Sportsfiskeren 04 1942

II

i.

•

I

Medlemsblad ior »Danmarks Sportsiiskeriorbund « 17. Aarg.

li

t. April

Kolding Aa tæt ved Byen - Højsommer Aften

1942

46

SPORTS.FISKEREN

i\

:

il

L

Kolding Aa , sen Aften ved Alpedalen

Kolding Aa og Aakjær Aa Det er en 10-15 Aar siden. Der var mere Fred i den vide Verden og mere Fisk i vore Vande. Færre Restriktioner og færre Reguleringer. Biler var overkommelige og Cyclegummi ingen Raritet. Den herligste Ørredbæk løb nær mit Hjem og saa alligevel! Fremmed Mad smager bedst, og en Gang imellem skulde min egen Aa ogsaa have Fred. Mere end een Gang har jeg da pumpet Staalgangeren op, spændt Stængerne ~paa, og pakket Rygtasken for at prøve Lykken i et Vand, der laa 10 km. borte. Ingen Tur for en rask Mand i Halvtredserne, især naar man lavede Turen som en W eekend. Turen gaar gennem Bøgeskov, hvor Grønspætten roder i Myretuerne, Spætmejsen hamrer paa Grenene, og Musvaagen miaver over Kronerne, saa langs bugnende Kornmarker og gennem de smaa velhavende Landsbyer. Der kommer Dr. P. han skal som sædvanlig ud og

1942

spinde Gedder i Skærsø.

Gedder? Det er en kedelig Fisk. Vi er heldigvis Ørredfiskere - det var den Gang!

I Hvilested Kro lejede vi Fiskekort og et Værelse for Natten. Først en Øl sammen med Krofar, hos hvem vi forhører os om Chancerne. Ja, der blev da taget en Opgænger paa en halv Snes Pund i Foraaret. Hvad den blev taget med? En Hørive. Fisken var kommet ind paa Lavvand og efterladt der, da Vandstanden sank. Et forsmædeligt Endeligt for en flot Fisk, men der er altsaa Ørred. Vi plejede at tage Stykket ovenfor Banelinien først. Det er længere end det ser ud paa Kortet, for Aaen danner Serpentiner.

Der er Chancer i de mange Sving, men da den Store udebliver, nøjes vi med et Par Stk. som Kromutter steger til os til Nadver. Vi sidder et Par Timer ude paa Verandaen og nyder Sommeraftenens Fred, mens Flagermusene stryger .· hen over Trækronerne, men vi er tidligt oppe næste Morgen og suser ned ad den lange Bakke mod Broen ved Ejlstrup.

Kolding Aa ved Ejstrup, Aften. tidlig Sommer.

1942

SPORTS,FISKEREN

Kolding Aa ved Aakjær Aa.

Alligevel var vi sjeldent først paa Plet; ten, som Regel røbede et Par ved Vej; kanten park erede Biler, at der allerede var kommet Sportsfiskere fra Odense.

Det var den Gang, der var Biler, og man kunde starte fra Odense ved 3;Tiden om Morgenen, t age til Kolding Aa og faa en Dag· ud af det. For Fisk var her - det vidste han vel ogsaa, den sort og hvid; brogede gamle Flodørn, som paa brede Vinger sejlede deroppe i Luften. Ogsaa Ravn og Hejre har jeg truffet, og en mor; genduelig lille V æsel, som satte sig paa Halen og ønskede os "God Jagt". Revieret er en lang, svagt bugt et Strækning, jeg er aldrig paa en D ag naaet hele Stykket igennem ligefra Aa; ernes Samløb ud til Paaby Enge. Flere Steder kunde man hilse paa Fiskekamme; rater. Opsynsmanden kom gerne, og h oldt et sagkyn; digt Foredrag om de bedste Fluer, men D evon og Orm er jo sikrere, m ent e han. Tja - der er b are det, at man undertiden taar andet end Ørred paa Ormen, jeg har fa aet baade S krubbe og Flod;

47

negenøjen paa Ormekrog, og det er jo ikke det, man er ude efter. Herligt var det at gaa med Stangen ved den sagte glidende Aa. Sivsange; ren kvidrede fra Rørtyknin; gen, Svalerne fangede Myg over ens Hoved, og Tiden~ vilde have staaet stille, om ikke Togene til og fra Es; bjerg havde udmaalt Timer; ne. Ud af Kupevinduer hang de Rejsende og viftede til Sportsfiskerne, som svang de lange, smækre Stænger.

Paa Broen stod søndags; klædte Landboere og ap; plauderede, naar en Ørred blev landet.

Det skete jo - i hvert Fald havde jeg gerne noget i Tasken, naar jeg Søndag Aften træt og veltilfreds asede hjemad.

Det var den Gang, hvordan ser der nu ud ved Kolding og Aakjær Aa? Hosstaaende Billeder fra et Medlem af Kolding Sportsfiskerforening giver Sva; ret. Denne Aa er endnu ikke spoleret, og man tør haabe paa at faa Lejlighed til at føle en rigtig Ørred sprælle paa Krogen der.

Tekst, Axel Holm . Fotos, J. C. Jørgensen.

Kolding Aa ved Aakjær Aa.

J ·1 I

lfli il

SPORTS,FISKEREN

48

~~

2_)

~

Det.store Geddefiskeri.

Af John S. Oppe i det østlige Thyland, mellem Fjerritslev og Thisted, hvor en Sidevej bøjer af mod Syd fra Hovedvej Nr. 11, hvilken Sidevej gaar gennem Frøstrup By og videre - mellem dette Punkt i nord og Løgstør Bredning i syd, ligger i vest og øst de store .Bygholm Vejler", store Vandarealer, der i sin Tid af engelske Pengematadorer, der saa stort paa Tingene, forsøgtes inddæmmet og tørlagte med det Formaal her at fremskaffe brugbart Agerland.

Men denne Mundfuld var sikkert for stor, thi det lykkedes ikke at holde Vandet ude for længere Tid. Limfjorden gennembrød den store Dæmning ved Bygholm, og tog sit gamle V andomraade i Besiddelse igen, idet der dog nu er fersk Vand indenfor Dæmningerne.

Der siges paa Egnen, at der paa Bunden af Lunds Fjord endnu fra den Tid ligger gamle Markredskaber, som ikke naaede at blive bjerget, da Vandet brød ind, samt at der har været dyrket fin Hvede, hvor nu Vandet i Lunds Fjord staar ca. 1,0 a 1,5 Meter højt.

Heroppe ligger disse store Vandarealer, delvis isoleret fra hinanden, og kendetegnes ved Navnene: Lunds Fjord - Selbjerg og Bygholm Vejlerne med Glumback - Tømmerby Fjord - Vesløs Vejlen - samt flere andre Vande, en Rigdom af Vand og Siv og Ensomhed.

Her findes det virkelige .Eldorado" for Naturelskeren, specielt for Jægeren, men ogsaa for Lystfiskeren - disse to er nemlig Fosterbrødre, og her kan de faa deres Drøm opfyldt. Drømmen om stille fredfyldte Timer og Dage, med Bøssen eller

1942

med Fiskestangen, samt helst en god reel Kammerat.

