Sportsfiskeren 08 1936

Hr Knåserer A Fre1eriksen fl.arhus Th~at~r A1.~.rh 1.ls

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. 8

1. August 1936

li

IJ

Karup Aa. ~

--·-

... -·

-- ··-

-

Odderen svø-rnmer ~over Kar~p Aa.

Fot. Thranu m, Aarhus

11. Aarg.

SPORTS-FISKEREN

86

,,Sportsfiskeren''.

Jeg elsker at færdes fra Solen staar op, til Aftenklokkerne ringer.

Med Ketcher og Stang langs den rindende Aa hvor Laksen og Ørreden springer.

Hvor Stallingen »fluer« i lystige Hop mellem rovgr iske, gule Foreller.

Jeg elsker den Spænding - fra Fisken »slaar paa,K - til den landet i Ketcheren spræller.

1

Det er dog ej Fisken, jeg faar i min Kurv alene, som føder den Længsel, som bor i mit Sind og drager mig ud fra Bylivets jagende Trængsel.

Nej! - Det er Guds herlig'e, frie Natur, som lokker og drager derude, Og ingen Steds findes saa herlig som der, mellem fredeligt græssende Stude.

Derude er ingen Stank af Benzin fra rastløse, jagende Biler.

Derude - hver Time af Dagen er min, kun Skade, saa hurtigt den iler.

Derude favner mig Mindernes Væld om herlige, sollyse Dage, og hver Gang jeg vandrer hjemad i Kvæld, jeg længes mod Aaen tilbage.

Jeg føler, det styrker min Vilje og Blik, naar en Flue skal rigtig placeres, og Legemet gi'r det en herlig Fysik, naar Grøfter og Hegn skal forceres.

Og aldrig saa herligt et Maaltid jeg fik, selv ej ved det flotteste Gilde, som naar mine »Klemmer« jeg nød til en Drik fra en kølig, rislende Kilde.

Og selv om saa ej jeg faar Fisk i min Kurv, hvad hænde jo kan; jeg vil mene.

Da tro mig, det ærgrer mig slet ikke Spor.

Jeg glædes ved Turen alene.

Ribe i December 1935.

H. P. Rasmussen.

1936

Omkring Hjule~;.

Elson A.

Parry

i Fishing Anmi a;.' .'

Net er gamle, Fiskekroge er gamle, men Hj ul ligger saa at sige endnu i Svøbet. Det lyder · noget ov,e rraskende, naar vi betænker, at de fleste Fiskegrejer ma.a siges at være universelle; men det er et Faktum, at Grundprincipperne for Hjulet har været lige saa ukendte for Oldtidens Fiskere som de er for Nutidens primitive Folk. Selv saadanne Eksperter med Stang og Snøre som Borneos Dajaker, kender ikke den simpleste Form for en Vinde.

Det er ikke svært at forklare denne Uvidenhed om Hjulet - for den Slags Fiskere brugte (og bruger) den »stramme« Line. Den stramme Line er selvfØlg,elig ikke andet end et kort Stykke Snor fæstet i Spidsen af en Stang. Løbende Grejer derimod en Indretning, hvormed en lang Line ledes gennem Løkker ener Ringe saaledes, at den kan forlænges eller forkortes efter Fiskerens Ønske-.

Vi ved, hvorledes de antike Folk fiskede. Der er mange Gengivelser af deres Metoder, der er skrevne Beretninger, og selve Redskaberne eksisterer den Dag i Dag - f. Eks. paa Musæer - men den løbende Line og den dertil hørende »Vinde« eller Hjulet til at optage den løse Ende glimrer ved deres Fraværelse. Det er naturligvis muligt, at vi med vort begrænsede Kendskab til antik Kultur har overset Hjulet - at vi ikke har fundet det, er jo intet Bevis for , at det ikke har eksisteret. Saadant er muligt, men næppe sandsynligt, da alt an det vedrørende Fiskeri i Oldtiden er bragt for Lyset. Desuden mangler vi ogsaa den løse Line. Nega.tivt Bevis ganske vist, men værd at overveje.

Selv om der er meget dunkelt i Hjulets Oprindelse, et er sikkert: det sprang ikke fuldfærdigt frem, som Minerva af Jupiters Pande. Det begyndte som en lidet paaagtet Del af en Haandlinefiskers Udstyr. Hvem den Fisker var, ved vi ikke.

Som saa mange andre Pionerer er denne Menneskehedens Velgører forsvundet uden at efterlade Spor, hverken af Navn eller Nationalitet. Man kan gætte paa, at det var en eller anden fummelfingret Fjsker, som alt for ofte viklede sig ind i Haandlinen, og derefter - af bare Ærgrelse - fandt paa at vikle de overflødige Længder af Linen om en Kæp.

Denne Kæp, som mangen stangløs F'isker endnu bruger, er Tip-Tip-Tip-Oldefar til det moderne Hjul.

Den gennemgik en lang Udvikling og erhvervede i Tidens Løb et Haandtag med to Huller, hvori Stokken kunde rotere. Saadan en Indretning brugte de gamle Ægyptere til at holde det overskyden-

1936

SPORTS-FISKEREN

de af deres Harpunline, naar de jagede Flodheste.

Man ser en paa en Sportsscene, der er indhugget ved Chnemheteps Grav; Apparatet holdes af en Hjælper. Ellers er dette primitive ægyptiske Hjul ikke andet end den før omtalte Vindselstok, som holdes af en Slave, der lader den rotere i Hænderne.

Meget længere frem i Tiden, i en ikke nøjere bestemt Del af Jorden, fremkom en Slags Cylinder, som roterede om en Axe. Hvis Axen havde en Knop 'i den ene Ende, blev den holdt opret i en Haand, saa Cylinderen kunde rotere, hvis ikke, var den bestemt til at holdes med begge Hænder.

Endnu har alt dette Linevinderi ingen Forbindelse med Stangen. De antike Folkeslag brugte ganske sikkert ikke løbende Grejer paa Stang, hverken med eller uden Hjul, hvis man kan tro deres Afbildninger og Beskrivelser. De brugte en lang· Stang med en eller to Meter Line bundet til Spidsen eller undertiden til en Hestehaarsløkke fæst_e t til Spidsen.

Med disse Grejer gav de simpelthen Tilslag og vippede Fisken højt op i Luften. At udtrætte en Fisk, saadan som vi forstaar dette Udtryk, kendte de lige saa lidt til som til at »kaste«. Det var under de givne Omstændigheder uudførligt, selv om en Flue og Madding kan kastes opad Strømmen og flyde ned, saa at Buske eller Banke skjuler Fiskeren. Denne stramlinede, hjulløse Metode er stadig god Latin paa visse Kanter.

