Sportsfiskeren 09 1933

SPO ORGAN

SKE REN s ·PoR'tS~ISKERE (/':

:.-.~-:--::-:;-~~---- -

~------·----·····

..::f ..l. ;l__,;:-<P:-::- . -·· .~:.·. -

Nr. 9.

1. September 1933.

~

8. Aarg.

98

SPORTS-FISKEREN

1933

På lsfiskg vgd StipanavtsjQ fjgllstUQ. Ao Edoa.rd (Ogllg-Stra.nd.

Stipan avtsj e fj cllslue ligger inde på den s tore Finmarksvidd e, ornlrienl midtvejs m ellem Bosckop i Alta og Karasjok. For flei,e å r siden tilbragle jeg e n ny Lå r sh elg p å fj eldstuen. J eg kom dit m ellem jul og nytår , gik p å ski fra Bosekop. .fog vilde for sø,k,e at fiske på is en i d et store vand like v,erl fj eldstuen, hvor jeg vidste, at der s tod meget h arr og ørr'el og gj edde.

Jeg h a dde l::i i m ed n, ig ,en pakke fross en s ild fra Bosekop, de t en este agn jeg trodde fisken i vandel vilde bile på. M,cdmark forekommer jo ikke i Fjnmarken, så d e t vilde være umulig at få tak i denslags agn - s,elv om jeg ha dde truffet forbeædelser om h østen før medmarken gik i hi. De t blev ·en prægtig tur p å ski indover vidden . J eg brukte knapt en d ag på den 8 mil lange distance fra Bosekop til fjellstuen , som jeg fandt godt n edsne,el.

Jeg ·b egyndte at fisk e på isen allePede n æsL,3 dag.

Del var m eget arb ejde m ed å få m å k:e t væk sneen og hugget .et hul på vandet , m en ved middagstider var jeg kommet så la ngt, at jeg kunde by fisken under isen på en sildemiddag. J eg lok først dybdem ål. Der var ca. 10 1neler dybt, hvor jeg hadde valgt min fisk eplads og jeg ventet t'ørst og fr emst 1

al få gjedde.

Det så imid}ertid ikke ut til at fisk en var særHg forhipp en til at ta silden , som jeg fristet den 111.ed.

Der gik næsten en tim e uten at j-eg metrket noget til fisk. Men så fik jieg endelig e t nap. Det var en stor fisk og det var umuligt å si, enten~ de)t var en ørrzt eller en harr. J,eg Yar nærmest tilbøjelig til at tippe p å ,en harr, og min o·v :verraskels et blev derfor meget stor, da det allikevetl viste sig å være en gj,edde på fire k'.ilo. J eg1 hadde aldrig tidligere merlmt, at gjedden opførte sig så lik 11.al'r ·eUer ø-rret, når den var fast på en smekker tøm.

Jeg benyttet den samme agn ,e ndnu ,em.gang og jeg fik nap endnu før det var kom:men hl biu ndenl.

D-engang var det en harr, og senere fik jeg en 'vakker ørret på et par kilo, en fet fisk, som opførte sig langt mindre rebelsk end gj,edden hadde gjort.

Da der var ov,er 30 kuldegrader, syntes jeg at

jeg hadde få t n ok' fisk 11Jled gje dden og, h a rr,cn . J eg vendte Lilbage til fj eillstuen .og fik mig e t herrem åltid på ørretten H arren vente t jeg m ed a t lilber ~de. kg lå d en ul i sn een for a t den skulde holde s ig frisk . Men om morgenen v ar d en væ k. D er va r r æ vcfar om kring hytten og stedet, hvor jeg h adde gjemt fisken og j eg forstod, a t de t var hr. Finmarks mikkel, som h a dde ,·ær e t p åfærde. Så vidste j eg altsaa, a t d et ikk,e gik an a t opbevare fisk i sneen. D en kom bare til at gå i r æ V1en.

Den dag gik jeg tidlig til va ndet og fisket. J eg hadcle tinl silden op, så d en blev myk. J eg h adde nemlig den for e.gående dag gjort den erfarin g, a t fisken ikke bie t på frossoo sild. Den nrå tte skyle isen i vandet før den blev tat. J,eg har ikke før været m ed p å slikt storfiske, som de t den dag skulde falde i min lod at gj ø1r e. Både ørretten og barren b et så kjapt, at agne t ikke fik komme m ei, end ,et par m e ter ned i vandet før d er var nap.

Og det var stor fisk, je g fik. Ingen va r under tre kilo og særlig ørreUen var fet og lubb en.

D et var så koldt, at fisken blev stivfrossen n æ sten m ed d et sa mme, d en var trukl~en op av vandet, og derfor smakLe den også storartet, n år den blev kold. Jeg 1evet h øit på fisk b åd e til frokost, middag og aften, ,e t r ent slaraffenliv.

Men n ytårs.an en - om morgenen - fandt j eg p å at gå til et a ndet vand fo·r å forsøk:e,' fiska11.; der.

Jeg hadde hørt, a t der skulde stå ren kjæmpørret i vandet. D et var knapt en mil at gå, men undervejs røk det op m ed en snestorm og jeg kom ut av kurs og blev g:knde og virre omkring p å vidden , gik i ring. Da der bl,eiv en lysning i snestormen tok jeg ,en peiling og satte kursen tilbage til Stipanavtsje fjdlstu e.

Det bl,ev den hårdeste tur jeg nogensinde har hat på vidden vinbersdag. Jeg hadde vinden mot mig helie tiden og det !Jlåste så sterkt, at j,eg flere ganger bokstav,elig talt blev kastet over.ende i sneen.

Det var anen da jeg ,endelig nådde tilblake til fjellstuen , nytårsaften. J.eg var så tr~ og utslidt som et mennesk e kan Wi. Men netop den nytårsnat

SPORTS-FISKEREN

1933

kom jeg til at få en oplevelse, som jeg aldrig vil komme til at glemme.

J.eg skildner den her i en noget andet form end ,e n almindelig fortælling om fiske.

Det er nyttårsaften. - Jeg ligger på en treibrisk på Stipanavtsj-e fjiellstue langt inne på Finnmarksvidden.

Jeg er trett ·efter en lang dagsmarsj. Men det er umulig å få sove. Der er saa mange lyder som holder mig våkien.

Del ,e r storstorm på vidden og fjellstuen knaker riktig godt i Sine sammenføli ninger. Det er som der blir slått i vieggene med store sle1g ger, slag på slag uten ophold og avbrybelse. Jeg venter bare på at fj-ellstuen skal bli løftet aiv sylmuren og ført avsted gj,ennem den trange dal.

Og blir del en pame i vindkastene ,e r der andre lyder som distraherer mig. Deir smelder høie skudd fra peisen, hvor store v,e dski·er blir fortært av ildens mange røde tunger.

Det var forresten merkelig at j,eg fant frem til fjellstuen. J,eg gikk jo de siste timer i en forykende snestorm, gikk og gikk efter kompasset som jeg hadde surret fast til den ·e ne skistokk for ikk•e å komme bort fra den retning jeg hadde stukket op da jeg tok den siste peiling. Og mens jeg gikk mot snestormen var jeg sikk!er på at jeg aldri vilde _finne frem til fjellsrnen. Den var jo bare ,e n liten prikk på den. vieldige vidde Men jeg gikk allikevel benl på den. Det var et rent lykketreff, sa jeg til mig selv, da jeg spendte skiene av mig foran fjellstuen.

