Sportsfiskeren 12 1933

s-

SPO ORGAN

Nr. 12.

DANSKE

~

1. December 1933.

li

8. Aarg.

WALION

i

(Fra Fishing GaZJetbe ved Chr. Liotlrup Anders,en) Den 15. December m· det 250 Aar siden Izaak Wa:ltou dJ de i Winchester i en Alder af 90 AaJT. Præst·en, the Rev. Dr. A. J.

Macdonald har i denne Anledning uds,e ndt følgende Indbydelse til en Mindegudstj en este for Fisfoere: St. Dunstan Sogn.

Fleet Street, London E. C November 4, 1933.

Deair Sir. Vi foreslam- at afholde en Gudstjeneste for Fiskere og ælle, s:om ·er interesserede i Lystfiskreri paa Fredag, December 15, Kl. 6 Em. i St. Dunstan- inthe Wes.t; Fleet Street. Dette er Dødsdagen for Izaak W9.lton,

1

i L___ -

--------·----~- -·-·--- ------- '

P.orfa'.tteren af ,,:T he Gompleat Angl,e r", srom var Tilhænger og Menigheds:raia.dsmedlem af denne Kirke, . 1640-1644, og til Minde om hvem der i Kirken findes ·et smukt Vindue. Gudstj enesten vil ikke vare mere end tre Kvarter. Prædik:en vil blivie holdt af Prebendary (Kannik) Elliseill, l\f. V. 0 ., Sognepræst fo·r St. Michael's Gomhill.

Deres meget forbundne A. J . M a, c d! ·o n a 1 d, Sognepræst.

Af Izaak Walton: ,,The complete Angier". Kapitel VIII. Bemærkninger om "th e Luce" ·eJl.er Gedden m ed Anvisning paa, hvorl-edes man fanger den.

Selv om de fleste Læsere kiencler de engelsrke Sportsfis:lmries Afgud, Izaak Walton, er det maasfoe de færreste, der har læst hans Bo,g, The complete Angler, som udkom i Aarr"et 1653.

En Oviersættelse a:f et Brudstykke af denne kunde maaske derfor antages at have nogen Inter-. ·esse. Jeg har valgt Gedden. Walton, der i Bogetn kalder sig Piscator, underviser paa en 5 Daiges Fisketur en Jæger , Vemator, i Sportsfiskeriets Kunst og

Mysterier. (I Grunden burde OV1ersætt,elsen have været paa Gammeldansk, jeg har indskrænket mig t~l at owTsætte nogenlunde ordret, uden Forsøg µaa: d dt Omskrivning til mere moderne og formf'ul ·e n DanskJ. P i s c a t o r: Den mægtige Luce ener Gedde anses for al væpe Ferskvandsfiskenes Tyran, ligesom Laks,en anses for deres Konge. Der er ikke Tvivl om, at noa},e Ge:dder op•staiar ved Formering, andre ikke. b De sid&tc opstaar nemlig af en Plante k'aldet " Pickerel-weeicl", hvis dæ ikk:e Gesner har Uret. Han siger

134

SPORTS-FISKEREN

nemlig, at denne Plante og andre klæbrige Stoffer i visse af N aturien dertil særlig egl1Jede Damme og i visse Maaneder, ved S.olvarmens Hjælp bliver til · Gedder. Uden Tvivl er mange Gedder o,pS:taaede paa denne Maade, eller de er bragt ind i Damme paa andre Maader, som ligger udenfor Menneskets Erfoendels:ese'V'IJ.,e, hvad vi dagligt har 1mange Bevis·er paa.

Sir Francis BacO'n bemærlrer i si'n Bog " History of Lif.e and Death" at Gedden er den længst levende af ane Fers'kvand:sfisk, og dog antager han, at den sædvanlig ikk·e lever mere ·e nd 40 Aar. Andre mener kun 10 Aar. Dog omta}er Gesner en Gedde, der blev fanget i "Swedelarud"(?) 1449 og som i Følge ein Ring, den baw om Halsen, skulde være sat ud af Fl'ederik II mere end 200 Aar tidligere. Inskriptionen, der VaT Græsk, blev oversat af den daværende Biskop i W,orm'S. Men nok herom, kun at de meget gamle eller sto't'e Gedders Værdi ligger me:rie i Rekorden end i Godheden. De smaia eller middelstore Gedder anses af de fleste og de mest kræsne Ganer for at have det bedste Kød. Modsat med Aalen, der anses flor bedre, j,o ældre og større, den er.

Ane Gedder, som lever længe, er kostbare for dere& Ejere, fordi deres Liv kun opretholdes ved Drabet af saa mange andre Fisk, endog af deres ,egen Race. Derflor kaldes den af nogle Forfattere for Flodens Tyran eller Ferskvands-Ulven, paa Grund af dens dristige, graadige Rovdyranlæg. Dette er saa udtalt, at Gesner fortæller, all: da -en Mand gik til en Dam, hvor det syntes, at en Gedde havde slugt ane Fiskene, flor at vande sit Muldyr, havde •en Gedde bidt hall1s Muldyr i Læberne, til hviike Gedden hang saa fast, at Muldyret trak dem. op af Vandet og ved den Hændelse fangede Muldyrels Ej-er Gedden. Og dem. samme Gesner fortæller, at •e n Pige i Polen bliev bidt aif en Gedde i Foden, da hun vaslæde Tøj i en Dam. Og jeg har h0irt det samme om en Kvinde i Killingworth Dam, ikke langt fra Covientry. Men det blev mrig forsikret, af min Ven Mr. Seagrave, om hvem jeg tidligere har talt til dig, og s1om holder tamme Oddere, at han har set en Gedde, som under stærk Sult kæmpiede med en af hans Oddere om en Karpe, som Odderen havde fanget og var i Færd · mJed at bringe op fra Vandet.

Jeg har fo.rtalt Dig hvem, der har berettet disse Ting, og siger Dig, at de er troværdige Personer; og jeg 'Skal slutte disse Iagttagelser med at fortælle Dig, hvad en viis Mand har sagt: ,,Det er en vanskelig Ting at overtale Maven, fordi den har ingen Ører".

Men selv om man betvivler disse Beretninger, ier det altfor sikkert til at bliv•e betvivlet, at Gedden vil sluge Fisk af sin egen Slægt, som er større end, hvad dens Mave eUffi" Hals kan modtage, og sluger ien Del af den, -og lader den anden Del forblive i

I

.Munden,

1933

indtil den nedslugte Del er fordøjet, og derpaa sluge:r den l'!llden Del, som var i Munden, og saaledes gradvist videre, hvilket ,er ikke ulig Oksen og nogle andre Dyr, der bringer deres Føde ikke straks fra Munden til Mavein, men først til et Sted, derimellem og saa tygger eller f1ordø1jer den sen:e:re lidt efter lidt, hvilket kalldes at drø,vtygge. Og uden Tvivl vil Gedder bide, naiar de ik'ke er sultne, men som nogle mener endog af ren og, skær Vrede, naar fristende Agn kommer i Nærheden af den.

Og det er iagttaget, all: Gedder vil æde giftige Ting, saaledes som nogle Frøier ·e r det, og dog leve uden at tage Skade deraf; thi, · som no~le siger, den har i sig en naturlig Balsam eller Modgift mod al Gift, og den har en mærkelig Varme, som, endskø111t den for os synes at være kold, dog kan ford@ije gradvist al Slags Fiskoekød, uden at den selv bliver syg. Og andre siger, at den aldrig æder den giftige Frø, førend den først har dræbt den og derpaa ligesom man har set Ænder gøre det ved Frøer i Gydetiden, paa hvilken Tid Frø,er siges at være giftigt, - har vasket den saa omhyggeligt v·e d at kaste den op og ned i Vandet, at den kan sluge den uden Fare. Og Gesneir beretter, at en Polsk Herre troværdigl forsikr·ede ham, at have set 2 unge Gæs paa een Gang i en Geddes Mave. Og en Gedde vil, naar den er meget sulten, uden Tvivl bide og nedsvælge en Hund, som svømmer ,i en Dam; og 'der har været Eksempler herpaa og -'paa lignende; thi, som jeg fortalte Dig "Maven har ingen Ører, naar den overfaldes af Sult".

