Sportsfiskeren 11 1940

Medlemsblad ior »Danmarks Sportsiiskeriorbund«

f 15.

Aarg.

1, November

,,KAM PEN"

1940

162

SPORTS,FISKEREN

1940

Xie 1cæsideS.itfedet Under Overskriften "Sjælden Fangst" fandtes i Bladets September Nummer en Notits om et i Skjern Aa opfisket Armbaandsuhr. Dette Uhr er under Fi, skeri tabt af min Søn, Salgsinspektør ved Carlsberg Bryggerierne, V. Anker, stjerne Olsen, Hellerup.

Straks da jeg saa Notitsen, ringede jeg til Bødkermester Carl Christensen, Skjern og Kriminalassistent Knudsen, Holstebro, som foranledigede Finderen, Smedemester A. Nygaard Mortensen, Trabjerg pr. Holstebro til at sende mig Uhret og min Søn har nu modtaget det, hvorefter han sendte den redelige Fin, der en Fiskertak og en Paaskønnelse.

Hvis en Sportsfisker taber noget paa Fisketure, er det tilsyneladende rigtigt straks at avertere i Sportsfiskeren.

A. Olsen, Vejle.

Vort Forsidebillede viser den heldige Taber i Færd med at udtrætte en 8 Punds Havørred i Vejle Aa ved Haraldskær, Juli 1939.

(iedden med (ilasejn·e .

Spredte lagttageiser.

/

Floddet forsvandt under Vandet i et Sæt. Vi skottede til hinanden. - Var der Bid, eller var det kun den forban, <lede Strøm, der narrede igen?. Nej nu tog den Line, saa var der Bid. En Tid lang ventede vi, medens Baa, den svingede frem og tilbage i Strømmen, solidt fortøjet til et Anker, der passede bedre til en middelstor Kutter, end vores

Plimsoller af en Baad. - Det sved Øjnene, naar vi stirrede efter det for, svundne Flod, for Julisolen skinnede stærkt paa Strømmen, der kastede Straa, lerne tilbage i flimmer, som Glimt fra et ituslaaet Spejls tusindtallige Splinter.

Der var varmt og herligt, hvor vi laa, i Læ for Vinden, der krusede Vandet læn, gere nede af Strømmen.

Mon det var for tidligt at give Tilslag - Det var det Spørgsmaal, der pinte os mest. Men endelig tog jeg Mod til mig, gav Tilslag, saa Stangen stod i Spænd, - og Gutkrogen fik Hold, for jeg mærkede nogle Slag. Langsomt lod Fisken sig føre helt op til Baaden, men den gik nede paa Bunden, og der vilde den ikke fra. Jeg hersede og sled med den, men den holdt stædig igen. Dog endelig begyndte den at blive træt.

Meter for Meter kom den nærmere tll Overfladen, og endelig kom det Tids, punkt, hvor den havnede i Fangstnettet.

Det var en dejlig Gedde - · men en "Gedde med Glasøjne". Vi fangede fem den Eftermiddag.

"Gedden med Glasøjne" (W all,eyed Pike) er i lidt fri Oversættelse det arne, rikanske Navn for Sandarten. Det ser ogsaa ud, som om den har Glasøjne, Pupillerne lyser med et uvirkeligt blaa, ligt Skær. I England og store Dele af

1940

SPORTS,FISKEREN

Amerika er dens Navn "Pike,perch" alt, saa Gedde,Aborren, og de fleste vil sik, kert ogsaa gaa med til, at Sandarten er en Mellemting mellem en Gedde og en Aborre. Den er mere langstrakt end en Aborre. Den har to Rygfinner, hvoraf den ene er er en Pigfinne - tilsvarende Aborren. Langs Siderne har den mørke Tværstriber, og ind mellem disse lyser Siderne med et smukt gyldent Skær.

Jeg ved godt, at Herr Lieberkind har skrevet i L. Svendsens "Sportsfiskeren", at Siderne er grønliggraa, men hvis Herr Lieberkind havde set de Sandarter, vi fangede, saa vilde han sikkert have holdt med mig i, at de var gyldne (det lyder ogsaa bedre - grønliggraa er saa pro, saisk).

Forøvrigt er denne Artikel ikke nogen videnskabelig Afhandling, men kun nogle spredte Bemærkninger og Iagttagelser om den Fisk, som blandt Lystfiskerne er omgiven med saa megen Mystik. ,,Den er ikke til at fange". Paa Tysk hedder Sandarten Zander, paa Svensk Gøs.

"Den er ikke til at fange", den Dogme har jeg troet paa i mange Aar, indtil jeg pludselig opdagede, at der hvert eneste .\ar bliver taget ikke saa faa, ved "Viborgbroen" i Silkeborg, (hvor Gudenaaen løber ud i Silkeborglangsø) og i Ry ved Ry Mølle, (hvor Guden, aaen løber bort fra Ry Mølle). Begge Steder i meget stærk Strøm og paa dybt Vand.

De fleste Sandarter bliver taget paa smaa Agnfisk - levende eller døde det spiller en mindre Rolle, men pas paa - smaa Agnfisk - meget smaa - for Sandartens Mund er lille og dens Mave ogsaa, store Agnfisk er den ikke for, gabet i, højst slaar den en Tand i dem og slipper dem igen med det samme.

Enkelt Krog og Trekrog bruges i Flæng, men Grejerne skal være tynde, og man

163

bør benytte Gutforfang, for Sandarten er meget sky.

De fleste Sandarter fanges i Juni og Juli Maaned. Jeg mente den vandrede op for at gyde i den stærke Strøm, hvor den paa det Tidspunkt bliver fanget, men Fagkundskaben gaar mig imod den gyder tidligere, og den gyder ikke i stærk Strøm. Men hvad vandrer den saa op i den stærke Strøm efter, - er der nogen der kan fortælle mig det. Jeg vil være glad for at faa det at vide. - Jeg fandt for nogen Tid siden en amerikansk Artikel om Fiskeri efter Sandart, de fan, gede den ogsaa paa smaa Agnfisk, naar den paa en bestemt Tid af Aaret kom vandrende op i Floden i stærk Strøm.

Men hvorfor de kom op i den stærke Strøm stod der desværre ikke noget om.

Sandarten kan blive meget stor, efter hvad der staar i Bøgerne. I Silkeborg, søerne er en Sandart paa 3 kg meget almindeligt. Morsomt nok er der ved • Viborgbroen" i Aar taget to Størrelser.

En Størrelse paa to og en anden paa tre Kilo.

Det er meget faa, der er taget paa Spinner, og flere af disse er "pilket" i Ryggen. Dette tyder jo ikke meget paa, at de har slaaet efter Blinket, men sna, rere at Blinket er gledet hen over dem, naar de har staaet paa Bunden, og saa faaet Tag i Ryggen paa dem. Jeg har dog senere hørt, at der i Ry skulde være taget en Del paa Blink, - men hvilket Blink, har jeg ikke kunnet faa oplyst.

