Nr. 9.
1. September 1930.
~
5. Aarg.
Fot'Qdt'ag boldt i "Dot'djydsk GystfiskQt'ifot'Qning" d. 12. maj 1930 magistQt'
c.
Efter Opholdet i Havet søger Havørreden atter mod et Vandløh, men den gaar ikke straks op i dette; først vænner den sig til det ferske Vand ved nogen Tids Ophold i Brakvandet ved Mundingen. Ørreden har imidlertid nu atter skiftet Udseende. Huden er blevet tyk og skjuler Sølvglansen, de mørke Farver . udvikles ligesom rødbrune Pletter. Er det en Hanfisk, dannes der en Krog paa Under· kæbespidsen; denne Krog er nærmest at betragte som · et ufarligt Kampv3:3Jben mod andre Hanner. Ved Gudenaa, hvor Laksens og Ørredens Biologi er særlig grundigt undersølgt af A. C. J o h a n s e n og C h r. L ø f t i n g, kommer de første Opgangs· ørreder allerede sidst i Maj , medens de sidste kan komme helt hen i Januar eller i Begyndelsen af 'Februar. De fleste har ikke' leget før; af den jomfruelige Fisk er der 4 forskellige Grupper: de, der har levet 1 Aar i Havet, og de, der h3:l'I 'levet 2, 3 eller 4 Aar i Havet. Kun 13 O/o af de undersøgte Ørreder havde leget før; det er egentlig ikke saa mærkeligt, thi de fleste fiskes den første Gang, de er oppe for at lege. Men i øvrigt tager ogsaa: selve Legen ret haardt paa dem, og mange bliver sikkert et let Bytte for Odder o. 1. De udlegede " Nedfalds· ørred~r" er magre og lidet væf'd; de vandrer neel' mod Havet enten straks efter Legen eller senere med Foraarsvandet, og kommer de velbeholdne ned, er de som en tom Sæk parat til Fyldning. Efter at have fornyet sit gode Huld ude i Havet, vender Ørreden atter tilbage tH Ferskvand for at gyde, og saaledes kan den rimeligvis gly de adskillige
af
D. OttQt'stt'øm. Gange, men Chancen for, at den slipper godt fra del. er m eget lille. Vi har nu sluttet Havørredens normale Kredsløb, m en der er jo andre Ørreder end Havørreden, og dem skal vi nu se lidt paa. Tænker vi os, at Havørreder leger oppe i et Vandløb, der paa sin Vej mod I-lavet passerer en Sø, saa ligger det ' nær at forestille sig, at de ned'advandrende Unger ikke alle fortsætter deres Vej til Havet, men at nogle af dem "anser Søen for Verdenshavet" og bliver der. Sø ørrederne bliver blanke ligesom Havørreder, og er der rigelig Næring, kan de blive store (i Norge 12-13 kg.). Hos os findes de f. Eks. i Mossø, Salten Langsø, Silkeborg Søerne, Tange Sø, Hald Sø, Viborg Søerne, Rindsholm Sø, Vedsø, Flyndersø, og H aiderslev Dam. Langt fra alle Søer byder Betingelser for Søø,r reder. Mod Legetiden vandrer Søørrederne op i Søens Tilløb som "farvede". . Vi har ogsaa Ørreder, der overhovedet ikke forlader Vandløbet, i hvilket Ide kom til Verden. Det er Bækørrederne. De bliver aldrig blanke, men er altid farvede med røde Pletter, der har en højere rød Farve end de unge Hav- og Søørreders. Vandringen indskrænker sig til en mel" eller mindre udpræget Trækken op og ned indenfor samme Vandløbs Bækomraade. Bækørreden bliver næppe over 1 kg. Muligvis har vi en Gruppe Ørreder, som kan betegnes som "Aaørreder". De træffes udenfor Legetiden som blanke i de nedre Aaløb (eller i Floden)