SP~ ORGAN
s-
SKEREN S PO R~S ~ISKERE (!:
Nr. 5.
1. Maj 1930.
II 5. Aarg.
Mærkninger af Laks og Laksens Vandringer. AF BYRADIREKT0R DR. GUNNAR ALM.
Allerede langt tilbage i det 19de Am'hundrede var man klar over, at Laksen foretog lange Vandringer saavel i F1oderne, hvor den gik op for at lege, som i Havet. Det var dog først i Aarhundrepets sidste Del, at man begyndte at foretage nærmere Undersøgelser heraf. O~kring 1880 foretog den norske Fiskeriinspektør Landmark sammen med nogle engelske Laksefiskere omfattende Mærkninger af legende Laks i flere af Norges Lakseelve. Omtrent 7000 Laks blev saaledes mærkede med forskellig Slags Mærke som Regel numererede Sølvplader, og af disse Laks blev noget over 200 fanget igen, dels i Havet ofte langt fra Mærkningselvene, dels ogsaa ved Genopvandring i Elvene, og i saa Fald næsten alle netop; i den Elv hvor de var blevet mærket og sat ud. Omtalte Mærk'ningsforsøg viste derfor, at Laksen foretager meget lange Vandringer i Havet, samt at den legende Laks vender tilbage til den Elv, hvor den en Gang før har leget. Det sidstnævnte Forhold ledte snart til Spørgsmaalet .0\ m, hvorvidt Laksen, naar den skal lege, opsøger den Elv, hvor den har levet som Unge. For at faa Bevis herpaa var det nødvendigt at mærke smaa, endnu ikke udvandrede Lakseunger. Man gik i Gang med den Slags Mærkninger i Amerika allerede 1903, men uden det tilsigtede Resultat. Bedst Forløb fik et Mærkningsforsøg, som 19()5 udførtes af den skotske Fiskeriinspektør Calderwood l F10den Tay i Skotland. Han mærkede 5500 udvandringsfærdige Lakseunger med en Sølvtraad i Rygfinnen. Af disse genfangedes i Aarene 1906 til 190!) ikke mindre end 110 eller 2 pCt. Laks, der var paa Opgang til Leg samtlige i Tayfloden. Heri gen-
nem havde man følgeligt et ganske sikkert Bevis paa, al Laksen paa Grund af et for os uforklarligt "Tilbagevendingsinstinkt" vender tilbage til sin Fødeelv. Lignende Resultat opnaaedes ved et senere skotsk Mærkningsforsøg med Afklipning af Fedtfinnen . I Aare t 1909 foretog den norske Fiskeribiolog Dahl el ny t Mærkningsforsøg i O~elven i Norge, hvorvea paa det nærmeste 1000 udvandringsfærdige Lakseunger fangedes i Garn og blev mærket med en under Rygfinnen fæstet Sølvtraad. Af disse Laks genfangedes dog kun 4, alle i Havet og i betydelig Afstand fra Oselven. Lignende Mærkninger er ogsaa udført paa den tyske østersøkyst af Henking, men da man herved ikke gjorde Forskel pan: Laks og Laksørred, og da de genfangede Eksemplarer blev taget paa Steder, der' ikke laa langt borte fra Cdsætningsstederne, har Resultaterne ikke vist ret meget. Ved forskellige Lejligheder har der imidlertid fundet Mærkningsforsøg Sted i meget stor Stil i Amerika med Stillehavslaks. Disse Forsøg har dels omfattet større Laks, der mærkedes med numererede Plader, dels først 6g fremmest Yngel og smaa Unger. De første Mærkninger har vist, at ogsaa disse amerikanske Lakseart~r foretager meget vidtstrakte Vandringer i Havet. Laks mærket ved Britisk Columbia er fanget igen paa forskellige Steder langs med Alaskas ja, endog ved Asiens Kyster. lnteressantere har Mærlmingerne af Lakseyngel og -Unger været. Disse Mærkninger er sket ved Afklipning af visse Finner eller Finnedele, og ved at gøre dette efter et vist System, har man kunnet holde