Indblik 4 2023 by Danmarks Sportsfiskerforbund

DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND

SPORTSFISKEREN

INDBLIK

04 2 02 3

~ Lystfiskeri med holdning ~

Fiskeplejens Hall of Fame Kort nyt Voxpop om Fiskeplejen

TEMA:

Fremtidens fiskepleje

~ Leder ~

"Der skal hele tiden være et øje på, hvor de største uløste problemer for lystfiskerne er." ˜ Torben Kaas, formand ˜

FREMTIDENS FISKEPLEJE Nogle gange skal vi også huske på de ting, der går godt. På mørke dage virker det som om, at alt arbejdet i forbundets bestyrelse handler om døde vandmiljøer og fravær af fisk – særligt i havet. Men vi har også succeshistorier. Tænk på det laksefiskeri, der er opstået i vores vestjyske åer, og tænk på de mange havørredbestande, som i et utal af vandløb igen er kommet på fode. De succeser har mange fædre, men havde vi ikke haft fiskeplejen, som er finansieret af pengene fra jeres fisketegn, så havde vi ikke været der, hvor vi er i dag. Fiskeplejen har uden tvivl haft uvurderlig betydning for fiskeriet mange steder. Fisketegnet og fiskeplejen runder nu sit 30-års jubilæum, og tiden er derfor til at se på, om vi stadigvæk bruger pengene rigtigt. Både fordi behovene ændrer sig over årene, men også fordi det er godt en gang imellem at se på, om der er andre måder at gribe en opgave an på. Det var derfor helt rigtigt, at Fiskeriministeriet i slutningen af oktober holdt en temadag om fiskeplejen. Vi har i DSF et stykke tid arbejdet for at få sådan et serviceeftersyn.

Med til temadagen havde jeg et ønske og en forventning om, at pengene bliver brugt på en måde, så det afspejler bredden af det fiskeri, fisketegnsbetalerne dyrker. Og så skal der hele tiden være et øje på, hvor de største uløste problemer for lystfiskerne er. Vi skal ikke glemme vandløbene og fedtfinnerne, men vi er nødt til også at fokusere på andre områder. Vi ved alt for lidt om virkningen af det krydspres af dårlig vandkvalitet, ødelagte habitater og prædation, vores have og kyster lider under. Vi ved relativt lidt om virkningen af udsætninger af skrubbe og pighvarre. Hvor bliver de store årgange af unge torsk af? Og kan vi så en gang for alle få afdækket skarvens rolle også i saltvand! Der er brug for en overordnet strategi for, hvordan vi bruger pengene. Det starter med at undersøge efterspørgsel og behov for indsatserne og så beslutte aktiviteter, som understøtter de ting. Og så skal vi sørge for hele tiden at invitere de bedste til den enkelte opgave med ind i arbejdet uanset, om det er produktion af sættefisk, eller om det er forskningsprojekter. Det kan vi gøre ved at begynde at arbejde med målrettede udbud af opgaverne. De ting vil vi i DSF nu følge op på.

INDBLIK

NUMMER 4

~ Tema: Fremtidens fiskepleje ~

Q&A: HVORDAN STYRKER VI FISKEPLEJEN? Fiskeplejen har til formål at sikre robuste fiskebestande, som lystog fritidsfiskere kan fiske på. Men hvor skal fokus fremover ligge? Hvilke fiskearter og -former skal prioriteres? Og hvordan sikrer man Fiskeplejens økonomiske fundament? Det har vi spurgt Dansk Lystfiskeri og Dansk Amatørfiskerforening, der begge sidder i Fiskeplejens rådgivende udvalg, om. Andreas Findling-Rottem

Flemming Kjærulf Landssekretær for Dansk Amatørfiskerforening

Peter Lyngby Formand for Dansk Lystfiskeri

en 30. oktober 2023 slog Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri dørene op til en temadag om Fiskeplejen. Det såkaldte §7-udvalg var inviteret til at komme med input til, "hvordan fremtidens moderne og effektive fiskepleje ser ud?". Altså kort sagt: Hvordan kan midlerne fra salget af det statslige fisketegn bedst udnyttes fremadrettet?

NUMMER 4

§7-udvalget er det udvalg, der sammen med forskere fra DTU Aqua rådgiver ministeriet i spørgsmål om det rekreative fiskeri og de fiskebestande, der har interesse for lystog fritidsfiskere. Danmarks Sports fiskerforbund sidder naturligvis med i udvalget sammen med en række andre interessenter. Sportsfiskeren Indblik har talt med to af udvalgets øvrige medlemmer:

INDBLIK

Den lidt nye dreng i klassen, brancheorganisationen Dansk Lystfiskeri, der har Peter Lyngby som formand samt det mere rutinerede §7-medlem, Dansk Amatørfiskerforening, med Flemming Kjærulf som landssekretær, der har siddet med i det rådgivende udvalg siden 2014. Hvad mener de, at Fiskeplejen fremover skal fokusere på? Hvad fungerer godt, og hvad kunne gøres anderledes?

