at fiske med et langt forfang; kludder. Jo mere tid du bruger på at løsne kludder på linen, des mindre succes har du unægtelig med at fange fisk. Heldigvis er det legende let at lære selve kastet og teknikkerne til at undgå hovedparten af de faktorer, der forårsager kludder.

Når man har fisket bombardaen helt ind, fører man langsomt stangen bagud i en blød og jævn bevægelse, således at forfanget og fluen/ fluerne kun lige hæfter på overfladen. Herefter løftes stangen og føres fremad i en jævn bevægelse. Når forfanget hæfter på overfladen, skal ▶

nd. n til koldt va r pink er sage le el d rø se ly ri e klar.

Flue valg. Flue er e neutral flu at have en m så og r fo rg Men sø

Det er k la r t. Der e r et stor a f g o de og brugb t udvalg are bom markede bardaflå t. Vælg d på et k lar t så disk re flåd, som t so m m er uligt i va ndet.

2015 | 1 | Sportsfiskeren

83

Godt grej. Til bombardafiskeri er det en fordel med en stang på 10-12 fod og et solidt fastspolehjul med fletline omkring 0.12-0.15 mm. Den lange stang giver bedre kast og muligheden for at fiske med et længere forfang.

man holde øje med, at det ikke samle skidt op i vandet.

Det er ligeledes vigtigt at følge bombardaflåddet med øjet i fremkastet, da man ofte kan se det, hvis forfanget hægter på hovedlinen, hvilket vil resultere i kludder. Mere om det senere. Umiddelbart inden bombardaflådet lander på vandet, kan man bremse fremkastet med en let finger på spolekanten. Hermed sikrer man sig, at forfanget strækker sig fint ud. Husk, at lade fluerne hænge et par sekunder i vandet, inden du påbegynder et nyt kast, ofte følger fiskene med og hugger helt inde under stangspidsen.

Gennemprøvet grej Overordnet set kan du bruge det samme grej, som du ellers bruger på kysten. Dog er det vigtigt ikke at fiske med stænger kortere end 9 fod, da det simpelthen bliver for svært at håndtere de lange forfang. Optimalt set benyttes stænger på 10-11 fod, og for den inkarnerede bombarda-fisker måske endda stænger op til 12 fod.

Semifikseret. Monter et flådstop over bombardaflåddet, så undgår du, at flåddet løber tilbage på hovedlinen. Det mindsker også slidet på hovedlinen og reducere risikoen for at forfanget hægter.

84

Sportsfiskeren | 1 | 2015

Kastevægten på stangen skal ligge på 5-30 g. Det skal selvfølgelig overvejes, hvorvidt man kan nøjes med en lidt lettere kastevægt. En kastevægt på 15-20 g vil sagtens kunne kaste et bombardaflåd på 20-25 g, og de fleste fisk på kysten er trods alt mindre og dermed sjovere at fange på en blødere stang. Der anvendes et almindeligt fastspolehjul i størrelse 2500-4000 med en god fletline, typisk i 0.12-0.15 mm.

Stang-langt forfang En god tommelfingerregel siger, at forfanget skal være i samme længde, som stangen man fisker med. Længden af forfanget har stor betydning for, hvor let du får kludder. Derfor kan man med fordel forkorte forfanget en anelse, såfremt forholdene eller din teknik giver problemer med at styre forfanget, og omvendt kan man fiske med lidt længere forfang, når man mestrer teknikken og oplever sky og svære fisk. Forfangstykkelsen ▶

Hurtigt skift. Når der er godt fiskeri, er det frustrerende at skulle binde et nyt rig. Hav derfor altid et klar hjemmefra. En god opbevaringsmetode til forfanget er et rigbin som dette.

Løkken er lykken. Bind altid din flue i en løkkeknude, da det giver et forbedret bevægelsesmønster. En rapala-knude er glimrende til formålet og hurtig at binde.

