Sportsfiskeren 05 1938

\) ·~- o--.. . 6 ., ?--

! r•vr,..,. ":'~

,1 n

·'

'

'

•1,

,, ...,

t:.,.,

..

t I

4,-.,

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. 5

1. Maj 1938

Fra Kongeaaen.

~

13. Aarg.

SPORTS-FISKEREN

50

1938

Uldhaandskrab'berne og deres Skadelighed.

I flere Blade (Aviser og Fagblade) er der regelmæss,~gt - i de senlere Aar - Jremlk ommet Meddelelser, som tydeligt vLc;er, at den kinesistke Uldhaandskrabbe nu er en Kendsgerning i Danmark. Over hele Landet er den fundet, ved Ky·· sterne og oppe i Aaeme. Det længste Stykke Vej, den er vandret op gennem en Aa, er til Tangeværket, idet man, som en Radioudsendelse for nylig oplyste om, har taget to Eksemplarer paa dette Sted. Imidlertid ,e r der ingen som helst Grund til - som flere Blade har gjort det - at lave Sensation ud af denne Affære. Der er ikke her i Landet, som Tilfældet er i Tyskland, optraadt de uhyre, myldrende Mængder af Uldhaandsikrabber.

Vi ved ~kke en Gang endnu, efter flere Aars Tilstedeværelse af Dyrene , om de overhovedet kan formere sig· paa vore nordlige Breddegrader, om de danske Farvande byder Skadedyrene de rette Ynglebetingelser baade med Hensyn til Temperatur og Saltholdighed. Adskilligt kunde synes at tyde paa, at der ikke er gode Betingelser til Stede. Man ku!Ilde have \nentet en langt mere voldsom Udbredelse, end de hidtidige Beretninger har vist.

Imidlertid -

vi har nu en Gang faaet Dyre~

til Landet. Hvert Aar fremviser nye Fangster, hvil-

ket vis,er, at Fornyelsen stadig finder Sted. Det er ganske naturligt, da Uldhaandskrabberne forekommer meget talrigt baade i H01land og Nordtyskland. Adsk!illige f'iskeriiin:ter:esserede har ønsket nøjere Oplysninger om, hvilken Fare Uldhaandskrabberne frembyder, baade for Erhvervsfiskeriet, .Sportsfiskeri,e t og Fiskeavlen. Paa Grundlag af den sidste Tids Literatur om Uldhaandskrabberne i Eur<>pa (Dr. Nic. Peters, Dr. A. Panning, Dr. Duncker, Professor Schnakenbeck, L. F. Kamps og den danske Professor Ad. S. Jensen) skal kort gennemgaas den Skade, Uldhaandskrabberne er i Stand til at forvolde.

Disse Skadedyrs Udseende og Liv er forøv:rligt bekendt gennem ta~rige Artikler i Landets Blade.

Lige maa fremhæves, at den følgende Udredning .først og fremmest gælder for Lande , hvor Uldhaandskrabberne formerer sig og derfor er meget talrigt forekommende.

For Danmal'k,s Vedkommende ligger Forholdet i Øjeblikket anderledes, selv om Udtalelser fra Tangeværket nok kan lyde pessimistiske.

For Krogfiskerne i Salt- og Ferskvand er Uldha:andskrabben en kedelig· Gæst. Den tager

al Madding, Orme, Brød og Smaafisk.. Ofte bliver den selv hængende i Krogen, som paa en eller anden Maade gaar fast i dens Led. Og den Viden, at Uldhaandsikrabben er fuldstændi.g uanvend~ lig til Føde, forbedrer ikke ens Følelser overfor den. For Erhvervskrogfiskere, der har Kroge ude om Natten, kan Krabberne gøre Forholdene utaalelige. Er der endelig kommet Fisk paa Krogene; hjælper det ikke meget, da de stoO'.'e Krabber ogsaa æder de fangne Fisk. Det samme gælder Fisk, fang1et i Ruse. En Fisker fangede i Efteraaret 1932 i Nedre Elben 67 større Aal i en Ruse. Heraf var ikke mindre end 60 mere eller mindre opædt af Krabberne. Næste Udsætning gav 37 Aal; alle var ødelagt.

Om Forholdene forr Ferskvands Lystfiskere foreligger der Oplysninger fra flere søer nær Hambol'g. Hvis der brug·es Orm som Madding, rives de øjeblikkelig af Krogene. Ogsaa Agnfisk (levende eller døde) fodæres, i mange Tilfælde saaledes, at kun Rygraden s:idder Ulbage paa Krogen. Andre Gange har man faaet en stor Krabbe med op sammen med en fangen Aal, idet baade Krabbe, Aal og Snøre var viklet sammen i een eneste uløselig Knude. Der er fra visse Sider blevet foreslaaet, at man skulde prøve at omgive hvier Krog med et Hylster, indrettet saaledes, at Aalene kunde komme til, men Krabberne ikke. Saadanne Kroghylstre er kornstrueret, men er vist nok alt for besværlige - og bekostelige at anvende, ikke mindst for Erhvervsfiskere.

Garnfiskeriet er enkelte Steder ved den nordtyske Kyst blevet indskrænket stærkt, i enkelte Tilfælde endog opgivet. Konkurrencen med det kolossale Antal Uldhaandskrabber har vær~t for .stærk. Garrnene vrimler af Krabber, der indvikler sig i Maskerne. Naar de skal rives ud, gaar Nettene itu eller filtr'es haabløst sammen. Det er udregnet, at mens man tidligere i Nordtyskland og Holland kunde bruge gode Garn i ca. 3 Aar, er Garnenes Levetid nu, takket være de kinesiske Krabber, bragt ned paa et Aar. Saa stærkt tærer det paa dem.

Det er jo ikke saa ualmindeligt for Fiskere at faa Krabber i deres Net, kunde man maaske indvende. Det er rigtigt; men for Uldhaandskrabbernes Vedkommende drejer det sig om større Mængder end man før har været vant til. Enkelte Fi' i Nedre Elben har forsøgsvis vejet Indholskere det af deres Net. Et enkelt Dræt har kunnet give

SPORTS-FISKEREN

1938

over 1000 Pd. Uldhaandskrabber. Garnet har da været saa tungt, at det næppe ku...");de hæves op i Baaden. Indergarnet maatte skæres ud. Kan man fortænke de to Fiskere i, at de afbrØd Fiskeriet og tiltraadte Hjemrejsen? At der ikike var Plads t il mange Fisk i Garnet - mellem alle Krabberne - err indlysende. Og det er langt fra noget enestaaende Tilfælde. Daglig faar de enkelte Fislrere i Elben flere Hundrede Krabber i hvert eneste D~et - i den Tid, Krabberne trækker ud mod Havet for at yngle.

