Sportsfiskeren 10 1940

Medlemsblad ior »Danmarks Sportsiiskeriorbund« 15. Aarg.

li

1. Oktober

FARUM SØ

1940

N. P . Krebs fot.

146

SPORTS•FISKEREN

Laksefiskeri med Vobler Af L. Sv.

UI

,, 1

I 1·IU!II

:1 11

li

111I,·.·

,1 ,,I 1

111

/

Som supplerende Oplysninger til Ar, tiklen i Bladets sidste Nummer skal jeg meddele følgende: For 2 Aar siden med, bragte jeg forskellige Woblere paa en Fisketur efter Laks i Norge. De indfødte Roere og Kleppere betragtede disse Tin, gester med en afgjort Haan, i hvert Fald med Hensyn til Fangeevne af Laks. Selv havde jeg kun den Erfaring, som Læsning af udenlandske Bøger og Fagskrifter havde givet mig, da et foregaaende Aars Forsøg i en norsk Laks~elv ikke havde bragt nogetsomhelst Resultat.

Jeg havde medbragt forskellig farvede Woblere af amerikansk Fabrikat, og vort Selskab fangede i en 3 Ugers Periode ialt 26 Fisk vejende 289,5 Kilo. Af disse Fisk blev ca. Halvdelen fanget i en min, cire Bielv med ret langsomt rindende Vand, med Forhold som Skern Aa og, saa i Dybde og Størrelse. Hovedelven, hvor Resten af Fiskene blev fanget, var det Aar overvejende med højt og kraftigt strømmende V and. I Bielven fangedes 6 Laks med Wobler, og i Hovedelven 2 Laks med Wobler; det sidste Sted kun paa Steder, hvor Vandet var langsomt

1940

flydende. Laksene blev alle fanget paa citrongul Heddons River Runt (transpe, rant) i leddet og uleddet 3 1/ 8 til 3 3/ 4 Tommers Længde, og vi havde ligesaa mange Fejlhug af Laks paa de samme Steder med denne Farve Woblere. Vi · havde overhovedet ingen Hug med no, gen anden Farve eller Form, skønt vi forsøgte med flere Farver og baade med Pal,O,Mine og South Bends Woblere.

Af de opnaaede Resultater, som for saa vidt er i Overensstemmelse med engelske, mener jeg, at den citrongule Farve ubetinget er god, og at Woblere med Held kan anvendes i forholdsvis langsomt strømmende Vande, som de engelske og skotske Vande ogsaa er, men næppe egner sig for haardt og stridt Vand. Woblere giver ret mange Fejlhug paa Laks, og rimeligvis fordi Laksen hugger Wobleren fra oven. Herved griber den Wobleren over Ryggen paa Midten, hvor der ingen Kroge er, og slipper naturligvis, naar den mærker det haarde Træ og Tilslaget fra Stang og Line. Vi forsøgte at montere en enkelt Krog op paa Ryggen af Wobleren, men den sad hurtig skævt, og W oblerens rette Bevæ, gelser blev ødelagt.

Vi havde nogle udrettede Kroge af de originale efter Hug (Originalkrogene er norsk Nustads Nr. 1 og 1/0), og ændrede til Hardys round bend Nr. 2. Disse er lidt mindre, men sværere og stærkere, og influerer ikke paa Woblerens Bevæ, gelser. Jeg anvendte Kunstgut til Forfang, da dette giver meget lettere og blødere Bevægelser i Wobleren end Metalforfang.

Endvidere paasætter jeg Wobleren en lille oval Hardy Ring, hvori Forfanget fæstes.

For at undgaa Fejlhug mener jeg, man bør gaa ned i Størrelse af Wobleren til 2 1/ 2 til 2 3 / 4 Tommer, som kan faas i River Runt citrongnl (yellow shore) led, det og uleddet. Laksen vil sandsynligvis lettere gabe over hele denne Størrelse

1940

SPORTS,FISKEREN

og blive kroget af en af de to tregrenede Kroge eller maaske af dem begge. Disse Størrelser skulde have været forsøgt i indeværende Aar i Norge, men Forhol, dene blev desværre ikke til Laksefiskeri deroppe.

M. H. t. Hjul mener jeg, at det arne, rikanske Multiplikatorhjul i normal Stør, relse med en reel Linekapacitet af 75 til 90 Yards 18 lbs. Silkeline og med 4 Gange Udveksling kun egner sig for Laksefiskeri, hvor det ikke gælder de største Fisk, og hvor Vandet er roligt og langsomt flydende, absolut ikke i haardt og stridt V and, som de fleste norske Lakseelve er. Et større og for, holdsvis let Multiplikatorhjul er Pfluegers Norka, som har en reel Linekapacitet af 200 Yards 18 Ibs. Silkeline; det har Linefører, 4 Gange Udveksling og tillige Fri, spole. Man kan fristet til at tro, at dette vilde være det rette Hjul for Laksefiskeri; men det er det ikke, fordi Friktionen ved 4 Gange Udveksling bliver for: stor ved lndrulningen selv ved en mindre Laks paa en lang Line. Med en stor Fisk paa Linen skal der Kæmpekræfter til lndrulning, og denne bliver derfor stødende og ujævn. Erfaringen herfor stammer fra 3 fangede Fisk paa 18 Kilo, 17 Kilo, og 12 Kilo.

Hardys Silex Rex Hjul var en daarlig Efterligning af det fortrintlige Supreme Hjul, hvilket det ansete Firma sikkert har indset. laar er det nemlig fremkommet med et ganske nyt Multiplikatorhjul .Ela, rex" i normal Størrelse og i Udseende som de bedre amerikanske Hjul. Ifølge Omtale og Beskrivelse, skal det være et fortrinligt Hjul, der fuldt ud skal kunne konkurrere i Kvalitet med de allerbedste amerikanske Fabrikater. Desværre har det ikke været muligt at faa et eneste Eksemplar hertil endnu.

Den korte 5-6 Fods Enhaandsstang er et udmærket Redskab til mange Slags

147

Spindefiskeri. Til Laksefiskeri er den mindre god og hovedsagelig af to Aar, sager. Der tages for haardt og ujævnt paa den krogede Laks, og den kan ikke ud, trættes paa den rette Maade med den korte Stang. Fisken kan heller ikke holdes fri af Ujævnheder, Sten og lignende i Bunden og kun den normale Størrelse Multiplikatorhjul egner sig for Stangen.

L. Sv. P. S. Linekapacitet for amerikanske Hjul angives i Reglen for tør Line og fuld Spole. Ved praktisk Fiskeri maa der reduceres med ca. 20 Ofo. - -

BesfyrelsesmøJe i

OanmarL§ Sporf§li§LerlorLunJ

afholdtes i København den 31. August 1940.

1. Formandens Aarsberetning.

Da vi paa Grund af Forholdene indtil videre har maattet udsætte Generalfor, samlingen, og der nu næppe er nogen Chance for at afholde den i Aar, skal jeg ved denne Lejlighed fremkomme med en kortfattet Aarsberetning.

