1. Juli 1931.
Nr. 7.
Af Dr. med. Lottrup Andersen. (Forts.)
Opfylder nu de i Handelen værende Svirvler disse Fordringer? Aksialt Træk kan man vel som Regel opnaa, hvis man ikke binder sin Line direkte i Øjerne, men bruger smaa Metalringe som Mellemled. Stilken i smaa Messingsvirvler faar dog let en skæbnesvanger Bøjning. Af rustfrit Metal kan man ogsaa faa sine Svirvler, enten man vil have rustfrit Staal Bronce Messing eller bronceret Messing og Staal, samt Nysølv af forskellig Art. Kunde de laves af Antifriktionsmetal, Hvidmetal, vilde jo i hvert Fald Gnidningsmodstanden blive lav, men Styrken blev vel for ringe. Af Antifriktionsmetaller har man jo to Hovedgrupper, Blylegeringerne og Tinlegeringerne, og der kunde da naturligvis kun blive Tale om de sidste, som hovedsagelig bestaar af Tin. (Det danske Hvidmetal Starli, dannes saaledes af 820/o Tin, 12,50;0 Antimo~ og 5,50/o Kobber). Jeg ved ikke, hvordan Hvidmetallernes Styrke for Træk forholder sig, men da Tinnet danner en saa overvældende Del af Leaeringen 0 ) er den vel ikke saa meget større end dettes, der kun er 4 kg. for en Traad paa 1 mm.'s Tykkelse. Det kunde dog sikkert ikke være teknisk set svært at give den ene af Svirvlens Gnidningsflader et Overtræk af et Pandemetal I hvert Fald maatte det da kunne gøres billigere og lettere end at udstyre Svirvlerne med Kuglelejer. I et engelsk Firmas Katalog fandt jeg anført Svirvler af ,,:White Metal" og i den Tro, at det virkelig drejede sig om Antifriktionsmetal, tog jeg dem hjem. Jeg bestyrkedes i min Tro da jeg fandt dem ganske fortræffelige. At Metallet'. de var dannede af, ogsaa var let støbeligt, viste de glatte, jævne Overflader. At de i Styrke laa under Svirvler af Messing og Staal, talte heller ikke mod min Antagelse. (De bliver nærmere omtalte senere). Jeg spurgte da Firmaet, hvad de forstod ved )
)
6. Aarg.
"Whitc Metal", og de svarede mig, at det betød " et helt igennem hvidt, rustfrit Metal af den Art, som de i England kaldte Germann Silver". Dette er det engelske Navn for Nysølv, der atter er en Legering af Kobber, Nikkel og Zink i meget varierende Blandingsforhold . Den i""'t dette Tilfælde anvendte enael. 0 ske Blanding maa i hvert Fald give en lav Friktion og god Støbelighed, selv om Styrken maaske samtidig bliver noget ringere selv om tilstrækkelig. Maaske L egeringen ogsaa indeholder lidt Tin? ? Tyske Svirvler af Nysølv giver nemlig ingen lav Friktion, Overfladen er daarligere, selv om maaske Styrken er nogd større. Med H ensyn til Glidefladernes Beslfaffenhed i de forskellige Svirvler er der derimod meget tilbage at ønske, de er oftest alt andet end glatte. Betragt dem under Loupe og Du vil forfærdes over de Bjerglandskaber, de afslører. Kun de ovenfor omtalte engelske Svirvler er i saa Henseende noget bedre. Dog formindskes Betydningen af denne Ruhed noget under Vand, selv om den naturligvis ikke ophæves. Med Hensyn til Kravet om kort Væatstanasarm O t> for F riktionskraften, er de fleste Svirvler ogsaa langt fra ideelle, Hovederne for store og Kanalen for vid (se T egningerne). Man kan dog til en vis Grad komme over denne Mangel ved at vælge sine Svirvler saa smaa, som den nødvendige Styrke tillader det. Ogsaa Unuerfladen er ofte uheldig med altfor spids Kegleflade (se enkelte Tegninger). Svirvelkanalerne er i Regelen ogsaa altfor lange. Dog spiller q.ette, som tidligere omtalt vel en ringere Rolle, selv om det dog lettere giver gyro sko pisk Bevægelse. ] eg skal afbilde nogle Gennemsnit af de almindeligste Svirvler (filede igennem og copierede under Loupe saa nøjagtigt som muligt).
Fig. 8