Sportsfiskeren 09 1930

Nr. 9.

1. September 1930.

~

5. Aarg.

Fot'Qdt'ag boldt i "Dot'djydsk GystfiskQt'ifot'Qning" d. 12. maj 1930 magistQt'

c.

Efter Opholdet i Havet søger Havørreden atter mod et Vandløh, men den gaar ikke straks op i dette; først vænner den sig til det ferske Vand ved nogen Tids Ophold i Brakvandet ved Mundingen. Ørreden har imidlertid nu atter skiftet Udseende.

Huden er blevet tyk og skjuler Sølvglansen, de mørke Farver . udvikles ligesom rødbrune Pletter.

Er det en Hanfisk, dannes der en Krog paa Under· kæbespidsen; denne Krog er nærmest at betragte som · et ufarligt Kampv3:3Jben mod andre Hanner.

Ved Gudenaa, hvor Laksens og Ørredens Biologi er særlig grundigt undersølgt af A. C. J o h a n s e n og C h r. L ø f t i n g, kommer de første Opgangs· ørreder allerede sidst i Maj , medens de sidste kan komme helt hen i Januar eller i Begyndelsen af 'Februar. De fleste har ikke' leget før; af den jomfruelige Fisk er der 4 forskellige Grupper: de, der har levet 1 Aar i Havet, og de, der h3:l'I 'levet 2, 3 eller 4 Aar i Havet. Kun 13 O/o af de undersøgte Ørreder havde leget før; det er egentlig ikke saa mærkeligt, thi de fleste fiskes den første Gang, de er oppe for at lege. Men i øvrigt tager ogsaa: selve Legen ret haardt paa dem, og mange bliver sikkert et let Bytte for Odder o. 1. De udlegede " Nedfalds· ørred~r" er magre og lidet væf'd; de vandrer neel' mod Havet enten straks efter Legen eller senere med Foraarsvandet, og kommer de velbeholdne ned, er de som en tom Sæk parat til Fyldning.

Efter at have fornyet sit gode Huld ude i Havet, vender Ørreden atter tilbage tH Ferskvand for at gyde, og saaledes kan den rimeligvis gly de adskillige

af

D. OttQt'stt'øm.

Gange, men Chancen for, at den slipper godt fra del. er m eget lille.

Vi har nu sluttet Havørredens normale Kredsløb, m en der er jo andre Ørreder end Havørreden, og dem skal vi nu se lidt paa.

Tænker vi os, at Havørreder leger oppe i et Vandløb, der paa sin Vej mod I-lavet passerer en Sø, saa ligger det ' nær at forestille sig, at de ned'advandrende Unger ikke alle fortsætter deres Vej til Havet, men at nogle af dem "anser Søen for Verdenshavet" og bliver der. Sø ørrederne bliver blanke ligesom Havørreder, og er der rigelig Næring, kan de blive store (i Norge 12-13 kg.). Hos os findes de f. Eks. i Mossø, Salten Langsø, Silkeborg Søerne, Tange Sø, Hald Sø, Viborg Søerne, Rindsholm Sø, Vedsø, Flyndersø, og H aiderslev Dam. Langt fra alle Søer byder Betingelser for Søø,r reder. Mod Legetiden vandrer Søørrederne op i Søens Tilløb som "farvede". .

Vi har ogsaa Ørreder, der overhovedet ikke forlader Vandløbet, i hvilket Ide kom til Verden.

Det er Bækørrederne. De bliver aldrig blanke, men er altid farvede med røde Pletter, der har en højere rød Farve end de unge Hav- og Søørreders. Vandringen indskrænker sig til en mel" eller mindre udpræget Trækken op og ned indenfor samme Vandløbs Bækomraade. Bækørreden bliver næppe over 1 kg.

Muligvis har vi en Gruppe Ørreder, som kan betegnes som "Aaørreder". De træffes udenfor Legetiden som blanke i de nedre Aaløb (eller i Floden)

102

SPORTS-FISKEREN

A

B

c

D

' L 'in

.'

~ , C '~~

Forskellige Udviklingsstadier af Ørreden. A og B er forstørret to Gange, C halvanden Gang, D naturlig Størrelse. Ørred ungen er plumpere, har kortere Brystfinner og længere Overkæbe end Lakseungen (sammenlign FhO - A. Spæd Unge med Blommesæk; 23 mm; kunstig klækket; Silkeborg d. 23. Marts 1900. - B. 22,5 mm; Blommesækken er for nogen Tid siden svundet, men Længden er endnu lidt ringere end i foregaaende Stadium; de store Pigmentpletter paa Siderne er dannet; fanget i Tange Aa udfor Tange d. 22. Maj 1914. - C. 40 mm; fanget i Tange Aa udfor Tange d. 22. Maj 1914. - D. 72 mm; fanget i Tange Aa udfor Tange d. 22. September 1914. - Efter A. C. Johansen 8, J. Chr. Løfting.