Forbundet har i det forløbne Aar haft en smuk Fremgang. Vi har kunnet byde følgende Foreninger velkommen i vor Kreds: farhus Lystfiskerforening, r,ler, ning Sportsfiskerforening, !\olding Sports, fiskerforening (der dog samtidig er ud, meldt af Dansk Sportsfiskerforening), Ska.nderborg Sportsfiskerforening (indi, rekte som tilsluttet Dansk Sportsfisker, forening), samt •Foreningen • Salmonia", Silkeborg. Forbundet tæller nu ialt 1956 kontingentbetalende Medlemmer: Vi har skiftet Bogtrykker, idet Bog, trykker S. Sørensen, Holstebro, der var Bladets oprindelige Skaber og som vi

I'•

148

l

•11

ill

/

li

'1 111 I

SPORTS•FISKEREN

skylder Tak for mange Aars god, trofast og interesseret Tjeneste, har ønsket at fratræde. I Stedet har vi engageret os med Bogtrykker Holm, Skive, der ogsaa yder os et smukt Arbejde. Da Bladets gamle Omslag i for høj Grad mindede om et svensk Tidsskrift, der uden mit Vidende var anvendt som Mønster, var vi nødt til at opgive d{'tte og fremstille et nyt. Dette har hos enkelte Medlem, mer mødt Kritik, men har paa den an, den Side hos andre faaet en god, ja end, og begejstret Modtagelse. Hvad lndhol, det angaar, har Apoteker Holm som sæd, vanlig kun Ære deraf, og vi skylder ham alle vor bedste Tak for def uegennyttige og opofrende Arbejde, som han trods sin Optagethed udfører for vor Sag. Der er jo heldigvis ingen Stofmangel mere, tvært, imod sukker Redaktøren under den Plads, begrænsning, som det voksende Annonce, stof foraarsager. I Øjeblikket har vi imid, lertid næppe Raad til at udvide Bladets Rammer, endsige begrænse Annoncerne.

Annoncestoffet er en absolut nødvendig Ting, for hvis Fyldighed vi skylder An, noneørerne vor bedste Tak. Forbundets Økonomi er i den bedste Orden, og vi takker Kassereren for veludført Arbejde.

Jeg skal kort omtale vore ulykkelige strandede Kastekonkurrencer, der var planlagt først til den 17. Septbr. 1939 og derefter til den 2. Juni d. A. Vi maa haabe paa bedre Tider med Mulighed for , endelig at føre dem igennen;i. Indtil da dvæler Pr~mierne hos Prokurist Hau, gaard og mig. I denne Anledning vil jeg atter benytte Lejligheden til at takke de forskellige Firmaer for deres Liberalitet.

Karup, og Dybvadsagen endte begge med en glædelig principiel betydnings, fuld Sejr for vore Standpunkter. Jeg skal her med Tilfredshed atter slaa fast, at Æren for Dybvadsagens Udfald alene tilkommer os. Det er heller ikke noget ringe Offer, danske Sportsfiskere her har

1940

bragt. I min Naivitet troede jeg, at vore Udgifter, saafremt Sagen vandtes, skulde blive = 0, eller i hvert Fald betydnings, løse. Jeg regnede med, at de to Fiskeri, foreningers Tilskud paa 300 Kr. vilde dække Kaptajn Hjorths private Udgifter, og at Sagførerhjælpen kunde honoreres med de 2 X 500 Kr., som man kunde vente, at Domstolen vilde tilkende Kap, tajn Hjorth til denne Post. Resultatet har vist. at dette var en for optimistisk Forventning. Jeg skal senere gøre Rede for Udgifterne.

Men næppe er denne Sag sluttet, før, som omtalt i Bladet, nye Farer truer vore Vande. Saaledes Bnmkulsgravnin, gen og den nye Hørindustri. Hvad den sidste angaar, er det navnlig Afløbet fra Skætterierne med det vandforgiftende Indhold fra Kunstrødningen, der er det farlige. Vi maa haabe, at Karup, og Dyb, vadsagens principielle Betydning vil gøre sig gældende her. Endelig truer man jo ogsaa nu med en Industrialisering af Storaaen. Ogsaa en ulykkelig Følge af Krigen, ligesom Tangeværket i sin Tid var det. Belært af dettes ødelæggende Virkning paa Gudenaaens Laksebestand, har vi vel Lov at forvente, at et Anlæg af en effektiv Fisketrappe med tilstræk, kelig Vandføring her vil afbøde Faren.

En Reguleringsplan, der skal true vor skønne Karup Aa, bliver forhaabentlig aldrig til Virkelighed. Jeg skal nævne, at vi har haft megen Glæde af Islands, filmen, der har været udlaant til flere Foreninger. Desværre blev der ikke i Aar Lejlighed til at supplere den med nye Optagelser.

Det af Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark og Danmarks Sportsfiskerfor, bund nedsatte Fællesudvalg holdt Møde i Aarhus den 27. August 1939, hvor vi enedes om et Fællesforslag til en Lov om Fisketegn. Der er fra Ferskvands, fiskeriforeningen sendt mig Forslag til

SPORTS,FISKEREN

1940

et Par mindre Ændringer og Tilføjelser, som vi vist i alt væsentligt kan tiltræde.

Sagen med det til Ændringer i Fiskeri, lovene nedsatte Udvalg kan jeg, efter det fyldige Referat i Bladet, vist forbi, gaa. Fra Fiskeridirektøren har jeg iøvrigt faaet Meddelelse om, at Udvalget indtil videre har indstillet sit Arbejde.

Til Slut skal jeg blot omtale, at jeg i Aarets Løb har sendt vort finske Søster, forbund et Par Sympatitilkendegivelser og fra dets Formand, Professor Ehrn, rooth, faaet et elskværdigt Takkesvar.

2. Elektricitetsværksbestyrer Høgh Pe, tersen fremlagde det reviderede Aars, regnskab, som godkendtes.

149

Udgiit Annoncer . ... . . ..... . .. ... . Kr. 98,54 Bogtrykker ..... ...... .... .

3703,00 Redaktørens Udlæg ...... .

145,62 Tryksager ... ..... . .. ... .. . .

164,61 Avisporto, Porto, Telf. .. .. .

942,78 Formand ...... . . . . ... . ... .

179,23 Bestyrelse .......... . ..... .

378,95 Kasserer ..... . . . ....... .. . .

200,00 Diverse, herunder Bladkli, cheer m. v............. .

537,69 Kr. 6350,42 Giro, Kassebeholdning . .

949,29 -----Balance Kr. 7299,71

+

Status 3, Det blev overdraget Hr. Høgh Pe,

tersen at forhandle med vor Bogtrykker om en Fornyelse af Kontrakten for 1941.

4. Man enedes om at indgaa til Mini,

steriet for Landbrug og Fiskeri med en Plan til Nedbringelse af den for store og for Fiskeriet ødelæggende Odderbe, stand. Initiativet hertil skyldes Ingeniør 0 . Hallin.

