Sportsfiskeren 11 1929

SKEREN

SPO ORGAN

S PO RJfS ~ISKER~ (t'

1. November 1929.

Nr. 11.

I flinke smaa Fluer søger ej

Snavs, men hopper paa Glimmervinger, hvor Aa'en vil strid af Regn til Havs, og Ørred i Strømmen springer.

Naar Kræmmerne spiller i Kroen en Sjavs, vandrer jeg ud efter Mellemmaddavs at se, om Ørreden ringer.

Mikkel grinede tit til Lavs, naar jeg Kom uden Fangst tilbage, og om mig i Kroen hoppecl' han, Klavs, den tamme, tossede Krage.

Men kig nu kun fra jer Vindueskarm!

Her løfter jeg i en sejerrig Arm en Ørred paa syvende Kilo, skøn som Venus fra Milo .

.T eg krøb til Aaen, hvor Strømmen brast bag tre arrede St~ne.

Ud fra Brinken fik jeg et Kast over en Graapils Grene.

En Sky for Solen! - Og trap, trap, lrap løb Strømmen i Aaen, der kom et Nap! Løb mit Blod mon om Kap med den Strøm i hver Puls og Vene?

Stejlt op l Luften stod min Stang, ud løb en Silkeline, . sum , sum, sum var Hjulet i; Gang, nedover Brinken løb jeg og sprang, Du kender den Fryd og Pine.

106

SPORTS-FISKEREN

1929

Du holder el Vildmandssind i Tugt mens Du i Aaen stirrer.

Slyrken af Strøm og Fad og Flugt, dig haardl i Haanden dirrer. - - D8. sukker du ud - el HjærleSluk, naar som en senet Vild paa Hug, du sidder med Fangsten strandet i i\ l'lensol pa~ Sandel.

:!\'u naar jeg den raske Syv-Ekspress og ryger min Brasilianer, som Fisken l il Polykrates kommer det, før hun aner. - - .r eg bringer, jeg ringe Fiskermalld, den skønneste Fisk der svømmed lil hende. min lille Hustyran ; nu mister hun Herredømmet.

J cg lister en Guldring ned i Smug. finder hun den i Fiskens Bug, er mig al Magt indrømmet.

Da byder jeg: " Køb det længste Fad, som findes i den hele Stad, og Dugen til Fest du sømmed', pryd den med Druehyld og Røn ; og Vin baade dyr og gyldengrøn ()~l mør·k og rig skal købes tfl Dagen, i Morgen, naar vor Søn den dejlige Dreng skal døbes!" . Julius Hein.

Redaktørens Bemærkninger til mine Betragtninger angaaende Magister Otterstrøms Artikel .,Ødelagte Aaløb" har næppe gavnet Sportsfiskernes Sag; jeg maa derfor i højeste Grad beklage deres Fremkomst, ikke mindst fordi de i det hele og store er urigtige.

Del. er saaledes urigtigt, at jeg har hoverelover

Magisterens ændrede Syn paa Sportsfiskerne; jeg har kun udtrykt min Glæde derover.

Om man vil kalde Sportsfiskernes Indsats fOl' Bevaringen af Fiskeriet beskeden eller e.i, er en Skønssag. Men jeg kan dog nævne bl. a. to af Magisler O. godt kendte Eksempler paa Sportsfiskernes

SPORTS-FISKEREN

1929

Evner og Vilje i saa Henseende, nemlig det for Redaktøren nærliggende Lindenborg Aa samt "Lystfiskeriforeningen"s mere end 40-aarige Virksomhed i nordsjællandske Søer. Og Fiskebestanden i de ai' Sportsfiskere røgtede og plejede Fiskevande taaIer i de -allerfleste Tilfælde udmærket Sammenligning med Fiskebestanden i de, som det ofte udtrykkes, " ralionelt" d revne Fiskevande.

Da end ikke Magister O. har fundet det paafaldende, at jeg har opstillet nogle Betingelser for Sportsfiskernes Medvirken til Sagens Løsning, men kun ikke er helt enig med mig (se "Fskvfbl. " 1. Okt. 1929), forekommer Redaktørens Bemærkninger herom at være ganske upaakrævede og meget uheldigt anbragte. Ydermere røber de, at Redaktøren ser · paa Sagen fra en ganske forkert Synsvinkel. Paa en Henvendelse Om at paatage sig en bestemt Opgave maa man selvfølgelig have Ret til at svare: "Ja, men kun paa visse Betingelser". Det kan hverken kaldes udiplomatisk eller taktløst ; det v'i lde derimod være mere end taabeligt at indlade sig paa en Opgave uden al have nogen som helst Sikkerhed for, at Arbeidet kan bære Frugt.

