Sportsfiskeren 06 1928

SPO

ORGAN-

s-

SKEREN

DANSKE

S

POR'rS~ISKERE

~-'-"'-:-''''''''-'''''' ' '

.. ;:f=:+,h!~:: .-'

Nr. 6.

1. Juni 1928 .

Tarpon Fiskeri ved Floridas Kyst.

1 3.

Aarg.

46

1928

SPORTS-FISKEREN

Om at "klø" Ørreder.

----- -

.- - -

=----:J-"j

Herr Thieisen kan sikkert være rolig, der er næppe et Medlem i "Dansk Sportsfiskerforening" , der tilsølet fra Top til Taa vilde præsentere en "mavefisket" Ørred paa et halvt Pund.

Red .

···

«:

..

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • " " 1 • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • 11 • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Kast fra Hjulet.

·.................................................................................

D Fra Medlem 416 (Herr Thieisen, København) har Redaktionen modtaget nedenstaaende Kritik for Optagelsen af ovennævnte Artikel.

"Da jeg modtog sidste Nr. af "Sportsfiskeren", gav jeg mig straks gladeligen til at læse Bladet. Efter at jeg - med en Del Synkebesværligheder - havde faaet Artiklen om at "klø" Ørreder til at glide ned, afløstes Glæden af andre Følelser, som Tvivl, Forbavselse og Rædsel, for da havde jeg set paa Tryk, at Ørredfangst med Hænderne var god Sport, og det havde jeg aldrig i mine vildeste Feberdrømme tænkt mig Muligheden af at komme til at læse i et Sportsfiskeriblad. Min Tvivl refererede sig til, om det nu virkeligt ogsaa var "Sports-Fiskeren", jeg læste; det slog ned i mig, om jeg ikke ved en Fejltagelse havde faaet tilsendt et Tidsskrift for Haandværk, i et saadant vilde omtalte Artikel nemlig have passet bedre. For en Sikkerhedsskyld bladede jeg om til Forsiden og bemærkede, at min Tvivl var ubegrundet og kunde forsvinde. Tilbage var altsaa kun Forbavselsen og Rædselen, men ogsaa disse fik hurtigt Ben at gaa paa. Thi jeg kom samtidig til at tænke paa, at Bladets Dato var I. April, og straks stod det mig da klart, at det hele var en Spøg, og at Forfatteren kun havde haft til Hensigt at gøre Læserne til Aprilsnarre. Og atter kom Glæden til mig, denne Gang over den virkelig morsomme, lille Spøg, som kun manglede det i at være helt vellykket, at man ikke "gik i Tøjet".

416

*

* *

Da omstridte Artikel blev indsendt som Udklip af "Fyns Tidende" og var underskrevet af Forfatteren, fandt Red. ingen Anledning til ikke at optage den, og selv om Maaden ikke har med Sport at gøre, ser Red. intet ondt i, at Sportsfiskerforeningens Medlemmer ogsaa kender den, selvom enkelte vilde forsøge.

Hvad selve Herr Thieisens Tone angaar skal vi se bort fra, men paapege, at udelukkende placeret paa det Punkt, at "Bugfiskeri" skulde kaldes Sport, havde den været paa sin Plads.

enne Fiskemaade er ingenlunde af ny Dato og er i Amerika bleven saa populær, at den amerikanske Sportsfisker kun regner med Fluefiskeri og Kast fra Hjulet.

Aarsagen hertil findes i, . at Amerikanernes Vandløb og Søer er store, og Kast fra Hjulet medfører, at Fiskeren paa denne Maade spænder over et større Omraade, end hvis der benyttedes en lang Stang med en dobbelt saa lang Line.

Kast fra Hjulet har ogsaa for vore Forhold saa store Fordele, at det vil glæde enhver Sportsfisker nærmere at sætte sig ind i Maaden, der er forholdsvis let at lære.

For det første fiskes der langt borte fra den Plads, Fiskeren staar paa, og Fiskeriet er derfor mere indbringende end almindeligt Nærfiskeri, hvor Fiskeren er for daarligt dækket.

For det næste er det en Sport, der giver Fiskeren en .forbløffende Nøjagtighed i at beregne Kastet, der saaledes i hvert enkelt Tilfælde er en Præstation, Som præger Fiskeriet og dermed hele Sporten.

Stangen.

Til dette Fiskeri benyttes en forholdsvis kort og stiv Stang, og dens Spids skal være som en ' almindelig Dyppe- og Spinnespids.

