Sportsfiskeren 07 1929

SPO ORGAN

S

SKEREN

'DANSKE

S

POR'rS~ISKERE (t:

1. Juli 1929.

Foraarsmorgen ved 0rredbĂŚkken .

Efter "Der Sportfiseher".

II 4. Aarg.

SPORTS-FISKEREN

66

1929

• • • • • • • • • • • • • • 11 • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • 11.11 • • • • • • • • • • • • • • • • • 11 • • • • • • 11.1 • • ' • • 1 • • • • 1 • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • 11 • • • • I'"

1'1 " ' 1 " 1 " ' "

• • • • • • • • • II • • • •

FOR BEGYNDERE Sv. Lauesgaard.

(Eftertryk ikke tilladt.)

....................... , ...............................................................".................................................................................

Linen.

Materialet er der ikke meget at tale om, det maa være Silke, allerbedste Raasilke ; det er stædd og passende elastisk.

Linen maa være fl eLtet, jævnt og fast fletLet, saa den har samme Styrke i he:e sin bængde. En Line, der er tvund en , vil tviste under Brugen. Den maa iklw være flettet i Form af et Rør ellel' om en tvunden Inderline, og det gør den ikke bedre, om Inderlinen er fl ettet. I de to sidste Tilfælde vil Inder- og Yderline være af forskellig Elast:citet og et stærkt Træk i Linen kan resultere i, at Yderlinen "sælger Aal" eller Inderlinen bliver overslrakt maask e indtil Bristning. De hule eller dobb elte bner er endvi dere tilbøjelige til at raadne, idet Vand ved Haarrørsvirkning eller ved al Inderlinen virker som Væge suges op ogsaa i den Del af bnen, der ikke har været i Vandet.

Man fOl'slam' heraf, at det, med Hensyn til en bines Arhejdsstyrke, er en ganske upaalidelig Prøve at rykl<e haardt i den nye Gine; maaske brister den alligevel for et ringe Pres efter fafl Ganges Brug.

Man kan kun sikre sig - nogenlunde - ved at købe den fra el Firma, der har et Renomme at værne om og sa[l stor Omsætning, at man kan gøre Regning paa en frisk Vare, og har man fundet et Mærke, man er tilfreds med, saa hold fast ved d et.

Fabrikanterne angiver som Regel en omtren tlig Bæreevne for deres biner, det er naturligvis en ret ran Vurdering, der ikke siger meget om binens Tykkelse eller Arbejdsstyrke.

Der er l5iner, som iøvrigt er gode og stærke, der har den kedelige Egenskab, at en Knude eller Sløj fe i høj Grad forringer deres Styrke paa det paagældende Sted . - Tænk paa det, hvis du ikke kan begribe, hvorfor din tilsyneladende stærke uine hrisler.

J eg hruger som R egel en uine af 12- 15 Pd. Bæreevne, det er fuldtud lilstrækkeligt for danske Forhold; med en rimelig Udsigt til Laks maaske et Nummer slærkere. Tag fuld Ginelængde - ca. 100 Meter - paa Hjulet, vend bnen efter et Par Fisketure og kap efter hver Tur nogle Centimeter af Yderenden, den slides haardest og lider ved Tilbinding til Forfanget.

Den nye 'I1ine faal' man leveret paa en Karton eller paa et Trævindsel. Dad ikke Vindslet danse

RlInddans paa Gulvel, m edens du vindel' uinen paa Hjulet og vind ikke paa med Haanden, det giver Tvisl i Linen. Bind Enden af Linen paa Hjulet med el l LOhelmuele, lad de første Omgang~ gaa ~kraat om himmelen . saa glider Linen ikke paa Tromlen, og sæl. Hjulet fasl paa Stangen. Stik ell Blyant eller Pind gennem Midten af Vindslet, saa d el kan l'olere om den som Aks e, og lad en anden Person holde Pin den med !:eggc Hænd er, mens dn vineler Linen paa. ;"'lan kan bruge en præpareret eller upræpareret Lille. Den præparerede kan være "oildressed" som en Fludi ne el ler blødt paraffinpræparereL. Den hnarcle Lille er glalog vandlæt og tvister ikke saa lel, men den el- dyr, kommer let til al klæbe, selv om man passer den n øj e, og den er sværere og stiw r c i Forhold til sin Styrke og kan ikke bruges til del meget fine Spind f. Eks med Illingworlhhjulel. N n køber jeg altid en upræparere tL:!ine og præparerer elen selv paa følgende Maade. Først dypper man Vindsel med bne i Cuprinolog vinder derefter Linen paa en Linetørrer. Cuprinol købe:> hos en Forhandler al" Bygningsartikler, det kan næppe faas i mindre Kvanlum end 1 bter (ca. 2 Kroner), man h ar saa nok i sin Levetid eller kan være venlig overfor Fisl<erbrødre. Naar Linen er tør, vind~r man den tilbage paa Vindslet og lægger den i en god smeltet Vaseline med lavest muligt ' Smeltepwlkt man kan bruge det delikate rosenrøde "Cerolin" fra H arcly, men en billigere kan udmærket gøre Fyldest.