Og nu har jeg vært på Stipanavtsj,e i flere timer .

Jeg har al1erede fått fyrt doo kolde stue så godt op, at veggene begynner å svette vann. Og fra: takbjelkene drypper der store dråper ned på gulvet. Det er sneen som er begynt å tine på det grisne tak over mig, et tak som er sort av røk og elde. Jeg ligger ganske mykt på briksen. Det lå et gammelt renskinn der da jeg kom. Jeg har latt det ligge under min soV1epose. Det gjør underlaget bløtere og det gjø·r ikk!e noget at det lukter mygl,et av det.

Jeg ligger lange stunder og stirrer inn i bålet.

Jeg syrnes det er slikt selskap i det ,oo natt som denllle, da stormen hujer over vidden og pl'eisse:i: sneen sammen i stol'e fonner. Hadde jeg ikke hatt bålet vilde jeg ha føH mig uvel tilmote på fjellstuen. Men der ,e r en viss trygghetsfø.lelse i et bål. Det er som ilden holder vekke frykten fra et menneskesinn.

Hadde det ikke vært den evige knakingen i veggene vilde j,eg ha følt mig vfel til freds i fjellstuen Jeg vilde sannsynligvis allerede ha sovet.

Jeg var jo så dødsens trett, da jeg kom dit. Jeg 1

99

hadde gått fem mil med en tung pakning og slikt tar på kreftene, særlig når man på slutten får en snestorm å slåss med.

Det hj elper ikke at jeg trekker soveposen over hodet for å få sov e. Smellene i veggene trenger allikeviel inn i mine ører. Og da lyder de dumpere, uhyggeligere. Jeg innbilder mig at det ,e r et stort dyr som står og stanger ustanselig p å veggene, stang, stang. N ei je g må nok forberede mig på en søvnløs natt. Mine nerver var ennu ikke innstillel for vidden. Jeg hadd,:: bodd for ]enge i en by'> murhuser som ikke lrnaket og jamret sig under en storm.

Jeg står op for [1 1'egge mere ved på bilet.

Ved hadde det vært nok av på fj ellstuen, hele stabler. Og det er mens jeg står og legger ny ved p,. bålet jeg hører det første gang: Et hårdt dunk pil døren. J,eg blir så overrasket eller skal jeg bekjenne så skremt at jeg slipper vedfanget p å gulvet.

Hvem kan det vær e som kommer til fjellstuen så sent på natten? glr det gjennem min hjerne.

Nei. det måUe vel bla re være innbildning?

Mine nerver var vel blitt så altfor opspilte ved stormens h årde press mot fjellstuen og knaldngen i dens vegger. Jeg står et øieblikk og lytter, men hører i kk·e noget nytt dunk på døren.

Jeg bøi,er mig ned for å ta op veden som jeg har sluppet i gulviet. Da banker det igjen på døren , h årdere enn før. Jeg føler at jeg blir kold nedover ryggen. Det er som jeg, stivner ved peisen, blir til en støtte foran den.

Det kan umulig være et menneske som eir ute og ferdes på vidden i et slikt vær, tenker jeg.

Ingen vilde ha klart å 'finne frem til Stipanavtsj,e i ,en slik snestorm som den som nu raser over vidden. Nei det m å være noget som stormen hm; revet løs på døren. Kanskje ,e r ,e r det selve dørkarmen som den har løsnet? Men den kan jo gjern~ henge der og banke på døren. Jeg blir roliger~ ved den tanke. Men det ,e r allikeivel noget inne i mig som sier, at jieg bør undersøke hvad det ,e r som er iv,ejen med døren. Jeg vilde 1å en større tillit til mine nerver, hvis jeg gjorde det. De hadde jo aldri slått klikk før og hvorfor skulde de gjøre det i natt fordi om jeg var alene piå en fj,ellstua langt inne på Finnmarksvidden - mange mil fra andre mennesker og uten noget slikt som telefon til å sette mig i forbindelse med ul!enverdenen. Men jeg var allikevel ganske andededes innstillet i natt enn j,eg vilde ha vært om jeg hadde holdt til i min leilighet i byen.

Da vilde j,eg sannsynligvis første gang jeg hadde hørt dunket, apnet døren og konstatert fakta. Men 1

1

1

SPORTS-FISKEREN

100

i natt er j,eg absolutt ikke slik som jeg pleier å være andr,e netter. Jeg er opskaket i sinnet. Jeg innbilder mig at det som skjer utenfor døren ikke er naturlig.

Jeg innbildL e mig forresten også engang like før jeg fant friem til fjellstuen at der skjedde noget unaturlig. Jeg synbes at der blev ropt noget et eller annet sted foran mig. Det var like før jeg skulde til å ta av til høire. Jieg trodde nemlig ,at jeg var kommet ut av retningen. Men ropet fikk mig til å gå nogen meter lenger frem. Og da gik jeg bent på fjellstuen. Og da interesserte det mig ikke lenger, hvad slags rop det var jeg hadde hørt.

Men nu kommer jeg til å tenke på det og jeg ,kommer til å sette ropet og dunkingen pa døren i forbindelse med hinannen. Og det virker deprimer,ende på mine nerver.

Jeg går ikfoe og apner døren. Jeg setter mig på brikskanten og gir mig til å lytte ut i natten.

Jeg merker at mine pulser hamr er hurtig. .T eg innbilder mig at de gjøir det fordi jeg har drukket sii . meget sterk kaffe. Kaffe virket jo slik. .Men det var cb besynderlig at jeg ikke hadde merlrnt det før, når jeg hadde drukket meget sterk kaffe en natt.

Jeg æiser mig for å .r ette på ,en viedskie som holder på a faUe ned på gulvet fra peisen. Og da dunker det igjen på d,øtrien. Jeg merfoer atter frysningen nedoV1er ryggen. Men den gjør mig ikke len ger til en u'bleivegelig støtte. Jeg føler alt jeg begynner å ov,ervinrne frykten for at det er noget overnaturlig som driveT silt spill utenfor døn1n.

Jeg reiser mig og begynner langsomt å gå mot den. Jeg er nærmest irritert over bankingen og nu vil je,g ha ,en slutt på det. Jeg åpner ikkle døren med en gang, da jeg er kommet ))ort til den.

Jeg stanser et øieblikk foran den. J.eg syne1s ait jeg kanskj1e allikevel vil risifoerie for meiget ved å åpne den. Jeg vil jo så å si slippe he1'e viddelJl~ mørke og uhygge inn i fjellstuen. 1len så blegtynnetr: jeg å reageriie mo<t den ieighetsfølelse som he1'e tideD' har ligget og ulnJlet i min underbievissthet. Nej jeg er ikkce feig, sier jeg og rykfoer dø:riein op. Jeg har fått fullt hernedømme ov•er mine ne1werr.

1

1

Der komme'r en styrt av sne inn gjennem døråpningen og med den følger ,e n gammel lapp. Je1g synes det er merl-Oelig at ,e n slik gammel fyr har klart å finne inem til fjellstuen ,e n snestormnat .som denll!e. Han så jo så tynn og spinkel ut at man s'kulde tro at et av de steirke vindkast vilde slå ham ned i snieen. Men han måtte altså være seigere enn han så ut for, en stålvilje i en kofte.

Lappen sier ikke noget med det samme han kommer inn. Han står og klipper med øinene mot

1933

lyset fra peisen. Det virker blennende på ham.

