Indblik 1 2024

Page 1

DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND

SPORTSFISKEREN

INDBLIK

01 2024

~ Lystfiskeri med holdning ~

Bæveren kommer Bæver i baghaven Laks på land

I 2020 vurderede Naturstyrelsen, at der i Jylland nu lever mellem 270 og 315 bævere, mens der på Sjælland lever omkring 70-80 bævere.

TEMA:

Bæveren


~ Leder ~

"Det er vores klare mål, at de mest værdifulde vandløb bliver friholdt for bæver." ˜ Torben Kaas, formand ˜

BEHOV FOR BEDRE BÆVERFORVALTNING Da bæveren blev genindført i Danmark i 1999 efter flere tusind års fravær, var Danmarks Sportsfiskerforbund stort set alene om at advare mod virkningerne. Den sammenhængende vandløbsnatur ville blive taberen i et bæverprojekt med uklare mål. Nu er bæveren her. Den er fredet og er habitatudpegningsgrundlag, og vi står med endnu et eksempel på sammenstød mellem truede arter, hvor de "usynlige" arter under vandoverfladen er tabere. Bæveren fortrænger laksen, fordi det er det, der sker i vores lavlandsvandløb, når man freder begge arter. Præcis som Danmarks Sportsfiskerforbund sagde i 1999. Skal vi tage ja-hatten på, så kan vi naturligvis finde plads også til bæveren i et land med 66.000 km vandløb. Men det giver ikke mening, at den skal være ved de vandløb, hvor der er brugt allerflest penge og frivillige kræfter på at skabe en naturlig dynamik med stærke og selvreproducerende bestande af havørred og laks. Vi kan og bør udpege vandløb, der skal friholdes for bæveraktivitet, og det er særligt dem, der huser de oprindelige vilde bestande af laksefisk. I den nuværende situation ligger den enorme opgave med at håndtere konsekvenserne af bæ-

2

verens indtog på skuldrene af de frivillige. Staten er forpligtet til at sikre sunde vandløb med vilde fiskebestande, men staten løfter ikke opgaven med at afbøde skadevirkningerne fra de bævere, man satte ud. Det kan du læse meget mere om i reportagen fra Idom Å på de næste sider. Der er behov for, at staten tager et langt større ansvar i dette arbejde, så det ikke alene er op til frivillige at sikre vores vandløb mod bæverdæmninger. Sammen med Danmarks Naturfredningsforening har vi bedt om, at bæverarbejdsgruppen under Miljøstyrelsen genoptager sit arbejde. Det sker til marts. Der er bl.a. behov for en grundig gennemgang af DTU Aquas notat om bævernes påvirkning af laksefiskene i Storå-systemet. Vi skal have et fælles og fagligt stærkt grundlag at stå på i det videre arbejde med forvaltningen af bæverne, og herunder skal også konsekvenserne af passivitet i forvaltningen belyses. Uden årtiers utrætteligt, frivilligt arbejde ville Storå-systemet og de øvrige vestvendte lakseåer ikke være hjemsted for laksefisk. Det er en arv, vi ikke har råd til at miste. Derfor må der handling til nu. Vi skal sikre en fornuftig balance mellem fisk og bæver, så fremtidige generationer fortsat kan nyde godt af det gode å-fiskeri.

INDBLIK

NUMMER 1


~ Tema: Bæveren ~

BÆVEREN KOMMER I 1999 blev bæveren genindført i Danmark, efter den havde været væk i flere tusinde år. Men det er ikke alle steder, den er lige populær. Sportsfiskeren har talt med Ejgil Andersen fra Miljøstyrelsen, der er ansvarlig for forvaltning af bæveren i Danmark. Lasse Telling

Lars Mikkelsen

I 1999 blev der sat 18 bævere ud i Flynder Å-systemet i Vestjylland. Siden er bestanden vokset til ca. 300 individer og har spredt sig til flere jyske å-systemer. Det har skabt debat om, hvordan bæveren skal forvaltes.

E

n forårsdag i 1999 åbnede medarbejdere fra Naturstyrelsen nogle jernforede træbure i Klosterheden i Vestjylland. Medarbejderne havde netop været ved floden Elben i Tyskland, hvor de med store net havde indfanget en flok bævere, der nu listede ud af burene foran pressens rullende kameraer. Sidst, der havde været bævere i Danmark, var for mere end 2000 år siden. I Klosterheden var der blevet gjort grundigt klar til de nye beboere. Naturstyrelsen havde gravet jordhuler med indgange under vandet, hvor bæverne blev sat ned, så de kunne føle sig velkomne. I alt blev 18 bævere udsat i Flynder Å-systemet ved Klosterheden i Vestjylland. Ti år senere, i 2009 og 2011, blev yderligere 24 dyr udsat ved Arresø i Nordsjælland. Efter flere tusind år var bæverne igen en del af naturen i Danmark.

NUMMER 1

EJGIL ANDERSEN 64 år Uddannet forstkandidat Forstfuldmægtig i Miljøstyrelsen Arbejder til daglig med forvaltning af bæver, sæl, skarv, laks, stalling og snæbel Passioneret fluefisker og medlem af Svendborg Sportsfiskerforening

INDBLIK

– I Danmark ville vi gerne være med til at genintroducere noget af den natur, vi havde ødelagt, fortæller Ejgil Andersen fra Miljøstyrelsen, som har det overordnede ansvar for forvaltningen af bæver. – Vi valgte at genindføre bæveren, fordi det er en nøgleart, som har stor betydning for anden biodiversitet, især insekter og svampe, som igen har betydning for rigtig mange andre arter, som lever af insekter. Bæveren kan simpelthen give naturen noget, som vi har meget svært ved at få på andre måder. Vild natur uanset prisen Omkring 1990 kom der for alvor fokus på biodiversitet og tabet af vild natur. FN oprettede en kommission, der arbejdede med biodiversitet og bæredygtig udvikling, og i EU blev det såkaldte habitatdirektiv vedtaget i 1992.

