Sportsfiskeren 12 1928

SPO ORGAN

s-

SKEREN S PO R~S ~ISKERE) (J'

1. December 1928.

II 3. Aarg.

Fra PyrenĂŚerne.

Fotog rafi al Opgan gslaks

Nive.

1928 SPORTS-FISKEREN ~--------------------------------- -----------------------------------

94

gamle Ven og all round Sportsmand Ol~ Strøn:' V orhvem vi har anmodet om et Saltvandsbidrag til

godt bruge en Motorbaad, hvis M anmankankannaturligvis overtale den til at gaa langsomt frem , men

"Sportsfiskeren", har gjort os den Glæde at sende følgende med attisk Salt fint spegede Artikel.

Vi kan ikke nægte os den Fornøjelse at medtage det første af den for Ole Strøm karakteristiske ledsagende Skrivelse.

Red.

der er mere Sport i en Sejljolle. Ikke en Kapsejler, der hensynsløst skummer afsted gennem tykt og tyndt og er saa ,ulykkelig som en fin Dame, naar der kommer en alvorlig Byge, og Havet viser det hvide ud af øjnene, men en god, paalidelig Fiskerbaad, som man kan sige Du til, og sejle hjem i en halv Storm, naar der sidder en paalidelig Mand ved Roret og Besætningen ikke triller ned til Læ for at brække sig.

Hver Sommer kommer Makrellen ind under Land for at yngle, og naar det er besørget, færdes den rundt i alle de danske Farvande for at æde sig fed, inden den sent paa Efteraaret atter staar Skagen ud for at overvintre ude i de store Have. Noget uberegnelig er den, sjældent gaar den langt ind i de lune Fjorde, og om Dagen holder den mest til paa dybt Vand, undtagen naar Stimerne er i Leg, da gaar de helt ind i Stranden og vender først, naar Snuden støder mod Stenene, alle paa en Gang, som om der udgik en traadløs Befaling, men da bider de ikke, lever udelukkende af Kærlighed og Havvand.

Der kan tages en Snes Makrel i Lillebælt, ud fol' Snoghøj, men der er liere i det nordlige Kattegat og i Skagerak, og det kan vist siges som en Regel, at der, hvor Silden har ynglet om Efteraaret, der holder Makrellen til næste Sommer. Grunden kan enhver tæ nke sig til, alle Havets fde Røve re, baade flyvende og svømmende, elsker den blanke Sildeyngel, selv Skrubben og Slethvarren maver sig op fra Sandbunden, og Aalen kommer frem ved højlys Dag og staar paa Halen som en Proptrækker i Funktion, naar Smaasilden trækker ind over det lave Vand.

Et Efteraar for nogle Aar siden havde de voksne, giftefærdige Sild sat hinanden Stævne 'ud for Frederikshavn , og et Par tusinde svenske Fiskere eller tre havde travlt med at øse op af Rigdommen, som Danskerne selv endnu ikke rigtig forstaar at udnytte. Lille Juledag holdt hele Flaaden ind til Frederikshavn og Besætn ingen erobrede den ganske By med højt Humør og svenske Penge paa Lommen . Det blev en stor Dag ' i uldent Undertøj, helt nede fra Horsens tilkaldtes der telegrafisk Forstærkninger, og enhver Form og Afart af Legetøj blev totalt udryddet, saa de danske Børn maatte nøjes med Løfter ved Juletræet. Svenskerne var som store, glade Børn, ingen · Uorden og Spektakler, de holdt selv J ustits. Politimesteren suspenderede Lukkeloven, Butikkerne holdt aabent hele Natten, og først Morgenen til Juleaften i den første svage, graa _ Dagning, stak hele Flaaden til Søs og stævnede øst

Til Redaktionssekretæren!

Jeg har aldrig skrevet til saadant et Blad før og staar derfor noget famlende overfor Opgaven. Hvis det er Teknik, der ønskes, saa kan jeg godt give en detailleret Fremstilling af den Mursten, hvori Loddet støbes, om Faren ved ikke at skifte Linens Tilbinding, om Hampel inens Fortrin for Bomuld, o m Styrepind af Træ, Messing eller galvaniseret Hegnstraad, om Svenskerm's ægformede Lodder o. s. v., men det bliver vist for kedeligt ror Folk, der er vant til at kunne spytte over det Vand, so m de fisker i. Hvis de Aalborg Lystfiskere har Mod paa Makrel, da kan de købes røgede ved rlavnen, men vil de selv fange dem, da maa de vente til ca. August 1929. Saa kan De telefonere til Postfører Theofilus Nielsen (udtales Tschofel) i Frederikshavn, han har en god lille Kutter med Kahyt og Styrehus, som han sejler for Betal ing, naar han ikke (Mandag, Onsdag, Fredag og Lørdag) har PosHart til Hirsholmen . Jeg tænker 40-50 Kr. en hel Dag, 20-30 en halv. Grejer kan han s ikkert s kaffe; 3 Kr. i Anskaffelse for hvert " Dørre " - Snøre vil nok slaa til. Fem Mand vil sikkert kunne fi ske samtidig fra hans Kutter, men han s kulde i Forvejen avertere Aalborg om, naar der er Makrel i Farvanclet og gaa ind paa, at Turen aflystes, hvis det blæste for meget.

