Sportsfiskeren 05 2015

5 | 2015 | 90. årgaNg | Pris kr 55,-

vårfluer til åeN

klar til sensommerfiskeriet

sveNske sølaks Guide til vänern oG vättern

karussefiskeri

effektivt fiskeri om natten

FladFisk NatureN har fået Ny miNister • PaNikflueN • keNd diN kuNstagN • efterår ved ørredsøeN eveNtyr fra PoNtoNbåd • eN NærfiskoPlevelse • lakselus På daNske laksefisk • tid til Naturtjek

+

GEOFF

Ankommer 10. oktober Se billederne pĂĽ geoffanderson.com fra 10. september

Forudbestilling/NĂŚrmeste forhandler: Opus One A/S 36 44 26 60

Facebook.com/GeoffAndersonDanmark

Vi garanterer noget ekstraordinært!

WS™ Tænkt, designet og gennemtestet i Danmark. Forfinet og forbedret igennem 16 år. Version 4 ligger klar i udvalgte grejbutikker fra 10. oktober.

Vi lover dig en særlig oplevelse!

Forbedret hætte, ærmelukke og pasform

22 nye, funktionelle forbedringer

Automatisk lommeluk

4 nye farver med camouflerende effekt/udseende.

Saltvandsbestandige lynlåse

Vandtætte lommer

Nyeste generation af giftfrie materialer.

100% vandtæt 100% vindtæt Åndbar

7 nytænkte lommer

Dansk design

SEPTEMBER SALE UDVALGT BEKLÆDNING

Kæmpe ombygningssalg på 1. sal Alt er mærket ned.

O U T L E T

“ 50% Spar mindst

YES

80%

“

50,-

septem 0 9.30-21.0

Spar op til

FLUELINER

Fra

4.ber

! ! !

D ære MAN

v g e j l i v r o t lm s o h r s r e o v i l b “ hos K g e j Når uebinding “fl

KÆMPE MARKED: 5,- 10,- 20,FLUEBINDING, ENDEGREJ OG TILBEHØR

WWW.KORSHOLM.DK

SPAR 20 % ONLINE På fluebinding, kroge og værktøj Indtast koden

F LU E F I S K

så får du 20% på alt fluebinding i september.

KORSHOLM A/S

JÆGERVEJ 5, 6900 SKJERN

WWW.KORSHOLM.DK

FISKERI@KORSHOLM.DK

TLF. 9680 2020

SPORTSFISKEREN | 5 | 2015 06 Fiskene har fået ny minister 08 Foreningshåndbogen online 10 Værd at vide 12 To projekter – et fælles formål 14 Værd at vide 16 Lakselus på danske laksefisk 22 Værd at vide 26 Karusselir om natten 32 Kend din kunstagn 34 På havet med Søren Vesth

16. I løbet af sommeren har mange kystfiskere snakket om lakselus og deres påvirkning på fiskene. Vi giver dig svaret her.

26. Natfiskeri efter karusser er noget af det mest finurlige fiskeri, man kan finde i kongeriget – og så er det tilmed super hyggeligt.

54. Tag med på trollingtur til de store, svenske søer. Her er laksefiskeriet fremragende, men det er ikke den eneste fisk, der findes i de store søer.

60. Ponton-både er behagelige at fiske fra og nemme at transportere. Men de giver faktisk langt flere muligheder, end de fleste er klar over. Her præsenterer Lasse Elmgren dig for en række af de mest spændende muligheder.

68. Om efteråret kan fiskesøerne for alvor kaste fisk af sig, men hvad er mon den bedste vej til succes?

76. Grønland er meget mere end bare fisk.

Tag med Frederik Lorentzen på et anderledes eventyr til det fantastiske land.

50. Det er højsæson for fladfisk, og fiskeriet er ikke specielt krævende. Kristian Ørsted Pedersen klæder dig på til en god tur.

38 Lokalrapporter 48 Fishtrip 50 Fang fladfisk fra fastland 54 Laks i store, svenske søer 60 Eventyr fra pontonbåd 66 Sportsfiskernyt 68 Efterår ved ørredsøen 72 Panikfluen til ørreder 74 Sprød havørredfillet 76 En nærfiskoplevelse 80 Vårfluen

Magasinpost SMP ID 42174 5 | 2015 | 90. årgaNg | Pris kr 55,-

sPortsfiskereN 5

vårfluer til åeN

klar til sensommerfiskeriet

sveNske sølaks Guide til vänern oG vättern

ar

Åndb

karussefiskeri

terpden get en . In-

effektivt fiskeri om natten

il online el. søg en af tikkerne!

2015

Al henvendelse: Danmarks Sportsfiskerforbund Skyttevej 5 · Vingsted · 7182 Bredsten tlf. 76 22 70 70 · abonnement@sportsfiskeren.dk

. åler. get m.

03.09.2015 – 14.10.2015

k r. 55,-

FladFisk NatureN har fået Ny miNister • PaNikflueN • keNd diN kuNstagN • efterår ved ørredsøeN

BK returuge 42

eveNtyr fra PoNtoNbåd • eN NærfiskoPlevelse • lakselus På daNske laksefisk • tid til Naturtjek

+

Forsidefoto: Kasper Bjerre 21/08/15 10.37

Sportsfiskeren 6 udkommer den 9/10

Redaktion

Sportsfiskeren Sportsfiskeren udkommer syv gange om året. Bladets illustrationer og fotos er underlagt copy­r ight. Artikler må dog citeres med kildeangivelse. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere breve og artikler, der optages i bladet. Indlæg står for skribentens egen holdning. Der tages forbehold for trykfejl og force majeure.

ISSN 0038-8211 Abonnement: Kontakt medlemsadministrator An­­ne Hol­bæk, medlem@sportsfiskerforbundet.dk eller telefon 76 22 70 70.

Med­ l emskab af Danmarks Sportsfiskerforbund in­ k lusiv abonnement på magasinet Sportsfiskeren for 2015 og 2016

80. Efterårsfiskeriet ved åen rimer på vårfluer. Her får du Morten Ølands bedste bud på den perfekte imitation.

koster 570,- for et voksenmedlemskab og 380,- for et juniormedlemskab. Der tillægges porto­o mkostninger for forsendelse til udlandet – ring og hør nærmere.

Annoncer: Kontakt os på telefon 76 22 70 76 eller på annonce@sportsfiskeren.dk. Husk, at annoncer skal bestilles senest fem uger før udgivelse.

Ansvarshavende Lars Rasmussen lr@sportsfiskeren.dk

Tryk: Stibo Graphic A/S. Oplag: 25.000.

Grafiker Søren Astrup Jørgensen saj@sportsfiskeren.dk

Web: www.sportsfiskeren.dk Mail: sportsfiskeren@sportsfiskeren.dk

Redaktør Jakob Sørensen js@sportsfiskeren.dk

Danmarks Sportsfiskerforbund

LEDER // af formand Verner W. Hansen, Danmarks Sportsfiskerforbund

Skyttevej 5 · Vingsted 7182 Bredsten Telefon 75 82 06 99 www.sportsfiskeren.dk post@sportsfiskerforbundet.dk PC Bank: 7700 1079078 Åbent: Mandag, onsdag, torsdag 08.30-15.30, Tirsdag 10.00-15.30, Fredag 08.30-14.30

SEKRETARIATET Sekretariatschef Lars Rasmussen: lr@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 79 Medlemsservice Anne Holbæk: ah@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 70 Bogholder Charlotte K. Larsen: ckl@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 71 Miljøkonsulent Lars Brinch Thygesen: lbt@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 74 Fiskebiolog Kaare M. Ebert: kme@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 73 Kommunikationrådgiver og fundraiser Ole Wisler: ow@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 77 Journalist Jakob Sørensen: js@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 76 Grafiker Søren A. Jørgensen: saj@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 75 Medlemshvervning og aktivitetskoordinator Martin B. Hedegaard: mabh@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 7072

BESTYRELSEN Formand Verner W. Hansen – Kolding vwh@sportsfiskerforbundet.dk Næstfmd. Michael Beck-Hansen – Brædstrup mbh@sportsfiskerforbundet.dk BESTYRELSESMEDLEMMER: Hans E. Nielsen – Horsens hen@sportsfiskerforbundet.dk Thomas Søbirk – Charlottenlund ts@sportsfiskerforbundet.dk Steen Lindkvist Nielsen – Hadsten sln@sportsfiskerforbundet.dk Steffen Toft Jensen – Bjerringbro stj@sportsfiskerforbundet.dk Jesper Thykjær Andersen – Slagelse jta@sportsfiskerforbundet.dk Peter Saabye Simonsen – Middelfart pss@sportsfiskerforbundet.dk Claus Eriksen – Broby ce@sportsfiskerforbundet.dk

PRINT DIT MEDLEMSKORT På http://medlem.sportsfiskerforbundet.dk kan du finde dine medlemsoplysninger og udskrive dit medlemskort.

FISKENE HAR FÅET NY MINISTER Folketingsvalget er overstået, og vi har fået en ny regering. Vi har i den forbindelse også fået et nyt Miljø- og Fødevareministerium med Eva Kjer Hansen (V) i spidsen som ny miljø- og fødevareminister. Fra Danmarks Sportsfiskerforbund skal der lyde et stort tillykke til Eva Kjer Hansen med ministerposten, og vi ser frem til at fortsætte det gode og konstruktive samarbejde, som forbundet har haft med tidligere ministre.

Sammenlægningen af Miljøministeriet og Fødevareministeriet kan ud fra en overordnet betragtning godt indebære en række fordele. Det kan eksempelvis være en organisatorisk styrkelse i forhold til at gennemføre de anbefalinger, som Natur- og Landbrugskommissionens fremlagde i 2013, med henblik på at skabe en balance som både kan give udvikling i landbrugserhvervet og samtidig beskytte miljøet samt skabe mere og rigere natur. Men det afhænger altså helt af, hvad der er de politiske intentioner med sammenlægningen.

I den sammenhæng er vi i Danmarks Sportsfiskerforbund alvorligt bekymrede på naturens og miljøets vegne. Når man ser regeringsgrundlaget og de initiativer, som den nye miljø- og fødevareminister foreløbig har sat i gang, så handler det udelukkende om lempelser af miljøkrav til landbrug og akvakultur på bekostning af natur og miljø. Så når ministeren ved sin tiltræden forsikrede om, at hun også vil varetage naturens og miljøets interesser, så har vi altså foreløbig til gode at se, hvad hun vil gøre for at leve op til den forsikring.

Vi vil gerne minde ministeren om, den danske natur på mange områder er hårdt presset

Vi vil i den forbindelse gerne minde ministeren om, den danske natur på mange områder er hårdt presset, og at Danmark fortsat er meget langt fra at opfylde Vandrammedirektivets miljømål om god økologisk tilstand for både vandløb, søer og kystvande. Så der er bestemt ikke brug nye forringelser af den vandnære natur og vandmiljøet – tværtimod.

Danmarks Sportsfiskerforbund vil naturligvis som hidtil sagligt, konstruktivt og vedholdende fortsat kæmpe for at styrke danskernes muligheder for at dyrke lyst- og sportsfiskeri i en rig natur med flere vilde fisk. Vi har i samarbejde med de mange frivillige sportsfiskere over hele landet, der udfører et kæmpestort arbejde med fiskepleje og naturgenopretning, en lang og stolt tradition for at kæmpe naturens og vandmiljøets sag. Så vi vil gøre vores til at fastholde den nye miljø- og fødevareminister på, at hun ikke kun er fødevareerhvervets minister, men at hun også er naturens og fiskenes minister.

DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND LIGE NU

SOCIALE MEDIER facebook.com/DanmarksSportsfiskerforbund youtube.com/danmarkssportsfisker plus.google.com/+DanmarksSportsfiskerforbund @rentvand www.instagram.com/sportsfiskerforbundet

»Større bæverbestand giver øget fokus på, hvordan udfordringerne håndteres. Vi deltager i arbejdet« Fiskebiologen

6

Sportsfiskeren | 5 | 2015

»"Fiskeri i Fred" skal ska»Vi er klar til at tage imod be forståelse for den danske foreningerne til de komsportsfiskekultur. Instruktø- mende strategimøder, og til rerne står klar til at hjælpe« at fortælle om vores ideer« Aktivitetskoordinatoren

Sekretariatschefen

FRI FRAGT VED KØB OVER 600,-

PUT & TAKE Shimano Sienna og Ron Thompson N-spin

Savage Gear - Nail No.1 - A-B-C

100,-

75,-

Pris 3 stk

1548,-

499,-

Ron Thompson Bombarda

49,-

29,Folding Rubber Mesh net Str. L (65x50cm)

499,-

399,-

PowerBait Garlic - 8 glas

159,-

139,-

tjek en masse andre fede produkter på...

STUBS-FISKEUDSTYR.DK 2015 | 5 | Sportsfiskeren

7

MILJØ OG POLITIK

Din hjælp. Foreningshåndbogen er tænkt som en hjælp til forbundets medlemsforeninger og indeholder en række gode råd og vejledninger.

FORENINGSHÅNDBOGEN ONLINE FOR ALLE Nu kan du besøge foreningshåndbogen og finde inspiration til, hvordan du kan give en hjælpende hånd med i netop din forening. God, frivillig arbejdslyst.

Af Martin B. Hedegaard mabh@sportsfiskeren.dk

www.foreningshåndbogen.nu har været online siden 2. februar, og lanceringen blev utroligt flot modtaget. I starten var siden dog kun åbnet for forbundets medlemsforeninger, men det er ændret nu. Der var nemlig flere foreninger, der gav udtryk for, at det ikke nødvendigvis kun var den udvalgte flok, der kunne beriges af de mange ideer og artikler. Så nu er sitet også åbent for dig.

En hjælp til foreningerne Foreningshåndbogen er ment som et værktøj til styrkelse af den enkelte forening. Gennem en aktiv videndeling skal alle brugere i de lokale foreninger under Danmarks Sportsfiskerforbund kunne hente inspiration, gode råd og værdifuld viden i forhold til det daglige arbejde i foreningerne.

Det er vigtigt, at alle brugere forstår, at Foreningshåndbogen er en vidensportal, der aldrig bliver færdig. Synes du, der mangler indspark?

Har du en rettelse? Kan du bidrage med nye ting, og kan du supplere det allerede udgivne indhold? Så må du ikke tøve med at sende dine bidrag til kontakt@foreningshaandbogen.nu Siden er stadig i sin opstart, men den opdateres løbende – så kig løbende forbi. Siden opstarten er der blandt andet opdateret med rele8

Sportsfiskeren | 5 | 2015

vante artikler om vigtigheden i at profilere foreningen på nettet, og hvordan man bedst gør det. I den kommende tid vil en beskrivelse af forbundets kassersystem blive lanceret.

Danmarks Sportsfiskerforbund håber, at endnu flere vil finde inspiration og selv få lyst til at dele viden med de øvrige medlemsforeninger under Danmarks Sportsfiskerforbund.

Hjælp din forening Selv om du ikke er aktiv i en forening, så er du meget velkommen til at tage et kig i foreningshåndbogen. På den måde kan du se, hvilke arbejdsopgaver og udfordringer, som de fleste foreninger har. Derved kan du også se, om der er områder, hvor du kan hjælpe din forening. Det vil de med garanti sætte pris på. ▪

FÅ FLERE MEDLEMMER MED FISKEKORT.DK OG FACEBOOK Hvis man ønsker at få flere medlemmer i sin forening, så gælder det først og fremmest om at være synlig. Her kan man som forening have stor glæde af Danmarks Sportsfiskerforbunds kortsalgs-side fiskekort.dk, men også af det sociale medie facebook.

Du kan læse meget mere om praktiske erfaringer og få gode råd ved at gå ind på hjemmesiden www.foreningshåndbogen.nu

ER DIN FORENING SYNLIG PÅ NETTET Den 21. april startede Google udrulningen af en ny søgealgoritme, som effektivt fra maj måned ændrede radikalt på måden, hvorpå søgeresultater rangeres og vises på mobiltelefoner og tablets. Google har ellers ikke ændret nævneværdigt på deres udregning, af hvordan søgeresultater rangeres, siden lanceringen for mange år siden. Som noget helt nyt, rangeres søgeresultater også efter om hjemmesiden er mobilvenlig. Det betyder at ikke-mobilvenlige hjemmesider, vil rangere lavere på resultatsiden end tidligere. Markant lavere.

Spørg dig selv, hvornår du sidst fandt, hvad du ledte efter på side to i en google søgning? Hvad betyder det i praksis? I praksis er der tale om en form for tvungen nedjustering af websider, der ikke er mobilvenlige. Googleresultater placeres i rangorden med en værdi kaldet Pagerank. Pagerank værdien udregnes på baggrund af en masse forskellige faktorer, såsom relevans til søgeordene, antal henvisninger til siden etc.

MELD DIG IND NU MEDLEMSKAB I 2015 OG 2016 FOR ET ÅRS PRIS DET ARBEJDER VI FOR

ü Søer uden garnfiskeri r ü Vandløb uden spærringe ü Havbrug fly ttes på land vet ü Bedre beskyttelse af ha atfiskeri ü Strengere straffe for pir

DET FÅR DU SOM MED

LEM

ü Rent vand og flere fisk andring ü Politisk indflydelse og for le ü Kontante medlemsforde r ü Kurser og arrangemente n ü Magasinet Spor tsfiskere

PRIS PÅ MEDLEMSK AB Senior 570,- Junior 380,-

Nu kan du få Sportsfiskeren gratis resten af 2015

OBS: BLIV MEDLEM AF EN FORENING Flere af forbundets medlemsforeninger har i øjeblikket tilsvarende tilbud.

Du finder en oversigt over alle foreninger på www.sportsfiskeren.dk/foreninger

Meld dig ind nu på www.dsfshop.dk

2015 | 5 | Sportsfiskeren

9

Blåbæk Mølle og den dårligt fungerende fisketrappe i Faxe Å, der ligger 4 km fra vandløbets udmunding i Østersøen, har hidtil været en stopklods for vandrefiskenes frie vandring. Faxe Å har ellers et stort, uudnyttet ørredpotentiale på de resterende knapt 11 km på grund af gode faldforhold og en stabil vandføring.

Fredag den 14. august kunne sportsfiskerne og kommunens borgere glæde sig over, at havørrederne nu atter får muligheden for at indtage vandløbet. Et nyt, 800 m langt omløbsstryg – med stor vandføring og med perfekte faldforhold til både gydebanker og passage – blev indviet af formand for Miljø- og Teknikudvalget Ivan Lilleeng. Løsningen indebærer også, at den oprindelige møllesø er udvidet, men vandindtaget er lavet på en måde, der sikrer smoltene mod at ende i søen.

Danmarks Sportsfiskerforbunds miljøkoordinator, Christian Skotte, var med, da vandet blev ledt ind i det nye åforløb. »Det er en glædens dag. Stor ros til kommunen, Jan Nielsen fra DTU Aqua, der har været med til at sikre den optimale løsning, de lokale ildsjæle fra P.I.V, som virkelig har engageret sig i projektet, og til Flemming Sønderup fra Hede Danmark, som har stået for udførelsen. Projektet er et godt eksempel på, at samarbejde på tværs giver de bedste løsninger,« siger Christian Skotte.

På www.faxekommune.dk/nyhed/omlaegning-vandloeb-ved-blaabaek-moeller kan du læse mere.

DSF OG DET NORDISKE SAMARBEJDE Lystfiskeriet besidder et stort rekreativt og økonomisk potentiale, både den økonomiske omsætning og fiskemulighederne i de nordiske lande ligger på et meget højt niveau på europæisk plan, men der er behov for dels at videreudvikle produktet og dels arbejde videre med at sikre en bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene.

Sådan lød nogle af konklusionerne da Danmarks Sportsfiskerforbund, sammen med repræsentanter fra DTU Aqua deltog i en nordisk minikonference om det rekreative fiskeri i Norden. Der var repræsentanter – forskere, forvaltere og de nationale lystfiskerorganisationer – fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Grønland. »Der er mange spændende initiativer i gang i de nordiske lande, som vil kunne bidrage til at gøre lystfiskeriet endnu mere interessant og lettilgængeligt. Men det er vigtigt at sikre, at fiskeriet ikke truer skrøbelige og sårbare bestande, ligesom bedre overlevelse ved genudsætning er et fokusområde, der arbejdes seriøst med. Initiativer, som den danske fangstjournal, som blev præsenteret på konferencen af DTU Aqua, og som bliver lanceret i 2015 i regi af Fiskeplejen, vil kunne blive et værktøj, der kan bidrage til en endnu bedre forvaltning,« siger biolog Kaare Manniche Ebert, der deltog for Danmarks Sportsfiskerforbund.

Der udgives senere på året en rapport fra konferencen.

Foto: Jakob Sørensen

Foto: Christian Skotte

FAXE Å I NY OG BEDRE FORM

FISKERI I FRED

Da

Danmarks Sportsfiskerforbunds instruktører med Martin Bruun Kristensen i spidsen sætter nu gang i et nyt projekt, der skal hjælpe syriske flygtninge til at få en meningsfuld fritid, mens de er bosiddende i Danmark. Sammen med Varde Kommunes flygtningekoordinator arrangeres der den 5. september en fisketur for flygtninge under sloganet Fiskeri i Fred. »Ved at introducere flygtningene for fiskeriet, kan vi give dem noget livskvalitet i lokalsamfundet. Når det kommer til stykket, synes alle mennesker, det er sjovt at fiske – de har bare ikke lært det endnu,« siger Martin Bruun kristensen.

Fisketuren er tænkt som en informerende tur med muligheder for at give de syriske flygtninge større indsigt i den særlige danske sportsfiskekultur. »I Danmarks Sportsfiskerforbund ved vi, at sportsfiskeri skaber glæde, og vi ønsker, at alle skal have mulighed for at opleve det. Vi ønsker også, at fiskeriet bedrives bæredygtigt og efter de gældende regler. Derfor er vi i forbundet stolte af, at vores instruktører har påtaget sig den opgave det er at introducere de nye fiskere for den danske fiskekultur,« siger Verner W. Hansen, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.

FLERE TORSK OG RØDSPÆTTER I KATTEGAT OG NORDSØEN Bestanden af torsk i Nordsøen er den største siden 1983, og rødspætterne i Nordsøen og Skagerrak følger trop. Her er bestanden aldrig set større.

Formand for den rådgivende komité i Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES, Eskild Kirkegaard peger på, at blandt andet EU’s fiskeripolitik har hjulpet bestandene op. »Der er kommet en bedre balance mellem fiskeriet og mængden af fisk, hvilket bunder i en bedre forvaltning af fiskeriet. Der bliver fisket mere bæredygtigt, fordi forvaltningen i højere grad følger den videnskabelige rådgivning, « siger Eskild Kirkegaard.

Og selv om kvoterne for torsk stiger med 20 % i Nordsøen, forventes det hos ICES, at torskebestanden vil vokse med 13 %. Eskild Kirkegaard forklarer, at ikke kun bestanden af torsk er blevet større i Nordsøen, men der er også kommet flere store torsk.

10

Sportsfiskeren | 5 | 2015

Foto: Joachim S. Müller

nm

ark

s S p o rts fi skerfo

rb

u

nd

VÆRD AT VIDE

Slut med nulture

Med de to app’s NaturTjek og Opdag Havet er der altid nap.

Du kan registrere arter og levesteder med de to apps, når du fisker på kysten, langs åen, på søbredden eller til havs – og det tager blot få sekunder at sende din registrering. Dine registreringer bruges i arbejdet hen imod en mere mangfoldig natur.

Konkurrence: Registrér mindst én art med app’en NaturTjek og Opdag Havet i august og september måned og deltag i konkurrencen om tre gavekort af 1000 kr. til lystfiskergrej.

Se mere på dn.dk/nulture

Finansieret af

2015 | 5 | Sportsfiskeren

11

MILJØ OG POLITIK

Tjek. Naturen skal tjekkes, og det kan du hjælpe med, hver gang du er på fisketur ved at registrere dine observationer i to nye apps.

TO PROJEKTER – ET FÆLLES FORMÅL

BORGERDREVET FORSKNING I BIODIVERSITET Nu kan du hjælpe forskerne med at registrer dine observationer og fangster fra fiskevandet. Og det kan hjælpe naturen til at få det bedre.

Af Simon Leed Krøsw

Biodiversiteten i Danmark er under pres, og flere arter er allerede forsvundet eller godt på vej til det. Den baggrund danner basis for to såkaldte citizen science projekter – Danmarks Naturfredningsforenings Biodiversitet Nu og Opdag Havet, som varetages af WWF Verdensnaturfonden. De beder nu lystfiskerne om hjælp til at kortlægge ændringer i den biologiske mangfoldighed. Begge projekter er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond og tilsammen tager de temperaturen på hele Danmarks natur. Alle kan være med – det kræver blot en smartphone.

Med de to apps, NaturTjek og Opdag Havet, installeret på mobilen, kan man hurtigt og nemt hjælpe forskerne med at kortlægge udbredelsen af forskellige indikatorarter, mens man går langs åen, står ved søbredden eller fisker fra kysten eller til havs. Det tager blot få sekunder at lave en registrering, som sendes direkte til førende forskere inden for biodiversitet.

En brun frø, en guldsmed og en strandskade Med app’en NaturTjek kan man registrere 30 indikatorarter og 12 levesteder. Arterne er forholdsvis almindelige og letgenkendelige, og på den måde sikrer man, at alle danskere kan del12

Sportsfiskeren | 5 | 2015

tage, uanset forudgående naturkendskab. Tilsammen giver arterne et komplet billede af udviklingen i naturens tilstand.

Når du registrerer en spætte, ved forskerne allerede hvilke andre arter og leveforhold, der findes omkring spætten. På den måde kan forskerne ved blot at modtage registreringer af få udvalgte arter, opnå et komplet billede af den biologiske mangfoldighed i Danmark.

Mange af arterne opholder sig naturligt i eller omkring områder, hvor lystfiskere kommer.

Det gælder alt fra hare, snog, vandnymfe, engkabbeleje, fyrsvampe og strandskade. Alt det og mere kan man hurtigt og enkelt registrere med app’en NaturTjek. »Vi ved fra tidligere naturoptællinger, at lystfiskere er blandt de interessegrupper, der bidrager mest. Denne gang er der også virkelig brug for det, for biodiversiteten er under pres både til lands og til vands. Men vi mangler viden om udviklingen fra år til år og præcis, hvor det går frem eller tilbage. De registreringer vi modtager i Projekt Biodiversitet Nu bruges til at tegne et billede af den løbende naturtilstand i kommunerne. Den viden ligger vi ikke inde med i dag, og vi har brug for den for at kunne målrettet lokale tiltag for en mere mangfoldig natur,« siger projektleder for Biodiversitet Nu, Simon Leed Krøs.

Sportsfiskerne bør bidrage Danmarks Sportsfiskerforbund opfordrer alle sportsfiskere til at bidrage med observationer, også selv om den ene app ikke handler om fisk. NaturTjek-app’en fokuserer primært på dyr, der lever i det tørre element, men det bør ikke – ifølge biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund, Kaare Manniche Ebert, – afholde nogen fra at registrere og dermed bidrage. »En sund ådal med et varieret dyreliv, for eksempel med masser af vandnymfer og guldsmede, tudser og frøer og snoge, fortæller også meget om vandløbets tilstand. Det samme gør sig gældende for søer og moser. Så vi vil klart opfordre alle, der færdes ude ved de ferske fiskevande, til at få downloadet app’en og så bruge den, hver gang, der er noget at berette. På den måde kan vi være med til at beskrive tilstanden nu og her og – det er mindst lige så vigtigt – bidrage til, at der også fremover holdes fokus på vandløb og søer,« siger Kaare Manniche Ebert.

Mangler viden om det kystnære liv Den generelle viden om dyre- og plantelivet i de kystnære farvande er også stærkt begrænset, men det kan app’en Opdag Havet til vands råde bod på.

Og de senere år viser, at den viden er god at have. »Hvad betød for eksempel de to kolde vintre 09/10 og 10/11 for antallet af fødeemner i fjorde-

MILJØ OG POLITIK ne? Og slog de giftige Chattonella-alger, der huserede i vinter-forår 2011, andet end havørreder ihjel? Hvis der kommer tilstrækkeligt med observationer fra sportsfiskerne fra kysterne, så vil det måske fremover være muligt at give nogle velbegrundede bud på den slags spørgsmål,« siger Kaare Manniche Ebert.

Opfordringen fra Danmarks Sportsfiskerforbund er derfor klar til alle sportsfiskere: Bidrag med registreringer, det giver viden, som kommer os alle til gode.

En havørred, en hornfisk, og en makrel Opdag Havet-app’en fra Verdensnaturfonden indeholder en række marine arter, og med den kan du både registrere alger, forskellige bundlevende dyr og fisk. Du kan bruge app’en, uanset om du foretrækker at gå en tur langs stranden eller færdes på eller i havet som lystfisker eller dykker. De registrerede arter vil blive brugt til analyser af naturtilstanden på forskellige typer levesteder, men vil også blive brugt til at opnå helt basal viden om arters udbredelse i danske havområder.

Som en del af projekt Opdag Havet og udviklingen af app’en har Verdensnaturfonden stor fokus på at udbrede kendskabet til biodiversiteten og de fascinerende arter i de danske havområder. »Der mangler rigtig meget viden om naturen i havet. Med app’en ønsker vi at skabe mere viden om, hvordan det står til med biodiversiteten i vores havområder – og at det på sigt kan medvirke til en bedre beskyttelse og mere målrettede tiltag. Da lystfiskerne bevæger sig rigtig meget på og ved havet, vil deres bidrag være rigtig vigtige.

Og så håber vi også, at lystfiskerne selv synes det vil være sjovt at registrere deres fangster i app’en – det kan være multe, havørred, hvarrer eller makrel – eller nogle af de arter de finder, når de befinder sig inde ved kysten,« siger projektansvarlig for Opdag Havet, Mette Blæsbjerg. ▪

OM PROJEKT BIODIVERSITET NU

OM PROJEKT OPDAG HAVET

Den gratis app NaturTjek skal tilvejebringe datagrundlaget i forskningsprojektet Biodiversitet Nu, som frem til 2020 skal skabe ny viden om, hvordan biodiversiteten i Danmark har det, og – helt centralt – inddrage befolkningen i indsamling af data, som bruges til at præge kommunernes arbejde mod en mere mangfoldig natur. Målet er cirka 150.000 registreringer årligt og et kraftigt øget kendskab til begrebet biodiversitet blandt den danske befolkning.

Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening, Københavns Universitet og Aarhus Universitet. På www.biodiversitet.nu kan du læse mere om projektet, som er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond.

Opdag Havet har til hensigt at indsamle viden, der kan være med til at belyse danske havområders tilstand og deres biologiske mangfoldighed. Data indsamles af almindelige borgere ved hjælp af app’en Opdag Havet og vil efterfølgende blive analyseret i samarbejde med forskere på Københavns Universitet.

Verdensnaturfonden ønsker også at sætte fokus på de danske havområder og udbrede kendskabet til havets arter. Derfor afholder WWF i løbet af året en række Opdag Havetevents langs de danske kyster, hvor alle interesserede kan komme og opleve og lære mere om havnaturen. Opdag Havet støttes af Aage V. Jensens Naturfond. Du kan læse mere om projektet på www.opdaghavet.dk

SÅDAN HJÆLPER DU NATUREN Download NaturTjek og Opdag Havet på Google Play eller i App Store

2015 | 5 | Sportsfiskeren

13

BLIV EN BEDRE FISKER ▶ TAG MED PÅ FISKEKURSUS ◀

FISKEKURSER 12. sep Begynderkursus for kvinder i put and take 22. nov Guidet kysttur til Aarø Uge 42 Juniorlederkursus. Læs meget mere om kurset på: sportsfiskeren.dk/danmarks-fedeste-fiskeuddannelse

FISKEPLEJEKURSER 24.-25. okt Kursus i elektrofiskeri, Silkeborg

HAVFISKERNE

Havbars er nok den vigtigste fiskeart for de syd- og mellemeuropæiske sportsfiskere, der fisker i saltvand. På grund af intensivt erhvervsfiskeri er arten hårdt presset. Efter pres fra blandt andet sportsfiskernes europæiske paraplyorganisation – EAA, som Danmarks Sportsfiskerforbund er medlem af – gennemføres der nu nogle begrænsninger for alle former for fiskeri, der skal bringe bestandene tilbage på et bæredygtigt niveau. Det får også konsekvenser for de danske sportsfiskere, der især de senere år har fanget pænt med større havbars langs den jyske vestkyst.

Mindstemålet sættes per 1. september op til 42 cm fra de nuværende 36 cm, og der er indført en fangstbegrænsning på højst tre fisk i døgnet. Danmarks Sportsfiskerforbund har i et høringssvar støttet det nye mindstemål, som gælder i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat ned til en linje, der går mellem Djurslands sydspids og den sjællandske nordkyst – det gule område i figuren. Læs mere på www.sportsfiskeren.dk/nyt-mindstemaal-paa-havbars

12. sep

Danmarksmesterskab i havfiskeri

SURFCASTERNE 30. august 2. Grand Prix (kastekonkurrence) 25.-27. sep Surfcasting DM 2015

MEDEFISKERNE 12.-13. sep Junior DM Se alle medestævnerne på www.medesiden.dk

Se mere på www.sportsfiskeren.dk/aktivitetskalender

STØT EN GOD SAG E JD

TF

OR R E NT VAN

D

O

RB

E

50% STØT EN GOD SAG

ERE

GÅ R T I L A

FL

Læs mere på

FISK

www.sportsfiskeren.dk/engodsag JD

ET

FOR

R E NT VA

ND

O

ERE

Læs mere på

FISK

GÅ R T I L A

FL

RB

G

50%

E

Foto: Kaare Manniche Ebert

NYT MINDSTEMÅL PÅ HAVBARS

G

VÆRD AT VIDE

www.sportsfiskeren.dk/engodsag

PRAKTIKANT HJÆLPER DSF Den 3. august begyndte Martin Porsborg Larsen i praktik på sekretariatet hos Danmarks Sportsfiskerforbund i Vingsted. Martin læser til serviceøkonom med speciale inden for lystfiskerturisme på Erhvervsakademiet Lillebælt i Vejle. Martin går på første årgang på den nystartede uddannelse, som er lavet i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund. Der oprettes hold på uddannelsen hvert 2. år, så næste hold begynder – hvis der er ansøgere nok – i september 2016.

Martin får masser at se til i hans tre måneders praktikperiode. Han kommer blandt andet til at arbejde med konceptudvikling og beskrivelse af de muligheder, Danmarks Sportsfiskerforbund kan tilbyde besøgende i de nye og inspirerende omgivelser i Sportsfiskeriets hus.

Han skal også gennemføre og afrapportere en spørgeskemaundersøgelse, som blandt andet skal klarlægge, hvor mange timer foreningerne lægger i det frivillige arbejde – både i forhold til miljø- og ungdomsarbejdet. I løbet af sensommeren tager Martin kontakt til foreningerne, og håbet er, at mange af dem tager sig tiden til at svare på skemaet. Martin skal desuden deltage i flere restaureringskurser, og han skal med til en nordisk konference om det rekreative fiskeri, der afholdes i Sydnorge midt i august.

14

Sportsfiskeren | 5 | 2015

TID TIL T-SHIRTS Geoff Anderson har produceret en række t-shirts Xera 3 regnsæt 3 fra Geoff Anderson er i enXera lækker kvalitet. et regnsæt i bedste kvalitet.

DeSættet er fremstillet slider naturligvisiåndbart, og med et vandsøjletryk stærk bomuld og hele på hele 10.000 mm er man klædt produktionen erdet foregået godt på, selv om regner tungt hele dagen.kontrolSættet er i Europa under tilmed utrolig let og kan nemt lerede pakkesforhold. ned i den vandtætte opbevaringspose, så det fylder minimalt. Endelig er det produceret i et Økotex 100 materiale – din garanti for, at det ikke indeholder giftstoffer.

Tag 3 t-shirts betal kun for 2 Jakke 1.499,Buks 999,-

Normalpris 1.197,- Støttepris 798,-

Køb jakken nu og få bukserne GRATIS

Bestil nu på www.dsfshop.dk

Kunnan Tørflue/Nymfe Fluesæt Prisbilligt men godt fluesæt til det lettere fluefiskeri. Sættet består af en Kunnan 9´ fluestang. Stangen er i ren kulfiber og er 4 delt for nemmere transport. Leveres i cordura transportrør Hjulet er et dansk produceret Compo 46 fluehjul udført i grafit materiale.

Stang. 9´ # 5/6. Hjul: # 46 Crisp/Fenwick Fluesæt Et fortrinligt fluesæt til begynderen der ikke vil gå på kompromis. Stangen er en Crisp Action i 9´, som er 4 delt for nemmere transport. Forede skydeøjer og store slangeøjer. Leveres i cordura transportrør. Hjulet er et Fenwick Combo med ekstraspole. Udført i grafit.

Der medfølger Fenwick Techna WF flydende flueline, Scierra flydende polyleader, RT taperet leader samt Scierra bagline. Stang: 9´ # 7 el. 8. Hjul: # 5/6 el. 7//8.

Scierra Luksus Fluesæt Et rigtig godt fluesæt til såvel den øvede som begynderen. Bestående af en Scierra HMX fluestang og det helt nye Scierra SRX fluehjul.

Stangen er 4 delt for nemmere transport og er opbygget i en super hurtig kulfiber, der sikre lange kast hver gang. Hjulet er drejet ud af ét stykke aluminium. Et flot hjul med egenskaberne i topklasse. Der medfølger Scierra HMT WF flydende line, Scierra flydende polyleader.

Stang: 9´ # 5 el. 6. 9,3´ # 7 el. 9,6´ # 8.

Hjul: # 5/6 el 7/9.

Scierra Luksus 2-hånds Fluesæt Sættet består af et Pflueger fluehjul fremstillet i aluminium, med et kraftfuldt bremsesystem. og en Scierra Ferox 2-håndsstang. Til sættet følger et linekit fra Scierra med 3 skydehoveder, 3 polyleaders, 1 skydeline. Det hele leveres i smart cordura forfangsmappe.

Stang: 13´ #8/9 el. 14,1´ #9/10.

Hjul: # 8-10 el. 9-12.

2015 | 5 | Sportsfiskeren

15

Foto: Daniel Lindvig

MILJØ OG POLITIK

Lus, lus, lus. I løbet af sommeren har lakselusene været et populært samtaleemne blandt mange kystfiskere, da de har optrådt i stort antal.

LAKSELUS PÅ DANSKE LAKSEFISK

LEPEOPHTHEIRUS SALMONIS Hvad er en lakselus egentlig? Og hvad gør den ved fiskene? Her får du svarene på det og meget mere af Danmarks førende luseekspert.

Af Kurt Buchmann, Laboratorium for Akvatisk Patobiologi, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

De danske bestande af atlanterhavslaks og havørred har vist en fremgang i de senere år, men samtidigt er observationer af lakselus på fiskene blevet stadig mere hyppige. Det har vakt bekymring. Parasitten er godt nok en naturlig del af den oprindelige, danske fauna, men den er tillige kendt for sin sygdomsfremkaldende effekt på laksefisk. Derfor kan man ikke udelukke at parasitterne kan påvirke vor hjemlige bestand af laksefisk.

Lakselusen Lakselusen – med det videnskabelige navn Lepeophtheirus salmonis – er en parasit, som 16

Sportsfiskeren | 5 | 2015

i disse år observeres på vore hjemmehørende laksefisk med stigende hyppighed (Fig. 1).

Det gælder både atlanterhavslaks og havørreder.

Snylteren blev oprindeligt beskrevet af den danske zoolog Henrik Nikolai Krøyer i sin store publikation »Om snyltekrebsene, specielt med hensyn til den danske fauna«, der udkom i 1837/38. Den blev oprindeligt af zoologen kaldt Caligus salmonis, men fik siden ændret sit slægtsnavn til Lepeophtheirus. Krøyer nævnte kort, at parasitten i sin tid var ganske almindelig på laksen om sommeren, hvorfor man må antage, at parasitten er oprindeligt hjemmehørende blandt danske laksefisk.

Den almindelige forekomst på laksefisk i norske farvande, også for f lere hundrede år siden, fremgår af ikke-videnskabelige noter fra

Norge, hvor den dansk-norske biskop Erik Pontoppidan i midten af 1700-tallet beskrev, hvorledes luse-inficerede laks vandrede ind

Bekymring over de stigende forekomster af lus på de danske fisk er altså ikke ubegrundede fra havet til de norske elve. Det er imidlertid først gennem de seneste 35 år, hvor den kommercielle produktion af Atlanterhavslaks har

MILJØ OG POLITIK accelereret i Norge, Skotland, Irland, Færøerne og Canada, at der har været fokus på parasittens sygdomsfremkaldende egenskaber.

Det er således velkendt og dokumenteret, at kraftigere infektioner kan have meget alvorlige konsekvenser for fisken. Parasitten gnaver med sine munddele fiskens hud af og blotlægger det underliggende vævslag, som efterfølgende kan blive inficeret med en række sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Bekymring over de stigende forekomster af lus på de danske fisk er altså ikke ubegrundede.

Lakselusen – hvad er den for en størrelse?

Lakselusen er ikke beslægtet med de lus, vi kender fra dyr og mennesker. Menneskets luseparasitter hører nemlig til i insektgrupppen, mens lakselus er krebsdyr – eller nærmere bestemt vandlopper.

I udviklingens løb har et meget stort antal vandlopper tilegnet sig snyltertilværelsen, som giver gratis transport på fisken, mad lige ved munden hele tiden og et vandmiljø af relativ god kvalitet, fordi fisken opsøger det bedst mulige miljø. Lakselusen er en af disse snyltere, hvis forfædre var fritlevende vandlopper. Og lakselusen må siges at have haft betydelig succes i den senere årtier, idet den har bredt sig med den stigende lakseproduktion. Det er specielt lakseopdrættere og fiskebiologer i Norge, Skotland, Irland og Canada, som har haft fokus på snylteren og dens skadende effekt, både på fiskene i opdrætsanlæg og på de vilde laks og havørreder.

Der produceres i øjeblikket omkring 1.3 millioner ton laks om året ved de norske kyster, og selv om den lokale lovgivning kun tillader mindre end en parasit per fisk, vil det med en stående bestand på mange hundrede millioner af laks i burene kunne give en betydelig parasittæthed i områderne.

Når vilde laks og ørreder vandrer gennem sådanne afgrænsede opdrætsområder, vil de kunne blive udsat for betragtelige infektioner, og det kan bestemt ikke udelukkes, at infektionstrykket på de vilde fiskepopulationer er større, end hvad man kunne opleve før lakseopdrættet tog fart i begyndelsen af 1980erne.

Lakselusens livscyklus Lakselusen har mindst ni udviklingsstadier, som er adskilt af hudskifter (Fig. 2). Det hele starter med, at de hanlige og hunlige voksne lakselus parrer sig. Hunnen kan blive 12 mm lang, mens hannen opnår en længde på 6 mm. Efter befrugtningen vil hunnen producere en betydelig mængde æg, der afgives fra lange æggestrenge, som hænger efter lusen (Fig. 3). Man har vurderet, at en enkelt hun kan producere f lere tusinde æg efter en enkelt befrugtning, og at hun i øvrigt kan leve adskillige måneder. Æggene udvikles og klækkes i miljøet, hvorved der fremkommer en 0.5 mm lang nauplius-larve, der tydeligt viser, at vi har at

Figur 1. Nærbillede af lakselusen Lepeophtheirus salmonis. Lakselusen er en parasit, som i disse år observeres med stigende hyppighed på både laks og havørreder.

gøre med et krebsdyr. I den påfølgende udvikling skifter lakselusens hud adskillige gange. Efter de første to naupliusstadier fremkommer copepoditstadiet (0.8 mm lang), som er det infektive stadium. Copepoditten kan svømme frit i vandet i en uge, men hæfter sig på et tidspunkt fast til fiskens hud ved hjælp af sine antenner og en tynd infektionstråd af kitin – krebsdyrene byggemateriale.

Efter et skalskifte fremkommer chalimusstadiet (1-2 mm), som er fast forankret

til laksens hud ved en kitintråd. Der forekommer f lere chalimus-trin, som adskilles af nye hudskifter, og disse fasthæftede snyltere skaber mest cirkulære skader i fiskens hud omkring fasthæftningsstedet. De efterfølgende trin i processen, det præ-adulte (næsten voksne) og det adulte (helt voksne) stadium kan bevæge sig frit over hele fisken, og der forårsage de værste skader på fiskens overf lade.

2015 | 5 | Sportsfiskeren

17

Figur 2. Lakselusen har mindst ni udviklingsstadier, som er adskilt af hudskifter – den voksne hun kan blive op til 12 mm lang.

Figur 3. Efter befrugtningen producerer hunnen en betydelig mængde æg, der afgives fra lange æggestrenge, som hænger efter lusen – lystfiskere kalder dem ofte for haletråde.

Saltholdighed, temperatur og lys Lakselusens livscyklus er temperaturaf hængig og foregår meget langsomt i vinterperioden. Infektionerne på fiskene bygges op over sommerperioden, når temperaturen er steget. Desuden er lusene også af hængige af højt saltindhold i vandet. Processen foregår bedst i havvand med omkring 30 promille salt, og under 24 promille salt er det svært for parasitten at gennemføre sin livscyklus. Desuden spiller lys ind i infektionen, idet de infektive copepoditter søges op mod lyset i havoverf laden om dagen, hvor der er størst sandsynlighed for at møde en modtagelig fisk.

Kan man kontrollere infektionen?

Der forskes med stor intensitet i mange lande med henblik på udvikling af effektive kontrolmetoder i de lakseproducerende lande, ikke blot til sikring af opdrætslaks, men også for at nedsætte infektionstrykket på de vilde laksefisk.

Brugen af lukkede bure, som afskærer opdrætsfisk fra miljøet, er en strategi, man har haft fokus på. En anden strategi er at holde

Skader på fisken Når de fasthæftede chalimus-lus samt de næsten voksne og voksne lus – med en betydelig appetit – skuffer overhuden, underhud og til tider blod af fiskens overf lade skabes store skader på dette organ, som er fiskens vigtige beskyttelse mod miljøet. Fisken stresses og får problemer med at regulere den indre saltholdighed. Desuden vil de eksponerede områder i hud og underhud blive en god grobund for bakterier og svampeangreb. Lakselus kan ligeledes bære virus og kan ligeledes tænkes at overføre den type sygdom til fisken.

18

Sportsfiskeren | 5 | 2015

Lakselus kan ligeledes bære virus og kan ligeledes tænkes at overføre den type sygdom til fisken laksene på dybere vand, hvor de infektive copepoditter ikke søger hen efter fisk, og laksene således undgår de værste luseangreb i dybet. Filtrering af vand i de inficerede områder for at fjerne de fritlevende parasitstadi-

er er foreslået, men er ikke en teknik, der anvendes.

Biologiske bekæmpelsesmetoder har i øjeblikket stor opmærksomhed. De er baseret på, at læbefisk og stenbider, placeret i netbure med inficeret laks, er meget effektive rensefisk, som simpelthen æder lusene fra laksens krop og finner. Der udvikles nu en større industri indenfor opdræt af disse rensefisk, som har en dokumenteret effekt og evne til at holde luseinfektionen i ave.

Hvis man kan udvikle rentable landbaserede lakseopdræt, som er afskåret fra kontakt med naturen, og som besættes med helt uinficerede laks, vil man kunne dyrke lusefri laks i fremtiden – også i kommerciel skala. Dog holder investering og driftsomkostninger den type produktion på et lavere niveau.

Kemi og lægemidler I opdrætsindustrien har der desuden gennem tiderne været anvendt en række kemikalier og lægemidler for at begrænse lakselusenes hærgen.

Traditionelt har man anvendt badning af fiskene i brintoverilteopløsninger, som stadig har nogen effekt. Stoffer, som hæmmer lusenes hudskifter, er blevet anvendt som fodertilsætning.

Desuden anvendtes specielt tidligere lægemidler såsom de såkaldte organofosfater, der kan lamme parasitterne, men i vis-

Looking for a few good fish.

Bliv en del af Rapala Army på årets Brakvands Cup i Stege Havn på Møn den 3.-4. oktober 2015

www.normark.dk

Se mere om Dansk Brakvands Cup på Facebook 2015 | 5 | Sportsfiskeren

19

Foto: Daniel Lindvig

Bidmærker. Det er ikke ualmindeligt at fange havørreder med tydelige, røde bidemærker fra lakselus. De ses ofte på fiskens underside og særligt i området omkring gattet.

se opdrætsområder er der registreret resistens mod netop de lægemidler. Desuden er de såkaldte pyrethroider og avermectiner (Emamectin benzoate) blevet anvendt, men også her kan der udvikles resistens i parasitterne, med dårligt behandlingsresultat til følge.

Kan fisken vaccineres mod lakselus?

Vaccination af fisk mod diverse sygdomme praktiseres i vid udstrækning i opdrætsindustrien med god grund. Fisk har et på mange måder et fremragende immunsystem, som er grundlaget for, at man kan vaccinere for eksempel laks mod en række bakterielle og virale sygdomme. Det har derfor været nærliggende at påbegynde udviklingen af en vaccine mod lakselus, og man kan ikke for nuværende udelukke, at der kan udvikles en effektiv vaccine, som kan beskytte fiskene mod lakselus.

Indtil nu er der imidlertid ikke blevet præsenteret nogle effektive vacciner mod lakselus, men forskningen på området er stadig i fuld gang i f lere lande.

Hvad kan vi gøre for danske laks og ørreder?

Danske sportsfiskere og fiskefolk har det generelle indtryk, at de danske laks og havørreder i disse år i stadig større grad bliver inficeret med lakselus. Som det fremgår af vor foreløbige undersøgelse af Skjernålaks (se faktaboks), er der nu også en tydelig forekomst af lakselus på de opvandrende Skjernålaks. Havørreder synes også i større grad at have lus i de indre danske farvande.

Der mangler dog en større videnskabelig undersøgelse af forekomsten af lus på lakse20

Sportsfiskeren | 5 | 2015

fisk i kystområderne. Der er derfor behov for, at der snarest iværksættes en præcis kortlægning af lakselusforekomsten i vore hav- og kystområder. Med en sådan oversigt i hånden vil man kunne vurdere problemets størrelse og kunne pege på løsningsmodeller.

Foreløbigt kan vi se, at forekomsten af lakselus er knyttet til havområder med en saltholdighed fra cirka 18 promille, men vandring af inficerede laks og havørreder til områder med lavere saltholdighed kan spille ind.

Vi ved endnu ikke, hvor fiskene er blevet inficeret. Man bør derfor også undersøge, om vi i de danske farvande har lakselus,

DET MENER DSF Danmarks Sportsfiskerforbund mener, at det er stærkt bekymrende, at der de senere år er observeret mange flere havørreder med lakselus langs kysterne. Danmarks Sportsfiskerforbund har modtaget meldinger fra Fyn, Nordsjælland og især fra den jyske Østkyst om stærkt inficerede fisk. En del af dem har været magre, og sportsfiskerne kan desuden berette om havørreder med besynderlig adfærd, der tyder på, at de er irriterede over havlusenes tilstedværelse.

I Norge er lakselus med til at presse især havørredbestandene men måske også laksene. De inficeres, når smoltene trækker mod havet gennem fjordene. Selv meget få lakselus kan betyde døden for de små laksefisk.

Om det kan gå så galt i Danmark er på nuværende tidspunkt svært at vurdere, men hvis det øgede antal inficerede fisk i vore farvande er et udtryk for, at der er kommet flere lakselus, så bør årsagerne findes og mulige, negative konsekvenser for fiskebestandene beskrives.

som kan formere sig ved lavere saltholdigheder. Som nævnt skal lakselusene i Norge helst have en saltholdighed på omkring 30 promille for at formere sig optimalt, men man kan ikke udelukke, at vi har nogle mere brakvandstolerante snyltere i de danske farvande. Desuden vil havstrømmes transport af infektive lakselusstadier også være en faktor, som bør belyses.

Bestanden af laksefisk, som både påvirkes af menneskeskabte miljøforhold, udsætningspolitik og naturlige ændringer i ferske og marine områder kan være en faktor, som bør inddrages, idet en høj bestandstæthed kan øge infektionerne. ▪

DANSKE UNDERSØGELSER AF LAKSELUS PÅ LAKSEFISK 2011-2014 I alt 36 atlanterhavslaks – kropslængde 69-121 cm og kropsvægt 3-20 kg – blev i forbindelse med opvandring i 2011, 2012 og 2013 indfanget ved elektrofiskeri i Skjern Å. Fiskene blev underkastet en visuel undersøgelse og i alt blev der fra fiskenes krop og finner indsamlet stikprøver omfattende 117 eksemplarer af fiskelus, der blev konserveret i 70 % ethanol.

Parasitterne blev efterfølgende artsbestemt både ved hjælp af den klassiske opmåling af kropsdele og lemmer og ved hjælp af DNA-teknik – PCR og sekventering af gener.

Alle de indsamlede fiskelus blev bestemt til at være Lepeophtheirus salmonis, arten som Krøyer beskrev i 1837/38. Parasitterne forekom som voksne, næsten voksne og i det såkaldte chalimusstadium. Der fandtes både hun og hansnyltere. Der blev indsamlet 1-10 parasitter per fisk.

Resultaterne har været præsenteret ved en række workshops arrangeret af Dansk Fiskeimmunologisk Forskningscenter – se www.dafinet.dk. En række fiskebiologer har deltaget i indsamling og behandling af de indtil nu indsamlede lakselus fra danske laks. Det gælder Søren Larsen fra Danmarks Center for Vildlaks, som stod for indsamling, samt fra Københavns Universitet Ole Sten Møller, Diana Sindberg og Per W. Kania, der har forestået opmålinger af snylterne.

Der blev i 2013 og 2014 også undersøgt regnbueørreder fra alle de danske havbrug for forekomst af lakselus. Det var tydeligt, at havbrug placeret i områder med lav saltholdighed ikke var inficeret overhovedet, mens der kunne forekomme infektion med snylteren i enkelte fisk i havbrug placeret ved 18-24 promille salt.

STØT EN GOD SAG JD

F ET

OR R E NT VAN

O

RB

E

50%

FL

ERE

Læs mere på

FISK

GÅ R T I L A

D

G

SPAR PENGE OG STØT ARBEJDET FOR RENT VAND OG FLERE FISK

www.sportsfiskeren.dk/engodsag

1 2

3

SAMMENSÆT Før 3.398,-

GRATIS CAP

1 + 2 = 1.700,Før 5.898,-

1 + 3 = 2.500,HUSK, 50 % går til rent vand og flere fisk

1 Otara fleece Jakken er produceret i 100 % merino uld fra New Zealand og er i en kvalitet for sig. Jakken er meget isolerende og perfekt som mellemlag, men også ideel på en kølig dag.

Normalpris: 2.199,Støttepris: 900,-

2 Raptor vadejakke En gennemtestet og bundsolid vadejakke, som har stået distancen i mange år. Jakken har flere gode lommer og stor ryglomme. Den er naturligvis vind- og vandtæt.

Normalpris: 1.199,Støttepris: 1.000,-

OBS: Gratis cap til en værdi af 99,- medsendes 3 Wakasazhi jakke Jakken til feinschmeckeren med hang til minimalisme. Alt på jakken er øko-tex-certificeret, og materialerne er allergitestede. Den er vind- og vandtæt, åndbar og vejer kun 455 g i str L. Normalpris: 3.699,Støttepris: 2.000,-

GEOFF

Bestil nu på www.dsfshop.dk

2015 | 5 | Sportsfiskeren

21

6

OM FISK

VÆRD AT VIDE

DANSKE FISKEARTER

2004

Nu venter vi på færdiggørelsen af det store saltvands atlasprojekt, der helt sikkert kommer til at ændre på opgørelsen over danske fiskearter.

Husk at melde ind til saltvandsatlasset, hvis du falder over en spændende fiskeart ved fiskevandet. Du kan sende fangstoplysningerne til fiskeatlas@snm.ku.dk

Kilde: Henrik Carl, Jørgen G. Nielsen og Peter R. Møller, Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, DK-2100 København Ø.

22

Sportsfiskeren | 4 | 2015

Danmarks Sportsfiskerforbund er inviteret til at sidde i en følgegruppe, der skal arbejde med en revision af forvaltningsplanen for bæver. Siden udsætningerne i 1990’erne i Klosterheden og efterfølgende på Sjælland, har den store gnaver bredt sig både antalsmæssigt og geografisk. Det medfører udfordringer med eksempelvis bævernes dæmninger i vandløbene.

Gruppen skal rådgive Vildtforvaltningsrådet, der er endelig afsender af planen, som efterfølgende skal godkendes af Fødevare- og Miljøminister Eva Kjer Hansen. I oplægget til gruppens arbejde står blandt andet: I den reviderede forvaltningsplan skal der tages stilling til, hvornår bæveren kan betragtes som en integreret del af den danske natur. Forholdet til Vandløbsloven (regulativer og vedligehold) og eventuelle erstatninger efter denne lov, samt ansvarsfordeling mellem ejere, vandløbsmyndigheden og naturforvaltningsmyndigheden skal fastlægges. Desuden skal muligheden for fjernelse eller bortregulering af bævere adresseres. Kaare Manniche Ebert deltager for Danmarks Sportsfiskerforbund.

FULD FOKUS PÅ HAVBRUG Danmarks Sportsfiskerforbund bruger i øjeblikket meget tid på at sikre det danske vandmiljø mod yderligere forurening fra havbrug. Forbundet har for eksempel klaget over Hedensted Kommunes miljøgodkendelse af Hundshage Havbrug ved Horsens Fjord. På www.sportsfiskeren.dk/ klage-over-hundshage-havbrug-ved-horsens-fjord kan du læse mere.

Den 9. juli havde Vordingborg kommunes Afdeling for Plan og Byg indkaldt til orienteringsmøde en et kommende kæmpehavbrug 8 km ud for Klintholm Havn.

Danmarks Sportsfiskerforbund følger sagen nøje, da havbrugene giver massive miljømæssige udfordringer. På www.sportsfiskeren.dk/ kommende-kaempehavbrug-ud-for-klintholm kan du læse mere.

Foto: Jim Pedersen

Der er kommet 31 nye arter til, så man har regnet med 246 fiskearter i Danmark. Nye arter er for eksempel almindelig seksgællet haj, storplettet rødhaj og stjernehaj.

2015 -(2016)

Den seneste oversigt over danske fiskearter indeholder 218 arter, men igen er tre af arterne ikke fanget i danske farvande. Så igen 215 arter.

NY BÆVERPLAN MED DELTAGELSE AF SPORTSFISKERNE

Foto: Kaninen Katrine fra Endelave

1838-1853

»List of Danish vertebrates« udkommer. fiskeafsnittet lister 231 arter. Heraf kendes 16 arter kun fra Sveriges vestkyst og Norges sydkyst.

Så reelt 215 arter.

1970

»Danmarks Fauna« Fisk 1-3, udkommer. Tallet er steget til 176 arter

1912

171 fiskearter nævnes i bind to af Zoologia Danica

1950

139 arter blev listet i den første oversigt over danske fiskearter i H. Krøyers trebinds værk »Danske Fisk«

1878-1907

Hvor mange danske fiskearter har vi egentlig?