Gedden er ogsaa sagt· at være en ensom, melankolsk og ·en dristig F:isk. ,,Merainkolsk, f1oridi den altid svømmer ·og hviler sig alene og aldrig svømmer i Stimer eller i Selskab, som Skaller og Strømskaller og de fleste andre Fisk gøtr: og dristig fordi den ikk,e frygter en S1kygge eller 'at se eller blive set af nogen, saaledes som Ørreden og Rovskallen og ·aUe andre Fisk gør.

Og Gesner siger, at Kæbebenene og Hjertet, og Galden er meget brugbare i Medicinen fo,r adskillige Sygdomme; euoc 'til at standse Blødninger, til at slaa F,ebre ned, at kurere Smerter, til at modarbejde eller udrive Pestsmitte og paa mange Maader at være anvendelige i Medicinen og nyttige for Menneske/hedens Vel. Men han siger, at Biddet af en Gedde er giftigt og vains:keligt at hele.

Og man siger, 'at Gedden er en Fisk, som kun leger een Gang om Aaret o,g at andre Fis:k, som navnlig Smerlingerne, yngler oftere, ligesom vi "sikkert ved, at tamme Due:r gør det næsten hver Maaned; og dog yngl·er Høgen, som er en RoVflugl, som Gedden er en Rovfisk, kun een GaJllig i 12 Maaneder. Og Du maa lægge MæT'ke til, at dennes Yngletid eller Gydetid sædvainlig er omkring Slutningen af Februar

1933

SPORTS-FISKEREN

eller no,gel: senere i Marts, eftersom V·ejret er koldere eller varmere, og mærke Dig, at dens Maade at yngle paa er saaledes: En Han- og en Hungedde vil sædvanlig gaa sa:mim en fra Floden ind i en Grøn ·ell'er Vig og at der Gyderen kasiter sine Æg, og Hannen dvæler hio s hende hele Tiden, medens hun gyder, men rører hende ikke.

Jeg kunde slige mwe om dette, men det kunde ans·e1, for Vidtløftighed. om ikke ·værre Ting, og j-eg skal derfor undlade det og kun gø,r e Krav paa Din Opmærksomhed, medens jeg fortæUer Dig, at de bedste Gedder siges at findes i Floder, dernæst die i store Damme eller Sø-er, og de daarligste i sma'.l Damme.

Men før jeg gaar videre, skal jeg fortælle Dig, a:l der er et stort Fjendskab mellem Gedden og visse Fr:ø.er: og dette k'arn gøres klart for Læseren af Dubravius, en Biskop i Bohemi.a, som i ~in Bo-g ,,Of Fish and Fishponds" fortælle r , hvad h:an saa · med sine egne Øjne, og ikke kunde undl1ade at fortæl'l•e Læseren.

H vilfoet var: "Da han og Biskoppen Thurzo spadserede langs en stor Dam i Bøhmen, saa de en Frø, medens Gedden laa meget dorsk og roligt vied Bredden, springe paa dens Hoved; og Frøen, der med sine svulntJ Kinder og stirrende Øjne udtrykte Ondskab og Vrede, strakte sine Ben ud og omfavnede Geddens Hov,ed, og naiaede straks med dem dens Øjne, hvor·efter den med Benene og sine Tænder sønderrev disse fine Dele: Gedden, dre'Vlet af Smerte, farer op og ned i Vandet, ,og den gnider sig mod Planter og hvadsomhelst, den tænkte kunde befri den for sin Fjende: men forgæves, thi Frøen fortsatte triumferende at ride, og at bide og pine Gedden, indtil dennes! Kræfter svigtede: derpaa sank Frø,e n med Gedden til Bunden af Vandet: derpaa kom Frø1en straks igen tilsyne i Overfladen og kvækkede o,g syntes at glæde sig som S1ejriherre, hvo,r erter den straks trak sig tilbage til sit hemmelige Hul. 'Biskoppen, som havde iagttaget Kampen, raabte til sin Fisker, at han skulde hiente sit Net og enderig faa fat i Gedden, art de kunde faia oplyst, hvad der var sket: og Gedden blev draget frem, og begge dens Øjne var ædt ud;I hvorp,aa, da de begyndte at ,undre s.rig, Fiskleren bad dem undlade og f1orsikrede dem, at han var oVlel'bevis:t om, ,at Gedder ofte blev saale:des besørgede".

J.eg fortalte dette, som kan læses i det 6te Kapibel a:f Dubravius fø!rste Bog, til en Ven, som svarede, ,,Det VaiI' lige . saa · usandsynligt, som at en Mn'> skulde rive Øjnene 1.1d p.aa en Kat". Men han tog ikke i Betragtning, at der findes Fisker-Frøer, som Dalmati,e rne kalder ,,Vand-Djævielen", om hvillæn jeg kunde f1ortæUe Dig ·e n ligiesrua vidunderlig

135

Historie: men jeg ska:l fortælle Dig, at der ikke er Tvivl om, at visse Frøer er saa bange for VandSnogen, at, naar de svømmer paa et Sted, hv·or de frygter at m'øide den, tage[[· de et Rørr paatværs i Munden, som, hvis de to tilfæfdig m1øides, slkrer Frøien mod Snogens Styrke og · Ondskaib; og læg, Mærk·e til, at Frøen sædv;anligvis svømmer hurtigst af de to.

Og lad mig fortælle Dig, at ligesom der er Vandog Landfrø·er, saalcdes er der Land- u,g Vandsnogie.

Angaaende dette, hør de1me Iagttagelse, ,at Landsnogen lægger og udklækker sine ·Æg, som bliver Snogeunge:r, i gam[e Møddinger , eller · paa et lignende varml Sted: men Vandsnogen, som ikkei er giftig, og, som det er mig floT"sikret •af en stor Iagttager af saadanne I-lemmeligheder, udruger ikke Æg, men fø.der sine Unger levende; hvilke den ikke svigter, men bliver hos dem, og i Tilfælde 3!f Fare vil tage dem alle i Munden og svømme bort med dem fra ·enhver frygtet Fare, og saa slippe dem ud igen:, naar den mener, at Fare er fo.rbii: dette er Hændel's1er, som vi Fislmre undertidein ser og ofte tarer om.

M,e n hvor gaar jeg hen? Jeg var nær ved at g1emrne mig selv vteld ait korm me ind paa Dubrævius' Foredrag. Jeg vil derf1or standse her, og i Overensstemmelse meld mit Løfte fortælle Dig, hvorledes man fanger detme Gedde.

Dens Føde er væsentligst Fisk ·e ller Frøer og undertiden en Plante ,ned Navn "Pickerel-weed". Afl hvilken jeg :fortalte Dig, at nogle mener, at visse Gedder er opstaaet; thi de har bemærket, at hvor ing,en har viæret uds,at i Damme, har de dog der fundet mange; og at der har været fuldt op af denne Plant-t, i disse Damme; o,g at denne Plante baade skaber og ernærer deim; men om disse saaledes opstaa,e,de Gedder nogensinde vil f1ormere sig som de andre gør, skal jeg ovterlade til Undersøgelse at' Mænd med mere Videbegærlighed og Fritid, end j,eg tilstaar at have; o,g skal fortsæ~te at forltælle Dig, at Du kan fiske efter e[[l Gedde enten med et "Liedger" ·e ller vandrende Agn. Og Du maa bemærke, at j-e~ kalder det et ., ,,L1edger"-Agn, som er fæstet ener beregnet paa at forbliVle piaa et særligt Sted, medens Du ier borte fra det; og j1eg kalder det et vtandrende Agn, som Du ta1ger med Dig ogi stadig lh!aJr i 'Bevæ:gruse.