Hvilken rolle mener I, at Fiskeplejen spiller for det rekreative fiskeri? Peter Lyngby, Dansk Lystfiskeri: – Overordnet set synes vi, at Fiskeplejen er en fantastisk løsning. Havde vi ikke haft Fiskeplejen, så havde det set sort ud for mange fiskearter, og dermed også for det rekreative fiskeri i Danmark. Samtidig er det unikt, at vi har den her cirkel, hvor pengene fra lystfiskerne går tilbage til lystfiskerne. Derfor mener vi også, at det er meget vigtigt, at puljen bliver større, så den også fremadrettet kan være garant for forskning og projekter, der kommer lystfiskerne til gode. Flemming Kjærulf, Dansk Amatørfiskerforening: – Det er et af de vigtigste organer, vi som lystog fritidsfiskere har. Ordningen er jo selvfinansieret af alle os, der dyrket det rekreative fiskeri, hvilket giver os direkte medbestemmelse på, hvad pengene skal bruges til. Det har betydet, at ordningen har bidraget med habitatophjælpning og bestandsophjælpning, der er kommet rigtig mange lystog fritidsfiskere til gode. Vi er altså overordnet set meget tilfredse med de resultater Fiskeplejen har bidraget med over de seneste 30 år.

"Vi mener, at pensionister også skal løse lystfiskertegn" – Flemming Kjærulf, landssekretær, Dansk Amatørfiskerforening Hvilke områder bør Fiskeplejen prioritere fremadrettet? PL: – De kystnære fiskearter, med undtagelse af havørred, har længe været underprioriteret i fiskeplejen. Det ser vi gerne et øget fokus på i fremtiden. Ligeledes bør viden og arbejde omkring vores søer styrkes. Og så er der et altoverskyggende behov for at få håndteret udfordringerne med skarven, der udgør et klart problem for en lang række af vores fiskearter, og vi ser det som helt nødvendigt, at der prioriteres fiskeplejemidler til at arbejde med langsigtede løsninger på skarvproblematikken. Og så vil vi også opfordre til, at de to ministerier får talt sammen om skarven, for lige nu er det en reel trussel for en effektiv fiskepleje. FK: – Først og fremmest skal vi have fundet ud af, hvad årsagen er til den store tilbagegang for stort set alle fiskearter i det marine område. Især for de bundlevende fisk som skrubbe, pighvarre, torsk, tunge og rødspætte.

Fiskeplejen har ikke midler til selv at gøre indsatsen og rette op på problemerne i det marine, men den spiller en helt central rolle i at få tilegnet den viden, som vi kan bygge vores indsatser på – og som vi kan påpege overfor politikerne. Om det er kvælstofforurening, medicinrester, klapning, eller skarv og sæl, så er det altså ikke Fiskeplejen, der skal løse det, men det er Fiskeplejen, der kan give os viden om, hvordan vi tackler det. Derudover så savner vi også et større fokus på søerne og rovfiskene, som i mange år ikke har fået særlig meget opmærksomhed i regi af Fiskeplejen. Hvordan sikrer man et stabilt økonomisk fundament for Fiskeplejen? PL: – Økonomien er jo helt afhængig af, at de danske lystfiskere får indløst fisketegn. Og her er vi overbevist om, at der desværre er nogle ret store mørketal – altså ret mange, der ikke indløser fisketegnet. Vi hører ofte fra vores medlemmer, at de møder

Søernes rovfisk skal også stå højere på Fiskeplejens prioriteringsliste, hvis det stod til Dansk Lystfiskeri og Dansk Amatørfiskerforening.

INDBLIK

NUMMER 4

FK: – Vi mener, at pensionister også skal løse lystfiskertegn, det gør man jo allerede ved fritidsfiskerne. Og så bør fiskerierhvervet også bidrage, for alt det, der bliver gjort i Fiskeplejen, påvirker jo især opvækstområderne for de fisk, de skal fange, så vores indsatser kommer også dem til gavn. Erhvervet får altså meget ud af Fiskeplejen, så de bør også bidrage – og det på fast basis. – Derudover er det vigtigt, at vi får formidlet Fiskeplejens succeser, så især flere lystfiskere får indløst fisketegn. Her mener vi, at Lystfisker Danmark kan og bør spille en central rolle.

Flemming Kjærulf og Peter Lyngby er enige om, at skarven har en enorm negativ indvirkning på en lang række fiskebestande. Derfor bør Fiskeplejen, ifølge dem, fortsætte og intensivere arbejdet med at afdække skarvproblematikken.

lystfiskere, der ikke har indløst fisketegn. Det skal der rettes op på – og vi mener, at det vil kræve en langt mere målrettet markedsføring af fisketegnet. Der er jo tale om et fantastisk produkt, som man som lystfisker bør være stolt af at indløse. Den historie skal formidles bedre og i langt højere grad i øjenhøjde med lystfiskerne derude. Vi foreslår derfor, at man får nedsat en arbejdsgruppe i regi af §7-udvalget, der kan komme med input til markedsføringsindsatser af fisketegnet, og vi mener, at det vil være oplagt at lægge den arbejdsgruppe under Lystfisker Danmark. – Derudover mener vi, at alle voksne lystfiskere skal løse fisketegn – det gælder også pensionister, og dem der udelukkende fisker i ørredsøer. Man har med levende væsner at gøre, og det mener vi, at man bør kvittere for ved at indløse et fisketegn, som i fremtiden også gerne må have koblet en form for uddannelse eller instruktion på. Det behøver nødvendigvis ikke være en prøve, men som minimum noget grundlæggende viden om regler for fiskeri og håndtering af fisk.