Jeg har skrevet dette for at faa den hidtil saa lidt omtalte Sandart trukket frem i Rampelyset, og det vilde glæde mig, om andre vilde skrive deres Iagttagelser her i Bladet, saaledes at vi kunde faa alt oplyst om Sandarten og Fiskeriet efter den.

Paw.

SPO RTS,FISKEREN

164

1940

(}JCEkØllt1m nted {if_[ue Af A. G. Drachmann.

(Fortsat.)

14. Tilslag og Udtrætning.

,,.

Hyppigst tager Fi, sken Fluen i samme Øjeblik, den falder paa Vandet; man kan da ofte baade se og høre Nappet. Det Øjeblik, da man begynder at trække Fluerne til sig, er ogsaa fuld af Muligheder for Bid; man vil da først mærke Fisken ved at Linen spræller. Hvis Fisken tager Fluen under V andet, mærker man ligesom et Slag mod Linen, vel at mærke, hvis man hol, der Linen stram og stadig har Føling med Fluerne; ellers naar Fisken at spytte Fluen ud igen, og man faar intet at vide om den. Det gælder da om at give Til, slag - et hyppigt anvendt, men noget misvisende Ord. Det er ikke noget kraf, tigt Slag eller Ryk, man skal give; det vil kunne sprænge Gutsnøren, hvis det er en stor Fisk, der bider eller, hvis det er en lille Fisk, sende den op i det nær, meste Grantræ. Med en hurtig, men kort og behersket Bevægelse skal man stram, me Linen, saa at Krogen faar Lejlighed til at sætte sig fast i Fisken; hvis man undlader at holde Fingeren paa Linen, og altid kun giver Tilslag fra Knarren, er man ikke udsat for Uheld.

Saa snart man mærker, at Fisken er paa, løfter man Stangen til omtrent lodret Stilling og søger med den frie Haand at faa fat i Haandtaget paa Hju, let. Man ved allerede nu omtrent, hvad Størrelse Fisken har. Hvis den ikke kan trække Knarren ud, er den ikke ret stor.

Man kan roligt trække den hen til sig, løfte den op fra Vandet i Linen (ikke

med Stangen!) og faa den af, kroget og sat ud igen hurtigst muligt. I Reglen gaar det let, test, hvis man tager om Fluen og vrider den ud af Fisken uden at røre ved Fisken selv.

Hvis man rækker Haanden ud over Van, det, dumper Fisken lige tilbage til sit rette Element uden at have taget Skade.

Hvis Fisken kan faa · Knarren til at sige lidt, er den af Middelstørrelse. Man holder den stramt, med Stangen løftet, og under stadigt Træk; den er snart træt og opgiver Kampen. Maaske kunde man nok løfte den op i Linen, men det er bedre at tage den med Nettet: hvis man tager alle mellemstore Fisk lige op af V andet, faar man ingen Øvelse i at bruge Nettet, og saa kludrer man, naar man en Gang har faaet en virkelig god Fisk paa sin Line. Hvis den er under Mindstemaalet, saa at man vil sætte den ud igen, bør man under Afkrogningen tage paa den med en vaad Haand, for ikke at stryge Slimen af den. Slimlaget paa Fisken beskytter den mod forskel, lige Sygdomme, som overfalder den, hvis det gaar tabt.

Hvis derimod Knarren synger højt, og der staar Stænk fra Linen, hvor den skærer gennem V andet, saa er det en præsentabel Fisk, man har paa Fluen, og saa gælder det først og fremmest om ikke at tabe Hovedet. .Flere Fisk gaar tabt," siger en Englænder, ,,fordi Fiskeren er hundeangst (in a blue funk), end af nogen anden Grund". De to Ting, man skal stræbe efter, er at holde Linen stram

l 1940

SPORTS• FISKEREN

og have saa lidt Line ude som muligt.

Med Haanden paa Hjulets Haandtag giver man Line, hvis Fisken trækker for stærkt, og vinder ind, naar den svømmer hen mod Bredden, eller begynder at miste sine Kræfter. Stangens Krumning viser, hvor haardt den trækker; man skal stadig holde den saa stramt, man tør. Og 3x Gut kan svare til ikke saa lidt. Hvis Breddens Natur tillader det, kan man følge med Fisken, og derved faa Linen gjort kortere; men hvis der er Grøfter eller Pigtraad i Vejen, er det bedre at blive staaende og prøve at tøjle Fisken uden at følge med den.

Man maa her huske, at et Sidetræk vender Fisken, saa at den maa svømme den anden V ej ; ved at lægge Stangen ud til den ene 'eller den anden Side kan man tvinge Fisken til at skifte Retning.

Og hvis Fisken absolut vil et Sted hen, hvor man ikke kan følge med og hvor den let kan slaa sig løs - ind mellem Trærødder, eller under Pigtraad, eller gennem en Sluse - saa har man det sidste Middel: at vise den Duppen, som Englænderne siger. Dr. Lottrup Andersen beskriver dette i "Sportsfiskeren•, 1939, 14. Aarg. S. 182 saaledes: "Holder man ... sin Stang saa lavt som 30 Gr., vil man virke med Stangens nederste Del og med en kort yderste V ægtstangsarm. Englænderne kalder dette "to butt • Fisken, eller .at give den the butt". Herved bliver det Pres, man udøver 3-4 Gange saa stort".

Dette stemmer ikke med de Beskrivelser, jeg har truffet. Naar man absolut vil holde Fisken, giver man den Duppen eller viser den Duppen ved at vende Stangen saaledes, at Duppen næsten peger mod Fisken, medens hele Stangen bøjes som en Hestesko. Og saa maa det briste eller bære!

Foruden at holde Linen stram og at holde den kort er der · en tredie, meget vigtig Ting at passe: stadig at holde

165

Stangen bøjet. Det er Fjederkraften i Stangen, som gør det umuligt for Fisken at slaa sig af; hvis Linen gaar fast et Sted, eller hvis man peger lige paa Fisken med Stangen, kan den let rykke sig fri. Ældre Forfattere hævder, at naar Fisken springer, skal man straks sænke Stangspidsen; senere Forfattere hævder. og illustrerer med Diagrammer, at dette er overflødigt.

Hvis Fisken borer sig ind i Grøden og bider sig fast, kan man faa den ud ved at løfte Stangen, til man kan naa Linen med den frie Haand; et Par smaa Ryk vil skræmme Fisken til at slippe.

Man kan ogsaa holde Linen stram og banke paa Stangens Haandtag med en Nøgle eller anden haard Genstand.

Efterhaanden bliver Fisken træt; dens Udflugter bliver kortere og kortere, og til sidst ligger den paa Siden i V andoverfladen og lader sig bugsere til Nettet.

