Sportsfiskeren 10 1929

SPO ORGAN

s-

KEREN

SPOR~S~ISKEREj

. ' . " ~-.. - ' 0 •

"',- .

. j'0:;~" --.;": - -~-:'::~;~;:.:fi~<;",,;-:~.:~~-:,,::-: .

Nr. 10.

1. Oktober 1929.

Fiskevejr.

SPORTS-FISKEREN

98 ••••••••••••••• II' "

1929

II • • 1 , . 1 • • • • • • • 1 • • • • II • • 1 1 . 1 . 1 • • 111, • • • 1 " 1 • • • I I ' • • 1 • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • II • • • 1.1 • • • • • • • • • • • • 111 • • • • • • • • • • • • 11 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

8PI FOR BEGYNDERE (Eftertryk ikke tilladt.)

Sv. Lauesgaard .

• • • • • • • • • • • • • • I I ' '"

I""

""

I ' I III"

II . , 1 . "

t

1111,.1 • • • • • I " " "

•••••••••• 1 ••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• II' •••••••• ".11 ••••• II' •••••••••••••••••••••••••••••

Kunsten at kaste.

Sidesvingskastet bestaar af et Sving tilbage og et Sving frem . Du holder Hjulet bremset med Tommelfingeren og svinger Agnen tilbage l et roligt Pendulsving og med rolig Kropdrejning. r... aar Linen med Agnen er strakt helt bagud, begynder Kropdrejningen og Svinget fremad og lidt opad mea sttgenae Fart og Kraft i en jævn, blød Bevægelse uaen minaste Antydning af Ryk eller Rusk. Straks i Begyndelsen af Fremsvinget slipper Tommelfingeren Hjulkransen, og Agnen flyver fremad mod Maalet med Retning til Dels ledet af Stangspid'sen. Idet Agnen naar det tilsigtede Maal, bremses med Fingeren og Figur IV.

Figur II.

Figur III.

Tilbagesving.

fremsving.

Indrulning.

Indr-ulning begynder. Endeknoppen slemmes mod Underlivet. venstre Haand flyttes frem , saa Hjulet, som Billedet viser, hviler i venstre Haandflade, Tommelfingeren sløtter Hjulkransen, V, IV og III Finger undel Stangcn, Pegefingeren fri til eventuelt at lede Snøren, medens højre Haand ruller ind. Med det samme være sagt, at faar man Bid, gaar højre Haand' straks i Udgangsstilling med Tommelfingeren som Bremse, og venstre Pegefinger skyder Tandhjulsbremsen i. Øvelse lærcr en, naar TommeHingcren under Fremsvinget skal slippe Hjulet, slipper den for tidligt~ gaar Agnen skævt for Sigteretningen, slipper den for sent, bliver Kastet for kort. Begynderen er tilbøjelig til at slippe for sent. Det er klogt som Begynder at kaste højt - meget opad - man faar bedre Tid til at retlede Kastet og Tid til at sunde sig paa at brcmse saa smaat, naar Agnen svæver i Luftep. over Maalet.

Læg ikke for megen Kraft i Kastet, begynd med rolige dvælende Sving. Det er det bløde Svings Teknik og Sikkerhed i Bedømmelsen af Svingets Virkning, det først og fremmest kommer an paa. J o lettere Vægt, des mere skal Tilbagesvinget føres bagud og Kroppen drejes tilbage. Sættes Slæbebremsen haardere i, bliver Faren for Overløb mindre, men til Gengæld bliver Kastet hemmet og kort, løsnes Slæbebremsen maa man være beredt til under Kastet at bremse blødt med' Fingeren. I det Øjeblik, Agnen naar Vandet, maa man i alle Tilfælde lade Fingeren bremse saa fast, at Hjulet standser med det samme.

1929

SPORTS-FISKEREN

Bliv først fuldtud fortrolig med et Kast med stadig samme Vægt, samme Snørelængde fra Vægt til Stangspids, samme Sving og prøv derefter kun at forandre en af disse Dele ad Gangen; da vil du

99

Sidesvingskast man Bevægelsen være jævn og blød med stigende Fart. og har Alderen il,]{e gjort en for stiv i Hyggen, kan ma i1 give Svinget mere Kraft ved en let Kropbøjnil1g bagud og fremad

Figur V. Haandstilling ved Ind rulning.

