Sportsfiskeren 09 1929

SPO

Nr. 9.

s-

SKEREN s PO R~S ~ISKER:e

1. Septem ber 1929.

LAK

Ca. 11 Gange forstørret Skæl af Laks, 124 cm lang, 23,5 kg, fanget ved Indløbet til Vardeaa Alder: l Aar før og 3 Aar efter Udvandringen til Havet.

April 1927.

86

SPORTS-FISKEREN

1929

Om Bestemmelse af Fiskenes Alder m. m.

(Ved cand. polyt. Sigurd Hansen:)

At Fiskenes Alder kan bestemmes ved Unde!:søgeise af Skællene er en gammelkendt Sag, idel allerede Mikroskopets Opfinder Anton von Leeuwenhoek i Slutningen af det 17'de Aarhundrede opdagede dette. Sagen gik imidlertid hurtig i Glemme, og først i Slutningen af det 18'de Aarhundrede blev forskellige Forskere opmærksomme paa, at Fiskenes Alder

egner Bensystemet sig bedst og hos andre egner Skællene sig bedst til Undersøgelsen. For følgende Fisk egner Skællene sig udmærket til Undersøgelse : Laks, Havørred, Søørred, Bækørred, Stalling og unge Gedder. Ved gamle Gedder bliver Bestemmelsen ofte usikker, idet Skællets Midterparti som Regel er mel' eller mindre udvisket.

Fig. I. Ca. 16 Gange forstørret Skæl af Laks, 104 cm . lang, 9,7 kg, fanget i Vardeaa d. 26 April 1929. 1 Aar som Unge i Ferskvand og derefter 2 Aar i Havet. Dernæst et Aar paa Gydevandring i Ferskvand (Gydemærke) og slutteligt et Aar i Havet. .

kunde bestemmes ved Undersøgelse af Skællene eller af Bensystemet.

Bestemmelsen grunder sig paa, at Fiskens Vækst i Benene eller Skællene efterlader Mærker, der noget minder om Aarringene i et Træ. Hos nogle Fiskearter

For Laksens Vedkommende er det ved Opdrætnings- og Mærkningsforsøg godtgjort, at Skællene er el udmærket og sikkert Middel ' til Aldersbestemmel sen.

Ved Udtagelse af Skælprøver bør man aldrig nøjes

1929

SPORTS-FISKEREN

med et enkelt Skæl; men helst tage en halv Snes Skæl paa flere forskellige Steder paa Fisken. Er! Betingelse for at faa et godt Resultat af Undersøge1sen er nemlig, at det undersøgte Skæl har siddet paa Fisken siden dens Fødsel. H vis ikke, findes der i Skællets midterste Del et større eller mindre "grynet" Parti, hvori ingen Vækstringe kan aflæses (svarende til de Aar af Fiskenes Liv, der ligger forud for det nye Skæls Dannelse. r det interessante Værk "Uber den GudenaaLachs" af A. C. Johansen og J . Chr. Løfting angives, at Skællets Centralkærne ikke maa have større Bred-

87

let ar Skællene aflæse, hvormange Aar Fisken har levet før og efter Udvandringen til Havet.

Betragter man det paa Bladets Forsidebillede viste Lakseskæl, vil man se, at den nederste Del af Skællet er uden synlige Vækstringe. Dette Parti er den Del af Skællet, som er synligt, naar det sidder paa Fisken, altsaa Skællets bagerste Del. Det øvrige Parti, som indeholder synlige Vækstringe, er den Del af Skællet, som sidder gemt i Fiskens Hud Om kring Centralkærnen finner vi et lyst "aabent" Parti bestaaende af ca. 5 Vækstringe og derom et mørkt "tæt" Parti bestaaende af ca. 4 Vækstringe

Fig. II. Ca. 17 Gange forstørret Skæl af Stalling. Vægt 700 gr. Fanget i Storaaen d 1. Juli 29.

Alder i\ Aar og ca. 2 Maaneder.

de end 2-4. af de tilgrænsende Vækstringe tilsamm en.

Som nævnt minder Vækstringene ~ Fisl,ens Ske! noget om Aarnngene' i et Træ som Følge af, at Fisken ligesom Træet vokser hurtigere om Sommeren cnu om Vinteren. Herved kommer Skællet , til at bestaa af lysere og mørkere Partier, idel Sommerens V æ ~{st­ ringe ligger med større indbyrdes Afstand end Vinterens.

Da for Laksens og Havørredens Vedkommende Væksten som Unge i Ferskvand er meget ringe sammenlignet med Væksten i Havet, kan man tillige

svar('!1(i c til , at Fisken har levet 1 Sommer og 1 Vinler som Unge i Ferskvand.

Derefter ses paa Skællet et mægtigt aabent Parti med ca, 26 Vækstringe og et smallere tæt Parti med ca. lO Vækstringe svarende til henholdsvis 1. Sommer og 1. Vinter i Havet.

Derefter kommer igen et aabent Parti med, ca.

20 Vækstringe og et tæt Parti med ca. 8 Vækstringe svarende til 2'den Sommer og Vinter i Havet.

Derefter igen et aabent Parti med ca. 18 Vækstringe og et tæt Parti med ca, 10 Vækstringe svarende til

SPORTS-FISKEREN

88

3die Sommer og Vinter i Havet.

Endelig ses i Kanten af Skællet et begyndende aabent Parti med ca. 9 Vækstringe svarende til de tidlige Foraarsmaaneder 1927.

Da ifølge Knut Dahl Laksens Skæl vokser proportionalt med Fiskens Længde, kan man tillige ved Maalinger af Skællet beregne, hVilken Længde Fisken har haft paa Lidlige Tidspunkter i dens Liv. Kaldes Afstanden fra Skællets Centrum lil RantIen (maalt i SkælleLs Længderetning) for A og Atstanden fra Centrum til et vilkaarligt Punkt af Skællet for a, Fiskens Længde ved Fangsten L og dens Længde paa det Tidspunkt, da det til a svarende Punkl laa paa Skællets Kant for x faa es : x a

L

A

For den her omhandlede Laks fa as paa denne Maade. at Længden var: i April 1926 ca. 91 cm. (sva rende til en Vægt af 8 kg.)

1925 - 56 - ( - 3 - ) 1924 - 15 - ( - 40 gr.)

