SPORTS --:.---~
~ I't...~"!.t~/t! "' '- rl l(..
(
-----
~
c,.--~
-=- ---- . . .
~
~
_~ fl-
- -:=. ;c -
=---- -
J -
- - \~~
FOR. DAN5KE SPOR.TSFI5KERE ~-,(\ Nr.8.
1. December 1926.
n
aar Foraaret kommer med Sydvest og Regn, meG! Rusk og Byge paa Byg-e, naar Solen imellem kaster sit Straalebad mod Aaens dansende B0lger, saa det n<esten g0r ondt i 0jnene. naar man ser paa dem, saa tror jf'g, det gaar mange, som det gaar mig, man faar Fornemmelser, man ser i Dr0mme Aaerne fulde af Lax, store tunge Drenge, der rigtig kan faa Hjerte t til at fa re op i Halsen paa en, og det nytter ikke Vennen ringer og fort<eller, at der er Snepper i Skoven. Der skal noget mere til. Men det er ikke saadan at komme afsted, naar man ikke er sin egen Herre. Naa, tage afsted maa jeg, og faar det ordnet saaledes, at jeg kan faa Fredag fri, L0rdag og S0nd~g har jeg, saa den er un. Grejerne efterses, Gutten pr0ves, desv<erre kan der ihke skaffes nye Ting frem. Gutten taaler kun 4-5 Pd .s Tr<ek, og man!re af Fluerne er hjemmelavede. men med Forsigtighed gaar det nok. Fredag Morgen, l<enge f0r Togtid er jeg paa Bane路 gaarden, og langt om l<enge gaar Troldtoget. Paa Vejen derud kan jeg desv<erre se, at Vejret er i Omslag, og da jeg staar ud i Sdr. Felding. skinner Solen fra klar Himmel, og Vinden tarer st<erkt af. Men nu er jeg saa langt, og uskes skal der, og hvem ved, maaske er Diana ogsaa med dig her ved S\jernaa saa maaskel Straks efter at jeg har begyndt, faar jeg ogsaa en stor Fisk at se ved H011erne neden for Gr<enseskellet mellem Felding og Borris. Den var lige oppe for at titte lidt paa Fluen og sank saa lige saa rolig tilbage mod den dybe Del af H0llen. Jeg pr0vede paa aile Maader, men intet hjalp. Afsted med Str0mmen l<engere ned til andre gode
1. Aarg.
H011er. l\len allerede e r det langt hen paa Dagen. Det er nu helt stille, ikke en Vind r0rer sig, men dog kan man v<ere heldig. Gamle Laxeuskere plejer at sige, at naar Laxen viI bide, saa bider den paa, om det saa er en gamme l Tr<esko, der bydes den, og I:dt maa der vel '[<ere om det, hvis den ku n ikke faar Fiskeren at se. Fisk saa jeg ikke mere den Dag, men hvor er det dejli{ ved Skjern Aa . Vande t fosser afsted med en Fart som i ingen a nden Aa, og saa de n Fred. Ja. der er ensomt derude mell em Bankerne. men den der elsker Naturen, [0ler sig alligevel a ldrig ensom, der er saa meget. der fanger hans 0je, og for J<egeren, der er bedre kendt paa andre Egne, er der ogsaa noget at se. naar han hare selv forstaar det. Naa, det n.ytter altsaa ikke at pr0ve mere. Dagen gaar ogsaa nu paa Heirl, og del' er endnu et Stykke til Borris. Medens jeg var ved at pakke Grejerne sammen, fik jeg 0je paa en Falk, der et Stykke ude kom tr<ekkende mod mig. og n<esten samtidig er der en Vibe der inde paa Engen, der har forset sig paa mig, og nu rejser og stryger ganske lavt hen over Jorden mod mig. Ret langt naaedc den ikke. Falken str0g i skraa Linie ned paa den, og med et Smeld brasede de sammen og tumlede nogle faa Alen hen langs Jorden. Jeg har f0r set Falke slaa, men aid rig synes jeg med saadan en Fart. Jeg var imponeret. Efterhaanden fik Falken samlet sig sammen og str0g med Viben dinglende ned fra Fangerne ind mod Hegnene bag Engen. Jeg samlede saa mine Grejer og tog Vej efter Falken. Jeg havde en lille Anelse om, at dell sad lige bag L<eb<ellet, hvor jeg havde set den forsvinde og ganske