Her er Hvile for- den trætte Sjæl og det forslidte Menneske! - stor eller lille i Gerning - det er ligemeget, thi den, der har prøvet en Ferie heroppe, paa Jagt eller Fiskeri, selv under primitive Forhold, han glemmer ikke denne Oplevelse, men vil takke sit Forsyn, dersom der gives ham Lejlighed til en mulig Gentagelse.

Da jeg i godt 20 Aar har haft Lejlighed til at dyrke Andejagten paa nogle af disse skønne Arealer, særlig paa Selbjerg Vejlen, er det derved ogsaa faldet i mit Lod, ind mellem Jagtturene at tage Fiskestangen i Brug, ligesom jeg sammen med gode Venner har taget Ture derop for at tilbringe een, eller flere Dage med Fiskestangen, samt for at nyde Tilværelsen, saa jeg har mange af mine bedste Minder herfra.

For Læseren, der ikke er kendt med de stedlige Forhold paa disse Vejler, kan jeg oplyse, at disse store Vand- og Sivarealer alene for Selbjerg og Bygholm's Vejlernes Vedkommende dækker et Areal paa ca. 2 Kvadrat Mil, og Arealerne er indrammet af kilometerbrede Sivbræmmer, medens der gaar vældige Sivtunger ud til Midten af Vandarealerne og derudover.

Det er derfor forstaaeligt, at store Fiskemængder kan leve og trives her, hvor Bundforhold og Grøde giver de rigtige Muligheder for Forplantning og Vækst, samtidig med at der er saa forsvindende lille Afgang gennem Affiskning af disse Vande.

Af Fiskesorter forefindes hovedsagelig Rudskalle, Aborre samt Gedde, ligesom det maa nævnes, at Interessentskabet, der ejer alle Vejlerne, driver et meget stort Aalefiskeri - vistnok et af de største i Landet.

Aarstiden for Geddens Tilstedeværelse paa de til Fangst egnede Steder betyder jo en Del, men lige saa meget betyder dog Manden, der er kendt paa Arealerne.

1942

SPORTS.FISKEREN

Fra disse store Vandarealer ledes det tilløbende og overskydende Vand, hovedsagelig Regnvand, i brede og dybe gravede Kanaler mod Syd, efter Bygholm og Limfjorden til, hvor dette Vand forhen af et stort Pumpeanlæg blev pumpet ud i Limfjorden, men dette er nu blevet indstillet.

Her ved Bygholm, lige op ad Limfjorden, ligger det gamle "Hovedresidens", og her bor Bestyreren i skønne Omgivelser, der i høj Grad bærer Præg af "Herregaard" med sine store Bygninger og Møllen med Jyllands største Vingefang, men tilbage til Fiskesporten.

Midtvejs, omtrent mellem Selbjerg Vejlens nordligste Punkt og Bygholms Hovedbygning, ligger der et solidt gammelt støbt Sluseværk tværs over den store Hovedkanal, og Slusens Navn er "Krabbslusen" - et Navn, der bærer mange, mange kære Minder i sig, thi utallige sollyse og gyldne Ungdoms og Mandomsdage er her levet - fredeligt og lykkeligt, og uden at • Livets den krasse Virkelighed• har kunnet faa Ram paa de faa Lykkens Yndlinge, der har kunnet dyrke dette Naturliv - ihvertfald medens de var der. Og godt for det.

Og herfra er det saa, at det "Store Geddefiskeri" udstraaler sine største Triumfer, et ret egenartet maaske jeg maa sige familiært Fiskeriliv, som vistnok vanskeligt faar sit Sidestykke i Danmark, ihvertfald er- saadant ikke kommet til min Kundskab endnu.

Den til Geddefiskeriet nødvendige Madding, smaa og større Skaller, forefindes som Regel i V andet omkring Slusen man har blot at tage for sig af Retterne - men stundom kan det være vanskeligt nok at faa fat i disse Smaafisk, der jo i høj Grad betinger et godt Resultat.

Men er man kendt paa Stedet, saa klarer man sig endda, thi der findes nemlig en vældig flink Fiskemester, tør jeg godt sige, og han bor i Vesløs By,

49

og denne rare Mand har ogsaa Telefon, og er det Folk, han kender, og som har Tilladelse til at komme i "Paradiset", saa skaffer denne rare Mand Maddingsfisken frem. Telefonnummeret faar de bare ikke.

Naar saa alle Forberedelserne er færdige, og vi er naaet til Fiskepladsen med en ikke for stor Skalle paa Dypkrogen, .,. og Fiskermanden bruger sit Dyp paa de rigtige Steder, ja, saa vil det sikkert ikke · fejle, at der meget hurtig bliver Bid det kan naturligvis ogsaa fejle - men som Regel varer det ikke længe, før der landes en 3 a 4 Punds, mulig en 6 Punds Gedde, og dersom Heldet er rigtig med, saa vejer Fisken 10 Pund - men saa skal Fiskermanden være noget forsigtig med Grejerne, for at disse kan holde, thi den store Fisk ta'r godt ved - men bare rolig, saa gaar det nok.

Det er meget interessant at fiske fra Baad i Kanalerne - at glide ganske stille langs de høje Sivkanter og anvende sit Dyp, medens Kammeraten sagtelig fører Baaden frem, for her i de høje Siv staar altid store Fisk paa "Rov" med Hovedet vendt mod det aabne Vand.

Eller Kastestangen med Spinderen anvendes i de smallere Sidekanaler, hvor Resultatet ogsaa kan være særdeles godt, thi her ynder de middelstore Gedder at holde til - her er Masser af Føde for Gedde og Aborre i disse Rørbræmmer, og af den Grund ogsaa Mængder af hurtigvoksende Fisk.

Det er kedeligt nok ikke saa fine Gedder som de, der fanges i rindende V and, ak nej, særlig om Sommeren, men det er jo altid et Spørgsmaal om, hvor kræsen en er, derimod er Aborren fin hele Aaret igennem, og det kan være nogle store Krabater, der hales op fra det dybere Vand, men naar den nyfangede Gedde straks tømmes for Indmad og derefter fyldes med frisk Græs, saa kan denne Fisk udmærket holde sig brugbar, indtil den skal tilberedes i Hjemmet Dagen

,•..il['.

J ·I!li i' ..:.,,11

:1

!li lit

;il

1'

! ;i[

! ~

i! "

50

SPORTS,FISKEREN

derefter, og ellers er der jo Venner, der godt kan bruge en Gedde til Fars eller Fiskerand.

Det er skam meget værre med de unge Ænder, der skydes først paa Sæsonen, thi disse taaler absolut ikke Varme.

Naa - nu vat der en af Selskabet, der meget højlydt raabte - skal vi ikke snart have Frokost, vi er sultne - og Svaret lyder omgaaende - jo selvfølgelig, men I maa skam give mig Tid til at lande denne 6 Punds Gedde først - og svup - med Fangstkrogen nappes Fyren op kom den, og det tager kun kort Tid for at rense den samt fylde den med Græs, og saa en hurtig vasken Hænder.

