Sportsfiskeren 05 1929

SPO ORGAN

s-

S

KEREN POR~S~ISKERE

1. Maj 1929.

Et illindQ Skaa17Qt

II 4. Aarg.

1

1517CQ.

Træskulptur af H . Gady. ("Fieid.")

11 • • • • • • • • • • • • • • • • • • • 11 • • • • • 11 • • 111 • • • • • 11 • • • • • 11 • • • • • • • 11 • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • 1 1 . 1 • • 1 •• 1 • • • • • 1 • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

SPORTS-FISKEREN

42

• • • • • • • • • • • • • • • • • 11 • • • • • , • • • • • • 11 • • • • , 1 1 . ' • • • 1 • • • • , 1 1 1 , • • • • 11 • • • • • • "

1929

• • 1 1 , • • • • . • • , 1 , • • ' ·' . , 1 • • 1 1 . 1 , • • • ' 1 • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • 1 1 1 ' . ' • • • • • 11 • • 1 1 . "

•••••• ,11 ••• "

•••••••••

8PINDIErl · FOR BEGYNDERE Sv. Lauesgaard.

••••••••• "

•••••• ,1 ••• ,1111 ••• ': • • • • • • • • • • 1111.' ••••••• III • • • • • • • • • • • III •••• I J I.

(Ei tertryk ikke tilladt.) , • • • • • • • • • ,1 • • • "

Fra Arilds Tid har Fiskekunsten være L dyrket.

SikkerL har man tidligt gjort den Erfaring, naar man trak en Fisk gennem Vandet, at en anden Fisk fo'r løs paa den og søgte al sluge den.

Paa den Erfaring er alt Spindefiskeri baser el, ideL man søger at ægge en Fisk til Bid ved at Lt'ække er.

Agn - naLurlig død Fisk el ler kunstig Agn - gennem Vandel. Agnen gøres mere tillOlkkende ved at giv e den en Egenbevægelse - roterende eller wobblende - o.g fangende ved al forsyne den med en eller flere Kroge.

N aar Sj: indefis keriet først i d om si:is t ~ :\Ie"1ll e slw­ alder har naa el en Udvikling, der sQlm S port betragLet s Lillel' den paa samme høje Slade som Fluefiskeriet, saa er Grunden ~:l'en , at man i lange Tider lagde Væglen paa Agnens Armering. D et gjaldt først og fremmest om at gøre Agnen fangende, 0:5 enhver Fisker med et Navn udfandt sit sp ecielle KrQlgsæt, der var det eneste saliggørende m ed Hensyn Lil at holde Nappet fast. Hvad det angaar al bringe Agnen ud, saa holdt man sig til Thames Metoden løs Line i Bugter paa J o'r den, Udkast med en lang, stiv Stang og Bervægelse af Agnen ved Hjælp af Stang og Indhaling af Linen. En Melode, der for· saa vidt var udmærket, sQlm den, udført af en Ekspert, gav Agnen en udmærket varierende og tillokkende Bevægelse Vandet, men haabløs, hvis Grunden ikke var jævn eller Vinden blæste den løse Line i Græs eller Siv. Vel forsøgte man sig med NoUinghammetoden _ .

Kasl fra Hjulet med fri SpOlle, men Rullen var for tung o.g kunde kun sLartes ved Kast med tunge Agn, og endelig starlet løb .d'et uhjælpeligt over. Først den nyeste Tid har bragt os de Ruller, der var nødvendige f Oll' at forfine Sporlen - Ruller af Aerial Type Q1g antibacklash Type:, Ruller med let Tromle og fin Afbremsning til at fo.rhindre Linens O verløben, Q1g nu er Vejel1! aaiben fOll' Anvendelse af korte og lette Stænger, fine Snører Q1g enklere Krogsæt.

Skulde 'd ll, kære Spinded'isker naa Hl den Overbevisning. at det fine Spind er Fiskesportens Top og Vimpel, saa skjul den godt. Glæd dig hver Gang, du ser en Fisker kunstfærdigt svinge sin Orm nver Vandet og 1.: ag Hatten l:I:ybt af, naar du møder en Fiskerbroder med Gut og Flue paa Pulden.

Redskaber til Spinding, Spindestangen l,an være af Træ - af greenhearl.

• • • • • 11 • • • • • 11 • • • 111 • • • • • ' 0 1 1 • • • 11111 • • • • 1 1 1 1 1 . ' " 1 1 , • • • • • • • • • • • • • • • , • • •

dEr egner sig udmærket, giver en god Bevæ3else og el' billig, dQlg er den beds te udsøgte greenheart ikke sna heil billig; den kan være af deL lettere Tonkinrør, enLen hel - wlwle cane - eller skam'eL ud i SLrimler, dor el' lagt n øje sammen i Lim og ombur!den med talrige Beviklinger - split cane. - Det sidste ' gi" el' den i Forhold til Vægten stærkeste Stang - i al Fnld ved Stænger undel' 3 Melers Længde. Endnu stærkere, uden at Yæglen nævneværdig forøges , kan split cane Stangen blive ved al indlægge en Kærne af SLaal Stangen kan Olgsaq laves helt af Staal eller Staalrør, en len udell eller delt, ja endQlg teleskopisk ~­ lige til at putt~ i Lom m en.

De korle S Laalstænger 1,60- 1,80 Meter el' billige, leLte og kaster r et godt baade til Kast over Hovedet og til Sidesvingskast,de lange Staalstænger duer ikke til aL kasLe med. J eg har selv brugt en kQlrt Staalstang, den var mig kun sympaitisk, fordi den var en For-æ rl11 g og ([en el' heldigvis rustet op. Den val' teleskop t~'k og skudt sammen vel en Trediedel Meter lang, og Jeg maa indrømme dem den ubestridelige Fordel, aL naar jeg, med denne us1<yldige Tin@eJSit il, Haanden, høflig L har spurgt en mer eller mindre elskværdig Bondemand om Tilladelse til at fiske i hans Fiskevand, saa har jeg altid haft den Fornøjelse aL se i hans Mines pil, at han ansaa mig fOtl, en ufarlig Idiot Qg altid faaet den ønskede Tilladelse. Den Slags "minor tactics" el' dog ikke at foragte . J eg mindes fra min Fiskerbarndom en dreven Laksørredfisker, der altid brugte en lille Aalehale som Agn og fiskede med Helcl og stort Udbytte. Jeg gjorde mig altid den Fo.rnøjelse at spørge ham om Dagens Bytte, og selv o.m jeg vidste, at hans rummelige Fiskepo.se skjulte baade en og to 3 Kilos Ørreder, saa vidste jeg ogsaa, at hans Svar uvætger lig blev: "J a, tho det har da altid givet eil1 Pjalt Gedde." Han lærte m~g, at det er klogt at tilsløre sin Fiskefangst som Orientaleren sin Brud for ikke at vække Misundelse' olg Begær.

Stængerne er fOll' Transpodens Skyld to- eller tredelte, jo færre Led, jo bedre. Split cane Stangen er i al Fald hvad de· kortere Stænger angaar den bedste og skal d en bruges til meget og haardt Arbejde, saa tag den med Staalindlæg. Den er Præ· cisionsarbejde og dyr, og vil du følge mit Raad, saa køb den dyreste. Køb den fra et anset Firma, d Il kan ikke se, om Fabrikanten snyde!' dig, han

19L:9

SPORTS-FISKEREN

kan skjule daarlige Steder med Bindingerne; er Strimlerne i kke passet nøje sammen med Randene, kan disso staa o'v er hinanden og være høvlet af, saa den haa~de OVer'hud er bo,r te, og Fugt før eller senere trænger ind og raadner Stangen.

