Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening. Nr. 12
1. December 1935
Lystfiskeri Mens Lystfiskeriet i vore ferske Vande bliver mere og mere vanskeligt, er der forskellige af vore Medlemmer, hvis Opmærksomhed drages mod vore Bælter og Sunde. Vanskeligheden ligger i, at den.n e Art Fiskeri fordrer Baad og nogenlunde stille Vejr, dog kan der maaske drives noget Lystfiskeri fra Havnekajer og Badebroer, samt fra Klipperne paa Bornholm, men ellers ved vi ikke, om dette Fiskeri har nogen Fremtid her i Landet. Anderledes ved Englands og Frankrigs Klippekyster. Her er samtidig Fiskemulighederne større, set fra et sportsligt Synspunkt. I England gælder dette Fiskeri navnlig Havaal (Conger) Bars og Lubher er det be, der alle leverer en god Kamp sportslige Moment afgørende, mens Franskmanden altid spørger om, hvordan Fiskeni smager, og hvordan den skal tilberedes. Franskmanden har Evnen til at fritte (stege i Olie) Fisk, der ikke er større end Ansjoser og faa noget velsmagende ud af det. Vi skal - væsentlig efter La Peche - give en Fremstilling af, hvorledes dette Lystfiskeri drives ved Kysten af Halvøen Quiberon paa Sydkysten af Bretagne. Af Aalekvabber findes to Afarter: der hos os næppe skelnes fra hverandre: Blennius pholis, der er sort- og gulspættet og findes i stort Antal blandt Klipperne i de Pytter, som efterlades ved Ebben. De er meget sky, og den mindste Skygge jager dem ind i Klipperevner, men lader man en Krog, agnet med en Stump Fisk, en Snegl eller lignende spille for Næsen af Aalekvabben, farer den til og sluger det hele lige til Sænkeblyet og med de kraftige Kæbemuskler holder de godt fast. Derfor bør man ikke fiske med Modhage paa Krogen, men med en
~
10. Aarg.
ved de franske Kyster. bøjet Naal paa et solidt Forfang, og man maa anvende en særlig Krogudløser. Fiskens Dumhed gør den· nem at tage. Den kan spises stegt, naar Hovedet er fjernet, men er ikke synderlig velsmagende. Den er større end Grundlingen. Blennius gattorugine er meget større, brun og kobberrød, fiskes kun fra Baad eller Klippefremspring. Ovnstegt er den en velsmagende Ret med faste og tykke Filetstykker. · Den danske Aalekvabbe ligner mest den sidstnævnte Fonn, lever mest i Bændeltangen og spises næsten kun røget . Benene er grønne og Kødet faar nemt et grønligt, mindre appetitligt Skær. Stor Anvendelse til Ørredfoder. Smørbutten, Sort Kutling, Gobius niger, ligner
Aalekvabben, men i Stedet for som denne at være glat og slimet, har den smaa :Skæl. Bugfinnerne danner en tragtformet Sugeskive, ved hvis Hjælp den ofte sidder i lodret Stilling paa Bundgarnspæle og lignende. Man faar den ofte, naar man fisker efter Aalekvabber. Den smager udmærket, frittet i Olie. Denne og tre mindre Arter Gobius bruges i Danmark kun til Agn paa Aalekroge. Havkvabben, Motella mustella, fanger man undertiden ogsaa,
naar man fisker efter ovennævnte. Det er en slank, indtil 25 ctm. lang Fisk med 5 Føletraade om Munden. Stegt i Ovn smager den glimrende. Anvendes ikke i Danmark. Ulke kan man ikke spise, men mod sin
Vilje kan man faa dem paa Krogen. Man kender dem paa det mægtige, tudseagtige Hoved, der er fuldt af Vorter. Skal man tage dem af Krogen, maa man helst tage paa dem med en Klud, da dens mange