Enhver Bondedreng kender den, og den er altid rede, na.ar der ikke er andet ved Haanden end en lang Kæp, et Stykke Snor, en bøjet Naal og en Græshoppe.

Vi ved, at Romerne, hvis Erobringslyst bragte dem saa langt som til de britiske Øer, fiskede Lax i Severn og Wye, med stram Line, saa vidt vi ved. »Men« - bemærker en Englænder af senere Dato og med Kendskab til sin Severn og sin Wye - »det er ikke sandsynligt, at selv en mellemstor Lax kunde holdes og udtrættes paa en kort Line. Maaske Romeren - - ligesom Fader Isaac (Walton) kastede Stangen til ham (Laxen) i Vandet, og lod den ulykkelige Fisk selv om at løbe sig træt. Hvorefter Walton hentede baade stang og Fisk. »Saaledes gør jeg altid, naar jeg faar en velvoksen Fisk paa«·, forklarer Walton til Venator. Nødvendigheden fremkaldte foreløbig ikke en Konstruktion, men en Metode.

Det er jo tænkeligt, at de romerske Fiskere i Brittanien havde en Ring paa Stangspidsen til en løbende Line, selv om der ikke findes nogen Beretning herom. Maaske bar de sig ad ligesom Geddefiskerne i det landlige England; de mangler cifte Hj ulet, men lader den overskydende Line , hvis

87

Fordele man er klar over, ligge paa Jorden eller vinder den op om en eller anden Tingest og putter den i en Yderlomme. Her gør vore engelske Kommentator imidlertid den træffende Bemærkning: »Der skal en morderlig dygtig Fisker til med saada.nne Givejer ,a t undgaa Kludder paa Linen og lande Laksen«.

Men h vornaar blev da den lange Haandline med de overskydende Lineender vundet om en Stok eller Cylinder omsider anbragt paa stangen?

Ja, det er en af de historiske Gaader, som ødelægger Søvnen for en samvittighedsfuld Arkæolog.

Ikke fordi det spiller nogen Rolle. Men det er da sært, at Stang og Hjul var saa længe om at finde hinanden. Vi staar overfor et manglende Led, ikke ·:ulig det berømte »mixing link« mellem Abe og Menneske. Alt hvad de skrevne Vidnesbyrd kan hjælpe os til, er den Antagelse, at Udtrætning af Fisk ved Hjælp af ekstra Line blev opdaget en Gang mellem 1496, da »Dame« Juliana Berners: »Bogen om Set. Albans« udkom, og 1651, da T. Barker først omtaler en »Vinde«, naar man tog en Gedde paa Drag. Det er altsaa temmelig langt hen i Tiden. · Dame Juliana, Klosterfrøken og uforlignelig Kommentator til Kunsten at fiske, raader Fiskeren til at lægge Linen dobbelt og gøre den fast i Toppen med en Løkke - altsaa stadig den ældgamle stramme Line. Men i 1651 ,;s kriver den muntre Forfatter til »Barkers Fryd« om en Vinde, som en af hans Kammerater bruger, naar han fisker Gedde paa Drag. »Dette Dragfiskeri gik for sig med en tolvfods Hasselstang, en Metaltraadsring i Toppen af stangen, som Linen kunde løbe igennem, og to Fod fra stangens Fod var boret et Hul til Anbringelse af en Vinde, der kunde drejes af et Haandtag og optage Linen. Saaledes fiskede man paa Drag«.

Dette er den første Hentydning til en »Vinde«, men Øjensynlig er der sprunget nogle Mellemled over, som vi højst kan gætte os til. Virkelige Vidnesbyrd herom mangler vi.

,,FI ickit" E Iritz.

Der skrives til »Fishing Gazette»: Da jeg var ude at fiske Lørdag Morgen den 25.

April havde jeg tre mærkelige Oplevelser, · Og jeg gad vide, om nogen af Læserne har oplevet noget lignende: Jeg ankom tiil. ·F loden Kl. 61/2 og fandt , at Vandet var for uklart til Flue, saa jeg besluttede at prøve en »Flickit« Elritz.

88

SPORTS-FISKEREN

Træerne, som hvælver sig over Vandet, hindrer rigtig Kastning, man maa mase sig gennem Bu:skadset, ,sm.id!e 1Maddingen tværs over Strømmen og lade den drive nedad med Linen. Min Madding var gaaet omtrent 15 Meter og var mig ude af Syne, da jeg hørte et Plask og følte et Nap . .

Uvilkaarligt strammede jeg og fik den sælsomme Oplevelse at se Snøren forlade Vandet og gaa op i Træerne! Jeg fulgte langs med Snøren og opdagede, at en Isfugl havde taget Maddingen og var blevet kroget gennem den bløde Del af Undernæbbet. Det lykkedes mig at faa vundet Linen ind og befriet Fuglen som fløj tilsyneladende uskadt bort.

10 Minutter efter fik jeg den næste Oplevelse . .Jeg fistkede en la.vv:a ndet Btrækr~ing, hvor Vandet løber rask, og stod dir,e kte over en lille Hvirvel. Jeg var ved forsigtigt at løfte min Madding op af Vandet, for at undgaa Kviste, da en smuk Bækørred paa 3/4 Pd. sprang frem lige under stangen, greb Ma ddingen 6 Tommer ov,e nfor Vandet og blev kroget ved sin egen Vægt. Jeg holdt stram Line og fik Fisken udtrættet og nettet.

I Løbet af det næste Kvarter fik jeg kroget en Halvpunder og saa mig netop om efter et passende Sted at komme ned til Vandet og nette den, da en anden Ørred af samme Størrelse kom op og prøvede at tage Elritsen fra den, som jeg havde udtrættet. Jeg fiskede med to Trekrage, og til min Overraskelse blev den anden Fisk hængende paa den foræste Trekrog·. Den tog sig en Løbetur og tog Nr. 1 med sig, men med lidt Behændighed fik jeg dem begge vel i Nettet.

Senere fik jeg flere Fisk, men ingen Oplevelser, der kunde staa Maal med de tre Første. Jeg har set \i Deres Blad, at »Flickit« Elritzer a:nbefal,es som givende spændende Sport, og hvis de giver mange Oplevelser som de ovennævnte, er der unægtelig noget om det.

W. M. Mattrews (Kaptajn) .

Det disponible Fond.

Efter at Forslaget om frivillige Fisketegn er vedtaget, vil vi jo sikkert - ad Aare - faa lidt flere Midler at raade av.er til Ferskvandsfiskeriets Beskyttelse, men for at faa lidt at begynde med, vedtog Generalforsamlingen en Opfordring til alle Medlemmer om at yde et Beløb paa mindst 25 Kr. en Gang for alle. Forslagsstilleren og Formanden lagde for med 50 Kr. hver, og de ,øvrige tilstedeværende fulgte smukt Trop. Desværre var Gene-

1936

ralforsamlingen lidt tyndt besøgt, saa det første 1000 er ikke naaet endnu.