Det er særlig paa visse Tidspunkter, Uldhaandskrabberne bliver generende. I Følge Beretninger fra 1932 kunde Fiske["ne paa Nordsli.den atf E1ibmundingen før st begyndle at fiske i Juni Maaned . Før i Tiden startede de alle.rede i Maj, men i denne Maaned umuliggjorde Krabbesværmene alt Fiskeri. Det betyder naturligvis store økonomiske Tab, ikke alene for de enk:eite Fiskere, men ogsaa for Landet som Helhed. Et ejendommeligt biologisk Træk - af Betydning for Fiskeriet - er konstateret ved nogle Floder. Under Ebbetid gTaver Krabberne sig ned i Sandet, - ogsaa de Krabber, der er blevet fanget i Nettene. Følgen heraf bliver, at Nettene ligefrem forankres til Bunden og ikke er til at kække op, - i hvert Fald kun med Anvendelse af eksitra Kraft og med store Beskadigelser af Snorene til Følge.

Snævermaskede Garn ødelægges ikke i saa hØj Grad, men til Gengæld kan de helt fyldes med Uldhaandskrabber, saa der overhovedet ikke er Plads til Fisk deri. Krabberne kommer dels for at søge Skjul, dels for at tage Maddingen eller de fangne Fisk. Ogsaa de fangne Fisk i Rusen, der ikke spises af Krabberne, tager Skade, idet de bliver urolige og bange, farer rundt og faar Beskadigelser.

Mest irriterende virker det vel paa Fiskerne, at Ruserne stoppes med uanvendelige Uldhaandskrabber. 20 til 30 Pund Krabber (indtil 70 Stykker) i Rusen er ikke ualminde1igt. Fra Holland berettes om Ruser, hvori har været over 200 Krabber. Det gælder ikke alene Kystfiskeriet, men ogsaa Flod og Indsøfiskeriet. I Floden Havel viser Statistik et Merforbrug af Net (ikke paa Grund af st~gende Fiskeri, men paa Grund af Uldhaandskrabber) paa 100 til 150 pCt. om Aaret. Endvidere saarer Krabberne Fiskenes ømfindtlige Hud dette gælder særlig Aalene - hvilket atter giver Anledning til Infektioner. Viser det sig ikke straks, skal det nok komme frem, hvis Fiskene skal opbevares i læng·ere Tid , eventuelt transporteres over større Afstande. Fisken bliver mindre levedygtig, mi·s ter i Værdi.

Baade i tyske og hollandske Floder og søer 1

51

har Uldhaaindsikrabbernes Tilstedeværelse allerede i flere Aar betydet en væsentlig Nedsætteise i Forpagtningsafgifterne, en Nedsættelse, der for visse Vandes vedkommende er fortsat. Uldhaandskra.bberne betyder nemlig ikke blot en direkte Skade paa Fiskene og Fiskeriet. De betyder ogsaa en alvorlig Næringskonkurrence for de værdifulde Fisk.

Her kan atter anføres visse Undersøgelser i Nedre Elben, et af de Omraader, der i Europa er stærkest inficeret med Skadedyrene. De smaa Muslinger, Sphaeridium, er bekendt for at være et vi.gitigt Næringsemne for mange Fisk. Disse Muslinger er a.ftaget betydeligt i Tal. Før var der saa mange, at man kunde skovle dem op og bruge dem til Hønsefoder. Nu er der flere Steder bemærkelsesværdig faa. ~ærlig Fladfisk og Aal sætter Pris paa Sphaeridium.

Som før nævnt gælder disse biologiske Undersøgelser over Uldhaandskrabbernes Skadelighed den stærkt inficerede Kyststrækni<ng Syd for Danmark. De samme Forhold kan komme til at foreligge i Danmark. Man maa haabe, det ikke bliver 'T ilfældet. Og meget taler for, at vi vil blive forskaanet for saa. haablØiSe Tilstande.· I det smaa vil vi derimod sikkert mærke Uldha.a ndsikrabbernes Virksomhed. Den gør sig muligvis allerede nu gælden.de v:ii<,1se Steder, kommer i hvert F'a ld nok til at gØI'.e det.

Men det er noget, vi kun kan overlade til Fremtiden. Vi bliver silkkert nødt til at finde os i den Skæbne, der bliver os til Del, idet vi staar temmelig magt.esløse overfor Skadedyrenes Indtrængen og eventuelle Breden sig. At udrydde Uldhaandskrabberne, hvis de finder passende Ynglebetingelser hos os , er som i andre Lande umuligt. Det eneste, der kan gøres, er at træffe Foranstaltninger til at holde Skadedyrene nede paa et vist Niveau med Hensyn til Talrighed. »Deutsche Jag·erzeitung« angiver, at nogle af vorie V:en~ ner i Kampen mod Uldhaandskrabberne er Fiskehejrerne, der spiser umaadelig mange Krabber.

Desværre er disse Fugle ikke heldige v,ed Fiskedammene. Det samme gælder de fleste Maagearter. I en enkelt Maage, skudt ved Hamborg, fandtes Rester af 9 ret store IBdhaandskrabber. Qg der angives, at store Maagef1okke udelukkende ernærer sig af U1dhaands:krabber.

Bekæmpelsen af Krabberne ved Hjælp af Pestbakterier (Krebsepes,t ) er ikke tilraadelig, da den samme Sygdom ogsaa angriber Fisikene. Derimod er der Mulighed for at vore Ber:s:kvandsrovfisk, Aal, Aborrer og Gedder, vil kunne hjælpe os. At de fortærer Uldhaandskrabber, ved man.

Men ikke i store Mængder. Grunden hertil kan være den, at de endnu ikke har indlsti11et sig paa

SPORTS-FISKEREN

52

de fremmede Dyr, ikke har vænnet sig til at betragte dem som Næringsemne. Muligvis vil vore Rovfisk med Tiden gaa over til en mere uldhaandskrabberig Diæt - til Gavn for Fiskerne og forøvrigt ogsaa for Fiskene.

D'.rekte Ødelægg,else 2:f Krabberne forsøges til Stadighed. Der er konstrueret flere Typer af Krabbefælder. Og der foreligger saa gode og fyldige Oplysninger om Skadedyrenes Liv.svaner, at man har kunnet h2fi!3ke Krabbernes Ynglesteder med Slæbenet. Desværre har det knebet med at finde Anvendelse for de mange fangne og· døde Krabber, da de hverken egner sig til Menneskeeller Dyreføde.

Kødmængden er meget ringe i Forhold til Kalkstoffet. Et Firma i Hamborg-Altona har dog· givet sig af med Fremstilling af Fodermel af Uldhaandskrabber. Desværre har det vist sig, at dette Fodermel i Næringsværdi staar tilbage for Fiskemel. Der synes altsaa ikke at være Udsigt til, at vi faar andet end Bryderi af Uldhaandskrabberne.