DM I I SURFCASTING DM i surfcasting afholdes i år på nordkysten af Sjælland i Gribskov Kommune d. 26. - 27. september. Mesterskabet arrangeres i samarbejde mellem Dansk Surfcastingklub, Surfcastingsektionen under Danmarks Sportsfiskerforbund og Fishing Zealand. Mesterskabet skal blandt andet være med til at udbrede kendskabet til surfcasting og kystfiskeriet på den sjællandske nordkyst. Det vil være en weekend med masser af indbyrdes konkurrence, spændende aktiviteter samt oplevelser for børn og voksne. Læs meget mere på www.sportsfiskeren.dk/danmarks-mesterskaberne-i-surfcasting

FUP

VÆRD AT VIDE RIVERKEEPER – NU I DK Lystfiskeriforeningen Binderup Aa har haft besøg af den engelske riverkeeper, Luke Kozak. Målet var at se om 150 års erfaring med vandløbspleje i England kunne overføres til et dansk vandløb til gavn for især bækørreder. I England skærer de grøde, så det skaber standpladser for fisk og gavner insektlivet. De fjerner grøde, men lader for eksempel toppen af vandstjernen blive, så det skaber skjul og levested for fisk og smådyr. Læs mere på www.sportsfiskeren.dk/riverkeeper Foto: Mark Højfeldt

STRATEGIMØDER I HELE LANDET

Foto: Søren Sørensen

Danmarks Sportsfiskerforbund har inviteret alle medlemsforeninger til strategimøder fra medio september til primo oktober. Her ønsker forbundet at informere alle foreninger om nye tiltag, så der opnås en fælles forståelse for arbejdet i forbundet og i foreningerne. Foreningerne vil ligeledes få kendskab til Danmarks Sportsfiskerforbunds strategi 2015-2020.

DM I FLUEKAST 2015 DM i Fluekast 2015 blev afviklet i Odense den 20. Juni i tidsrummet fra 10-15. Efter sammentælling og tjek af point og distancer kunne følgende vindere kåres: JUNIOR - TOHÅNDS 1. Simon Kjærgaard 2. Johannes Paj 3. Jeppe Bøgh

KVINDE - SAMLET 1. Silja Longhurst 2. Kathrine Mousten HERRE - TOHÅNDS 1. Leif Christensen 2. Lasse Karlsson 3. Nikolaj Eriksen

HERRE - ENHÅNDS 1. Leif Christensen 2. Henrik Haupt 3. Lasse Karlsson

Tak til alle deltagere for en konkurrence i god ro og orden og en meget hyggelig atmosfære. Til slut en stor tak til årets præmiesponsorer, Sportshuset i Horsens og Loop Tackle Design.

Foto: Lars Chr Bentsen

Danmark havde et hold med, da der i juli blev afholdt VM i feederfiskeri i Holland. Gode resultater fra tidligere VM og et træningsstævne uger forinden konkurrencen gjorde, at de danske deltagere havde høje forventninger.

Det viste sig dog, at fiskeriet var ualmindeligt svært, og mange deltagere kæmpede for overhovedet at få fisk i keepnettet. I mangel på store fisk var flere nødsaget til at fiske målrettet efter kutlinger.

Bedste dansker blev Flemming Eriksen, der på konkurrencens sidste dag fik en fjerdeplads i sin sektion. Det danske hold blev nummer 23 ud af 26 hold.

AK TA

– om Danm

arks Sportsfi

skerforbund

Danmarks Sportsfiskerforbund ønsker at forbyde fiskeriet efter gydemodne torsk på Øresund.

FUP

JUNIOR - SAMLET 1. Jeppe Bøgh 2. Johannes Paj 3. Simon Kjærgard

VM I FEEDERFISKERI

eller F Danmarks Sportsfiskerforbund har gennem forsøgsfiskeri været med til at udvikle skånsomme fiskemetoder. Forbundet mener ikke, at fiskeriet skal forbydes, men at man til stadighed skal arbejde på at udvikle endnu mere skånsomt grej.

Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder politisk.

FAKTA Siden starten i 1938 har Danmarks Sportsfiskerforbund arbejdet fiskeri- og miljøpolitisk.

Og det gør forbundet naturligvis stadig. Det fiskeri- og miljøpolitiske arbejde er den direkte årsag til, at forbundet gennem årene har vundet mange og nævneværdige sejre til glæde for de danske lyst- og sportsfiskere. Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder ikke partipolitisk, men forholder sig altid sagligt til den siddende regerings fiskeri- og miljøpolitik.

Siden udgivelsen af Sportsfiskeren er ændret fra ti til syv gange om året, er værdien af et medlemskab blevet mindre.

FUP Som medlem modtager du fra i år tre færre udgaver af Sportsfiskeren, men det samlede sidetal er på niveau med tidligere år, da de enkelte udgaver af Sportsfiskeren generelt har flere sider. Derudover er der stor og stigende aktivitet på forbundets digitale medier. Som modtager af forbundets nyhedsbrev vil du altid være opdateret med de aktuelle fiskenyheder.

2015 | 5 | Sportsfiskeren

23

MERE END 30 ÅR FEJRER VI MED SUPER PRISER PÅ Der er et begrænset antal og tilbuddene gælder kun så længe lager haves.

Softshell Jakke Normalpris 1.499,-

Spar 700,KUN 799,Str. M – XXL

2 – HÅNDS Cross Current 11’3 #10 Normalpris 5.640,-

KANONPRIS 1.499,Til de 10 første købere af den stang medfølger 1 stk GL Cross Current flueline WF10F til en værdi af 500,Kraftfuld stang som er bygget til at kaste store fluer og fighte store fisk. Stangen funger også fint som Switch stang til steder med lidt plads og store fisk som Mörrum.

NRX 14’ #9/10 Green Normalpris 10.799,-

KANONPRIS 5.999,Måske verdens bedste 2 – hånds laksestang.

NRX 13’ #7/8 eller #8/9 Green Normalpris 10.799,-

KANONPRIS 5.999,-

1 – HÅNDS Classic GLX 9’ #8 Normalpris 5.880,-

KANONPRIS 2.999,-

En fantastik ny 4-delt stangserie som kombinere NRX og GL fiberen. Stangen er således bygget med en top af NRX og tre dele af GL. Her udnytter man den hurtige og lette action vi kender fra NRX, og styrken fra GL. Og dette til en langt sjovere pris! Serien spænder over en-hånds, Switch og 2-håndsstænger.

Pro 4X 11’ Switch #7 eller 11,6 #8 Normalpris 6.399,24

KANONPRIS 2.999,Sportsfiskeren | 5 | 2015

Spar 2.000,KUN 1.499,Super let vadejakke med Sympatex membran. Sort str. S – XL

En klassikker fra GL, bedre (kyst/) gedde-fluestang skal man lede længe efter.

NRX 10’ #9 Normalpris 8.399,-

KANONPRIS 3.999,Topserien fra GL, til dig der vil have det bedste og den nyeste teknologi.

(En-håndstangen til storlaks)

Let havørred/laksestang.

NYESTE SERIE FRA G.LOOMIS

Max Wading Jacket Normalpris 3.500,-

Max Waders – kun str. LL Normalpris 2.500,-

Spar 1.000,KUN 1.499,-

Der er mange flere modeller at vælge imellem på

janogbo.dk Se også flere vilde tilbud på G.Loomis

G.Loomis Flueline Cross Current WF F Normalpris 500,-

Spar 251,- KUN 249,-

MED FISKEGREJ

FEJRER VI MED SUPER PRISER PÅ

Shimano Stella FI

FRIT VALG 3.999,-

Shimano Rarenium

FRIT VALG 1.699,-

Shimano Sienna 2500FD Normalpris 899,-

Spar 350,- KUN 549,Shimano Lesath BX 9’M 10-30gr Normalpris 5.999,-

Spar 2.500,- KUN 3.499,Shimano Lesath BX 8’ ML 5-20gr Normalpris 5.199,-

Spar 1.700,- KUN 3.499,Shimano Aspire DX 8’ MH 14-40gr Normalpris 4.599,-

Spar 1.600,- KUN 2.999,-

Shimano Aspire DX 10’ M 10-30gr Normalpris 5.299,-

Spar 2.300,- KUN 2.999,-

Se mere i vores webshop janogbo.dk eller ring 46363677

Der er et begrænset antal og tilbuddene gælder kun så længe lager haves.

2015 | 5 | Sportsfiskeren

25

KARUSSELIR

OM NATTEN De færreste fisker efter karusser, og det er til trods for, at den både er underholdende og udfordrende at fange. Læs her, hvordan du overlister fredfiskenes oversete familiemedlem.

Af Martin Ulrich Christensen Foto: Martin Ulrich Christensen og Henrik Bay

Det er højsommer og sidst på aftenen. Duggen er så småt begyndt at falde, og søen ligger nu spejlblank og smårygende hen. Skallerne har mildest talt været en pestilens, men nu er det som om, at deres aktivitet er begyndt at aftage. Huggene fra dem bliver færre og færre, og samtidigt er der begyndt at dukke skyer af små bobler frem på overfladen. Nogle af disse bobler bevæger sig i retning mod mit flåd. Mit blik er fuldt fokuseret på flåddet, der pludseligt løfter sig lidt. Jeg giver tilslag og mærker, at der er fast fisk. Endelig. Min lette 13 fods matchstang flekser godt, og efter en kort og hidsig fight glider aftenens første karusse ind over netrammen. Den er ikke kæmpestor, men den er der, og den er startskuddet på et underholdende fiskeri, som fortsætter langt ind i natten.

26

Sportsfiskeren | 5 | 2015

Udfordrende og underholdende At fiskeriet efter karusser om sommeren først kulminerer, når mørket indfinder sig, er på ingen måder usædvanligt. Karussen kan nemlig være meget sky og svær at få til at hugge i dagtimerne. Samtidig kan en stor bestand af skaller være med til at besværliggøre fiskeriet, da de især er aktive, når der er dagslys. Derfor kan det ofte betale sig at fortsætte med fiskeriet ind i mørket – enten med et lille og følsomt knæklys monteret på flådspidsen eller et bundtackle fisket med quiver tip eller bidmelder. Uanset om der fiskes i dagstimerne eller efter mørkets frembrud, er der dog aldrig garanti for fangst, da karussen til tider næsten kan være umulig at få til at hugge. Det faktum gør fiskeriet efter karusser til en af de største udfordringer inden for medefiskeri, men når det så lykkes at overliste den, vil fiskeriet til gengæld være særdeles underholdende.

Karussen kan fanges det meste af året, men de bedste måneder vil som regel være fra maj til og med september Hvornår og hvor?

Karussen kan i princippet fanges det meste af året, men de bedste måneder vil som regel være fra maj til og med september. Dog er det ikke ualmindeligt, at større eksemplarer lettere lader sig overliste i april og i løbet af efteråret, hvor forstyrrende hug fra mindre fisk og især skaller er færre. Sen aften, nat og tidlig morgen er de suverænt bedste tidspunkter at fange karusser på, da det oftest er her, de er mest aktive og mindst sky.

At finde gode søer med karusser kan være svært, men har man mistanke om, at der er karusser i en sø, kan det være en god investering at observere søen en lun og rolig sommeraften. Her vil man ligesom med karper kunne se karusser springe fri af vandet eller se bobler på vandoverfladen. Bobler er dog nødvendigvis ikke ensbetydende med karusser, da andre fiskearter som karpe, brasen og suder også kan være årsag til dem. Dog er der en tendens til, at boblerne fra karusser er små og ofte i mindre områder.

Når man har fundet en sø med karusser er den næste udfordring at finde ud af, hvor de skal fanges. Som udgangspunkt bør de altid fiskes ved bunden, og ofte vil det være en god idé at fiske op af brinker, siv, åkandebælter eller ved skrænter, banker og lignende. Moderat forfodring med tungt forfoder tilsat agn, der bryder op på bunden er et must, da det kan være med til at lokke karusser til og fastholde dem på fiskepladsen i længere tid.

Karussefiskeri. Karusser og især større eksemplarer er sjove at fang e, men kan være mere eller mind regnelige. Derfor er det tit bedst re ubeat fange dem om natten, tidligt om mor genen eller sidst på aftenen, hvor dette eksemplar lod sig overliste ved flådfiskeri.

Bidmeldere til bundfiskeri. Med elektroniske bidmeldere er man godt rustet til bundfiskeri med met feeder om natten. ode-

Flådfiskeri Karussefiskeri kan praktiseres på flere måder, men det mest underholdende er efter min mening flådfiskeri. Fiskeri med flåd kan være ekstremt spændende og nervepirrende, da karussen om nogen mestrer at indtage krogagnen, uden det mindste kan ses på flåddet. Dette kan selvfølgelig give anledning til en vis frustration, men når man først har prøvet det nogle gange, vil man opleve, at øjnene næsten ikke kan løsrive sig fra flådspidsen, og at fiskeriet bliver meget intenst. Alene af den grund er det også vigtigt at vælge flåd, som er slanke og har en meget tynd spids, så selv de mindste hug kan registreres. Til at montere flåddet, er det en god idé at bruge en flådadapter eller små flådstop af silikone. Årsagen er, at flåddet på den måde bliver fikseret uden at skade linen. Det kan også nemt flyttes, hvis dybden skal justeres, og man kan

Ad libitum. I mindre søer og dam me kan der være enorme mængde r guldkarusser (guldfisk) som følg sætninger fra afviklede havedam e af ud- 27 2015 | 5 | Sportsfiskeren me.

Selektive agn. Øverst fra venstre ses små boilies og flydende kunstige majs og nederst fra venstre ses paste (langtidsholdbar dej) og chewies. Alle agn egner sig særdeles godt til målrettet karussefiskeri efter eksemplarer i forskellige størrelser.

Mål dybde. Hvis man ikke lige har en dybdemåler til krogen, kan man som alternativ bruge store splithagl, som klemmes direkte om krogen. Præcis måling af dybden spiller en enorm rolle, hvis der skal fiskes målrettet efter karusser.

Chewies. Lidt hård og dejlignende agn, som kan være rigtig god til karusser.

Agnen sættes på det nederste af krogbøjningen med et bait band (lille elastik).

Splithagl og olivettibly. Begge dele er uundværlige, når flåddet skal balanceres, så det kun er flådspidsen, der stikker op over vandoverfladen.

hurtigt skifte, hvis det bliver nødvendigt. En tredje fordel er, at man kan nøjes med at sætte de splithagl på, som er nødvendige for at få flåddet til at stå rigtigt.

Eftersom karussen indtager det meste af sin naturlige føde fra bunden, er det også her, man skal starte med at præsentere sin krogagn. Dette kan gøres forskelligt, og det er ikke altid til at sige, hvad der fungerer bedst. Et tackle, der fungerer godt, kan for eksempel være med slæb.

Det vil sige, at agnen ligger på bunden sammen med 5-10 cm af ens line. Et andet tackle, der fungerer mindst ligeså godt, kan være med et meget kort slæb, så krogagn kun lige akkurat ligger på bunden. Her er der er sat et lille splithagl i str. 4 eller lidt større 5 cm over krogen. Her er det vigtigt at understrege, at det lille splithagl skal svæve lige over bunden. Når karussen samler krogagnen op, vil det resultere i et lille løft af flådspidsen. Endelig skal man også være opmærksom på, at det lille splithagl og flåddets bæreevne og spids passer sammen, så det resulterer i et lille løft af flådspidsen, når karussen løfter det lille splithagl.

Hvis der er skaller, som der i de f leste søer, hvor der kan fanges karusser, gælder det om at 28

Sportsfiskeren | 5 | 2015

få sin agn ned til bunden, så hurtigt som overhovedet muligt. Det vil sige, at f låddet godt må kunne belastes med en del splithagl (5BB eller 3AAA), som koncentreres 10-15 cm fra det nederste splithagl. Man kan med fordel også bruge glidende olivetti-bly som en del af belastningen, da de ikke skader linen lige så meget som splithagl, og samtidigt gør det lettere at f lytte rundt på belastningen af f låddet.

Karussen kan indtage krogagnen, uden det mindste kan ses på flåddet Præcis dybdemåling er også essentielt i forhold til at fiske med ovennævnte tackler, da ændringer på ganske få centimeter kan være forskellen på succes eller fiasko. Gør dig derfor umage med at finde dybden præcist i det område, som du planlægger at fiske i.

Brug gerne en dybdemåler, som ikke laver et

stort plask, når du kaster den ud, da det kan forstyrre pladsen unødigt. Lav under fiskeriet også gerne små justeringer af splithaglenes placering, da det ligesom med dybden kan være forskellen på succes eller fiasko.

Med hensyn til krogvalg bør det af hænge af fiskenes størrelse og bundens beskaffenhed.

Hvis fiskene er store, og der er mange grene på bunden, bør krogen kunne holde til, at der lægges et stort pres under fight. Omvendt kan mindre og mere spinkle kroge bruges til mindre fisk. Kroge, der spænder i størrelsen fra 16 til 10, vil derfor kunne dække de f leste situationer, hvor der fiskes efter karusser.

Bundfiskeri Decideret bundfiskeri efter karusser kan være uhyre effektivt. Samtidigt er det heller ikke lige så omfattende at gå til som f lådfiskeri, når man først har grejet og har fået styr på, hvordan de forskellige bundtackler skal laves.

Variationen inden for tackler til bundfiskeri efter karusser er stor, så her vil kun to blive beskrevet. Begge tackler er varianter af såkaldte bolt-rigs og har vist sig at fungere ualmindelig godt. Det ene tackle laves ved hjælp

Metodefeeder. Et lille udvalg af metodefeedere, der kan bruges til bundfiskeri efter karusser og andre fredfisk. Metodefeederen til karussefiskeri bør veje mindst 30 g, så vægten er tung nok til at prikke krogen ind.

Krogvalg. Udvalget af kroge til karussefiskeri er stort, men når krogen skal vælges, er det vigtigt at tage højde for karussernes størrelse og vegetation i søen.

af en såkaldt metodefeeder, mens det andet laves med et in-line lod. Både metodefeeder og in-line lod bør til karusser være på minimum 30 g, da vægten skal være tung nok til at kunne prikke krogen ind, når fisken tager agnen i munden og f lytter den. Når begge tackler skal laves, trækkes først en 30-35 cm lang og tynd rig-, silikone- eller tungstentube (synkende) ud over hovedlinen. Dette beskytter linen under fight mod eventuelle skarpe genstande tæt på metodefeeder/in-line lod og krog. Derudover beskytter det også fisken, da hovedlinen under fight ikke vil skære ind i siden på den.

Efter tuben trækkes hovedlinen gennem metodefeederen/in-line loddet og bindes fast til svirvlen i forfanget.

Selve forfanget består som nævnt af en svirvel, dernæst forfangsmateriale og til sidst en krog. Med hensyn til svirvlens størrelse er det vigtigt, at den passer til metodefeederen/ in-line loddet. Det vil sige, at svirvlen skal kunne trækkes ind i metodefeederen/in-line loddet, så den sidder fast. Dog ikke mere fast end, at den kan trækkes fri igen. Dette er vigtigt af to grunde. For det første skal metodefeederen/in-line loddet som tidligere nævnt

Matchflåd med flådadapter eller flådstop. Insert Crystal Waggler og Stillwater fra Drennan har alle en følsom flådspids, der gør dem velegnet til karussefiskeri. Samtidigt er ingen af flåddene loaded (belastet på forhånd), hvilket giver mulighed for at belaste flåddene, så krogagnen hurtigt kan komme ned til bunden.

kunne virke som modvægt og prikke krogen ind, når fisken tager agnen i munden. For det andet skal fisken kunne trække sig fri af metodefeederen/in-line loddet, hvis den sætter sig fast i vegetation, der får hovedlinen til at knække. I tilfælde hvor svirvlen ikke kan sidde ordentlig fast i metodefeederen/in-line loddet, kan et f lådstop med en stopperle eller et splithagl sættes på hovedlinen lige foran metodefeederen/in-line loddet. Ved begge boltrig skal forfanget være kort, da karussen ofte står meget stille, når den har taget krog­ agnen. Som tommelfingerregel ved boltrigs

Skaller tiltrækkes nemt, hvis forfoderet bryder for meget op på vej ned gennem vandsøjlen til karusser må forfanget derfor gerne være på 10 cm eller kortere.

KARUSSER I DANMARK Karussen er vidt udbredt herhjemme og går under navne som sølv-, guldfisk eller almindelig karusse. Almindelig karusse udgør en art, mens både sølv- og guldkarussen begge er sølvkarusser, der tilhører en og samme art. Guldkarussen er blot en farvevariant af sølvkarussen uden en eller flere pigmenter.

Med hensyn til at kende forskel på almindelig karusse og sølvkarusse kan det være svært at skelne de to arter fra hinanden, men ud fra antal skæl langs sidelinjen og rygfinnens form er det faktisk muligt.

Størrelsesmæssigt har sølvkarussen herhjemme opnået den suverænt tungeste vægt af de to arter, idet den danske rekord er på 4,0 kg, mens almindelig karusse »kun« er på 1,925 kg.

2015 | 5 | Sportsfiskeren

29

Agn som fiskes som pop-up eller i vægtneutral tilstand fungerer rigtig godt til karusser

Bland og brug forfoder med mådehold. Et halvt kilo forfoder fugtet med vand og sovsekulør rækker langt, når der fiskes efter karusser. Bemærk, at der er tilsat lidt agn, som er med til at lokke karusserne til og ikke mindst holde dem på pladsen.

Forfoder og agn Mulighederne indenfor forfoder og agn er enorme. Alene udvalget af forfoder på markedet kan få de f leste til at miste modet. Hvis man spørger sig lidt til råds og sørger for at få et forfoder, som er tungt, klæbrigt og med grove partikler i, kan det ikke gå helt galt. Husk, at karussen fouragerer på bunden, og det er derfor her, den skal fanges. Derfor er det der, man gerne vil have sit forfoder ned. Husk også på, at andre fiskearter og især skaller nemt tiltrækkes, hvis forfoderet bryder for meget op ned gennem vandsøjlen.

Ved kortere ture skal der ikke bruges meget forfoder. Til at begynde med kan det være en god idé at lægge 4-5 mindre kugler ud på fiskepladsen. I forfoderet må der gerne være mindre partikler og lidt krogagn, da de giver karusserne noget at fouragere på. Man skal dog passe på med ikke at overfodre, da det kan føre til, at fiskene enten skræmmes eller mættes. På længere ture, hvor der fiskes gennem natten, eller hvor der forfodres om aftenen og fiskes den efterfølgende morgen, kan man godt tillade sig at fodre lidt mere, da karusserne tager en del føde til sig i løbet af natten og om morgenen.

På markedet findes der et utal af levende såvel som kunstige agn, der alle egner sig til 30

Sportsfiskeren | 5 | 2015

karussefiskeri. Når man vælger agn, er der f lere forhold, der skal tages højde for. Det

mest oplagte er størrelsen på karusserne, der fiskes efter, og hvad der findes af andre fiskearter, da de kan være et forstyrrende element i forhold til at målrette sit fiskeri. Det vil sige, at det i nogle tilfælde vil være muligt at fiske med agn som maddiker, regnorm, majs eller paste, hvis der ikke er for mange andre fiskearter.

I andre vande må man vælge agn som boilies, chewies eller pellets, som især småfisk har svært ved at hugge på. Generelt kan man dog sige, at agn som fiskes som pop-up eller i vægtneutral tilstand fungerer rigtig godt til karusser. Pop-up kan fiskes med små boilies eller f lydende majs, der holdes nede af et lille splithagl lige ved krogen, eller som kan fiskes med andre krogagn, hvor rig foam bruges til at af balancere krogagnen, så den sammen med krogen bliver f lydende. Det sidste gælder også for krogagn, hvor rigfoam klippes til, indtil krogagnen med krog falder meget langsomt ned gennem vandet.

Fordelene ved pop-up og vægtneutral præsentation af krogagnen er f lere. For det første vil det resultere i, at krogagnen kommer til at og rage lidt op over bunden. Det vil sige, at den bliver mere synlig. For det andet vil den lettere blive suget ind, når karusserne fouragerer over forfodret. ▪

FORFATTERENS FORETRUKNE KARUSSESØER Store Sejben Mose v/Ballerup, Bunds Sø v/Kirke Værløse, Søerne ved Byagervej i Birkerød og Utterslev Mose v/Utterslev

2015 | 5 | Sportsfiskeren

31

Mic’s tips:

KEND DIN

KUNSTAGN

– overfladewoblere

De skater, jerker, wiggler, waker, crawler, snurrer med propeller og opfører sig i det hele taget som sårbare pattedyr, fugle eller padder i havsnød. Mød de woblere, der tager slæbet i overgangszonen mellem luft og vand.

Af Michael Jensen mj@sportsfiskeren.dk

Set hen over sæsonen fanger de ikke flere fisk end andre kunstagn – men de giver nogle af de mest nervepirrende oplevelser og de vildeste hug. Overfladewoblere er skabt til at lave bølger, plask og ballade i vandoverfladen. De skal nemlig skabe opmærksomhed. De skal efterligne de paniske bevægelser hos et lille dyr, der ved, at den har vovet sig ud på alt for dybt vand – og godt er klar over, at det er farligt.

Nogle af de første overfladeagn var meget kunstfærdigt udformede. De efterlignede frøer, salamandre eller små nuttede ællinger. Nogle var håndskåret i træ, og de smukkeste eksemplarer kan i dag indbringe svimlende summer, når de dukker op på auktionssites som eksempelvis eBay.

Chug Bug: En chugger med indbyggede raslekugler, fiskes i korte, kontante ryk og med lange pauser.

32

Sportsfiskeren | 5 | 2015

I dag er de fleste fremstillet af kunststoffer, men mange af de gamle designs holder stadig og fanger generation efter generation – af både fisk og fiskere. Sensommer og efterår er højsæson for overfladefiskeri efter mange forskellige fiskearter. Lad os kigge i det øverste lag i grejboksen.

Amerikanske rødder Det startede i USA, hvor blandt mange andre James Heddon var en af pionererne indenfor udviklingen af woblere – også til overfladefiskeri. Måske er det ikke så mærkeligt, da både smallmouth- og largemouth bass er notoriske overfladejægere i varmt klima. I Skandinavien har fiskeriet med overfladewoblere aldrig fået den samme brede popularitet – selvom det er super effektivt til mange forskellige rovfisk.

Til gengæld er fluefiskeri med poppers, som er

fluefiskerens svar på overfladewoblere, blevet populært blandt skandinaviske fiskere, så måske kan den begejstring smitte af på spinnefiskeriet. Hvis ikke du har prøvet overfladespin endnu, så har du noget rigtigt spændende fiskeri til gode.

Hvad er det?

Der findes mange forskellige typer af overfladewoblere. Hver med deres specielle bevægelsesmønster og fordele ved vandet. De fleste er fremstillet af plastmaterialer. Her er nogle af typerne: CHUGGER: En chugger har en afskåret front, som ofte har en konkav facon, hvilket vil sige, at den kurver indad. Denne type fiskes med korte kontante ryk, der får agnen til at give et tydeligt plop og sprøjte vand fremad.

CRAWLER: Har typisk en stor metalplade forrest eller »vinger« – der får agnen til at crawle hen over vandoverfladen ved jævn indspinning.

STICKBAIT: Lang slank flydende kunstagn uden ske. Har intet indbygget bevægelsesmønster. Fiskes med rykvis indtagning – walkthe-dog – ligesom en jerkbait.

PROPBAIT: Minder om stickbait, men har propel forrest, bagerst eller i begge ender.

Kan fiskes rykvis eller med jævn indspinning.

Røvskubber. Sommergedde, der snuppede en propbait med propel bagtil.

En propel i bagen giver stor opmærksomhed ved jævn indspinning.

FLYDENDE WOBLER: De f leste f lydende woblere med en kort, vandret stillet ske kan bruges til overf ladefiskeri. Det samme kan woblere med indstillelig ske, som eksempelvis ABU Hi-Lo. Hvordan fisker jeg den?

Fiskeri i overf laden er mest effektivt, når vandet er relativt varmt, og fiskenes stofskifte er højt – selv om der naturligvis er undtagelser fra denne regel. August, september og oktober er topmåneder for dette fiskeri – men også forårsmånederne kan være spændende. Områder med vandybde op til et par meter er mest produktive.

Tænk som en rovfisk, når du kommer ud til fiskevandet. Hvor er det sandsynligt, at eksempelvis frøer, tudser og salamandre kommer i farezonen? Det kan være i lave vegetationsrige bugter i søen – omkring åkander, grødebanker og lignende. Padderne opsøger vandet i forårsmånederne for at lægge æg, og de tilbringer resten af sæsonen ved vandet for at æde. Rovfiskene, som gedde, aborre og ørred lurer i skyggen under åkander og nøkkerosers f lydeblade. Prøv en crawler eller en chugger, der plasker rundt mellem planterne.

I vandløb kan det ofte dreje sig om pattedyr som mus, mosegrise eller (i Nordskandinavien) lemminger, der krydser strømmen. Et oplagt bytte for en sulten rovfisk. Prøv at fiske en stickbait eller en propbait nte ryk giver med en walk-the-dog indPlop og sprøjt . Chug Bug i aktion . Ved små konta er vand sprøjt og plop gt tydeli et obler tagning. Lad gerne agnen ladew denne type overf på overf laden . hed rksom opmæ stor r krydse vandløbet en smuskabe t hvilke d, frema le nedstrøms, da et pattedyr sjældent vil forsøge at svømme direkte op mod lokkende ringe og vibrationer ud. Det gælder strømmen. især under fiskeri med chuggers.

En almindelig flydende wobler, der fiskes Vælg grej, der er afpasset vægten af de woblangs med kanten af rørskoven, kan forveksles lere, du bruger. Selv foretrækker jeg en 6-7 fods med en ælling eller en salamander. multiudrustning med en kastevægt på 10-30 g.

I åen kan en mindre overfladeagn være præEn fastspoleudrustning på 7-9 fod med en tilsvacis lige så effektiv som en bulende muddlerrende kastevægt fungerer naturligvis lige så godt. flue, når lyset dæmpes. Både havørred og store Husk et kort stålforfang til gedderne. bækørreder er på jagt i skumringslyset morgen og aften – og især bækørreden tager gerne både Hvad kan jeg fange? frøer, mus og mosegrise. Det samme gælder, om Næsten alle rovfisk jager i overfladen, hvis lejend i mindre grad, for ørredsøens regnbuer. ligheden byder sig. I ferskvand er det eksempelI de fleste tilfælde vil en varieret indspinning vis aborre, gedde, sandart, ørred, havørred, regnbueørred – mens det kan være torsk, havbars og lokke flest fisk. Husk også at holde pauser, hvor agnen blot ligger stille på overfladen og sender makrel på kysten. ▪ 2015 | 5 | Sportsfiskeren

33

PÅ HAVET

MED SØREN VESTH FEDE FLADFISK

Efteråret nærmer sig og dermed også højsæsonen for fuldfede fladfisk. Tag med på fladfiskejagt og få en guidet gennemgang af de forskellige fladfisk, og hvordan de hver især skal fanges.