Og omme i Læ af Dæmningen i det bløde Græs, ligger der en lang, solfarvet Gut med et sultent Blik i Øjet, medens hans unge Frue manipulerer ved den halvt oplukkede Rygsæk parat til at dæk, ke Bord i det grønne, og det kan se ud, som om Damen er vant til at servere saadanne Friluftsmaaltider, og dette paa, skønner vi ogsaa stiltiende.

Efter denne herlige Friluftsfrokost, hvor der intet manglede, hverken Appetit eller Foderenheder, faldt der Ro over Selska, bet, og vi nød i fulde Drag den store Hvile og Stilhed, hvilket sikkert kan ud, trykkes med - Ak, hvor har vi det godt - og Stilheden blev kun afbrudt ved en sagte Passiar, eller naar Stokænderne fløj lavt over vore Hoveder ud mod den nære Fjord, eller en ensom Skallesluger paa rappe Vinger sejlede fra Fjorden hjem til sine Unger i Rørskoven.

Der var faldet en vidunderlig Fred og Ro over de gæve Lystfiskere, Energien var mindsket betydelig, der var jo heller ikke stort mere at stræbe efter, thi Dagen var reddet for hver og en, ja, selv den vakre, lille Husfrue havde med sin spinkle Fiskestang faaet .hibset" sig 4 pæne 3 Punds Gedder, naturligvis landet ved maskulin Hjælp.

Men Hovedresultatet var fint, og da

1942

Solen saa smaat begyndte at nærme sig Horisonten, pakkede vi vore Grejer sam, men, sendte et Afskedsblik udover de store Arealer og vandrede ad smalle Dæm, ninger og Stier mod Vest til den ven, tende Bil - thi der var godt 10 Mil til Aalborg.

Og medens Maskinen rytmisk force, rede Landevejen mod Hjemmet. var der en, der sagte nynnede en Sang for den svundne, skønne Dag. Hvor har vi dog haft det godt i Dag, og nu skal vi hjem til Hvilen, det er mer end nok, naar vi kører 60, vi ønsker slet ingen Ilen.

Solen har brændt vores Næsetip og lagt sin Lød paa vor Kind, der blev saa stille i Vognen nys, da Damen slumrede ind.

Vi fisker alle sammen med den forkerte Haand Af Osw. Brinch I d«:!t amerikanske Magasin "Esquire" for Juni 1941 finder jeg en Artikel med ovenstaaende Titel af Hart Stilwell, og da jeg syntes, at det Problem, den be, handler, er af Interesse ogsaa for danske Sportsfiskere, vil jeg gøre Rede for Ar, tiklens Indhold og for mine egne Erf a, ringer om Sagen.

Forfatterens Hovedsynspunkt er det, at de almindeligt benyttede Hjul - spe, cielt Multiplikatorhjulene - er bygget forkert, idet de, i Stedet for som nu at have Haandtaget i højre Side, burde være bygget med Haandtaget i venstre Side, og han begrunder det nærmere, idet han deler Fiskeriet, dels i Fiskeri i fersk Vand med lette Grejer, dels i Saltvandsfiskeri efter Haj og Tarpon med de samme lette Grejer, d. v. s. smaa Blink og 14 Punds Liner.

1942

SPORTS,FISKEREN

V ed Fiskeri i fersk V and, specielt efter den i Amerika almindelige Sportsfisk the bass, er det af Betydning, at Blink eller Wobler sættes i Bevægelse, saa snart de naar Vandfladen, og naar man bruger de almindelige Hjul med Højrehaandshaand, tag, maa man skifte Stangen fra højre til venstre Haand, for at Indrulningen kan begynde, og derved tabes efter Forfatte, rens Mening nogle kostbare Sekunder, og det kunde være undgaaet, hvis Haand, taget sad i venstre Side.

Naar det gælder Fiskeri efter stærke Sportsfisk, er det endnu mere bagvendt med Haandtaget i højre Side.

Faar man en saadan stærk Fisk paa, sker Udtrækningen jo ved, at man gen, nem Stangen udøver Pres paa Fisken, og dette Pres udøves med den venstre Haand og Arm, der er langt svagere og trættes hurtigere end den højre, som i Virkeligheden burde fatte Stangen, me, dens den venstre burde bruges til at vinde ind med.

Overfor den Indvending, at man ikke med venstre Haand kan manøvrere med Hjulet, henviser Forfatteren til, at kejt, haandede Fiskere saa udmærket kan bru, ge de nu gængse Hjul, og de bruger jo netop deres stærke Haand til at holde Stangen, medens de vinder ind med den svage Haand. - Dette er Hovedpunk, terne i Artiklen, og dens Konklusion er, at i Fremtiden bør Hjulene bygges med Haandtaget i venstre Side.

Ogsaa jeg har altid fundet, at den sæd, vanlige Metode, specielt hvor det gælder Kast med Eenhaandsstang og Multipli, katorhjul, var noget bagvendt, det har altid generet mig at skulle skifte Stan, gen om til venstre Haand, naar lndrul, ningen begyndte. Jeg besluttede derfor for et Par Aar siden at anskaffe mig et Multiplikatorhjul med Haandtaget i ven, stre Side, men det viste sig, at et saadant overhovedet ikke kunde fremskaffes. Men jeg fandt paa Raad. En god V en af mig

51

er, foruden at være en heldig Fisker, og, saa dygtig ved en Drejebænk, og det viste sig at være en let Sag for ham at spejlvende Hjulet - et South Bend Hjul - saaledes at Haandtaget nu sad i ven, stre Side. Jeg følte mig som Columbus, da Ægget stod paa Højkant, men ak, da jeg kom ud paa min næste Fisketur, op, .,, <lagede jeg, at efter faa Timers Forløb var min højre Haand og mit Haandled fuldstændig ødelagt. Den Anstrengelse, det er at holde med den samme Haand paa Stangen uden at løsne Grebet, havde i Løbet af et Par Timer trættet mig saa meget, at jeg maatte holde op at fiske den Dag, og jeg kan dog ellers kaste en hel Dag uden at trættes.

Jeg søgte nogle Gange at træne Haan, den op, men det trættede mig stadig for meget, og til sidst vendte jeg Hjulet til, bage til den gamle Facon.

Anderledes stiller Sagen sig, hvor det drejer sig om Kast med Tohaandsstang, især naar man bruger Multiplikatorhjul, hvilken Metode vinder mere og mere Indpas, selv i England. De fleste holder Stangen med højre Haand forrest i Ka, stet, skifter derefter Haand og vinder ind med højre Haand. Men med denne Stang belastes højre Haand ikke nær saa stærkt som ved Eenhaandsstænger, bl. a. fordi man støtter Stangen mod Kroppen, og derfor er det uden Tvivl det rigtigste og det nemmeste, at Haandtaget sidder saa, ledes, at det betjenes med venstre Haand, medens højre Haand og Arm bruges til det stærkeste Arbejde, nemlig at udøve Pres paa Fisken, og det hænder jo da, at man hører om en, der har fanget en stor Fisk.

