Sportsfiskeren 09 1935

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. 9

li

.

1. September 1935.

~

10. Aarg.

1935

SPORTS-FISKEREN

94

Fiskesygdomme og Mennesker Efter svensk Fiskeritidsskrift.

Efterhaanden som Fordringerne til en rationel Udnyttelse af de Rigdomme, Fiskerierhvervet byder, er stegne, har der ogsaa hævet sig flere og flere Røster for en indgaaende videnskabelig Undersøgelse af vore Fisk og deres forskellige Livsbetingelser. Slige Undersøgelser har naturligvis i mindre Maal fundet Sted hist og her fra gammel Tid, og er nu i stor Stil optagne i alle Kulturstater, hvorfor ogsaa vort Vidende paa dette Omraade stadig udvides og uddybes.

En af de herhen hørende Grene af Forskningen er Studiet af Fiskenes Sygdomme og Snyltedyr. De sidste Tiaars Studier og indsamlede Erfaringer har medført, at Fiskesygdommene, om hvilke Almenheden for et Par Aartier siden næppe havde nogen Anelse, nu ofte omtales i Forbindelse med Spørgsmaal Jangaaende Fiskeri, Fiskeavl og Fiskerøgt. Der kunde derfor være Anledning til at høre lidt om denne Sag. Nogle Ord om Fiskenes Sygdomme og Snyltere i deres Forhold til Menneskene kunde være paa sin Plads, da en og ancten maaske kunde frygte, at det er skadeligt for Helbredet at spise Fisk i saa~anne Tilfælde.

Vi vil først omtale Snylterne, d~ det er dem, Folk i Almindelighed oftest træffer paa, og maaske ogsaa er mest bange for.

Nogle af vore almindeligste Fisk i ferskt og brakt Vand, især A~orre, Horke, Knude, Gedde, Helt og Heltling, huse~ i Kødet eller paa Leveren, Rognsækkene og andre . Indvolde den lille Larve til Menneskets· brede · B_æ ndelorm. ( Bothricephalus latus - ikke at forveksle med Tænia, som i Larvestadiet lever i Kødet af Okser og Svin. Den brede Bændelorm kan blive. 9 Meter lang). Den op-

træder i Sverige især i Kystegnene ved Norrland.

Dens Udbredelse her skyldes Norrlændingernes Forkærlighed for at nyde Fisken »Gravad« (Hensaltet i Kuler)? Især er det den saaledes behandlede Helt, som er »farlig«. I Laks har man nemlig endnu ikke kunnet paavise Bændelormslarven, hvorfor »Gravlaksen«, som efter den almindelige Opfattelse skulde være den værste Smittekilde, r.o.aa siges at være uskyldig mistænkt. Derimod turde uægte Kaviar, saakaldet Heltrogn, sl_{ønt det stammer fra Heltlingen, og ikke faar anden Behandling end Tilsætning af Salt-have en ikke ringe Del af Ansvaret. Larverne dør imidlertid ved 70 Gr., saa ved ordentug Stegning eller Kogning dræbes de ufejlbarligt, og den, som holder sig til saaledes til beredte Fiskeretter, løber altsaa ingen ·

Fare for at faa Bændelorm. Iøvrigt er den brede Bændelorm en af Menneskets mindst farlige Indvoldsorme. Hos nogle fremkalder den ret stærkt Ubehag, og har man flere Bændelorme paa een Gang', kan de blive Aarsag til en Art Blodmangel (Botriocephalus-anæmi) mens andre Personer kan have Bændelormen uden nogensinde at mærke dens Tilstedeværelse. Hertil kommer, at den blandt alle Menneskets Snyltegæster er den nemmeste at drive bort (sidder mindre fast paa Tarmvæggen end Tænierne). Og som sagt, man kan ko• ge eller .stege Fisken ordentligt.

Den brede Bændelorms Larve er en temmelig liden Skabning. I udstrakt Stilling højst centimeterlang, men da den i Reglen ligger sammenrullet i Fisken, uden omgivende Hylster eller Blære, undgaar den sikkert som oftest en Ikke-Fagmands Opmærksomhed. Hos vore Fisk findes imidlertid en hel Række andre Snylteorme og Larver til saadanne, som kan ses med det blotte Øje og i Reglen mistænkes for at være Bændelormslarver. Her kan da kort og go,dt siges, at de alle er ganske uskadelige for Mennesker. Hertil hører først alle de i Fisl_{enes Tarm~anal levende Orm, som jo bortkastes, naa1: ~isk,en renses, og som kun opdages, ~a.ar ma:1 ve~ ~ensningell: kommer til at skære !ful paa Tarme12-.. HE11:hen ~an ogsaa regnes de Bændelormsla.ryer, der stundom sidder indkapslede i srriaa h~ide Blærer paa "Ydersiden af Mavesækken hos Laksefiskene. Piller man dem ud af Blæren, ligner de i hØJ Grad den brede Bændelorm; I:.:1:rv~r, m"en, '?ffi ' ipan ,vil, kan man nemt ()y~rtyde sig om deres Ufarlig~ed ved at sluge nag. le af, dem levende. ResultatetI bliver negativt, jeg taler af egen Erfaring*). Ganske ufarlig for Mennesker er ogsaa den lange, til Tider centimeterbrede, hvidlige Ligulaorm, so,m undertiden træffes i BughulE:P.S IJ:?-dvolqe hos ~kalle, Brasen og beslægtede Fisk. En mindre Slægtning af den findes ofte i Bughulen hos vore. Hundestejler. Begge Arter af Indvoldsorm naar derE::s fulde Udvikling i Tarmen hos fiskeædeJ:?.de Fug~e som Lommer, Lappedykkere og Skarver.

Endelig har vi et Par Or~elarver, som særlig tiltrækker sig Op~rl_{_somheden, fordi de forekommer i de madnyttige Dele: af Fisken. Den ene sidder som ærtesto1:"e, hvidlig~ Blærer i Leveren af Knuden (Ferskvandskvabben) der af mange (svenskere) anses for en særlig Læk:kerbidsken.

Dette har i mange Tilfælde s~ræmt vore Husmødre, men uden Grund. .Hvis: der ikke er alt for mange Blærer, og Leveren iøvrigt er fin, er der in,

,·~

*)

>

-~·.,

I

~

Velbekomme! -

'

Red. ·

....

1935

SPORTS-FISKEREN

gen Anledning til at bortkaste Leveren for de Blærers Skyld, kun bør de for Appetitlighedens Skyld fjernes, hvilket er let, da de som Regel sidder udvendigt, ja, ofte faar man dem lettest bort ved ganske simpelt at flaa den tynde Yderhinde af Leveren.

Den anden, for Mennesker ligesaa ufarlige, men af Udseende ligesaa utiltalende Larve sidder stundom frit, til andre Tider i aflange Blærer i Kødet af de lakseagtige Fisk, især Helt og Heltling. Det er imidlertid kun i den raa Fisk, de kan ses; i kogt eller stegt Fisk leder man forgæves efter dem, da de ved Tilberedningen ligesom opløses og forsvinder. Begge de heromtalte Orme hØ- · rer til Slægten Triaenophorus og lever som fuldvoksne kun i Geddens Tarmkanal.

I Havfisk, især Torsk, findes til Tider i Leveren og andre af Bughulens Organer, sjældnere i Kødet, spinkle spiralrullede Orme. Det er en Slags Spolormslarver, som er ganske ufarlige for Mennesker**).