Af Søren Vesth sv@sportsfiskeren.dk

I de danske farvande findes fladfisken næsten overalt, og den kan fanges hele året. Dog lever de forskellige arter på forskellige dybder, og føden varierer også fra art til art. Men når efteråret nærmer sig, og vandtemperaturen begynder at falde, bliver fladfiskene mere aktive, og de kommer ind på lavt vand igen for at spise sig tykke.

Det er også på dette tidspunkt, at chancen for en god fladfisk er størst.

I denne artikel vil jeg guide jer gennem de forskellige fladfiskearter og give fif til, hvordan du kan optimere og målrette dit fiskeri.

Rovplader. Pighvar og slethvar er glubske rovfisk, så her kan du sagtens benytte hele tobis som agn. På billedet ses en mindre pighvar, som blev overlistet på netop tobis.

34

Sportsfiskeren | 5 | 2015

Skrubbe Det er nok den sjoveste og mest hårdtkæmpende af f ladfiskene. Skrubben lever primært på det lave vand cirka 2-15 m hele året rundt.

I modsætning til rødspætten, der godt kan lide det dybere vand. Skrubben elsker kuperet bund med grus og muslingebanker og kan i perioder stå meget koncentreret i mindre områder. Finder man disse områder, kan man of-

Foto: Kristian Ørsted Pedersen

Efterårstykke. Efteråret er det bedste tidspunkt at fange fladfisk, fordi de er blevet smækfede efter sommerens ædegilde. Her er spiseværdien i top.

te opleve et vildt fiskeri, hvor f ladfisketacklet næsten ikke når til bunden, før en ny skrubbe har taget agnen. Ofte skal man i disse områder igennem rigtig mange fisk, før man rammer en stor kilos fisk. Man kan jagte de rigtig store skrubber ved at finde tobisstimerne på ekkoloddet eller fiske med store skalrejer.

Små skrubber spiser ofte mindre agn, men de rigtig store skrubber tager gerne en stor tobis, og fisker man med tobis, sorterer man de små fisk fra. Jeg oplevede selv dette en septemberdag, hvor jeg fik f lere f lotte fisk med den største på 2,4 kg, der dengang blev registreret som ny danmarksrekord.

Agn og fisketeknik Skalrejer, børste- og sandorm samt friske tobiser.

Skrubben kan godt lide agn, der er i bevægelse. Fisk fra drivende båd med op til 1,5 knob.

Har man ikke båd, og fisker man fra kysten, kan det ofte betale sig at kaste sit f ladfisketackle ud og spinne det langsomt ind.

Rødspætte Rødspætten var for bare få år siden svær at finde, og ville man have en af de rødprikkede, skulle der kæmpes, men i dag er bestanden sund, og der er rigtig mange rødspætter. Specielt på Storebælt og Langelandsbæltet er der kommet rig-

Små skrubber spiser ofte mindre agn, men de rigtig store skrubber tager gerne en stor tobis tig mange til, men når der er mange, kan det også være svært at fange en stor.

Rødspætten kan næsten findes på alle dybder, dog skal fiskeriet om sommeren målrettes på dybder fra 20-50 m.

Specielt gamle vrag har en tendens til at tiltrække rødspætter. Fisk dog ikke på selve vraget, men rundt om det. Fra starten af efteråret skal den findes i samme områder, hvor skrubben fanges på 2 -15 m.

Agn og fisketeknik Sand- og børsteorm er absolut topagn. Men de gunstige gummiagn GULP kan også være super effektive.

Rødspætten er ikke nær så grådig som skrubben, så man skal fiske noget langsommere, og ofte er dage med stille vejr og meget lidt strøm de bedste. Tacklet må gerne ligge stille på bunden, så rødspætten har tid til at tage agnen.

Pighvar og slethvar Fiskeriet efter pig- og slethvar er super spændende, da man aldrig ved, hvilken størrelse der hugger. Erhvervsfiskere kommer jo ofte i havn med pighvar på over 10 kg.

Jeg har prøvet at fiske efter pighvar gennem hele året, men det virker som om, at de er mest i hugget fra august til oktober, hvor de er færdige med at gyde på det lave vand.

2015 | 5 | Sportsfiskeren

35

Krogsæt. Når man fisker med hel tobis efter pighvar, slethvar og store skrubber, kan det være en god ide at montere en lille trekrog bagerst på forfanget, fordi det øger chancen for at kroge fladfisken.

Der kan være markante hugperioder, og det kan variere meget fra time til time, og nogle dage får man næsten kun slethvar og andre dage en god blanding af begge arter.

Kig efter strømskel og tobisstimer på ekkoloddet på 5-14 meter vand og fisk på kanten af strømskellet, da det ofte er her, man vil opleve det bedste fiskeri.

I foråret kan der dyrkes et godt fiskeri efter pighvar på den jydske vestkyst direkte fra land.

Her foregår fiskeriet på helt lavt vand. Men fiskeriet på helt lavt vand, kan også lade sig gøre fra båd. I Sverige fisker de på lavt vand, og her søger de fiskene gennem en vandkikkert og fisker direkte på fisken med små jigs. Denne form for fiskeri er spændende, og har de sidste par år kastet nogle imponerende fangster af sig og endda flere pighvar over 4 kg.

Agn og fisketeknik Friske eller frosne tobiser – de må bare på ingen måde være gule eller sprunget i bugen. Lange, smalle sildestykker og løjer kan også være rigtig gode.

Båden skal helst drive langsomt 0,8 -1,5 knob og tobistacklet skal være i bevægelse. Finder man et strømskel, skal der fiskes på den »langsomme« side, hvor båden driver mindst.

Man kan også ankre op, men så affisker man kun et meget lille stykke. Fisker man på steder med rigtig meget strøm, kan det være en fordel med en elmotor, der er monteret på fronten, for så kan drivhastigheden holdes helt perfekt. Nye pighvarpladser skal søges i områder med ren bund. Sand eller fint grus er gode steder at lede, og dybden må gerne variere med små skrænter.

Ising Isingen er en fantastisk spisefisk, men ofte er det ikke den, man ønsker at fange flest af på en fladfisketur. Den er i så stort et antal i de danske farvande, at man ikke kan undgå at få den på krogen, men det er oftest en masse mindre fisk. Det er dog muligt at gå på jagt efter en stor ising. De lidt større fisk ofte findes på lidt dybere vand omkring 10-20 m.

Agn til ising er små silde- og tobisstykker, sandorm og børsteorm. ▪

ØBY & SKIPPER

Afgang fra Lautrupskaj, Kalkbrænderihavnen, København.

Hverdage og Weekends: Heldags- og Halvdagsture samt Sommeraftenture.

Se kalender på vores hjemmeside.

HAVTURE – NORDSØEN Med M/S Bodil og M/S Muddi Vi fisker efter alt fra ising til sildehaj Ring på telefon 97 83 27 66

WWW.EMMA-LINE.DK

36

Sportsfiskeren | 5 | 2015

SPARSHIPPING.DK TLF. 40 30 75 44 / 33 33 93 55

GREJ TIL DE FLADE •E n kort stang på 7-8 fod med en kastevægt op til 100 g.

• Et multihjul eller fastspolehjul med fletline, da det giver en bedre føling med ens agn.

• Optimal kastevægt på taklerne ligger fra 70-110 g., men til rødspætterne på det dybe vand, kan 200 g være nødvendigt.

Karpe-lodder er perfekt til pighvartacklet og mindre pirke til ormetacklerne.

• Mange bundtacler kan købes færdige, men hjemmebundet tackler er klart at foretrække. Alt tilbehør til det, kan findes i de fleste store grejbutikker.

ST.TEISTEN TILBYDER – frisk luft og fisk for alle

Afhængig af årstiden fanges: Torsk, sild, sej, makrel, havørred, hornfisk og fladfisk med afgang fra Rungsted Havn 20441793 // 23242893 // teistenrungsted@hotmail.com

www.teisten.dk

• I sommermånederne: Dag- og aftenture på Øresund!

• 18 timers makrel- og flerdagsture i Kattegat!

• Ture på det Gule Rev!

WWW.ELIDA.FISHING.DK – DAGTURE PÅ ØRESUND – HELE ÅRET RUNDT! – AFGANG FRA HELSINGØR OG RUNGSTED – HVER DAG! • I sommermånederne: Dag- og aftenture på Øresund!

• 18 timers makrel- og flerdagsture i Kattegat!

• Ture på det Gule Rev!

Specialture, bespisning med mere efter aftale – ring og få et tilbud på netop Deres tur!

PLADSBESTILLING OG INFORMATION: Elida.Fishing.dk Mobil 2032 0724 Bølshavnvej 5 Telef.

4557 0724 3740 Svanneke Fax 4576 9995 elida@fishing.dk www.elida.fishing.dk

Havfiskeri på dybder ned til 150 m med havsafari og andre fiskerevents. 5 dages ophold eller weekendophold på M/S Nemo fra Thyborøn

Skal din rubrikannonce stå her?

www.ivans-lystfiskeri.dk Mobil: 0045 53 37 22 22

Telefon: 76 22 70 76 eller mail: annonce@sportsfiskeren.dk

Ring til annonceafdelingen og få et rigtig godt tilbud allerede i dag

Penn/Ambassadeur luksus havsæt Et helt igennem fantastisk sæt til prisen. Stangen er den helt nye Penn Squadron med masser af rygrad til de helt store torsk, sej m.m. Monteret med metal hjulholder, Si.C. løberinge og krydsbunddup. Hjulet er en opgraderet specialmodel af den velkendte Ambassadeur 7000. 7000C3 modellen har 3 rustfrie kuglelejer, forbedret bremse og håndtag.

Vælg mellem: Stang: 7´ i 20, 30 el. 50lb. Hjul: 7000C3

Shimano Beastmaster havsæt Luksus havsæt til den kræsne havfisker. Bestående af en Shimano Beastmaster AX Boat Slim. En meget tynd og stærk klinge, som er monteret med stærke kvalitetsøjer. Stangen har krydsbunddup og er 2-delt.

Hjulet er det vel nok mest gennemtestede hjul gennem tiderne. Nemlig et Shimano TLD Star 20/40. Justerbar stjernebremse og ekstra kraftigt håndtag. Vælg mellem: Stang: 7,6´ 12-20, 20-30 el. 30-50lb. Hjul: Str. 20/40.

Ron Thompson Hardcore havsæt Et rigtig godt havsæt til prisen og til lystfiskeren der ikke fisker så tit men stadig godt vil have et ordentligt sæt.

Stangen er en R. T. Hardcore Boat II. Utrolig stærk klinge - “Næsten” umulig at knække!! 2 delt.

Hjulet er et Okuma Classic XT Pro med 2 rustfrie kuglelejer. Et godt stabilt multiplikator hjul med lineføre og kraftigt håndtag. Stang: 7´ 20-30lb.

Hjul: 302 el. 302L (L = Venstrehåndsindspinning)

2015 | 5 | Sportsfiskeren

37

NordjyllaNd

Lokalredaktør Mark Højfeldt // tlf. 6165 9459 // mh@sportsfiskeren.dk

Havbars på vestkysten Havbarsfiskeriet langs de vestvende kyster har været rigtig godt i år, og det fortsætter - for topmånederne september og oktober venter forude. Fiskeriet foregår udelukkende på vestkysten, og det er kun muligt at fiske her, når vandet er rimeligt roligt. Det er det typisk efter flere dage med vind fra øst. I sidste halvdel af august har der været en lange periode med vind fra øst og varme - det er ideelt til fiskeri efter havbars.

Søren Linnemann fra Nørresundby fangede på en aftentur i Skagen den 2. august hele seks havbars (fem genudsat) og en dej-

lig bifangst i form af en blank havørred.

Søren bruger sit almindelige kystgrej til havørreder, blot med lidt tungere blink på 20-30 g. Du kan også bruge woblere og blink fra 15-30 g og store kystfluer. Barsen er ikke kræsen. Poppers kan også være uhyre effektive til at lokke havbarsene frem. Linen er fletline i 0.17 mm.

Pladserne er mange, men området ved Skagen samt området neden for Hirtshals fyr er kendt som gode fiskepladser. Om aftenen kan man opleve, at barsen jagter stimer af småfisk, og det er man ikke i tvivl om, for så springer småfiskene ud af vandet.

Fuefangede stor havørred i dagslys Mange natfiskere ved de danske åer drømmer tit om at fange en stor havørred i dagslys, hvor man bedre kan se og fighte fisken. Lige præcis dette fik Lars Elman fra Aalborg lov at prøve den 11. juli i Lindenborg Å.

For frit at kunne vælge plads tog Lars tidligt til åen og blev i dén grad belønnet. Med synkeline og to fluer på forfanget skete det utænkelige. En stor og stærk havørred overfaldt en lille enkeltkrog i str 10 (ophængerfluen) omkring kl 19.00 og forlod vandet flere gange i forsøget på at kaste krogen af. Til sidst kunne Lars håndlande den store ørred med et sikkert greb om hovedet. Havørreden målte 75 cm og vejede nøjagtigt tunge 5 kg.

9,9 og 8,9 kgs havørreder fra Voer Å

Stortorsk vandt konkurrence Nordjysk Småbådsklub, Njsk, afholdte deres første Vesterhavskonkurrence »Pallex Palles Pirke« lørdag den 20. juni 2015. Der var stor opbakning og 96 deltagere fordelt i 38 både stævnede ud fra Hirtshals Havn for at få del i præmiepuljen på over kr. 65.000. Der blev fanget mange og forskellige fisk – hele 8 arter.

Den største fisk i konkurrencen fangede Thomas Helenius Christensen fra Team »No Luck«. Han fangede en imponerende torsk på hele 15,5 kg (renset vægt) og modtog en flot førstepræmie på 5000 kr fra hovedsponsoren Pallex Palles Pirke. Arrangørerne Thomas Kolmorgen og Sune Andersen fra Nordjysk Småbådsklub har besluttet, at eventet gentages til næste år. Se mere på: fb.com/groups/njsk.dk

TV2 TTV side 630

NYHEDER NÅR DU HAR TID www.sportsfiskeren.dk

Carsten Rosing Vejrum fra Lyngsaa fangede i august en kæmpe havørred i Voer Å. Ved Fæbroen inhalerede den store fisk et stort Krokodille-blink på 20 g. Til Carstens held blev blinket hængende, og fisken kunne vejes til 9,9 kg mens målebåndet stoppede ved 90 cm.

På en anden strækning i Voer Å kunne en ung mand fra Voerså glæde sig over en anden imponerende fangst, som han havde »sparret op til«. Der skulle nemlig 37 fisketomme fisketure til, før drømmefisken klappede på spinneren som Nicklas Holsko Harboe fiskede med den 10. juni i Voer Å.

Den trak ham mange hundrede m ned af åen på de 30 min kampen varede, og til sidst kom hans far ham til undsætning, da den stærke havørred skulle landes. Fangstnettet var glemt, så den trætte sportsfisker måtte i baljen og håndlande sit livs største havørred på 8,9 kg med en længde på 88 cm (billedet).

Uggerby Å cup 2015

Bæverdæmning i Vidkær Å Aalborg Kommune har netop fjernet en større menneskeskabt faunaspærring i Vidkær Å. Åen var dermed »befriet« efter 400 års spærring, troede man. Men forleden blev der konstateret en stor bæverdæmning nedstrøms det store restaureringsprojekt i Vidkær Å tæt på Limfjorden.

Vandløbsmyndigheden i Aalborg Kommune mener umiddelbart, at en opstemning, som vist på billedet, ikke er forenelig med vandplanens målsætninger om kontinuitet.

Sportsfiskerforeningen for Hjørring og omegn afholder for 12. gang en stor fiskekonkurrence i Uggerby Å fra fredag den 11. september kl 18.00 til søndag den 13. september kl 12.00.

Sidste år var en succes med 250 deltagere og gentages naturligvis derfor i år.

Læs mere på facebook gruppen »Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn« eller på www.uggerbyaa.dk

Fly Cup i Mariager Fjord Sidste års succes ved ”Mariager Fjord Fly Cup”, hvor over 100 deltagere dystede om fede præmier i Danmarks smukkeste fjord gentages.

Lørdag den 12. september 2015 afholder fiskeklubben Bom-bayfly for anden gang den åbne fluefiskekonkurrence. Dele af overskuddet går til vandpleje i og omkring Mariager Fjord, fortæller Lasse Elmgren fra Bombayfly.

Lokalredaktør Orla Bertram-Nielsen // tlf. 9864 3864 – bedst kl. 16-18 // obn@sportsfiskeren.dk

Nye udfordringer, nye glæder Her i regionen glæder vi os over noget af landets fineste lakse- og havørredfiskeri, der selvsagt har mange udøvere. De fleste har givetvis stor fornøjelse af at bruge samme metode sæson efter sæson, hvad enten de foretrækker orm, spin eller flue - men fiskeglæden kan sikkert blive endnu større, hvis du metodemæssigt søger nye udfordringer.

Eksempelvis kan du prøve at skifte ormen ud med en fjord- eller dybhavsreje, hvor det er tilladt, og variere medefiskeriet m/u prop.

Spinnefiskeren kan skifte fastspolehjulet ud med et velsmurt multihjul og i højere grad

VESTjyllaNd

veksle mellem spinner, wobler og ikke mindst blink. Det kan også være morsomt at skifte mellem op- og nedstrøms spin og generelt tilpasse valg af agn efter den aktuelle fiskeplads. Ligesom fluefiskeren oftest binder sine egne fluer, kan hjemmelavede spinneagn give dit fiskeri en ekstra dimension. Fluefiskeren har også mange muligheder for fornyelse: Fisk dybt, fisk højt, prøv store som små fluer og eksperimenter med nymfer, hitch- og tørfluer - både op- og nedstrøms.

Hvis du er mest til naturlig agn, kan glæden ved fiskeriet måske øges ved at skifte til flue eller spin - og vice versa. Forandring fryder!

Rekordkonkurrence ved Karup Å Karup Å har hidtil oplevet en fantastisk fiskesæson. Alligevel forløb den årlige weekendkonkurrence over al forventning, idet der blev indskrevet 95 havørreder, mens den hidtidige rekord var på 42 fisk. Vægtmæssigt blev der faktisk sat tredobbelt rekord. Vinder blev Jan Kjær, Stoholm, med en superb havørred på 9,532 kg fordelt på 90 cm. Toer blev Tommy Lisbjerg, Holstebro, med en kæmpe på 8,31 kg og kun 83 cm lang. Begge fanget på flue mens junior Troels Storm, Hjørring fangede den tredjestørste ørred på 8,28 kg og 86 cm på spinner. Da den hidtidige rekord gennem 14 år var på 7,44 kg, må ovennævnte trio af storfisk siges at være helt enestående og bekræfter til fulde, at den klassiske havørredå er midt i en topsæson. Der var i lighed med de foregående år 300 deltagere, og de var samtidig begunstiget af perfekt, lunt og overskyet bygevejr.

Magi ved Trend Å Selvom Trend Å bare er en stor, klarvandet bæk, har den indtil videre haft en magisk sæson - den bedste i mands minde, og det siger en hel del. En del fiskere har oplevet at fange mere end 8-10 havørreder på en enkelt tur, så med en fangstbegrænsning på maks to havørreder pr døgn er der genudsat langt flere fisk, end der er hjemtaget, hvilket lover godt for de kommende sæsoner. Selvom åens fisk af naturlige grunde er ret små, har snitstørrelsen også været bedre end normalt, og årets hidtil største var på 7,4 kg - fanget på wobler af dagkortfisker Martin Johnsen.

Selvom alle vanlige metoder har været produktive, har den lille å samtidig bekræftet sit ry som en af landets bedste til tørfluefiskeri.

50% på medlemskab i Grindsted

Grilse og havørredtid Både ved Storå, Skjern Å og Varde Å er kvoten for store laks opfisket. Men har du ikke hidtil hjemtaget en laks, er der i den kommende tid gode chancer for at tage en mindre laks under 75 cm. De er generelt blanke og fede, og da flertallet af de mindre laks er hanner, kan de hjemtages med bedste samvittighed. Dog maks en laks pr vandløb (dog ingen begrænsninger ved Gudenå). De store vestvendte åer har også haft en havørredsæson over middel, bl.a. takket være den megen blæst, som over alt har reduceret både det legale og illegale garnfiskeri betragteligt. Skjern Å har desuden nydt godt af de senere års fangstbegrænsning på én havørred pr. sæson, og foreløbig er her landet flere havørreder end laks. Samme billede tegner sig ved Varde Å, hvor Grindstedforeningen dog har totalfredet havørrederne, mens der ikke er fangstbegrænsning på Vardeforeningens vand.

Se mere på: www.macnab.dk

Overraskelser under overfladen Det er en del af lystfiskeriets fascination, at du aldrig ved med sikkerhed, hvad der lurer i dybet under vandets blanke overflade. Det er et par usædvanlige fangster fra Varde Å gode eksempler på. Først fangede Torben Brodersen, Esbjerg, en brøding (krydsning mellem fjeld- og kildeørred) på 35-40 cm på en hjemmelavet spinner. Dernæst fangede den garvede laksefisker Bjarne Lauridsen et eksemplar på 80 cm af den sjældne havlampret - ligeledes på spinner.

Grindsted Sportsfiskerforenings tilbyder, som mange andre foreninger i regionen, medlemskab til halv pris resten af 2015.

Medlemskab koster nu 600 kr for seniorer og 248 kr for juniorer for resten af året, hvor der ifølge formand Lars Pedersen er god mulighed for laks og stalling i bl.a. Gl. Varde Å, Ansager og Grindsted Å. Desuden er Grindsted Engsø åben for medlemmer vinteren over, hvor man kan gå på jagt efter søens enorme gedder. Læs mere om medlemskab af foreningen på www.gsff.dk

GRINDSTED Tlf. 75320622

øSTjyllaNd

Lokalredaktør laurits Flowbinner // tlf. 2825 6479 // lf@sportsfiskeren.dk

Konkurrencetid i det østjyske September byder som altid på et par rigtig store konkurrencer, der traditionelt trækker mange lystfiskere til. Ørredfonden afvikler den traditionsrige Gudenå konkurrence i dagene fredag 18. september kl. 16.00 til lørdag 19. september kl 16.00. Fiskekort gælder kun i denne periode og koster i år 250 kr for voksne og 100 kr for juniorerne Overskud går ubeskåret til Gudenåens Ørredfonds arbejde med opdræt af havørreder til Gudenåen. Indvejning og præmieoverrækkelse finder sted på Langå Sportsplads. Lør-

dag kl 16.00.

Du kan læse mere om konkurrencen på: fb.com/events/740400932747369 To uger senere søndag den 27. september kl. 06.00 til 14.00 arrangerer Aarhus Lystfiskerforening Østjyllands store traditionsrige lystfiskerkonkurrence Ørneredekonkurrencen på kyststrækningen syd for Aarhus - fra Varna mod nord til Mariendal Strand mod syd. Det er nu 59. gang, at Ørneredekonkurrencen afholdes. Deltagerkort kan fra 5. september købes hos grejforhandlere i Aarhusområdet. Se også hjemmesiden www.aarhuslystfiskerforening.dk

Grib skovlen og hjælp ørrederne Aarhus Kommune har i sommeren 2014 restaureret den nederste del af Hovedgrøften, men nu er turen kommet til den øvre del, hvor der skal udlægges gydegrus og skjulesten til gavn for bækkens fisk og smådyr. Projektet udføres i et samarbejde mellem frivillige vandløbsentusiaster fra lokale lystfiskerforeninger og Aarhus Kommune, og alle interesserede borgere inviteres til at komme forbi og hjælpe med at forbedre de fysiske forhold i vandløbet.

Sten og grus ligger klar ved vandløbet, og der vil være erfarne vandløbsfolk, der kan vise, hvordan man laver den optimale gydebanke og det bedste skjulested for ørrederne. Der kan garanteres sved på panden og inspirerende indsigt i ørredernes liv i den lille bæk. Om alt går vel, vil der allerede til vinter kunne observeres store havørreder på de udlagte gydebanker, og til foråret vil bækken atter vrimle med nyklækket ørredyngel.

Drømmeørred blev til storgedde Der er andet end store havørreder i Kolindsund beretter formand for Sportsfiskerforeningen for Grenaa og Omegn, Lars Pedersen. Efter at grødespærringen ved Fannerup blev taget op, var fiskeri umuligt, så Lars kørte nedstrøms Enslev. Efter at han havde fisket 50 m kom der en stor bølge efter fluen og så fast fisk. 20 min intens fight senere måtte Lars konstatere, at det desværre ikke var drømmeørreden, men derimod en vægtig geddemadamme på 106 cm. og 10,4 kg.

Foreningsarbejde på p-pladsen

Masser af ulovlige ålefælder Siden nytår har Fiskerikontrollen bare her i Østjylland fundet omkring 140 ulovlige ålefælder i Randers Fjord, Mariager Fjord og Norsminde Fjord.

Vicefiskeriinspektør Claus Wille fra Fiskerikontrollen mener, at ålene bliver solgt videre.

Da der er tale om en tredobling af antallet af ulovlige ålefælder i forhold til samme periode sidste år. Ålen er en truet fisk, men man må godt fange den, bare ikke med de såkaldte ålefælder, som er vældigt effektive. Det skal være med garn eller med ruser. Bliver man taget i at fange med ulovlige redskaber, kan det give en bøde på op til 10.000 kr, lige som man kan miste retten til at fiske i op til et år.

- Når man bruger så mange fælder, så tror jeg ikke, at det bare er en enkelt mand, der går rundt og hygger sig med sådan noget. Så er man flere om det, og så kan det næsten kun være med salg for øje, siger Claus Wille til Østjyllands Radio onsdag den 23. juni.

TV2 TTV side 630

NYHEDER NÅR DU HAR TID www.sportsfiskeren.dk

Makrelfest i Østjylland Der er meldinger om gode fangster af makreller næsten overalt fra de østjyske havne og kyster.

Fiskeriet efter makrellerne fra havnemolerne i specielt Grenaa og Aarhus er gammelkendt og stadig ligeså populært og givende som altid.

Det er særligt de morgenduelige, der belønnes med gode fangster, da fiskeriet foregår tidligt om morgenen. Det er dog også muligt at opnå hæderlige fangster om aftenen; men de store antal makreller fanges som oftest om morgenen.

Skal din annonce stå her?

Telefon: 76 22 70 76 Mail: annonce@sportsfiskeren.dk

Horsens og Omegns Sportsfiskerforening havde 12 entusiastiske medlemmer på plads omkring CASA Arena i Horsens i forbindelse med afviklingen af Kjærgaard FIM Danish Speedwaygrandprix, der blev afviklet den 8. august.

HOS havde igen påtaget sig parkeringsopgaven, som vi har gjort det mange gange før.

Foreningens medlemmer havde nogle hyggelige timer, hvor der blev mulighed for at tale med en del af de 12.500 gæster. Gæster der havde taget turen fra den anden side af jordkloden, i en bil med New Zealandske nummerplader. Parkeringshjælpen giver hen over året et pænt tilskud til foreningskassen.

Lokalredaktør lars Østergaard jensen // tlf. 3096 9647 // loej@sportsfiskeren.dk Lokalredaktør Benn lodbjerg jensen // tlf. 7514 3016 // mobil 2426 9086 // bj@sportsfiskeren.dk

Tag selv bord i september Navnet september har sin oprindelse i latin, men på gammeldansk kaldte man såmænd måneden - fiskemåned! Og faktisk byder måneden på fint fiskeri efter stort set alle fiskarter. Dagene bliver nu kortere og nætterne koldere, hvilket sætter fart i dagfiskeriet efter kystens havørreder, mens torskene endnu holder sig ude på dybere vand i døgnets lyse timer. Er man heldig, møder man en stime af store hornfisk på vej tilbage til Atlanterhavet, som nu trækker forbi kystens pynter, næs og landtunger efter at have tilbragt sommeren ude på dybere vand i Østersøen

SydjyllaNd

og de indre farvande. Det drejer sig ofte om store hornfisk i meget fin kondition, som kulinarisk overgår forårets magre fisk.

Måneden er ikke koldere end, at ørreder, stalling og fluefiskeren stadig kan glæde sig over masser af insekter både under og over åens overflade. Ovenpå de hede sommermåneder vågner døgnfluerne igen til dåd og klækkes nu i anden generation. Men døgnfluerne er mindre end artsfællerne i foråret.

Store bækørreder kan nu med fordel fristes med små skeblink i messing, der efterligner ørredyngel på vej ud i den store, farlige verden.

Nyt stryg i Øsdals Bæk Fredericia Kommune indviede i juni et stryg udenom møllesøerne ved Skovbæk Mølle. Tidligere løb Øsdals Bæk (tilløb til Spang Å) gennem møllesøerne. Projektet tog sigte på at adskille bæk og møllesøer. Samtidig var adskillige hensyn og begrænsninger indbygget i projektet.

Da møllen stadig skulle fungere, var eneste passagemulighed for stryget gennem en 45 m lang rørføring, og rørføringer er at regne for faunaspærringer, selv om denne er relativt veldimensioneret og har fastgjorte sten i bunden.

Bevarelse af én af møllesøerne krævede ca 40 m pladespuns langs stryget.

Kolding Å igen og igen Slog til ved Sneum Å og Kongeå I Sneum Å overlistede juniorfisker i Sydvestjydsk Sportsfiskerforening, Victor Gorretzen, en laks på 86 cm og 5,5 kg på orm, mens en anden juniorfisker, Thor Jensen, overlistede en laks på 83 cm og 5,1 kg i Kongeåen.

Sommerfisk og hot tilbud i Vejle Trods sommertørke fik man i Vejle Sportsfiskeforening mange havørreder i juli. Kent Bøgelund Larsen fik en på 8 kg og 77 cm, mens Per Jonassen lod sig nøje med en på 6 kg og 75 cm.