3


– I de år kom der et stort fokus på, at den vilde natur skulle beskyttes og genoprettes, og i forbindelse med det, sagde udviklingslandene til Vesten: "Hvis vi ikke må rydde regnskoven eller skyde næsehornet, så skal I vise, at I er i stand til at bevare den smule natur, I selv har tilbage", siger Ejgil Andersen. – Det var på den baggrund, at man lavede EU's Habitatdirektiv, simpelthen for at vise verden, at vi kan passe på den natur, vi har tilbage – uanset hvad det måtte koste. Og så tog Naturstyrelsen ellers ned efter bæverne. I 2020 vurderede Naturstyrelsen, at der i Jylland nu lever mellem 270 og 315 bævere, mens der på Sjælland lever omkring 70-80 bævere. I juni 2023 blev der for første gang fundet spor af bævere uden for Arresøområdet, nemlig ved Højby i Odsherred. Men det er langt fra alle, der var lige glade for den biodiversitet, som bæveren skulle være med til at skabe i den danske natur. Kort tid efter de første udsætninger begyndte der at løbe meldinger ind fra grundejere og landmænd i det midtjyske. Bæverne havde ædt deres afgrøder og gnavet frugttræer i stykker, og de ville derfor have erstatning fra staten.

"Problemet er ikke bæver versus fisk, det er bæver versus det menneskeskabte landbrug" – Ejgil Andersen, Miljøstyrelsen

OM BÆVEREN En fuldvoksen bæver måler mellem 95 og 135 centimeter, og det er Europas største gnaver. De vejer mellem 15 og 35 kg, og hunnerne bliver størst. Bæverens fortænder er skarpe og bliver ved med at vokse hele livet. Bæveren lever udelukkende af planter, blandt andet bark fra løvtræer og af skud, knopper, blade, småkviste og vandplanter. De er monogame og holder sig til den samme partner. Hunnen er drægtig i lidt over 100 dage, og ungerne fødes omkring maj til juni.

Og så var der de bekymrede lystfiskere. For hvordan skulle laks og ørred komme til deres gydepladser, når bæverne byggede dæmninger, der – efter fiskernes mening – forhindrede fiskenes vandring? Men hvad mener Ejgil Andersen om de bekymringer, og hvorfor var det overhovedet nødvendigt at genintroducere bæveren? Det har vi stillet ham 9 skarpe spørgsmål om. Hvorfor var det netop bæveren, der blev genindført som oprindelig art, når den havde været væk i flere tusinde år? – Det handler om det, man kalder naturgenopretning. Man forsøger for eksempel også at genskabe højmoser, som vi har fjernet. Man kan spørge sig selv om, hvad rigtig, ægte natur egentlig er, og for nogle er en kornmark rigtig natur. Med bæveren får vi en natur, der kan opretholde sig selv med mange forskellige arter og diversitet.

I 2016 blev bæveren optaget på den såkaldte referenceliste over EU-natur i det vestlige Jylland. Det betyder, at bæveren betragtes som en naturlig del af den danske natur og er dermed også omfattet af habitatdirektivets beskyttelsesregler for Natura 2000-områder.

4

INDBLIK

NUMMER 1


Er Danmark ikke for lille til rewilding – altså genopretning af vild natur? – Hvis vi ikke selv gør noget, så kan vi jo ikke sige til brasilianerne, at de skal passe på regnskoven. Altså den tiger, der tager en skolepige i Indien, er jo trods alt et noget større problem end nogle af de arter, vi slås med i Danmark. Vi er et land, der bør have råd til at passe på den smule natur, vi har. Det er meget dobbeltmoralsk af os, hvis vi siger, vi ikke har råd. Lige siden bæveren blev sat ud, har der været kritik, blandt andet af at den ødelægger fiskenes gydemuligheder. Hvordan forholder Miljøstyrelsen sig til det? – Problemet er ikke bæver versus fisk, det er bæver versus det menneskeskabte landbrug. Et naturligt, ureguleret vandløb i et lavland som Danmark, er et overfladisk vandløb, hvor bæveren ikke kan

Bæverens dæmninger kan variere meget i størrelse og omfang. Der skelnes typisk mellem primære dæmninger, der sikrer indgangen til boet, og sekundære dæmninger, som har til formål at øge fødesøgningsmulighederne.

Så kan det godt være, at der er nogle gydebanker, som bliver ødelagt af bæverdæmninger og -damme, men måske bliver overlevelsen for den smolt, som klækkes, bedre, fordi der er mere mad og bedre skjul, der hvor der er bævere. Bæveren er samtidig en art, der måske ville komme af sig selv via indvandring, ligesom ulven, men den valgte vi at hjælpe på vej, fordi vi mente, at den hører til i vores natur. Havde I regnet med, at bæveren ville sprede sig så meget? – Det var forventet, at de ville formere sig og sprede sig. Der er mange vandløb, som endnu ikke har bæver – så der er fortsat god plads. Bæver står i øvrigt højt på ulvens menukort, så måske vil der på et tidspunkt blive en naturlig begrænsning i, hvor mange bævere vi får i nogle områder på samme måde, som havørne mange steder begrænser hvor mange skarv, der er.

NUMMER 1

BÆVERENS DÆMNINGER Bæveren bygger sit bo på kanten af vandet af grene, kviste og mudder. Andre gange bor de i en hule, de graver ind i søbredden. Indgangen af hulen skal konstant være dækket af vand, så rovdyr ikke kan trænge derind. Hvis vandstanden ikke er høj nok, bygger bæveren derfor dæmninger for at opstemme vandet. Bæveren bygger også dæmninger for at samle føde, ligesom den høje vandstand gør det lettere at transportere byggematerialer frem og tilbage til boet – eller flygte, hvis det bliver nødvendigt.

INDBLIK

bygge ret høje dæmninger, før vandet løber udenom. Så kan fiskene vælge, om de vil springe over eller svømme udenom. Af hensyn til landbruget har vi i Danmark drænet arealerne langs åerne og gjort åerne dybere, og i den slags dybtliggende vandløb kan bæveren bygge høje dæmninger, som fiskene kan have svært ved at passere. Rigtig mange bæverdæmninger bliver faktisk reguleret af hensyn til landbruget. Det er altså os selv, der har skabt problemet for fiskene med den måde, vi forvalter åerne på. I forbindelse med naturgenopretning – f.eks. ved lavbundsjordsprojekter – er det vigtigt at få lagt åerne tilbage i et naturligt højt leje. Det vil gøre det væsentligt lettere for fiskene at passere bæverdæmninger uden hjælp – og det vil have mange andre fordele for naturen, biodiversiteten og klimaet. Det lyder ikke som en løsning, der kommer til at ske inden for en overskuelig fremtid? – Sådan er det i naturen. Man genopretter vandløb, hvor man kan i naturgenopretningsprojekter og gør arealerne langs åerne våde igen. Nogle steder bliver det løsningen. Men der er stadig landbruget at tage hensyn til og alle mulige interesser, og det koster penge. Men på langt sigt, hvor det kan lade sig gøre, er det den rigtige løsning. Men de steder vi ikke kan det, der er det det her sisyfosarbejde med at fjerne dæmninger, som man faktisk har ret frie hænder til, bare man følger reglerne.

