Sportsfiskeren 08 1931

SPO ORGAN

::.~~---=-~~:.:····-· .. ~_-.,...,-:. . .,,. --'I. ..... .>'

..3 ..L.,j-.,~~--·· -~:::.·.-

1. August 1931.

Nr. 8.

6. Aarg.

Af "Storfisk og Smaafisk" Juhani Aho.

"N aa, nu skal vi ro oppe overfor Fossen og tage en rigtig stor Fisk til Velkomstgave til Fruen." ,,Er det ikke for tidligt endnu?''

"I klart Vejr vilde det være for tidligt, men dette Tusmørke er det nok den bedste Tid nu."

"Vi har jo forsøgt saa mange Gange forgæves der oppe i Eders Fos. Mon man nogen Sinde har faaet noget der." ,,- Ok jo, Herre."

Og fik Møller Mathis først Lejlighe.d til at prale af sin Fos, hvor han i alle sine Dage havde roet for medende Herrer, Gud ved, hvor mange Hundrede, saa fik man nok at vide, hvilken frodig Fiskedam just dette Sted var. ,,Der henne, netop der hvor Fosdybet begynder, staar de aller største Laks, hvis det er dem, man vil have. De mindre kan man jo, hvis man l:iryder sig om dem, pille op hvor som helst i Selskab med Srnaadrengene."

"Men har man egentlig nogen Sinde faaet andet end Gedder der?'

Gedder! Bare vi tager de gamle Grejer med, som vi i afdøde Kammers Tid tog de aller største med, saa skal vi nok faa at se."

"Hvad var det for Fiskegrejer?" Spurgte min Kammerat. Det skal J. ecr sige naar vi først har " t:, ' besluttet ,o s til, om vi skal tage derop eller ej."

Vi kendte nok lidt til Møllerens gamle Grejer, vi plejede undertiden at veksle Meninger om dem.

MøIJeren havde ingen Tiltro til mine Fluer, og jeg ligesaa lidt til hans ene saliggørende Skeb1a:d'.

Vi var to Fiskere Grossereren ocr J. eg som Jicre 0 var i Færd med at drikke vor Eftermiddagskaffe. '

O

,

Møller ens Opmuntringer lod mig kold, thi jeg lader mig ikke gerne r10, og desuden havde jeg mit eget Program: Fluefiskeri i det smule Vand; da jeg havde beregne t, at efter en saa varm Dag som denne, burde selv Storfisk slaa for at tage Insekter. Min Kammerat <ierimod, som var en Begynder vtd denne Fos og ikke netop medede med Flue, samt gerne lod sig ro, hvis der var Mulighed derfor, havde endnu ikke faaet en eneste stor Fisk paa denne Rejse, og syntes derfor at være blevet Offer for den Trolddomsmagt, som en andens urokk::.lige Tro sædvanligt udøver paa Fiskeren. Fiskeriet er et Lotterispil, hvor selv det værste Uheld naar som helst kan afløses af Held. '.:.elv om Du ogsaa hele Dagen har gennemfisket Fossen forgæves og endnu, inden Du skal hjem, vil gøre et sidste Kast bare for Morskabs Skyld, saai kan del hænde, at en fem Kilos Tamp netop bruser frem mellem Stenene lige for dine Fødder og sluger Krogen. Man kan altsaa aldrig vide; man kan aldrig være sikker. N aar som h elst kan man faa en Trumlf paa Haanden. Denne, det ukendtes Fortryllelse er Fiskesportens største Charme. Fiskeren kan gøre sine Sandsynlighedsberegninger, han kan regne med alle mulige Omstændigheder, drage sine Slutninger af Solen, ~faanen, Vinden, Belysningen og Barometret, men ligesaa ofte, som hans Beregninger holder Stik, ligesaa ofte svigter de. Særlig Ørredfiskeren kommer til denne Slutning, thi der findes ingen mere lunefuld Fisk end Ørreden. Jeg har paa det nærmeste i ti Aar lavet Statistik over Vejret og de Fiskeredskaber, jeg brugte, og forsø1g t at rette mig efter de høstede Erfaringer; men Beregningen passer i Regelen kun saa længe, det behager Fisken, ligesaa ofte ramler

86

SPORTS-FISKEREN

det hele pludselig sammen. En gammel, erfaren Fisker kan gaa ned til Fossen m od sine fineste Fluer og ingenting faa, medens en Begynder samtidig kan trække den ene op efter den anden paa en gammel Gummifisk eller død Strømskalle, saadan noget kan hænde.

Dette Lalle vi om, medens vi spiiste til Middag. Min Kammerat syntes at blive urolig. Begæret efter at fange en stor Fisk lyste ud af hans Øjne og brændte paa hans Kinder , og med e,n Stemme, som han forsøgte al gøre ligegyldig, men i hvilken man tyd,3ligt kunde spore hans Hjertes brændende Ønske, sagde han: ,,Tror Du, at det vil lønne, sig at tage derop?''

Jeg svarede saaledes, som man altid bør svare paa saadant et Spørgsmaal - ,, jeg ved ikke, man kan jo forsøge, det kan jo ske, at det lønner sig." M,:m jeg saa, al han allerede havde fattet sin Beslutning.

Selv den ivrigste Fisker 1 hvis han da ikke er ren og skær Nybegynder, forsøger at vise sig lige glad, al beherske sin Lidenskab. Med rolige, ja med unaturligt rolige Skridt gik han ud paa Trappen. Der stod Mølleren allerede parat til e t nyt Angreb.