Er Bøsningerne fair sto,r e og sat paamed Kit, gaar de snart løs, er de for korte og sat fol'! haardt paa, " kværker" de Træfibrene, o'g en skønne Dag er Bruddet der. Bøsningerne maa være nøje tilslebne, saa de gaar fra hinanden med et Smæld som en Hyldebøsse. De kan forenes m ed en Bajonetlaas, men det er ikke nødvendigt. Der er Lukkeproppe i Bøsningerne for at beskytte dem under Transport og for at holde Fugtighed ude. For at beskytte den indvendige Bøsning og holde den fed.tet, laver "Hardy" et lille Træhylster, en " p·r otector and lubricator". Desværre har Lukkeproppe en medfødt Tilbøjelighed til at blive, borte.

Stangens Rodstykke afsluttes af en Knop, der efter Kastel stemmes mod Kroppen, den bør derfor være af Gummi, der ikke saa let glider, og er man raffineret eller ømskindet, kan man vælge en pneumatisk Gummiknap.

Tidligere var Hjulet altid anbragt paa et bestemt ui"oranderligt Sted paa Haandtaget, men det er af størsle Betydning fo,r Kastet - hvorom senere - at kunne anbringe Hjulet efter Ønske, saa man skal lægge Vægt paa, at Stangæ har parallelt Haandgreb, saa Ringene, der holder Hjulet, kan flyttes. Ringene maa selvfølgelig ikke kunne bøje sig og maa holde Hjulfoden usvigelig fast. De bedste! er vel "Hardys" Skruerringe, de er udm~kede. Til at føre Linen er de'!.' Ringe paa Stangen, pas paa, der ikke er for mange, fire, højst seks Ringe er tilstrækkeligt til de! korte Stængerr og pas paa, de ikke er for snævre. Slangeringe er forældede, nu bruges altid Broring.e, helst forede m ed Agat eller Porcellæn for at gøre Friktionen minimal. Agat er bedst, slaar Stangen tilfældig mod en Sten eller lignende, klinker man let Porcellæne\. Paa meget lange Stænger vil Vægten vel blive fo r stor, hvis alle Ringæe er agatforede, m en første Ring og Enderingæ maaJ være det. Enderingen: kan formes forskelligt, en udmærket Ring er den skraa med to korte Stivere, der forhindrer Linen i at sia a sig om Enderingen og jo ogsaa gør denne stærkere.

Naar Hjulet er anbragt paa Stangen, skal den falde godt i Haanden og Hovedvægten skal ligge i Haanden. Er den fortung, bliver den meget trættende at kasle med i det lange Løb og giver usikkert Kast.

Endnu værre er det, hvis den er toptung - hvis den hænger med Toppen, naar man holder delll lige ud, i saa Fald er den ganske ubrugelig som Kastestang. Stangen skal have en passende Elasticitet, ikl<e for stiv og ikke for blød. Lader man Stan-

43

gen lave et Udslag i det hodsontale Plan, skal den falde til Ro med nogle faa korte Udslag i samme Plan. Falder den til Ro med Penduludslag eller Kresudslag, er Stangens Tilspidsning ikke korrekt og den er ikke værd at kaste med. Læg ogsaa Mærke til, om den er lakeret omhyggeligt og hold selv Lakeringen vedlige.

Der gives ingen Universalspindestang, men man maa vælge en Stang efter sit Fiskevand o'g efter deJ Fisk, man agter at fange. Mit Raad er - vælg en let Stang, jo lettere ,og ·finere Redskab, des større Fornøjelse. Jeg har fisket meget med en 6 Fods (1,8;{ Mtr. ) spliteane, Vægt 6 ouz. (170 Gr.), Sidesvingskast , den lwster let en Agn .paa 5- 20 Gram Væg\.

Den giver god S·port med en kvart Kilos Ørred og særdeles Pirring med en 6- 7 Kilos Gedde eller Ørred. H vad enten du vælger den i greenheart eller spliteane, saa tag den dog noget længere, fra 2 Mtr. til 2,40 Mtr,. Du kan staa lidt længere fra Bredden og du kan bedre føre Agnen udenom en fremspringende Sivtot eller lignende. HVis man vil bruge enhaands Kast over Hovedet - en fiks Kastemetode fra Baad eller- hvor Fiskevandet egner sig til det _ . maa Stangen dog ikke være længerCj end fra 1,60- 1,80 Mtr. Personlig foretrækker jeg Sidesvingskas lel , og jes anbefaler det altid varmt til Personer, hvis Tarm fungerer lidt trægt. H vis man ønsker at kaste tohaands, da k ender jeg ingen bedre Stang for danske Forhold end en Spliteane Stang af Hardys "Corbelt" Type, Længde fra 2,80 Mtr. til 3 Mtr. Vægl 300- 400 Gr., den kaster baade lette og mellemsvære Agn af indtil 30 Gr.~ Vægt. Min egen " Corbelt" er 9 f t. 3 inch (2,82 Mtr. ) Vægt 12 onz.

(347 Gr.) med Staalindlæg og skønt den spiller fint for e n halv Kilos Ørred, behandler den en 6 Kilos Gedde og en 8 Kilos Ørred paa en yderst venlig, men øjensynlig meget trættende Maade. J 3g glæder mig til at have den i Haanden, naar jeg oplever mil Fiskerlivs store Øjeblik, da d en 2D Kilos Kroglaks i en dansk Aa hvirvler mit Hjul rundt.

J eg tvivler ikke om, at "Corbetlen" skal være Opgaven voksen, hvis blot jeg har den rigtige Finger paa Hjulet. Hvis man agter at spinde i en voldsom norsk eller finsk Elv, da maa der sværere Gods til.

(F ortsæltes).

44

SPORTS-FISKEREN

1929

Fiskeriforholdene i Vejle Aa. Lodsejere og Lystfiskere.

H er i Landet er det sjældent, at Lodsejerne har nogen videre Interesse for deres Fiskeret - endsige da, at de selv er Fiskere. . I Aaløbene - og det er særlig dem, jeg i d~t følgende vil beskæftige mig med - er der som Regel saa lidt at fiske efter, at Udbyttet efterhaanden har tabt en hver økonomisk Betydning for Ejerne.

Hyppigst ser man, at det er Haandværkere'og ligestillede i Landsbyerne, Fo,l k med en vis Fingerfærdighed og mekaniske Anlæg, og som i deres Næringsvej ikke har samme Anledning som Landmændene til at færdes udendørs, der slaat' sig paa Fiskeriet, dels som en Sport, men ogsaa for at hjælpe lidt paa BudgeUeL. Men jeg tror, dog, at man maa sige, at det er faa, for 11Vem det sidste er det vigtigste - dertil er Udbyttet som sagt for ringe.

Men den store Mængde af Lystfiskere komm 'C'r her som i andre Lande væsentlig ft"a Byerne.

Del. er Folk fra Byerne, fra Kontorer og Forrelninger, fra Fabriker og Butikeir , der, naar Tid og Lejlighed gives, søger ud til vore Aaløb og Bække for ved deres Bredder at faa frisk Luft, Fred for Byens 't,arm og for at nyde Friheden og Skønheden i _J aturen.

Oflo Folk, for hvem J agten er for brutal eller for ansLrengende, og som glæder sig over at vide, at en Fisk, der gaar af Krogen, ikke gaar samme trisLe Skæbne i Møde som et anskudt Stykke Vildt. .