Vejle Sportsfiskerforening har et tilbud til alle, som melder sig ind efter 1. september om gratis medlemskab i VSF og i DSF frem til 31. marts 2016 mod forudbetaling af fuldt VSF og DSF kontingent for sæsonen 2016. Besparelse for seniorer 1612 kr og10:00 for juniorer 6101 kr.

Side:Layout 1 er 14/02/14 Side Se foreningens hjemmeside: www.vsf-vejle.dk

I sommer blev der fanget mange havørreder i Kolding Å. Morten Bertelsen fik opstrøms jernbanebroen ved Trudsbro en ørred på 75 cm og hele 6,2 kg - ikke mindre en 47 cm om livet.

Erling Maigaard snuppede to blankfisk på 4,5 kg og 71 cm samt 5,1 kg og 74 cm. I juli fik Mogens Møller en særdeles velnærede havørred på 68 cm og 5,25 kg med en konditionsfaktor på 1,67. Et andet medlem, Thomas, fangede også en flot fisk med mange pletter på 83 cm og 6,1 kg med wobler.

Belønningen fra Holsted Å til Tony

Blanklaks i øvre Kongeå

En af de første augustdage prøvede Tony Siedentopp fra Fanø den klarvandede Holsted Å, hvilket gav en havørred lige under mindstemålet. Derudover havde han kontakt med fire andre. Tony fiskede et par dage senere i Sneum Å, hvor han med en kobberfarvet Mepps #4 fik hug af en fisk, der susede vildt nedstrøms et kast. Til sidst blev Tony belønnet med en laks på 80 cm og 4,5 kg.

For tredje gang på fire år lykkedes det Simon Simonsen fra Vejen og Omegns Sportsfiskerforening af fange en laks i øvre Kongeå. Laksen på 8 kg huggede sidst på eftermiddagen en ABU-Reflex spinner i kobber. Fighten var ret udramatisk med 10-20 m lange udløb. Da laksen var udtrættet efter et kvarter, blev den bugseret et stykke nedstrøms til et sted, hvor brinken var lav og nemt kunne nemt trækkes op på land.

Flotte skrubber på samlebånd Ved Hejsager Strand trak tre glade sportsfiskere en sommerdag nærmest skrubberne ind på stranden som på samlebånd. Vandet var oprørt, så skrubberne stod helt inde under land. Og der var flere flotte eksemplarer imellem. Fiskeriet gik bedst med en lokkeske ovenfor krogen med en stump børsteorm og en gulp-orm. Næste dag tabte en af fiskerne endda en havørred på montagen.

Åboulevarden 65 • 8700 Horsens Tlf. 75 62 61 77 horsens@sportshuset.eu www.sportshuset.eu

FyN FYN

Lokalredaktør Bjarne Selvager Hansen / / tlf. 2343 2246 / / bsh@sportsfiskeren.dk // // bsh@sportsfiskeren.dk

Store Overskud vinterisinger går i fisk Mange Når Havørred-Weekenden steder trækker store på Ærø gydeaborrer fiskes den 26.-27. fra brakvand september, op i åerne kan både i november de heldige og fandegere cember og de måned. knap så Påheldige dette glæde tidspunkt sig over, af året at overskuddet varierer vandstanden bogstaveligt meget talt går påi fisk. grund af regn, Pengene snevejrfra og kystkonkurrencen, tøbrud. Dette besværliggør der i øvfiskeriet, rigt er denmen 33. af vil slagsen, man fange går en nemlig rigtig til øens tung aborre ørredvandløb. i åen, er Med det nuÆrø og deSportsfiskerfornæste par måening neder,som der skal drivkraft gøreserender indsats. de sidste par år lavet Fiskeri to vandløbsprojekter, med levende agn finansieret som maddiker, hovedsageligt regnorm,med fjordrejer 80 % i og tilskud småfisk fra Havørred har alle dage Fyn, oplyser været effektive, Carsten Schütter men har man fra foreningen. ikke mulighed for- at Detskaffe fremtidige disse, vedligehold, kan man forsøge som tømning sig med af forskellige sandfang,kunstagn pleje af gydebanker som blink, og spinnere, udlæg-

Et udvalg af forskellige Wildeye Swim Shads.

ning af skjulesten, har Ærø Sportsfiskerforening woblere, påtaget jigs ogsig. shads.

Overskuddet Blandt jigsfra ogkonkurshads er rencen der skal i løbet bl.a. afgå detilsidste dette formål, 3-4 år fortæller kommet mange produkter det danske Carstennye Schütter, derpå i øvrigt var så marked. ubeskeEt afat dem er Wildeye Swimhavørred shads fraved Storm. den fange den største sidste De små års konkurrence vægtbelastede (billedet). shads i Den størrelserne samlede 5-8 præmiesum cm har vist kommer sig at være op i nærheden uhyggelig effektiaf de 30.000 ve og samtidig kr. Men utrolig ellersunderholdende er hyggen i højsædet: at fiske med.

- Vi Prøv lægger dem vægt derfor på gensyn næste gang med de turen mange går gæstende til Køge Å, lystfiskere St. Vejle Å og eller tilbyder Tryggevælde godt fiskeri. Å.

Er du ikke medlem af en forening fiHavørrederne er der, og vi tror godt med vi igen skeret åen,mere så husk købe dagskort,tilhvor i år kantillove endat40 havørreder inddet vejning, er muligt. som der Husk harogså været at de overholde sidste to evenår, tuelle tilføjerfredninger Carsten Schütter. og mindstemål.

Rigtige Godt aborrefiskeri stortorsk på Esrum Sø Sommerens i Langelandsbælt Rygter om ettorske-fiskeri godt aborrefiskeri på Esrum Sø har indtil nuden været noget svingende – med forfik søndag 6. oktober Per B. Larsen fra holdsvis få fangster i perioder.

Til gengæld har Ishøj Sportsfiskerklub og Lystfiskerforeningen nogle torskene været rigtig til at at tage på Esrum Sø.

Det store. skulle han ikke Grejbutikken Angelcentrum i Spodsbjerg rekomme til at fortryde.

På en udvalgt knold, der gistrerer nogle af fangsterne – de fleste var fuldstændig pakket med småfisk, fandtgjort han af fisketurister.

I toppen fangstomudenlandske eftermiddagen aborrerne.

Med af små agnjournalen en og torsk på ikkefisket mindre fisk på to ligger stænger en tredje medend jig 13,75 kg,han fanget Arjan van Drunen den 3. juli. fangede fire af flotte aborrer på 1360, 1370, Derefter følger en Derudover på 10,25 blev kg, fanget af 1410 og 1730 gram. det også Thomas Gell –mindre en på eksemplarer, 10,0 kg fanget til en række så af da Harry efterSchultze og en på kunne 9,75 kg, af Dieter middagen– var gået, hanfanget se tilbage på ni Orasch. aborrer på 400 gram og derover. Alle de store aborrer huggede på små agnfisk.

Større ørreder i Odense Å

Kystørreder midt på virkelig dagenflotte aborre Per. B. Larsen med et par Det har været noget af en kold sommer. Og det har vendt en hel del op og ned på fiskeVinderen afNormalt Marinetorvets mulighederne. skal man jo ud og ”rode” konkurrence fundet om natten, hvis man skal fange havørreder ved kysten sommeren. ikke sejvæDet blevom Christian på 7 Sådan år, somhar løbdet af med ret sommer. Faktisk har fiskeriet været ren denne i Marinetorvets store fiskekonkurrence på bedst i dagtimerne, fortæller Carsten Amager i skolernes efterårsferie.

MereSchütend ter Ærø Sportsfiskerforening: 50 fra børn havde tilmeldt sig, og i ugens løb blev - Vi i fanger fiskpåmellem kl. 10 og 12 om formidder butikken Holmbladsgade indvejet ørredagen eller og frahornfisk. kl. 16 ogAlle resten af dagen.

Der der, torsk deltagere fik præer mange ørreder på 45 til flotte lidt over 50 cm, mie, men det var Christians regnbueørforklarer Carsten Schütter. foreningens red på 3,4 kg., som udløste Et 1. af præmien. der udenøs medlemmer, Per Stuhaug, derørreder, har frii butikken på Holmbladsgade indvejet tidshus påhornfisk. Ærø, nødAlle godtdeltagere af mulighederne.

I løtorsk og fik præmie, bet en var ugeChristians fangede han 14regnbueørred havørreder over menafdet flotte på mindstemålet; de to største på 3 og 3,5 kg.

3,4 kg., som udløste 1. præmien.

TV2 TTV side 630 42

Sportsfiskeren | 5 | 2015

NYHEDER NÅR DU HAR TID www.sportsfiskeren.dk

Forsommerens havørred-fangster i Odense Å var præget af mindre fisk – flest på 45-50 cm. I Emil Hansen med de to større flotte ørreder. august begyndte at dukke op. Størst blandt de registrerede fangster er indtil nu en rigtig flot havørred på 5,4 kg og 75 cm, fanget den 4. august ved Brobyværk af Henning Nordmark Succes med Fynske Fiskeskolen fra foreningen Lystfiskere. Det var en frisk opgænger, oplyser Henning Nordmark, der fangede den fisken fluen ”Den høne”. juniorer og syv ledsagende voksne med Fiskeskolen til Søndag 21.påoktober tog våde 11 spændte Finn Sørensen Dalum Lystfiskerforening brugte også fluegrejet, han henholdsvis den Roskilde Fiskeland,fra hvor der skulle satses på put-and-take ørreder.

I løbet da af dagen blev der både 8. og spin, den 10. flotte havørreder den for eneførste på 3,1gang, kg ogblev 67 det cm meget (billedet), den fisket flueaugust og medsnuppede agn. For to Emil Hansen, der var–med udbytanden 2,0 af kg fire og 56 cm.fangede han to flotte regnbueørreder på henholdsvis 3,5 kg og 0,8 kg, terigt. på I løbet timer hvilket samtidig betød, at han løb med førstepræmien. Andenpræmien gik til Frederik Ramsgård for to aborrer. Derudover fangede de ledsagende voksne to ørreder, slutter Alex Bøgelund ChriNy udgave af fiskeguide stensen fra Roskilde og Omegns Fiskeklub (ROLK).

Fiskepladserne er fuldstændig de samme, men alt det andet er nyt i den reviderede udgave Første fluefangede havørred Mølleåen får»117 del fine i miljømilliard af guidebogen fynske fiskepladser«, som udkom i juli.

Bag udgivelsen 102 millioner kroner rent miljøstår for Havørred pengene.

Christian Hedegaard fra Køge SportsfiskerforFyn,er der netop år har 25 års jubilæum.

Det hvad syv i nordsjællandske kommuner og ening fangede fredag den 2. november sin førMeget vand er stranden siden den Mølleå-systemet fårløbet ud afi regeringens såkaldste fluefangede havørred. Det varede i næsten Enminutter fantastisk aften skete på kysten syd forrige udgave afMiljøminister fiskeguiden. Connie Der erHedegablandt te »miljømilliard«.

10 og efterfølgen andet nyeoffentliggjort parkeringspladser ogpåfredard (K)kommet har netop navnene en for hvor en fra overspringer med løse skæl FinnKøge, Vestergaard Skive, der fisker i Karup Å ningsbælter den nye udgave,der derfremover desuden række vand- til ogi naturprojekter, lod Limfjorden, sig friste af gæster en Golden Frede.

Fighten vare og af og til Nordlangeland. rummer nye omfattende af hver får en hjælpende hånd. beskrivelser Blandt projekterne Og denne sommer var der gevinst. enkelt af de 117 fiskepladser, nye Mølleå-sykort, 117 er en nytænkende rensning af15hele - Det gode fiskevand er ca 400 m fra huset. aktuelle satellitfotos af havbunden og Avis. tips om stemet, skriver Frederiksborg Amts ÅDen første aften prøvede jeg Bombarda og fik bedste sæsoner, strategi. systemet berørervindforhold, Rudersdal, og Furesø, Allerød, en fin havørred på 50 cm. Aftenen efter havde Egedal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Gladsaxe jeg skiftet taktik. Jeg prøvede Sømmet. I førKommuner, og projektet går i kort form ud på, ste kast krøllede stangen sig helt sammen, og at man vil tilføre åen renset vand til gavn for efter en god fight fik jeg landet en havørred på både fauna og flora i hele området. Hele pro70 cm. Da jeg stod på land med fisken, kunne jektet skal være gennemført inden udgangen jeg bare mærke, at det her var lykke. Så der af 2009. er en nytænkende rensning af hele gik næsten tre kvarter, inden jeg var klar igen.

Hele projektet skal være gennemført inden udI første kast efter pausen fik jeg en havørred gangen af 2009. på 68 cm. Langeland, når det er bedst, lyder det fra en Finn Vestergaard Sikken debutfisk på flueJensen.

- smuk og blank!

Skal din annonce stå her?

Telefon: 76 22 70 76 Mail: annonce@sportsfiskeren.dk

Lokalredaktør Rune Hylby // tlf. 5919 4340 // mobil 2536 4280 // rh@sportsfiskeren.dk

NordVESTSJÆLLAND

Suveræne september Sjovt nok så er september den måned, der lugter mest af havørred. Det sker typisk en morgen, hvor luften er ren og klar, og hvor temperaturen i nattens løb, er faldet kraftigt. Den morgen er svær at modstå. Den lugter af havørred. Tag så på kysten, enten denne årle morgen, eller sidst på eftermiddagen og fisk på livet løs. Du vil blive belønnet, tro mig. Stigborde, flaskehalse eller pynter på den åbne kyst, hvor havørredstimer sluses forbi, er gode lokaliteter.

Fluer der »larmer«, blink, hvad som helst eller én af mine egne gode gamle travere. En

kystwobler, eksempelvis »Sandgrævlingen«.

Den giver i mine øjne flere muligheder end mange andre agn, idet den kan spinnes både hurtigt og frem for alt også langsomt.

Husk blot på, at fredningsbælterne ved mange af de små bække træder i kraft i midten af september. Disse fredningsbælter skal naturligvis overholdes, og det er din pligt som lystfisker, at sætte dig ind i reglerne. Munkholmbroen er et typisk eksempel.

Her bliver der hvert år uddelt bøder til lystfiskere, der fisker fra broen efter den 15. september. Knæk og bræk - vi ses derude.

Tændt på pighvar Torben Andersen fra Gørlev Sportsfiskerforening har været på Storebælt og satset på pighvar i begyndelsen af august.

Satset lykkedes, idet Torben fra sin småbåd fangede ikke blot én, men to pighvar. Den største vejede 830 g og huggede på en agnet krog med tobis på glidetackel på otte m vand lidt nord for Storebæltsbroen.

Havørreder og nattesøvn Flemming Miller får både havørreder og nattesøvn - også midt på højsommeren. Flemming fisker nemlig havørreder midt på dagen, og med stor dygtighed. De sidste fire dagture fra slutningen af juli til begyndelsen af august har givet havørred på 47 cm, 56 cm, 68 cm og 73 cm på fluestangen, foruden flere mindre. Alle er taget tæt på blæretangsbælterne. Læs hele historien og flere tips på siden: www.123fisk.dk/havoerred-om-sommeren-i-dagtimerne/

Et halvt hundrede gedder

Et hav af makreller

Tolv seniormedlemmer var tilmeldt årets første ferskvandskonkurrence i juni i Høng Sportsfiskerforening. Alle valgte at fiske på Tissø i foreningsbådene, der havde en vægt med, så fiskene til konkurrencen kunne vejes på søen, og derefter nænsomt genudsættes.

Vejret drillede specielt om søndagen, da Tissø er meget vindfølsom. De bedste fangster blev derfor gjort om lørdagen, hvor kun en svag vind blæste over søen. Samlet fangst blev 50 gedder, 25 sandart og 18 aborrer.

Tuse Å

Overalt i regionen har det vrimlet med makreller i sommerens løb. Fra bunden af Isefjorden ved Munkholmbroen til nordsiden af Sjællands Odde, hvor der traditionelt plejer at være mange makreller, til Sejerøbugten, Kalundborg Fjord og selv i Korsør Havn. Én af dem, der har dyrket fiskeriet er Lars krog, Kr. Hyllinge. Han har fanget fine makrel i Isefjorden, og også Thomas Vedel fra Odsherreds Sportsfiskerforening, har været ihærdig.

Per Michael Jensen og Per Binger fra Kalundborg Sportsfiskerforening fangede i Kalundborg Fjord en flok makreller den 2. august.

I Tuse Å har sommerfiskeriet efter tidlige opgangsørreder været fint, og adskillige medlemmer af TØS har fanget flotte fisk midt på sommeren. Jan Larsen fra Ejby har fanget nogle stykker op til 55 cm, og ligeså har lokalredaktøren. Én af disse fisk var en lynende blank torpedo på 60 cm fanget en sen aften i juli.

Der er dog større fisk i åen, hvilket en 6-7 kg fisk vidnede om. Denne fisk viste sig i flere dage umiddelbart opstrøms Tuse-broerne.

Skal din annonce stå her?

Telefon: 76 22 70 76 Mail: annonce@sportsfiskeren.dk

2015 | 5 | Sportsfiskeren

43

NordØSTSJÆLLAND

Lokalredaktør Henning Pedersen // tlf. 7232 7037 // hp@sportsfiskeren.dk

Prøv laksefiskeriet i Lagan Her på Sjælland kan vi kun fiske i mindre vandløb og slet ikke nogen, hvor der kan fanges laks, men tager man bilen til Sverige, er der kun to timers kørsel fra København til Lagan i det sydlige Halland. Her er der et udmærket laksefiskeri, som foregår på strækningen mellem havet og byen Laholm, hvor et kraftværk spærrer for laksens vandring.

Strækningen er ca. 11 km lang, og fiskeriet er meget afhængig af vandføringen, der reguleres af kraftværket. I perioder ledes der slet ikke vand igennem, og så går fiskeriet helt i stå. Det er især i weekenderne, der

kan være begrænset vandføring. Laholms Laxfiske har en hjemmeside med information om regler og nyttige tips. Her kan man se en prognose for vandføringen, men da det udelukkende er kraftværket, der styrer vandføringen, skal den tages med forbehold.

I betragtning af, at der er tale om laksefiskeri, er det ikke specielt dyrt. Dagkort koster 180 SEK og årskort 1200 SEK. Sæsonen løber frem til og med 14. oktober, og der er kun åbent for årskortholdere de sidste 14 dage. Laholms Laxfiskes hjemmeside: www.laholmslaxfiske.nu

den magiske grænse Havørreder over 5 kg på kysten er ikke noget, man bare lige går ud og fanger, og for mange er det et mål, som det kan tage mange år at nå. Det var også tilfældet for Allan Andersen fra Rønnede, der endelig efter 20 års kystfiskeri kom over den magiske grænse, hvilket han naturligvis var ovenud lykkelig for.

Det skete onsdag den 22. juli på kysten ved Stevns, hvor han om natten landede en flot havørred på 5,6 kg fordelt på 77 cm. Den store ørred huggede på en OLR-tobiswobler malet tobisgrøn, og fisken kan ses på billedet herunder.

For Kim Olesen fra Greve var det derimod niende gang, det lykkedes, da han den 29. juli gæstede Stevns. Resultatet var en ny personlig rekord på 6,35 kg og kun 75 cm.

- Klokken var 21, og jeg startede med at fiske med en Snurrebasse no.4 i sølv. Da klokken nærmede sig midnat, og jeg havde ikke mærket fisk endnu, skiftede jeg til en Salty wobler 26 gram i orange/hvid og flyttede mig 100 meter. Kl. 00.10 blev wobleren standset af et gevaldigt hug godt 60 meter ude, og så sad den der, fortæller Kim. Efter 10 minutter lå fisken i vandkanten, klar til landing, da linen sprang. Kim fik i sidste øjeblik sparket fisken godt op på land, hvor han fik den aflivet, og oven på den oplevelse var han færdig med at fiske den nat og tog tilfreds hjem.

Bjørnen på familietur Bjørnens Sportsfiskerforening fra Albertslund arrangerer hver sommer en familietur på Øresund.

I år var den henlagt søndag den 5. juli, hvor holdet stævnede ud fra Vedbæk med turbåden Jaws.

- Allerede på det første stop så jeg to lykkelige debutanter, Alfred på 7 og Elias på 8, arbejde hårdt for at få deres torsk hevet op, fortæller Søren Matiesen fra foreningen og fortsætter: Skipper Peder og matros Geert fik en travl dag. For der var fisk at fange denne dag, masser af fisk, og de var jævnt fordelt over hele turen. I alt blev det til ca. 200 spisetorsk til godt en snes mere eller mindre erfarne lystfiskere. Største torsk på 4,2 kg fangede Christian Seiler.

danskere fanger laks i Lagan

Varme gydebanker

Peter Ozol-Lennert og hans makkere Jan og Eigil tog turen til Lagan søndag den 2. august. Åen løb med en fin vandføring, og de så flere springende fisk, men først efter flere timers fiskeri, kom der gang i sagerne.

Da han forsøgte med en lille sort flue mistede han først en fisk, men derefter huggede en ny laks, som de kunne lande efter 10 min.

Laksen, som blev fanget på spinflue, vejede 5,6 kg og målte 80 cm.

14 frivillige vandplejefolk fra Køge Sportsfiskerforening og Stevns Lystfiskerforening valgte at bruge lørdag den 4. juli – vel nok årets hidtil varmeste dag – på at udlægge 70 m3 gydegrus og 16 m3 i Krogbækken på Stevns.

- Det blev, ganske som forventet, en hård og meget varm omgang, men folkene gik til stålet med stor entusiasme, og der blev i løbet af de næsten otte timer lavet seks flotte gydebanker, som vil medvirke til at gøre fiskeriet på Stevns endnu bedre, fortæller Ole Rådhede, som var blandt deltagerne.

TV2 TTV side 630 44

Sportsfiskeren | 5 | 2015

NYHEDER NÅR DU HAR TID www.sportsfiskeren.dk

Skal din annonce stå her?

Telefon: 76 22 70 76 Mail: annonce@sportsfiskeren.dk

Lokalredaktør Jan Andersen // tlf. 5449 4229 // ja@sportsfiskeren.dk Lokalredaktør Nikolaj Martins // tlf. 2065 8756 // nm@sportsfiskeren.dk

SYdSJÆLLAND

Efterårets mange muligheder Efteråret giver lystfiskeren mange muligheder. Man kan give de trækkende havørreder chancen, de kan til tider være talrige langs vores regions kyster.

Særlige kyststræk med rev, pynter og strøm, kan være et besøg værd. Men der er også fiskeriet efter gedderne og aborrerne.

Gedden kommer tæt på land i de lave områder i søerne og i brakvandsområderne. Det gør de primært, fordi de følger byttet, så her kan man også være heldig at støde på de store eksemplarer.

Aborren trækker også ind på lavere van-

de, men er mest at finde på skrænterne mellem dybt og lavere vand.

Fiskeriet efter fladfiskene i Langelandsbæltet kan også have sine kronede dage, og det samme kan man sige om fiskeriet efter en sensommer-torsk.

Der er mange muligheder derude, ogefteråret er bestemt ikke det dårligste tidspunkt at tage ud på de sydsjællandske kyster, søer eller brakvandsområder, så vi ses derude.

Makreller omkring Sydsjælland Sommeren igennem blev der fanget en del makreller omkring Sydsjælland. Fiskene blev fanget fra havnemoler i flere havne, men der har ikke været tale om decideret stimefiskeri.

Alligevel er det glædeligt at se, at makrellerne igen er ved at brede sig i regionen. Tidligere kunne der gøres store fangster bl.a. helt omkring Gedser, men så forsvandt fisken fuldstændigt fra området. Der er endnu ikke meldinger om fangster af makreller fra de åbne kyster, men det må være et spørgsmål om tid.

Flot suder fra Lolland Simon Nielsen fra Lolland tog ud til en lokal sø sammen med nogle venner, og planen var at fange sudere. Fiskeriet gik fint, og der blev hurtigt fanget nogle gode fisk.

I en af pauserne sad Simon og spiste pizza, da bidmelderen fortalte ham, at der var bud efter agnen. Han mærkede straks, at det var en god fisk, og efter 5-7 min kunne han lande en fantastisk, smuk suder på 3,78 kg. Fisken blev naturligvis genudsat efter fotografering og vejning.

Resten af turen fortsatte det gode fiskeri, idet de landede i alt 11 stk, hvoraf de fire største alle var over 3 kg.

Sortmundet kutling på menuen

Super flot bombarda-sommerørred Lars Jensen fra Sdr. Vedby besøgte midt på sommeren et nyt sted på Sydsjælland i jagten efter en havørred fra kysten. En af vennerne havde dagen forinden kontakt med en stor fisk på stedet, så selvom vejret ikke var det bedste, besluttede han sig alligevel til at forsøge sig et par timer med bombarda og fluen Grå Frede.

Ved 20.30 tiden ser Lars ud af øjenkrogen en masse aktivitet helt inde under land. Han kaster fluen derind., og efter få omgange på hjulet knalder en stor fisk på. Fighten blev lang og spændende, hvor fisken flere gange var fri af vandet, men til sidst kunne han lande en superflot sommerørred på 6 kg og kun 72 cm.

Fisken slog hans tidligere PR med 400 g.

Lokalredaktør Jan Andersen fangede i sommers en trind havørred, som havde en halvfordøjet fisk i maven. Da den lignede en sortmundet kutling, sendte han et billede til Henrik Carl fra Københavns Universitet. Henrik mener, at der sandsynligvis er tale om en sortmundet kutling, og det er interessant, fordi den ikke tidligere er dokumenteret som maveindhold i havørreder og findes i enorme mængder i regionen.

Hvis du fanger en havørred med en frisk sortmundet kutling i maven, må du derfor gerne fremsende et billede til Henrik Carl på mail hcarl@snm.ku.dk, hvor du husker at angive fangststed, så Henrik kan lave registreringen.

Sommermåler fra Langelandsbæltet Sommerfiskeriet efter torsk på Langelandsbæltet har til tider været fint i år, selvom fangsterne har været lidt svingende. På en af de gode ture i juli deltog Per Michelsen fra Rødvig.

Han fiskede fra M/S Hanne fra Onsevig og fik en flot måler på 10,7 kg. Skipper fandt en stor bule, og fisken huggede på en rød ophænger. Per fik yderligere fisk på 4 og 7 kg.

Fra starten af august gik turbådene over til målrettet fiskeri efter fladfisk.

Skal din annonce stå her?

Telefon: 76 22 70 76 Mail: annonce@sportsfiskeren.dk

2015 | 5 | Sportsfiskeren

45

BorNHoLM

Lokalredaktør Peter Falkenberg // tlf. 2347 0016 // pf@sportsfiskeren.dk

Mere end bare fisk Årets varmeste dage er nok ovre, og en blanding mellem vind, sol og regn præger den kommende tid. En årstid som kan byde på meget spændende fiskeri og samtidelig den tid på året, hvor vores svenske naboer kalder havørreden for höstörring. Men ikke nok med det, både skoven og haven byder også på frugter, svampe og meget andet godt.

Det er ikke altid nødvendigt at besøge en å fjernt væk fra øen for at fange »höstörringen«. Som fluefisker er man godt rustet med nogle sorte fluer som cigarer, sorte muddlerer eller små eller store, sorte rejer.

Blankfisken, som man møder på denne tid af året, er ofte i en perfekt kondition og en stærk fighter. Være dog varsom med krogvalget, da der også begynder at være farvede fisk langs kysten som er fredet fra den 16. september og frem til den 28./29. februar.

Denne fredningstid er en særfredning for øen, så husk på det og gør evt. medfiskere opmærksomme på dette, hvis vedkommende ikke helt har sat sig ind i reglerne.

Dage med regn og rusk kan byde på gode oplevelser i øens søer og moser, mens molerne byder på både flade og især sild.

Fri bane for havørreden Havørreden omkring Bornholm lever lidt i paradis, og hvilke flotte fangster, det giver lystfiskeren, ser vi hvert evig eneste år. Mange rejser desuden langt for at prøve kræfter med øens sølvtorpedoer. Men når det kommer til opgang og gydning hos havørreden, så er Bornholm et svært terræn for fiskene. Ikke nok med at vind, vejr og regn skal passe sammen, før fiskene kan gå op i åen for at forcere klipper og fald.

Til tider sætter også menneskeskabte hindringer fra fortiden en stopper for fiskenes vandring mod gydepladserne. Ynglen møder til tider en ligeså hård tur når vandringen skal gå den anden vej mod havet. En klassiker i disse hindringer er bl.a. en mølledam, ligesom den findes nord for Aakirkeby ved Læsåen, hvor havørreden nu igen kan passere uden de store problemer. Også her har man valgt at lægge åen tilbage i sit gamle leje, hvor ørreden nu frit kan svømme udenom dammen uden at blive mødt at en høj dæmning på sin vej.

Det vil i løbet af efteråret og vinteren blive spændende at se fiskene passere på vej op mod de gamle gydebanker.

Jacobs aftentur Jacob Lyster fra Bølshavn nyder lystfiskeriet på både kysten og havet. I det, vi kaldte gode gamle dage, var pirkefiskeri efter en sommertorsk en tradition, og alle med en stang, en håndline og en båd begav sig på havet for at nyde disse timer. De senere år har dette fiskeri på østsiden af øen dog været lidt svingende.

Om det er vejr, vind, vandet eller sælerne, der er årsagen, er der mange teorier om. Det lykkes dog for nyligt Jacob fra Bornholm at få lidt torsk om bord på båden i en fin størrelse, særligt for en sommertorsk.

46

Sportsfiskeren | 5 | 2015

Stenbrudssøens guld I udkanten af Nexø ligger Stenbrudssøen, og som navnet antyder, er det et gammelt stenbrud, som i dag under overfladen byder på en del variation med både stejle skranter, dybe steder og flade områder. En blanding af klassisk mose, klipper og en anelse hav, fordi søen ligger direkte ud til havet og har en smule vandudskillelse med Østersøen. Og hvem end, man snakker om søen med på de kanter, så er der én ting, der overgår selve søen, og det er sandarten.