Fiskene plages imidlertid ikke blot af forskellige Slags Snylteorm; tværtimod kender man nu en hel Del Fiskesygdomme, som skyldes andre Aarsager. Blandt disse skulde man forvente, at de af Bakterier fremkaldte Infektionssygdomme skulde være farlige for os Mennesker, men dette er ingenlunde Tilfældet. Hverken Geddepesten eller Rødsygen og den røde Byldepest hos Aalen er den mindste Smule farligt for vort Helbred, selv om vi spiser de syge Fisk. I R~glen er jo saadanne syge Fisk ret uappetitlige 9g kommer derfor ikke i Handelen, men de fiskend~' selv tilbereder ofte saadan Fisk, efterat de angii,ebne Steder er skaaret bort, og man kender ,ikke et eneste Tilfælde, hvor Folk er blevet syge eller utilpas af at spise dem. I denne Forbindelse kan tilføjes, at en ofte udtalt Frygt for, at Krebsepesten skulde være farlig for Mennesker, ligeledes er ubegrundet, blot man sørger for aldrig at koge andet end tilsyneladende friske og sunde Dyr. At spise Krebs, som før Kogningen er stærkt medtagne, døende eller helt døde, medfører aitid Fare for »Hummerforgiftning«, helt uanset, };lvad der er i Vejen med Krebsene.

Kort sagt, naar vi undtager den lille let oversete Larve til Menneskets brede Bændelorm, som altid dræbes ved ordentlig Kogning eller Stegning **)

Her maa bemærkes, at Smaabøvnene i danske Fiskerlejer, særlig langs Vestkysten, er meget pl1agede af Spolorm. Efter nogle Lægers Mening stammer den fra Torsken.

0. A.

95

af den Fisk, hvor den kan forekomme, saa kender vi ingen Fiskesnylter eller Fiskesygdom, som ogsaa kan angribe Mennesker. For Fiskerne kan de ofte være skæbnesvangre, og især i Klækningsanstalter kan deres Hærgninger resultere i svære økonomiske Tab. Til rationel Fiskebeskyttelse fordres altsaa ogsaa, at man med alle Midler bør søge at hindre Sygdommenes Opkomst og Spredning, hvilket fomElsætter- et nøje Kendskab til dem. Men nogen Fare for Menneskers Helbred og Velbefindende frembyder de altsaa ikke - med den ene Undtagelse.

Orvad Nybelin.

Overført til danske Forhold vil det sige, at man skal vogte sig for Torsk ikke blot i Maanederne uden R - hvad Fiskerbefolkningen ikke overholder - men ogsaa, hvis den er utilstrækkelig kogt eller stegt. Desuden skal man maaske betæ~e sig paa at spise røget Helt, en Delikatesse, som vel faa af os har haft den Fornøjelse at stifte Bekendtskab med. Vi kender den kun fra Thisted'... egnen, hvor der en kort Tid i Legetiden tages en Del Helt i Vandet-Sø og Nors-Sø. Da den holder sig daarligt, faldbydes den kun i røget Tilstand.

Knuden er ret sjælden herhjemme. Horker spiser vi ikke, og Gedde og Aborre plejer vi at koge ordentligt, før vi serverer dem. I Almindelighed kan siges, at Ferskvandsfisk er et af de sundeste Næringsmidler, Naturen byder os.

Red.

Udbytte!

Der ligger et Sted en gammel Vandmølle. Ænder og RØrhøns holder til i den sivgroede Mølledam, og Ørreden bider godt i Bruset bag Stigbordene. Omløbet er overhvælvet af Pil og El og opfyldt af store stene. Bækørreden staar i Smaastimer i den Hvirvel, hvor Bagvand og Omløb træffer sammen og - naa ja, nu er det hele ødelagt af Dambrugene.

En Vandmølle er imidlertid ikke noget særligt godt Aktiv i vore Dage, og saadan hvert andet-tredie Aar var Møllen derfor i Handelen. Det var altid den samme ORS. i Købstaden, som ordnede Salget; han er faktisk den eneste, som i en Aarrække har tjent Penge paa den Vandmølle. Flink Mand forøvrigt, men havde den kedelige Vane at betinge sig Fiskeretten i Møllevandet som en Del af Honoraret. En kedejg Vane, synes vi, fordi Møllen laa midt paa en Aastrækning, hvor vi havde

96

SPORTS-FISKEREN

Fiskeret et Par Kilometer baade opefter og nedefter, saa vi maatte - skulde da strengt taget gaa en Omvej for at komme fra den ene Del af Revieret til den anden. Naa - ORS. kom der aldrig uden Fredag Aften, og Mølleren var i Reglen ligeglad, blot man ikke traadte Græsset ned i Engen, for han levede mere af Jorden end af Mølleriet.

Det var netop saadan en smuk Fredag Aften, at ORS. og et Par af hans Venner med deres Grejer plus en velforsynet Madkurv kom ned til Vandmøllen i en aaben Bil. De fik en god Aftensmad af Kurven, men de kunde ikke fange noget. Ubegribeligt! Kendte de virkelig ikke den tykke Elletrunte i Svinget, hvor vi jeg mener man altid kunde lokke en Halvpunder til at nappe. Det er en af Mærkelighederne ved Bækørreden, at den ligesom har faste Stationer langs Aaløbet. Tager man en Ørred ved et af disse Tilhold, saa kan man være vis paa at træffe en Kammerat af lignende Størrelse der næste Aften. Prøvede ORS. og hans Venner virkelig ikke nogle Fluer med et langt Ka~t fra Broen over Stigbordene ud i Skumhvirvlerne nedenfor? Der kunde man ligefrem ikke undgaa at faa Nap, selv om det var Smaafyre, som gik der.

Og hvad med de store Sten, der hvor Brinken var skredet ud, og hvor vi i sin Tid tog den første, som virkelig vejede over 500 gr, ikke blot var næsten et Pund. Vi har en Mistanke om, at ORS. ikke nogen Sinde kom saa vidt, at han kendte sit Fiske~ vand.

Situationen var prekær, men blev reddet ved Tilsynekomsten af Møllerens lille Søn. der kom oppe fra Hejrehøllet med tre smaa Fisk, af den Slags, som vi plejer at sætte ud igen. ORS. frittede, om han havde taget de Fisk paa Møllens Re vier, eller der, hvor Doktoren havde Fiskeriet.

-Hwa. - Ved du ikke, hvem der har Fiskeriet her?

- Det kinner a it noued te.

Lige meget, hvad skulde han have for de Fisk?

Ja, Doktoren plejede at give 50 Øre Stykket.

Som Børn kan lyve, det har vi kun gjort een Gang.

Men Drengen fik en Daler, og de smaa Fisk blev - stuved"' i Byg-sækken, tror man. Nej-nej. Hver af dem blev omhyggelig sat paa en af de tre Kroge, der hele Aftenen havde været saa uhyggeligt tomme og anbragte saaledes, at de hang ud over Bagsmækken. Saa satte ORS. fuld Gas paa Studebakeren, og Sel skabet for afsted, med Fiskene vajende ret ud i L1_ift,11 som smaa Sejrsfaner. Saa kunde da hele Egnen s-e, at ORS. havde faaet Fisk.

Dr. Devon .

1935

Et Par Fluers Historie.

De færreste Lystfiskere aner, at der. bag mange Fluenavne gemmer sig en hel lille Historie. Fluerne er ofte opkaldt efter den Lystfisker, som i sin Tid konstruerede Fluen. A. Cortney Williams har i sin Bog »Ørred Fluer« (Trout flies ) givet en Beskrivelse af flere Hundrede Fluer. Jeg skal her oversætte Historien om et Par af dem. »Coachman«. (Kusken) .