···~···

H erluf Petersen.

Svenske Vanddomstole trænger til sagkyndig Hjælp i Reguleringssager.

Regulering af søer og Vanddrag for Anlæg af Kraftstationer bliver stadig hyppigere og mere omfattende i Sverige; herved opstaar forskellige Spørgsmaal om Fiskeriet, der kræ ver stor Sagkundskab og megen Erfaring, for at man kan naa til en tilfredsstillende Løsning. Den Sagkyndige skal kunne bedømme baade Virkningen paa Fbll.1eriet 'i Almindelighed, pa;a Fiskebestanden, paa de interesserede Fiskeres Driftsmuligheder, samt være klar over , hvilke Forholdsregler, der maa _træffes. Skades Fiskerimulighederne , maa der findes Midler til at genoprette og bevare dem, eller vurdere dem, naar der skal være Tale om Erstatning. Den .Sagkyndige bØr være ~uldstændig inde i saavel Fiskeribiologi som praktisk Fiskeri; fremfor alt bør han have stor Erfaring angaaende søregulering og· dens Indvirkning paa Fiskeriforhold.

Naar Vanddomstolene skal behandle herhen hørende .Spørgsmaal er det i Reglen den lokale >>Fiskeri-In ten den t«, som skal rede FiskerispØrgsmaalene ud og stille Forslag til deres Ordning.

Imidlertid kommer den enkelte Fiskeri-Intendent som Regel kun ud for et begrænset Antal søreguleringer, kun en Brøkdel af alle de , som i hans Funktionstid udføres Landet over. Hans Erfaring m . H. t . SØreguleringer og de heraf afhængige Fi-

1938

skeproblemer bliver stærkt begrænset i Forhold til den Erfaring, som kunde være opnaaet, om en enk,e lt .Sagkyndig havde kunnet følge dem alle.

Endnu værre er det, at Fiskeri-Intendenten som Følge af hans mange andre tjenstlige Hverv næppe er i Stand til at sætte sig saa meget ind .:.

Søreguleriingsspørgr-;maal, som ønskeligt.

Han tvinges til at afgive sin Udtalelse uden at faa tiltrækkelig Tid til at sætte sig ind i Spørgsmaalene.

Naar han har udtalt sig om en Sag, har han ikk~ mere med den at gøre. Hvorledes saa Reguleringen senere virker, faar han ikke Lejlighed til at følge saa indgaaende, som ønskeligt. Som oftest kan han overhovedet ikke danne sig nogen Mening· om, hvorvidt hans Forhaandsbedømmelse af Reguleringen har holdt Stik, · eller i benægtende Fald, hvorfor den ikke har gjort det, og hvor Fejlen ligger.

Den Erfaring, som en Fiskeri-Intendent for Tiden kan opnaa angaaende Reguleringernes Indvirken paa Fiskeriet er altsaa begrænset til et relativt ringe Antal Tilfælde og til en ofte ret overfladisk og· kortvarig Beh andling af Spørgsmaalene.

Da det her drejer sig om meget betydeligr; økonomiske Interesser, baade for Fiskerlejerne og Interessenterne i Reguleringen, turde det værn ikke blot ønskeligt, men ret nødvendigt. at Udredningen af de forskellige Fiskerispørgsmaal fik en saa omhyggelig og sagkyndig Behandling som mulig; i det mindste, naar det drej~r sig om større Regulering·er. Men dette kan kun opnaas , naar een Fiskerisagkyndig faar Haand i Hanke med alle større Reguleringsforetagender i hele Landet, samt faar Lejlighed til helt og holdent at beskæftige sig hermed og tillige følge deres Virkninger.

Det var endvidere ønskeligt, at en saadan Fiskerisagkyndig blev ordentlig betalt. Naar det gælder teknisk eller juridisk .Sagkundskab, er det paafaldende, hvor meget højere det lønnes i Forhold til .Sagkundskab paa Fiskeriomraadet. Dette er en Undervurdering, som bør ændres af Hensyn til de ofte store økonomiske Interesser, som her er Tale om. Man bør erindre, hvor vigtigt det er at faa den mest kompetente Mand paa dette Omraade.

Efter mit Indtryk vilde Interessenterne i Reguleringsforetagender gerne bidrage til at faa denne .Sag tilfredsstillende ordnet. Og · at Domstolene gerne saa et saadant Arrangement, er der vel ingen Grund til at tvivle paa. De bekendte og beklagelig,e Forhold med · Vandenes tiltagende Forurening har fa.aet Authoriteterne til at ansætte en særlig Tilsynsmyndighed for at holde Opsigt og rette, hvad rettes kan i den Henseende. De

1938

SPORTS-FlSKEREN

vidtløftige og dybt indgribende Vandreguleringer, som i stedse større Udstrækning finder Sted i Sverige, kræver ikke mindre Opmærksomhed og Tilsyn fra det Offentliges Side.

Rud. Hammarsstrom. svensk Fiskeri Tid.skrift.

Forholdene kan i mindre Maalestok siges at ligge ligesaa i Danmark. Ved en Vandregulering ra.a.dspørges maaske det danske Hedeselskab, der giver sin Medvirken til Udregning af Bekostning, -og· hvormeget tilgrænsende Arealer kan øges Værdi. Sjeldnere spørges biologisk Station om, hvilke Fiskeriværdier, der eventuelt ødelægges højst adspørges det lokale Vandsynsnævn, ofte et Par Gaardejere, der ikke har mere _Begreb om Fiskeri, end vi har om Hesteavl.

Red_

...... ···~···

En Opfordring!

Det interessanteste Punkt paa den nylig stedfundne ordinære Generalforsamling i »Lystfiskerforeningen«, København, blev »Eventuelt«, idet Hr. V. Haugaiard herrunder gav forskelJ lige Oplysninger om Stiftelsen af »Dansk Sportsfiskerforbund«. Der førtes en længere Debat herom, men glædeligvis blev der fra en overvældende Majoritet givet Udtryk for, at L. F . .som den ældste og vist og·saa største Lystfiskeriforening snarest muligt burde være med i det forberedende Arbejde paa Oprettelse af nævnte Forbund .

Fra Bestyrelsens Side blev der fremsat Betænkeligheder m. H. t. den økonomiSlæ Side af Sagen, da det Kontingent, L. F. vil komme til at svare Forbundet, med det nuværende Medlemstal vil andrage ca. 1000 Kr. aarligt, og det kan Foreningens for Tiden haa.rdt spændte Budget ikke taale.

Flere Muligheder for at klare dette Problem blev drøftet, saaledes en mindr'e Kontingentforhøjelse eller Forhøjelse af Indskudet, men da Generalforsamlingen ikke kunde tage Stilling hert.il, meddelte Formanden, at der vilde blive indkaldt til Behandling af hele Sagen.