Som det ses, er Væksten i Havel enorm, men selvom jeg ·ved efLerhaanden ikke faa UndersQgelser har konstateret, at Vardelaksens Yæksl er usædvanlig kraftig, er dette Eksemplars Væ kst dog en hel Del over det almindelige.

Foruden det her nævnte er der endnu en viglIg Ting, som Laksens Skæl kan give os Oplysning om nemlig. om Fisken tidligere har været i Ferskyal1l1 for al gyde.

Som bekendt afmagres Laksen stærkt før og under Gydningen, og Væksten slandser fuldslændig.

Skællenes Vækst ikke alene standser, tnen Kanterne (navnlig Bagkanten og Siderne) bortlæres. Naar nu Skællene, efter at Fisken paa).1y er kommet i Ravet, begynder at vokse, genopbygges de borltærede Dele ikke; men helt nyt Maleriale vokser frem udenom del ødelagte, og den gamle Skælkant viser sig senere som et Ar i Skællet - det saakaldle Gydemærke - der navnlig er tydeligt i Skællets bagerste klare Del. Fig. 1 viser et saadant Skæl med Gydemærlu;.

Den paagældende Laks Liv har formet sig paa følgende MaatIe: Født Foraaret 1924 og tilbragt et Aar som Unge i Ferskvand.

Udvandret i Havet Foram'et 1925 og forblevet her 2 Somre og 2 Vintre.

Foraaret 1927 indvandret i Ferskvand for at gyde ,og forblevet her til Foraaret 1928 (Gydemærke).

Udvandret til Havet Foraaret 1928 og indvandret i Varde Aa Foraaret 1929 (fanget 26. April).

Skønt denne Fisk ved Fangsten havde en Alder af 5 Aar, var dens Vægt kun 9,7 kg.

1929

Beregner man imidlertid som ovenfor dens Længde, da den efter 2 Aars Havophold første Gang gik op for at gyde, bliver Resultatet ca. 91 cm. svarende til en Vægt af ca. 8 kg. , altsaa ganske samme Størrelse som ovenomtalte 23,5 kg.s Laks havde efter 2 Aars Havophold.

Man ser her en Antydning af, hvor stærkt Laksens Vækst hænui1es ved Gydningen.

Det paa Fig. 2 viste Stallingskæl er vist saa lydeligt, at nærmere Forklaring er overflødig.

Da de lVhkroskoper, jeg hidtil har haft Lejlighed til al benylte, alle har lidt ar den M~n~l , at SynSi·feltet er for lille, til at hele Skællet kan overses paa een Gang. hvilket i høj Grad besværliggør Undersøgelsen ). har jeg nu i Foraaret og Sommeren 1929 med ' godt Resultat forsøgt at anbringe Skællene i et Lysbilledapparat.

De her viste Illustrationer er frembragt paa den 'Mande, at der istedeLfor "Lærred" er anbragt en fotografisk Plade. (Fotograferingen skal llaturlig\ris foregaa i el fuldstændig mørkt Rum, helsl med mørke Vægge, og at falskt Lys fra Apparatet maa udelukkes. ) Til Undersøgelse af Skællenes Midterparti (Ungeaarene' vil jeg dog anbefale at anvende Mikroskop og ligeledes til Undersøgelse af Skæl af Lakse- og 0rreduuger.

Hvadenten der 'a nvendes Mikroskop eller Lysbilledapparat, maa Skællene før Brugen omhyggeligT renses og afgnides og derefter anbringes mellem lo sammenlimede Objektglas. Lim paa selve Skællet maa naturligvis undgaas.

-t@1n1Jt illaddigt af "Koggboggns" Forfattgp" "Og saadan var det alle Tider, naar Hylden blomstrer, saa Suden bider" .

Sh~gt,

marinQt'Qt SUdQ.

1 Sude paa 3- 4 Pd. indgnides med Salt og] overhældes med Eddike og skrabes derefter godt. Saften af en Citron samt et Bundt finUxakket Persille tillige med et stort, fintllakket spansk Løg blanties. I denne Marina!d e lægges Skiver af Fisken, disse maa løbe af og 'd yppes i 2 Æggeblommer og vendes i Rasp.

Steges derefter i Margarine (Smør) paa begge Sitier og serveres med Kaperssauce *).

... ...... ... ~

*)

Se Kogebog for ferskvandsfisk.

SPORTS-FISKEREN

1929

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • I I ' . 1 1 . 1 • • 11 ~'III' 1.1 • • • • • • • • 1 . I . I ' • • , I I ' "

I I ' II • • • • • " ' 1 "

89

• • • • • • II l • • • 1 . 1 • • • • 1 1 . 1 . 1 . 1 1 1 1 1 • • • • • • • II • • • • • • • 1 • • • • • 1111.,;; II 111.1 • • • 1 • • • 1 . 1 . I I .

FOR BEGYNDERE Sv. Lauesgaard.

• • • • • • • .• • • 11 • • ,.111 • • • •

1'

(Eftertryk ikke tilladt.) , . 1 1 1 1 • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • "~'I I • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • 11 • • • • • • • • • • • 1 , • • 1 I • • • • • ' . 1 • • • • r ' l . I . . . . . . . .. . . . . I I ' • • • • • • • 11 • • • • • • •

Kunsten at kaste.

Her bliver Talen kun om Kast fra Hjul e't.

Bortset fra Illingworthhjulet foretrækker jeg et Hjul , hvor Bremsningen m er ell er mindre skal kontrolleres m ed Fingeren. Det er jo Meningen, at du ønsker at blive Sportsfisker, og du kan ikke være bekendt ikke at kunn e tilegne di g en saa el em entær Færdighed, der kan opnaas ved nogle faa Timers ihærdig Øvelse.

Figur I. Haands tilling ved Universalgreb.

I-lYad enten du nu vil bruge et Aerial, Silex eller andet Hjul af lignende Type, saa anbring det paa Stangen, saa det vender opad med Haandtaget til højre og Linen løbende parallelt med SLangen. Du) opnaar herved den mindst mulige Gnidn ing, naar Linen glider gennem Ringene, der bliver kun væsentlig Friktion ved Topringen , og du opnaar at kunne kontrollere med øjnene under Indvindingen, om Linen bliver vundet jævnt paa Tromlen. Det er naturligvis ikl{e ligegyldigt, hvor langt Hjulet sidder

fra Enclelmoppen, og er du saa heldig - og det vil jet: meget tilraade særlig ved Tohaan'dsstang - at have en Stang m ed' parallel l Haandgreb og fo rskydelige Skrueringe, anbringer du Hjulet i den Afstand, der viser sig at være den bekvemmeste for dig. Det retter sig efter, om dl~ vil l<as te enhaands eller tohaa nd s og efter Længde af Stangen og af din Arm .

