Sportsfiskeren 08 1930

SP~ ORGAN

s-

KEREN

S POR'rSFISKERE (l':

1. Aug ust 1930.

Fot'Qdt'ag boldt i "Dot'djydsk bystfiskQt'ifot'Qning" d. 12. maj 1930 magistQt'

c.

af

D. OttQt'stt'øm.

baade Gudenaa og Skjern Aa er i deres nedre Løb "Laksen og Ørreden og deres Livshistorie" har utvivlsomt Floder. Gudenaaen har endda - ligesom jeg kaldt mit Foredrag, m en inden jeg gaar over Rhinen, Oder o. s. v. - opnaaet den Ære at have til selve Hovedemnet, maa jeg kortelig omtale de Vandløb, i hvilke disse Fisk opsit eget selvstændige Navn: holder sig en kortere eller læn"Guden"; først i en senere Tid er ,.aa" blevet tilføjet gere Tid af deres Liv. Ellers vil det· nemt gaa saaledes, at Blander Dialekterne end de de Betegnelser, jeg benytter, forskellige Vandløbsbetegnelser ikke opfa ttes paa den Maade, :Bæk, Aa o. s. v.) noget sammen, som de er ment. er der dog intet i Vejen for, Maa jeg bede Dem forestille at vi kan opstill e en bio'ogisk Adskillelse mellem dem.

Dem et Vandlø~, -aer begyndel' med et Væld, hvoraf de r udvik· \ældet og Kilden intUescerer ler sig en Kilde. Af Kilde.Q bliver os ikke i denne Forbindelse, en Bæk, af Bækken en Aa og da de ikke rummer F.sk Bækaf Aaen en Flod. Vi har alle l,en lader vi være den Vandløbsdisse Betegnelser i vort danske størrelse, som er plantefyldt Sprog, men hvad de b ~ tyd er , er over det h ele, undtagen hvor meget forskelligt i de forske~· der er Skygge eller for stenet, lige Dele af Landet Hvad man eller hvor der er rense t op. i Jylland vilde kalde en Bæk, Bliver Vandløbet større, faar det h~dder en Aa paa Fyn; ja, paa en plantebar Strømrende og har Bornholm er man saa nøjs om, kun Plantevækst langs Siderne; at Vandløb, der tidl er tørre om saa har vi Aaen. Vi kan yd erSommeren , lwldes · Aaer. Een ligere inddele i: Øvre Bæk, Ting er man dog enig om i nedre Bæk, øvre Aa og nedre hele Landet, nemlia: at Floder Aaresvad Bæk (Tilløb til Karup Aa). Bækken er uop- Aa, og· denne Inddeling kan vi ~ renset, fyldt med blomstrende Vandranunkler. C, V. O. findes ikke. Danmark; medens fo1. 25. Juli 1922. Øvre Bæk. bedst karakterisere ved de Fiskearter, der kan leve i de forskellige Afsnit: vi villigt kalder ret smaa mellemeuropæiske Vandløb Floder, forbyder vor medfødte Beskedenhed os at Øvre Bæk: Elrits, Bækørred (og dennes Legepladbruge Betegnelsen "Flod" for vore egne Vandløb; ser).

90

SPORTS-FISKEREN

1930

De Fisk, som jeg skal tale om her i Aften, er meget nærbeslægtede, saa nær, at Svenskeren F. A. S m i t t, der vel er den, soml har stud!eret Spørgsmaalet grundigst, kom til det Resultat, at der ikke er nogen holdbar Forskellighed, der berettiger til al kalde Laks og Ørred to adskilte Arter. Laksen er en yngre Form end Ørreden, og den er rimeligvis opstaaet paa forskellige Steder og til forskellige Tider, ja, opstaar maaske vedblivende. Men saaledes som Laksen er udformet hos os, maa den betragtes (altsaa hos os) som en eg en Art overfor Ørreden. Om den oprindelige Stamfor m var en Havørred, hvorfra der til den ene Side, "opad", .udviklede sig Laksen, til den anden Side, "nedad" (degenerativt), Bækørreden - eller om Bækørreden var det oprindelige, hvorfra Havørreden og senere La~(sen har udviklet sig i en fortsat Linie . tør ikke afgøres endnu.

jo

Aastrup Bæk ved Bro nær Udløbet i Sneum Aa. Der ses bl. a.

Iris, Forglemmigej, Vandranunke~ og Vandstjerne. C. V. O. fot.

14. Juli 1927. Nedre Bæk.

j

r T

/

Kongeaaen nedfor Lille Anst. Blomstrende Vandranunkler breder sig i Tunger ud fra Bredden.

C. V. O. fot. 18. Juni 1927. Øvre Aa.

N edre Bæk: Elrits, Grundling, Skalle, Gedd\\ Aal, Bækørred, Havørred (og dennes Legepladser). Øvre Aa: Alle Karpefisk (undtagen Elrits og Løje), Gedde, Aal, Stalling, Havørred, Laks (og dennes Legepladser).

Nedre Aa: Alle Karpefisk (undtagen Elrits)) Aal, Knude, Gedde, Havørred, Laks. ' Floden: Foruden Bredbælte med Plantevækst og en plantebar Strømrende er der tillige et "frit Vandomraade". Som Karakterfisk kan maaske nævnes: Smelt, Helt og Stør.

Denne Inddeling af Vandløbene er s elvfø' gelig kun et Skema, en Hjælp til Forstaaelse af Begreberne.

Køge Aa ved Le llinge. C. V. O. fot. 26. Septbr. 1926. Øvre Aa.

1930

SPORTS-FISKEREN

91

Vandløb af passende Størrelse (foruden i Fjorde og Have). men den er eHerhaanden forsvundet en Del Steder, fordi Vandløbene h ar ændr et sig ad naturlig eller kunstig Vej, saa at de ikke passer den mer.

Men holder vi os til et eller andet Vandløb, der vedhliven de er et Ørredvand, saa vil der om Efteraaret eller' allerede om Sommeren gaa Ørreder op i det fra Havet; saadanne Ørr edvande er der endnu talrige af, særlig i Jylland og paa Bornholm. De Ørreder, der gaar op fra Havet, er store Ørreder ;paa 1- 12 kg. De er "farvede" - ikke " bil anke" ; deres Farver er mørke, smudsige; de har rødbrune Pl etter, ofte med en kirsebærrød og hvidgul Ring omkr ing.

Haderup Aa set mod Strømmen fra Bakke nord for Haderis Bro .