NUMMER 4

§7-UDVALGET Udvalget rådgiver om spørgsmål i relation til lystog fritidsfiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje. Udvalget er nedsat efter §7 i fiskeriloven. I udvalget er der repræsentanter fra: • Danmarks Fiskeriforening • Dansk Kystfiskerforening • Danmarks Sportsfiskerforbund • Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark • Dansk Amatørfiskerforening • Dansk Fritidsfiskerforbund • Kommunernes Landsforening • Landbrug & Fødevarer • Danmarks Naturfredningsforening • Dansk Akvakultur • Dansk Lystfiskeri • Lystfisker Danmark DTU Aqua er rådgiver for udvalget.

INDBLIK

Er der andre konkrete tiltag, som I mener vil styrke Fiskeplejen? PL: – En helt konkret anbefaling, vi havde med til temadagen, var ønsket om en krone-for-krone pulje, hvor fx foreninger eller andre, der arbejder for et bedre rekreative fiskeri, kan søge penge til et godt projekt. Puljen skal naturligvis have fastsat nogle konkrete kriterier, som projekterne skal vurderes ud fra, og så skal der ses på, hvem der skal vurdere og godkende projektansøgningerne. Men når det er på plads, vil det kunne geare en vis del af midlerne fra Fiskeplejen til gavn for alle. – Et andet punkt, vi fremlagde til temadagen, handlede om fiskeopdræt og udsætninger. I dag sidder DTU Aqua med opgaven med at organisere og indkøbe fisk til udsætninger, og det er måske ikke helt optimalt. Her så vi i stedet gerne, at der var en form for udbud, hvor flere parametre end bare pris blev taget med, så man fremover kunne sikre et bæredygtigt opdræt af de fisk, der sættes ud i fiskeplejeregi. – Og sidst men ikke mindst, så vi gerne, at fiskeriministeren mindst én gang årligt deltog i §7-udvalget. Simpelthen få trukket ministeren tættere på Fiskeplejen, så man sikrer en bedre forståelse for den store indsats, lystfiskerne lægger i vores vandmiljø og de problemstillinger, der knytter sig til ophjælpning af fiskebestande og forbedring af lystfiskeriet. FK: – Fiskeplejen har i årevis afgivet 10 millioner kroner til støtte til kommunernes vandløbsindsatser. Det er helt hen i vejret, at lystog fritidsfiskernes egne penge har skulle finansiere opgaver, som Staten selv er forpligtet til at løse i regi af blandt andet vandområdeplanerne. Derfor mener vi, at de 10 millioner fremadrettet skal blive i Fiskeplejen.

~ Fremtidens fiskepleje ~

FISKEPLEJENS HALL OF FAME I 30 år har lystfiskere indløst fisketegn og dermed betalt ind til Fiskeplejen. Pengene er kommet retur via forskning, rådgivning, vandplejeprojekter og udsætninger af fisk. Men hvilke projekter er især værd at fremhæve? Vicedirektør ved DTU Aqua, Anders Koed, giver her sit bud på Fiskeplejens Hall of Fame. +

et har væltet ned med regn i det midtjyske, og vandet i Gudenåen står derfor 70-80 cm over sin normale vandstand. Her ved Voervadsbro risler vandet ellers typisk over et relativt lavvandet stryg, men både gydegruset og ørredynglen er denne dag godt skjult i efterårets store vandmasser. Ved åen står Anders Koed, vicedirektør i DTU Aqua og ansvarlig for en stor del af Fiskeplejens projekter. Han har siden 1994 været med til at omsætte fisketegnsmidlerne til viden, projekter og udsætninger, der er kommet de danske lystfiskere til gavn. Et af projekterne har netop været her ved Voervadsbro i Gudenåen, hvor ørredbestanden i 2009 eksploderede efter, at man i 2008 – i regi af Fiskeplejen – fik fjernet spærringen ved Vilholt Mølle halvanden kilometer nedstrøms. Faktisk slog man danmarksrekord i tæthed af ørredyngel takket være midler fra dit og mit fisketegn. Sportsfiskeren Indblik er da også mødtes med Anders Koed for netop at høre om de positive effekter, Fiskeplejen siden 1993 har haft på de danske fiskebestande og i sidste ende på det rekreative fiskeri. Kort sagt hans bud på Fiskeplejens Hall of Fame. Men inden da skal vi lige have historikken på plads. Hård fødsel For ønsket om at få indført en organiseret fiskepleje, hvor lystfiskerne selv skulle bidrage økonomisk til at styrke

Andreas Findling-Rottem

FISKEPLEJENS ØKONOMI 2022 Fiskeplejen er finansieret af lystog fritidsfiskertegnet. I 2022 bidrog salget af lystfiskertegn med 30,6 millioner kroner og salget af fritidsfiskertegn bidrog med 9,0 millioner kroner. Ca. 9 millioner går til forskning. Godt 4 millioner går til Fiskeristyrelsens administration. Ca. 12 millioner går til udsætninger af fisk. 10 millioner går til myndighedernes vandløbsrestaureringsprojekter. Ca. 3.5 millioner går til rådgivning og fiskeplejekonsulenterne. 0,5 millioner går til gruspuljen, der støtter mindre, frivillige vandløbsprojekter. Du kan læse meget mere om fiskeplejen på www.fiskepleje.dk eller www.fiskeristyrelsen.dk, hvor du kan læse handlingsplaner, oversigt over aktiviteter og budget for hvert år.