Ven klogeste Hensyntagen til Lodsejernes primære Tanke: om det kan betale sig, vil sikkert være ,at give dem følgende let løselige Regnestykke : ,,1 mindre Leje - lidt er jo bedre end slrt intet tjener intet nu, men vi vil ~ 3- 4 Aar give .Jer en og derefter en stadig stigende Leje, og samtidig vil vi forandre Jeres Aa fra at være værdiløs til at bliv(; et Aktiv, som fornuftigt udnyttet kan svare en god Rente. Regn nu setv ud, om det betaler sig at

107

lade Jeres Aa ligge død hen, eller om det vil være J'ordelagligere at overlade os den paa rimelige Vilkaar." .T eg tror at turde sige, at Sagen let vilde kunne o rdnes derved.

København, Oktober 1929.

O. Thieisen.

Uden Ønske om Polemik m ed Lystfiskeritidendes udmærkede men - synes det os - noget ømfindtlige Redaktør, maa vi dog have Luv til en sagtmoolg Parade.

Vi fasthOlder det berettigede i at skønne, it Indsatsen fra Sportsfiskerne (altsaa de danske Sportsfiskt:rc som et Hele), vist var re1 beskeden, naar man gaar faa Aar tilbage (altsaa før Sportsfiskerne var organiserede), og under alle Omstændigheder gærder dette for Lindenborg Aas Vedkommende.

HerI' O. T. kan ikke skyde os i Skoene, at vi kalder det udiplomatisk og taktløst at stille Betingelser for at paatage sig en bestemt Opgave. De fisl<eriejende Lodsejere har desværre ikke., os bekendl, . stillelos den Opgave al ophjælpe deres Fiskeri , og netop derfor mener vi ikke først og fremmesl at kllnne slille Betingelser overfor Lodsejerne, men anbefaler Diplomati. At Magister Otter'slrøm mener , at Sportsfiskerne nu har en Chance ja l ad os endda opfatte del saaledes, at han stiller os den Opgave al forbedre Fiskeriet - det kan dog ikke berettige os lil at stille Betingelser overior Lodsejerne. Det var det, vi fandt var i nogen Grad ubetimeligt.

Red .

• • • • • • • • • • • • • • • 11 • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • 1 • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • ,1 • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • ;; 111 • • • • • • • • • • • • • • • • • •

K~Ri FOR BEGYNDERE' Sv. Lauesgaard.

(Eftertryk ikke tilladt.) ' ; .

.

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • , • • • • • • • • • • • • , • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • 11 • • • • • • • • • • • • • • • • • • • 11 • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • ·11 • • , . . . . . . . . . . . . . . II • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Agnen.

Skal man fiske med naturlig eller kunstig Agn? Fluefiskeren bruger næsten altid kunstig Flue, finder sin største Glæde i at narre Fisken med en mel" eller mindre troværdig, ofte ganske utroværdig Efterligning af "Fluen", dens Imago eller Larve, forevist paa fristende og kunstfærdig Vis. Der er meget, der taler for at bruge kunstig Spindeagn. Det er ofte vanskeligt at fange eller faa friske Agnfisk, og den ret dyre Conservesagn er ikke yndet af · Rovfisk, den være aldrig saa lækker af Udseende.

Der er noget tiltalende ved at være fuldt udrustet,

naar man drager ud. Ofte har man maaske stjaalet el Par Timer til Fiskesporten, og nu gælder det om al faa det fUlde Udbytte af Motion og Mulighedel'.

Der er een naturlig Agn, der har min Sympati, nemlig Aalehalen. Hvis man bor i en lidt større By, kan man næsten altid faa Aal hos en Fiskehandler. Den er meget yndet af Laks, Ørred og Aborrer og mer end yndet af Gedder. J eg har i mange Aar haft Feriejagt j en Klitplantage, ved hvis 'e ne Ende del" ligger en ret stor Sø, aer med en kort Kanal er forbundet med en lille Dam, omgivet af Rør. Naar Menuen iler hjemme i Jagt-