5


skyld. Ja, det er rigtigt at nogle af fiskenes gydesteder bliver ødelagt, når bæveren er der. Men i stedet skaber den mange andre levesteder for dyr og insekter.

Bæveren, der er planteæder, kan fælde relativt store træer. Når træerne er fældet, æder bæveren barken, de unge skud og bladene.

Mener du, at bæverens dæmninger ødelægger det for fiskene? – Det er primært oppe i de mindre vandløb, det skaber problemer for fiskene, når bæveren bygger dæmninger. I de nedre dele af de større vandløb bygger bæveren brinkbo, som ikke skaber problemer for fiskene. Laks gyder for en stor del i de nedre store dele af de store vandløb, hvor der ikke er problemer med dæmninger. Havørred vil gerne gyde i de øvre små grene af vandløbene, så problemet er nok størst for ørred. På den anden side har ørredyngel mulighed for at blive til bækørred, hvis den i en periode spærres inde oppe i vandløbet som følge af bæverdæmninger.

– Hos Miljøstyrelsen skal vi følge EU's Habitatdirektiv. Det er ikke et spørgsmål om penge, habitatdirektivet er ligeglad med, hvad ting koster. Så er der nogen, der siger, at de mange penge, der er brugt på vandløbsrestaurering, er spildt, fordi fiskene ikke kan vandre og mister gydepladser. Sådan er det ikke. Pengene og indsatsen er på ingen måde spildt. Restaureringen af vandløbene er ikke kun for fiskenes skyld, men for hele vandmiljøets

Du taler om EU's Habitatsdirektiv, som det, der bestemmer alt. Kan man ikke bare ændre reglerne og se på bæverens tilstedeværelse ud fra de danske forhold alene? – Habitatdirektivet har generelt været en succes: Bæveren breder sig, bramgåsen gør det samme, og også skarven. Det går endda så godt, at der er nogle af de arter, der, objektivt set, kunne have en lavere beskyttelsesgrad. Men der er nogle juridiske rammer i habitatdirektivet, som ikke bare kan laves om. – Vi skal huske, at direktivet blandt andet blev lavet for at vise, at vi i EU kan passe på de sidste rester af biodiversitet hos os selv. Så hvis vi vil have lov at skyde ulve og bævere, fordi vi synes, de er træls, må vi også acceptere, at man rydder regnskov og skyder de sidste tigere, hvis den lokale befolkning hellere vil dyrke landbrug. Så, hvis du spørger mig, er det ikke der, vi skal finde løsningen på problematikken hverken nu eller mange år frem.

Kritikere siger, at vi ikke var forberedte godt nok i Danmark, da bæveren blev genindført. Er det rigtigt fra dit synspunkt? – Til kritikerne kan jeg kun sige, at nu er bæveren her, den er en del af naturen, ligesom stormfloder og skybrud også er det, og dem kan vi jo ikke bare fjerne, selvom vi ikke kan lide dem. Bæveren er her. Vi må ikke bare skyde den og fjerne den. Vi skal lære at leve med den. Så derfor er diskussion om, hvad man burde have gjort, uinteressant. Der var nogle politiske forudsætninger, der gjorde, at man gjorde, som man gjorde. Det er det, vi må tage udgangspunkt i, når vi taler om bæveren. Nogle mener, at alle de penge, der bruges på vandløbsrestaurering, er spildt?

6

Bæveren lever i alle slags ferskvandssystemer, men den foretrækker generelt små til mellemstore vandløb med bevoksning langs kanten og roligt overfladevand.

INDBLIK

NUMMER 1


~ Tema: Bæveren ~

Bent Lauge Madsen, å-mand emeritus I godt 80 år har Bent Lauge Madsen trådt sine sko i og langs tusindvis af kilometer vandløb. Han er arkitekten bag den danske Vandløbslov fra 1983 og vel sagtens den største kapacitet inden for vandløbsbiologi og -dynamik herhjemme. Men Bent Lauge Madsen er ikke ubetinget begejstret for bæverens indtog i vandløbene. Vi har spurgt ham hvorfor. Lasse Telling

M

ener du, at bæveren fremmer biodiversiteten i vandløbene? – Nej. Den forandrer biodiversiteten fra en artsrig strømfauna til en artsfattig stillevandsfauna. For eksempel dækker bæveren den iltrige grus- og stenbund – som dels er levested for den artsrige egentlige strømfauna, dels gydeplads for laksefisk – med en iltfattige mudderbund. Den mudderbund er artsfattig, men individrig, og her lever der især røde dansemyggelarver, der i sin tid var talrige ved spildevandsudløbene. Det skal tilføjes, at kun i den del af bæverdæmningen, som vandet kan strømme igennem, er der tilflugtssteder for den oprindelige strømfauna. Men det holder jo kun så længe, man ikke følger Miljøstyrelsens anvisninger om at fjerne dæmningen med en dertil egnet rive. Gør man det, så fjerner man den sidst rest af vandløbets rige biodiversitet, og det

NUMMER 1

er åbenbart det, som Miljøstyrelsen anbefaler. Hvordan mener du, man bør forvalte bæveren, så der er plads til den, men også til øvrig vandløbsnatur i DK? – Laksefisk og bævere kan ikke sameksistere i vores lavlands-vandløb. De har vidt forskellige livskrav. At Miljøstyrelsen siger det modsatte, kan, ud over uvidenhed, hænge sammen med, at de refererer til en helt anden slags udenlandske vandløb. For eksempel har jeg selv set canadiske vandløb med så stærk en strøm, at laksefiskene her er afhængige af bævere, som kan lave damme, hvor lakseynglen kan finde ly for den vilde strøm. Bæveren skal jo også være her ifølge EU's Habitatdirektiv, siger Miljøstyrelsen. Hvad ser du som en løsning? – Man skal se på, om forarbejdet til introduktionen var faglig forsvarlig. For eksempel er bæverens påståede

INDBLIK

evne til spredning over land aldeles fejlagtig. Som minimum må vi have en forvaltningsplan, der er faglig forsvarlig. Og bæveren skal, ifølge Miljøstyrelsens egen definition, betragtes som en invasiv art og forvaltes som sådan. Deres definition er: "En invasiv art er et dyr eller plante, der af mennesker spredes til områder, som de ikke selv ville kunne spredes sig til, og som har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet." Hvordan bliver fremtiden for vandrende fisk, hvis vi lader bæveren sprede sig med den fart, den har gjort indtil nu? – Skal bæveren være i Danmark, uden at den ødelægger livsmulighederne for eksempel laksefiskene, må man vælge et sted, hvorfra den ikke, eller kun vanskeligt, kan sprede sig ukontrolleret. Det kunne for eksempel være Fyn. Men prisen er, at så forsvinder laksefiskene fra Fyn.