Mens denne Flue her i Landet (England) mest benyttes som Aften- eller Natflue i varmt Vejr, viser det sig, at den i U. S. A. (ogsaa her i Danmark) fanger i alle Vandløb og paa alle Tider af Dagen.

Coachman Fluen er ikke Efterligning af noget naturligt Insekt, men bliver rimeligvis antaget for et Møl. Coachman kan bruges baade som »vaad,< og »tør« Flue. Mange Lystfiskere antager, at Fluen er bedre, naar Vingerne har mistet deres hvide Farve og er blevet graalige.

Fluens Oprindelse skriver sig fra Tom Bosworth, som var Kusk under følgende tre engelske Reg·enter: George IV, William IV og Dronning Viktoria. Af en anden Formodning er dog en Korrespondent til »The Field«, der i 1853 skrev: Den Lystfisker, der opfandt Coachman Fluen, plejede at fiske i Cray i Kent: han manglede en Dag . en Flue og bandt derfor selv en; denne Flue var ikke tidligere beskrevet, og Lystfiskeren, der bandt den, var Kusk - Jack Hughes - og Fluen blev senere opkaldt efter ham.

Wickhams Fancy.

Denne Flue er ikke nogen Efterligning af et naturligt Insekt. Ikke desto mindre er den de fleste Steder en udmærket Flue. Den er efter min Menin~ bedst til Regnbueørred, men dog ogsaa god til Havørred. De bedste Vejrforhold synes at være en Kombination af stærk Blæst og Solskin.

Den blev først fremstillet til Dr. C. T. Wickham i Hammonds Forretning i Winchester. Den ligner Cockerton Fluen, om hvilken Dr. Wickham siger: Jeg plejede at fiske med den som Dreng i Sutton Seatney, fem Mil fra Whitchurch ved Floden Test, men jeg tror, den havde flere Haar og mindre Guld. Da jeg ikke var i Stand til at faa nogle Prøver af Cockerton, gik jeg mine egne Veje, og Guldet syntes for mig mere tiltrækkende, fordi det gav et olivent Skær, naar jeg holdt det i et Glas Vand. Hvad enten dette var rigtigt eller ikke, Resultatet blev en dræbende Flue. En Tid monterede jeg den med blege olivenfarvede Haar.

Williams Favorite.

Denne Flue blev første Gang bundet af min

1935

SPORTS-FISKEREN

Fader, og blev brugt af ham i 60 Aar. Han fandt den uden Tvivl bedre end nogen anden vaad Flue.

Hvor mange Tusinde Bæk- og søørreder han har fanget paa den, ved jeg ikke, men paa Fisketure fangede han altid nogle flere end den »Næste Fyr«.

Fluen ligner ikke noget naturligt Insekt, men jeg fastslaar, at jeg ikke kender bedre vaad Flue.

Hvis jeg skulde blive stillet overfor det Spørgsmaal at skulle gaa gennem Livet med een Flue, vilde jeg uden at betænke mig vælge denne. I mange Aar har den været min standard Flue fra Maj til September. Jeg har prøvet den overalt i England, Frankrig, Belgien, Østrig og Czekoslovakiet. Overalt har den givet mig uanede Fangster baade i Strømløb og Søer. At denne Flue ikke er bedre kendt, mener jeg skyldes, at den aldrig er opført paa Forhandlernes Liste over Fluer.

Som en all-round vaad Flue er Williams Favorite udmærket, og mine Venner, som har prøvet den er af samme Mening, som jeg. Den kan ogsaa anvendes som tør Flue, og jeg har fanget mange Fisk paa den paa Dove-Floden, naar bedre kendte Tørfluer ikke har kunnet rejse en Fisk. Williams Favorite bestaar af: Sorte Haar, sort Silkekrop isprængt med Sølv og tre lange sorte Haar som Hale.

Som De vil se, har jeg blandt de mange Fluer, som er beskrevet af A. C. Williams udvalgt 3, som ikke er Efterligninger af naturlige Insekter.

Hvorfor bider Ørreden paa disse Fluer? Jeg ved det ikke, men maaske De kan give en Forklaring.

I alle Tilfælde er her Stof til Eftertanke.

Paw.

FISKEVEJR Det er Højsommer nu. - Nedenfor mit Vindue maver den »tungt henskridende« sig afsted ud mod Fjorden, tæt besat. med Skive By's Ungdom af alle Aargange og Farvenuancer. Det kan næppe nytte at starte Syd paa til de gode Fiskegræsgange, Syd for Hagebro - Vejret er for fint - og et Forslag fra Hjemmets Herskerinde om en Tur til Stranden faldt automatisk væk, da jeg begyndte at tale om, at saa maatte hun hellere gaa ud at tænke paa Madkurvens Indhold. Det var for ·varmt.

En diskret Blafren af Solsejlet fik mig til at hive Avisen væk, og en omhyggelig Undersøgelse fra Altanen resulterede i en Opbrusning af den haabløse Patentoptimisme, som er de fleste Lystfiskeres store Skavank.

97

Jeg ringede til »Slanke« (Vægt 100 Kilo mindst) og fortalte ham, at det var Fiskevejr. Han antydede diskret, at var det noget, saa var det snarere Ølvejr, men . desuden kunde han vist ikke forlade Bixen en Fredag. Lidt efter ringede han, at nu havde håns »Lillemor« lovet at passe paa Rosinerne, saa hvis jeg skaffede Vogn, var han med.

Min Kredit hos Udlejningsfirmaet var i f . f. Orden, og 20 Minutter senere gik en af Henrys Negercykler for fuld Gas mod Sdr. Resen. Slanke sad og gryntede saa løjerligt. Paa min kærlige Forespørgsel oplyste han, at det var en dyr Tur. Jeg tav, som kun en forstaaende Kammerat kan tie overfor andres ægteskabelige Problemer, og lidt efter var Makker færdig· med Udregningen af Forskellen mellem det Tapet, som han havde holdt paa, og det Tapet, Lillemor havde faaet Løfte paa. 1 Kr. ekstra pr. Rulle til en stor Stue - naa, vi har jo alle været paa den.

Og da Rokken først var paa Plads ved Mejeriet, og vi igen skuede det elskede Terræn, var den 0. K. igen. Slankes diskrete Forbandelser over Bydrengens Ormebedømmelse var kun hans sædvanlige Præludium til Dyppefiskeriet, og snart efter luskede vi fra Hul til Hul, han med Orm og jeg med min Yndlingsflue. Brisen var i Aftagende, og de store Bækørreder nøjedes med at gaa en Tur rundt efter Fluen , uden et Øjeblik at drømme om at slaa efter den. Vandmøllehullet var beboet.

Gang paa Gang blev Slankes Orm spist, og Gang paa Gang satte han nye paa. Endelig slog han til.

Op kom en Regnbue paa ca. 10 ctm, fuldstændig firkantet af alle de Orm, den havde ædt. Slankes Jubelord kan ikke trykkes.

Forhaabningshullet blev fisket af. Heller intet.

Og saadan gik det alle de gode Huller igennem. Kl. 8 gav vi op og undersøgte vore Madkasser. Et Par Klemmer og en enkelt Dobbeltøl (2 Tuborg) satte atter Haabet i Højgear. Mørkningsfiskeriet med Flue er tit det allerbedste . Jeg gik lidt nedad, og Slanke dejsede »æ bag<<.