"Spændingen" ved Jagt er ofte kortvarig ; den varer kun faa Sekunder, naar man skyder til en Flok Høns. Men har man faaet Bid . af en stor Fisk; - ja; saa kan Spændingen godt vare baade ' eL og to K varter eller mere! Et st~rt V,a ndløb og Livel, der rører sig deri, er et Mysterium, deT virker dragende paa mange og ofte kan faa en til at glemme Livets Sorger 'og Besvær. Da det nu er saaledes, at del store Flertal af Lystfiskere ikke har" \agne Fiskerettigheder, saa er det jo vigtigt for dem at gøre Lodsejerne interesserede i deres Sag, saa at de med Vel vilje ser paa Lystfiskerne. J eg vil gelrne her pege paa en enkelt - og ikke hel uvigtig Side af Sagen - nemlig den økonomiske.

For at drage en nærliggende Sammenligning, saa kan der vist ikke være Tvivl om, at Jagtiejen af de her i Låndet udlej ede Jagtarealer udgør fra 10 - 100 Gange Værdien af Idet paa disse Arealer nedlagde Vildt; og det samme Forhold vil aldeles sikkert kunne kOomme til at gøre sig gældende paa Fiskeriets Omraade.

I England, Norge, Island og Finland ser vi, hvorledes Sportsfiskerne betaler højt for at fiske i gode Fiske"ande - i England i enkelte Tilfæ!de Oop til 1800 Kr. om Ugen for een Stang i sæI"lig gode Vande.

Naturligvis fanges der jo ogsaa mange Lax paa saadanne Steder, men selv i heldigste Tilfælde kan det jo langtfra indbringe Lejesummen.

1\'1an r egner, at der i engelske Flod ~r fanges ca.

G,OOO,OOO kg. Lax om Aaret til Em. Værdi af over 20,000,000 Kr. For hver en, der fanges af Sportsfiskere, fange~; der 10 med Net af professionelle Fiskere.

Men desuden betaler Sportsfiskerne langt den overvejende Del af de Summer, der aarlig udgives til Forbedring, Vedligeholdelse, Fredning, Opsyn og Rensning af Fiskevande. I sin bekendte Bog om Laxens Livshistorie siger Mr. Hutton derfor ogsaa, at Laxefiskel:iets Trivsel i de engelske Floder er afhængigt af Sportsfiskeriets Vedbliven.

Sportsfiskernes Interesse for Laxens og Ørredens Liv har i h øj Grad bidraget til, at der nu ikke er mange Fisk, om hvis Liv, Vandringer og Forplant'Ilingsforhold vi ved bedre Besked.

Professionelle Fisl,ere har derimod ofte hævdet ganskE) forkert e Anslmelser om disse Forhold, og bfte til stor Skade for de Forholdsregler, man til forskellig Tid har ment at maaUe tage for at holde Fiskeriet oppe.

Sportsfiskerne ønsker ikke blot at betale Lodsejerne et passende Vederlag for at konuue lil at fiske, el Vederlag, der tilm ed altid vil være betydelig større end den fangede Fisks Markedsværdi; - men vi ønsker ikke mindst at være Lodsejerne behjælpelige med al forøge disse nu - de allerfleste Sleder - ubetydelige og hensygnende Værdier, som Fiskeriet i vore Vandløb repræsEm.terer.

Den enorme Tilbagegang, der - blot i de sidste 20 Aar - har fundet Sted i all el vOore Vandløb IfM Laxens og Havørredens Vedkommende, den skyldes jo mange forskellige Faktorer, hvis forholdsmæssige Betydning det kan være vanskeligt nOlk at vurdere - maaske er der endda andre, som vi slet ikke kender endnu. Forurening af Vandet fra industrielle Anlæg i Byerne og Regulering. af Aaløbene med Tilintetgørelse af Fiskenes naturlige - Ynglepladser, spiller sikkert en slor Rolle; men ingen, der kender Forholdene i Praksis (og Teori) vil være i Tvivl om , at den væsentlige Aarsag til Miseren er det hensynsløst drevne Rovfiskeri ved vore Aamundinger, og den ganske utilstrækkelige Fredning af Fisken.

Her i Vejle Aa er FOorholdene ikke bedre end an-

1929

SPORTS-FISKEREN

dre Steder; fra gammel Tid har det været et meget betydeligt Fiskeri - og det har været godt endnu for en Menneskealder siden; men i de sidste Aar er det taget af med Kæmpeskridt ~ dero.m er sikkert alle interesserede Parter enige.

Hvorledes stiller da Forholdene sig for en Havørred, der vil o.p i Vejle Aa for at yngle?

Fra Aaens Udløb findes der et gi Meter bredt Bælte, der strækker sig no.gie hl\ndrede Meter ud til Sejlløbet. I dette Bælte maa der ikke fiskes, men paa begge Sider deraf staar til Gengæld Bundgarn og Ruser tæt; til Tro.ds for, at der for hvert Aar kommer flere o.g flere Garn, fanges der dog færre Fisk Selv i Fredningstiden fange:> der (med Dispensation natur lig vis ).

I September og Oktober Maaned - Fiskens Fredningstid er kun November og December - kan man her i Byen se store Havørreder paa 10- 20 Pund ligge i Butikke['ne fulde af moden Rogn.

En Havørred paa 20 Pd. indeholder omtrent 20,000 Æg, og enhver vil kunne forstaa, hvad Ødelæggelsen af et saadant Dyr betyder fo.r Bestanden.

FredningsHden fo.r Havørred maa abso.lut forlænges med een, helst to' Maaneder, og Tillladelse ti l at fange i Fredningstiden bør ikke gives. Men er Fisken endelig kommen levende gennem den Spidsrod af Bundgarn, der staar i Fjo,r den, saa møder den et Par Kilomeler o.ppe l Aaen en endnu farligere Fjenae: Tenen.

Tenen er en paa et gammelt Privilegium hvilende Fiskegaard, der har Ret til at spærre h e l e Aaen med Fiskeredskaber, Dag og N at hele Aaret - der skal kun være delvis fri Passage fra Lørdag Aften til Mandag Morgen ..

I Juli, August o.g September er der tilmed spærrel ogsaa paa disse Dage.

Men ikke no.k med det; Tenen har i de sidste Aar haft Landbrugsministeriets Tilladelse til ogsaa at fiske i Fredningstiden ; disse Fisk afstryges, Rognen 'u dklækkes, og Halvdelen af Yngelen udsættes derpau - som Betaling for den givne Tilladelsei Aaen ovenfor Tenen.

Lokket af gyldne Løfter fra Teneejernes Side om mange flere Fisk i Aaen end der før har været, gik Lodsejerne med til at anbefale dette. Men hvad er Resultatet blevet? Nøjagtigt det, at der aldfig har været saa faa Fisk i Aaen so.m nu.

Hvorfor?

For det første, fordi den Yngel, der udsættes, er H a v ør r e d. Denne lever et Par Aar ooppe i Aaen~ men naar den er blevet saa stor som en lille Sild, vandrer den ud i Havet, bliver der fra 1- 3 Aar o.g ko.mmer saa tilbage til sin "Fødeaa" - - - for at gaa lige i Tenen!!! Lodsejerne har aabenbart haft

45

manglende Kendskab til d1sse Forhold - og nu høster Fiskerne i Fjo.rden og Tenen Profitten, som man dog skulde synes, at Lodsejerne o.gsaa havde Krav paa en Andel i.

