Sportsfiskeren 10 1935

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. 10

~

1. Oktober 1935.

1 10. Aarg.

11m111m~~•~mmm11111111111111111111111

11111111111~11mm1111111111111111111111111111111~

111001~~m~•1m1111111111111111111111111

IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII

Aarets første engelske Tunfisk.

SPORTS-FISKEREN

106

1935

Nu mangler vi blot Fisken. Knæk og Bræk!

Tunfisken.

Recj"

Sekretæren for British Tunny Club meddeler, at den første Thun for i Aar blev kroget 3. August !KL 10,15 og efter 6 Timers Kamp slap bort KL 16,30 Det var en meget stor Fisk, og den uheldige Fisker havde haft 6 Nap forinden aarle Morgen. Den 5.

August lykkedes det imidlertid Oberst Peel at tage to paa henholdsvis 686 og 747 lb (se Forsidebillede). Begge blev tagne paa Hardys Salt Water Stang

Det ser ud til, at Tunfisken, som iaar har ladet vente paa sig, nu er ved at komme ind til vore Kyster. Ved Sjællands Odde, som i særlig Grad er Stamplads for Thunfiskeriet, har Fisker Hans Chr. Hansen, Yderby, i Gaar (15. Aug.) i sit Bundgarn taget en Thu:i1fisk paa 500 Pund. Det er den største Thun, som er taget i Bundgarn i de sidste 8 Aar.

·Fra Grønsund til Mooren ved Heide i Holsten.

Fortuna-Hjulet.

og 9 Tommers Fortunahjul. Siden er godt, Havet vrimler af store Thunfisk.

det gaaet

Dette er Nordsøstammen, der muligvis kan vise sig ved vor Vestkyst. Andre Stammer gaar gennem den irske Sø op til Norge og derfra muligvis. ind i Kattegat. Disse har 1. Aug. vist sig ud for Cornwall, menes at veje mellem 300 og 500 lb. Stk. og er gaaet tæt ind til Kysten. Det er hidtil aldrig lykkedes nogen Sportsmand at faa Bid af den corniske Thun, der siges at være meget sky.

For at blive klar over Thunfiskenes Vandringer, har de portugisiske Authoriteter ladet mærke 60 Thun tagne ud for Kysten af Portugal og der atter sat i Frihed. Mærket er en Metalplade i Halen. Paa Pladen er graveret R. P. Aquario, Lisboa, · Portugal og et Nummer, og hvis nogen fanger en saaledes mærket Tun, bedes Pladen sendt til Aquario Vasca da Gama, Lisboa, Portugal, med nøjagtig Angivelse af Fangstens Dato, Tid og hvor Fisken er taget. En Belønning udloves.

Skulde nogen finde Kroge i Mund eller Indvolde af fangede Thun, bedes de sendt til: Ministry of Agriculture and Fisheries, 43, Parliament Street, London. S. W. England. Flere engelske Sportsfiskere mærker deres Kroge, saa at man ogsaa ad den Vej haaber at faa Oplysninger om den interessante Fisks Vandringer.

En stormende Syd-Vest sætter høj Sø ind mod det lille Fiskerleje, Hesnæs, paa Østkysten af Falster, men har man først rundet Hestehoved Fyr og staar Nord paa gennem Grønsund er der dejligt Læ og mange Kilometer frit Fiskevand fryder Øjet.

Herligt frisk Vand indrammet af Møns grønne frugtbare Marker og Falsters skovklædte Skrænter. Mod Nord-Vest toner Bogø sig i Horisonten. og· · Syd paa har vi Østersøens mægtige Vandflade.

Her er Liv paa Sundet. Smaa Færger piler fra Kyst til Kyst og besørger Trafiken mellem de 2 Øer, og talrige smaa Sejlskibe søger mod Syd eller Nord til eller fra Østersøen. Men bort fra Sejlrenden og ind over det grunde Vand med Tangskovene i Dybden, hvor Gedden og Torsken lurer paa sit Bytte. Der er dejligt Albuerum herude; frit Slag til alle Verdenshjørner saa langt 'Som man formaar at. kaste sin Blink eller Spinner.

En kort amerikansk Splitcane-!Kastestang, et Multiplikatorhjul med ca. 100 m Silkesnøre, armeret med ganske kort Wireforfang og et svensk Meteordrag. Det er hele Udstyret. Suppleres det med Halcyonspinnere for Laks og Ørred, kan man klare de fleste Fisk, der byder nogen Sport i Skandinavien og Nord-Tyskland.

- Ved Spinnefiskeri i Moser og søer uden Anvendelse af Baad, er det hyppigt, at man mister sin Blink eller Spinner, der hager sig fast i. Trærødder, Grene, Vandplanter o. lign. Paa Havet hører det til Sjældenhederne, at der mistes Fiskeredskaber. Baaden kan altid dirigeres hen til Aastedet og Agnen frigøres.

Og Glæden over Byttet forøges yderlig ved Bevidstheden om det rene Element, det færdes i.

Dryppende af friskt Saltvand spræller det rundt paa Dækket, og der næres ingen Frygt for en lille

SPORTS-FISKEREN ..

!935

ubehagelig Bismag, naar det omsider serveres paa Bordet.

Oftest er det Torsk, man faar fat i. SærHg ved Solnedgang har de været flinke til 'at bide" men ogsaa om Dagen, naar Havet har· lagt sig efter Storm, har der været fint Fiskeri. En Aften tog vi to Mand tilsammen 17 kg·, og derimellerri.1 var Kammerater op til 2112 kg, der ikke helt godvilligt lod sig hale inden Bords; men Glæden ' er selvfølgelig størst, naar det drejer sig om mere sjældent Bytte, og hertil maa re·gnes Gedden.

Der mærkes et ekstra kraftigt Rusk i Snøren.

Fisken er maaske saa langt ude, at man ikke kan se den. Snøren hales tot. Der ta's lidt ind paa Hjulet; men pludselig skærer Snøren ,gennem Vandet ud til Siderne eller maaske ind mod Baaden og saa · gælder det om at rulle ind. Gaar Fisken under Kølen, kommer Snøren let i Bekneb i de talrige Smaarevner og Opflosninger i Træet, og Byttet gaar maaske tabt.· Der er rigelig Spænding, maaske faar man et Glimt af Fisken at se. Det er en ordentlig Kammerat. Tungen lige i Munden.

Ikke noget Hastværk. Bare lade den spadsere, indtil den er medgørlig som et Stykke Vraggods; saa Fangstnettet under, og Kampen er e~dt.

2 kg Gedde fra Grønsund. Taget med Kastestang og Meteordrag.' '

.

Man kan kaste i Timevis uden at. trættes. Blot der har været Gevinst et Par Gange, er man stadig Optimist. Af og: til skiftes Fiskeplads og maaske Agn; men Spændingen er der til det sidste, og kun Pligter i Land eller frembrydende Mørke tvinger een til at holde op.