108

~

SPORTS-FISKEREN

hyLten trængte til Forandring fra det evindelige Vildt, blev der bundet en kort Kastestang paa Rygsækken og lagt: et Par saltede Aalehaler i Lommen, og Jaglturen blev lagt saaledes, at jeg KI. 5 Eftermiddag endte ved Dammen, hvor Gedderne paa det Tidspunkt var paa Rov. Det tog som Regel en halv Time at fange de reglementerede lo 11/2 Kg. Gedder, de var sjældent større. Jeg har ikke fisket meget efter Gedder, men jeg har dog taget 5 Kjlos paa Aalehale, og een Gang har jeg haft en smuk Dobbeltfangst, idet en l/Z Kilos Aborre først tog Aalehalen for derefter selv at blive taget af en 4 Kilos Gedde. som ikke var i Stand Lil at skille sig af med den slugte AbolTe, der passede i dens Svælg som en Prop i en Flaske. Med Held og lidt Behændighed lykkedes det mig at lande den, skønt Forfanget var enkel Gut. Behændigheden bestaar i snarest muligt al lægge Gutten i Folden bag Overkæben, saa kan Gedden ikke raspe den over. Det el' mi t eget lille Kneb, men det er ikke patenteret.

Til "Aalehale" maa man helst bruge blanke Aal, de har det sejgeste Skind. "Aalehalen" skal være dobbelt saa lang som Ki'ogen, 21 12-3 Ctm. lang Krog til Laksørred og Aborre, 4-5 Ctm. lang Krog til Gedder, Limerick eller Sneck bend Krog. Aalen flaas, og Skindet krænges ned, til Halen har den ønskede Længde. Den flaaede Del af Aalen skæres fra, Skindet trækkes tilbage og overskæres, saa det løse Skind er knap saa langt som selv~ Aalehalen.

Med en Agnnaal stikker man ind midt paa Siden af Aaleh.alen og trækker Krogen ved sil Forfang langs Rygraden, saa Forfanget gaar op gennem det løse Skindhylster. Som Synk trækkes paa Forfanget - helt ned - en gennemhullet Blykugle eller Blykappe af passende Størrelse, varieret dels efter Aalehalens Størrelse, dels efter Strømforholdene og Vandets Dybde. For at hOlde Blykappen paa Plads, saa Aalehalen ikke kommer til at krumme s.ig for meget under Brugen, bør man presse en Pløk en tilspidset Stump af en Tændstik f. Eks. - fast ned i 'Hullet af Blykuglen ved Siden af GuUen. Det ~øse Skind strammes og snøres sammen ovenfor Blykuglen med no.gie Tørn Kinese~garn.

-Resten la f det løse Skind krænges tilbage og Randen sys fast omkring Aalehalen i Hø.ide med det Sted, hvor Krogen stikker ud.

Aalehalenet nu færdig og] fristende med rundt Hovede og smuk lyseblaa Kappe '- det krængede Skind. Den wobbler naturligvis mer eller mindre, alt efter som man har 'krummet den under Tilberedningen.

Den største Ørred, der har gjort mig den Glæde al nappe. bed paa en4 Tommers Aalehale. Det var i min Fiskerbarndom. Jeg spandt Halen paa

1929

gammeldags Maner, hev den ud, lod den svinge rundt og trak den til mig" da et Gimmgagab aalmede sig ved min Fod, klappede sammen om Aalehalen, et Ryk og med højt hævet Stang og snurrende HjUl gik det March - March, Pladsk - Pladsk gennem Gunge og Rør vel de halvhnndr'ed Meter ned ad Aaen. Der blev der Pavse, og jeg fik Vej~et igen. Fisken stod paa Bunden uden at røre sig, urokkelig. Aha, tænkle jeg, det er vist det, der kaldes, al den " ijorer", og ihukommende Teorien gik jeg nedenfor den og lod den 11 Fods splitcane spænde i fu ldt Pres, Minut efter Minut, lidt skævt for Strømmen.

Til sidst blev det den for meget, den rokkede lidt for at holde Balancen, blev utaaJmodig · og i et Sus for den en Snes Meter op ad Strømmen for at ende sit Løb i et pragtfuldt, meterhøjt Spring, hvor jeg saa hele den skinnende 10-12 Kilos Kæmpe svæve et Nu, før den forsvandt i Aaen med et Pladsk, saa Vandene deltes. Ak, i tredje Spring forsvandt den for stedse, kun Aalehalen kom igen, alt var øde og tomt, graat i graa"t, Livet ikke værd at leve. Marensline græd.

Aarets første Fiskedag.

I Daw er der Marked, i Maaen er der eet!

I Daw ka vi mor wos, i Maaen ka vi eet.

Sørensens Efterfølger kvæder. - Og de, åer kender ham , ved, at naar han føler sig] .f orpligtet til at lade sin pragtfulde Baryton klinge, er der Stemning til Stede.

-- Del er der ogsaa her. - Høj Stemning endda.