Der benyttes en- eller tohaands Stænger.

Nøjagtig Længde paa en enhaands Stang er 5 Fod, og paa en tohaands Stang IO Fod, men længere tohaands Stænger kan benyttes, men giver kun forøget Arbejde.

Originale Kastestænger findes i Handelen fremstillet af Staal, Splitcane og Bambus.

Hjulet og Snøren.

Hjulet til dette Fiskeri skal være letløbende, og Snøren upræpareret og tynd, saa Modstanden bliver den mindst mulige.

For de Fiskere, der skal til at købe nye Redskaber, anbefales det at købe anti back-Iash Hjul. Disse Hjul er indstillelige saaledes, at Begynderen uridgaar, at Hjulet "løber over", og Linen kommer i Uorden.

Da dette Fiskeri er beregnet for Føring af Spinner, Devon, Wobler og Blink o: L behøver kun at anføres,

47

SPORTS-FISKEREN

1928

at en 2 1/ 4 Tommers Devon med Lethed kastes 30-50 mtr., og de tungere Agn endnu længere.

*

*

*

Naar ovenstaaende Forhold er taget i Betragtning og Grejerne altsaa er i Orden, kan man gaa over til at øve sig.

Der kan kastes baade med Sidesving og Kast over Hovedet.

Det sidste er særligt anvendeligt ved Fiskeri paa Havet, hvor meget store Distancer skal opnaaes ved Hjælp af en svær tohaands Stang (ved Tarponfiskeri) og skal jeg ikke komme nærmere ind herpaa, men holde mig til Sidesvinget.

Spinneren sættes paa et to Fod langt Forlang, og dette rulles op, til det naar Spidsens øje, højre Haands Tommelfinger holdes let paa Rullens Tromle, og Armen strækkes lidt bagud og i Hoftehøjde.

Hastigheden af Indrulningen er afhængig af Strømforholdene, og Hovedsagen er, at Spinneren roterer med en jævn Fart.

Haandens Stilling ved Indrulningen.

l klart Vejr føres Spinneren ' dybt og i mørkt Vejr nærmere Overfladen, da Fiskene da er mindre lyssky.

Kast fra Hjulet adskiller sig ogsaa væsentlig fra andre Fiskemaader, og tænker man tilbage paa svundne Tider, da Fiskeren, staaende paa Aabredden udstrakt over et Stykke al Aaen, forgæves søgte at naa den modsatte Bred, da er man nu klar over, at Sporten ikke alene lindes i den fangede Fisk, men ogsaa Maaden, hvorpaa den langes.

S. Sørensen.

Haandens Stilling før Udkastet.

Herefter svinger man (ikke svippe) Spinneren i en stor Bue kraftigt ud mod det Maal, man søger at naa, og samtidig følger øjet Spinneren, og med Tommelfingeren standses Hjulet, naar Spinneren er oven ' over det ønskede Sted.

Denne Manøvre kan volde Vanskeligheder, da Hjulet under Kastet har faaet meget stor Fart paa, og løber Snøren nu ikke ud med samme Hastighed, slaar Hjulet "bak", og Snøren kommer i Uorden.

Ulejligheden herved er yderst drilagtig.

For at hindre denne "løben contra", har Amerikanerne forsynet Hjulet med en lille, indstillelig Bremseanordning, saa Kastets Længde her kan reguleres, men da Afbremsningen jo ogsaa kan ske med Tommelfingeren, som altid holdes paa Tromlen, er dette System ikke paakrævet.

Men et godt og langt Kast er ogsaa afhængig af, om Snøren er viklet jævnt og fast paa Tromlen, og dette besørger de fleste amerikanske Hjul automatisk.

Da Kastet sker i en Bue, og Snøren i -<denne Bevægelse skal løbe ud, maa Stangen følge Snøren i lige Linie, og Slutningen af Kastet vil da ske med fremadstrakt, hævet Arm, og Hjulet standses brat.

Efter at Kastet er fuldført, kommer man til Førelsen af Agnen (Devon eller Spinner), og man vil, naar der er kastet skraat over til modsatte Bred rulle roligt ind paa Linen, og Vandløbet affiskes da meget systematisk, da den lange Line bevirker, at man ved at gaa langsom frem, flere Gange faar Agnen over samme Strækning.

Præmier.