Tenen yder ikke Lodsejerne en Øre til Gengæld for al. disse lader hele 'Aaen ovenfo.r Tenen fungere som Udklækningsanstalt for Havørreden i dens første, Leveaar. Hvis man tænkte sig, at Lodsejerne nægtede Tenen Ret til at sætte Havørredyngel ud i Aaen, vilde der ' om faa Aar ikke kunne fiskes en eneste Fisk, hverken i Fjorden elle1' i Tenen.

Besiddelsen af ' Aaen kan til Tider være baade til Ulejlighed og Bekostning for Ejerne; til Gengæld kan det synes meningsløst, at disse paa den her vist(~ Maade berøves Fo.rdelen af en rig Fiskebestand i Aaen, hvo.r den naturligt hører hjemme.

Men dernæst kan der vel ikke være Tvivl om, at det er en ganske bagvendt Maade, først med alle Midler al hindre Fiskens naturlige Formering i Aaen, og bagefter forsøge at gøre det godt igen ved at udsætte Yngel.

Jeg ved meget vel, at af de 20,000 Æg, en :stO'r Fisk kan lægge, gaar et meget stort Antål til Grunde; mange bliver ikke engang befrugtede, og utallige andre gaar til Grunde paa anden Maade.

Men hvad ved man egentlig om den Yngels Modstandskraft, der bliver sat ud fra en Klækkeanstalt?

Maaske gaar der mange flere til Grunde end man har tænkt sig.

Udsættelsen af Yngel kan være 'et meget godt Supplement til den naturlige Formering; men denne bør paa enhver l'vlaade fremmes og lettes - og ikke som nu sker: hindres.

En af vore Fiskeriautoriteter, Hr. cand. mag. Otterstrøm, har overfor mig hævdet de store Vanskeligheder det frembød at beskytte Moderfiskene paa Legepladserne i Aaen, hvor de, selv i Fredningtiden, var et let Bytte for samvittighedsløse Kryb- o.g Rovfiskere . Denne Vanskelighed er sikkert nok til Stede; men den har ogsaa eksisteret her i Aaen paa 00 Tid, da Fiskeriet dog var stort, og synes derfor alligevel ikke at have haft s a a skadelige Følger, som den nu tilskrives. Her gælder det frem for alt at vækko Lodsejernes Interesse og Forstaaelse af en saadan Handlings Konsekvenser.

Og det skal siges, at de paa dette Punkt vil kunne paaregne virksom og uegennyttig Støtte hos alle Sportsfiskere.

- Del maa kunne gøres klart fo.r alle, at en Aa uden Fisl< ikke er mere værd end en Mark uden Vildt og en Skov uden Fugle.

Det kan siges, at Tenen har eksisteret i flere Hundrede Aar, og der har dog trods den været mange Fisk! i Aaen. Dette er ganske utvivlso.mt rigtigt. Men

46

SPORTS-FISKEREN

man maa vel betænke, at endnu for faa Aar siden spærrede Tenen ikke enhver Forbindelse til Aaens øvre Løb ; der fandtes Omveje - eller Omvandei .- ad hvilke Fisken kunde komme frem uden om Tenen.

Men med den, især i de sidste Aar tiltagende, Kultivering og Regulering af Engene, er disse Passager nu forsvundne, og Tenens ødelæggende Virkninger viser sig i deres fulde Klarhed.

Tenen kan kun betragtes som en Fortidslevning, et Privilegium" der nu for Tiden ingen Eksistensbeberettigelse har; den skader Afløbsforholdene i Aaen, den ødelægger Fiskeriet ved at tilintetgøre Fiskenes naturlige Formeringsmuligheder, idet den saa at sige fuldstændig spærrer den eneste Adgang til Aa ens øvre Løb. Den berøver derigennem alle Lodsejerne store Værdier og især Værdimuligheder, uden at give dem en eneste Øre derfor.

Et Privilegium, der er til saa stor Ska:ie for Hundreder af Lodsejere, skulde man tro - og haabe aL det i vore Dage ikke vilde være vanskeligt at faa ophævet.

Men hvor man nu end vil være tilbøjelig til at lægge Hovedskylden for Elendigheden: det hensynsløse Fiskeri i Fjorden, Forurening af Vandet, Tenens systematisk gennemførte Hindring af Fiskenes naturlige Formering i Aaen og Tilintetgørelse af de yngledygtige Fisk i Frednings tiden, om een Ting er alle Parter rørende enige : Fiskebestandens rivende Tilbagegang. Dette uimodsigelige og uimodsagte Faktum burde dog i og for sig selv være nok til at bevirke en Forandring i de "Metoder", der hidtil har været anvendte til at "beskytte" en ikke blot privat men ogsaa n a t i o n a l Værdi, som her er Tale om. Men Vanskelighederne er store. Ogsaa her viser Menneskenes blinde og kortsynede Egoisme sig ; enhver skyder Skylden fra sig og paa de andre ; ingen vil afgive den mindste Smule af sine Rettigheder, Dispensationer eller Privilegier til Fordel for det fælles bedste, ingen synes at kunne se ud over sin egen allernærmeste, øjeblikkelige -.:. ofte indbildte - Fordel.

Og dog er det jo saa, at vi alle er i den s:amme Baad; Erhvervsfiskerne i Fjorden, Lystfiskerne og Lodsejerne er alle intern~lSserede i, at der atter kommer en rig Fiskebestand i Aaen og derigennem i Fjorden, som det har været før, og som der sikkert kan konuue igen.

Men der 'kan maaske være Grund til at fremhæve, /" at det, naar alt kommer til alt,dog er Aaen, der er Basis for det hele ; og paa den Basis staar Lodsejerne.

Man skulde tro, at det maaUe være en af vort Fi'skeridirektorats naturlige Opgaver at værne om Fiskeriet i vore Aaløb netop ud fra nationale Synspunkter, med det fælles og fremtidige Vel for øj e ;

1929

at skære igennem alle snævertsynede og egoistiske Krav om Fordel alene for sig selv; at paavise og g e n n e m f ø r e Foranstaltninger, der kunde fremme Fiskeriet ~. i Stedet for, som nu det sørgelige Faktum udviser: at tilintetgøre det! !- Men undertiden faar man unægteligt det Indtryk, at det er dem, der snakker mest, der faar noget sat igennem - paa deres Bekostning, der tier stille og tiltror vort Fiskeridirektorat de Egenskaber, som det visseligen burde have, men som Forholdene her ved Aaen tilfulde viser, at det ikke har haft: Selvsyn, Storsyn og Fremsyn !

DeL kan siges at være Løn som forskyldt. Men lad saa den Tid være forbi n u! Lad os, der har fælles Interesser, der er blevet tilsidesatte, Lodsejerne og Lystfiskerne, se om vi ikke i Forening kan bringe Balance og Retfærdighed til Veje! Lad o~ se, om vi ikke kan faa de Foranstaltninger ophævede, der nu mer end længe nok har vist, at de kun har formaaet eet: at ødelægge! i Bund og Grund Fiskeriet i et af Danmarks bedste Ørredvande: Vejle Aa. Den, der intet saar, han skal intet høste!

Og naar man med alle til Raadighed staaende Midler, med Nettene i Fjorden, med Tenen i Aaen med Fangst og Tilintetgørelse af de yngledygtige Fisk, endog i den altfor knapt tilmaalte Fredningstid, systematisk hindrer Fisken i at formere sig paa naturlig Maade i Aaen .. . . .

H vordan skal der saa kunne blive Fisk i den?