1930

Endelig mener A. C. J o h a n s e n, at der kan skelnes mellem egentlige Havørreder, der gaar ud i Saltvand, og "Fjordørreder", der holder sig til det brakke Fjordvand.

Afkommet af et Par ynglende Havørreder kan maaske blive dels Havørreder, dels Fjordørreder, Aaørreder, Søørreder og Bækørreder - større err den systematiske Forskel næppe. H e n k i n g beretter om en i Persantes Munding udsat mærket Bækørred, der senere blev; genfanget og nu var en Havørred. , Forskellen mellem . de forskellige Ørredformer viser s'ig paa en Mængde .Omraader: I Fiskens Størrelse, i Legegrubens Størrelse o. s. v. Ogsaa i Æg]genes Antal og Størrelse. Havørredrogn er 5- 6 mm i Diameter eller lidt mere,- Bækørredrogn er lidt mindre. De mindste legeIllde Bækørreder har kun en ·3nes Æg, medens Havørreder har' forholdsvis flere, c. 1600 Stkr. pr. kg. (altsaa orte over 10,000 Stkr.). Æggenes Farve varierer fra farveløs gullig til kraftig gulrød, svarende til Farven af Ørredens Kød; Ørreder, der lever ' af Insekter faar hvidt Kød, medens Ørreder, som fortrinsvis tagerr 'Kreb~dyr, faar rødt Kød.

Den stærke Ophobning af Fedt i Kødet sker, for at Fisken kan have Stof til Opbygning af Kønsprodukterne. Laksen æder normalt ikke under sit Ophold i Ferskvand; slet saai galt er det ikke med Ørreden, der derfor heller ikke kommer op fra Havet i saa fed Stand som Laksen.

Man har en Formel (Fultons Formel) til at udtrykke Fiskens Ernæringstilstand: g = P.k, •

100

I(

f __ _

\ øverst: Udvandrende ung Ørred (11,0 cm.)

Nederst: Udvandrende ung Laks (11,9 cm.). Efter Knut Dahl.

f. Eks. i Varde Aa og Gudenaa. A. C. J o h a n\ s e TI (og ligeledes S i g u r d H a n s e n ) opfatter d em som Fjordørreder, der er vandret ind paa et Besøg ; jeg vil foreløbig snarere tro , at det er Ørreder, dier aldrig har været helt nede.

hvori g betyder Vægten i Gram, 1-Cængden i Centimeter, medens k er den saakaLdte Ernæringskoefficient, der angiver Ernæringstilstanden. De~ne svinged e hos Persante-Ørreder fra 0,67 (Nedfaldshun) til 1,21 (Opgangsfisk).

SPO RTS-FISKEREN

1930

I den Tid Ørreden er i Vandløbene, holder den sig, naar den da! ikke er paa Legepladsen, ffio2st i "HølIerne", inde under Brinker, melle~l Ellerødder, under Grø'de, under Broer; frit i Vandet staar den nødigt. Ørreden søger ikke synderligt efter sin Føde, men venter paa, at den kommer drivend e eller svømmende til den. Udenfor Legetiden holder Ørreden sig mest enlig; det el' dog kendt nok, at del' j: samme Høl kan staa flere Ørreder og ofte af meget forskellig Størrelse. Man fanger da gerne den største først~ thi vel er Ørreden ikke anlagt for "Kanibalisme", men de mindre Ørreder holder sig dog beskedent tilbage Mr den store .

103

IdeL vi nu gaar over til at skildre Laksen, kan vi paa en Maade slippe forholdsvis let derfra ; Laksen minder nemlig i sine Livsforhold meget om Havørreden. Det er ligesom Laksen er en overdreven, en outreret Form for Havørreden - den har udviklet Havørredens Ejendommeligheder i Forhold til Bækørreden i endnu højere Grad.

DeL gælder Størrelsen. I Norge har man taget Laks paa over 1,50 cm. og med en Vægt af indtil 36 kg. Den største svenske var paa 35 kg. Ved Bornholm, nær Aarsdale, toges d 16' April 1914 en Laks paa 125 cm og 31,5 kg. i Laksegarn. Før 1830 toges en 'Laks paa 32 kg. i Gudenaa, medens den største

.

A. Toaarig Havørred fra Lerchenfeldt Dambrug; mærket og udsat i Randers Fjord ved Floes d. 22. Maj 1917; Længde 16 cm., Vægt ca. 25 g. - B. Samme Individ fanget d. 9. qktober 1918 i Randers Fjord ved Mellerup paa Opgang , fra Havet; kønsmoden Han; Længde 57,5 cm., Vægt 1900 g. Efter A. C' Johansen 8, J. Chr. Løfting.