INDBLIK

fiskebestandene og værne om lystfiskeriet, går langt tilbage. Faktisk var fisketegnet og den selvfinansierede fiskepleje en af de sager, der motiverede dannelsen af Danmarks Sportsfiskerforbund tilbage i 1938. Over en lang årrække arbejdede forbundet derefter på at få indført et statsligt fisketegn, men selvom et lovforslag om et obligatorisk fisketegn er oppe i Folketinget en lille håndfuld gange, blandt andet i 1962, 1977 og 1986, falder det hver gang til jorden. Men i starten af 90’erne sker der noget. Den unge folketingssuppleant for Kristeligt Folkeparti, Jørgen Kvist Jensen, puster nyt liv i idéen om et statsligt fisketegn. Jørgen Kvist var selv passioneret lystfisker, og sammen med sin tvillingbror Arne Kvist Rønnest, der i dag er projektchef for Lystfisker Danmark, kunne han se de interessante muligheder, der lå i, at lystfiskerne selv kunne bidrage til udviklingen af fiskeriet gennem et fisketegn. Jørgen Kvist Jensen gik derfor systematisk til værks og undersøgte, hvad der havde været i vejen for at få gennemført lovforslaget. Og sammen med sin bror Arne fik han rettet det til og fremsat det på ny i Folketinget, hvor det i 1991 gled direkte igennem lovbehandlingen og blev vedtaget uden ændringer. Den 8. april 1992 bliver loven så underskrevet af Dronning Margrethe den 2., og per 1. januar 1993 er Fisketegnet og Fiskeplejen, som vi kender den i dag, en realitet.

NUMMER 4

INDBLIK

~ Xxxxxxx ~

"Det, der gør ordningen særligt interessant, er den tætte kobling mellem forskning og rådgivning, interessenter og ministeriet." – Anders Koed, vicedirektør i DTU Aqua. – Det, der gør ordningen særligt interessant, er den tætte kobling mellem forskning og rådgivning, interessenter og ministeriet. Siden Fiskeplejens start har man dermed hurtigt kunne implementere tiltag, hvis under-

"Anvendelig forskning" kalder Anders Koed de undersøgelser, som DTU Aqua foretager for Fiskeplejen. Med det menes forskning, der kan udmøntes i forvaltning, som kan være med til at forbedre det rekreative fiskeri.

Unik løsning Selvom det altså tog sin tid at få ført fiskeplejeordningen ud i livet, mener Anders Koed, at det var ventetiden værd. Han har nemlig været med næsten siden starten i 1993, helt præcist siden 1994, og betegner "Lov om Fisketegn med videre" som en yderst positiv ordning for den danske forvaltning af det rekreative fiskeri. – Den danske fiskeplejeordning må siges at være helt unik, og vi kender umiddelbart ikke til noget lignende i vores nabolande eller i EU. Det her set up, hvor myndighederne, et rådgivende udvalg og et forskningsinstitut er samlet om at forvalte og styrke det rekreative fiskeri, er ret speciel. Særligt med tanke på, at det så sker for lystog fritidsfiskernes egne midler, som er øremærkede til at skabe sunde fiskebestande og et bedre fiskeri via tre hovedindsatser : Forskning og undersøgelser, udsætninger af fisk og til sidst rådgivning af myndigheder, organisationer og frivillige, forklarer Anders Koed.

FISKETEGNET Det obligatoriske, statslige fisketegn blev indført 1. januar 1993. Alle, der fisker med håndredskaber, skal indløse lystfiskertegn, på nær unge under 18 år, pensionister eller lystfiskere, der udelukkende fisker i Put&Take. Et lystfiskertegn koster 214 kr./år. Fisker du med garn, skal du indløse fritidsfiskertegn uanset alder. Et fritidsfiskertegn koster 347 kr/år.

INDBLIK

søgelser eller forskning under Fiskeplejen har påvist nogle problemer, der var til hindring for en sund fiskebestand eller et godt rekreativt fiskeri. Tag for eksempel, at en undersøgelse har vist, at der er høj dødelighed for ørrederne indenfor en 100 meter zone fra kysten, så har man lynhurtigt kunne implementere en fiskeriregulering, der beskytter havørreden – i dette tilfælde en garnfri zone på 100 meter fra kysten, forklarer Anders Koed. Han understreger, at fokus for DTU Aqua netop ligger i at generere viden, der er anvendelig og kan leve op til Fiskeplejens overordnede formål om at skabe sunde fiskebestande, der kan tåle et vist rekreativt fiskeri. – Vores forskning og vores undersøgelser er meget operationelt orienteret. Det vil sige, at den skal kunne bidrage direkte til, at de projekter, de regler og den forvaltning, som ministeriet vælger at sætte i verden, er til gavn for fiskebestandene og det rekreative fiskeri. Og netop samspillet med anvendt forskning og den tætte forbindelse mellem interessenter og myndigheder har været årsagen til en række succeshistorier i regi af Fiskeplejen, siger Anders Koed. Succeshistorier har der da også været mange af gennem årene. Og det er altid en utaknemmelig opgave at skulle fremhæve én ting fremfor noget andet, for betyder det, at de andre resultater og sejre betyder mindre eller ikke er noget værd? Alligevel har Sportsfiskeren Indblik altså bedt Anders Koed om at udpege sin Hall of Fame over Fiskeplejen med fem projekter, han mener har haft særlig betydning for det danske lystfiskeri og ophjælpning af de danske fiskebestande. De følger her.