Vej le, 12. lVlarls 1929.

Læge E. A. HALLAS , Fmd. f . Vejle Lystfisket iforening.

Geddefiskeriet paa Sjælland.

For 30 Aar siden var tl.et besværligt for en k 0bmhavnsk Lystfisker at komme de to til tre Mil ud til Omeg·nens mange Søer og Moser, der i Reglen laa en halv til en hel Mil fra den nærme,ste Landslation.

Med Grejer, Oppakning og Smaafisk kunde det blive en drøj Spadseretur fra Stationen, og om Aftenen tilbage havde han Fangsten, selvom det var en sød Byrde, kunde den blive nok saa tung, inden Stationsbyens Kro naaedes.

J o længere" Fiskevandet laa borte fra Stationsbyen, desto flere Gedder var der at fange. Der var ganske godt med Fisk og ikke saa mange Fiskere

1929

47

SPORTS-FISKEREN

I Egnen omkring Ballerup, Herløv, Maalev, Veksø, Bagsværd, Birkerød, Holte, Hørsholm og mange flere Steder fandtes og findes endnu mange Søer og Moser. Blot med den Forskel, at tier nu ikke længer findes ret mange Fisk.

Fraset Lystfiskeriforeningens Søer og nogle private Fiskevande, findes der nu kun meget faa Fisk i Søer og Moser i 7 til 8 Miles Omkreds fra Hovedstaden. Aarsagen er saa ganske naturlig.

I disse saa godt som frie Fiskevande, hvor Fiskeret kan opnaaes ved et godt Ord til Ejeren, gøres kun een Ting - at fange Fiskene - uden nogensomhelst Tanke paa, hvorfra der fremtidig stadig skai . komme nye Fisk.

Der udsættes ingen ny Yngel og Vandene plejes overhovedet ikke. Ofte tømmes de ved professionelt Fiskeri. liled den stigende Fiskeinteresse og den lette Maade pr. Auto at komme rundt, skal Fiskevandene paa denne Metode blive tomme.

Det gaar som med Jagt, nvor intet udsættes, Terrænet ikke plejes, og der kun .skydes, bliver der intet al jagte. .

Ved Jagten er det dog ved at gaa op for Jægerne, at del er nødvendigt at udsætte Vildt og pleje Terrænet. ~1en der kan sammenlignes med mere nær~iggende Sager, f. Eks. 0stersfiskeriet i Limfjorden, hvor der skrabes for meget og plejes for lidt. Fangsten gaar ned Aar for Aar. I lJlvssund, hvor der i de sooere Aar har floreret eL stort Geddefiskeri, mente man det var Sportsfiskernes Spinnefiskeri, der ødelagde Fiskebestanden. Nyordsfiskere forsøgte vea. Regulativ Forbud herimod. med~ns Strandgarn, Vaad, Ruser og Slæbevaadsfiskeri (mindre Trawl) skulde være tilladt. J a, saa trel,antet kan der ogsaa ses paa, Forholdene, skønt der næppe er 10 Spinnefiskere paa den mere end Kvadratmil store Fiskeplads dernede, medens der er hundrede af professionelle Fiskere, som 'Døgnet Iflmdt garnfisker Terrænet, ogsaa i April Maaned.

Ubegribeligt, dee kan holde dertil.

Navn lig Udsætning af ny Fisk i vore lukkede Vande har hidtil været saa godt som u,paaagtet, i hvert Fald hvad Geddefiskeriet paa Sjælland angaar, men sikkert ogsaa andre Steder i . Landet.

Dc ovennævnte nu tømte Fiskevande kan faas til Leje til lave o;g rimelige Priser. rIer ligger en Opgave for vor Forening til paa tydelig Maade at oplyse sine Medlemmer om Udsætning og Pleje 'af saadanne Vande, saa der til Stadighed kan tiskes og faIl;ges Fisk.

Vejen er næppe Udsætning af Smaayngel, der har store Chancer for at gaa til.

Men til rimelig Pris kan der købes levende Gedder 'af Mindstemaal, f. Eks. hos Fiskehandlerne paa Pladserne ved Ulvssund, og andre, Steder, da de gerne vil sælge de smaa Gedder til lav Pris.

Udsætning af 50 til 100 Pd. Gedder aarlig i et mindre Vand vil hurtig faa: en Bestand op, navnlig, hvis alle fangede Gedder under 3 Pd. atter udsmides, og Bestanden kan let holdes vedlige.

Men Fiskerne maa belæres herom, og Foreningen kan hjælpe til paa flere Maader.

Den kan slutte Aftaler med Fiskehandlere om Salg af levende Smaagedder til en fast Pris og formaa dem til at avertere hermed i Bladet.

Den kan anvise Medlemmerne Fiskevande, som er til Leje til en rimelig Pris.

Den kan selv leje saadanne Vande og vise, hvO'rdan de skal plejes.

Hellere Præmier for et godt plejet Fiskevand end for en stor Fisk.

Men der er flere Maader, hvorved Fiskeriet . kan ophjælpes, uden at der behøves altfor store Midler.

N u ved Begyndelsen af Sæsonen er Tiden inde al tage fat paa Sagen,' og jeg spørger Bestyrelsen, vil dpn tage denne Opgave op herovre paa Sjælland og andre Steder i Landet.

L. Sv.

Foreningsmeddelelser.

Generalforsamling afholdes i Skanderborg i Juni Maaned.

Den 16. Marts dette Aar aflwldt Bestyrelsen Møde i Skanderborg, hvor man blandt andet enedes om at foreslaa nedennævnte Ændringer til Loven vedtaget paa Generalfo'r samlingen, der afholdes i Skanderborg i Juni Maaned.

Tiden for Generalforsamlingens Afholdelse samt Dagsordenen vil blive bekendtgjort i "Spo.rtsfiskeren" for .Juni.

Forslag til Lovændringer: § 1. Foreningens Navn ændres til "Dansk Sportsfiskerforening" . § 2. Foreningens Formaal. At samle alle Sportsfiskere i Danmark til Ophjælpning af Fiskebestanden i vore ferske Vande,' dels ved Udgivelsen af et Medlemsblad og dels vedsat søge Fiskerilovene fo'r bedrede. og overholdt.

Naar Foreningens Indtægterd:illader det, skal der søges erhvervet Fiskepladser til Medlemmerne. § 3. I denne Paragraf indføres en Del Ændringer af redaktionel Art.

SPORTS-FISKEREN

48

; §:5: '_Bestyrelsen bestaar af en Formand og 8 Med. r lemmer, der vælges saaledes: Formanden vælges af Generalforsamlingen for 2 Aar ad Gangen. . Af de 9 Bestyrelsesmedlemmer vælges 6 for • Jylland, 2 for Sjælland og 1 for Fyn eJler omliggende øer.

Generalforsamlingen vælger 2 Revisorer.

Valget gælder for 2 Aar . .

Bestyrelsen vælger selv Næstformand, Kasserer og Sekretær.

Bestyr elsen vælger et Redaktionsudvalg paa 3 Medlemmer, (1 FO'rmand og 2 Udvalgsmedlemmer). Formanden overtager Hvervet s{}m Redaktør af Medlemsbladet.

Bestyrelsen nedsætter et Forretningsudvalg bestaaende af Formanden og to andre Medlemmer til a t varetage Bestyrelsens løbende Forretninger.