Og kan der være andet? - Am"ets første Fisketur. Der er Højtidsdage i Aarene, der gaar. - Høstgilder og Bryllupsgilder, .Julegilder og Forlovelsesgilder, Pølsegilder og Punchegilder - altsammen Ting, der ikke er til at kimse ad - . Der er den førSte .'\ndedag, den første Haredag og mange andre, hver for sig herlig)c Dage. Men Aarels første Fiske'dag er Dagen over alle Dage.

Vinterens knugende Favntag har været over os.

Vi har siddet og kukkeluret i Kakkelovnskrogen og samlet Fedt og anden Daarligdom.Men engang imellem - og ikke alt for sjældent-'har vi været samlet om Arnen og fisket i Mindernes Sø. Og her ~ forekommer det mig - er Gedderne store, ,- større end man i Almindelighed træffer dem.

Og vi har lagt Planer. - Landkortet er studeret. _.- Skern-Aa og Varde-Aa, Stor-Aa og Konge-Aa er næsten slidt op, saa tit har en Finger eller en Blyant

1929

SPORTS-FISKEREN

fulgt deres snirklede LøJj over Papirets Flade.

Chancerne er drøftet. - Forslag er givet, og Forslag er forkastet. - Og endelig er det bestemt. Her til skal Turen gaa.

Tiden gaar. - Januar er væk. ~ Februar er ogsaa gaaet; men Jorden er haard, og Fjord! og Aa ligger stivnede og tavse - kun af og( til, naar Isen slaar Revner , "brydes Stilheden, af et klagende Suk Vi blander fra Kakkelovnskrogene vore Suk med Naturens - Mindst tyve Gange daglig griber jeg mig i at nynne Blichers gamle, skønne Vers: Inderligt jeg længes efter Vaar, men Vintren slrænges ; alter Vinden om til Nord!

Kom Sydvest, som Frosten tvinger!

Kom med dine Taagevinger!

Kom og ' løs den bundne Jord!

Endelig en Dag faar vi Omslag i Vejret. ~ Det siler fra Tagene, vi har Snesjap paa Veje og Gader. Aaer og Bække begynder at røre paa sig. - Den store Dag er nær, - Endelig, - Endelig er Vinterens Favntag brudt.

Og nu skal Slaget slaa. Vi samles Aftenen i Forvejen hos Sagføreren, del. er en sidsle Mønslring af Troppernt. - Er alt nu i Orden? - Sagførerens Herreværelse ligner ud par. A I'tenen en velud:r llstes Forretning i Fiskeriartilder. - Fluestænger og Dyppestænger, Kunstfisk i alle Slørrelser og Farver. fantasifulde Laksefluer, mere beskedne 0rredfluer og smaa fine Ting til Sta1linge)" ligger udbredt overalt paa BOl;de og i Sofaer.

Der er spændt Liner fra Spisestuedørens Haandtag gennem Herreværelse, Entre og Køkken, de ,llnderlUlsl es den sidste Styrl,eprøve : - Jo, de er stærke nok.

- AII. er i Orden. Der mangler intet. Og Rygsækkene sluves fulde med Grejer og Proviant. - Det var rart, om de vilde bugne iigesaa megel paa Hjemturen, men det faldel" jo desværre saa s.iældent i en Sportsfiskers Lod nn tildag:;. Sagførerens nye Fangstkrog - der er hjemmelavet og nærmest livsfarlig - beundres.

Og saa er vi færdige til at gaa til Ro. Næste Morgen vækkes jeg, der logerer hos Sørensens Eftf., ved lystig og kraftig Musik.

Sørensens Eftf., optræder i bar Skjorte med Ildskovl og Kulkasse, overstadig som en Skoledreng, og d'er er een, der maa ud af Fjerene.

- "Stik lige op til Sagføreren," siger han, "jeg er sk1l ikke sikker paa, de er komme l af Dynerne. Og jeg stikker af m ed Glæde, for Sørensens Eftf. har netop Kedlen over til Morgentheen, og er der noget) jeg ikke kan med, saa er del Morgenthe. ·Sagfører en - ved jeg - deler 'denne min Opfattelse, og S1131'1 sidder jeg ved en liflig Kop Kaffe med RuncL-

109

stykker: for Sagføreren: er opstaaet - har været O'et længe.

Bilen er bestilt til Kl. 6. - Jeg kender ikke noget, der gaar saa upræcist som Chaufførernes Vækkeuhre, og vor Bilmands Vækker danner ingen Undtagelse. - Der gaar et K varter over Tiden, en halv Time, nu nærmer vi os de tre Kvarter. - Saa ringer vi. - Det er en: meget søvndrukken Stemme, der svarer : - Ja, det er Vækkeren, det er galt med.Den var stillet - bevar os ve1 - men ringet - nej, del har den ikke - - ?? - Min gode BBmand, vi kender Rumlen.