15. Brugen ai Nettet.

Naar man har Fisken saa vidt, at den snart skal i Nettet, kan man tage Nettet frem og anbringe det saaledes, at man let kan naa det, f. Eks. ved at stikke det ned i sin Gummistøvle. Naar Fisken er helt udtrættet, stikker man Nettet ned i Vandet .og bugserer Fisken hen over Nettet; derpaa lader man den af Strømmen føres ned over Nettet; og saa løfter man Nettet med Fisken i op af Vandet. Kunsten bestaar i at holde Nettet stille og dirigere Fisken hen over det; prøver man paa at fange efter Fisken med Nettet, vil man finde, at den altid har Kræfter nok til det lille Slag, som bringer den klar af Nettet og river Krogen ud, hvis Gutsnøren med de andre Fluer griber fat i Nettet.

Det er klart, at man lettest . udfører Netningen, naar man holder Nettet i den Haand, der vender nedad Strømmen, og

J

J.fr 166

SPORTS• FISKEREN

Stangen i den anden Haand. Paa Aaens højre Bred, hvor Strømmen løber fra Venstre mod Højre, tager man altsaa Stangen i venstre Haand, Nettet i højre; omvendt paa den anden Bred.

Hvor der er Mindstemaal paa Fisk, maa man kunne maale den. Nogle har Maalet paa Netstangen; saa har man det altid, men til Gengæld maa man have Fisken ud af Nettet for at kunne maale den. Selv bruger jeg en lille, gul Tømrermaalestok; den fylder ikke ret meget, og den kan taale V æde; det kan f. Eks. et Staalmaalebaand ikke.

Til at aflive Fisken bruger jeg min Lommekniv: jeg holder i Bladet og svipper Fisken i Hovedet med Skaftet.

Hvis man har en Gummi- eller Voksdugspose i sin Rygsæk til Fisken, skal man helst svøbe den i Græs eller Blade, før man putter den derned; Voksdug og Gummi tager Slimen af og giver Fisken et kedeligt, skjoldet Udseende.

I I

16. Tørilueiiske. 1, Teknikken.

1·

/

En Tørfluefiskestang er lettere end en Vaadfluefiskestang, fordi Tørfluefiskeren bruger langt flere Kast, og derfor trættes hurtigere; desuden er den stivere, fordi den skal kunne kaste mod Vinden. Den, der ikke har Raad til en særlig Stang til Tørflue, kan bruge den, han har.

Noget særligt Hjul til Tørflue er ikke nødvendigt.

En ret svær, tilspidset Line er det bedste til Tørflue; man kan bruge en jævn Line, hvis man ikke har Raad til andet, men' det er da bedst at sørge for, at Gutsnørens inderste Del nærmer sig saa meget som muligt til Linen i Tykkelse.

Gutsnøren bør være tilspidset; det er magtpaaliggende, at den svarer til Linen.

Hvis Linen er spids, bliver Gutsnørens Tilspidsning mindre stejl, end hvis Linen er jævn. En Gutsnøre til 3x vil være passende.

1940

Tørfluerne, der bør være enkeltkrogede Øjefluer, adskiller sig fra Vaadfluerne ved at kunne flyde paa V andet. Dette skyldes dels, at de er bundet af Hanefjer, som er stivere end Vaadfluens Hønefjer; dels at de fedtes ind, saa at de skyder V andet. Man kan faa Flueolie i smaa, spi:i.dfri Flakoner, som man kan have i Vestelommen; eller man kan have en lille Olieæske med en Filtpude, imprægneret med Olie, til at trykke Fluen imod. Æsken har da gerne i Laaget en Skive "Amadou •, en Art Fyrsvamp, som er vandsugende, og som man bruger til at tørre Fluen med. Hertil kan Filtrerpapir ogsaa bruges. Naar Fluen har været paa Vandet nogle Gange, begynder den at tabe Evnen til at flyde; den maa da tørres og olieres paany. Desuden maa den, for hver Gang den kommer paa Vandet, helst tørres ved et Par Skinkast i Luften, for at Vandet ikke skal trænge ind i den. Det er klart, at naar hvert effektivt Kast skal ledsages af to-tre Skinkast, kommer man til at kaste temmelig meget, og at det ikke er det rene Lapseri at have en særlig, meget let Stang til det Stykke Arbejde.

Nogle anbefaler at imprægnere Fluerne een Gang for alle ved at dyppe dem i Benzin, hvori der er opløst hvid Paraffin, og lade dem løbe af paa Klatpapir.

Princippet for Tørfluefiske er, at Linen skal flyde, Gutsnøren derimod være vaad og synke, men Fluen atter være fedtet og flyde. Nogle Fiskere indfedter den inderste Halvdel af Gutsnøren, men alle er enige om, at det er fatalt, hvis den Del af Gutsnøren, som er nærmest ved Fluen, flyder paa Vandet eller slaar Bugter over Vandoverfladen. Gutsnøren maa derfor være vel udblødt, og man maa passe paa ikke at faa Olie paa den, naar man olierer Fluen.

De fleste bruger kun een Flue, naar de fisker med Tørflue; men der er nogle,

1940

SPORTS•FISKEREN

167

der anbefaler at have to Fluer paa Snø; nen, der føres med af den stærkere Strøm, ren, med ca. en halv Meters Afstand, trække Fluen ned ad Strømmen; kaster fordi den lidt større Flue inderst gør man over en svagere Strøm, mod en det lettere at faa Øje paa den mindre stærkere, vil Linen, som følger den lang; Yderflue, naar den flyder paa V andet. sommere Strøm, holde Fluen igen, saa Den, der er vant til Vaadflue, har i at den ikke kan følge den stærkere Strøm.

Begyndelsen svært ved at faa Tørfluen I begge Tilfælde kommer der Slæben ud. I Reglen ser han Linen komme ned og ingen Fangst. Midlet herimod er at i Vandet først, hvorpaa Fluen sagte foretage et ikke helt stramt Kast, saa at daler ned et Par Øjeblikke efter. Hvis Fluen faar Tid til at flyde naturligt et han saa prøver at sætte mere Kraft paa lille Stykke, inden Linen haler i den. sit Kast, opnaar han blot at smække Det kan man enten opnaa ved at kaste Linen ned i V andet, saa at det pladsker, lidt stærkere end nødvendigt; herved faar uden at Tørfluen derfor kommer før ned. Fluen et lille Ryk tilbage, inden den fal; Det er den omvendte Vej, man skal! der, saa at en Del af Gutsnøren ikke • Langsommere - og mindre Kraft!" Saa bliver strakt. Man kan ogsaa skyde Line, vil man se Fluen dale ne~, let som et som tidligere beskrevet, men gøre det et Tidseldun, hvorpaa Linen sagte sænker Øjeblik for sent; derved vil man ogsaa opnaa, at Gutsnøren ikke bliver lige, sig paa Vandet bagefter. men falder krumt, saa at Fluen ikke N aar Fluen først er faldet paa Vandet, holder man stadig Øje med den, at den straks rives med af Linen. Denne Form flyder med Strømmen som den skal. Kun for Kast, af Englænderne kaldet • Bispe; saa længe den flyder aldeles naturligt, stavskast", er ikke let at udføre - med som en levende Flue, der ikke er fast; Vilje. Derimod vil man ofte lave nogle gjort ved en Snøre, har den nogen Ud; kedelige, krogede Kast, naar man netop sigt til at fange noget; hvis den begyn; gerne vilde have Kastet lige og stramt. der at slæbe gennem Vandet, vil den Her, som saa mange andre Steder, er snarere skræmme Fisken til Bunds, end det Øvelse og atter Øvelse, der fører til Maalet. lokke den til at bide.