Det synes, som om de al Foreningens Bestyrelse for 1927 udsatte Præmier har sat Sindene i heftig Bevægelse, for en stor Del sikkert paa Grund af Navnet "Storfangermærker" , som de efterhaanden fik, der giver et lidt misvisende Udtryk for Hensigten med Præmierne. Flere Indsendere har haft Ordet her i Bladet, og stærkt modstridende Anskuelser er blevet fremsat; en Indsender vil saaledes slet ingen Præmier have. medens en anden vil have Præmier ogsaa for Fisk fanget i fordums Tider. Mellem saadanne Yderstandpunkter er der jo Plads til mange Forslag, og jeg skal tillade mig nedenstaaende at fremsætte et, som har den dobbelte Hensigt, dels at begrænse Præmieantallet, dels at imødekomme Ønsket om Præmier, m. a. O. et Kompromisforslag.

Herr Grønholm vil slet ingen Præmier have, idet det efter hans Mening bliver Tilfældet - Heldet om man vir - og ikke, som det burde være, Dygtigheden, der høster Anerkendelse. Heri maa man ialtfald til en vis Grad give Herr Grønholm Ret. I Modsætning til Herr Sigurd Hansen maa jeg som min personlige Mening udtale, at Fiskesporten ikke egner sig for Præmiering; ikke alene foregaar Fangsten af de forskellige præmieværdige Fisk ikke under samme Forhold og paa samme Tider og Steder saaledes som egentlige Sportskonkurrencer, hvorved en direkte Sammenligning og retfærdig Bedømmelse af de ~nkelte Resultater umuliggøres, men ogsaa Hel-

48

SPORTS-FISKEREN

det er i Fiskeri en alt for dominerende Faktor, som ofte sætter Dygtighed og Erfaring ud af Spillet. Det vil enhver Fisker med et blot temmeligt langt Fiskerliv bag sig have set talrige Eksempler paa.

Hvis Meningen med at udsætte Præmier for den største Fisk var at udnævne Fangstmanden til Mester i Sportsfiskeri, maatte man derfor være en afgjort og uforsonlig Modstander af Præmier. Men saaledes er Forholdet jo slet ikke; en Præmie for den største Fisk skal kun være et synligt Minde om den for Fangstmanden saare fornøjelige Kendsgerning, at han har været saa heldig - og lad os haabe ogsaa dygtig, at fange Aarets største Fisk, hverken mere eller mindre. Ud fra dette Synspunkt kan enhver, ogsaa den, der egentlig helst ikke vil have Præmiering af Fiskeribedrifter, forsvare at gaa med til en Præmiering, og da Stemningen for Præmier efter Herr Sigurd Hansens Udtalelser er saa stærk, at vi ikke slipper for dem, vil den rette Opgave for dem, der helst vilde væ re fri for Præmier, være at søge at begrænse deres Antal til et passende Minimum, saa at Præmiesystemet undgaar at faa LatterIighedens Skær over sig.

Ud fra dette Synspunkt maa man gaa stærkt imod det af Herr Sigurd Hansen fremsatte Forslag, der for en saa stor Forening som vor vil medføre en Præmieregn langt ud over Rimelighedens Grænser, navnlig da Forslaget gaar saa vidt, at ogsaa Fortidens Bedrifter skal kunne præmieres. Herr Hansen trækker paa dette sidste Punkt dog noget i Land i sit Indlæg i "Sportsfiskeren " for l. Maj d. A., men det bliver vist bedst helt at opgive dette Punkt; de brave Veteraner trøster sig nok, og HerI' Hansen vil, iaItfald efter mit Forslag uden at føle sig beskæmmet kunne møde en af de ikke dekorerede Veteraner med sin egen velerhvervede Præmie paa Brystet. - At Medlemmerne som af Hr. Hansen foreslaaet skal betale deres Præmier, er efter min Mening en lidet tiltalende Tanke.

Præmierne bør som i andre Sportsforeninger bekostes og uddeles af Foreningen. Da Hensynet til Foreningens Kasse er elet, der har dikteret Herr Hansens Forslag, kan jeg ikke tænke mig andet end, at Herr Hansen vil sympatisere med et Forslag, der som mit nedenstaaende bæres af samme 'H ensyn og kun vil tære meget lidt paa Foreningens sparsomme Midler, der kan bruges (il andre og nyttigere Formaal end Præmier.

For eventuelle Pokalers Vedkommende foreslaar Herr Hansen, at de skal vindes tre Gange, eventuelt dog kun to, af samme Fisker for at blive dennes Ejendom.