Det gav jo en lille Misstemning, men - <len 110lder ikke længe. Og nu synger altsaa Sørerens Eftf. Der er Stemning til Stede. Foraarssolen skinner over Landet. Rugmarkerne har begyndt at anta' en forjættende grøn Farve, opliven'd e ligger de 'd er i ailt det graa og sorte o:g fortæller. at d'et virkelig er sandt, - d'et er Vaaren, der kommer nu. Langs Plantagerne lister Harerne om, d'et kniber at faa sig sat til Ro for Dagen. --I Langt nellere tog ' de sig en lystig Tagfat over Marker ~ Kær, over Render og Tuer, sanseløse i Sætterens Spor, udkæmpende 'drabelige Kampe om den skønne.Men det er Tid at sætte sig) til Hvile. - Fra den nærmeste Gaard høres Pigens Skramlen . med Spandene, og Bondens arrige Køter skuler søvnigt fra Lad eporten. - J o vist, - det er Tid: at sætte sig.

Kragerne letter parvis fra Granerne til Dagens Arbejde, de tænker allerede paa Redebygning, - det Pak. Og vi stryger - lidt stærkere vist, end Loven tillader - inda'd i Landet mod den lille By ved Aaen, - det forjættede Land'. Maa jeg præsentere Selskabet.

I:ørst er her Sørensens Eftf. Han er Manden for det hele. Han er Manden over det hele. Derfor skal han ogsaa omtales først. - Hans Alder er ub~stemme­ lig. J eg tør i hvert Fald ikke fastsætte den paa 2G Aar nær. Men sine Barnesko har han traadt og dog han er stadig ung.

Sørensens Eftf. er Forretningsmand, men Verden gik Glip af det uanede, af det usigelige, da han valgte denne Vej. - Han skulde været til Sceneli. Olaf Poulsen val'! ikke blevet det, han blev.

Frederil: Jensen havde kunnet gaa hjem og l~gge sig, Bivognens Mimik det rene Legeværk, hvis Sørensens Eftf. var kommen paa sin rette Hylde. Han ~r \-tanden ' ~ed de mange Ansigter: Faderligt overbærende - strengt revsende - mildt ironisk medlidende - ,·hoverende overlegen l - han mestrer dem alie Wfulde. . En Mand af den gode, gamle Skole, .I æger og

110

SPORTS-FISKEREN

Fisker af Guds N aade. - Han ta'r ikke paa Jagttur for Frokostens Skyld, og ikke paa Fisketur for at Iaa en Tur i det grønne; men kun for Jagtens og Fiskeriets Skyld, for Sportens. - Han staar ikke og meder efter Aborrer - Gud Fader bevar os - nej.

J o, hvordan var 'd et nu? - Var der ikke en Dag, da Græsset stod højt, Vejret var fint, og en mindre ømfindtlig Fiskekammerat lokkede, at han blev narret ud paa Broen langt, langL ude i Engene. - Og saa vilde Skæbnen, - ja Fy for Pokker - at baade Sagføreren og jeg kom og saa ham i hans Nedværdigelse. Men maaske husker jeg fejl. Og er r:!er noget, der lugter af Rovfiskeri, saa Hus forbi f or Sørensens Eftf.

Sker det paa vore Ture, at der lyder nogle særdeles kraftige og velmente Forbandelser, er der ingen Tvivl om, at de stammer fra omtalte Herre. Og lro blot ikke, at der nu er sluppet en Gedde) fra. ham. Ork nej , - sligt ta'r han med Sindsro. - Geddefiskeri er kun halvt Fiskeri efter Sørensens Eftf. yderste Betryk Mening, det driver han kun nej - der er noget helt andet i Vejen. - Han har opdagel en Ruse.H er i Omegnen staar der i hver Grøft, der løber ud i Aaen, en Staaltraadsruse. Salget af disse er en af vor lille Bys Isenkræmmeres bedste Indtægtskilder.