De forskellige Tillidshverv er ulønnede, m n Rejseudgifter og andre Udlæg vedrør ende Foreningen og Bladets Anliggender refunderes af Foreningen. . § 6. Den ordinær e Generalforsamling, der er Foreningens h øjeste Myndighed, afholdes hvel;t Aar i September Maaned, h vo'!" Stedet for' det n æste Aars Gen eralforsamling bestemmes.

Sidste Stle ændres saaledes: E kstranrdinær Generalforsamling kan Bestyr elsen indkalde med ko'r t Varsel og skal afholdes, naar mindst 50 Medlemmer skriftlig og motiveret anmoder herom. § 7. Regnskabsilaret ' er ' . Kalenderaaret. Forinden Regnskabet afleveres til Revisorerne til- stilles det Forretningsudvalget tH .Eftersyn.

De øvrige Paragraffer ændres ikke.

NB. Forslag, der ønskes behandlet paa Generalforsamlingen bedes tilstillet Formanden snarest bel ejlig~t.

J.R. J,

.-.

Hadsten Lystfiskeriforening afholdt Generalforsamling den 27. Februar. Regn skabet fremlagdes o.g godkendtes, der foretoges Valg af 3 Bestyrelsesmedlemmer, Gartner ' M. P . Sørensen, Købmand H. A. Hansen, Købmand A. P. Larsen genvalgtes.

Efter Generalforsamlingen afholdtes et m eget interessant Foredrag af Hr. Tandlæge Kroghsgaard, Aarhu~, Gm Insektlivet i vore Aaer, navnlig m ed Henblik paa de forskellige Insekter der har Interesse for FlurfiskeL Foredraget ledsagedes med Lysbilleder, samt Fremvisning af en Insektsamling, samlet af Hr. Lærer Findahl, Aarhus.

Efterretninger fra Aaer, Søer o. s. v.

Kolding Aa. Det har vist sig, at den nye Ordning ved Aaens Udløb faktisk vil komme til at betyde en h el Del.

1929

Som det maaske er bekendt fra tidligere Numre af "Sportsfiskeren ", har vi ,h er ved Aaen n oget, de kalder Vippegarn, og med dem har de Lo.v at fiske i Fredningstiden til Udklækningsanstalterne. Ved Fiskeriforeningens Generalforsamling i Ejstrup fik vi oplyst, a t der i Fredningstiden var fanget 347 Kg. Ørred til Afstrygning, hvad der er omtrent dobbelt saa meget, som de nærmeste fo·r egaaende Aar, og naar man saa ved, at Reguleringen kom sam tidig m ed Fredningstiden, maa vi nok h ave Lov til at give Reguleringen Skylden. E ndnu et Bevis har vi med dette, at der nu i Foraaret er fanget en Del Blankørreder (Paaskeørrede~" kalder vi dem), og aem har der h eller ikke været m ange af i fl ere Aar. Fiskeriforeningen i Ejstrup har udsat i Aarene lU27- 28 32000 halv Aars Fisk samt 180000 Yngel, begge Del (~ baade af Hav- og Bækørred og yderligere er der nu i Fmaaret udsat 90000 Yngel. Fiskekort til Aaen kan købes hos Gaardejer J. Ejstrup, Afholdshjemmet, Ejstrup, Hvilested Kro o.g hos Opsynsmændene Claus Dahl, Villa Ora, ny Vejlevej og A. Søgaard, Kejlbjergalle 11, Kolding.

Aaen bliver i disse Dage udgravet, og vr haaber , naar det · er færdig om en lille Maaned, at faa nogle af de gamle, store Dage igen .

V. Jyhne.

Stør i jydske Aaer.

Efter at have læst de fo.regaaende Indlæg, kan jeg oplyse, at der i min Drengetid, omkring 1890, 2 Gange blev taget Stør i Hansted Aa ved Hanstedgaard, som ligger lidt nord for Horsens.

Dog blev de naturligvis ikke taget med Stang og Snøre, men med, ' hvad Folkene havde næ rmest ved H aanden, "Høtyve" eller lignende Redskaber .

Aaen har mege t varierende Vandstand paa Grund :,f forskelligr Møller og Stemværker for Vandingsanlæg, saaledes at Fiskene kunde være saa uheldige at blive o,v erraskede af det hurtigt faldende Vand og derved hlive indespærrede i Aaens "Høler", hvor de ~ iore Fisk let blev bemærkede og fangede.

At der ogsaa er gaaet nogle op i Bygholm Aa, lyder meget troligt, da den er vandrigere end den f ørs tnævnte og dengang ikke var fo,r pestet af Aflø b fra Byen som senere. ehr. Richter.

Varde Aa. Hr. C. wolf, Kolding, sender o.s Vejeseddel paa en 18 Kilos Blanklaks, taget paa blank Devon Spinner 7. April d. A. i Varde Aa. Hr. W. ønsker Besked om, l1vordan man bedømmer Fiskens Alder og Antallet ar dens Havophold.

Vi skal senere give Oplysning hero.m i "Sportsfiskeren".

Red.

SPORTS-FISKEREN

1929

Lindenborg Aa.

(".'

Den i Decembernr. under OVell~skriften "Hæl len" om talte saakaldte "grønlandske Laks" har vist sig at. gaa under dobbelt falsk Navn. J eg har ikke seJlv drevet det omtalte Vinterfiskeri, men det lykkedes mig - om end med Besvær - at fremskaffe et Eksemplar. Det viste sig at være en lille blank, gold Laksørred i ikke særlig god Kondition. Længden 270 ml11 ., altsaa 100 mm. under Lovens Mindstemaal.

Dens normale Livshistorie turde være følg ende: Udklækket eller udsat som spæd i Lindenborg Aa Foraaret 1926, Ophold i Aaen til Forsommeren 1928, Udgang og Ophold i Fjorden til Efteraar 1928, Opgang og Overvintring i Aaen som gOld, og den vilde nu være gaaet i Fjolrden igen i April.

At den ikke har haft særlig god Adgang til Føde i Vinter i Aaen fOlr klarer dens mindre gode Kondition - ikke stort bedre end en god Nedgangsørred og store Bidelyst.

Selvom det er legitimt at tage disse blanke i Aaen overvintrende Ungørreder, naar de holder Mindstemaalet (370 mm), altsaa vejer godt et Pund, vil jeg dog henstille til mine Sportsfæller at betænke, at vi har Udsigt til at gense de fleste af disse Fisk ad Aare med en anderledes præsentabel Vægt:, Fra 5- 10 Pund, enkelte 14- 16 Pund.

Lad os lade den mælte sig endnu et Par Aar i Fjorden, lad os i hvert Fald sætte Standarden op til mindst 1 Kilo.

Sv .. Lauesgaard.

49

i:et ukendt Terræn af Aaen med roHgt Vand, da vi pludselig ser en Ørred snappe en Flue. Jeg havde dengang en lille Skalle som Dyppaa min Snøre og gjorde nogle Udkast ; da del imidlertid ikke syntes at friste " byttede jeg om til Flue.

Jeg kastede nogle Gange, hvor jeg mente at have set Ørreden, men uden Resultat, jeg flyttede mig et Skridt længere opad Aaen, det hjalp. Ved tredie Udkasl ser je'g tydeligt Ørreden, som et Lyn snapper den F luen, jeg giver et let Tilslag og · mærker straks, at Fluen sidder godt fast, dog, da jeg et Øjeiblil{ efter ser Ørreden springe og anslaar den til 3- 4 Kil 0 -, bliver jeg nervøs. Min Gut er ganske . vist. ny, men absolul ikke af fineste Kvalitet. J eg sætteri imidlertid alt det Pres paa Fisken, som jeg mener, min Gut kan taale og kan - efter 25 Minutters Kamp notere min første Ørred paa Flue.