Som Forklaring paa hans Iver maa nævnes, at han selY var en passioneret Fisker, at han roede for Timeløn, og at det var en gammel Skik al belat.c ham en Krone extra for hver Storfisk, som b: ev fanget, medens han roede. Ja, en fjollet Englænder havde oven i Købet belalt fem Kroner. - ,,N aa, saa Mølleren tror, at 'det vil bide ovenfor Fossen", hørte jeg min Kammerat sige. Jeg kunde allerede paa Røsten høre, at han havde overgivet sig.

"Det tror jeg, hare vi har den rigtige Madding, lad os se efter i Deres Grejer. " :\1in Vens Æske med Kunstfisk stod paa Bænken i Forstuen, og jeg hørte dem rode i den "Naa, Naa, se her har vi jo en, .ia netop paa saadan en plejede del at bide i tidligere Tid, bider det ikke paa den, saa bider del heller ikke paa noget arrdet, det var netop paa saadant et Skeblad, at afdøde Kæmner allid fik sino største, da han levede, jo det skal vi Lage."

Naa, saa tager vi det, men hvilket Forfang vil Mølleren vælge - dette vil jeg tage - er det ikke for tykt. Det skal netop være tykt, naar man er ude efter Storfisk Mon ikke ogsaa vi skulde tage et Par. Fluer, hørte jeg Vennen foreslaa. Jo, det kan ,,i godt, her findes ogsaa Steder, hvor Flue passer. Hvad for Fluer har De? Nu begyndte de at rode i Direktørens Flueforraad. Jeg hørte et Udraa!) omtrent som: ,,Tror Mølleren, det vil bide paa denne?" ,,Nej, den er for spraglet, her bider det ikke paa spraglede, det skal være brune eller sorte eller graa, naa, der har vi en, men den er for lille. M;en se, der har vi netop en, der er tilpas stor, vi tager saa den sorte, hvis d'et bider paa den, saa sidder Laksen fast, ja, man kan jo godt byde dem Fluer , men Skeblad er nu det sikreste, se Skeblad bider d·? paa, er der Bidelyst, men

1931

vi kan jo binde Fluer paa ogsaa. Jeg kan jo tage nogle andre her, hvis det ikke skulde bide paa disse her."

De slod nu og ordnede paa to Mands Haand, opblødte Forfangene i Munden og snurrede med Trillen, der havde en Lyd som en Kaffekværn, svuppede med Slangen og lod endelig til at være færdige, eflcrsom jeg hørte Mølleren sige: ,,Nu gaar vi, har De Tobak og Tændstikker." Det morede mig at .se, hvilket Laksemecleløj , de nu havde faaet stillet an for at overrumple de store Laks, som skulde fanges for al føres som Present lil min Vens Frue.

Der slod nu min Kammerat i fuld Krigsmaling, en midaldrende, fedladen, undersætsig og rødmosset Mand med en red Nakke, brunt Skæg og udstaa,e nde Øjne, iført det heclsle, der kan fao.s i Englands Sportsforretninger: En Frakke med mange Lomm•?r , Knæbukser, Wiklers og brune Snørestøvler sami i Haanden en pragtfuld, kosttar Splitcaneslang m ed en Trille al' hedsle Slags - han stod de:r "foran sin lukkede Bil , med hvilken han var kommet fra Helsingfors. Han manglede bare Fisken, ellers var han pæn til at fotograferes og r eproduceres. Havde bare det vigtigste, Fangstredskabet, været ligesaa første Klasses, men Forfanget var af aller tykkeste Gimp samt langt og fors,vne L med flere Svirvler. I Svirvlernes Øjer var der med nogle solide Knuder oundd tre Lakseflu er af største Slags: Øverst en sort Zulu, derefter en rød Solelier Palmer og nederst en Brown Palmer.

Nedenfor alt dette dinglede det paa den ene Side forsøl vedc og paa den anden Side kobberfarvede Skeblad, saa stor som en Spiseske og forsynet med Trekroge, snarere smaa Ankere. Det var et f'rygteligt Mordvaaben , næsten som en Jærnrive. Jeg fandt det hele aldeles umuiigt, det var snarere en 'Skralde end et Fiskeredskab. Men Vedkommende s elv syntes ganske lill'reds med sit Værk og travede højtideligt ned mod Fossen. Møllerens Bolig laa paa en lilJe Høj, og paa Trappen havde man fri Uds~gt over hele Fossen fra Begyndelsen til Enden. Man kunde se det brede Slykke ovenfor Faldet, som smalnede ind ved det stride, højt skummende øvre Fald, hvilket fulgtes af smult Vand, nedenfor hvilket det bratte nedre Fald løb forbi Kværnrenden og under Landevejsbroen til del nederste stille Vand og derfra ud i Søen. Naat1 Vandstanden var høj , ligesom nu, kunde man uden Fare sejl e i Baad nedad Fossen; det hændte ogsaa ret ofte, at man i Baad maatte følge en Laks nedad hele Fossen. Grossereren og Mølleren forsvandt nedenfor Bakken for atter at dukke op ved Baadehavnen ovenfor Faldet. Der var en Baadeb'r o, paa hvilken Møllerens Pige netop var ved at skylle Vasketøj. Mølleren siger noget til hende, hun forlader sit Arbejde og hjælper ham at skubbe Baaden ud, derpaa stiger de fra Broen i Baaden og ror ud.