Ogsaa hvis man bruger Hjul af Super Silex,Typen, vil det sikkert være mest hensigtsmæssigt at have Haandtaget paa venstre Side, men det har jeg ingen per, sonlig Erfaring med.

Min Mening er altsaa: Ved Kast med Eenhaandsstang skal man have et meget

;__•- .... · · -- - - - - - ~ .. - · - -- - . -

~-

-~·-

- ---, • . . . - y

· - -·>"-•-'-""·-·· ·- ----

· . . . .r.·

-

52

SPORTS,FISKEREN

1942

stærkt Haandled for at kunne bruge Hjul med Haandtag i venstre Side, normalt vil det trætte for meget - desværre.

Ved Kast med Tohaandsstang, er det naturligst og mest hensigtsmæssigt at bruge Hjul med Haandtag i venstre Side.

Bagsiden af Medaljen 2. Svar til Hr. Kag Moritz Olsen

lt

Hele mit første Indlæg var skrevet, fordi De i Deres Artikel ikke nævner et Ord om de jydske Aaer. Nu skriver De selv i Deres Svar. ..I mit egentlige Forslag, som ikke var gengivet i Bladet, staar da ogsaa følgende: Disse Regler gælder for Medlemmerne ved Fiskeri her i Landet, undtagen i Vande med Bestand af værdifuldere Fisk (Laks, Ørred etc.) paa hvilken Tilstedeværelsen af Gedder virker skadelig."

Hvorfor denne, for Jylland meget væsentlige Vending, var udeladt i Deres første Artikel, forstaar jeg ikke. Det var jo netop den, jeg manglede. Hvis De havde givet den Oplysning i første Omgang, havde De ikke hørt et Ord fra mig.

Men saa var et Skud for Boven altsaa ikke forgæves.

De fik derved Lejlighed til at fortælle alle, der ikke hørte Deres Foredrag, at De ikke var ensidig og kun tænkte paa Sjælland, men at De i Deres egentlige Forslag om at sætte Mindstevægten paa Gedder i Vejret ogsaa havde tænkt paa Jyllands Ørredaaer. Det havde De maaske ikke faaet Lejlighed til, hvis jeg ikke havde skudt.

Saa blev vi altsaa enige, for det med Ørredaaerne var jo den eneste Meningsforskel, vi havde, og jeg siger Dem Tak for Deres Oplysninger. De skal ikke høre et Ord mere fra mig i den Sag. Med sportslig Hilsen Paw.

Izaak Walton efter

J.

Huysman's Bortralt 1

lzaab V/al~on s

The Comple~e AngleF (London 1653)

Indledningsforedrag ved Lystfiskeriforeningens ekstraord. Generalforsamling den 9.

Januar 1942 af Poul Hauton

Gaar vi ind i Foreningens Bibliotek og tager det første Bind frem af Medlemsbladet .Lystfiskeri-Tidende" det er Aargangene 1889-1904, da vil vi, straks Bogen lukkes op, staa overfor et Billede, et engelsk præget Mandsportræt under hvilket staar skrevet • lzaak W altan 9. August 1593-15. December 1683". Øverst staar • Særtryk af Lystfiskeri-Tidende".

Det er betegnende, at dette Billede er indsat netop som Indledning til Lystfiskeritidende, den Bog, hvori vor gamle W

1942

53

SPORTS,FISKEREN

Forenings Historie gemmes. Det er, som om Foreningen ved denne Placering har givet sig ind under lzaak W altons F ø, rerskab, har sat ham som Præses som Forbillede i dobbelt Forstand. Det er ikke sket ved en stor Forsamlings Beslutning, stiltiende er Billedet anbragt paa den fornemste Plads af en nænsom Haand i Stedet for at anbringe det 400 Sider inde i Bogen, hvor det normalt hører hjemme som Bilag til Arthur Feddersens Artikel, skrevet i Anledning af Izaak Waltons 300 Aars Dag i 1893 her vilde Bogbinderen have anbragt det.

Om dette var sket, vilde ingen have be, mærket noget hertil. og ingen har maaske heller fundet det bemærkelsesværdigt, at Billedet er sat frem. Vi staar her overfor en af disse smaa, men dog store Handlinger, hvor en fremsynet Le, der peger paa og viser. hvilken Vej der for Eftertiden bør følges.

Med dette Billede paa Førerpladsen er der sagt til os: • Følg Izaak W al ton, som skrev • The Complete Angler" .

I de forløbne SO Aar har vi ubevidst levet under denne profetiske Formaning.

I Aften bringes et Forslag frem om at oversætte Mesterens Bog paa det danske Sprog og derved gøre den lettere tilgængelig ikke alene for Medlemmerne her i Foreningen, men for enhver Lystfisker i det hele Land, ja over hele Norden, saa langt det danske Sprog forstaas.

Vi skal gaa 350 Aar tilbage for at komme ind i Tid og Milieu for "The Complete Anglers" s Tilblivelse, tilbage til den Tid, hvor Elisabeth og Shake, speare levede og lagde Grunden til vor Tids England. Den store lnvasionstrusel, den spanske Armada i 1588, havde rystet et ikke helt forberedt England, men Storm var kommet Elisabeth til Hjælp.

Det mægtige Spaniens Flaade blev ødelagt af Uvejr. ..Jeg var taget ud for at kæmpe mod Mennesker", sagde den spanske Konge, .ikke mod Storm".

Befriet fra det knugende Tryk, nu da England var Herre paa Havet, levede Landet op og gik ind i en glad Tid, ind i en Opgangsperiode. I denne Tid i 1593 blev lzaak W altan født i Stafford, en lille By nordvest for London - den Dreng for hvem Naturen blev en Helligdom, og som senere med et langt LivsI Erfaringer bag sig, 60 Aar gammel, skrev en Hymne til Naturen, saaledes som vi særlig møder den ved den levende Strøm.

Han kaldte sin Bog "The Complete Angler", hvilket oversat nærmest maa blive "Den fuldkomne Lystfisker". Som Motto skrev han i Originaludgaven følgende: Simon Peter sagde: .. Jeg. gaar ud at fi, ske" , og de sagde til ham: Vi vil gaa med dig ... 1) Bogen udkom i London i Aaret 1653, det mærkelige Aar, hvor Cromwell som Diktator opløste Parlamentet og deref, ter styrede alene. Den blev solgt for 18 pence, efter vor Tids Kurs ca. Kr. 1,80, men efter Pengenes Købekraft dengang ca. Kr. 16,00. I denne Forbindelse kan nævnes, at England dengang kun havde omkring 7 Millioner Indbyggere, hvoraf næppe en Trediedel af de voksne har kunnet læse. Bogen har altsaa dengang henvendt sig til et relativt lille Publikum. lzaak W alton, som blev over 90 Aar gammel, oplevede at se Bogen udkomme i 5 Oplag, sidste Gang i 1676, en meget stor Sukces dengang. Men denne Sukces er fortsat, og i Dag foreligger Bogert i over 200 Oplag paa Izaak Waltons Modersmaal kendt over den hele Jord. Det bliver derfor noget af en Litteraturbegivenhed, om "The Complete Angler" nu udkommer i en smuk dansk Udgave i Anledning af Mesterens 350 Aars Fødselsdag.