SÆSONSTART Klæd dig selv og din fiskeven godt på Som medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund kan du erhverve dig to helt unikke jakker i højeste kvalitet. Jakkerne er fremstillet eksklusivt til Danmarks Sportsfiskerforbund af Geoff Anderson. Jakkerne er designet med lystfiskeri for øje, men de kan også bruges i andre sammenhænge.

Hvis du har en god ven, som kunne tænke sig at prøve at fiske, så kan du give ham et godt tilbud: Medlemskab af din lokale forening og en ny jakke til medlemspris – så er han klædt godt på til jeres næste fisketur.

www.sportsfiskeren.dk/kontante-fordele

Fleece Windstopper Normalpris: 2.100,Medlemspris kun:

400,-

Softshell Hoodie Normalpris: 2.100,Medlemspris kun:

400,-

GEOFF 2015 | 1 | Sportsfiskeren

85

bør være 0.25-0.30 mm nylon eller fluorocarbon. Med en ideel tykkelse på 0.26-0.28 mm.

Ophænger eller ej Der er både fordele og ulemper ved at benytte en ekstra flue på forfanget, hvilket gør spørgsmålet om en ophænger til lidt af en smagssag.

Personligt fisker jeg altid med en ophænger på forfanget, da jeg mener, at fordelene klart opvejer ulemperne.

Ulemperne er primært, at en ophænger øger oddsene for kludder en anelse, forringer kasteevnen en smule, koster en knude ekstra at binde og ikke mindst kan give problemer med den løsthængende flue, når man fighter en fisk.

Til gengæld giver ophængeren mulighed for at spille på flere tangenter og dermed øge dine chancer for fleks på klingen. Typisk vil man vælge en lidt større og mere farverig flue som endeflue og en mindre og mere neutral flue som ophænger.

86

Bombardaflåddet og montering Bombardaflåd fås i mange varianter med forskellige synkehastigheder og vægte. Et rigtigt godt allround-valg vil være et flåd i intermediate og med en kastevægt på 15-20 g. Tungere flåd kan vælges, såfremt man fisker med lidt tungere grej og i mere voldsomt vejr. Fisker man gerne dybt og ekstremt hurtigt, kan man med fordel vælge en hurtigere synkehastighed, og omvendt så er et flydende flåd en fordel til højt og langsomt fiskeri, eksempelvis under natfiskeri.

Uanset fisketeknik er gennemsigtige flåd, der syner af mindst i vandet, at foretrække.

Når bombardaflåddet monteres, føres hovedlinen gennem flåddet i den tynde ende. Det gøres lettest ved at lægge linen dobbelt og sno den. Man kan eventuelt suge linen det sidste stykke igennem, såfremt den ikke glider let gennem flåddet. Har man problemer med at tråde flåddet, kan med fordel købe en ’tråder – en lang metalwire som kan køres gennem selve røret i flåddet. Efter linen er kørt gennem bombardaflåddet, sætter man en lille perle på linen, som beskytter knuden på svirvlen på selve forfanget. Og så er du kørende.

Fluer der fanger Fluerne der egner sig godt til bombardafiskeri er præcis de samme, som benyttes under normalt fluefiskeri på kysten. Og hvilke er det så? Der er et bredt udvalg af gode kystfluer at vælge mellem, og hvor forskellige typer af fluer kan have hver deres force under forskellige forhold. I det kolde vand kan mere farverige fluer i lyserøde, røde og pink farver være at foretrække. Det er dog en skrøne at tro, at havørrederne i det kolde vand kun kan fanges på hidsigt farvede fluer. De små og diskrete fluer kan gøre det ligeså godt og nogle gange endda væsentligt bedre, især på dage med høj sol, klart vand og ingen vind. Med to fluer på forfanget kan man helgardere sig og fiske med både en farverig og synlig flue, samt en mindre og mere neutral flue.