Hensigten med disse Linier er at opfordre enhver, der kan komme til denne ekstraordinære Generalforsamling, til at give Møde. Der er næppe nogen Tvivl om, at dansk Sportsfmkleri's, Skæbnetime nu er inde, og det er derfor af største Vigtighed, at Generalforsamlingen bliver saa godt besøgt, at den kan give et fuldgyldigt Udtryk for Medlemmernes Syn paa den til Behandling kommende Sag. O. Thieisen.

53

Dansk Sportsfiskerforbund.

Ved den ordinære Generalforsamling den 25.

Februar fremkom Undertegnede under »Eventuelt« med Forslag om, at Lysitfiskeriforeningen burde tilslutte sig til det under Dannelse værende Dansk Sportsfiskerforbund.

Jeg gjorde ved denne Lejlighed nærmere Rede for de vanskelige Forhold, Sportsfiskeriet i Danmark arbejdede under, og efter at Formanden, Næstformanden, Kassereren, Dirigenten m. fl. havde haft Ordet og gjort sig til Talmand for Forslaget, fandt en Prøveafatemning- Sted. Denne viste, at 95 pCt. af de Tilstedeværende var stemt for Sagen. Dette bevirkede igen , at Bestyrelsen indkaldte til en ekstraordinær Generalforsamling_ Generalforsamlingen, der fandt Sted Fredag den 18. Marts , .s kal jeg ikke komme nærmere ind paa, idet den jo sikkert vil være i frisk Erindring hos de fleste, der overværede den, kun skal jeg lige anfø,r e, at det af Bestyrelsen stillede Forslag om ForhøjeLs:en af Indskudet for nye Medlemmer fra Kr. 100,00 til 150,00, for derigennem at kunne opnaa Midler til delvis Dækning af de forøgede Omkostninger en Tilslutning til Forbundet vil andrage, blev vedtaget.

Hensigten med dis.se Linier er imidlertid - efter bedste Evne - at oplyse de Medlemmer, der ikke var til Stede paa den ordinære Generalforsamling om, hvad Grunden og Meningen med Dannelsen af Dansk Sportsfiskerforbund egentlig er og gaar ud paa.

Sportsinteressen her i Landet har i de sidste Aaringer udviklet sig i kolossal Grad, og særlig· for de .Sportsgrene, der har Forbindelse med Friluftslivet, følgeligt rekruteres der aarligt et stort Antal til Sports.fiskernes Skare. Paa den anden Side er det en sørgelig Kendsgerning, at vor Sport fiskerimæssigt set er i rivende Tilbagegang. Grundene hertil er mangfoldige, jeg skal blot nævne nogle af dem.

Gennem den Selvforsyningspolitik, der føres hele Verden over, dukker der daglig nye industrielle Foretagender op, Foretagender, der i stor Udstrækning er medvirkende til Forurening af vore Vande og derigennem til Ødelæggelse af disse.

Byggeriet har i de senere Aar floreret som aldrig før. Resultatet heraf er, at Spildevand og Kloaker i stor Udstrækning føres ud i søer og Vandløb til stor Skade for disse.

Mange Steder Landet over bliver der daglig drevet ulovligt Fisker!i i Strid med FerskvandsfiSkleriloven og uden Hensyntag·en til denne. Gang paa Gang bliver disse Overtrædelser ved Domsto-

54

SPORTS-FISK~REN

1938

lene afgjort med minimale Bøder, som tils,t rækkeligt viser, med hvilke Øjne Myndighederne ser paa Sportsfiskeriet. Se til Jagtloven, siden Jægerne.s Sammenslutning og den Magtfaktor, de derigennem er bleven, tages der and~rledes kraftigt fat paa Overtrædelser o. 1.

De fleste Vandløb er uden Regulativer, og hvor disse findes, er de i mange 'Tilfælde forældede eller mangelfulde, hvilket vil sige, at man de fleste Steder kan se anbragt Ruse paa Ruse og i mange Tilfælde i Skid med Loven.

Aamundingerne staar spækket med Fangstredskaber, saaledes at en Fisk skal viære mere end almindelig heldig, hvis den skal slippe igennem og naa op til Gydepladserne; ogsaa her er deiI' ikke Tvivl om, at Overtrædelse af Frednings.bælterne finder Sted, lig·esom disse i de mange Tilfælde er af en saadan Beslkaffenhed, at de praktisk talt er værdiløse. Turbineanlæg opføres uden Hens1y ntagen til ordentlig Passage for Fiskene osv., osv.

Det maa staa enhver Sportsfisker klart, at vil man skaffe sig nogen Chance for at faa disse Forhold ændrede, kan det kun ske ved at løfte i Flok, og hvad er mere naturligt end, at søge dannet en Sammenslutrung af Landets Sportsfiskerforeninger.

Det er jo en velkendt Sag, at lignende Forbund, som det der tænkes dannet, findes i saavel Norge, Sveiiige, Finland, Tysk1rund, England, Frankrig, Amerika osv., og hvor de med afgjort Held virker for .Sportens Fremme.

Meningen er at samle saa mange Foreninger som muligt Landet over under Forbundet, dog saaledetS at forstaa, at Foreningerne lever derres

at· nogle maaske vil mene, at det ikke kan .g ennemføres herfor. Imidlertid er denne Side af .Sagen fra lrompetent .Side oplyst som værende i Ord!en selvfølgelig desto stø,I'Tle Tilslutning til Forbundet desto større Mid1er at arbejde med. Samtidig kan jeg meddele, at de endelige Love og Vedtægter for Forbundet endnu ikke er færdige, og heri ligger efter min Mening en Chance for vor Forening t il at gøre sin Indflydelse gældende, hvilket maaske kan faa Betydning senere hen. Ligeledes kan jeg nævne, at der allerede paa nuværende Tidspunkt foreligger 'Tilsagn fra en overvejende Del af Landets Sportsfiskerforeninger om at tilslutte sig Forbundet, og jeg mener, ligesom v·o r Bestyrelse, at vi som den ældste Forening bør være i Spidsen.

Til Slut skal jeg nævne, at min Indstilling. overfor .Sagen ikke er tendetiøs præget, men kun dikteret ud fra Synspunktet, at være medvirkende til at ophhjælpe den Sport, jeg har fa.aet kær.

Skulde vor FOI1ening, hvad jeg oprigtig haaber, bliv~ fotskaanet for Uheld af nogen Art og paa Konto heraf ikke trækk,e Veksler paa Forbundet, saa lad os glæde os over, at vi som gode Sportsfæl1er har været med til at hjælpe andre, hvem Skæbnen maa:ske har været .mindre naadig .