Selvom Kurt Nøttrup kender søen ganske godt, så er søen i Nexø altid et besøg værd. En sommernat kl. 2 om natten med en død skalle på krogen fisket omkring tre meter nede i vandet gav pote, og Kurt kunne lande en flot sandart på intet mindre end 84 cm og hele 5,2 kg.

Bornholmske karusser

Jeppes karper

En af øens fine medevande er Krashavemosen nær Klemensker, og her fik Kurt Nøttrup sammen med Tonny Steen nogle solide fisk på land.

Således lykkes det Kurt at fange en karusse på intet mindre end 1,3 kg, hvilket var den største af de tre, som han fik på land.

Alle lystfiskere har med tiden fundet deres helt eget område inden for fiskeriets verden.

Jeppe fra Nexø, som til dagligt ses over byens tage omkring en skorsten, er en af øens virkelig passionerede medefiskere med en stor forkærlighed for øens karper.

Sommerens nætter samt solrige timer har han flittigt brugt ved søer og moser i jagten på drømmekarpen. Et meget godt bud på en bornholmsk skønhed kunne Jeppe lande en dag her på vej mod sensommeren. En karpe, som må siges at være en sand perle blandt søen beboere.

Rent størrelsesmæssigt må den også siges at være en ganske flot fangst for klippeøen. En del af hemmeligheden bag er nok undergrunden, som en del lystfiskere antyder det. Det vil sige med hentydning til klipperne, som ofte kan holde de enkelte moser og søer varme ret længe.

OPLEV DET FANTASTISKE TROLLINGFISKERI I ØSTERSØEN, PRIS KR. 1.750,- FOR EN HEL DAG, MIN. 3 PERSONER HENV. PER SJØSTRØM, VERONA SPORTSFISKERI +45 23 24 98 41

FISKEPLAKATER

MEDLEMSTILBUD

JULIE & ALEXANDER

Lækker fleecejakke fra Geoff Anderson.

Nu kun 400,-

På fisketur med Julie & Alexander er en fiskebog til børn. www.sportsfiskeren.dk/merchandise WWW.DSFSHOP.DK

Lakse- og havørredplakater.

Kend forskel på de forskellige fisk. Illustreret at Thomas Weiergang

WWW.DSFSHOP.DK

Natur, fritid, fiskeri, jagt, udeliv - udstyr og tøj til børn og unge

JUNIOR GREJ

www.sportsfiskeren.dk/merchandise WWW.DSFSHOP.DK

SOLBJERGGÅRD ØRREDFISKERI

Strølillevej 7. Strølille. 3320 Skævinge.

(Der må også fiskes fra flydering!)

HYTTEUDLEJNING

Telefon 4828 8515 ◆ www.solbjerggaard.dk

PATENTERET INSEKTBRILLENET Nyd fiskeriet uden irriterende insektbid og stik. Det patenterede insektbrillenet beskytter dig og giver optimale synsbetingelser. Også mulighed for individuel tilpasset brille. Løsninger fra kr. 399,7 laks LÆS MERE OG KØB PÅ: WWW.INSEKTBRILLENET.DK

Skal din rubrikannonce stå her?

Ring til annonceafdelingen og få et rigtig godt tilbud allerede i dag Telefon: 76 22 70 76 eller mail: annonce@sportsfiskeren.dk

KARUP Å 7-8 personers sommerhus tæt på åen ved Vridsted Udlejes på uge/weekendbasis Leif Pedersen / 97547297

På dejlig naturgrund 250 m fra Karup å, har du mulighed for, at købe evt, leje nyopført lavenergi hus på 86 kvm, samt 16 kvm isoleret redskabsrum og 24 kvm carport. Huset er fuldmuret og beklædt med ovntørret træ udvendigt, taget er dobbelte cementtagsten og tagrender er træ/alu. Vinduer og døre er træ/alu 3 lags super lavenergi glas. Husets rumfordeling: stort bryggers med vaske /opvaskemaskine, adgang til 24 kvm loft, samt husets styringsanlæg til luft /vand varmepumpe og genvexanlæg. Køkken/alrum og spiseafsnit med spisebord mv, stue og TV-hjørne med sovesofa. Gæsteværelse på 9 kvm og soveværelse på 16 kvm med skydedørs skabe, samt bad /toilet på 7 kvm. Der er gulvvarme i samtlige husets rum. Dejlig stor delvist overdækket terasse mod syd-øst-vest. Der etableres halvtag med udvendig renseplads for fisk ! Grunden er en helsårsgrund, hvorfor huset kan opnå status af helårsbeboelse!

Henvendelse til: Iver Rasmussen tlf.: 24412448 eller mail: rasmusseniver@hotmail.dk

Tarm Camping

Hyggelig familiecamping med hytter mellem Skjern Å og Varde Å Tlf. 30 12 66 35

www.tarm-camping.dk

Skjern Å – Borris UDLEJNING AF HYTTER telefon 97 35 08 61 www.skjernaacamping.dk

Huse, lejligheder og værelser udlejes. 1-22 personer samme sted. Specialpris søndag til torsdag.

Ring til Inge Andersen på 97366563 eller mobil 22358140

inge@inge-ferie.dk • www.inge-ferie.dk

Fjand Camping Billige hytter og værrelser – tæt på Hav og Fjord Tlf:97496011 • Mail: info@fjandcamping.dk Hjemmeside: www.fjandcamping.dk

Hessellund Sø Camping

Hessellundvej 12, 7470 Karup · Tlf. 97 10 16 04 www.hessellund-camping.dk · info@hessellund-camping.dk God beliggenhed i naturskønne omgivelser.

Med mange aktivitetsmuligheder bl.a. 3,5 km fri fiskeret i Karup Å, 3 fiskesøer (Put & take), minigolf, stor legeplads, kanoudlejning, store fælleslokaler, 20 hytter. Swimmingpool med vandrutchebane.

Hessellund-183x30mm.indd 1

05/02/15 09.43 2015 | 5 | Sportsfiskeren

47

NETTET FANGER KUNDER TIL

FISHTRIP To unge ingeniører sætter alt ind for at realisere drømmen om en onlineportal, som sætter Danmark på verdenskortet i håndteringen af lystfiskerturister.

Af Nikolaj Korsholm nk@sportsfiskeren.dk

På sejlturen ud til pladsen bliver der spist hjemmebagte kanelsnegle og drukket skarpe for at sætte stemningen. Rasmus har indtaget stævnen af skibet Fyrholm. Øresund er blikstille, og folks forventninger er skruet helt i vejret.

Omdrejningerne på motoren falder, og skibet drejer en halv omgang. Så lyder klokken fra skipperen. Alle lystfiskerne firer pirke og gummijigs mod bunden. Mens fiskespændingen sti48

Sportsfiskeren | 5 | 2015

ger, tager Sportsfiskeren en snak med Rasmus, som er en af de to ophavsmænd bag hjemmesiden www.fishtip.dk.

Fuldtidsjob Fishtrip startede i 2014 og er en onlineportal, som samler udbydere af lystfiskerture – hvad enten det er guider, kuttere eller fiskelodges – på en overskuelig hjemmeside. En form for hotels.com hvor man booker fisketure i stedet for hotelovernatninger. Rasmus Dahl og Philip Randgaard vil gøre det nemmere for

folk, som ikke er deciderede lystfiskere at komme ud at fiske.

På hjemmesiden kan man vælge områder, man vil fiske fra, og hvilke udbydere, som findes i nærheden. Rasmus og Philip tror så meget på, at det er fremtiden inden for booking af fisketure, at de vil gøre det til deres levevej.

Højt informationsniveau Hjemmesiden henvender sig til lystfiskere, men også til folk, som ønsker at prøve kræfter med lystfiskeriet. Mennesker der ikke nødvendigvis

Vi skal tage hånd om dansk lystfiskeri og tænke bæredygtigt

Bæredygtige tanker Med øget fokus på lystfiskeri og lystfiskerturisme er der også opstået et større behov for, hvordan fiskeriet foregår bæredygtigt. Virksomheden kan bringe flere lystfiskere til landet, da markedet bliver mere gennemsigtigt og nemmere at forstå for turister. Og det kan måske få fisketrykket til at stige i visse områder.

– Vi skal tage hånd om dansk lystfiskeri og tænke bæredygtigt. Derfor vil vi i fremtiden donere en procentdel af overskuddet til miljøforbedringer, siger Rasmus.

Store drømme Danmark er et lille land, når det kommer til udbydere af fisketure, men også mængden af turister. Der er således et stykke vej til, at Fishtrip kan løbe rundt. Derfor har Fishtrip store planer om at udvide konceptet til nabolande, som Tyskland, Sverige, Norge og England. Men at ekspandere til andre lande kræver større netværk og en god strategi.

– Når vi har fundet en god model, som fungerer i Danmark, har vi planer om at udvide konceptet til andre lande. Det bliver vi simpelthen nødt til for at kunne overleve som forretning, forklarer Rasmus.

Han påpeger, at udbydere i branchen kan have en smule gammeldags tilgang til, hvordan man skal drive forretning – også i udlandet. Derfor ser de et stort, uudnyttet potentiale, som henvender sig til deres forretningsmodel.

Mens snakken går bliver Rasmus’ gummijig pludselig taget af en torsk på vej ned. Fighten er kort, men intensiv på det lette grej. Da torsken bryder vandoverfladen, kommer skipperen til undsætning og gaffer en god spisetorsk til middagsbordet. Han sprudler af begejstring. Det er den glæde, Rasmus og partneren Philip vil formidle med deres nye firma. De vil gøre det nemt for folk at komme ud at fiske og dele glæden omkring lystfiskeri. ▪

Lowrance SmartSteer™– Styres direkte fra din HDS Gen3, og leverer alt hvad du har brug for, for at få maksimalt ud af din påhængsmotor.

SmartSteer™ Outboard Pilot Controls

SmartSteer™ Outboard Pilot Auto Mode

SmartSteer™ Outboard Pilot Turn Patterns

SmartSteer™ Outboard Pilot Modes

· Nem at installere, plug-and-play uden komplekse ledningssammensætninger

FAKTA OM FISHTRIP.DK

· Styr til et punkt, waypoint, rute eller markør

Selv om kun to personer arbejder med Fishtrip, får de masser af opbakning fra baglandet, og de er ikke de eneste, som tror på Fishtrip, som en fremtidig bookingportal. Fra september får de tilført kapital fra en investor, som ser store muligheder i lystfiskersegmentet. Et fremragende tegn på, at dansk lystfiskeri har potentiale for større udbredelse.

Det er gratis for udbydere at være med på siden, men der betales en kommission for hver booking. På den måde står udbyderne sammen, og Fishtrip sørger for samlet markedsføring. Se mere på www.fishtrip.dk

TIL LYSTFISKERE, DER VIL HAVE DET HELE

NY T

har grej eller erfaring med fiskeri, og der opstår derfor et behov for at oplyse nye lystfiskere om de gældende regler på området.

– 70 % af vores kunder har indtil videre skulle leje grej, efter de har booket fisketuren. Vi ved derfor, at mange er nybegyndere, og vi har til opgave at informere omkring de gældende regler, både i lokalområdet, men også nationalt, siger Rasmus Dahl.

Han påpeger også, at det ikke kun handler om de skrevne regler, men også om hvordan man behandler fisk, andre fiskere og naturen. Med andre ord, vil hjemmesiden også formidle etik og moral, så nye lystfiskere bliver oplært i, hvad det vil sige at være lystfisker.

· One-touch ruteplanlægger fra spor · Vælg mellem kabel eller hydraulik styring

WWW.LOWRANCE.COM

2015 | 5 | Sportsfiskeren 49 LOW0166 HDS Gen3 and Autopilot 89x267 ad DAN (for Palby - Sportsfiskeren) 07-15.indd 1 04/08/2015 11:01

En double. Når du først har fundet fladfiskene, er der tit mange. Derfor er dobbelthug ikke usædvanligt.

Af Kristian Ørsted Pedersen kop@sportsfiskeren.dk

I de danske indre og kystnære farvande er det især fladfisk i den såkaldte rødspættefamilie, Pleuronectidae, der er interessante for os, der fisker direkte fra kysten eller havneanlæg. Og det er fangsten af dem, det handler om i denne artikel. På jævnt dansk: Rødspætter og skrubber og til dels isinger. Den nævnte biologiske familie dækker også over eksotiske og fantastiske, flade fisk som helleflynder, hellefisk, håising, rødtunge og skærising, men de er generelt ikke kystnære i danske farvande.

50

Sportsfiskeren | 5 | 2015

En nær slægtning Fladfisk som skrubbe og rødspætte har meget tilfælles. For eksempel gyder de begge om vinteren, og hvor der er sammenfald i gydelokaliteten kan bastarder, også kaldet leps, optræde. Altså en sammenblanding af de to arter. Det er derfor ikke altid let at skelne de to arter fra hinanden, selvom de i udgangspunktet er meget forskellige. Rødspætten har helt glat skind og 4-7 benknuder lige efter øjnene. Skrubben er meget ru og har mange benknuder – især langs sidelinien samt ru skæl langs med finnerne på siderne. Leps har typisk mest lighed med skrubben, men har ikke så mange ru skæl.

Fladfiskene har travlt med at æde hele efteråret, og derfor er de i god stand på denne årstid Skrubbe og rødspætte har også andet tilfælles. De spiser meget lidt, mens de gyder i vintermånederne. De har travlt med at æde

FANG FLADFISK FRA FASTLAND Efteråret er højtid for fladfisk. Lige nu søger de mod kystnært vand for at æde sig tykke inden gydningen i de fødefattige vintermåneder. Læs her, hvordan du fanger fuldfede fladfisk fra land.

hele efteråret, og derfor er de i god stand på denne årstid. Og så er rødspætten meget aktiv om natten, hvor de fouragerer på lavere vand.

Også store forskelle En af de væsentligste forskelle mellem de to arter er, at rødspætten foretrækker vand med salt, hvorimod skrubben er tiltrukket af ferskere vand, og de er derfor at finde nær udmundinger af større åer og i brakke fjorde.

Faktisk tåler den helt ferskt vand i perioder.

De vandre af og til op i åerne og nogle gange helt ind i søer forbundet med havet. Rødspætten tåler kun brakvand, hvis det er koldt, og den undgår mere lukkede og brakke fjorde,

hvor temperaturen stadig er høj her i efteråret.

Rødspætten kan også blive betydeligt større end skrubben. Faktisk mere end dobbelt så stor. Den maksimale længde er op mod en meter. Sådanne pragteksemplarer vejer omkring 7-8 kg. Skrubben bliver maksimalt omkring 60 cm og vejer så typisk omkring 2,5 kg.

Men de store f ladfisk er desværre uhyre sjældne. Der er et stort fiskepres på særligt rødspætten fra erhvervsfiskeriet. For mange næringsstoffer i vandet har også skabt vanskelige forhold for særligt rødspætten. Fladfiskens mindstemål betyder også, at den må fanges, inden den er kønsmodne og har haft en chance for at sætte en ny generation i verden.

Begge fisk spiser stort set alt, hvad de kan opdrive og overmande nær bunden. Børsteorme, små krebsdyr, tanglopper og rejer samt småfisk. Rødspætten har bagerst i ganen knusef lader, der kan få bugt med selv større muslinger og snegle, som knuses inden de når mavesækken. Skrubben er faktisk temmelig adræt og jager gerne fisk oppe i vandet.

Det sker derfor nogle gange, at der sidder en skrubbe på kystf luen under fiskeri efter havørred.

Keep it simple Fladfisk er nemme at fange, når man først har fundet dem. Det er heller ikke svært at finde 2015 | 5 | Sportsfiskeren

51

En cocktail. Et ønskebens-forfang agnet med en cocktail af to forskellige agn.

dem. De findes stort set overalt på de danske kyster. Havneanlæg og moler er klassiske lokaliteter til fladfisk. Det kræver heller ikke det store udstyr. En almindelig kystudrustning og et par færdige købeforfang og lidt agn, og du er i gang. Men du kan også lave forfangene selv. Endda temmelig nemt. I Sportsfiskeren nummer 2, 2015, viste vi, hvordan det simplest mulige forfang kan bygges. Denne gang stiger kunsten en anelse, og vi udvider potentialet for forfanget lidt.

En af hemmelighederne ved et vellykket forfang er brugen af de rigtige materialer. I det mest simple forfang skal du kun bruge nylonline og et par kroge. Linerne skal være med så lav hukommelse som muligt. For eksempel linen Amnesia, der fås i mange velassorterede f luegrejsforretninger.

I foråret viste vi, hvordan du laver en bom, der holder kroglinen fri af hovedlinen under fiskeri. Det væsentligste ved et godt forfang er agnpræsentationen, og den er alt andet lige uhørt meget bedre, hvis forfanget ikke filtrer.

Derfor laver vi en bom, der kan holde kroglinen fri af hovedlinen. Denne gang skal bommen være lidt længere og derfor stivere for ikke at slaske sammen og filtre. Det gør vi ved at sno linen i bommen.

Sådan laver du den stiveste bom Cirka 40 cm fra den ene ende af den kraftige line laver du en løkke. Sno nu den korte ende ind i løkken seks-otte gange, mens den store løkke bevares. Før så løkken ind i midten af de to snoede liner, således at der kom52

Sportsfiskeren | 5 | 2015

mer cirka tre-fire snoninger på hver side af løkken. Træk løkken ud, så du få en omkring 10 cm lang bom, og stram så knuden op omkring løkken, mens du holder fast i løkken, således at bommen låses fast. Sno bommen ved at sætte en krog ind i løkken og drej den rundt. Sno den rundt indtil, du tydeligt mærker modstanden fra linen. Hæld lidt kogende vand over snoningerne, men pas på fingrene. Skyl derefter bommen i koldt vand. Så bliver snoningerne permanente, og du har fået en

lang, twistet, elegant og stiv bom. Afslut med to øjer i hver ende af den kraftige line med en simpel ottetalsknude med dobbelt line. Sørg for at øjet bliver mindst 5 cm langt, så det kan arbejdes ud over et kastelod eller en pirk. »Ønskebens forfanget« Den længste af de to krogliner bindes nu med en grinnerknude eller uniknude omkring den twistede nylonbom, hvilket er med til at låse den kraftige nylonline sammen til en perfekt

MATERIALER TIL DIT EGET FORFANG • En meter kraftig nylonline i cirka 0.70 mm. Helst hukommelsesfri eller egentlig forfangsmateriale.

Kan du skaffe 30 lbs Amnesia, er det meget fint.

• To stykker nylonline i 15 lb eller 20 lb i cirka 20 cm og 30 cm længde.

• To kroge efter eget valg.

FIRE

Så meget hjul så små penge, vi var så imponerede over hvor godt dette hjul fiskede, at vi var sikre på at vi havde et Top klasse hjul i vores hænder.

TRAX

Prisværdigt hjul i smart design, med bla. Lave spole til ekstra lange kast og 8 kuglelejer

Forslugt. Selvom munden på rødspætter og skrubber ser lille ud, kan de sluge ret store agn.

De store eksemplarer går ikke af vejen for en hel tobis eller en stor sildestrimmel.

Fladfisk er meget nysgerrige, og de reagerer på både bevægelse og duft bom. Tag derefter den korte krogline og sørg for, at den flugter i længden med den krogline, du lige har monteret til bommen. Lav en dobbelt kællingeknude med begge liner, så knuden får to liner af cirka 15 cm længde. Bind en krog i hver line med uniknot, således at hver krogline herefter er cirka 10 cm lang. Trim alle knuder for overflødig nylonline. Nu har du bygget et wishbone-rig eller på dansk, »ønskebens-forfang«. Vil du have perler og den slags på, skal de på, inden du monterer krogen. Husk i så fald også stop-knude af en slags over perlerne, så de ikke bare glider op. Med lidt øvelse kan et sådan forfang bindes på under 10 minutter.

Navnet »ønskeben« kommer af, at fladfisken kan vælge den ene eller den anden af de agnede kroge, som med fordel kan agnes med to forskellige agn. Det kan for eksempel være børsteorm kombineret med blåmusling eller fed fisk som makrel, sild eller tobis. Typisk vil du alligevel fange to fisk, hvis der er tale om mindre fladfisk. Større fladfisk vil tage begge kroge og således være meget mere sikkert kroget.

De store fisk mistes derfor ikke.

Dette forfang kan snildt forstærkes og forbedres i forskellige retninger ved brug af svirv-

ler, springringe og så videre. Hvis forfanget skal anvendes til egentlig powercasting med tungere lodder også kobberstops og perler, så man får en såkaldt helikopter-type. Men så stiger prisen og kompleksiteten også.

Sådan fiskes ønskebens-forfanget Monter et lod eller endnu bedre en mindre blank pirk uden krog i enden af forfanget. Kast ud og stram linen op, så du har god kontakt til forfanget. Juster hele tiden lineindtaget, så du har den optimale kontakt. Blæser det meget eller er strømmen stærk, så vælg et tungere lod eller kast korte. Er der ikke sket noget i løbet af cirka fem minutter, spinner du forfanget cirka 3 m ind, og venter igen omkring fem minutter.

Fortsæt indtil forfanget er kommet helt ind, eller til agnen har ligget i mere end en halv time i vandet. Så skal agnen skiftes til frisk agn. Men typisk vil du have fundet fisk længe inden. Metoden her kræver, at bunden tillader, at du spinner forfanget ind uden at hænge fast. Fladfisk er meget nysgerrige, og de reagerer på både bevægelse og duft.

Bruger du mindre kroge, skal du reagere lige så snart du mærker kontakten til fladfisken for ellers sluger de krogen. Det har især betydning, hvis det skulle være en undermåler. Cirkelkroge kan med fordel anvendes, selvom de er en anelse mere vanskelige at agne. Du undgår de fleste undermålere ved at benytte lidt større kroge. For eksempel fra størrelse 1/0 eller større. Et langt skaft kan gøre det lidt nemmere at få krogen ud af munden på fladfisken. God fornøjelse med at fange fladfisk med fast grund under fødderne. ▪

VIBE Top klasse hjul til lav pris.

Let løbende vibrations fri gang og godt line oplæg.

www.zebco-europe.com · mholmboe@zebco-europe.com

2015 | 5 | Sportsfiskeren

Trax Vibe Fire Spotfiskeren 1-3 DK.indd 1

53

17.04.15 08:03

LAKS

Til lands. Kystfiskeriet efter laks kan kun dyrkes ved Vättern. Her kan man bruge helt normale kystblink som herhjemme.

– I STORE, SVENSKE SØER

54

Sportsfiskeren | 5 | 2015

Sveriges to største søer byder på et unikt fiskeri efter indsølaks, og der er mulighed for fiskeri fra både land og trollingbåd. Her giver Sportsfiskerens Tore Svendsen sit bud på, hvordan de svenske laks skal gribes an.

en

en s, g ag lak d i n f d n ød t a ku g r be ke d o i lø vi ik r r e er ø ø nd å s la o g s

m

Til vands. Selv om fiskeriet efter laks på Vänern og Vättern ikke helt ligner trollingfiskeriet i Østersøen, så er de svenske indsølaks mindst lige så smukke.

Af Tore Svendsen

Jeg står og kyler min gennemløber ud i de store bølger, mens jeg spekulerer på, hvorfor jeg står på en halvmørk svensk klippepynt i december. Jeg har efterhånden stået der i mange timer og har ikke mærket det mindste udover de kolde sprøjt fra bølgerne i ansigtet. Pludseligt begynder hundestejlerne at hoppe vildt foran mig, og en stribe laks er på ædetogt helt inde under land. Jeg når at få hevet blinket ind i mellem dem og får et godt hug, der desværre står hurtigt af efter et par rusk med hovedet. Jeg når lige at bande højlydt

da makkeren, der fisker lidt længere henne af kysten, råber op. Jeg kan se, at han står med en god fisk på, og jeg skynder mig hen for at hjælpe med at lande fisken. Efter en fed fight på kystgrejet lander han en flot laks på 68 cm.

Lettilgængeligt fiskeri Næste morgen har bølgerne lagt sig, luften er mild og vi fisker i stedet fra trollingbåden. Ude bagved svømmer en række woblere og løjer i forskellige agnhoveder, som forhåbentligt kan lokke laksene til at hugge. Strategien virker, og i løbet af dagen lander vi ikke kun laks, men også søør-

red og rødding. Vi befinder os på Vättern, Sveriges næststørste sø, der sammen med dens storebror Vänern byder på et rigtigt spændende fiskeri.

Begge søer er let tilgængelige for danskere. Man kan enten køre op gennem Sverige, eller man kan tage færgen til Gøteborg. Fiskeriet på begge søer er frit. I begge søer kan der fiskes laks. I Vänern primært fra båd, mens det på Vättern er muligt at fange laks fra både land og trollingbåd. Laksene på søerne tilbringer hele deres liv i ferskvand, og de bruger de store søer som deres »hav«. Da fiskene ikke har en lang vandring, og der er masser af fødefisk, er det utroligt flotte og tykke laks.

2015 | 5 | Sportsfiskeren

55

I Vänern fiskes der primært fra båd, mens det på Vättern er muligt at fange laks fra både land og trollingbåd Laks og løjer. På både Vänern og Vättern fiskes der meget med løjer i forskellige agnhoveder, som kan ses på billedet.

Anderledes trolling Trollingfiskeriet er lidt anderledes end når der fiskes efter Østersølaks. I søerne fiskes der meget med agn og med mindre blink og woblere. Et typisk setup er med et par stænger på hver downrigger kombineret med nogle stænger fisket på planerboards i overfladen. Ofte fiskes der meget højt i vandet, også selv om vandet er koldt.

Svenskerne fisker meget med løjer i forskellige agnhoveder som for eksempel Vuksi Raksi, VK og Anchovy Special. Disse kombineres ofte med en række kunstagn. Især i de kolde måneder fiskes der tit meget langsomt i forhold til Østersøen. Der trolles oftest med en fart mellem 1,5 og 2 knob. Selvom det er søer, man fisker på, kan vejret drille, og der kan endda være meget store bølger. Enten kan man så tage en dag på land, eller man kan se, om det er muligt at fiske i læ af en havn. På begge søer er der områder, hvor man ikke må fiske. Heldigvis er der på langt de fleste havne opsat kort, der viser disse områder.

Vänern Vänern er 140 km lang og 75 km bred og er dermed Sveriges største sø. Vänern har en naturlig bestand af laks, Gullspångslax, der vandrer op og gyder i Gullspångselven. Efterfølgende vokser ynglen op, indtil de er klar til at blive smolt.

Smoltene vandrer ud i søen og æder sig store og tykke. Udover denne naturlige bestand udsættes der hvert år laks i søen. De udsatte laks får alle klippet deres fedtfinne og kun laks uden finne må hjemtages. Laksene på Vänern bliver sjældent så store som på Østersøen, og en fisk over 10 kg er en trofæfisk. Rekordfisken for søen er på 14 kg. Der er derimod en del flotte laks mellem 4-7 kg. Udover laksene fanges der også meget flotte søørreder samt nogle fine gedder.

Hvor skal der fiskes?

Laksene kan fanges mange steder i søen, men kendte steder er Mellerud (vestsiden), Åmål (nordvest), Kållandsö (syd) og Baggerud (nordøst). På alle disse steder er det muligt at søsætte en trollingbåd og typisk er det også muligt at finde et sted at bo i nærheden. Det mest kendte fiskeri på denne store, men ikke så dybe sø foregår i efteråret og den tidlige vinter. Fiskeriet foregår typisk på en række grunde og banker ude på søen, hvor fødefiskene samler sig. Præcist hvor 56

Sportsfiskeren | 5 | 2015

man skal fiske den enkelte dag afhænger af mange faktorer, men oftest er der lokale ude at fiske, så man kan blive inspireret – og internettet er også en glimrende inspiration. Mange svenske trollingteams har deres egen blog, hvor de i detaljer beskriver det aktuelle fiskeri. I takt med at vandet bliver koldere, rykker fiskeriet mod områder med dybere vand (søen er 27 m i gennemsnit).

Fiskeriet foregår lige indtil, at der kommer is på vandet, hvor området omkring Baggerud hører til områderne, hvor isen kommer senest. De lokale fisker nærmest helt indtil det er fuldstændigt umuligt at få båden i vandet, typisk i slutningen af december.

Positioner over de mest kendte områder kan let findes på internettet, og svenskerne er typisk meget flinke til at dele informationer om fiskeriet.

Agn I perioder kan fiskene være meget fokuserede på specielle farver. For et par år siden fiskede vi en uge deroppe, og der var en speciel blå/

sort/lyserød kombination, der fiskede godt i alle fire både. Som lystfisker er man ofte lidt hurtig til at konkludere, at det må være den bedste farve, men hvis alle fisker med den, så skal den også fiske godt.

Da jeg på tredjedagen er oppe at hente benzin på den lokale tankstation, møder jeg en svensk trollingfisker og sludrer lidt med ham. Han fortæller, at han vil vise mig den agn, der har fisket fantastisk for dem. Det viser sig at være nøjagtig samme farve – så noget var der om snakken. Kendte agn til Vänern er woblere som Bomber, Strike Pro og Tomic plugs. Typisk fisker de naturlige farver bedst.

Vättern Ligesom Vänern, er Vättern mest kendt for sit efterårsfiskeri. Til forskel fra Vänern er der ikke en naturlig bestand af laks på Vättern. De udsatte fisk er af samme stamme, som udsættes på Vänern. Udover laksene er der gode bestande af vilde søørreder og røddinger. Røddingerne har været i fremgang over de senere år, og der fanges hvert år nogle fantastisk flotte fisk. Efterårsfiskeriet for trollingfiskerne er koncentre-

Dagens helt. Selv om man måske har laks i tankerne, så er det ikke ualmindeligt at fange helt.

Heltbestanden er nemlig ganske store på de to store søer.

echoMAP – den nye generation Klik fast. Tænd. Sejl. Garmin echoMAP har vægt på kerneydelserne – det logiske valg i en mindre båd. Ingen radar, ingen NMEA 2000, blot helt fantastisk GPS og ekkolod til en super pris. echoMAP klikkes ind i holderen uden isætning af stik – du er klar til at sejle på sekunder.