5. Man bifaldt de os af Ferskvands, fiskeriforeningen for Danmark tilsendte lidet indgribende Ændringsforslag til vort Lovudkast til Indførelse af Fisketegn.

Chr. Lottrup Andersen.

+

Passiver Kr. 0,00 Beløbet Kr. 949,29 er overført til næste Aars Regnskab.

•

Danmarks Sportsiiskeriorbund Regnskab for Aaret 1939-40 Indtægt Kontingent fra Foreningerne Kr. 5522,00 Annoncer i Sportsfiskeren. . .. 1644,19 Diverse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

133,52 Kr. 7299,71

Aktiver

Giro, Kassebeholdning .. . Kr. 949,29 Kartothek og Frimærker .... .

80,00 Tilgodehavender for Annoncer " 303,06 Tilgodehavende Konti:p.gent fra Foreninger. . . . . . . . . . . . . . . .

66,50 Fiskeriartikler. . . . . . . . . . . . . . . • 100,00 Kr. 1498,85

Skive, den 1.-6. 1940.

(sign.) C. Høgh Petersen, Kasserer

Ovenstaaende Regnskab har under, tegnede Dags Dato revideret. Indtægter, ne ·er konfereret med Indtægtsbilagene og Udgifterne ligeledes med foreliggende Bilag, - uden at vi har fundet noget at bemærke. Kassebeholdningen var tilstede. p. T. Holstebro d. 18.-8. 1940

(sign.) Fejerskov. (sign.) C. Christensen.

SPORTS,FISKEREN

150

1940

rnCERØ-1!-ttm l!lt~d r;f,LUE Af A. G. Drachmann.

(Fortsat.)

l

/

1'.2. Hvor staar under Brinken; her staar Fi, Fisken? sken og lurer paa al den rare Englænderne skel, Mad, som kommer ned med ner mellem to Maader at fiske paa: fi- Strømmen. Undertiden synes shing the stream, der betyder at affiske Ørrederne at staa i Kø ved Aaen, og fishing the rise, der betyder de rigtig gode Steder: den at fiske efter en individuel Fisk, som største forrest, derpaa den næststørste, man har set gaa op til Overfladen for og saa fremdeles. Fanger man den første, at tage en Flue. I Mangel af et dansk rykker den næste op. Et Sted, hvor man Ord for rise kalder jeg det at fiske efter een Gang har taget en Fisk, er næsten altid værd at prøve igen senere. Ørreden set Fisk. ynder Stenbund; hvor man veed, at der Den fanatiske Tørfluefisker vil hellere er Sten eller Grus paa Bunden, kan gaa hjem uden at have haft sin Flue paa · man vente at finde den. · Hvor en Bæk Vandet, end han vil kaste uden at have eller Grøft løber ud i Aaen, er der sær, set sin Fisk. Denne Regel er rimelig i de vidtberømte og meget ørredrige Flo, lige Muligheder for Føde; her staar Fi, der Test og Itchen, hvor et klodset Kast sken. Endelig ynder Ørreden Skygge; skræmmer et halvt Dusin Fisk; men den hvor Brinken skygger for Solen, skal er aldeles absurd, hvor Fiskene er faa man kaste sine Fluer, ligeledes langs Udkanten af en Grødebanke, hvor Ørre, og spredte.

V aadfluefiskeren vil naturligvis ikke den kan søge Skygge.

Jo længere Tid man færdes ved den undlade at prøve at fange en set Fisk; men han vil heller ikke lade være at samme Aa, des mere lærer man om, kaste sine Fluer paa Steder, hvor han hvor Fiskene er. Men selv ved en Aa, har rimelig Grund til at tro, at Fiskene hvor man aldrig før har været, kan man danne sig et Skøn over, hvor det er staar. rimeligt at fiske, og hvor man ikke kan Ørreden lever i rindende V and; naar vente noget. den staar i Strømmen, maa den svømme hele Tiden, hvis den blot vil holde sig Hvis man kan tro Englænderne, sker paa samme Sted. Derfor staar Fisken der to Gange om Dagen et større .rise" ikke gerne i den stærke Støm, men hel, af Fisk, Morgen og Aften. Dette hænger lere hvor der er "Strømlæ", bag et lille sammen med, at der sker et samlet .rise" Fremspring, i Bagvande, bagved eller eller "hatch" af Fluer. (Apoteker Holm foran en Pæl eller Sten eller Bropille, skriver i "Sportsfiskeren" 1939, 14. Aarg. som bryder Strømmen. Hvor Strømmen Nr. 4, S. 54: • Det er ukorrekt at tale ved en Krumning af Aaen sætter ind om "rise" af Fluerne .. Udtrykket .Rise" mod den ene Bred og huler den ud, er refererer til Fisken;. . . Det kan ofte ske, der gerne Huller og Fordybninger inde at der er god Udklækning uden nogen

1940

SPORTS• FISKEREN

151

Rise, nemlig hvis Fiskene ikke reagerer". i fuld Figur og skue ud over Vandet.

Det er rigtigt, at de senere engelske For, Ørreden er en sky Fisk; ser den noget fattere foretrækker at tale om • a hatch paa Bredden, som ikke huer den, søger of flies" men • a rise of fish" ; men saa, den til Bunds og kommer ikke op fore, længe man endnu hos engelske Forfat, løbig. Man skal derfor gøre Holdt et tere - Viscount Grey, F. M. Halford, Stykke fra Bredden og gøre sine Grejer G . E. M. Skues, T. E. Pryce,Tannatt, i Stand; og naar man gaar frem til Aaen, W. Keith Rollo - kan finde Udtrykket skal det ske med lette Trin og stadig • a rise of flies ", kan man ikke helt for, med Opmærksomheden vendt mod Aaen . kaste det. Mens vi taler om det: lad os Ser eller hører man en Fisk slaa, skal ikke fylde vort Sprog med engelsk Jar, man staa stille og overlægge nøje, hvor, gon, især ikke med engelske Ord, som dan man kan faa sine Fluer ud til den udtales helt anderledes end de staves. uden at skræmme den . .. A hatch of flies" vil jeg kalde et Klæk; Ved Valget af sine Fluer er Vaadflue, det kan baade udtales og forstaas .• Rise", fiskeren for saa vidt ret frit stillet, som brugt om Fisk, betyder "at stige", ja det han bruger tre Fluer, og altsaa kan for, gør, men paa Dansk vilde man sige, at søge med tre ad Gangen, til han finder Fisken kom op. Da Opkomst er noget den rette. Hvis man ser en Døgnflue klodset, vil jeg foretrække at tale om et sværme over V andet, tager man natur, Kom,op, lige som et Komsammen. Men ligvis den Kunstflue, man synes minder jeg lytter gerne til andre Forslag.) mest om den. Ser man ingen Fluer, tager Naar Fisken tager Fluer fra Vandfladen, man tre forskellige Kunstfluer: en graa, sker det paa mange Maader: snart med . en grøn og en rød, f. Eks. en lille Alexanet lydeligt Pladsk, snart med et lille dra yderst, en mellemstor Red Tag Pal.Pip", snart lydløst, saa at kun en lille mer midterst, og en stor Grey Drake Boble viser, hvor Fisken tog Fluen. Den, inderst. der har Øjnene med sig, vil kunne gøre Er man saa heldig at se en Fisk ringe mange interessante Iagttagelser og faa i V andet, skal man straks tage Kending Ting at se, som ikke falder i dens Lod, af Stedet ved at mærke sig Fiskens Plads som bare mekanisk pidsker Vandet med i Forhold til noget fast: en Grødeklat, sine Fluer. Og det er Vejen til at faa Fisk. en Blomst paa den anden Bred, el. lign.; Noget større, samlet Kom-op om For, Ringen, som Fisken lavede, glider jo ned middagen, som man kunde regne med, med Strømmen, og er snart et Stykke har jeg ikke iagttaget; derimod har jeg fra Fisken. Dernæst skal man, uden at ofte set Fiskene komme op over hele skræmme Fisken, søge at faa sine Fluer Aaen ved Solnedgang, og det er et Tids, til at dale ned paa Vandet lidt over Fi, punkt, hvor jeg nødig er borte fra Fiske- skens Plads. Man faar hurtigst Line ud pladsen. Det varer ikke længe, men det ved at foretage en Række Skinkast, er morsomt, medens det staar paa. d. v. s. en Række Kast; som man lader blive oppe i Luften og slet ikke lader 13. Ved Aaen med Vaadilue. komme ned paa Vandet. For hvert Kast Det første, man skal gøre, naar man trækker man mere Line af Hjulet, indtil kommer ned til Aaen for at fiske med man har den rette Længde. Forsigtigvis Flue, er noget, man ikke skal gøre, om kaster man ikke lige i Retning af Fisken, jeg saa maa sige: Man skal ikke trave men enten opad Strømmen eller nedad, tungt ned til Bredden og _stille sig op indtil man skønner, at nu kan man naa !