Man kan holde paa Stangl1 paa m ange Maader, meel .H julet ovenfor begge Hænder, m ed Hjulet mellem Hænderne, med den ene eller den anaen Haand forrest, man k an næsten bruge enhver Finger Lil Bremsning, og sen ere kan du more dig med at eksperimentere. Men foreløbigt vil jeg anbefale dig et Universalgreb. der passer god L baade enhaands og tohaancls, baade til Sidesving fra venstre og fra højre og ogsaa til Kast over Hovedet.

Som du ser paa Billede Pig. I ligger Hjulet næslen "andret hvilende paa højre Haands II og III Finger medens IV og V Finger fatter om Slangen og Tommelfingeren støtter mod Kanten af Hjulet rede Lil at bremse. Du vil slraks mærk e, at Grebet lalder bekvemt og naLurligt, og ved at flytte Hjulet lidL o p eller ned finder du let det Sted, aer givel' dig den mest fu ldendte Balance af S Lange l\..

Yed Lohaancls Kast fatter venstre Haand om ell er over Encleknoppen. kan, om man vil, give Slip ved Slu lningell af F remsYinget, og venstre I-Iaand kan jo ogsaa hjælpe med i Begyndelsen af Enhaandskastet. lwis man er bleven træl.

Grehel giver en ualmindelig fri Bevægelse i .H aancll eddene, hvad der bidrager til at gør e Svinget friere og i høj Grad letter Kastet fra en tvungen ' Stilling f. E ks. fra Baad.

Du bør fra første Begyndelse bestræbe dig for aL faa Stil over KasLel. Det gælder om at uldfø\re en vis sammensat Muskelbevægelse, saa man med et Minimum af Anstrengelse faar. et Maksimum af Kraft og behersket Sikkerhed i Kastet. At man senere, naar man behersker det ortodokse Kast, kan tillade sig Variationer, ja maaske endog af OmsLænclighederne kan blive . nødt til det, forandr er ikke Kravel om fra Begyndelsen først og fr emmest at indøve Stilpn .

Staa fast paa Fødderne og staa med rigtig Fodstilling. Det ser ikke godt ud, naar en Spindefisker danser Trippevals, medens han kaster, og det gav-

90

SPORTS-FISKEREN

nel' ikke Kastet. Læg Mærke lil en dyglig Tennisspiller, der slaar el Grundslag - en Baghaand drive f. Eks. Han staar med højre Side og højre Fod forrest, Fodspidsen i Slagets Relning, venstre Fod et Skridt tilbage staaende, i en ret Vinkel til høj r e Fods Retning. Han begynder Slaget hvilende paa bagers le Fod idet Armen og højre Side drejes saa langt lilbage som muligt - Hælen paa fon-esle ~od' løHes' let og ender det hvilende paa forresle Fod ITwd lørtel venstre Hæl, efter at have ført Armen frem samtidig med en kraftig Drejning af Kroppen fremad.

Det er Kropdrejningen, der giver Hoveclparten at Kraft i Slagel. Fodslillingen ved Spindekast bliver tilsvarende, højre Fod forrest ved Sidesvingskast fra venstre, venstre Fod forrest ved Kast fra højre.

Ved Kast over Hovedet, hvor Svinget i Kroppen foregaar i det vertikale Plan, og hvor SYinget er kortere og mindre betydningsfuldt, er dell naturligste Fodstilling som ved Sidesving fra venstre, altsaa højre Fod forrest.

Man lærer aldrig at spille Mandfolke Tennis, hVIS man ikke lærer at lade Kropsvinget lægge El";}ft i 'Slaget, og man faar aldrig Stil over sit Spinetekast, hvis man ikke svinger med Kroppen og f ø r e r Stangen med Arm og lIaand.

Men lad os nu tage fal paa den praldiske Ind-

1929

øvelse af Kastet. Lad være med, at prøve at kaste med Kunstfisk eller anden Agn, der kan bide fra sig, du vil da let gøre ub ehagelige Erfaringer med "Bundbid" i Buksebag eller paa ømfindtlige Steder. Tag hellere nogle gennemhullede Blykugler af forskellig Vægt til Øvels e og gaa i en ensom Morgentime ud paa Stadion, hVOl' Løbebanen er et udmærket Surrogat for en Aa - en Havegang, en Mm'kvej kan ogsaa bruges. Er du saa heldig at have en Ven eller en Bekendt, der er dreven i K UU1S ten, saa inviter endelig ham med, det vil spare dig en Del Kvaler og megen Tid, og du behøver ikke at undse dig for at bede ham, han vil sikkert føle si gi megel smigret ved din Opfordring. Men ellers gaar du alene. sætter dit Hjul med Line paa Stangen og binder en Blykugle i Linen, begynd m ed en, der ikke er for let, f. Eks. en 30 Gl'a1TIS, lad OOn ' hænge en halv Meter ned fra Toppen - det er leltere at kaste med forholdsvis kort Line - stil dig ' mea rigtig F odslilling, indstil eventuelt lidt IJaa SlæDebremsen . saa det bremser mel' eller mindre I Almindelighed vil Slæbebremsen være rigtigt hdslille! eHer Agllens Vægt, hvis denne ikke lrækker Hjulet rundt, naar du holder Stangen hOrIsontalt, men kan d reje Hjulet l/~ - 3/ 4 Omgang, naar liu giver et let Løft paa 450. (for tsættes).

0dQlagtQ AClløb_ II vem af os l{ender ikke dette for en Fisl,prs øje saa trøstesløse Billede af et' ·dat-;.sk Vanrlløh: Cl Instrument, hvis Opgave er at bortlede skad ~l\gl Vand, men hvis Betydning som Fiskevancl Ej ~ l'I1 e ikke mere regner med.