Fluerne bør man dog altid binde i en løkkeknude, da det giver dem et langt bedre bevægel-

Andet end blot fluer Der er mange muligheder for at variere endeagnen. Naturlige agn som orm, duftagn, ul blink, små spinnere og små softbaits er alle alternative typer af agn, som har vist deres værd under bombardafiskeri.

Størstedelen af de ting, der gør sig gældende for metoden, er præcis de samme uanset endeagnen. Fisker man med andet end f luer, skal man dog være opmærksom på, at en øgning af vægten på agnen forudsætter en forkortelse af forfangets længde for at undgå kludder. Det ændrer dog ikke på, at bombardaf låddet er en suveræn metode for spinnefiskeren, når han vil kaste langt med små og lette agn. ▪

Kirugknude. Tjavsen ud til ophængeren er bundet med en kirugknude. Selve linjetjavsen bør ikke være længere end 15-20 cm, da en længere tjavs øger risikoen for, at ophængeren hægter på hovedlinen og giver kludder. Meget lidt synlig måde at montere ophængeren på.

NZ-rig. Det letteste er at binde flue nummer to direkte i krogbøhningen på den første flue.

Det er nok den mest ’kluddersikrede’ metode. Nogle mener, at krogningsevnen forringes sammenlignet med de andre metoder, men hvor reelt det er, er svært at sige.

På tjavs. Tjavsen ud til ophængeren skal være 1520 cm. Kroges en fisk på ophængeren, så vil fiskens vægt trække tjavsen ned til endefluen. Derved undgås, at den løsthængende krog sætter sig i tang under fighten. De to flådstop under fluen sikre, at der er modstand til at kroge fisken.

Sportsfiskeren | 1 | 2015

Sort succes. Selv om vinteren og i det tidlige forår kan det være en god ide at fiske lidt ind i mørket. Her er bombardafiskeri et oplagt valg, da man som regel fisker højt i vandet og dermed sjældent sidder fast, hvis man ikke kan se bundforholdene.

sesmønster og dermed også gør dem mere levende og lokkende for havørreden.

Innovation, teknologi og design = X-Tech

Scierra X-Tech CC6 waders Scierra’s X-Tech CC6 åndbare waders sætter nye standarder i forhold til pasform, komfort, slidstyrke og sikkerhed. Wadersne er forsynet med et genialt nyt inderbælte-system, som gør, at wadersne kan transformeres og bruges som vadebukser. Selvsamme inderbælte yder supplerende støtte og forhindrer vand i at trænge ned i wadersne ved et eventuelt styrt i vandet. Wadersne kommer desuden med et væld af praktiske justeringsmuligheder, lommer og et spændende nyt vandtæt mobil cover til smartphones.

Scierra X-Tech CC6 er udviklet i samarbejde med Go-Fishing. vejl. pris 2.999,-

PRODUKTET FINDER DU I ÉN AF VO R E S B U T I K K E R E L L E R I VO R E S W E B S H O P - W W W. G O - F I S H I N G . D K

Da lu m v e j 6 7 a p OT e k e r g a D e 5 5250 ODenSe Sv 6100 haDerSlev Tlf 6612 1500 Tlf 7452 1955 mail@gO-fiShing.Dk

2015 | 1 | Sportsfiskeren

87

REJEFLUENS EVOLUTION Rejerne har ikke forandret sig i millioner af år, men det har de fluer, lystfiskere binder for at efterligne dem. Vi kigger lidt på deres historie og håber, at du vil lade dig inspirere.

Af Søren Skarby ss@sportsfiskeren.dk

erne blev prøvet af, når den første forårssol varmede kystvandet op, og der kom liv i rejerne.

For omkring 35 år siden trillede Jens Staal til Bøgebjerg på Nordfyn og riggede sin fluestang til.

På vejen ud i vandet mødte han en spinnefisker.

Manden kiggede på Jens og især hans fluegrej. »Hør, du må da være gået forkert«, kom det tørt fra manden.