Udpræget Serpentineløb. Slyngningen længst til højre æder sig ind i liedebakken, hvor friske Skred ses. C. V. O. fot. 28. Juli 1922. Øvre Aaløb.

Vi ser foreløbig helt bort fra, at der kan være Hindringer (Ruser , Stemmeværker), og vore Opgangjsørreder vil følgelig ende oppe paa Legepladserne, jo højere oppe des mindre Ørr eden er , men for Havørredens Vedkomm ende sædvanlig i den nedre Bæk Til Legeplads vælges et Sted, hvor Bundej bes taar af Smaasten eller groft Grus (som Valn ødder f. E ks.). Legetiden kan fald e noget fors kelligt, i Oktober, N ovember, December af og til noget senere, helt hen i Marts. Hunnen huler en Grube med Snude og Hale; Gruben kan for de størLilleaa (Tilløb til Storaaen) ved Gosmer. Aaen bryder den stejle venstre Bred ned i Svinget; Skrænten er her klædt med Pors og Mjødurt . Den ste e neders Vedkomhøjre Bred er lav og her lægges Land til. [ Baggrunden fører et Spang mende være indtil et over Aaen. C. V. O. fot. 27. Septbr. 1917. Øvre Aa. Par Meter i Diameter

Hvordan kender vi nu Laksen og Ørreden fra hinanden? Der er forskellige Kendetegn, men knap noget enkelt ufejlbarligt. Man bør aldrig nøjes med eet Kendetegn alene.

Laksen har eri forholdsvis lille Gatfi nne ; Ørredens er noget større.

Laksens Skæl er større end Ørredens, saa at der hos Laksen er 11-15 fra Fedtfinnen til Sidelinien, hos Ørreden 13-19.

Laksen har en slank Halestilk; Ørredens er sværere. Det husker De l et paa, at Loke skabte sig om til en Laks, men blev grebet om Halen af Thor - han klemte til!

Laksens Overkæbeben er korter e end Ørredens.

Laksens naar sjældent bagom en l odr et Linie gennem Øjets Bagrand, medens Ørredens Overkæbeben naar bagom denne Linie.

Gællegi tret. Som det paalideligs te Kendetegn for ikke for unge Laks og Ørreder r egnes nu Gællegitret paa første Gællebue. Løftes Gællelaaget op, ses det tydeligt. Laksen har ene "S tave", medens Ørreden har nogle "Knuder" for oven og for neden.

Som sagt, er Ørreden den oprindelige Form, og med en Skildring af dens Levevis skal vi da begynde. Ørreden har vel oprindelig leve t i alle vor e

Gudenaa set fra Kraftstationen ved Tanl"e. Til venstre kommer Vandel fra Turbinerne, til højre kommer det gamle Gudenaaløb; mellem dem ses Fisketrappens np.derste Del. Nedre Aaløb.

92

SPORTS-FISKEREN

og 1/2 Meter dyb. De SLen, der skubbes løs, føres med nedefter af Strømmen og danmler den saakaldte Legevold nedenfor Gruben. Hunnen er ledsaget af en eller et Par Hanner. En af disse skyder frem,

1930

er det, at mange af Æggene slet ikke er \)efrugtede.

Det er et Tilfælde, om et Spermatozo har naaet at borde Ægget i det Øjeblik, Strømmen hvirvler dem af Sted sammen; og er Ægget ubefrugtet, er

./

1/

Videaaen ved Lægan Til højre en Marskgaard, til venstre (syd for Grænsen) Aventoft Kirke.

C. V. O. fot. 9. Juni 1925. Flod.

stryger sig op ad Hunnen og stiller sig ved hendes Hoved; derpaa foregaar Gydningen. Æg og Mælk gydes samtidig og driver af med Strømmen. De fleste Æg synker i Legegruben, andre gaar maaske i Legevolden. Naar Gydningen er forbi , slaar Hunnen

det dømt til at gaa Lil Grunde. Ofte er - kun en Brøl,del af Æggene befrugtede. De befragtede Æg udvikles saa i Vinterens Løb nede mellem Stenene.

I Februar--:-Marts klækkes Rogn 2n. Den nyklækkede 0rredunge har en stor B lommesæk, der tjener

I I I

Blank Havørred (25,5 cm). (Efter Knut Dahl)

Legevolden ned over Æggene, saa at Legeplads",n atter er jævn; den er dog længe kendelig paa, at mange af Stenene er blanke, fordi de er vendt.

Nu ligger Rognen skjult blandt Stenene. Man kunde synes, at det er en haard Medfart, den fik: at faa Stenene væltet over sig; men Æggene er ret sejge, Stenene slaar heller ikke haardt i Vand, og der er fuldt af Huller im ellem dem; saa læng1e Æggenes Udvikling ikke er begyndt, taaler d e meget - senere kan de blive ømfindtlige nok. Meg et værre

den som l\fadpose; saa foreløbig trænger den ikke Lil anden Føde, og Ungen bliver derfor liggende nede mellem Stenene. Først naar Blommesækken er svundet stærkt, arbejder Ungen sig frem og begynder at søge Næring (Smaadyr). Efterhaanden gaar den over til noget grovere Føde (Insektlarver, Snegle, Luftføde - d. v. s. Myg, Fluer o. 1.), og gennem en kortere eller længere Tid er den lille Ørred nu Medlem af Vandløbets Fiskebestand; man vil træffe den i den nedre Bæk, delvis maaske ogsaa i den

1930

- - - -- - -

--- ~ ._ . _---_.

__

SPORTS-FISKEREN

93

. _---~------------~--------

øvre Bæk og i den øvre Aa. Den lille Ørred bliver som Regel 2 Aar -i Vandløbet, sjeldnere 3 Aar eller kun 1 Aar. Selv efter at den i Hovedsagen har faaet den voksne Ørreds Form, afviger den ikke saa lidt fra denne i Farve;

Ude i Havet vokser vor 0 rr ~d hurtigt til. Den lever her af Sild, Tobiser, Kutlinger o. L Sm[aafisk samt af Krebsdyr, og den s03u sin Næring baade i de fri e Vandlag og ved Bunden. Havørreden skal æde om Dagen, medens den om Natten søger Hvil

Blanklaks (28 cm) . Efter Knut Dahl

den har brede Tværpletter og røde Prikker - ligner i det hele meget en lille Bækøn-ed.