Alt er nemt og hurtigt, selv produktvalget: Vælg blot den rigtige skærmstørrelse til din båd.

Har du brug for fishfinder og DownVü™/SideVü™, så tilslut en transducer. Garmin echoMAP har THE POWER OF SIMPLE™.

Garmin.com/marine2015

©2015 Garmin Ltd. samt datterselskaber.

echoMAP™ dv/sv-serien

2015 | 5 | Sportsfiskeren

57

Rekorden fra klipperne er en fisk over 20 kg, men langt de fleste fisk er mellem 3-8 kg

Sommerfiskeri. På Vättern kan der dyrkes målrettet fiskeri efter røddinger. I modsætning til laksefiskeriet topper det om sommeren.

58

ret om områderne omkring Granvik og Karlsborg på vestsiden og omkring Hästholmen på østsiden. Vättern er en meget dyb sø, og mange steder er der 50 m helt ind under land (middeldybden er 40 m). I efteråret samles der kæmpe stimer af hundestejler inde under land. I perioder kan man i stille vejr se millioner af hundestejler, og med disse følger laksene. I efteråret gyder røddingerne på Vättern, og det foregår ikke i vandløb, men derimod direkte i søen. Hvis man blæser inde en dag, kan man ofte se store, flotte røddinger på leg i bugte og vige.

le bestemt ikke fanges af os. Vi lærte, at vi skulle fiske med mørke rørfluer for at imitere hundestejlerne, og heldigvis var der en sød svensker, der forbarmede sig over os og gav os en håndfuld fluer – dem havde vi ikke med i vores ellers så velassorterede agnkasse. For at få laksene til at hugge fiskede vi fluerne med bombarda på planerboards. Ved at ligge og sejle slalom lykkedes det at få fluerne til at svømme i ryk, præcist som hundestejlerne gør, og pludseligt fangede vi også laks. Siden da har fluer og bombarda fået en fast plads i æsken.

Selektive laks Trollingfiskeriet foregår meget som på Vänern, men her fiskes der ofte tæt på land. I perioder bliver laksene dog meget selektive og vil kun spise hundestejler. For nogle år siden havde vi trollet rundt i flere dage og intet fanget. Frustrationen var stor i den lille båd. Vi troede heller ikke, at andre fangede noget, men hver dag når vi kom i land, var der svenskere, som havde landet flere flotte laks. Den ene dag var vandet helt stille, og vi så flere laks jage i overfladen, men de vil-

Kystfiskeri Kystfiskeriet foregår som tidligere nævnt kun på Vättern. Primært på klipperne langs de områder, hvor dybdekurverne løber tæt under land.

Her går der små skovstier ned til pynter og odder, hvorfra man kan kaste ud over det dybe vand.

Kystfiskeriet foregår enten med blink, bombarda og flue eller med flåd og løje. Vi har haft godt fiskeri med almindelige danske kystagn som Bornholmerpilen og lignende. Især blå og røde agn har fisket godt. Selvom der er dybt, hvor

Sportsfiskeren | 5 | 2015

man fisker, så hugger de fleste fisk helt oppe under overfladen. Det kan dog godt betale sig at lade agnen synke engang imellem, da der også er røddinger tæt på land, der ligeledes jager de mange hundestejler. Grejet, der anvendes er almindeligt kystgrej, dog skal der medbringes et langskaftet net til landing af fiskene fra klipperne. Fiskeriet kræver tålmodighed, da det er vanskeligt at gå fra plads til plads, og det er kun korte perioder, hvor der sker noget. Til gengæld kan man fange meget store laks fra land. Rekorden fra klipperne er en fisk over 20 kg, men langt de fleste fisk er mellem 3-8 kg. Fiskeriet topper ofte i skumringen, men der kan fanges fisk hele dagen. Kystfiskeriet foregår primært på klipperne nord for Granvik (på vestsiden) og i området fra Gränna til Borghamn på østsiden. Ofte kan det betale sig at komme, inden det helt er blevet lyst.

Både fordi fiskeriet tit er godt, men også for at få en af de gode pladser. Fiskeriet er tit godt, når der er gang i bølgerne, men man skal være forsigtig på de glatte klipper. Vi fisker altid med flydedragt, så hvis vi skulle være uheldige, så kommer vi hurtigt op igen. Granvik på østsiden er et godt udgangspunkt for dette fiskeri, og der er masser af muligheder for at finde noget at bo i. Hvis man har mulighed for det, kan man med fordel medbringe en jolle med motor, fordi det giver en del ekstra muligheder for at dyrke det spændende kastefiskeri.

Sommerfiskeri efter røddinger På Vättern kan der også bedrives et spændende sommerfiskeri primært efter røddinger. Røddingerne fanges ved trolling dybt nede over bunden, primært med spinnere og små apexer. Spinnerne kan enten købes i Sverige, eller man kan selv lave trollingspinnere af spinnerblade og perler. For at undgå, at linerne bliver meget snoede af de roterende agn, monteres en svirvel 1 m foran agnen. Heri monteres et lille blylod omkring 5 g, som sørger for, at det kun er den yderste meter, der snor sig. Om sommeren er røddingerne i fantastisk kondition og ekstremt flotte. Fiskeriet efter røddinger er en stor modsætning til det meget kolde og barske vinterfiskeri efter laks. Fiskeriet topper midt på sommeren. Som udgangspunkt for dette fiskeri er Hjo på Vätterns vestside oplagt. Der er en god rampe, kort til fiskepladserne og man kan enten bo på båden i havnen eller på campingpladsen.

Hvis du planlægger at besøge disse spændende søer, er du mere end velkommen til at kontakte forfatteren for lidt yderligere tips og information. ▪

Gratis

abonnem ent på BroPa s

Få bid på den anden side af Øresundsbron Her er et par gode tips, hvis du skal ud med snøren i de svenske søer og vandløb. Slå til nu – som medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund får du første årsabonnement på BroPas gratis.

Allerede her sparer du 285 kr. Med BroPas kører du over Øresundsbron til halv pris. Det vil sige kun 158 kr. pr. tur. Eller benyt dig af SmutTursrabat* og kør over for kun 100 kr. hver vej.

Turen er ikke det eneste, du får rabat på. Du får også adgang til Club Øresundsbron – et helt univers af oplevelser med rabatter på f.eks. hoteller, spa-ophold og fiskeoplevelser samt gode tips og guides.

Bestil BroPas senest den 31 december 2015 på www.oresundsbron.com/bropas – skriv ‘DSF’ i feltet kampagnekode for at få rabatten.

Tilbuddet gælder fra 1. september for alle medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund, der ikke har haft BroPas i husstanden inden for de seneste 6 måneder. Priserne gælder for 2015 og for bil op til 6 meter. *SmutTursrabatten gælder på alle hverdage fra kl. 17, hele weekenden og på helligdage, når du kører retur inden for 6 timer efter din udrejse.

2015 | 5 | Sportsfiskeren

59

EVENTYR FRA PONTONBÅD Pontonbåden har for længst vundet lystfiskernes hjerter, og det er ikke uden grund. Krydsningen mellem en gummibåd og en flydering gør det muligt at tage på eventyr og udforske jomfruelige fiskepladser og nye fiskearter. Lad dig drive med og tag på pontoneventyr.

Af Lasse Elmgren le@sportsfiskeren.dk

Pontonbådsfiskeri er inden for den seneste årrække blevet populært hos mange danske lyst-

fiskere. Og det er der særligt en god grund til.

Et er synergieffekten ved at prøve noget nyt.

Men noget andet er at tage det skridt, hvor revolutionen ikke bare længere er en drøm, men virkeligheden står for døren. At opdage adre-

Strømvand er et af de steder, hvor fiskeriet fra pontonbåd kommer til sin fulde ret nalinsuset fra en ny vinkel når geddens aggressive angreb sker lige foran fødderne, eller når en lyssky ørred på lavt vand kommer på et ellers umuligt kastehold. Med en pontonbåd er du altså klar til at komme med på nye eventyr.

Brug fantasien. Kun fantasien sætter grænser, når nyt fiskeri skal prøves fra pontonbåden.

Her har pighvarfiskeriet stået for skud.

60

Sportsfiskeren | 5 | 2015

På drifttur i strømvand Strømvand er først og fremmest et af de steder, hvor fiskeriet fra en pontonbåd kommer til sin fulde ret. Fordelen ved at lade sig drive, for så at stoppe op og fiske de ufremkommelige pladser, er enestående. Tager vi udgangspunkt i geddefiskeriet, er et af mine favorit scenarier at drive tæt ned langs åens brink. Den oplevelse jeg får, når gedden i kraftfuld acceleration kommer ud fra sit skjul, og i en kraftig vending søger ind under brinken igen for blot at gentage samme scenarie i kastet efter, er svært at sætte ord på.

En af de andre fordele ved dette fiskeri er at søge læ for strømmen. Det kan være et væltet træ, der ofte skaber stillestående bagvand. På sådan en plads står der næsten altid en hugvillig gedde, der i mange tilfælde ellers er umulig at kaste til fra land. Kan du være så heldig med at køre den helt ud, ved at kombinere det med lidt åkander, hvorpå f luen lander, inden du med et lille nyk, lader den pulsere ned i dybet, bliver spændingen ikke meget større.

Herhjemme i det danske land anser mange Gudenåen som eneste mulighed for at bedrive denne form for fiskeri ved drift i strømvand.

2015 | 5 | Sportsfiskeren

61

Søsætter du din pontonbåd tæt på udmundingen ved laveste vandstand, opnår du godt seks timers tidevandsdrift formidabel bedrift at kunne foretage sig sådan en tur i Danmark. Men det er min overbevisning, at der findes en håndfuld tilsvarende muligheder, det handler bare om at støve dem op.

Bilferie. På billedet ses en kæmpe ørred fra Lapland fanget fra ponton, og der er da også rig mulighed for at dyrke pontonbådsfiskeri på fiskeferien rundt om i Skandinavien.

Det er som udgangspunkt heller ikke helt ved siden af. Der findes dog alternativer, der til tider er langt mere spændende. I mindre vandløb vel at mærke. Men det er her, for mit eget vedkommende, et af de største eventyr på den hjemlige front begynder.

Kombiner dit drift med søerne Forbipasserendes blikke forundres, når pontonbådene samles. Der må herske en nysgerrighed over søsætningen af et badedyr i en lille bæk. De skulle selvfølgelig bare vide hvilket eventyr, vi nu har fundet på. Bådene kan med deres bredde kun lige være der. Men efter blot få hundrede meter svinger vandløbet i brede sving med en varierende dybde. Fødderne kan nu sættes op på fodhvilerne, og årene tages i brug. Blot for at holde retningen. Strømmen klarer det resterende. Når renderne bliver dybe, samler skallerne sig her i tusindevis om vinteren. Det er ret så fascinerende at drifte ned igennem og ikke mindst henover. Inden jeg sammen med min fiskekammerat nærmer mig udløbet til søen, begynder nogle få ørreder at suse forvildet rundt. De er ikke ideelle at kaste til, og nu skal der også arbejdes. Nærmest som en modydelse for oplevelserne. Et par træer er væltet. De første kan vi drive under, men de næste skal bådene løftes over. Til sidst kommer søen. Her er til tider et formidabelt geddefiskeri. Søørrederne er her også, og de er begyndt at trives. De kan være svære at komme på kastehold af, men det lykkes dog af og til.

Det meste af dagen bliver brugt til at fiske søen af. Erfaringer fra søen siger os nogenlunde, hvor fiskene befinder sig. Engang imellem stikker vi forsigtigt stængerne lodret ned gennem vandsøjlen, for at se om vi kan måle dybden. Jeg bruger ofte metoden, når jeg fisker fra pontonbåd, men der findes altså en langt bedre 62

Sportsfiskeren | 5 | 2015

løsning til dem, der ikke går ned på grej. Selv på en pontonbåd kan der monteres ekkolod med batterikapacitet nok til flere ture i træk.

Da søer og vandløb til dels både kan være stats-, kommunalt- og privatejet, handler det om at gå i dybden med forberedelserne. På dagens fiskevand har vi været så heldige at have passeret alle tre elementer. Det har kostet nogle få flasker rødvin ved at troppe personligt op til ejerne af de private matrikelnumre, vi har fundet på www.ois.dk, men det har heldigvis været med positive udslag. Kun én ønskede ikke, vi fiskede på hans stykke, men der var ingen problemer med tilkendegivelsen til at ro over det.

I den anden ende af søen når vi til sidst endnu en å. Den skal føre os et stykke nedstrøms til opsamlingsstedet. Her har vi placeret den ene bil, så vi kan pakke sammen og køre tilbage til udgangspunktet. Det er mildest talt en

Den optimale udnyttelse af tidevandet Flere pontonbådsmodeller kan bære en lille el- eller benzinmotor. Ved hjælp af en motor kan du let komme retur, når vind eller strøm har båret dig på afveje. Det er ganske behageligt, når meteorologerne af og til tager dig med bukserne nede.

Har du ingen motor, skal du ikke lade dig skræmme. Det er de færreste, der har det. Som stedfortræder kan du nemlig udnytte en af naturens mange gaver, tidevandet. Læser du dine tidevandstabeller rigtig, og kombinerer det med en optrapning af erfaring, får du det optimale ud af dagens fiskeri. Det er især i fjordene, at tidevandsfiskeriet bliver din nye bedste ven.

Alt efter hvor fiskene befinder sig på årstiden, kan du vælge, hvor du vil søsætte. Et eksempel kan være Randers Fjord. Her kan du henover sommermånederne, i den yderste del af fjorden, være noget heldig at ryge i totterne på et sandt havørred-, makrel- og multeeldorado. Søsætter du din pontonbåd tæt på udmundingen ved laveste vandstand, opnår du godt seks timers gratis og miljøvenlig tidevandsdrift. Og det er vel at mærke kun den ene vej, du skal jo også retur. På vej ind gennem fjorden med tidevandet,

Isbåd. Under vinterfiskeriet efter gedder kommer pontonbåden virkelig til sin ret, når gedderne skal findes på dybt vand.

Find os Fiske Avisen DM i put & take

DELTAG I PERIODEN 1. SEPTEMBER – 10. NOVEMBER SE MERE OG TILMELD DIG PÅ FISKEAVISEN.DK

R VE O R FO

, 0 0 0 .

0 1 2

IER M Æ PR G RO VE A G ET L M SA

2015 | 5 | Sportsfiskeren

63

De helt billige pontonbåde, til få tusinde kroner, kan være så ringe, at de kan være direkte livsfarlige

Mobilitet. Pontonbåden gør dig mobil – især på kysten. Ved hjælp af pontonbåden kan du fiske rev, badekar og strømrender, som aldrig kan nås fra land.

kan du listigt og lydsvagt affiske det lave vand samt skrænterne til sejlrenden. Det er her til din egen fordel at have en ekstra stang rigget op med en multef lue, hvis disse sommergæster pludselig skulle krydse din færden.

12 timers fiskeri tur/retur holder de færreste til. Også selv om det er siddende. Til gengæld holder de f leste til en god pause på land med en madpakke eller mad over bål. Selvfølgelig efterfulgt af et velfortjent hvil. Når så strømmen vender, kan fjordens modsatte pladser så udforskes på tilbagevejen. Det er berigende at kunne affiske så meget vand.

På tur med overnatning En pontonbåd, der vejer ned til 17 kg, kan være noget af et pakæsel. Det er ikke noget problem at pakke sovepose, liggeunderlag, telt, lidt tørt tøj og køkkengrej i vandtætte omslag.

Det er primitivt, men langt fra umuligt. Alle landsdele egner sig nemlig perfekt til f lere dages udfordringer fra en pontonbåd. Det er en stor oplevelse af at være i et med naturen, når du lader dig drage ud på din helt egen mini fiskeferie. Mulighederne er mange, og du kan hurtig komme omkring en masse spændende emner. Fantasien har frit spil.

Du kan altid fiske ud over et spændende rev, ligge på kanten af tangbæltet eller prøve lykken i badekarrene. Men tænk blot over mulighederne ved at fiske havbars i et par dage på den jyske vestkyst. Eller drive med et bundtackle i en effektiv søgen efter pighvar. Mulighederne ligger lige for.

De f leste pontonbåde på markedet egner sig med udmærkelse i kvalitet og holdbarhed.

Du skal dog være opmærksom på, at prisen på pontonbåde absolut følger kvaliteten. De helt billige pontonbåde, til få tusinde kroner, kan 64

Sportsfiskeren | 5 | 2015

være så ringe, at det ikke er en overdrivelse at sige, at de kan være direkte livsfarlige. Punkteringer og andre småskavanker, især på mellemklasse modellerne, har der været rigtig mange af gennem tiden. Det kan vi smile af.

Men når stellet på de helt billige både knækker, og du ryger i baljen, så er du for alvor på spanden. En fiskekammerat oplevede, at stellet knækkede intet mindre end fire steder. Her er de ekstra penge for en holdbar pontonbåd givet godt ud.

Eventyr i norden Det er en dyr og uhåndterlig omgang at fragte en pontonbåd med fly. Vil du på eventyr i andre lande, bør du i stedet satse på bilferie. Og her er der heldigvis et hav af spændende destinationer. Sveriges sydlige kyster kan nævnes som en sand vinder. Her får du langt større succes ved at fiske havørreder fra pontonbåd end fra land. Også drift mulighederne her, som i andre nordiske lande, er enestående efter fedtfinner og rovfisk.

Er du til stallinger, helt og ørreder, byder Lapland på et fiskeeventyr. Der er rigeligt med vand at udforske, og du vil med tiden støde på noget udover det sædvanlige. Senest var det min fiskekammerat Lars, som fik sit livs ørred på 80 cm i netop Lapland.

I Norge byder kystfiskeriet på spænding udfordringer fra pontonbåden, men også det mere klassiske tørf luefiskeri i blandt andet Rena og Glomma. Igen et par uovervindelige muligheder for drifteventyret. Generelt byder de nordiske lande på alt, hvad hjertet begærer, så pak pontonbåden og drag mod nye eventyr. ▪

LÆS MERE OM PONTONBÅDE HER På www.brakvand.com kan du få tips til, hvordan du vælger den rette pontonbåde samt meget andet spændende information omkring fiskeri fra pontonbåd.

2015 | 5 | Sportsfiskeren

65

SPORTSFISKERNYT 1

5

2

6

3

4

1. KÆMPE GUMMIFISK

Jo større, jo bedre. Et kendt udsagn i mange sammenhæng – også i lystfiskeriets verden. Savage Gear har taget det helt bogstaveligt og lavet deres LineThru Trout i en 40 cm version. Den store gummi-ørred vejer hele 665 g. Det er bestemt ikke en agn, man har lyst til at kaste med i flere timer, og den er da også beregnet til at dørge med.

Pris: 499,www.svendsen-sport.dk

2. SVEDSTRANSPORTEN

Når der gåes langt ved fiskevandet, stiger temperaturen inde under ens waders, hvilket får en til at svede. Sveden kan virke kølende, og derfor skal den væk fra kroppen. Geoff Andersons nye Evaporator Micro sæt sidder tæt til kroppen, og det syntetiske materiale bevæger sig væk fra kroppen. Trøjen vejer 288 g, mens bukserne vejer 235 g. Sælges kun som sæt.

Pris: 899,www.normark.dk

66

Sportsfiskeren | 5 | 2015

3. WIGGLE TAILS

5. 117 FISKEPLADSER

Niklas Bauer har endnu engang vendt hele fluebindingsverdenen på hovedet og gjort det muligt at lave hybridfluer af normale fluebindingsmaterialer og gummi. Kreationen hedder wiggle tails og er en gummihale, som giver ekstra liv til en ellers meget livlig flue. Bauer anbefaler, at man binder dem på, så de kan tages af og skiftes ud hvis de bliver bidt i stykker eller hvis man bare vil have ny farve på.

Pris: 65,www.flydressing.se

Havørred Fyn har i samarbejde med nogle af de mest kompetente kystfiskere på Fyn og øerne beskrevet de 117 bedste pladser. Bogen indeholder luftfotos af hver plads og detaljeret beskrivelse, hvilken sæson, vind og forhold der gør, at du skal vælge netop den plads. Den indeholder desuden også guide til fiskegrej, valg af kystplads og fiskestrategi.

Pris: 149,www.seatrout.com

4. HAVBASKER

6. CLICK CLICK

Vengeance er allerede en klassiker, hvad enten det er til kysten eller til havet. For den nye Vengeance AX Slim Boat er lavet i XT30+ karbon, som gør, at man kan lave en tynd og let klinge, hvilket giver mere kontrol. Håndtaget er lavet i blød EVA-skum, som har flotte, røde detaljer. Løberingene er selvfølgelig lavet i rustfrit stål, så den ikke korroderer, når man er på havet.

Pris: 1.099,www.normark.dk

Funktionalitet og elegance kan sagtens kodes sammen i lystfiskeriets verden, for det er lige præcis, hvad den nye Sage Click gør. Hjulet er allerede velkendt, men både design og funktionalitet har fået en opgradering. Hjulets diameter er blevet større, hvilket betyder, at man hurtigere kan få line på hjulet.

Hjulets design har et minimalistisk udtryk, som udstråler lethed og funktionalitet.

Pris: 2.199,www.sageflyfish.com

SPORTSFISKERNYT 7

10

12

11

8

9 7. SKARPE SKÆL

IPaden bliver efterhånden medbragt overalt, men det giver også god mening. For en lystfisker kan man bruge den til at finde frem til de bedste kystpladser i området. Og det hænder, at ens tablet også kommer med i tasken. Derfor kan en beskyttelses-case være sagen. DeYoung har kreeret cases i flot design, og samarbejdet med Case-Mate sikrer en uovertruffen kvalitet.

Pris: 699,www.flyfisheurope.com

8. 200 ÅRS ERFARING

Så er Michael Jensen på banen igen med en ny saltvandsindsprøjtning af fisketips. Michael har samlet 17 dygtige lystfiskere fra Mariager Fjord, som tilsammen har over 200 års erfaring fra området.

Det er blevet en bog på 67 sider med kystfluemønstre, flotte billeder og en præsentation af fjorden.

Bogen, Kystfluer til Mariager Fjord, kan hentes i iTunes eller købes på Saxo, hvor du også kan læse uddrag fra bogen.

Pris: 49,www.saxo.com

9. FØL PULSEN

11. SOV TRYGT

Pulse er designet af Sage’s R&D team og testet på hele kloden for at sikre den ypperste kvalitet. Sage Pulse er en hurtig stang, som er lavet på en Graphite IIIe teknologi. Stængerne er håndlavet på Bainbridge Island af deres dygtige stangbyggere, som ikke kun lægger vægt på funktionalitet, men også flotte designdetaljer. Pulse kommer i 14 modeller og går fra lette tørfluestænger til kraftige enhånds laksestænger.

Pris: 3.999,www.sageflyfish.com

Ticket to the Moon Single Hammock er en femstjerners overnatning under en million stjerners himmel. En hængekøje er nem at have med, kan sættes op overalt, hvor der er træer og fylder meget mindre end et telt. Hængekøjen er lavet i faldskærmsnylon, vejer 500 g og har en bærevægt på 200 kg. Den er ideel til vådt og skævt terræn, hvor der kan være mange dyr i skovbunden.

Pris: 399,www.ticketothemoon.com

10. LEV OP TIL PRINTET

Som fluefisker, kender du garanteret problemet.

Når der skiftes line, har man ikke en spole ved hånden, og når linen rulles på med hånden, bliver den ofte snoet. Omnispool er en enkel, men genial løsning. Den lille beholder har et håndtag, så linen hurtigt og uden snoninger bliver kørt på en lille spole. Det har aldrig været nemmere at skifte line på ens hjul.

Pris: 99,www.flyfisheurope.com

Savage Gear har alle dage flyttet grænserne for endegrej, men det er ikke nok. Nu kommer de med deres nye Freshwater Tee. Den udtrykker nemlig, at man har fanget disse fisk på de angivne kilo.

Eller ønsketænkningen. T-shirten er lavet i 95 % bomuld og 5 % elastan, som giver komfort. Den er lavet med V-neck og har en moderat slim pasform.

Pris: 349,www.svendsen-sport.dk

12. LOMME-LINEHOLDER

2015 | 5 | Sportsfiskeren

67

EFTERÅR VED ØRREDSØEN

Efteråret nærmer sig, og de faldende vandtemperaturer gør ørrederne hugvillige i ørredsøerne. Så grib fiskestangen og tag afsted, for det er netop nu, at chancen for den helt store ørred er størst.

Af Thomas Graversen

Efteråret er klart den årstid, hvor ørredsøerne for alvor liver op. Vi er så småt ved at have lagt den danske sommer bag os, og nu venter mere ustadigt vejr og koldere dagstemperaturer. Det kan få ørrederne til at gå amok i ørredsøerne landet over. Samtidig kommer temperaturen så langt ned, at fiskesøerne igen kan begynde at udsætte de store ørreder i deres søer, så der er gode muligheder for at fange en stor ørred.

Valg af søer Når vi rammer efteråret, er der ikke længere den store forskel blandt de danske ørredsøer.

Vandtemperaturen falder, og det har ikke længere den store betydning, om søen er dyb eller lav. Dog kan der være søer, der igennem sommeren har oplevet en stor tilvækst af grøde i vandet. Det kan være et problem, fordi man

risikerer, at fisken sætter sig i grøden under fighten. Det er en god ide at have for øje, når man vælger sit fiskevand.

Store fisk Vil man fange store fisk, er det netop i denne periode, at de store ørreder igen bliver udsat.

Igennem sommeren er vandet typisk for varmt til, at fiskene kan trives. Derfor udsætter flere søer også mindre ørreder i denne tid, men nu hvor vandet begynder at blive koldere, stiger muligheden for at få drømmefisken på land.

Det er dog ikke alle søer, der udsætter fisk over 4 kg. Så vil man fange fisk, der er større end det, skal man som udgangspunkt gå efter søer, der reklamerer med det. Ved at følge de forskellige søer på nettet, er det ofte muligt at have en finger på pulsen med, hvor i Danmark de store fisk bliver udsat. På den måde kan man målrette sit fiskeri efter de store ørreder. Da de fleste søer efterhånden skriver, at de udsætter store fisk,

går jeg personligt efter de søer, hvor jeg kan se, at de bliver fanget.

Hele dagen fisker I efteråret er det ikke længere nødvendigt at stå tidligt op for at fange fisk. Nu kan fiskene være aktive hele dagen igennem, hvilket er perfekt, hvis hele familien skal lokkes med på tur. Man vil dog stadig opleve hugperioder fordelt ud over dagen. Under disse hugperioder, fanges der som regel godt med fisk rundt om søen.

Teknik til at finde fiskene Selvom efteråret byder på mere aktive ørreder, er det stadig en god ide at være opsøgende i sit fiskeri. Og ligesom i de andre årstider bør man gå efter de aktive fisk. Med de aktive fisk menes der de områder af søen, hvor man ofte ser fisk i overfladen. Mange folk tror fejlagtigt, at der ikke er nogen grund til at fiske efter fisk, der hopper. Men da ørrederne er stimefisk, kan det være med til at afsløre områderne med fisk i søen. Ser du stimerne, så fisk gerne til dem. Der er ofte en fisk eller to, der lader sig friste.

Stænger, hjul og liner For at få mest muligt ud af besøget ved fiskesøen, er det vigtigt, at man har det rigtige grej. Jeg har som minimum altid to stænger med ud til søen. Min kombination består af en lille let spinnestang – gerne med en kastevægt op til maksimum 20 g. Går man højere op i kastevægt, bliver stængerne for stive, og det bliver svært at styre kastene med de små agn. Til mit bombardafiskeri benytter jeg mig typisk af en stang på 11 fod. Her kan man godt gå lidt op i kastevægt, fordi det kan være nødvendigt at fiske med bombardaflåd på 30 g, hvis det blæser kraftigt. Til fluefiskeriet vil en klasse 4 stadig være den stang, jeg ville vælge. Besøger man en af de lidt større søer, kan man med fordel gå lidt op i en klasse 5-6. Husk at passe på de folk, som kan gå bag dig, når du fisker med flue. De skulle nødigt komme til skade.

Provoker og imiter. I efteråret kan en lang række fluer fange fisk. Både store, livlige maraboufluer, men også mere naturtro nymfer og tørfluer kan være gode i efteråret.

68

Sportsfiskeren | 5 | 2015

Aktivt fiskeri Uanset hvilken fiskeform man vælger, så er det vigtigt at fiske aktivt. Det giver langt flere fisk,

Trofæfisk. Når vandtemperaturen falder, bliver der ofte udsat lidt større fisk i søerne, og derfor er der gode chancer for en stor ørred på denne årstid.

2015 | 5 | Sportsfiskeren

69

end hvis man passivt sidder og venter. Hvis man ikke er til det aktive fiskeri, skal man som minimum bruge vinden til at flytte sin agn rundt i søen. Ved at holde gang i agnen og kaste til områderne med aktive fisk, forøger man sine fangstchancer væsentligt.

Fluefiskeri Fluefiskeri i ørredsøerne kan være rigtig godt i efteråret. Her er det vigtigt med livlige fluer med for eksempel en pulserende hale. Det gælder om at provokere fiskene til hug, og hurtig indtagning er vejen frem. Forsøg gerne med flere forskellige farver, indtil du rammer »dagens« farve. Når den først er fundet, kan fiskeriet for alvor gå amok.

Er man ikke til det hurtige fiskeri, kan der stadig findes små dyr i vandet, som fiskene stille og roligt svømmer rundt og napper. Her er det vigtigt at komme godt ned i størrelse. Både i fluer og forfang. Når jeg fisker med nymfer i efteråret, er det ofte fluer fra størrelse 12 og nedefter. Samtidig går jeg også ned i forfangstykkelse og anvender typisk en spids på 0.21 mm.