Billede Fig. I i forrige Nr. skulde vende som dette.

hurtigt lære, hvad hver enkelt Del betyder for Kastel, og med Tiden gaar det dig i Blodet, saa du næsten automatisk indretter dit Kast efter de givne Forhold.

Lader man Agn~n hænge i den korte Afstand af fra 15 Ctm. til højst 50 Ctm. fra Stangspidsen, kan man udføre sIt Kast uden Tilbagesving. Stangen holdes i Ro bagud og fra Hvilestillingen .slynges Agnen · frem med det sædvanlige Fremsving. Dette Sving kan udføres i forskellige Planer med mere eller mindre Drejning eller Bøjning af Kroppen og udført i næsten verticalt Plan kommer det til al ligne det typiske Kast over Hovedet.

Ved Kast over Hovedet kan man kun bruge en karl Længde - 15 til 30 Ctm .. - mellem Agn og Stangspids, Fodstilling omtrent som ved Sidesving fra venstre til højre. ·Haandstilling som i det tidligere besl{revne Universal greb. Højre Al bu :: løftes og højes saa meget som muligt, og Slangen lægges roligt bagud over højre Skulder enlen til horisontalt eller endnu lavere,. saa Agnen næslen rører Jorden.

Kastet udføres ved at Stangen svinges fremad til lodret Stilling idet Armen strækkes og den bremsende Tommelfinger slipper, idet man naar den lodrette Stilling. Man maa ikke · svinge udover den lodrette Stilling, men herfra føres Slangen langsom\. og roligt videre i Retning af Man.leL Ligesom ved

Tegningen af en Urskive. der tænkes staaende lodret og sagittalt P la ~l m ed Spindefiskeren i Midten er meget brugt til al anskueliggøre Bevægelsen .

Svinge l. begynder ved III eHer lavere og over Il og I til XII hvor Svingel standser for saa lang~omt at følge efter til X.

Vanskelig~l eden ved Kast over Hovedet lig3er navnlig i at find e det rigtige Tidspunkt, da man skal standse Fremsvinget - hellere lidt før end efter clen lo(!retle Stilling - og i at lade den bremsende Fi~­ ger slippe i rette Øjeblik.

SPORTS-FISKEREN

100

"Lystfiskeritidende"s Redaklør, Hr. O. Thielsen, har i Lystfiskeri t. og Ferskvandsfiskerit. ledsaget l'\'fagi sler Otterslrøms Artikel med følgende Betragtninger: Del e r ny og i Sportsfiskernes Øren ret liflige Toner, der her lyder. Vi konstaterer men Glæde, at Magisle1'en nu indrømmer, al ogsaa Sportsfiskere kan gørf' e n Indsats for Fiskeriet og at de ikke, saaledes som Magisleren ved en tidli gere Le.ilighed har skrevel. udelukkende figurer er paa Fiskenregnslwbels Debetside (" Adgang til sund Sport vil vi megeT gern(~ være med til at skaffe. mea vi vil ikke d 2rfol' afløse Erhvervsfiskeriels Posl paa Regnskabets Indtæglsside med Lystfiskeriels Post paa Udgiftssiden I Der skal nu engang nogle li l at tjene 'Pengene - del er ikke nok med, al der el- i1U 6 1 ~ lil al give dem ud. ") Men samtidig maa Sportsfiskerne beklage. al. denne Erkendelse først kommer for u agen paa el Tidspunkl, da den af dem for længst profeterede 0delæggels e af Aafiskeriet er en sørgelIg Kendsgerning, og al man ikke i Tide har JytleL til drres Advarsler, saaledes al Sportsfiskerneku ade have værel med til al b e v a r e Fiskebestanden j Aaern e i Stedet for som nu kun at blive CJph,iælpere af det i Blmd og Grund af forskellige Aarsager ødelagte .'\ afiskeri.