Det kan imidlertid naas, hvis et ringe Antal af de Sportsfiskere, som ikke fandt sig foranlediget til at rejse til Ribe, vil sende Kassereren det Beløb, som de har sparet ved at blive hjemme.

Derfor opfordrer vi vore .Læsere til at tænke ikke mere over det disponible Fond - men paa det disponible Fond.

Axel Holm.

Kassererens Adresse er: Post assistent LAURIDSEN, Skjern.

Jættelaksenr »m ,lle den hede., rødglødende Devonr,pinner!

St aar der ikke en Fyr nede ved Elven og udtrætter en Fisk ?« Dette meget afdæmpede Udraab skyldtes ikke blot det Faktum, at der virkelig stod en Mand nede ved Elven med Stangen i højeste Krigsberedskab, men ligesaa meget en hos os Fiskere desværre altfor rodfæstet Skinsyge og Tilbøjelighed til at fordre Eneret til at befinde sig i samme lykkelige Stilling. Det følgende Drama udspilledes for n ogle Aar siden ved den ene Bred af Maselven, der hvor den mægtig og stærk i skummende Fald Ganske løber gennem Distriktet Alvkullai:i. vist havde jeg ikke Eneret paa at fiske der, m en da jeg· i de sidste 10 Aar havde holdt F'erie netop der, er det jo sag, soleklart, at jeg ansaa Vandet for min personlige Ejendom og betragtede andre Fiskere, selv om de havde lige saa meg et Ret til at fiske som jeg. fCJT nogle fuldkomment Uvedkommende og generende Personer, som a.abenbart bare tragtede efter at forstyrre Fornøjelsen og Fiskemulighederne for En selv. At det Fiskevand , efter Oplysninger fra sagkynidd1gt \Hold, kan give Plads til et større Antal Fiskere, er der selvfølgelig ingen Anledning til at tro paa.

Faktum er imidlertid, at jeg i aarevis har fisket i dette Vand, studeret det, diskuteret det., sammenlignet det med engelske , finske og norske Floder angaaende Muligheder for et givende Fiskeri, og i hele ni Aar har jeg kun en eneste Gang faaet en Laks saa stor som 10,4 Kilo. Og nu er jeg i den Situation, at en helt ny og mig ukendt Fy r staar lige for Næsen af mig og er i Færd med at udtrætte en Storfisk, som efter Stridens Hede at dømme, maa være af Jætteformat. »Begynderheld naturligvis, det er givet, Pokker staa i det«, mumler jeg ganske højt, idet jeg bØjer af fra Landevejen og meget forsigtigt nærmer mig Krigsskuepladsen, mens jeg prøver at

1936

SPORTS-FISKEREN

lægge mit saakaldte Aasyn i saa elskværdige Folder, som det høves Fiskere, naar de uventet mødes paa fælles Fiskevand. »Make up« eksisterede ikke den Gang, men jeig kunde nok haft det nødigt, for jeg havde en Fornemmelse af, at mine Læber var blaahvide. Hvis nogen har kunnet følge mig saa langt i. min Beretning, saa maa han ogsaa kunne fatte de Fø,lels,e r, med hvilke jeg gik hen at hilse paa. min Fiskebroder, hvem han nu end monne væ·re, og naar jeg saa føjer til, at han, den hensynsløse Karl, under min Fremrykning farer op og ned langs Elvren og '.k aster det ene Klædningsstykke efter det andet, saa være det sagt, at Selvbeherskelse er en af de sværeste Dyder. Jeg undres paa, at der findes saa mange, som mener, at det er smukkere at lade være at beherske sig.

Da jeg imidlertid med mit mest elskværdige Ansigt paa var kommet nær nok til at tiltale min Fiskebroder, saa hev han Selerne og Skjorten »over Bord« paa en Gang. Hvis Hensigten hermed var at faa. større Bevægelsesfrihed, saa kan det nok være han tog Fejl. At passe stang og Hjul og Fisk paa en Gang med to Hænder, det gaar jo i Reglen, selv om det til Tider er svært, men skal man samtidig holde op i Bukserne, saa maa man i en Fart vælge mellem F'i sken og sin eventuelLe Blufærdighed. Jeg skal ikke bebrejde min ukendte nye Broder noget, men Sandheden er, at Blufærdigheden kom tilkort. Da jeg langt om længe fik et fornuftigt Svar paa mine ivrige Spørgsmaal, erfor jeg, at han, den hensynsløse, havde arbejdet med at udtrætte Fisken, som vejede 20 Kilo i 2 11~ Time, hvilket vel maa kaldes formildende Omstændighed for hans. mere eller mindre ufrivillige Fagter. Da han endvidere meget henrykt fortalte mig, at det var første Gang·, han fiskede i Maselven, og allerede i første Kast havde faaet Hug af saadan en Jættelaks, saa var der ingen Grænser for min Misundels.e.

Det syntes imidlertid, at min Nærværelse havde en beroligende Indflydelse paa min nye Fiskebroder, for han var ikke fuldt saa sprælsk; kan hænde, det ogsaa kom sig af, at han ikke havde mere at smide af sig. Imidlertid var jeg ogsaa blevet smittet af ha.ns Spænding, det maa jeg ærligt tilstaa. Hvad skulde Enden blive? Det blev stille et Øjeblik - borede Jættelaksen? Stangen var bøjet til Bristepunktet.

Snøren spændt som en Violinstreng - skar Vandet j en vid Bue ; Kaskader af perlende Vandstraaler markerede Banen og Strømmens Musik akkompagnerede det hele. · Jeg maatte undersøge Mulighederne for at faa Fisken landet. Et -Blik paa Tromlen viste at den -

89

oh ve - var ganske tom. Der var ikke en Millimeter tilbage paa Hjulet. Men nu er det jo saadan, at der skrives og tegnes saa meget om Fisk og Fiskeri, saa en anden en ved jo ikke, hvad der er rigtigt eller galt. Maaske er det blevet højeste Mode at slippe hele Snøren ud paa een Gang, saa er man af med den, og Fisken ogsaa, en kan j'utte vide det. Det eneste, som undrede mig, var at han, den hensynsløse, i 211~ Time havde arbejdet med at udtrætte en Laks paa mindst 20 Kilo, uden at faa saa meget som en eneste Smule Snøre paa Rullen. Det var jætteagtigt!

I samme Øjeblik gik der en Praas op i en af Hjernevindingerne bag min noget forvirrep.e Pandeskal. Klart og tydeligt saa jeg for mig Juhani Aho's livfulde Skildring i hans Bog »Storfisk og Smaafisk«, der hvor han fortæller om, hvorledes Fru Karlson gaar inde ved. Molen i Elven og leder efter Karlsons Bukser, som hun havde lagt i Blød, samtidig med at Karlson nedenfor i Elven har faaet et Jættehug, som nær havde revet ham ud i Elven, og hvilken Fisk han sled med at udtrætte i samfulde 6 Timer, indtil han blev baaret hjem Karlson altsaa. Bukserne sad paa .Krogen. Den nuværende Situation var ganske lignende.