Izaak W alton døde den 15. Decb. 1683 og ligger begravet i Winchester Domkirke. I de tidligere Sommermorgener, fortæller en af Izaak W altons Beundrere, I) Joh. 21-3.

·- - - . ~ -· · -· ........ --- · - --- ·~

.-. · --- .. -. ·. --4-- .. .

~

~---- ··: -

--· ~- --

54

'j] it,;1~ ~,

!;I

'I

iltJ, i..., ·J

[~j ,L

'

')'

~J

il

!I I

i!

11

l !i

I~

SPORTS•FISKEREN

naar ingen endnu er staaet op, og Sol, straalerne derfor tror sig ene, da hviler de et kort Øjeblik paa den sorte Mar, morplade, som dækker lzaak W altons Grav. De bringer ham en Hilsen fra den Natur, som han elskede, thi paa denne Tid vandrede lzaak W alton ud for at fiske!

Originaludgaven fra 1653 er skrevet som en Samtale mellem to Personer.

Jeg fremviser her en nøjagtig Kopi, Fak, cimile,Udgave af denne berømte Bog gengivet i de mindste Enkeltheder med Papir og Tryk som den gamle Bog, selv Indbindingen er det tilsvarende brune Gedeskind. Det er en Gengivelse af det sjældne Eksemplar, som findes i Gren, ville Samlingen i British Museum. Ek, semplaret her er venligst laant mig af Pro, fessor C. Glindemann,Nielsen.

Allerede anden Udgave blev af lzaak W alton udvidet betydeligt, bl. a. omar, bejdet i Indledningen til en Samtale mel, lem tre Personer, en Falkoner, en Jæger og en Lystfisker. Og bmte Udgave, som kom i 1676, blev til Slut forøget med et stort Tillæg om Fluefiskeriet, skrevet af lzaak W altons nære V en Charles Cotton.

Jeg forelægger her et moderne Eksem, plar af "The Complete Angler". Dette Eksemplar er en saakaldt Bibliofiludga, ve, trykt af "N.a v arra Society", London 1925 paa særligt Papir og med indleden, de Oplysninger, Noter, ja endog lzaak Waltons Testamente, 8 . originale Rade, ringer af Kunstneren Damman paa Ja pan Papir og 74 smaa Træsnit visende Portrætter, W altons Fiskepladser samt forskellige af de omtalte Fisk. Vi ser her et Eksempel paa, hvad der ofres paa en saadan Bog i lzaak W altons Hjemland.

Denne Bog, der er den ca. 175. Udgave, vil blive Forbilledet for den danske Bog. Portrætgalleriet er særlig interessant ved at vise alle de Mænd, som lzaak Walton citerer, deriblandt Dr. Novel,

Provst ved Set. Poul Cathedral. Han til, bragte en Tiendedel af sin Tid med at fiske og han gav en Tiendedel af sin Ind·· tægt til de fattige og alle de Fisk han fangede. Endvidere Filosofen Conrad Gesner, Professor i Ziirich, død 1565.

Gang paa Gang hører vi lzaak Walton udbryde: • Gesner says" ; og Biskop Du, bravius fra Bøhmen, der fortæller om Frøen, der kradsede Øjnene ud paa den store Gedde, en rigtig Lystfiskerhistorie.

(Fortsættes).

Foreningsmeddelelser Odense og Omegns Sportsfiskerforening holdt ordinær Generalforsamling den 26. Febr.

Formandens Beretning og Regnskabet godkendtes. Foreningen tæller 134 Medlemmer og har en Formue paa ca. 2000 Kr. Et af Kaffehandler Clausen stillet Forslag om at faa nettet nogle af de alt for mange Brasen i Søbo Sø vedtoges, ligesom en Henstilling fra Ingeniør Hallin om at forbyde Sættesnører i Søen. Den afgaaede Formand, Trafikassistent Juul Hansen, og Kassereren, Vaabenhandler Frederiksen, som ønskede at trække sig tilbage, hyldedes af Forsamlingen.

Den ny Bestyrelse har konstitueret sig saaledes: Formand: Apoteker Axel Holm, Tlf. 1128.

Næstformand: Ingeniør Th. Simonsen, Tlf. 8227.

Kasserer: Cand. pharm . J. Fischer.

Sekretær: Grosserer Chr. Rasmussen, Tlf. 6195.

Inspektør for Søbo Sø: Snedkermester Voldsgaard, Tlf. 2431.

For i Aar har Bestyrelsen tilladt 2 Sættesnører pr. Fisker i Søbo Sø.

Dalum Lystfiskeriorening afholder ordinær, halvaarlig Generalforsamling Mandag d. 20. April 1942 Kl. 18,30 i Restaurant »Cadslund«.

Dagsorden: 1. Valg af Dirigent.

2. Formanden aflægger Beretning.

3. Kassereren fremlægger Regnskab .

4. Bestyrelsesvalg. (Benthien-Larsen og Saxgaard afgaar efter Tur). Valg af Suppleant.

5. Valg af Revisor. (Pa pirmester Hansen afgaar efter Tur). Valg af Suppleant.

6, Valg af Inspektører.

7. Leje af Fiskevand, 8. Eventuelt.

'V

1942

55

SPORTS•FISKEREN

I Anledning af Foreningens 5-aarige Bestaaen indbydes Medlemmerne til Torskegilde efter Generalforsamlingen, idet der KL 19,30 sammesteds serveres kogt Torsk, Ost, Øl og Snaps a 4,80 pro persona exe!. Drikkepenge. Af Rationeringskort vil blive afkrævet 20 gr. Franskbrød, 40 gr. Rugbrød og 40 gr. Smør. Deltagerne i Spisningen bedes melde sig til Hallin, Tlf. Dalum 227, senest Lørdag 18. April Kl. 12.

Bestyrelsen.

Hadsten Lystfiskeriforening har holdt Generalforsamling i Februar. Formanden, Handelsgartner M. P. Sørensen, aflagde Beretning. Kassereren. Manufakturhandler H. A. Hansen, fremlagde Regnskabet, der balancerede med 1325 Kr. Til Bestyrelsen nyvalgtes Sadelmager Johan Jensen, til Revisor Manufakturhandler Rehoff Hansen.

Tørring Lystfiskerforening stiftedes den 6.

Marts. Bestyrelse: Formand: Repræsentant E. Jørgensen, Tørring. Kasserer: Urmager Bernh. Petersen, Tørring St., endvidere Bagermester Lars M. Stausbøl, Gl. Tørring. Slagtermester Einar JacobØsen, !holm, og Installatør Nielsen, Vonge.

Paa Mødet talte Overdyrlæge Alb. Andersen, Skanderborg, der bl. a. oplyste, at han havde overført Stalling fra vestjydske Aar til Gudenaa_. hvor den trives.