Det var Jens nu ikke, der var bare ikke ret mange, der på det tidspunkt lagde en flueline ud over saltvand. Dem der gjorde brugte ofte kombistænger, der både kunne bruges til spin og flue.

Man talte om kun at kaste fluer til sete fisk, ellers var det spinnefunktionen der blev brugt. Noget der har ændret sig en hel del siden.

De første og simple Mange af de første rejefluer var simple palmerhacklede kreationer. Det gælder også alle rejefluers moder, »Magnus«. Kig i en kystfluefiskers æsker, og et eller andet sted sidder der et par stykker af Magnus Ting Mortensens klassiker fra 1973. Han bandt den, fordi en havørred ikke ville smække madkassen om hans tunge kystblink ved Æbleø. Nød lærer desperat lystfisker at binde. »Magnus« fik fætre og kusiner i form af »Bjarke«, »Grå Frede«, »Sandhesten« og en hel masse andre. De var stadig relativt simple, diskrete i farverne og bestod mest af naturlige materialer.

Skaldyr på menuen De første kystfluefiskere hentede deres endegrej fra skotske laksefluer og engelske reservoirfluer.

For eksempel blev laksefluen General Practitioner – i daglig tale GP – brugt som rejeimitation.

At den er bundet for at ligne en kogt reje er en detalje. Efterhånden som fiskerne kiggede i vandet og havørredernes maver, ændrede fluerne sig.

Ikke overraskende var fiskenes menukort præget af skaldyr, og dermed rejer. Når vintermørket sænkede sig, sad de ved fluestikket og prøvede at binde imitationer af de langbenede krebsdyr. Flu-

Udvikling og videreudvikling Fluebindere står på skuldrene af hinanden.

Bind en flue og vis den til et par andre fluebindere. Det varer ikke længe før fluen har gennemgået sin helt egen udviklingshistorie. Sådan er det i den grad også med rejefluer. Magnus blev til Polar Magnus, da Claus Eriksen sad foran fluestikket for over 20 år siden. Voldsomt inspireret af Morten Ølands komplicerede »Øland Spey Shrimp« udviklede han også den pinkfarvede »Pattegrisen«. Fluen blev på kort tid en nærmest verdensomspændende nyklassi-

Polarmagnus

Krog: Danish Seatrout str. 8 Tråd: Hvid veevus Hale: Grå grizzly-marabou Kropshackle: Grizzly hanenakke Krop: UV-ice dubbing Fronthackle: Pink softhackle Øjne: Kuglekæde-øjne i sølv

Magnus

Krog: Danish Seatrout str. 8 Tråd: Rød veevus Hale: 2 spidser fra grizzly hanenakke Hackle: Grizzly hanenakke Krop: Hare dubbing Øjne: Kuglekæde-øjne

88

Sportsfiskeren | 1 | 2015

ker. Den var stadig relativt indviklet at binde med mange bindetrin, men fluefiskerne og havørrederne elsker den.

De perfekte fluer Nogle fluebindere kan ikke få nok. Eller rettere; fluerne kan ikke blive for naturtro. Henrik Agerskov bandt i 2001 »Honey Shrimp«. En super-realistisk reje, der er så besværlig at binde, at en og anden fluebinder har bidt i bordkanten af arrigskab. Kern Lunds »Perfect Leo Shrimp« er i samme kategori. Hvis man fjerner krogen, vil en biolog kigge interesseret på den. Manden der har bundet fluerne til artiklen, Kasper Røjsmose, gjorde »Epoxy Rejen« simplere og bandt »Gummirejen«. Du kan finde en komplet bindeanvisning i Sportsfiskeren nr. 8, 2014 eller se bindevejledningen på www.sportsfiskeren.dk/fiskefilm Er du med på rejemoden Det er med fluer, som det er med mode. Den skifter. De indviklede, men meget naturtro fluer, bliver afløst af fluer der nærmest er karikaturer. Et par øjne, noget dubbing, og så er den hjemme.