Skønt jeg ikke havde megen. Tiltro til Møllerens

1931

SPORTS-FISKEREN

Skeblad og hans Fluearrangement, og altsaa havde ringe Haab om at overvære en 'Kamp med en Laks, begay jeg mig i Ro og Mag ned til Fossen. Mølleren havde gennemført den første Del af sit Program, d. v. s., han havde roet skraat over Vandet, saa at Baaden kom fra det roligere Vand ud i den Strøm, hvor den egentlige Fos begynder. Der roede han, som han plejede flere Gange frem og tilbage, idet han uafbrudt kommanderede: ,,Stangen om paa den anden Side - giv mere Line ud, hold lidt ind, der er grundt o. s. v.", medens Herren med Stangen fulgte hans Anvisninger. Her var det Sted, hvor det burde bide, hvis det ,o verhovedet vilde bide. Men nu bed det dog ikke. ,,Det bider ikke", sagde jeg, da Baaden passerede mig paa nært Hold. ,,Ro i Land", sagde Grossereren, og begyndte at hale Linen ind.

"Hal ikke ind endnu, lad os tage en Tur til", sagde Mølleren. ,,Gerne for mig, hvis De har Lyst." Idet min Kammerat lod Stangen ligge lø,s t i Baaden, gav han sig til at tænde en ny Cigar, medens Mølleren arbejdede Baaden ,op mod Strømmen. De var vel midtvejs mellem Bredden og Vaskebroen, da man hørte Pigen raabe: ,,Hallo, Møller, hej, tag op, tag op, ej , ej, dog:."

"Hvad er det hun raaber?" Sagde Mølleren. Men heller ikke jeg hørte, hvad hun raabte, thi i det samme hvinede Trillen og Stangens Spids b'ø jedes ned mod Vandet. ,,Hov", raabte Mølleren, ,,Ro til, Ro til' ', kommanderede Grossereren. - ,,Op med Stangen!"

Raabte jeg. Hvis ikke Krogen havde fast i Bunden, saa havde han efter Stangens Bøjning at dømme, en stor Fisk paa. Og det var ikke Bunclbid. Linen bleVI trukket ned, ,og saa maatte det være en Fisk, saa utroligt det end lød, da de netop lige før havde plasket i samme Vand. Linen svingede ligesom e·t Pendul, først til højre, saa til venstre og tog clerpaa Kurs nedad Strømmen og sank samtidig dybere mod Bunden. Den vil nedad Fossen, lad os gaa i Land, hørte jeg min Kammerat foreslaa. Ikke endnu, lad os vente lidt, maaske den vender og gaar opad. - Den presser saa forbandet paa - den gaar nok nedad Fossen lad den gaa, om den vil, vi kan jo følg~ efter.

Mølleren havde roet Baaclen nærmere Land, hvor Strømmen var svagere. For at give Roeren Lejlighed til at hvile lidt, traaclte jeg .ud paa en Sten, paa hvilken jeg kunde gribe fat i Baadens Forstavn. Efler alt at dømme vilde dette udvikle sig til en langvarig Kamp. Fisken var pludselig hørt op at gaa nedad Strømmen, og Linen stod nu skraat ud fra Baaden, men den holdt sig i hvert Fald saa langt nede, at vi næppe kunde vente at faa den landet over Fossen, og naar en Storfisk først begiver sig nedad Fossen, tvinger den i Regelen en til at følge med nedad hele Fossen , eller i det mindste dog ned til Dødvandet.

For det Tilfæld'e, at den undervejs gik mod Land, besluttede_ vi, at jeg skulde tage Ketsjeren og forsøge at tage Fisken, hvis Lejlighed bød sig.

87

,, Var det paa det Skeblad, den bed?" ,,Ja, netop", svarede Mølleren stolt med et Kast med Nakken. Mon ikke den er paa en Flue? Nej, det er den ikke.

Jeg lod ham blive i Troen, skønt jeg syntes, at i det mindste den · øverste Flue og en ,Del af Kastelinen maatte kunne ses, hvis Fisken var paa Skebladet.

Stadig stod Linen paa samme Sted. Stangen bøjede nok, men da jeg havde en Smule Erfaring om, al man ·kan forveksle drivende Gods med Fisk, vovede jeg at fremstille en Formodning om, al nogen af de mange Fluer havde fat~i Bunden, hvorved Fisken kunde have slidt sig løs, liden at det kunde mærke, paa Stangen, men den blotte Formodning syntes at irritere min Kammerat. ,,Det er en Sag, som vi snart skal være paa det rene med", sagde han og strammede Linen. Jeg havde alligevel haft Uret, Linen gav efter, men Slangen reUede sig ikke ud. Sandelig, var der en Fisk, og at dømme efter Krusnin~en paa Vandet, var den stor.