152

~I

I·

.II!I I

' I

r,. I

.I

/

SPORTS• FISKEREN

1940

Saa kaster man for Alvor: de tre Fluer,Linen. Hvis Fisken har forskanset sig i daler ned paa Række et lille Stykke ,,' en lille Vig mellem to store Tuer af oven for Fisken og glider nu med Støm, Knudesiv, saa at man hverken kan men ned forbi den. Hvis man er heldig, komme til den fra neden eller fra oven, belønnes man med et Bid, hvorom siden. behøver man dog ikke at opgive Haabet Hvis Fisken ikke giver Livstegn fra sig, helt. Det kan ikke nytte at stikke Stan, kan man prøve nogle Gange endnu; gen ud over Tuen og dangle med Fluen lykkes det stadig ikke, kan man skifte i V andet, for Stangspidsen skræmmer Fluer, eller man kan skønne, at Fisken Fisken; men man kan tage de to Op, er blevet skræmt. I saa Fald lader man hængsfluer af, og forsøge et Kast nede den i Ro foreløbig, men undlader ikke, fra over Tuen. Man faar kun den ene hvis man kommer forbi igen lidt senere, Chance, for hvis Fisken ikke tager Fluen, at prøve Lykken en Gang til. Hvis Fi, kan man næsten aldrig faa Fluen op fra sken slaar eller tager en rigtig Flue, mens V andet uden at skræmme Fisken; men man fisker efter den, er det et godt Tegn: hvis Fisken tager Fluen, vil den i Reglen den er ikke skræmt, men er stadig sul, søge ud midt i Aaen og saaledes selv ten. Kan man se, hvilken Flue, den tager, redde Linen eller Gutsnøren fra at gaa gør man naturligvis sit bedste for at fast i Knudesivene. Prøver man Kastet efterligne den. med alle tre Fluer, vil en af Ophænge, Hvis Fisken slaar ovre under den fluerne sikkert hænge i, og Fisken vil anden Bred, er der ingen særlige V an, slaa sig af. Og naar en Flue gaar fast skeligheder; hvis den slaar midt i Strøm, i Knudesiv, maa man enten løsne den men, staar man sig ved at holde sig med Haanden, eller den gaar tabt. Knude, nogle Skridt fra Bredden, saa langt inde, siv er noget Kram! man kan, naar man bekvemt skal kunne Det er dog ikke altid, man faar en kaste til den. Slaar Fisken under ens Fisk at se; man maa da affiske Aaen. egen Bred, kan det ikke nytte at gaa end, Dette kan, som omtalt, ske opad eller nu længere ind i Landet, da Aabrinken nedad. Nedad er det letteste, opad det vil skygge for Kastet; man maa da hel, givtigste; man kan lade sig bestemme af lere forsigtigt liste ned langs Aaen og Vindretningen. prøve at naa Fisken med et vandret Naar man fisker nedad, maa man bruge Kast, med Stangen ude over V andet. lange Kast, men kan lade Fluerne blive Hvis man nemlig prøver at kaste direkte meget længere i Vandet. Man kaster til Fisken, risikerer man at ramme den skraat mod den anden Bred, og lader med Gutsnøren eller Linen, og saaledes Fluerne drive ned, saalænge de flyder skræmme den til Bunds. Hvis Breddens naturligt i Vandet og ikke trækkes gen, Form og Bevoksning ikke tillader en at nem det. Dette, at Fluen slæbes gennem komme til nedefra, maa man gaa op Vandet, saa at den sætter Kølvand, er langs Strømmen og forsøge ovenfra; man Tørfluefiskerens Skræk, som jeg vil gøre maa blot huske, at da Fisken staar med Rede for i Kapitlet om Tørfluefiske; Hovedet mod Strømmen, maa man V aadfluefiskeren vil søge at undgaa det, bruge meget længere Kast, naar man naar han ikke ønsker det, men vil ikke fisker nedad, end naar man fisker opad, være bange for at bruge det en Gang for at holde sig selv ude af Syne. Til imellem, for det kan give Fisk. Især naar Gengæld kan man godt fiske lige ned Vinden kruser V andet, er det en god til Fisken, da Fluen kommer til den før Metode. Hvor man vil forsøge flere Kast

1940

SPORTS,FISKEREN

paa samme Sted, kan man udføre de første uden • Slæb", og saa lade det sidste slæbe, derimod ikke omvendt, da Slæbet kan skræmme Fisken.

N aar man fisker opad, kan man ikke lade sine Fluer drive ret langt; man maa bruge mange flere Kast, men de kan til Gengæld være kortere. Det er langt mere anstrengende end den anden Metode, men det giver langt større Chancer.

For hvert vellykket Kast, man laver, vil man se Fluerne danne Ringe paa V andet; de tre Ringe skal ligge paa en ret Linie. Ser man ikke dette Syn, er der antagelig noget i Vejen; i Reglen er det Gutsnøren, som har snoet sig sam, men. Man maa da holde inde med Fisk, ningen og rede den ud igen. Navnlig i Blæsevejr er det et meget besværligt Arbejde, og jo før man opdager Fejlen, des lettere er den at rette. Derfor maa man hele Tiden have sin Opmærksom, hed rettet mod dette Punkt. Man lærer iøvrigt hurtigt at føle paa Kastet, om Linen og Snøren er i Orden. Selve Ud, redningen foregaar lettest, naar man begynder med Fluerne - saa giver Re, sten sig af sig selv.