Så går han bort til peisen og står og tirrer sig op ved bålet.

Da det ikkie ser ut for at han vil si noget spør jeg: - Vil du ha ,en kopp kaffe og varme dig på? Du har jo vært ute i et hundevær.

Da er det som han plutselig får øine på mig og han sier: Styggevær, styg.gevær. Ond natt for en gammel lapp. Han selter sig ned ved peisen pa lappisk vis med benene i kors under sig. Der blir han sittende og sage i luften med overkroppen, en trett fyr.

- Har du gått langt? spør jeg da jeg rekker ham kaffen.

- Ja gått langt, langt, svarer han. Det er en tale som jeg ikke blir synderlig klok på. Han slubrer i sig k.affen i ,e t par slurker. Han drikker tre kopper og da sier han at han ikk·e vil ha mere. Det er som kaff.en har gitt ham mere vivasitet i kroppen.

Han sager ikfoe lenger så sterkt med overkroppen.

Og han begynder å bli meddelsom.

- Jeg har gått helt fra .Mace, sier han. Jeg er ute og leter efter min bror. Han har stjålet renflokken min og jeg venter ham hit til Stipanavlsje ti'natt. Og så skal han dyrt få betale den stygge streken sin.

Han blir ond i øinene da han sier det. J eg tror at fyren taler i ø1rsk!e. Det er jo ov,er \lyve mil fra .Mace til Stipanavtsje, og han kan umulig ha galt den lange strekningen.

Det han sier om broren er sikkert også noget sludder. Men fyren er dødstrett. Hans ansikt ·e r alde1'es grått. Jeg foreslår at han skal legge sig i min brisk.

- Jeg klarer bedre en søvnløs natt enn du, sier jeg.

- Dokker er en snild mann, sier han. Men jeg vil ikkie sove før min bror kommer.

Jeg gir mig til å studere ham nærmere. Jeg f>'er på hans hue at han ,er Kautokeinolapp. Men j·eg synes at luen er av svært gammel fasong.

Han må . sannelig ikfoe hatt råd til å anskaffe sig en ny hue på lenge, tenlær jeg. Jeg finneir ogJstå ut at det ,e r merkelig sterkt lys i hans øine. Det er som de brienner inne i hodet , på ham. Men det er kanskje det s:1::erkie og flakkende lys fra p·i esen som gjør at hans øine foækommer mig så merkelige.

Jeg spør hvad han heter. Per Aslaksen Hætta, sier han. Det er et navn som er lett å er111dre og jeg nevner ham alltid ved navn når jeg tiltaler ham.

Men han ,er ikke meget meddelsom av sig. Jeg undskylder ham med at han ikke forstår norsk så godt, at han våger å kaste sig ut i en lengere samtale med mig. Men jeg synes allikevel at det

SPORTS-FISKEREN

1933

er merkelig at han ikke gjør mig et ,e neste spørsmål. Lappene pleier da a!ltid å spørre og grave om hvem man var og hvor man kom Fra, var godt nysgjerrige.

Jeg spør ham ,engang om han ikke er våt og Yil tørke kuften sin ved peisen. J,eg kan ta bort mine klær, sier jeg. Han svarer: Jeg kan ikke bli våt.

Jeg finner svaret høist besynderlig, men da j<eg ser nærmere på kuften hans opdager j,eg at det ikke er en våt flekk på den. Det forstår jeg ikke, men j,eg tenker hellier ikke nærmere over det.

Jeg legger m erke til, at han synker sammen i skuldrene hver gang ,e t vindkast ryster fjellstuen.

'Og han sier da alltid nogen ord på lappisk som jeg ikfoe forstår. Han er redd, tenker jeg.

Selv er jeg ikke lenger så nervø·s som jeg har vært tidligel'e på natten. J eg synes det er hyggelig å ha fått selskap i lappen selv om han er gammel og skrøpelig og fåmelt. Jeg blir sittende lenge ved bålet sammen med ham. Jeg v·e nter bare på at han skal falle i søvn, men han holder sig m zrkelig nok våken.

Og han sier engang noget som får mig til å tenke: Det er da et merkelig menneske som jeg sitter samme:n med inatt på Stipanavtsje fjellstue.

Hans ord fait slik: - Du kan takke mig for at du fant frem til fjellstuen, Jeg så at du holdt piå å gå feil og så ropte jeg på dig. Du gikk! efter lyden og fant frem Hvis ikke hadde du vært en død mann inatt.

Det var altså forklaringen på det rop jeg hadde hørt om aftenen og som fikk mig til å slå inn på en annen retning, så jeg fant Stipanavtsje. Jeg synes allilævel det er en besynderlig tale og jeg spør: - Hvor har du vært siden du ropte på mig?

- Jeg har liett efter min bror, svarer lappen.

Men så bliev jeg trett og gik til fjellstuen for å hvile mig litt. Men min bror kommer nok snart hit.

Så blir han igjen taus. Hans ø,i ner faller av og fil igjen, så jeg tror han sover. Men plutselig slår han dem op og ser på ~ig. Og så sier han/ noget; på lappisk, uforståelige ord for mig.

Stormen har lagt sig noget. Det knaker ikke l,e nger så voldsomt i fjellstuens treverk som det har gjort. Jeg b1ir søvnig og kryper op i brisken.

Det sisbe jeg husker før jeg savnet var at lappen fremdeles satt og saget med sin Kropp foran peisen.

Og . bålet gjorde hans gamle ansikt så grotesk at 1

101

jeg måUe tenke på en mumie som satt og absorbert,e varme for a tine op.

Da jeg våkll!et om morgenen var lappen v,ekk.

Han var gått sin vei i løpet av natten uten at' jeg hadde merkeL noget til det. Men jeg så ingen spor efter ham utenfor døren, da j,eg åpnet dem for å se hvilken retning han hadde talt innover vidden.

Jeg f<estet mig imidlertid ikke noget v:ed det. Det kunde jo være falt meget sne sid en han gikk, så sporene var blitt utslettet.

Jeg kolde kaffe og lagel mig en solid frokost.

Og da jeg hadde feiet og gjort rent efter mig i fjfllsluen. fortsatte jeg videre over vidden . .Jeg skulde frPm til Ravnastu1en i løpet av dagen. Jeg tenkte meget p 1i den gamle lapp, mens j,eg gikk over vidden.

Hvor had de han VieJl t~tt veien? Og hvem var lian e~entlig?

Jeg kom til Ravnastrnen tidlig om eftermidd<1ge,n.

Jeg fikk ,e n hjertelig mottagelse av opsitteren Hans Aslaksen Hæitta. Han sa noget sludder om at han lapp og han spurte og grov meget om sneforholdene på vidden. Han vilde også vite, hvorledes det så ut på Stipanavtsje fjellstue efter at fjell-lappene hadde vært der om høsten. Der var ganske rent og pent, sa jieg. Men forresten møUe j,eg en gammel fjell-lapp deroppe. Han kom inn i stuen midt på natten og han var ordentlig medtatt av strabasene i uværet. Det var en Kautokeinolapp som het P.er Aslaksen Hætta. Han sa toget sludder om at han var ute og lette efter sin bror som hadde stjålet hans renhjord.

Jeg la merke til at opsittere!n blev meget alvorlig.

Nå, hvad er det i veien med Pie r As.laksen Hætta? spurte jieg interesseret.