Han er en ærlig Mand og en prima Sømand. Hans Mandskab" Ellermand Larsen, Søn af afdøde "Gamle " Anton " er ogsaa Sømand, og han løber sine Hæle skæve for at gøre et Medmenneske en Tjeneste.

1928

SPORTS-FISKEERN

- - - - - - - - - - - - - - -- - - - -- - - - -

paa til Hjem og Jul i den Gøteborgske Skærgaard.

Men næste Aar var der en Velsignel se af Makrel mellem Skagen og Læsø, og der var h øj Pris paa Ansjostønder og andre hule Trægenstande, som nogenlunde kunde holde Saltlage.

Makrellen bider daarligst midt paa Da gen, derlor gik vi ud KI. 3 (eUer 15, som det nu hedder), to Mand og en Dreng, som selv troede, at han var voksen.

Vinden stod syd-sydvest, fuld Sejls Kuling, lidt blakket i Vindhjørnet, derfor holdt vi bidevind i sydøst, saa vi kunde regne med god Vind hjem. En sty rede og to fiskede, og begge Dele kræver en vis Øvelse.

Rorgængeren skal holde en passende Fart, hale eller s læ kke lidt paa Storskødet, og samtidig skal han holde øje med de Bølger, der foretrækker at gaa i Skjorteærmer, falde e ller luHe efter Omstændighederne, saa de hvide Toppe ikke for ofte gaar paa Besøg i Jollen og gennembløder Fiskerne trods Oli etøj og det hele.

Lidt Væde om Knæ og Fødder finder man sig i, men det er ubehageligt at faa en kølig Sø ind ved Halslinningen og ud gennem Buksebenene. Fiskeriet foregaar med en eller flere Liner, 10 til 15 Favne lan ge, som slæber eiter Baaden. Yderst i Linen er der et Blylod paa indtil l kg., og i dette er atter bundet et Forfang, .en klejn Line paa to til tre Favne. Staar Makrellen højt i Va ndet, hvad der ofte hænder, naar man træHer en tættere Stime, da kan man bruge halvpLlIlds Lodder og 3-4 Favne Line, og da bider den stund om i Vandskorpen. Krogen er enkelt, stor og fortinnet eller galvaniseret, og den bedste Agn er en 5-7 cm, lang Lap af Makrellens eget Skind, skaaret ud af Siden lige bag Gattet. Kro ge n sættes ind i "Biddets " tykkeste Ende, ind gennem Skindsiden og atter ud ge nnem Køds iden, og Biddet slæber gen nem Vandet, rokkende og !lagrende, saa Tænderne løber i Vand paa enhver Makrel, der færdes i Nab olaget, og fo r den Sags Skyld ogsaa paa tilfæ ldi ge H o rnfisk, Graasej eIler Knurhaner, som har Æ rinde paa de Kanter. Men er man først iMakrelstimen, faar ingen andre Røvere Lov at komme til, Makrellen vil væ re ene om "Biddet", og en halv Snes eller flere kan lilan hale op uden at sætte nyt paa. Men det er ikke hvert Aar, at Makrellen er talrig paa samme Fiskeplads, og saa gælder det at kæ le for Maddingen, prøve sig frem med Baadens Fart, Linen s Længde, Blyets Tyngde, sej le ad Sverrig til, saa Jylland dukker sig i Synskredsen - og naar man vender hjem med tom Baad, faar man maaske Nap tæt udenfo r Havnen og fanger et Par Stykker lige i Solnedgangen, før Vandet bliver for mørkt.

Men vi stod altsaa sydøster ud for Fuldsejlskuling, fangede en halv Snes Fisk, nok til Føden, men ikke til Saltebøtten, og før st en Mils Vej ude saa vi det Syn, som glæde r en Makrelfiskers Hjerte, en Sky af Terner over en en kel t Plet i Havet, skrigende og flag-

.

__

.~ ._

..

-

-

95

.