For os Sportsfiskere paa Øerne, der ofte har Vanskelighed ved at fremskaffe godt Ferskvandsfiskeri, ligger Fremtiden paa Havet.. Der er forholdsvis let Adgang, gratis Fiskevand og Plads til os alle.

107

Metoderne kan varieres. Det er ikke nødvendigt at have Baa.d. Kast fra ~trandbredden er jo f. Eks. ved Stillehavskysten en yndet Sport. Ftskeri med Odder er heller ikke ueffen, na.ar Havet er nogenlunde roligt. Selv Fiskeri med Flue kan drives med Held, som vist af SportsfæHer paa Møn.

Og Opholdet i den friske Havluft g·iver aandeligt og legemligt Velvære; fornyer Livsmodet og skaber Lyspunkter i det daglige Slid . .::...._ Meningen med denne Artikel skal imidlertid ikke være en ensidig Lovprisning af Havet som Sportsfiskernes Eldorado. Har man Bil til Raadighed og 14 Da.ges Sommerferie, kan man komme langt omkring og nyde Sportens Glæder uden om.

Lad os gæste en lille Ørredbæk i Østjylland.

I ca. 4-5 km's Udstrækning har den samme Ejer og nyder en vis Fred. Skovklædte Skrænter skjuler dens bugtede Løb gennem stærkt kuperet, frodigt, storslaaet Landskab. Nede ved den lille Vandmølle dukker den frem i Da.gen og bliver helt flodlignende. Her er Vandet stemt op og styrter larmende og brusende ned over Møllehjulet. Man ·mindes Suset fra Elvene Nord paa; men Skovduernes Kurren og Ændernes Snadren i Forvandet tvinger een tilbage til Virkeligheden. Her er ingen vilde for·· revne Klippeskrænter; ingen mørk, dyster . Granskov, men græsklædte Brinker og herlig dansk Løvskov. ; J Det aabne Vand prøves først. En Spinnefisker vil gerne have Albuerum, og de største Fisk faar man nu oftest med denne Metode. Hellere'. et Par pæne Fisk end en halv Snes »Sild«. Men Heldet svigter; der er ikke Antydning af Bid, og Tankerne flyver igen mod Nord, hvor der var anderledes Interesse for saadan en · fiks lille, spinnende Flue.

En Del af det fine Humør er sat over Styr; maaske er det en Vildmand, man er kommet paa.

Bækken er helt ukendt Fiskevand. Gud ved om der overhovedet findes Fisk i den. Jylland har skuffet flere Gange tidligere. Den ydre Ramme har altid været i fineste Orden herovre; men Fiskene forekommer mig at være noget for sjældne.

I saadan et Tilfælde er det forstaaeligt, om der forsøges med Orm og mislykkes: ogsaa dette Forsøg, kan man roligt tage hjem. Fluer er »bra«; men »Mask« er det bedste, som min gamle Fiskerkammerat i Jamtland, Bengt Jordahl, altid docerede, og det er helt rigtigt.

Saa s11iger man sig langs. den skovklædte Brink. Det gælder om at færdes forsigtigt. Ørre~ den er meget sky. Hvor Vandet er saa rent og gennemsigtigt som i Fjeldbækkerne, kan man iagttage hvorledes ·de Rystelser, der fremkaldes ved at træde fast i Brinkens Jordsmon, skræmmer

SPORTS-FISKEREN

108

Ørreden op til vild Flugt, saa den uforsigtige Fisker mister enlrver ·Chance·for · Bid. Hvor Vandet maler rundt i de smaa Høler, eller hvor Bækken skærer sig ind i Skrænten og blotter Trærødderne, ved de smaa Fald, overalt bliver der forsøgt.; men Resultatet er lige trist, intet der antyder, at der lever Fisk i Bækken. Saa gi'r man op.

Det er efterhaanden med Lystfiskeriet som med Jagten før den nye Jagtlov. Det meste Fiskevand er overrendt og udfisket og alt for faa interesserer sig for Vedligeholdelse eller Forøgelse af Bestanden.

"•·

Fine Aborrer fra Ketting Nor.

Maatte der blive en lignende Interesse for Ophjælpning af denne Sport som for Jagten. Vejen synes ikke ufremkommelig. Tilslutning af Lokalforeningerne til Dansk Sportsfiskeriforening, saaledes at samme Regler for Sportens Udøvelse kommer til at gælde Landet over. Indførelse af Fiskekort, saa der bliver Pengemidler til Raadighed for Ophjælpning af Fiskebestanden, Fremskaffelse af nyt Fiskevand, Ansættelse af Fiskerikonsulenter 0. S. V.

Var vi først ordentlig organiseret - og det vilde næppe blive nogen lille Flok af rene Lystfiskere og Jægere med Interesse for Sportsfiskeri

1935

- havde vi Mulighed for en lignende Indflydelse paa · Fislrerilovgivnirtgeh; · som · Jægeme , nu har -paa · Love vedrørende Jagten.

- Lysten til at forsøge andre Steder i det gamle Land er gaaet tabt. (Kursen sættes Syd paa til den genvundne Landsdel, hvor Erfaringer fra tidligere Aar har lært, at der endnu findes FiskeTand, der ikke alene tager sig godt ud, men ogsaa byder en ærlig Chance.

Der stoppes op ved Kettinig Nor, en inddæmmet Bugt af Alssund faa Kilometer Nord for Augustenborg. Ad de smalleste Veje omgivet af højt levende Hegn naar man igennem Landsbyen Sebbebo over Dæmningen ud til Fiskeriforpagterens Hus. Denne, der viser sig at være Søn af en berømt tysk Kollega, opretholder her Tilværelsen for sig og Familie ved Hønseri - Rørskær og Fiskeri.

I Forvejen har en Bekendt akkordei::et om Prisen. .

Den er 5 Kr. pr. Dag og muligt. Udbytte betales efter Dagspris. Dette er der ikke noget at sige til.

Manden er ·professionel; og Indtægterne af Fiskeriet er ikke saa .gode_som under tysk · Styre, hvor Ferskvandsfisk, navnlig Suder, var langt mere efterspurgte.

Af Fisk, der byder nogen Sport, findes der Gedder og Aborrer; men desuden Mængder af Suder, Skaller og Aal. Det aabne Vand, der er ca. 11/ 2 m dybt med leret Bund, er omgivet af et bredt Bælte af Tagrør, der skyder sig frem i en uregelmæssig Kystlinie, hvorved dannes smaa Bugter og Vige, som viser sig at være yndede Tilflugtssteder for Fiskebestanden. En enkelt Udhugning gennem Rørene fører ud t.il a:abent Vand, og i en fladbundet Pram forsynet med Stage drnges der ud paa Eventyret_ Kolossale Mængder af Blishøns tager paa Vingerne, saa snart Baaden dukker frem fra Sivene; de synes ganske overvejende at udgø,r e Norets Fuglebestand. En enkelt Lappedykk'.er hist og her, et Par Vildgæs; men ellers Blishøns over-· alt, imellem Tagrørene, paa det aabne Vand, overalt myldrer de frem og fylder Luften med deres Skrig. Der tiltrænges aabenbart en alvorlig Reduktion af Bestanden for at give Plads for mere værdifulde Fuglearter.