Fisken gjorde et Sving nedad Strømmen igen, og Trillen begyndte at snurre arrigt. ,,Saa De Halen, den var saa breci som en Styreaare, slip Baaden !" raabte Mølleren og greb atter Aarerne. Fisken var allerede paa Vej nedad Strømmen og pressede saa haardt paa Linen, at der ikke var andet Raad, end at lade Baaden følge med. Snart kom den atter til Syne bagved Bugten, og jeg skyndte mig efter med Nettet i Haanden. Da j"eg et Øjeblik efter havde passeret Ellekrattet, saa jeg, at Fiskerne befandt sig ude paa del smule Vand, og at Fisken stadig var paa. Min Teori om Nødvendigheden af at anvende fine, spinkle Grejer, var altsaa blevet kuldkastet, og det bed altsaa alligevel lige ovenfor Fossen. Troels alt glædede jeg mig oprigtigt paa min Vens Vegne ,over, at han nu e'ndelig var i' Færd med at lande en stor Laks og faa gennemgaaet hele den Spænding, som "Kampen med Storfisk byder paa. Hvis ikke der sker noget usædvanligt, saa er Fisken hans, for Grejerne skal i det mindste nok holde, med hans Gimp kunde man trække en Sæl i Land. I det stille Vand syntes Fisken at blive rolig. Det var efter alt at dømme ren stilfærdig Fisk, som ikke ruskede og sprang og ikke · tog Line ud med altfor megen Kraft. Den lod til hele Tiden at følge Hovedstrømmen og holdt sig til det dybeste Vand. Men den havde dog en farlig Taktik. Trods sin Ro stræbte den Tomme for Tomme nedad Strømmen. Gik den lidt o,pad i lidt Modstrøm, straks søgte den umiddelbart efter nedad. En Fisk, der saaledes konsekvent borer sig nedad, kan høre til de aller farligste, thi idet den sparer sine Krætrter til den sidste Spurt, kan :den pludselig kaste sigJ ud i Strømmen og drive ligesom et Stykke Tømmer nedad Fossen, og saa stopper den ikke, før i det rolige Vand nedenfor. Jeg satte mig paa Bredden for at følge med i Kampens Udvikling. Situationens Alvor havde helt og holdent grebet min Kammerat og sat sit Præg paa ham. Denne Mand

88

SPORTS-FISKEREN

havde store Forretninger , ha n ejede Savværker og og Fabrikker med hundred evis af Arbejder e - og nu var der Krig, der var vendt op og ned paa hele Verden, ingen kunde vide, hvilke Farer. der truede hans store Forretninger , men ganske bestemt havde han ikke nu, mere end jeg i en lignende Situation, den mindste Tanke for noget andet, e nd hvordan han skulde sejre i Kampen med e n Laks. Han sad paa Sædet for Agteraareirn e med Ryggen mod Roeren og Ansigtet mod Fisken , urørlig, som sad han Model til en Billedstøtte af en Laksefisker ; han sad der med det ene Ren fast mod Baadens Spa11ter, det andet bøjet under Sædet, med Fiskestangen støttet mod Laaret og Mavens Runding, m ed den ene Haand om Stangen ovenfor Trillen og den anden paa Trillens Bremse, snart givende efter, snart holdende stramt, alt im~dens Trillens Snurr,::m forraadte, snart indeklemt Ophidselse, snart beher sket Yenten . . ,Prøv ikke, kom , kom bare! Ja, kil du bare paa - jeg skal vise dig - mig narrer du ikke" .

I Mundvigene havde han stadig den utændt e Cigar, som ganske blev glemt under den oprivende Sport.

Hans Pande var rynket, og Blikket mørkt og dystert.

Dette var ikke Bameleg, Mølleren var ligesaa al vorlig, som hans Principal. En lille Knort, som han var, havde han fuldt · Arbejde med at ro sin tunge Passager, thi Strømmen blev stærkere og stærkere, jo mere de n~rmede sig Faldet ovenfor Fossen. ,, Tag den med Magt, inden den gaar u d ad Fossen!" raabte jeg, da Baaden nærmed,~ sig den Bred, hvor jeg stod. J eg ansaa det nemlig for at være klogere at vove et afgørende Pres nu, end at begive sig efter Fisken nedad den store Fos, hvor mange Farer truede. ,,Nej, brug ikke Magt" brølede. Mølleren heftigt og til mig snerrede han : ,,De ta'r dem jo heller ikke selv m ed Magt, hvorfor skal De saa raade andre til at gøre det?" ,,Men hvis De bliver træ t? '' ,,Det gør jeg ikke !" ,,Og hvis den gaar nedad Fossen?" ,,Saa lad den bare gaa !"

Baaden gjorde en Tur over til den anden Bred og vendte igen till)age til mig. ,,Det er nu alligevel en underlig Fisk." ,,Hvorfor det - kast Nettet ud - hvad underligt er der ved den?'' ,,Det, at den følgeir m ed Baaden men aldrig vise!I" sig i Overfladen - som ·e t Stykke Tømmer." D er oppe sagde De, at Krogen sad fast i Bunden, og nu siger De, at det er en Træklods, lad være med det Vrøvl, jeg har vel nok roet mange Laks i Land." Og han vendte heftigt Baaden mod den anden Bred.

Mølleren begyndte at blive kendelig nervø s, og det var heller ikke saa sært, thi som gammel Fisker maattc han indse, at det snart drejede sig om at gaa nedad Fossen, og saa var d er 'ti Chancer mod een,