Indrømmes skal del dog lrods alt, at det er en overordentlig smuk Opgave, Magislere: l har stille L Sportsfisk erne, nemlig Ophj æ lpnin g af hskeriel i de ødelagle Vandløb, en Opgave, som, der mdl;ømmel' Magisteren aabent, kun vanskeligt kan løses ar Erhvervsfiskeriet, men bedre af Sportsfiskerne. Sclv om Erkemlelsen af Sportsfiskernes Værd JOr Pisl,eriet som allerede bemærket er kommet IlUge t sent, se1\' om Ophjælpningen af Aaernes Fiskebtostand skal ske hovedsagelig ved Sportsfiskernes lidiigere saa fmagtede " Given Penge ud", og selvom Sportsfiskerne maa hævde, at Ødelæggelsen ikke skyldes dem, m en at den tværtimod vilde have været undgaaet, hVIS man havde ladet dem komm e noget før Hl, er dm' næppe nogen Tvivl om, at en stor Del Sportsfiskere vil modtage den fra Erhvervsfiskerieis Side nu fremstrakte Haand og give sig i Kast med! nævnte upgave. DeL er jo iøvrigt allerede gjort ved flere jydske Vandløb, hvor Lodsejerne har haft den rette Forstaaelse af Sportsfiskernes Værdi for Fiskenet og tor Bevaringen af Aaerne som renLegivende Kapital.

Magister Otterstrøm erkender som sagt, at Sportsfiskerne , bortset fra Staten, hvis Medvirken det dog vist er for optimistisk at regne med, er dew, der har størsL Chance for at gøre noget af del1 skete Skade god: igen. Men saa maa de Sportsfiskere, der. v11 1

1929

ofre Arbejde og Penge paa denne Opgave, ganske naturligt ogsaa have Ret til at stille visse Hetingelser for deres Medvirken, bl. a. følgende: l ) at Lodsejerne og de fiskeribereLtigede viser sig saa forstaaende overfor Sagen, at de stillel- tilstrækkeligt lange og passende Aastræknil1ger, lie1st fra Mundingen og længs l muligt op ad Aaløbet, til Sportsfiskernes Raadighecl, 2) al alt erhvervsm æss igt Fisken i den lejede Aastrækning ophører, saalænge SIJorrsfiskernes Lejemaal løber, nalurligvis kun mod Sikkerhed: for, al Sportsfiskernes Forpligtelser m. H, t. Yngeludsætningen. der bør fastsættes ved Kontrakten, opfYldes, 3) at det, navnlig saafremt der af Sportsfiskerne udsættes Yngel af emigr erende Laksefisk, ved Lovbe- • ste111melser drages Omsorg for, at Aaløbene ikke spærres (vecl Fangslindretninger og andre Hindringer ) for de opgaaende Storfisk , m en at disses Opgang l værl i1110d befordres, og at der er et passende Fredningsbælle ved Aaernes Udløh i Havet eller Fjorden, 4) al Lodsejerne gør sig det klart, at de ikke kan h øsLe Guld og grønne Skove af Aaer, som er tøml for Fisk. men at de ialfald de første Aar, hvor Aa\el'.1 som Fiskevalid betragtet er værdiløs og nærmest Cl' el Forsøgsobjekt, maa nøjes med en beskeden Le.ie, 5) al der gives de lej ende og som Redningsmænd oplrædende Sportsfiskere Sikkerhed, f. Eks. ved 1'01'lej er eL for, at Fisl,eriet og dermed Lønnen IOr del-es Arbejde og Pengeudlæg ikke bliver fralager dem, naar der ~t t-~ r er skabt en Fiskebesland i 1\aen, og Gi al Lodsejerne yder deres Bistand til at hOlde ulovligt Fiskeri ned e. Iøvrigt maa Sportsfiskerne gaa uå fra . al " Ferskvan'dsfiskeriforeningen" og nens Blad' af al Krafl vil yde Sagen fornøden Støtte, tJli Samarbejde maa der til.

Magister Otterstrøm er klar over, at Sportsfiskerne maa nære Frygt for at se Belønnmgen for dere~ Redningsarbejde glide sig ud af Hænnerne, og argumenterer paa Forhaand imod eventuelle Indvendinger paa dette Punld ved at sige, at Sportsfiskeriet for at kunne bestaa maa betale og økonomisk være i Stand til at konkurr'e re med Erhvervsfiskeriet. Bortset fra, al 'd enne Betragtning ikke regner med den Betydning, det friske og wrnøj elige Sportsfiskerliv har paa andre Omraader, et H ensyn man maaske heller! ikke kan forlange taget af ikke sportsfiskeriinteresserede Lodsejere, maa man sige , al Argumentet vilde være absolut rigtigt, hvi.s del drejede sig om fiskerige og derfor væ rdifulde Vandløb, men ogsaa kun under den Forudsætning.