Hvordan er det kommet dertil, at S:1<1 mange al vore Vandløb har tabt deres oprindelige Betydning for Fiskeriet? Nogle faa af de mindste har vel aldrig haft nævneværdig Betydning, men hvordan lun d 'e' øvrige være endt i denne fra et fiskeriligl SynspulJln saa beskæmmende Tilstand?

Lad os engang gøre en Stikprøve. Lad os vælge et Par jydske Naboaaløb, som fra Naturens Raand var blandt vore bedste Fiskevande. Her var delog er der en ikke saa ringe Opgang af Laks, o-g; af Ørred kommer der mange, omend langt fra som l gamle Dage; Helt kom der vel ogsaa før, men del er næsten forbi.

Opgangsfiskene kommer i Reglen ikke ret langt op, thi der fiskes kraftigt efter dem i det nedre Løb: med Ruser, med Garn, med priviligerede Afspærringer o. s. v. - men alt det tror jeg ikke er det værste, thi for disse Fiskere betyder Fiskeriet sta-

dig e:1 Indtægt, og de vilovervaage hinanden, at f" i ~;lceriloven h oldes, og vil være villige til at gøre Le get for at vedligeholde eller øge Indtægten.

Men hvordan gaar det de Opgangsfisk, som slipper igennem de mallge Hindringer og naar op i de Dele ar Aaerne og Tilløbene, hvor de passende Legepladser findes. .leg har færdedes meget ved disse Vandløb. og det Indtl'yk, jeg fik, var nedslaaende.

SkeLe del, at en stor Fisk blev set heroppe, gjaldt clet bloL om al faa den fanget. At Redskabet, der valgtes. kunde variere fra en Kunstflue til en Møggreh, er i og for sig ligegyldigt i denne Forbindelse; derimod er det beklageligt, at Fredningstiden (Ferskvandsfiskeriloven § 15) ingen Rolle spillede i Befollmingens Bevidsthed udover den, at man i Fredningsliden maalte fortære Byttet selv, da det kunde være resikabelt at sælge det. Mølleren i G... havde saaledes paa sit Loft, fortaltes der, endnu hængende Skelettet af en Kæmpelaks, som han havde været nødl til at sløjde sig igennem selv. Intet Spor mærkedc jeg af Forargelse over saadanne aabenlyse Overtrædelser af Fredningstiden. - Og kom man i Snak med Folk. var de villige nok til at fortælle om, hvo1'-

1929

SPORTS-FISKEREN

ledes det bedste Fiskeri var med Acetylenlygte og Algier (Lyster) om N atten (.ivfr. § 17 c). Rigtignol< huggede man paa den Maade en hel Del, der ikke duede, naar man fik det op paa Land og rigtig saa, hvad del var, man havde hugget efter ; men af og til var man jo heldig, og helt spændende var det. El Sted fortalte en Mand mig aabenhjertigt om et - riglig godt Fiskeri, han drev ; han spærrede en lille Au af med Staaltraadsvæv (§ 2), gik et Stykke opefter og s pærrede ligel edes: der ; naar han saa gik Strækningen omhyggeligt efter, kunde han faa pillet alt op, hvad der stod mellem de to Afspærringer , og det luuede være ikke saa lidt, naar der lige havde været god Opgang fra Hovedløbet. - Et andet Sted saa .leg en Karl gaa Aaen efter med et " Halegarn" af egel Fabrikat, spærte af for hver Krog langs Bredden , medens han med en Fod eller Kæp jagede Fiskene ud (i\ 17 h). - De Ørreder, som jeg saa blive fanget paa Krog af en stedlig Lystfisker, holdt langt fra a ll e Mindstemaalet (§ 14). - Kort sagt, mit Indtryk var , al Befolkningen om de øvre Dele af de to Aaløb l o ~; Rub og Stub af Fisk, al de egentlige Ejere havd e mislet enhver Interesse for Fiskeriet og tillod Karle og Drenge alle Steder fra at plyndre, som de vilci e. og uden noget Hensyn til Loven.

Del vilde være ørkesløst at drøfte, om det er Lystfiskeri eller Erhvervsfiskeri, der her volder Skaden; del Fiskeri , der finder Sted, fortjener ikke Navn af nogen af Delene. Erhvervsfiskeriet kan ikli:e mere hen te en rimelig Dagløn her og er følgelig hørt op.

D en lovlydige Lystfisker kan selvfølgelig, hvis han er .af et tilstrækkelig taalmodigt Gemyt, glæde sig ved 'al vandre langs Vandløbene, men langt bliver dE'r mellem Biddene, og andet end Smaat'isk faar hm1 sjældent.

De mere passive Forsyndelser ser .i eg her helt bort fra. Vanclforureninger (S 13) og Turbiner uden Gilter (~ l S) ho ; er lil Dagens Uorden, og Opstemnil1ger uden Fisketrapper, Engvandingskanaler uelen Spærregitter og ikke mindsl den energiske Regu lering og Oprensning af Vandløbene bidrager selvrø1gelig i høj Grad deres til at affolke Vandene. iVlen de direkte Forsyndelser mod Fiskene, som alle maa kun ne forstaa, begaas med saa frejdigt et Mod, al man faar det Indtryk, at det paa disse Egne i og 10r sig er mindre væsentligt, hvad der slaar i Ferskvandsfiskeriloven - det kommer først og lremmeSl an paa at vække Sam vittighederne. Hvorledes delle . kunde gøres og burde gøres, skal jeg ikke 1,omm'.:) ind paa her ; men der er en særlig Omstændig,h ecl, som jeg gerne vil henlede Opmærksomheden pa3.

El ved Misrøgt ødelagt Aaløb ladei sig vanskeligt genrejse af Eihvervsfiskeriet; det vil koste f Oi m egel og vare for længe, før det svarer Rente. Det

91

offentlige kunde tage Sagen op til rationel Løsning, men det jeg her vil pege paa ei, at Lystfiskeriet har en Chance for at giibe gavnligt ind. Det kan ofre lidt Penge paa Udsætninger, men det kan navnlig ved at leje Fiskeriretten af Lodsejerne for ikke for knebne Beløb aabne disses øjne for, at ogsaa Fiskeriet er eller kan blive noget værd, og gøre dem interesserede i at holde uvedkommende borte fra Vandløbet. Endelig kim Lystfiskerne selv føre Tilsyn og paatale Lovovertrædelser, og dette kan de gøre langt bedre end Lodsejerne, der nødig lægger sig ud med Naboerne, navnlig da ikke saa længe Fiskerilovep. endnu ikke er trængt ind tilSamviUigheden.