En pæn Nedganger paa fem et halvt Kilo, 84 cm. lan g. ., Her er den ! " .

Tilbud om Fisketur.

Findes der en Kollega, som muligvis kunde have Lyst lil al deltage i en eventuel Fisketur til eu Lakseelv paa Island i Sommer? J eg vil antag ~, det skal være fra midt i Juni til Begyndelsen eller Midten af Juli. .J eg faar nærmere Oplysninger om den gunstigs te Tid. Fiskeriet er mig tilbudt gra tis, li gesom Afbenyttelsen af et Hus ved E lven. Den væsenligste Udgift bliver Rejsen derop.

Turen til Reykjavik tager fem Dage og Bill etten er 135 Kr. plus 8 Kr. daglig i Kost. Man bedes sendp sit Tilbud til Redaktionen.

En god Start!

Paa F iskelur ved U ggerby Aa Skærtorsdag d. 23.

Marts Efter næsten 7 Timers ihærdig Fisken og et [11[1gerl Resultat paa 2 Bækørreder paa trekvart Pd., var vi efterhaanden naaet til et ikke særligt affiskel og

Medlem Nr. 286.

En Protest.

I "Sportsfiskeren" N.r. · 4 1929 findes paa Hæderspladsen · og i fremlrædende lypogra fi sk Uds ty r et Fotografi af Bm'o'Jesse RoserJkrantz lil "S'0phiendal" med en 20 Pds. Geddr paa Ryggen. D enne Gedd e - og sammen med den ma:ngr and re Geddet' i fOl'skellige Størrelser - har Ba, rm1es~en facnget ved al gC\:.t u :1 pau Godsets lille Sø og "Idyppe" gennem e t Hul i Js·ell . Billedet " ta let' sit skønne Sprog til vi Sportsfiskere 'Om Baronessens ukuelige Mod og 'Kærtlighed til vat' Sport" 'Osv. - det mener i hvert Fald en Hr. H. B. , som fo rhel'!iger " Bedriften" i den Billedet ledsagende lille Artikel, h vis um lc.rdanige Panegyrik er . lige saa forfærde lig so m selv e SprJget.

J eg skal ikke het' karaklerisere "Bedr i nen" nærmet'e, dels rord; jeg er overb evist ' 'Om, a l eah vet' virkelig Sporlsfisker sel v vil vide al vu"h:!ere d en efler Forljeneste, dels fordi Baronessen nat urligvis f'Or mi g maa have Lov at fisJ<e i sin egen Sø, som hun find er for godl.

spa RTS-FISKEREN

50

Derimod ønsker jeg overfor Bladets Redaktion paa det skarpeste al protestere imod, at et saadant Billede med en saadan Tekst kommer i "S p o r t s-Fiskeren", og heri tror jeg, el' "mangt en udmærket Sportsmand" enig med mig.

Jeg finder det ,ganske utilstedeligt, saa sandt som FiIskeri gennem bluggede Huller i Isen ikke har det fjerneste med Sportsfiskeri at gøre. Tværtimod.

København, April 1929.

ARNE KROG, Fuldmægtig. cand. jur.

Hvor Livet dog er svært I Der havde vi ' glædefos over at kunne bringe et Billede, der straalede af Ungdom , Skønhed og Sundhed og følt et vist æstetisk Velbehag ved al se det omrammet af H. Baches kendte, snørklede og noget alamodiske Sprog, og saa styrtes vii Mismod ved ovenstaaende sy,rlige Betragtninger.

Vi har altid været en Snob overfor Ungdom og Kækhred, og vi kæn ikke andet end ærbødi'g t til.raabe Baronessen et "Tighl lines", selvom Linen gaar gennem et Hul i Isen.

Red .

... ...... ... ~

En uhyggelig Fyr.

Ovenstaaende uhyggelige Nedganger fra Skjern Aa blev i Fjor taget med Hænderne, da den ved el Dæmningsbrud var drevet ind paa Engen. Længde 150 cm., Vægt 44 Pd. Skade den ikke som blank Rekordfisk har vovet at udfordre Hr. Skomagermester Bache.

._

.....................

( , O>

.

.'.

~• ~•

~

......................

1929

Bru-u-r-r!

Jeg langer endnu so,v ende en Arm ud og slaar Vækkeren fra.

Op nu?

Nej, ikke tale om. Det var for drøJ en' TiIr i Aftes. Naa, var der egentlig noget at sige til det?

Kun hver 14. Dag kom "Tjaldur" med Post hjemme fra, og alle Bladene,. der naal' vi fik dem, V'3.(r allermindst 8 Dage gamle, havde dog Nyheder med fra den store Verden. Nyheder, der skulde drøftes og hvor kunde man det, uden at faa: tørre Pletter i Halsen. Det var der Raad for. I Klubben var "Viskyerne" baade gode og billige, og jeg huskede, at vi ogsaa i Aftes som sædvanlig, naar vi kom hjem fra et større eller mindre Gilde, slukkede alle Lygterne paa Vejen, dog ikke uden Besvær, fordi vi maatte kbtre o(-' ad l)gtepælene og puste Lampen ud.

(Det var Petwleumslamper). Det var ikke fordi vi kunde vente os nogen Ubehagelighed ud af det, for selve Byens Øvrighed, Sysselmanden, var som oftest med. Det var bare blevet os en Vane, at de!\j skulde gøres.

Uha!. sikke el Hovede !

Nej, om jeg vilde op. Jeg var jo næsten lige komm en i Seng. Det summer i mit Ho,vede, som om mindst el Dusin Spyfluer af den allerstørste Slags holdt Flyveøvelse omkring det, og saa fløj en tilmed jævnlig ind i øjnene paa mig, saa jeg i et væk saa Gnisler af en hidtil ukendt Størrelse.

J a, den var nu ogsaa ualmindelig h øj i Aftes.

Men Fluerne?

H vad var det med Fluerne?

J o l N II var jeg paa en Gang lysvaagen, maaske nok lidt slap i Benene og tung i Knolden, og det var ikke heldigt at bøje sig for langt ned.

Men vaagen var jeg, og hurlig i Tøjet kom jeg.

Og hvorfor? J o, paa Bordet laa min lille Fluestang og alle Grejerne, dem havde "Tjaldur" ogsaa haft med denne Gang. Snart var jeg paia Vej ud mod Højvigselven, for at lade Fluerne spille hen over den lille, raske Elvs toppede Bølger. Og var det ikke nu, som om Vandets Brusen havdel en anden Lyd end ellers? Og var der ikke og~taa mere Fart i Vandet, end der plejede at være?

E ller var det kun mig selv, der var lidt forandret maaskc. J a, for Fiskegrejerne, mine egne Grejer, var jo det eneste, jeg havde savnet. Det en es te, der skulde til , for at jeg kunde befinde mig rigtig godt tilpas heroppe paa Færøerne. J a, der blev fisket den Dag. Det var ligesom baade Stangen og jeg havde savnet hinanden, saa længe, saa vi nu var dobbelt glad for Gensynet.

1929

SPORTS-FISKEREN

Elven brusede Qig sang mod Havet, mod Nolsifjorden og det uendelige stQire Atlanterhav, som længtes de saa ovenud stærkt efter at kunde blive kun en ringe Del af det sto'r e Verdenshavs mægtige Dønninger mod Klippeøernes Kyst.