Hvor Krogen sad, kunde jeg ikke straks afgøre, men at den ikke sad i Gabet paa en Laks, saa meget var afgjort. Ligesaa afgjort var det, at jeg maatte se at klare Situationen saadan, at Han den hensynsløse - ikke tabte Troen paa sin 20 Kilos Laks. Da der stadig ikke skete nog~et nyt i Kampen, bad jeg om at faa Lov at føle paa Stangen. Straks begreb jeg, at Spinderen sad fast i Bunden 50 Meter ovenfor oppe i Elven, og at Resten af den 90 Meter lange Snøre i en vid Bue paavirkedes af den stride Strøm, saa at det føltes som en Jættelaks. Saadan noget siger man imidlertid ikke. »Her gælder det at faa mest mulig Snøre paa Rullen inden næste Rusch«, siger jeg og vinder alt det løse Line ind, der havde gjort sig saa storartet som Surrogat for en Laks. Derefter gaar jeg op langs Elven til jeg kommer til det Sted, hvor »Laksen« borer, hvilket viste sig at være den sædvanlige Grund, ca. 20 Meter fra Bredden, hvor Begyndere altid med Forkærlighed anbringer deres Spinnere, og her sad denneher ogsaa. Jeg fortsætter videre opefter, da Spinneren er gaaet fast for nedadgaaende, løfter stangen og gør Spinneren løs med et kraftigt Ryk. »Pokker ogsaa! Der g(ik Laksen, sagde jeg, mens jeg afleverede en grønklædt Spinner til den lykkelige Ejer, som tiltrods for det daarlige Resultat var himmelhenrykt over den spændende Kamp,

SPORTS-FISKEREN

90

han havde oplevet paa hans første Fiskedag i MasEt saadant Glædens Bæger bør ingen el ven. dryppe Malurt i.

Kaleva i Svensk Fiskeri Tidsskrift .

Sværdfiskefangst.

(Efter La Peche) .

For nogle faa Aar siden, blev Sværdfisken praktisk talt - sat i Klasse med Hajer og Delfiner; det blotte Syn af dem var nok til at gøre ·e llers satte og flegmatiske Fiskere blaa i Hovedet af Arrigskab, som Følge af den Fortræd, de gjorde paa Garn og F'angs~. I vo.re fDage har den samme Sværdfisk faaet Rang mellem de mest efterspurgte Fisk paa Markederne i Boston, Philadelfia og New York, hvor de nydes i store Kvanta paa Hoteller, Restauranter og· tildels ogsaa i private Husholdninger. Fiskeriet finder Sted 'lang:s Kysterne af Øen Cap Breton ved Indløbet til Set. Lawrensfjorden og har skabt en ny canadisk Saltvandsindustri, der er tiltagende Aar efter Aar. Lad os først se paa det Dyr, som det drejer sig om: Sværdfisken (Xiphias gladius) hører til samme Familie som 'Thunfisk og Makrel (Scomberoiderne ). Det er en vældig Fisk, der let bliver 3 - 4 Meter lang, hurtig, kraftig og meget kamplysten, i det hele taget frygtindgydende , Dens Overkæbe er ejendommeligt forlænget , sværdformet, saa lang som 1/a af Kroppen, i sin inderste Del besat med mange smaa Tænder.

Tilsyneladende uden Foranledning angriber den Bardehvaler og Kaskelotter, og det lykkes den i Reglen at dræbe dem med mange Kaardestød.

Den opfører sig som en ren Don Quichotte, da han med fældet Lanse angreb Vejrmøllerne, idet den løber imod Skibene, som den vel antager for Hvaler. Men denne Fejltagelse bliver ikke sjældent katastrofal for Angriberen, idet den løber Sværdet fast og ikke er i Stand til at slippe løs, uden at faa knækket Vaabenet i s,i ne voldsomme Anstrengelser for a.t befri sig.

Sværdfisken har navnlig hjemme i Middelhavet, især omkring Sicilien, men den træffes ogsaa ude i Atlanterhavet, ved Canada, hvor den fanges i August Maaned, naar Havet er blankt og sti1le. Uhyret jager paa den 1'I'td efter Gildestimerne og Makrelflokkene langs Kysten, og laver der en forfærdelig Ravage med sit vældige Sværd.

Forstyrrelsen opdages af Fiskerne, som begiver sig ud paa en skaanselsløs Forfølgelse af den frygtelige og frygtede Pirat.

1936

Denne Forfølgelse er forøvrigt paa en Gang ejendommelig og malerisk. De anvendte Fartøjer er 6 Meter eller længere, høj,ere agter end for.

Midtskibs er rejst en 5 Meter høj Mast i hvilken Udkiggen har sin Plads, og hvorfra hans aarvaagne Blikke følger Sværdfiskens Bevægelser hid og did. Med Haandbevægelser og Raaber meddeler han Rorskarlene, hvilken Kurs Fisken tager.

Harpuneren opholder sig i Forstavnen. Hans Vaaben er en 4 Meter lang Lanse lavet af præpare ret Træ, som vanskeligt slaar sig og forsynet med en ca. 18 cm lang Jernspids, der paa Siderne har tvende andre Spidser, som k aldes »Ørerne «, skarpe og skæ rende som selve Spidsen, saa at Saaret bliver større. Naar Stødet er ført, løsner hele Spidsen sig fra Skæftet og forbliver i Saaret. Til Spidsen er fæstet en fingertyk Line paa 200 Meter.

Saa snart Udkiggen i Masten opdager er1 1'3v1ærdfisk, melder han det Vl Mandskabet , som fører Fartøjet snart til hØj re , snart til Venstre, mens Harpuneren helt ude i Stavnen med Landsen i Haand holder sig parat til at kaste. Naar Byttet er indenfor Rækkevidde, hugger han Harpunen i, ofte paa en Distance af 10 Meter . Saa snart Fisken er ramt giver han los paa Snøren, som han holder i Haanden, for efterhaanden at »trætte << Fisken, medens Fartøj et for fulde At..retag følger den saarede Fisk, indtil den har tabt Kræfter ne. Den driver da op p:1a Overfladen, saa n ærm er Fiskerne sig og trækker den indenbords med en svær Krog. Det gaar imidlertid ikke altid saa let for sig·.