1931

for at Fisken vilde slide sig af. Min Kammerat havd e und er alt dette ikke givet et Kny fra sig. Ud en at blinke passede han sin Bremse - han prøvede nok at bremse, men maatte med det samme give mere og mer e eft,3r , hvad han trods Roerens Advarsler var tvungen til, thi Stangen bøjede belæ nkeligt, og Fisken stævnede med stadig større Kraft ned mod Fossen. Endnu et Øjeblik, og de m aatle følge med . Kun altfor gerne havde jeg undt min Ven den Fangst, som for ham rigeligt vild," have opvejet den lange Rejses Besvær, og som nok vild e blive el uudlømmeligl Samtaleemne om Vinteraftenerne ved Stambordet paa Kampen i Helsingfors. Men -,om nu Fisken gaar af. Ak, og ve, hvilken skændig Ulykke l hørte jeg pludselig en Røst bagved mig sige. Der kom Møller ens Pige slæl)ende med sin Tøjkurv. Hun var ik'ke helt rigtig i Hovedet men ellers rask og flink til sit Ar!Jetjde. Ak, hvilken Elen-; dighed, Møllerens Kirkebukser fal'dt i Fossen ! Har De ikke set dem? Jeg begriber ikke, hvor de kunde falde ned fra Bræidtet, mon ikke det var Fiskerne selv, s·o m r ev dem n ed, 'd a de rumlede i Baaden men det skal nok blive min Fejl. Del skal nok være Kajsa selv, der har tal:)t dem, ligesom Deres f\gen Kj ole i Fjor Sommer. - Naa, deru blev i hvert Fald fundel i Risten foran Kværnrenden maaskc Bukserne ogsaa er drevet derned, jeg vii løbe ned og se efter . . . . de vit t1ok fordre, at jeg skal betale dem, m en hvad har vel jeg at betale med, ak, sikken en Redelighed, han skulde n etop have dem til i Morgen , jeg kunde lige naa at faa dem tørrel paa Tremmerne i Badstuen, og saa gik de i Fossen!

Se nu, Baadens Fors tavn gyngede allerede i Fossen. Kun Stangen vinkede endnu en Gang o ver Kratlet, og saa forsvandt ogsaa den. J eg skyndte mig at løbe langs med Fossen saa hurtigt, jeg kunde for Strandstenene, o g derefter op til Gaarden, gennem hvilken den korteste Vej gik til det nederste stille Vand. Jeg vilde overvæ re den sidste og hedeste Kamp.

Da jeg kom op til GaaPden , saa je,g imidlertid, at jeg ikke behøved e at ulejlige mig. Fisken havde øjensynligt slidt sig løs, Møller,3n var ved at ha le Baaden paa Land, og Grossereren var aller ede paa Vej op til Gaarden. Havd,3 d'e haft Fisken i Baaden, havde der nok været anderledes Fart over Møllerens Bevægelser . et Øjeb1ik stod han og tø rrede Sveden af Panden, derpaa bøjede han sig og sam1ed e sine Grejer sammen og ful gte saa med lrætte humør løse Skridt efter Grossereren . Da jeg af egen Erfaring ved, at en Fiske:r, som har mistet en Storfisk, helst ønsker at være alen e en Stund efter Ulykken, ansaa jeg min Nærværelse for overflødig. Min Deltagelse vilde bare have gj,ort Byrden tungere. For at være af Vejen gik jeg ned i 1Kværnen. Kajsa kom ne top. fra Kværnrenden, hvor hun forgæves havde r odet efter Møllerens Bukser med en Stage.

1931

SPORTS-FISKEREN

Nu gaar det nok galt for Kajsa, nu de ove,n Købet har mistet deres Laks.

- Sikken en Elendighed! De skal se, han kløer mig.

Prøv engang endnu at kigge efter ved Brekliderne nedenfor Fossein, maaske er de drevet i Land der et eller andet Sted. Løb hurtigt ned og se efle:r.

- Ja, jeg løbler! .T eg drev langsomt omkring, stak ned til Købmanden og køl>te Tobak og Karameller og underholdl mig her og der. Da jeg kom tilblage til Gaarden, kom Kajsa farende imod mig ved Leddet.

Ganske rigtigt, der var d e ! Jo i Ylapika-Eeros, Laksegaard paa det grunde Vand. Vi ;vil ikke tale om det 'til noget Menneske. Nu hæinger jeg dem til Tørring i Badstuen . . Aa, Herregud sikken Lykke!

I Morgen kan han faa dem paa, hvor er jeg glad nu igen' Men Mølleren lod derimod' til at være alt andet eud glad. Han laa paa ·Ryggen i sin Seng i Stuen.

Uden at dreje Hovedet stirrede han sløvt og ligegy1digt i Loftet. Jeg havde stor Lyst til at høre, hvorledes Fisken undslap, men ansaa det for fim~r e af mig at tale om Veiret.

Del ser ud til H·~~n til ~ atlen !

Lad det bare regne! vrissede den gamle.

Da jeg hø,r le, det var den Tone, behøvede jeg heller ikke at gøre videre Stads.

Hvorledes slap den egentlig af?

- Jeg ved ikke. Da vi kom nedenfor Foss·?n var den borte.

Tog den Grejerne med sig?

- Nej det h ele var i Behold, saa nær som den øverste Flue - aah, sikken et Uheld, efter saadan en haard Roning - og saadan en Fisk - mindst ti Kilo - Satans ogsaa !

Og nu fik De ingen Drikkepenge?

- Det er jeg lige glad med, skønt min Fejb var del ikke. Nap fik vi da, og jeg fulgte med n edad hele Fossen, men Herren lader til at være bieven saa ærgerlig, at han pakker sammen for at rejse hjem.

- Er det saa galt?

Jeg gik ned paa hans Værelse. Min Kammerat havde allerede pakkel sine Kufferter.

- Tænker du virkelig paa at rejse?

Han maatte rejse. Forretningerne krævede del.

Egentlig skulde han være rejst allerede i Gaar.

Men nu? det bliver jo mørkt.