Som allerede omtalt fisker den fana; Denne · Slæb en i Vandet, af Englæn; derne kaldet "drag", er en af Tørflue; tiske Tørfluefisker kun efter set Fisk; fiskets Vanskeligheder. Hvis Fluen flyder kan han ikke se en Fisk slaa i V andet ned ad Strømmen til et Punkt neden eller ringe eller dog staa tydeligt paa for der, hvor man staar, vil Fluen slæbe, Lur oppe i Nærheden af Overfladen, hvis man ikke følger den med Stangen. kaster han slet ikke sin Flue ud. Denne Men saa længe man kaster op mod strenge Regel gælder dog kun de aller; Strømmen, vil det ikke ske, d. v. s, ikke mest ørredrige Floder, hvor et Kast paa · paa den Vis, men paa andre Maader. maa og faa skræmmer tre; fire Fisk til Fluen flyder paa Vandet, Gutsnøren i Bunds hver Gang; andre Steder ind; V andet, og en Del af Linen atter paa rømmes det, at man godt kan kaste sin Vandet. Hvis Aaen over hele sin Bredde Flue ud paa .sandsynlige Steder ", hvis bevægede sig med samme Fart, vilde der Fiskene ikke af sig selv giver sig til ikke komme Slæb en; men det gør Aaen Kende. Her hjemme vilde den Slags Pu; ikke, i hvert Fald ikke ret længe ad Gan; risme næppe have nogen Mening. Paa gen. Hvis man derfor kaster over en den anden Side maa der fremhæves, at stærkere Strøm, mod en svagere, vil Li; naar Fisken ses, er det netop naar den

4

SPORTS•FISKEREN

168

tager Fluer fra Overfladen, og saa er det ogsaa rimeligt at efterstræbe den med en Overfladeflue.

(Fortsættes.)

Udkast til

Lo" om fi,Leiegn ved Fiskeri i Aaer og Bækløb.

Efter Godkendelsen af de af Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark ønskede Smaaændringer, bringer vi her det Lovudkast, som det af de to Foreninger nedsatte Fællesudvalg enedes om. § 1.

Ingen maa her i Landet udøve Fiskeri i Aaer og Bækløb uden at have erhvervet Fisketegn. Ministeriet for Landbrug og Fiskeri kan i Tvivlstilfælde afgøre, hvilke Vandløb, der som Aa eller Bækløb hører under nærværende Lov samt Aa- og Bækløbenes Afgrænsning. § 2.

Alle Fisketegn er strengt personlige og skal derfor lyde paa Navn og Bopæl.

De har kun Gyldighed i det Finansaar (1. April-31. Marts) for hvilket de er udstedt.

Alle Fisketegn løses i Købstæderne hos Politiet, paa Landet hos Sognefogden, hvor paagældende har Bopæl. For Udlændinge paa det Sted, hvor de første Gang i det paagældende Finansaar vil drive Fiskeri her i Landet. /

§ 3.

Af Fisketegn udstedes følgende: a) Gratis Fisketegn, der giver den fiskeriberettigede Adgang til Fiskeri paa den Del af det til hans Lod grænsende Vandløb, hvor han ifølge Ferskvandsfiskerilovens § 1 har Fiskeretten. Samme

1940

Fisketegn med samme begrænsede Adgang til Fiskeri, kan med den fiskeriberettigedes Tilladelse ogsaa erhverves af hans Husstand. Paa dette Fisketegn skal det paagældende Vandomraade anføres. b) Fisketegn til 5,00 Kr., der giver Adgang til at udøve berettiget Fiskeri i det Omraade, som den Fiskeriforening han er Medlem af, raader over. c) Fisketegn til 10,00 Kr., der giver Adgang til at udøve berettiget Fiskeri i Aaer og Bækløb overalt i Landet. § 4.

Fisketegnet, der skal være iorsynet med Indehaverens Fotografi, skal altid medføres og paa Forlangende forevises de i ovennævnte Lovs § . 25 omhandlede Tilsynsmyndigheder · og med fornøden Legitimation forsynede fiskeriberettigede.

For Udstedelse af Fisketegn tilkommer der Politi eller Sognefoged SO Øre.

Gratistegnene udstedes vederlagsfrit. § s.

Fisketegnsafgiften indbetales til en Fond, der sorterer under Ministeriet for Landbrug og Fiskeri, og som anvendes efter fælles Indstilling fra Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark · og Danmarks Sportsfiskerforbund til Fremme af Ferskvandsfiskeriet, herunder til Forbedring af Fiske1'l,estanden, f. Eks. ved Udsætning af Fiskeyngel, Anlæg af Fisketrapper, Engvandingsgitre o. lign. Foranstaltninger, Specialtilsyn med Vandenes . Forurening og Ferskvandsfiskerilovens Overholdelse, til Oplysning om Fisk ep leje gennem Foredragsholdere (Konsulenter) og Fiskeriblade, til Etablering af Reservater (Yngle- og Opvækstpladser) og Haandhævelse af Freden . paa disse o. lign. Der maa ikke af Fondens Midler ydes Støtte til Leje af Fiskevand eller Anskaffelse af Fiskeriredskaber f. Eks. i Forsøgsøjemed til Indfangning af Moder-

1940

SPORTS • 'FISKEREN

fisk, med mindre begge de indstillende Foreninger heri er enige.

Subsidiært: Der kan heller ikke af denne Fond ydes Tilskud til Vande, som ikke omfattes af denne Lov. § 6.

Tilsynet med Overholdelsen af denne Lov paahviler de i Lov Nr. 94 af 31. Marts 1931 omhandlede Myndigheder. Overtrædelser forfølges af det Offentlige efter denne Lovs § 25 og straffes efter samme Lovs § 26.

Den som 2 Gange i Løbet af 5 Aar er straffet for ulovligt Fiskeri forbryder sit Fisketegn og kan ikke faa nyt udstedt i de følgende 5 Aar.