Det hænder, at den saarede Sværdfisk i Raseri vender sig mod Baaden og gennemborer den med sit Sværd. Fiskerne maa ogsaa være paa deres Post i det Øjeblik, de haler den ombord, for det er et stort Dyr og kan udfolde en vis Kraft. Til andre Tider lykkes det en saaret Fisk at undslippe enten fordi Spidsen ikke er trængt tilstrækkelig dybt ned, eller fordi Linen brister og lader Spidsen blive siddende i Saaret. Er Saaret ikke alvorligt, kommer Fisken sig snart - man har flere Gange fanget Sværdfisk fulde af Ar. Er Saaret dybt, dør Fisken og bliver Bytte for andre Fisk eller for den første den bedste, som finder den.

Saasnart en Fisk er vel ombord, gøres den i Stand til Markedet. Man begynder med at skære det store Hovede af og smide det overbord med samt det berømte Sværd; Fisken »tages ud «, Hale og Finner skæres af og sa.a lægges den omhyggeligt paa Is. Naar Turen er endt, bringes. Fangsten til Quajen, hvor de læsses i Kølevogne, som samme Aften bringer dem til de store Centrer.

En Fiskerflaade paa 200 Baade beskæftiger sig med dette Fiskeri; Sæsonen varer knap 3 Maane-

SPORTS-FISKEREN

1936

der. Trods denne korte Tid er Fangsten dog meget givende. .Sidste Aar blev der fanget 1693 Sværdfisk med en Gennemsnitsvægt af 150 Kilo.

Mellem dem var flere paa 400 Kilo - de blev solgt for 50,000 Dollars, det er da en pæn rund Sum. Vi kan tilføje, at Sværdfiskens Kød er fast. og hvidt med et rosa Anstrøg. Smagen er ret ejendommelig, meget tiltalende, og Kødet er fastere og federe end Helleflynderens. Den tillaves bedst ved at skæres i store Skiver, som s,teges i Ovn, og serveres vel afkølet med en hvid Sauce. Men intet· overstiger dog Sværdfisk, skaaret i tynde Skiver, stegt paa Panden i Smør og med frisk Citronsaft til uden nogen anden Tilsætning. Det er delikat.

:··············································································: Boganmeldelse

.····································································••11111111111.

JEG ØER VED , Eg oyggjar veit .

Færøerne med Kaptajn B 1 ink. 124 S., med Kort og mang·e Fotos.

En u.dnsk Sportsfisker finder paa at tage til Færøerne efter Ørred.

Hvorfor ikke - herhjemme er Ørredfiskeriet saa temmelig ødelagt. Rejser i }.Jorge og Sverige er ret kostbare, og ikke alle føler sig fristede til at blinke Makrel i Grønsund. Færøerne er dog et dansk Amt, og sportsmæssigt er Ørredvandene længst opdagede af Englænderne.

Kaptajn Blink tog derop, fik ogsaa Fisk, men fik paa Købet saa mange Indtryk, at de inspirerede ham til - med inter-esseret Bistand fra flere Fær ingers /Side - at skrive et digert Værk om de mærkelige Klippeøer.

Nærværende Anmelder havde en Gang en Feriedreng fra Færøerne, og har i den Anledning læst, hvad man kunde faa fat paa om disse. Det er temmelig lidt, der foreligger i dansk Litteratur udover Svabos Føroyarferdin fra 1782 og Pastor Falk Rønnes Noveller, er det nærmest kun spredte Meddelelser i Leksika og videnskabelige Tidsskrifter, saa den foreliggende Bog udfylder et .Savn og gør det paa udmærket, letlæselig Vi::,.

Bogens første 100 Sider medgaar til denne almindelige Beskrivelse, kun de sidste 24 er helligede vor Sport - og minder for saa vidt om mange andre velskrevne Beretninger i SportsJiskeren om vellykkede Ture.

Vi faar fyldig Besked om flere fiskerige Søer, hvor Ørreden dog ikke synes at blive over 11 / 2 Kilo, men Fisken siges,, i andre Søer, at kunne b1ive 1

Til

91

Kilo vægtigere. De tages sportsmæssigt paa smaa Blink eller tokrogede, ret brogede Fluer - lange Gummistøvler er nødvendige af Hensyn til det kolde Vand. Bønderne er gæstfri og billige m. H. t.

Logi, Baadleje og Fisketilladelse. .Spirituosa maa dog medbringes fra Danmark og fortoldes ved Landstigningen; IØerne er ellers tørlagte og der kan ikke købes saa meget som en Baj er. I Modsætning til den engelske Gentleman, hvis Beretning vi gengav i Fjor i .Sportsfiskeren, synes Kaptajn Blink, at den lokale Kost er velsmagende. Ligesom Englænderen mener han, at der burde træffes visse Fredningsforanstaltninger for at bevare Fiskevandene.

Ergo: Saml Fiskegrejerne sammen! Køb en Billet til 'T horshavn med »Tjaldur«, læs »Jeg Øer ved« og tag saa op og se at faa udryddet den færingske Overtro, at der ikke findes andre Sportsfiskere end Englændere.

Axel Holm.

Ferskvandsfiskeribladet for 1. Juli indeholder et Aftryk af den under 15. Juni d. A. af Ferskvandsfiskeriforeningen til Ministeriet for Landbrug og Fisker:i rette Benvendelse angaaende Vandløbslovens Revision. Henvendelsen fylder 8 Sider, saa »Sportsfiskeren« har i Øjeblikket ikke Plads til at gengive den. Ved et Tilfælde, der ser ud som en Tanke, følges den af et Indlæg fra Dr. Westring, som hævder, at Ferskvandsfiskeriet er 'beskyttet tilstrækkeligt af den bestaaende Lov om Ferskvandsfiskeri, blot den blev hævdet af Autoriteterne.

Ferskvandsfiskeriforeningens Æresmedlem og forhenværende Formand .Sagiører Handberg giver nærmest Dr. Westring Ret, og det kan »Sportsfiskeren« ogsaa underskrive. Det er ikke Lov, men Lovlydighed, vi mangler. Var den bestaaende Lov i Tide blevet hævdet, havde vi ikke faaet vore bedste Fiskevande Ødelagt af Kartoffelmelsfabriker etc.

Men - som Alberti sagde - Danmark er et rart lille Land, hvor man kan gøre, hvad man vil blot man gør det. Saaledes gjorde ogsaa Kartoffelmelsfabrikerne.

Stangfiskeren 1936. Oslo Sportsfiskeres Aarbog.

I endnu hØjer,e Grad end Forgængerne er Aarbogen 1936 fyldt med Beskrivelser fra de forskellige Fiskevande, som paa rimelig Tid kan naaes fra Oslo, og bliver derved en uundværlig Haandbog for danske .Sportsfiskere, der agter sig paa Fisketur i Norge med Oslo som Udgangspunkt. Der findes Oplysninger om alt nødvendigt, Rutebiler,, Herberger, Fiskekort og Fisketider etc. Udmær-

SPORTS-FISKEREN

92

kede Kort og ~mukke Billeder ledsager Beskrivelserne.