I Fiskenes Skæl har vi et Middel til at kontrollere deres Vækst. Skællene vokser ved, at Lag paa Lag lægges under dem, o@ hvert nyt Lag er lidt større end det foregaaende og rager derfor ud under dette. Paa den fremragende Rand sidder der nogle listeformede Fortykkelser, der danner fine Ringe!. \ Er Væksten hurtig, bliver Afstanden mellem Listerne stor; er Væksten langsom, staar Listerne tæt sammen; gaar Væksten helt i Staa, bliver der et skarpt Skel, inden den tager fat igen. Følgen er, at der opstaar Bælter med tætstillede Lister og Bælter med aabentstillede Lister. Saaledes kan man bestemme ALderen hos mange Fiskearter efter Antallet af aanne Sommerringe og tætte Vinterringe. Men hos Laksen og Ørreden kan man tillige se, hvor mange Aar de har levet i Vandløb, før de trak udi, og om de har ynglet før. Væksten i Vandløbet er nemlig langt ringere end ude i Havet, og Legen efterlader (i hver t Fald hos større 'F isk) et "Gydemærke", idet Skællet tæres, saa at det bliver uregelmæssigt i Randen. I nogle Tilfælde kan Aldersbestemmelsen være let, men der er Grund til at bemærke, at der er rig Lejlighed til Fejlbestemmelser, naar man ikke . har en vis Øvelse og Forkendslm]) til Sagen . Der bør bruges omkring 20 Ganges Forstørrelse, og man bør have mindst 10 Skæl til Raadighed. Skællene tages bedst paa Siden af Kroppen, over Sidelinien lidt længere fremme end Rygfinnen.

herfra i nyere Tid var en Han" paa 125 cm og 20 kg. der toges ved Ans d. 20' Marts 1919; den betaltes med 320 Kr. I Varde Aa J!,r der d' 6' Marts i Aar taget en Laks pa~ 120 cm og 221/4 klg og i April 1927 en paa 124 cm og 23 1/2 kg. Den største kendte fra Skjern Aa var paa 121 cm og 21 kg.

(April 1928). De 4 sidstnævnte Laks havde alle levet 1 Aar i Aa og 4 Aar i Havet og havde ikk<'1legJet før.

Laksens Outrerethed gælder ogsaa Farven. Den blanke Laks er blankere end Blankørreden; (jvfr.

Fig. 9) den har kun faa af de sorte X- formede Pletter nedenfor Sidelinien. Og den farvede Hanlaks er en anderledes Øjnenes Lyst end de mørktfarvede Havørreder ; en udfarvet Hanlaks kan næsten minde om en Kunstmalers Palet, hvor citrongult og sort, kødrødt og staallJlaat er fordelt i store uregelmæssige Klatter; næppe to Hanlaks er ensartet farvede. Hunlaksene bliver mindre pragtfulde: Mørke paa Ryggen, sølvgraa paa Siderne og sodfa:tvede paa Bugen med en hvidlig Midtstribe. Hannernes Underkæbekrog kan blive saa stor (4,5 cm), at Munden ikke kan lukkes helt, skønt Krogen gaar ind i et Hul og kan ses paa Oversiden af Snuden.

Men lad os tage Beskrivelsen af Laksen i Livets Rækkefølge.

Laksens Æg er nok saa store som Ørredens, 5- 7 mm i Diameter, og er kraftigt rødfarvede.

SPORTS-FISKEREN

104

O ,O"E: , • •• ".,,~.

1-0,.

.

~

n'Otl~

8-0"

~

•

H~

f

Gennemsnitsstørrelsen af forskellige Aldersgrupper af Havørreden i Gudenaa og Randers Fjoro omkring l. Juli. O-Gruppen er ca. 4 Maaneder gammel, l-Gr. ca. l Aar og 4 Maaneder, Il-Or. ca. 2 Aar og 4 Maaneder. A-Gruppen har tilbragt ca. l Aar, B-Gr. ca. 2 Aar og C-Gr. ca. 3 Aar i Saltvand.

Efter A. C. Johansen og J. Chr. Løfting.

Der er c. 2000 Æg pr,. Kilogram af Hunfiskens Vægt.

De aflægges paa ganske tilsvarende Maade som' Ørredens i en Legegrube, men dennes Diameter kan være endnu større, indtil et Par Meter og Dybden indtil 112 Meter. De store Laks kommer sjældent op i den nedre Bæk, hvor Havørreden leger, men bliver gerne i den øvre Aa, hvor der' er bedre Pladsforhold. Yngelen udvikles nede mellem Stenene og kommer frem om Foraaret; den bil iver saa i Vandløbet et Stykke Tid, i Gudenaa sædvanlig 2 Aar, i de vestjydske Aaløb L: hvert FaldJ jævnlig kun 1 Aar, men i Norge 2-5 Aar. Ungen ligner en Ørredunge, men Fedtfinnen er som Regel ikke rød.