Dette Forslags Realisation vil højst sansynligt have til Følg.€, at Pokalerne imod Hensigten bliver evigt vandrende, ialtfald faar en længere Levetid end ønskeligt.

Jeg kan til nærmere Belysning af dette Spørgsmaal oplyse, at der i en snart længere Aarrække har været udsat to Pokaler for "Lystfiskeriforeningen "s Medlem-

1928

mer (for Gedde og Aborre), og kun een Gang er det sket, at et Medlem har haft en af Pokalerne to Gange i sin midlertidige Besiddelse.

"Lystfiskeriforeningen" har endda kun ca. 200 Medlemmer; i en Forening med allerede henved 1000 Medlemmer og med stadigt stigende Medlemstal vil Chancen for, at en Pokal to eller flere Gange skal blive vundet af samme Medlem efter al Sansynlighed være meget ringe.

Den tredie Indsender, Herr Elimar Schmidt, maa være en modig Mand, naar han tør fre(l1sætte et Forslag om finere og mindre line Præmier (Guld, Sølv og Bronce) efter den anvendte Metodes større eller mindre Sportsmæssighed, et Forslag, som man iøvrigt maa komplimentere Forslagssti.JIeren for, og som ogsaa Herr Sigurd Hansen har tiltraadt.

Men ak! Dette smukke og tiltalende Forslag maa vist betragtes som værende umuligt at gennemføre for Tiden. Tænk blot paa de Synspunkter, der fra visse Sider blev gja'rt gældende under den for ikke saa lang Tid siden udfægtede, desværre for hurtigt og brat afsluttede Diskussion om "Slugdyp " ; Tiden er endnu ikke moden til dette Forslags Gennemførelse.

At sætte en Fiskemetode i en lavere sportslig Klasse betragtes nemlig som en personlig Fornærmelse af Metodens Udøvere, og naar Fiskere kan lovprise "SIugdyp" og Ormefiskeri næsten paa Fluefiskeriets og Spinningens Bekostning, og naar det kaldes for god Fiskesport at tage Ørreder med Hænderne (se "Sportsliskeren" l. April d. A.), maa det vist betragtes som en for Tiden haabløs Opgave at ville uddele Præmier efter Metodernes Sportsmæssighed. Det er vist ogsaa mere end tvivlsomt, om Bestyrelsen vil tage det Skridt at give Metodernes større og. mindre Sportsmæssighed et officielt Stempel og derved stikke Hænderne i en Hvepserede. Det vilde være glædeligt, om der med Tiden kunde skabes en saadan Forstaaelse af Sporten i Fiskeriet blandt danske Fiskere, at Herr Schmidts Forslag eller et andet paa samme Princip baseret kunde gennemføres; men for at naa saa vidt, maa der først og fremmest gøres et maalbevidst Arbejde for at udbrede Kendskabet til og Forstaaelsen og Værdsættelsen af de finere, sportsmæssige Metoder.

Mod Herr Schmidts Forslag har jeg iøvrigt den Indvending at gøre, at man ikke kan erhverve en Præmie i Guld for en Gedde; Øboerne, der jo i det hele og store maa nøjes med Gedder som bedste Sportsfisk, vil i Forhold til Jyderne have for ringe Chance for at erhverve den fineste Præmie. Geddespinning er en førsteklasses Sport, som godt kan komme i fineste Rangklasse. løvrigt er jeg ganske enig i, at Fluefiskeriet er det fineste af alt Fiskeri, dog haardt trængt af Spinning.

Med en Kompliment for, at Nedfaldsfisk efter Herr

1928

49

SPORTS-FISKEREN

Schmidts Forslag ikke bør komme i Betragtning ved . en eventuel Præmiering, skal jeg hermed slutte mine Bemærkninger til Herr Schmidts Forslag, der forhaabentIigt har Fremtiden for sig.

Efter denne lidt lange Indledning kommer jeg til mit eget Forslag, som bedes betragtet som et Forsøg paa at nærme Venner og Modstandere - til de sidste hører jeg iøvrigt nærmest selv - af Præmier til hinanden.