Udover disse Fiskevandsbeskrivelser indeholder Aarbog 36 egentlig kun en enkelt bemærkelsesværdig Artikel, men den er til Gengæld epokegørende: Oslo Sportsfiskerforening har anlagt en Insektsamling og er med Assistance fra svenske og hjemlige Entomologer gaaet ind for en Udforskning af den norske Insektfauna i de ferske Vande, særlig naturligvis de Insekter, som tjener Ørreden til ~øde og derigennem bliver Modeller for Kunstfluer.

Der findes jo Sportsfiskere, som hælder til den Anskuelse, at en hvilken som helst Fantasiflue fisker ligesaa godt, som de der er Efterligninger af de virkelige Fluer, men de, som holder paa, at en Flue skal ligne et virkeligt existerende Insekt, er sikkert i Majoritet. Saa vidt Anmelderen bekendt har der hidtil her i Norden ikke eksisteret nogen tilgængelig Specialsamling paa dette Felt, og vi faar det næppe foreløbig, saa længe Universitetets zoologiske Museum lider af kronisk Pladsmangel og vore Sportsfiskerforeninger af kronisk Pengemangel.

Den danske Amatør, som vil studere Ørredfluer har kun to danske Værker at ty til: Bind 8 og 19 af Danmarks Fauna, udgivne af Dansk naturhistorisk Forening og forfattede af Esben Petersen. De er lidt svære at sætte sig ind i, og Forfatteren indrømmer Gang paa Gang, at man ved alt for lidt om Emnet.

Især findes der hist og her i jydske Elve Reliktformer, som er lidet studerede. Vi lykønsker Oslo Sportsfiskerforening til, at man har taget Initiativ. til en videnskabelig Undersøgelse, hvis praktiske Værdi forhaabentlig vil vise . sig ad Aare.

Stangfiskeren er i Kommission hos Johan Grundt Tanum, Oslo.

Axel Holm.

...................................................................................

1936

Søndag den 17. Maj i Aar blev denne fornøjelige Tur arrangeret, jvfr. udsendte Cirkulære: »Medlemmerne erindres om den hyggelige og fornøjelige Fisketur - gratis Snaps - som ved GeneralforsamHngsbeslutning blev bestemt til Søndag den 17. Maj KL 7 Morgen pr. Afgang fra Torvet.

Vogne staar til Raadighed.

Mød og gør Deres til, at Medlemmerne søger at skabe et saa godt Kammeratskab som mulig samt fornøjelig -

frisk -

Fiskesport«.

BESTYRELSEN.

Enhver havde paa Forhaand - og efter Evne - faaet paalagt at yde sin Tribut til Festen; nogle skulde fiske mange smaa Gedder - hvad man maatte formode, var det væsentligste - alle skulde have Kaffe og Frokost med - nogle skulde give Snaps til Maden, og andre maatte ikke faa denne Vare eller andre Slikkerier - thi Kørselen skulde jo ogsaa gerne være betryggende; andre maatte yde Øl - andre ikke nyde Øl - andre igen lidt til Kaffen - i det hele taget et muntert Sammenskudsgilde, hvor ogsaa nogle ydede Tributten i Kraft af deres Fraværelse - og paa den Maade forhøjede Festen; en havde stillet en Lastvogn til Raadighed til de levende Fisk og en anden en Lastvogn til de levende Lig - alt var ordnet praktisk og godt.

Der var mødt 19 Medlemmer, men da hver havde sin Mission, blev Fangsten i Forhold hertil, nemlig 21 Gedder - tilmed var Vejret altfor godt og varmt, hvilket sidste bevirkede, at Fangsten efter Frokosten blev minimal, men Foreningens Medlemmer havde en morsom Tur, hvor Viddet mellem gode Fiskekammerater havde vidt Spillerum - og dette Spillerum blev godt udnyttet.

Hvis andre Foreninger ikke har noget lignende, burde dette forsøges.

Med Fiskerhilsen

Gammelgaddan frå Vasviken .

Foreningsmeddelelser.

...............................................................................

Svendborg Sportsfiskerforening arrangerer een Gang aarlig en fælles Fisketur til nogle meget smukke Moser, hvor Foreningen har lejet Fiskeret.

Turen er ordnet dels for at fremme det gode Kammeratskab mellem Medlemmerne og dels for at fange Sættefisk til en større Sø, hvis Fiskeri ogsaa er lejet af Foreningen, og hvori man mener, der trænges til Blodfornyelse.

Følgende Brev er, efter Trafikassistent Juel Hansens Iniativ, sendt Dansk Fis~eriforening: Formanden for Dansk Fiskeriforening Hr. Landstingsmand M. C. Jensen.

Gennem Pressen erfarer jeg, at De paa Deres Forenings Generalforsamling den 21. ds. har i Sin-· de at fremkomme med Forslag om Indførelse af Fiskekort. Da ogsaa Dansk Sportsfiskerforening deler Deres Mening, at der maa gøres noget for Fiskebestandens Ophjælpning i vore ferske Vande , har denne Sag, Indførelse af et Fiskekort eller Fi-

SPORTS-FISKEREN

1936

sketegn, vor største Interesse. Vi kan derfor paa visse Betingelser tilbyde Dem vort Samarbejde. Afgiften maa være nogenlunde moderat, saa den ikke kommer til at virke prohibitivt (5-10 Kr.). Skal den endelig virkelig indbringe en Sum, der kan have nogen som helst Betydning, nytter det ikke, at lade den hvile paa de egentlige Lyst- eller Sportsfiskere alene, den maa og·saa hvile paa alle, der lejlighedsvis er Lyst- eller Erhvervsfiskere, altsaa ogsaa paa Lodsejere, der Lejlighedsvis fisker i egne Fællesvande, uden at det er deres egentlige Erhverv, selv om man her, ligesom ved Jagttegnene, kan nøjes med en ringere Afgift. Vil man kun be~katte de egentlige Sportsfiskere, bliver Gevinsten betydningsløs. :ivren ogsaa Ferskvandserhvervsfiskere maa retfærdigvis yde et· Bidrag til Yngeludsætning o. lign., selv om de herved vundne forholdsvis faatallige Bidrag maaske spiller en ringere Rolle, og man vel derfor kan indrømme ogsaa dem ,e n mindre Afgift. Endelig maa ogsaa de Erhvervsfiskere, der ved Aamundinger, (maaske ogsaa i Fjorde og ved disses Udmundinger i Havet?) fanger St,ørstedelen af de opgaaende Fisk, retfærdigvis betale en Fisketegnsafgift. Den ved Afgiften fremkomne Fond maa anvendes til alle og kun de Forma.al, der direkte eller indirekte tjener til Fiskebestandens Ophjælpning i vore ferske Vande og kun Ferskvandsfiskere (Sports- og Erhvervsfiskere) maa sammen med Ministeriet have Indflydelse paa Anvendelsen.