Nede v:ed Karolines Hul havde Aaen væltet Skrænten ned i Vinter. Jeg lagde Fluen over i Bagvandet nogle Gange, og pludselig saa jeg »hvidt« derovre. Bæstet, der havde hugget Fluen, var gaaet ned bag Knoldene med det samme, og der stod den. Jeg rykkede og· trak nedefra og ovenfra og ligemeget hjalp det. Piben blev banket haardt ud paa Stangskaftet, heller ikke det rørte Bæstet en Centimeter.

Saa brølede jeg paa »Slanke«. Han kom for fulde Sejl, helt udaset af Tempoet og minus Indersiden af Permissionerne. Pigtraad er alle Lystfiskeres Fjende Nr. 1. Hans Ankomst gav straks Ør-

98

SPORTS-FISKEREN

reden Anledning til at flyve ud af Hullet og slaa et Par Slag henad Bunden af Aaen.

Pæn Fisk - sa' han. Mindst 6 Pund, Han fik Fangstkrogen, og jeg lagde fuldt Træk under den Blanke. Hardy's tynde Gut skreg uhyggeligt derved. Men hver Gang Fisken skuede Slanke med Krogen, gik den sin Vej igen. Og først, da jeg fik den paa saa lavt Vand, at Slanke kunde vade ud bag den, maatte den op.

Det var en bitte pæn Fisk, vi var klar over, at de 6 Pund ikke nær slog til. Og da vi fik den lagt til Lit-de-Parade i Vognen og trissede hjemad, var vi klar over, at det havde været Fiskevejr. Den kære Fisk var kun 80 ctm. og den vejede godt 12112 Pund. Faconen var af den søde buttede, som i sin Tid var moderne.

Og at se »Slanke« bevæge sig hen til sin Stol i Kroen med smaa Hop med samlede Ben af Hensyn til den manglende Buksebag var en ekstra Glæde paa en af disse skønne, skønne Dage.

Lad mig til Slut oplyse, at Aaen er godt belagt med Fisk i Aar. Der er taget en Del af de buttede Skønheder paa 10 til 14 Pund. Og da Skive Lystfiskerforening har indført billige Weekendkort, gyldig fra LØrdag Middag til Søndag Aften, haaber vi, at se en Del af vore Kolleger som Storfangere ved den tungt henskridende Karup Aa. ÆrbØdigst

Fluemanden.

Gudenaaen.

Der har i lange Tider, skriver »Silkeborg Socialdemokrat«, været en Del Utilfredshed med Forholdene vedrørende Lystfiskeriet i Gudenaa paa Strækningen Silkeborg til Kongens Bro. Ved Forhandling mellem .Silkeborg Fiskeriforening og Repræsentanter for de paagældende Lodsejere er man imidlertid naaet til en Ordning, idet man medde.ler, at der imellem »Gudenaaens Lodsejerforening« fra .Silkeborg Langsø til Kongens Bro og Silkeborg Fiskeriforening er indgaaet en saalydende Kontrakt: Udvalget, der ved sin Underskrift herpaa indestaar Silkeborg Fiskeriforening for at have den fornødne Bemyndigelse til at optræde paa de interesserede Lodsejeres Vegne, bortlejer herved Retten til Lystfiskeri i Gudenaaen fra Silkeborg Langsø til Kongens Bro til .Silkeborg Fiskeriforening for et Tidsrum af et Aar fra den 15. Juli 1935 og kan kun opsiges med et halvt Aars Varsel til en 15. Juli.

I Vederlag for Fiskeretten erholder Lodsejerne . ved Salget af Aarskort 10 Kr. , for Ugekort 5 Kr., for Dagkort 2 Kr. for mandlige Fiskere, medens

1935

deres Hustruer fisker gratis. Silkeborg Fiskeriforenings Medlemmer erholder mod Forevisning af Medlemskort straks en Rabat paa 2 Kr. paa Aars~ kort og 50 Øre paa Dagkort, saaledes at de betaler disse med henholdsvis 8 Kr. og 1,50 Kr. Silkeborg Fiskeriforening erholder hvert Aar 15 pct. af de indkomne Penge ved Salg af Fiskekort, mod at lade Kortene trykke og fordele paa Salgsstederne, og afleverer Regnskabet inden Lodsejerforeningens Generalforsamling, foreløbig efter nærmere Aftale.

Lystfiskerne har Ret til uhindret at fiske i Gudenaaen paa Trækstisiden, dog ikke paa de enkelte Lodder, hvor Bredejerne har nægtet at tiltræde Lejemaalet, men disse Lodder maa af Ejerne tydeligt afmærkes. Lystfiskerne maa ikke drive Erhvervsfiskeri.

Alt Fiskeri er fotbudt i Tiden fra 15. Maj til 15. Juli.

Lystfiskerne har kun Ret til at færdes paa en Sti langs Aaen, der maa ikke hetjfastes Papir, Kroge, Flasker eller lignende, ligesom de heller ikke maa beskadige Hegn, Ruser, Græs eller Korn, men færdes med Hensynsfuldhed til Lodsejerne.

Saafremt det .viser sig, at uvedkommende fisker i Aaen, skal hver af Parterne anmelde Sagen til Politiet.

Bredejerne beholder deres personlige Ret til lovligt Fiskeri som hidtil.

Kortene skal paa Anfordring forevises saavel af Lodsejere som Lystfiskere.

Omkostningerne ved nærværende Kontrakts Stempling betales af .Silkeborg Fiskeriforening. Af Hensyn til Stemplingen bemærkes, at det aarlige Vederlag for Fiskeretten ikke antages at overstige 1000-1500 Kr. Ved Oprettelsen af denne Kontrakt mener Silkeborg Fiskeriforening at have medvirket til en Løsning af Lystfiskeriet i Gudenaaen, som dens Medlemmer og andre Fiskeriinteresserede forhaabentlig vil paaskønne. »Lodsejerforeningen« har stillet sig meget imødekommende, idet nogle af dens Medlemmer fra første Færd var imod at tillade Fiskeri, da man følte sig generet af mindre hensynsfulde Folks Færdsel i Engene. Meri da man indsaa, at man ved denne Overenskomst kom ind under ordnede Forhold, og man med Hensyn til det fremtidige Fiskeri i Gudenaaen og Silkeborgsøerne havde fælles Interesser, mente man at varetage begge Parters Interesse ved at afslutte ovenstaaende Kontrakt.

Man venter allerede til næste Aar, at en Del af Lodsejerne fra den anden Side af Aaen vil slutte sig til »Lodsejerforeningen«, . der foreløbig kun

1935

SPORTS-FISKEREN

et for »Trækstisiden«, da man sikkert kan enes om et fælles Arbejde, der har Interesse for alle Lodsejerne langs Gudenaaen.

Fiskekort kan løses hos Silkeborg Fiskeriforenings Kasserer, Hr. Købmand N. L. Jensen, Grønnegade, og paa flere af Hotellerne i Silkeborg og i Resenbro Kro, Svostrup Kro og Kongensbro Kro.

Fisketegnssagen.

Dansk Sportsfiskerforening vedtog paa sin Generalforsamling i Stege den 2. Juni under Hensyn til Ferskvandsfiskeriforeningens Stilling ikke i Øjeblikket at søge noget Lovforslag indbragt om Fisketegn, idet man dog ikke ved denne Vedtagelse vilde betragte Sagen som opgivet, men tværtimod arbejde videre paa dens LØsning.