Angaæende disse to, sk:al j;eg giv,e Dig denne Anvisning; .aJt Dit "Liedger"-Agn helst maa være et levende Agn, sielv om et døidt Agin 1~31ll fan:ge, enten det er en Fisik eHer Frø; og for at Du kan faa dem til ait leve det længstte, kan Du, eller rettere maa Du bruge denne FremgiaIIlgsmaade.

Først med Hensyn til Din lev.ende Agn. Af Fisk er Skalle eller Strømskalle bedst, tænker jeg, bedst og mes.t fristende, og en Aborre er den længst-levende paa ein Krog, og naar Du har klippet dens Ryg-

SPORTS-FISKEREN

136

finner af, som k'a n gørres uden at skade den, maa Du tage Din Kniv, som ikke kan være for skarp, og mellem Hovedet og Rygfinnen skære eller gø,r e ,e t Indsnit, eller et saa stort Saar, ~t Du kan puhle Dit Krogforfang ind i det me,j saa lidt Kvæstning eller Beslmdig:else af Fisken som Kunst og Omhu vil sæUe Dig ista;nd til'; og saa, efter at Du har fød Dit Forfang langs dens Ryg, mellem Hud og Krop indtil ,e ller nær til Halen af Din Fisk, træk Dit Forfang ud gennem et andet Indsnit: derpaa ombind den med Traad, men ikke strammere end nødV'endigt, for ildrn at beskadige Fisken. Og for ,endnu bedre at undgaa at beskadige Fisken, har nogle e n Slags Sonde til at aabne Vej-en, til lettere Indføling og Passage af Dit Forfang ; men med Hensyn hertil, vil Tiden og lidt Erfaring lær e Dig mere, end jeg ka111 med Ord. Derfor vil jeg foreløbig ikk,e sige mere om dette, men kommer dernæst til a;t givie Dig 1rngle Anvisninger paa, hvorledes man agner sin Knog med en Frø.

V ,e na t ,o r: Men, gode Mester, sagde Du ikke jusl nu, at nog1e Frøer var gjflige, og eir det ikke farligl at røre dem?

Piscator: Jo, men jeg vil give Dig nogl e Hegler eller Forsigtighedsforanstaltninger med Hensyn til dem: og J.1ø1rst ma,a Du bemærke, at der er to Slags Frø,er, det vil sige, hvis jeg maa udtrykke mig saa1edes, en Kø•d- og en Fiskefrø,. Ved Kødfr:øer mener j1eg Fr:øer, der yngler oig lever paia Land ; og af diss,e er :der ogsaa adsk'illige Arter, og af forsk ellige Farver , idet .nogle er plettede andre grønne og nogle mørke eller brune: dem. grønne Frø, som er lille, antages af Tops•ell at være giftig, og diet er ogsa,a Tudsen, ener Tudse:t1røem., som sædvanlig ·o pholder Æig og yngler paa Land, og er meget plump og benet og stor, særlig Hunnen. Dog kommer disse undertiden i Vandet, men det er ikke ,o fte: og han (Dopsell) har bemærket, at nogle af Landfrø,e rne formerer sig v·ed at lægg1e Æg; og at andre opstaar atl' Slim og Støv fra Jorden, og at om Vinteren de bliV'er til Slim igen, og at næs:te Sommer bliver dette samme Slim atter til levende Væsener; dette ·er Pliny's Mening (I hans 19. Bog, De .subtil. ,ex.). Og Oarrdanus paatager sig at give en Grund til Regn med Frøer: men hvis det stod i min Magt, skulde det kun regne med Vandfrøer, for disse er ikk<e giftige, specielt den rigtige Vaindfrø,, som omkring Februar og Marts avles i Grøfter af Slim og mørk·e Æg i den Slim: omkring hvilken Tid malll ser Han og Hunfr<ø,e rne gøre forskellige Spring og KolbøUer og at kvække og gøT'e Støj, som Landfrø,en eller Tudsefrøen aldrig gør. Nu, med Hensyn til disse Vandfrøer, hvis Du ønsker at fiske med en Frø, maa Du vælge den lyseste, Du kan faa, for 1

1

1933

.-

d en holder Gedden ailtid mes,t af. Og brug Din Frø saaledes at den kan ho,lde sig længJe i Live.

Stik Din Krog ind i dens Mund, hvilket Du let kan gøre fra Midten af Apiril li1 Augusit; og deirefter voks er Frøens Mund sammen, og ,den fortsætter saaledes for i det mindste 6 Maaneder uden at æde, og bliv,er ernær et, iingen uden Han, lwis Navn er Underfuldt, V1ed hvo,rledes: J,eg siger, stik Din Krog, jeg mener Forfam.get, gennem dens Mund og ud bag Unde rkæben og sy saa med en fin Naal og Silke den øverste Del af dens Ben med et fint Sting til Dit Forfang, ,e ller bind Frøens Ben ov,e r det øverste Led til Forfanget, og naar · Du har gjort det, brug den s·om om Du elskede den, det vil sige beskadig den saa lidt som muligt, at den kan leve det længste.

Og nu, idet jeg har givet Dig Anvisning paa at agne Din "Ledger "-Kro,g med en levende Fisk eller Frø, mit næs,te skal være at fortælle Dig, hvorledes · Din Krog saalecles agnet maa eller kan bruges: og det er saaledes. Efter at have fæstet Din Krog til en Line, som, hvis den ikke er 14 Yards lang, skal være ikke mindre end 12, maa Du fæslte den Line til en eller anden Gren nær ved et Hul, hvor der findes en Gedde, eller hvor det er saindsynligt, den ligger eller har sit Tilholdssted; og vind saa Din Line om en ener anden gaffeldelt Stok, undtagen 1/2 Yard eller hellere mere; og flæk denne gaffeldelt Stok med saadan et Indsnit eller Hak i den te ne Ende, at det kan hindre, at der vikles mere Line af Stokken, end det er Din Mening. Og vætg Din Stok af en saada:n Stø1r.ool's~, a;t doo kan hindre Fisk etller Frtø i a:t trække den gaffeldelte Stok under Vandet før Gedden bider, og s.aa, naar Gedden har trukk,et Linen ud af den Kløft eller det Hak, i lwilkel den var let fæstet, V'il den have L'ine nok til al naa til sit Skjul og sluge Agnen. Og hvis Du vilde have denne "Ledger"-Agn til at holde en fast Plads, uforstyrret af Vind eller andr,e Tilfældigheder, som kan drive den til Bredden - for Du maa bemærke, at det er lettest at fange en Gedde i Midten a:f Vandet - saa hæng et lille Blylo~, en Sben, et Stykke Tegl eller en Græstø,r v i en Sno,r ,og kast diet i Vandet, med den gaffeldelte Stok, a:t hæn~e paa Grunden, S!3la det bliver ·e t Slags Anfoer, der hindrer den gaffeldelte Stok i at bevæge sig bort fra diet bestemte Sted, indtil Gedden kommer.