Naar vor lille Havørred er blevet c. 10-20 cm lang, trækker den i Foraaret eller om Sommeren

under en Tangbusk eller paa Bunden. Ørreden trækker sjældent langt fra Land, men er dog truffet 50 km. fra nærmeste Kyst. Som Regel vil den vel holde sig, om jeg saa maa sige, indenfor

Første Gælle af en Laks paa 67 cm. Naturlig Størrelse. Frisenvold Fiskegaard d. 13. November 1914. Alle Gællegitterstavene . er ret langstrakte. Efter A. C Johansen 8, J. Chr. Løfting.

Først p. Gælle af en Ørred paa 52 cm . Naturlig Størrelse. Randers Fjord d. 21. September 1917. De øverste og de nederste Gællegitterstave er knudeformede. Efter A. C. Johansen 8, J Chr. Løfting.

ned ad Vandløbet 'ud til Kysten. Ungen ændrer Farve; den bliver "blank", faar mørk Ryg, skinnende sølvgraa Sider og hvidlig Bug; Hoved, Ryg og Sider fa ar talrige x-formede sorte Pletter. Den nye Dragt er allerede delvis anlagt under Nedvandringen, og denne Dragt beholder Ørreden i den følgende Tid.

sit Vandløbs PaavirkningsfeH. Men det kan dog ske, at en Havørred vandrer langt bort fra sin Hjemaa:; en Gud enaaørred blev saaledes fanget ved LUbeck, og nylig blev en skotsk Ørred fra River Tweed taget udfor Husby Klit.

(Fortsættes)..

94

SPORTS-FIS:(EREN

Camping Skæbnen har været mig gamle Friluftsmand blid maaske har jeg selv haft er). Finger med i Spillet. Den har anbragt mig i Nordjyllands Hjærte ved det brusende Sund, der hedder Limfjorden. Paa en Time eller to bringer det moderne Transportvidunder os - Marenstine og mig - til ,de bedste af Jyllands Aaer, til Bad i Vesterhavet eller Katt,?· gal, Lil Støverjagt i den barske Klitplantage eller SneppejagL i øst jyllands lune Skove. Jyllands Storskov frister med brune Boletus og æggegule Kantareller, og paa afsides Fjordenge glimter Champignonens fine, hvide Hat, fast og buttet med bris[.~nde Svøb men kender du en gammel Egeskov, hvor i Høst den sjældne, ambrosiske Oksetungesvamp overdaadigt strækker sin kadmiumssule og skarlagensrøde Tunge, da løser inLet Venslmb din Tavshed.

Hver Søndag Aaret rundt duger Jylland sit rige FrilufLsbord for os, dog nu er det . Sommervejr, Fiskevejr, Campingvejr. Den slidsomme Lørdag er næsten gaaet, men skynder vi os, kan vi naa al telte ved Aaen længe før Midnat, og S~ndagen bliver dobbelt lang, Paa tyve Minutter er Coachen stuvet, Teltposen paa Trinbrættet, Sengetøjet i Bagagelmfferten: et Øjeblik er det Indre et Virvar af Gummistøvler, Fiskestænger, Poser og Kasseroller, men kun et Øjeblik, til Marenstines kyndige Haand har bragt alt paa Plads, saa det intet fylder. Et sidste Trøstens Ord til Støveren, der resigneret kigger paa os med Halen i Ro, og i vort sædvanlige, lovmæssige Tempo glider vi, tavse og forventningsfulde, mod den nedgaaende Sol med Hverdagens Graa bag os.

Solen er længst nede, og drivende Skyer dæmper Maanens Lys, da vi ruller ind i den kendte Grusgrav nogle faa Spindekast fra Aaen, Her er tørt med Læ og Udkig langs Aadalen, her skal Teltet staa. Underlag og Telttæppe rulles ud, Teltet lægges fladt, Barduner og Pløkker gøres klar, og snart er TelteL rejst, Feltsengene trukket ud, og Dunposer og Rullemadras ligger indbydende for de trætte Lemmer, mens Lygten dingler i Loftets Teltstang.

Velsignet at slrække sig og spænde Nerverne af med en sidste Pibe, nu og da et Knirk fra Feltsengen, hvor Marenstine rokker sig i Leje for Natten, et Stankelben danser stivbenet black boUom paa det gule Telttag, Vinden suser blidt om Teltets Væg fjærnt en gøende Hund, Tankerne sløres, bedst at slukke, før man glider helt hen.

N aar vi telter, faar Marenstine Vaner som den australske LatterfugL Tyst og stille flyver hun ud før Solopgang, for saa at vække mig med en Lat-

1930

fiskQ17L terka skade: naar de første Solstraaler spiller paa Teltet. Søvndrukken søger jeg at samle mig, medens Marenstine munt ert vasker mig i Ansigtet med en blank og vægtig Sommerørred, "Var det paa den blaa", mumler jeg. Jo det var paa den blaa Pioner, bendes Yndlingskunstfisk - - Dybt i hendes ellers saa nøgterne Hjærte gror Poesiens blaa Blomst, :Vlarenstine elsker, hvad der straaler og funkler, og tror. Ørreden har det paa samme Maad-e, og paa hendes Tro gaar Ørreden til Biddet.

I Dag er der nu ingen Morgensol, et let Morgenrusk strinter paa Teltet, det sætter lidt Farve i Vandet, rigtigt Vejr til Spindefiske, Marenstine er opsat paa at komme ud til nye Oplevelser, v ~d Siden af den blanke 4 Punds ligger en 'buttet et Punds Ristefisk Lil Frokosten, men først en MorgenlJid og en Kop Thermoskaffe, saa skal j~g være der.

Al' alt Sportsfiske sætter jeg Spindefisket højest.

Der er i Spindestangens favnende Sving noget befriende, udløsende, som mangler i Fluestang'?ns slacca to Bevægelse, Ogsaa nu griber jeg Spindestangen, afklæder den Hylstret, føjer den omhyggeligt sammen og vugger den i Haanden. Hj ulet prøves, deL snurrer velsmurt, Linen strækkes, Forfanget -,-min Sandten, om ikke Latterfuglen har givet sig Tid til at lægge det i Fugtedaasen, rør hun fløO ud, ogsaa mit Hjærte snurrer velsmurt ved Tanken paa Marenstine, der allerede er i fuldt Sving langs Aaens højre Bred.

Karolines Hø!.

Saa gaar vi da nedstrøms, hver paa sin Side, mødes og skilles, eftersom Aaen slynger, sydvestlig Brise og Solen skinner, det lønner sig kun at fiske de dybe Høller, og Kastene maa være jævnt lange.