Men naar Forholdet tværtimod er det, at Aaerne er ødelagte. og vel at mæI1ke ikke af Sportsfiskerne, og at man ser sig nødsaget til at paakalde disses Hjælp til Genoprettelse af Fiskebestanden, maa man (Lodsejere og Erhvervsfiskere) anstændigvis indrøm-

1929

SPORTS-FISKEREN

me, al. man maa give noget for noget, og di~~ en, at man ikke stiller for ublu Fordringer til de Sportsfiskere, 'd er har forvandlet en værdiløs Aa til et Ak~ tiv.

Magister Otterstrøm mener, at den Sportsfiskerne liltænkte Opgave bedst løses ved, at de ofrer lidt Penge paa Udsætningen og navnlig lejer Fiskeriretten af Lodsejerne for ikke for knebne Beløb. Denne Fordeling af Sportsfis.kernes Udgifter er dog næppe helL (rigtig. I tørste Omgang turde det formentlig være del gavnligste for Ophjælpningen af Fiskebestanden at der ofres de flest mulige Penge paa UdsH~lning af Yngel og fæn-e til Leje; senere lmn s,a u Lt,ien stige, naar Omkostningerne ved Yngeluds-:etnir!gen daler eller - tør man være saa optimistisk helt forsvinder. løvrigt maa det blive Sportsfiskernes Opgave at bibringe Lodsejerne den Opfattels.e, at de i det lange Løb vil staa sig ved at udleje deres Fiskeret til Sportsfiskere, i hvis Interesse det selvsagt ligger at bevare Fiskebestanden, for en fast aarlig Sum og med den bedst mulige Udsigt til at bevare Fisl~e­ vandel som en stadig udbyttegivende KapItal fremfor sel" eller ved andre at UJdnytte det ernvervsmæssigt med Udsigt til Gentagelse af den nu inotrufne Katastrofe. Det en paa en anden Maa:de Sp0rgsmaalet, om man vil foretrække den mindre men mere sikre Obligationsrente fremfor aet 11'11derl.iden større men usikre Aktieudbytte.

O. T h i e l ~ e 11.

Vi kunde ønske at sige et Par Ord herti\.

Det er naturligt, at der er mere Glæde over een Synder, der omvender sig, end over ti, der ikke har Omvendelse behov, men hvorfor hovere.

Del har altid forekommet os forstaaeligt, al Magister Otlerstrøm har betænkt sig paa at tage H allen af, før han saa Manden, og gaar man nogLe Aar tilbage, maa man dOgl vist sige, at Sportsfiskern es Indsats med Hensyn til at værne og bevare Flskeriet var ret beskeden.

Nu viser vi os villige til at gøre et ArJJejdle og ofre n oget, og det er glædeligt, at det synes at ))lUve paaskønnet. Men vi finder det i nogen Graer ubetimeligt, naar Hr. O. Thieisen taler om vor Ret til at stille Betingelser for vort Arbejde, det er dog først og fremmest for vore egne Interesser, vi arbejder, og at dette Arbejde efter vor Formening i det lange Løb ogsaa vil blive til Gavn for Lods,e jere og .b ·hvervsfiskere er jo en Sag for sig og giver dog ingen Bet til at stille Betingelser. Hvorledes V1 ordn::!r os med de eventuelle Lodsejer:e, hvilke Overenskomster vi kan opnaa, bliver en Sag imellem dem . og os, men vi Iror at kunne forsikre Hr. '0 . .1'. at nnn l all Fald hos jydske Lodsejere ikke kommer nogen

101

Vegne vea først og fremmest at stille Betingelser, men kun ved al behandle Sagen med Diplomati og Takt unaer klog Hensyntagiel! til den primære Tanke hos Lodsejeren - ka' de' betaal' sæ.

Reel:.

~ •

••

.

•e.

Til Ministoriot for ~øfart og fiskori, (Fiskeridirektoratet.)

Indsendt 'den 31. August 1929.

Dansk Sportsfiskerforening, der for Tiden har ca. 1000 Medlemmer, og hvis Medlemmer efterhaanden har lejet Fiskel'eUel1\ i en meget betydelig Del af danske Fiskevande, afholdt i Juni Maaned 1928 Generalforsamling i ,Aarhus og vedtog her at rette Henvendelse til Regeringen om ad LovgiV11ingens Vej at søge al ophjælpe Fiskebestanden i danske Fiskevande.