Dette mener jeg er en meget god Maade, naar Du vil bruge flere "Ledger"-Agn. EUer hvis Du agner Dine Kro,ge saaledes med levende Fisk ,e ller Frø,er, o,g piaa en vindig Dag fæster dem saialedes til en Gren eller ,et Bundt Straa, og V'ed Hjælp af den Vind kan faa dem til at bevæge sig over ,en Dam eller Sø, Du kan sandsynligvis staa stiUe paa Bredden og se Sport straks, hvis der er nogen Bestand af Gedder. Eller disse 1

1933

SPORTS-FISKEREN

},e veiide Agn k3111 bringie Sport, hvis de bindes om Kroppen eller til en Vinge af en And eller Gaas og denne deriefter jag es ovex Dammen . Og d et samm e kan gøres ved at lade 3 eller 4 levende Agn, fæstet til Blærer, Grene eller Bundter af H ø eHetr Siv, svømme nied ad Floden, m edens Du gaar roligt al·ene paa Bredden, og er stadig i Forventning om Sport. R,esten maa læl'les vied Øvelse, for Tiden tillader mig ikke at sige mere om den Slags Fiskeri m ect levende Agn. Og m ed Hensyn til Din død e Agn til Gedde, maa Du lærie det, ved en Da:g at gøre ·en F isketur m ed mig, eller med en a:nden Mand, som fisker efter den ; thi det at agne en Krog m ed en død Grundling eller Skalle og bevæøe d en op og] ned i Vandet, er for let . en Ting at spilde Tid p,a a at lære dig at g0,r e: og dog f1ordi jeg afknapper Dig h er , Vil j eg holde Dig skadesløs, ved a t fortæUe Dig det, som: blev mi g fortalt som en H emmelig:hed. Det er dette.

Opløs Vedbendgummi i S,pikolie og indsmør d er m ed Dir•_ døde Agn f1or Gedde ; og l<m,t den derefter paa ,e t lovende Sted, og naar den har ligget en kort Tid paa Bunden, drag den saa op imod Vandov·erfladen og saa ·op mod Strømmen: og d et er m ere end sandsynligt, at Du faar en Gedde Lil at følge med mere ·e nd almindelig I vrighed.

Og nogle forsikrer at anhver Agn indsmurt i Marven fra Laarbenet af en "H ern " (?) er en sto,r Frist else for enhver Fisk.

Disse er ikke bleviet prøvet aif mig, men er fortalt mig af ,en Ven af Be tydning, som folflega:v at vise mig en Opmærksomhed. Men hvis denne Anvisning paa at faingie en Gedde ikke gøir Dig noget godt, er jeg dog vis paa, at denne Anvisning paa a:t stege den, naar den er fanget, er særdeles god, for jeg har pl'øvet den ; og den er saa meget bedre, som den ikke er /almindelig : men med min Anvisning maa du tage det Fo,r behold, . at Din Gedde ikke maa være for lille, den maa v.æire m ere end 1/2 Yard .o g skulde være større.

Først, aaben Din Gedde ved Gæl1erne, og om nødvendigt skær ogsaa et lille Snit ned mod Bugen.

Tag derudaf dens Indvolde ; og bevar Leveren, som Du. maa skæl'le i m eget smaa Stykker med Tim!iam, sød Merian ·og lidt Vinter-,,Savory", dertil sæt nogle nedsaltede Østers og nogle Anchoser, 2 eller 3; m en disse sidste hele, for Anchoserne vil smelte og Østerserne skulde ikke ; til dette ma:a Du ogsaa føj,e 1 Pund fersk Smør, som Du ma:a blande med de ituskaarne Urter og lade det h ele bli'\"e viel saltet.

Hvis Gedden er meiie end en · Yaird lana maa Du til disse . Urter sætte meiie ,end 1 Pund °'' Smøtr, eller hvis den er mindre, vil mindre Sm01r være tilstrækk1eligt. N aar dette saa:ledes er! blandet med ,e t Blad

137

Muskatblomme eller to, maa det stoppes ned i Gedd en s Bug, og s1aa maa dens Bug sy's sammen, for saa vidt muligt at holde al Smø;rret i dens Bug ; hvis ikke, s,a a m eget som Du paa nogen Maade kan: m en tag ikke Skællene af. Saa maa Du stikke Spid· d et gennem dens Mund og ud af dens Hale ; ogj saa tage 4 eller 5 · e ller 6 spaltede Stokke e]J.,er m ege t tynde Lægter, og 'en passende Mængde BændJ,er ell er Baand ; disse Lægter skal bindes til rundt om Geddens Krop fra d ens Hoved til dens Hale og Baandene bundet noget tæt, for at hindre den i art gaa itu ,e ller falde fra Spiddet. Laid den blive ristet i Ro og Ma:g, og ofte dyppet med Rødvin og Anchoser og Smør blandet sammen ; og ogsaa m ed den Vædske, der f'ald er fra den i Panden. Naair Du ha:r risbet den tilstrækkeligt, maa Du, medens Du løsner eller overskær er Baandene, som binder den, biolde e t saaclant Fad under den, som Du har isinde at spis,e den af ; og ladi: den falde ned i det med den Sauce, som er stegt i dens Bug; og paa deinne Maade vil' Gedden holde sig ubrudt og h el. Derpaa maa Du til d en .Sauce, som var indeni og til den Sauce, der var paa Panden, fø,je en paJSsende Mæ ngde af det bedste Smør , og udpresse Saften af 3 App elsiner : til Slut maa du enten putte in1dl i Gledden, med Østerserne, 2 halw, Hvidlø,g og tage det hele ud, naair Gedden bliV'er skaaret af Spiddet; eller for at giVle Saucen en god Smag, l'ade Fadet, i hvilket Du laider Gedden falde , blive gnedet med det. Brugen eller ikke Brugen af Hvidlø,g er overlaidt til Dit Forgodtbefindende.

M. B. Denne Kødret er altfor god til andre end netop Sportsfiskere eller meget braivie Mænd ; og jeg stoler paa, at Du 'vil blivie begge Dele, og derfor hm· jeg betroel Dig denne Hemmelighed.

Lad mig derefter fortælle Dig, at Gesner fortæller os, at der er ingen Gedder ~ Spanien, og at de stø,r ste findes i Tbraisymenesøen i ltal:iien; og ·e fter dem kommer, om ikke endog paa Hø1jde me;d dem, Gedderne i Engla'lld ; og at i England praler Lincolnshire a:.I' at have de st01rste. Paa samme Maade praler Suss,ex af at have fire Sla:gs Fisk; nemlig en Arundel-Mulle, en Chichester-Hummer, en Shelsey-Musling og en Amerly-Ørred. ~fon jeg vil ikke tage me11e af Din Tid med denne Ber:e:tning, me:n sikride til at give Dig nogle Møddelelsier om Ka1rpen, og hv orledes man fangieo: den og tilbereder d en - men ilcl,je f.øT den ,e r fanget.

(For&idebilleclet ,e r laiant fra Fishlng Ga2iettes Hoved).

SPORTS-FISKEREN

138

"illadamg

1933

s

Q

k t''_

Af Walt,w von RiimmQl, illiincbQn. I min uskr<evne Fangstbog stod den store Bækørred længe betegnet som " Madame Sekt" . Med de t spansfoe, ,,vino secco" = ,,tør Vin" havde denrne Betegnelse ikke det mindste at 19øre ; thi vaader<e kunde der ikke være nogetsteds end der, hvor Madamr(, Sekt havde opslaaet sit ,Standkvarter. Men sagtem havde jeg døbt den saaledes efter de t, man hos os kalder "Landseld", efter d en lystigt mousserende Skumvin. Thi medens den klare Mos.ebæk, hvori hun levede, ell ers tilbagelagde sin Vej i jævnt glidende Fart, slog den d er , hvor min Gammelørred havde slaaiet sig ned, en munter , kaad Kolbøtte ud ·ol\T er en forraadne t og udtj ent Dæmning, forvandlede pludselig sin bløde, grløru~e Farve Lil en mælkeagtig hvid, lod Tusinder og atter Tusinder af Perler af Skum og Fraade stig,~ op fra Dybet og havde henover det guldgule Lag af glatslebet Kisel friemtryUet sig et vidund erligt Naturchampa:gnebad.

U dfisket, svedig og m ed klæbende Tunge kom j,eg paa ,e n skyfri Sommerdag midt i den brændende Middagshede for førrste Gang til dette Champagnebad, stødte, saa snart jeg havde set Billedet, min , Fisk·e stangs Jord spids ned i den bløde Mosegrund', rev KlædeT11e af Kroppen, sprang i Bækken og lagde mig lige under Fossen og lod al den trykkende Hede jage ud af K1,opp1en af det henover ni:ig skummende Kildevand. Længe laa jeg saaledes.