J eg er for hidsig, vinder for hurtigt indi, Ørredeq er ikke rigtig i Taget, den lader sig ikke friste, hvis Kunstfisken ikke kommer snurrende i pas-

1930

SPORTS-FISKEREN

sende Tempo lige for Næsen af den, d'er hvor den staar dybt under en Alhylde eller bag en Klode. Endelig Bid. En fem -seks Punds hugger, den ruller og voltigerer. - - Dig skal jeg snart IJlive færdig med, se du kun paa mig. Det skulde jeg ikke ha' sagl, det var alt for ræddeligt et Syn for den. Uimodslaaeligt for den ind til en Pæl i Hønet, huggede Kunstfisken fast i Pælen, et Rusk og væk var den.

Med Møje reddede jeg Kunstfisken. I del Fjærne ser jeg Marenstine lJetænksomt nærme sig "Karolines Høl" - "Karolines Høl" kræver en særlig Behandling, dets Buna er fyldt med store Kloder. der ofte gemmer en stor Ørred mellem sig, men kommer Spinderen ikke paa rette Vis, bider Fisken ikke, maaske ser den slet ikke Kunstfisken.

Dog Marenstine kender Høllet saa godt som min Tegnebog. Jeg ser hende synke L Knæene, og jeg] nyder Synet af hendes fine Kastestil, medens hun metodisk afsøger Høllet. Men hun har ikke Held til a l træffe Hr. Trutta hjemme L Dag - - og dog, bøjer Stangen sig ikke? J o, der er Bid, og nu begynder Marenstine saa smaat at trippe let kalvekp,æe l frem og tilbage, da ved jeg, hun 'har stor Fisk paa.

J eg skynder mig, det er en stor Fornøjelse for mig at overvære M.'s Fiskefangst, jeg driller med gode Raad og Formaninger, og hun er saa ivrig] og spru tter og hvæser ad mig, en Oplevelse, jeg kun har ved den Lejlighed. Desværre er der for langt, og da jeg kommer, er Slaget forbi, og M. ligger korsfæstet udstrakt paa Grønsværen, mat, salig og blid med den 8 Kilos Ulanke skinnende ved sin Side. Det ser storartet ud. Hun fortjener, at jeg om muligt - forhøjer hendes Velvære ved at være misundelig, og jeg gyder af mig. - Aah, hvor har hun det godt. - J eg tilbyder at bære Fisken tilbage, men nej , hun skal ikke løbe nogen Risiko ved at faa Fisken ud at svømme igen, den kommer i Rygsækken, Halen stritter ' ovenud, - og under meg,?n "hvor og hvorledes" vandrer vi sammen, med Aaen imellem os, tilbage til Teltet.

J eg Kvæler min Misundelse, bliver galant og taler fransk, kalder M. une grande p e c h e u s ~, driller h ende saa og minder om, at hun i sin Tid i Konversationslimen meci salig NIlle Paput kaldte sig "la seule p e c h e r e s s e d' Aalborg" trods .MIle's Protest: "mais non - madame - mais non, je vous assure, il y en a des plus grandes:."

Vinden er taget til og har tørret Natlens Fugl af Teltet og slappet Bardunern:e, saa Teltet staar med Bule i Luvart og Ballon i Læ, og Døtl."en.s Lærred blafrer. Medens jeg strammer BardlJn'?rne, ruller og surrer D Øl'fligen e, har M. travlt med at ordne Feltsengene til Siddeplads, stille Foldebordet op og faa Primus i Gang. Som Hunden paa Jagt,

95

har vi ikke megen Appetit, den Dag vi fisker, kun en Lækkerbidsken kan friste os. Ristefisken bliver gnedet af, flækket, klemt fast i Risteren og sprutter snart i Gassen. EmaJljetallerknerne varmes i Bunden, den brune, dampende Fisk drysses med lidt Salt og bliver prydet med en Klat .Smør, der smelter og siver over det fine, røde Kød, hvis Duft og Smag ægger Appetitten, saa der snart kun er Ben og Rester af Skind tilbage. Den gule Æblecider, der har ligget i kølig Træk i Teltets Skygge, perler i Krusene - jeg kunde synge en Hymne til Ciderens Pris, den er den ypperligste Campingdrik, forfriskende. let stimulerende, slukkende Tørsten.

/

M. rister Fisken.

Vi hilser paa hinanden, vi har det godt, vi er egentlig mætte. Kun dovent nipper vi til Kaffen og lidt Gumlekost - Ostepind og Borgmesterkrans, medens Slagplanen for Eftermiddagen drøftes . . M' vil ned ad Aa~n , mener bestemt, hun havde et Stød af en stor Fisk, der skal prøves igen. Mit Haab staar til et Sted oppe ad Aaen, hvor Resterne af et gammelt Møllehjul spærrer til Midten, tvinger Strømimen i Fart og giveT et godt Gem og "Læ for en magelig anlagt Ørred.

F angerlysten blusser atter i os, og snart er vi i Gang, hver lil sin Side.

Kast paa Kast, nu og da farer en glubsk Regnbueørred paa Spinderen, men nu er Lavmaalet sat op o\'er Kiloet, og kun de allerbedste Høller afsøges i H aab om Bid af en Rekordfisk. En enkelt større blank Fisk glider sindigt efter Spinderen, holder n øje samme Afstand - en lille halv Alen -, jeg undrer mig over, om den virkelig kan skele saa meget, at den. kan se Spinderen. N yl Ka.:st.

Samme Forestilling. J eg spinder hurtigere, lidl langsom mere, aet er ligemeget, den holder nøje Afstanden for saa stille at synke i Dybet, naar Spinder en lølles. Forsøgsdjævelen griber mig Spinder efter Spinder prøves, men ingen synes at interessere den, klin den første Spinder faar den til alter al gaa Gaasegang. Dens Flegma er utaalelig, og ~-jeg ga.ar i(ræ nkel videre.

SPORTS-FISKEREN

96 '

Det gamle MøllehjuL

Der er Møllehjulet endelig. I en blød Kurve svinger Aaen sig mod det for saa at bruse forbi, snævret ind til mindre end sin halve Bredde. Jeg lister mig i en Bue ucllenom og ovenfor, her kan kun fiskes nedstrøms, Min blodrødeste Spinder tages frem , og med lange Kast søger jeg ned gennem Høllet, lader Spinderen gaa sin forføreriske Gang.

Intet sker. Jeg kvier mig ved at komme n~ærmere Halvt i Dækning af 'Møllehjulet maa Spinderen slynges ~il høj Bue over Hjulet for at lande lidt nedenfor ved modsat Bred. Snurrende tumler den ind mod Hjulets yderste Kant, jeg spinder langsomt, Strømmen presser den i Dybet lige ned for Snuden af Fisken, hvis den er hjemme. Nu eller aldrig.