rende, og fra Skyen et hvidt Ha g lvej r Iled i Skum og Frande, styrtedykkende Fugle med sammenklemte Vinge r og de spidse Næ b nedad i den s alte Sø. Under dem Sildeyngel, klemt sammen i ell mudrende, fli:nrende Klump, skræmt af Makrell ernes Hæ rskarer, der a ogreb fra ned en, fra højre, fra venstre, til de øverste Sildinger laa tørt og s præ ll ede paa Kammeratemes Rygge . En stor, dum Torsk laa ovenpaa Dyngen og baskede for at komme ned ige n, fæ rclig at kv æles i den megen, dejli ge Mad. Saa bl(>v der Fiske ri, frem og tilbage og rundt om "Silclerevet", Te rn ern e vingede ad Hjemmet til med Kro og Næb fulde af l,.s kre Smaasild, men nye Skarer ko m til langt inde Ira Rugepladserne, Ungerne i Reden blev saa mætte, at de ikk e gad æ de op, og der blev en lifli g Duft derind e af raadnende Fisk og rigeligt Skarn . Vi Mennesker b rød os ikke om Smaasild, vi hev Makrel ind paa kort Line, saa hurtigt, vi kunde kaste ud, og vi havde travlt, for nede bag det høje Land bag Sæby kom en tun g To rden s ky rullende ud over Vandet, de Landkrabber der inde kan aldrig holde dere s O ndskab for s ig selv. Det g limted e der inc!e i Skyen, den havcle vistnok først i Sinde at g æste Læsø og ki gge lidt paa de gam le Tang-Tage derovre, men saa fik den øje paa os og æ ndrede Kursen. Vi tog et Reb i Fok og Storsejl, vi to g to Reb, Drengen var hve rken Dreng eller Voksen m ere, han var Fisker, hæ ngte over luv Ræ ling og trak blanke Makrel indenbords, men s vi andre baksede med Sejl og Ror. Saa, ritsj - ratsj, gi k d er en Flæ nge i den Stu m p Storsejl, vi endnu havd e oppe, det var ik ke noget nyt Sejl og noget s kørt imellem Lapperne. Nu var det paa Tiele at vende om, hvis vi satte Pris paa vor Aftensmadnu og i Fremtiden.

Aa - sagde Drengen - vi kunde have fan get mange enelnui

Ole S trøm.

Reorganisation. " Sportsfiskeren " for August Maaned slaar Hr. Direktør O. Thieisen til Lyd lor, at " Dansk Sportsfiskerforen in g" tager Tanken om en Deling al Foreningen o p til Drøftelse.

Denne Tanke finder S1øtte i en Artikel af ,, 202 ", der ogsaa mener, at Tidspunktet lor e n Deling af Foreningen nu e r inde.

Grundlaget for D 'herrers Opfattelse synes i det væsentligs te at være dette, at Øboerne ikke er repræsen-

96

1928

-"POR T S- fI SK ER E\"

teret Bestyrelsen i det Omfang, som lindes ønskeligt.

Til de her omtalte Tanker skal Forretningsudvalg et udtale følgende: Paa Generallorsamlingen i Fredericia i 1927 blev det vedtaget, at Formanden for Sportslis keri o reninge n i København - der paa dette Tidspunkt var under Dannelse - fremtidig skulde væ re "født " Medlem al Bestyrelsen.

Paa Forretningsudvalgets Møde i Varde 1928 blev det oplyst, at man endnu ikke havde m odtaget Meddelelse om, at den omtalte SportsfiskerfoJ ening fo r København var dannet, og at man so m Følge he raf ikke har kunnet lade den s Formand tiltræ de Bestyrelsen, saaledes som vedtaget.

Paa Generalfo rsamlingen i Aarhu s 1928 blev det oplyst, at Bestyrel sen vilde fremsætte Fo rs lag til Lovæ ndringer, der blandt andet vilde in de hold e Forsla g o m en ændret Valgmetode for Val g af Besty rel ses medlemmer.

Dette Fo rs la g er endnu ikke udarbejdet, men d ets Hensigt vil væ re, fr emtidi g at vælge Bestyrelsen elter en næ rmere fastsat geografisk Inddelin g af Landet saaledes, at Øb oe re og Jyder fremtidig faar en noge nlunde ligelig Repræsentati o n i Henhold til deres Medlemsantal, li g es om Jylland fo r s ig laar en Art Inddelin g.

Naar dette og de andre Ændrin gsfo rslag er endelig udarbejdede vil de fremk o mme i Me dlemsblad et noge n Tid fø r Ge neralf orsamlin g en .

En Lovæ ndrin g i den her antyd ede Retnin g vil formentlig i nogen Grad dæ kke det. s o m D'herre r Thieisen og ,, 202 " ø nsker.

An gaaende Øb oernes Interesse r har di sse i Bestyrelsen været varetaget paa en efter vo r Fo rmenin g g anske udmærket Maade g ennem Hr. Pos tm est e r Marckmann, Odeme, der meg et energ isk har krævet, at der ved en Revi s ion af Ferskvandsfi ske ril oven ogsaa toges Hensyn til , andre Fiskearte r end neto p Laks og Ørred.

Landsforeninge ns Møder har hidtil væ ret afholdt i Vejle, Kolding, Fredericia og Aarhus, og disse Byer kan vel ikke siges at være " meget lidt centrale for en Landsforening", saaledes so m ,, 202 " synes at mene.

Forøvrigt bestemmer jo den aarlige GenerallorsamJing. hvor næste Sammenkomst skal afh oldes, og hvis D'herrer Øboere vilde være lidt flinkere til at møde frem, naar Bestyrelsen kalder, end Tillældet hidtil har været, vilde Resultatet sikkert ogsaa i det væsentligste blive efter Ønske.

F orreiningsudvalgei.

Fiskekunstens A. B. C. (Frit efter H. T. Sheringh:lm "E lements of Angling").

(INDLEDNING).