Det er fredeligere at køre om Natten. .Taja, jasaa, jeg tror nok, jeg bliver.

Bliv du bare.

Ja, vist var det en Skuffelse.

Naa, hvad gør det, sagde han med tilkæ::1 p?t Ro, det er lige mecret Sporten er ,1· o docro, Ho'Vetdsarren.

0 ' D Saadan siger Fiskeren altid, men Fiskeren lyver altid baade for sig selv og arrdre, naar han l.'.ld~r

89

skinne igennem, at det er lige meget, om man fa.ar Fisken eller ej, at Sporten er Hovedsagen - men jo større Fisken er, jo længere man har haft den paa Krogen, desto smerteligere er det at miste den, det vilde jeg ikke sige, hvis jeg ikke vidste det af egen Erfaring. Thi at miste en Fisk er et personligt Nederlag. Det er en Ydmygelse, en Skam, et Bevis paa Udygtighed, ligesom et Fejlskud', som man ikke kan tilgive sig selv. Naar en Fisk er sluppen fra. mig, har jeg, i det mindste for mit Vedkommende, samme Følelse, som jeg tror en Kat har, naar den længe har luret paa el Bytte, og til Slut gør et forfejlel Spring ,og luske:r af med hængende Hale.

Lidl efter snurrede Automobilet i Gaarden, og saa begav det sig paa dein lange Rejse - Nat "t:>fll Dag mod Syd over Moser og Kær og Bakker O'g genn em Byer ,og Landsblyer, kun afbrudt af korte Ophold for at faa Benzin pa,a.

Næste Dag var det Søndag. Jeg sad og tog Solbad i Græsset paa Gaardsplald'sen. Foran laa Mølleren saa lang han v,ar paa 'Maven. Han havde kun Skjorte og Bukser paa. - BlJ.kserne, et Par rene og nystrøgne, blrune halvul'dne Bukser, var øjensynlig[ de samme, som i Gaar var havnet i Fos,.sen. Jeg betragtede dem, da jeg tilfældigvis ikke havde noget andet at se pa;a. Paa et Sted lidt nedenfor Spændetampen opdagede jeg noget sort og rødt Lidt efter stod det klart for mig, at det var en Zulu, d. v. s. en sort Ørredflue · med lidt rødt ispræ ngl under det sorte. Den er opkaldt efter Zulu-Negrene med deres sorte Uldhaar og røde Læber.

"Hvor · har MøUerfar faa;et den Ørredflue i sit Bagparti?" ,,Hvad, hvilken Flue?"

"S id stille, saa løsner jeg den." Jeg piller Fluen løs, og Mølleren sætter sig op. ,,Lad mig se!" " Havde De ikke en lignende, netop den samme Ørredfl uc øverst paa Kastelinen i Gaar?"

"Denne her, den samme? Men hvordan er den dog havnet i mine Bukser?''

J eg havde allerede set det hele for mig, og snart begreb Mølleren det ogsaa, da han hørte naar og hvor, hans Bukser faldt i Vandet ovenfor Fossen, lige inden den store Laks nappede, og hvorledes de blev fundet nedenfor Fossen lidt efter, at de havde mistet den store Laks.

Nej , virkelig . . . umuligt . det var skam en Fisk.

Mølleren kløede sig i Haaret, men kunde "ikke kornm~ til andel Resultat, end at han to stive Timer havde bugseret sine egne Bukser i Stedet for en stor Laks.

Fy, for alle Ulykker.

Ja, De praler altid med Deres Skeblad og forag-

SPORTS-FISKEREN

90

ter mine Fluer, men nu var det alligevel Fluen og ikke Skebladet, som fik Bid, ikke engang Deres egne Bukser brød sig om Skeen.

Fy, for alle Ulykker! Det var derfor den ikke en eneste Gang sprang i Luften; ·o g ikke gik mod Strømmen.

Jeg vilde tlrøste ham lidt og fortalte 'd erfor, hvordan jeg engang havde staaet tre Timer ved en anden Fos og ventet paa en Laks, som senere viste sig at være en Stump Træ, og hvordan em anden Gang en kendt Herre i en b:ælgmørk, regnfuld Nat havde siddet og ladet sig ro, Gud ved hvor længe~ i den største Spænding, som først udløstes, da Roeren mærkede, 1a t Herrens Flue sad fast ;i haps Skindhue.

Den ene i Huen, den anden i Bukserne, saadant noget kan hænde.

Jeg ved ikke, hvad Møllerens Tanker kredsede om, eller hvad han grublede paa, mens han kløede sit laadne Bryst. Lidt efterr· udbrød han: ,,Men hør De, dette her vil vi ikke sige et Muk om ti1 Grossereren." Dette syntes jeg var fint tænkt og fint følt. Og jeg lovede at efterkomme hans Ønske og har lige til denne Dag ikke ladet ham høre et Muk om den Sag.

...... ···~···

To Fiskere. man flittigt saa T o atFiskere drive ved den blanke Aa, .Sportsfiskeri - bemærk, ej "Rov"-, den ene fin, den anden grov.

Den fine han ga' Fangstem væk, den grove solgte "Knæk og Bræk.:'*) Den fine sa'e: ,,En gentleman gaa rundt og sælge Fisk ej kan;" den grove sa'e: ,,Hva' ra'er det mig, en gentleman- er ikke jeg."

Den fine skre g: ,,Professionel!"

Den grove svared': ,,Pas Dig sel' !''