For Paraffin~n begynder at blive tykfl ydende, lader man Linen dryppe af, vinder den paa, Linetørrer, og naar Paraffinen er størknet, spænder man Linen ud, masserer den omhyggeligt Tomme for Tomme og gnider tilsidst den overflødige Vase~ine af med en linned Klud eller Vaskeskindslap, det sidste maa gentages et Par Gange, · indtil lJinen er tor at føle paa og ikke · viser Tilbøjelighed til at kl æbe. Før hver Fisketur skal man h e l~t give de y(\ersle 30 Meter af binen en Afgnidnfng med "Fedler'· eller en paraffinsmurt Lap. Man kan nøjes med at give binen Cupl-in~l alen e, eller Paraffin alene, og man behøver ikke absolut at bruge smeltet Paraffin, men kan, hvis man hellere vil, massere den kolde Paraffin omhyggeligt ind i den udspændte Line. ' Linen skal behandles ordentligt, det er ganske

1929

SPORTS-FISKEREN

ødelæggende for den at blive tørret paa Hjulet.

Snarest muligt efter en Fisketur., skal h e l e I~inen vindes op paa en binetørrer, jeg anbefaler "Crossle", den er billig, den kan klappes sammen, jeg har den altid med paa en Fisketur, der varer mere end en Dag. Er man fingernem, laver man sig let en extra, stor og bekvem Vinde af Træ - jeg har været saa heldig at faa min foræret. Vind ikke bnen op paa et Par Stolerygge det giver Tørn, og læg den ikke til Tørre paa Gulvet, Mus finder, at Vaseline er en Delikatesse, og det er utroligt, hvad en Hund eller Kat kan lave ud af en bine ved at spasere igennem den.

Er en Line bleven tvistet, kan den rettes veJd at lade den flyde ud i stærkt rindende Vand og vinde den omhyggeligt ind paa Hjulet med Stang og Line i samme Linie. Til at forhindre Tvist kan man bruge Dr. Lottrup Andersens fikse lille Opfindelse med del korrekte men noget besværlige ~ avn -Antitorsionsplade. Som i " Sportsfiskeren" beskrevet bestaar den al et Stykke Celluloid, halvt saa

67

bredt som langt, med et Hul i hver Ende, hvorigennem Linen føres . Pladen anbringes lige ovenfOl' Forfanget eller et Stykke oppe ad Linen. Man behøver ikke at vente, til · det behager "Hardy" at bringe den i Handelen ; det kan næppe volde Vanskelighed i et Bilslagteri at faa et Stykke Celluloid fra en gammel Fordkalesche, og heraf kan man klippe el Utal af Plader i alle Størrelser. Hullerne bores me d en Pren eller Stoppenaal. Man skal naturligvis il..:ke truge større Plarle - og den er mindre end man tror - end lige nødvendigt til at forhindre, at Linen tvistes af den Agn, man bruger.

Begynderen vil jeg dog tilraade at bruge en forholdsvis stor Plade. Den er tilbøjelig til at holde sig lige i Vandskorpen, hvor dens Bevægelse let ses, og den virker derved som en Indikator, der viser ham omtrentlig, hvor dybt hans Agn gaar, og derved kan befri ham for Nervøsiteten for at fan Bunclbid, lære ham at spinde langsomt og lære ham al faa Føling med, hvor dybt hans Agn gaar.

Om Fiskeriforholdene

•

l

Vejle Aa .

II Vejle Aa har fra Naturens Side glimrende Betingelser tor at blive - som den før har været et . af vort Lands bedsteØrredvande. Den fører en ret stor og L)rI18I.dsvis konstant Vandmængd e, den naturlige Næring for Fiskene er rigelig og Bundforholdene gode.

N aar Aaen dog i de sidste Aar er blevet praklisk ta lL tom for Fisk, saa skyldes det væsentlig tre Forhold, nemlig: 1. Det intensive Fiskeri i Fjorden.

2. Forureningen af Vandet under Aaens P assage gennem Byen.

3. Tenefiskeriet.

Fra Aaens Munding og nogle Hundrede Meter ud i Sejlløbet strækker sig det 94 Meter brede Fredningsbælte, hvori der ikke maa tiskes eller opsti.lles Redskaber. Da Fredningsbæltets Afmærkning ikke er baseret paa Undersøgelser over, hvor i F.i0rden Aaens Vand fordeler sig, og da dets Bredde under alle Omstændigheder er alt for ringe til at give Plads for saadanne Forandringer i Strømløbet, som Vind og Vejr ofte kan medføre, saa vil det sikkert ofte ske, at Strømmen gaar uden for

Fredningsbæltet og leJer Fiskene lige ind i Bundgarn og 'Ruser.

Fredningstæltet bør derfor under all e Omstæ~l­ digheder udvides belycl ejg.t. Fredningstiden for Ørred er for Tiden fra 1. November til 1. Januar.