NUMMER 4

FISKEPLEJENS HALL OF FAME 1. Fiskeplejekonsulenterne – En helt central del af Fiskeplejen er videreformidling af den viden, der bliver tilvejebragt igennem forskningsprojekter og undersøgelser. Her har fiskeplejekonsulenterne siden 1996/1997 spillet en afgørende rolle og haft en kæmpe betydning. – Fiskeplejekonsulenterne taler hver eneste dag med kommuner, interessenter og myndigheder om, hvordan man skaber de bedste vandpleje- og fiskeplejeprojekter. Der er tusindvis af eksempler på, hvordan de har sat deres faglige aftryk på projekter i kommunerne, så man har fået lavet vandplejeprojekter, der fungerer fra start. – En stor del af fiskeplejekonsulenternes arbejde bliver også formidlet på www.fiskepleje.dk, som jeg absolut vil anbefale, at man følger med på.

2. Laksens og ørredernes fremgang

– Historien om laksen og havørrederne er en signaturhistorie for fiskeplejen. Med fisketegnsmidler er det lykkedes at undersøge og overvåge bestandene af laks og havørreder i de danske vandløb og på den baggrund komme med den rette rådgivning til, hvordan vi har kunnet få robuste, selvreproducerende bestande. – Selv om der fortsat er mange udfordringer, må det siges, at det i vid udstrækning er lykkedes. For eksempel er Danmark det eneste sted i verden, hvor bestanden af atlanterhavslaks over de seneste år er gået frem. Alle andre steder er det kun gået ned ad bakke. – En central del af laksens fremgang er bundet op på "Forvaltningsplan for laks" fra 2004, der er en super fokuseret måde at samle viden på og pege på, hvilke indsatser der skal til for at få laksen tilbage. Det var Miljøministeriet, der stod for rapporten, men os i regi af Fiskeplejen, der udarbejdede den. Siden fulgte der både politisk vilje og økonomi med, og tilsammen udgjorde det fundamentet for at få laksen tilbage i de danske vandløb. – Planer for Fiskepleje har været det værktøj, som har været omdrejningspunkt for den indsats, der har genskabt sunde ørredbestande i en række danske vandløb. Her kører et systematisk overvågningsprogram af vandløbene, som danner grundlag for, hvor og hvilke indsatser, der har skulle igangsættes for at få større havørredbestande og et bedre fiskeri i åerne og på kysterne.

3. Uddannelse af frivillige ildsjæle

– Den frivillige indsats, der er koblet op på Fiskeplejen, bør absolut også fremhæves som en hjørnesten i Fiskeplejen. Her har vi i årevis uddannet frivillige lystfiskere i vandløbsrestaurering og i elektrofiskeri – både til bestandsanalyser og til opfiskning af moderfisk. – De frivillige har dermed kunnet bidrage til vores tætte overvågning af vandløbene samt opfiske moderfisk til opdræt af yngel og smolt til udsætning og ophjælpning af ørred- og laksebestandene.

NUMMER 4

– Samtidig har fiskeplejen været med til at danne et netværk af dybt engagerede og dygtige vandløbsplejere, som mange steder nu er helt selvkørende og gør en kæmpe forskel for vandløbene og deres fiskebestande lokalt. Se for eksempel Havørred Fyn og Den Sjællandske Grusbande, der gør en helt enorm indsats for vandløbene på Fyn og Sjælland.

4. Nøglefiskerprojektet

– Et af de projekter, der faktisk længe er gået lidt under radaren, er Fiskeplejens nøglefiskerprojekt. Her har fritidsfiskere i 20 år systematisk bidraget med data fra deres fiskeri. Man har sat X antal redskaber på X antal ture de samme steder måned efter måned, år efter år, for dermed tæt at kunne følge udviklingen i fangster – særligt i det kystnære fiskeri. Det har bidraget med en hel unik viden om udviklingen i bestande af eksempelvis skrubbe, torsk, tunge og pighvarre. – Og her i efteråret 2023 fik den seneste nøglefiskerrapport så en meget central rolle i hele debatten om det dårlige havmiljø og de store iltsvind. For her var der dokumentation for, at det dårlige fiskeri ikke bare var lystfiskerhistorier og rygter, men faktisk var veldokumenteret og videnskabeligt undersøgt. Det viser igen med al tydelighed, hvordan denne type undersøgelser kan fungere som løftestang for et for lystfiskere og fritidsfiskere vigtigt emne og forhåbentlig medføre politisk handling.