Først da al Træthed og al Tørst var som bortvejret, steg jeg igen op. Og da saa jeg, da j,eg rieijste mig og balanoeTede henover det skarpe Grus mod Bredden, for første Gang Madame Sekt, og hun ligeledes mig. Sort som en Djævel fra Helvede skød bur. ud fra den bageste Del af Fossen og ind under den overhængende Brink, var for denne Dag forskræml og ikk,e mere til at se eller tale til. Men allerede næste ,Dag gensaa jeg ,hende. Fra lang Afstand lod jeg, forsigtig dækket bag en Busk prua Bredden, for førs.te Gang Madame Sekt, og hun ned -o ver Faldet, lod den dans.e ov·e r Strømhvirvlerne og Bagstrømningerne. Ingen Velkomsthilsen, og heller ikke til de næste 3 a 4 Kast. Intet at stille op. J.eg opgav Evret som haablø,st og traadte frem fra Busken og hen til Stigbordet. Det tog Madame Siekt, der stod paa ganske det samme Sted som Dagen forud, meget ilde op og var lynsina:rt tilbage i sin Hule under Bredden. Rød Palmer yndede hun absiolul ikk,e. Saa meget vidste jeg allerede nu. Nogle Dage sie:nere lod j,eg derfor en kunstig Græshoppe, som Ørrederne i h ele den ø,v rige Bæk ellers tog 1

gerne og villigt, drive n edover. Heller ikke nu skete del mindste, uagtet Madame Sekt nøjagtig paa ·Prik indtog sin perlebesprøjtede Yndlingsplads. Krybe1fdc paa Maven hen til Bredden og med Hovedet næppe løftet over Græsset ov,erbeviste jeg mig om hendei hele Størrelse og Pragt. Næsten uden en Bevægelse stod hun der; kun Halefinnen bevægede sig en Smule. Omtrentlig 4 a 5 Pund anslog jeg h ende: til. Endnu engang lod jeg min smukke Græshoppe drive hen foran Næsen paa hende ; hun værdigede den ikke et Blik. - Men jeg saa de5iupen: noget andet.

Som Følge af det klare Vand kunde jeg med Sikkerhed fasts.laa, at der foruden Madame Sekt ikkP var en Svans, ikke en eneste lille Fisk i hele Strømfaldet med alle dets Hvirvler og Bagstrømninger. Del var klart, at Madame Sekt, der havde udvalgt sig d enne Champagnef'os som det køligste og friskeste Opholdssted i den varme Sommertid, ikke ta alte nogen anden i sit Rige. Kom en anden slørrc Ørred hid, saa var hun altid endnu større og tillod ikke, at den vederkvægede sig i det perlende Vand - bed den simpelthen væk. Men nærmede en lækker lille Kusine sig, vupti! saa vrur den allerede i næste Øjeblik forsvunden og slugt, var for bestandig befriet fra alle jordiske Bekymringer. Og stadigvæk kunde vel atter en uforsigtig lille Ørred forvilde sig til dette herlige Champagnebad. Derfor intel Under, at Madame Sekt ikke havde særlig stærk'l Mod ,paa Ins·ekterne, der møjsommeligt maatte snappes i Springet.

Ar den Omstændighed drog jeg dernæst de nødv'endige Slutninger og kastede saa med Spinnestangen en tykhovedet Hork ud, ligesaa kulsort som Madame Sekt selv syntes i det klare Solskin. Den døde Hork, der af den fjedrende Stang og Haand blev ligesom fuldstændig kaldt til Live igen, arbejdede sig i raske Sæt fra Sten til Sten, pustede stakaandet ud og gjorde saa paany et Tilløh, som selv ikke den mest livsglade Hork kunde piræstere smukkere. Alt forgæves! - - Da jeg endnu havde nogle døde Elritser hos mig, skiftede jeg Agn og, spandl nu højte re og livligere, · saaledes som det netop er den muntre Elritses Maade a:t svømme paa. Men heller ikke denne letsindigt gennem V andet tumlende lille Fisk formaaede at bedaare Madame Sekt.

Hun var klogere og fornuftigeire end Jeg. Hun maatte - til de alleryngste hørte hun jo heller ikke

1933

139

SPORTS-FISKEREN

mere - ubetinget allerede have gjort de allerværs~e Erfaringer med Hensyn til det slemme Mennes·foepak. Uden Tvivl var hun allerede i sin grø;nne Ungdom oftere bleven hængende paa Fluen, senere hen paa Spinnerfisken. Nu gik hun i hvert Fald mesl paa Rov paa den Tid, hvor Mennesk,et intet kunde foretage sig mod hende, om Natten eller ved Morgengry og havde vel forøvrigt dannet sig et System af den allernø,j este Naturiagttagelse, hvorved hun var i Stand til nøje at skelne ethvert fordærv-eligt Blændværk fra de virkelig gode og ufarlige Bidder. - - - Der var intet at stille op!

Jeg ma-atte lade Madame Sekt i Fred i hendes klare Champagnebad.

Men da skete det engang, at jeg i et rigtigt Svine- og Hundevejr kom til min Bæk. Baaret frem af ,e n blød, lummer Sydvest nærmede sig den ene Regnbue efter den anden og næsten hver halve Time aabnede et nyt Skybrud sig. En ny Syndflod synles at ville bryde løtS over Verden. Allerede var det ogsaa ved at blive for meget for det ellers altid klare og pæne Mosevandløb. Nogle af dens smaa Tilløb var allerede ved at blive stærkt plumrede og sna1t kom den hele Bæk mismodig graa væltende hid. Udgaa·et Siv, visne Rør og gult Flæg drev afsted paa Overfladen og deriblandt Blade og Kviste. Midt i del d1,ev paa Ryggen en paa en eller anden Maade forulykket, død, omtrent 20 cm. lang Ørred. Jeg fik fat i ,den med Ketscheren og agnede den - det var lwrt foran Dæmningen. Midt i den gulgraa, idag fuldstændig vilde Fos kastede j eg den ud. Og straks v,ed Udkastet, tæt ved det Sted, hvor Madame Sekt ·ellers yndede at tage imod, kom et Ryk, stærkt og tungl smn af en Gedde. Tilslag, saa at Stangen bø,jede sig som en Flitsbue. Snart hævede sig, hvælvede en sorl Fiskeryg sig op over det graa Vand. Madame Sekt! Hende var det! - Nu kom Straff.en for, at hun havde villet forgribe sig paa en nær Slægtning og Artsfælle, maaske paa sin egen Datter. Hurtigt og til Trods for hendes ivrige Stritten imod trækker jeg h ende ved det hende paalagte Bidsel ned med Bækken. Bo·r t, bort maa hm, skyndsomst fra alt Træ.værks ocrO de ~nancre 1· t, Fossen spredte mosbevoksede Pæles fordærvelig·~ Nærhed. Nu i det frie Løb kan der ikke mere hænde nogel meget slemt. For nogle Sivbundter, hvorpaa hun kunde. gnide Krogen lø,s, bliver hun let pareret.

E'nten hun vil eller ej, maa · hun ind i Kets:c herens F'æ ngsel.

Snart ligger hun for . mig i Mosset. Et vidunderligl Dyr. Trods den dystre Dag er det af en straa· l·ende Farvepragt? Det gør mig formelig ondt at af sku:Ue dræbe dette Skabningens Mesterværk, at maafte give den Dødsstødet. Men det lmn ikke v~te

a:ndel. Saa skøn min Ørred var, saa meget og grusomt havde hun ogs.aa myrdet. Liv for Liv! - - Hun rækker og strækker sig. En Sitren gaar gennem Kroppen. Hun er død. Men Him1'en løsner til hendes Ære sit tungeste Skyts; dumpt ruller Tordenen henover Mosen. Et Skybrud bryder løs, saa man ligefrem maa snappe efter Vejret mellem de nedstyrtende Vandmasser. Rundt om Skum og Fraade og sprudende, flydende Perler. Det er næsten som under Dæmningeins Styrtebad. Saaledes døde den ædle Frue af den rø,v eriske Salmonideslægt, som hun bestandig havde levet, som "Madame Sekt"! - Efter "Der Angelsport".