Den nystiftede Forening har indmeldt sig i Danmarks Sportsfiskerforbund.

Sportsfiskeren, Aarhus, afholder ord. Generalforsamling Onsdag d. 8. April 1942 Kl. 19,45 pr. paa Østergades Hotel. Dagsordenen er følgende: 1. Valg af Dirigent.

2. Oplæsning af Forhandlingsbogen.

3. Beretning ved Formanden.

4. Regnskab.

5. Valg af Bestyrelse ifølge Lovene.

6. Kontingentforhøjelse.

7. Optagelse af nye Medlemmer.

8. Eventuelt.

Bestyrelsen henstiller til Medlemmerne at møde talrigt, da der under Punkt 6 er vigtige Ting, der skal afgøres.

Bestyrelsen.

Grundet paa Generalforsamlingen aflyses Klubmødet for denne Maaned.

Bestyrelsen.

Københavns Sportsfisker Klub afholdt et velbesøgt Møde for Medlemmerne med Damer den 5. Marts hos Ritz.

Aftenens Foredragsholder var Magister Anker Nielsen fra Ferskvandsbiologisk-Laboratorium i

Hillerød. Magisteren fortalte om de skønne Aaer i Himmerland. saa fængslende, at Tilhørerne sikkert ønskede sig hensat til denne idylliske Lands· del. naar Vinterens Is og Sne har sagt Farvel og Foraar og Sommer er inde.

- Himmerland er fra fra Naturens Haand et usædvanligt Sted, Kridtbunden ligger meget højt; Kilder, af Dimensioner vi slet ikke kender andre Steder i Danmark, giver rigeligt, næringsrigt Vand-" til Bække og Aaer, der som en Følge af disse Forhold ejer et udsædvanlig rigt Dyreliv. Paa Grund af en ret sparsom Bebyggelse er Vandlø bene uberørte af Forureninger, og da der desuden, efter Magisterens Udtalelser, endnu er ret store Strækninger, der ikke er beslaglagte af Fiskeriinteresserede, er der her gode Muligheder for at Sportsfiskeren kan øve sin Kunst. Billeder, og Præparater af Insekter, der har Interesse saavel for Ørreder som Sportsfiskere, ledsagede Foredraget, der modtoges med varmt Bifald af Tilhørerne.

Fra Himmerlands Idyller gik Rejsen til Norge med d'Herrer Henrik Johansen og Vald. Haugaard, hvis skønne Film, der skildrer danske Sportsfiskeres Laksefangst her, fik alle Hjerter til at banke i Spænding og Begejstring naar de vældige Laks tog Flue og Spinder og landedes med øvet Haand.

Som saa ofte før var Smørrebrødet det sidste Nummer i Programmet; nye Medlemmer blev optaget i Klubben og det blev sent før den sidste Fiskerhistorie var spundet til Ende.

Sekretæren.

Sportsfiskerklubben 1939, Aarhus. Generalforsamling afholdes Fredag den 10. April paa • Grand". - Vigtig Dagsorden bekendtgøres paa Generalforsamlingen. Efter denne alm. Klubaften.

Eventuelle Forslag skal være Formanden i Hænde 8 Dage før Generalforsamlingen.

Bestyrelsen.

Aarhus Lystfiskerforening afholder Stiftelsesfest den 11. April KL 20,00 i Haandværforeningen. Der bliver Underholdning, amerikansk Lotteri, fælles Kaffebord og Dans til Kunos Orkester. Ved Kaffebordet afholdes Auktion over aktuelle .Malerier". Medlemmer med Familie har gratis Adgang, dog maa Tegning ske til Bestyrelsen eller mellem Kl. 9-18 paa Telf. 8242 (Sekretæren) senest den 8. April.

Bestyrelsen.

Flere Foreningsmeddelelser har maattet opsættes til næste Nr. Red.

-

---- - -------·~---

'l:1'

56

SPORTS,FISKEREN

Den norske Indsender begyndte med 20 cm, hvortil svarer en V ægt af 80 ;gr. Det er dog først 25 cm, der har Interesse her i Landet, og til denne Længde svarer en V ægt af 156 gr. Til 26 cm svarer 175 gr. o. s. v. Skalaens enkelte Satser vil Læserne med Lethed selv kunne udregne. Jeg skal derfor ikke anføre dem, men kun nogle Sammenligninger mellem min Fangstbog og nogle af Skalaens Satser. - De i Fangstbogen noterede Fisk er i Løbet af Aarene 1937-41 fanget i forskellige Vandløb i Jylland, og Sammenligningen giver saaledes ikke blot et lokalt, men tillige et mere alment Forhold til den norske Indsenders Tal.

·';,•.r ;i

~t

ji1 iJ:J;

I

ul

•.

11.ti

" ;li

,w ;~I

Vinterbillede fra Furesøen.

Laksens og Ørredens V ægt i Forhold til Længden Af Marius]. Ploug I det norske Blad "Fiskesport" for Januar 1942 findes en Skala over Laksens og Ørredens V ægt i Forhold til Længden. Skalaen er udregnet af Indsenderen paa Grundlag af Længden i 3.

Potens, idet han dog bemærker, at der maa tages et vist Hensyn til Fiskens Huld i Fangstøjeblikket. Læserne kan saa paa Grundlag af egne Erfaringer søge at konstatere Skalaens Nøjagtighed, som han mener selv at kunne fastslaa efter de Optegnelser, han har gjort i Tidens Løb.

For at undersøge dette Spørgsmaal og tillige for at se, om Skalaen muligvis ogsaa er anvendelig her i Landet, har jeg sammenlignet nogle af dens Satser med mine egne Optegnelser og skal her anføre Resultaterne, idet jeg bemærker, at jeg kun undtagelsesvis har vejet Fisk under ca. 1/2 kg.

1942

29 cm 2 Bækørreder ca.

32 - 3 ca, 36 - 6 42 1 ca.

43 1 ca.

46 1 Regnbueørred 49 1 Bækørred 52 1

-

250 350 500 1000 1000 1000 1250 1500

gr. Skalaen 244 gr.

328 466 740 795 , 973 1177 1406

-

•

Som det ses, ligger Skalaens V ægtsatser ret nær op til min Fangstbogs Vægtangivelser, og den norske Indsender synes saaledes her at have fundet en nem Maade til at konstatere Fangstens V ægt med nogenlunde Nøjagtighed. ~

Vi lærte forleden L3 Fultons Formel: g • -- ~ k10

g er en Geddes V ægt i Gram, L er Længden i Centimeter og k er en Konstant, der for en normal Geddes Vedkommende • 0,7. Hvis man altsaa kan maale Længden paa en Gedde, kan man beregne V ægten - det gaar lettest, hvis man har en Logarithmetabel i Lommen.

Paa den anden Side kan man, hvis man kender V ægt og Længde af f. Eks. 10

.. t[J

1942 ---

-~-·- .-~--

SPORTS,FISKEREN

Gedder fra en Sø, beregne k og deraf se, om Søens Gedder er i god Foderstand eller ej.