Forslaget er følgende: For Laks, Havørred, Bækørred, Stalling, Gedde og hvorfor ikke ogsaa Aborre, som kan være en god Sportstisk, indstiftes Præmier, som indehaves af det Medlem af Foreningen, der til enhver Tid har fanget den største af en af nævnte Fiskearter over en vis Minimumsvægt, f. Eks. for Laks 25 Pd., Havørred IO Pd., Bækørred 3 Pd., Stalling P /z Pd., Gedde 12 Pd., og Aborre 2 1/ 2 Pd. Præmien bliver i Vedkommendes Besiddelse, indtil "Rekorden" slaas af et andet Medlem. Ved Indehaverens Død eller Udtrædelse af Foreningen overgaar Præ-o mien til det Medlem, der har fanget det næststørste Eksemplar af paagældende Fiskeart. Kun Fisk fanget efter l. januar 1928 kan komme i Betragtning.

Endvidere udsættes aarlig en Præmie for hver af nævnte Fiskearter, der tilfalder det Medlem, der i Aarets Løb har fanget den største Fisk af paagældende Art over den fastsatte Minimumsvægt.

Eventuelle Pokaler udsættes for en Periode af f.

Eks. 5 Aar, tildeles hvert Aar midlertidigt den, som har fanget Aarets største Fisk - over Minimumsvægten - af den Art, for hvilken Pokalen er udsat, og tilfalder den til evig Arv og Eje, som i den 5-aarige Periode har fanget den allerstørste Fisk.

Ved disse Regler, for hvilke Lystfiskeriforeningens Præmieregier tildels har været Forbilledet, opnaas, at Antallet af Præmier bliver begrænset saaledes, at de bliver vanskeligere at erhverve og derfor mere attraaværdige og til større Tilfredsstillelse for " Sejerherrerne " .

Sluttelig vil jeg gerne gøre mig til Talsmand for, at ogsaa Fisk fanget i Brakvand paa de anerkendte Metoder kan komme i Betragtning ved Uddelingen af Præmierne. Af Artikler,. her i Bladet af Medlem Nr. 202 fremgaar det, at der i Brakvandet omkring Møen drives et fint sportsrnæssigt Fiskeri - Spinning - efter Gedder og Aborrer, Muligheden af ogsaa at fange Havørred er for Resten ikke udelukket.

Vore brave Kammerater paa Møen fortjener, ikke mindst som Foregangsmænd, at blive stillet paa lige Fod med andre Medlemmer, der har bedre Adgang til Ferskvandsfiskeri.

København, Maj 1928.

O. ThieIsen.

Fint Geddefiskeri.

Før Frokosten.

Fra Storehedinge har vi modtaget nedenstaaende Beretning om store Gedder: I 30 Aar har jeg været saa lykkelig at have Fiskeret i en idyllisk beliggende Sø med god Fiskebestand, som jeg ved Hjælp af Udsætning af Yngel har holdt vedlige. jeg har i Aarenes Løb fanget grumme mange store Gedder, mange over 20 Pd. Til Eksempel skal jeg nævne, at den største Gedde jeg fangede i 1927 paa kort Kastestang med Spinner, vejede 14 Pd., den største paa Snapdyb vejede 22 Pd. og den største paa stor Skeblink vejede 27 Pd. I Aar fangede jeg den 5. Maj med 5 Minutters Mellemrum en paa 15 Pd. og en paa 13 Pd.

Medlem Nr. 483.

~

Fiskenes Fjender.

- I en for nylig (hos SchæHer, Kolding) udkommen Bog om jagtpleje, omtales blandt Vildtets Fjender bl. a.

Kærhøgen, der iflg. den nye jagtlov er fredet det halve Aar, fordi den er sjælden. I det sydlige Vestjylland er den imidlertid talrig og gør meget Fortræd ved at tage Æg og Yngel fra Urfugl, Agerhøns og Graaænder.

Vi Sportsfiskere har en anden fredet Fugl at trækkes med, Hejren. Paa min Egn - det sydlige Midtjylland - ser man den næsten hver Gang, man er ude med Stang eller Bøsse, enten sejlende gennem Aadalen eller vadende i Bækkene. Hvorfor denne Fugl er fredet, er noget af en Gaade. Kødet er uspiseligt, Fjerene har ingen Værdi, og dens Skrig er afskyelige.

Det er en smuk Fugl, særlig i Flugten, men det er ogsaa det eneste Gode, der kan siges om den.

Hejren er en umættelig Fiskeæder og er sikkert i

50

1928

SPORTS-FISKEREN

Tiltagen her i Landet. Bestyreren af et herværende Turbineanlæg klager over, at Ørrederne i de senere Aar aftager stærkt og mener, det skyldes Hejre (og Odder). Han har ofte i de tidlige Morgentimer set seks Hejrer danne Kæde over Bækken og vandrende op mod Strømmen rense Vandløbet for Smaafisk.