Naar Lakseungen er 13-18 cm lang bliver den eHerhaanden IYlank og søger nu til Havs i Maj eller Juni Maaned (jvfr. Fig. 13). Her lever Blanklaksen i 1, 2, 3 eller 4 Aar, før den søgen Ferskvand igen.

Hvor den egentlig opholder sig i Havet, er endttu ikke helt klart. . I østersøen, omkring Bornholm, lever den i de øvre Vandlag, hvor Garn. og Kroge derfor sættes. L o u i s R o ti l e mener derimod, at Laksen ved den franske Atlanterhavskyst gaar ud paa flere Hundrede Met~rs Dybde og her holder sig ved Bunden - noget der dog vist er m erge t

1930

tvivlsomt. Givet er det, at Laksen normalt gaar nieget længere til Søs end Ørreden, og saafremt den virkelig, hvad mange mener, i overvejende Grad søger op i det Vandløb, fra hvilket den vandrede ud', maa d·,m være i Besiddelse af Evner til al spore aette Vandløb, som næppe lader sig forklare ved nogen af de kendte Sanser. Hverken ved Hjælp af Syn, Lugt eller Smag synes det muligt for Laksen at orientere sig ude i rum Sø overfor Kystens Vandløb. Men der er da ogsaa den Mulighed aaben, at Laksen virkelig heller ikke kan orientere sig, og at den udbredte TI"O paa den som hjeml; stavnsbunden, viI vise sig ikke at holde Stik Vi kan i denne Forbindelse omtale vore danske Laksestammel'. De bekendte bornholmske Laks er alt muligt andet end netop bornholmske af Fødsel.

Baade de Laks, der tages tæt opad bornholmsk Kyst, og de, der fanges j' r um Sø ude omkring Bornholm, hidrører formodentlig dels fra svenske og finske, dels fra russiske, es tniske, lettiske, litaviske, polske og tyske Floder, medens d e bornholmske Vandløb er altfor smaa til at friste en Laks. - Gudenaalaksen, der maaske knap nok eksisterer mere, har. vel haft sit Sallvandsophold i Skagerak, rimeligvis A

1 i B

II

C

D Forskellige Udviklingsstadier af Laksen . A og B forstørret to Gange, C halvanden Gang, D naturlig Størrelse. Lakseungen er slankere, har større Brystfinner og kortere Overkæbe end 0rredungen (sammenlign Fig... ). - A. Spæd Unge med Blommesæk, 24 mm ; kunstig klækket; Silkeborg d. 11. April 1900.

- B. 25,5 'TIm; kunstig klækket; Silkeborg d. 11. Maj 1900.

Blommesækken er netop svundet; de store Pigmentpletter paa Siderne ses allerede. - C. 40 mm; kunstig klækket; Silkeborg d. 11. Juli 1900. - D. 72 mm ; fanget i Tange Aa udfor Vindsbæk d. 31. Juli 1914. Efter A. C. Johansen 8, J. Chr. Løfting.

1930

SPORTS-FISKEREN

Gennemsnitsstørrelsen af forskellige Aldersgrupper af Laksen i Gudenaa og Randers Fjord omkring 1. Juni. O-Gruppen er 3 Maaneder gammel, I-Gr. 1 Aar og 3 Maaneder, II-Gr. 2 Aar ·og 3 Maaneder. Efter Opholdet i Ferskvand har A-Gruppen tilbragt 1 Aar, B-Gr. 2 Aar og C-Gr. 3 Aar i Havet.

Efter A. C. Johansen 8. J. Chr. Løfting.

fæll es med svenske og norske Laks·; det er vIst ikke usandsynligt, at det er de mægtige Bundgarn, der nu til Dags sættes i Aalbækbugten, og -l hvilke der synes at fanges en Del Laks, som har været det sidste og afgørende Led i U dryddelsesl,rigen mod Gudenaalaksen. - Endelig er der vore V'3stjydskf Laks, der lever i Storaaen, Skjern Aa, Varde Aa, Sneum Aa, Kongeaaen, Ribe Aa, Brede Aa og Vidaaen; om de alle holder til i Sanll11e Saltvandsomraade, og om dette er Skagerak eller Nordhavet (det meste af Ves terhavet er antagelig for lavvandet for Laksen), er slet ikke klaret ; men sandsynligvis har disse Laks fælles Opholdssted med svenske og norske eller maaske med engelske, tyske og hollandske Laks.