Dette vil efter min Mening vææ til Ære for vor Forening og dens Program.

eget Liv som hidtil uden Indblanding fra. Foffbundets Side, kun hvor denne ønskes, træder Forbun-

Vor kære Ven i Lænestolen har i April Numret rørt ved et Problem, Ansvar, som sikkert har Interesse for flere andre Foreninger.

I Skjern Lystfiskerforening har vi f1ere Gange talt om eventuelt Ansvar og Forsikring, idet vi, som det fmøvrigt er mange af de tilrejsende Sportsftskere beikendt, paa Borris Fiskeriforenings Terræn har anbragt 2 Baade, som fra begge Sider af Aaen kan benyttes af enhver Sportsfisker, for at komme over Aaen. Baadene, der er anbragt for vore Medlemmer, benyttes ofte af de tilrejsende Sportsfislrere, hvilket vi selvfølgelig ikke har noget imod, men vi har som nævnt fl&e Gan,ge drøftet, hvorvidt der i Ulykkestilfælde ved en af disse Baade kan paaføres Foreningen Ansvar for saavel vore egne Medlemmer som fremmede Sportsfiskere.

Baadene er fastgjort til en tværs over Aaen spændt Bardun, hvorpaa der ved Ringe er forbun det et Reb, dobbelt saa langt som Aaen etr bred.

Er Baaden beliggende ved den ene Aabred, vil

det til. Overfor Lovgi'VIlingen og Myndighederne vil et Forbund kunne skaffe os Chance for· Ørenlyd. Ligeledes vil et Forbund i Modsretning til en enk:elt Forening· kunne optræde paa Linie med Naturfredning,sfor:eningen, FerSikvandsfislk.e:r1if01reninig,en, Turist;fo11eningen o. 1. Jeg kan i denne Forbindelse nævne, at der den 3. September i Fjor blev afholdt et Møde af de ovennævnte 3 Fo["eningfil, og æt et Udvalg blev nedsat til Behandling af Formening of vore Vandløb, søer og KysteT. Netop ved saadanne Legl~g;heder burde Landets .Sp011tsfiske11e være fuldtalligt repræsenteret.

Forbundet vil hver Maaned udsende et B1ad til ane Med1emmer omfattende alt vedrø,r ende Fiskeri i Landet, ligesom Bladets Spalter staar aabne for Foreningsmeddelelser o. 1. Den økonomiske Side af .Sagen stiller sig saalede.s, at der i Kontd:ng,ent til Forbundet betales Kr. 3,50 pr. Medlem aarligt, et yderst rimeligt Kontingent, ja, saa lavt,

...... ···~···

V . Haugaard.

Assurance.

SPORTS-FISKEREN

1938

Halvdelen af Rebet være spændt stramt over Aaen, medens den anden Halvdel hænger i Løkker mellem Baaden og den Pæl, hvori Bardunen er fastgjort.

Vi har været ude for det Tilfælde, at en Kvi·~ har faaet Hovedet anbragt i en af Løkkerne og paa en eller anden Ma.ade har faaet Rebet til at stramme saa stærkt, at den var ved at hænge sig selv. Heldigvis skete det ikke, takket være Ejeren, som en Dag førend beregnet kom til Aaen for at se til .,;n,P Kreaturer. Hvad Ejeren sagde, skal jeg ikke gengive, men i dette Tilfælde kan der næppe være 'Tvivl om Ansvar, derimod vil vi meget geine have opklaret, om der i Henhold til Søfartsregler'ne eller andre Regler kan paafø,r es Foæningen noget Ansvar for saavel egne Medlemmer eller enhver anden, som benytter en af Baadene?

55

Konsortier, der har lejet Fiskevand ved Skjern Aa, i Fællesskab kan. løse dienne store Opgave, kan vi, hvis vi forelØbig i 5 Aar vil ofre et aarligt Beløb til Udsætning, siik.kert mærke- gode Resultater af siaavel Regulativet som Yngeludsætiningen.

Hele Arbejdet for Fiskebestandens Ophjæpning ~al nu foregaa under Regulativforeningen, som af Fiskeridirektoratet hertil i Aar er bevilget et Tilskud paa 200 Kr. For en aarlig Udgift af 1000 til 1200 Kr. vil jeg antage, vi kan besætte Vandløbene med Yngel ifølge Planen, og haaber jeg, Foreningen vil bevilge os et aarligt Bid!rag hertil.

Skjern, den 8. April 1938.

Med HØj1agelse qg Fiskerhilsen Carl Christensen.

c. c.

···~·····

Regnskab for Oprettelsen af Regulativet for Skjern Aa.

Regulativet for Skjern Aa.

Indtægter :

Til Sportsfiskerforeningen af 18. Maj 1926.

Tilskud fra Dansk Sport.sfiskerforening Kr. 500,00 - ,Sportsfiskierf. af 18/5 26. . » 475,00 -

c/o Hr. Dr. Chr. Lot1lrup Andersen, København.

-

Idet jeg herved beder Foreningen modtage vor bedste 'Tak for Deres Bidrag til Oprettelsen af . Regulativet for Skjern Aa følger hoslagt et Uddrag af Regnskabet.

Biologisk Station har i 1936 og 37 undersøgt samtlige TillØb til S:kjern Aa og paa Grundlag af disse UndreTsØgesLer er der nu udarbejdet. en Plan, hvorefter der fra 188 forskellige Steder kan udsættes indtil 415,000 Styk Yng:el i de de·r til egnede smaa Vandløb foruden et stort Antal Sættefisk i selve Hovedløbet og den nedl'le Del af mange Vandløb. Foruden det nødvendige Antal Yngel vil en saadan planmæssiig Udsætning være forbundet med store Udgifter til Transport, og jeg tillader mig herved hØfligsit at anmode Foreningen ..om et Tilskud til Udsætning af Lak.se- og Ørredyngel.

Vi har i Efteraariet haft He1ld til at indfalltge en Del Moderlaks og kan om ca. 14 Dage udsætte 40,000 Stk. Lakseyngel.

Indfangningen af Moderfisk, der er forbundet med mange Vru~eligheder qg ret store Udgifter , h aaber vi fremtidigt kan fortsættes med Held, idet vi nu erfterhaanden har faaet saa mange Erfaringer , at BØ1rnesygdommene ved saadanne Forsøg nu skulde være overstaaet.

F iskebestanden i Skjenn Aa med Tilløb burde i Sammenligning med and:re Vandløb bringes op til at giV!e 10 Gange saa meget, og naar vi alle intJe:resserede Lodsejere , Lodsejerforeninger og

Skjern Sporls.fiskerl.

Fab~. Truelsen, Herning. .