1

Til Penneskaftet begge greb, og pro et contra Salg de skrerv, saa Spalte ned og Spalte op, til Redaktøren sagde: ,,Stop!"

Hver Læser da var ganske ør og næsten li'saa klog som før.

To Fiskere har samme Held, een "Sportsmand", een "professionel'': Som Regel ingen Fangst det gi'er om Laksen i k k e fanget bli' er af første eller anden Slags, er da fo.rrestoo "lige Laks." A. T. *) Rub og Stub.

1931

Hr. Redaktør!

De bedes venligst give Plads for følgende i Bladet: N aar De ved at nægte Hr. Elimar Schmidts Artikel Optagelse i sidste Nr. af Sportsfiskeren har standset Diskussionen om Sportsfisk~nes Salg af Fangst, ved jeg, at dette Skridt har vakt almindeligt Bifald blandt Læserne. Der er vist forlængst ofret mere Tid og Tryk paa denne Sag, end foreneligt med dens Betydning, og jeg kan saaledes kun hilse Deres Beslutning med Glæde. Derimod er jeg knapt saa glad ved, at De har tilladt Hr. ,S. at faa sin Artikel optaget som "Annonce", idet jeg mener, at naar en Dislmssion er afsluttet, bør den være afsluttet for a 11 es Vedkommende og ikke blot for dem, der ikke har Raad eller Lyst til at lJetale for Optagelsen.

N aar jeg er misfornøj et, er det i Princip p e t aldeles ikke in casu - thi jeg kan vanskeligt tæ!llkei mig, at nogen føler Trang til at svare _paa Hr. S.'s Artikel, dertil er hans Citater vist lidt for ukorrekte og hans Sammenligninger lidt for haltende.

I Slutningen af Hr. S.'s Annonce finder jeg til min Forbauselse en veritabel Undsigelse til Dansk Sportsfiskerforening. Ogsaa her maa jeg sige, at jeg i Princippet er Modstander af, at Annoncer, der agiterer for Dannelsen af en ny Forening, som blandt andet har det smukke Formaal at frarøve Dansk Sportsfiskerforenings Medlemmer deres Fiskevand, optages i vort Blad. I det foreliggende Tilfælde gaar jeg udfra, at det er Redaktørens Sans for Humor, der har bevirket, at Optagelsen er tolereret, og Hr. S.'s TruseI bør fornuftigvis heller ikke kunne frembringe andet end Munterhed blandt Dansk Sportsfiskerforenings Medlemmer, dertil har han sikkert sat Sagen alt for meget "paa Spidsen".

Varde, den 14. Juli 1931.

Sigurd Hansen.

Meget rigtigt.

+

Red.i

Kort over· danske Søer~ Som født Jyde elsker jeg at v1de, hvordan jeg er vendt, som Jæger ,og Fisker ønsker jeg at kende mit Terræn i hver' en Fold.

Det har altid været mig en stor Fornøjelse at læse i Generalstab:ens Kort - ja, nu hedder det jo geodætisk Institut. Hvis jeg har planlagt en Tur til en ny Egn, har jeg før og efter nydt Turen paa Atlasbladene 1 :40000, indprentet mig Højdekurvernes 'Form og Lø.}j ,og l~gt Mærke til Aaens Sving og Fald.

Enhver Fisker tegner i sin Erindring et Kort

SPORTS-FISKEREN

1931

af del kendte Vandløb med Dybder og Grunde; er Vandet lavt og klart, skinner Solen fra skyfri Himmel, og ingen Vind rører sig, da bliver Sporten at kortlægge Aaens Bund, indtegne hver Alhylde og Klode og hver en Strømfure, og 'Dagen gaar i glad Forventning om næste Gang, naar Vandet strømmer og dækker alt,- da skal det erhvervede Kendskab 'lede 1,1uen og Spinderen, saa den kommer paa 1.'ette Vis og paa de rigtige Steder.

De danske Søer har i det store og hele hidtil været aqva incognita, og geodætisk Inslitut skal have Tak for , at det paa Ferskvandsfiskeriforeningens Initiativ har begyndt Udgivelsen af Dybdekort over danske Søer, forhaabentlig helmer det ikke, før alle Søer er kortlagL Institutet har sendt mig de hidtil udkomne syv Blade til Anmeldelse, og det er en Fryd for Øjet at se de i stort Format - 1 :5000 og 1 :10000 - elegant udførte Kort med Meterkurver og Farver i blaat i forskellig Schatlering efter Dyb'den.

Hvor bevæges ikke Sindet sødt ved at se Mossø, min Barndoms Sø, med d e hemmelighedsfulde Grunde, vi fandt efter betroede Pejlinger - d·:m og den Gaard over et, Kirken og Næsset over et, saa kunde vi roligt lade Kolpetøjet gaa, for der stod Aborren.

Nu er Sløret hævet oveT Søens Hemmeligheder, men hvor vinder den i Interesse og Skønhed, og Danmark er bleven rige:re.

S. L. Pris uop "

klæbet Kr,

91

dernc er lukket af for Sportsfiskere er atter til~ gængelig og forhaabentlig er der nu her godfil Chancer i den sidste Halvdel af Saisonen.

En Anmeldelse.

Fra Karup Aa meddele:s, at Kontrollen h:ar noteret e11 Garnfisker ved Aaens nedre Del for ulovligt Fiskeri med for stort Vaad. - Sagoo ligger i Øjeblikket hos Politiet.