Men prøv .at gaa ind til Sørensens Eftf. og forlang en saadan. Saa kommer Chefen fra Kontoret i egen Person, og den Maske han har paa, er hverken mild medlidende eller faderlig overbærende. - N aa, .saa Dc sæLler Ruser. Det - havde - jeg - taneme ikke - Lroet - om - Dem. Og Sørensens Eftf. følger dem til Døren og peger over mod Konkurrenten. - "Der ka' De faa, hvad Dc søger. Ikke her." Hatten af for Sørensens Enf. Sørensens Enf. er mageløs. Han er tillige Mage-løs og heraf følger, at han er en noget egensindig Herre. Der er Kanter paa ham - han mangler fuldstændig det Resignationens Præg, som vi andre mel' eller mindre gifte - slæber rundt med. Han er van L til selv at ha' Kommandoen, hvad jo kan ha' sine Ubehageligheder paa vore Smaature, for Sørensens Eftf. kan slet ikke tænke sig andet, end at han ogsaa her selvfølgeligt tager Overledelsen i sin faste Raand. Naa, medeen Undtagelse - som vi senere kommer' lil - er vi vant til at hundses med, vi finder os i det, og ladør saa meget Slom muligt gaa ind af det ene Øre, ud af det andet.

Og intet er saa galL, det er dog godt tor noget Ogsaa delte her har . sin fordelagtige Sidt::.

Lad os tænke os mig 1 km. eller mere tilbage ad AaløbeL. - En af Kammeraterne faal' Bid. - DeLle ~. meget spændende, særligt, hvis det er Dagens

1929

første Fisk, og jeg kan svært godt lide ' at følge Kampens Gang. - Og nu kommer Fordelen. - Jeg behøver ikke over Hals og Hoved at styrte til Kamppladsen. - Sørensens Eftf. leder Slaget. - Hvad el Seismometer er under Jordskælv, er han her. Tydeliglog sikkert kan jeg herfra i Ro og Mag aflæse den rystende Begivenhed.

Sørensens Eftf. staar forholdsvis roligt med Ketcheren paa Ryggen, altsaa: En Gedde. - Er den stor eller lille? - Ingen ved det endnu, men det vil snarl vise sig paa Seismometrets Svingninger.

En Kilos Gedde tages med Sindsro og en enkelt lille Haandbevægelse. - En 2 Kilos ledsages af et enkel t Armsving, en alvorlig noget irettesættende Bemærkning om Maaden, man behandler den paa, samt begyndende Nervøsitet hos den lykkelige' Fisker . .- Og hvis Gedden yderligere har et Kilo eller mere , saa er det paa Tide - hvis man vil 'tale om Fiskeren - at slette Ordet lykkelige. Vil man endelig bruge det, kan man dog ogsaa ved en lille Rettelse træffe del rigtige; f. Eks. kan man anbringe et lille u foran - eller eventuelt sætte Ordet i Gaa~c­ øjne. -- Nervøsiteten er voksende i dobbelt stigende Skala efter Vægten. - Sørensens Eftf. ta'r SIt strengeste Ansigt paa, og den Maade, det Tonefald, hvormed han nu udøser sin ringe Mening, sine gode Raad, vilde sildært gøre mangen kgl. dansk Befalingsmand lii 'Skamme. - Tredie Mand er nu aktiv Deltager, som besat hopper han rundt med Fangstkrogen. -Jo, jo det har sine Fordele. - Jeg kan paa kilometerlang Afstand - og med under en kvart Kilos Fejl -- vurdere enhver kroget Gedde.

Saadan er Sørensens Eftf. - Dette er dog kun SmaalTæk af -hans Karakter~ Mangfoldighed. - Men der er flere, der skal præsenteres, vi gaar derfo r over til: BøgholdL Qgsaa BøghO,l.dt e~ en ~l.dl:e H~rre. Han er ikke nær saa fordringsfuld og fin paa det, som Sørensens Eftf. Han kan udmærket finde sig; i at fiske efter Gedder - det er hans Speciale,.- han er i Besiddelse af den gode jyske Nøjsomh'ed.

Bøgholdt er J yd~ - ren og uforfalsket - racetypisk er han. - Han: er en Mand af faa Orå, men han har det lune jyske Blink' i ø jet - han er rigtig.

Og jeg maa med 'det samme bemærke, at nvis del er ham, der har GeddeIII paa, hører min VUI'deringsevn e op, for Ordet Nervøsitet findes ikke i den Mands "Leksikon". Han gaar lige støt med Gedden, om den vejer el eller seks· Kilo.

Og . Sørensens Eftes Kommanderen virker paa hi\l~: 'som - ja:ieg l~der ej!t~r 0-rd, fo{' "Vand p~a en Gaas" virker alt for fladt og tomt i denne Sammenligning. -...:

1929

SPORTS-FISKEREN

Egentlig vilde jeg hellere præsentere Bøgholdts Kone for Dem. Det kan jeg imidlertid ikke, jeg kender hende ikke selv. - Men hun staar for mig som noget af det prægtigste - i Retning af en Fiskerkone. - For aldrig har jeg set, naar det paa vore Fisketure har lydt, - "Skal 'vi blive en Time endnu" .