169

Af K. N. Septemberluft, Septemberluft. med Spindelvæv og Æbleduft. som begge kommer flyvende!

Med lange Støvler Skytten gaar, og snart paa Stubben Hunden staar, idag er det den tyvende !

Det var det nu ikke, det var den tredie; men saaledes skriver Sophus Bauditz begejstret i "Hjortholm", og hvad er vel skønnere end i September at gaa ved Aaen en hel Dag og lytte til Naturen og være Vidne til den store Parade, som Chr. Lottrup Andersen.

Trækfuglene arrangerer i denne Tid. Altsaa, det var den tredie: Min Hustru og jeg havde vedtaget at ville ud og prøve Stallingen, saa vi tog med Morgentoget til .N. • Station, hvor vi havde bestilt en Vognmand til at hente og køre os de ca. 71 / 2 km til Fiskepladsen; men ak! da vi kom til Stationen, var der ingen Vognmand, og paa vor OpringKaptajn Hjorth, Vorsaa Kro, har fra ning blev der meddelt: Svarer ikke!

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark Hvad nu? Tja! saa maa vi gaa! (Min og Dansk Sportsfiskerforening modtaget Kone cykler nemlig ikke). Vandrerbevæ300 Kr. Ved hver af de to Landvæsens- gelsen er jo aktuel, saa hvorfor ikke. kommisionsdomme blev der tilkendt Altsaa, vi startede Apostlenes Heste, ham 500 Kr. til Sagførerbistand. Altsaa og begyndte Vandringen ad Vejen over i alt 1300 Kr. Heden. Det blæste kraftigt, ca. en sekser, For Landvæsenskommissionssagen har . men heldigvis var Vinden med. Noget Overretssagfører Johs. Michels en, Aal- af det første, vi mødte, var en Flok Agerborg, heraf modtaget Kr. 625,35 (Herun- høns, der løb over Vejen fra Lyngen over der 400 Kr. i Salær for den tabte Sag). For i en Stubmark, hvor der havde været Appelsagen er Sagførerens Salær Kr. 3000 Rug. Da vi kom nærmere, lettede Flok(med Frafald af 267 Kr. i Udlæg til Rej- ken, og aldrig har vi set Mage til Flok, ser o. 1.). Af dette Salær betaler Kaptajn ca. 30. Stykker. Efter at have vandret Hjort 500 Kr., medens 2500 Kr. dækkes ca. 3 Kvarter, begyndte Fødderne at af Garanterne. De resterende 174 Kr. snakke med, vi var jo i Gummirøjsere 65 Øre dækker sikkert langtfra Kaptajn og godt klædt paa, formedelst Blæsten, Hjorths Udgift under de to langvarige og min ene Strømpe havde en vis TilSager. bøjelighed til at vandre, saa Hælen efterChr. Lottrup Andersen. haanden havde placeret sig i Svangen.

Vore Udgifter til Dybvadsagen.

170

it' ''

/

SPORTS• FISKEREN

Vi besluttede da at nødlande paa Grøfte, kanten i Lyngen for at rette paa visse Ting, og samtidig faa en Bid Brød og en Taar Kaffesurrogat, samt en Passiar med Faarene, der gloede faaret paa saa, dan et Par Stabejsere, der var kommen herud idag.

Herlig Natur; saadan har Natmandsfol, kets Liv omtrent formet sig paa St. Bli, chers Tid . Vi nød det, og lod Tankerne be, skæftige sig med 'Kæltringe og Skøjere.

Naa, vi maatte paa'en igen, og efter 1 1/ 2 Times Vandring var vi paa Pladsen.

(Vognmanden var hjemme, men havde glemt os; det var Pigen, der havde ta, get mod Besked). Men nu var Mutter kørt træt, saa hun kunde ikke gaa efter Stallingen, men maatte begrænse sine Operationer til en kort Strækning, saa jeg maatte til at tage Affære, skulde Middagen reddes. Jeg gik derfor straks til øverste Ende af Fiskepladsen og be, gyndte, der er der nemlig nogle gode Huller. Forsøgsvis prøvede jeg med Elritz i et Høl, hvor der undertiden har staaet en Kilos Ørred. - Nej! der var ingen hjemme; næste heller ingen. Endelig helt ovre ved modsat Bred bag en Busk faar jeg Hug, for kraftigt til at være en Regn, bue. Og ganske rigtigt, efter det sædvan, lige Ophold, medens jeg stopper og tæn, der min Pibe, kan jeg tage den i Land, det var en halv Kilos Bækørred.

Paa min Færd ned ad Aaen med Flu, en, som jeg omsider var begyndt rried, saa jeg tilfældig Ryggen af en Kilos Stal, ling mellem to Grødebuske, hvor der lige var en 25 cm bred aaben Rende, og hvor den kunde staa paa Lur efter dri, vende Fluer. Jeg lod Fluen (Krogsgaard Nr. 1) drive derned; men nej! Næste Flue (,. Wickhams Fancy ") derimod var rigtig. Efter et vanskeligt Kast (jvf. Ar, tiklen i nærv. Blads September Nummer . Bækørred med Flue", Kast imod Vin, den (Styrke 6) og med Strømmen) lyk,

1940

kedes det at liste Fluen ned ad den smalle Stribe og "Blop ", Linen stram, og en Kilo Stalling var heftet. Nu kom Fighten, men snart laa Fisken sprællen, de paa Engen. Bag omtalte Grødebusk var der et ret stort Hul, ca. 3 Alen dybt, der maatte da ogsaa staa en Stalling, og ganske rigtigt, i Løbet af 1 / 2 Time laa der fire pæne Fisk til i Rygsækken; Længde fra 42 til 45 cm. Nu var Dagen reddet, og man var naaet til det Stadi, um, at man gaar let hen over Terrainet.

I et Hul længere nede slog en pæn Stal, ling efter Fluen, men forfejlede, antage, lig grundet paa den høje Søgang (Vin, den var imod Strømmen), der var Søer paa 25 cm Højde. Efter ca. en halv Snes forfejlede Hug, var den bleven saa sø, syg, at den opgav at faa fat i den dej, lige Lækkerbidsken, saa jeg maatte vi, dere. Da jeg omsider kom ned til Mut, ter for at drikke fælles Kaffesurrogat og Eftermiddagsmellemmad, havde jeg seks Stalling og to Ørred i Rygsækken, og Mutter, som endnu ikke havde forvundet Traveturen, havde dog naaet at faa to pæne Ørred i Posen, saa Resultatet var i Grunden slet ikke saa galt. • Dagen var reddet". Efter Kaffen prøvede vi en Times Tid igen, men nu var Solen til, dels borte, og det begyndte at blive koldt, saa vi besluttede at pakke sammen og tage hjem, enige om at have haft en dej, lig Dag i Naturen, rig paa Oplevelser, og uden al Tvivl gavnlig for Sundheden.