J. Alb. Andersen m. fl . . .

» »

»

275,00 50,00 50,00

Ialt . . Kr.. 1~50,00 Udgifter:

Forskellige Udgifter ved Afholdelse af Møder, Forhandlinger, ny Opmaalinger, Matr. Nr., Telef. , Porto, Mas:kin.skrivnin,g m. m. . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kr. 333,75 Trykning af Fuldmagte.r . . . . . . . . . . . . » 11,25 Trykning af Forsendelse af Udkast til Regulativ ....... ......... . . ... .. . » 108,, 00 Ind~arsiing til MØdet i Borris ....... . » 10'4,10 Indsamling af Fuldmagter .. . . . . . .. . » 319,00 Udgifter ved Mødet i Borris d. 7. Nov. 1

1936 . . . . . ........... .. .. .. .... . .

»

'Ufoirudsete Udgiif:ter ..... .. .. ... .. . .

Ov:erskud ..... . ... . ... . ........... .

» »

255,40 163,70 54,80

!alt . . ~ - 1350,00 Ov:enstaaende Regnskab har vi Dags gennemgaaet. og rundet rigtigt.

Skjern, d . 1. Febr. 1938,.

0 . HAUCH

signeret J. SØLUND J ENSEN

···~......···

Dato

SPORTS-FISKEREN

56

In stru kti ons kursus Kasteteknik~

1938

at bringe vor Laksebestaind i Vejret.

Karlsgaarde) .

(Tange

og

Chr. Lottrup Andersen .

................... .................................................................. .

Den 9. og 10. April havde Lystfiskerifo:rieningen i København Besøg af den fremragende Norske Sportsfisker og Kasteekspert, Overretssagfører Arne Schultz. Begge Dage fik Foreningens Medlemmer nogle værdifulde og fornøjelige Instruktioner i Kasteteknik. Ogsaa undertegnede og andre Medlemmer af vor Forening deltog, takket være Lystfiskeriforeningens Gæstfrihed i disse Øvelser paa og ved Gentofte sø . I Pauser havde vi den Glæde at beundre Overretssagfører Schultz' pragtfulde Præstationer. Ogsaa til Middagen og Foredraget Lørdåg Aften var vi den gæstfrie Forenings Gæster. Hr. Schultz' Foredrag om Kasteteknik var usædvanligt klart og instruktivt og ledsagedes og efterfulgtes af en pragtfuld Film.

Vor norske Sportsfælle bragte vor Forening en hjertelig Hilsen fra »Oslo Sportsfiskere« og »Norsk Sportsfiskerforbund«, som jeg paa vor Forenings Vegne hjerteligt gengældte.

Chr. Lottrup Andersen.

...... ···~··· En kæmpemæssig Fisketrappe.

Efter Fishing Gazette .

For "ed Columbia Floden i U. S. A. at hjælpe 6 Millioner Laks op over den 180 ft . høje Bonneville Dæmning har amerikanske Ingeniører for et B~Øb af 7 Millioner Dollars bygget en mægtig Fiskepassage. Den bestaar af 3 Fisketrapper og 4 Elevatorer. Trappernes enkle Rum er 40 ft. br., 15 ft. lg. og 6 ft. dybe. Trinene i de 3 Trapper staar ved Kanaler i indbyrdes Forbindelse og hele Systemet er 5,900 ft. langt. Elevatoren er uhyre Kamre , hver paa " 600 Kvadrat ft., og arbejder parvist. Hver Elevator kan besørge 30,000 Laksepassagerer om Da~n og kræver til deres Pasning hver Dag 20-25 særlig uddannede Mænd. Ovenfor Bonnevilledæmningen er der en Flodstrækning af 300 miles før Laksene naar den næste Hindring, den store Coulee Dæmning, der næsten er en mile lang og 500 ft. høj, og som man ikke kan bringe dem over. Her er det Regeringens Mening at anlægge et enormt Lakseklækkeri. De Laks, der naar saa hØjt op, skal fanges i Net og a.fstryges.

Gid vor Regering vilde gøre sig en lignende, efter vore Forhold tilpasset Anstrængelse for igen

Foreningsmeddelelser.

..................................................................................

Ordinær Generalforsamling afholdes søndag den 26. Juni Kl. 10 i Vejle med følgende DAGSORDEN: 1. Valg af Dirigent.

2. Formandens Beretning.

3. Regnskabet fremlægges.

4. Valg ai Bestyrelsesmedlemmer : Efter Tur afgaar BØåkermester Christensen, Bogtrykker .S. Sørensen, Førstelærer Bork Andersen, Postassistent Chr. Lauridsen og· Direktør Fejerskov. (Revisor).

5. Ansøgning fra Skjern Aa.a Regulativforening om et Bidrag paa 75 Kr. til Yngeludsætning.

6. Dannelsen af et Dansk Sportsfiskerforbund med »Dansk Sportsfiskerforening« som Medlem.

Flg. an dre Foreninger har allerede i Principet tiltraadt Dannelsen af et saadant Forbund: Foreningerne i Hjørring, Aalborg, Hadsten, Holstebro, Odense, Dalum, Vejle, Nykøbing F ., samt Landets ældste og største, »Lystfiskeriforeningen« i København. Hertil vent.er jeg inden Generalforsamlingen endnu at kunne føje et Par Stykker . . Saafremt Tilslutningen til et saadant Forbund vedtages : 7. Diskussion af Lovene for »Dansk Sportsfiskerforbund«. (Lovene skal vedtages af Forbundets Repræsentantskab).

8. Ændringer af »Dansk Sportsfiskerforening«s Love: § 4 a , I. Stk.: 8 Kr. ændres til 6 Kr. , 11 Kr. ændres til 8 Kr .. II. Stk.: 5 Kr. ændres til 4,50 Kr. ~ 5, I., II . og III. Stk. ændres ti.l: Bestyrelsen bestaar af Foreningens, efter Forbundets Regler valgte, Repræsentanter til Forbundets Fællesbestyrelse. Disse vælges saaledes, at de tre Landsdele, Sjælland med København, de øvrige Øer og Jylland hver faar en til deres Medlemstal svarende Repræsentation. Bestyrelsen konstituerer sig i Fm-mand, Næstformand, Sekretær og Kasserer.

SPORTS-FISKEREN

1938

VI. og VII. Stykke udgaar.

IX. .Stk.: Kassererens Kontorholdsgodtgørelse bortfalder foreløbig eller nedsættes. § VI, 2. .Stk. ændres til: Generalforsamlingen afholdes paa samme Tid og Sted som Forbundets ordinære aarlige Fællesbestyrelsesmøde.

9. Valg af Repræsentanter til Forbundets Fællesbestyrelse (antagelig 4) .

10. Fastsættelse af .Stedet for næste ordinære Generalfoirsamling. (Hviis Forbundet dannes, vil det dog afhænge af dettes Afgørelse.