I Henhold til denne Beslutning tillader Dansk Sportsfiskerforening sig herved at andrage om, at Ferskvandsfiskeriloven af 1917 maa blive taget op til Revision saavidt muligt i kommende Rigsdagssamling, og tiIlader vi os at foreslaa følgende Ændringer : § 2.

Afstanden 12 1 / 2 Meler forøges til 35 Meter forsaavidl angaar Redskaber, der er stillet for Opgangsfisk § 3.

Efter §'s sidste Ordf tilføjes: og paa en saadan Maadc, at der er fri Gennemgang for Fisken.

§ 5.

Efter §'s sidste Stykke tilføjes: H vis der paa de Tider, hvor Fangstindretningen skal være ude af Funktion, aabnes for Frisluser - det være sig ved Brugsvandet eller ved Frivandet - sl{al dette ske paa den for Fiskenes fri GennemgangJ mest hensigtsmæssige Maade, i hvilken Henseende Fiskeritilsynet lwn give nærn:tcre Anvisning i hvert enkelt Tilfælcfe. § 6.

Efter §'s sidste SUr. tilføjes: Fisketrapper s K al vært sal i Virksomhed fra Solnedgang Lørdag Aften til Solopgang Mandag Morgen, saafremt der paa disse Tider aabnes for Frivandet.

Hvor der ved Stemmeværker, Møller, Engvandings-, industrielle og lignende Anlæg, der findes ved de i § l , lste Stk. omhandlede Vande, iKke finoes FisketL'apper, men Fiskerililsynet skønner, at der ved

SPORTS-FISKEREN

102

mindre Foranstaltninger og for en ringe Bekostning kan skaffes væsentligt bedre Vilkaar for Fiskenes Gennemgang, kan det paalægge Ejeren af Stemmeværket eller Anlæget at udføre og vedligeholde saadanne Foranstaltninger.

Vedkommende Ejer kan dog inden 4 Uger forlange Sagen forelagt de i § 11 nævnte Myndigheder til Afgørelse. § 14.

Mindstemaal for Laks, Havørred og Søørred forhøjes med 30-40 Millimeter, for Bæl{ørrea og Stalling med 20 Millimeter og for Gedde med 50 Millimeter. Mindstemaal for Regnbueørred sættes til 240 -270 Millimeter. § 15.

Fredningstiden for Laks, Havørred, ~øørrea: og Bækørred udvides til at omfatte Tiden fra 15. Oldobel' til 15. Januar, samt til at omfatte saavel blanke som farvede Fisk.

Regnbueørred fredes fra 1. Marts til 15. Maj, Stalling fra 1. April til 15. Maj, Gedde og Aborre ira 15. Marts til 1. Maj og KrebS fra 1. Apr'Fl l i [ ~l.

August. § 16.

Udgaar (jfr. § 17 1 e).

§ 17.

1 b . tilføjes: "eleklrisk Strøm, Tørlægning".

1 e . ændres til: Aalepryne, Aa[ekam , Piglyster,

Huggekrog paa Skaft og Skydevaaben til Fiskeribrug. herfra undtages Fangekrog til Landing af Fisk fangel med lovligt Redsl,ab.

1 g: 1. November ændres til 15. Oktober og 3l.

December til 15. Januar. i) tilføjes: Savlyster o~ alle andre stangende eller huggende Redskaber i Tiden fra 15. Oklober til 30. April; herfra undtages Fangekrog til Landing af Fisk fanget med lovligt Redskab. jI: Ved Fiskeri med Dragning af Vaad, Net, Fletværk eller l. Redslm]j maa dette ikke passere Midlslrømslillien. Benyttes Redskaber, som de her nævnte, samtidigt paa hver sin Side af Midtstrømslinien, sI,al Afstanden imellem dem være fl1ludst 35 Meter. § 25.

Tallene ,, 10 til 400 Kr." i 7. Linie æn:dres til ,,50 til 500 Kr.", og mindste Bøde for ulovligt l"isl{en mellem Solnedgang og Solopgang forhøjes tI l lUU Kroner.