Naar jeg gik med til sammen med Sportsfiskerforeningens Formand, Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, at bringe Sagen frem i Ferskvandsfiskeriforeningen, var Aarsagen den, at det forekom mig, at der fra Sportsfiskernes Side var gjort et saa stort Arbejde i Sagen, at de havde Krav paa at faa noget at vide om Ferskvandsfiskeriforeningens Stilling. Nægtes kan det jo imidlertid ikke, at det var vægtige Argumenter, der saavel paa Bestyrelsesmøctet som senere paa Generalforsamlingen anførtes mod Fisketegn. Naar en velorganiseret Forening som Silkeborg Fiskeriforening har 630 Medlern..'ller, vil Fisketegnsafgiften være en betydelig Skat at lægge paa denne Forenings Medlemmer, og Fru Hoffmeyer, Sorø, har ogsaa Ret i sine Betragtninger om, at Fisketegnsafgiften for hende som Søforpagter vilde betyde en Kæp i Hjulet, ligesom man heller ikke kan se bort fra de forskellige andre i Ferskvandsfiskeribladet refererede Argumenter fra Generalforsamlingen.

Imidlertid kan man vist , betragte det som· en given Sag, at det. ikke fra Sportfiskernes Side har været tilsigtet at lægge Ferskvandsfiskeriet Hindringer i Vejen; som Dirigenten, Landsretssagfører Jensby, anførte, var det netop Hensigten at forbedre Fiskebestanden og at frembringe ordnede Forhold, og at det var ud fra disse Tanker, at Forslaget fremsattes. Det forekommer mig, at naar man fastholder dette Hovedsynspunkt, maa man ogsaa kunne tænke videre over Sagen. Jeg ved ikke, om man mulig kunde undtage de Vande, for hvilke der er Regulativ, og andre, der er i rationel Drift. Sagen skulde saaledes alene omfatte Vande , der planløs henligger »udyrkede«. Jeg erindrer, at Magister ' Otterstrøm i tidligere . Aar, · jfr. f. Eks.

99

Fvbl. 1920,•o,, har skitseret Forslag, hvorefter Sta-ten i saadanne Tilfælde skulde kunne gribe regulerende ind; det var jo noget lignende, der her vilde foregaa ved Indførelse af Fisketegn for dem, der fiskede i Vande, for hvilke der, f. Eks. efter Fiskerikontrollens Skøn,}~ke forelaa nogen planmæssig Drift. Afgiften skulde saa bl. a. benyttes til Ophjælpning af Fiskeriet i disse Vande. Jeg ser vel, at SpØrgsmaalet er vanskeligt, men jeg fremhæver det kun for mulig at yde et Bidrag til dets LØSning. Nogen æbsolut SammenligD?,ng mellem· Fisketegn og Jagttegn kan, som Fiskeriforpagter Albers fremhævede, næppe foregaa; dertil er Forholdene altfor uensartede.

Vibo!ig, JUili 1935.

Carl H andberg.

(Ferskvandsfiskeribladet).

Sportsfiskeren vil meget gerne høre Medlemmernes Anskuelser om (wnnemførligheden af Forslaget.

Ungdommelige Bedrifter.

Sønnen, den yngste - vi kan kalde ham Junior, for vi har ikke indhentet hans Tilladelse til at sætte ham i Sportsfiskeren med Navn og øvrige Data. Altsaa Junior kom hjem og hev Rygsækken paa Køkkenbordet uden at sige noget, og det var ikke gode Tegn.

- Har det ikke givet noget?

- Der ligger en seks-syv Stykker, men de er smaa. Men I skulde bare set - og saa kom Historien om »The big fish, that got away«: Junior havde haft den paa nede i Hvirvlerne bag Turbinen, og for at den ikke skulde konune ind mellem de store Sten paa Bunden, havde han, stolen~e paa sine solide Grejer, halet til. Op kom Fi~en, men idet han vilde svinge den i Land, tørnede den imod Stenmuren og slap af.

- Den var over to Pund - Junior .var grædefærdig - og havde jeg blot faaet den et Par Tommer højere op, havde jeg haft den.

- Den bliver nok i Bækken - trøstede vi og saa kan vi gaa ned at tage den i Morgen, naar Vix er her.

Vix er Drengenes Fætter og jævnaldrende med .lunior. Han er god nok, selv om han er Københavner, men har en vidunderlig Evne til at falde i Vandet, naar der er den mindste Chane derfor. Der er en Overgang over Spj arup Bæk, la.v et af et Par Granstænger, med en gammel Ladeport over. Der faldt han i i Fjor, da han naturligvis gik paa Yder-

100

SPORTS.,.FISKEREN

kanten af Porten, som saa vippede med ham i Bækken. Naa - Bækkene er just ikke livsfarligt dybe her paa Egnen. Vi har i Aarenes Løb prøvet Dybden et Par Steder - sandt at sige - saa det er maaske noget, Vix har arvet efter sin Farbror. Vix var tre Aar, da et betimeligt Tag i Buksebagen reddede ham fra at slaa Kuldbøtte over Stævnen af Baaden i Hejlskovsø, der efter Sagnet er bundløs - men Vandskræk lider han ikke af. Han hentede sig en vaad Hale et Par Gange i Fjor, fik ikke Tag paa Ørredfiskeriet, men havde det bedste Haab til i Aar. Vi havde alle det bedste Haab, da vi ud paa Eftermiddagen cyklede ned til Turbinen, vore to Sønner, Vix og undertegnede. Vixs Far er ganske vist ogsaa Lystfisker, men foretrækker at sidde roligt i en Baad med et Par røde Flod at kigge paa og en Cigar i Munden. At trave op og ned ad stejle Aabrinker, svingende en Fluestang, er ikke noget for hans Temperament, saa han blev hjemme i Hængekøjen med en Roman.

Vi andre havde en meget hyggelig Eftermiddag. Junior og Vix gik paa egen Haand, mens Senior, vor ældste søn, anbragte sig pa.a Muren ved Turbinen. Han havde opdaget, at der ganske rigtigt stod en stor Ørred ,n ær Skumhvirvlerne og prøvede med alle Midler at lokke den til Bid. Han lod Fluen danse lige over den, forsøgte Spinner, ja, lod en fed Orm spille lige for Næsen af den - ikke af Flækken rørte det den.

- Den har set dig - mente jeg - du kan lige saa godt give op.

- Junior har Ret, den er over Kiloet, lød Svaret, men du maa hellere gaa, det er dig, der skræmmer den.

Vi drev ned ad Aaen. Det var vist ved den Lejlighed, jeg prøvede at sætte en Orm paa en lille Spinner og liste den ned i Strøget mellem Pilebuskene. Der kom øjeblikkeligt Nap, et raskt Tag, og der hang hele Molevitten oppe i Busken uden for Rækkevidde; og - oh Skændsel, først sprællede Ørreden af, ned i Bækken, og saa fulgte Spinneren efter - Guttet var sprunget. .

Senior var lidet trøstefuld, da han kom til. - . »Det har du rigtig godt af,« mente han - »det kan man ikke, naar man er Sportsmand.« Kombinationen: Flue plus Larve, eller Orm plus Spinner har iØV'i!'igt i eng·els~e .Sportsblade været Genstand for Diskussion med det Resultat, at det er endelig sat i Klasse med almindeligt Ormefiskeri og - jeg skal aldrig gøre det mere.

Naa, Senior og jeg drev ned langs Bækken og fik nogle Stykker, de fleste fra Broen over nogle Stigborde, hvor der stod en hel Stime nedenfor, og

1935

Kunsten nærmest bestod i at holde Balancen paa ·det smalle Bræt og samtidig undgaa at komme i Karambolage med de Buske, som· hang ud over Vandet og dyppede deres Kviste i Hvirvlerne.