Adskillige Gange i den sidste Tid har uindviede i Fis,k ekunsten henvendt s ig til mig og forespurgt, o m de efter min Mening kunde have nogen Fordel af at blive o ptaget i Fiskernes Broders kab og hvilken Maade, der va r de n bedste til at blive indlemmet, Som Walton har læ rt Verden, e r Fiskeren " født " det vil s ige, han har en naturli g Fo rkærlighed fo r Landets stillæ rdig e Glæ der, for det g rø nne Græs, det klare Vand , de skyggefuld e Træer . og fo r Naturen i alle dens Stemninger; han har desud e n en afgjort Smag for at prøve sin e Kræ fte r paa Van s keligh eder og er fuld af levende Selvfø lels e, naar han har gj o rt det med Held. Men selvf ølg eli g findes di sse Egenskaber ikke alene hos Fiske ren so m s aadan , d e ejes af mangen en, der aldri g har vædet e n Lin e og so m ikke kan se Fo rskel paa en Ab o rre og en SkalIe. Walto n vild e no k have kaldt dem " Fiskerem ner " og s ikk e rt vild e han forsøgt at gø re dem deres Fejltagels e indly send e, naar de prøvede deres Evner paa Go llb olde og and e t SmaaUe ri i Stedet lo r at dyppe efter Gedder - det væ re lan g t fra mig at si g e nog et uærbødi g t o m hin t kongeli ge og ældgamle Spil, man g en e n hæderli g Fisker af mit Bekendtskab fortælIer, at det gaar ud mæ rket Haand i Haand med at fiske og er ikke væ rst til at o pøve Taalm odighed. Der er ogs aa no g le m ed Mulighed for at blive Fi s kere, der ikke spill er Go lf og so m af en ell e r anden Grund ikk e gør noge t, der kund e g ive deres naturlige Tilb øjelighed frit Løb. Jeg m ener dem, der ser paa en s Fiskeri med sto r Sympati men lille Fo rstaaelse, og s onrundertiden udtrykker et Ønske om, at de havde haft Lejlighed til at blive Fis kere, da de var unge og beklager, at de nu er for g amle til at læ re det.

J eg tro r, de tager lejlog at de maaske bliver vildledt af den gængse Fo restilling, at Fiskeri er et Mysterium, hvad der paa sin Side er en Vildfarelse til Dels opstaaet af Walto ns ofte nævnte autoritetmæssige Udsagn. Fiskeri er ikke noget Mysterium, selvom noget af det er gaadeluldt. Det er i og for sig det simple, at en, der har den særlige Natur, prøver paa at fange Fisk med Stang, Line og Krog, og hvor daarligt han end gør det, saa er han Fisker. Det staar derfor ethvert "Fiskeremne " frit for at rette Skæbnens Fejltagelse og hengive sig med Udbytte og Fornøjelse til den Tidsfordriv, hvortil han er udrustet med alt undtagen Kendskab . Jeg tror heller ikke, hvad ham angaar, at Manglen paa Erfaring i Ungdommen er et uopretteligt Tab, det behøver i al Fald ikke at formindske hans Fornøjelse, og det er Hovedsagen. Og

1928

97

SPORTS-F1SKEREN

det behøver ikke nødvendigvis at berøre hans eventuelle Dygtighed, vil jeg mene, at dømme efter Tilfælde, jeg har kendt, hvor Mænd havde begyndt at fiske længe efter at være voksne. Forudsat naturlige Evner, er Dygtighed, naar alt kommer til alt, snarere Resultatet af ihærdigt Arbejde og Øvelse end af nogetsomhelst andet, og Dygtighed kan opnaas af de fleste, hvis de vil og kan fiske' nok.

Derfor vilde mit Svar til den uindviede paa hans Spørgsmaal om, hvad han vilde vinde ved at blive Fis ker, afhænge af, hvad jeg forestillede mig om hans aandelige Indstillin g i den Sag. Hvis jeg havde Mistanke om, at han slet og ret var paa Udkig efter ny Pirring afvekslende fra forskellige andre mer eller mindre upaaskønnede, saa vilde jeg indstændig tilraade ham det kongelige og æ ld gam le Spil eller Bjergbestigning, eller hvilken som helst anden Interesse, jeg ikke personlig var interesseret i, som givende større Udsigt til Pirring end Fiskeri gør. Men hvor det drejede sig om et " Fiskeremne " vilde det i Virkeligheden være unødvendigt at give Forklaring o m Gevinst og Tab; det at han havde forespurgt, vilde bevise, at han vidste, hvad der kunde vindes for hans Vedkommende. Han sukkede efter en Interesse, der kund e føre ham bort fra Verdens Besværligheder, efter Oplivelse for sit trætte Sind, efter en Opstrammer for Sjæl og Legeme, og han spurgte, om Fiskeri kunde give ham alt det, ikke fordi han ikke troede det, men fordi han ikke troede paa sig selv. Jeg vilde sige til ham, tvivl ikke, men begynd med det samme. En Begynder af mit Bekendtskab, der var udover sin første Un g do m, købte sin første Stang (ikk e en Fluestang) for to Aar siden . Nu binder han selv sine Fluer, strutter med Teorier som et Pindsvin med Pigge og giver mig gode Raad om Agn til Gedder.