Indholdsfortegnelse: Møllerens Bukser. - To Fiskere. - Hr. Redaktør.

- Kort over danske Søer. - Fra alle Egne. Artikler til Bladet bedes ind sendt inden den 10. i hver Maaned til Redaktionsudvalgets Formand Dr. Sv. Lauesgaard, Aalborg.

Kontingent er 8 Kr. aarlig. (Ægtefæller 11 Kr.) Forenin1rens Medlemsorgan •Sportsfiskeren• udkommer den 1. i hve1 Maaned.

Formand: Fabrikinspelctør S. Hansen, Varde .

Næst.formand: Kontorchef Ryesgaard, Aalborg.

Kasserer: Postmester Christensen, Varde.

Kontingent og Indmeldelse sker til Postmester Christensen, Varde.

Postkonto 11140.

Annoncer indsendes til Bogtrykker Sørensen, Holstebro.

Pris opklæbet i Lomm eformat

Almind Sø - Slaaensø . . i l : 5 000 1,50 3,30 Hampen Sø - Geddesø . i l: 5 000 1,50 3,30 Brassø og Borressø - Ørnsø i I : 10 000 3,00 4,80 Julsø .. . .. . .. .. .. . . . . . . . l : IO 000 3,00 4,80 Salten Langsø ... ·. . . . . . . .

I : IO 000 3,00 4,80 Tissø . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

I : IO 000 3,00 5,25 Mossø . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1 : IO 000 3,00 6,00 Kortene kan købes dels direkte fra Geodætisk Institut. Proviantgaarden, København K. og dels gennem stedlige Boghandlere.

Fra alle Egne.

Sportsfiskerne ved vore store Aaer har i den sidslc Tid haft gode Fangs.Ler. Saaledes har især de sidste 14 Dage været gode ved Karup Aa og mange, blanke Ørreder fra 3- 4 Pund og opefter er fanget. I Storaaen er der i Sommer fisket ualmindelig mange, store Somme1rlaks og blanke Ørrede;;· baade af tilrejsende og lokale Fiskere. Skjern Aa, som jo . desværre i Sommermaane-

Meisselback Hjulet føres

3 Kvaliteter. Letløbende og stor Linekapacitet.

Kr. 15,00, 20 00 og 24,00.

1

8 Fods Staalfluestænger, tredelte fra ..... Kr. 4,00.

5 " Staalkastestænger, firedelte fra .... Kr. 7,00.

Forsølvede Devons, eng. m. Gut 1", Jl/ 2 ", 2" Kr. 1,50.

Vort øvrige store Udvalg i Fiskeriartikler anbefales.

Billige Priser. - : - Stort Udvalg.

Jagt"." & Fiskerimagasinet.

Studiestræde 48. -

Telefon 12648.

København V.

Trylct i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro

SPORTS-FISKEREN

92

1931

~

~ Det er Kvaliteten, det kommer an paa Forlang derfor

F[LC~iCC:URERS THE

WORL.D'S

~

REDDITCH

OLDEST AND LARGEST

ENGLAN"D

ved nyt Køb eller Komplettering af Fiskegrejer.

Navn et borger for K va I i teten.

Allcocks anerkendte Kvalitetsvarer faas i alle Specialforretninger Landet over.

Enerepræsentant for Danmark

g

BRITAGENT (The British Industries Agencies).

St. Kongensgade 40 H.

--

M. Th. Martens.

Lyst fiskere,

--

der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil forsøg€ Storaaen, kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og Fiskepladser hos mig.

Vi fører alt i Lystfiskeriartikler.

MARTIN SCHMIDT & SØN,

Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens bedste Hotel.

Værelser fra 3 Kr. - I. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Vesty Hald. (Ny Ejer.)

Skanderborg Sø.

Gedder, Sandart, Aborrer og Helt.

Dagkort pr. Dag 1 Kr. Ugekort 2 Kr. - Aarskort 5 Kr. Kan løses paa Hotellerne eller hos Formanden.

Nørregade 48, Telefon 436.

Skanderborg Fiskeriforening.

Gæstgivergaarden

"TROLD HØJ" Tele!. 1 - Troldhede - Tele!. 1 Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen 3/ 4 km, ingen Steder over 3 km til førstnævnte. - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr. Dag for fuld Pension. - Gratis Bilgarage.

C hr. Christensen.

I

~Ai

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder.

Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort a 15,00.

Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Cigarfabrik, Nørregade 10, Tlf. 137. = H O LSTEB R 0. = Tlf. 137.

Hotel Schaumburg, Holstebro.

København

Grønlunds Hotel modtager Lystfiskere i Pension fra G-8 Kr. efter Behag pr. DøgIL

P. M. Pedersen, Tlf. 19. SKJERN. Tlf. 19.

l11111rr

der besøger Skjern Aa, bør se 1.

Fi-

mit store Udvalg af Kl. F I S K E R E- skerekvisitter , ...... , til rimelige Priser.

Af Udvalget fremhæves: Eneforhandling af "Thomsens Spinder", specielt fremstillet for Skjern Aa. Liner og Gut, nye, franske Varer. Svirvler m/ Kugleleje.

Mægtigt Udvalg i Fluer. - Hjul, 4" fra 9 Kr. Splitcane Kastestænger med 2 Spidser fra Kr. 42,00.

Meisner Rygsække med Metalstel.

- Udvalg sendes. -

Einar Olesen, Skjern.

Tele!. 08. -

Hans Fogh's Eftf. -

Tele!. 68.