7


~ Tema: Bæveren ~

MED BÆVER I BAGHAVEN Idom Å ved Holstebro er en af landets vigtigste vandløb for laksen. Men bæverdæmninger spærrer for, at fisk kan trække op i åen. Intet problem, mener Miljøstyrelsen. Spørgsmålet er, om der er plads til det hele i den danske natur? Lasse Telling

I

dom Å klukker stille i Jens Larsens baghave. Han har boet her i 40 år, og når vejret tillader det, ved han ikke noget bedre end at sidde med et glas rødvin og kigge på det klare vand. – Så kan man sidde og se, hvordan laksene springer lige foran os, mens de er på vej op for at gyde. En fisk på 125 cm stod lige derhenne i hullet, og vi kunne se, at den var så fed, at den måtte lægge sig på siden, da den gik op på gydebankens lave vand. Men det er ikke kun laksen, der boltrer sig i Idom Å. Også bæveren har for alvor fundet sig til rette. Første gang Jens Larsen opdagede den nye beboer, var da et af hans birketræer i haven pludselig var fældet.

Lasse Telling og Lars Mikkelsen

Gnavemærkerne i stammen var ikke til at tage fejl af. – Jeg ringede til Naturstyrelsen, for bæveren var også gået i gang med at lave en dæmning lige neden for min have, og det var jeg da en smule ked af, for så ville haven blive oversvømmet. Men Naturstyrelsen sagde, at jeg selv måtte tage mig af den. Nu har Jens Larsen sat hønsenet om træerne, og det holder bæveren væk. – Sådan er det bare. Det har jeg affundet mig med. Bæveren er her jo, så det er det udgangspunkt, jeg tager. Et sisyfosarbejde Vi går ned over engen. For ikke så længe siden lå der en stor såkaldt primær – dæmning lidt længere nede ad åen.

Jens Larsen (tv) og Torben Thinggaard (th) inspicerer en dæmning ved Idom å. Dæmningen er blevet fjernet ulovligt. Men selvtægt er ikke løsningen, påpeger Torben Thinggaard.

8

INDBLIK

Men der er nogen, der har ødelagt den, så vandet nu fosser igennem. Jens Larsen opdagede det, da han ville vise dæmningen frem til sit barnebarn og hans kammerat. – Vi ved ikke, hvem der regulerer primærdæmninger i Idom Å. Så vidt jeg ved, er det hverken kommunen eller Naturstyrelsen. Og det er heller ikke mig. Jeg har ikke tilladelse til at regulere primærdæmninger, og selvtægt er absolut ikke en acceptabel løsning, siger Torben Thinggaard, der er med på turen. Han arbejder frivilligt med vandpleje i Storå-systemet, og de seneste ti år har han lagt tonsvis af grus ud i vandløbene i området for at skabe bedre gydepladser for fiskene. Men i de senere år er det mest bæverens dæmninger, han har haft fokus på, for de gør, at fiskene ikke kan trække op i åen. I 2023 brugte han 60 dage alene på at fjerne sekundære bæverdæmninger, efter aftale med med lodsejere og vandløbsmyndigheder. Han laver arbejdet sammen med en gruppe på fem-syv frivillige. – Det er et sisyfosarbejde. Jeg kan ikke følge med i bæverens tempo. Bæverne bygger lynhurtigt nye dæmninger. Den er der igen efter et par dage. Det er faktisk ret utroligt og fascinerende, at den kan gøre det. På de sociale medier bliver han nogle gange beskyldt for, at han ikke kan lide bævere, men sådan er det ikke. – Bæveren er meget velkommen, og det er ikke bæveren, der er problemet.

NUMMER 1


"Bæveren er meget velkommen, men der er nogle afdens dæmninger, som er problematiske, og det er der, hvor det går ud over andre arter." – Torben Thinggaard, frivillig vandplejer

NUMMER 1

INDBLIK

9


Både kommune, lodsejere og lystfiskere er bekymrende over, hvor hurtigt bæveren spreder sig i det vestjyske. De så gerne, at visse vandløb og vandløbsstrækninger blev friholdt for bæver.

Men der er nogle af dens dæmninger, som er problematiske, og det er der, hvor det går ud over andre, sårbare eller truede arter. Der er ca. 66.000 kilometer åbne vandløb i Danmark, mens kun ca. 16.800 kilometer af disse er miljømålsatte. Pointen er, at bæveren selvfølgelig må være over det hele, men, at bæverdæmninger begrænses i de vandløb, der er miljømålsatte, idet bæverdæmninger hindrer miljømåls­ opfyldelse på flere parametre og hindrer tilstrækkelig beskyttelse af sårbare eller truede arter. Derfor må der findes en forvaltningsløsning og en reel finansiering af den, så den også beskytter andre sårbare arter, som lever her. Derfor synes jeg, at der skal være nogle vandløb, der er helt fri for dæmninger. Der skal samlet set være plads til alle arter, siger han. For Torben Thinggaard handler hans arbejde om naturgenopretning, og han gør det ikke kun for fiskene skyld. – Men jeg er bekymret for blandt andet vores meget unikke og oprindelige laks, som skal gyde her, og som er en miljøindikator siger han og peger en gydebanke ud, der ligger bag den ødelagte dæmning. – Du kan se, hvordan laksen har lavet en fordybning og vendt sten rundt, så banken er lidt lysere.