Som Motivering for de her foreslaaede Ændringer sI{al man tillade sig at anføre følgende almindelige Betragtninger: Naar man har ment det formaalsljenligt at fremkomme med nærværende Anmodning om Ændringer

1929

i den nugældende Ferskvandsfiskerilov, er Grunden den, at Bestanden af Laks og Ørred i de ~enere Aar er aftaget i en betydelig Grad, saa stærkt endogsaa, al det maa befrygtes, at de nævnte Fiskearter omtrent vil uddø, saafremt der ikke skaffes bedre Betingelser for deres Vandringer til det ferske Vand for at forplante sig.

Det vil formentlig være af meget stor Betydning for Erhvervsfiskeriet her i Danmark, om Bestanden af de nævnte Fiskearter forøgedes, hvorved Fiskeriet af Laks og Ørred igen kunde blive en Indtægtskilde af Betydning for Erhvervsfiskerne, saaledes som Forholdet - efter flere erfarne Erhvervsfiskeres Uo.taleiser - var forhen.

Dette kan formentlig kun ske ved, at Fiskenes Forplanlningsmuligheder forbedres og maaske ogsaa ved . al Formeringen forøges ved Udplantning af kunstig udklækket Yngel.

Aarsagen til, at de 'nævnte Fiskearters Mængde er i saa stærk Aftagen, kan formentlig kun søges l 'de forskellige Forhold, der gør sig gældende i d e fers ke Vandløb, hvor Formeringen sker.

Man skal saaledes nævne Anlæget af forskellige KraftstaLioner f. Eks. Tangeværket, Vestbirk og Karlsgaarde, der forhindrer Fiskene i at komme lil de for dem natnrlige Ynglepladser.

Endvidere kan nævnes , at de nævnte Fiskearter paa Grund af den høje Pris, de stod i under Krigen, har været meget stærkt efterstræbt baade paa lovlig og ulovlig Vis. N aar hertil konOl.mer, at Fredningstiden fra 1.

N ovem bel' til 31. December sikkert maa siges at være for kort og mindre effektiv derved, at den kun omhar(c]]er farvel Laks og Ørred, har man formentlig næYJl l de væsentligste Aarsager lil, at Bestanden er i megeL stærk Aftagen.

Dn man imidlertid er paa det rene med, at Anlæge t af de nævnte Kraftstationer er en Kendsgerning, som der ikke kan rokkes ved, ligesom man kan forvente, at flere kommer, hvor Forholdene gør det formaalstjenligt, er det man fremkommer med nærværende Forslag, hvis Gennemførelse utvivlsomt vil bevirke, at Bestanden af Laksefisk forøges.

Sl,er dette, vil det sikkert i Løbet af faa Aar bet~rde en betydelig forøget Indtægtskilde for Erhvervsfiskerne; det vil blive til Gavn for Lodsejerne og til Glæde for danske Sportsfiskere.

Som Motivering for Ændringsforslagene skal man anføre' følgende: ad § 2.

Den her fastsatte korteste Afstand paa 121/ 2 Meter mellem de her nævnte Fangstindretninger er efter vor Mening for lille. Hvor Fangstindretningerne anbringes med dette Mellemrum, vil Opgangen sikkert

1929

SPORTS-FISKEREN

blive meget vanskelig for Fiskene og kun faa vil slippe igennem de fra begge Sider af Aaen anbragte F a Il gs lindretninger. ad § 3 og § 5.

Den nuværende Lov siger intet om, paa hvilken ~fa3c1e der skål aabnes for Frivandet paa de Tider, da Fangstindretningen skal være sat ud af Virksomhed.

Herved bliver Bestemmelser om Fangstindretningens Aabning fra Solopgang til Solnedgang eller fra Solnedgang Lørdag Aften til Solopgang Mandag Morgen i mange Tilfælde illusorisk,. idet Fangstindretningens Ejer blot paa disse Tider holder Fiskene tilba.ge derved, at der aabnes for Frivandet paa en saaclan Maade, at ingen Opgangsfisk - bortset fra ganske ekstraordinært Højvande - kan passere.