Det næste Spørgsmaal, hvorledes en Fiskerbegynder skal gribe det an, er mere indviklet. Da Spørgsmaalet imidlertid er hyppigt, tror jeg, at et Svar kan være til lidt Nytte, og som en, der møjsommeligt har gennemgaaet Læretidens Trædemølle, har jeg fremsat nogle faa Vink til den unge Fisker, (ung hvad Fis keri angaar er ikke et Spørgsmaal om Aar, men om Sind) som ønsker at begynde fra første Begyndelse, og som jeg forudsætter begynder uden nogen lorud fattet Mening i det hele taget. Jeg kan naturligvis ikke kappes med de mange udmærkede Bøger, der giver Vejledning i Fiskeri, hvad jeg har at sige, kan kun tjene som Indledning for dem . Jeg gør selvfølgelig heller ikke Krav paa at belære den erfarne Fisker, han belærer sig selv ved Aaens Bred, den bedste Skole af alle, men den, der er ren og skær Begynder, træ nger til nogle Vink, før han tage r fat, og det er dem, jeg vil prøve at give. .

Naar en Begyn~er føler sig Stand til at gaa si ne

egne Veje, kan han roligt gaa ud fra, at han ikke længere er Begynder. Hvad jeg hovedsagelig vil prøve at grundfæste er Enkelhed og Udvikling paa de lettere Trin, dvælende mere ved Begyndelsesgrundene end ved de højeste Grader. Den store Laks maa komme i sidste Række, det er Fremtidsperspektiv for en Begynder og absolut ikke saa betydningsfuldt som den første Aborre.

(Forts.)

Fra Pyrenæerne.

Floden Nive er fra sin Forening med Adour ved Bayonne til Kilderne paa Grænsen af Spanien fuld af Ørred - ogsaa af Laks saa langt som til Saint-JeanPied-de-Port. Ørred Sæsonen gaar fra l. Februar til 30. September; Laksefiskeriet fra II. Januar til 30. Septr.

Hvad det sidste angaar haaber Nive Fiskerselskab at faa dets Begyndelse udsat til l. Februar. Floden har Tidevand fra sin Munding saa langt op som til første . Stemmeværk nedenfor Ustaritz og Garnfiskeri i denne Del af Floden er forbeholdt Sømænd i Reserven. Fra Ustaritz til Nives Kilder i Navarra Pyreftæerne er Stangfiskeri næsten overalt fuldstændig fri (dette omfatter 5pinde-, Flue- og sædvanligt Bundfiskeri) imod Betaling af 50 Francs for en Licens, der er bekræftet af Departementet for Skove og Floder. Denne Licens kan faas i Musee Basque i Bayonne, hvor alle yderligere Oplysninger kan indhentes i Nive Fiskerselskabs elskværdige Sekretariat. Dette rosværdige Fiskeselskab udsætter fra Tid til anden Yngel i Floden og i 1925 er oprettet fire Ørredudklækningsanstalter: ved Saint-JeanPied-de-Port, ved la Madeleine, ved Osses og ved Eyheralde. I 1926 blev oprettet endnu tre.

Fra Ustaritz til en Aa ved Navn Araga lige nedenfor Rostands Villa ved Halsou er Fiskeriet ikke særlig tillokkende, da Floden her er fuld af simpel Fisk. ;',1en Ira Araga til Saint-Jean-Pied-de-Port, en Strækning paa 36 Kilometer er der Mæflgder af baade Ørred og Laks.

Paa disse 36 Kilometer er der fire e "Reserves" (fredede Omraader). Disse fredede Omraader er fra ca. 500 Meter til ca. 2 Kilometer lange Strækninger. Hver Ende af Fredningsomraadet er afmærket med en hvid Tavle mærket foroven" S. P. N." og forneden e Reserve No ..

Delense de Pecher". Paa disse Reservater, hvortil der er valgt Yndlingsynglepladser, er alt Fiskeri forbudt, for at Bestanden kan holdes ved lige. Nive FiskerforeIlIng fortæller i en meget nyttig lille Brochure, at de fleste Laks i Floden vejer ca. IO Kilo. Jeg har imidlertid set Fisk, der vejede meget mere, blive taget i

98

1928

SI'Olns-FISKER EN

-----------------------------------------------------------------------------------Nærheden af Bidarray. Skønt Sæsonen ofiicielt ikke slutter før I . Oktober, maa den dog praktisk talt anses for sluttet før August. Fra Begyndelsen af Februar til Slutningen af juni er Sporten særdeles god og som Regel bliver de største Fangster taget i den sidste Maaned (Juni). Skeblad og Devon er de hyppigst anvendte Agn, men Flue bruges ogsaa med Held. Den største Laks, jeg har set fanget i Nive, blev tag et paa en farvet Devon. "Waders " (vandtætte Vadebukser) er nødvendige.