Det er særlig Vandet langs Rørbræmmen, der øver sin Tiltrækning. Erfaringsmæssigt staar Gedderne her. Baaden faar Lov at drive for Vin. den i passende Afstand. Kastestangen rigges til, og Meteordraget drives ud over Vandfladen, og dets lokkende Sølvglimt i Dybet er mere end Fiskene kan staa for. Der bliver livligt Bid, ja til Tider er der Bid for hvert Kast. Det er Aborrerne, der er lystne, og der er voksne Svende imellem. Det er Fisk omkring Kiloet. Fisk, der kæmper for Fri-

SPORTS-FISKEREN

1935

heden, . og som .kan .. skære... Snø;ren .,gennem Yande.t med antagelig Fart. Der er ingen Grund til at tage Smaafisk inden Bords, hvis det da kan forsvares at hive dem ud igen.

Og Sporten tager een helt. Tillokkende Steder dukker frem og skal afsøges. Kastene gøres længere og længere. Indrulningen skal begynde, saa snart Blinken tager Vandet, eller formummer den sig i Svævet, og Kastet er virkningsløst. Smaafisk ærgrer een og skal hurtigst muligt af Krogen igen.

Og Fiskedyngen i Baaden vokser; man vader i Fisk; men der mangler stadig den store Gedde.

Timerne iler, der er ingen Tid til at se paa Uret.

En Tordenbyge har længe truet; nu begynder det

109

»der Fiibrer« for .det hjew.Hge Nazistparti. Alt i alt noget seværdigt, naar man, som vi, er indstillet paa at tae;e det hele med.

Speederen trædes i Bund; nu er vi i Tyskland, hvor Kørselshastigheden er fri, igennem Flensborg, tværs over til Husum, hvor det netop er Ebbe.tid, saa der næsten ikke er en Draabe Vand 1 Havnen, og Fiskerbaadene ligger hjælpeløse væltede om paa Siderne.

Atter Syd gennem Marsken med de mægtige indgrøftede Græsareal.Jer, hvor Tusinder af rødog sortbroget ({reaturer æder sig smeldfede, og hvor der ikke ses Spor af Træværk; kun Kløpindene stritter her og der i Vejret og giver Udtryk for

••

Mose ved Heide i Holsten.

at regne tæt. Det køler lidt. Det er vist paa Tide at holde op. Uret hales frem; det er langt over Spisetid, og sikken en Masse Fisk; strengt taget betydelig flere, end jeg i Øjeblikket kan se Anvendelse for, men kommer Tid kommer Raad, og Fiskeriforpagteren, hvis Betaling til en vis Grad er afhængig af Udbyttets Vægt, har i alle Tilfælde faaet en fin Dag ud af det; men det fortjener han.

Det var fint Fiskevand, han bØd paa, og kommer jeg igen herned, er jeg en sikker Gæst.

Saa ,gaar ·det længere Syd paa igennem Graasten, forbi Slottet, hvor Kronprinsparret skal residere. ·søen ser ud til at være godt Fiskevand; men det betaler sig næppe at stoppe op og forhøre om Muligheden for at faa Lov til at · undersøge det nærmere. · Ved Krusaa fyldes Benzintanken op til Randen. - Danmark er endnu et billigt Land, hvad angaar Benzinpris. - Der er livligt Rykind af Biler ved Grænsen; foran holder een forsynet med . dansk Naziflag, og Ejeren, der er uniformeret. som den brune Hær Syd paa, viser sig at være selve

en anden Dimension end den vandrette.

Gennem Frederiksstad, et lille Stykke Hol- · land rp.idt i Marsken, gaar det videre til Heide, Hovedstaden i Marsken, Byen, hvorfra udgaar mindst lige saa mange Landeveje som fra Randers.

Ved Hjælp fra Familie kommer jeg hurtigt i Forbindelse med Formanden for Heide Sportsfiskerforening »Friih auf« og udstyres beredvilligt med skriftlig Tilladelse til at dyrke Sportsfiskeri i de af Foreningen forpagtede Fiskevande i Mooren, et milelangt Moseareal paa Grænsen mellem Geesten og Marsken, begyndende Nord for Heide og strækkende sig Syd paa mod Meldorf, i hvis Nærhed Landsmindesmærket »Dusenddtiwelswarf« med Paaskriften »Var dig Garde, nu kommer Bonden« minder om, hvorledes Landsmænd paa Kong Hans' Tid lærte Mooren at kende paa en mindre behagelig Maade. · '' Den har dog rimeligvis forandret sig betydei'igt 'gennem de forløbne Aarhundreder; nu gør den' :et 'kultiveret Indtryk. Mægtige Tørvegrave

110

SPORTS-FJSKEREN

omgivet af buskagtig Pilevækst veksler med frodig Eng, overalt ses Folk i travl Virksomhed med Fremstilling af Tørv. Der ses talrige Ænder paa Vingerne; Storke spankulerer rundt mellem Køerne; der er sikkert et rigt Fugleliv herude og god Jagt; nu gælder det imidlertid Fiskebestanden der skal bestaa af Gedde, Aborre og Suder.

Det er som sædvanligt Meteordraget, som maa holde for. Vandet er mørkt og uigennemsigtigt som i alle Tørvemoser, men fri for Vegetation og dejlig Plads til at drive Blinken langt ud. Der er intet Bid den første Tid. 2-3 store Grave er gennemfisk ede; men saa er Heldet der; den ·. første Gedde spræller i Græsset; et Øjeblik efter er der een til og atter een. Dagen og Fiskeræren er reddet. Selv om et større Format havde været ønskeligt har jeg faaet saa meget, at baade jeg og Foreningens Formand kan være tilfredse. Man har haft Fornøjelsen ved at prøve nyt Fiskevand; har faaet Udbytte; oplevet lidt fremmedartet Natur; alt ·s ammen tilsrækkelig ti~ at føje et nyt Blad til det Afsnit af Mindernes Bpg, der omhandler vor kære Sport.

-:, Chr. Vemm ing.

Tur i August Maaned.

Naar »Ikke-Lystfiskere« hører, at man har været ude paa en Fisketur, lyder det altid, »naa, fik De mange Fisk«, uden at tænke paa, at det ikke er Fisken alene, der trækker. Der er to Sider ved Turen, naturligvis Fisken og Sporten i Legen med den i første Række, dernæst Naturens store Tiltrækning, som kun visse Mennesker har Evne til at vurdere. Hvilken Tiltrækning er der ikke ved en Morgenstund med blaalig Dis og Dug i Græsset (kun beregnft for Gummistøvler) samt løsgaa-ende Kreaturers store Nysgerrighed.