Nu - et Stød, den har hægtet sig paa. Intet Modhug, kun et forsigtigt Modpres. Hastigt lister jeg mig ovenfor Høllet, sætter Bremsen i og sætter mig lavt - skjult paa Bredden. Fisken maa komme til mig, thi ned forbi Hjulet kan j e g ikke følge den. Endnu aner den ikke Uraad, men nu sætte!' jeg lidt mere Pres paa, "pumper" forsigtigt og tvinger den langsomt bort fra Hjulet og ud i det frie Høl. Den forstaar ikke rigtigt, hvad der foregaar, men her vil den ikke være, og med 'en rolig, kraftig Vending gaar den tilbage. Den kan vel næppe skelne mellem Strømmens og mit Pres, rokker nu og da lidt utaalmodigt for at finde Ligevægten, men før den ved af det, befinder den sig atter ude i Høllet, tvunget af Stangens blide ·Pres.

Jeg har Tiden for mig, endnu har jeg ikke set den: men helt lille kan den ikke være. Gang paa Gang presser jeg den langsomt - umærkeligt frem, slækker aldrig, tapper den hver Gang for lidt af dens Kraft, og nu begynder den at blive fortumlet, rykker nervøst, raver og har Besvær med at finde den lige Vej hjem.

Saa prøver jeg, om jeg kan holde den, Stangen lidt mel' i .Spænd, lidt mere Fingerpres paa Hjulet.

Den vil igen hjem men kan ikke overvinde Modstanden , skyder fra den ene Side af Høllet til den

1930

anden og trætter sig ud. · J eg r ejser mig, og vi ser hinanden, men den er "færdig", ruller og vælter sig, men uden Plan og uden Kraft, og snart lægger jeg Fangstkrogen over dens Nakke. Den er ikke blank eller graa, men forud for Tiden klædt i sin brogede Bryllupsdragt, sodet p.aa Bugen, gylden og farvet paa Ryg og Sider - smuk eller hæslig?

Buttet er den, trind om Livet, vejer efter et velvilligt Skøn sine 41/2 Kilo, den bliver svøbt i fineste Lin og lagt paa lit de paradq ved Siden af mig. Fangstpiben tændes, og jeg nyder F angerglæden og Lyden af den mumlende Strøm om Møllehjulet, opdager at Solen skinner lavt i Vest, og at Blæsten er løjet af. .

Marenstine. - J eg har glemt M., jeg længes efter hende, længes efter hendes Forhør om, hvordan ' Fisken bed, hvad jeg gjorde, hvad den gjorde, - Og for Resten, det er ikke Fiskevejr nu - I Solen kaster Skyggen rangt ud over Vandet, der kun kruser ved sin egen Fart. Langsomt slentrer jeg tilbage mod Teltet, og snart ser jeg i det Fjærne M. med stor Energi arbejde sig op mod Strømmen, Spænstigt og l et gaar det, hun er ikke tungtbelæsset, - Fisken tynger behageligt paa min Ryg. Ved Teltet mødes vi. M. har mærket Stødet igen, men i "Karolines Høl" fik hun Bid og Fangst, en tre Punds havde for en stakket Stund ophøjet sig til Høllets Behersker.

Vi holder Fangstskue.Mellem de tre blanke gør min bryllupsklædte sig godt, synes jeg, men M. er fuld af Skoser og taler om Yngledragt og Fredningstid - helt hen i Vejret paa Kvindevis.

Dog, medens Middags-Aften;smaden tilberedes, bliver Omgangstonen bedre, og vi mødes i endrægtig Virken, Køkkenarbejdet gaar let, grovt, landbagt Rugbrød stryges overdaadigt med aakølet Smør og belægges dobbelt med nyspeget "Laks". Det er Kræs, fuldt af Vitaminer og en Fryd for Ganen med sin fine Smag af Rejer. Nogle faa tidlige Champignons - M.'s Fund - sprutter sig møre og liflige i lidt Kaffefløde. Det er Mandsarbejde at brune dem tilpas, saa vist som 'de fineste Ganer altid har siddet paa Mænd. Jeg holder M. nede med Navnene Escoffier, den store P ., Brillat de 'Savarin, Chr. S. J akoblsen og andre af Gastronomiens Heroer.

M. holder Kvindens sidste, Skanse og tragter ydmygt Kaffen. Ja, Kaffe maa vi ha', en god, kraJftig, uhygiejnisk Kaffe, thi vi er mætte af pagen og besluttet at flytte Teltpælene endnu i Aften.

Solen rødmer dybt i Vest, snart vil Aftenduggen fugte Teltet. Vi pakker og stuver, rinker Bardunerne, ruller Teltet. Alt i Orden. Et lille Afskedsbaal paa Papir og Affald. Et sidste Blik over Aadalen, der ligger sløret i den begyndende Skumring.

Rattet ligger fast i M' s brune Haand, Motoren

1930

SPORTS-FISKEREN

starter, og langsomt glider vi de første af Hjemvejens Hundred Tusind Meter.

Jeg hygger mig i Velvære med Tobak og Magelighed. Den første Halvdel af Vejen har jeg .F rivagt. Vi pludrer om Dagens Begivenheder, lægger saa smaat Planer om nye Bedrifter. Et Pindsyin ruller over Vejen. Det er Tændingstid. Med Mørket ebber Talen ud, Farten øges, nu og da møder vi et Hestekøretøj - hvorfor er den ene af Hestene altid hvid om N atten, men ikke om Dagen? - Atter og atter fanger Projektørernes Sidelys ved Grøftekanten et Par lyse Kvindeben, - hold godt indenom, der er næsten altid et Par mørke Mandeben paa deres venstre Side.

Dog jeg er tryg. I Førerspejlet skimter jeg M. 's øjne, der roligt og vagtsomt skuer ud i Natten.

En Tjavs stritter fra den runde Drengenakke, men Forfængeligheden sover. Hver Ting til sin Tid. Minder fra yngre Dage trænger sig frem . J eg ser hende paa den anden Side Aaen slemt i Vinden med sin første blanke Ørred, der havde bragt Linen i uhjælpeligt Bekneb paa Bunden. Den første , den største. Ingen anden Udvej end Tøj et af, og med et Gys i den kolde Aa. Eva triumphans og den blanke Kilosørred paa den grønne Eng primavera. J eg skulde ikke staa tilbage.