Senior havde fonesten en lille Oplevelse, da han for at komme længere ned ad Bækken maatte helt op over Brinken et Sted, hvor et Nælde- og Brombærkrat spærrede Vejen langs Bredden. Han kom raskt nok op, men endnu hurtigere tilbage og fortsatte med Stormskridt henimod mig, seende sig tilbage.

- Jeg satte omtrent Næsen lige i en værre Brumbasse deroppe, forklarede han lidt forpustet, - heldigvis blev Tyren lige saa overrasket som jeg.

Forhaabentlig er den ordentligt tøjret.

- Det har du rigtig g·odt af, mente jeg. Man skal ikke stange Buh med Spjarupgaards Præmietyr, na.ar man er paa Ørredfangst. Men, hm, maaske burde vi holde os paa den anden Side · Bækken.

Jeg har nemlig ogsaa Respekt for Tyre. Jeg er en Gang selvanden paa en maaneklar Høstaften blevet jaget langs en Banedæmning af en gnaven, hvid Tyr - frygtelig at skue i Maanens Straaler og ulmende hult og uhyggeligt. Jeg slap op i et Træ, og min Ledsager paa Hovedet i en Mergelgrav, og da Tyren· vendte for at finde noget andet at lade sin Vrede gaa ud over, mødte den sin 12-aarige Røgter.

- Nu skal vi hjem, Cæsar, sagde Drengen, og Bæstet fulgte ham som en Hund.

Men der var to, som var til Grin for Egnen bagefter.

Ved denne Lejlighed forlagde imidlertid Senior og jeg vort Virkefelt højere oppe ad Bækken, mens Bæstet brølede ovenfor Krattet paa den anden Side. Vi var ganske tilfredse med vort Udbytte, da vi kom ovenfor Turbinen og saa os om efter yngste Aargang. Solen var ved at gaa ned bag Lynghøjderne i Vest.

- Halloo - vi skal hjem nu.

- Ikke endnu - svaredes der fra den anden Ende af Turbinedammen, det gaar saa godt.

- Jeg har to, det var Vix, som holdt et Par Smaafyre i Vejret.

- Vi lovede at være hjemme til Aften, formanede jeg.

- Kør bare i Forvejen, vi kommer bag efter, lØd Svaret.

- _H vad vædder vi, Junior skal op efter Sølvdjævelen, formodede hans ældre Broder.

Sølvdjævelen var en stor skinnede Regnbue, som der gik sære Frasagn om. Postherman havde haft den paa, og den havde splintret hans Topstang. Krokresten paastod, at den rendte med to

1935

SPORTS-FISKEREN

af hans Kroge i Munden, og Lodsejer,en reklamerede med den og mente, den holdt sine fem Pund.

Djævelen holdt til i et Hul under en gammel, vandret udragende Pil i Svinget ovenfor Turbinedammen. Tilrejsende Lystfiskere plejede at more sig med at bande over den. Var den først ned i sit Hul med Fluen, kom der ikke andet end Resterne af Snøren op.

- Han tager den saamænd ogsaa, bemærkede jeg forhaabningsfuldt. Junior plejer at gaa bag efter mig og tage dobbelt saa mange Fisk. Han har en englelig Taalmodighed, som tager Pippet fra Ørrederne.

- Hvis ikke Vix falder i Vandet i det afgørende Øjeblik, tilføjede Senior maleciøst.

- Vi burde hellere se at faa Drengene med, bemærkede jeg lidt uroligt.

- De kan sagtens bunde, beroligede Senior.

Men der er langt op til Cyklerne, og - jeg tror, Ba-. rometret falder, hvis vi ikke er hjemme til Tiden.

En klog Mand undgaar Regn og Storm paa det ægteskabelige Barometer; det har reddet mangen Ørreds Liv ved Solfaldstid.

Vi naaede at komme hjem og faa skiftet, inden Spejlæggene var af Panden, men vi var enige om ikke at vente paa Drengene. Klokken var ni--ti Stykker, før vi blev urolige. Store Søster blev sendt ud ad Bøgvadvejen paa Cykle for at møde dem, mens vi ældre tog os en ekstra Sjus. Hun kom tilc bage med uforrettet Sag. De var ikke til at Øjne paa Vejen, og hun turde i Halvmørket ikke fortsætte ad Stien over Tørvemosen. Den er nu heller ikke hyggelig, selv ved hØj, lys Dag, som den bugter sig mellem Tørvegravene. I mit stille Sind tænkte jeg paa Vix's Evne til at falde i Vandet, men jeg udtalte ikke min Frygt for ikke at forurolige Faderen, derimod rejste jeg mig for at gaa ud efter dem.

- Nu skal jeg, Far, tilbød Senior. Klokken gik til elleve, da han kom tilbage. De kommer nede ved Bøgvad, barbenede og syngende af fuld Hals.

- Hvorfor kommer de saa sent.

- Vix's Cykle er punkteret.

- Har de fanget noget?

- Om de har - 23.

- Jeg har fanget 6, lød Vix's Røst ud fra Mørket, inden vi endnu kunde se Optoget. Støvlerne hang over Styrene, og Taskerne bugnede. Drengen e selv saa farlige ud.

- Har I været i Vandet?

- Kun paa tørt Land, oplyste Junior. Vix sank i Hængedyndet ved det store Kildevæld, og jeg maatte jo hale ham op, og vi kunde ikke holde ud at gaa i det vaade Fodtøj . Har I et stort Fad?

10 1

Hele Familien var nu samlet i Køkkenet, h vor den ene Ørred efter den anden kom til Parade.

- De mindste er mine, oplyste Vix med Stolthed.

- 21, talte jeg.

- Vi er ikke færdige endnu, forklarede Junior og kom frem med en blank Regnbue. Her har vi SØlvdjævelen. Jeg narrede ham: halede haardt t il, saa snart han nappede, saa han kom ud i Aaen, og saa var det jo kun, om Grejerne kunde holde.

- Det er da kun en 2 Punder, kritiserede Senior. Sølvdjævelen skal veje 5.

- Saalænge den gik i Vandet, erklærede Ju. nior med Verdenserfaring, men den vejer nu et Par Hundrede Gram mere. Og det sagde Vægten ogsaa.

- Ingen Trepunder denne Gang, min Dreng.

Men det kommer nok, trøstede jeg. Tre Pund er Maximum for det Ørredvand. Min egen Rekord i Løbet af 10 Aar der er 1600 gr.

- Den er her, Junior halede en smuk Bækørred op. Den snød nok dig, Bror, og den snød m ig forleden, men jeg listede mig bagom den og kaste-· de lige foran dens sædvanlige Plads. Og saa kom den med et Drøn. Jeg maatte lege lidt med den, og det sinkede os, men da jeg fik den ind paa lavt Vand, smed Vix den op.

- Jeg gik ud f Vandet, forklarede den unge Mand.

- Ja, du er da ikke lykkelig, naar du ikke kan faa en Sok, mente Senior.

Kogt Ørred med Smør, frisk Persille og n ye Kartofler er en herlig Ret, det fik vi næste Dag, og vi have heldigvis Naboer, som vi kunde forære noget af vor Overflod.

Paterfamilias .

..................................................................................

Et og andet.

...................................................................................