De mest yndede Steder for Laksefiskeri er Itxass ou, Bidarray, Osses og Saint-jean-Pied-de-Po rt. Perso nlig foretrækker jeg Bidarray, som kun bliver lidt besøgt af Udl æ ndinge, og mine Yndlingshøller der er et ved Navn "Mimosa-Pool" tæt ved den lill e jernbanestati on og et andet o mtrent to Kil o meter ovenfor Byen tæ t ved hvor Banen gaar ove r til St. jean-Pied-de-Port.

Men gode Fisk bliver otte ta get fra d e n s mukke, g aml e romerske Bro lige udenfo r Vinduerne af H otel du Pont d'Enfer i selve Byen.

Der er man ge og store Ørreder i Nive. Sid s te Paaske blev der bragt to to pfyldte Bakker lin Fisk ind til Bes kuel se i Spisesalen paa det lille Hotel i Bidarray . De var alle af god Størrelse og Ilere ove r 2 Pund. De var fanget den Eftermiddag af e n Sp o rtsmand fra Bordeaux, men hvad Madding, han brugte, e r jeg ikke i Stand til at o plyse - alt hvad jeg ved

Spanien i Nive d'Esteranyuby, i Laurhibar og i Cabalce Floden.

For Nive de Ba"igorrys Vedkommende er det bedste Centrum den henrivende lille By St. Etienne de Ba'igorry (som har en ganske udmærket Kro, Hotel du Trinquet) hvorfra man kan fiske ned ad Floden tilOsses og opad til Les Aldudes - udmæ rket Ørredvand i begge Retninger. Laks gaar ikke op i Nive de Ba'igorry længere end til Stemmeværket ved Eyheralde o mtrent halvvejs mellem Set. Etienne og Osses.

(The Fieid )

~~

Efterretninger fra Aaer, Søer o. s. v.

Sportsfiskeriet i Varde Aa 1928.

Opgangen af Laks i Varde Aa var i 1928 usæ dvanlig god, og navnli g blev der fanget mange store Laks paa 25 Pd. og derover (den s tø rs te var paa 39 Pd. og blev fanget af Hr. Skomagermester Møller, Varde.

Saavidt det har kun net o plyses, blev der paa Sportsfiskerforeningens Terrain fanget ca. 40 Laks fra 1439 Pd. og med en samlet Væg t af ca. 800 Pd. Til Fordeling bl a ndt Lodsej e rne indkom der ved Salg af Aars- og Dagkort ca. 1300 Kr. Fo ruden de nævnte Lak s blev d e r uden for Forenin ge ns Terræn af Sportsliskere fanget ca. 20 Laks, hv o riblandt adskilli ge over 30 Pd . Stykket.

Hvad der er fanget i Ruserne ved Mundin ge n, af Garntrækkere i Aaen, samt i Laksegaarden ved Nørholm, haves der desværre in ge n Oplysninger 0 111 ; men det er sikkert lavt reg net at sætte det til det 3 -dobbe lte af, h vad d e r er fanget af Sportsfiskerne.

Desværre drives der utvivlsomt ik ke s aalidt ulovligt Ga rnfiskeri i Aaen til Troels fo r, at Foreningen fler e Gange har faaet Lovovertræ derne idømt Bøder.

S

Floden Ni ve ved St. Jean-P iecl-d e-Port.

er, at han se ne re blandt Udl æ ndingene altid g ik under Navnet ,,rho mme aux as ticots" . Hvoro m alling e r tiltrods fo r den n oget overdrevne Brug af Maddiker kan Fluefisk e ren være sikker paa go c! Sport i Nive og dens Tilløb. Et af disse T ill øb - Baztan - d er udspringer i Span ien o:; løber til Nive ved Bida rray er sæ rli g iis ke rig·. Ve d Osses del e r N ive s ig i to Grene, Nive de St. Jea n og Nive d e Ba"igorry. For den førstes Ved ko m me nde er den meget maleris~ beligge nde lill e By St. Jean -Pied-cle- Port et ud m æ rk et Centrum.

I H ove c!i! oden, cle r løbe r !~ennem Byen, er der baade Laks og Ørred og i Nabolaget vil 0rrccllis ;ceren kunne faa go d S p ort i Nive cl'AJ"llegny so m udspringer i

Lindenborg Aa.

Naar man ved Slutningen af Saisonen 1928 vi l s e tilbage paa, hvorl edes Forholdene for de n o rdjyd s ke Sp orts fi s kere ved ' Lindenborg Aa har væ ret, tror jeg, at vi alle vi! være e ni ge om at . ige som Landmanden " at Høsten har været betydelig ove r middel ".

Allerede i Midten al Juni begyndte Opga ngen al Havø rred, og Opgangen har siden juni Maaned været god lige til de n 31. O ktober. Opgarlgen fortsættes jo i Almindeli g hed endnu n oge n Tid, men paa Grund af Frednin gstiden s [ndtræden den I. November, har man ikke saa go d Følin .::; med Opgangen efter den I. November, s om før denn e Da g .