10

Lodsejer Jens Larsen vidste ikke, at de laks, han ser springe i åen, er unikke og oprindelige. – Det gør mig da lidt stolt. Den er velkommen, men… I Holstebro kommune er Karsten Filsø formand for teknik- og miljøudvalget. Han er glad for at bæveren er tilbage i området, men mener samtidig, at det er problematisk, at dens tilstedeværelse kan gå ud over andre arter. – Om 10-20 år vil bæveren højst sandsynligt have spredt sig til store dele af Jylland. Her vil der opstå end-

nu flere dilemmaer, og vi har i Holstebro allerede gjort de første erfaringer. Karsten Filsø mener ikke, at den måde, man lige nu må regulere bæverens dæmninger på, fungerer godt nok. – Vores grundholdning er, at bæveren er velkommen, men vi har samtidig nogle værdifulde vandløb, hvor vi har fisk i, som vi meget gerne vil passe på. Bæveren er et utroligt spændende dyr i naturen, som giver vand og liv. Men den skaber også nogle udfordringer, som vi skal finde en løsning på. Ifølge formanden kunne en løsning eksempelvis være, at der blev udpeget åer, hvor der slet ingen bævere er. – I den generelle vandpleje fjerner vi unaturlige spærringer, fordi de er ødelæggende, men vi må ikke fjerne de naturlige. Ja, bæveren giver natur og liv, og vi har intet ønske om at udrydde den. Jeg bor selv i ulvezonen, jeg har set, at ulve spiser bævere i udlandet, men jeg ved ikke, om de har fået smag for dem her i området endnu. Så kan det jo begynde at regulere sig selv. For ellers er der ingen naturlige fjender for bæveren, siger Karsten Filsø. – Vi kan selvfølgelig også bare lade naturen klare det selv, men så bliver det altså svært at passe på vores stallinger, ørreder, laks og lampretter, som er i Storå, og som også er meget værdifulde, siger han og tilføjer: – Bæveren er velkommen, men vi skal ikke være så naive, at vi lader den bestemme alt. Gunnar H. Pedersen er formand for Holstebro og Omegns Fiskeriforening, og han deler kommunens bekymringer.

Bæverne er dygtige og arbejdsomme ingeniører, der på kort tid kan bygge store dæmninger.

INDBLIK

NUMMER 1


– Jeg frygter, at bæverens ankomst får store konsekvenser for blandt andet laksen, ørreden og stallingen. Hvis der ikke gøres noget, så vil de forsvinde fra vores vandløb. Måske vil naturen regulere sig selv over tid, men problemet er bare, at den tid har vi ikke. Naturpleje koster Det er Miljøstyrensen, der fastsætter reglerne for, hvordan bæverens dæmninger må reguleres, og det er fuldmægtig Ejgil Andersen, der har det overordnede ansvar for arbejdet med bævere i Danmark. Så hvilke muligheder er der for at gøre det, som Holstebro Kommune efterspørger – altså udvælge nogle vandløb, som de vil passe ekstra meget på? – Jeg kan kun henvise til de redskaber, vi kan give dem ud fra EU's habitatdirektiv. Og Habitatdirektivet er i princippet ligeglad med, hvad ting koster. Den mulighed de har, det er at gå ud og fjerne dæmningerne, når der er brug for det. De sekundære dæmninger, dem må de fjerne når som helst, hvor som helst. Og alle må gøre det, bare man er sikker på, at den er sekundær, forklarer han. – Ved primære dæmninger, som er dem der beskytter indgangen til boet, der må kommunen vurdere, om de skal reguleres i forhold til naturpleje – for eksempel af hensyn til vandrende fisk – og så må de også meget gerne gøre det, uden at spørge os om lov. Men de skal sørge for, at det man

Torben Thinggaard brugte i løbet af 2023 ca. 60 dage på at fjerne bæverdæmninger i Storå-systemet. Han er dybt bekymret for laksens fremtid, hvis der ikke sker en ændring i forvaltningen af bæveren.

kalder "den økologiske funktionalitet" er opretholdt. Ved det mener man, at reguleringen af den primære dæmning skal ske, så bæverboets indgang stadig er dækket af vand. – Der vil man i perioder med høj vandføring kunne fjerne en tredjedel af dæmningen, så vandet kan strømme, uden at boets indgang bliver fritlagt. Så kan fiskene svømme frem og tilbage som de vil – indtil bæveren får lukket hullet, og så må man ud og gøre det igen, siger Ejgil Andersen. – Så kommunerne har værktøjerne, ja, det koster tid og ressourcer, men det er det, vi har mulighed for at give dem. Det er op til kommunerne, hvordan de

Med sine kraftfulde tænder gnaver bæveren sig hurtigt igennem mindre træer.

NUMMER 1

INDBLIK

prioriterer ressourcerne. Sådan er det også med alt anden naturpleje: er det orkideen, der skal prioriteres, fiskene, eller er det noget andet? Ansvaret ligger hos kommunerne. Den gode dæmning Med Jens Larsen i spidsen er vi gået op gennem lyngen til Carlsberg Hede, hvorfra vi kan se ud over Idom Å, der krøller sig gennem landskabet. Et sted bag skyerne skriger en trane. – Jeg kan huske, hvordan der engang var mange lampretter i åen, men dem ser vi ikke så mange af mere. Der plejede også at være mange flere bækørreder, siger Jens Larsen. Vi maser os igennem det tætte krat af pil. Rundt om stritter afgnavede grene op. På de fleste er snittet så rent, at det næsten ligner, at de er skåret over med en sav. Torben Thinggaard peger på en stor bunke grene i krattet. Det er bæverens bo. Men det er egentlig ikke det, han vil vise frem. For lidt længere oppe ad en sideforgrening af åen, ligger et eksempel på en af de dæmninger, der, ifølge ham, meget gerne må være her. – Det her vandløb er ikke miljømålsat og ikke afgørende for sårbare eller truede fiskearter. Så derfor skal bæveren bare bygge alt det, den vil. Her kan den opdæmme vand, skabe grobund for svirrefluer og insekter, og alt det andet gode den gør for naturen. Igen: Det er ikke bæveren, den er gal med – det er nogle af de dæmninger, den laver, men slet ikke dem alle sammen.

11


~ Bliv klogere ~

LAKS PÅ LAND – OPDRÆTSREVOLUTION PÅ VEJ? To danske virksomheder i Nordjylland producerer nu langt mere bæredygtige og miljøvenlige laks i anlæg på land. Branchen står foran en teknologisk revolution, men Danmarks 19 ørred-havbrug forurener fortsat uhindret. Sportsfiskeren besøgte pioneren Jens Petri Petersens laksefabrik i Skagen. Thomas Bjerg

S

ynet er hypnotiserende som en levende hvirvelstrøm. Tusinder af laks på 3-5 kg svømmer i cirkler mod strømmen i den 5½ meter dybe tank under os. Vi står på en stålbro ved en lille foderspreder, som laksene roligt kredser under. Nu og da bryder en laks overfladen og snupper en foderpille, der lander. Vandet er klart og let grønligt som det viltre Skagerrak få hundrede meter uden for døren, og luften i bygningen dufter af hav og levende fisk. Vi er hos Skagen Salmon, og laksene er det første slagteklare prøvebatch, der for to år siden kom hertil som 50.000 æg. I den kommende tid ender de på danske restauranter, og snart finder de vej til danske kølediske som fileter. Fiskene ser sunde og stærke ud – ingen sår, lakselus, nedbidte finner eller ødelagte snuder, som norske laks i havbure ofte lider af. Produktionen i den 29.000 kvadratmeter store fabrik til 400 millioner kroner adskiller sig også fundamentalt fra norske havbrug hvad angår forurening, håndtering, sygdomme og CO2-udledning.