N aar Opholdet i Havet har varet 1, 2, 3 eller 4 Aar, trækker Laksen mod det ferske Vand. Den kræver et ret anseligt Vandløbi, nøjes ikke med saadanne Bække, som Havørrederne mange Steder tager til Takke med. Og Laksen kræver, at Vandløbet skal være ' stort nok Aaret rundt, idet den opholder sig der ogsaa i den vandfattige Tid. I Gudenaa, hvor Forholdet er undersøgt af A. C. J o h a n s e n og, C h r . L ø.f t i n g, kunde der blandt de første Gang opstigende, altsaa jomfruelige Laks skelnes mellem 4 Grupper, nemlig dem, der havde været c. 1 Aar (A) i Havet, og dem~

105

der havde været c. 2 (B), c. -3 (C) og c. 4 AaIi !iD) i Havet. Af den sidste Gruppe kom dog kun eCit Individ til Un!dersøgelse. Billedet viser de forskellige Størrelser af Laks, der omkring l' Juni fandtes i Randers Fjord og Gudenaa:.

Af de undersøgte c. 60 Gudenaa-Opg3!l1g:s1aks havde overhovedet kun 2 gJd!t tidligere; de havde ved første Opgang tilhørt Gruppe C, havde efter Legen været et Aar i Havet og var nu oppe igen - de maalte 102 og 108,5 cm.

Man skelner mellem Vinterlaks og Sommerlaks.

Vin terlaksene kommer før l' Maj, Sommerlaksene efter Majdag. Vinterlaks er de allerfleste af Gruppe C, altsaa de · store Laks. De har den bedste Kvalitet og er endnu langt fra Modningen. Alle af Gruppe A og de fleste af Gruppe B, er Sommerlaks; Kvaliteten er ikke saa fin, nærmest som Havørredens.

De mindste Laks gaar altsaa senest op, de største tidligst. A- Gruppens Laks kommer gerne i JuliAugust, B-Gruppens i Juni-Juli og C-Gruppens ' i Januar, Februar, Marts, men enkelte Individer kommer op allerede før Nytaar. Det kan altsaa ske, at en Laks gaar det meste af et Aar i Ferskvand uden at tage nævneværdig Næring til sig, og i den Tid skal den udvikle Kønsprodukterne; hvad det betyder, forstaar man noget af, naar man hører, at Æggestokkene pos en Blanklaks il December Maaned vejer 0,5 0/ O af Laksens Totalvægt, men i! næste November Maaned 20- 25 0/O. Naar Legen har fundet Sted i Tiden fra sidst i Oktober til Januar, .falder den udlegede Laks mod Havet i Maanederne December til Juni ; ved Frisenvold Fiskegaard i. Gudenaa saas der flest i Februa~-Marts .

Opgangslaksene var i en fortrinlig Kondition.

Ernæringskoefficienten laa for de store Vinterlaks over 1, for de mindre Vinterlaks og for Sommerlaksene mellem 0,9 og 1,0. Derimod var den hos 15 afstrøgne Sommerlaks 0,67 i Gennemsnit (0,57-0,82).

De første Tegn paa Laksens Farvning viser sig om Sommeren, før den skal lege, og det, hvad enten F isken paa det Tidspunkt befinder sig i salt eller fersk Vand. Vinterlaksene kommer altsaa fuldstændig blanke ind, hvorimod Sommerlaksene kun i Forsommeren har en hvidlig sølvglinsende Farve. Senere hen paa Sommeren tilsløres Sølvglansen og efterhaanden udvikles den egentlige Legedragt. Det varede længe, før man r et forstod Sammenhængen. Man opfattede de farvede Laks som Havørreder og troede, at de blanke Laks kun gik ind i fersk Vand for at "rense sig for Lus", og at de hurtigt forsvandt derfra igen .. For Gudenaaens Vedkommende var det L ø f t i n g, som i 1898- 99 først paaviste, at Laksen ynglede der, og at d e Fisk, som Gudenaafiskerne kaldte " Rødørreder", i Virkeligheden var farvede Hanlaks.

106

SPORTS-FISKEREN

Nedfaldslaksene har øjensynlig ondt ved at klare sig. Nogle kvæstes mellem Drivis, andre tager Odderen og en stor Del fanges. Man havde ved den forrige Revision af Fiskerilovene (i 1917) faaet den Opfattelse, at det nærmest var Laksens Natur kun at yngle een Gang, og det var vel medvirkende til, at man strøg den gamle Bestemmelse om Fredning af Nedfaldslaks og Nedfaldsørred under 52 cm. Længde. Nu er de fleste vist enige om, at Id et er det stærke Fiskeri, der er Hovedaarsagen til, at saa faa Laks naar at yngle mere end cen Gang; men der er desværre næppe Mulighed for at faa Nedfaldsfiskene fredet specielt igen. Det er saa meget mere beklageHgt, som de er næsten værdiløse, medens de, om de slap levende til Havs, i Løljet af kort Tid atler vildle\ blive velnærende Blanklaks af høj Værdi. Et Eksempel vil vise det: En udleget Hun paa 5 kg fangedes! d ..