Endelig forekommer det mig, at ogsaa Saltvandsfiskere, der fanger Opgangsfisk burde yde et Bidrag, hvis Anvendelse de selv kunde bestemme om. Vi er i hvert Fald paa disse Betingelser villige til Samarbejde og under alle Forbehold til Forhandling.

Deres ærbødig~ Chr. Lottrup Andersen, Dr. med. p. t. Formand for Da.nsk Sportsfiskerforening.

.................................................................................

Et og andet.

Mens jeg i Da.g fiskede med levende Madding og lod min Elrits drive ned !angs Strømmen, flØj en Isfugl ned, greb Elritsen og flØj op i et Træ med det hele ; men da Fuglen opdagede, at der var en snøre i Fisken, lod den den ga.a . Heldigvis va.r den ikk.e kommet paa Kro,g en, men det var et me~et morsomt Tilfælde.

John E. Gibbem.

·················•••;;.:.11111111111111•••········································· Tænk paa det disponible Fond!

•••••••• ••••••••••••r ~•••••••••••••••••••••••••••••••••••• ••••• •••••a:1e:-11•1.•••••

93

.················································································.

Fangstrapporter

..................................................................................

I enkelte store Søer, som jeg har den Glæde at fiske i, er Vinterfiskeriet absolut det bedste og mest morsomme. Gedderne hugger bedre, og man fanger om Vinteren gennemgaaende de største Fisk. Om Sommeren er Vandet lidt gult og fyldt med Grønalger, hvorimod Vandet om Vinteren er klart.

Jeg skal nedenstaaende give Oplysning om mine Bedrifter fra 1. Januar til 1. Februar, da Frostvejret indtraf og lagde Søen til.

J'eg har knapt ca. 7 km til mit Fiskevand, og da jeg særlig i Januar Maaned trænger til at lufte Pær,e n lidt ekstra , tager jeg ud ,en a halvanden Time midt paa Dagen for at forsøge Lykken og den store Chance.

Onsdag 1. Januar : 1 Gedde, 8 Pund.

Torsdag 2. Januar: 3 do, 2 til 8 og 1 til 10 Pd. Fredag 3. Januar: 1 do., 5 Pd. søndag 8. Januar: 1 do. 8 Pd. Fredag 10. Januar: 1 do., 19 1/ 2 Pd. søndag 26. Januar : Vi var den Dag »3 Mand i en Baad«. Resultatet blev: 4 Gedder, ialt 60 Pd. 5 do. , ialt 30 Pd. 2 do., ialt 5 Pd. ligelig fordelt - som Forholdet bør være mellem gode Fiskekammerater.

Jeg skal bemærke, at de fleste Gedder er taget paa Behm Blink og enkelte paa Meteor (Reform) Blink; jeg har selvfølgelig forsøgt andre end de her nævnte Dage, hvor Vejret var tiltalende, men Gedderne ikke indladende. Jeg lagde hele min Sjæl og al min Kraft i Kastene. Resultatet med Fisk lykkedes altsaa ikke, men eet Resultat blev dog naaet. Jeg foretog et fint og kraftigt Kast, saa stort Sving var der i Pendulen, at jeg selv røg med ud, saa at jeg opnaaede at faa en af de her i Livet saa velkendte, alvorlige Dukkerter. (Redaktørens berømte Lænestol bør ryste) .

I Marts :J.\'.Iaaned var Vandet for koldt efter Isperioden, og Vandet var meget uklart, saa Resultatet er ikke Omtale værd.

1. Maj var jeg atter paa Tæerne; Resultatet meg·et pauvert: 1 Gedde, 3 Pd. Siden har jeg ikke været paa den Fiskeplads.

2. Pinsedag, en Gedde paa Wobler, 8 Pd., men dog i andet Fiskevand.

Men jeg glæder mig atter til Efteraaret og dermed Chancen for fint Fiskeri igen.

S. - f.

94

SPORTS-FISKEREN

.·-················································ .................................. · Tilgængeligt Fiskevand · ......... ....... ........... ......................................................

Borris Fiskeriforening: Ca. 30 km Fiskevand, Dag kort a 2,50, Ugekort a 10,00, Aarskort a 25,00 faaes i Østergades Kiosk, Skjern, Kliivers Hotel, Borris, Ahler Østergaard og Hotel TroldhØj , Troldhede.

Af Hensyn til Græsset, maa der ikke fiskes i Tiden 10. Juni til 20. Juli.

Kort til Vorgod Aa faaes hos Gdr. Th. Rosbjerg, Borris, samt Hotel TroldhØj, Troldhede.

Sdr. Felding Fiskeriforening: Dagkort a 2,50, Aarskort a 15,00 faaes paa Hotellet i Sdr. Felding og hos Gdr. Henning Christensen, Skovbjerg.

Storaaen, Holstebro: Ca,. 35 km Fiskevand. Laks, Havørredi, Stalling, Gedde. Priserne paa Fiskekort er følgende: Terrainet ved Holstebro: Aarskort 20 Kr., Maanedskort 10 Kr., Dagkort 2 Kr. - Terrainet ved Vemb: Aarskort 10 Kr., Dagkort 2 Kr. - Hele Terrainet: Aarsko•r t 25 Kr. - Kort faas hos Martin Schmidt, Nørreports Kiosk, FrØjk Fiskepark, Bager Andersen, Bur, og Vemb Gæstgiver;g aard. Aars- og Maanedskort faas dog kun hos Martin Schmidt.

Harteværkets Reservoirer: (NØrresø, SØndersø og Stallerup SØ). Geddefiskeri. Kort kan kun faas paa Værkets Kontor: Rendebanen 4, Kolding, og hos Gaardejer Clemmensen ved Dybvadbro St. Priserne er for: Aarnkort Kr. 30,00, Maanedskort Kr. 10,00, Ugekort Kr. 6,00, Dagkort Kr. 2,00. Medlemmer af »Dansk Sportsfiskerforening« faar udstedt Kort til halv Pr,;; mod Forevisning af Medlemskort.

Hadsten Lystfiskeriforening sælger Dagkort fra 1. Januar for 2 Kr. Kort faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og hos H. A. Hansen, Hadsten, samt i Jagt- og Fiske:rimagasinet, Aarhus.

I Selling hos Købmand Thomsen, i Aarhus hos Lobdrup, »Apuila«. Fiskeriet er fredet fra 15. Maj til 1. Aug. Skjern Aa: Landsforeningens Medlemmer har gratis Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lundenæs Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen.

Af Hensyn til Græsset, maa der ikke fiskes i Tiden 1.

Juni til Engene er bjerget.