- Skal vi vente til sidste Tog". eller - "Skal vi blive her til i Morgen", at Bøgholdt har set Lil Klokken, eller har hørt ham mumle. om det ikke var bedst, Yi saa og kom hjemad. Svaret kommer uden Forbehold: -- "DeL ka' vi godt ror min Skyld" .

Kær e Læserinde! Lær af denne sjældne Kvinde hun har min SympaLi : En Jæger ' og en Fisker bør man HIdrig vente, før man ser ham. Hvis alle Fiskerkoner forstod del, cla var meget naaet. - - Nu har .ieg præsenteret Alderspræsidenterne Saa kommel' Turen til Damerne, som repræsent('res at' den føromlalte Undtagelse: Fruen.

Fruen er Københavner, selvfølgelig ung - og i Betragtning af Københavnerlitlen, er hun ikke saa Lossel ('ndda.

J eg skrev engang en ArLikel til et Blad, her l11PJler 'i"ruen, jeg har "forurettet hende. - "Tænk" , siger hun , "aL jeg, der er saa blid og god, skal trækkes frem for vffentligheden som en skrap Madamme." .- Og jeg har lovet Fruen, hvis .leg oftere "il omtalc hende, aL fremhæve hende som en r:ngel. jeg vilde gerne - men - det er li'som - nu jeg s'kal Lil at ha' alt det gode, jeg skulde skrive om, frem - J eg kan ikke rigtig finde paa noget i Øjeblikket.

Fruen er sød og flink - vel er hun saa - og hun er ikke - som Sørensens Eftf. udtrykte sig al den Slags l11't1n skal gaa og ta' Hensyn til, Skal underholde. for saa er det s'gu noget farligt noget og ha ' Kvindfolk med paa Fisketur (og ~ørensens EnL ryster opgivende paa Hovedet). - ue[ passer, ogsaa. -- Og Frokostkurven, Fruen 'har ·påkket til Turen, Cl' "firsL c\ass". Men at der er L:iksemal1 med, ledsaget med en lille syrlig Bemærkning om, at def "ar \ Synd, vi slet ingen Laks skulde faa at se, deL finder jeg ikke just engleagtigt, men rigtig djævlehlændl. - Nej, jeg holder op.

(Forts.)

III

lemfældig Straf, skønt den ene tidligere hår ~æret straffet med mange Dages Fængsel for Tyveri.

De er en Pestilens disse professionelle Tyvfi~kere, der pa~ Cykle og Bil drager Landet rundt for at stjæle Frugten af andres Arbejde, og det er at haabe, at ~n Revision af Ferskvaridsfiskeriloven vil forhøjt :rløderne for den Slags ulovligt Fiskeri, saa dette 'ikke lønner sig.

Sude -

Suder.

Det s),yldes ikke nogen lapsus animi ener - for al tal e Fiskersprog - Tanketorsk, naar vi ikke har paatalt, at Kogebogens Forfatter i sit Maddigt i Augustnummeret bruger det flade, sjællandske Sude i Sledet for det rigtige Suder (Skomager, paa Latin sutOl', paa gammel Dansk Suder), et Navn, den udm ærkede Fisk har faaet paa Grund af sit sortsmudskede Ydre.

Men dels vil vi nødig lægge os ud med Sjællænderne, dels har vi frygtet for, at det ledsagende Rim skulde komme til at lide af FodfejL ::::,,,111' •....•••.••••

I I ' I'"

1 • • • • • 1 • • 1 • • • 1 • • • • • • • • • ' . 1 1·1 • • II . . . . . . . . . . . . . . . . . ., , : . : . :

~I

'~

Indmeld Dem

Da ost ~pnrtslist erin reoin~ og De faar nærværende Blad gratis

tilsendt hver Maaned.

Kontingent Kr. 5,00 aarlig.

Indmeldelse sker til Kassereren, Hr. Postmester Christensen, Varde, eller til et Bestyrelsesmedlem.

,

Paa fersk Gerning.

N alten mellem 5. og 6. Septembcl' lykke<lesdet "ed Gercting _. at pa:igribe et Par Tyv.f iskere fra ·,Hand el's, medens de trak Vaad i Lindenborg Aa. n~ blev ' pan sLaaendc Fod bragt paa Politistalionen i Aalborg, og der venter dem nu en desværre alUo!'

Det stadig stigende Medlemsantal beviser

,

Interessen

:.:.:"\' ••••••• I I ' •••••••••••

for

FIskesporten

ri ••• I . I I 1.1 • • 1

i Danmark.