– Vi tror, at det er fremtidens måde at producere fisk på. Men det vigtigste er at lægge anlæg der, hvor fiskene spises, så man ikke bruger masser af CO2 på at flyve laks rundt i verden, siger Jens Petri Petersen. Han har tjent en formue på vindmøller med sin tidligere virksomhed Wind Estate, og han vil nu gentage rejsen mod bæredygtighed med laks på land.

12

Andreas Findling-Rottem og Skagen Salmon

FORDELE OG ULEMPER VED LAKSEFARME PÅ LAND FORDELE:

+  Produktionen er miljøvenlig, fordi man opsamler affaldsstoffer og renser spildevand +  Ingen udslip af medicin til havmiljøet +  Foder, som fisk ikke spiser, samles op +  Laks slipper ikke ud og forurener vilde laksestammer +  Produktionen kan lægges, hvor fiskene spises, for at undgå dyr flyfragt, der normalt står for over halvdelen af CO2-udledningen +  Produktionen kan foregå, hvor foderet produceres – typisk i USA, Sydamerika eller Asien +  Håndtering af fisk er lettere, fordi man ikke skal sejle slagte- og avlsfisk til og fra havbrug +  Kødet bliver fastere, fordi laksene svømmer i konstant strøm +  Laksen kan indbringe en højere pris, når den er opdrættet lokalt og miljøvenligt

ULEMPER:

÷  Anlæg på land bruger mere energi til pumper, rensning og konstant temperatur end havbrug, hvor tidevand bortskaffer ekskrementer, medicin og skaber strøm ÷  Langt dyrere anlæg i form af bygninger og udstyr ÷  Produktionen kræver mere mandskab med høj teknisk ekspertise ÷  Produktionsformen er stadig ny og dermed sårbar ÷  Banker har hidtil været tilbageholdende med at finansiere anlæg Udarbejdet efter input fra Aslak Berge, ilaks.no, og Jens Petri Petersen.

INDBLIK

– Vi forandrer produktionen fra dårlig til god. Det at tjene penge er nummer to. Produktionen skal være reproducerbar ligesom vindmøller, men det kræver, at vi viser omverden, at vi kan tjene penge. Hvis vores case ikke viser sig bæredygtig, skal den dø, siger Jens Petri Petersen, der ejer 55 procent af Skagen Salmon, mens den svenske fiskekoncern Astrid Fisk ejer resten. Jens Petri har opbygget anlægget på erfaringer fra virksomheden Danish Salmons tilsvarende anlæg i Hirtshals, som Skagen Salmon ejer en tredjedel af. Og netop Danish Salmon har i seneste regnskabsår præsteret et overskud på godt en halv million kroner ved en forholdsvis lille produktion på 1.000 tons laks. – Jeg var med hos Danish Salmon og så, at man kunne løse problemerne. Så jeg bruger deres erfaringer. Hvor mange fisk skal der være pr. kubikmeter, hvor meget ammoniak skal man rense fra, hvor meget ilt skal man tilføre? Danish Salmon er nu oppe over 1.000 tons laks, og vi har dimensioneret vores anlæg til 3.600 tons laks, så vi regner med at bruge 3,6 gange så meget vand. Vi ganger deres erfaringer op. Den lange, svære vej til overskud Opdræt af laks på land er kompliceret. I årtier har producenter klækket og opdrættet smolt – unge laks, der endnu ikke er vandret ud i havet. Det foregår også indendørs, men i ferskvand.

NUMMER 1



~ Xxxxxxx ~ Undervejs solgte ejerne to tredjedele af virksomheden til de japanske koncerner Nissui og Marubeni, som stillede garanti for, at Danish Salmon kunne låne penge. I regnskabsåret 2022 producerede Danish Salmon ca. 1.300 tons laks, og Kim Lyhne forventer at nå 2.700 tons i 2024. Går det efter planen, vil virksomheden yderligere udvide produktionen til ca. 5.000 tons, når driften er modnet. Men meget kan stadig gå galt. – Det tager to år at lave en laks, men fem minutter at smadre det hele. Ting går i stykker, men det må de bare helst ikke i fiskeopdræt. En halv million i overskud kan forsvinde på en enkelt dag, siger Kim Lyhne. Bygger på erfaringer fra Hirtshals Erfaringerne fra Hirtshals henviser Jens Petri Petersen til, når han viser rundt i Skagen, hvor håndværkere stadig indretter slagteriet og gør de sidste grow out-afdelinger færdige.

Jens Petri Petersen kaster et blik på endnu et batch slagteklare laks. Målet er at nå en produktionskapacitet på 3.600 tons.

Men når laksen smoltificerer – overgår til livet i saltvand – kan stort set alt gå galt. Saltvand er svært at rense, og laksene vokser hurtigt, så de ofte skal flyttes til nye beholdere. Vandet skal renses for CO2 og ammoniak, temperatur og ph-værdi skal styres præcist, og vandet skal iltes kraftigt. Laksene bliver nemlig kræsne i saltvand og spiser kun, når forholdene er optimale. Det tog mange år for Danish Salmon i Hirtshals at lære processerne og laksene at kende, og vejen var brolagt med hårde erfaringer, fortæller adm. direktør Kim Lyhne. – Vi begik 10.000 fejl først, og det gik fra stabilitet til kaos flere gange. Først troede alle, at vi nemt tjente penge, men det var langt mere kompliceret. Vi skulle først skabe et stabilt miljø både vinter og sommer, så vi kunne få en konsistent kvalitet. Vi har nu stabiliseret produktionen på det halve af det forventede og fået styr på omkostningerne.