Vi har gennemgaaet Fangstrapporterne for Gedder i 4 Aargange af Sportsfiskeren og fundet, at Formlen er god nok, men Rapporterne om baade Længde og Vægt paa fangede Fisk er for sparsomme.

Red.

Tornerosesøen Af Gustaf Brun i "Sportsfiskaren"

For nogle siden kom jeg til at tale med en Mand, som havde hjemme i Skovegnen etsteds paa Grænsen mellem Skaane og Smaaland. Samtalen kom til at dreje sig om Jagt og Fiskeri. Han fortalte da, at han et Par Gange paa Fuglejagt rent .tilfældigt var stødt paa en ensomt beliggende Sø, og at han der havde set en Del Fisk, som sprang og sprællede i Overfladen.

Hans Fortælling fik naturligvis mit Sportsfiskerhjerte til at banke af Nysgerrighed, for efter hvad jeg kunde gætte af hans Beskrivelse, var det Ørred, det drejede sig om. Imidlertid skulde der gaa et helt Aar, før jeg fik Lejlighed til at konstatere Rigtigheden af hans Fortælling om de springende Fisk. Saa i Slutningen af Juli det Naadens Aar 1941 oprandt den Dag, da jeg og et Par Fiskekammerater fra min Klub, mine Venner Rosell og Lindell, kunde starte paa en længe forberedt Fisketur op langs Lagan og Bolmensøen. Jeg kan lige saa godt først som si_g.st fortælle, at vi ikke blev narrede.

Vel, vi stuvede os selv og vort Habengut i Klubformandens Gengasracer. Vejen lagdes over Rossjoholm, for at forhandle med Fiskemester Ekman om Fiskeriet i Rossjø, som vi nylig havde le-

57

jet et Aar paa Prøve. Jeg kan nævne, at i denne Sø, som er dyb med koldt klart Vand, skal der findes en god Bestand af Vanerlax, fremkommet ved Udsætninger gennem flere Aar. Efter at have udrettet vort Ærinde, sørgede vi for at forsyne os med nogle fine Eksempla-.,, rer af Karl-Johans Svampe, som der voksede mange af. Saa gik Færden videre.

Vi havde lang Vej at køre og følgelig god Tid til at drøfte de forskellige Muligheder for vort Fiskeri. Da · kom jeg til at tænke paa Søen med de mystiske Fisk. Vi vedtog da paa rullende Fod en lille Afstikker til det V and, som vi ogsaa efter flere Gange at have kørt fejl naaede ud paa Eftermiddagen. Vi var saa heldige at træffe Grundejeren hjemme. Han kunde ogsaa fortælle, at • Gedderne i Søen til Tider kunde være meget livlige og gøre høje Hop over Vandet." Vi maatte gerne fiske, men som vor kloge Mand tilføjede: "Di tar int' paa nå't å di e int' go te lur".

Paa Spørgsmaal om der fandtes en Baad fik vi den Oplysning, at der aldrig havde været nogen Baad i den Sø. Vandet laa dybt nede i Terrainet, der saa ud som et rigtigt Krater, hvis Kanter var klædte med Løvskov, Buskads og Slyngplanter, som var meget svære at trænge igennem. Vegetationen gjorde det umuligt at fiske med Flue. Vade kunde man ikke, for der var stejle Bredder, der var altsaa ingen anden Udvej end at rigge vore Spinnestænger til og prøve Lykken med dem. Der var, som jeg havde anet, ganske rigtigt Ørred i Søen, og du milde, hvilken Mængde! De ringede praktisk talt overalt, hvor man saa hen. Chancen til at faa fat i dem laa øjensynlig i at bruge smaa Spionere eller Drag, Vi fiskede derfor med, hvad vi havde faaet med os af den Slags.

Selv brugte jeg et lille norsk Ørreddrag af Kobber og Sølv. Resultatet af vore

58

.. ,I

·1.

41

SPORTS.FISKEREN

Anstrengelser udeblev heller ikke, for Ørrederne bed glubskt og i Løbet af en Time havde vi tilsammen landet Dusinet fuldt af de smukkeste Ørred, man kan tænke sig. Fiskene var ensartede og holdt hver omkring 4 Hekto, helt fede og me:g et stridbare. Det mærkeligste var dog Farven, for de var meget mørke paa Ryg og Sider med meget store rubinrøde Pletter. Bu~en var graagul. At der ogsaa gaves større Exemplarer er der ingen Tvivl om, for vi havde ogsaa Forbindelse med saadanne, men det lykkedes et Par af dem at klare sig som Følge af den ubekvemme Stilling, vi maatte indtage ved Kastet; man maatte nemlig halvvejs ligge paa Ryggen for at kunne komme til. Der fandtes sikkert Ørred paa baade 3 og S Kilo.

Det var det mest interessante og spændende Fiskeri jeg har været med til. Interessant fordi jeg aldrig før havde set en slig Form og Farve hos Ørred, spændende fordi det var saa rasende svært at klare. Næste Gang skal jeg tage et Par Exemplarer med for at faa undersø_gt, hvad det er for en Stamme.

Ja, saa kan jeg til Slut fortælle, at det var en svær veltilfreds Fiskertrio, som sluttede Dagens Fiskeri med en herlig Middag, tillavet i det fri af vor Ven Rosell med Assistenter. Foruden Masser af Smørrebrød bødes paa friskfanget, nyslagtet Ørred med de dejligste stuvede Svampe til. Desuden Kaffe af rigtige Bønner og hvad dertil hører.

Glade og fornøjede, men meget trætte ,efter Dagens Strabadser, søgte vi Natteherberge i en Lade, hvor vi paa svulmende Bolstre af duftende Enghø i Drømme tog Livtag med Tornerosesøens Beboere, de store sorte Ørreder. Efter den Nat kom saa atter en Dag, og efter at vi havde sikret os Fiskerettighed hos Ejeren, gik Færden videre, for efter nogle lykkelige og herlige Dage at afsluttes i vor Hjemby, Perlen ved Sundet.

1942

Men tænk bare, naar vi næste Gang kommer tilbage til vor Tornerosesø, og da med Baad, saa at vi kan servere de Sorte den rette Madding i Form af delikate Tørfluer !

Sportsfiskerbibliothek?

I de 6 Aar, den nu værende Redaktør har arbejdet med • Sportsfiskeren", er der samlet et tilsvarende Antal Aargange af følgende Blade: .. Ferskvandsfiskeribladet", .. Lystfiskeritidende" - Norsk: »Jakt og Fiske" og .. Fiskesport". - Svensk Fiskeritidsskrift, "Sportsfiskaren •,desudennogle Aargange af • Från J aktmarker och Fiskevatn", .. La Peche", • Fishing Gazette ·, .. Der Angelsport", .. Eesti Caland us" og "Rod and Gun•, samt en Del Skrifter, Redaktionen har modtaget til Anmeldelse.

Her er altsaa Basis for et helt Sportsfiskerbibliothek, selv om Bladaargangene vel burde indbindes, naar der engang bliver Raad hertil. Var det ikke en Ide for Sportsfiskerforbundet at lave et Fiskerbibliothek, ligesom Dansk Jagtforening har et Bibliothek til Medlemmerne.