Struer i September 1940.

K.N.

Sportsfiskekonkurrence i Stockholm Søndagen den 13. Oktober afholder Stockholms Sportfiskeklubb Klubtavlin, gar i Sportfiske ved Djurgårdsbroen. De

1940

SPORTS•FISKEREN

vil foregaa efter et ganske interessant System, som jeg her skal referere.

Konkurrencerne omfatter SpinnekastPræcision og Fluekast-Præcision, og hver af disse er igen delt i to Klasser. Man kaster mod Ringe der kun flyder oppe en bestemt Tid, hvorefter de drages ned under V andet. Deltagerne maa altsaa passe at kaste, naar Ringene viser sig.

Alle Deltagerne anvender den samme Udrustning, som stilles til Brug af Konkurrenceledelsen. Den, som opnaar det bedste Resultat, vinder de Redskaber, som hun eller han har anvendt. I den ældre Klasse starter alle Herrer over 20 Aar, medens Damer og Juniores starter i en fælles Klasse. To Spinne- og to Flueudrustninger stilles til Afbenyttelse og gælder derefter som Præmier. De Seniorer, der har vundet en første eller anden Præmie i international Tavling, konkurrerer ikke om Præmierne. Maaske medtages dog ogsaa Fluekast-Længde Konkurrencerne.

Chr. Lottrup Andersen.

Oddetten.

Paa det i Oktober-Nummeret af Sportsfiskeren aftrykte Andragende til Ministeren for Landbrug og Fiskeri er der til Forbundet kommet følgende Svar: København, den 3. Oktober 1940.

Danmarks Sportsfiskerforbund, c/o Herr Dr. med. Chr. Lottrup ·Andersen.

I en h ertil indsendt Skrivelse af 4. September d , A. har Danmarks Sportsfiskerforbund under Henvisning til, at Odderens Tiltagen i de senere Aar har medført en Forringelse af de ferske Vandes Fiskeudbytte, andraget om, at der af Jagtfondens Midler maa blive udsat Skydepræmie for Oddere.

I denne Anledning skal man hoslagt fremsende

171

Afskrift af en af Jagtraadet indhentet Erklæring af 18. September d. A" til hvilket Ministeriet kan henholde sig.

P.M.V.

Wilcke /Dige-Petersen København V ., den 18. September 1940. ./

Til

Ministeriet for Landbrug og Fiskeri, Slotsholmen 10, K. Ved at fremsende hoslagte fra Danmarks Sportsfiskerforbund modtagne til Ministeriet stilede Andragende af 4. d. M. om Udsættelse af en Skydepræmie for Oddere skal Jagtraadet meddele, at en saadan Skydepræmie, saafremt den ikke fastsættes til et betydeligt Beløb, efter Jagtraadets Formening ikke vil medføre en væsentligt Forøgelse af Antallet af nedlagte Oddere, idet de Priser, som Odderskind indbringer, for Tiden ca.

30 Kr., maa virke tilstrækkelig ansporende for Jægerne til at nedlægge et saa stort Antal Oddere som muligt.

Saafremt der ikke dræbes mange Oddere til at væsentlig Skade paa Fiskeriet kan forebygges. maa dette efter Jagtraadets Formening hænge sammen med, at de Bekæmpelsesmidler, som iflg, Jagtloven staar til Raadighed, ikke er fyldestgørende.

Man skal i denne Henseende henvise til Jagtlovens § 6, 2. Stk., sidste Punktum, hvorefter det i eller ved ferske Vande, hvor Fiskeri drives, er den fiskeriberettigede tilladt af fange og dræbe Oddere uden at løse Jagttegn og uden Iagttagelse af Bestemmelserne i Jagtlovens Kapitel 5 - jfr. navnlig Bestemmelserne i § 24 om Jagttider samt til § 31 om Oddersakses Anvendelse. Da Odderjagt nødvendigvis maa drives som Natjagt, og da saadan Jagt kræver megen Øvelse, kan man formentlig med rette kritisere, at § 6, 2. Stk. kun aabner den fiskeriberettigede og muligvis en til af hans Husstand hørende Person Adgang til at drive Natjagt paa Oddere, medens han er afskaaret fra at faa Bistand fra Personer, der er særlig kyndige i Odderjagt.

Da der imidlertid ikke kan raades Bod herpaa uden ved en Ændring af Jagtloven, og da Indførelse af en Skydepræmie, som nævnt. næppe vil føre til en Nedbringelse af Odderbestanden. kan Jagtraadet ikke anbefale, at det ansøgte imødekommes, ligesom man ejheller for Tiden er i Stand til at stille Forslag om en mere effektiv Bekæmpelse af Oddere af anden Vej. P. J. V.

A . Madsen. /Dige-Petersen.

172

1r1)1,

i

!'I'I

,I /

--------

S PORTS,FISKEREN

Grundlaget for Forbundets Henven, delse om Anvendelse af Midler fra Jagt, fonden til Bekæmpelse af Odderen er som angivet i Andragendet, at Jagtloven af 28. April 1931 i Realiteten virker som en Totalfredning af Odderen, idet den den fiskeriberettigede tilkommende Ret til at sætte Saks kun anvendes i ringe Ud, strækning.

Det kan da ikke være urimeligt, om en meget lille Del af de store Midler, Jagtfonden faar til Raadighed i Henhold til den almindeligt anerkendte gode Jagt, lov (en lille Million Kr. aarligt), blev an, vendt til at afhjælpe en Ulempe foraar, saget af samme Lov. Afslaget er noget nedslaaende, baade fordi Begrundelsen er saa lidt positiv, der gives jo ikke den fjerneste Anvisning paa Haab eller Hjælp, og ogsaa fordi den nuværende Situation burde anspore til at Landets Ernæringskilder deriblandt Ferskvandsfiskene blev udnyttet bedst muligt og ikke som i dette Tilfælde for en stor Del, blot spildes til Føde for en altfor stor Bestand af et Rovdyr, som ingen har Glæde af at iagttage, da Od, deren jo er et udpræget Natdyr.

I denne Forbindelse kan jeg kun an, befale alle interesserede at læse Arthur Feddersens Bog: .. Odderen og dens Fangst" No. V af Smaaskrifter udgivne af Dansk Fiskeriforening, Kbhvn. 1896, der angiver baade Odderens Skadelighed og Metoder til dens Fangst.

Naar Jagtraadet mener, at de 30 Kr., som et Odderskind indbringer, er til, strækkeligt til at anspore Jægere til at nedlægge saa mange, at Odderbestanden holdes nede paa et rimeligt Antal, ja saa viser den Kendsgerning, at Odderen tiltager i Antal jo blot, at Indtægten paa de 30 Kr. er for lille i Forhold til Anstrengelserne; medens en Skydepræ, mie derudover paa f. Eks. 20 Kr. anta, gelig vilde hjælpe væsentligt.