Neden for et gammelt Stemmeværk fik jeg Bid, men Ørreden hildede Linen om en Pæl i Høllet, og der stod den. J eg mindedes en Stige, jeg havde sel et Par hundrede Meter borte, og en smuk strategisk Plan fødtes i samme Nu. Du henter Stigen , lægger den ud paa Stemmeværket, den flyder. Naar du gaar ud paa den, synker den, og du spadserer ned og henter Fisken. Simpelt og ligetil. M. var Fyr og Flamme. Vi slæbte Stigen ned, og alt gik smukt og programmæssigt, jeg fik med Taaen Føling med Fisken, manglede kun at dykke nogle faa Trin længere ned, og Fisken var min. Men jeg havde i min udmærkede Plan overset en lille Vanskelighed: Opdriften. Ak, hvor mange udm ærkede Planer har jeg ikke haft, der er strandede paa en lignende uss elig Bagatel. " Kan du mærke den", lød M.'s interesser-:.~ de Røst. "Jah". "Det er storartet". Det var desværre ikke storartet, det var umuligt at holde fast paa Trinene med Tæerne, naar jeg dykkede, men jeg pr øvede og prøvede igen med jysk Stædighed.

En nysgerrig Bondemand var kommen til og underholdt M.: " Det æ en møj walskabt Mand, Di ha ar" . Da kom Katastrofen. Stigen kæntrede, jeg . tahte Ligevægten og tumlede ned ad Aaen, for blaa og tænderklaprende at kravle i Land.

M. var uforlignelig, øm og deltagende, spurgte fø rsl til mig, senere til Fisken, fandt frem en Bitter ,

97

krydret med alle Occidentens aromatiske og bitre Urter. Den siges at have reddet mangen brav, forkommen Færingsfisker, det lyder troligt, den bragte mig l?aa ret Køl og i fuld Aandsnærværelse. " Fisken - det var kun en elendig Aborre" . Det var min første Fiskerløgn overfor M. , og den Gang troede hun paa den. Jeg har blundet. " Hvor langt er vi?" "Vi er straks hjemme. Du sov saa godt."

Forude ser jeg Byens tindrende Stjærnetæppe.

- En gylden Dag er forbi, een af de mange.

Sv. Lauesgaard.

Forleden Aften, jeg sludrede med en Fiskerbroder, gaven Bemærkning fra min Side om den Pibe, han røg paa - en fuldendt Skønhed, lige i Aarerne en Vending i Samtalen og fik os til at veksle Tobakspung og prøve hinandens Blanding. Og saa fortalte han mig en lille Historie, der muligvis kan in'd eholde en nyttig Belæring for en eller anden Begynder i 'Faget.

"Jeg var ude for faa Uger siden", begyndte han med en stille Latter, "paa en Dags Fisketur med en ung Mand. Han tilstod, at han først for nylig var begyndt al fiske, men han var rasende ivrig efter det, skønt han, som han med ret bedrøvelig Mine tilstod, ikke havde haft saa vidt Held med sig, at det i Virkeligheden skulde opmuntre ham til at blive ved."

Jeg spurgte ham lidt ud, og det forbavsede mig ikke, at han var skuffet. Det lod til, han tog en Fisk omtrent hvert Jubelaar, og at han normalt gjorde det godt, hvis han fik en Tiendedel af sine medfiskende Venners Fangst - og det, skønt hans gamle Venner gav ham al mulig Hjælp og Raad.

Det var øj ensynligt, at min unge, ivrige Ven var indgroet Cigaretrøger, eftersom et Sæt mahog~li­ brune Fingre røbede dette Faktum, men han blev meget forbavset, da jeg fortalte ham, at jeg rimeligvis kunde kurere ham for hans daarlige Fiskelykke m ed en eneste Sæ tning - ryg Pibe Stedet for Cigaret.

Han var ret mistroisk og troede, jeg slak h am en Plade, selv da jeg forklarede ham, hvad enhver gammel Fisker ved, at et Par nikotinmættede Fingre, der behandler og specielt blander og ælter en Agn eller agner en Krog, uundgaaeligt overfører noget af den skarpe Smag, og at det skal være en m eget sulten Fisk, der lader sig friste af en saadan tobaksduftende Agn.

SPORTS-FISKEREN

98

Men det tog ham en god Time at faa Bugt med sin Mistro - en god fuld Time uden et eneste N ap, medens han saa mig dynge en net lille Fangst sammen. Saa endelig modtog han mit Tilbud om at gøre et Forsøg med min Agn og landede i paafølgende Time 20 Fisk mod mine 30. Det var komisk at se ham prøve at haandtere Krog og Agn med fjerde og femte Finger og Tommelfingeren og holde den brune anden og tredje Finger klar af den.

I ethvert Tilfælde", endte min Ven, "han log ved LæJre. Han er nu virkelig PilJerøger og en Fisker med nogenlunde Held. Denne Pibe er en Gave fra ham."

Jeg saa misundeligt paa hans Snadde og sukkede: "J eg vilde ønske, jeg kunde træffe en Begynder lige saa uvidende og lige saa takn:emlig1 for ,en Smule Belæring."

Fishing gazette.

... ...... ... ~

Kaste Fluen med Tommelfingeren. (»Outdoor", america.)

De fleste Fluefiskere og mange Turneringsfluekastere spindekaster med Fluestangen. Det gode Spindekast enten paa Turneringsbroen eller under Fiskeri udføres med Haandleddet, jo mere fuldstændigt det udføres med Haandleddet, jo bedre.

God Fluekastning udføres derimod med Pegefinger, Tommelfinger, Underarm og Skuldermuskler.

Den gode Fluekastning udføres med fuldstændig stivt Haandled. Under Fluekast skal Haandleddet slet og ret være en Forlængelse af Stangen.

Maaske tror du, du kan holde dit Haandled stivt og ubevægeligt, naar bare du bestemmer at ville gøre det. Ikke en af Tusind kan. Prøv selv.

Den nødvendige Stivhed af Haandleddet kan kun opnaaes ved at tænke rigtigt. Det lyder "tosset", ikke sandt? Men det er rigtigt. Saml netop din Tanke om at fatte Stangen fast mellem Pege- og 'Tommelfinger. Det vil- gøre dit Haandled urokkeligt. Læg alt Tryk paa Oversiden af din Pegefinger, naar du løfter Fluen fra Vandet. Læg derpaa Hovedtrykket paa Undersiden af 'din Tommel, naar du begynder Fremadbevægelsen i Fremadkastet. Baade under Løftet af Linen og under Fremadsvinget maa du huske, at Kunsten ligger i en fast Tommel- og Pegefinger. Du tror mig ikke, men prøv, saa vil du tro mig.