•• I I •• I I ' I I ••••••••••••••• I I •••••

,~'

~ • •: :

Indholdsfortegnelse: Takket væl'e en Flue. Ødelagte Aaløb. Spinderiskeri. - Aarets første Fiskedag. - Paa fersk Gerning. - Sude - Suder.

Ar/ikler til Bladet bedes indsendt inden den 15. i hver Maaned til Redaktionsudvalgets Formand Dr. Sv. Lauesgaard, Aalborg. rorlnand: Fabrik·j"spektør S, Hansen, Varde.

A'trsif<lrmand: Kontorchef Rye'Sgaard, Aalborg .

Kasserer: Postmester Christensen, Varde.

Kot/tingen/ og flldmdddse sker til Postmester Christensen, Varde.

Postkontq 11140. lr.tmthlgen/ e/o5 ' ~r, '" itrlig, , Forenin~ens JI/edlemsorgan .Sj<lrtsJiskeren< udkommer ' den l. i hver ~laaned.

Anl1011cer indsen,les til Bogtrykker Sørensen, Holstehro.

SPORTS-FISKEREN

112

~'~!jf;t~~444-~44444444~ ~

~ ~ ~

" Ske "Jern Sportsmagasin"

~

~

~ ~

~

111111111111111111111111111111111111111111111111111111

~

Efter Opfordring fra mange Sportsfiskere har undertegnede aabnet en

~

i

~ ~

~

~

~ ~

~

Sportsforretning i Fiskeriartikler fra Hardy og Allcock, England og aribefaler jeg mig herefter til de ærede Sporstfiskere med gode, 1.

Kl. Varer i Stænger, Hjul, Snører, Gu t, Spinnere, Fluer os~..

111111111 1111111111111111 II IIlmn II mlll III III 11111

~

Ærbødigst

..~

.

S kjern.

H. Bache,

~ ~

"

.

~I

~ ~ ~

~"

i.

ti. ti. i.

I

1929

Paa Grund af Forretningsophævelse gives

1 3

33 pCt. paa hele mit store Lager af F isketøj ,

t

Stænger, Liner, Fluer, "Gut, Aerial-Hjul

~

Ol"drer ekspederes omgaael1de.

Devon o. s. v.

~

~

i. i. i.

t ti. ~ i.

~

li.

~~~~~~~~~~~~~~F"~~~~'

Aars- og Dagskort til Varde og Omegns Fiskeriforenings Fiskepladser samt til Karlsgaardesøen udstedes.

Søren Graversen, Varde.

1

. . . . . . . . . . . . . . . .T.e.le.fo.n. 42.5.·.. .............

Hotel Schaumburg.

Tel!. 42" - 172. Holstebro Statstelefon 16.

Byens bedste Hotel.

Værelser fra 3 Kr. - l. KJ. Køkken. - Bilgarage.

Vesty Hald, (Ny Ejer.)

Lystfiskere køber sine Fiskeredskaber ekstra billigt hos

Grønlunds Hotel modtager Lystfiskere Behag pr. Døgn.

Pension fra 6-8 Kr. efter

P. M. Pedersen, Tlf. 19. SKJERN. Tlf. 19.

Sportsfiskere, der besøger Skjern Aa, anbefales Højskolehotellet, Skjern. Ved mindst 3 Dages Ophold 6,00 Kr. pr.. Dag for fuld Pension. - l. Kl. Værelser. - God Garageplads.

Telefon 39.

Æ rbødigs!

S. R A V N.

••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Vil De fange Fisk

i gkjern Aa, da bør De købe Fluer, Gut, Linet' "og andet Tilbehør, der er afpasset efter Aaen hos

Tele!. 68

Hans Foghs Eftf., SkJ~tn. Te!~!.68. vi E. Olesen.

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro: ,

A. Damgaard, Holstebro.

Sønderlandsgade 3 = = = = = = = = = = Telefon 211 Meget stort Udvalg i Fluer, Gutliner, Snører, Spinnere, Dypkroge m. m. -

Fiskestænger til alle Priser.

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for "Laks, Ørred og Stalling samt Gedder.

Dagskort a 2,00. - Ugekort a 5,00. - Aarskort a 15,00.

Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Lystf

i~:;k

ere

der dyrker Lakse-, 0rred- og "Sta"ilingfiskeri og vil fors øge

Storeaaen kan iaa alle Oplysninger om Fiskeriet og Fiskepladser hos mig Vi fører alt i Lystfiskeriartikler. "

Martin Schmidt & Søn, Cigarfabrik, Nørregade 10, HOLSTEBRO. - Telefon 137.

Telefon 137 -