Snig dig ind på fiskene Når jeg fisker med nymfer i ørredsøerne, vælger jeg ofte søer, hvor jeg kan gå lidt for mig

Fiskeri for alle. Alle kan være med, når turen går til ørredsøen. Mange søer har endda børnesøer, hvor chancerne tit er ekstra gode.

selv. Det betyder ikke, at man kun skal fiske i søer, der ikke besøges af andre. Men der skal bare være plads til, at man kan have et lille område for sig selv. På den måde, kan man nemmere snige sig ind på fiskene. Finder man fiskene, gælder det om at regne ud, hvordan fiskene trækker rundt. Kan man det, er det muligt at lægge f luen i fiskens retning.

De f leste gange stiger fisken op og inhalerer nymfen. For at fiske på denne måde, kræver det naturligvis en klarvandet sø.

gange er det de små spinnere, der kan fiskes langsomt forbi en stime ørreder, som udløser hugget. Men det kan også være den tunge gennemløber, som f lakser mod søens bund, der kan sætte skub i fiskene. Ligesom med meget andet fiskeri gælder det også her om at være aktiv og opsøge fiskene. Dog vil fiskene i efteråret bevæge sig mere rundt i søen end om sommeren. Så selv i en sø hvor der er begrænset muligheder for at kunne rykke sig, er der gode muligheder for fisk.

Spinnefiskeri Det koldere vand betyder langt f lere aktive fisk, og det er netop de fisk, der tager gennemløbsblink og spinnere. Det er en god ide at have lidt forskellige størrelser med. Nogle

Bombarda Fluer, jigs, powerbait, gummiorm og så videre er alle effektive agn for enden af dit bombarda­f låd i efteråret. Dog kan det være svært at finde ud af, hvilken dybde fiskene går i. Derfor er det altid en god ide at have lidt blandet bombardaer med ud til fiskesøen. For ligesom man helst skal være mobil i sin søgen efter fisk, gælder det samme, når man skal finde den dybde, fiskene går i. Fisker man i søer mellem 2-3 m dybde, kan man klare det meste med en f lydende bombarda.

Men er søen dybere, kan det være nødvendigt at skifte til en udgave, der synker.

Gennemløber. Gennemløbsblinket er en storfanger rundt omkring i de danske ørredsøer.

Som billedet viser, findes de i et hav af farvekombitioner.

70

Sportsfiskeren | 5 | 2015

Keep it simple I bøger og film opfordres der til at lave forfang med f lere svirvler, gummiperler samt glastubs for at få forfanget ned i vandet. Men med disse metoder vil den uerfarne lystfisker ofte opleve en masse kludder i sine kast. Derfor anvender jeg selv 0.24 mm f luorocarbon på omkring 2,5-3 m. For enden af det har jeg en lille trekrog i størrelse 14 samt et lille splithagl cirka 40 cm foran. Går fiskene helt i overf laden, fjernes haglet. Hvis fiskene går længere nede, rulles der langsommere ind eller sættes et større hagl på. Der er ingen grund til at gøre fiskeriet mere besværligt end nødvendigt.

Bundfiskeri Er man ikke til det aktive fiskeri, kan en klump powerbait på bunden være sagen. Her bruger jeg selv et gennemløbs lod omkring de 10-15 g. Jeg fører linen igennem og sætter en perle på linen. Perlen er med til at beskytte knuden. Efter perlen bindes der en svirvel på, hvor forfanget bindes i. Mit forfang består ofte af 0,24 mm f luorocarbon med en lille enkeltkrog i enden.

Kom afsted Sidder du derhjemme og mangler at fange din drømmefisk i en ørredsø, så er det nu chancerne er størst. Og ved at tænke over dit fiskeri er der for alvor optimale muligheder for pæne fangster i efteråret. Så hvad venter du på? ▪

DANSKE FISKESØER På www.fiskesoerdanmark.dk kan du få et overblik over mange af de fiskesøer, der findes i Danmark.

Former er godt. Det er vigtigt at forme power­b aiten, så den fisker optimalt. Form dit powerbait som en fisk, og den vil få en mere livlig gang ved indspinning.

Røg din fangst i grillen..!

Med Smoke It All kan du tilberede lækre varmtrøgede retter i din gas- eller kulgrill.

Placér alubakken med røgsmuld på briketterne (kuglegrill) eller over tændt gasbrænder (gasgrill) - vent 20-30 min. mens røgen giver grillretten en eksklusiv røgsmag og helt rigtig gylden overflade.

Smoke It All leveres i 6 forskellige smagsvarianter og passer til både fisk, okse, svin, lam, vildt og fjerkræ.

www.smokeitall.dk

Røgsmuldet er fremstillet af 100% rent ovntørret bøgesmuld, blandet med udsøgte bær, frugter og krydderier. Find opskrifter, forhandlere, og produkter på hjemmesiden.

6 sm ag varia snter

BILPAKKE HIRTSHALS – LANGESUND

543,*

FRA

16%

RABAT PÅ DE FLESTE AFGANGE!

FOR 4 PERSONER OG BIL ÉN VEJ

Bergen

Oslo Stavanger

Langesund Kristiansand

Hirtshals

fjordline.com

97 96 30 00

* Overfart Hirtshals-Langesund én vej for 4 person og 1 bil (2 meter høj og 5 meter lang)+ afgifter. Forbehold for trykfejl. Foto: W. Krause / Media-army.de / Visitnorway.com

2015 | 5 | Sportsfiskeren

71

P ANI K F L UEN

BRÆDTVINGE De fleste kender følelsen, hvor indholdet i flueæsken kommer til kort. Læs her, hvordan du binder en ægte panikflue, som ovenikøbet kan fange fisk.

Af Søren Skarby ss@sportsfiskeren.dk Fluebinder: Kasper Røjsmose

Der er sådan nogle små møl på vandet. Fiskene kan simpelthen ikke se andet end dem. De guffer højlydt i sig af de små f lydende bøffer. Alt hvad du har prøvet har ikke virket. Det har stået på i f lere dage – eller rettere nætter. Det er der, de kommer frem. Et kig i f lueæsken er ikke nødvendigt. Intet der tilnærmelsesvis ligner. Desperationen tvinger dig hen foran den bærbare. Siderne tøffer frem på skærmen i slow motion. Der er ikke meget forbindelse herude langt fra alting. Til sidst finder du det, du søger. Nordmanden André Brun har bundet en f lue han kalder hvitvinge.

Den ligner fuldstændig de forbandede møl. Lys fin uld er det mindste problem. Det må være til at finde nede i landsbyen. Det tynde celleplast kan godt blive en udfordring. Men vent. Er det ikke det der ligger mellem gulvbrædder hos byggemarkedet? Absolut et forsøg værd. Så er der lige det med hjortehår. Tanken om at skulle løbe et rådyr op holder ikke rigtig. Det må blive noget fin sort uld i stedet. Hvis f luen får en gang tørf luefedt, skal den nok f lyde fint. Det bliver ikke helt en hvitvinge, men i det mindste en brædtvinge. Sæt i gang med at jage materialerne. ▪

M AT E R IA

L E L IST E

[ ] L YS U LD [ ] C E L L E PL [ ] B IN D E A ST T R ÅD [ ] M Ø R K UL D [ ] TØR F L U E KR O G 72

Sportsfiskeren | 5 | 2015

TIL I O R REDER 1

Bind den lyse uld ind som krop.

2

Klip vinger ud af celleplast. Læg det dobbelt, så er det nemmere at få dem ens.

3

Bind vingerne ind. Der skal være tre par.

4

Vingerne skal ligge fladt ud til siderne.

5

Bind den mørke uld ind som hoved.

6

Afslut fluen, og klip vingerne til.

2015 | 5 | Sportsfiskeren

73

SPRØD HAVØRREDFILET

MED GRILLEDE MIDDELHAVS GRØNTSAGER September byder på et fantastisk havørredfiskeri, men også på nogle af årets sidste, varme grillaftener. Her præsenterer vi dig for en inspirerende opskrift, så du kan nyde sensommerens fangst med et lækkert tilbehør.

Af Søren Willadsen

Hvis du savner inspiration i køkkenet eller bare gerne vil have en simpel opskrift på røget ørred, så gælder det om at læse med her.

Hvis du ikke har en havørred liggende, så er de kommende uger nogle af sæsonens bedste, så du har rig mulighed for at fange en. Og skulle det ikke lykkes, så kan du sagtens skifte havørreden ud med en regnbueørred eller en laks.

Udover at lave opskrifter til for eksempel Smoke It All har Søren gennem de sidste fire år haft sin egen madblog Gastromad.dk – og her kan du blandt meget andet finde andre spændende fiskeopskrifter. ▪

Mere mad med røg Søren har skrevet den italiensk-inspirerede opskrift med havørredfilet til Sportsfiskeren, hvor han har taget udgangspunkt i bogen Mad med Røg. Søren er medforfatter på bogen, hvor han har skrevet opskrifterne.

Lad dem røge i 15 minutter

HOVEDRET TIL 2 PERSONER

Middelhavs grøntsager 1 squash 1 aubergine 1 rød peber 1 gul peber 2 store forårsløg ½ bundt grønne asparges Saften fra en citron 1 dl. olivenolie F riskhakkede krydderurter som f.eks. oregano, basilikum eller andet • Salt og peber • • • • • • • • •

Havørred havørredfileter (kan erstattes med •2 laksefilet) • 2 spsk. basilikumpesto • 1 spsk. gorgonzola • 3 spsk. rasp • Salt • 1 bakke Smoke It All Nr. 1 Vadehav, Nr. 9 Gadekær eller Nr. 10 Ådal.

74

Sportsfiskeren | 5 | 2015

Sådan laver du Middelhavs grøntsager Start en hel grillstarter op eller tænd for gasgrillen. Når kullene er klar, hældes de i den ene side af grillen. Placer en drypbakke i den modsatte side. Vask grøntsagerne. Peberfrugterne lægges direkte over kullene eller brænderen, hvor de får lov at blive sorte på alle sider. Læg dem dernæst i en frostpose som lukkes tæt. Efter 15 minutter tages de ud af posen, hvorefter det brændte skind forsigtig tages af. Halver dem og fjern kernerne, og skær dem dernæst i 4 mindre aflange stykker. Skær squash og aubergine i skiver på langs i ca. 1 cm tykkelse. Halver skiverne. Aspargesenderne knækkes af. Fjern det øverste af forårsløgenes blade og halver dem. Bland citron og olivenolie. Smør grøntsagerne med marinaden og grill dem. Når de er færdige efter ca. 5 – 10 minutter skæres squash og auberginer på langs i mindre stykker og aspargeserne skæres ligeledes i mindre stykker af 4 cm. Kom grøntsagerne i et fad, hvor løg og peberfrugter lægges på til sidst. Hold grøntsagerne lune i f.eks. ovnen, mens ørredfileterne tilberedes. Inden servering hældes lidt marinade over grøntsagerne, som vendes med de frisk hakkede krydderurter.

Sådan laver du havørreden Salt fileterne ved, at drysse lidt salt på kødsiden et par timer i forvejen. Bland basilikumpesto, gorgonzola og 1/3 af raspen sammen. Inden tilberedning smøres blandingen på ørredfileternes kødside. Drys dernæst resten af raspen over fileterne. Smør skindsiden med lidt neutral olie.

Fjern folien fra Smoke it All røgsmuldsbakken, og placer den direkte ovenpå kullene, og læg grillristen på. Læg låget på grillen og luk det øverste spjæld næsten helt i. Når det efter ca. 2 minutter begynder, at ryge placeres ørredfileterne på risten over drypbakken. Lad dem røge i 15 minutter.

Ved gasgrill placeres røgmuldsbakken over en tændt brænder, eller under risten direkte oven på en tændt brænder. Røgtiden er den samme, men det kan tage lidt længere tid for røgen at udvikle sig i en gasgrill. Server lidt hjemmelavet pesto og godt brød til retten.

MAD MED RØG I forsommeren udkom bogen Mad med Røg, hvori du finder gode råd til et røgfyldt køkken.

Se mere på www.smokeitallshop.dk 2015 | 5 | Sportsfiskeren

75

EN NÆRFISK

OPLEVELSE Fisketuren udvikler sig ikke altid planmæssigt, og måske er det spændingen og uforudsigeligheden, som fanger os? Men nogen gange bliver det en tand for spændende, når man må undvige skudsalver for at tage det sidste fluekast. Følg med Frederik Lorentzen på en nærfiskoplevelse.

76

Sportsfiskeren | 5 | 2015

2015 | 5 | Sportsfiskeren

77

hvis jeg skulle dø nu, så skulle det være, mens jeg kæmpede med en god fisk

78

Sportsfiskeren | 5 | 2015

Af Frederik Lorentzen fl@sportsfiskeren.dk

fri on rb

a rc ou Fl im æ pr g in er gn

Dagens fiskeri var ovre. Vi sad bare i teltlejren og gennemgik dagens oplevelser. Lyset var ved at sænke sig, men i de grønlandske sommernætter bliver det aldrig andet end tusmørke. Allan og jeg blev enige om, at vi ikke havde fået dén fisk, der fuldendte dagen. Derfor besluttede vi at tage en halv times gåtur nedstrøms til en stor pool, hvor der altid stod fisk. »Automaten« havde vi navngivet poolen, der var første stop for mange havgående fjeldørred på vej mod deres gydepladser.

I »automaten« var det hele lidt for nemt. Fisk i hundredvis stod bare og ventede på deres tur til at kæmpe sig op ad et mindre vandfald. Poolen var den første vi mødte på første dags vandring fra fjorden mod et godt sted at lave lejr. Her fangede vi alle fisk den første dag, i vild eufori fra synet af de hundredvis af flotte fisk – nystegne fra Nordatlanten.

Vi havde været på fjeldet i næsten en uge og de eneste spor af mennesker, vi havde set ved elven, var et par rustne spinnere, men nu hørte vi pludselig skud. Vi hørte mange skud på vores travetur mod »automaten« og diskuterede, hvorvidt de var ved at skyde riflerne ind. Nu kunne vi, på fjeldryggen overfor os med elven imellem os, se silhouetter af en haltende ren efterfulgt af tre mænd med geværer.

Pludselig mistede vi rensdyret af syne, og de tre skikkelser var nu overfor os, her kunne vi se dem pege deres rifler i vores retning og igen begyndte skuddene at lyde. Vi kastede os ned bag en sten og prøvede at signalere vores tilstedeværelse, men skuddene lød stadig. Vi kunne høre projektilerne skære sig igennem luften, mens vi lå og diskuterede, om de virkelig var efter os, og om det var krybskytter, der ikke ville afsløres i deres ugerning.

Jeg sagde til Allan, at hvis jeg skulle dø nu, så skulle det være, mens jeg kæmpede med en god fisk. Derefter kravlede jeg hen til skrænten, hvor elven slog et buk. Jeg kurede ned af jordskrænten for at ende med fødderne i elven og begyndte mit fiskeri. Hurtigt kom der et par fine fisk i hånden, det var dog ikke den samme ubekymrede nydelse at fange dem, som tidligere. Tvivlen om, hvad der ville ske med de tre fremmede og Allan, lurede. Skuddene var ophørt noget tid forinden, og jeg havde stadig intet set til Allan. Af bekymring besluttede jeg at gå tilbage for at finde ham.

Jeg kravlede op ad skrænten og gik i raske skridt hen til stenen, hvor vi havde ligget i skjul, men Allan var der ikke længere. Nede ved elvens bred kunne jeg så se ham ligge i græsset sammen med tre grønlændere og fortælle røverhistorier, mens de pulsede smøger. Jeg krydsede elven for at deltage, og ved bredden kunne jeg nu se den døde ren delt op i to stykker og stående på hver sit klippestykke i elven.

De grønlandske mænd var tre generationer af samme familie, og da den yngste lige var fyldt 16 år, var det nu tid til at skyde sit første rensdyr. Men første skud havde kun ramt dyret i benet, og de havde derfor måtte følge efter dyret hen ad fjeldkammen. Bedstefaderen var ikke så godt gående, så de kunne ikke sætte hurtigt efter det sårede dyr, der så havde taget turen ned til elven i et forsøg på at krydse den. Det dræbende skud ramte da renen var midt i elven, og de tre var kun iført gummistøvler, der bestemt ikke var høje nok til at komme tørskoet ud til dyret.

Efter skuddenes ophør havde Allan bevæget sig hen for at se, hvad der mon kunne være foregået, og her så han de tre fortvivlende stå og kigge ud på renen. Allan, der var iført waders, kæmpede sig ud i elven til det store dyr og fik det slæbt ind til jægerne, der nu takkede ham for indsatsen. De forklarede, at de ikke havde set os, da de havde været meget fokuserede på den sårede ren, men at de jo selvfølgelig ikke havde skudt efter os.

Vi hyggesnakkede med dem i en halv time, hvorefter de to yngste tog hver deres halvdel af rensdyret på ryggen som en skoletaske af kød og ben og gik mod fjorden, hvor deres båd lå fortøjet. Allan og jeg havde fået vores eventyrlyst stillet og gik tilbage til lejren. ▪

KEB ECO-SHELL JACKE T & TROUSERS

VANDTÆT OG ÅNDBAR GØR DET IKKE ALENE en a f de store fordele ved friluftslivet, er friheden til at vælge sin egne veje. Højre eller venstre. Hav eller bjerg. Hytte eller telt.

Når vi nu for allerførste gang har udviklet en vandtæt og åndbar skal-serie, så vælger vi ikke blot at nøjes med dét. Vi har også designet jakken i genanvendeligt polyester og løst imprægneringen af den ydre skal uden toksiske fluorcarboner.

Når du skal vælge nyt skal-tøj, har du altså flere valgmuligheder. At der findes bæredygtige alternativer er godt at vide, synes vi.

www.fjallraven.dk

2015 | 5 | Sportsfiskeren

79

VÅRFLUEN

Vårfluen er et af de mest udbredte vandinsekter i de danske vandløb, og derfor et must i boksen. Her får du Morten Ølands bud på en naturtro imitation.

Af Morten Øland moe@sportsfiskeren.dk

I denne artikel ser vi nærmere på vårfluen i det vingede stadie, Trichoptera, hvor vårfluen er fuldt udvokset. Vårfluen er et af de vandinsekter, som har størst udbredelse i verden. Antallet af vårfluearter er langt flere end døgnfluerne, og vårfluerne findes i stort set alle vores vandløb og søer. Tørfluefiskere fisker på store vårflueklækninger i Sydamerika, Nordamerika, New Zealand, Australien, Rusland, Grønland, Syd- og Mellemeuropa og ikke mindst her i Skandinavien. De mere end 200 forskellige vårfluearter, som findes i Skandinavien er som udgangspunkt det primære grundlag for tørfluefiskeriet i vores vandløb.

Entomologi og fiskenes perspektiv Vårfluen er let genkendelig. De fire karakteristiske taglagte vinger og den unikke form gør, at den sjældent forveksles med andre insekter. Kun visse typer af møl samt dovenfluen, Sialis Sialis, kan forveksles med de fuldt udvoksede vårfluer.

Vårfluerne varierer i farverne afhængig af art.

Vingerne kan være alt fra sandfarvede, lysegrå, mørkegrå, lysebrune, brune, mørkebrune samt helt sorte. Endvidere er det vigtigt at bemærke, at vårfluernes bagkrop, som er gemt under vingerne, ofte kan have en anden farve end vingerne, benene og forkroppen. Det er ikke uvæsentligt, da bagkroppen ses tydeligt fra fiskens synspunkt.

Et af de mest fremtrædende eksempler på det-

80

Sportsfiskeren | 5 | 2015

te, ses hos den store Cinnamon sedge – Potamo­ phylax letipennis. Vingerne på den store vårflue er kanelfarvede, mens bagkroppen inde under vingerne er fuldkommen lysegrøn.

Black sedge – Silo nigricornis er en af de ganske små vårfluer, cirka, 8-10 mm, som ofte ses i et enormt stort antal. Disse små vårfluer sværmer meget nær vandoverfladen, hvor de flyver i høj fart opstrøms. Fiskene kan i disse situationer finde på at springe ud af vandet for at tage fluerne, men oftest tager fiskene først disse vårfluer, når æglægningen begynder, og fluerne rammer vandoverfladen.

De forskellige vårfluearter varierer meget i størrelse. Længden fra vingespids til hoved kan variere fra 5 mm til cirka 38 mm.

Døgnrytme En af de afgørende årsager til, at vårfluer er et så vigtigt og naturligt fødeemne for ørreder, er sammenfaldet i vårfluernes og ørredernes døgnrytme.

Efterhånden som dagslyset forsvinder og tusmørket kommer, så stiger ørredernes aktivitetsniveau betragteligt. Her er en ellers sky ørred

langt mindre sky i sin søgen efter føde.

Denne tid på døgnet er ligeledes absolut primetime for vårfluerne. Det er i disse timer, at antallet af udklækkede vårfluer er allerstørst og æglægningen mest intens. Fiskene udnytter disse sene aftentimer sommeren igennem til at æde løs af de massive vårflueklækninger.

Når vårfluerne lander på vandoverfladen, har de en særlig evne til at tiltrække sig fiskenes opmærksomhed. I modsætning til en døgnflue, som oftest sidder relativt stille på vandoverfladen, så skøjter vårfluerne ofte hen over vandoverfladen. Det resulterer i den meget karakteristiske V-profil på vandoverfladen, som opstår når vårfluerne streamer på vandoverfladen. Den lidt dumdristige adfærd, som vårfluen har, virker uimodståelig for ørreder og stallinger.

Fisketeknik Da vårfluer og døgnfluer opfører sig forskelligt på vandoverfladen, er der naturligvis også forskel på fisketeknikkerne.

En vårflueimitation kan fiskes deaddrift, og den kan fiskes aktivt. Det der afgører, om man vælger den ene eller den anden teknik, er alene situationen, og hvad man fornemmer vil være det rigtige.

Den lidt dumdris­ tige adfærd, som vårfluen har, virker uimodståelig for ørreder og stallinger Har man observeret, at en ørred æder vårfluer som deaddrifter, så vælger man naturligvis samme strategi og fisker ens imitation således.

Men opnår man ingen reaktion fra fisken, eller afviser fisken fluen, så vil det naturlige valg være at skifte til en anderledes imitation.

Netop når man fisker med vårflueimitationer, kan man med fordel fiske samme imitation ned over fiske igen, men nu med forskellige aktive teknikker. Dette kan ofte få en ellers tricky fisk til at tage fluen. Men hvilken aktiv fisketeknik, skal man så anvende? Førstevalget kunne være at lade fluen drive ind i fiskens synsfelt, og i samme øjeblik påbegyndes små korte intense indtag. Altså, man forsøger at give imitationen en sitrende bevægelse på vandoverfladen.

Tager fisken ikke fluen, kan man vælge en anden indtagningsteknik. Fisk fluen i en langsom, lang glidende bevægelse – således at fluen kommer glidende ind i fiskens synsfelt, med en hastighed og bevægelsesretning, som er forskellig fra det naturlige drift og vandløbets strømhastighed. Dette vil meget ofte udløse hug.

Det er sådan, at disse aktive fisketeknikker udelukkende virker ved fiskeri med vårflueimitationer og visse typer af landlevende insekter. Teknikken vil have den stik modsatte effekt med en døgnflueimitation – fisken vil være totalt uinteresseret i fluen.

Søfiskeri med vårflueimitationer I forbindelse med søfiskeri efter ørred og stalling er vårflueimitationer blandt de absolut bedste fluevalg. Ved opsøgende fiskeri eller blindfiskeri er vårflueimitationen perfekt, fordi man kan fiske den aktivt og dermed afdække større områder. Fisk imitationen på vandoverfladen med varierende indtag, og man vil ofte opleve, at fisken tager fluen med stor aggressivitet.

Vårfluefiskeri over dybe pools Jeg har fisket i en række fantastiske floder med fuldstændig klart vand og meget dybe pools. I de dybe pools kan man i dagtimerne spotte store ørreder stå på bunden. På grund af dybden og strømforhold kan det være stort set umuligt, at få selv en tungt belastet nymfe ned og fiske effektivt på disse store ørreder.

Gang på gang har jeg oplevet, at når mørket falder på, kommer ørrederne op fra dybet og tager vårfluer på overfladen. Fiskeri med store vårflueimitationer over dybe pools i skumringen resulterer meget ofte i rigtig gode fangster. ▪

2015 | 5 | Sportsfiskeren

81

3

BIND THE OELAND FOAM CADDIS Det er let at binde vårflueimitationen, som udelukkende består af skum og CDC. Kombinationen af materialerne resulterer i en flue, som flyder rigtig godt.

Dette mønster er bedst egnet til imitationer af mellemstørrelse og store vårflueimitationer. Skumvingen er kraftig, og derfor bliver imitationer mindre end størrelse 12 ikke helt perfekte.

Husk, at når man arbejder med skum, bør man aldrig klemme det så hårdt, at luften presses ud, og luftboblerne i skummet brister. Sker det, vil skummet miste væsentlig flydeevne.

Med en flamme smeltes skummer forsigtigt og presses sammen mellem to fingre.

4

Efter at skummet er smeltet på folden, holder det formen, som er nødvendig for at opnå profilen af en vårflue.

MATERIALER

5

Krog: Partridge, SLD størrelse 10 Tråd: Light 12/0 Krop: CDC fjerstråler mørk oliven i dubbingløkke Vinge, ryg og hoved: Skumplade 2 mm lys olive, brun eller tan Hackle: CDC fjer, mørk oliven Følehorn: Fasan vingefjer Vingefarve: Touch pen i brun, grå eller sort Øjne: Touch pen i sort

1

Fjerstråler fra to CDC fjer lægges i en dubbingløkke og tvistes. Tørn dernæst CDC hacklet omkring krogskæftet som vist.

2

Imitationens vinge laves af tynd skumplade. Tag et stykke skum på cirka 18 mm bredt og 50 mm langt. Fold skummet på langs.

82

Sportsfiskeren | 5 | 2015

Afklip skummet skråt i den ene ende.

8

Vingen bindes ind, og der laves en dubbingløkke med CDC fjerstråler i. Den tvistes og tørnes derefter på krogskæftet frem mod krogøjet.

9

Dan ryggen ved at folde skumstrimlen fremover ,og bind den ind lige bag ved krogøjet. Stik en tynd nål gennem skummet som vist.

10

Træk to fjerstråler fra en fasanvinge gennem skummet. Bind ind bag ved skumstrimlen. Således dannes imitationens to antenner.

6

Lav så igen et skråt klip – så skummet får en vingeprofil. Den afklippede flade smeltes med en flamme. Pres skummet sammen mellem to fingre.

7

Klip det resterende skum bort, så den endelige vingeprofil dannes. Husk, at skumstrimlen øverst ikke skal klippes bort da den danner ryg og hoved.

11

Fold skummet tilbage og bind ind, så der dannes et hovede med de to antenner. Det resterende skum klippes bort, og fluen afsluttes med en knude.

12

Det lyse skum farves med en brun og lysebrun tusch, indtil den ønskede farve er opnået. Med en sort tusch males øjne på skumhovedet.

Nyheder fra råt efterår...

til et

Den lækre fleeceforet

Coldweather skjorte er kommet i 3 nye friske farver.

Kr. 899,95 Guide jakke

Den mest slidstærke Gore-Tex jakke på markedet er kommet i et par nye flotte farver.

Kr. 3199,95

Bounty hunter 100L Roller

G3 Guide jakke Den mest solgte Simms jakke er kommet i en ny forbedret udgave.

Bla. Er jakken lavet i en ny blød metervare, der gør jakken mere blød og lydløs

Kæmpe rejsetaske, hvor der er kælet for detaljerne. Bla. Kan indeholde 4-delte enhånds- eller 6-delte tohåndsstænger i de integrerede stangrør.

Stærkere rejsetaske kan ikke fås. 76X45X36 cm.

Kr. 3999,95

Kr. 3.299,95

Bounty hunter duffel

50L. Duffelbag i vandtæt materiale. Med skulderstropper. Perfekt til rejsen eller fisketuren, hvor der skal lidt mere med.

Kr. 1.199,95

Lamson

Stærkere og mere stabile fluehjul findes simpelten ikke.

Med deres Hard Alox overflade, er hjulet næsten umulige at skramme. Deres bremsesystem er simpelt, men utrolig stabilt Se mere på www.sportshuset.eu

Remix

Fra 1.399,95

Guru

Fra 1.899,95

Speedster Hd

Fra 3.299,95

ULA

Fra 4.099,95

ARX

Fra 3.999,95

Godt grej giver gode oplevelser

Åboulevarden 65 · 8700 Horsens Tlf. 75 62 61 77 · horsens@sportshuset.eu · www.sportshuset.eu

2015 | 5 | Sportsfiskeren

83

Magasinpost SMP ID 42174

Waders tilbehørspakke Bestående af et luksus Kinetic vadebælte og en vandtæt “lomme”. Vadebæltet giver super god støtte til lænden og aflaster dermed ryggen meget. Vandtæt lomme er praktisk til f.eks. opbevaring af mobiltelefon, bilnøgler eller lign.

Vejl. 398,- Nu begge dele kun: 199,-

r

a Åndb

Bestil online el. besøg en af butikkerne!

Al henvendelse: Danmarks Sportsfiskerforbund Skyttevej 5 · Vingsted · 7182 Bredsten tlf. 76 22 70 70 · abonnement@sportsfiskeren.dk

Waterspeed G2 vadejakke Let vadejakke med stort vandsøjletryk og en god åndbarhed afspejler denne lækre jakke fra Kinetic. Vandtætte frontlynlåse, justerbar hætte, store rummelige grejlommer og varmelomme. Der er velcro ved ærmegab, så vandet kan holdes ude. Str. M-XXL. Vejl. 1099,Nu kun 499,-

Åndbart waderssæt Et suverænt waderssæt til prisen.

Wadersen er en Kinetic Waterspeed G2 Åndbar, der er opbygget med 3 lag, som gør den slidstærk men samtidig meget behagelig. Påsyede neopren manchetter og neoprensok. Integreret vadebælte. Frontlomme med vandtæt lynlås.

Wadestøvlen er den nye Kinetic Waterspeed med filtsåler.

Letvægtsstøvle, der er meget hurtigtørrende. God pasform.

Vejl. 2098,- Nu kun 999,-

03.09.2015 – 14.10.2015

k r. 55,-

BK returuge 42