En saadan rationel Ordning er gennemført af Nordjydsk Lystfiskeriforening i Aalborg. Den har lejet FiskerireUen i Lindenborg Aa, den udsæ tter Yngel , fører Tilsyn o. s. v., og den er udmærket godt tilfred s med Resultatet, idet Fiskebestanden er tiltagel stærkt.

Vil man indvende, at Lystfiskeriet bare vil opnaa at ophjælpe Fiskebestanden fOl' derpaa at se denne udnylte~ af Erhvervsfiskeriet, vil jeg dertil svare, at efter min Mening har Lystfiskeriet kun varige Muligheder, eller om man vil, Eksistensberettigelse, hvis det kan give Lodsejerne_ (der nu engang har Fiskeriretlen) del samme Udbytte som Erhvervsfiskeriet. Mange Mennesker har gennem personlige Forbindelser Lov til at drive Lystfiskeri afgiftsfrit i den og den Mose eller i den og den Aa - men paa n ogel saadant kan Lystfiskeriets Fremtid ikke baseres.

Kun hvis Lystriskeriet økonomisk kan konkurrere med Erhvervsfiskeriet, bør det kunne beslaglægge fler e ell er færre Vande til sit Brug. Men en aaben Konkurrence ' mellem de to Former for Fiskmi vil kunne vække Lodsejernes Inleresse, blive til Gavn for Fiskebestanden og til Slul gavne alt Fiskeri, hvad enten det er for det daglige Brød eller f,or Fridagenes Fornøj else.

(Ferskvandsfiskeribladels Augustnummer. ) C. V. Otterstrøm.

Det er os en Glæde og Tilfredsstillelse at se Ferskvan dsfiskeribladets Redaktør i ovenstaaende Artikel gøre Synspunkter gældende, som for en stor Del dækker vor Opfattelse af Sports- eller Lystfiskeliets Betydning for Ophjælpning af Fiskeriet i de danske, ferske Vande .

Red.

SPORTS-FISKEREN

92

Dt'. mQd. Gottt'up KndQPsQns Kntitot'sionspla.dQ. <>C

Ved nærværenae vil jeg gerne bringe Dr. Lottrup Andersen min bedste Tak for Meddelelsen i Sportsfiskerens Nr. 11 1928 om hans simple, men glimrende Opfindelse til Forhindring af Linens Snoning under Spindefiskeri.

Jeg har prøvet Pladen nu i Foraarssaisonen, og den er herefter for mig simpelthen uunaværlig.

Som man maatte vente saavel efter Doktorens Meddelelse som efter det anførte elegante Bevis - Forsøg, hindrer Pladen enhver Snoning af Linen selv med stærkt roterende Spinder i rivende Strøm og med den tyndeste Line.

Efter mine Erfaringer er en Plade af Størrelse 25 X 15 mm fuldt tilstrækkelig for danske Forhold.

Samtidigt vil jeg gerne takke Doktoren for hans Artikel i Bladets Nr. 2 1929, om de smukke Forsøg han har anstillet over Kunstfiskens Bevægelse i Vandet.

Selvom enkelte vil mene, at den Slags Forsøg er uden større praktisk Værdi, tror jeg dog, at de fleste har haft baade Glæde og Udbytte af at læse om dem.

Saafremt Forsøgene ikke er foretaget paa en øde ø, vidner de om et forbavsende Mod og en misunde1sesværdig Ringeagt for andres (ikke Sportsfiskeres) Mening.

Jeg er saaledes klar over, at hvis jeg vilde foretage den Slags Forsøg i r. Eks. Esbjerg Havn, vilde jeg blive udsat for adskillige drøje Skoser.

Ganske pudsigt virker det at se Dol<toren udføre Dybdemaalinger med et Forsøgsmateriale af saa udpræget " medicinsk" Tilsnit som Gazestrimler; man maa indrømme, at Methoden er baade praktisl< og billig og tillige tilstrækkelig nøjagtig.

Varde d. 13. Juli 29.

Sigurd Hansen. cand. polyt. Fabrikinspektør.

~

1929

Formanaen bø'd Velkommen og aflagde en kort Beretning om, hvad der var foretaget siden sidste Bestyrelsesmøde.

1.

I Anledning af, at Hr. Revisor Poulsen, Aarhus (der ikke var til Stede paa Generalforsamlingen i Skanderborg) ikke ønskede at modtage Valg, vedtoges det at rette Opfordring til Herr Landsretssagfører Nørager, Aarhus om at indtræde i Bestyrelsen, id'et Hr. Nørager herefter var den, der ved Valget . havde flest Stemmer. Saafremt Hr. Nørager ikke ønsker at indtræde, opfordres Aarhusforeningen som Landets Største Lokalforening til at udpege et Mectlem , med hvem Landsforeningens Bestyrelse kan supplere sig indtil næste Generalforsamling.

2.

Det af den tidligere Bestyrelse udarbejdede Ændringsforslag til Ferskvandsfiskeriloven blev betydelig udvidet Form godkendt af Bestyrelsen til Indsendelse til Ministeriet.

3.

Af økonomiske Grunde vedtoges det ikke at sende nogen Repræsentant til Sportsfisker. stævnet i Stockholm d. 8. September d. A. 4.

Af samme Grund vedtoges det ikke foreløbigt at afholde danske Sportsstævner elier at uddele "Storfangermærker".

5.

Formanden bemyndigedes til at anvende et mindre Beløb til Forsøg med Udklækning af Stallingyngel.

6.

Det vedtoges, at de enkelte Bestyrelsesmedlemmer senest 1. Sept. d. A. til Formanden skal indsende eventuelle Forslag til Ændring af Saltvandsfiskeriloven, hvorefter Forretningsudvalget skal udarbejde og indsende det endelige Forslag snarest.

7.

Et fremlagt Forslag til Forretningsorden for Bestyrelsen og Udvalgene vedtoges.

8.

Det paalagdes Formanden paa Bestyrelsens Vegne at bringe Dr. Lauesgaard en Tak for det udmærkede Arbejde, han i det forløbne Aar har udført som Redaktør ved Medlemsbladet.

S. H.

LOVE

Foreningsmeddelelser.

for

"Dansk Sportsfiskerforening" ..