Jeg var ,som jeg nogle Aar før har gjort, taget en 8 Dage til Voersaa for at dyrke min Lyst i Aaen, som utvivlsomt er en stor Tiltrækning i sig selv ved sin tropiske Natur og Bevoksning paa Brinken ud over .Aaen et langt Stykke op, men jeg blev i Aar virkelig skuffet over Fiskeforholdene i Aaen begrundet paa det nu kendte Forhold med Kartoffelmelsfabriken i Dybvad. Der var ingen Fisk at sporte med, kun store Skaller i Mundiri.gen af Aaen, og disse er naturligvis kun for Dren~ genes vaagnende In:t.eresse for Lystfiskeri, jeg selv er begyndt saaledes, hvad de fleste rimeligvis er; Da jeg kom derop, befandt der sig en interesseret Lystfisker fra København, og · det første, jeg hørte, var, at der lige var samlet 4 a 5 pæne

1935

ned ad Aaen - JKommentarer overflødige. Kapt.

Hjort, der ejer Kroen, som er et yndet Sommeropholdssted, har under disse Forhold gjort retslige Krav gældende, og Sagen har vist staa.et paa 'Siden sidste Efteraar, og mens Græsset gror, dør Horsemor; altsaa atter et af vore dejligste Fiske'" :vande Ødelagt, uden at der i rette Tid kunde være taget fornøden Hensyn til · Naturen og dens Forhold og Levevilkaar, eller rettere sagt, Naiturvenner og Lystfiskere er vel for fa.a til at blive hørt, mens Tid er.

Min Fisketur til Voersaa var altsaa Ødelagt, men blev dog tildels reddet, idet den føromtalte anden Lystfisker f;ra KØlbenhavn blev ringet op fra 'Sin By af en god Ven, der inviterede paa en Fisketur til Lindenborgaa, hvilket han fortalte mig, og jeg blev da ogsaa indbudt til at deltage i Turen. Dagen blev bestemt, det var haarde Betingelser, vi startede under, om Morgenen KL 5,30 for at naa Toget i Agersted til Aalborg - haard Modvind paa anden Mands Cykel og for lidt be~ regnet Tid til den da.arlige Vej, men forinden Afgangen blev der lige staaende slugt en Kop Kaffe paa Kroen. Smørrebrød, der om Morgenen blev serveret paa et Fad, blev pakket ned i Rygsækken efter bedste Evne i en Fart. Vi naaede Toget, som vi ikke var naaet, hvis det ikke havde været · 10 Minutter forsinket. (Kl. 8,30 traf vi vedkommende paa Banegaarden i Aalborg i fuld Mundering, Gummistøvler, Kurv paa Ryggen, Pibe i Munden m. m. og alene Synet heraf satte os i den for os alle kendte forventningsfulde Stemning. Vi kom ind i Hadsundtoget og fik »Snakken« i Gang, idet alle danske jo har fælles Bekendte, og en lille Fiskerihistorie gjorde det ikke ringere. Vi naaede imidlertid Vaarst St., hvortil vi havde taget Billet uden Kendskab til, at vi skulde have haft Billet til næste St., men desuagtet blev vi, som det saa udmærket er ordnet af Aalborg Lystfiskerne, sat af ved Aaen, der ligger midt imellem to St., hvad vi jo morede os lidt over, men fandt var en udpræget tjenstlig Høflighed paa denne Kant. Vi stod af og udvekslede Hilsener med ogsaa lige ankomne Aa1borgen-sere, der viste stg at være nogfo af de herligste Mennesker, man kan træffe. Vi fik Grejerne pakket ud, talt lidt om Flue, Spinner m. m., og vi naaede Frokost uden at have faaet andet end, jeg for mit Vedkommende en lille Ørred og Gedde, der begge blev sat ud . igen, (Gedden skulde forøvrigt være blevet paa Land, da den ikke er yndet i dette Ørred og Laksevand) og for mine Bekendtes Vedkommende vistnok noget lignende.

Vi mødtes ved Frokost i Aalborgensernes ·Træhus og fik sat Fart i Maden, der var pakket . ned,

1935

SPORTS-FISKEREN

imens vi sad og blev brunet i den stegende Sol. En smuk 5 Pd.s Blanklaks blev os forevist , den var lige taget paa Orm, og saa kendte vi Recepten.

Men det blev forøvrigt den eneste, der korµ op af Aaen under vor Tur, men adskillige gode Laks stod, hvor de skulde, men bide i dette Solskin vilde de ikke, selv om vi havde sat en Guldtikrone paa.

Da vi kun havde 2 Øl med til tre Mand, meld.te Tørsten sig op ad Dagen, og vi blev forledte til at tage Vand i et »Væld« ved Aaen, og vi drak 3 Flasker hver - jeg gør det aldrig mere, men man skal ganske vist aldrig sige aldrig, men en Lystfisker fortalte mig derude ved Aaen, at en Øl under Tørstens Lidelser ved Lindenborgaa gerne blev budt op til 6 Kr., og jeg havde sikkert givet Prisen i dette Tilfælde, hvis der havde været en Sælger.

Aftenen faldt paa, uden at vi havde tænkt over, hvor vi skulde gøre af os selv for Natten, men vi blev enige om at vandre til Vaarst St. og finde Logi (vi ha.vde først set lidt paa Høstakkene), hvor vi ogsaa fandt udmærkede Forhold paa Afholdskroen. Det var heldig, at vi var 3 Mand, for der havde · lige siden Frokost været talt om en L'hombre om Aftenen, og den blev her i Afholdskroen bragt ud i Livet, efter at vi havde slukket Tørsten i »skattefri« og faaet den første varme Ret de~ Dag bestaaende af Kaffe med Brød.

Vi stod op næste Dag Kl. 6 for at grave Orm og forsøge paa den Maade ved Aaen, men Ormene havde sikkert lugtet Lunten, for vi skulde ca. 1 Alen ned i Jorden for at finde en enkelt.; vi var ganske vist Dagen i Forvejen blevet anbefalet en Gaard, der havde »en fugtig Ende med Orm i«, men vi fandt ikke Stedet. Vi vandrede derpaa med 1 Madpakke og tilstrækkelig Øl fra Kroen ud langs Banelinien til Aaen. hvor vi forsøgte os med de besværligt erhvervede Orm, men Vejret var ogsaa denne Dag blevet Højsommer, og følgelig skred Dagen uden Resultat, selv om vi havde fundet de lokale Fikeres gode Pladser, saasom Skovhullet og (Kraghs Hyttefad.

Københavneren, med hvem vi var Gæst ved Aaen, havde forøvrigt sin lille Oplevelse paa den forkerte Side af Aaen med ca. 50 løse Kvier og en løs 3-aars Tyr, men den Sla:gs Ting hører jo med til Turen, og jeg skal ikke berette nærmere, men lade Læserens Fantasi om· Resten.

Med den rette Kulør i Ansigtet og Skægget godt udvokset standsede vi om Eftermiddagen Toget ved -Aaen og naaede Aalbor;g ·igen ikke mindre tilfredse, end da vi drog ud forrige Dag om Morgenen .. En god Middag i Aalborg (den første i 2

111

Dage) satte Punktum for omskrevne Fisketur, der gaar over i Minderne mellem andre herlige Ture, .der maaske ogsaa er endt uden noget i Posen . af Betydning, :µien deri ligger ogsaa ·. Lystfiskerens aldrig svigtende Taalmodighed, da Naturen har sin store Andel.for J:urens Tilfredsstmelse.