1940

En Ændring af Jagtloven kan sikkert ikke forventes i en overskuelig Fremtid, saa for os Fiskere bliver der da ·kun den lidet tiltalende Anvendelse af Saks tilbage, som Udvej til at værne Fiske, bestanden i vore Forenings, - og pri, vate - Vande.

Retten til at sætte Saks tilkommer efter Jagtlovens Bogstav kun den fiskeri, berettigede Grundejer, men efter Dom, mer Heide,Jørgensens Kommentarer til Jagtloven kan denne Ret sikkert over, føres til Lejeren af Fiskeretten, ligesom den fiskeriberettigede maa kunne benytte sædvanlig Medhjælp ved Fangst af Od, dere, saaledes at det ikke er helt ude, lukket at faa kyndig Bistand. Her skal særlig erindres om Jagtlovens § 34, der kræver, at Oddersakse tilses 3 Gange daglig, Morgen, Middag og Aften.

Det vilde være interessant ved Aarets Slutning, naar Foreningerne har gjort Fangststatistiken op, da her i Bladet at høre Beretning om Odderens Forekomst og faa en Sammenligning mellem dette og tidligere Aars Fangst Olaf H allin.

OddEF-en, som nu beskyttes af Jagtloven, bliver stadig dristigere. Forrige Sommer op, holdt en Odder sig saaledes ved Albani, bro, midt inde i Odense, hvor den gjorde Jagt paa de Rimter, der som en af Slu, ser indespærret Stamme opholder sig her. Da Sneen kom, fandt den Vej over Hegnet til Svømmefugledammen i Mun, kemose, hvor den gjorde det af med 3 Gravænder og nogle Graaænder. Mon ikke den af Jægerne beklagede Aftagen af Graaænder i Danmark, staar i For, bindelse med Odderens Tiltagen?

1940

SPORTS,FISKEREN

Den smaskende Nøkkerose. ..

173

Fornemmelse af, at det var .en slem Djævel, han havde sluppet ud i Vandet, men i Aar har der vist sig en Masse gule, sygelige Pletter paa Bladene, og han haaber nu, at det er en eller anden Svamp eller Bakterie, som vil sætte en Bremse paa Fremlingens voldsomme .,,, Vækst. Fremtiden vil vise, om han faar Ret.

Nils Eckerbom fortæller i Svensk F. T . om, hvorledes Fiskeriintendant F. Tryblom for SO Aar siden søgte at indføre nogle Vandplanter fra Canada, hvor de groede i særligt fiskerige Søer. De fleste forsvandt, men i 1933 opdagedes nogle faa Exemplarer af en i Sverrig hidtil Foreningsmeddelelser ukendt Aakande med smukke gule enkelte Blomster. Den bestemtes som LimLystfiskerforening i 6rindsted. V ed et nanthemum nymphaeoides, en nær SlægtMøde paa "Grand Hotel " i Grindsted er der ning af Bukkeblad, Menyanthis trifoliata. blevet stiftet en Lystfiskerforening for Grindsted.

Her i Danmark har denne uægte Nøkke- Til Formand valgtes Fotograf Frands Nielsen og rose bredt sig flere Steder, hvor den er · til Bestyrelsen Ingeniør Bang, Assurandør Østerudplantet : Odense Aa, Hørsholm, Kron- gaard, Repræsentant Oehlenschliiger og Inspektør borg, Strandmøllen. Nils Eckerbom skaf- Larsen. Til Revisor valgtes Postassistent Grunnet.

Foreningen fik Navnet "Grindsted Sportsfiskerfede sig et Exemplar, som han udplan- forening". i Søen Varingen, hvor han i Forvejen Foreningen "Sportsfiskeren•·, Aarhus, afhavde nogle smukke Bastarder af to holder ordinær Generalforsamling i Kvindernes hvide Nøkkeroser, Nymphæa alba og Hus Onsdag den 6. November 1940 Kl. 20 pr. candida. Den fremmede fra Canada bredte med følgende Dagsorden : sig efterhaanden stærkt; Fiskene trivedes 1. Valg af Dirigent. under det grønne Dække, og naar de 2. Forhandlingsbog . fangede Insekter og Snegle paa Bladene 3. Beretning.

4. Regnskab. stødte de undertiden saa haardt mod S. Valg af Bestyrelse ifl. Lovene.

Bladmassen, at den hvælvede sig i en 6. Optagelse af nye Medlemmer.

Kuppel. Naar Bladene da atter faldt i 7. Indkomne Forslag.

Leje, fremkom en smaskende Lyd, som 8. Eventuelt. hørtes langt væk og gav Planten Navn.

Medlemmerne bedes møde talrigt, da der under Da den ikke har noget dansk Navn, kan Punkt 7 er noget af Interesse for de fleste.

Bestyrelsen . vi jo gerne optage Navnet "Smaskende Nøkkerose".

Dalum Lystfiskerforening. Samtlige MedDen smaskende Canadenser bredte sig lemmer indbydes til et Medlemsmøde i Restauimidlertid meget stærkt, da den syntes rant "C arlslund " Tirsdag d . S. November Kl. 191/2: at finde Behag i de Affaldsstoffer, som for at vi i god Tid kan drøfte Spørgsmaalet om k.om fra en nærliggende Papirmølle. Baa- Leje og Drift af Fiskevandene i det kommende Aar. de de hvide Nøkkeroser og anden Vandvegetation gik til. Under det grønne Dække vrimlede det af Fisk, som man ikke paa nogen sportslig Maade kunde faa LÆS ANNONCERNE Giv Annoncørerne Fortrinet fat paa, og ·der er næsten ufremkommeved Deres Indkøb ligt for Robaade. Nils Eckerbom fik en

I

I'

•-

ri

174

------

UageLro llro

~ li'

.~

Iit·_{\.1." ft~,,

ved Karup Aa er genopstaaet i en ny og bedre Skikkelse efter Branden sidste Aar. Søndag d. 20. Oktober blev den nye Kro indviet og forevist for et større Antal indbudte Gæster, hvor ogsaa .Danmarks Sportsfiskerforbund" var repræsenteret. Den nye Kro er tegnet og opført af Arkitekt Toft Hansen, Skive, og fremtræder som en hyggelig, moderne og velindrettet Landevejskro. Navnlig bør fremhæves en Stue, som er indrettet for de mange Sportsfiskere, der gæster Kroen, hvori er udført nogle dejlige Vægmalerier af Kunstmaleren Langtved med Motiver fra Karup Aa, en Pejs mangler heller ikke. For Jægerne er ogsaa indrettet en Stue med Vægmalerier.