5. Marine virkemidler

– Det kan være svært at lave en målrettet indsats i det marine, det har Fiskeplejen simpelthen ikke volumen til. Men Fiskeplejen er til gengæld lykkedes godt med at lave nogle demonstrationsprojekter, der har givet vigtig viden om, hvordan man bedst genopretter livet i de kystnære havområder. – Det gælder blandt andet undersøgelser og overvågning af nyetablerede stenrev i det sydlige Lillebælt ved Als, der dokumenterede en markant stigning i antallet af torsk omkring stenrevene. – Et andet eksempel er Fiskeplejens engagement i det nye smoltrev i Naturpark Lillebælt, som også skal give viden om, hvorvidt denne type rev har positiv indvirkning på ørredernes overlevelse og dermed på kystfiskeriet.

INDBLIK

HAVET LIDER Danmark oplevede i september det værste i iltsvind i 20 år. Flere steder gispede fisk efter vejret eller lå døde i vandkanten.

Havet er tæt på knock out, og der er brug for handling nu. Danmarks Sportsfiskerforbund kæmper for et havmiljø i balance.

TAK FOR DIN STØTTE

~ Q&A ~

Hvad mener lystfiskerne om fiskeplejen? Når du køber fisketegn, er du med til at finansiere fiskeplejen og dermed indsatsen for at fremme fiskebestandenes naturlige reproduktion gennem forskning, udsætninger af fisk, vandpleje m.m. Sportsfiskeren har spurgt fire lystfiskere, hvad de mener om fiskeplejen. Julie Myhre

Henning Haahr Pedersen

en stor motivation for mange, at pengene kommer retur i form af f.eks. gydegrus. Jeg tror nu heller ikke, vi helt kan slippe udsætningerne, blandt andet fordi der bliver samlet vigtig viden i forbindelse med udsætningerne, og fordi behovet stadig er der i nogle åer. Men det bør være muligt at finde statslige midler til udsætningerne. Med de indtægter, som f.eks. laksefiskeriet bidrager med, må det være en national interesse at sikre laksens overlevelse.

Formand for Varde Å Sammenslutningen Fisker mest laks og havørred Hvad fungerer godt ved fiskeplejen, som den er i dag? Fiskeplejen spiller en vigtig rolle og har gjort det gennem årtier. Restaureringsprojekter og udsætninger af fisk med fiskeplejens midler har skabt resultater i vandløbene, der har været med til at overbevise politikerne om, at der er andre formål med vandløbene end afvanding af marker. Fiskeplejemidlerne gør det muligt for foreningerne at få økonomisk støtte til vandløbsrestaurering, men det afhænger også af stærke foreninger, der kan løfte arbejdet. De foreninger findes heldigvis.

Dennis Justesen Bestyrelsesmedlem i Høng Sportsfisker forening Sø- og kystfisker Hvad fungerer godt ved fiskeplejen, som den er i dag? Fiskeplejemidlerne er passende fordelt mellem aktiviteter vedrørende ferskvand og saltvand. I den seneste handlingsplan for fiskeplejen kan jeg læse, at der fortsat er fokus på mundingsudsætninger af smolt. Det er et stort plus. Det må have en positiv effekt og give nogle flere fisk til os lystfiskere.

Hvor er der plads til forbedring? Jeg mener, det er på tide at skrue ned for udsætninger af fisk i de åer, hvor der er mulighed for at fiskebestandene kan blive selvreproducerende. Formålet med fiskeplejen er først og fremmest at sikre den naturlige reproduktion af vores fiskebestande, og derfor mener jeg, at fiskeplejemidlerne skal dedikeres til vandplejen. Og i høj grad den frivillige vandpleje. På den måde kommer fiskeplejemidlerne tilbage til os lystfiskere, der betaler til fiskeplejen. Det vil være

Hvor er der plads til forbedring? I forhold til det store arbejde, der er blevet gjort for laksens fremgang i Jylland, synes jeg, vi er blevet

INDBLIK

NUMMER 4

overset på Sjælland. Jeg savner et større fokus på geddeudsætninger på Sjælland, f.eks. i Tissø. Ligesom de har laksen i Jylland, så kunne vi have Danmarks største gedder gående i Tissø. Men der er også et potentiale i nogle af de sjællandske åer, som man burde kunne løfte med nogle fisketegnsmidler. På Vestsjælland har vi Tude Å og Halleby Å med et potentiale til at levere ørredyngel, men de fungerer ikke endnu. Fisketegnsmidlerne kan bruges til mange formål, og jeg kunne godt tænke mig, at man brugte fisketegnsmidler til at frikøbe erhvervsfiskere i de store søer eller købe nogle områder fri for erhvervsfiskeri. Man skulle gøre det i en periode for at finde ud af, om det har nogen effekt på fiskebestandene. Endnu en af mine kæpheste er, at nogle af fisketegnsmidlerne skal gå til øget kontrol og nogle flere fiskerikontrollører. Det skal være med til at forhindre, at de forkerte får glæde af de fisketegnsmidler, der bliver brugt på at ophjælpe bestandene. Nemlig de fiskere, der ikke følger reglerne for begrænsning af fiskeriet.

fra fisketegnsmidlerne, der skulle gå til vandpleje i kommunerne. Jeg gad vide, hvad de penge reelt går til. Min frygt er nemlig, at de strander i administration og ikke når ud til konkrete projekter i kommunerne.