Jeg haaber en anden Gang at faa Lejlighed til at forsøge i Lindenborgaa, da man maa respektere den Kontrol og Beskyttelse Aalborg Lystiiskere har faaet over Lindenborgaa.

Nykøbing M., den 26. August 1935.

A. C. Jørgensen.

Sparekassedirektør.

Tørfl uefiskeri.

Bagende Solskin, vindstille og krystalklart Vand.

Hvad gør Lystfiskerne i et saadant Tilfælde?

De fleste bliver hjemme, idet de siger, at det er umuligt at fange Fisk. Nogle tager ud og siger samtidig: »Ja, vi fanger ikke noget; men vi kan altid gaa en Tur langs Aaen« . En enkelt tager Tørfluerne frem, - drager ud - og vender hjem med Fangst.

Det er mig en komplet Gaade, at der ikke findes flere Tørfluefiskere i Danmark. Vi har en Mængde Aaer og Bække, som er ideelle til dette Fiskeri. Aaen maa efter min Mening ikke være for bred ; man skal helst kunde beherske Aaen med en Line paa godt ·2 Gange stangens Længde. Det gør ikke noget, at der kun er ringe Strøm, det er snarere en Fordel, idet Tørfluen, i stærk Strøm, hvor Bølgerne er meget toppede, vil være tilbØj~~ lig til at synke.

Da en Del af Læserne maaske ikke er klar over, hvilket Udstyr, der er det bedste, skal jeg kort beskrive det.

En 91/ 2 til 10112 Fods lidt · svær eenhaands Stang, en tynd Flueline, helst tilspidset (tapered) og et tyndt Gutforfang, (tilspidset) paa 2 til 3 Yard. Desuden en Samling Tørfluer af forskellige Farver etc. Cerolene Fedtstof til Indsmøring af Line og Forfang og 'TØrflueolie til at væde Fluerne i. En lille Saks til at klippe Gutten over med, naar man udskifter Fluerne. Fangstnet - Taalmodighed osv.

Men til . Sagen. Jeg var forleden (August) i Holtum Aa under de kedelige Forhold, jeg begyndte med. at nævne. Solskin, vindstille ·osv. Holtum Aa har lige den rigtige Størrelse til Tørfuefiskeri, og jeg startede med godt Mod og en Samling nye Tør-

SPORTS-FISKEREN

112

fluer, sidste Skrig fra England, som . en af mine Fiskerbekendte derovre havde sendt mig. De var - naa, det er nu en hel anden Historie, som Kipling siger, saa den skal jeg ikke komme nærmere ind paa her.

Da jeg kom ned til Aaen, indsmurte jeg de 15 m af Linen, for at gø,r e den flydende, derpaa fik Forfanget en Omgang, dette var dog i Forvejen blødgjort i Fugtedaaserr, Fluerne var præparerede hjemmefra. J~g udvalgte mig saa et Sted, hvor en Del Smaafisk ai Ørred og Stalling »slog«. Jeg kastede ud over dem, men Fluen gled forbi uden at en eneste rørte sig efter den. Jeg skiftede Flue - intet Slag. Først ved den femte Flue slog de. Jeg prøvede nogle Gange for at være sikker, og hver Gang slog Smaaiiskene, indtil en halvpunds Stalling brat gjorde ·Ende paa Legen ved at »æde« Fluen, saa at jeg var nødt til at rejse mig for at bjerge den ind i Fangstnettet, hvorved alle Smaafiskene skyndsomst forsvandt.

Jeg var nu sikker paa, at min Flue var »rigtig«, og gik derfor, i lang Afstand fra Aaen, op til den. næste Strøm, for at prøve. Her kravlede og »mavede« jeg mig paa Indianervis ned til Aaen. og i Skjul af Sivene gjorde jeg et Kast. Først hvor Strømmen næs.ten var ophørt, for, læg vel Mærke t il, Fiskene staar i Solskinsvejr ofte helt tilbage i Strømmen, og farer først op i den stærke Strøm, naar de bliver forstyrrede. Jeg lod Fluen drive et Par Meter; men intet viste sig. Derpaa kastede jeg helt op i Strømmen og lod Fluerne drive ned imod mig, idet jeg, for stadig at holde Linen stram, trak den ind mellem første Løbering og Hjulet med den frie Haand. - Intet Resultat. Et nyt Kast, og da Flue;n .var drevet faa Meter, farer en Stalling med et Brag ud ai Vandet - 20 Meter længere oppe ad Aaen. Jeg sniger mig i en Bue derop, svinger Fluen 4-5 Gan,ge frem og tilbage i Luften for at tørre den, gør saa et Kast hen over Stedet, men der sker intet. Et nyt Kast et Par Meter længere oppe, og saa. snart Fluen rører Vandet, ryger Stallingen i et Skumsprøjt .ud af Vandet, jeg sætter Krogen fast ved at stramme Linen og begynder Udtræt' ningen, der enqte med, at en Stalling paa llh Pund gled ind i Fangstn~ttet. _Og saaledes gik Dagen - f;ra Strøm til Strøm ~gte jeg frem. langs Aaen. Det meste af Tiden paa Maven eller Knæene, eller gaaende i sikker Afstand ca. 20 Meter fra Aaen, for .ikke at skræmme Fiskene. Naar Fedtet var g~~et , af Linen og Forfanget, indsmurte j~g det paany og Fluerne tørrede jeg ved at slaa fre~ og 'tilbage i Ll,lften med stangen. . .. . . ' . ' . . ! . . ., ..... ) :,.' .. . ' . _\ \

'·.

1935

Var Fluen ·under .Vandet,,. slog Eisken ikke.

Dannede Linen eller Fluen Striber i Vandet, ved at jeg trak for hurtigt, slog Fisken ikke. Prøvede jeg vaade Fluer, slog Fisken ikke. Der var kun eet at gøre, nemlig at fiske paa Tørflue, og at fiske saa let og elegant, at Fiskene ikke anede Uraad.

Hvad fangede jeg da? vil Læserne maask~ spørge. Jeg fangede, naar jeg skal holde mig til Sandheden - 12 Stallinger mellem 1 / 2 og l1h Pund; foruden en Bunke Stallinger og Ørreder under denne Vægt, som jeg selvfølgelig satte ud igen.

En god Dag under de Forhoid.

Paw.

Fin Spinding.

.-

Af Paw.

Allerede før Krigen var denne Fiskemetode kendt i England, idet Illingworth bragte det første Hjul til Fin Spinding paa Markedet. Imidlertid fandt de fleste Lystfiskere mildest talt Fiskeriet mærkeligt, og det var meget faa, der overhovedet prøvede det. Saa kom Krigen og satte en Stopper for Udviklingen, idet Englænderne fik andet at bestille end at beskæfti!ge sig med nye Fiskemetoder. Efter Krigen vandt Fin Spinding dog langsomt flere og fleæ Tilhængere, men først da »Stanley«-Hjulet kom frem, blev der Fart _i Tilgangen til Metoden, fordi dette Hjul kostede meget mindre end de Hjul, som tidligere var fremstillet. Dog har de dyrere Hjul visse Fordele frem for Stanley-Hjulet; men disse skal jeg senere vend~ tilbage til.