Martin Jørgensen tog konsekvensen og bandt »One Mallard Shrimp« for et par år siden. En andefjer, et par øjne, og lidt UV-lim. Fjeren er til at finde på stranden. Resten er alligevel på fluebinderens bord. Du vælger selv den mode, du vil følge. Alle fluerne her på siderne har fanget fisk, men kun når de har været i vandet. ▶

Foto: Morten Valeur

Originalen. I takt med at vandtemperaturen stiger, bevæger rejerne sig om foråret ind på lavt vand for at gyde – og her er de et let bytte for havørreden.

GP - General Practitioner

Krog: Owner Kappa str. 4 Tråd: Rød Rib: Oval sølvtinsel Hale: Isbjørn orange Krop: Orange SLF-dubbing Kropshackle: Orange hane Øjne: Guldfasan tippet Ryg: Brystfjer fra guldfasan

Pattegrisen

ST F reje

Krog: Danish Seatrout str. 8 Tråd: Hvid Øjne: Monofil brændt og dyppet i epoxy med sort bejdse Krop: STF-dubbing i oliven

One Mallard Shrimp

Krog: Gammakatsu 314 str. 4 Tråd: UTC i Salmon pink Munddele: Mallard natur Hale: Speyhackle i salmon pink Krop: SLF-dubbing i salmon pink Øjne: Sorte epoxyøjne Rib: UNI mono Hackle: Speyhackle i salmon pink Ryg: EP-fibre

Krog: Gammakatsu 314 str. 4 Tråd: Hvid Hale: Fjerstråler fra en mallardfjer Krop: Dun fra bunden af en mallardfjer Øjne: Sorte epoxy-øjne Ryg: Resten af mallardfjeren bundet ind som hackle og loon UV-fly finnish 2015 | 1 | Sportsfiskeren

89

Ultra shrimp

Sandhesten

Krog: Danish Seatrout str. 8 Tråd: Rød Hale: 2 hacklespidser bundet ryg mod ryg Øjne: Sorte perler bundet fast med kobbertråd Hackle: Grizzly bundet ind i bunden, så strålerne bliver kortere op mod krogøjet Krop: Hare-dubbing eller anden gråbrun dubbing

Krog: Mustad Big Game Light str. 6 Tråd: UNI mono Munddele: Ultra-hair i tan og nogle strå pearl crystal flash Hackle: Slappen i tan Øjne: Sorte epoxy-rejeøjne Krop og ryg: Ultra-hair i tan bundet ind ved hovedet og trukket bagover og coatet med loon UV-fly finnish

Ølands Spey shrimp

Krog: Danish Seatrout str. 8 Tråd: Hvid Hale: Grizzly speyhackle Antenner: 2 grizzlyfjer hvor hele stammen er strippet, på nær spidsen Krop: Grå dubbing Øjne: Sorte epoxy-rejeøjne Rib: UNI mono Hackle: Grizzly speyhackle Ryg: Klar plast

Honey shrimp

Krog: Danish Seatrout str. 8 Tråd: Hvid veevus Munddele: Isbjørn natur Krop: SLF-dubbing cream Ben: Spanflex i cream Øjne: Sorte epoxy-rejeøjne Rib: UNI mono Ryg: EP-fibre cream

Dræberreje

Krog: Danish Seatrout str. 8 Tråd: Hvid Hale: 2 spidser fra grizzlyfjer Krop: Klar plastikpose viklet om krogen Hackle: Grizzly strippet på den ene side

Den grønne gummibensreje Krog: Danish Seatrout str. 8 Tråd: Hvid Munddele: Orange SLF-dubbing og isbjørn i tan Ben: Klar smykkeelastik Øjne: Sorte epoxy-rejeøjne Rib: UNI mono Krop: UV2-dubbing oliven Rygskjold: Flexiskin fra Pro Sportfisher

Irlandsfluen

Krog: Dobbelt laks str. 8 Tråd: Rød But: Oval sølvtinsel Hale: Rød guldfasan kropsfjer Rib: Oval sølvtinsel Krop: 1/2 gul + 1/2 sort antron eller floss Hackle: Sølv badger Vinge: 2 jungle cock eller substitut Hackle: Sølv badger Hoved: Rød

SÅDAN BINDER DU FLUERNE Alle fluer i artiklen er bundet af Kasper Røjsmose.