Hvis en Flue gaar fast i Grøde ude i Aaen, kan man først prøve forsigtigt at ryste den løs ved at virre med Stangen.

Lykkes det ikke, staar man sig ved at løfte Stangen, idet man giver Line, ind, til man kan faa fat i Linen uden · for Topøjet; man kan da ved nogle smaa Træk i Reglen faa sin Flue igen. Hur, tigere er det at sænke Stangen til den peger lige mod Fluen, vinde Linen stram og saa gaa et Par Skridt tilbage, idet man holder paa Linen. Denne Metode har den Ulempe, at man risikerer at faa Fluerne lige i Ansigtet, hvis den fast, siddende Flue pludselig slipper. Kan man ikke faa Fluen løs, skal man trække jævnt og roligt i Linen, til noget knæk, ker. V ed et haardt Ryk kan Bruddet

153

ske hvorsomhelst; ved et jævnt Træk har man en Chance for, at det sker paa det svageste Sted, ved den Knude, der holder Fluen.

(Fortsættes.)

Følgende Andragende er gennem Jagtraadet indsendt til Landbrugsministeriet :

København, 4-9-40.

Til Ministeren for Landbrug og Fiskeri.

Grundet paa Odderens Tiltagen i de senere Aar andrager panmarks Sports, fiskerforbund om, at der om muligt af Jagtfonden maa blive anvendt Midler f. Eks. ved Udbetaling af Skydepræmie til at bringe Antallet ned paa en rime, Størrelse, saaledes at de ferske Vandes Afkastning af madnyttige Fisk forøges. · Odderen er meget sky og iagttages derfor sjældent af den store Almenhed, saaledes at den kan være relativ talrig uden at det bemærkes, kun Folk, der ofte færdes ved Aaer og Søer, bemærker dens Spor, Rester af dens Maaltider og lign. Tidligere nedlagdes Odderen dels til, fældigt under anden Jagt og dels af sær, lige Odderjægere, der som en Specialitet, med særlige Hunde og Redskaber, inden, for en vis Omkreds om deres Hjemsted efterstræbte Odderen for Skindets Skyld.

Med den stærkt tilt agne Jagtinteresse, hvor hver Jæger stærkere end hidtil hævder sin Jagtret og ikke tillader andre at færdes der med Bøsse og Hund, er saadanne Odderjægeres Virksomhed stærkt indskrænket. Da Odderen er et Natdyr, blev en Del Oddere tidligere skudt efter Mørkets Frembrud enten paa Anstand eller under Jagt paa trækkende Svømmefugle, dette er efter den gældende Jagtlov forbudt. Det vil saaledes ses, at

SPORTS,FISKEREN

154

i'1j I. ,(1

) 1 :',i

/

I

i'

I I

I,

de Jagtmetoder, der hovedsagelig tidli, gere holdt Odderbestanden nede, nu ikke mere anvendes og Fiskere har der, for ogsaa i de senere Aar konstateret en stærk Forøgelse af Oddernes Antal.

Af de i Øjeblikket anvendte Fangst, maader er den i Jagtlovens § 31 hjemlede Ret for den Fiskeriberettigede til at ud, sætte Oddersaks den mest anvendte. Ved Udsættelse af en Præmie for Oddere vil et stort Antal Jægere blive interesseret i at efterstræbe den paa andre Maader, saa, ledes at den utiltalende Saksefangst vil blive mindre anvendt.

I Arthur Feddersens Bog: Odderen og dens Fangst, angives, at en Odder spiser 1100 Pund Fisk om Aaret, saa, ledes at nogle faa Oddere vil beskatte et Fiskevand langt haardere end baade Erhvervs, og Sportsfiskere vil være i Stand til. I samme Bog angives tillige Eksempler fra Tyskland paa, hvorledes Præmie for dræbte Oddere i Løbet af faa Aar har bevirket indtil en 5,Dobling af et Fiskevands Afkastning af Ørred og Stalling. De senere Aar har vist en stærk Interesse for Ophjælpningen af Fiske, bestanden i vore ferske Vande og der gøres for Tiden udover de Tilfælde, hvor Staten yder Hjælp ved Tilskud et stort Arbejde af Sportsfiskerforeninger, Lods, ejer~oreninger og Enkeltpersoner ved Ud, sætning af Yngel og Sættefisk. Dette Arbejde bliver paa Egne med for mange Oddere næsten uden Virkning.

For derfor, særlig i disse Tider, i saa høj Grad som muligt at kunne udnytte vore Fiskevande nationaløkonomisk, være sig ved Erhvervs, eller Sportsfiskeri, an, drager Danmarks Sportsfiskerforbund paa de tilsluttede Foreningers Vegne Ministeren om velvilligst at yde sin Hjælp i denne Sag. For Danmarks Sportsfiskerforbund

Chr. Lottrup Andersen p. t. Form and.

1940

itcunmesitd

paa

Spinnec.

Af Edvard Welle-Strand i "Sportsfiskaren".

Paa Vesteraals - og Lofotøerne findes der flere ferske Vande, hvor Havet til Tider sætter mægtige Floder af Saltvand ind, og det sker, at Søen bliver befolket med flere forskellige Slags Saltvandsfisk.

Bedst kendt blandt disse saltede Fersk, vandssøer er Vandet ved Borgs Kirke ved Vestvaagøen i Lofoten. Her lever og trives Torsk, Sild og Flynder ved Si, den af Ørreden. Den, som ror paa Drag, fiskeri i dette Vand, ved ikke om det er en Ørred eller en Torsk, naar han faar Hug. Silden, som for ·en Del Aar siden kom ind en Høst, er nu blevet saa stor og fed, at den ogsaa gaar paa Spinner.

Men Flynderen faar man kun, naar man bruger Orm. Vil man være vis paa at faa Ørred, skal man prøve med Flue.

At Havfisk, som bliver afskaaret fra deres rette Element, kan akklimatisere sig til Ferskvand, er just ingen Nyhed.

I Sverige har man jo Vanernlaksen, og i Norge har man udsat Flynder i det store Snaasenvand, hvcir den trives godt og bliver baade stor og fed. I Tannaelv i Finmarken kan man ogsaa træffe Flyn, der · langt oppe i Elven, og paa Langøen i V esteraalen skete det ved en Storm, flod i Høsten, at en Tjærn blev fuld, stændig pakket med Sild, som gav Lej, lighed til et Storfiskeri med godt Ud, bytte.