Opsitter,en svarte: Per Hætta omkom ved Stipanavtsje fj-ellstue nyttårsnatt i en snestorm for 40 år siden. Det er riktig, at han var ute og lette efter sin b ror som hadde stj ålet h~ns ren.

Men snestormen overrasket ham før han fant ham. Og han blev først funnet igjen som lik om våren av nogen fjell-lapper.

Han lå da like foran dør,en til Stipanavtsje fj,ellstue. Postmannen som dagen før 'hadde vært der med post en på vei til Bosekop hadde ved en misforstf:åelse kommet til å stenge døren som ellers alltid pleiet å stå åpen.

1

1

!

I

'

I

SPORTS-FISKEREN

102

fjvad skal jQg brugQ] At vælge de rigtige Redskaber for fl1 Fisketur er ,e n ganske indviklet Sag. skriver Nils Farnstrøm i "Finlands J akt- og Fisketidsskrift". Der finder et saa fortvivlet stort Udvalg. Bare i Laks2fluer med officieHe Navne regner man m ed ca. 20[) Stk i ulige Mønstre.

Fiskerimagasinernes Kataloger giver ikke den uerfarne Fisker tilforladelige Oplysninger. og i Forretningen forvirres han af alle de mere eller mindre und erli ge Spinnere, Blinkere og Fluer i alle brogede Farver.

Her at gi, e udførlige Tips ·~r ogsaa irnrnligt.

V~lget af Redskaberne afhænger jo nemlig af mauge forskelli ge Ting: VandeL Aarstiden , Vejret og mange andre Faktorer. Del er h eller ikke sikkert, at en Flue, der passer den ,ene, egrn~r sig for den nndeu. Troen paa et Redskab kan gøre Undervæ,"ker.

Har man først faaet Troen paa, at netop dette Redskab pass,er for dette Vand, fisker man mere intensivt, og saa faar man Fisk.

Af Fluer skielner vi jo m ellem 2 Arter: Vaadog Tørfluen. Af disse er Tørfluen i Almindelighed ganske diskret i Farven, medens Vaadfluen har stærkeDe og mere afvekslende Farver. Dette beror for -e n stor Del paa, at Fiskene letter e opfatter Farverne paa en sunlæn Flue, end paa den, der flydem i Vandskorpen.

Visse Sportsfiskiere menea-, at Fisken ikke -kan udskille Farvierne hos en Tødlue, uden at Fluens StørrelSJe er det afgørende. Andre gaar saa vidt, at de mener, Fisken overhovedet ikke kan opfatte Farver.

Men hvordan kan man da forklarie Fiskenes Forkærlighed for en vis Vaadflue af en vis Farve imod en anden Flue af samme Størrelse, mern noget afvigende fra den fø;rste i FaJrven? Og hvad lVfoning var der da i den smukt farvede Legedragt hos Heire Fiskearter? Nej, det troligste ·er nok, at Fiskene opfatter Farvierne paa samme Maade som Mennesket, stærkiest hos Vaadfluen, mens de blot opfanger Tørfluens Farver gennem Vandfladen som sort e ,eUer graa. Imidlertid er alt deUe bare Teorier.

Videnskabsmændene har ikke na:aet at bringe nogen Løsning paa Spørgsmaalet. Man kan bare konstatene, at Fiskene foretrækker visse Fluer fremfor andr·e.

I England, Fluefiskeriets Moderland, mener man, 'at en Tørflue skal være ,en saa vidt mulig tro Kopi af' de naturlige Insekter, hvorimod man i Amerika tillægger denne Mening megen ringe Betydning og 0

1

1933

fisker saa _go dt som udelukkende med rene Farntasifluer.

Den populæreste Tødlue i U. S. A. ei· Royal Coachman, af den saakaldl1e Fan-Wing-Type. FanWings er ganskie lig Majfluerne, men Vingem,e er knapt saa store som paa diss·~ og udadstrittende fra Kroppen.

Viss·e amerikanske Flue[sker•2 fisker overhovedet ikke med andet end disse Fluer i 2 Størrols·::T', Nr. 10 og 12.

Hvad Vaadfluer angaar, bør man bruge et noget størr,e Udvalg. Fot Laksørreder er Marcil Brown god i de anerfleste Vand, i Særdelesfred paa Forsommeren. Andre gode all-round Fluer er Butch:er, Alexandra, Mollard Cl. and Blue, Wickhams Fancy, Greenwells Glory, Bodsj6fluen, Ald·~r og Tealfluerne.

Med dette Udvalg kan man klar·~ sig i et hvilket som helst Ørr,edvand, naai- Talen da ild~e drejer sig om Aften- •e ller Natfiskeri. Dertil findes kun en Flue, der er noget værd. Det er Coachman, en af de ypperst,e Fluer, der nogensinde -er fr emstillet. Den er udmærket baade som Tør- og Vaadflue. Fluen er opfundet i England af Dronning Victorias L:ivkusk (eng coachman), som var en passioneret Fluefisker.

For Stalling er VaadflUJerne Red Tag, Butcher, Wickhams Fancy, Mollard Cl. and Blue og Silv,er March Brown de bedste. Og for Natfisk2ri naturligvis Coachman.

Dette var Fluerne, men heller ikke Valg af andre Fiskeredskaber er lette. ·Giver man sig ud paa Geddespinning, bør man medføre et Par Wobl·erdrag · og nogle S~elJlink. Woblerne er udmærkede, hvor Vandet er lavt, og hVo!I' et Metaldrag let fæstner i Bunden. En Udyd ved Woblerne ·e r, at Krogene sidder fæstnede direkte paa Woblerne og derved giv,er Fiskien Mulighed for at bruge denne som en Slags Vægtstang til Hjælp til at vride sig løs.

For Laksefisk ,e r Devons, middelstore (5 cm), de bedste. Uheldigt er, at disse i Reglen spinner den samme V,ej, hvorved Snøren tvindes op og bliver besværlige at kaste med. Der findes dog ogsaa Devonspinnere i Sølv eller Guld med stilbare PropeUer, der -e fter Behag kan gøres højre- eller venstl'espinnende. En anden god Ørredspinner - og god til Aborrer - ,e r Mirakelspinneren, men den er tung og fæstner let i Bunden.

En Sag, som er me:get lidt paaagtet, ·e r Krogene<.;, Størrelse og Antal i Forhold til Remediet. Sto:rie og mange K.iiog1e er alJsolut af det onde. Mange Gange gør man derfor k1ogit i at tage en Krog bort og erstatte den med en mindre. I saa Henseende maa man prø,v e sig frem, 't hi Kroge og Redskab skal altid staa i et vist Forhold til hinanden.

Tager man f. Eks. en Wobler og erstatter den ene 1

1

1933

SPORTS-FISKEREN

Tr·ekrog med en mindre, kan Følgen bliv•e, at Woblerne staar paa Hovedet, lægger sig paa Siden, ·ellier slæber gennem Vandet som ,ein almindelig Træklods. ., De fl,este Skebilink har en Krog for meget, nemlig en i hvier Ende af Blinken. Om nu ogsaa denne ·e ne Krog gør, at en og anden Gedde fanges, saa medvirk,e r den ogsaa til, at Fiskeren lettere faa:r Hold i Vegetationen og alle andre Ting. Man maa derfor sige, at den gøi· mere Skade eind Gavn, og '·q.et vil væne klogt at aftage Krogen.