Mange kønsmodne Fisk søger imidlertid op i MIE'll baade før og efter denne Tid, og FredningstidE'll burde mindst være fra 1. Oktober til 1. Februar. H vis der var noget, der tydede paa, at Fredningstiden var for lang, f. Eks. Tiltagen af Fisken, parret med Formindskelse af Fangstudbyttet, saa kunde der være Mening j at nedsætte Fredningstidens VUlighed eller give Dispensation til at fange i denne, saaledes som den nu er givet Fiskerne i Fjorden og Tenefiskeriet.

Men da dette saa langt fra er Tilfældet - tværtimod - saa synes en saadan Dispensation mildest talt forfejlet.

Fiskeridirektor atet moli verer bl. a. Disp ensati onen med, al man ved den bliver sat i Stand til at skaffe Æg til Udklækning og Udsættelse i Aaen. Hvis der var ført noget Bevis for, at det var Fiskens naturlige Formeringsevne i Aaen, der svigtede, saa

68

SPORTS-FISKEREN

vilde det være udmærket at s u p P l e r e denne ved at udsætte Yngel, s a m t i d i g m e d, at man søgte at fremme Villmarene for den i Aaen. Et saadant Bevis er i midlertid ikke ført, ja, ikke engang gjort sandsynligt, og derfor har denne "Forholdsregel" ogsaa haft det evidente Resultat: at formindske Fiskebestanden yderligere.

Men dertil kommer, at selv en begrænset Dispens8tion i Virkeligheden vil være ensbetydende med Fredningstidens totale Ophævelse, da det vistnok ligger udenfor Mulighedernes Grænse .at føre nogen virkelig Kontrol med eventuelle Begrænsningsbestemmelsers Overholdelse.

De i Fredningstiden . indfangede Fisk opbevares i D81nme, men Dødeligheden mellem dem er stor, og mange gaar til, inden de er tjenlige til Afstrygning. Dette er selvsagt til stor Skade for Best8nden i Aaen, tilmed da det særlig er de store Fisk, der dør; Laks er f. Eks. saa vanskelige at holde i Fangenskab, at der ikke engang findes noget Eksemplar i Akvariet i den zoologiske Have i London.

Endelig maa man huske, at selv i Fredllingstiden staar Redskaberne ude alligevel, naar Vejdorholdene tillader det. Og selvom man tænkte sig, at fIskene blev sat ud igen, saa vilde de ofte være saa medtagne, at de ikke overlever det ufrivillige Ophold i Bundgarn og Ruser.

Ogsaa paa aenne Maade gaar en Mængde værdifulde Moderfisk til Grunde - til stor Skade for den naturlige Formering i Aaen.

Hvad nu angaar Forureningen af Vandet i .Aaen under dens 'Passage gennem Byen, ' saa er denne jo et fra alle Lande kendt Onde, der følger med deu tiltagende Fabriksdrift etc.

Forureningen af Vandet kan dels være giftige Affaldsprodukter fra Fabrikerne, der direkte forgifter Vandet og derved dræber Fiskene; men det kan ogsaa være organiske Stoffer, del' vel ikke direl,te er giftige, men som i fint fordelt Tilstand sætter sig paa Fiskenes Gæller, og derved kvæler dem (S avsmuld, KartofIelmelsaffald) eller ,som giver Anledning til en forøget Vækst i Vandet af disse lavere Planter (Alger og Svampe), der berøver Vandet dets Iltindhold og derigennem gør det u egnet til Fiskenes Aandedræt. Ganske særlig søger den legende Fisk eHer Vand med stor Iltindhold - eHer "frisk" Vand, dens Organisme arbejder jo under Højtryk med at producere de mange Tusinde Æg.

Her i Vejle er det særlig saadanne Virksomheder som Læderfabriker (Chromsyre), Slagte rier (B lo d og Tarmindhold) samt Spinderier, der forurener VandeL. Ferskvandsfiskeriloven indeholder (§ 13) BesLemmelser om, aL ~aadanne Forureninger kan forlanges

1929

fjernede, saafremt det ikke vil medføre uforholdsmæssig store Udgifter for de paagældende Virksomheder. Da disse naturligvis - og maaske oHe med Rette - vil gøl'e dette gældende, er det klart, at der næsten altid vil være store Vanskeligneder ved at faa a:llerede bestaaenCle Forureninger fjernede. ' Lettere sLiller det sig ved paatænkte Anlæg af denne Art; men ogsaa her er det af største Vigtighed aL Sagen i Tide bliver paatalt hos de paagældende Myndigheder.

Lystfiskeriforeningerne i Byerne har her en Opgave, og bør i Tide være paa Post.

Tjæreprodukter, der under Regnskyl tilføres Vandløbene fra irisktjærede Veje, har f. Eks. i England g.iort stor Skade paa Fiskeriet, og da Vejtjæringen bliver mer~ og mere almindelig herhjemme, bør l·-isl,eriets Venner ogsaa passe paa det.

F orureningen af Vandet kan ikke blot dræbe den opgaaende Fisk, eller afholde den fra at gaJa op i Aaen til Legepladserne. Men ogsaa den unge! Fisk, der fra Aaen vandrer ud i Havet, kan i stort Antal dræbes deraf, især hvis Passagen finder Sted und er la\" Vandstand med deraf følgende stærkere Koncentration af Uhumskhederne i Vandet.

Endelig skal nævnes, at Forureningerne kan umuliggøre Fiskens Liv i Aaen ved at tilintetgøre en Mængde Insekter og andre Vanddyr, hvoraf Fiskene under normale Forhold lever.

Jeg kommer nu Lil Ten efiskeriet. Hvis man antager, al 90 pCl. af den opgaaende Fisk fanges i Fjorden, saa kan man roligt sige, at af de resterende 10 pCl. fanges de 9 i Tenen. Tilbage bliver altsaa ca. 1 pCt., som dels skal formere sig, dels udgør Lodsejernes (og Lystfiskernes) Andel i Foretagmdet.

Fiskeriet i Fjorden tager altsaa Løvens Part og Tenen giver Fiskeriet i selve Aaen Dødsstøde t. Den Lotale Spærring ved Tenen i Juli, August og SepLen1her Maaned - ogsaa fra Lørdag Aften til Mandag Morgen - gør, at man i diss e Maaneder aldrig ser eller fanger en blank Fisk i Aaen. Det er jo ganske uforstaaeligt, at Tenen i vore Dage har kunnet opretholde et saadant Privilegium - ud en at yde Lodsejerne een Øre til Gengæld. H vad havde væl'et rimeligere, end at Tenen til Gengæld for den iøvrigl ganske urimelige Tilladelse til at fange Fisk i Fredningstiden, dog havde ydet saa meget til Gengæld, at den havde lukket op i alle Tilfælde fra Lørdag til Mandag i de ovenfor omtalte Maaneder?

Det er ganske vist Tenens beds te Fisketid - især i Juli Maaned - m en hvor længe mon Tenen kan vedblive at forlange det hele for sig selv? li vor længe vil Lods ejerne - og Lystfiskerne - , der har fælles Interesser, finde sig i en Ordning, der til Dato kun har det Resultat at opvise, at den

1929

SPORTS-FISKEREN

har gjort Åaen tom for Fisk, og som saalænge den bestaar, vil danne en absolut Hindring for bedre Tiders Komme.

Og naar man ser Tenefiskeriets Ejer staa som Formand for "Fiskeriforeningen for Vejle Aa", hvor længe; mon det saa vil vare, inden det gaar op for Lodsejerne og Lystfiskerne, at det er at lade Ræven passe Gæssene?

III I Tilslutning til mine tidligere Artikler her i Bladet om ovenstaaende Emne, skal jeg i denne give nogle faktiske Oplysninger om Udbyttet af Ørredfiskeriet i Vejle Fjord og i Tenen.

Oplysningerne er indhentede hos Fiskeridirektoratet og Hovedindholdet af dem er følgende: Udbyttet af Ørredfiskeriet i Vejle Fjord har i de sidste 10 Aar vexlet mellem 2500 og ca. 3500 kg. aarlig.

I sanUlle Tidsrum har Tenefiskeriet givet et aarligt Udbytte paa mellem ca. 300 og 10)0" kg.

Udbyttet har som ved alt Fiskeri været noget vexlende, men eIter Optegnelserne absolut ikke med nogen nedadgaaende Tendens, og det samme gælder forøvrigt for hele Perioden lige fra Aarhundredets Begyndelse.

Med Hensyn til Mængden af den udsatte Yngel oplyser Fiskeridirektoratet, at der af Tenegaard en i de sidste 10 Aar er udsat i Aaen iaH ca. 418,000 Stk. Yngel og af Fjordfiskerne ialt ca. 1,037,000 Stk. i de sidste 5 Aar. Saa vidt Fiskeridirektoratet. .Det vil heraf for det første ses, at det slet ikke er ubetydelige Mængder Fisk, der fanges i Fjorden og i Tenegaarden.

Man kan roligt gaa ud fra, at de opgivne Mængd er i alle Tilfælde ikke er for store, snarere er de vel en Del mindre end det virkelige Udbytte, og det ligger jo i Sagens Natur, at nogen virkelig Kontrol med Rigtigheden af Opgivelserne er det umuligt at føre.

Om Lodsejernes og Lystfiskernes Ud t ytte af Fiskeriet i Aaen har Fiskeridirektoratet ingen Oplysninger.

Men vi, der kender denne Side af Sagen, kan forsikre, at dette Udbytte praktisk taget er lig O. Del forekommer mig, at det vilde være paa Tide, at d'Herrer Lodsejere forlangte, ogsaa at faa et Ord at sige. Det vilde kun være ret og billigt, at ogsaa de faar deres Part i Udbyttet af Fiskeriet i Aaen.

Som Forholdene nu er, tager Fjordfiskerne og Tenen det hele - men det er dog 'et Factum, at hvis Aaen ikke var, saa vilde der overhovedet ikke kunne fanges Ørred i Fjorden eller i Tenen.

Som bekendtgjort i Bladene skal der den 8. Juni her i Byen afholdes et Møde, hvor Fisker;direktøren kommer tilstede, og hvor der skal forhandles og eventuel t vedtages en ny Vedtægt for Fiskeriet i Vejle Fjord.

69

Paa dette Møde synes jeg, at det vilde være rimeligt, al Lodsejerne ogsaa forlangte al blive nørt, og krævede deres rimelige Interesser taget i Betragtning.

Men vel at mærke ikke repræsenterede af Formanden for Vejle Aas Fiskeriforening - den nuværende Indehaver af Tenegaal~den - men af en R'1præsentant, der kan og vil. se mere uhildet og frit paa Fiskeriforholdene i h e l e A a en.

E. A. Hallas, Fmd. f. Vejle Lystfiskeriforening.

Privat Leje og Foreninger.

Foranlediget ved den i forrige Nummer optagne Artikel, der bærer Titlen "Supplement" o. s. v. kan jeg, som Medlejer af adskillige Stykker Lakse- og Ørred-Vand, ikke undlade at ,give Udtryk for min Forundring over den ærede Indsenders Betragtninger og bitre Tone.

De! er jo saaledes, at ålle Ferskvandsfiskevande el" i privat Eje (eller Statsejendom) og Retten til Fiskeri tilkommer Ejeren. N aar Forholdet ikke længere er det, at vi Sportsfiskere kan gaa, hvorhen vi vil og, med eller uden Ejerens Tilladelse, fiske i de fleste gode Fiskevande, staar der os kun faa Veje aabne til Opfyldelse af vort brændende Ønske om Adgang til et saadant Vand. Enten maa VI ved Køb eller Leje skaffe os en ~jers Rettighed, eller vi maa nøjes med en velvillig Tilladelse til at fiske hos en eller flere os bekendte Ejere. . Køh eller Leje bliver et Pengespørgsmaal. Det købt e eller lejede bliver naturligvis mere eller mindre godt , efter hvad man har Raad til at ofre derpaa.

Kan man ofre meget, kan man skaffe sig noget helt eller næsten for sig selv, kan man derimod kun ofre lidt, maa man enten være flere derom i en Sammenslutning eller benytte sig af den Adgang til Fiskevand, der kan opnaas gennem Kort, som sælges af en Ejer eller flere i Forening, samt af enkelte l-ej ere (Foreninger). Saaledes er 'Forholdet her og i andre Lande.

Det er rimeligt, at en Sportsfiskerforening, hvis FOl"manl det bl. a. er al udvikle Kendskabet til og Interessen for det rigtige sportsmæssige Fiskeri, (hvilket lykkes ganske storartet gel1l1em Medlemsbladet), søger at raade Bod paa den gennem denne Virksomhed opstaaende store Mangel paa Fiskel'allde og Fisk. At denne Opgave er uhyre vanskelig i et lille Land med faa Fiskevande og en enorm

70

SPORTS-FISKEREN

Mængde Lystfiskere og Erhvervsfiskere er givet.

Men ligesaalidt som det nytter de private Ejere eller Lejere, der driver Sportsfiskeri i en Aa, at se sig gale paa ErhvervSfiskerne ved Mundingen, ligesaalidt nytter det Sportsfiskerforeningens Medlemmer at se sig gale paa dem, der i Forvejen ejer eller lejer et dejligt (?) Stykke Fiskevand, som de gerne vilde have Adgang til, og ganske forfejlet er del at udgyde Galde over disse af . den Grund, at de er Medlemmer i Foreningen, og som saadanne ikke burde "forhindre de øvrige Medlemmer i Udøvelsen af Fiskesporten" .

Mon Forholdet ikke er det, at man indmelder sig i en Forening, fordi man som Sportsfisker interesserer sig for at bidrage til en Sammenslutning med det Formaal at ophjælpe de mange fælles Interesser, mindre fordi man gennem Foreningen ønsker udvidet Adgang til Fiskevand (hvad der fra Begyndelsen vel ikke var nogen, der tænkte videre paa). Efter den ærede Indsender af "Supplement"s Mening, skulde man altsaa i'kke kunne indmelde sig i Foreningen, hvis man var Lejer eller Ejer af Fiskevand uden at stille dette til Disposition for de øvrige Medlemmer l l Hvad angaar Fiskebestandens Tilbagegang l de Vande, hvor Forholdene" med Hensyn til Kloakvand, Spærringer o. s. v. ellers er gode, skyldes denn e vel nok Erhvervs- og Lystfiskeri i Forening. D et, det gælder om for at imødegaa denne Ti lbagegang, er altsaa at begrænse Udøvelsen af disse Fisker:er saa meget, at Bestanden ikke forsvinder (ganske som ved J agt). H vad Begrænsningen af Erhvervsfiskeri angaar. lader elette sig kun gøre gennem Lovgivning og Tilsyn m e j Lovenes OverhoMeIs e, medens man for Lystfiskeri t i 11 i g e har, andre Metod er , idet man kan begrænse Antallet af Fiskeherettigede (ved Udlej e til . en eller faa Personer f. Eks.;' man kan vedtage at anvende en ganske bestemt Slags Agn (Flue), man kan sætte et højere Mindstemaal for Fisk end Loven forlanger, man kan ogsaa forlænge Fredningstiden o. s. v. At alt dette med Tiden vil blive .g~nske nødvendigt, skal nok vis e sig.

Antageligt vil Fiskeriet i vore Aaer C?g Søer bli Ve' ligesaa ødelagt som J agten er blevet udenfor Herregaardene.,l i hvert Fald i de stærkt opdyrkede Landsdele, og kun hvor et h elt Vandløb eller en Sø er i privat Eje, vil der endnu være Mulighed fOl' godt Fiskeri om et halvt Hundrede Aar. Menn esker er jo desværre ikke, som de burde vær e, ellers behøvede man ikke alle de Love,cler er til for at regulere deres Adfærd, og man lwn vær e sikker paa, at gav m,an alle Fiskevande og Jaglr evirer fri til Afbenyttelse for hvem, der vilde

1929

benytte dem som Erhverv eller for Fornøjelsen, saa vilde det hurtigt vise sig, at vi er Fiskene og Vildtet for mange.

Der syn'es ofte blandt Skribenter lier i Bla'd et at herske en Qpfatlelse, som nærmer sig det, at naar en Mand i en velordnet Stat faar Lyst til at blive Sportsfisker, da er det en Borgerrettighed, at han faar Adgang til Fiskevand og en Uretfærdighed imod ham, at privat Eje eller Leje lægger Beslag paa dette. Men man maa huske, at vi lever i en i Forhold til Fiskevande overbefolket Stat, hvor Forholdet er det omvendte, nemlig: den Mand der kan faa Adgang til Fiskevande, kan drive Sportsfiskeri. Vi maa saa ønske) at de gode Vande kan tiltage i Omfang, ved at Adgangen til dem begrænses til de virkelige Udøvere af det ædle S portsfiskeri, saaledes at disse ikke behøver at være ve1havende for enten at leje Fiskeriet dyrt eller begive sig til Nordamerika for at udøve deres sport: Midlet hertil er en gennem mange Aar foretagen Fredning af Vandene (d. v. s. Begrænsning af Fiskeriet) til Ophjælpning af Bestanden. Hertil tjener foreløbig kun de i privat Eje eller Leje værende Vande. Sammenslutninger af Ejere, der lejer ud, kunde gøre samme Nytte ved at deltage i Arhejdet for Begræ nsningen af Erhvervsfiskeriet ved Love, og af Lystfiskeri ved at sælge et begræ nset Antal Kort og paabyde Fiskeri med visse bestemte Grejer (herunder ikke Orm l).

Førslev, d. 10 Juni 1929. w. Neergaard.

Stalling.

I forrige Nummer af "Sportsfiskeren" har Hr. Overdyrlæge Andersen (Skanderborg) fremsat det S pørgsmaal, om det af sportsfiskerilige Hensyn ikke vilde være ønskeligt at søge Stallingen overført til Vandløb udenfor dens naturlige Forekomstomraade - og særlig til saadanne, hvor der ikke mere findes Ørred.

Med det sidstnævnte Forbehold finder jeg Tanken ikke blot forstaaelig, men ganske tiltalende, thi Stallingen er som Hr. A. anfører saavel en god Madfisk (i hvert Fald en lang Tid af Aaret) som en udmærket Sportsfisk ; den Omstændighed, at den er en udpræget Ferskvandsfisk, der aldrig skal til Havs og derfor er fritaget for de saavel for Ungfisk som for de voksne farefulde Vandringer mellem de forskelligtartede Vande, er ogsaa et Forhold, der bør tages i Betragtning. Paa den anden Side bevirker dette

1929

SPORTS-FISKEREN

71

- -- -------------------------------------------------- -- - - - - -- - - -- -- - - - - -- - - - - - - -- - - - - -- - - - -

jo nFl turligvis ogsaa, at den i Modsætning til de større Vandrerormer blandt Laksefisl-:ene hele Livet igennem udelukkende er 11envi<;t til den Føde, som VandIohene kan hyde den. Her er vi saa ved Reversen af Medaljen og form entlig ved den vigtigs le Grund til, Flt Siallingen - jævnfør Profeterne - som gennemgaRende Regel ikke er saa skattet i hvert Fald i den Del af sit naturlige Forekomstomraade, hvorlil de større vandrende Laksefisk har Mulighed for al kunne naa op og finne nogenlunrl e gorl~ Legepladser. H vor der i nden for d en, mitLll'lige Omraadc nærmest kun er Tale om Konkurrence mellem Stalling og Bækørred, og 11\'or S porlsfiske i-iet som Re'{el er mere' eneraadende, skulde det ikke undre mig, om Fiskergullsten snarest var størs t paa Sta!lingens Sid e. For den almilHl~lige Bevisthed staar Slamn:~en som en Røver, og da den ikke kan tage stor og grov Føde, ma a den jo holde sig til elen fin ere (Rogn, Yngel, 111 sekllarver m. m. ) som Valldlø')et alt efter Aars, tiden byder ; men Bækørreden er nu h eller ikke Vegetarianer og d e to 'Former har maaske slet ikke saa særlig meget at larle hinand en høre. Da jeg for for en Del Aar siden søgte Oplysninger om Stallingens Optræden i Storaaopl:mdct, fik jeg h03 en m ege l stedkendt Sporlsfisker ' Overre tssagfører Willm i Holstebro - f. Eks. den ' interessaute Oplysning, al der her bl. a. saavel var rene Stallingvande som rene Bækørredvande, skønt de paagældende Tilløb iøvrigt syntes at være ensarlede. Forudsat d et sidstnævnte Skøns Rigtighed, tager det s'i g her næsten ud, som om del b er oed e paa rene Tilfældigheder, om den enE' elIer den anden af de to Former gennem Tiderne havde faa et Overtaget. Selv i mindre Vandløh kRn dog begge Former forekomme sammen , og Hl' A.omtaler jo ogsaa et saadant, hvori de trives udmærket sammen.

Ved de omtal te evenluelle Indplantningsforsøg regner imidlertid Hr. A. med, at disse ans lilles i Vande, hvori der ved Tidernes Ugunst ikke mere er Ørred, og som nævnt er j eg enig heri.

Slallingens danske Ud' redels esom r [)a(~e er ganske visl skarpt aFgrænse'l til vestjydske Vandløb fra Sloraaen og sydefter, men da Aarsagerne hertil maa søges i Landets geologiske Udvildingsomraade og ikke nelop behøver at være el Udtryk for, at Betingelserne for dens Trivsel kun skulde findes i disse Vandløb, formoder jeg, at der ogsaa udenfor d ette Omraade (selv paa Øerne) kan være i hvert Fald nogle for Stalling egnede Vandløb, selv blandt de, d er ik'1;:e mere huser Ørred.

Om det derimod kan lykkes at faa en Ordning, IworeJter et eller flere af disse kan stilles til Raadighed for slige IndplRntningsforsøg, kan maaske være mere tvivlsomt, men herom kan jeg foreløbig ikke

udtale mig. Det er 111'laske næppe udelukket, at der af fisleeg eografiske Hensyn kunde ankes overfor cn eVf'n lnel kunstig Udvidelse af Stallingens 1nteressan te, begrænsede Forekomstomraade, men nelop da dette er saa skarpt afgrænset og i Forvejen saa godt kendt synes slige evenluelle Anker ikke at kunne bH \'E~ af tilstrækkelig Vægt.

Chr. Løfting.

... ...... ... ~

Hardy's Katalog 1929.

F rn .J agt- og Fiskerimagasinel i AarJ-ms er mod lagel ,.Hardy" s Katalog for '1929.

Jeg h ar en Svaghed for "Hardy", jeg føler mig s~ercleles velklædl, naar jeg er udstyret med hans (-;rejer, og jeg betaler gladelig de 2:) p'Ct., som jeg egen llig synes, hans Priser er for høje. r Aar er hans Katalog udstyret elegantere end nogen Sinde, Lakse- og 0rredfluerne endnu mere l'arvcstraalende og fristende og selv Spindere h'a r 'fane! Kulør. Hans " Silex" Hjul er bleven "Supersilex", saa nu kan jeg forstaa, man kan spinde cndQg med lukkede øjne, ellers priser han de gamle forlræfl'elige Ting, og der er ikke meget Nyt. En ny "Devon" Spinder af Perlemoder kunde i eg tænke mig være fristende. J a og saa er der det med "Hardy" , it h'an tænker saa faderligt paa vort Fiskervelvære; har han ikke nu opfunden en ny Shagpibe med Luftkøling og uden sure Tilbøjeligh,w!er, som han ligefrem ikke nænner at lade være a l sælge sine Fiskerbrødre. J ~g bekender skamfulq., al jeg ønskede mig en til min Fødselsdag. Forøvrigt er Piben udmærket, jeg har ikke røget anden de sidste H Dage.

'S. L.

Foreningsmeddelelser.

Dansk Sportsfiskerforening afholdl ordinær Generr.l.'orsamling i Skander arg Søndag den 23. Juni. Referat vil fremkomme i næste Nummer.

Til Formand valgtes Fabriksinspektør Sigurd Hansen, Varde. Til Bestyrelse gen valgtes Konlorbestyrer J. Rysgaard, Aalborg, Postmester Christensen, Varde, cand. pharm. Jyhne, Kolding og nyvalgtes Bogtrykker S. Sørensen, Holstebro og Revisor Poulsen, Aarhus, alle for Jylland.

For Fyn genvalgtes Postmester Markmann, Odense og for Sjælland valgtes Dr. med. Lottrup-Andersen, København og FørsLelærer Bork-Andersen, St. Dame.

Bestyrelsen konstituerede sig med KontorDestyrer J. Rysgaard som Næstformand, Postmester Christensen som Kasserer.

Forretningsudvalget: Formanden, Næstformanden og Bogtrykker Sørensen.

Redaktionsudvalg: Dr. Lauesgaarcl, Aalborg, Formand, Fabriksinspektør Sigurd Hansen og Førstelærer Borle-Andersen.

S. L.

SPORTS-FISKEREN

72

•

! ilt i ~rima Fiskeri~jrtikler! !

Kan en Sporlskollega give Oplysning 0111, hvorledes man kan fremstille et godt og brugbart Pcdtstof i Lighed med det, der i Smaaæslwr og forholdsvis dyrt, kan forskrives rra engelske Forllandlcrc af Fiskeriartikler, og som bruges til at præparere Snøren, saa den holder sig flydend e, vil d et s ikk ::rL glæde mange Sporlsl':skere forud en D 2l'cs s j; ørgen rl e Sportskollega.

• O å ~

•

ff~

t'

•

••

~~

~Q)~ ;:J0Jl G::::

3~

",P..

o.g

~C

•

;,:

~2.

•

(f)

o

•

~~

o~

.:~

•

•

7S • ~3

O~ ;§

· •

•

::c '"

~ ~ ~~

@

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 15. i hver Maaned til Redaktion sudvalgets Formand Dr. Sv. Lau es gaard, Aalborg .

Formand: Fabriksinspektør S. l-lansen, Varde.

NæsifOrmand: Kontorchef Ryesgaard, Aalborg.

Kasurer: Postmester Christensen, Varde.

Kontingent og Indmeldelse sker ti! Postmester Chri s ten sen, Varde.

Postkonto 11140.

Kontingent er 5 Kr. aarlig.

Forenin/iens Medlemsorgan ,Spo1isfiskeren« udkommer den 1. hver Maaned.

Annoncer indsendes til Bogtrykker Sørensen, Holstehro.

~~

~~

"'~

.

@ Aars-

O •

Kr. efter

Sportsfiskere, der besøger Skjern Aa, anbefales Højskolehotellet, Skjern. Ved mindst 3 Dages Ophold 6,00 Kr. pr. Dag for fuld Pension. - l. KJ. Værelser. - God Garageplads.

S. R A V N•

og Dagskort til Varde og Omegns Fiskeriforenings • Fiskepladser samt til Karlsgaa rdesøen udstedes.

•

-

Telefon 425. -

•

Lystfiskere køber sine Fiskeredskaber ekstra billigt hos

A. Damgaard, Holstebro.

Sønderlandsgade 3 ============ Telefon 211 Meget stort Udvalg i Fluer, Gutliner, Snører, Spinnere, Dypkroge m. m. -

I

Fiskestænger til alle Priser.

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder.

Dagskort a 2,00. - Ugekort a 5,00. - Aarskort a' 15,00.

Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Lystfiskere

Stort Udvalg

der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil forsøge

Fiskeriartikler er hjemkommet til billigste Priser.

Telef. 68.

E. Olesen .

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.

• •

Hotel Schaumburg.

Hvis De endnu ikke er i Besiddelse af min FangstJ ournal, da bestil den straks, da der kun er et negrænset · Oplag tilbage. Pris Kr. 2,50. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.

vi

•

Telf. 42 - 172. Holstebro Statstelefon 16.

Byens bedste Hotel.

Værelser ira 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Vesty Hald, (Ny Ejer.)

P. M. Pedersen,

Hans Foghs Eftf., Skjern.

•

.--~-----------_._--.

Tlf. 19. SKJERN. Tlf. 19.

Telef. 68

••

: Søren Graversen, Varde. :

Grønlunds Hotel

Ærbødigst

'O:!.

o

e e

Spindefiskeri. ~ Om Fjskerjforh.oldcn ~ i Ve.ile Aa. -Privat Leje og Foreninger. ~ Stalling. ~ Hardy's Katalog Foreningsmeddelelser. ~ Spørgsmaal og Svar. ~

Telefon 39.

CJ)~

0Jl

Udvalg sendes omgaaende paa Forlangende. -

•

6~8

Q)~

•

Indholdsfortegnelse:

Pension fra

•

.~~._~-_.~-~~~----~~.

Spørgsmaal og Svar.

'modtager Lystfiskere Behag pr. Døgn.

1929

Storeaaen kan faa alle Oplysninger om Fiskedet og Fiskepladser hos mig.

Vi fører alt i Lystfiskeriartikler.

Martin Schmidt . & Søn, Cigarfabrik, Nørregade 10, Telefon 137 ~ HOLSTEBRO. -

Telefon 137.