Der er to ' Maader, hvorpaa dette praktiseres: a) Der aabnes en ' Række Bundskytter med saa la\' Aahning, at ingen Fisk af nogenlunde Støt'relse ka Il gaa igennem. h) Der aabnes en eller flere Overskyller, hvorfra Yandet falder ned paa Slusebunden og breder sig ud som et tyndt Lag. Fisk, som springer op paa Slusebunden kan herved meget let arbejde sig op til selve Slusen, men kan ikke springe op gennem selve F a Idet, f()rdi den ikke har tilstrækkeligt Vand under sig.

En enkelt (eller om nødvendigt for Vandets Atledning flere) tilstrækkeligt aabnet Bundskytte vi\ som Regel være heldigst for Fiskens fri Opgang, specielt saafremt der for den nederste Ende af Slusebunden anbringes en mindre OpsLemning, der bevirker. at Vandstanden paa selve Slusebunden bliver højere. (se ad § 6). . ad § 6.

Bestemmelserne i :Ændringsforslagets 1. SLle fore kommer os saa naturlige og saa nøje i Overslemmeise med Bestemmelserne i Lovens § § 3, 4 og 5, at de!. y ilde være unaturligt ikke at medtage dem veu en Revision af Loven.

Ved Ændringsforslagets 2. Stk. er f. Eks. tænkt paa det Forhold, at man som Regel paa selve S'l Usebunden - eller en Del af samme - med meget . smaa Midler kan fremskaffe et mindre Bassin, der kan "irke som Fisketrappe og i høj Graer lette Fl skem Opgang. ad: § 14.

De her nævnte Mindstemaal foreslaas forhøjede, idet. man gaar ud fra , at Fisk af den Størrelse, uer er nævnte i Loven, kun er af ringe Næringsværdl , medens de, saafremt Maalene forhøjedes , lmn f'la Betydning for Bestandens Forøgelse, derved al Cl ~ faar Lejlighed til at yngle, forinden de fangel',. ad § 15.

Den her nævnte Fredningstid for Laks og

0rn~d

103

forlænges 1 Maaned, idet man gaar ud: fra, at den nugældende Fredningstid er for kort. Det kan oplyses, at der baade I Februar og i Begyn'd elsen at Marts Maaned fanges Fisk, der endnu ikke er uffi. legede.

I Norge er Fredningstiden paa sine Steder indtil 7 Maaneder.

Endvidere foreslaas Fredningstiden gjort effektiv derved, at Fredningen gælder alle Laks og Ørred saavel de farvede som de blanke. r Ly af Bestemmelsen om, at det kun er farvet Laks og Ørred, der er fredet, forhandles der ofte Laksefisk i Yngledragt, og da det har vist sig at være vanskeligt for Autoriteterne at skelne mellem farvede og blanke Laksefisk, vil det formentlig være af Betydning, om Fredningsbestemmelserne gælder alle Laksefisk, der saa ikke vil kunne forhandles i Fredningstiden.

Da stærkt rognfyldte Gedder og Aborrer er ret værdiløse. foreslaas Fredningstiden forlænget med 11 Dage.

Da Stallingen i Begyndelsen af Maj lige efter Gyrlningen er næsten uspiselig, men meget gt'aadig, foreslaas Fred.n ingsliden forlænget til 15. Maj. Da Regnbueørred nu forekommer il fri Tilstand hcrf i Landet, bør den ogsaa have en FredI1ingtid, og da dens Leg hovedsagelig falder i Marts og April, vil en Fredning fra 1. Marts til 15. Maj formentlig) være passende.

Den foreslaaede Fredningstid for Krebs er, efter hvad man har faaet oplyst, nogenlunde sammenfaldende med Fredningstiden i Sverige.

ad § 17.

Anvendelse af elektrisk Strøm og Tørlægning ansc~ for at være saa ødelæggende for Fiskebestanden. at det helt bør forbydes .

Brugen af Piglyster ønskes helt forbudt, og Anvcndelsenaf Savlyster og lignende ønskes forbudt i Vandløbene fra 15. Oktober til 30. April.

Grunden herlil er dels , at de, der benytter sig af Piglyster, ofte undgaar Straf ved at erklære, at de har. anvendt Savlyster eller: lignende og dels, at Anvendelse af Savlysler og lignende i de tidlige For'aarsm;aneder, hvor Vandløbene er omtrent fri for Grøde, kan være ganske ødelæggende for Bestanden ar Laks, Ørred, Stalling og Gedde.