Og kan der vææ Tvivl om Trekrogenes Antal paa Blinken, saa bør der ikke være det, naar Spørgsmaalet dnejer sig om Devons. Denne anvellldes jo mest til Fisk•eri efter Laksefislæne, og eftersom disse saa godt som altid hugger bagfra, er det aldeles unyttigt med disse flagrende Sidekroge, som altid · fæstner sig i Bunden, i Græsset, i Træer og Buske og Fiskenens Klæder etc., og som vea svagere Rotation mest ligner et Par ·Møllevinger.

Ved De, at Englands Sejr i Slaget paa Rheden 2. April 1801 og dets Eksistens i Dag maaske skyldes, at Admirail Nelson var Fisker? Brudslykke af en Artikel i ,,The Fishing Gazette" ,,The Bri))e/' af Viceadmiral C. V. -Usl)jorne vied Chr. Lottrup Anders,en.

Den engelske Krydser ,,Triumphant" havde været paa Skydeøvelser i Omegnen af Vancouver og laa nu for Ank'e r i Esquimalt. 'Do Kadetter, a,f hvilke den ene er Forfatte:l'en, var ivrige Sp:o rtsfiskere, og h;wde ude-n Held gennemfisket nogle nærliggende Smaasøer. Da de hver Morgen maa;tte deltag e i 3 T:men, Øvelser, blev der .ik'ke levnet dem Tid til Ekspeditioner til fj,ernerre men bedre Fiskevande. De misunclle derfor Admira11en , dei.r i Dag ventede Besø,g af en rig lo-k al Sportsfisker, med hv,eo.n han skulde paa . en saadan Fisketur. De pønsede paa Planer, der paa en ·elil·er airudein Miaaide kunde gøre det muligt for dem selv at blivie Deltagere. Den omtalte rige Sportsfiskers Navn Vlar Blaigi,ovie.

"Skal han (Admiralen) ikke til Cowitchen River med gamle Blagrov-e ?" spurgte en Kadet ved Middagen. ,,Hvem er BragroV1e?' ' spurgte en anden. ,,Aa", sagde Jaik!e, som var -e t vandrende Sportsleksikon, ,,Blagrove, -det ·etr ham, der fangede d enne

103

83 Punds Laks paai en Ørtiedstang. Den største Laks, der nogensinde e:r fanget".

Medens Samtalen fortsatte1s tænkte jeg ])edrø-velt paa en K,aid:ets tunge L od og overvejede, ved hvilket Mirakel ogsaa jeg skulde kunne op111aa en 14 Dages Fisketur til Cowitch!en Riv;er.

En Ide var 'IJegyndt at spiirie, •e t meget svagt Haah ganske vist, men dog et Haabl. Efter Middagen tog jeg de,rfor s'a a snart som muligt J akie tilside for ait indvi ham i min Pla:n.

"Hør Jake, j,eg har ,en ld!ei, eller i deit mindste en Antydning af en TankJe". ,,Lad os h!ø re dein", sagde Jak!e med et venlig~ omend vantro Smil p aa sit Fuldmaaineansigt. " Godt, du ved, Jer ,e r lJegyndt et Run af Lalrs ude i Srtræderne?" .,,Ja, jeg h/ar høtrt, ait dier ,er fa:ngeit et Par Stykker af Folk fra Victoria:. Mien nvad s·a a?"

"Hvad s:aa? Vi maa naturligvis ogsaa fange et Par, det e:r det hek Hvorfor kan vi ikke ta:ge afs'ted i Morigen tidlig, fange ,ein Lalrs og sende den.i ind til Admiralen til hans: Froko,s.t. Den gam!fo, der har en saa fornem Gæst at føidJe p1aa, vil bQivei henrykt og vil s1ikk,ert inViteire sine V,elgø,r ere med til Cowitchen Rivier!" ,,Clive, j-eg skammer mig O\'etr dig", svarede J ake, ,,for selv om dit F1ors,lag ikke var gaJI1s.kie ab!surd.~ vilde det i hVlert Fald l:)etyde Bes;tikkelse. Forsø~ paa at bestik:ke dein ø-verstkommanderende, det er, hvad det er"_ I " Du maa for mig kalde det, hvad du vil, men der findes dog ,et IJerømt Fortilfælde", svarede· jeg.

J ake var tavs·. Han v:ar en Mand af fa:a Ord. Medens Flaadien under Parker krydsede i Nord5øen før Slaget ved I{.ølbenhavn, gik Nelson ud med en Galej for at foMe og forærede den ø,v erstkommJanderende dien smuk!ke 'Jlors.k, han fangede. Hvis han ikke havde gjort det, vilde: han aldrig have faaet Lov til al føre Flaaid!en ind til Køfblenhavn, J,g de~ britisk<' Emp,eriurn vilde m aas.ke ikke have eksisteT1et i Dag"_ r "Det er naturligvis Nonsens", sagide Jake, ,,men je@: har selvfø,lgelig ikke noget imod at skyde til ,enJ Laks i Morgen, hvis ,c:J:et ,er det, du arlJejder henimod"_ - - - 1

1

SPORTS-FISKEREN

104

Dagbog fov ]æggvg og Gystfiskgvg_ Paa "Forlaget for Naturvenner" v/ Hr. Ejnar V. Olsen, København, ,e r i disse Dage udkommet en

virkelig fiks og nyttig Lommebog: Dagbog for Jægere og Lystfiskere, redigeret af Hr. Ludvig Svendsen en Bog, som l:Mr mødes med Interesse af Danmarks Jægere og Lystfisl~ere.

Det foruden, at Bogen fremtræder i et yderst tiltalende Udstyr - grønt LæaTedsbind, gode Illustrationer - indeholder dClll saa at sige alt, hvad en Jæger eller Lystfisker kan ønske sig at vide.

'-~

K a s t med E ,e n ha an d s !SJ t a rng.

Illustrationsprøve.

For Lystfiskere anfører vi: Land- og Søkort over Danmark, Vejlængder, Sødistanoer, Lystfiskeri i Danmark - Udtalelser af kendte Lystfiskere om Fiskeriets Fremme. Hvor kan man komme paa Lystfiskeri, Behandling af Udbytte og Fangst, Hvor man køber Sættefisk og Yngel, Største fangede Fisk, Uddrag af Ferskvandsfiskerilov,en m. m.

At Bogen, foruden et lignende Afsnit om J'agt, og om Jagt med Kikkert og: Kamera, indeholder det sædvanlige for en Lommebog, Kalooder, Tændingstider for Automobil- og Cyklelygter, Solens Op- <:J!gJ Nedgang, Forskydelige Festdage m . m. , anføres kun for Fuldstændighedens Skyld.

Dagbogsbladene fortj,ene1r nærmere Omtal,e. Her er RU:brik'ker til No;~ering af Vindretning og Vejrets Karakter. Dernæst kommer Plads for Optegnelser maaslæ vel lidt mecl Plads - og sluttelig en Fodnote men Oplysninger ,eller gode Raad. Saaledes for 10.

August: Havørred er nu i fuld Opgang i de større jydske Aaer. De fanges paa Flue og .paa Spinnert - 12. SeptemlJer : September er en god Fiskemaaned.

1933

Ørred og Stalling staar godt paa Flue. - 17 Oktober: fra N ovemUer er Laks og Ørred fredet, men endnu er der Tid - o. s. v.

Forlaget udsender Bogen i Haabet om, at den maa indgaa som et Led i ,enhv·eT Naturdyrkers Udrustning.

Den være anbefalet paa det bedste.