Karup Aa - du dejlige, stakkels, mishandlede!

Kun faa har dine Betingelser for det ideelle, set ud fra en passioneret Fluefiskers Synspunkter. Men jeg har saa smaat tænkt at opgive dig nu! Blot lige det Hul der med maaske, det næste med vel ogsaa, kender jeg mig selv ret; selvom jeg fra tidlig Morgen! uden Hvil forgæves , med Omhu og Taalmod har prøvel baade disse to og al~e de andre tilsyneladen;. .de gode Steder. Selvfølgelig, Haabet beskæmmer jo rngen, selv en Lystfisker - Sportsfisker, om du vil.

Intet. - Naa, lad mig da saa søge Trøst hos mine Klemmer, de:m tør jeg alligevel ikke komme hjem med urørte til Mutter, og jeg har jo nok fo·r tj,ent lidt Føde efter 9 Timers ihærdigt Asen, selv om del har været uden Resultat.

Dll har kørt mig træt! Du har skuffet mio· for 0 ' Gud v,ed, for hvilken Gang! Og dog, naar jeg nu ser paa dil smilende Ansig:t, bliv.er jeg igen blød om Hjertet, som jeg altid bliver i Løbet af Natten efter en mislykket Fiskefærd, naar jeg drømmer om den næste, selv om det sidste, j,eg huskede, før jeg slumrede ind, var, at jeg lovede mig s,elv, at nu, nu havde det været sidste Gang, jeg vilde føres bag Lyset. Altsaa, jeg er atter blød om Hjertet, bander slet ikke mere, som jeg gjord'e for et Kvarter siden, jeg vil sidde i Stakken her ved din Side, mens jeg nyder dine Omgivelser og min medbragte Lomm;emad, Poesi og Prosa. - Prosit! [kke nok med det, vi skal have os en lille Passiar nu og senere, naar jeg skal langs dig tilbæg,e til Skærveknuseren. Men foreløbig. - - Det er hverken sundt eller pænt, siger Dr. Begtrup, at tale med Mad i Munden, i Øjeblikiæt er det mig meget passende at gøre begge D'ele, forstaar du, for se der om Pyi1ten kommer vov fælles Bekendt Storfano:eren '

t,

'

140

SPORTS-FISKEREN

-d en lille Tokkemand der sønder fra, ane ædige Stangfiskeres Skræk. Jeg kunde nok lide at s·e, hvad han faar ud af sine Anstrængelser, saa: gør mig 'den Tjeneste at lade, som jeg ikke er her. For tredie Gang i Dag, det har du nok lagt Mærke til, pulser han dig igennem, hvert Hul, hver Grødebusk bliver nøjagtig undersøgt, intet undgaar hans Opmærksomhed. Del er forargeligt - hvorfor klukker du stadigt, hvorfor slaar du Sving paa Sving i ubændigt Humør, latvier dybe SmHe"h0il1er" og smaa V alllld'.faid? "I1ænker du da slet ikke paa, at naar han, derhienne, om faa Aar har fuldført sit Værk' og naaet det Maal, han - altsaa trie Gange daglig og fra fø,r Solen staar op tilstræber, har taget dine sidste Fisk, da vil vi aldrig m er e, V':i glade, taalmodige Tos:srer, der nu uden at kny - næsten - svinger vore Fiuiestænger, aildrig mere besøge dig. Det er nemlig ikke udelukkende for din smukke Natur og din egen Skyld, vi besøger dig, naar j,eg skal være ærlig. Selv om det altsaa s,e r saadan ud - i min Fisklepose!

Saa nu ,er han forbi , nu ·dukker jeg op igen, og nu skal vi altsaa hav,e den Sludder, jeg saa længe har prøvet paa at bede dig om. Der eT meget, jeg gerne vil havie Redelighed paa, hvis du ellers er oplagt og har Tid til at s:vare mig. Nu fik jeg set din Udbytter i Funktion. Heldigvis fangede han intet denne Gang.

Men sig mig, err han ikke selv temmelig klar over, at det er et obskurt Haandværk, han driver? Ha:n paastaar nemlig, at det er m eget sjældent, han er saa heldig at faa noget. Og dog afsender han, i Reglen mod Ugens Slutning, flere store Ørred, end ane vi stakkels Narre faar tilsammen i hele Saisonens Løb.

Kan du heller ikke svare paa, hvor ane de smaa Foreller bliver af, naar de holder Maal? Jeg har i Dag viel nok fanget 100 15- 20 cm lange. Da jeg sids~e Efteraar var her, var det den samme "Historie, og ligesom i Aar ikke een, der havde en ærlig Stør1:else. Alle ·m ine Udsmidere maa da være store nok nu, men hvor er de henne? Vor fælles Ven, Tokkermanden, siger ganske vist, at de store Lispundere, som der i Aarets Løb kommer nogle ganske faa af ,heT op, er nogle rene Rø;v:ere efter Portions:fo:reller, og man faar Indtryk af, at det er for at slaa disse fælie Karle ud af Spillet, saa de ilds1e tager alle de smaa, han Dag og Nat gennemtravler dig. Det er sl,e t ikke, fordi han faar 4 Kr. pr. kg af sin Fangst, nej. der tager du forkert Bestik, det er . kun af dyrevenlige Grunde. Ærligt talt, tror du selv paa, at den sto:r,o Fisk, der naar herop, bliver ret mænge Dage ældre ,e nd den var, da den kom? Og har du nogensinde set en stor Ørred r·e nde rundt med en Portionsfisk i Maven? Nej , den holder sig til de smaa, og heroppe., hvor din Va:ndstand er saadan, at Fisken er ret sledbul]den, ,e r den Skade, den gøir ctet Par

1933

Dage, den faar Lov at bo her - altsaa til Rovfiskeren kommeT med si't Garn - ganske minimal. Paa Skrømt vil j-eg her insinuere, at Forellerne, naa:r de naar ,e n vis Stø;rrelse og Værdi som Fiskeyngel til Udsætning, igen opfisk-es. Ingen har set det uden du, hvorfor bekræfter du det da ikke? For Gud ved, om del i del hele taget -e r en Insinuation. H er i !{arup ,og i R esen har du jo htviert Sted En, der ser efter i vore, altsaa Lys.tfisk•e rnes, Poser, saa man skulde jo ikkr tro, det kan være os, der de1cimerer Bestandei: af de Fisk, der næsten har Maalet. Fortæl mig blot, hvor blivier die af? Jeg vilde godt · æde mine gaml-e FiskestøvleT raa, hvis· du gav niig en Fidus om, at den eller den om Natten ·eller i Fredningstiden trak sma3!illasket Ga:n1. For jeg tror det. Og mang,e andre tror det ogsaa.