På www.facebook.com/sportsfiskeren kan du finde udførlige step-by-step fotos af alle fluerne – så kan du nemt binde den reje, du tror mest på.

90

Sportsfiskeren | 1 | 2015

IRLANDSFLUEN – ELLER HVAD DEN NU HEDDER I halvfjerdserne drog en flok glade fiskere fra kystfiskerforeningen »Fynske Lystfiskere« til Irland. De skulle fiske laks i floderne. Noget fynboerne var vant til fra Norge. De bandt de fluer på, der plejede at give gevinst. Thunder & Lightning, Durham Ranger, Jock Scott og andre klassikere. Dengang var en lakseflue typisk bundet i størrelse 3/0, og de ikke helt små fjerkoste fik lov til at pløje flodens vand. Problemet var bare, at de irske laks var fuldstændig ligeglade med fynboernes fingerfærdighed ved fluestikket. Efter et par dage uden et eneste hug begyndte frustrationerne at brede sig. Noget måtte der gøres.

En deputation blev sendt hen til den lokale benzintank/pub/købmand/fiskebiks for at finde en løsning. Indehaveren kiggede på deres fluer og rystede på hovedet. Fra under disken fremdrog han en skuffe med tre rum med den samme flue i størrelse seks, otte og ti. De fynske udsendinge spurgte efter andre fluer, men manden bag disken rystede igen på hovedet. Der var kun den. På den måde var valget ret simpelt, selv om det var med en vis vantro, at fluerne blev bundet på forfanget. Til både fryd og overraskelse virkede den lokale medicin. De fangede laks.

Hjemme på kysten drog de ud for at kyle Møre-silda og andre blink ud efter havørreder. Fluen fra Irland sad i æsken og blev bundet på som ophænger, og sandelig om ikke de hjemlige fedtfinner lod sig lokke.

Ingen kunne huske, hvad fluen hed, men det var noget med reje, og derfor blev den regnet for at være en rejeflue. Fynboerne døbte den Irlandsfluen efter der, hvor de første gang løb ind i den.

Seatrout Open 2015 il r p a .

10-12

Forårskonkurrencen

Så ruller Danmarks fedeste kystkonkurrence igen!

Tilmeld dig nu – og få en gratis chestpack!

Fisk havørreder i tre dage – vind en drømmerejse eller en af de mange andre fantastiske præmier.

Mød, og hyg dig sammen med, en masse ligesindede. Det bliver ikke meget bedre!

Se det fulde program og præmieliste på Go-Fishing.dk Tilmeld dig NU i en af vores butikker eller på Go-Fishing.dk og få en gratis tilmeldingsgave!

mail@go-fishing.dk

Dalumvej 67 5250 Odense SV tlf 6612 1500

Apotekergade 5 6100 Haderslev tlf 7452 1955 2015 | 1 | Sportsfiskeren

91

Magasinpost SMP ID 42174

RESTSALG! Fra: 399,-

(Så længe lager haves)

Shimano Beastmaster Spin/Fastspole ..............