Tanken henstilles herved til Bestyrelsens velvillige Overvejelse. Maaske der ogsaa Landet over kunde findes Fiskekammerater, som vilde betænke et saadant Bibliothek med Bøger om Fisk og Fiskeri.

Redaktionen modtager gerne Tilsagn.

Axel Holm.

Rettelse. I forr. Nr. er Departementchef Wilckes Navn fejlagtig stavet Milcke.

De nummererede Ekspl. af The complete Angler koster 16 Kr. De 10 Kr., som indbetales ved Bestilling, er Forudbetaling.

SPORTS,FISKEREN

1942

Omkring lzaak Walton The Complete Angler Hr. Redaktør Axel Holm.

Jeg har faaet en Ide, som jeg venligst beder Dem meddele mig Deres ærede Mening om. Lyst, og Sportsfiskerforenin, gerne Landet over bør sikre sig en Del nummererede Ekspl. til Brug som Præ, mier ved Konkurrencer og som Erkendtlighedsgaver. De traditionelle smaa Sølv, bægres og Sølvskaales Tid er forbi. En nummereret Bibliofiludgave af "The Com, plete Angler" som Præmie eller Gave med Bestyrelsens Navne etc. vil være af stor personlig Værdi. Og disse Gaver kan forøges eller gives Gradsforskel ved f. Eks. en fin Indbinding.

Synes De om Ideen, slaa da venligst til Lyd for Sagen, at Foreningerne kan faa disse nummererede Ekspl., medens Tid er. De unummererede Ekspl. (uden den interessante Navnefortegnelse), som senere i et begrænset Antal sælges fra Boghandelen, er for Lægmand og faar ikke den Værdi som de nummererede Ekspl. med Fiskerkammeraternes Navne Skandinavien over.

Og hver . Lyst, og Sportsfisker" bør sikre sig et a to ekstra Ekspl. liggende parat som Gave til den Ven, han ved en Højtidsdag, særlig vil glæde. Man staar saa ofte netop og mangler noget særpræget, noget originalt.

Og alle "Fiskerkonerne", som ikke ved deres levende Raad med, hvad de skal glæde deres Mænd med til Fødselsdag og Jul! Kære Frue! - Giv ham lzaak W altons "The Complete Angler", det sjældne nummererede Ekspl., og De har den Mulighed at faa "et helt andet Men, neske ud af ham".

Med venlig Hilsen

Piscator.

59

Leve Odderen skriver Formanden i Februarnummeret.

Her i Odense lever de godt. En gammel Odder havde lagt sig efter Guldfisk og Mandarinænder i de kommunale Anlæg.

Den blev imidlertid fanget og sidder nu i Zoo, hvor Odenseanerne kan studere~ Fiskerøveren.

Naar Tøvejret begynder, kommer Aale, ne i store Skarer op til det frie Vand ved Aabredden for at aande. De er da Gen, stand for et livligt og primitivt Fiskeri.

Men i Aar holder to store, gamle Oddere til ved Aamundingen, og de tager nok Broderparten efter de mange Blodspor at dømme.

Never mind - De vise Mænd i Statens Administration mener ikke, vi har for mange - og vore Læsere gider ikke høre mere Oddersnak!

Levende Agn Jeg læste forleden i Lft., at Foreningen til Dyrenes Be, skyttelse har udarbejdet et Forslag til Lov om Værn for Dyr, hvis § 3 lyder: Det er forbudt at bruge levende Dyr til Agn. Det virker lidt pudsigt, at vi her~ hjemme har Tid til at arbejde med sligt i disse Tider, hvor det gaar ud over saa mange levende Mennesker - men som Sportsfisker er man jo heller ikke Tilhænger af det gamle Ormegriseri. Hvad siger Erhvervsfiskerne?

I Følge Dagspressen protesterer de.

Red. Vi saa forleden Carl Alstrup i en Film, hvor han staar og vifter med Paul Wellendorffs Bog: Laks, Ørred og Stallingfiskeri, som Begyndelse til et nyt og bedre Levned.

Næste Gang, han skal filme, bør Alstrup have et Nr. af Sportsfiskeren.

-;w

i942

S PO R T S • F I S K!E R E:N

60

-----

Hvor mødes vore Sportsfiskere?

Sportsfiskeren.

Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund.

Ansvarshavende Redaktør: Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

Stigaards Hotel Struer

H. S. Jacobsen

Bladexpedition: Forbundskasserer C. Høgh-

Telefon ·100

Petersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaaende Annoncer og Expedition bedes rettet.

Danmarks Sportsfiskerforbund: Redaktionsudvalg: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Ingeniør Hallin og Apotekei: Axel Holm (Ansvarshavende Redaktør).

Industricafeen Kolding Bedste Madsted. -

Alle Sportsiiskere

Telefon 173

Mødested for Sportsfisl<erne I

Hotel Varde

i Sydvestjylland køber Grejerne i

.

Telefon 500

SPORTSMA.6A.SINET - Esbjerg

Fiskekort løses paa Hotellet

Poul Lauritzen - Telefon 2081 Varerne forsendes overalt

*'

Grønlunds Hotel Spinnere til Light-casting ønskes: 1" Handy, silver, gold. -

silver and red eller brown and

Telf. 19

Skjern .

Telf. 19

Alle Fiskekort løses paa Hotellet God Rutebilforbindelse til alle Fiskepladser

Fuldmægtig Smidt, Toldbodgade 31, Aalborg.

.

Hotel "Troldhøj" Tlf. 1 & 6

Enhver Lystfisker bør eje det nye Værk

,,Fra Fiskenes Verden"

Troldhede St.

Tlf. 1 & 6

Fiskekort kan løses paa Hotellet til alle nærliggende Lakse- og Ørredvande .

C. Christer.sen.

af Magistrene M. Høigaard og G. Mandahl-Barth

Forlang det til Gennemsyn

Knud· Eng·sig 1elf.~~rf ~gg~

IIIIIIIIUIIIII IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIJIIII

AALBORG

.1111111111,

1

BJSPENSGADE

6665

'''eo ,_:

Regnfrakker - 6abardinefrakker Vindbluser

Aarhus Oummivareiabrik

vil udkomme paa Dansk den 9.

August 1943 i Anledning af Izaak Waltons 350 Aars Fødselsdag.

Bogen vil udkomme i et smukt Udstyr paa Martins Forlag i Kai Friis Møllers Oversættelse og illustreret af Tegneren Ib Andersen.

·-'A.ARHU S;G0}~ Mr.. :-eJt/ .'' . ; . '. .

The complete Angler

A-S

Interesserede vil ved Bestilling til Udvalget faa et nummereret Eksemplar og blive optaget i Bogens Navneliste med Navn, Stilling og By.

Efter den 9. August 1943 vil Bogen kunne faas i Boghandelen, men kun i unummererede Eksemplarer.

Prisen vil i begge Tilfælde blive den samme, antagelig ca. 16 Kr. plus Porto og Forsendelseskarton.

Sføf ~ore Annon~ører