Er. anden Ting, du gaml e, en Tokker en . Heroppe maa den jo iflg. Regulativ højst være 3/4 af Aaens Bredde. Det vil sige, at doo de fleste Steder mageligt naar fra Bred til Bred, i hvert Fald alle d e Steder, hvor du gemmer dine Fis:k. J eg har maa:lt efter og regnel ud, at Nettets Bredde er dikteret af de Steder, hvor du ,e r 11/2 Gang din normale Bredde, hvor Vandel løber hurtigt, og du har en ringe Dyb_de. Det er jo meget praktisk for dem, der i Øjeblikket kan have Fordel deraf, men tro mig, ganske ødelæggende for del gode Forhold mellem dig og os Lystfiskere. Finder du det ikke med et mildt Udtryk skandaløst, at et Regulativ, der er baseret paa et rigt Fiskeri stadigt opretholdes? Da det i sin Tid blev stadfæs!et var dine Bredder beboet af fattige Hedeibønder, men der var langt mellem dem, og de, der drev Fiskeriet kunde ikke undvære det som "N ebenge~ schæf't". Nu er Billedet anderledes. Her er Pokker ikkie mere kriseramte Landboere end andre Steder i Landel, tværtimod sidder de fedt i det, fordi der aldrig har vææt Lejlighed for dem til ait s.laa til Skagl,erne; de 5 pCt. af Lrodsej,e rne, der ·endnu dyrker N etfiskeri, eT N etfiskere mere af Passion end af Trang. Resten er ligeglad, de 1 ej er, hvad jeg personligl synes er Grund nok til at faa dette Regulativ ud af V,e rden, deres Fiskeri ud til Erhv·ervsfiskeven her for en latterlig ringe Betaling. De har med and~e Ord ikke længere Brug for det. Der kræves efter Loven 75 pC t. af Lodsej,ernes Stemmer for at faa Regulativ1et omJs:tødt. Naar nu ]run 5 pCt. er direkte interesseret i nuværende Tilstand, skulde det da synes umuligt at faa en Reform? Du kan godt kø1re frem med, at de tok'kerfiskel]de maa beta:le 10 p Ct til Staten i Afgift for de Fisk, der her fang,es i Fredningstiden, og at de Fisk, der fanges i dem Tid, a:fstryges, og Resultatet udklækkes og udsættes piaa passende StedeT. Men j,eg maa paastaa, at meget Vil · gaa til Grunde piaia den Maade, fordi Fisken ikkie altid - · s:aialedes i Aar med den milde Vinter - er 1

1933

SPORTS-FISKEREN

kønsmoden i F'r4edningstiden. Den gaar tabt som Ynglefisk. Det heir med Afstrygning og Udsætning af Yngl,e n paa pas.sende Steder, kan jo være helt godl. Men tror du ikke selv, Naturens Ordning var den bedste? Se du blot selv, hvorledes Optrækket fra Fjorden af Fisk Aar for Aar bliver mindre, for om nogle faa Aar at væ!'e uden Betydning. - Hvad mener du endvidere om noget saa uappetitligt som det, al maatte stikke legende Fisk. I Aar legede Havørreder. endnu henimod April Maaned, altsaa et Par eller tre Maaneder senere end beregnet eft,er Fredningslovien. Hos dig maa man gerne tage med Jern fra 1. J anuaT. Du s k a 1 ødelægges som Fiskevand!

For Resten, bliver du ødelagt paa den ene eller anden Maade, ja, det kan jo være ligegyldigt. Nu er jeg kommet ind paa noget andet, som sikkert vil blive dig en ubehagelig Overraskelse, Tokkerfiskeren med. Hvis du læste Avis, vilde du vide, at Kartoffelmelsfabriken her snart kommeir i Drift, og at du er uds,et til at være Kloak for den. Fomtages de11: ikke noget ganske særligt, da er du kaput som Ørredaa.

Din stakkels Fætter fra Brande kan tale mJed i den Sag. Din blank·e Flade bliver ma't, liges,o m overtrukket med Olie, enlwer Vegetation graa og trist, dit Vand grumset og fyldt med stadigt drivende Flager af nogel ubestemmeligt geleagtigt. Tror du en ærlig Ørred bryder sig om det? Nej! De, der er, foirsvinder hurtigst muligt o·p i dine Tillø,b og Havon-eden, Farvel med den. Du er ikke stor nok til at assimilere Spildevandet fra en saadan Fabrik. Det er uhjælpeligt forbi.

Men, ikke sandt, om det er Tokkerfiskermanden eller Fabriken, der arbejder, Resultatet er ens, det sidste er det mest krabate og gøT Pinen ko-rt, men Facit ,e r det samme sørgelige.

Naa, j,eg ser nu Ford'en, min tro Ven, jeg vil vink,e ·dig Farvel for denne, som sædvanligt, sidste Gang, kæI"e, utaknemlige, sørgmuntre Fiskevand.

Og du, ubekendte Passionskammerat, naar du har besøgt Karup og Aaen nordefter til Skive, tænk dig om, har ikke ogsaa du haft nogenlunde de samme Spøcrgsmaal at stille til den, som jeg. Har du ikke ønsket at kunne drukne Tokkerfislæren i sine egne tiarn o,g bagefter mase ham ud i ·Fiskeføde lil de smaa ·f<~oreller, der aldrig bliver stør:re? Tænk paa, at nog,el maa der gøres, for at faa andre Forhold!

Tal mea din Fiskekammerat derom! Tal ':lled alle d,em, du kender, dffi" ·e ventuelt kan tænkes, at interessere sig for, at vi kan faa iværksat en Aktion I Tænk paa, hvad f. Eks. Lindenborg Aa er blevet, efter ,a t 'Rovfiskeriet er udryddet der, og Aaen sat nnder Kontrol. Karup Aa har været vort bedste Vandløb, ,,ørredmæssigt" set, lad os lægige os i Selen for, al den igen kan blive det, saa det vil være en

141

Glæd1e al færdes langs den, ikke alene for dens smukfoe Naturs Skyld, men til den Tid ogsaa for dens Faunas. »1001«.

NB. Det vil være mig en Glæde ait høre andres Mening om dette Spørgsmaal. Skriv om det i vort Blad, eller til mig, >> 1001 «. Der maa da findes en Maade, hvorpaa vi i de to næste møif'ke Ma':lnecler kan rotte os sammen, saa vi k'an faa en ny Ordning ved denne Aa, saa ikke nogle faa foretagsomme og samvittighedsløse Folk' ødelægiger det, der for et støn-e og større Tal af Befolkningen ·e r til Glæde og Fornyelse efter Ugens Slid indendørs, nemlig Friluftslivet, det Friluftsliv, lnnor man forener det sunde med det spændende, finder gode Kammerater og ser med Medlidenhed p~a dem, der intet fangede.

De,t første Maal maa gælde .Tbkkeruvæsenets Dødsdom, det næste Fredningsbæltet vied Fjorden udvidet. Men lad os nu først naa Maal Nr. 1.

"Møens Folkeblad" fortæller: Her ,e r en rigtig Aalehistorie, der ikke alene er sandfærdig, men ogsaa god, ·og den kan maaske være særlig interessant for vore Biologer og dem, der gransker i · Aale-Mysteri,el. En Mand i Fanefj-ord havde for 5-6 Aar s.iden værel ude at stange Aal. Fangsten var god; men imellem dem var . der en sand Undermaaler> der ikke saa ud til nogensinde at skulde indtræde i tle voksne Aals Rækker.

Hvad skal der dog blive af dig? sagde Manden.

Du kan jo slet ikke være i Skabet ved Siden af dine Brødrf: og Søstre. Nu skal du druknes.

Medens Manden talte, smuttede den lille SpJejs ud af Mandens Haand og gik paa Hov,edet i Brønden.

- Ja, den maa du selv klare, sagde Manden og bad sin Kone om at stege de a!Ildre Aal. Naturligvis overskyggede snart andre storie Begivenheder i Mandens Liv Optrinet med Aalen, der var "druknet" i Brønden. Men forleden, da Brønden skulde renses, blev den lille Aals Historie atter aktuel , lhi ne de i Mudderet under Vandet sitøidte Brøndboreren paa en mægtig Krabat af en Aal. Den blev hevet op, vejet og maalt. Den snoede sig og grinte over hele Ans.igtet af Stolthed ov,e r sin Størrelse.

AaI,en var en halv Meter lang og af en Tykkelse som Skaftet paa en Hø-tyv. Den smagte fortrinligt med stuvede Kartofler.