Dansk Sporlsfiskerforening afholdt d. 11. August 192!J Bestyrelsesmøde i Fredericia. Bestyrelsen var mødt fuldtallig med Undtagelse af Hr. Revisor Poulsen, Aarhus.

-t§1.

Foreningens Navn er "Dansk SportsjiskerjoreJiing".

1929

SPORTS-FISKEREN

93

§ 2.

Foreningens Formaal: At varetage Sportsfiskernes Interesser og ophjælpe Fiskebestanden i vore ferske Vande. § 3.

FOl'eningens Medlemmer : a; Enhver uberygtet Mand eller Kvinde kan blive Medlem, og Indmeldelse kan ske gennem et Medlem af Bestyrelsen. Bestyrelsen kan dog foreløbig nægte Optagelse, men skal da forelægge Sagen ' ved næste ordinære Generalforsamling. b) Udmeldelse af Foreningen skal ske skriftlig, til Kassereren inden 1. December, da Vedkommende ellers er pligtig at betale Kontingent for næst~ Aar. c) Udelukkelse af Foreningen kan ske efter F 01'slag af Bestyrelsen eller i Henhold til en al mindst 25 Medlemmer underskreven skriftlig Begæring, der skal være Bestyrelsen l Hænde mindst en Maaned før den Generalforsamling, hvor man ønsker Sage~ behandlet. Afstemning sker' skriftlig og der kræves hertil 314 af de afgivne Stemme tal. Bestyrelsen kan dog foreløbig erklære et Medlem for udelukket. d) Udlændinge belaler Bladporto Difference ekstra. § 4.

Indtægter : a) Medlemsbidrag: Det am'lige Kontingent er 8 Kr. , der erlægges forud og opkræves gennem Postvæsenet, første Gang ved Indmeldelsen og derefter i i hvert Aars Januar Maaned. Indtrædelse i Løbet af Regnskabsaaret forpligter til fuldt Kontingent for hele Aaret, og et erlagt Kontingent kan under ingen Omstændigheder forlanges tilbagebetalt. Saafremt Kontingentel ikke betales ved Opkrævning eller paa Anfordring, betragtes Vedkommende som slettet. b~ Gaver, samt Ydelser af enhver Art, der maatte tilfalde Foreningen. c) Udbytte ved Anbringelse af Foreningens Midler eller eventuelle Formue.

Generalforsamlingen vælger 2 Revisorer. Valget gælder for 2 Aar. Bestyrelsen vælger selv' Næstformand, Kasserer og Sekretær.

Bestyrelsen vælger et Redaktionsudvalg paa 3 Medlemmer, (1 Formand og 2 Udvalgsmedlemmer). Formanden overtager Hvervet som Redaktør af Medlemsbladet.

Bestyrelsen nedsætter et Forretningsudvalg bestaaende af Formanden og 2 andre Medlemmer til at varetage Bestyrelsens løbende Fdrretninger.

De forskellige Tillidshverv er ulønnede, dog ydes der Kassereren en Kontorholdsgodtgørelse paa 20D Kr. aarlig.

Rejseudgifter og andre Udlæg vedrørende Foreningen og Bladets Anliggeilder refunderes af Foreningen. § 6.

Den. ordinære Generalforsamling, der er Foreningens højeste Myndighed, afholdes hvert Aar i Juni Maaned.

Generalforsamlingen fastsætter Mødestedet for næste ordinære Generalforsamling.

Eventuelle Forslag fra Medlemmer, der ønskes behandlet paa Generalforsamlingen, skal være Formanden i Hænde inden 15. Maj . Generalforsamlingen indvarsles 14 Dage forud igennem Postvæsenet eller eventuelt gennem Medlemsbladet. hIdvarslingen om Generalforsamlingen skal indeholde en Dagsorden, og de Forslag, der ønskes behandlet og kan komme til Afslemning, s'k al væpe opført derpaa. Der kan stemme" ved skriftlig Fuldmagt, dog kan et Medlem kun repræsenfere 5 Medlemmer iberegnet sin egen Stemme.

Ekstraordinær Generalforsamling kan Bestyrelsen indvarsle med kort Varsel og skal afholdes, naar mindst 50 Medlemmer skriftlig og motiveret anmoder derom.

§ 5.

Bestyrelsen bestaar af en Formand og 8 Medlemmer, der vælges saaledes: Formanden vælges af Generalforsamlingen for 2 Aar ad Gangen.

Af de 9 Bestyrelsesmedlemmer vælges 6 for Jylland, 2 for Sjælland og 1 for Fyn eller omliggende øer.

Lovene træder i Kraft straks, dog at Kontingentet for 1929 kun er 5,00 Kr.

§ 7.

Regnskabsam'et er Kalenderaaret. Regnskabet afleveres til Revisorerne senest 1. Ma~ts og skal være færdig revideret til 1. April.

Forinden Regnskabet afleveres til Revisorerne skal det være forelagt Forretningsudvalget til Eftersyn.

Saaledes vedtaget paa Generalforsamlingen i Skanderborg den 23. Juni 1929.

SPORTS-FISKEREN

94

5.

t

.7-tlbe1?t Smitb, Redditcb, Katalog. 1929.

(GQcklQ tbQt is wOt'tb fisl)ing witb.)

P. 'Ga1?p, Kolding_ x

Fredag Nat den 9. Aug. afgik forh envær ende Driftsbestyrer ved Koldi ng Sydbaner og Egtvedbanen, cand. polyt. H. P. Tarp, ved Døden paa Vejle Sygehus. Driftsbestyrer Tarp var en af dem, der først meldte sig som Medlem af Dansk Sportsfiskerforening og han gjorde det, fordi , som han sagae, en Sammenslutning af Danmarl<sSportsrisl{ere vilae være det eneste Middel Lil at r edde vore Vandløbs Fiskebestand fra helt at forsvinde. Tarp var al den gamle. solide Skole, en af dem, der havde Krammet i Orden, ogsaa naal' det gjaldt Fiskegrejerne, og hell er ikke vai' han bange for at hjæilpe andre baade m ed Raad og Daad naar det kneb, og hans Opfattelse af, hvall man forslod ved at være en første Klasses Sportsfisker, var saa yderliggaaende, saa kun de færreste af os naar salat< langh, og dog var han . den flinke og gode Sportskammerat, naar man kom ud paa Tur med ham, og man mærkede aldrig,' at han maaske kunde have en lidt anden Mening om Tingene. Det var ikke mange, Tarp søgtc' Selskab med, naar han skulde paa Fisketur, han gil, helst alene, men de Venner, han paa saadanne Ture havde skaffet sig, lærte hurtigt, at hvis nogen kunde kaldes Sportsfisker, saa var det ham, og mange ved jeg vil, naar, de læser disse faa Linier, sige som jeg: "Ære være hans Minde".