31. Marts; den mærkedes og udsattes; da den fangedes igen 5 Uger og 2 Dage senere vejede den 10,6 kg.

Beklageligt neik ødelægges der ogsaa mange N edfaldslaks ved Sportsfiskeriet i de vestjydske Aaløb; er der blot nogen Mulighed for at hindre dette, burde man tage Sagen under alvorlig Overvejelse.

I andre Lande har man undersøgt talrige Lakseskæl. Resultatet er det samme: Laks, der er oppe for at lege anden Gang, er sjældne. Af Laks fra Hav og ferske Vande i N arge, England og paa Island var der kun undtagelsesvis over 10 % og som Regel kun nogle faa Procent, der havde ynglet før; til de store Sjældenheder hører det næsten alle Steder at finde en Laks, der har ynglet 2 Gange før, N aar der fra den skotske Flod Add berettes om Laks, der .har, ynglet fire, ja endog fem Gange, er det vel derfor rigtigst foreløbig at stille sig skeptisk.

1930

Af Ørreder havde vi Havørreder, Søørreder, Bækørreder, maaske ogsaa Aaørreder og Fjordørre.der.

Hvordan nu med Laksen? Har vi lignende Former af den? Lak:sen er som nævnt en outreret Øl~red , der har sat Havørredens specielle Levevis paa Spidsen, men alligevel er der nogle Tilfælde, hvor vi har Laks, der aldrig gaar i Saltvan!d. Ingen ,kan vel bebrejde Laksen, at den føler sig tilfredsstillet ved Ladoga eller Vånerns vidtstrakte og dyJje Vande, hvor der er Føde i rigelig Mængde. Her lever der "Sølaks", der aldrig gaar til Havs, men IJliver blanke ~ Søen og her opnaar en anselig Vægt (12 kg.). Vandskeligere er det at forstaa, at der, som Knut Dahr nylig har paavist, findes en Laksestamme i den norske Sø Bygglandsfjorden - en Stamme af Dværglaks, der sjælden bliver over 30 cm. lange og 1/4 kg. tunge.

Det er utvivlsomt Laks, og Forklaringen paa deres Forekomst i Søen skal være, at Forbindelsen mellem Søen og Havet er })levet spærret feir Laksene ved Landets Hævning, idet Id er er opstaaet et nu 16 Meter højt Fald i Afløbet. F/aldet kan hindre Laksene i at gaa op fra Havet, men det kan dog ikke hindre Ungfiskene i at gaa ned, og det kan i hvert Fald ikke godt skabe Mulighed for Udvikling . af len relikt Laksestamme i Søen. Det kunde ~l ogsaa tænkes, at man her stod overfor en Nydannelse en af Søørreden opstaaet Sølaks.

Adskillige Steder fra, ogsaa her fra Landet, sker det, at nogle af Hanlaksene ))liver legemodne, inden de vandrer til Havs (hvis disse Individer da nogensinde trækker ud). Disse ca. 20 cm. lange Legefisk, der aldrig har været udenfor Vandløbet, er jo en Slags Parallel til Bækørrederne, men vi kender altsaa kun denne tidlige Modenhed hos Hanlaks.

(Slut.)

c~o '-.7

En Spindetur efter Gedder Glostrup - Hedehusene - Roskilde - Telefonpælene svirrer, Chevroletten stønner, vi har travlt, det kan ikke gaa hurtigt nok. Klokken er ca. 5 Morgen, og Solen staar allerede højt paa Himlen, vi synes, vi burde have været afsted for længe siden.

Ringsted er i Sigte, og vi havde her nær faaet vor første Fangst. En Høne fløj op og gjorde fortvivlet Forsøg paa at forcere Vindspejlet, men desværre var dette lukket til, saa det blev ikke til Hønsesteg denne Gang.

Endelig er vi ved Maalet, vi ser, at der er andre morgenduelige end os, den gamle Baademand er alt

•

l

Forsommeren .

paa Færde og kommer humpende ned! mod os med Aarerne til Baaden. Det tager ikke lang Tid for O'S at faa Grejerne gjort klar og snart knager det i Aaretoldene, det kribler i Fingrene efter at gøre det første Kast. Vinden er os gunstig, vi har beregnet at kunne drive ned langs hele den ene Sivkant, hvor vi føler os sikre paa at faa Hug. Vi er: tre i Baaden, men heldigvis bruger vi alle 5-Fods Kastestænger og benytter os af Owerheadkastet, da det ellers vilde være umuligt at fiske alle paa en Gang.