Og jeg gik Qig gik, klatrede over mindre Klip'p eblokke, sprang fra Sten til Sten og lod Fluen danse sin sælsomme, lokkende Dans paa alle de Steder, hvor jeg mente, der kunde staa en større Fisk. Og saa gay det kun "Regnbuer", dem som Damejerne her hjemme er saa glade fOlr, trods det, at de langt fra kan komme paa Højde med vore egne, hj emlige Bækørreder hvad Smagen angaar. Dem derom. De)\: maa vel nok kunde kaldes en Smagssag. Heroppe er der ikke andre Ørreder end Regnbuerne i Elvene og Søørrederne i Fjeldsøerne. De giver begge en god Sporlog navnlig de sidste kan opnaa en god Størrels e, men hvad skulde jeg me:d dem nu?

Del var slet ikke dem, jeg var ude efter denne Gang. Nogle faa Dage forud havde jeg set en veribel Storlaks , forgæves ganske vist, prøve paa at farsere den Fos, der danner Elvens Udløb i Fjorden.

Den kom som sagt ikke op, saalænge jeg saa paa det, men der manglede bare et liLLe, bitte Stykke hver Gang, saa det var aldeles ikke umulig, at der var La1-;s, der kunde komme op over Hindringen. N 2a, Regnbuerne lwm ud, saa hurtig, de kom ind, og det gik ofte paa.

Førs l da jeg kom ovenfor Svarta Fos saa .ieg Lal,s.

Lige oven for Fossen havde Elvoo skam'et sig dybt ned i Fjeldet, saa at der fra det flade Fj eld og ned til Vandet var godt et Par Meter lodret Vi eld ·og samtidig havde den her dannet ligesom en I-Iøl fyldl med store, slimede Klippeblokke.

En Fisker tænker aldrig: "Kan du faa Fisken op", ~el heder kun, "kan du faa doo paa" ? Vil den Lage din Flue? Det vilde doo, og inden jeg rigtig vidsle af del, var jeg midt i en af de mest spændende Kampe, jeg nogensinde har været ude for. Fisken var ikke stor, godt 5 Pd., men meget sprælsk, og den gik i en sand Heksedans over og mellem Blokkene, saa Sveden til Slut drev af mig i stride Strømme, men saa var den ogsaa lige paa en Gang færdig. Saa først kom Spørgsmaalet: "Hvordan faar du den op"?

Med ikke saa lidt Besvær, idet jeg stadig maa Lte passe Stangen, naaede jeg ned paa en af de Klippeblokke, der laa nærmest ved Fjeldsiden og lige ove r Vandkanten, men desværre ogsaa lige umiddelbarL ovenfor Fossen.

J a, desværre, fo·r da jeg har faaet fat i Fisken med Fangstkrogen, gled min Fod, og i en Haandvending var jeg med Fisk, Stang og det hele k art ned i Fossen. ~aa~ ,nu er , Fossen ikke høj, kun et Par Mel er.

51

Men hvordan det egentlig gik til, ved jeg ikke, men jeg fandt mig selv paa Knæ inde under Faldet.

Paa den ene Side havde jeg doo vaade, Fjeldvæg og paa den anden Side det grønne, brusoode Vand, i den ene Haand holdt jeg Fangstkrogen, som Fisken endnu sad paa, og i den anden havde jeg Stangen, der var hel og uskadt. Ja, der sker saa mange underlige Ting, og ikke længe efter fandt jeg mig selv paa Vej hjem til Tors\havn, vaad, men dog saa dejlig, godt tilpas.

Bru-u-r-r- !

Del er Telefonen, der ringer.

"Hallo, naa, er det dig? skal jeg sætte hele Cenh'alen paa den andoo Ende for at faa dig vaagen.

Nu har jeg gaaet hernede ved Garagen Qig ventet paa dig i over en halv Time, og hvis du ikke kan rubbe dig, kører jeg ikke til BQirris i Dag. Bru-u-r-r!"

Del. var da ogsaa fQirdømt, saa havde jeg vel glemt at stille Uret. Men saa den anden Tur? Var del. en Drøm eller? N ej, ikke helt, fnr den staar i "Mindernes Bog".

V. J.

Indholdsfortegnelse: Spindefiskm'i. - Fiskeriforholdene i Vejle Aa. Geddefiskeriet paa Sjælland. - Foreningsmeddelelser. - Efterretninger fra Aaer, Søer osv. - En god Start! - En uhyggelig Fyr. - Bru-u-r-r! : _.,

....

I ' ~ • • • I • I • , • • • • I • • • I • I • • I I I I • f • • ' ·1 • • • • • • I I • • • • • • • I • • • • " ' I • • • I ' " . . . . . . . . . l1li . . . . : :

'~':

Indmeld Dem

~ ans~ ~~ nrtslis~ erin renin~ og De faar nærværende Blad gratis

tilsendt hver Maaned.

Kontingent Kr. 5,00 aarlig.

Indmeldelse sker til Kassereren, H r. Postmester Christensen, Varde, eller til et Medlem.

.

Det stadig stigende Medlemsantal beviser Interessen

for

Fiskesporten

i Danmark.

~

,

~

:.:'~ •••

\ • • • • • • • • • • • • • • • • 11 • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • II . . . . . . . . . . . . . . '

.

,fil::••

••

Artikler til H/adet bedes ind sendt inden den 15. i hver Maaned til J{edaktionsudvalgct s Formand Dr. SY. Lauesgaard, Aalborg .

Trykt i S. Sorcn sen s Bogtrykkeri, Holstebro.

SPORTS-FISKEREN

52

1929

~~~~~~~~~~~~~~~~~~

r®1

lir®1

.

~

Alt i prima

.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

~

~

Oeddekroge Ørred kroge Laksekroge

7a-( ~

r®1 r®1 r®1 r®1 r®1

,,0 r e n o"

~

Anti-Back-Lash Hjul med

~

Linefører realiceres for pr. Stk. Kr. 21 ,00.

r®1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . r®1

~ ~

~

Et Parti

7a-(

~

~

Udvalg sendes omgaaende paa Forlangende.

r®1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . r®1 Silkeliner, Fluer, Out ~

ti

Fiskeri-Artikler!

. .....................

~ ~

~ ~

Aerial-HjuJ.

~

Aerial=Hjul, med og uden Lineholder.

~

(Priser fra Kr. 35,00.)

~

Splitcane=Stænger med Agatringe.

~

~ ~

Aars- og Dagskort til Varde og Omegns Fiskeriforenings Fiskepladser samt til Karlsgaardesøen udstedes.

~

S ø R E N G R A V E R S E N, Telef. 425. Varde. Telef. 425.

~

~~~~~~~~~~~~~~~~ Hotel Schaumburg.

11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 111111

Telf. 42 - 172. Holstebro Statstelefon 16.

Byens bedste Hotel.

Værelser fra 3 Kr. - 1. KJ. Køkken. - Bilgarage.

Vesty Hald, (Ny Ejer.)

Sidste Nyheder i

Yngel af Bækørred og Havørred. leveres til Udsættelse sidst i April eller først i Maj, Pris 3 Kr. pr. 1000 Stk. ab Vejle.

Brødrene Nissen Jøker, Kildevæld Fiskeri, Vejle.

engelske Sportsfiskeriartikler fra

Hardy Bros og Allcock er hjemkomne.

Udvalg sendes.

Medlemmer af Sportsfisker!. 10 010 Rabat.

" A qUl·1" a, St. Torv IO. -

AARHUS. -

Telf. 1011.

11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111