11. Eventuelt.

Saafremt Forbundet dannes, afholdes der efter Generaltforisamlingren RepræsentantskabsmØde i »Dansik Sportsfiskerforbund«: hvortil alle Medlemmer har Adgang, men kun Forbundets Repræsentanter har Stemmeret).

DAGSORDEN: 1. Valg af Dirigent.

2.

3.

4.

5.

6.

Vedtagelse af Love for Forbundet.

Valg af Formand.

Valg af Hovedbestyrelse.

Valg af Revisorer.

Fastsættelse af Stedet for første ordinære Fællesbestyrelsesmøde.

Et Lovudkast for Forbundet vil fremkomme i Juninummeret. Ligeledes vil her· meddeles nærmere om Mødelokale, Frokost, Middag osv.

Chr. Lott!rup Andersen.

Norges Sportsfiskerforbund har sendt Foreningen Indbydelse til Kastekonkurænce i Oslo den 25.-26. Juni med følgende Program:

57

Derefter fortse:tter konkurransen på Holmendammen ved Oslo kl. 17 ,30 i sådan ækkefølge: Klasrse III: Flue distanse internasjonal klasse.

130 grams stang.

Klasse II: Flue distanse internasjonal klasse.

180 grams stang.

Konkurrans.en fortsætter på Holmendammen søndag den 26. juni 1938 kl. 13,00 i følgende orden: Klasse VIII: F'lue distanse. Fiskeklasse.

Klasse IX: Flue presisjon. Fiskeklasse.

Klasse XIII: Sluk presisjon på vann. 18 grams treplugg. Fritt uts.tyr, men forløper ikke tillatt.

Man forbeholder sig å endre tid og sted for de enkelte klasser når man har oversikt over antallet av deltagere.

For konkurransen gjelder vedheftede kaste-regler. Konkurransen er åpen for deltagelse for sportsfiskere fra alle land. Anmeldelse skjer gjennem vedkommendes forening til Norges Sportsfiskerforbunds sekretær, o. r . sakf. Aage Rygh, Kongens gate 18, Oslo, innen den 10. juni 1938 paa skjema som vedlagte. Anmeldelsen må ledsages av kontingent kr. 3.- pr. klasse, idet kl. VIII og IX regnes som en klas1se. For deltagelse i mere enn 4 klasser betales kr. 12.- ialt.

Premieutdeling finner sted umiddelbart efter kionkurransens slutt søndag den 26. juni 1938.

Oslo, i april 1938.

Norges Sportsfiskerforbund.

Sekretæren.

Medlemmer, der ønsker at deltage, bedes henvende sig til Undiertegnede, der vil sende dem Anmeldelsesskema og interskandinaviske Kasteregler. Da ·der paa1 samme Tid i Oslo afholdes en stor international Bridgekon gres, maa Anmeldelsen, af Hensyn til Hotelplads, ske saa sna1rt, som muligt.

Chr. Lottrup Andersen.

PROGRAM

for landskastekonkurransen i Oslo den 25.-26. juni 1938.

Norges SportsfiJSkerforbund avholder landskastekonkurranse med internasjonal deltagelse i Oslo lørdag den 25. og ~,ø ndag den 26. juni 1938 med Oslo Sportsfis\kere som arrangør.

Konkurransen begynne:r lørdag den 25. juni kl. 13,30 på Gressbanen ved Oslo og foregår i følgende orden: Klas\Se VI: Sluk distanse. Internasjonal klasse, 14 grams lodd, frit.t uttstyr.

Klasæ X: Sluk distanse: Fiskeklasse, 28 grams lodd, 14 Ibs snøre, snelle med Ulkoblet håndtak.

Klasse V: Sluk distanse. Inrternasjonal klasse, 28 grams lodd, fritt utstyr.

:··············································································· Boganmeldelse ~ .•............. ......................................... .......... ...... ... ......:. ,,Fiskeriet og dets Mænd".

Vi har fra Forlaget »Radiobøgerne«, efter Hr. Viceskoleinspktør Carl Ramsings Ønske, med Tak modtaget ovennævnte Bog til Anmeldelse. Den omfatter pa.a knap 100 Sider følgende 7 Ra.diofo~ redrag : Landstingsmand, Kutterfører M. C. Jensen : »Dansk Fiskeri, dens historiske Udvikling og Lovgivning om Fiskeri«.

Entreprenø.r Claus Sørensen: »Havfiskeriet«.

Fisker Axel Henriksen : »Kystfis1kJeriet« .

Viceinspektør C. Ramsing: »Ferskvandsfiskeri og Dambrug«.

SPORTS-FISKEREN

58

Konsulent P. E. Eriksen: »Fiskeriets Afsæ~ ningsforhold«.

Laboratorieforstander J . A. van Deurs: »Den nye danske Fis~ekonservesindustri«.

Fisker Severin Hansen, M. L.: »Fiskernes. sociale og økonomiske Forhold«.

1938

ANSVARSFORSI KRI NGE R

-·

J... . _

[for

~'. SPORTS- og LYSTFISKERFORENINGER tegner

Suhrs Assuranceforretning, Vestergade Sit •

Jeg skal ik!lre indlade mig paa nogen Kritik af Bogens enkelte Dele, men kun sige, at alle de fiskeinteresseriede, der af en eller anden Grund . gik tabt af de ovennævnte, udmærkede Foredrag, her endnu en Gang faar Lejlighed til at g,øre sig bekendt med de sammenhobede, interessante og lærerige Oplysninger, som alle Forfatte,r ne, hver under sit Emne, tilbyder Læserne. Men ogsaa for de af Læserne, der hørte Foredragene, og i deres stille Sind ærgrede sig over, i Morgen ganske sikkert at have glemt mange Enkeltheder, som man kunde ønske at bevare, er det en Tilfredsstillelse at se Talerne paa Tryk. Trods Bogens Letlæse1ighed er man ikke i 'Tvivl om det store og uegennyttige Arbejde, der ligger bag hvert enkelt Afsnit. Alene af den Grund skyldte man Forfatterne det Hensyn at læse Bogen, selv om man. ikke ogsaa paa den letteste og behageligste Maade fik sin Videlyst tilfredsstillet.

Odense ·

Telefon 8080

Medlem af Odense Sportsfiskerforening.

Idyl for Lystfiskere.

Et henrivende beliggende Næs, ca. 15 Tdr. Land beplantet med cirka 30-aar~g gamle GraJn.er, samt Birk og Prydtræer, direkte ved sø med Fisker,e t ( (Aal, Gedder og store Aborre,r ) samt Aalekiste, er billigt til Salg. Roligt isoleret, dog kun 5 Minutter til Tqgifo~bindelse, beliggende i Midtjyllands skønneste E'g n syd for 1S ilkeborg.