Endvidere bibringes der ved Stangning og Hugning ofle Fisl,ene stygge Saar, som senere Kan medføre Død eller svære Pinsler.

Uden Tvivl ødelægges ogsaa en stor Del af den allerede lagte Rogn derved, at stangende eller huggende Redskaber sætter dem i Drift.

H verken Lystfiskernes Fangstkrog eller Pilk ønskes forbudt.

SPORTS-FISKEREN

104

Da flere Vandløb (f. Eks. Skive-Karup Aa) i Nærheden al Mundingen hold'es konstant spærret for Fiskenes Opgang derved, at Vaad, spændende over hele Aaen, Døgnet rundt drages det ene efter det andet uden mindste Ophold, har man foreslaaet Bestemmelsen ,o m, at Redskabet ikke maa passere Midtstrømslinien. ad § 25.

Bødernes Størrelse foreslaas forhøjet, idet man har set Eksempler paa, at der idømmes Bøder af saa ringe Størrelse, at de er ganske betydningsløse sammenlignet med Indtægten ved det ~lovlige Fiskeri.

Varde, den 31. August 1929.

I

1929

Paa Grund af Fo.rretningsophævelse gIVes

1

33 3 pCt.

I

paa hele mit store Lager af Fisketøj , Stænger, Liner, Fluer, Gut, Aerial-Hjul Devon o. s. v.

"Dansk Sportsjiskerforening« P. B. y~ SIGURD HANSEN, FlIld.

Ordrer ekspederes omgaaende.

Indholdsfortegnelse: Spindefiskeri. - Ødelagte Aaløb. el for Søfart og Fiskeri.

Til Ministeri-

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 15. i hver Maaned til Redaktionsudvalgets Formand Dr. Sv. Lauesgaard, Aalborg.

Formand: Fabrikinspektør S. Hansen, Varde.

Næsiformand: Kontorchef Ryesgaard, Aalborg.

Kasserer: Postmester Christensen, Varde.

Kontingent og btdmeldelse sker til Postmester Christensen, Varde.

Postkonto 11140.

Kontingent er 5 Kr. aarlig.

Foreningens Medlemsorgan .Sportsfiskeren" udkommer den 1. i hver Maaned.

Annoncer indsendes til Bogtrykker Sørensen, Holstebro.

modtager Lystfiskere i Pension fra 6-8 Kr. efter Behag pr. DøgIL

P. M. Pedersen, Tlf. 19. SKJERN. Tlf. 19.

S portsfi S ke re, der besøger Skjern Aa, anbefales Højskolehotellet, Skjern. Ved mindst 3 Dages Ophold 6,00 Kr. pr. Dag for fuld Pension. - l. KJ. Værelser. - God Garageplads. Ærbødigs!

-

Telefon 425. -

Hotel Schaumburg.

'Telf.42 - 172. Holstebro Statstelefon 16.

Byens bedste Hotel.

Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Vesty Hald, (Ny Ejer.)

A. Damgaard, Holstebro. ============

Sønderlandsgade 3 Telefon 211 Meget stort Udvalg i Fluer, Gutliner, Snører, Spinnere, Dypkroge m. m. -

Fiskestænger til alle Priser.

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder.

Dagskort il 2,00. - Ugekort il 5,00. - Aarskort il 15,00.

Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Ma~neds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

S. R A V N.

••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Vil De fange Fisk /' i S~kjern Aa, da bør De købe Fluer; Gut, Liner og andet Tilbehør, der er afpasset efter Aaen hos

Telef. 68

Søren Graversen, Varde.

Lystfiskere køber sine Fiskeredskaber ekstra billigt hos

Grønlunds Hotel

Telefon 39.

Aars- og Dagskort til Varde og Omegns Fiskeriforenings Fiskepladser samt til Karlsgaardesøen udstedes.

Hans Foghs Eftf., Skjern. vi E. Olesen.·

Telef. 68.

........................................

Trykt i S. Sorensens Bogtrykkeri, Holstebro.

Lystfiskere der dyrker Lakse-, 0rred- og Stallingfiskeri og vil forsøge

Storeaaen kan faa alle Oplysninger om Fisker1et o'g Fiskepladser hos mig Vi fører alt i Lystfiskeriartikler.

Martin Schmidt & Søn, Cigarfabrik, Nørregade to, Telefon 137 -

HOLSTEBRO. -

Telefon 137.