Det er nu mange Aar siden, jeg fiske, de i Vandet ved Borgs Kirke med dets mange Fiskearter. Jeg var deroppe en Sommer, og da jeg saa, at Ørreden rin, gede i Søen, laante jeg en Stang, der hvor jeg boede, og roede ud for at fri, ste Lykken. Jeg anede ikke noget om, at

1940

SPOR.TS•FISKEREN

155

der fandtes Saltvandsfisk i Søen, og da paa samme Maade, som de andre Fisk min V ært ytrede Haab om, at jeg vilde var kommet ind fra Havet; den kunde komme hjem med nogle rigtig fede Flyn~ blive flere Meter lang, og sprængte alle dere, lo jeg blot ad ham. Men da jeg Snører, naar man fik den paa. havde faaet Baaden skubbet ud i det Da jeg næste Dag roede ud paa Søen, flade Vand, kom der farende en stor saa jeg flere Ørreder ringe, men de æn~ Flynder lige ved Siden af Baaden, og sede ikke Ormen, og Flue havde jeg den jeg blev overtydet om dens Eksistens.

Gang ikke lært at bruge: Jeg tog et Par / Jeg begyndte nu at fiske med Orm, Flyndere og en Torsk, samt en Sild, og fik snart Tilbud. Da Fisken var me~ som var over 1 / 2 Meter lang og saa sølv~ get rebelsk, følte jeg mig overtydet om, glinsende, som jeg aldrig havde set Mage at nu havde jeg faaet en rigtig Stor~ til. Saa lod jeg Maddingen slæbe langs ørred paa. Da jeg til Slut fik en Torsk Bunden og efter en Tids Forløb, kom der i Baaden, blev jeg lang i Ansigtet. Det et heftigt Hug, som fik Baaden til at var forøvrigt en rigtig fin Torsk, men glide afsted henad Søen. Fisken var saa jeg syntes, det var løjerligt at faa en tung, at jeg umuligt kunde faa den fra Torsk i et Ørredvand. Naa - jeg satte Bunden, og Baaden legede Karussel flere en ny Orm paa og begyndte at fiske Gange, inden Fisken faldt til Ro. Saa dybere - den store Ørred staar vel paa prøvede jeg en Methode, som jeg havde Dybet, tænkte jeg. Resultatet blev et brugt i tidligere Tilfælde, naar jeg havde kraftigt Hug og Stangen stod i en stor faaet en stor Fisk paa. Jeg roede mod Bue. Nu faar jeg da Ørreden! troede jeg Land, og Fisken fulgte med. Da Baaden og anstrengte mig for at faa den ind i . skrabede mod Stranden, hoppede jeg ud Baaden. Men det blev en ny Skuffelse og sprang i Land med Stangen. Da jeg - denne Gang var det en stor og fin omsider fik Fisken ind paa grundt Vand, Flynder, som efter dens gode Huld at viste det sig at være en vældig Havkat, dømme ikke havde manglet Næring i saa stor og styg, at jeg faktisk blev bange.

Mens jeg stod og spekulerede paa, Søen. Jeg tog endrtu en Flynder og saa en Torsk, saa havde jeg faaet nok af det hvorledes jeg skulde klare den Situation Fiskeri og roede hen til en Vig, hvor kom der en Mand forbi, og da han saa, jeg havde lagt Mærke til lidt Bevægelse hvad jeg havde faaet paa, sprang han i Vandet, der kunde tyde paa, at der var efter en stor Huggekrog, med hvilken en Ørred paa Færde. Det viste sig imid~ han slæbte Havkatten op paa Land. Det lertid at være en Sild, men af større og var den fuleste Fisk, jeg i mine Levedage federe Format end de, som man plejede har set, sort og grim som Arvesynden, at faa ud for Kysten ved Vintertide. Og og med et Tandsæt, der sandelig var saa fortsatte jeg med af fiske Sild, indtil respektindgydende. Den vred sig som en Huggene holdt op, men da havde jeg Slange paa Strandbredden, og der skulde ogs aa faaet 10 Stk. fine fede Flomme~ mange og haarde Slag med Gaffen til, sild. før den blev aflivet. Havkatten var et Min V ært blev mægtig imponeret af Par Meter lang og næsten 1/ 2 paa det , Fangsten, da jeg kom hjem, og jeg fik bredeste Sted. Da vi skar den op, viste den fedeste af Sildene til Middag. Den det sig, at den havde Maven fuld af smagte mere som Ørred end som Sild. Ørred og Sild, og vi følte, at vi havde Min V ært paastod ogsaa, at der fandtes gjort en Velgerning ved at befri Vandet H avkat i Søen. Den var kommet derind for en saadan Fiskemorder.

156

S PORTS•FISKEREN

Siden prøvede jeg ofte at tage Ørred, men det var umuligt, og en Ven paastod, at det var Indbildning, naar jeg mente at have set ringende Ørred. Han mente, det maatte være Sild. For at blive klar over, hvorledes det virkelig forholdt sig, satte vi Net, og da vi røgtede det, fik vi flere fine Ørred paa et Par Kilo i Gennemsnit. Befolkningen paastod ogsaa, at Ørreden ikke bed paa Orm, og de plejede at sætte Net om Høsten og fik da altid rigeligt med store Ørred.

Nogle Aar senere traf jeg en Bekendt fra Borgs Kirke, og da jeg spurgte, hvordan det nu gik med Fiskeriet i Søen, svarede han, · at Befolkningen havde fisket saa stærkt, at Vandet næsten var udfisket, og man havde maattet udsætte Yngel for at ophjælpe Bestanden. Det var Netdragningen, som havde ødelagt Vandet. Man trak Net baade Vaar og Høst og især i Fiskens Legetid. I Begyndelsen kunde man notere vældige Fangster, men omsider fik man højst to-tre Fisk i Nettet. Torsken forsvandt efterhaanden fuldstændig, og selv Havkatten glimrede ved sin Fraværelse. Den Ørredyngel, man udsatte, voksede imidlertid udmærket. Den eneste Havfisk, som nogenlunde klarede sig, var Silden

i!!

11;:; ::1 '1

Edw. Welle-Strand.

I

1940

115 cm lang, fanget den 7. Juli 1940 KL 17. En Gedde, 20 Pd., 117 cm lang, fanget den 18. August 1940 KL 16,45. Begge fanget paa Kunstfisk. i Birkemosen. Samtidig sender jeg Billeder af Fiskene og Fiskeren.

Skomagermester S. S. Nielsen, Nansensgade 5, Slagelse.

Gedde 117 cm lang, 20 Pd., fanget den 18. August 1940 af Skomagermester S. S. Nielsen, Slagelse.

.

1.anqstcappoctec.

!11 t

--

I 11,

i'i 111

Laks. 5. September var der Opløb paa Lange, liniemolen i København. En af de mange Lystfiskere havde virkelig taget en Havørred paa 3 Pd. Fra Ribe meldes om en Fisker, der fik en Stalling paa Krogen, og inden han fik den ind, gik en Laks paa Stallingen. Fiskeren bjergede begge,

Gedde 115 cm lang, 22 Pd" fanget den 7. Juli 1940 af Skomagermester S. S. Nielsen, Slagelse.