Der er ualmindelig god Andejagt og direkte Tilkørsel fra Hov:edland!ev:ej,e n Sil~ebovg NØrre-Snede. K:a:n erhverves paa Grund af særlige Omstændigheder for den billige Pris af 5,700 Kr. Lejlighed til billig Pens~on i privat Villa. Billet mrkt. · »Idyl«.

INDHOLDSFORTEGNELSE.

Forsd.debillede: Fra Kongeaaen. - Uldhaandskrabberne og deres Skadelighed. - Svemk!e Vanddomstole. - En Opfordring! - Dansk .Sportsfiskerforbund. - Assurance. - Regulativet for Skjern Aa. - Instruktionsikursus i KastJeteikniik. - En kæmpem;æss~g F1isketrappe. Foreningsmeddelelser. - Boganmeldelse.

Chr. Lottrup Andersen.

~

Fiskeri-Artikler

•

1

stort Udvalg!

nu til Sæsonen anbefales mine specielle Fiskeredskaber for ethve rt Brul,! - Forhør mine Priser, og De bliver tilfreds.

Fiskehjul, Spinnere, Liner, Flueblink, Fluer, Linetørrere m. m. , ~:- . . ji.

HARRITZ

Banegaardsgade 34 - Telefon 7196 -

·1*::

lnil

-.- ·-- .

- --~----------Stænger leveres til ethvert Formaal.

-- ~-· ··

FABRIKKEN

-- ..,.._ ...liH

AARHUS

SPORTS-FISKEREN

1938

59

Rettelse.

Fra Magister C. V. Otterstrøm h ar vi modtaget en Protest mod de BilledeT, som Red. uden Magisterens Samty~e havde laidet fØ~ge Artiklerne om Havn.e genØjn og Tanig,J.oppen i vort Aprilnummer. Særlig gælder dette naturligvis den Van d loppe, som ved et indtruffet Uheild var blevet anbragt i Stedet for en T an g loppe. Idet vi be,k lager det skete, bringer vi nedenfor de rigUge Illustrationer, som vi ved Magisterens velvillige Hjælp har skaffet til Veje.

Havnegienøjn (Petromy:zon marinus).

Sædvanlig Længde 60-75 cm. Efter Louis Roule.

Noget helt nyt.!

er hurti.gt tilspidsmde Flueliner med 3 forskellige Diametre i samme Line. En H. C. F . Lines Brudstyr~er, f. Eks., er 23 lbs. yderst, 40 lbs. paa den tykkeste Del og 14 lbs. inderst. Denne 3 Diameke Tilspidsning giver .e n ovenud Kiasteevne, idet den største Vægit ikke ligger paa Midlten, men betydeligt længere fremme end paa almindeligt tilspidsende Liner. Sfkriv efter vor ~ Katalog med Priser og Brudstyrker paa disse nye Liner, som benævnes »quick taper<<, og som findes saavel til Lakse- som til Ørredfiskeri.

Jagt- og Fiskerimagasinet Studiestræde .\8

København

Studiestræde .\8

Lystfiskeri,

Tangloppe. (Gammarus pulex).

Ca. 4 Gange forstørret. Efter G. 0. Sars fra 0. Haempel.

Jagt- og 1vfonft:ret

- - -S-0-MMERHUsl udlejes 4 Kø jepladser, Service.

.B eliggende I Plantage ved Skern Åa.

Tømrermester ;

A. J

otiå:~~n:

Lejren ved Borris.

Sportsartzkler KØb det bedste! Køb Deres Redskaber direkte fra FabriJken »HARRITZ« i Aarhus, for saa sparffi' De

Penge og Varerne sendes over hele Landet pr. ~fterkrav, og for Kr. 10,00 fragtfrit. · Til Eksempel kan nævnes nogle enkelte Priser: Komb. forniklet Fangstnet med Krog, meget praktisk, Kr. 9,50. - Fiskeposer vandtætte fra Kr. 6,85, og med aftag,e'1ig Gummifor 2 og 3 Rum Kr. 12,85 og 14,85. Smukke Flueæske1· med Indlæg Kr. 1,50 og 1,85 . :Fine en,g. sarte Kasteliner Kr. 5,35. - 3-delte Split-Cane Stæ:n,ger fra Kr. 22,50. - Ka~t~stænger med Split,-Cane Spids fra Kr. 10,00, o. s. v. ' ·

Alle Montagedf 1 e til Fiskestænger føres, forlang Katalog og Priser tilsendt. , ,

· ,, HARR·l·T Z

Banegaardsgade 34 Aarhus Telf. 7196

Husk vi har lukket Lørdag.

SPORTS-FISKEREN

60

1938

DE FANGER FLERE ØRREDER

~

~

PAA "KILKO-BABY" SPINNER END PAA "DYP"

Hørt ved Aaen i Paaske

~lle&,eL

Vil du fange Laks saa -

spin paa en Allcock Spinner.

VERDENS STØRSTE FABRIK FOR LYSTFISKERIARTIKLER

il11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111i

Tænk paa det disponible .Fond!

Hotel Schaumburg, Holstebro.

Telf. 42 - 172.

-

-

-

Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel.

Værelser fra 3 Kr. -

I. Kl. Køkken. -

Bilgarage.

Westy Hald. ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ : : : \ ' . : l l l ~ ~ ~ ~ ~ g ; XI~

LystfiSkere se her!

'

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling sa•nt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 10,00, Aarskort a 20,00 Vemb Strækningen indbefattet. Dagskort løses i Kiosken.

Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. - Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt

Grønlunds Hotel Tlf. 19

modtager Lystfiskere i Pei,Sion fra 6-8 Kr. efter Behag pr. Døgn. Ferskrøget Laks faas hele Sæsonen .

P. M. Pedersen, Skjern.

IIIIIIIIIIIIIIHIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII

Lystfiskeri-, Jagt- og Sportsartikler.

Køb, hvor der er Udvalg. Forlang Katalog og Priser tilsendt.

A. DAMGAARD

Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer, Spin nere, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. forefindes hos undertegnede til billigste Prirer .

Holstebro -

Telefon 211

Gæstgivergaarden

,,TROLDHØJ" Pension efter Aftale

Troldhede Station. Centralt beliggende for Lystfiskt-re ti I Skjern og Vorgod Aa. Fiskekort faas til tre forskellige Fiskepladser.

C. Christensen ·-

Telt. 1

··························································li!····················· Geddeyngel~~~~~~~ til Levering i April og Maj sælges billigt i

Frøjk Fiskepark - Holstebro - Tlf. 148

Fabrike n "Harritz", Telf. 7, 95

Banegaardsgade 34, Aarhus.

Telf. 7196

li llll Ili Ili li Ili IIII IIIIli Ili IIIIIli IIIli IIIIII I1111111111111111111111111111111

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri. Holstebro.