1928

99

SPORTS-FISKEREN

Her ved Lindenborg Aa fiskes "eHer alle Kunstens Regler", her bruges Orm, med eller uden Prop, Elrits, Spinner, Devon og Hardy Pioner- og Flue. (Rækkefølgen er vist rigtig). Det saa ud som om Fiskeriet i den farste Tid efter Opgangens Begyndelse gav de bedste Resultater til dem, der benyttede Orm, men senere synes Fisken dog at ville spise ved det Bord, hvor der serveres Spinner og Flue.

Det synes somom Fisken i Aar har været betydelig tidligere farvet end i de foregaaende Aar. Maaske har vi her Grunden til, at Bidelysten i de sidste Uger af Saisanen var minimal.

Foruden Udgiften til 'Udsætning af den omtalte Yngel betaler nordjydske Sportsfiskere til Lodsejerne ved Lindenborg Aa en aarlig Leje paa ca. 1500 Kroner.

Vi har haft en herlig Saisa n, og Resultatet har som sagt været udmærket. I alt har vi fanget ca. 2500 Pd. Havørred i Fisk fra 3 Pd. iii 16 Pd., navnlig er der fanget mange Fisk fra 7-12 Pd. En enkelt Sports.fælle heroppe har været saa ubeskeden at tage ca. 300 Pd. Fisk, men ham er der ogsaa til i en god Mening.

I de sidste IO Aar h~r der, med U ndtagelse af et ,e nkelt Aar, været udsat fra 40-100000 Stk. Yngel af Havørred i Lindenborg Aa, og vi mener, at dette er GrunJen til, at Opgangen er saa god, hvorfor vi ogsaa bliver ved med at udsætte Yngel.

Den Yngel, som vi hidtil har udsat, har været spæd Yngel med Blommesæk, der er sat ud i smaa Vandløb, der fører til Lindenborg Aa, men jeg antager, at vi maaske allerede i Aar vil Ildsætte Fisk paa 8 a IO 'cm. Den udsatte Yngel har vi i de senere Aar faaet fra Vraa Mølle pr. Arden St., og vi 'har været udmærket tilfreds med Samarbejdet med denne Udklækningsanstalt.

Lindenborg Aa skæres og renses for Grøde 3 Gange aarlig, naturligvis til stor Ærgrelse for de Sportsfiskere, der Gang paa Gang kommer ud . og finder Aaens Udseende noget nær som et Fad Kørvelsuppe. Det er jo ikke lutter Lovprisninger, man hører af Sportsfiskere, der er ude naar Aåen er fuld af flydende Græs og Siv og navnlig Spinneliskerne er det ved at gaa paa Nerverne, men efter nogen Tids Forløb opdager man, at Dagen dog ikke behøver at være spildt. Kan man iaa Tiden til at gaa indtil Aaskærerne holder Fyraften, ,e nten ved en "Ligeud" eller en lang Middagssøvn, kan man godt i Løbet af Aftenen være saa heldig at "redde Dagen".

Aaskæringen har maaske en god Side; nemlig den, at den i nogen Grad hindrer Brug af Garn og Ruser, der jo i Løbet af kort Tid fyldes af det flydencle Græs og Siv. J. R. Fra Karup.

Angaaende Fiskeriet i Karup Aa ovenfor Karup kan jeg kun give sparsomme Oplysninger. Grosserer Lund-

kvist, Silkeborg og jeg har været der nogle enkelte Gange i Aar, og vort Indtryk har været, at Fiskeriet er i stærk Tilbagegang, baade i Kvantitet og Kvalitet.

Forrige Aar havde vi flere Gange 12-14 Ørreder paa en enkelt Tur (de fleste taget paa Flue). I Aar har VI højest haft 3 a 4 Stk. og meget smaa.

C. L. Alb recktsen.

... ...... ... ~

Støren i danske Farvande.

Der er en Gang for mange Aar siden fortalt mig, at der skulde være fanget en Stør paa Stang og Line i Bygholm Aa. Det kunde interessere mig og sikkert flere at erfare, om der er nogen af "Sportsfiskeren"s Læsere, der kender Eksempler paa Fangst af Stør danske Aaer eller Farvande.

Dyrlæge Andersen, Skanderborg.

Hælten .

Det er snart Tiden, at Hælten (ved Lindenborg Aa kaldet . Grønlandslaks) sine Steder gaar , op i nederste Del af· Aaløbene for at yngle ' og herved giver Sportsfiskeren · Lejlighed til at tage en beskeden Told. Den er livlig og stærk og staar ikke tilbage for Ørreden i sin "fight " og den er særdeles velsmagende. Den bider villig paa Orm, men er der ingen af vore Læsere, der har Erfaring om anden sportsrnæssig Maade at tåge den paa?

Red.

...... ...

.ft.~

Djævlespil.

Sætternissen har desværre spillet Bold med nogle af vore Billeder. De to Billeder fra en Fisketur ved Skjern Aa i No. 9 og No. 11 skal ombyttes, saa Laksen kommer paa sin rette Plads. Med Hensyn til den store Ørred - Skeptikere mener, det er en farvet Hanl aks - saa er det, som Kipling siger, en and e n Historie. Endnu mer drilsk har Nissen været ved at give Hr. Skomagermester Møller i Varde, med den smukke Laks i No. \O Navneforandring til Madsen .