Talen om at "løfte" Linen bringer os ind paa et andet vigtigt Punkt. Prøv ikke at "trække" Fluelinen af Vandet og kaste den bagud. Forsøg at løfte den saa lige op, som muligt. Den vil gaa nok tilbage og lovlig meget ned, uden at du behøver at gruble meget over det.

.

.

I

193.0

Armens Bagudbevægelse skal uvægerligt standse, naar Underarmen viser lige opad - ikke den mindste Smule bagved den lodrette Linje. Det vil give en Stang, der staar i en Vinkel paa 15 Gr. bagved den lodrette Linje.

Under Pausen, paa Højden af Bagslaget medens du venter paa, at Linen strækkes - skal du passe paa at holde din Haand oppe paa det højeste Punkt af Slaget, indtil du begynder Fremadbevægelsen af Stangen.

Slaget eller Løftet opad af Stangen skal begynde med Energi, men ikke for hurtigt, og ljlive hurtigere, eftersom du gaar op, og tilbage. Stands derpaa brat.

Beyægelsen ligner den at kaste Hø op paa et Høloft.

Ved Fluekastning kaster du Linen i Vejret i Stedet for Høet. Har du aldrig kastet Hø, kan du forestille dig, at du prøver at kaste en Klump Ler i Vejre~ fra Enden af en Stok.

N aar du begynder Fremadkastet, skal du forestille dig, at du er i Færd med at kaste en K1ati Lffi'i fra Stangspidsen lige fremad over det Sted, du ønsker at kaste til - og gøre det med Tommelen paa Oversiden af din Stang.

Pas paa at standse din Stang i Fremacl!slaget, naar din Underarm er parallel med Vandet. Stangen vil da staa i en Vinkel paa 15 Gii fra Vandetf\ Gaar du ud over det Punkt, slaar du Forfang og Flue ned i Vandet og kludrer med ait Kast. Flueline og Forfang skal være udstrakt lige over Vandet - standses - og have Lov at falde den sidste Fod eller to til Vandet af sig selv.

I Parantes bemærket, vil ni af ti Forhandlere af Fiskegrejer sælge dig en Flueline, der er en eller flere Størrelser for let i Forhold til Stangen. Til de fleste Fluestænger af Normalvægt - om ved fem til fem og tre Kvart ounces *) - v:il en HeH Flueline være den rigtige Størrelse. Det svarer omtrent . til en D Line - utilspidset. Halvdelen af Amerikas Fluekastere bruger en Line, der er saa let, at det er umuligt at føre den ud med den Spætndstig hed, Stangen har.

Medens vi taler om Forholdet, saa er det mærkværdigt, at de fleste Mennesker tror, at et let Hjul gør Fluekastet lettere. Inden for rimelige Grætnser er netop det modsatte Tilfældet; jo tungere Fluehjulel er, des bedre er Balancen af dit Redskab, og des lettere kan du kaste. Dette gælder op til det Punkt, hvor dit Hjul og Line tilsammen vejer halvanden Gang saa meget, som din Stang. Med Hjul og Line paa Stangen, skal Redskabet balancere, naar Stangen holdes over en Finger ca. to til fire Tommer ovenover Stangens Korkhaandtag.

Du kan lære Begyndelsesgrundene for det rigtige Fluekast paa en simpel Maade. Fæst e:t Stykke Papir paa Væggen eller en Dør og stil dig ligeoverfor *)

l ounce = 32 Gram.

SPORTS-FISKEREN

1930

Papiret med en almindelig Blyant i Haanden Spidsen fremad. Staa med højre Fod fremad forudsat du kaster højrehaands - netop saa langt ira Papiret, at Blyantspidsen rører det, naar din Underarm er strakt ud foran 'dig parallelt med Gulvet, saadan som du vilde gøre. naar vilde b<:gynde et Kast. Den første Bev<egelse i Kastet, er at bringe Blyantspidsen op i Højde med dine øjne - stadig holdende Blyantspi'd sen paa Papiret. Dette sidste er et vigtigt Punkt. Før derpaa Blyanten tilbage, indtil din Haand rører din Hue. Hold Pavse, medens du tæller eeL og før saa Blyanten fremad og ned, indtil Underarmen er parallel med Gulvet. Hold et fast Greb paa Blyanten med Pegefinger og Tommel, medens du udfører denne Øvelse. Der skal en Del Øveise til, før du kan gøre det jævnt, og før det bliver en Vane. Men det er Umagen værd. Det vil bringe dig et godt Stykke frem adi Vejen til at lære den rigtige Stil i Fluekast.

F. R. Steel.

au

(Oversat ved S. L.)

Sp.ørgsmaal og Svar.

Flodnegenøjn. (Petromyzon fluviatilis lorma typica.)

I "Sportsfiskeren"s Nr. 7 1930 skriver HerI' Leth Jensen "En Iagttagelse", han har gj ort, over Flodniaal, hvis rigtige zoologiske Navn er som Overskriften over denne Artikel. Herr Leth Jensen skriver, al Niaalen gør megen Skade paa Regnbueørredens og Elritsens Æg og spæde Yngel; dette beror paa en fuldstændig Misforstaaelse, da Niaalen slet ingen Næring tager til sig efter, at den er vandret op i vore Aaer fra Fjordene eller Søerne, men den danner selv sine Legegruber nøjagtig paa de samme Steder, som vore Ørredarter gør og dør straks efter endt Æglægning, det er derfor en Selvfølge, at den ikke kommer til at gøre nogen Skade paa Ørredens Rogn.

Chr. Christiansen.

Geddeyngel.

Undertegnede Medlem af Foreningen beder herved den æred'e Redaktion, eller et af Medlemmerne i Foreningen, oplyse mig om, hvor jeg kan køb'e Geddeyngel, hvor meget den koster og naar den skal udsættes. Da Udsætningsstedet er en stor Mose, hvor der i Forvejen er en Del store Gedder, bedes De ogsaa oplyse mig, om Yngelen skal udsælh~s samlet fra Bredden eller hvorledes.

H. Birch-Jensen.

Redaktøren har bedt mig besvare ovenstaaende Forespørgsel. - Der findes forskellige Klækkeanstalter her i Landet, som udelukkende klækker Ged-

99

deæg, eller som mer eller mindre regelmæssigt arbejder med Ge!ddeæg foruden med andre Slags Fiskeæg. Men da Forespørgeren bor i Holbæk, vil det vel falde naturligst at faa 'd en ønskede Geddeyngel fra Geddeklækkeanstalten ved Tissø (Fiskeriforpagter Jens Pedersen, Tissø pr. Ruds-Vediby).