Efter Aftale benytter vi hver især forskellige Wobblere og . Spindere. Alen for Alen bliver Sivkanten

1930

SPORTS-FISKEREN

afsøgt. Men Tiden gaar, 2 Timer godt og vel er allerede gledet ulJemærket hen uden saa meget som et eneste Hug, hvilket afføder nogle Bemærkninger - som dog ikke her skal gengives - om Søens Fiskebestand m. m. fra "Indianeren' , som for første Gang beærer Søen med sit Besøg.

Frokosten har vi glemt i Land, Fisk mærker vi ikke noget til, Humøret daler gradvis og befinder sig ikh langt fra Nulpunktet. Men pludselig faar "Thedrikkeren" travlt, vi andre stirrer, hvor stor mon den er? Et flegmatisk Udraab "Sild" beroliger os, og med den for ham særegne Overlegenhed' haler han en 3 Punds Gedde ind over Rælingenl.

Nu var der imidlertid' gaaet Hul paa Bylden, snart bliver der fra Forstavnen, snart fra Bagstavnen meldt Hug, og i Løbet af forholdsvis kort Tid ligger der 5 pæne Gedder i Bunden af Baadent Vore Stænger og amerikanske Hjul virker upaaklageligL lette og haandterlige som Stængerne er, virker de ikke trættende paa os, tiltro ds for, at vi allerede har spundet i flere Timer.

Vi er nu drevet over en lille Bugt, hvor Bundgrøden staar ret højt, pludselig lyder der et Brøl fra Bagstavnen, faa Alen fra Baaden har en stor "Vobberdreng" nappet "Indianeren"s grønne Wamp.

Nu bliver der Liv i Kludene, Hjulet hviner og de føTste 40 Meter Line er allerede ude, da den pludselig vender og gaar direkte mod Baaden. Da den imidlertid faar øje paa "Skovtrolden", der hænger ud over Rælingen mea Fangstkrogen parat, fortryder den Idet og stikker til Søs igen. "Skovltrolden " bander - det skal saa'gu være Løgn, og da Madame for femte Gang aflægger Visit ved Baaden, hiver han den med et kraftigt Hug indenbords, hvorefter "Thedrikkeren" trakterer tten med en iskold Tub!org (oven i Hovedet) - pæn Gedde, 14 Pund.

Men "Uden :Mad og Drikke, duer Helten ikke", vore Tarme ,skriger af Sult, og Maden ligger: i Land, der er altsaa ikke andet at gøre end at ro ind igen - vi gør det nødigt, men det er nødvendigt. "Thedrikkeren" og "Indianeren", der har hele Formiddagens Fangst paa deres Kappe, bliver af "Skovtrolden" dømt til Galejen, til Gengæld haaner de ham efter bedste Evne paa hele Indturen og mener absolut ikke, han har fortjent til Frokosten.

Dog, den der ler sidst ler bedst, da vi naar in:cII til Landgangsbroen, siger han med et lunt Smil "naa, jeg maa vel ogsaa hellere faa min Fangst ind". hvorefter han til stor Forbavselse for Fællerne haler en pæn 5 Punds Gedde ind, som dog er mere død end levende, idet han allerede ved Begyndelsen af Indturen havde faaet den paa sin Spinder.

107

Efter Frokosten, som blev nydt med en for Sportsfiskere kendt Hurtigjhed, blev Aftalen, at vi skulde forsøge Bankerne. Vi gik til Søs igen og i Eftermiddagens Lølb! fik vi her atter et Pair' pæne GeddeT, 'd esværre havde "Indianeren" ikke Udgangstilladelse fra Viven længere end til Kl. 6, saa VJed 4- Tiden, b~ev Grejerne pakket sammen, og Næsen vendt mod Hoved'sfuden. Det havde været en dejlig Dag, baade hvad Vejr og Udbytte angik, og paa Hjemturen var vi rørende enige om, at der' efter vor Mening ikke fandtes l)edre Grejer til Gedldefiskeri fra Baad end en 1ste Klasses 5-Fods Kastestang med 1 dito amerikansk Multiplikatorhjul; Samtlige Gedder bll ev paa een nær taget paa Heddons graa og grøn leddet "Wamp", hvilket ikke overraskede os, da vi paa Forhaand vidste, at Wobblere i klart Vejr var de mest effektive i denne Sø.

I ! w. Lo'. H.

Forelfangst. armende Sol over Engdrags Vidder rammet af Lyngens rødbTune Banker, sammen med Fuglenes muntre K vidder løfter mit Sind i lysende Tanker.

V

Se, hvor det glitrende Aaløb! skynder sig risl ende over Bundens Stene!

Hør, hvor Strømmenes Brus forkynder Stigbordets Fald bag Træernes Grene!

'Med løftet Arm og med vagtsomt øje r ettet mod Hvirvlen l)ag Møllehjulet, jeg kaster min Flue let og nøje, der lokker Forellen frem fra Skjulet.

I skælvende Spænding fører jeg Dansen, der gaar i Hop over krusede BølgeT: Er den der? Vil tten? Nu ser jeg Glansen og mærker GreHet, den ' lynsnart følger!

Kampen.

Giv Navn til alle Nervers Gys! Trods al dens Skønheds vilde Styrke: Hvad nytter Spring mod Himlens Lys! Hvad hjælper Jag mod Dyb'e ts Mørke!

Apotheose.

I dugblankt Græs, perlet af Tusinde Taarer ligger den skøn, men død, i sin straalend~ Dragt.

Houborg i April 1908.

Onkel Søren.

SPORTS-FISKEREN

108

Hotel Schaumburg, Holstebro.

Største Udvalg!

Tel!. 42 .. 172. - - - Statstelefon 16.

Byens bedste Hotel.

Værelser fra 3 Kr. - 1. KJ. Køkken. - Bilgarage.

Vesty Hald. (Ny Ejer.)

Lystfiskere køber de rigtige Fiskeredskaber for Laks, Ørred og Gedde hos

••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

P. I. Stjernholm, Adelgade -

1930

Skive. Tele!. 256

Stort, nyt Lager

Billigste Priser!

i Stænger, Liner, Fluer, Spinnere -

11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

for ethvert Brug. -

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • 11 • • • • • • • • • • • • • • • I I ' • • • • • • • 111 • • • • • • • • • • • • •

Studiestræde 48. KØBENHAVN.

Hans Foghs Eftf., Skjern.

Tele!. 68

Jagt= og Fiskerimagasinet.

••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Hj. af V: Boulevard.

Flere Nyheder i Stænger. - Nye Anti-Bach-Lash HjuJ. - Nye Woblere. - Nye Snapdyp. - Nye Blink.

Krogsgaards danske Ørredfluer, fabrikeret i England.

................................................................................

11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

(I k haves altid levende i al1e Størrelser til saavel som Gedder, Forsendes overalt AUn_fI_ _ Laks, Ørreder til 15 Øre pr. Stk. + Porto . o

~

Vagn Aage Madsen, Skolegade 6, Holstebro.

Holstebro Turistforening

Pension fra 6-8 Kr. efter

P. M. Pedersen,

Sportsfiskere, der besøger Skjern Aa, anbefales Højskolehotellet, Skjern. Ved mindst 3 Dages Ophold 6,00 Kr. pr. Dag for fuld Pension. - l. KI. Værelser. - God Garageplads. Æroødigst

Grønlunds Hotel modtager Lystfiskere Behag pr. DøgIli.

Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder.

Dagskort li 2,00. - Ugekort li 5,00. - Aarskort li 15,00.

Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Telefon 39.

Tele!. 63.

vi E. Olesen.

--

Tlf. 19. SKJERN. Tlf. 19.

Lystfiskere,

-

der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingliskeri og vil forsøge Stor~aen, kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og Fiskepladser hos mig.

Vi fører alt i Lystfiskeriartikler.

MARTIN SCHMIDT & SØN,

S. R A V N.

~~~~~~~~~~-~~~~~~~~~

Fangst=Journalen

TH. 137.

Cigarfabrik, Nørregade IO, = HOLSTEBRO. = TIl. 137.

Indholdsfortegnelse: Laksen og Ørreden og deres Livshistorie. - En Spindetur efter Gedd!er i Forsommeren. - Forelfangst.

Kr. 2,50.

S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.

,.•

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

••••••••••••••

Hotel .............

"TROLDH0J" Tele!. 1 -

Troldhede -

Fiskekort til Vorgod Aaen 314 km, ingen nævnte. - Værelser li 1,50 ira KJ. 12

•• •

Tele!. 1

og Skjern Aa, Afstand til Steder over 3 km til førstli 2,50 og 1,50. - Middag til 13. - Bil .til Udleje.

•• Chr. C h r i s t e n s e n.

• • .• •••••••••••••••••••••••••••• ••••••• R ••• ~

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den lo. i hver Maaned til Redaktionsudvalgets Formand Dr. Sv. Lauesgaard, Aalborg Formand: Fabrikinspektør S. Hansen, Varde.

NlZstformand: Kontorchef Ryesgaard, Aalborg.

Kasserer: Postmester Christensen, Varde.

Kontingent og Indmeldelse sker til Postmester Christensen, Varde.

Postkonto 11140.

Kontingent er 8 Kr. aarlig. (Ægtefæller 11 Kr.) Foreninc-enr Medlemrorgan .Sportsfiskeren« udkommer den 1. i hvel Maaned.

Annoncer indsendes til Bogtrykker ' Sørensen, Holstebro.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro