Sportsfiskeren 06 1941

Medlemsblad ior »Danmarks Sportsiiskeriorbund« 16. Aarg.

li

1. Juni

1941

TRE HAVØRRED 13, 10 OG 10

PUND fanget i Vejle Aa den 11. April 1941 af Mekaniker C. F. Hansen, Vejle.

Blank Hardy to og en halv Spinner.

,_

~-.;=.;......c =----=-=-=--

86

SPORTS•FISKEREN

1941

lidt øm 'Udsten fws Staltl"'I l1luJmattus tPupnaetus t.J i

2JanmacA

Af stud. mag. Knud Larsen

/

Det kan maaske undre, at Stallingens Biologi i et Land, hvor der gøres saa meget ud af Fiskeriundersøgelser som i Danmark, ikke er nærmere undersøgt; Grunden hertil er antagelig den, at Stal, lingen som Handelsvare ikke har nogen eller kun ringe, lokal Betydning. Som Genstand for Sportsfiskeri spiller Stallingen imidlertid en stor Rolle, og dens Betydning som saad.a n vil sik, kert med den stadig voksende Tilslut, ning til Fiskesporten tage til i de kom, mende Aar. Jeg besluttede derfor i 1937 at gøre et Forsøg paa at klarlægge visse Punkter indenfor Stallingens Biologi, i første Række Væksten hos de danske Stallinger.

Stallingens Vækst er undersøgt i Norge af Knut Dahl (1913), H. Huitfeldt,Kaas (1927), Sven Sømme (1930, 1935), i Sve, rige af Nils Rosen (1920), i Finland af Viljo Jaaskelainen (1917), i Tyskland af Richard Seez (1939) og i England af J. A. Hutton (1923). Der vil i det følgen, de blive refereret til disse Undersøgelser.

I Danmark findes Stallingen oprindelig i større vestgaaende Vandløb i Jylland fra Limfjorden sydefter; C. V. Ottersrøm (1914) nævner Storaa, Skjern Aa, Varde Aa, Kongeaa, Sneum Aa og Nipsaa.

Dens Forekomst i de to sidstnævnte bestrides dog af Sigurd Hansen (1929) og J. Alb Andersen (1937). Men desuden er der i de senere Aar udsat Stallinger i andre danske Vandløb, saaledes i Ug, gerby Aa (Andersen, 1937), i Gudenaa (15 Stykker i 1936 (meddelt mig af Brugs, foreningsuddeler Petersen, Haarup) og senere 45 Stykker (Ferskvandsfiskeribla,

det 1938 Nr. 4, Sd. 74)) samt i Aarhus Aa (Sportsfiskeren 1939, Sd. 193). I Gu, denaaen synes Udsætningen at være lyk, kedes, idet der i 1940 fangedes adskillige, deriblandt enkelte meget store Stallinger (Sportsfiskeren 1940, Sd. 190).

Materialet, hvorpaa nærværende Rede, gørelse bygger, bestaar af Skælprøver, for en væsentlig Del indsamlet af Sports, fiskere. Til min Raadighed har jeg haft

Fig. 1.

Skæl af Stalling , 15 cm, godt 1 Aar gammel. Fanget i Lilleaa d.

22. Maj 1937. Vinterzonens Beliggenhed mellem den første Sommerzone og Begyndelsen af den anden ses. Forstørret c. 20 Gange. Foto K. L.

49 kønsbestemte Prøver fra Skjern Aa, 7 fra Omme Aa, 4 fra Lilleaa (Storaaens Vandomraade) og 3 fra Kongeaa foruden en Snes ikke kønsbestemte Prøver fra Lilleaa og Skjern Aa. Det ikke køns, bestemte Materiale har jeg undladt at medtage her, men som Orienterings, materiale har det haft sin Betydning, bl. a.- fordi det var det første Skælmate, riale, der blev mig tilsendt. - Materialet er ikke stort; naar jeg alligevel har be, sluttet mig til c1;t publicere Resultatet nu,

SPORTS• FISK:EREN

1941

er det dels fordi jeg føler mig forpligtet overfor de Sportsfiskere, der har haft Ulejligheden med Indsamlingen, dels for, di jeg haaber gennem denne Artikel at vække Interesse for Indsamling af Skæl, prøver ogsaa uden for den snævre Kreds, der hidtil har deltaget.

- .. J

87

tydeligt. I Praksis (saaledes ogsaa her) bruges Betegnelsen en Vækstperiode dog om et Aar, idet Vinterzonen ofte er saa smal, at den ikke med Sikkerhed ved Skælmaalinger lader sig skille ud fra hele Aarszonen.

Dahl (1910) og Lea (1910) har ved Un, dersøgelser over Laks, Ørred og Sild paavist, at der findes en Proportionalitet mellem Skællets Vækst og Fiskens Vækst, saaledes at Fiskens Længde ved en vis Alder lader sig beregne ud fra Maal i Skællet, naar Fiskens Længde ved Fang, sten kendes. Denne "beregnede Længde", der har vist sig ogsaa at have Gyldig, hed for andre Fisk end Laks, Ørred og Sild, vil for de undersøgte danske Stal, lingers Vedkommende fremgaa af Tabel 1 samt for Skjern Aa,Stallingernes Ved, kommende af Kurverne i Fig. 3. Hvor Gennemsnitslængden er beregnet af min, dre end 3 Individer, er det paagældende Tal i Tabellen sat i Parentes.

Fig. 2.

Skæl af Stalling, r], 34 cm, c. 4 1/2 Aar gammel. Fanget i Skjern Aa d. 10. September 1939. Vinterzonerne fremtræder som brede, mørke· Baand. Forstørret c. 9 Gange. Foto K. L.

Det er sikkert Læseren bekendt, at en Fisks Alder med større eller mindre Sik, kerhed, afhængig af Fiskearten, lader sig aflæse i Fiskens Skæl, idet der i disse om Sommeren dannes • Ringe" med vid indbyrdes Afstand og om Vinteren Ringe med lille indbyrdes Afstand. (Fig. 1). Ved gennemfaldende Lys virker Zonen med de tætstillede Ringe (.Vinterzonen") mørkere end Sommerzonen. (Fig. 2). Stallingens Skæl har her som overalt, hvor de er undersøgt, vist sig at være overordentlig lette at aflæse, et Forhold der staar i Forbindelse med den gode Vækst. Af, standen fra en Vinterzone til en anden betegner et Aar, mens Begrebet . en Vækstperiode for adskillige Fisks Ved, kommende betyder et Aar minus Vin, terzonen, under hvis Dannelse Fisken enten ikke vokser eller kun vokser ube,

•5 Tut

35 Nedr e Åsta

?

30

25

20

15

10

5

8

Aar

Fig. 3.

Sammenligning af Stallingens Væ kst i Skjern Aa m ed V æ ksten i norske , tyske og engelske Vande.

./

88

SPORTS,FlSKEREN

19•1

Tabel 1. Stalling. Gennemsnitlig beregnet Længde L i cm. ved Afslutningen af Vækstperioderne 1, 2, 3 osv.

i=

Vandløb

Skjern Aa Omme Aa Lilleaa

I

Kongeaa

li li

Køn

l..i

L

li

Antal Prøver ..

,] ~

,] ~ ,]

~

,] ~

L 1

I

I

I

Art o~ Køn

12,8

20,8 22,2

27,3 29,4

31,2 32,9 -

3 4

11,8 11,0

19,5 19,3

25,5 25,8

(30,1) (29,9)

1 3

(13,9) 11,3

(22,2) 19,7

2 1

(12,3) (23,8) (15,s) I (24,8)

Stalling ,] Laks,] Stalling ~ Laks ~

L

li il

L 1

11.4 6,7 12,8 8,1

I

L 4

I 11,4

Tabel 2. Sammenligning mellem beregnet Vækst hos Stalling og Ungfisk af Laks i Skjern Aa.

I

I

L

3

25 24

Med alt det Forbehold, som det sparsomme Materiale tvinger til, kan følgende uddrages af Tabellen: Stallingens Vækst maa betegnes som meget hurtig; der foreligger for Skjern Aa en Undersøgelse over Væksten hos Laks (Otterstrøm 1938); sammenlignes Væksten hos Stalling fra Skjern Aa med Væksten hos Laks før Udtrækket, ses det, at Stallingens Vækst er betydelig hurtigere end Laksens (Tabel 2). I Norge har Sømme sammenlignet Stallingens og Ørredens Vækst og fundet, at Stallingen vokser langt bedre end Ørreden, .idet ørreten brukte omtrent dobbelt så lang tid som harren for å opnå samm_e vekt" (Sømme 1935); han drager heraf den Slutning, at mange daarlige Ørredvande burde besættes med Stalling, dertilsyneladende bedre end Ørreden formaar at udnytte den forhaandenværende Næring.

,

I

L 2

I

I

2

20,8 14,3 22,2 16,0

I

s 36,9 39,1

1-

L6

(41,6)

I

Indenfor de forskellige Vande synes Væksten at variere noget, saaledes at denne er bedst i Kongeaa, daarligst i Omme Aa, men Skælmaterialets Utilstrækkelighed tillader ingen sikre Slutninger herom.

I Tabel 1 ses det, at Hunstallingerne i Skjern Aa vokser bedre end Hannerne.

Ved Undersøgelse af 128 norske Stallinger kommer Huitfeldt-Kaas til samme Resultat, medens Sømme (1935) finder, at det modsatte er Tilfældet hos Stallinger fra 5 af 7 undersøgte norske V ande, medens der i eet Vand ikke er nogen nævneværdig Forskel. Rosen slutter ud fra 26 Prøver fra den nordlige Del af Østersøen, at Hannerne vokser bedre end Hunnerne. Der synes altsaa ikke her at være noget konstant Forhold, i hvert Fald kun af lokal Art. Et Spørgsmaal af Interesse er, hvornaar Stallingen opnaar en Længde af 30 cm, Lovens Mindstemaal. Paa Grundlag af de gennemsnitlige Længder ses det i Skjern Aa først at naas i Løbet af det fjerde Aar. Lægges de enkelte Individers Vækst imidlertid til Grund for en Undersøgelse herover, faas de i Tabel 3 opførte Resultater.

Det ses heraf, at den overvejende Del af Hanner i Skjern Aa først naar Længden 30 cm i deres 4. Aar, enkelte i 3.

1941

SPORTS•FISKEREN

Tabel 3. Stalling. Antal Individer, der har naaet en Længde af 30 cm. i den paagældende Vækstperiode V. Vandløb

li Køn li -

OmmeAa Kongeaa

I V 2 1V 3 1V 4 1V S

4 19 2 10 11 3 ------- -(j' 3 ·3 1 ~ -------(j'

Skjern Aa

V1

~

(j'

~

-

=1=

2 1

-

-

-

-

eller først i Løbet af 5. For Hunnernes Vedkommende er Forholdet anderledes, idet næsten lige mange naar 30 ems Længde i 3. og 4. Aar, medens enkelte først naar denne Længde i 5. Aar. I Om; me Aa naar ingen af de undersøgte 7 Stallinger 30 cm i 3. Aar, men først i 4. og 5., hvorimod alle tre Stallinger fra Kongeaa har naaet 30 ems Længde i 3. Aar. · En Sammenligning af Væksten hos Stalling i Danmark og i vore Nabolande lader sig paa Grund af for faa Prøver fra andre Vandløb kun gøre for Skjern Aas Vedkommende. En saadan Sammen; ligning kan foretages paa Fig. 3. Paa Ordinaten er angivet Længden i cm, paa Abscissen Afslutningen af de enkelte Vækstperioder. Til Orientering tjener, at Chaigijok er en Elv i Finmarken, Åsta en Elv i Gudbrandsdalen, Iller en Flod i Tyskland og Test en Flod i Sydeng; land. Kurverne er tegnet efter de bereg· nede gennemsnitlige Længder hos hen; holdsvis Sømme (1935), Seez og Hutton; Kurverne for Skjern Aa er tegnet efter de i Tabel 1 anførte Tal. Jaaskelainens Undersøgelser fra Ladoga;Søen og Rosens fra Nordbottens Skærgaard er ikke med; taget af Hensyn til Figurens Overskuelig; hed. Længdern·e for de tre yngste Alders; grupper i Ladoga er 9,2, 20,6 og 34,3, alt; saa en Vækst, der bortset fra første Aar

89

er noget bedre end i Skjern Aa, hvilket er i god Overensstemmelse med Huitfeldt; Kaas' Paavisning af en bedre Vækst hos Stallinger i Søer end i Vandløb. For Stallinger fra Nordbottens Skærgaard ligger Væksten mellem Væksten i Skjern Aa og i Nedre Åsta.

Skjern Aa;Stallingernes Placering i Vækstbilledet er meget smuk; bemærke!; sesværdig er Væksten i River Test, hvor en treaarig Stalling er mere end dobbelt saa lang som en Stalling af samme Alder fra Chaigijok; denne kolossale V ækstfor; skel er uden Tvivl klimatisk betinget.

En af de vigtigste Forudsætninger for Rigtigheden af Bestemmelsen af en Fisks Alder efter Skællene er Kendskabet til Tidspunktet for disses Anlæggelse, idet Skællene ikke hos alle Fiskearter anlæg; ges det første Aar. Jeg har forgæves i Stallinglitteraturen eftersøgt en Under; søgelse herover; overalt synes man at være gaaet ud fra, at Skællene anlægges det første Aar uden tilsyneladende at have noget Bevis herfor. Jeg mener imid; lertid i Litteraturen at have fundet et, omend indirekte, Bevis, idet Levinsen (1904) omtaler nogle Klæknings; og Op; drætningsforsøg med Stalling paa Vejen Mølle og herunder nævner, at Yngelen ved Udfiskningen om Efteraaret var 10;12 cm lang, et Tal der stemmer godt over; ens med mine Beregninger, ved hvilke jeg er gaaet ud fra, at Skællene anlægges det første Aar. Yderligere har Fiskeri; ejer Nis Nissen Jøker, Fasterholt, der har foretaget Klækning af Stalling i de sene; re Aar, meddelt mig, at Yngelen efter at være sat ud i Vandløbene er omkring 10 cm lang i Juli Maaned samme Aar og som 10 Maaneder gammel har en Læng; de af 15;18 cm.

Jeg kan ikke slutte denne lille Rede; gørelse uden at udtrykke min bedste Tak til de Sportsfiskere, der har været mig behjælpelig med Indsamlingen af Skælmateriale, specielt de Herrer Over;

SPORTS,FISKEREN

90

dyrlæge J. Alb. Andersen, Skanderborg, Bødkermester Carl Christensen, Skjern og Gaardejer J. Jørgensen, Nre. Tang pr.

Ulfborg, samt udtrykke Haabet om, at de, der hidtil har været med i Arbejdet, vil fortsætte deres Indsamlinger, og at flere nye vil komme til i den tilstundende Fiskesæson. Til Orientering for de sidstnævnte skal jeg bemærke, at Skællene (c. en Snes) skal aftages paa Højde med den store Rygfinne, m~llem Sidelinien og denne. De opbevares bedst i smaa Kuverter eller .Pulverkapsler", der kan laves f. Eks. af et Blad af en Lommebog; udenpaa noteres Fiskens Længde (mindste hele Centimeter), V ægt i Gram (det bedes udtrykkelig bemærket, om V ægten er nøjagtig eller omtrentlig), Fiskens Køn, Fangstdatoen og Fangststedet samt Fiskerens Navn. Det vil være af Betydning at faa Skælprøver fra saa mange Vande som muligt, deriblandt fra de Vande, hvor der i de senere Aar er udsat Stalling. N aar et passende stort Antal Prø:.. ver er samlet, bedes de sendt til undertegnede (Adresse: Bagsværd vej 51, Kgs. Lyngby). Resultatet af en fuldstændigere Undersøgelse vil til sin Tid fremkomme i et for Sportsfiskere tilgængeligt TidsKnud Larsen. skrift.

Litteratur.

,,.

Andersen, J. Alb., 1937: Lidt om Stallinger og Stallingfiskeri. (Ferskvandsfiskeribladet, 35. Aarg.

Nr. 8).

Dahl, Knut, 1910: Alder og vekst hos laks og ørret, belyst ved studier av deres skjæl. Christiania.

Dahl, Knut, 1913: Litt om harrens vekst. (Norsk Jæger- og Fiskerforenings Tidsskrift, B. 42).

Hansen, SiRurd, 1929: Om Stalling og Stallingfiskeri. (Sportsfiskeren, 4. Aarg. Nr. 12).

Huitfeldt-Kaas, Hartvig, 1927: Studier over aldersforholde og veksttyper hos norsk ferskvannsfisker. Oslo.

Hutton, J. Arthur, 1923: Something about grayling scales. (The Salmon and Trout Magazine, Nr. 31).

Jii.ii.skelåinen, Viljo, 1917: Om fiskarna och fisket i Ladoga. (Finlands Fiskerier, B. 4, 1916-1917.)

Lea, E ., 1910: Contributions to the methodics in herring-investigations. (Pub!. de Cire" 53).

Levinsen, J. Chr., 1904: Beretning om dansk Ferskvandsfiskeri 1903. (Fiskeri-Beretningen for 1902-1903).

1941

Otterstrøm, C. V., 1914: Fisk II. Blødfinnefisk.

(Danmarks Fauna 15).

Otterstrøm, C. V., 1938: 125 salmon from West Jutland. (Medd. Komm. Danmarks Fiskeri- og Havunders. Serie Fiskeri, B. X).

Rosen, Niels, 1920: Om Norrbotten:;; saltsjoområdes fiskar och fiske. (Medd. Kungl. Lantbruksstyrelsen No. 225. (No. 6 år 1920).

Seez, Richard, 1939: Ueber das Alter und Wachstum der Aesche. Vorlåufige Mitteilung.

(Allgem. Fischerei-Zeitung, Jahrg. 64, Nr. 2/3).

Sømme, Sven, 1930: En undersøkelse over vekstog gyteforhold hos ørret og harr i Øyer (Gudbrandsdalen). (Nyt Magazin for Naturvidenskaberne, B. LXVIII).

Sømme, Sven, 1935: V ekst og næring hos harr og ørret (Thymallus thymallus L. og Salmo trutta L). En sammenlignende studie. (Nyt Magazin for Naturvidenskaberne B. LXXV).

STALLING Den 31-3 1941.

I Anledning at Kritiken i • Sportsfiskeren" for April 1941 af de i .Hvad er det for en Fisk" angivne Størrelser af Stallinger kan jeg meddele, at jeg i Eftersommeren 1939 i Grindsted Aa har fanget en Stalling, der vejede 880 Gram.

Jeg har fanget mange Stallinger, men ingen andre, der nærmede sig denne i Størrelse.

Deres ærbødige C. Arensborg.

Vejle, 2-4 41.

Jeg ser det lille Indlæg i sidste Nr, af vort udmærkede Blad ang. Stallingens Størrelse og kan maaske ogsaa give mit Bidrag til Sagen. I Sommeren 1938 holdt jeg Sommerferie ved Hoven og Skjern og fiskede hver Dag i Omme Aa og Skjern Aa næsten udelukkende efter Stalling. I de første Dage fangede jeg i Snesevis af Udsættere, men saa begyndte de store at finde Vej til Fluerne, en Dag i særlig godt Vejr ved 10 Tiden om Formiddagen fik jeg 22 Stallinger, heraf 14 over 1 kg og 2 endda paa 1 1 / 4 kg.

Jeg brugte kun 2 Fluer paa Forfanget ,,March Brown" og .Royal Coachman", og 3 Gange fik jeg Bid paa begge Fluer samtidig og bjergede Fiskene. Det er fin Sport, naar man bruger de aller letteste Grejer, en stor Stalling laver jo et forfærdeligt Postyr, inden den giver op.

J. Langkilde Jensen.

Flere indsendte Artikler om Stalling følger i et senere Nummer.

Red.

•s_.........................................................._ .

1941

SPORTS=FISKEREN

91

<lbttdtting'-lo,ltlag til ~Etttkoattd,JilkEttilooEtt. § 1. - 3. Stk. - 9. Linie: Efter "dog" indføjes: .. at Fiskeri- og Naturfredningsinteresser, alt efter Sagens Natur, enkeltvis eller tilsammen, bliver repræsenteret i begge Kommissioner af i alt 2 Medlemmer, og".

I 10 Linie indføjes de to Ord .desuden" og "særlig" saa Ordlyden bliver: at Landvæsenskommissionen og Overland væsenskommissionen desuden skal antage særlig fiskerikyndig Medhjælp osv.

Motivering: Det findes uretfærdigt, at Sager indenfor disse Omraader skal behandles af Domstole, der næsten eensidigt præges af Landbrugets Interesser. (cfr. Dybvadssagens Udfald ved Landvæsenskommissionsdomstolen og det truende Sprog' det lokale Landbrug talte efter Overlandvæsenskommissionsdomstolens Kendelse). § 2. - 1. Stk. - 6. Linie: Efter Ordet • Vand" indskydes: "Der maa dog i begge Tilfælde udenfor Fangstindretningen findes tilstrækkelig Vanddybde til at Opgang af store Fisk uhindret kan foregaa. (Afgøres af Fiskerikontrollen)".

Motivering: Et Strømløbs dybe Vand kan meget vel udelukkende ligge paa den ene Side af, hvad man vil kalde Midtlinien, medens der paa den anden Side er ret grundet.

7. Linie: 35 M. ændres til 75 M. 9. og 11 Linie: 1 / 3 ændres til 1 / 2 • Sidste Linie: 12 1 / 2 M. ændres til 25 M. Motivering: I Betragtning af den aftagende Fiskebestand synes de nuværende Tal for smaa. § 3. Principielt vil vi (ligesom Nørskov foreslog det den 11-2-30 i Folketinget) indstille, at c!-lle priviligerede Fangstindretninger (Laksegaarde, Ørred-

tener, Aalekister o. dsl.) ophæves. Der ydes i saa Fald Ejeren en Erstatning svarende til den samlede Værdi af den Fangst, der de sidste 25 Aar er opgivet til Fiskerikontrollen.

Subsidiært foreslaar vi følgende Ændringer: 9. Linie: Efter Ordet "Solnedgang" tilføj es: • samt fra Solnedgang Lørdag Aften til Solopgang Mandag Morgen ".

13. Linie: Lørdag ændres til Torsdag og efter Ordet .Juni " tilføjes : .dog i Vande med Opgang af Laks og/eller Havørred, hele Aaret rundt."

Motivering: · Disse faste, priviligerede, spærrende Fangstindretninger bærer for en stor Del Ansvaret for Fiskebestandens stærke Tilbagegang. Det findes derfor urimeligt, at de ikke alene skal høste det største Udbytte af andres store Yngeludsætninger (som de ikke selv bidrager til), men ogsaa at de stadig skal ligge hindrende i Vejen for disse Bestræbelser til Fiskebestandens Ophjælpning.

Ikke alene for Ferskvandsfiskeriet, men ogsaa og i endnu højere Grad for Saltvandsfiskeriet er de skadelige og ødelæggende. § 4. - 1. Stk. - 4. Linie: Efter Ordet ,Fri vandsslusen" indskydes: . mindst 4 Gange om Ugen holdes aaben fra Solnedgang til Solopgang og".

5. Linie: Efter Ordet .Fisken" tilføjes: .,i 1 / 2 af Løbets Bredde" .

Motivering: Hensynet til de trækkende Fisk kræver en Bestemmelse om, at Frivandsslusen holdes aaben et vist Minimum af Tid og at der i denne passerer et vist Minimum af Vandføringen.

Ellers er Bestemmelsen illusorisk. § 5. - 1. Stk. - 2. Linie: Følgende

92

SPORTS• FISKEREN

stryges: ,,men før Lov Nr. 317 af 2. Juni 1917 om Ferskvandsfiskeriet traadte i Kraft".

I sidste Linie: ændres 1/ 3 til 1 / 2 og efter Ordet .Bredde" tilføjes: Frivandet holdes aabent mindst 4 Gange om Ugen fra Solnedgang til Solopgang.

Motivering: Hensynet til de optrækkende Fisk og Fiskebestandens Forbedring ved Yngeludsætning gør Skærpelsen fra 1 / 3 til 1 / 2 forstaaelig, ligesom Kravet om, at der aabnes for Vandet et vist Minimum af Tid. 2. Stk. bortfalder, idet det nu omfattes af 1. Stykke.

3. Stk. - 5. Linie: ,,eller" rettes til "og".

3. Stk. - 6. Linie: Resten af Punktumet efter Ordet "Morgen" ændres til: "eller saafremt der ikke paa alle disse Tides aabnes for Vandet,· 4 Gange ugentlig fra Solnedgang til Solopgang".

Motiveringen er den samme som for Ændringerne under § 3.

4. Stk.: Saafremt alle de i §§ 3 og 5 nævnte Fangstindretninger ikke kan ophæves, tilføjes som et 4. Stykke: .Af alle de i §§ 3 og 5 nævnte Fangstindretninger betales til Ferskvandsfiskerifonden en aarlig Fangstafgift paa 100/o af Fangstens Bruttoværdi, dog mindst 100 Kr. (af denne Fond vil til Gengæld kunne ydes Midler til Hjælp ved Anlæg af de i § 6 - Stk. 3 nævnte Fisketrapper).

Motivering: Det findes billigt, at disse priviligerede Fangstindretninger, der høster det største Udbytte af Yngeludsætningen, ogsaa yder et Bidrag til denne. § 6. - 1. Stk. - sidste Linie: Før Ordet "Fisketrapper" indføres Adjektivet "effektive" og efter dette Ordene "med tilstrækkelig Vandføring".

3. Stk. - sidste Linie: Efter Ordet ,,Formaal" tilføjes: .I Vande med Opgang af Laks og/eller Havørred skal Fisketrappe altid anbringes, baade ved nuværende og ved senere Anlæg. Saafremt en anlagt Fisketrappe ikke fungerer til-

19•1

fredsstillende, kan Ministeriet for Landbrug og Fiskeri, efter modtagen Begæring fra de Fiskeriberettigede eller de i Vandløbet direkte eller indirekte interesserede Erhvervsfiskere, med eet Aars Frist kræve Manglerne afhjulpet eller Trappen eventuelt effektivt helt ombygget."

Motivering er næppe nødvendig for disse Ændringer. Der kan henvises til Virkningen af Tange og Karlsgaardeværkerne.

5. Stk. Efter Ordet "Virksomhed" indskydes: .hver Nat fra Solnedgang til Solopgang". Endelig ændres Oktober til Marts og Marts (i næste Linie) til Oktober.• I udelukkende Havørredaaer med sen Opgang kan Ministeriet give Dispensation ira Loven".

Motivering: Opgangen af Laks og Havørred sker paa denne Tid. Dernæst tilføjes følgende 2 Stk. 6. Stk.: Hvor der ved Stemmeværker, Møller, Engvandings-, industrielle og lignende Anlæg, der findes ved de i § 1 1. Stk. omhandlede Vande, ikke findes Fisketrapper, men Fiskeritilsynet skønner, at der ved mindre Foranstaltninger og en ringe Bekostning kan skaffes væsentlig bedre Vilkaar for Fiskens Gennemgang, kan det paalægges Ejeren af Stemmeværket eller Anlæget at udføre og vedligeholde saadanne Foranstaltninger.

Vedkommende Ejer kan dog inden 4 Uger forlange Sagen forelagt de i § 12 nævnte Myndigheder til Afgørelse.

Motivering: Hermed er der f. Eks. tænkt paa det Forhold, at man som Regel paa selve Slusebunden - eller en Del af samme - med meget smaa Midler kan fremskaffe et mindre Basin, der kan virke som Fisketrappe og i høj Grad lette Fiskens Opgang.

7. Stk.: I enhver Aalekiste og lignende faste Fangstindretninger skal der af Ejeren og for dennes Bekostning anbrin-

1941

SPORTS•FISKEREN

93

ges, vedligeholdes og daglig røgtes en skydes efter Ordet "Fiskeriet " : ,,VandForsænkning - Hyttefad -, der naar ned løbets Fauna eller sanitære og Naturi Bagvandet, . saaledes at nedvandrende fredningsværdier".

Ungfisk af Laks og Ørred heri kan op8. Linie: Følgende stryges: ,,efter Forretholde Livet til de senere, mindst een holdenes Natur og indenfor rimelige Gang daglig, atter udsættes.

Grænser".

Motivering: Under de nuværende For10., 11., 12. og 13. Linie: Følgende hold gaar talrige nedvandrende Ungfisk stryges : .dog at Anlæg og Ledninger" til Grunde paa Risterne, hvorved Ud- o. s. v. indtil første Punktum. byttet af kostbar statsunderstøttet Yn2. Stk. -- 5. Linie: Efter Ordet "Fiskegeludsætning formindskes. bestanden" tilføjes: .Faunaen, sanitære § 9. - 1. Stk. - 4. og 8. Linie: 200 og naturfredningsmæssige Værdier".

Motivering: Af Hensyn til den omsigM. ændres til 450 og 100 M. ændres til gribende Tilsvining af vore Vandløb er 300 M. en Skærpelse af § 14 saa tvingende nødMotivering: Eftersom Landets mange vendig, at de ovennævnte Ændringer maa forskellige Fiskeriforeninger nu aarligt betragtes som et Minimum. ofrer store Beløb og meget Arbejde paa § 15: For følgende Fisk ændres MindUdsætning af Yngel, synes det ikke urimeligt at forlange nogen større Sikker- stemaalene til: Laks . ....... 500 460 hed for, at i hvert Fald en Del af den Havørred . . ..

400 360 udsatte Yngel senere som voksen Fisk Regnbueørred 300 270 atter naar op i Vandløbene og ikke Bækørred . . .

300 270 udelukkende kommer Erhvervsfiskerne Stalling . . . . . 350 300 ved Udløbene tilgode, navnlig da de Gedde . . . . . .

450 390 intet bidrager til Yngeludsætningen. Den Motivering: Hensynet til Fiskebestani de senere Aar stærkt tiltagende Yngeludsætning vil ret hurtigt høre op, hvis dens Bevaring og Ophjælpning. Regnman ikke giver Fiskene større Chance bueørredens Mindstemaal er under vore Forhold urimelig høj . for at komme ind i Vandløbene. § 16: For nedennævnte Fisk ændres 4. Stk. - 1. Linie: Ordet .eller" stryFredningstiderne til: Laks, Havørred, Søges og erstattes af et Komma og efter ørred samt Bækørred 1. October-28. FeOrdet • Ferskvandsfiskeriforeningen " tilbruar. I hvert Fald maa en Udvidelse af føjes: ,, eller Danmarks SportsfiskerforFredningstiden med October og Januar bund". · fastholdes. I rene Havørredaaer med sen § 11: Der tilføjes som 2. Stk.: ,, Det Opgang kan Ministeriet give Dispensapaalægges Dambrug, baade nuværen- tion fra Loven. de og senere oprettede, at anbringe Stalling . . . . . . 15. M arts-15. Maj og vedligeholde Gitterværk eller anden Regnbueørred . 1. Marts - 15. Maj effektiv Spærring, som forhindrer FiskeGedde, Aborre 15. Marts-15. Maj yngel, udsat ovenfor i samme eller andet Krebs . . . . . . . . 1. April - 1. Aug. dermed forbundet Vandløb, at gaa ind Motivering: Navnlig af Hensyn til den i Dambrugets Fødekanal. aftagende Lakse og Ørredbestand er en Motivering: Det er naturligt. at man Forlængelse af Fredningstiden absolut vil beskytte kostbar ofte med Statsun- nødvendig. I Norge er den ofte 7 Maaderstøttelse tilvejebragt Yngel. neder. En 5 Maaneders Fredning vllde § 14. - 1. Stk. - 5. Linie: Der ind- forekomme passende. Skulde man dog

I

I

I.

I

94

.,.

SPORTS•FISKEREN

kun · være i Stand til at gennemføre en 4 Maaneders Fredning, kunde der maaske opstaa Diskussion om, hvorvidt October eller Februar bør afses. Vi mener imidlertid, at October absolut bør fastholdes, da der allerede i denne Maaned fanges en ikke ringe Mængde stærkt farvede Laks, der snart er modne og har større Betydning for Ophjælpningen af Bestanden end de udlegede Fisk, der gaar ud i Februar og for største Delen alligevel fanges af Erhvervsfiskere. Paa den anden Side fanges der ganske vist endnu i Februar og Begyndelsen af Marts gamle Laks, der endnu ikke er udlegede, hvilket taler for ogsaa at bevare Februar som fredet Maaned. Ved Udstrækning af Fredningstiden til Marts skaanes ogsaa en stor Del af de saakaldte Grønlændere, der nu til ~tor Skade for Bestanden udryddes. Det vilde saaledes være bedst at bevare baade October og Februar som Fredningsmaaneder.

Af Hensyn til den stærkt aftagende Stallingbestand bør Fredningstiden absolut forlænges til begge Sider.

Gedde og Aborrer er ofte i Leg før 1. April, ligesom de langt ind i Maj kan være rognfyldte. Endelig er de ligesom Stallingen paa denne Tid lidet værd og desuden meget gråadige. Deres Fredningstid burde derfor helst forlænges til 2 Md., fra 15. Marts-15. Maj, i hvert Fald fra 15. Marts. § 17. - 1. Stk. - 4. Linie: Efter Ordet • Undermaalskrebs" indskydes: .. og fredede Krebs". § 17, som nyt 2. Stk. indføjes: (Nuværende 2. Stk. bliver da til 3. Stk.) Ingen maa sælge eller transportere eller opbevare Fisk, om hvilke han ved eller har Grund til at formode, at de er erhvervet ved ulovligt Fiskeri. Øen der driver Handel med Fisk er forpligtet til, naar han erhverver Fisk af Personer, der er ham ukendte, at forlange, at Ved-

19il

kommende foreviser sit Fisketegn eller opgiver Navn og Adresse. '::'§ 18 - g: November ændres til October, 31. December til 28. Febr: Motivering: Ændringen tager Sigte paa Fiskebestandens Ophjælpning. § 25. - 1. Stk. - 2. Linie: Efter Ordet . Politiet" tilføjes: .eventuelt Jagtpolitiet", hvis et saadant oprettes. § 26 - 1. Stk. - 4. Linie: 20 Kr. ændres til .mindst 50 Kr. eller 5 Dagbøder" .

5. Linie: 40 Kr. ændres til "mindst 80 Kr. eller 8 Dagbøder"..

15. Linie: 100 Kr. ændres til .mindst 200 Kr. eller 20 Dagbøder".

Motivering: Nuværende Bøder er for smaa og har i · Forhold til Gevinsten ingen prohibitiv Virkning.

I Tilslutning til disse Ændringer kommer endelig det allerede meddelte Ud. kast til Lov om Fisketegn.

Chr. Lottrup Andersen. Ændringsforslag til Saltvandsiiskeriloven: I Salt- og Brakvand indføres den for de ferske Vande gældende Fredningstid for Gedder.

Motivering: Dels Hensynet til Brakvandsgeddebestandens Bevaring og Ophjælpning, dels Hensynet til Fredningsbestemmelsernes Haandhævelse for Ferskvandsgedder.

Chr. Lottrup Andersen.

Ny dansk Spioner.

Vi henleder Opmærksomheden paa en ny Spinner, der fremstilles af Herr E. Kirkeskov, Ry. Spinneren fremstilles i tre Størrelser og di:n gaar fortræffeligt i Vandet. Mellemstørrelsen synes at egne sig godt for Vandløb af. Størrelse som Karup Aa. C. H. P .

1941

SPORTS•FISKEREN

Foreningsmeddelelser Danmarks Sportsiiskeriorbunds ordinære Generalforsamling afholdes d.

22. Juni Kl. 11 paa Hotel Vasegaarden (lige over for Stationen), Fredericia.

Dagsorden: Se Maj numret.

Dansk Sportsiiskeriorening afholder ordinær General~orsamling den 22. Juni Kl. 9 paa Hotel V asegaarden i Fredericia.

Dagsorden: 1. Formandens Beretning.

2. Kassereren fremlægger Regnskab .

3. Lovændring: Bestyrelsens Medlemsantal nedsættes og de tilsvarende Ændringer i § 6 foretages.

4. Valg af Formand.

5. Valg af Bestyrelsesmedlemmer.

6. Valg af Revisorer.

7. Valg af Repræsentanter til Forbundets Generalforsamling.

8. Kassererens Kontorholdsgodtgørelse.

9. Eventuelt (Mulige Forslag til Ændringer af Udkastet til Revision af Fiskerilovene).

10. Stedet for næste Aars Generalforsamling.

Aarhus Lystfiskerforening afholder Fisketur til Lanj.laa Søndag den 8. Juni Kl. 8,05? (Afgangen kan maaske forandres. Se de nye Afgangstider efter 26. ;viaj). Pris 3,90.

NB. Formandens Adresse er Saltholmsgade 19, ikke Slotholmsgade.

I

Foreningen "Sportsfiskeren", Aarhus, begynder Kasteøvelserne

Fredag den 6. Juni Kl. 19,30 pr. Øvelserne foregaar det sædvanlige Sted, paa Politiets Plads ved Ringgadebroen. - Fællestur til Resenbro Søndag den 15.

Juni; Pris · ca. 3,50 Kr. pr. Deltager + Fiskelcort.

Afgangskort m. m. ved Henvendelse til Kassereren. Telefon 319.

Bestyrelsen.

- I Fællesskab med to andre Sportsfiskerfor-

95

eninger her i Byen begyndte vi med Udsætning af Fisk i Aarhus og Lyngbygaards Aa d. 9. Maj. Dette vil blive fortsat hvert Aar foreløbig for om mulif:l at faa en Ørredbestand i vort Fiskevand.

Der er allerede sikret Sættefisk til næste Aar; i Forbindelse hermed kan meddeles, at der er indhentet Instruks fra Ministeriet for vor nyansatte Kontrol, og at denne inden kort Tid vil være i Besiddelse af Politimyndighed. Saa kan vi muligvis se en Slutning paa alt det ulovlige Fiskeri paa vore Omraader. Medlemmerne anmodes derfor om altid at have gyldigt Medlemsbevis hos sig, naar de færdes ved vort Fiskevand.

/

Bestyrelsen.

Kjellerup og Omegn, Ny Lystfiskerforening stiftet den 2. Maj.

Sorø og Omegns Lystfiskerforening holdt Generalforsamling sidst i April. Som Følge af Sygdom blandt Gedderne havde det været et sløjt Fiskeaar.

Lystfiskeriforeningen i Helsingør har søgt at leje Gurre Sø.

Morsø Sportsfiskerforening er nystiftet den 23. April. Bestyrelse: Fabriksmester J. Chr. Sieburg (Formand), Redaktør Hans Knudsen (Kasserer), Politibetjent Høyer, Jagtkonsulent Arvid Johansen og Erik Højberg. - Foreningen har tilsluttet sig Danmarks Sportsfiskerforbund.

Silkeborg Fiskeriforening holdt Generalforsamling den 2. April. Blandt de mange bemærkelsesværdige Udtalelser noteres, at man haabede paa en ny Trappe ved Tange. og at Kraftværket ved Konf:lensbro næppe blev til noget, som Følge af Modstand fra Aarhus. Under Spørgsmaalet om Fiskekort, som Forsamlingen var imod, fremsattes den Formodning, at Ferskvandsfiskeriforeningen kun var indgaaet i Samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund for at sabotere Sagen.

Hilsen fra Sverige. Sveriges Sportsfiskares Riksforbunds Medlemmer samlede til Aarsmøde sanda Fiskarbroderna i Danmark hjartlig Halsning.

Hockenstrom, Killander. »Københavns Sportsfiskerklub« er dannet.

Formand, Konsul Erik Andersen. Formaal: Gensidig Dygtiggørelse gennem Kasteøvelse og Foredrag.

jl

96

SPORTS•FISKEREN

1941

Deltag i Danmarks Sportsfiskerforbunds store Fotokonkurrence Som meddelt i Bladets Maj Nummer udskriver Danmarks Sportsfiskerforbund fra og med 1. Juni en Fotokonkurrence. Hensigten med Konkurrencen er at skaffe et godt Billedmateriale frem til Gavn for Bladet og dets Læsere.

Vi haaber og venter en stor Deltagelse i denne interessante Konkurrence, hvis Interesse er blevet yderligere forøget med de værdifulde og smukke Præmier, som Forbundet har modtaget fra forskellige Firmaer, der har ønsket at støtte os i Af, holdelsen af denne Konkurrence, og som Forbundet herigennem beder modtage sin hjerteligste Tak. - Præmierne og Konkurrencens Proportioner er følgende:

1, Præmie: 1 Eenhaands Spindestang med 2 Spidser (en tyndere og en lidt sværere) nedbygget Haandtag. Type som Hardys .Jock Scott". Udsat af Stangfabrikant G. Andersen, Gimles Alle 4, København.

2, Præmie: 1 Multiplikator Spindehjul, Mærke "Criterion".

Det amerikanske Firma Shakespeares Navn borger for Kvaliteten. Udsat af Firmaet F. I. B. og Harald Børgesen A/S, Amagertorv, København:

3. Præmie: 1 Loch-Ness Spindehjul. Helt igennem 1. Klasses Dansk Arbejde. Udsat af ,,Harritz". Banegaardsgade 34, Aarhus.

4, Præmie: 1 Eenhaands 5L/ 2 Fods Spindestang, .Furesøstangen", med ned bygget Haand, tag. Udsat af G. Andersen, Gimles Alle 4, København.

Trøstpræmie: 3 Stk. Pankromatisk Rullefilm, udsat af Fotofirmaet Bach & Kirk, Vimmel, skaftet, København.

Proportioner: 1) Konkurrencen tager sin Begyndelse 1. Juni d. A. og slutter 15. September d.

A. Kl. 12 Middag.

2) Ethvert Medlem af en af Danmarks Sportsfiskerforbund tilknyttet Forening kan deltage.

3) Der modtages kun Billeder, hvis Motiv har Relation til vor Sport.

4) Alle Billeder skal være forsynet med Stedangivelse for Motivet.

5) Kun Billeder i Størrelser fra 10X 15 cm og derover vil blive bedømt.

6) Alle Billeder mærkes paa Bagsiden med et tydeligt Mærke (ikke Navn og Adresse). For sig vedlægges Konvolut udvendig forsynet med samme Mærke som Billedet, og hvis Indhold maa oplyse Navn og Adresse paa Indsenderen.

7) Præmierede Billeder forbliver Forbundets Ejendom, og Udnyttelsesretten over,

S PORTS•FISKEREN

1941

97

gaar til Forbundet. Ikke præmierede Billeder forbeholder Forbundet sig Ret til at lade reproducere, og anvende disse til Bladet o. 1.

8) Ønskes Billederne retur, vedlægges frankeret Kuvert med Navn og Adresse.

9) Billederne skal sendes til Bladets Redaktør, Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense, og være Redaktøren i Hænde senest den 15. September d. A. Kl. 12 Middag.

10) De indsendte Billeder vil blive bedømt af en Komite, bestaaende af Formanden, Dr. med. Chr. Lottrup-Andersen, Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Underskriveren, og som særlig Fotokyndig Direktør Løvgreen, Fa. Bach & Kirk, Kbhvn.

Resultatet vil blive bekendtgjort i Bladets November Nummer.

Husk nu at tage Deres Kamera med paa Fisketuren. Maaske det netop bliver Dem, der tager det helt rigtige Billede. - Og saa ønsker vi Dem .Knæk og Bræk". ,,Dusty Miller".

t

Dødsfald Grosserer Chr. Olsen, Hagebro, er død 79 Aar gammel.

I en Alder af 63 Aar flyttede Chr. Olsen fra København til Hagebro for at dyrke sin store Passion, Sportsfiskeriet, som han plejede med stor Omhu. Han var en usædvanlig øvet Fluefisker, og dyrkede kun Fluefiskeriet.

Det var et smukt Syn at se • gl. Olsen" gaa ved Aaen med sin ret lange Eenhaands-Fluestang, Piben i Munden og venstre Haand paa Ryggen, og endnu smukkere, naar han krogede og landede en stor Ørred. Han var den fødte Sportsfisker og kunde i et kort Nu vurdere en Sportskollega.

I de første Aar var Chr. Olsen noget utilnærmelig overfor de lokale Lystfiskere ved Karup Aa, men dette fortog sig ganske og han fik adskillige gode Venner blandt disse.

Lørdag den 23. Maj fulgte vi vor gamle Sportskollega til hans sidste Hvilested, nær ved det Fiskevand, som havde hans dybeste Kærlighed, Karup Aa. Æret være hans Minde!

Skive, 23-5 1941.

Chr. Høgh Petersen.

Kastekonkurrence

??

Hvis man skulde kunne tænke paa engang i Sommerens Løb i Odense at gennemføre den nu 2 Gange udsatte Kastekonkurrence, maatte man paa Forhaand være bombesikker paa en tilstrækkelig Deltagelse fra det meste af Landet.

Denne første Kastekonkurrence skulde nemlig nødig blive en Fiasko, ligesom den heller ikke gerne skulde falde ud som en privat Match mellem Odense og København alene. En saadan Konkurrence vil tage det meste af en Dag, idet man maa begynde senest Kl. 10 for at naa igennem til tidligst Kl. 16-17, hvorefter kommer Pointsberegning, Præmieuddeling og Fællesmiddag. De fleste af Deltagerne maa derfor regne med at ofre det meste af 3 Dage paa Foretagendet (med 2 Hotelnætter). For at lodde den eventuelle Mulighed af en Realisation beder vi derfor alle, der under disse Betingelser kunde tænke sig at deltage, at sende m1g et Par Ord og samtidig angive, hvilken Tid det vilde være dem belejligst, ligesom ogsaa de Tidspunkter, der helt ' vilde umuliggøre deres Deltagelse.

Chr. Lottrup Andersen.

./

SPORTS•FISKEREN

98

~ ~

Fra Redaktørens Lænestol

,,.

Den af Danmarks Sportsfiskerforbund startede Fotokonkurrence kunde maaske ogsaa føre til, at der tilflød • Sportsfiskeren• noget rigeligere Billedmateriale - ikke altid den lykkelige Fanger med sin Fisk. Vor Kasserer har flere Gange ladet os vide, at Bladet har Raad til at bringe flere Billeder, og det kan ikke skjules, at vort Blad, hvad Billedmateriale angaar, staar langt tilbage for Søsterorganer som det norske "Fiskesport", de svenske • Sportsfiskaren • og Svensk Fiskeritidskrift, ikke at tale om • Der deutsche Sportsangler" eller "Eesti Kalandus".

Saavel ved private Henvendelser som her fra .Lænestolen" har Redaktøren flere Gange henvendt sig til Lokalforeningerne med Anmodning om Beskrivelser fra deres Fiskevande vedlagt Fotografier, men hidtil har vi ikke kunnet bringe andet end Beskrivelser af Hartesøerne og Odense Aa - og dem har Redaktøren selv maattet skrive.

Nu er Sommeren for Døren. Tag et Kamera med. Fotografer deres Terrain, naar Fisken ikke er i Bidehumør - og faar De ikke Præmie, kan De i hvert Fald bidrage til at gøre vort fælles Blad smukkere.

Dansk Sportsfiskerforening har Medlemmer hele Landet over. Formand: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffsvej 91a, København.

Hellerup. Næstformand og Kasserer: Bødkermester Carl Christensen, Skjern. Æresmedlem: Skomagermester Bache, Aarhus.

1941

Fangstrapporter.

Medlemmer af Lystfiskeriforeningen i København var allerede den 1. Maj ude paa Gyrsting Sø. Resultat: Flere Gedder paa 7-9 Pund. Fra Moserne ved Hareskov hjembragte Fabrikant Forne en Gedde paa 14 Pund.

Storaaen ved Frøjk. To Laks. 7 og 15 Kilo. 1. Maj. Odense Sportsfi.skerforening melder, at der i 1ste Uge af Maj er taget 100 Pund Gedder i den af Foreningen lejede Søbo Sø. Maksimum 20 Pund.

Stallingens Størrelse Af Overdyrlæge J. Alb. Andersen Da Magister Hammer udsendte sit lille Hefte om danske Ferskvandsfisk, gjorde jeg ham straks opmærksom paa det urigtige i Stallingens Middelvægt som 1,5 kg.

Magisteren udtalte da, at det selvfølgevar en Misforstaaelse; de 1,5 kg var ment som dansk Maximum. I de sidste 14 å 15 Aar har "Stallingfiskeriet været min bedste Sport, og jeg har fanget mange Stallinger. Den største, jeg har fanget, fik jeg i Holtum Aa den 11 h 1926.

Den vejede vidnefast paa en V ægt med Lodder knap 1400 gr, men ellers har jeg aldrig faaet en Stalling, som jeg har vejet til 1000 gr. Engang jeg gik ved Skjern Aa efter Laks i April, fik jeg Slag paa Spinneren. Jeg troede straks, at det var en Nedgangslaks; men da jeg fik den ind til Land, viste det sig at være en stor, rognfyldt Stalling. Den blev forsigtig taget op, Krogene løsnedes, og saa gled den ud igen. Den blev selvfølgelig ikke vejet, men jeg maalte den paa min Stang, den var godt SO ctm. lang og var

SPORTS•FISKEREN

J9~1

næsten helt sort. Paa Fiskeriforeningers Vand, som bliver stærkt gennemfisket, faas vist sjældent Stalling over 500 gr.

Jeg er selv Parthaver i et stort og godt Stallingfiskeri, og jeg har en Ven, der sikkert har Landets bedste Stallingfiskeri - det bliver ogsaa rationelt plejet. Der fanger vi ikke helt sjældent Stallinger paa 7-800 gr. De bliver selvfølgelig altid vejet under Kontrol. Stallingens V ægt narrer, fordi den er saa slank. Vi sad en Aftenstund 2,4 gamle Fiskere paa Grønlunds Hotel i Skjern og snakkede Fisk over Romtoddyer og engelsk Shag (salig Ihukommelse), da en ung Fisker kom til og fortalte om sine eminente Stallingfangster. Vi sagde intet, før han fortalte, at han Dagen før i et af Skjernaaens Tilløb havde fanget 7 Stallinger paa mellem 2 og 3 Pd. Stykket. Saa udbrød en af os: En, to, tre, og Resten faldt prompte ind: Det - er - Løgn.

Han blev noget betuttet, for han troede selv paa, hvad han fortalte. Fiskene var ikke blevet vejet, men kun anslaaet til V ægten. Saadan er det ogsaa gaaet mig, og saadan gaar det vist ofte. Paa Grundlag af et stort Materiale tror jeg at turde fastslaa, at en Stalling paa 3 a 400 gr. er en god Stalling, 5 å 600 gr. giver en stor Stalling. Dem, der vejer derover, er der i al Almindelighed ret langt imellem.

Skanderborg, April 1941.

] . Alb. Andersen.

99

slank Fisk . med olivengrøn Ryg, sølvskinnende Sider med lidt Guldglans og røde Bugfinner. Den er en livlig fighter og Sportsfiskerne nærer store Forventninger til den, naar de faar den indført_ i andre, lettere tilgængelige Søer.

Danske Fluer, Vi er blevet præsenterede for en Serie Ribefluer, som maa formodes særlig at egne sig for Stalling. De er monterede paa Krog Nr. 12 og findes i tre Mønstre, Favorit, Vinger brune, Krop Guld og rød. Zebra, Vinger brune, Krop Guld og sortstribet, samt den hvidvingede Aftenflue, Krop hvid og sort. De .naturlige• Ben skiller Ribefluerne fra alle andre Mønstre. Da erfarne Sportsfiskere har prøvet disse Fluer i 7 Aar i vestjydske Aaer, kan man maaske haabe, at de bliver lige saa populære i Danmark som Mustadfluerne er i Norge.

Sportsiiskeren.

Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund.

Ansvarshavende Redaktør : Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

Bladexpedition: Forbundskasserer C. HøghPetersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaaende Annoncer og Expedition bedes rettet.

Fiskehjul Fineste Kastehjul - Eget Fabrikat Smuk - Solid - Billig

Kun Salg til Forhandlere

Carl Andersen. >Mosebo«, Bjerringbro

GEDDEYNGEL kan som sædvanlig leveres sidst i April og Maj Maaned til billigste Pris, naar Bestilling sker snarest.

Frøjk Fiskepark Holstebro -

De mange amerikanske Varieteter af Ørreden er i de senere Aar forøget med Aurora Ørreden (Salvelinus timagamiensis), som · i 1923 opdagedes i nogle mindre Søer i Kanada, mellem Hudsonbugten og Set. Lawrencefloden, senere er den ogsaa fundet i Alaska. Det er en

Telefon 148

Bliv Medlem af Københavns Sportsfisker Klub.

Aarskontingent Kroner 4,00 Klubbens Program og Love samt Opta, gelses,Blanketter faas ved Henvendelse til Sekretæren :

Stud. mag. & sc. Ib Carl, Stockbolmsgade 55 -

Kjøbenhavn Ø .

I .I

s e;o R T s. F Is K!E REN

100

1941

Hvor mødes vore Sportsiiskere?

Til de danske Fiskevande anvendes med Fordel en dansk Spinder

Stigaards Hotel

!

Struer

H. S . Jacobsen

I

Himmelbjerg-Spinderen

Telefon 100

er dansk og fabrikeret efter mange Aars Erfaring. Der findes en Him, melbjerg-Spinder til ethvert Fiskevand. - Forhør hos Deres Forhandler.

Industricafeen Kolding Bedste Madsted. -

Telefon 173

Fabrikeres af E. KIRKESKOV, Ry Telefon 98

Mødested for Sportsfiskerne I

ji

Alle Sportsiiskere i Sydvestjylland køber Grejerne i .

Fiskestangfabrikken

SPORTSMAGASINET - Esbjerg

,,HERFORTH"

Poul Lauritzen - Telefon 2081 Varerne forsendes overalt

Vestergade 96 - Odense henleder Opmærksomheden paa, at det nu er Tiden at foretage Eftersyn af Fiskestængerne, saaledes

Sæsonen staar for Døren!

Efterse Grejerne . - Vi har faaet en Mængde Nyt indenfor Fiskeriartikler.

Nyegaard Jagt- og Sportsmagasinet

at Reparationer

Kolding

af disse kan blive foretaget inden Sæsonen begynder Jeg har et meget stort Lager af alle Reservedele, og jeg er i Stand til at kunne foretage alle Reparationer betryggende og omhyggeligt -

Alt i Sportsfiskerartikler

Max Petersen

Varde

VARDE AA Tilgængeligt Fiskevand for alle. Dagkort 2,50 Kr. hos Kassereren, Cigarh. Max Petersen , Storeg. 14 , Hotel Varde samt Sig Afholdshotel.

Brochure og Prisliste over Fiskestænger sendes paa Forlangende

I

I

"HERFORTH" Vestergade 96 - Odense

Sæsonen 39-40 bevisligt fanget af s t o r e Fisk : 25-26 Laks fra 5-18 kg I

Elimar Schmidt /'

I

Dansk Fiskestangs-Fabrik Aalborg

Telf. 1073

Herning

Telf. 1073

Limfjord Sardineri, Aalborg Konservesfabrik

Alle Typer i Splitt-cane Fiskestænger

Grundlagt 1899

,,LimhorJ"

I

Hummer - Luksus Rejer Krabber - Sardiner - Tunfisk Makrelfilt etc .

Sføf Yore Annoncører

Reparationer udføres.

Fabriksudsalg med alt til Lystfiskeri.

)

En gros - en detail.