Hvor Hejren gør Skade paa Fiskedamme, er det dog tilladt at skyde den. En herværende Ejer af Ørreddamme fik en Aften Ram til en af hans Plageaander, men Familien hævnede sig raHineret. Da han aarle næste Morgen kom ud til sine Fiskedamme, stod der hele ti Hejrer og fiskede.

I Storken forsvinder, fordi Karpedamsejerne i Østpreusen efterstræber den, men Hejren, som er mere udpræget Fiskeæder, tager til. Var der ikke Grund til for Sportsfiskere (og Fiskedamsejere) at prøve paa at faa Fredningsbestemmelserne for dette Skadedyr ændrede.

For 50 Aar siden.

!

Axel Holm.

~

Sandarten i Skanderborg Sø.

Som det vil ses af omstaaende Annonce, agter Skanderborg Fiskeriforening Søndag den 17. Juni forsøgsvis at arrangere et Konkurrencefiskeri efter Sandarter i Skanderborg Sø.

Sandarten hører til Aborrefamilien. Den ligner med sine sølvglinsende Sider med Tværbaandene en bleg Aborre. I 1903 blev den udsat i Søen, hvor den er taget til i en overordentlig Grad, rimeligvis fordi der i Søen findes store Mængder af Smælt (Sildinger), der siges at være dens Yndlingsføde. Den fanges i Tusindvis af Pund af Fiskeriforeningens Fiskere paa Aaletraad og i Vaad, men har hidtil været utilgængelig for Sportsfiskeri. Den er af og til taget paa Kolp ved Aborrefiskeri, og enkelte er taget paa Blink og paa Orm. Sandarten opnaar en betydelig Størrelse, op til en Snes Pund, og dens Kød er overordentligt lækkert.

Det vilde derfor være interessant at finde Maaden, som den kan sportsfiskes paa.

Skanderborg Turistforening udsætter en Sølvpræmie til 25 Kr. til den Fisker, der Søndag den 17. Juni sportsmæssigt fanger den største Sandart, og Skanderborg Fiskeriforening udsætter en 2. Præmie.

Deltagelse i Konkurrencen er gratis udover, at der løses et Dagsfiskekort, der jo ogsaa giver Adgang til andet Fiskeri, og Fiskeriforeningen skaHer Baade og Agnfisk.

Deltagelse bedes i Forvejen anmeldt til Skanderborg Fiskeriforening.

Dyrlæge Andersen.

Fra Venstre: Kæmner Wium, i Midten Overretssagfører C. Wium og yderst Martin Schmidt, sen.

Ovenstaaende Billede af Fabrikant Martin Schmidt, Overretssagfører Wium og Kæmner Wium er ca. 50 Aar gammel. Disse tre Sportsfiskere var i deres Ungdomsaar livlige, raske og meget interesserede Sportsfiskere. De kendte hver Aa i Jylland, og de var agtede, ansete og kendte som Landets fineste Sportsfiskere.

Ja, deres Ry gik langt ud over Landets Grænser; thi ikke faa udenlandske Sportsfiskere har gæstet vort Land Jor at fiske i de jydske Aaer sammen med de tre Sportsfiskere.

Overalt, hvor de kom for at fiske, var de kendte og velsete. Ja, ofte hørte man de forskellige Lodsejere med en vis Stolthed omtale, naar de havde haft Besøg af Sportfiskerne.

De var alle tre mest interesserede i Fluefiskeriet, men udøvede ogsaa Dypfiskeri efter de mest korrekte og sportslige Former.

Kæmner Wium, den yngste af de tre, døde for ca.

2 Aar siden. Han var aktiv interesseret Sportsfisker lige til det sidste og var ogsaa til Stede ved Stiftelsen af Landsforeningen.

Hans Broder, Overretssagfører Wium, er stadig aktiv Sportsfisker, ja, saa interesseret, at han mødte med fuld Oppakning ved Sportsstævnet i Varde.

Fabrikant Martin Schmidt, sen., er nu i sit 89de Aar, er rask og rørig og for kun et Par Aar tilbage gik han ikke af Vejen for alene at tage ud paa en længere Fisketur. .