Morten Ringive Vandpleje-entusiast og ejer af Naturforløb, som laver alternativ vandløbsvedligeholdelse Dyrker mest kyst fiskeri efter havørred Hvad fungerer godt ved fiskeplejen, som den er i dag? Jeg er især glad for en ny tilpasning af reglerne, som giver langt større fleksibilitet for en lystfiskerforening eller vandplejeforening, der fravælger udsætning af yngel til fordel for vandpleje. I Vandplejen ANA, som jeg er med i, har vi besluttet at lade være med at sætte yngel ud i vandløbene. Til gengæld har vi for nyligt fået fiskeplejemidler til at etablere et sandfang og skifte et rør for midler, der ellers var afsat til yngeludsætning. Tidligere kunne man kun konvertere midler til yngeludsætning og til grus og sten, men nu er der heldigvis langt større frihed til at vælge den indsats, der er størst behov for.

Søren Skarby Kystfisker fra Fyn Hvad fungerer godt ved fiskeplejen, som den er i dag? Fiskeplejens udsætninger af fisk fungerer godt. Vi har ufatteligt få fisk, og med tabet i form af dårligt vandmiljø så er vi nødt til at ophjælpe bestandene gennem udsætninger. Det har en samfundsøkonomisk gavn, fordi det sikrer, at der kommer lystfiskere og lystfiskerturister, når der er fisk at fiske efter. Ellers kan det være larmende ligegyldigt. Jeg mener, at det nuværende omfang af udsætninger er passende.

Hvor er der plads til forbedring? Det er ærgerligt, man stadig satser på udsætninger af fisk. I stedet for at sætte yngel ud i vandløb, bør vi hellere investere i at løse de problemer i vandløbene, der er medvirkende til, at der mangler fisk. Jeg mener også, at mundingsudsætninger af smolt er en dårlig ide. Smoltene bliver bare spist af skarver. Undersøgelser har peget på, at fiskene skal sættes ud i en tosset stor mængde, hvis nogen af dem overhovedet skal komme over målet. Derfor undrer det mig, at man bliver ved med at smide penge i smoltudsætninger.

Hvor er der plads til forbedring? Når vi taler om udsætninger, er det helt store problem, at der ikke er ordentlige økonomiske vilkår for dem, der producerer fiskene. De skal have en fair pris for smolten, som de producerer. Og det må gerne være finansieret af fiskeplejemidlerne, for det er til gavn for lystfiskerne på den mest direkte måde. Generelt mener jeg, at fiskeplejemidlerne skal komme fisketegnsløserne til gode. Derfor vil jeg også gerne stille spørgsmålstegn ved de 10 mio. kr.

"Fiskeplejemidlerne er passende fordelt mellem aktiviteter vedrørende ferskvand og saltvand." – Dennis Justesen, Sjælland

NUMMER 4

INDBLIK

~ Kort nyt ~

Fri passage i Uggerby Å Uggerby Å har gennem mange år været præget af dårlige passageforhold ved to store spærringer ved Mosbjerg Dambrug og ved Bindslev Gl. Elværk. Sidste år blev spærringen ved Mosbjerg Dambrug fjernet, og nu har Hjørring Kommune lagt sidste hånd på arbejdet med at lave et stort omløb ved Bindslev Gl. Elværk. Dermed får vandrefiskene adgang til i alt 211 km vandløb opstrøms elværket.

Slut med klækkeri i Esrum Esrum Ålaug opfisker hvert efterår moderfisk i Esrum Å, og æggene herfra er siden 1986 blevet klækket i ålaugets eget klækkeri for senere at blive udsat som yngel og smolt i flere af de nordsjællandske vandløb. De senere år er en del af æggene dog blevet fragtet til Fyns Laksefisk, der har taget sig af klækning, opvækst og senere udsætning. Nu har ålauget besluttet, at Fyns Laksefisk fremover skal tage sig af alle æggene, men ålauget vil fortsat stå for opfiskningen af moderfisk, og der vil ikke være ændringer i udsætningen af fisk i de vandløb, der modtager Esrum-fisk. Årsagen er, at ålauget både økonomisk og tidsmæssigt har haft svært ved at få driften af klækkeriet til at hænge sammen.

Stor foreningsfusion på vej Den 9. oktober 2023 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i Herning, og den 11. oktober var det samme tilfældet i Haderup. Begge steder handlede det om at tage stilling til, om der var opbakning til at indgå i den planlagte foreningsfusion mellem Herning-Ikast Lystfiskerforening, Aulum-Haderup Sportsfiskerforening og Sdr. Resen Lystfiskerkonsortium. Resultatet på de to ekstraordinære generalforsamlinger var entydigt: Næsten 100 % opbakning til fusionen. Hos Sdr. Resen Lystfiskerkonsortium er det bestyrelsen, der træffer beslutning om fusion, og her havde man på forhånd tilkendegivet, at man ville indgå i fusionen, hvis der var opbakning fra de to andre foreninger. Det er tanken, at den nye forening skal hedde MidtVest Lystfiskerforening og skal være tilsluttet Danmarks Sportsfiskerforbund. Alle ser nu frem mod den stiftende generalforsamling, der skal finde sted den 22. november 2023. Den kan du naturligvis læse nyt om på Sportsfiskeren.dk.