Vejl: Beastmaster CX 7´/210ML7-21g 899,Beastmaster CX 7´/ 210M ..10-30g 899,Beastmaster CX 8´/ 240L ......5-15g 999,Beastmaster CX 8´/ 240ML ....7-21g 1.099,Beastmaster CX 9´/ 270L ......5-15g 1.299,Beastmaster CX 9´/ 270MH ..14-40g 1.349,Beastmaster CX 10´/ 300H ..20-50g 1.499,Beastmaster CX 10`/ 300MH 14-40g 1.499,Beastmaster CX11´/ 330H ..20-50 g 1.699,Beastmaster STC 270/ 300.............. 1.599,Casting/Trigger Beastmaster CX 12´ 360HP 30-70g 1.699,-

RESTSALG! Kun: 249,-

(Så længe lager haves)

Obs! 2 delt

Nu: 399,399,499,549,649,669,749,749,849,799,-

RESTSALG! Kun: 999,-

(Så længe lager haves)

Shimano Speedmaster Kaibutsu Suveræn stang til overflade-/popperfiskeri og nu til en helt uhørt pris. Model: Speedmaster Kaibutso Monster 7´8” Kastevægt op til 300g. ............................ ..........................Før: 2.999,- Nu: 999,-

599,-

Husk!

Vi sender postordre fra dag til dag.

Online betaling!

Shimano Hyperloop Deep Sea Rigtig fin havstang fra Shimano. Vælg mellem 7,6´ 12-20lb eller 7,6´ 20-30lb.

2-delt.........................Før: 599,- Nu: 249,-

Bemærk: Stangen er monteret med alm. kraftige løberinge og ikke med rulleøjer som på billede.

RESTSALG! Kun: 899,-

(Så længe lager haves)

Shimano Jigwrex STC Står du og mangler en rejsestang til Speed Jigging fiskeriet på din næste rejse kommer du ikke uden om denne fra Shimano og igen til en helt uhørt lav pris.

Model: Jigwrex STC H Spin 1,65m/5,6´ -500g ....................................Før: 3.199,- ..Nu: 899,-

RESTSALG! Kun: 499,-

RESTSALG! Kun: 499,-

(Så længe lager haves)

Shimano Vengeance STC Lille og meget kompakt rejsestang fra Shimano. Stangen er 5/6 delt og fylder derfor minimalt. rejse spinnestang. Vælg mellem 7´/8´ 5-20g. el. 8´/9´ 14-40g.

Vejl: 999,- Nu: 499,-

Shimano fiskestænger - Restsalg!

Spin/Fastspole Forcemaster AX 8´/240ML ............5-20g Forcemaster AX 9´/270MH ..........14-40g Forcemaster AX 10´/300MH ........14-40g Speedmaster AX 8´/240L ..............5-15g Technium DF AX 300ML ................5-20g Shimano Fireblood 300M ............10-30g Shimano Alivio BX 180L ................3-14g Shimano Aspire AX 270ml ............5-20g Casting/Trigger: Beastmaster BX Jerk 7´/210H ....20-50g Technium DF AX 270ML ..............5-20g

Vejl: Nu: 599,- 399,699,- 599,799,- 599,1.799,- 849,1.399,- 699,5.099,- 2.899,499,- 299,3499,- 1.999,Vejl: Nu: 999,- 399,1299,- 599,-

Shimano Speedmaster Boat Tynde og meget stærke klinger kendetegner Speedmaster serien. Den 5-delte version leveres i cordurarør og fylder minimalt til F.eks. rejsebrug.

Vejl: Nu: Speedmaster 5-delt Boat 7,6´ 12-20 lb 1.799,- 699,Speedmaster 5-delt Boat 7,6 ´30-50 lb 1.799,- 799,Speedmaster Boat 7´6” 12-20/30-50 lb 1.599,- 599,Andre havstænger: Shimano Antares boat 7,6” 12-20 lb 1.599,- 999,Shimano Antares boat 7,6” 20-30 lb 1.599,- 999,-

Al henvendelse: Danmarks Sportsfiskerforbund Skyttevej 5 · Vingsted · 7182 Bredsten tlf. 76 22 70 70 · abonnement@sportsfiskeren.dk

(Så længe lager haves)

26.02.2015 – 31.03.2015

k r. 55,-

BK re turuge 14