J. B.·T.

Kavtoffglmglsfabvikgvng.

Efter hvad en Sportsfiskerkollega, der har set paa Kartoffelmelsfabrik-en v,ed Brande, medde-I,er mig, drejer det sig om saa slol'er Mængder Spildevand, at det paa Forhaand saa oeroligende Lø>fte, at Spildevandet skulde have Lov- .til at siver 'i Jorden, synes meget lidt lYetrygg:ende. Dert vil sikk,e rt meget lelt kunne bane s'ig Vej til det nærmeste Vandløib, og ait del da virker ødel'æggiende paa FiskelJesta:nden i stor: Udstrækning, har man jo sørgelige Erfaringer for.

At lade det passere fler-e Bassiner til Bundfældning af de opstemmede faste Stoffer, som ved Brainde, er heller ikke tilstrækkeligt. Dels s.trø:mmer Vandet &aa hurtigt igennem, at nogen større Bundfældning næppe finder Sted, dels spiller de op1øste Stoffer maaske en ,endnu større Rolle. Disse kan .d els direkte virke git'tigt, dels ved Gæ:l'inger oruge Vandets Ilt og danne skadelige U df.ældningier . De fiskeriinteresserede bør derfor stadig have Opmærksomheden henvendt paa Faren. I Lighed med F,errs1kvandsfiskerilYladet skal jeg da minde dem om, hvad der i Henhold til Ferskvandsfiskerilovens § 12 og § 14 ib:ø r forie1tages: N aar en FaLJrik, som ikke tidligere har haft Afl'øh til et saadalllt Van:d, ønsker anlagt et Aflfø}j dertil, maa den inden ArlYejdet begyndes, tilkalde de i § 12 nævnte Myndighlederr en af Minisiteren for Søfart og Fisk'erri udpeget Fiskerikyndig et Medlem af \nedkommernde Kommunes Kommunalbestyrelse, som da ~oi:ieskriv,e r hvilke Foranstaltninger, der til Sikring for: Fiskebestanden vil være at foreta:ge Qde i § 12 nævnte Myndigh!ederr er, naar det drejer sig om et mindre Vandløb, Vandsynsmændene; naar det drej•er sig om ,e t HovedvandtølJ, en! af Amtmanden nedsat Landvæsensk!ommissi,o n).

Er derimod Arbej!det allerede paail>egyndt eller endog fuldført uden at .disse Myndigheder har vææiet tilkaldt, kan det offentlige ,e ller en eller flere af del i paagældende Vand fiskerriiJerrettigede til ,enhiver Tlid forelægge Sagen for de nævnte Myndigh eder, der: da træffer Bestemmelse ,om, Hvilke Foranstaltninger, derr &kal foretages og fastsætter em. Frist, inden h'vti.lken de skal være udført. Angaaende1 nærmere Enkeltheder henvises til Ferskvandsfiskeriloven.

Chr. Lottrup And,e rsen.

1

1

1933

SPORTS-FISKEREN

For sidstQ Cjang FiskQkort_ Vi kan vist være ,enige om, at Fiskebestanden i vore f.erske Vande i al Almindelighed er i rivende Tilhagegang. Grundene herlil er mange, samvirkende og ikke vanskelige at udrede: Den sto:ie Befolkningstilvækst, den forøgede Inter-esse for Fiskeri, Befordringsmidlernes mægtige Udvikling (saa selv de fjern este Vande bliver let tilgængelige), Fiskeredskabernes Forbe j ring, intenivt Fiskeri ved Aamundingerne og for snævre Fredningsbælter, industrielle Anlæg, (der ·ent.en spærrer for Opgang eUer forurener Vandet), maaske ogsaa Betorweje og tjær-ede Vej,e kan virk e skaddigL, Regulering af Vandløb, Tilgnmdegang af Yngelen i Vandingskanaler og Opfiskning af den i Smaaløbene, for smaa Mindstemaal og for korte Fredningstider, mangelfuld Kontrol, alt for ringe og ofte uhensigtsmæssig Yngeludsælning o. s. v. Det vil heller ikke i det lange Løb, med stadig Tilvækst af Fiskere væ1,e gjort med selv gode Regulativ-er, naar Fiskeriforeninger og Lodsej-e rsammenslutninger ~æl~er Dagkor'l i ubeg:rmns1et Mængde; th.i der er o,gsaa Grænser for, hvad s·elv en velpl ejet Aa kan bær,~ af Fiskeri . Skal Forholdene ændres. er der ve l næppe Tvivl om, at der maa gø'.l'es noget, og at dette. noget koster Penge. Man kan dog vist næppe vente, at Staten vil yde Midlerne, ihvert Fald ikke, hvis V1i ikke selv hjælper til. Jeg betragter stadig Fiskekortene som den enest:e farbare Vej , og (len vigtigste Sag paa Dagsor-denen i Øjeb[ikket. Dette Spørgsmaal er i sidste Hailvaar i den Grad blievet uddebatteiiet her i Bladet, at vi maa betragte Diskussionen herom for d ,e f i n i L i v t afsl utlet. Dette lndl~g skal da ikke indliecle en ny Kampagne, men kræver som en•este Svar kun Medlemmernes . Tilkendegive-Is,~ af denes Standpunkt gennem Stemm esedlen. Beslyrelsen vil gerne arbejde for Fiskekortideens Realisation saafremt, men ogsaa kun saafremt den har et Flertal af Medl•emmerne med sig. Vi beder derfor Medlemmen1ie venligst sende indlagte Kort med deres ,Ja« eUer »Nej« til min Adresse. Ved Bedømmelsen af Udfaldet vil vi iklæ tage Hensyn til bll anke eller manglende Stemmesedler, men betragte Flertallet af Ja- ,e ner Nejstemmer blandt Resten, som vort Direktiv.

Altsaa beder vi endnu en Gang a 11 e være saa v.enlige at udfylde Kortene og indsende dem til Chr. Lottrup Anders•en.

Dalgas Boulevard 62, København F.

105

Et og andet.

Til Bladets Læsere!

Et Med},e msblad bliver, som Medlemmerne ønsker det!

Sender Medlemmerne Stof til Bladet - spændende Beretninger om ·ev,entyrlige Ture i den frie Natur, smaa Notitser om allehaande Oplevelser o.s Tildragelser i Tilknytning til vor Sport, Bmeder fra Aaer, Søer, Moser - da bliv-e r Bladet "1'ev·ende" og læseværdigt.

Men ov,erlader Medlemmerne Sagen i Redaktionens Haand, lader den om at fabrikere Stoffot eHer finde det frem - blot for at faa noget til at fylde Bladet med - da bliver dett:e tørt og tyndJt \ 1 og kedeligt.

Lad os hør,e om Sommerens Twe. Lad os faa Historien om dien store Gedde, De nær havde fanget, ,eller om den, De virkelig tog - Vejeseddel behøv,er ikke at medfølge, men vi undlade11· ikke al paapege, . at Skildringen, som alle Fiskehistorier, selvfølgelig maa være fuldstændig sandfærdig, eller i hvert Fald sandsynlig, og Vægtangivelsen maa væiie saa nøgtern, som vel muligt. Lad os høre lidt fra Lakseaa og Ørredbæk, fra Mosehul og salten Hav. Da først bll iver Bladet det, det skulde være, et værcligl Bindel·ed mellem danske Sportsfiskere, et godl Ak tiv for "Dansk Sportsfiskerfoæning".

Red ..

• Basedow hos Fisk.