Paa en Tur til Æbelø konstaterede vi, at Aalegræsset er borte fra de nordfynske Kyster. En lokal Skipper forklarede os, at Brændingen af den Aarsag er haardere over Grundene. En stærkere Brænding bevirker en stærkere Nedbrydning af Brinkerne. Havet æder selvfølgelig Land. Der er Sammenhæng i Naturens Husholdning. Heldigvis er det endnu ikke paavist, at menneskelig Uforstand er Skyld i Aalegræssets Uddøen, men vi har ved den sydfynske Kyst set, hvorledes Aalen og Aalekvaoberne fjæler sig i Aalegræsset og derfra kan fanges med Brile, saa vi P1Ra indrømme, at dets Forsvinden har økoncmt~k Betydn ing.

102

SPORTS-P'ISKEREN

Krebs.

September er den bedste Krebsemaaned. De lækre Dyr tages bedst paa »Bakker«, bestaaende af en Hegnstraadsramme paa ca. 1/ 2 Meters Gennemsnit, hvorover er spændt et st ærkt Net. Paa Midten fastgøres et Stykke HalskØd eller andre Sener.

Tre Snore fra Periferien forenes ca. 1 Meter oppe i en fælles Snor, som er fæstet til en Hasselkæp eller en udrangeret Fiskestang. Bakkerne sænkes i en Mergelgrav, hvor man ved, der er Krebs, eller i en sø eller Bæk, hvor Brinkerne er bratte. Et Par Stene bruges til at tynge Bakken ned paa Bunden.

Det er bedst at være tre Mand sammen og være udrustet med et Klapbord og et Spil L'hombrekort. Naar Bakkerne er sænket ned, er der lige Tid t il et Par Omgange, inden de skal efterses - de skal helst staa i Fred et Kvarters Tid. Har man en halv Snes Bakker, kan man undvære Kortene og faa Tiden til at gaa~-m ed at gaa rundt og røgt e dem. De skal hales op i en Fart, at ikke de med Halskødet beskæftigede·. Krebs skal faa Tid til at løbe ud af Bakken, 1 b.vilket de som bekendt gør baglæns. Man tager Krebsene med to Fingre paa Rygskjoldet og putter dem i Posen; er man fummelfimret, bliver man knebet. I Vande, som ikke har været prøvet i en Aarrække, kan Krebsene blive saa store som Jomfruhummer. Den beds.te Fis~etid er en Time før Solnedgang og til man ikke kan se længer.

Til Slut en af Chr. S. Jacobsens Opskrifter paa Krebsesuppe: Krebsene koges i Salt og Vand. Halerne gøres rene, Skallerne stødes sammen med Smør og lægges i Gryden sammen med Franskbrød. Bouillon af Kød eller Fisk tilsættes og henstaar over svag Ild i en Time, den krydres med Dild og lidt Peber, den maa ikke koge. Suppen sies, Halerne lægges i, og den serveres.

Gourmand.

Vejle Amts Folkeblad for 9. Juli meddeler: l>Fordøjet« en Fiskekrog paa 4 Dage.

At Fiskene, og særlig Rovfiskene, er i Besiddelse af en skarp Mavesaft, har man længe vidst, hvor skarp Mavesaften er hos en Gedde, fik Lystfiskeren, Malermester A. M. Pedersen i Kolind, forleden Bevis for.

Han fangede i Skarresø en Gedde paa 2 kg, og da han ikke havde Brug for den straks, kappede han Snøren og satte Fisken ud i et Hyttefad med Krogen siddende i Maven - en Fremgangsmaade, der forøvrigt næppe vil vinde Dyrevenners Bifald.

Fire Dage efter slagtede han ifl. »Berl. Tid.« Gedden, og da han skar den op, fandt han af Fi-

1935

skekrogen kun en 3 cm lang, gennemætset og opløst Stump Staaltraad. Fisken havde omtrent »fordøjet« Krogen.

Den »Lystfisker «burde sikkert ikke have Fiskekort. Hans Fremfærd kan kun betegnes som Dyrplageri.

Red. Næstformanden har ladet vort Fiskeri ved Albæk (som vedtaget paa Generalforsamlingen) afmærke med to Skilte, saaledes: ALBÆK FISKERI Kun for Medlemmer af Dalllsk Sportsfiskeri Fiskeri forbudt fra 1. Juni-1. Aug. Strækningen vil for Fremtiden blive kontrolleret af to Medlemme,r af Dansk SportsfiskeTiforening, D'Herrer N. P. Thomsen og Henrik Andersen.

Kartoffelmelsfabrikkerne.

Paa Dansk Fiskeriforenings Generalforsamling forleden blev der. anket over manglende Kontrol med Fiskerierhvervet. Det ses, at Fiskeriministeren svarede, at er der manglende Effektivitet, maa vi ændre Loven og gøre den strengere. Denne Udtalelse fører Tanken hen paa Forholdene ved Kartoffelmelsfabrikkernes Anlæg; her var det ikke en strengere Lovgivning, der egentlig tiltrængtes, men kun, at den eksisterende Lovgivning blev overholdt. Var det sket, vilde megen Besværlighed være undgaaet.

Vib011g, Juli 1935.

Carl Handberg.

Hr. Dr. med. Chr. Lottrup Andersen,

København, Hellerup.

Jeg har herved den Glæde at kunne meddele Dem, at Sagen med Fiskeriet i Gudenaa paa Strækningen Resenbro til Kongensbro nu endelig er gaaet i Orden. Saa godt som alle Lodsejerne paa den ene Side af Aaen, den Side, hvor Trækstien er, er gaaet med til at tillade Fiskeri mod LØsning af Fiskekort. Kortene faas hos Silkeborg Fiskeriforening, i Resenbro Kro, i Svostrup Kro, i Afholdsrestaurationen i Kongensbro og hos Formanden for Lodsejerforeningen, Hr. Gdr. Georg Pedersen, Kildegaarden, Sminge St. , og koster for Aarskort Kr. 10,00, og for Dagkort Kr. 2,00. Det skulde glæde mi gmeget, om denne Ordning vilde blive benyttet i udstrakt Grad af Medlemmerne af Dansk Sportsfiskerforening, da det er en overordentlig smuk Aastr~kning, der nu atter er tilgængelig, og da der ogsaa er Mulighed for gode Resultater, især med Hensyn til Geddefiskeri; men der findes ogsaa en Del Ørreder foruden Aborr er, Sudere og Brasert i store Mængder.

Bjørn Hartz.

1935

SPORTS-FISKEREN

Uldhaandskrabben

skal efter en Meddelelse i Jyllandsposten den 18. .-;runi være taget af en Ringkøbingfisker i Garn, og det siges endda, at det er den anden, der er fanget i Ringkøbing Fjord i Løbet af kort Tid. Hvorledes gaar det ellers med Uldhaandskrabben? Har den formeret sig stærkt i.vore Farvande?

Nej, egentlig er den vedblivende en Sjældenhed.

Selv ved Højer, hvor den først blev iagttaget (1933), og hvor Betingelserne skulde være særlig gode for den, er den sparsom, hvilket fremgaar meget tydeligt af følgende. En Seminarist fra Tønder Seminarium har til Opgave at skaffe Uldhaandskrabber til danske Skolesamlinger, og han byder i den Anledning 1 Kr. pr. Stk., men kan ikke skaffe saa mange, som han kan bruge! .;•••••••••.111••··································································~ : :

..

Fra Redaktørens Lænestol ................................................ .................................... ~

103

Skjern Aa: Landsforeningens Medlemmer har gratis Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lu;ndenæs Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen.