Engl$nderne kalder Fiskeriet for Ligth casting - eller Thread Line fishing, hvilket ordret oversat betyder Let Spinding eller Traad Line Fiskeri \med Henblik paa den tynde Line) . Imidlertid lader det til, at der her i Landet (og særlig fra Redaktørens Side) er mest Stemning for at kalde Fiskemetoden for »Ftin. Spinding«, og jeg vil derfor holde mig til dette Navn.

Aarsagen til, at Fiskeriet er gaaet saa meget frem, maa sikkert søges i, at det er lettere med den tynde, næsten usynlige Line, at fange Fisk i et Vandløb, hvor der fiskes meget. Og fordi Lystfiskerne gerne vil prøve noget Nyt. Alle Hjulene, som anvendes til dette Fiskeri, har to Ting tilfælles, nemlig: Linen trækkes ud over Enden paa Linetromlen, og selv den tyndeste Line kan ikke sprænges ved Udtrækningen af en Fisk, idet der er en Bremseanordning paa Hjulene, saaledes at Linen løber af Hjulet, hvis Fi-

• S'PORTS~FISKEREN

1935

sken trækker mere, end Linen kan holde, selv om , man i drejer ind paa"H~andt_a get. Lad mig beskrive et Par af Hjulene.

Stanley Hjulet.

Øverst s,es Linetromlen paa hvis Underkant der er fastgjort en Læderskive. (Denne er skjult i selve Hjulet) . Dernæst til venstre ser man Lineføreren, hvori Linen anbringes, naar den skal trækkes ind paa Linetromlen. Hele den store, runde Del af Hjulet drejes rundt ved Hjælp af Haandtaget, som sees paa Siden, langs Yderkanten kan man se nogle Takker :s om paa et Tandhjul, disse griber ind i Linetromlens Læderskive og fører denne med sig rundt. Hvis Trækket udefter paa Linen er større end Linen kan bære, vil Læderskiven og derved Linetromlen glide paa Tandhjulet og Linen løbe af Hjulet, :.s.elv om man drejer ind. Paa Bagsiden af Hjulet findes Bremsen, hvorefter man indstiller Trykket paa Linen.

Desuden findes der her et Hul, hvorigennem man kan smøre Hjulets indvendige Dele.

Der er firedobbelt Udveksling paa Hjulet saaledes, at Linetromlen føres fire Gange rundt for hver Gang, man drejer Haandtaget en Gang. Man er derved i Stand til at vinde Linen hurtigt ind, hvilket er en Fordel særlig paa lavt eller langsomt flydende Vand.

(Fortsættes i næste Nr.)

Ørreddamme og Ørredfiskeri.

Vor Artikel i Augustnumret gengives i Ferskvandsfiskeribladet for 1. September med nedenstaaende Kommentarer: Til ovenstaaende vil jeg gerne knytte et Par Bemærkninger. Den første er af rent faunistisk Art: Det var vel Skaller og ikke Rudskaller, der fandtes i Vejle Aa? De andre vedrører selve Sagens Realitet.

Med Rette gør Hr. Holm opmærksom paa, at

113

Dambrugene ofte deler Vandløbene i en Række ~ a Sty,kker, der ikke staar i passabel Forbindelse indbyrdes for Fiskebestanden. Det er jo ikke noget ukendt Fænomen, at man fra et Dambrug ligefrem har besat den ovenfor værende Del af det »frie« Vandløb med Ørredyngel og har regnet med at faa i hvert Fald Størstedelen af de ned.vandrede Sættefisk til Brug i Dammene; at man her er paa Kanten af det lovlige, skal bare nævnes. Der er her rørt ved et vigtigt Punkt, som engang bør tages op.

Hvad er »Damsyge« for et mystisk Begreb?

Hvad det end er, maa det hævdes, at det er en (desværre almindelig) Uskik at kaste døcte eller svage Ørreder, som man ikke vil have i Dammene, ud i Vandløbet. Det viser Mangel paa baade hygiejnisk Sans og paa Skønhedssans, og vore Fiskemestre bør instruere deres Medhjælpere om, at syge eller døde Fisk bør graves ned - og de bør selvfølgelig selv ,g aa i Spidsen med et godt Exempel!

C. V. 0 U er s t r Øm.

Vi skal i denne Anledning oplyse, at vi aldrig har truffet Graaskallen eller dens nærmeste Slægtninge i Vejle Aa, men vi kender ganske vist ikke det nederste Aaløb fra Haraldskær til Fjorden. Derimod har vi taget Rudskalle i Nærheden af Udløbet fra Tørskind SØ, hvor der er mange Rudskaller. Det er muligt, a,t Rudskallerne ~,bor« i Søen og blot har været paa Udflugt i Aaen, saa at Udtrykket »huse« er mindre træffende. Forøvrigt er Rudskallen ikke sjælden i Aaløb. Vi har bl. a. taget den i Ryaa i Vendsyssel.

At Dambrugere udsætter Yngel ovenfor Bruget for senere at faa Sættefisk, er ikke uden _Betydning for Sportsfiskeriet. Vi maa paa en eller anden Maade sikres imod, at s.aadant ukontrolleret sker i Vande, hvor Dambrugeren ikke h!r Fiskeriet. Det er ikke helt ligegyldigt, naar vore Bækørreder tilføres artsfremmed Blod i et saadant Omfang, som det er sket i Vejle Aa med Forgreninger. Lige ·s aa lidt er Tilførsel af syge Fisk ønskelig, især da man ikke ved, hvilke Sygdomme, der skjuler sig under det populære Navn »Damsyge«.

Axe 1 Holm.

114

-:'fn

SPORTS-FISKEREN

..................................................................................

Fra Redaktørens Lænestol ••••••••••••• ••••••••• 1,1,,1,,,1,1 ,,a,1,11,,-11,11,,,,,,,,1,1,,,,1 I ,11,1,11,11,,

Man maa indrømme Englænderne, at de -ofte har et mere praktisk Greb paa .Sagerne end vi Danske. Gennemlæser man saaledes Fishing Gazettes ,tit noget tørre Spalter, støder man ofte paia Beretninger fra forskellige Fond, stiftede og opretholdte af de forskellige Egnes .Sportsfiskerforeninger til .Sportens Opretholdelse. Der staar ofte ret betydelige Summer til et saadant Fonds Raadighed - de anvendes til Udsætning af Yngel, Regulering af Vandløb, faste Vagtmænd ved Vandløbene og til Kampen mod Fabrikker og Institutioner, som truer Vandet med Forurening - kort sagt til de mange Formaal, som vi her i Sportsfiskerforeningen havde haabet at naa gennem Indførelse af Fiskekort.