Red.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forsidebillede . - Makrelliskeri. - Reorganisation? - Fiskekunstens A. B. C. - Fra Pyrenæerne. - Efterretninger fra Aaer, Søer o. s. v. - Støren i da nske Farvande. - Hæ lten . - Dj ævlespil.

Formand: Landsretssagfører Nørager, Aarhus.

Næstformand: Kontorche f Ryesgaard, Aalborg.

Kasserer: Postmester Christensen, Varde. .A'J11tillg·ent og Lndmeldelse sker til Postmester Christen sen, Varde.

Postkonto 11140. .AtJ11ting·e nt er 5 Kr. aarlig.

Foreningens Medlemsorgan »5po1'tljiske1'en" udkommer den 1. i hver :\'Iaaned.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 15. i hver Maaned til Redaktionsudvalgets Formand Dr. Sv. Lauesgaard, Aalborg. .A.mIO?lCe1' indsendes til Bogtrykker , Søren~eJ1, Holstebro.

Trykt i S. Sø rensens Bogtrykkeri, H olsteb ro.

100

1928

SPORTS-FIS KEREN

:11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 llillllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII!.!

=

=

= = = =

Engelske Spliteane Stænger med Agatringe og Laasebøsninger.

Silkeliner, amerikanske, engelske, franske og tyske for ethvert Brug.

Prima Hercules Gut, dobb. og enkelt.

Anti=Bach=Lash Hjul.

-=

=

Prima engelske Fluer med Staaløje:

= = =

Laxefluer 40 Øre - Ørredfluer 30 - 35 øre.

Stallingfluer 25 øre.

Engelske Devon,

\I/~,

=

13/4, 2, 2 1/ 4, 2 1/ 2, 23i4, 3.

Udvalg af enhver Art af Lystfiskeriartikler sendes omg. efter Ønske.

=

=

-= -

Søren Graversen, Varde.

= = = = =

=

Aars- og Dagskort til Varde og Omegns Fiskeriforenings Fiskepladser samt til Karlsgaardesøen udstedes.

Telt 425.

:;11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 111111111111111111111111111 ~

F i s k e r i a r t i k I e r!

Lystfiskere.

Stænger - Hjul - Snører - Kunstfisk Woblere - Gut - Spinnere - Ormekroge.

Største Udvalg i Byen.

Se vort mægtige Udvalg af FISKERIARTIKLER. Direkte Import fra England, Amerika og Tyskland.

Amerikanske Gummistøvler til smaa Priser.

Telef. 68.

Hans Foghs Eftf., Skjern.

Tele!. 68.

Hotel Schaumburg.

Agnfisk (Elritser) 11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 l 111111 l 111111 l

Behm-Fluen . .

Telefon 125. M. Jespersen . Telefon 125.

24 Værelser m. Centralv. Prisen 2,00, 2,50, 3,00 Kr. første Nat og 1,50, 2,00, 2,50 Kr. følgende Nætter.

Middag: 2 Retter, Dessert og Kaffe. Billige, varme Retter hele Dagen. - Ingen Drikkepenge. 14 lukkede Bilgarager.

~

kan altid fa as i Vejle Vildt- og Fiskeforretning, D. E. Didriksen, Orla Lehmannsg. 2, TI!. 4108., 882.

Tlf. 225 .

Priser.

A. S U m b o r g, V i b o r g,

Tlf. 225.

(Isenkram - Porcellæn - Glas)

Fiskeriartikler i stort Udvalg!

v.

(Specielt engelske.)

Nyt Lager nu til Saisanen.

Okholm, Tarm.

er atter paa Lager eftp.r i en Maaned at have været udsolgt, da Fabnken Ikke har kunnet dække Forbruget. Martin Schmidt, Holstebro, Tlf. 137. lili 1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

I ~~ortsfi stelle

Fiskegrejer til Lystfiskere!

De bedste Kvaliteter til 'nye, nedsatte Udvalg sendes l

Telefon 256.

leveres altid af Fiskeeksportør Holm, Nyland, Vejle. Tlf. 463.

Missionshotellet, Holstebro.

I EIri se r

P. J. STJERNHOLM. Adelgade - - - Skive.

Telf. 42 .- 172. Holstebro Statstelefon . 16.

Byens bedste Hotel.

Værelser fra::' Kr. - 1. KJ. Køkken. - Bilgarage.

Vesty Hald, (Ny Ejer.)

at

Telefon 256.

køber bedst og billigst hos

HaraIlI Børl8soD, Frederiksberggade 28, KØBENHAVN K. Største Udvalg ( Altid Nyheder ( Kun Kvalitets-Varer.

Forlang illustr. Katalog.

Grundlagt 1871.

Lystfiskere køber deres

Fiskeredskaber ekstra billigt hos

A. Damgaard, Holstebro.

SlInderlandsgade 3. -

Telefon 211

Meget stort Udvalg i

Fluer, Gutliner, Snører, Spinnere, Dypkroge m. m.

Fiskestænger til alle Priser. ..."",,,,,,

.............................