Sidste Sommer var han sammen med SIn Søn, Grosserer ' Elimar Schmidt, Aalborg, ude paa en Fisketur,

1928

51

SPORTS-FISKEREN

og han udtalte, at hans Fader svang sin Stage som i Ungdommens Aar, kun var Grøfterne blevet ham for brede og Pigtraadshegnene noget for høje. Vi haaber og ønsker for Martin Schmidt og Overretssagfører Wium, at deres Livsaften maa være lys, og de med Glæde kan mindes og se tilbage paa den svundne Tid og sammen med os ære Kæmner Wiums Minde.

...............................................................................

Alt i Fiskeriartikler !

I

Flue- og Spinnestænger, Anti Bach-Lash Hjul, Stalling=, Ørred og Laksefluer, Voblere,l)evon, Spinnere, Krogsæt, Ørredkroge og Dyppekroge. - Gut, enkelt og dobbelt. Udvalg til Tjeneste efter Ønske.

Aars- og Dagkort til Varde Sportsfiskerforenings Fiskepladser og Karlsgaardesøen udstedes.

Benyt aldrig levende Agn.

Søren Graversen, Varde.

Døde Agnfisk er giver Fis~eriet Sport. levende Fisk paa en bagefter spidder den en Prop under.

lige saa gode som levende og Det er ikke Sport at hægte en Krog og afvente, at en Gedde med sine Tænder og trækker

Telefon 425. Isenkramforretning. Telefon 425.

• • • • • • • • • 11 • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

111111111111111111111111111111111111111

111111111111111111111111111111111111

Lystfiskere køber deres

Foreningsmeddelelser.

Fiskeredskaber

Den rigtige

ekstra billigt hos

Dyppekrog

A. Damgaard, Holstebro.

Sønderlandsgade 3 . -

"Dansk Sportsfiskerforening" afh older sin aarlige, ordinære Generalforsamling i Aarhus Søndag den 10. Juni KJ. 2 Eftm . paa Cafe " Palæ", Skolebakken, med følgende DAGSORDEN: 1. Beretning om Virksomheden.

2. Regnskabet freml ægges.

3. Forslag om Lovændringer.

4. Forslag om Leje af Fiskeriet i en Del af Skjernaa.

5. Valg af Formand for Bestyrelsen.

6. Valg af 3 Bestyrelses medlemmer.

7. Valg af 1 Revisor.

8. Fastsættelse af Tid og Sted for næste Generalforsamling.

9. Eventuelt.

Meget stort Udvalg i

Fluer, Gutliner, Snører, Spinnere, Dypkroge m. m.

Fiskestænger

o

KJ. 6. Spisning (varm Ret og koldt Bord) a 3,50 Kr. Deltagerne til Spisningen bedes tegne sig til Hr. Landsretssagfører Nørager, Aarhus, senest Torsdag den 7. Juni.

Bestyrelsen.

Varde Fiskeriforening meddeler, at Herr Hotelejer Søren Christensen s Jorder, ca. 3 km., hele Aaret staar aaben for Lystfiskeri, ogsaa i Sommertiden.

T elefon 211

til alle Priser.

1111111111111111111111111111111111111111

Efter mangeaarig Erfaring har det vist sig, at mine afbalancerede Dyppekroge er de bedste.

JOHS. MADSEN, Skolegade 6. -

Holstebro.

111111111111111111111111111111111111

~IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII ~

Sportsfiskerkonkurrence _

-

afholdes paa Skanderborg Sø Søndag den 17. Juni. _ Konkurrencen aabnes Kl. 8 Formiddag. Der udsættes et Sølvbæger til 25 Kr. samt en 2. Præ mie for sportsmæssig Fangst af største og næststørste

,.... Sandart. _ _

= -

_

Deltagelsen er vederlagsfri, Dagskort il 2 Kr. (-0- Rab at) skal løses. Anmeldelse sker til Skanderborg Fiskerifore- ;;; ning, Tlf. 436, der skaffer Baade og Agnfisk.

-

illllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll 1II11111111111111111i Fo rmand: Oberstl øjtnant C. Wegener, Østerb rogade 74, Københav n.

Næstformand: Ko ntorchef Ryesgaard, Aal borg.

K asserer: Po stmester Chri stense,,', Varde.

KOlltingen t og In dmeldelse sker til Postmeste r Christensen, Va rde.

Pos tkon to 11140.

KOll tingen! er 5 K r. aa rli g. oF010minCe1l.s Medlemsorgan .Sport.ifskenn" udkommer den 1. i hver i\Iaaned.