Ingen torsk i 2024 Fra 2024 bliver det forbudt at fiske målrettet efter torsk i hele Østersøen, inklusive Bælterne og Øresund. Forbuddet gælder både erhvervsfiskeri og lystfiskeri. Trist, men nødvendigt, mener Danmarks Sportsfiskerforbund, der samtidig er utilfreds med, at Øresund ikke er under en særskilt og mindre restriktiv regulering. – Vi vil fortsætte arbejdet for, at man regulerer Øresund mindre restriktivt end det øvrige af Østersøen, da torsken har det bedre her. Og så skal der desuden arbejdes på en række andre presfaktorer, såsom næringsstoffer og prædatorer som skarv og sæl. Forhåbentligt kan det medvirke til, at torsken kan vende tilbage, og vi igen kan få lov at fiske efter den, siger Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.

INDBLIK

NUMMER 4

www.førdufisker.dk

Få m e r e viden om fisk , lystfiskeri og fiskeregler

Scan her før du fisker! Har du styr på regler, fredningstider, mindstemål, og hvordan du håndterer din fangst? Test din lystfiskerviden, og bliv samtidig en bedre lystfisker.

~ Kort nyt ~

Sidste nyt fra Tangeværket Efter flere års stilstand i sagen om en vandindvindingstilladelse til Tangeværket får Gudenåcentralen nu efter fire års venten endelig den sagsbehandling, som virksomheden har krav på. Det står klart efter, at Viborg Kommune efter opfordring fra Danmarks Sportsfiskerforbund har valgt at igangsætte en habitatkonsekvensvurdering af vandindvindingens påvirkning af naturen i Gudenåen. Vurderingen vil samtidig være et vigtigt grundlag for en beslutning om Gudenåens fremtid på strækningen ved Tange. Det er endnu uvist, hvornår habitatkonsekvensvurdering ligger færdig, men Danmarks Sportsfiskerforbund følger naturligvis sagen tæt.

Verdens første smoltrev Ved Varbjerg Havn, hvor den fynske Stor Å udmunder i Båring Vig, er der nu etableret et stort stenrev, hvor 2400 m3 sten dækker et område på cirka én hektar. Revet er lavet specielt for de udtrækkende smolt, der får bedre muligheder for at søge skjul for rovdyr og -fugle, når de trækker fra åen ud i havet i løbet af foråret. Smoltrevet er en del af projekt "Bælt i Balance", som hører under Naturpark Lillebælt. Bælt i Balance er blandt andet støttet med 7,5 millioner kroner af VELUX FONDEN. Heraf er godt 2 millioner kroner gået til etablering af det nye smoltrev.

Iltsvind og døde fisk Sensommeren bød på det værste iltsvind i 20 år i de danske fjorde og kystvande. Flere steder blev der rapporteret om døde fisk i vandkanten og havørreder, fladfisk og krabber, der desperat søgte mod overfladen efter ilt. Den altoverskyggende årsag til problemet er for store udledninger af næringsstoffer til vandmiljøet, primært fra landbruget. Danmarks Sportsfiskerforbund har over sommeren kørt kampagnen "Havet lider" og fortsætter sin kamp for et havmiljø i balance. Vi har afgivet klage til EU for Danmarks manglende kvælstofindsats, sendt en akutplan for havet med 10 forslag til indsatser til Miljøministeren, været afsender på kampagnen "DanmarkHolderVejret” og opfordret Fiskerikommissionen til at anbefale et totalt stop for bundtrawl i alle indre danske farvande. Læs mere og følg med på sportsfiskeren.dk.

DSF klager over havneudvidelse i Aarhus Aarhus Kommune vedtog før sommerferien de omdiskuterede planer for udvidelse af Aarhus Havn. Men kommunen haster udvidelsen igennem uden at have de nødvendige miljøvurderinger af projektet på plads. Det er i strid med gældende miljølovgivning, mener Danmarks Sportsfiskerforbund, der sammen med andre foreninger har indgivet i alt fire klager til Planklagenævnet og Miljøog Fødevareklagenævnet. "Vi går ind i den her sag, fordi vi mener den risikerer at have store negative konsekvenser for vores i forvejen hårdt trængte havmiljø. Aarhus Bugt har lang vej til god økologisk tilstand, og den kemiske tilstand er dårlig," siger Arne Bager, natur- og miljøkoordinator for Danmarks Sportsfiskerforbund i Aarhus.

INDBLIK

NUMMER 4

Spar penge på høj kvalitet og støt den gode sag Overskuddet fra salget går til arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri. Du støtter blandt andet aktiviteter som Den Sjællandske Grusbande og Fiskeakademiet for unge lystfiskere.

kun 1.199,-

kun 2.999,-

EVAPORATOR3 SÆT

BARBARUS2 SÆT – LAPWING EGG

EVAPORATOR3 TRØJE 999,EVAPORATOR3 BUKS 999,-

BARBARUS2 JAKKE 2.599 BARBARUS2 BUKS 1.999

NORMALPRIS 1.998,DIN PRIS 1.199,SPAR: 799,-

NORMALPRIS 4.598,DIN PRIS 2.999,SPAR: 1.599,

BESTIL NU PÅ WWW.SPORTSFISKEREN.DK/WEBSHOP