V. J.

~

1929

Grejer der er værd at fiske med, er A. S's. selvsikre Motto. Han har Ret, det er godt, tilforladeligt Kram, han fører, og Prisen er billig.

Han sælger direkte til Køberen uden Mellemhandler. Jeg har nu i tyve Aar gjort mig den Fornøjelse en Gang om Aaret at sende ham en Ordre med en lill.; "crossed" Chek. Ti Dage senere faar jeg Brev at min Ordre er . modtaget og er Genstand fur hans største Inleresse og kan ventes effektueret næsten omgaaende.

Del har sin egen Charme at modtage en Pakl,e, der er Genstand for Toldbehandling. De danske Toldere er som Regel elskværdige og meget interesserede i Fiskegrej er, men deres Gerning er omgivet at megen Mystik. J eg vil ikke tale om, at. man vanch'er fra Sted Lil Sted, underskriver og faar paategnet. men der bliver underholdende Debatter om, hvorvidt Gut er Silke og som saadan hjemfalden til en svær Afgift, eller qua Fiskegrejer er en Slags Isenkram med en lemfældig Afgift. Del er spælldende, so m naar i Bridge den blinde Makker lægger op, om Tolden bliver 13 Øre eller svinger sig op i en 7 - 8 Kr., ingen ved det furud. J eg fik engang, jeg var ude for en "sur"' Tolder, seks blanke Spindere fortoldet som Solvvarer med en svimlende Vægttold.

Glem ikke at bede Alb. Smith paaføre sin Faktura Ordrens Dato og sin personlige Underskrift, ellers bliver Tolden høj ere - hvorfor? Spørg mig ili:Ke. S. L.

Tilgængeligt Fiskevand.

Storaaen, Holstebro: Ca. 35 km. Fiskevand, (Laks, Havørred og Stalling.) Dagkort 2,00, Ugekort 5,UU og Aarskort 15,00. Dagkort faas hos Martin Schmidt, Kiosken og Frøjk Fiskepark, Uge og Aarskort kun hos Martin Schmidt, Nørregade.

S k j e r n A a: Landsforeningens Medlemmer har gratis Ret til Fiskeri paa Foreningens Terræn fra LlIndenæs Lal{segaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen.

I B o r r i s: Dagkort 2,00 Kr., Aarskort 25,00 Kr. Ret lil Fiskeri paa begge Sider fra Albæk til Sd,1', Felding Sogneskel saa nær som paa Lejrens Grund. \' a r d e A a. - Laks og Ørred. Ca. 15 Km . Kort 2,50 Kr. pr. Dag. Aarskort 22,50 Kr. Fiskeri forbudt

SPORTS-FISKEREN

1929

i Tiden fra 15. Maj til 1. August.

Varde Aa : Ca. 4 km. Hele Aaret. For Gæster paa Centralhotellet. (Hotelejer Søren Christensen). - Kort faas paa Centralhotellet og hos Isenkræmmer Graversen, Vestergade, Varde, salll!~ i Sig.

•••

.-

95

, • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • 11 • • 11 • • 111.11 • • • • • • • • • • • • • • • • • 11 • • • • • • • • • "

~

Indmeld Dem

Dansk ~portsliskerlorenin~

Karlsgaardesøen: Hele Aaret. Kort a 2 Kr. pr. Dag faaes i Elektricitetsværk~t ved Søen og hos Isenkræmmer Graversen, Varde. (Gedder).

og De faar nærværende Blad

F i i l S ø: (Gedder og Aborrer) Kort a 2 Kr. pr.

gratis

Dag faas hos Fisker Kjeld E. Nielsen, Fiilsø ø, Henne Station.

Baad staar til Afbenyttelse for 25 Øre i Timen, højsl Kr. 1,50 pr. Dag. a r u p A a (Skive Lystfiskerforening for Skive og Omegn) ca. 15 km. dels nord og dels syd fi!=)l' Hagebro. Dagkort 2 Kr., 14 Dages Kort 5 og Aarskort 15 Kr. Kortene faas ~ Hagebro Kro. Nærmere Qplysninger hos Formanden Postassistent O. B. Hansen, Skive. ().1 d i n R: A a. -

Kort købes hos Opsynsmænaene Klaus Dahl, "Ora", ny Vejlevej, Søegaard, Ke.itbj erg Alle 2, J ahr1is, Gdr ., Ejstrup. Afholdshjemmet vecl Ejstrup St. og paa Hvilested Kro. Dagkort 2 Kr. , Maanedskort 15 Kr., 3 Maaneders Kort 20 Kr. og Aarskort 30 Kr. .

Stallerupgaard Sø. - Geddefiskeri. Kort kan kun paa Højspændingsværkels Konlor, Re!1!debanen , Kolding. Dagkoli 2 Kr. , Ugekort 6, Maanedskort 10, Aarskorl 30 Kr., og for særlig at stølte Sportsfisl{ersagen har Værket (Dir. Buemann) tilbudt at udstede Korl til "Dansk Sportsfiskerforening"s Medlemmer for halv Pris, naar Medlemskort fremvises.

løse ~

..• •-.

~ .

Store Fisk.

I Holstebro Storaa har Fiskeriet i den sidste Uges Tid været ret overraskende, og flere Sportsfiskere har fanget en Del af de blanke Opgangsørreder, hvorimellem Eksemplarer paa ca. 15 til 22 Pd. pr. Stl<.

Ligeledes i Skjern Aa er der fanget et Par Stykker til ca. 12-15 Pd. pr. Stl<.

Et vægtigt Barn.

I e1 t af Lystfiskere meget besøgt Hotel ved en

stor Sø nedkom en Gæsts Hustru med en Søn..