A rtikler til B ladet be des indse ndt ind en den 200 i Il\oe r Maaned t il Bladets Redakti on.

Redaktion &-o T rykkeri:

Bog try kk er S o Sørensen, Hol stebro, Tlf. 626.

52

1928

SPORTS-FISKEREN

g1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111g Vort store Udvalg i

." Fiskesager ~ . -ø.

~~~\~~"~~4~~~\:~~7~

-

..

~

anbefales til den kommende Sæson:

Den i Sportsfiskeren beskrevne

----

patenterede

--

Til Ørred 1,00 Kr.

Nye, billige Anti-Back-Lash Hjul m_ Linef. fra Kr. 24,00 Amerikanske Hjul med Linefører - 14,00 -

=

Silkeliner.

Devons.

= -

Spliteane Stænger.

Spinnere.

Kunstfisk.

Bambusstænger.

Import af alle Varer til Originalpriser fra Hardy Bros.

Ordrer over Kr. 10,00 sendes portofrit, og Medlemmer af Sportsfiskerforeningen erholder 10 pet. Raba ~. .

Til Lax

--

1,50 Kr.

-- '

BehmFlue faas hos:

.

::

Martin Schmidt, Holstebro.

=: • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • 111 • • • 11 • • 11 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forlang vort illustrerede Katalog for Sportsfiskere.

:: Jagt= og ' Fiskerimagasinet :

= -

AARHUS: Sønder Alle 5.

Telefon 3600.

KØBENHAVN: Studiestr. 48, Tlf. 12648 Hj. af V. Boulevard.

=

-

SiIIIlIIIlIIIIIIlIIlIIH 111111II11II1lI1II1111II11II11111II11I111I1II111II1II1r: 1111111111111111111111111111111111111111

FISKERI ARTIKLER

Holstebro

i stort Udvalg!

Lystfiske re anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling sam t Gedd er Dagskort a 2,00 Ugekort a 5,00 Aarskort a 15,00 .

Dagskort løses i Ki osken, Frøjk Fiskepark og hos Marti n Schmidt. ~la aneds og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Forlang Katalog!

Turistforening

Geddeyngel.

Prima Geddeyngel, parat til Udsættelse, er til Salg i større og mindre Partier.

Søborg Damkultur, Ejstrupholm.

Hotel Schaumburg.

Tel!. 42 - 172. Holstebro Statsteleion 16.

Byens bedste Hotel.

Værelser fra 3 Kr. - 1. KJ. Køkken. - Bilgarage.

Vesty Hald, (Ny Ejer.)

Missionshotellet, Holstebro.

Telefon 125. M. Jespersen. Telefon 125.

24 Værelser m. Centralv. Prisen 2,00, 2,50, 3,00 Kr. første Nat og 1,50, 2,00, 2,50 Kr. følgende Nætter.

Middag: 2 Retter, Dessert og Kalie. Billige, varme Retter hele, Dagen. - Ingen Drikkepenge. 14 lukkede Bilgarager.

1111111111111111111111111111111111111111

F i s k e r i a r t i k I e r!

Lystfiskeri.

Stænger - Hjul - Snører - Kunstfisk Woblere - Gut - Spinnere - Ormekroge.

Største Udvalg i Byen.

Monteret Jagthus, 4 Værelser, Entre oK Køkken, med 2 km.

Fiskeret (Ørred, Stalling og Aal) i en meget fiskerig Aa i Midtjylland sælges billigt mod Kontant, naar Handel kan ske snart.

A. Jensen . Mølles/ræde

2,

Telefon 68.

Brande.

Fiskegrejer til Lystfiskere!

De bedste Kvaliteter til nye, nedsatte Priser.

Udvalg sendes I

ll!. 225.

A. S U m b o r g, V i b o r g, (Isenkram - Porcellæn - Glas)

Tlf. 225.

Telefon 68.

Fiskeriartikler i stort Udvalg!

v. /"

Hans Fogh, Skjern.

(Specielt engelske.)

Nyt Lager nu til Saisonen.

Okholm, Tarm.

Lystfiskere.

Se vort mægtige Udvalg al FISKERIARTIKLER. Direkte Import fra England, Amerika og Tyskland.

Amerikanske Gummistøvler til smaa Priser.

Telefon 256.

P. J. STJERNHOLM. Adelgade - - - Skive.

Telefon 256.