14

LANDBASERET LAKS I BUTIKKERNE ●  Du kan købe landbaseret, røget laks fra Danish Salmon under mærket Old Danish Smokehouse i visse af Coops butikker, ligesom Rema1000 indimellem sælger den ferske laks ●  Inden sommerferien kan du købe Skagen Salmons røgede og ferske laks i udvalgte supermarkeder. Laksen kan altid købes hos fiskehandlerne i Skagen. ●  Dansk, landbaseret laks er typisk 15 procent dyrere end norsk havbrugslaks

INDBLIK

Her er klækkeri, hvor lyserøde æg i bakker overrisles med koldt vand som i en norsk elv, og babyafdeling, hvor sky fisk med en længde som en negl, putter sig i beholdere, der ligner avancerede havepools. Andre ferskvandsafdelinger rummer lidt større fisk, og bag mørke plastforhæng svømmer laks, der skal smoltificere. Med dæmpet lys og temperaturer skaber personalet den helt rigtige stemning af tidligt forår, som svarer til, når små laks i en elv søger mod havet. Når det lykkes, begynder laksene at svømme med strømmen, og så pumpes de over i saltvand i pre grow-out-afdelingen. Her springer teenagerlaks indimellem kækt op over overfladen i enorme betonkar, inden de pumpes videre og sorteres efter størrelse på vej til grow out-afdelingerne. Fabrikken er proppet med teknologi. Her er nødstrømsanlæg med kæmpe generatorer, der kan starte efter få sekunder. Containere med syre til at regulere ph-værdi, iltforsyninger, ozonanlæg, der forhindrer alger i at vokse, varmevekslere, der holder vandet på 14 grader. Foderpumper og fiskepumper, buttede maskiner, enorme rør, små rør, slanger, kabler, gangbroer, bokse og kontrolrum – fabrikken summer, brummer, bruser og plasker. Udenfor suser en vindmølle, og på fabrikkens tage laver solceller energi til maskinerne nedenunder. Lavere dødelighed end i havbrug Midt i rundvisningen stopper Jens Petri Petersen ved et stålbord – vaccinationsbordet. – Vi får særligt sygdomscertificerede æg fra Island, men vi vaccinerer de små fisk

NUMMER 1


Norske havbrug truer vildlaksen

"Vi forandrer produktionen fra dårlig til god. Det at tjene penge er nummer to." – Jens Petri Petersen, direktør, Skagen Salmon. mod vibrio- og furunculose-bakterier for en sikkerheds skyld, siger Jens Petri og forklarer, at det tager et polsk team tre-fire dage at vaccinere 300.000 fisk manuelt med sprøjte. Dødeligheden i Skagens Salmons første prøvebatch på 50.000 laks er da også nede på en til to procent. Hos Danish Salmon, der har været i gang siden 2016, opgiver Kim Lyhne dødeligheden til en halv procent. Til sammenligning døde 48 millioner norske laks i de første 10 måneder af 2023 i havbure ifølge Norges Mattilsynet. Det svarer til, at 14 procent af alle 400 millioner norske burlaks døde i 2023, inden slagtningen.

●  Norges vildlaks har det sværere end nogensinde før, og det skyldes især de mange havbrug. Det fastslår flere norske myndigheder. ●  Fra 2022 til 2023 faldt lystfiskernes fangster af vilde, norske laks i elve med næsten 30 procent fra 97.678 til 70.593. Samtidig satte Norges lakseindustri rekord med en omsætning på 122,5 milliarder norske kroner. ●  Lakselus fra havbrug og undslupne opdrætslaks er de største trusler mod vildlaksen ifølge Norges nationale vildlakscenter. Det skønner, at der findes 500.000 vilde laks i norske elve, mens der lever 400 millioner laks i norske havbrug. ●  Norske havbrug har i årtier kæmpet mod parasitten lakselus, der i stor stil angriber både opdrætslaks, og vandrende vilde laks. Norges Havforskningsinstitut konkluderer, at lakselus tog livet af mere end 30 procent af al vandrende laksesmolt i Hardangerfjorden og Sognefjorden i 2023. Havørreder var endnu hårdere ramt. ●  Opdrætslaks, der undslipper, parrer sig med vilde laks. Dermed udvander de vildlaksens gener, som er tilpasset livet i hvert vandløb gennem 10.000 år. Vildlaks med opdrætsgener overlever dårligere. ●  Norges Naturforskningsinstitut og Havforskningsinstituttet har påvist moderate til større genetiske ændringer i 98 norske laksebestande – 39 procent af alle Norges bestande. ●  Den legendariske lakseelv Namsen har fået den værste, genetiske tilstand: Meget dårlig. Grafik: Diserud, O.H., Hindar, K., Karlsson, S., Glover, K.A. & Skaala, Ø. 2023. Genetisk påvirkning av rømt oppdrettslaks på ville laksebestander – oppdatert status 2023. NINA Rapport 2393. Norsk institutt for naturforskning.

Renser og recirkulerer vandet Rensningen i Skagen er en historie for sig selv. Hver afdeling med sine størrelser af laks har egne renseanlæg. Jens Petri viser biologiske anlæg frem, hvor vand bruser i store kar, fyldt med små plastikdimser, beklædt med bakterier. Fabrikken renser ifølge ham 80-90 procent af kvælstoffet fra vandet, som derpå returneres til havet. Ligeledes fjerner Skagen Salmon en del af fosforen i modsætning til Danmarks 19 ørred-havbrug, som ikke renser spildevandet for hverken næringsstoffer eller organisk stof.

NUMMER 1

Ingen genetiske ændringer observeret Svage genetiske ændringer observeret Moderate genetiske ændringer observeret Store genetiske ændringer observeret

INDBLIK

15


– Vi laver meget mere fisk pr. kilo udledt kvælstof. Vi samler slammet op, bruger ikke medicin, og vi har på basis af erfaringerne hos Danish Salmon fundet ud af at rense saltvandet for kvælstof i et aktivt slambehandlingsanlæg ved at kontrollere saltindholdet og temperaturen, så de rensende bakterier ikke dør, siger Jens Petri Petersen. Gennem et vindue viser han et udendørs bassin, som opsamler slammet, inden det pumpes i rør til et biogasanlæg hos naboen Skagen Forsyning. Det er naturligvis behæftet med stor usikkerhed at beregne, hvor meget havbrug og landbaserede anlæg forurener i forhold til hinanden, bl.a. fordi der er etårige regnbueørreder i havbrugene, mens anlæggene på land rummer toårige laks. Men tal fra Miljøstyrelsens punktkilderapport giver et fingerpeg.

Brancheorganisationen Dansk Akvakultur opgiver på sin hjemmeside, at de 19 havbrug med regnbueørreder i 2020 udledte 42 kg kvælstof pr. produceret ton fisk. Til sammenligning udledte Danish Salmon i Hirtshals 17 kg kvælstof pr. ton laks i 2021, hvor virksomheden ifølge Miljøstyrelsen udledte 17 tons kvælstof og ifølge Kim Lyhne producerede 1.000 tons laks. Hvis Skagen Salmon bruger hele sin udledningskvote på 49 tons kvælstof ved fuld produktion på 3.600 tons laks, svarer det til 14 kg kvælstof pr. tons fisk – en tredjedel af den udledning, som Dansk Akvakultur opgiver for havbrugene med ørreder. Men både Kim Lyhne og Jens Petri Petersen siger, at de løbende forbedrer og skalerer rensningen, så spildevandet renses bedre, end miljøtilladelsen kræver.