Englænderne ved imidlertid, at Lovens Vej er saare lang og trang, og som det frihedselskende Folk, de er, løser de ogsaa dette Spørgsmaal ad Frivillighedens Vej. Undertiden laver de en Bazar, en Dilettantforestilling eller et Lotteri for at skaffe Penge, men ofte er det blot en af Egnens prominente Sportsfiskere, der sætter sig i Spidsen for en Indsamling, og Resultatet plejer at være gunstigt. .Saaledes har snart ethvert større Vandløb sit Fond, der træder i Virksomhed, naar en Fare truer Fiskeriet.

Fra vor Plads i Lænestolen med Udsigt til en graa Mur strejfer vore Tanker tilbage til herlige Fiskevande, som nu er ødelagte, og som vil blive det i endnu højere Grad, inden det lykkes os med Lovgivningens Hjælp at skaffe de fornødne Midler til at bevare vore Ferskvandsfisk. Og vi spørger os selv, om det da vilde være rent umuligt herhjemme at gaa den af Englænderne anviste 'v ej. Ret beset indtager samtlige danske Fiskevande sammenlagte ikke stort større Areal end en af de større engelske Floder. Vore Lystfiskere er ganske vist samlede · i 3 store Foreninger, men de maatte da kunde enes om at stifte et Fond til fælles Maal. . Vi spørger ___:_ men det er Læserne, som skal give Svaret.

1935

vil fremkomme en Serie Artikler i dette og følgende Nr. af Sportsfiskeren.

...............................................................................

Breve _til Redaktionen

.

. ················································································ ·. .

~

Jeg har i 14 Dage spekuleret paa, om medfølgende lille _Fiskehistorie egner sig til Bladet - , naar De har læst Eventyret, vil De forstaa, at jeg har kviet mig ved at lade den offentliggøre. - Jeg har først fortalt det til 2 Fiskekammerater, som siden da ikke kan se mig uden at smile medlidende.

Scenen er en lille Lergrav paa Sydfyn. En Dyppefisker faar Bid, men da han skal til at trække Gedden ind, gaar Snøren itu, og Gedden undslipper. - 14 Dage efter dypper han paa samme Sted, med samme Result~:t. En halv Time senere faar han atter Bid paa samme Sted, og det lykkes at hale en 8 Punds Gedde op. Saa kommer det Punkt, i Fortællingen, hvor man rødmende fortsætter: I Fiskens Mave laa: den første Dyppekrog, i Mundvigen hang Nr. 2, og i Spiserøret sad den sidste.

Skulde De, Hr .. Redaktør, have Lyst til at putte dette i Papirkurven samt bede Svendborg Sportsfiskerforening om at excludere ·mig af Bestyrelsen, forstaar jeg det godt, - men saa vedholdende er altsaa de ,fynske Gedder. (Det var nu ogsaa en Hun).

Med venlig Fiskerhilsen Deres Johs. Spøhr.

Dr. Spøhrs Oplevelse er ualmindelig, men ingenlunde enestaaende. Vi kunde fylde et Nr. af Sportsfiskeren med !ignende Beretninger, især frå udenlandske Blade. Mergelgravsgedder er i det hele taget meget forslugne - da Føden er svær at skaffe. Vi tror derfor ikke , at Doktorens Bestyrelsesmandat er i Fare, men vilde dog i lignende Tilfælde sætte Pris paa, at der var Vidner.

Red.

.•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••a•••••••••••••••••••••:.••••••••••••••••.

Et' og andet. i:. •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• :

I Paul Wellendorfs nyligt udgivne Bog om Lax, Ørred og .Stallingfiskeri, tidligere anmeldt her i Sportsfiskeren, beklager Forfatteren, at han kun kender en eneste Tørfluefisker her i Landet. Denne eneste er ikke os, vi har altid fisket »Vaadt«, men da denne Fiskemaade, saavel som Finspinning vinder stadigt Terrain i England, er det os en Glæde at kunne meddele, at der under Signaturen »Paw«, som dækker en Ekspert paa dette Omraade,

Selv om den fra Kina stammende og i Tyskland Ødelæggende Uldhaandskrabbe endnu ikke har faaet fast Fod her i Sverige, kan det maaske alligevel have nogen Interesse at erfare, at man nylig har opdaget en .Snylter hos den meget nær beslægtede japanske Uldhaandskrabbe. Den omtalte Parasit er en mindre Krebseart, Sacculina, som borer sig ind i KrabParasit hos Uldhaandskrabben .

1935

SPORTS-FISKEREN

bens Bagkrop. Hos en enkelt Krabbe har man fundet indtil 40 slige Snyltere. Der fremkaldes en Hæmning af Krabbernes Kønsorganer ved Snylternes Angreb. Man har dog endnu intet Bevis for, at man kan bruge dette s. k. biologiske Udryddelsesmiddel til at faa Bugt med den skadelige Uldhaandskrabbe.

Svensk Fiskeri Tidsskrift efter »Der Fischmaarkt.

Begynderheld. I Odense og Omegns Sportsfiskerforening, som stadig forøger sit Medlemstal, skulde et nybagt Medlem forleden prøve Lykken i Søbo sø. Resultatet blev paa Dyp en Gedde paa 23 Pund. Da den unge Sportsmand var noget uvant med at haandtere saadan en Leviathan, maatte hans Kæreste sætte sig paa Fisken, at den ikke skulde springe udenbords. Idet vi lykønsker vor nye Fælle, undlader vi ikke at gøre opmærksom paa, at en solid Tollekniv kan virke lige saa lammende som en smuk Dame. Knæk og Bræk.

Ny dansk Splitcane-Fabrik.

I Herning er der i Sommer paabe,gyndt en ny Fabrik for Splitcane-Fiskestænger. Fabriken, der særlig lægger Vægt paa de for vore Forhold egnede Stænger fremstiller nu en fin Fluestang, en Kastestang og en Kombinationsstang. Fabæiken fremstiller saaledes nu Stæing,er i 5, 8, 10 1/2, 12 og 13 Fod. Foruden Fremstilling af nye Splitcane-Stænger udfører Fabriken Reparationer af enhver Art paa SplitcaneStæ1I1g,e r. - Det kan saa1edes allerede nu nævnes, at de danske Splitcane-Stænger e,r ,g ode og betydelig billigere end de udenlandske, og naar de endelige Salgsforhold kommer i 01:'den vil nærmere blive bekendtgjort herom her i Bladet.

. i ...

.

:·1111111111 III I 111111111111111111111111111111111111111111111111111 III 11111111•:

Tilgængeligt Fiskevand

i

..

111111111111111111111111111111I1111111111111111111111111111111111111111I11111111

Borris Fiskeriforening: Ca. 30 km Fiskevand, Dagkort a 2,50, Ugekort 10,00, Aarskort a 25,00 faaes i Østergades Kiosk, Skjern, Kliivers Hotel, Borris, Ahler Østergaard og Hotel TroldhØj, T.r oldhede. · Af Hensyn til Græsset, maa der ikke fiskes i Tiden 10. Juni til 20. Juli.