Ved Festmiddagen for de indbudte var Talernes Antal Legio, men alle gav Udtryk for Tilfredshed og Glæde med det nye Hus, og Kroens Ejer, Enkefru K. Mørk blev hyldet som den ideale, menneskelige og elskværdige Værtinde, hun er.

Nu er Hagebro genrejst og for Landets mange Sportsfiskere, som ønsker at besøge Karup Aa, er der skabt et hyggeligt og moderne Raststed, ideelt for et Ferieophold.

C. Høgh-Petersen.

.J

'

;1

'

I l

'' ,I'

l~ .·

It. 4.

L

'

SPORTS,FISKEREN

.

'I•' i··

,ll 1.1_•1

I

I

'

1940

Sportsfiskeren.

Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund .

Ansvarshavende Redaktør: Apoteker Axel Holm , Nørrevænget 18. Odense.

Bladexpedition: Forbundskasserer C. HøghPetersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaaende Annoncer og Expedition bedes rettet.

Sportsfiskeren. 15. Aargang. Startet af Dansk Sportsfiskerforening. Fra lste Januar 1939 Organ for Danmarks Sportsfiskerforbund. Udgaar den lste i hver Maaned i 2000 Expl. Meddelelser og Artikler bedes inden d. 15. i hver Maaned tilsendt Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense, Telefon Odense 3176.

Annonceafdeling: Annonceprisen er 121/ 2 Øre pr. mm Enkeltspalte. Ved 6 Gange 15 0/o Rabat, ved 12 Gange 25 0/o Rabat. Annnoncer kan tegnes hos alle Forbundets Medlemmer og tilsendes F prbundskassereren, Elektricitetsværksbestyrer C. Høgh-Pei:erse_n, Skive.

Sportsfiskere,

færdigbyg selv !

I

Katalog samt Beskrivelse af Færdigbygning tilsendes paa Forlangende.

6 Fod 3" Kastestænger til Kastevægt af 8-12 gr 6 Fods - 14-18 gr 5 Fods - 25-35 gr føres paa Lager, ligeledes Flue- og Spinnestænger. Stænger udføres efter Maal.

Stang bygger G. Andersen, Gimles Alle 4 - København S. Telefon Amager 9332.

Vi har alt hvad et Lystfiskerhjerte begærer: Stænger, Liner, Spinnere, lette eng.

Gummistøvler, praktiske Lumber Jackets, Ridebenklæder, Oilskindsfrakker etc. ·

I

Kun førende Fabrikata.

I

'r I I

I

I I

Indholdsfortegnelse /"

AQUILA Volden 2 - lige v. St. Torv - Tlf. 1011

AARHUS .Kampen" (Billede) - Til Forsidebilledet. Gedden med Glasøjne. - Bækørred med Flue.

Udkast til Lov om Fisketegn. - Vore Udgifter til Dybvadsagen. - Septemberluft. - Sportsfiskekonkurrence i Stockholm. - Odderen. - Den smaskende Nøkkerose. - Foreningsmeddelelser. Hagebro Kro.

Sportsfiskere.

Alle Slags Reparationer af Fiskestænger, specielt Splitt-cane, udføres fagmæssigt og med Garanti

Dansk Fiskestangs-Fabrik H, Jensen, Gasværksvej 5, Herning

1940

SPORTS•FISKEREN

175

Jensens Oplevelser.

»STEEPLE CAST«

Dansk Sportsfiskerforening har Medlemmer hele Landet over. Formand: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffsvej 91a, København, Hellerup. Næstformand og Kasserer : Bødkermester Carl Christensen, Skjern. Æresmedlem: Skomagermester Bache, Aarhus.

Danmarks Sportsfiskerforbund: Redaktionsudvalg : Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Ingeniør Hallin og Apoteker Axel Holm (Ansvarshavende Redaktør).

Landsretssagførerne Nørager Aarhus og Anton Nielsen, København, tilbyder Lyst- og Sportsfiskerforeninger gratis juridisk Assistanse I Fiskerisager.

Danmarks Sportsfiskerforbund, En Sammenslutning af Danske Sports- og Lystfiskerforeninger.

Bestyrelse : Formand: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffsvej 91 a, København, Hellerup.

Næstformand og Sekretær : Ingeniør 0. Hallin, Fruens Bøge, Kasserer : Elektricitetsværksbestyrer C. Høeg-Petersen, Skive. Øvrige Bestyrelsesmedlemmer: Landsretssagfører Nørager, Aarhus, Landsretssagfører Anton Nielsen, V. Voldgade 115, København.

Norges Sportsfiskerforbund: Formand: Ingeniør Arne Baggerud, Molkte Moesvej 11, Oslo, Sekretær : Aage Rygh, Colletsgade 9a, Oslo.

Svenska Sportsfiskareforbundet: Ordfo,. rande: Ingenior Alberg Hockenstom, Lidingo, Brevik. Sekretær: Advokat Lennart Killander.

SPORTS·FISKEREN

176

1940

r

HVOR MØDES VORE SPORTSFISKERE? AALBORG

SILKEBORG

Hotel Kong Frederik

I

Hotel Dania

Telefon 6730 , 6731

I

Telefon 6 - 686 -

687

I!

I

1' I

SKIVE

BRANDE

Madsens Hotel

I

H aandværkerforeningen Telefon 80

Telefon 820

VIBORG

HADSTEN

Hadsten Kro

Hotel Phønix Telefon 18

!!

Telefon 257 -

SO

i

VIBORG

HERNING

Borger & Hamidværkerforeningen

Centralhotellet Telefon 409

Telefon 85

HOLSTEBRO

Elimar Schmidt

Hotel Schaumburg

I

Aalborg

I

I,

Limfjord Sardineri, Aalborg Konservesfabrik

Telefon 41 og 42

Grundlagt 1899

VEJLE

,,LimborJ"

Grand Hotel

Hummer , Luksus Rejer Krabber , Sardiner , Tunfisk Makrelfile etc.

Telefon 1227 - 1228 - 1229 I

,,

Lilleaaen, Hadsten.

Adgang til Ørredfiskeri fra 1. August til 15. Oktbr., 1. Marts til 15. Maj den øvrige Tid af Aaret fredet. - Kort kan faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og Hadsten Kro. Hadsten Lystfiskeriforening.

/

»LYSTFISKERE« Hold Ferie eller Weekend paa:

HOTEL BRANDE Brande - Telf. 3 7 km glimrende Fiskeri i Skjern Aa Dagkort å 2 Kr. faas paa Hotellet Ærbødigst: Sofus Madsen.

I

Fabrikation og Reparation af Fiskestænger SPECIELT GREEN HEART I

Fiskestangfabrikken V oldsgaard, Odense. Tlf. 2431

I U.

AnJersen -Spionere er Kvalitet.

Faas overalt og til alle: Formaal Forlang vort nye Katalog.

6. H. V. Andersen Nørre Alle 23

1'.

lj

A/ /S

København

I