SPORTS-FISKEREN

142

Et og andet.

Fra "Fishing Gazette" ved L. A. I Fishing Gaøette har et Par Gange f'ølgende Metode, al forbinde Linen med Gutslyngen været meddelt. Selv om den allerede er flere Læsere bek,endt, er der maiaske andre for hvem den er ny.

g1 Lineenden fø,r,es saaledes gennem Gutslyngen.

~

Man trækk,er tot og; Forbindelsen skal nu væve gainske sikker.

(JJ~ ~ ~ L'..:ne ~ Forbindelsen k'a n løses, selv ,e n m!ørk Aften, v ed blot at stramme Linen, lwo'l'iefber Gutslyngen kan trækkes af.

1

:::

*

*

193.3

Kaptajn A. E . W,e nner f'rungede 44 Laks (eller ialt 427 lb. ). Deraf 29 paa Flue, 15 paa Orm. Mr. Max V. Wenner fangede 33 Laks (eller 420 lb.). Deraf var 13 paa Flue, 20 paa Orm. Enkeltvis slaar de dog, hvad Antallet angaar, ikke den hidtidige Record paa Island, nemlig Mr. N:lylors Fangst a:f 54 Laks paa een Dag i Grimmersta 1888, hv:orimod de begge med Hensyn til Vægt hv,er 'for sig overg;aar baado ham og Mr. G. Mc Cullog;h's engelske Record fra Floden Tweed i 1903 (19 Laks paa tilsammen 390 lb.).

Disse Tal bekræfter, hvad man i Forvej,e n vidste, at do islandske Laks gennemg;aaeinde er smaa, idet 14. Juli vist her er tidligt paa Sæsonen, saa det ikk,e har drej,et sig om Somme:rlaks, men vist om noget af den fø~ste Opgang (om maaske ikke den allertidligste). Gennemsnitsvægten af de 77 islandske Laks ,e r 11 lb. (knap 10 Pd. ), medens GennronsnitsvægtenJ af de 19 engelslre Laks er 20,5 lb. (knap 19 Pd.).

Sammenligner man de to Brødres Fangst finder man, at han, der særlig har fanget sine Fisk paa Orm, har ,e n større Gennemsnitsvægt (ca. 13 lb.) end Broderen, der har sin støirse Fangst paa F}ue (ca. 11 lb.).

De bedste Fluer var Blaclc Doctor, Silv,er Docto·r , Durham Ranger og Proacher. Krog,størrelsen angivies ikke. Heller intet om Vejr og Vandstand. Det var en 3 ,Mils Ekspedition paa Hesteryg og 'den befiskede SLrælming ar Elv,e n var 9 Km.

* * * Kamp mellem Sæl og Havaal.

Fra Arnisk-Fyrtaairnet paa Øen Lewis iagtog man ifølge Fishing GaZJette det sjældne Syn af en Kaimpi me11em en Sæl og en ca. 6 Fod lang Harvaal. Den &idstc snoede sig om Sælen, som J:ior at kvæ}e den.

Sælen skif~evis dykkede og søgte at ryste Aalen af sig. Kampen fo~egik mest i Overfladen, varede 1/2 Time og endte med Sælens Sejr, hvorefter tlen uhel· dige Havaal bliev slugt.

L. A.

Fra "Fishing Gazette" v·e d L. A. I sin OmtaJl,e af Spodsfisk'erklubben »The Dorado Club«s Udvikling i Argentina, siger Mr. H'. W. Pfard blandt andet: »Forud for Awet 1910 eller dm-omkring havde det orthodokse Lystfiskeri lmn faa Disciple. Nogle faa Englændere og Danske syntes at være de eneste virk,elig _iyrige Sportsfisker,e. - - -« (Doråcto' (»den gyldne«) er en meget stor Sportsfisk, der særlig findes i sydamerikansk,e, vist særlig argentinske Floder).

.

.

Over 1/ 3 Ton Laks fanget paa 2 Stænger paa I Dag. I Elvien Tværa paa Island fangede to Brødre, W,enner, i Sommer (14. Juli) paa 101/2 Tinie' tilsammen 77 Laks, viejende 6---:::-20 lb_., ialt 847 lb. (768,4 Pd.).

Indholdsfortegnelse: Izaak Walton. - ,,Madame Sekt". - Fra den sidste Fisketur. - Aalen i ,Brønden. - Et og andet.

- Lov1ens Mindstemaal. - Fredningstider.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden ' den 10. i hver Maaned til Redaktør J. Bjerg-Thomsen, Ny_rup pr. Hee, Telf. Hee 39.

Kontingent er 8 Kr. aarlig. (Ægtefæller 11 Kr.) Foreningens Medlemsorgan •Sjorls/iskeren• udkommer den 1. i hv'er Maaned.

Formand: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Dalgas Boulevard 62, København F. · Nasiformand: Bødkermester Carl Christensen, Skjern.

'Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby.

Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern. Postkonto 11140. ](untingent og_Indmelddse samt eventuelle Klager over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern.

1 er 12 /2 Øre pr. in/m· ved enkelte Gange. . ..· , f/ Aarsannon.cer 10 · Ø,re pr. m/m.

Ann11ncer indsendes til Bogtrykker .s . .s ·ørensen, Holstebro.

Annonce,l,rzsen

SPORTS-FISKEREN

144

1933

,--

---

~I, 1111 IIIIUI li IH 1111111 H11111111111111111111111 I li I I I I li I IIII I I I I li I I I I I I I I III I III I IIUIII IIIIIIIIIIIIIHIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII III IHII IIII III I li llll I III li I I I I II!.:

-

=1

= i==

Skriv

,_

AGGC OCK' s

:-

fish~ric111tikh~l'

=

paa Ønskgsgdk~n !

-

.Allcock

Q t'

Dgrdgns størs tg og ældstg Fabvik for Fiskgt:iartiklQt?_ I~

=·

•=

::u I I I I I IIIII IIIIII III llll lllll li lllll llllll llllllllllll III III III I III I li III III li llll III I 111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 r;

1111111111111111111111111111111111111111111111111111m11111111111111111111111111

Lovens Mindstemaat.

Grønlunds Hotel, Skjern

Fra Snudespids til Halespids.

Laks .................................... 37 cm .

Hav-, Regnbue- og Søørred . . .... ..... . ... . 37 Bækørred ................................. 25 Helt, Snæbel og andre Heltarter .... . ....... 30 Stalling. . . . . . . . . ....... . . ... .... . .... . .. 30 Gedde og Sandart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Aal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ....... . ......... 34 Krebs...................... . . ... . .... .. .. 9 cm .

Fredede Fisk, Undermaalsfisk eller Undermaalskr,e bs skal atter udsæ ttes, hvadenten de er levedygtige eller ,ej.

Pension kan faas efter Ønske.

P. N. Pedersen.

6 Telefon 19.

111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 n

'' ····--···········································································

Hotel Schaumburg, Holstebro ..

Telf. 42 - 172.

-

-

-

Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel.

Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

5 Westy Hald.

1111••••••••••••••1•1111••111•aa1a1•••••••••••••••••••••••••••1a11111111 I1111•••·

LYSTFISKERE

Fredningstider.

(I H. t. Lo,v af 31. Marts 1931).

...- anbefales. - -

I

1

FJ.,edede er: Gedde, Aborre og Stalling fra 1.

April til 30. April. Laks o,g alle Ørredarter flra 1.

No vember til , 31. Decffillber. Sandart fra 1. Maj til 31. Mæj. Helt og Snæbel fra 15. November til 14. December.

MARTIN SCHMIDT & SØN,

7 I

......

der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri ·og vil forsøge Storaaen kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og Fiskepladser hos mig. Jeg fører alt i Lystfiskeriartikler.

Telefon 137. -

Cigarfabrik, Nørregade 10, HOLST E B R 0. -

Telefon 137.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro