1. December 1929.
114.
Aarg.
Om Stalling og StallingfiskgrL Ved cand. polyt. Sigurd Hansen.
Slallingslægten hører som bekendt til Laksefamilien, o g den er stærkt udbredt baade i den gam1e og den ny Verdens tempererede og koldere Egne. Slægten omfatter 4- 5 Arter, der alle er Ferskvandsfisk. Her i Landet lever kl.lll een Art: Stalling (Thymallus vulgaris), er en slank, smuktbygget Fisl<l Fisk, le tLest kendelig paa den meget lille Mund og den mægtige Rygfinne, Halestil ken er slank og Fedtfinnen temmelig lille. Farven er øverst paa Ryggen brunlig og lidt længere nede blaagraa, medens Siderne er sølvgraa og Bugen hvidlig. Rygfinnens Farve er blaagraa med flere Rækker purpurfarvede Pletter. . J o æ ldre Stallingen bliver, jo mere gaar dens Farver o ver i det blaalige, ja, store Stallinger kan blive næsten sorteblaa endog helt ned unod er Bugen, hvorfor de blandt Sportsfiskere har faaet det populære Navn "Blaamænd". Her i Landet maa Stallinger paa over 1 kg. efterhaanden betragles som meget sjældne; men i
Lapland og Finland skal de kunne opnaa en Slørrelse paa 3-·1 kg. Herhjemme fra hører man af og til Berelninger om Stallinger paa indtil 4 Pd.; men j('g (' r bange for, at de fleste af disse Bere tninger er overdrevne, maaske grundet paa, at Vægten er' "nnsl anel " . Folk. som er vant til at bedømme Væglen af Ørreder men kun sjældent ser Stallinger, vil nemlig uvægerligt anslaa Stallingens Vægt alt for højt. Som Eksempel paa hvor sjældne store 'Stallinger j Virl<eligheden er, skal jeg anføre, al to saa kendte Sportsfiskere som nu afdøde Kæmner Wimr. o g hans Broder Overrelssagfører C. Wium, Holstebro, der gennem en Mennesl,ealder har været dygtige og ihærdige Stallingfiskere, og har besøgt samtlige danske StaUingvande og vel at mærke i de Tider, da disse var vrimlende fulde af Stalling, aldrig har set en Stalling paa over 2 Pd. (fan get af C. w. i Sdr. Omme Aa for vistnOl{ en Snes Aar siden). Personligt har jeg aldrig set en Stalling paa