•

*

Hr. Dr. med. C hr. L ot trup, Anders en! .Maa jeg h'aive L:ov; at r ette en lille Misforstaael'se, der ·er inclløbel i Stykket om Basedow hos Fisk i Sportsfiskerens Nr. 8. -Om Misforstaaelsen skyldes, at j,eg har opfattet Der-es Spørgsmaal forkert, eller at mit Svar har været mindre k1art, vied Jeg ikke.

Struma (Krop) er langf:m ukle ndt hos Fisk, har endog giviet Anledning til betydelige Tab (jvfr. h.ieirom f. Eks. M. Plehn: Praktikum dier FischkrankhcHen Stuttgart, 1924. Sd. 428). Men j,eg har a:ldrig iagttaget Struma h'os Fisk hietr i Landet. Og jiegi har ikke set anført, at Thyreoidea:-Op:svulmningen hos Fisk skulde værie forbundet med Exophthalmus.

Exophthalmus fremkommer derimod meget ~et, naar man giver e n Fisk et Slag p:a:a Hovedet sikkerl paa Grund af Blodudtrækning bag Øjiet.

Men Øj,et kan ogsaa tvinges frem under Bietændelsestilstande.

Deries ærbødige C. V. Ott ·erstrøm.

~--,,.

SPORTS-FISKEREN

106

Krebs.

Dansk:erne, som dog ellers ikke gaøir af Vej,en lfor de kulinarislm Nydelser, har ·endnu iklæ lært at spise Kfie)js, skriver en svensk Gourmand. Hv:ad kan sammenligrues med KrelJs? Muligvis den første Kærlighed. - Det er den samme Ekstase, som V&" man kommet lige ind i Par:a:diset.

- Nej ! - Saa langt er den danske Madglæde dog ,e ndnu ikke naael:.

(F·ersk'vandsfiskeribladeÆ)

*

Bid! -

*

1933

Tilskuerie fik fat i Brasen, der var mere død ood leviende, saa Fislæren gjorde Ende paa dens Liv ved at skære Halsen over paa den.

- Hvor mon Halsen for Hesten sidder paa en Brasen?

*

"'

*

Allehaande Smaanotitser og Oplevelser vedrø· rende vor Sport og af Interesse for Bladet modtages mea Tak af Redaktionen.

*

,Tilgængeligt Fiskevand.

Bid!

L. Sv. fortæller i »Jagtviennen« iølgende: engang var jeg paa Blinkfislæri i Tissø, med en god Ven og hans Hustru. Vi var tidligt p~a Sø10 0 og fangede alle tre mange store Fisk V,e d Middagstid blev Damen træt, og ved Motorens mono,tlone Snurren gl,ed Øjnene til. Hendes Blinkline bll ev halet ind, og paa Blinkle n !Jlev sat en fyldt Sodavandsflaske . Da den glider ud, giver den Rykket i Linein, Damen vaagner, »Bid! Bid! « Hun ser paa Flasken og siger: »Det var da mærkeligt, at min Blink netop fik fat i Pallentlaasen paa Flasken nede paa BundeQ, og se, Flasken er fra samme Sted, hvorfra vi altid køber Sodavand«. Vi holdt Mask,erne, o_g 10 Minutter 1efter slumrer Damen i.,gen saa blidefgt.

Nu sæHer vi Baadle:ns største Skruenøgle paa Blinken. »Denne Gang er det vel nok rigtigt «, siger hun, »det er et mægtigt SkW«, som vi altid kaldte de store Fisk. Saa kom Skruienø,glein ind; vi kunde ikkie længer holde Maskiffi"ne, og Damen blev for Alvor vred, vilde ikke fiske miere, d. v. s. Anfaldet varede !dog kun 1/2 ffime, saa bllev deir igen fisket og fanget, til Sol gik ned.

Storaaen, Holstebro: Ca. 35 km Fiskevand, Laks, Havørred og Stalling). Dagkort 2,00, 14 Dages Kort 5,00 og Aarskort 15,00. Kort faas hos Martin Schmidt, Kiosken og Frø,j k Fiskepark, Uge og Aarskort kun hos Martin Schmidt; Nørregade.

Skjern Aa: Landsforeningens Medlemmer har gratis Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lundenæs Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen.

I Borris: Dagkort 2,50 Kr., Aarskort 25,00 Kr. Ret til Fiskeri paa begge Bredder fra Albæk til Sdr. Felding Sogneskel (ogsaa paa Lejrens Grund).

Kort kan faaes i Kiosken i Skjern, Kluvers Hotel i Borris, Ahler Østergaard og paa Hotel Troldhø,j, Troldhede.

Sdr. Felding: Dagkort 2,50 Kr., Aarskort 25,00 Kr., Kort kan faaes paa Sdr. Felding Afholdshotel.

Varde Aa: Laks og Ørred. Ca. 15 km. Kort Aarskort 22,50 Kr. Fiskeri forbudt i Tiden fra 15. Maj til 1. August.

2,50 Kr. pr. Dag.

*

•

*

Forslugen Gedde. »Jagtvennen« fortæller efter »LoU.-Falst. Stiftstidende« en lille Hændelse fra Svanedammen i Nykøbing F. Her var der forleden Eftermiddag ·et større Opløb, foraarsaget vied en Gedde, der stod -;tiUe inde under Land med en stor Brasen i Munden. En tilstedeværende Fisker anslog Gedden til at veje 15-20 Pund og den anden Fisk til en Vægt af 3 1/2 Pund Gedden stod ganske stille, og det var øjensynligt, al den forsøgte at nedsvælge sit Bytte. Imidlertid fik nogl,e Knægte fat paa en Stang, med hvilken de slog efter Gedden. Til at IJegynde med rørte den sig kun dovient, men pludselig slog den et voldsomt Slag med Hal,en, hvorved Brasen røg den ud af Munden og dæv op til Overfladen. Et Par

Varde Aa: Ca. 4 km. Hele Aaret. For Gæster paa Centralhotellet. (Hotelejier Søren Christensen.) Kort faas paa Centralhotellet.

Karlsgaardesøen: Hele Aaret. Kort a 2 Kr. pr.

Dag faas i Elektricitetsværket ved Søen.

Fiil Sø: Dagkort 1 Kr. faas hos Andreas Thomsen, Fiilsø Ø, Knud Nielsen, Kirkeby, Henne og i Kirkeby Kro. Baad staar til Afuenyttelse for 25 Øre i Timen, højst Kr. 1,50 pr. Dag. Karup Aa: (Skive Lystfiskerforening for Skiv·e og Omegn). Kort faaes i Hagebro Kro. Nærmere Oplysninger faas hos Formanden, Postassistent 0. B. Hansen, Skive.

SPORTS-FISKEREN

1933

Hadsten Aa (Lilleaaen).

Sportsfiskere kan købe Daglmrt a 2,00 Kr. paa Afholdshotellet, hos H . A. Hansen, Hadsten, Købmand Schj eldahl, Selling og Sportsforretningen ,,Aquila", Aarhus.

Fiskeriet fredet fra 15. Maj til 1. August.

Stallerupgaard Sø : - Geddefiskeri. Kort kan kun løses paa Højspændingsværkets Kontor, Rendebanen, Kolding. Dagkort 2 Kr., Ugekort 6, Maanedskort 10, Aarskort 30 Kr. , og for særlig at støtte Sportsfiskersagen har Værket (Dir. Buemann) tilbudt at udstede Kort til , ,Dansk Sportsfiskerforening"s Medlemmer for halv Pris, naar Medlemskort fremvises.

I disse Dag er lige udkommet:

Dagbog for Jægere og Lystfiskere.

Redigeret af Ludvig Svendsen.

Stort Lommeformat, indb. i Lærred, 285 Sider.

Kr. 2,75.

Bogen enhver Jæger, Fisker og Naturven bør eje.

Se den hos Deres Boghandler!

Forlaget for Naturvenner Hage & C I au sen s Eftf. Bog h d I. Ej n ar V. 0 I e s e n.

Kongeaaen : Dagkort 3 Kr. Ret til Fiskeri paa begge Bredder fra J edsted Mølle til Havet. Kort løses paa Afholdshotellet i Gredstedbro.

Holtum Aa. Stalling, Bæk- og Regnbueørred.

Aarskort 12 Kr. Dagskort 2 Kr. paa Fasterholt Afholdshotel og hos N. Nissen-Jøker. l Sportsfiskerforeningen "Vidaa" for Tønder og Omegns Fiskevande: Vidaa, fra Rudbølbro til Staouværket ved Bimpel (Jejsing) ca. 20 km: (Laks, Gedde, Aaland og Aborre m. m .), samt Vandløbet i Nolde Kommune (særlig Bæk- og Havørred samt Laks).

Dags~ og Ugekort til henholdsvi:~ 2 og 5 Kr. hos l~enkræmmer f\i . Andresen, Storegade Tøn~~r, "\rær~en paa li.otel "'løncterhus'·, ~pikergacte, eller S. Harck, Offentlige Slagtehus, Tønder.

Eventuelle Rettelser eller Tilføjelser til · ovenstaaende Fortegnelser bedes tilsendt Redaktionen.

Lovens Mindstemaal.

Fra Snudespids til Halespids:

Laks .... . . : ... . .. . ....................... 37 cm Hav-, Regnbue- og Søørred . .. . ............ 37 Bækørred ...... . . . ................... . .... 25 Helt, . Snæbel og andre Heltarter ...... . ..... 30 Stalling. . . . . . . . . ........... . ...... . . . ... 30 Gedde og Sandart ......................... 40 Aal ................... , .................. 34 Krebs...... . ............................. 9 cm.

Fredede Fisk. Undermaalsfisk eller Undermaalskrebs skal atter udsættes, hvadenten de er levedygtige eller ej.

IndhqJdsfortegnelse: P å is'fiske ved Stipanavtsjei fjellstue. - Hvad skal jeg 'bruge? - Nelson var L:ystfisker. - Da:goog for J ægere og Lystfiskiere. - Kartoffelmelsfalftikeirne.

- · For sidste Gang Fisikle kbrt. - Et o~ andet.

Tilgængeligt Fis~evand. - Lo\"ens Mindstemaal.

107

Sportsfiskere! ~

.....

•

15 Aars Erfaring har bevirket et klogt og kurant Køb i Allcock's og Hardys kendte Kvalitetsmærker nu til Saisonen.

V. K r i s t i a n s e n s E f .t f.

Telf. 45

Skjern.

E. Br e d m o s e.

Telf. 45

Artikler til BlaMt bedes indsendt inden den 10. i hver Maaned til Redaktør J. Bjerg-Thomsen, Nyrup 'pr. Hee, Telf. Hee 39. · Køntingent er 8 Kr. aarlig. (Ægtefæller 11 Kr.) Foreningens Medlem.rorgan •Sportsfiskeren• udkommer den 1. i hver Maaned.

Formand: Fabrikinspektør Sigurd Hansen, Varde .

Na.riformand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Dalgas Boulevard 62 København F. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby.

Ko.rurer: Postassistent Chr. , Lauridsen, Skjern. Postkonto 11140 ..

Køntingent og Indme/Mlse samt eventuelle Klager over Bladets ·Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern.

Annonce,1,r"sen er 12112 Øre pr. m/m ved enkelte Gange. f ".

Aarsannoncer. 10 Øre pr. m/m.

Annan.er indsendes til Bogtrykker S . Sørensen, Holstebro.

.................................................................................

Indmeld Dem

~

Dansk Sportsfiskerforening! og De faar nærværende Blad gratis tilsendt fuver Maaned.

Kontingent: 8 Kr. aarlig.

Samtidig har De gratis Fiskeret paa Foreningens Terræn ved Skjernam Indmeldelsefii Kassereren ttr. Postassistent C hr.

IL a u r i d s e n, S k j e r n.

V i r k for T i ! g a

Fil

g.

..........................................................................................

SPORTS-FISKEREN

108

--------æ -----------

------------

1933

-----

LIGHT CASTING

-

anvend: I

Å 11 CO Ck S splitcane-Stænger "The Lightcaster

11

eller

"Colonel 11

og

Allcock' s Hjul ,,Duplex"

e11er

I--

"Stanley"

samt

Allcock's une "The Special Lincoln Alle disse Artikler er fremstillede specielt for Light Ca sti n g.

11

Generel repræsentant:

BRITAGENT = (The Brltlsh Industries Agencles)

= ---

Forlang dem hos Deres Handlende!

M. TH. MARTENS Bredgade 25c.

K111benhavn K.

:il IIIIli lllllll lllllllllll llllllllllllllllllllllll lllllll IIIIIIIIIIIII IIII llllll 111111111111111111111111111111111111111111111111111111 HI IIli li I111111111111111111111

=

-= r:

li III IIli IIIIIli IIIIli IIli 11111111111111111111111111 t,HH IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin 'Schmidt.

Maaneds- og Aarskoli kun hos Martin Schmidt.

LYSTFISKERE

I 7

.....

..-

MARTIN SCHMIDT & SØN,

-..

P. N. Pedersen.

Telefon 19.

11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

6

................................................................................. '' Te!!. 42 - 172. - . - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel.

Værelser fra 3 Kr. - I. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Westy Hald.

................................................................................

5

- - - - Lystfiskerr-.- - -

Telefon 137.

G æstg ivergaard en

"Trold høj" Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen 3 / 4 km, ingen Steder over 3 km til førstnævnte. - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr. Dag for fuld Pe11sion.

Chr. Christensen.

Telefon 1. - Troldhede

anbefales~

Pension kan faas efter Ønske.

Hotel Schaumburg, Holstebro.

der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil forsøge Storaaen kan faa alle Oplysniager om Fiskeriet og Fiskepladser hos.mig.. Jeg fører alt i Lystfiskeriartikler.

Cigarfabrik, Nørregade 10, HOLST E B R 0. Telefon 1.37. -

Grønlunds Hotel, Skjern

13

•

under hyggelige og jævne Forhold kan 6-8 Gæster i Sommertiden faa Ophold paa en smukt beliggende Gaard i Vejledalen med glimrende Ørredfiskeri ved Sø og Aa. God, veltillavet Mad. Pensionspris 5-6 Kr. pr. Dag, Fiskeriet indbefattet. Week-end Gæster, der kamperer i Telt, kan faa hel eller delvis Pension, ligesom ogsaa Lyatfiskere efter forudgaaende Aftale kan faa Pension for en enkelt Dag. Dagkort å 2 Kr. faas ved Henvendelse paa Gaarden Svend Lund, Spjarupgaard, Egtved, Telf. . 13.

(Klip Annoncen udi) Trykt i S. Sørensens

Boi:trykkeri,

Holstebro

•