Prisen paa Geddeyngel er noget forskellig - jeg ved eet Sted, hvor den i FiOraaret kostede 4 Kr. pr.

Tusinde, et andet, hvor Prisen var 10 Kr. Men det retter sig vel ogsaa noget efter, hvor store Partier' der købes. Udsætningstiden er Foraaret (Marts, April, Maj ), idet Yngelen udsættes som spæd. Findes der i Mosen om 'Foraaret oversvømmede Steder med Græsbund, bør Geddeyngelen udsættes der; den trækker selv udefter, efterhaanden som Vandstanden falder (hvis Vandstanden da ikke sænkes kuns tigt, thi saa kajn det gaa for hurtigt, saa al Yngelen bliver tilbage i Græsset); i hvert Fald bø~ Yngelen udsættes paa lavvandede Steder med Plantevækst. - Tidligere kunde man faa opdrættet Geddeyngel paa indtil 5 Centimeters Længde. Men 'd a saadanne ikke har været i Handelen i de senere Aar, lader det sig nu kun gøre at faa Udsætningsyngel om Foraaret.

C. V. Otter~trøm.

Fra alle Egne.

Søndag d. 29. Juni fik en bekendt Sportsfisker under Fiskeri efter Stalling i Skjernaa en blank 6 Kilos Laks paa Fluen - en Wickhams Fancy No. :12, fin Stallinggut paa under %, Kilos Brudstyrke.

Efter2lj2 Times haardt Arbejde, under skrappe Spring fra Laksens Side, blev den endeiig "gaffet" med en Salonriffelkugle, idet en Tilskuer, der tilfældigt kom fra Kragejagt, laante en Ven af Fiskeren sin Riffel, og med et velrettet Skud - ramtel dJenne\ Laksen i et Spring.

Vi, der undrende og med Misundelse hører dette, spørger: "Kan man det" ? Burde ikke ~den heldige Fisker, der allerede havde Posen fuld af Stallinger, have givet Laksen en sidste Chance - vi indrømmer, at Laksen kunde jo have benyttet de 21/2 Time, en rigelig Tid, og vi ser med Velvilje paa, at den blev skudt med Kugle og i Spring, og] det er troligt, at Laksen selv vilde foretrække en Kugle for en Huggekrog, naar det endelig skulde være.

Men naturligvis, vi havde ikke gjort det, alene af den Grund, at Kuglen, med vort sædvanlige Vanheld, sikkert havde ramt Gutten i Stedet for Fisken.

S. L,

SPORTS-FISKEREN

100

Største Udvalg!

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •. • • • • 11 • • • • • • • • • • • • • •

Hotel Schaumburg, Holstebro.

Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens bedste Hotel.

Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Vesty Hald. (Ny Ejer.)

Lystfiskere køber de rigtige Fiskeredskaber for Laks, Ørred og Gedde hos

••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

P. I. Stjernholm, Adelgade -

1930

Stort, nyt Lager

Skive. Telef. 256

Billigste Priser!

Stænger, Liner, Fluer, Spinnere

................................................................................

-

11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 ,

Telef. 68

Jagt= og Fiskerimagasinet.

Studiestræde 48.

KØBENHAVN.

for ethvert Brug. -

Hans Foghs Eftf., Skjern.

Telei. 6S.

vi E. Olesen.

Hj. af V. Boulevard.

Flere Nyheder i Stænger. - Nye Anti-Bach-Lash Hjul. - Nye Woblere. - Nye Snapdyp. - Nye BUnk. Krogsgaards danske Ørredfluer, fabrik'e ret i England.

1IIIIIIIIIlUU 11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

• ••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• '1 "k Agnf Il

haves altid levende i alle Størrelser til saavel Laks, Ørreder som GeQder, Forsendes overalt til 15 Øre pr. Stk. Porto.

Vagn Aage Madsen, Skolegade 6, Holstebro.

+

Holstebro Turistforening

Grønlunds Hotel

Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder.

Dagskort li 2,00. - Ugekort il. 5,00. - Aarskort li 15,00.

Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

modtager Lystfiskere i Pension fra 6-8 Kr: efter Behag pr. DØgIL

P. M. Pedersen, Tlf. 19. SKJERN. Tlf. 19.

L y s t f i S k e r e,

Sportsfiskere, der besøger Skjern Aa, anbefales Højskolehotellet, Skjern. Ved mindst 3 Dages Ophold 6,00 Kr. pr. Dag for fuld Pension. - l. Kl. Værelser. - God Garageplads.

Telefon 39.

Ærbødigst

S. R A V N.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Fangst=Journalen Kr. 2,50.

S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.

.

,

............

•••••••••••••••• Hotel •• •• •• •• • Telef. I - Troldhede - Telef. 1 , •• til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til ••• Fiskekort Aaen km, ingen Steder over 3 km til først•• nævnte. - Værelser li 2,50 og 1,50. - Middag li 1,50 fra Kl. 12 til 13. - Bil til Udleje.

••• •• Chr. Ch ristensen.

••............................ .......... .

"TROLDH0J" 314

~

--

der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingiiskeri og vil forsøg€ Storaaen, kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og Fiskepladser hos inig.

Vi fører alt i Lystfiskeriartikler.

MARTIN SCHMIDT & SØN, Cigarfabrik, Nørregade 10, HOLSTEBRO. "'" Tlf. 137.

TIL 137. "'"

Indholdsfortegnelse: Laksen og Ørreden og deres Livshistorie. - Campirlg-Fiskeri. - Fiskere, der ryger PiUe. - Kaste Fluen med Tommelfingeren. - Spørgsmaal og Svar.

- Fra alle Egne.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den lO, i hver Maaned til Redaktionsudvalgets Formand Dr. Sv. Lauesgaard, Aalborg Formand: Fabrikinspektør S. Hansen, Varde.

Næstformand: - Kontorchef Ryesgaard , Aalborg, Kasserer: Postmester Christensen, Varde.

Kontingent og Indmeldelse sker til Postme ster Christensen, Varde.

Postkonto 11140.

Kontingent er 8 Kr. aarlig. (Ægtefæll er 11 Kr.) Forenin~ens Medlemsorgan .Sportsfiskeren« udkommer den 1. i hV~1 Maaned.

Annoncer indsendes til Bogtrykker Sørensen, H olstebro.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, H olstebro