Skive og Omegns Lystfiskerfm;ening: Ca. 15 km Fiskevand i Karup Aa ved Hagebro. Dagkort a 2 Kr., Ugekort 5 Kr. faas i Hagebro Kro og ved Albech, Perfekt, Torvet, Skive, Foreningen staar til Tjeneste med alle Oplysninger og er villig til at yde Bistand ved Tilrettelæggelse af Fisketure.

1936

Kolding Aa: Ørredfiskeri. Kort faas hos følgende: Isenkræmmer E. Lumbye, Adelgade, Kolding. - SØnderbro's Kiosk, Sønderbro, Kolding.. - Hvilested Kro pr.

Ejstrup. - Afholdshotellet i Ejstrup. - Gaardejer M. Nissen JØker, »Hvilestedgaard« ved »Trudsbro«. - Pan. Kortene er angivet de Strækninger, hvortil Kortene gælder. Prisen paa Kort er: Aarskort Kr. 22,00. 3 M-.e.aneders Kort Kr. 13,00 1 Maaneds Kort Kr. 8,00. Dagkort Kr. 2,00.

Kongeaaen fra Jedsted Mølle til Havet. Ca. 14 km.

Fiskestrækning. Fredningstider 1. Novbr. - 31. Decembr. inclusive og 1. Juni - 15. Juli incl. Kortpris for IkkeMedlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfiskeriforening«: Dagkort a 3,00. Fiskekort faas i Sportsmagasinet »Lillevang'.<, Kongensgade, Esbjerg, Gredstedbro Kro og »Vestkysten«s Kiosk, Esbjerg.

Sneum Aa fra Endrup Mølle til Havet (Enkelte Parceller undtaget). !alt samlet Aabred 60 km. Fredningstider 1. Novbr. - 31. Decbr. incl. og 20. Maj - 18. Juli incl.

Kortpris for Ikke-Medlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfiskerforening: Dagkort Kr. 3,00.

Fiskekort faas i Sportsmagasinet, Esbjerg. Aalbæk Cementstøberi. Endrup Kro og »Vestkysten«s Kiosk, Esbjerg.

Gudenaa: Strækningen fra Res enbro til Kongebro paa Træksidestien. Dagkort a 2 Kr. og Aarskort a 10 Kr. kan løses i Silkeborg Fiskeriforening, i Resenborg Kro, i Svostrup Kro, i Kongensbro Afholdsrestauration, sami hos Formanden for Lodsejerforeningen, Hr. Gdr. Georg Pedersen, Kildegaarden, Sminge St. Paia Strækningen Tange-Bje·r ringbro: Fiskekort a 1 Kr. for Dagkort og 6 Kr. for Aars.kort, kan faas paa Tan,ge Afholdshotel og hos Radioforhaind1er S. Sørensen, Bjerringbro, som er Foreningsk:asserer.

INDHOLDSFORTEGNELSE.

"Sportsfiskeren". Omkring Hjulet. - Flickit Jættelaksen. Elritz. -- Det disponible Fond. Sværdfiskefangst. Boganmeldelser. - Forenings: meddelelser. - Farigstrapporter. - Tilgængeligt Fiskevand. - Stærke Knu.der for rthvert Brug.

11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Fl•skegr·ei• er'

Enten De boer i Hol• stebro eller gæster Byen, se mit Udvalg i moderne og I. Kl. Fiskegrejer, før De køber andre Steder. - Alt til Lakse-, Gedde-, Stalli;,gog Ørredfiskeri forefindes . -

Jens A. Knudsen, HOLSTEBRO Cigarhuset "Set. Jørgen" 11111111111111111111111111111111111111111111 Nørregade 46. Telefon 789

1936

SPORTS-FISKEREN

95

Stærke Knuder for ethvert Brug.

2

1

5

~

::;:_

:::

~

=~ 10

~ 6

11

9

12

~ 14

~ 17

(

<

20

~ ©4

c:~= 22

21

23

SPORTS-FISKEREN

96

1936

TRUE FORM. FLUER Der findes ikke andre Fluer, der i saa høj Grad ligner virkelige Insekter som "True Form" Fluerne. Den elegante Maade, Fluerne er bundet paa, tillige med deres gennemsigtige Krop, bevirker at de i Fangeevne overgaar alle andre.

Serie Nr. 1 bestaar af 15 forskellige Tørfluer (Krog Nr. 12-16) Serie Nr. 2 bestaar af 12 forskellige Majfluer (med almindelig Krop) nogle Tørfluer, Resten vaade fluer (Krog Nr. 10) Serie Nr. 3 bestaar af 3 forskellige Majfluer(med opadvendt Krop) Tørfluer (Krog Nr. 12) Serie Nr. 4 bestaaraf 12forskelligevaadefluer(KrogNr.12-16) Serie Nr. 5 bestaar af 6 forsk. Larvefluer (vaade)(Krog Nr. 10-14)

Hver Serie leveres i en lille Papæske, hvor hver Flue har sit Rum og Navnene paa Fluerne findes paatrykt Laaget.

Serie Nr. 6 bestaar af 6 forskellige Døgnfluer (Tørfluer) (Krog Nr. 15-17).

Vort Emblem.

Gæstgivergaarden

''Tro Id høj'' Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen km, ingen Steder 3/ 4

"'

Tlf. 1 - Troldhede.

over 3 km til førstnævnte : - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr Dag for fuld Pension.

Chr. Christensen.

................................................................................. ll=JIIIX~~~XJl~~~~~~~~~~~I~

Hotel Schaumburg, Holstebro.

Telf. 42 - 172. -

- - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel.

Værelser fra 3 Kr. -

1. Kl. Køkken. -

Bilgarage.

Westy Hald. ~~~i::-.::~lllil:::l~~~~~~~~A:ti~~

LYSTFISKERE SE HER!

~

Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer, Spinner, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. forefindes hos undertegnede til billigste Priser.

~

A. DAMGAARD, HOLSTEBRO. TELEFON 211,

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt.

Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Vort smukke Emailleemblem faas tilsendt fra Guldsmed Fritz Heimburger, Købmagergade 63-65 , København K. mod Indsendelse af 1 Kr. 25. plus Porto (10-15 Øre) i Frimærker.

Formand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffsvej 91 a, København, Hellerup .

Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern.

Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby.

Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Postkonto 11140.

Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skern.

Kontingentet er· 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11 Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med indtil 40 Medlemmer og med mindst 5/ 8 af Medlemstallet indmeldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr. Det samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlemmer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis Forholdene taler for det, kan Bestyrelsen dispensere fra disse Bestemmelser. (Lokalforeningerne skal selv incassere Kontingenterne.)

Artikler til Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hver Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Overgade 6, Odense. Telf. 3176.

Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren« udkommer d. 1. i hver Maaned.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, HcHstebro.