Barnet skulde selvfølgelig vejes og Hotellets Vægt, hvorpaa Fiskerne plejer at veje deres Fangst, blev hentet. Da Barnet blev lagt paa Vægtskaalen steg Viseren til 23 Pd. Lykkelige Fader, stolte Fader.

tilsendt hver Maaned.

Kontingent Kr. 5,00 aarllg.

Indmeldelse sker til Kassereren,

T(

r(

•••

~ ,,

Hr. Postmester Christensen, Varde, eller til et Bestyrelsesmedlem.

,

Det stadig stigende Medlemsantal beviser Interessen

for

FIskesporten

I Danmark.

•• :~-

:...

/

~jII: .. • • • 1 . 1 . 1 . 1 . 1 . t . 1 11111111111111111111111111111111111111111111111111 • • '

....

+••

Thorsminde.

Det er med store Forventninger, man venter Nissum Fjords Udløb i Havet endelig ordnet. De senere Aar har her lært baac)le Erlwers- og Sportsfiskerne at være nøjsomme, og Opgangen af Laks og Havørred har været alt for ringe. I Betragtning af, at Storaaen netop har et Regulativ, der forbyder al Garntrækning. maa det siges at se særdeles lovende ud for den kommende Laksebestand, der her i Aaen er fredet for al Rovdrift og kun udsat for Sportsfiskeriets Udøvere, som selv gennem en Aarrække har foranlediget det kendte Regulativs Overholdelse opretholdt.

- Naar Udløbet i Havet saaledes bliver sikret, kan del mea. Stolthed siges, at Storaaen er den eneSjte Lakseaa i Danmark, hvor al Garntrækning h e l e Aaret er forbudt - og hvor det bliver oV:ttrholdlt.

S. S. Indholdsfortegnelse: Forsidebillede: Lakseskæl. - Om Bestemmelse af Fiskenes Alder m. m. - Nyt Maddigt. - Spindefiskeri: Kunsten at kaste. - Ødelagte Aaløb. - Dr. med. Lottrup Andersens Antitorsionsplade. - Dansk Sportsfiskerforenings Love. - Blandede Meddelelser.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 15. i hver Maaned til Redaktionsudvalgets Formand Dr. Sv. Laue.sgaard, Aalborg.

Formand: Fabrikinspektør S . Hansen, Varde.

Næstformand: Kontorchef Ryesgaard, Aalborg.

Kasserer: Postmester Christensen·, Varde.

Kontingent og Indmeldelse sker til Postmester Christensen, Varde.

Postkonto 11140.

Atmtingent er 5 Kr. aarlig.

Fonninj"ens Medlemsorgan .Sportsfiskeren« udkommer den 1. hver Maaned.

Annoncer indsendes til Bogtrykker Sørensen, Holstebro.

...................•i jlt i ~rima Fiskel1i-jrtikler! •i

SPORTS-FISKEREN

96

1929

_

Til Hayørre~ o~ ~ommerlaks anbefales vore anerkendte Fluer, som findes i største Udvalg til 30 - 35 - 40 - 45 - og 50 Øre pr. Stk med

• •

-

•

~o

•

ø je.

Silkegut-Liner fra 1,85-3,25 pr. ca. 20 Meter billigt og meget stærkt.

ø~

n

•

~~ o

"O

"OQ) •

OQ3

~

•

......:' t:

P. J. Stjernholm.

Adelgade.

Skive.

Telefon 256.

•

ffi ~ :::I o..

•

•

••

_;:lO/) o

o. et>

~

~ et>o.

3

~

~~ Q) c '""

>

r_. ~;:l ...,. et>

(]q

....

•

~0 = -"d

•

•

;:l

• •

~g _

•

et> o. . ~

•

(]q

• : Søren ·Graversen, Varde. : _...................•

• •

ø

Aars- og Dagskort til Varde og Omegns Fiskeriforenings • Fiskepladser samt til Karlsgaardesøen udstedes.

•

•

-

Telefon 425. -

•

Hotel Schaumburg.

GrønlundsHotel modtager Lystfiskere Behag pr. Døgn,.

~:r:: :s ~.

•

•

•

<i'::. ~3

~~

Q3~ Q)~

•

NB. Prima Fluestang af split cane Kr. 12,50

"I

o~ Q)....

Fiskestænger og Hjul for ethvert Brug.

~

• •

• •

"2. _. _.

O/) l-o

•

Ligeledes anbefales vort store Lager i Spinnere og Kasteliner i bedste Kvaliteter.

Udvalg sendes omgaaende paa Forlangende. -

Pension fra 6-8 Kr. efter

P. M. Pedersen,

Telf. 42 - 172. Holstebro Statstelefon 16.

Byens bedste Hotel.

Værelser fra 3 Kr. - l. KJ. Køkken. - Bilgarage.

Vesty Håld, (Ny Ejer.)

Tlf. 19. SKJERN. Tlf. 19.

Lystfiskere køber sine Fiskeredskaber ekstra billigt hos

Hvis De endnu ikke er i Besiddelse af min FangstJournal, da bestil den straks, da · der kun er et begrænset Oplag tilbage. Pris Kr. 2,50. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.

A. Damgaard, Holstebro.

Sønderlandsgade 3 Telefon 211 Meget stort Udvalg i Fluer, Gutliner, Snører, Spinnere, Dypkroge m. m. -

Sportsfiskere, der besøger Skjern Aa, anbefales · HøjskolehoteIIet, Skjern. Ved mindst 3 Dages Ophold 6,00 Kr. pr. Dag for fuld Pension. - I. KI. Værelser. ...:....- God Garageplads.

Telefon 39.

Ærbødigs!

S. R A V N.

••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Vil De fange Fisk ~'Kjern Aa, da bør De købe Fluer, Gut, Liner og andet Ti lbehør, der er afpasset efter Aaen hos

Telef. 68

Hans Foghs Eftf., Skjern.

Telef. 68.

vi E. Olesen .

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• Trykt

S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.

Fiskestænger til alle Priser.

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder.

Dagskort a 2,00. - Ugekort a 5,00. - Aarskort a 15,00.

Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Lystfiskere der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil forsøge

Storeaaen kan faa alle Oplysninger om Fiskedet og Fiskepladser hos mig.

Vi fører alt i Lystfiskeriartikler.

Martin Schmidt & Søn, Cigarfabrik, Nørregade 10, Telefon 137 -

HOLSTEBRO. -

Telefon 137.