Sportsfiskeren 11 1928

SPO ORGAN

Nr.11.

s-

SKEREN

DANSKE

SPOR~S~ISKERE)

1. November 1928.

Den fødte Fluefisker!

Elleveaarig Irlænder fisker Laksørred efter alie Kunstens Regler. (n The Fieid".)

II 3. Aarg.

86

1928

.c;PORTS-fJSKEREN

En Antitorsionsplade. elv de bedste Svirvler er ude af Stand til at hindre Tørn i en Line, der anvendes til Spine\.

Friktionen i Svirvlen vil altid være større end Torsionsmo dstanden i et længere Stykke af en ikke {'mailleret Line, og navnlig da naar det drejer sig om de tynde Liner, som man ved Anvendelse af Anti-backlash-Hjulene maa bruge. Følgen er, at har man i no-

Linen faar inden Svirvlen virker, en betydningsløs Snoning, der forøvrigt retter sig ud, hver Gang Kunstfisken melIem Kastene løftes ud af Vandet. Principet er noget lignende som i Hardys "Slip on anti-kinkleads ", kun at det her mindre er Flade- end Tyngdevirkningen, der er det afgørende. Ulemperne ved en saadan Plade er, dels at den maa kunne skræmme

~"""".f;7-". -~ gen Tid kastet med en til samme Side drejende Kunstfisk, bliver Torsionen saa betydelig, at Linen paa Hjulet alUor olte "gaar i Fisk " og giver ærgerlige Standsninger. Det nytter ikke meget at bruge flere Svirvler,. thi kun den b~dste af disse kommer i Funktion, medens de andre er overflødige .• (Den Mulighed, at de skulde være absolut lige gode, kan nemlig vist næppe tænkes.) At Svirvler er utilstrækkelige til at hindre Tørn, derpaa tyder ogsaa de mange Opfindelser af

Fisken, dels at man jo ikke altid ønsker et saadant Lod paa sin Line, navnlig ikke, naar man vil spinde overfladisk. For at undgaa disse Ulemper besluttede jeg da at forsøge, om ikke Fladevirkningen alene var tilstrækkelig. Man vilde da kunne anvende en gennemsigtig Plade, der skræmmer mindre. En Glasplade vil dog let brydes og kan eventuelt beskadige Linen.

Jeg valgte da en lilIe, gennemsigtig, farveløs Celluloidplade med to Gennemboringer til Snøren, anbragt 2-3

==~

~ ...

=at

"Anti-kink-baits". Men heller ikke alle disse er elter min Erfaring i Stand til at hindre Tørn i nogen betydeligere Grad. Man kan naturligvis skilte med højreog venstredrejende Kunstfisk, men bortset fra Ulejligheden, ved man dog i dette Tilfælde ikke, naar Linen netop er fri for Tørn eller muligvis har faaet Tørn til modsat Side. Man kan ogsaa, som jeg olte har gjort, hver Alten, man kommer hjem, møjsommeligt befri sin Line for Snoningen. For at undgaa denne Ulempe, forsøgte jeg at forsyne min Line (i 2-3 Fods Afstand fra Kunstfisken) med en blybelastet Metalplade, der saaledes baade ved Flade og Tyngde ydede Modstand mod Snoningen. Se Tegningen.

~

~

~'.~~~~

4K.il!jj~~

Fod over Kunstfisken. Se Tegningen.

Til en "Pioneer" Devon paa 3 1/ 2 in. har jeg anvendt en Plade paa 2 X 4 cm., men jeg vil antage, at en meget mindre er fuld effektiv. Dette lille, simple Arrangement har i det Aar, jeg nu har anvendt det, virket fuldstændig tilfredsstillende. Pladen staar urokkelig stift i Vandet og hindrer enhver Torsion i at forplante sig til Linen ovenfor. Som Bevis herfor skal jeg anføre følgende lille Forsøg: a og b er to tynde Sytraade, der er bundet til Linen ovenfor og nedenfor Pladen. Spinder man nu Linen en Gang igennem Vandet, vil den nederste Traad b blive snoet rundt om Snøren, medens den ovenfor

C7eCJ~~~ a·

:k.

-=E====='S;;;;:~~8 Herved falder enhver Torsion af Linen ovenfor denne Plade fuldstændig bort. (Der skal naturligvis, :s om ogsaa paa Tegningen angivet, findes en Svirvel !n.edenfor). '. Kun den nedenfor Pladen liggende Del af

.

I>";;f'

,~.

i'

Pladen, a, kun lægger sig langs Linen. Jeg har foræret Hardy Bros. Ideen, og det er muligt, at de vil Iorhandle saadanne Plader.

Chr. Lottrup Andersen, Dr. _med.

1928

87

SPORTS-FISKEREN

Tre Spørgsmaal.

Til Hr. Magister C. V. Otterstrøms Svar paa "Tre Spørgsmaal" i forrige Nr. af "Sportsfiskeren" vil jeg gerne knytte nogle Bemærkninger.

Herr Otterstrøms Resonnementer over det meningsløse i at antage, at Laks af Æg fra Rhinen og udsat som spæd Yngel i Skern Aa skulde vende tilbage til Rhinen, maa man vist bøje sig for.

Til yderligere Støtte for denne Anskuelse skal jeg anføre følgende: Brevduen er vel nok et af de Dyr, der har den mest udprægede Stedsans.

Selvom en Brevdue fødes paa et Slag af Forældre som gennem Generationer har halt hjemme paa Slaget, og selvom den opvokse r paa Slaget til den er 4-5 Uger gammel, formaar den ikke, naar den overføres til et andet Slag, forinden den har set Omgivelserne, at linde tilbage til Moderslaget, men bliver uvægerligt paa det Slag, fra hvis Udilyvning den først ser Omverdenen. - - Jeg tror ogsaa, at Hr. Otterstrøm har Ret i, at den gamle Statistik for Laksen s Tilbagevenden til "Barndomselven " er i nogen Grad misvisende; men jeg tror dog, at Lakseyngel udsat i f. Eks. Skern Aa, hovedsageligt vil vende tilbage til et af de tre vestjydske Hovedløb (Skern Aa, Varde Aa og Storeaaen), idet Laksens Vandreomraade i Havet synes nogenlunde begrænset.

Det er saaledes et Faktum, at trods de mange Mærkningsforsøg, der er foretaget i Storbritanien og i Norge, saa er det aldrig sket (eller var ialtfald indtil 1913 aldrig sket), at Laks, mærket i det ene Land, var langet i det andet. (Se Dr. Knut Dahl: "Laks og Ørret", Side 27 - iøvrigt en glimrende Bog, som enhver Sportsfisker bør eje - udgivet paa Gyldendals Forlag.

Naar Hr. Otterstrøm betvivler, at Laksen overhovedet mere yngler i Danmark, da maa jeg absolut protestere: For det første ved enhver vestjydsk Sportsfisker at der i de tre vestjydske Hovedløb hvert Aar fanges adskilligt flere Nedfaldslaks, end der fanges Opgangslaks; og at det virkeligt er udlegede Laks og ikke blot store Havørreder, skal jeg med Fornøjelse overbevise Hr. Otterstrøm om, idet jeg gerne til Foraaret skal sende Hr. Otterstrøm en Nedfaldslaks fanget i et af de nævnte Vandløb.

For det and(!t har jeg i Aarenes Løb i alle de tre nævnte Vandløb paa smaa Stallingfluer fanget adskil. lige Lakseunger Ira 6 til 15 cm. Længde.

At det virkeligt drejer sig om Lakseunger og ikke om Unger af Hav- eller Bækørred - af hvilke man na-

turligvis ogsaa fanger en Del - er der ingen Tvivl om, forudsat at Dr. Knut Dahls Angivelse af Kendetegnene for de forskellige Arter er rigtige, og herom kan der vel ikke være Tvivl.

Varde, den 16. Septbr. 1928.

_:

Sigurd Hansen.

...-................

(.

.f.

'. .,

........... ....-.......

Reorganisation?

I Augustnumret fandtes en Artikel af Herr O. Thielsen med ovenstaaende Overskrift. De samme Betragtninger, Herr ThieIsen fremfører, har givet Stof til Smaadiskussioner mellem Kammeraterne her, ogsaa før Herr ThieIsens Artikel fremkom.

Forskellige Ting, bl. a. dette, at Foreningen en Tid efter sin Stiftelse tog Navnforandring fra "Sportsfiskerforeningen" til "Dansk Sportsfiskerlorening"; synes at vise, at den oprindelig var ment som en speciel jydsk Forening, maaske korrektere: en Laxe- og Ørredfiskerforening. En Gennemgang af Generalforsamlingsreferaterne - og General!orsamlingens og Sportsstævnets Afholdelse paa Steder, der er meget lidt centrale for en Landsforening - og i den senere Tid Ledelsens ensidige Sammensætning, synes mig at vise det samme, og læser man endelig de hidtil udkomne Numre af Bladet igennem, viser den samme Ensidighed sig.

Naar der paa General!orsamlingen har været Tale om forbedret Tilsyn med Fredningstidernes Overholdelse og andre Værn for Fiskebestanden, har der, efter Referaterne at dømme, kun været Tale om Laks og Ørred, og naar der fra Bestyrelsen har været gjort mange (og vellykkede) Forsøg paa at faa oprettet Lokalforeninger, saa har ogsaa denne Virksomhed indskrænket sig til - i det væsentlige - at omfatte den vestlige Del af Landet.

Mig bekendt er der ikke fra Foreningens Side foretaget noget som helst, der kan siges at have virkelig Interesse for Sportsfiskere øst for Storebælt, medmindre disse Fiskere lejlighedsvis ogsaa fisker i Jylland .

Vi vil jo alle gerne en Gang imellem "se vore egne Vinnever", og det er derlor ganske naturligt, at ogsaa Geddefiskerne ønsker at se deres Interesser varetaget noget kraftigere, end det hidtil er sket. I Sammenhæng hermed kan lige nævnes Bestyrelsens mærkelige Stilling over for Saltvandsfiskeriet ved Uddeling af "Storiangermærket" sidste Aar, og dette, at der ved Sportsstævnet end ikke fandtes Konkurrence i Kast med Geddespinner.

Disse enkelte Ting - der kunde godt nævnes flere -- forekommer mill at rumme en alvorlig Fare for

88

SPORTS-FISKEREN

Foreningens fortsatte sunde Vækst. Det var derfor med Glæde, jeg læste Herr Thieisens Forslag til en Løsning af de Problemer, som de forskellige Fiskeforhold freP1byder, og jeg havde ventet en Redegørelse for Bestyrelsens Stilling til Jenne Sag, der er af langt større Rækkevidde, end det maaske synes ved første Øjekast; det gælder jo dog stadig for Foreningen at holde paa de gamle Medlemmer og gøre alt for Tilgang af nye, men at det ikke er let at være Agitator for Tilgang til Foreningen blandt Øbo-Geddefiskere, har jeg erfaret.

Herr O. Thieisen slutter sin Artikel med en Forsikring om, at Hensigten med Reorganisationsforslaget ikke er at samle Sprængstof under Foreningen, det vil jeg heller ikke, langtfra, men foranstaaende har til Hensigt at vise, at Kælderen under Bygningens ene Fløj allerede er fuld af Sprængstof, og at Bestræbelserne maa gaa ud paa at laa det fjærnet, inden der sker Eksplosioner.

Derfor synes jeg, at Herr Thieisens Forslag, eller maaske rettere Forespørgsel, var værd at overveje, mens ,det er Tid. Det vil sikkert ikke være klogt at forsøge at tie det ihjel.

Med Fiskerhilsen ,,202"

Svar til Herr Elimar Schmidt.

Paa Trods af Længden af Deres Artikel i forrige Nummer af Bladet, savner jeg stadig de af Dem tidligere omtalte "klare Meninger" ud over, at De minder Bestyrelsen om, at Opraabet i Bladet for Maj .1926 lover, at der til "Højnelse af Sporten" vil blive afholdt Konkurencer, Foredrag og uddelt Diplomer m. m.

Javel, men er dette Løfte da ikke indfriet?

I Aar er der i Paasken afholdt et Stævne i Varde og i 1927 er der uddelt det af Dem saa ofte omtalte "Storfangermærke", ganske vist uden den af Dem ønskede Graduering.

Begge Dele kan vel nok i nogen Grad betragtes som Forsøg, et Forsøg, der vel ikke kan siges at være f"ldet særlig heldigt ud, hverken for Stævnets eller Storfangermærkets Vedkommende.

I Bestyrelsen er vi nu begyndt at arbejde for Planen til et Stævne, der sikkert kan forventes afholdt til næste Aar. Det skulde gerne blive et Stævne, der hvad Hensigten, men ogsaa hvad Tilslutningen angaar, bedre svarer til det, der ventes saavel for Bestyrelsen som ogsaa fra Medlemm:e rnes Side.

Efter min Opfattelse er-derarbejdet efter de i Opraabet angivne Linjer, ligesom det vel ogsaa maa siges, at der er arbejdet efter det i Lovens § 2 nævnte Formaal. At Resultatet ikke svarer til Forventningerne

1928

er jo kedeligt, men jeg kan ikke indse, at dette kan berettige Dem, Herr Schmidt, til at frakende alle dem, der ikke er Fluefiskere og hele Bestyrelsen, sportslige Interesser.

De mener, at Sporten skal gaa foran Fangst, Gevinst, Begær, eller Erhverv. Selvfølgelig) Kender De ret mange Eksempler paa, at den ikke gør det, siden De skriver saaledes? Kan De analysere de enkelte Fiskeres Følelse og konstatere, om det er "Sporten", Begær eller personlig Ærgerrighed, der er Drivfjederen? Jeg veQ om Dem, Hr. Schmidt, at Sporten og Kærligheden til den skønne Natur, der findes ved de danske Aaløb, er det, der besjæler Dem, naar De færdes ved Aaen med E>eres .Stang. Saaledes er det ogsaa med mig, og jeg vil helst have Lov til at bevare min lyse Tro paa, at saaledes er det ogsaa med Strøsteparten af vore Sportsfæller, hvad enten de bruger Orm, Dyp, Spinner eller Flue.

Enhver af de her nævnte Metoder kan jo udføres paa fuldtud sportsmæssig Maade og Redskaberne behøver ikke at afvige stort fra hverandre i Finhed.

Deres Bemærkninger om Ormfiskeri i Forbindelse med Middagssøvnen og det sportslige i at grave Ormene o. s. v. skal vel ikke tages helt alvorligt. De er jo selv alUor godt kendt med Ormfiskeri til ikke at vide bedre.

De skriver om 300 Kast i Timen med Flue og 100 med Spinner?

300 Kast i Timen med en 18-19 Fods Stang, det skal der Kræfter til, men det er der jo ogsaa visse, der har, og det har jo altid været saaledes, at hos nogle foregaar alL med "Hiv og Sving" og store Armbevægelser, medens det hos andre gaar efter Devisen: "Det skal gaa langsomt, men sikkert, med lange, bløde Tag".

I Deres Artikel nævner De et Eksempel paa en Sportsforening (Bokseklub), hvor De mener, det vilde være uheldigt, om der "sloges paa Snuden rigtig gammeldags" uden bestemte Regler. En saadan "slaaen paa Snuden" vilde sikkert være uheldigt, men det forekommer rigtignok mig, at De skulde være den sidste til at tale herom, da De netop søger at "slaa paa Snuden" uden fornuftige Regler.

De slaar til højre og venstre og søger i Flæl g at ramme Bestyrelsen, Ormefiskere, Dyp- og Spinnefiskere, som Personer, der er blottede for sportslige Interesser uden at paavise Paastandens Rigtighed, altsammen for at hæve Fluefiskerne - blandt hvilke der sikkert findes Fuskere i Renkultur - op paa en Piedestal, hvor vi andre kan betragte ham, som den, der har naaet et sportslig Kulminationspunkt og derefter er gaaet over Gevind.

Da jeg gaar ·udfra, at~-en stor 4)el af Nore Sportsfæller er trætte af Deres "slaaen paa Snuden" og andres Parade for og imod Storfangermærket, Uddeling af Diplomer, Højnelse af Sporten osv., vil jeg slutte

1928

89

SPORTS-FISKEERN

med at citere Professor Hans Brix, der engang udtalte: "Der skal være et vist Forhold imellem en Sags Betydning og det Antal Ord, der spildes derpaa, jeg frafalder Ordet".

jørgen Rysgaard.

.-. ... .

~

Sportsfiskeri eller Erhvervsfiskeri.

I Anledning al Herr Elimar Schmidts lange Artikel i Oktober Numret, af hvilken Artikels noget dunkle Indhold det eneste Ord, jeg helt har lorstaaet, er mit - hyppigt gentagne - Navn, skal jeg blot tillade mig at bemærke, at naar Herr E. S. ikke mener, at Sporten hører op, naar en Fisk paa sportsmæssig Maade er fanget, bragt i Land og dræbt, saa ham om det; men de fleste andre Sportsfiskere mener dog vist, at Fangstens senere Anvendelse er Sporten uvedkommende, og ønsker ikke af Herr E. S. at blive betegnet som "Erhvervsfiskere", fordi de sælger de Fisk, de ikke selv kan anvende.

Det kunde for,esten more mig at vide, om Sportsfiskeren Herr Møller hvis glimrende Fangst er saa interessant beskrevet i samme Nr. af "Sportsfiskeren", selv har spist eller muligt som en arg "Erhvervsfisker" har-s0lgt Fangsten, samt om Herr E. S. i paakommende Tilfælde i Konsekvens af sit Standpunkt har tænkt at ville give sig i Lag med Fortæringen af en 2-300 kg.s Tunfisk - i saa Fald Velkomme.

Herr E. S.S diskrete! - Hentydning til de sure Rønnebær i min Omtale af Storfangermærket generer mig ikke; de Sportsfiskere, der kender mig, ved, at jeg ikke er - og forresten heller ikke har Grund til at være misundelig paa mine Fiskekolleger, enten de er storfangerudmærkede eller ikke, og hvad alle andre tror om mig, er mig ligegyldigt.

Frygten for, at arbejdsløse Skernboere skal benytte den billige Chance for paa Foreningens Bekostning at tømme Skjern Aa for Laks, viser, at Herr E. S. har et meget ringe Kendskab til Forholdende her og til Fiskeriet i Skern Aa. Der er næppe nogen arbejdsløs Skernbo, der kunde tænke sig at spilde Tid og Kræfter paa et saa usikkert Foretagende som Lakse-Sportsfiskeri i Skern Aa medmindre Vedkommende er passioneret Sportsfisker, og i saa Fald tror jeg ikke, at · andre end Herr E. S. vilde misunde ham, hvis det sjældne Tilfælde skulcle indtræffe, at han fangede en Laks - paa sportsmæssig Maade med Stang og Snøre, selvom den arbejds-

løse bagefter solgte Fangsten i Stedet for at give den den "sportsmæssige" Behandling, Herr E. S. kræver uden nøjere at angive, hvori den skal bestaa.

Skern, den 7. Oktober 1928.

... •....• ...

A. Terndrup.

~

Fra en. Fisketur ved Skern Aa.

Manufakturhandler J. Søndergaard, Hofjægermester W. de Neergaard og Pakmester Pedersen.

...

~

....

Aldrig give op.

En Københavner har i Nr. 10 skrevet et Indlæg om Sandart, der minder noget om Rævens Sy'n paa Rønnebærrene. Jeg maa korrigere "Københavner"s Oplysning om, at de sidste Forsøg paa at fange Sandart sportsmæssigt, fandt Sted den 17. Juni i Aar. Vi var tre Sportsfiskere deroppe en Dag i Septem-

90

1928

SPORTS-FISKEREN

ber, med en "kendt Mand" i Baaden. Vi kom ud paa de rigtige Pladser og prøvede forgæves flere Methader : Forniklet Eastmann Spinner, Skaller paa Krokodilspinner, Smelt paa Chapmann Spinner og endelig Torskepilk, der efter den "kendte Mands" Mening vistnok var for stor. Vi fik ikke et Bid, uagtet vi var paa de rigtige Dybder paa den rette Tid af Dagen.

Forsøgene bør alligevel fortsættes. Selvom Sandart ikke giver den Kamp som Lax eller Tunfisk, er der jo ogsaa Sport i at finde Methaden til at faa Bid. En lille forniklet Pilk eller en mindre Spinner agnet med Smelt - i Skanderborg kaldet Silding - har vist de bedste Chancer; men der skal godt Sænkebly paa Snøren, da Fisken holder til i Dybet. Erhvervsfiskerne i Skanderborg tager Sandart dels i Net, dels paa Sættekrag agnet , med Smelt eller Skalle og faar lige saa ofte Aal eller Aborre paa Krogene - men de følger med Interesse Sportsfiskernes Forsøg.

Kan Sandarten tages med Spinner i Udlandet, maa det ogsaa kunde lykkes her i Landet. Altsaa: Hæng i, Københavner.

... ...... ... .

Axel Holm.

~

Bekendtgørelse.

Ved Skrivelse af 19. d. M. til Amtet har Landbrugsministeriet fastsat Fredningsbæltet ud for Kolding Aa's Udløb indtil videre saaledes: "Kolding Aa's Udløb anses at være paa det Sted, hvor Aaen forlader det langs med det ny Aaløb ud i Fjorden opfyldte Areal.

Ved Udløbet fastsættes Fredningsbæltet i Overensstemmelse med Bestemmelsen" i,.,§ 12, 1. Stk., i Lov om Saltvandsfiskeri af 2. Juni 1917 til det Vandomraade, der mod Nord begrænses af Sejlrenden til Kolding Havn og endvidere begrænses af Kolding Havn og Kystlinien indtil det Punkt paa Fjordens Sydside, hvor Vejen fra Tved gaar til Stranden, og herfra af en Linie dragen i Retning efter Sanatoriet paa Fjordens Nordside Uule-:. mærkesanatoriet) til fornævnte Sejlrende.

I det fredede Omraade maa der ikke udsættes faststaaende Fiskeredskaber, Kroge undtagen, ejheller maa andet Fiskeredskab udsættes eller anvendes paa en saadan ' Maade, at der derved spærres for Fiskens frie Opgang til og fra Aaen.

Uden for den gældende Fredningstid for· Laks og Ørred er det tilladt paa det fredede Omraade at udøve Fiskeri med Aaledrivvaad. !", : , Den ved Ministeriets Skrivelse af 23.'· Se'ptember 1920 trufne Bestemmelse angaaende; Fast, sætteise af Fredningsbæltet og de dertilhknyttede

fredede Strækninger ved Kolding Aa's Udløb ophæves samtidig hermed."

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.

Vejle Amt, den 24. Oktober 1928.

Knud Valløe.

Ovenstaaende Bestemmelser, der praktisk talt betyder Fredning af hele Sydsiden af Fjorden, skyldes til Dels ihærdige Sportsfiskeres Arbejde, og der er herved skabt et solidt Grundlag for en god Fiskebestand i Aaen.

... ..... ... ~ ~

En pudsig Ombytning.

Følgende Oplevelse, der hændte paa Tweed sidste September, blev mig fortalt af en personlig Ven, hvis Ord man kan stole paa.

Jeg har aldrig hørt noget lignende Min Ven kom til Floden om Morgenen for at spinde med naturlig Elrits over et "Leje", der er første Klasses Laksefangststed. Han brugte Illingworth Udstyr, og medens han spandt ned ad Strømmen ovenfor det omtalte gode Sted, fik han en Laksørred paa.

Den var meget livlig og sprang Gang paa Gang over Vandet, som den Slags plejer. Det var en Fisk paa mellem fire og fem Pund. Efter nogle Minutters Sport i et Tempo, der lovede en hurtig Ende paa Affæren, tog Fisken .et langt Løb op ad Strømmen. Saa mærkede Fiskeren nogle Stød, og Fisken laa fuldstændig stille. Der blev lagt stærkt Pres paa, saa stærkt, som det kunde gøres med saadant et Legetøjsudstyr, men det hjalp ikke. Min Ven kunde aldeles ikke forstaa denne Forandring af Taktik, og hans Forvirring blev endnu større, da Fisken begyndte at røre sig.

Borte var de desperate Angreb, de livlige Kolbøtter. I Stedet var der en Række lange ,genstridige, borende Stød. Snart op, snart ned, borede Fisken i Bedemandstempo. Dette blev ved i en tyve Minutters Tid, 'saa 'begyndte Fisken at .biive træt. Lidt efter lidt kom den ind til Bredden, saa min Ven kunde faa et Kig af den.

Til sin Forbavselse fandt han, at det slet ikke var en Laksørred men en Laks af god Størrelse med Krogen i ' Ryggen nær ved Finnen. Efterhaanden var Fisken fuldstændig udmattet til at kunne tages. Vægt 15 Pd. De sære 'Stødvar nu opklarede. Laksørreden var ,j sit· Løb stødt sammen med eller var gaaet tilstrækkelig nær over biksen ,til" at kunne sætte en af de flyvende Trekrage fast i clen. Det betød Frihed for Ørreden men Døden for den større Fisk.

Min Ven gjorde selvfølgelig ingen Indvending mod

1928

91

SPOR TS-FISKEREN

Ombytningen af Værterne. De fleste Fiskere har lidt den Tort at miste gode Fisk, ved at Krogen har faaet fat i en Sten eller Grøde, men hvor mange har haft det Held umotiveret at faa den sat fast i en Laks.

... ...... ...

:•••• "jII' .......

I • • • • • • • I • • • • I I • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • 1 . 1 . I I . . . . . ,,_, • • •;

~

."

Indmeld Dem

(Efter "The Field ").

~ansk ~~nrtsfiskerin renin~

~

En Odder i Garnet.

og De faar nærværende Blad gratis

Da Fisker Valdemar Olsen i Nykøbing F. forleden var ved at røgte sine Garn, blev han ikke lidt forskrækket ved at se, at der var gaaet en løjerlig "Fisk" i Garnet. Han saa nærmere efter, og det viste sig i Følge "Loll.-Falst. Stifts t. " at være en fuldvoksen Odder, som var gaaet i Garnet for at faa fat i Aalene. Da den ikke kunde komme fri igen, var den druknet.

Det var et meget smukt Eksemplar, idet Kroppens Længde var ca. 80 cm og Halen 40 cm.

tilsendt

Indmeldelse sker til Kassereren, Hr. Postmester Christensen, Varde, eller til et Medlem.

Del stadig stigende Medlemsantal beviser Interessen

:~:"'\

......

Maaned.

Kontingent Kr. 5,00 aarlig.

for

Fiskesporten

~

a ••~•••

hver

..... • • • I • • • • • II • • • • 1 • • • 1.1 • • •

~

i

Danmark.

..

.

/

• • • • • 1.1 • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

;1111";:::

For Husmoderen.

Frøjk Fiskepark og dens Bestyrerpar.

Den 3. November kan Fiskemester Thomsen og Hustru, Frøjk Fiskepark ved Holstebro, baade holde Sølvbryllup og 25 Aars Jubilæum.

Thomsen og Hustru, der blandt Landets Sportsfiskere nyder ep ikke ringe Popularitet, har mangen Gang givet et li.Ile Vink om en stor Laks i Aaen og med et lunt Smil har Thomsen senere paa Dagen halet Vægten frem til den heldige Fisker.

Thomsen har for Holstebro Sportsfiskerforening og Storeaaen været en god Støtte, og til Trods for, at han her ofte maatte arbejde for Fiskerilovens Overholdelse, kan det uden Overdrivelse siges, at han kun har Venner.

Vi ønsker Thomsen -'og Hustru Tillykke paa Højtidsdagen og ønsker, at vi .e ndnu i mange Aar maa møde dem paa vor Tur ned ' til Aaen.

Ristet Ørred og speget Laks.

De smaa Ørreder fra %-1 Pd. smager herligt ristede. De renses og flækkes langs Bugen. Rygraden og saa mange af Benene som muligt fjernes, den spændes ind i en aaben Rister, som lægges ind over Gløderne i Komfuret - i Mangel af Komfur Gasblu3, Primus, Baal - Risteren holdes over Flammen og drejes, saa Fisken bliver ristet paa begge Sider. Serveres meget varm, drysses med Salt efter Behag, en Klat Smør lægges paa den varme Fisk.

Til Spegning anvendes Ørreder fra 3 Pd. og opefter.

Hoved, Hale og Mave skæres af og anvendes kogt.

Det øvrige flækkes og ' Rygbenet bortskæres, saa man har to Fileter. Disse drysses over med Salt og henstaar 5-6 Timer, derefter hænges de op i saa stærk Træk som muligt i 24-36 Timer til de er tørre og stive. De kan holde sig friske 8-10 Dage om Sommeren - bruges til Paalæg og som Middagsret med Røn:eg eller Grøntsager.

H. L.

S. S. Formand: Landsretssagfører Nørager, Aarhus. ' Næstformand: Kontorchef Ryesgaard, Aalborg.

Kasserer: Postmester Christensen, Varde.

Kontinge11t og Indmeldelse sker , til Postmester Christe'n sen, Varde.

Postkonto 11140.

Kontingent er 5 Kr. aarlig.

Forenin'/ie1l.s Medlemsorgan .Spo1·tsJiskeren« udkommer den 1. i p,ver . : ! M4aried~ . ," .: ; Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 15. i hver Maaned til Redaktionsudvalgets Formand Dr. Sv. Lauesgaard, Aalborg, .rinlloncer indsendes til Bogtrykker Sørensen, Holste\>rp; ., l :., l• .J I

,

Tiykt / S: Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.

.

,

. ' i ., '

92

1928

SPORTS-FISKEREN

-=--111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111II111II111I11II11II11111II11111I11I111I1111I1I11IIl!= Engelske Spliteane Stænger med Agatringe og Laasebøsninger. :: Silkeliner, amerikanske, engelske, franske og tyske for ethvert Brug. = = Prima Hercules Gut, dobb. og enkelt. ': = Anti=Bach=Lash Hjul.

-

,-

= = =

Prima engelske Fluer med Staaløje: Laxefluer 40 Øre - Ørredfluer 30 - 35 øre.

Stallingfluer 25 øre.

-

':

''--

Engelske Devon,

2, 21/ 4, 2 1/ 2, 23i4, 3.

Udvalg af enhver Art af Lystfiskeriartikler sendes omg. efter Ønske.

Aars- og Dagskort til Varde og Omegns Fiskeriforenings Fiskepladser samt til Karlsgaardesøen udstedes.

-

\1 / 2, \ 3/ 4,

Søren Graversen, Varde.

-

Telt 425.

= -= = -= -

;;11111111111111111 JII JII J111111111 J111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111lIllIlir:

F i s k e r i a r t i k I e r!

Lystfiskere.

Stænger - Hjul - Snører - Kunstfisk Woblere - Gut - Spinnere - Ormekroge.

Største Udvalg i Byen.

Se vort mægtige Udvalg af FISKERIARTIKLER. Direkte Import fra England, Amerika og Tyskland.

Amerikanske Gummistøvler til smaa Priser.

Telef. 68.

Hans Foghs Eftf., Skjern.

Telef. 68.

Hotel Schaumburg.

kan altid faas i Vejle Vildt- og Fiskeforretning, D. E. Didriksen, Orla Lehmannsg. 2, Tlf. 410& 882.

Behm-Fluen . .

Tlf. 225.

Glas)

Fiskeriartikler i stort Udvalg!

v.

. (Specielt engelske.) . Nyt Lager nu til Saisonen.

Okholm,

Tarm~

er atter paa Lager efter i en Maaned at have været udsolgt, da Fabnken Ikke har kunnet dække Forbruget. Martin Schmidt, Holstebro, Tlf. 137.

1J11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 JIllIlIllI

I ~~ortslistere

De bedste Kvaliteter til nye, nedsatte Priser.

Udvalg sendes l I

Telefon 256.

IJ11111 JJ1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 '111111111

Fiskegrejer til Lystfiskere!

(Isenkram - Porcellæn

STJERNHOLM.

leverer altid af Fiskeeksportør Holm, Nylånd, Vejle. Tlf. 463.

Telefon 125. M. jespersen. Telefon 125.

24 Værelser m. Centralv. Prisen 2,00, 2,50, 3,00 Kr. første Nat og 1,50, 2,00, 2,50 Kr. følgende Nætter.

Middag: 2 Retter, Dessert og Kaffe. Billige, varme Retter hele, Dagen. - Ingen Drikkepenge. 14 lukkede Bilgarager.

A. S U m b o r g, V i b o r g,

J

Agnfisk (Elritser)

Missionshotellet, Holstebro.

Tlf. 225.

P.

Adelgade - - - Skive.

Telf. 42 -" 172. Holstebro Statstelefon 16.

Byens bedste Hotel.

Værelser fra 3 Kr. - I. KI. Køkken. - Bilgarage.

Vesty Hald, (Ny Ejer.)

'I El riItse r

Telefon 256.

køber bedst og billigst hos

Haral~ 8ør~8S8n, Frederiksberggade 28, KØBENHAVN K. Største Udvalg l Altid Nyheder 1 Kun Kv.a litets-Varer.

Forlang iUustr. Katalog .

Grundlagt 1871.

Lystfiskere køber deres

Fisl{eredskaber ekstra billigt hos

A. Damgaard, Holstebro.

S"nderlandsgade 3. -

Telefon 211

l\leget stort Udvalg i

Fluer, Outliner, Snører, Spinnere, Dypkroge m. m.

Fiskestænger til alle Priser. .•••• r r."

r l l " " " , , , " " " " , , . r ••••

r'