Gedde. Da jeg med stor Interesse læser .Sportsfiskeren"s Fangstresultater, tillader jeg mig herved at sende to Fiskeresultater. En Gedde, 22 Pd.,

Sæl. Et Par Lystfiskere fra Bjerringbro traf ved Tangeværket en velvoksen Sæl i Gudenaaen. De forsøgte at fange den, men forgæves.

1940

SPORTS• FISKEREN

Hvorfor vandrer Aalen over Land?

I Der Deutsche Sportangler for Sept.

1940 fortæller Fiskeri-Inspektør Lietmann om nogle Tilfælde, hvor det er lykkedes ham at konstatere Grunden til, at Aalen vover sig udenfor sit Element. Forf. afliver først den - ogsaa herhjemme kendte Krønike om, at Aalen gaar op for at spise Ærter, Asparges eller andre Grøntsager, og henviser til, at de paa Land fundne Aal næsten altid er Blankaal, altsaa saadanne, som søger ud mod Havet. I et Tilfælde skete Vandringen fra en afløbsløs Dam, hvor man engang havde udsat Aal. I to andre Tilfælde tværs over Land for at undgaa en Bugtning af Aaen, vel at mærke, ikke for at skyde Genvej, men for at undgaa en Fjende. som holdt til i Aabugten, i det ene Tilfælde en Odder, som havde Bo der, i det andet Tilfælde en stor Gedde, som havde Standplads der. Da Odderen blev skudt og Gedden fanget, ophørte Aalenes Vandring over Land og det konstateredes, at de nu fulgte Aaløbet.

Aalene maa saaledes have Evne til at • vejre" en Fjende. Endelig fortæller Inspektøren om en Aal, som han fandt død i en Mistbænk med Salat; men her var det en Ilder, som havde slæbt Aalen herop og ladet den ligge til Reserveforraad. Forf. antager, at Ilderen har truffet Aalen paa Land, men da Ilderen i hvert Fald i Danmark - især lever af Frøer, som den ogsaa fanger i Vandet, er det ikke helt udelukket, at Ilderen har taget Aalen i V andet. En af de i første Tilfælde nævnte V andreaal fra den afløbsløse Dam, fangede Forfatterens Kat i et Aspargesbed. !øvrigt konstateres, at de vandrende Aal viser en forbavsende Evne til at besejre Terrainhindringer paa deres V ej.

157

Oversigt over de til Forbundet tilsluttede Foreningers Medlemstal pr. 1. August 1940.

Aalborg, Nordjydsk Lystfiskeriforening . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138 Medl.

Aarhus, ,, Sportsfiskeren" . . . . 90 Aarhus Lystfiskeriforening . . . 34 Brande Sportsfiskerforening . 20 Brønderslev Lystfiskeriforen. . 49 Dalum Sportsfiskerforening . . 56 Dansk Sportsfiskerforening .. 714 Hadsten Lystfiskeriforening . . 25 Herning Sportsfiskerforening. 105 Holstebro Lystfiskeriforening. 35 Kolding Sportsfiskerforening . 62 Kbhv., Lystfiskeriforeningen . . 307 Nibe, Halkjær Aas Lystfiskeriforening.. ...... .. ... . ....

6 Nykøbing F. Sportsfiskerfor. . 35 Odense Sportfiskerforening . . 120 ·"Salmonia" Silkeborg . . . . . . .

9 Sdr. Resen Lystfiskerikonsortium....... . .. ......... .. . 10 Skive Lystfiskeriforening. . . . . 79 Struer Sportsfiskerforening . . 32 Svendborg Sportsfiskerforen. . 30 Ialt ..... 1956 Medl.

Skive, den 1.-6. 1940.

(sign.) C. Høgh Petersen, Kasserer.

Laks

• I

Olie.

Ifølge det norske "Fiskesport" synes der at have været en ualmindelig stor Opgang af Laks i Elvene i Aar, men Fangsten har svigtet, fordi Laksen ikke er i Bidehumør, den er nærmest utilpas" Norge blev inddraget i Krigen d. 9. April netop paa den Tid, da Laksen i Stimer

/

158

:. ·.!

I,.

I·

SPORTS•FISKEREN

søger ind mod Land. I Følge den norske Biolog, Knut Dals Undersøgelser, ophol~ der Laksen sig da en Tid ved Kysten, hvor den valser omkring i Skærgaarden.

Nu er Laksen en Overfladefisk, og hvor~ dan kom det til den Tid til at se ud paa Havoverfladen? .Foruden Vorherre er det vel kun de engelske og tyske Myndigheder, som nogenlunde kender Antallet af Tons Olie, som ligger og flyder langs Havet ved vor Kyst efter Sænkning og Torpedering af Tankskibe", skriver den norske Læge Axel F. Mathiesen, som derefter gaar over til at beskrive, hvorledes Olien flyder alle Vegne paa Vandene og gør Klippekysterne klæbrige.

Tusinder af Tons Sild, som er taget i Net har været uspiselige og er gaaet direkte til Guanofabrikerne.

"Se, der kommer Havets Ridder i sin skinnende blanke Rustning, med . røde friske · Gællebuer og søger ind under Land. Hvad Under da, naar den omsider kommer gennem Griseriet og op i det friske ferske Vand, at den da betænker sig, mindst to Gange før den tager den Lokkemad, som bydes den. Hos en Del af de fangede Laks er da ogsaa Gællerne blege og anæmis~e. Af tre Smaalaks, som jeg fangede i Begyndelsen af Juli, var da den ene ogsaa uspiselig paa Grund af Oliesmag", fortsætter Dr. Mathies en og slutter med Ønsket om, at han kunde meddele sig til de unge Laks og raade dem til at blive et Aars Tid længere i Elven.

,,,. Paa Udstilling.

Paa Møbeludstillingen i Kunstindustrimusæet vil man kunne se en lille udsøgt Samling split cane Stænger, bygget af Hr. G. Andersen, Gimles Alle, København, hvor man bl. a. bemærker en elastisk nedbygget Hjulholder, der formindsker Stangens V ægt med ca. 35 Ofo. - Vi anbefaler at tage den nævnte Udstilling i .Øjesyn, cass.

1940

Fra Falsfer.

Nykøbing Fl., den 16.-8.-40.

Kære Dr. Lottrup Andersen!

Tak for • Sportfiskeren". Haaber der stadig er Vækst i Forbundet - trods Tiderne.

Hernede er det elendigt med Fiskeriet.

Først Vinteren, der bundfrøs alle vore Vande og kvalte Fiskene i Mængder; senere Tørvegravningen, der tømte Gravene for V and og udsatte Resterne af Fiskebestanden for hensynsløs Ødelæggelse.

Nu sætter vi Haabet til Fremtiden.

Der sker jo en mægtig Udvidelse af Tørvegravene og i Løbet af en 3-4 Aar skal der nok være mange Gedder igen.

Der resterer altid nogle Vandpytter 1 de tørlagte Grave og her holder Yngelen sig. Desuden vil Vildænderne ved at flytte Rognen gøre deres til at Fiskebestanden bliver forøget og spredt og endelig kan vi jo i Foreningerne, naar først Forholdene er afklarede, atter udsætte Yngel. - Men rart havde det været, om der netop under disse Forhold havde været Adspredelse og Fornøjelse at hente ude ved Fiskevandene.