Anlæggets hellige gral er klækkeriet. Her ligger titusindvis af lakseæg til udklækning. Fra æg til slagteklar laks går der 2 år.

16

INDBLIK

Norsk ekspert: Vi står foran en teknologisk revolution De tekniske udfordringer har været store og har bremset bankers lyst til at låne penge ud, men når flere lykkes med at tjene penge, står landbaseret laks foran et teknologisk gennembrud. Sådan vurderer norske Aslak Berge, der driver branchemediet ilaks.no. Han skønner, at 120-130 projekter på land er i gang over hele verden. De kunne producere tre millioner tons laks – lige så meget som alle havbrug producerer. Hvis de alle blev realiseret. – Men det bliver de ikke, for bankerne er skeptiske efter en række spektakulære fiaskoer, siger Aslak Berge og nævner dansk-norske Atlantic Sapphire som det mest iøjnefaldende. – De har haft alle problemer. Deres første anlæg i Hvide Sande brændte ned, fiskene blev forgiftet, og der var problemer med muddersmag og dårlig tilvækst. Satsningen i USA løb ind i problemer, og aktiekursen faldt 99 procent. Aslak Berge skønner, at der i dag findes 20 operative selskaber, der producerer 15.000 tons laks på land. – De er under opstart og først ved at komme i gang. Væksten er størst i Norge, siger Aslak Berge, men nævner også Kina, USA, Danmark, Canada og Schweiz. Senest er et selskab i Island gået i gang med at bygge et landbaseret anlæg. Alligevel spår Aslak Berge, at udviklingen vender, hvis det lykkes flere at tjene penge. – Forbrugerne vil have landbaseret laks, og der er modstand mod havbrug i befolkningen og hos politikerne. Vi står midt i en teknologisk revolution, hvor den, der udvikler den bedste teknologi, får et stort gennembrud. Pengene og efterspørgslen er der. De skal bare vise, at det fungerer.

NUMMER 1


Forsker: Tudetosset at fortsætte med havbrug med åbne bure Lakseopdræt på land er et stort skridt i den rigtige retning for havmiljøet, mener professor Stiig Markager fra Aarhus Universitets Institut for Ecoscience. – Det afhænger af, om metoden er økonomisk rentabel, og forbrugerne skal være indstillet på at betale mere. Men jeg mener, at vi bør forbyde havbrug med åbne bure i indre farvande og så lægge landbaserede anlæg der, hvor der er et såkaldt økologisk råderum. Han kalder det "tudetosset", at 19 åbne havbrug får lov at opdrætte ørreder uden at rense spildevandet. Ofte i voldsomt belastede områder som Horsens Fjord og nord for Lolland. – Det svarer til at sende urenset spildevand fra en provinsby direkte ud i fjorden. Ifølge Stiig Markager står havbrug for cirka en til to procent af de samlede udledninger af kvælstof og en god del fosfor. Men tre forhold gør effekten særlig skadelig: ●  Fiskene sættes ud i foråret og fodres mere og mere hen over sommeren, hvor algerne vokser mest, i modsætning til landbruget, der udleder mest om vinteren. ●  Havbrug udleder næring i vandoverfladen, hvor algerne i kraft af lyset har de bedste betingelser. ●  Havbrugene udleder både kvælstof og fosfor, og alger får normalt ikke fosfor om foråret. Jo længere inde i fjordene, desto større er fosforbegrænsningerne normalt, men det modvirker havbrug. – Havbrugene bør pålægges at rense deres spildevand eller betale afgifter. Det gør vi jo som borgere, når vi betaler afgifter til kommunens renseanlæg, siger Stiig Markager. Han peger dog også på et generelt problem med proteinfoder inden for fiskeopdræt. – Foderproducenterne opfisker industrifisk, som de laver til fiskeolie og fiskemel, og så tilsætter de soya. Det kunne være menneskeføde, og soyadyrkningen går ofte ud over regnskov. Selv om laks omdanner soya mere effektivt til kød end svin, bør producenterne skaffe mere bæredygtigt foder, siger Stiig Markager. Jens Petri Petersen erkender, at foderet er et svagt punkt i visionen om bæredygtige laks. – Lige nu har vi kopieret Danish Salmons foder for at få en stabil produktion i gang, men det er vigtigt at gøre foderet mere bæredygtigt. Vi vil gerne reducere indholdet af soya, fiskeolie og fiskemel, og insektmel kan være en løsning, siger Jens Petri Petersen og nævner, at den nye virksomhed Enorm Biofactory ved Horsens udvikler insektmel, der kan erstatte fiskemel.

NUMMER 1

INDBLIK

Danmarks Sportsfiskerforbund: Luk havbrug, og giv kvoterne til anlæg på land Fordelene ved landbaseret laks er så store, at Danmark burde lukke de mest forurenende havbrug og give udledningskvoterne til nye anlæg på land. Det mener Danmarks Sportsfiskerforbunds natur- og miljøkonsulent Lars Brinch Thygesen. – Vi går meget ind for landbaserede anlæg, for det er en fantastisk mulighed for at udnytte den nyeste teknologi og minimere udledningen pr. fisk. I dag er det gratis for havbrug at forurene, og det er et paradoks, at kommuner bruger milliarder på at rense spildevand, når havbrug lader deres fisk skide direkte i vandet uden at at skulle rense bagefter.. Han har på vegne af forbundet anket Miljøstyrelsens seneste tilladelser til fem-seks småbrug i Smålandshavet, og sagerne ligger nu i Miljøklagenævnet. Han håber, at kritiske forbrugere vil købe landbaseret laks, så havbrug på sigt kan konverteres til anlæg på land. Han har smagt laks fra to landbaserede producenter. – Den smager mere som naturlig fisk. Den er mindre fed end laks fra havbrug, fordi den bruger sine muskler, når den svømmer i konstant strøm. Lars Brinch Thygesen ser ligesom Jens Petri Petersen store muligheder i at eksportere teknologien – ikke fiskene. – Vi er førende inde for recirkulerende anlæg, og det kan blive et eventyr ligesom vindmøllerne, hvis vi kan lave færdige anlæg til hele verden.

17


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.