Harteværkets Reservoirer: (NØrresØ, Søndersø og Stallerup SØ). Geddefiskeri. Kort kan kun faas paa Værkets Kontor : Rendebanen 4, Kolding, og hos Gaardejer Clemmensen ved Dybvadbro St. Priserne er for: Aarskort Kr. 30,00, Maanedskort Kr. 10,00, Ugekort Kr. 6,00, Dagkort Kr. 2,00. Medlemmer af »Dansk Sportsfiskerforening« faar udstedt Kort til halv P:ru:; mod Forevisning af Medlemskort.

Kolding Aa: Ørredfiskeri. Kort hos fØlgende: Fr. Rudes Sportsmagasin, Jernbanegade 21, Kolding. - sønderbros Kiosk, Sønderbro, Kolding. - Hvilested Kro pr. Ejstrup. - Afholdshotellet i Eistrup. - Gaardejer M. Nissen ·J øker, »Hvilestedgaard« ved »Tudsbro«. Paa Kortene er angivne de Strækninger, hvortil Kortene gælder. Prisen . paa Kort er : Aarskort Kr. 22,00. - 3 Maaneders Kort 15,00 Kr., 1 Maaneds Kort Kr. 10,00 og Dagkort Kr. 2,00 .

Tilgængeligt Fiskevand ..: ............................................................................... ..

Skive og Omegns Lystfiskerforening: Ca. 15 km Fiskevand i Karup Aa ved Hagebro. Dagkort a 2 Kr., Ugekort 5 Kr. faas i Hagebro Kro og ved Albech, Perfekt, Torvet, Skive. Foreningen staar til Tjeneste med alle Oplysninger og er villig til at yde Bistand ved Tilrettelæggelse af Fisketure.

Kongeaaen fra Jedsted MØlle til Havet. Ca. 14 km.

I<'iskestrækning. Fredningstider 1. Novbr. - 31. Decembr. inclusive og 1. Juni - 15. Juli incl. Kortpris for IkkeMedlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfiskeriforening«: Dagkort a 3,00. Fiskekort faas i Sportsmagasinet »Lillevang«, Kongensgade, Esbjerg, Gredstedbro Kro og »Vestkysten«s Kiosk, Esbjerg.

Borris Fiskeriforening: Ca. 30 km Fiskevand, Dagkort · a 2,50, Ugekort a 10,00, Aarskort · a 25,00 faaes i Østergades Kiosk, Skjern, Kliivers Hotel, Borris, Ahler Østergaard og Hotel TroldhØj, Troldhede.

Af Hensyn til Græsset, maa der ikke fiskes i Tiden 10. Juni til 20. Juli.

Kort til Vorgad Aa faaes has Gdr. Th. Rosbjerg, Borris, samt Hotel TroldhØj, Troldhede.

Sneum Aa fra Endrup Mølle til Havet (Enkelte Par'celler undtaget) . !alt samlet . Aabred 60 km. Fredningstider 1. Novbr. - 31. Decbr. incl. og 20. Maj - 18. Juli incl.

Kortpris for Ikke-Medlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfiskerforening: Dagkort Kr. 3,00.

Fiskekort faas i Sportsmagasinet, Esbjerg. Aalbæk Cementstøberi. Endrup Kro og »Vestkysten<<S Kiosk, Esbjerg.

Naar vi i dette Nr. har aftrykt temmelig meget af Ferskvandsfiskeribladet, skyldes det ikke, at Læ. nestolen eller Sommervarmen har virket sløvende paa Redaktøren, men den Omstændighed, at Ferskvandsfiskeribladet har indeholdt særlig meget Stof af stor Interesse for os Sportsfiskere. Spørgsmaalet om Fisketegnene skal vi senere komme tilbage til.

:··············································································:

Sdr. Felding Fiskeriforening: Dagkort a 2,50, Aarskort a 15,00 faaes paa Hotellet i Sdr. Felding og hos Gdr. · Henning Christensen, Skovbjerg.

Hadsten Lystfiskeriforening sælger Dagkort fra 1. Januar for 2 Kr. Kort faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og hos H. A. Hansen, Hadsten.

I Selling hos Købmand Thomsen, i Aarhus hos Lobdrup, »Apuila«. Fiskeriet er fredet fra 15. Maj til 1. Aug. Storaaen, Holstebro: Ca. 35 km. Fiskevand, Laks, Havørred og Stalling. Dagkort 2,00, 14 Dages Kort 5,00 og Åarskort 15,QO . Kr. Kart faas hos Martin SGhmidt, Kiosken og FrØjk Fiskepark, Uge- og 4arskort kun hos ~artin Schmidt, Nørregade.

Gudenaa: Strækningen fra Resenbro til Kongebro pa2. Træksidestien. Dagkort a 2 Kr. og Aarskort a 10 Kr. kan lØ:o:es i Silkeborg Fiskeriforening, i Resenborg Kro, i Svostrup Kro, i Kongensbro Afhold.51restauration, s ~ hos Formamden for Lodsejerforeningen, Hr. Gdr. Georg Pedersen, Kildegaarden, Sminge· St. '

Indholdsfortegnelse I. Fiskesygdomme og Mennesker. - 2. Udbytte. 3. Et Par Fluers Historie. 4. Fiskevejr. - 5. Gudenaaen. - 6. Fisketegns$agen. - 7. Ungdommelige BedrHter.

8. Et og andet. - 9. Fra RedaJ.dørens Lænestol. - I 0. Tilgængeligt Fiskevand.

.

~__

1935

SPORTS-FISKEREN

104

_

_

~

.

--

-

'

.

'

--

'

ERE's_ •>. T_».e .•AElUA_.:LJTJi_',__s_ . ._w . I_M_MlNG _REEL_ =

__ =

=~= ·~ _~ -'- =- .

.

,- .

IDEAL FOR FLOAT FISH!~~~-~S~}~!~~

i "A E R E L I T E" H J U L E T Bedste og billigste Spinnehjul til ,Prisen

ALLCOCK's Fabrikat

................................................................................

Gæstgivergaarden

Formand: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffs·vej 91 a, København, Hellerup.

Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern.

Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby.

Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Post.konto 11140.

Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skern.

,'Tro Id høj'' Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen km, ingen Steder 3/

Tlf. 1 - Troldhede.

4

over 3 km til førstnævnte. - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr Dag for fuld Pension.

Chr. Christensen.

................................................................................

Hotel Schaumburg, Holstebro.

Tell. .C.2 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel.

Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Westy Hald.

Kontingentet er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11 Kr. For Medlemmer af Lokalfore~iilger med indtil 40 Medlemmer og med mindst 5 / 8 af Medlemstallet indmeldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr. Det samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlemmer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis Forholdene taler for det, kan Bestyrelsen dispensere fra disse Bestemmelser. _(Lokalforeningerne skal selv incassere Kontingenterne.)

~1--[Xl--~~~~~~-=:;:~lii;:::l~~~l!r::Jil~_,

LYSTFISKERE SE HERI

~

Et meget stort Udvalg i line engelske Fluer, Spin~er, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. forefindes hos undertegnede til billigste Priser.

~

~~~~~~~~T_E_LE_F_o_N~211. ~ ~~ - - ~ ~ ~ -

Artikler til Bladet bedes indsendt inden d . 10. i hver Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Asylgade 19,

Holstebro Turistforen-ing I

Odense. Telf. 3176.

Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren« udkom-

A. DAMGAARD, HOLSTEBRO. Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, ·Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort a 15,00. Dag!Jkort, løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt.

Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

J-

mer d. 1. i hver Maaned.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykker i, Holstebro.