Heller ikke Fiskeriet paa Havet kan man dyrke som tidligere. Ingen Bensin til Lystkørsel og Motorbaad og Forbud mod at fiske paa de kendte Pladser har sat en forsvarlig Bom for denne Sport.

Selv om det var muligt at besøge udenlandske Fiskepladser, kan man ikke faa sig selv til at forlade Familien, som Forholdene stiller sig for Tiden.

- Haabende paa lysere Tider, sender jeg de venligste Hilsener og de bedste Ønsker for Forbundets fortsatte Trivsel.

Deres hengivne

Chr. Vemming.

SPORTS,FISKEREN

1940

Foreningsmeddelelser Dalum Lystfiskerforening. Der er tegnet en Ansvarsforsikring, som foruden at dække Foreningen som saadan, tillige dækker det enkelte Medlem i Egenskab af Lystfisker under Fiskeri i Foreningens Vande.

I Odense Aa og Vindinge Aa er som en Begyndelse udsat 200 Stk. Sættekrebs hvert Sted.

Det lykkedes ikke at skaffe Ørredyngel til Vindinge Aa. Der er saaledes her i Aar udsat 1000 Stk. 20-25 cm.s Bækørredsættefisk, samt 4000 Stk. Geddeyngel i Ullerslev Moserne.

For at bekæmpe vore Fisks Fjender, er der truffet Aftale med Jagtforeningerne i Rønninge og Ullerslev, hvorefter disse paa vore Vegne udbetaler en Skydepræmie paa 2 Kr. for hver Hejre og 10 Kr. for hver Odder, nedlagt inden for deres Omraade. Samme Præmie udbetaler Foreningen ogsaa for hver Odder, nedlagt paa Foreningens Strækning af Odense Aa. Som Dokumentation skal Hejrenæbbene afleveres til Jagtforeningernes Formænd, og Odderne forevises for 2 Medlemmer af den paagældende Jagtforenings Bestyrelse, henholdsvis D. L.s Bestyrelse.

Lystfiskerforeningen "Musca septembris" i Aarhus holdt Generalforsamling sidst i August og Udflugt til Fuglsang i September. Vandrepokalen er i Aar vundet af Købmand F. Salling.

Sportsfiskeren.

Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund.

Ansvarshavende Redaktør: Apoteker Axel Holm.

Nørrevænget 18, Odense.

Bladexpedition: Forbundskasserer C. HøghPetersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaaende Annoncer og Expedition bedes rettet.

Sportsfiskeren. 15. Aargang. Startet af Dansk Sportsfiskerforening. Fra 1ste Januar 1939 Organ for Danmarks Sportsfiskerforbund. Udgaar den 1ste i hver Maaned i 2000 Expl. Meddelelser og Artikler bedes inden d. 15. i hver Maaned tilsendt Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense, Telefon Odense 3176.

Annonceafdeling: Annonceprisen er 121;2 Øre pr. mm Enkeltspalte. Ved 6 Gange 15 0/o Rabat, ved 12 Gange 25 0/ 0 Rabat. Annnoncer kan tegnes hos alle Forbundets Medlemmer og tilsendes Forbundskassereren, Elektricitetsværksbestyrer C. Høgh-Petersen, Skive.

159

Dansk Sportsfiskerforening har Medlemmer hele Landet over. Formand: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffsvej 91a, København, Hellerup. Næstformand og Kasserer: Bødkermester Carl Christensen, Skjern. Æresmedlem: Skomagermester Bache, Aarhus.

Danmarks Sportsfiskerforbund: Redaktionsudvalg: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen!

Ingeniør Hallin og Apoteker Axel Holm (Ansvarshavende Redaktør).

Sportsfiskere, færdigbyg selv !

Katalog samt Beskrivelse af Færdigbygning tilsendes paa Forlangende.

6 Fod 3" Kastestænger til Kastevægt af 8-12 gr 6 Fods - 14-18 gr 5 Fods - 25-35 gr føres paa Lager, ligeledes Flue- og Spinnestænger. Stænger udføres efter Maal.

Stangbygger G. Andersen, Gimles Alle 4 - København S. Telefon Am ager 9332.

Elimar Schmidt

Aalborg

Limfjord Sardineri, Aalborg Konservesfabrik Grundlagt 1899

• I·JOrJ" " L1m

Hummer . . Luksus Rejer Kra bber - Sardiner - Tunfisk Makrelfile etc.

Vi har alt hvad et Lystfiskerhjerte begærer: Stænger, Liner, Spinnere, lette eng.

Gummistøvler, praktiske Lumber Jackets, Ridebenklæder, Oilskindsfrakker etc.

Kun førende Fabrikata.

AQUILA Volden 2 - lige v. St. Torv - Tlf. 1011 AARHUS

Sportsfiskere.

Alle Slags Reparationer af Fiskestænger, specielt Splitt-cane, udføres fagmæssigt og med Garanti

Dansk Fiskestangs-Fabrik H. Jensen, Gasværksvej 5, Herning

./

SPORTS•FISKEREN

160

1940

HVOR MØDES VORE SPORTSFISKERE? SILKEBORG

AALBORG

Hotel Kong Frederik

Hotel Dania

Telefon 6730 - 6731

BRANDE

Telefon 6 - 686 -

687

SKIVE

Madsens Hotel

H aandværkerforeningen Telefon 80

HADSTEN

Telefon 820

VIBORG

Hadsten Kro

Hotel Phønix Telefon 18

Telefon 257 -

50

VIBORG

HERNING

Borger & Haandværkerforeningen

Centralhotellet Telefon 409

Telefon 85

HOLSTEBRO

Hotel Schaumburg

Lystfiskere.

Telefon 41 og 42

Naar De kommer til Holstebro, bo da paa »Knudsens Hotel«, der byder Dem gode Værelser, god Mad og hyggelige Omgivelser - Telefon 410.

VEJLE'

Grand Hotel

P. Nielsen.

Telefon 1227 - 1228 - 1229

Lilleaaen, Hadsten.

Adgang til Ørredfiskeri fra 1. August til 15. Oktbr., 1. Marts til 15. Maj den øvrige Tid af Aaret fredet. - Kort kan faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og Hadsten Kro. Hadsten Lystfiskeriforening. /

»LYSTFISKERE« Hold Ferie eller Weekend paa :

HOTEL BRANDE Brande - Telf. 3 7 km glimrende Fiskeri i Skjern Aa Dagkort a 2 Kr. faas paa Hotellet Ærbødigst: Sofus Madsen.

Fabrikation og Reparation af Fiskestænger SPECIELT GREEN HEART

Fiskestangfabrikken V oldsgaard, Odense. Tlf. 2431

I U.

AnJenen -Spionere er Kvalitet.

Faas overalt og til alle-Formaal Forlang vort nye Katalog.

6. H. V. A n d er s en A/s Nørre Alle 23

København