Kort til Vorgod Aa faaes hos Gdr. Th. Rosbjerg, Borris, samt Hotel TroldhØj, Troldhede.

a

Sdr. Felding Fiskeriforening: Dagkort a 2,50, Aarskort a 15,00 faaes paa Hotellet i Sdr. Felding og hos Gdr. Henning Christensen, Skovbjerg.

Hadsten Lystfiskeriforening sælger Dagknrt fra 1. Jan:uar for 2 Kr. Kort faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og hos H. A. Hansen, Hadsten.

I Selling hos Købmand Thomsen, i Aarhus hos Lobdrup, »Apuila«. Fiskeriet er fredet fra 15. Maj til 1. Aug.

115

Storaaen, Holstebro: Ca. 35 km. Fiskevand, Laks, Havørred og Stalling. Dagkort 2,00, 14 Dages Kort 5,00 og Aarskort 15,00 Kr. Kort faas hos Martin Schmidt, Kiosken og FrØjk Fiskepark, Uge- og Aarskort kun hos Martin Schmidt, Nørregade.

Skjern Aa: Landsforeningens Medlemmer har gratis Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lu;ndenæs Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen.

Harteværkets Reservoirer: (NØrresø, SØndersØ og Stallerup SØ). Geddefiskeri. Kort kan kun faas paa Værkets Kontor: Rendebanen 4, Kolding, og hos Gaardejer Clemmensen ved Dybvadbro St. Priserne er for: Aarskort Kr. 30,00, Maanedskort Kr. 10,00, Ugekort Kr. 6,00, Dagkort Kr. 2,00. Medlemmer af »Dansk Sportsfiskerforening« faar udstedt Kort til halv Pt,s mod Forevisning af Medlemskort.

Kolding Aa: Ørredfiskeri. Kort hos fØlgende: Fr. Rudes Sportsmagasin, Jernbanegade 21, Kolding. - sønderbros Kiosk, Sønderbro, Kolding. - Hvilested Kro pr. Ejstrup. - Afholdshotellet i Eistrup. - Gaardejer M. Nissen JØker, »Hvilestedgaard« ved »Tudsbro«. Paa Kortene er angivne de Strækninger, hvortil Kortene gælder. Prisen paa Kort er: Aarskort Kr. 22,00. - 3 Maaneders Kort 15,00 Kr., 1 Maaneds Kort Kr. 10,00 og Dagkort Kr. 2,00.

Skive og Omegns Lystfiskerforening: Ca. 15 km Fiskevand i Karup Aa ved Hagebro. Dagkort a 2 Kr., Ugekort 5 Kr. faas i Hagebro Kro og ved Albech, Perfekt, Torvet, Skive. Foreningen staar til Tjeneste med alle Oplysninger og er villig til at yde Bistand ved Tilrettelæggelse af Fisketure.

Kongeaaen fra Jedsted Mølle til Havet. Ca. 14 km.

Fiskestrækning. Fredningstider 1. Novbr. - 31. Decembr. inclusive og 1. Juni - 15. Juli incl. Kortpris for IkkeMedlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfiskeriforening«: Dagkort a 3,00. Fiskekort faas i Sportsmagasinet »Lillevang«, Kongensgade, Esbjerg, Gredstedbro Kro og »Vestkysten«s Kiosk, Esbjerg.

Sneum Aa fra Endrup Mølle til Havet (Enkelte Parceller undtaget) . !alt samlet Aabred 60 km. Fredningstider 1. Novbr. - 31. Decbr. incl. og 20. Maj - 18. Juli incl.

Kortpris for Ikke-Medlemmer af »Sydvestjydsk Sporisfiskerforening: Dagkort Kr. 3,00.

Fiskekort faas i Sportsmagasinet, Esbjerg. Aalbæk Cementstøberi. Endrup Kro og »Vestkysten«s Kiosk, Esbjerg.

Gudenaa: Strækningen fra Resenbro til Konge bro paa Træksidestien. Dagkort a 2 Kr. og Aarskort a 10 Kr. kan løses i Silkeborg Fiskeriforening, i Resenborg Kro, i Svostrup Kro, i Kongensbro Afholdsrestauration, sarw, hos Formanden for Lodsejerforeningen, Hr. Gdr. Georg Pedersen, Kildegaarden, Sminge St.

Indholdsfortegnelse I. Tuniisken. - 2. Fra Grønsund til Mooren ved Heide i Holsten - 3. Tur i August Maaned. - 4 Tørfluefiskeri. 5 Fin Spinding - 6. Ørreddamme og Ørredfiskeri. - 7. Fra Redaktørens Lænestol. - 8. Brev til Redaktionen. - 9. Et og andet.

10. Tilgængeligt Fiskevand.

SPORTS-FISKEREN

116

1935

r111111111111111111111111" 111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111., 1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111"

--

--

:- Y.. ~.,P,.,.,,,,P,,,.!,.,.,..= at :.:::~n~~=keG~gT ~~~k~ ELy~;f~;::,e --

~f

de ~

at Jlllcockat PERFECT Krog er Haandarbejde og fremstillet af specielt uddannede Folk?

::!

ttrrr

at det kun er det allerbedste Staal, der anvendes til denne Krog? at hver Krog bliver kontrolleret 2 Gange under Forarbejdningen ai en Formand?

!1l11cocks!

ALLOOOKS

-

"PERFECT" KROGE

-

-

at PERF ECT Krogen er Had paa Siderne og har en særlig Bøjning? at den fremstilles med og uden Gut? at dens Form bevirker, at den "kroger" bedre end nogen anden Krog? at den vinder flere og flere Tilhæn-

gere bløndf danske LJsffiskere'l

= §

i.111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 i 111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111.i

Gæstgivergaarden

',Tro Id høj'' Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen km, ingen Stedtff 3/4

Tlf. 1 - Troldhede.

over 3 km til førstnævnte - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr Dag for fuld Pension.

Chr. Christensen.

···"············································································ AP,ill:;lt~~~~~~~~~:åi!Jtl~~::~:::~:;;\::::~;llll!!!C~ Hotel Schaumburg, Holstebro.

Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel.

Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Westy Hald.

~

~

LYSTFISKERE SE HER!

~

Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer, Spinner, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. forefindes hos undertegnede til billigste Priser.

~

.A.• .-DAMGAARD, HOLSTEBRO. TELEFON 211.

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort li 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort li 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt.

Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Formand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffsvej 91 a, København, Hellerup.

Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern.

Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby.

Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Postkonto 11140.

Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skern.

Kontingentet er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11 Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med indtil 40 Medlemmer og med mindst 0 /8 af Medlemstallet indmeldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr. Det samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlemmer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen: Hvis Forholdene taler for det, kan Bestyrelsen dispenser e fra disse Bestemmelser. (Lokalforeningerne skal selv incassere Kontingenterne.)

Artikler til ·Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hvec Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Asylgade 19, Odense. Telf. 3176.

Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren« udkommer d. 1. i hver Maaned.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.