Sportsfiskeren 04 1941

Medlemsblad ior »Danmarks Sportsiiskeriorbund« 16. Aarg.

li

1. April

1941

i'

Hørup Mølledam

i

Skalsaadalen.

SPORTS,FISKEREN

54

194]

Fra Sommeren, der svandt.

Af Marius

J. Ploug.

II. Aaerne i Himmerland.

I sidste Halvdel af September kom min aarlige Fiskeferie, og jeg lagde ud paa en Tur til Himmerland, hvor saa mange skønne Dage lige fra min tidligste Barndom er henrundne ved de mange Vandløb. Her lagdes for mere end et halvt Aarhundrede· siden Spiren til den Lyst til Fiskeri, som gennem Tiderne har skaftet mig saa mange Glæder, og jeg glædede mig nu til at se dem efter nogle Aars Forløb.

Skalsaa.

Turen startedes med Tog til Onsild St., hvorfra den gik vMere paa Cykle gennem Himmerland til de forskellige Fiskepladser, jeg havde tænkt mig at besøge. Mit første Maal var Skalsaaen, som jeg passerede første Gang tæt Vest for Onsild St. og anden Gang ved Hvorup Vasehus. Begge Steder synes Aaen at byde paa gode Fiskepladser, men først ved Løvelbro var det min Agt at forsøge Fiskelykken.

I min Barndom var Skalsaaen en dyb, roligt flydende Aa med mange Aalegaarde og mægtige Bevoksninger langs Bredderne af Tagrør og Siv, medens mægtige Bøller med dejlige hvide og gule Aakander afgav herlige Tumlepladser for mægtige Gedder, som man ustandseligt hørte plaske i Vandet, naar de styrtede sig over deres Rov. V ed den store Regulering i 1905-06 ændredes Aaens Udseende radikalt, og de betydelige Vandmasser paa de mange Søer, som afv and es gennem Skalsaaen føres nu af en kraftig Strøm gennem det mægtige Engdrag, der omgiver Aaen, og som en Tid dannede Gudenaaens Afløb, indtil denne ved Isens endelige Forsvinden fra Lan-

det fik Udløb til Randers Fjord. - Ved Løvelbro forsøgte jeg Fiskelykken, først med Fluer efter Havørred, hvoraf der siden Reguleringen har været nogen O pgang. Egnens Lystfiskere fanger jævnligt ret anselige Eksemplarer, vistnok mest paa Spinner. Det var imidlertid forgæves, og jeg forsøgte da med Blink efter Gedder, men ligeledes uden Resultat.

Her lidt nedenfor Broen tog jeg som 7 aarig Dreng min første Fisk paa en selvlavet Stang. Spidsen bestod af en Pilegren, surret fast. til Stang. Snøren havde jeg i de lange Vinteraftener snoet af Seglgarnsstumper. Den var temmelig tyk og forsynet med en stor Prop som Flod.

Senere afløstes Pilestangen af en Hasselkæp og Seglgarnssnøren ef en svær Hestehaarssnøre, som jeg senere tog min første Ørred paa. Endelig afløstes disse Redskaber af Bambusstangen, som siden gennem mange Aar var mit eneste Redskab, som jeg oftede hentede store Fangster hjem med, endog Havørred helt op til 7L/2 kg.

I Dag var Fiskelykken mig ikke god.

Et sidste Forsøg med Fluen gav en Skalle paa 5 Tommer. Det var alt.

Skalsaaen er iøvrigt meget fiskerig.

Foruden en Del Opgang af Havørred forekommer Bækørred, selv om den paa Grund af den meget talrige Geddebestand, ikke er hyppig. Desuden er Aborre og Aal meget talrig. Skaller forekommer i uhyre Mængder og Brasen er almindelig. Desuden findes Grundling, Knude og Helt i Aaen.

Fra Løvelbro til Fjorden vil man, hvor ikke andet er angivet ved Skilte, i Almindelighed kunne fiske gratis.

1941

SPORTS•FISKEREN

Simested (eller Laastrup) A.a.

Den følgende Dag var helliget den anden af min Ungdoms fornemste Fiskepladser, Laastrup Aa, vidt forskellig fra den foregaaende, idet den ikke har Tilløb fra nogen Sø, medens Skalsaaen faar Tilløb fra en lang Række tildels ret betydelige Søer. Der er her ikke den Fiskerigdom som i Skalsaa. Sk{llle og Aborre er dog ikke sjælden og Aalen er ret almindelig, Grundling og Elrits forekommer mere almindelig end i Skalsaa og Skrubben gaar undertiden op i den nedre Del af Aaen, hvor den skal være fanget saa langt op som til Uglris. Gedder har jeg derimod i de 50 Aar, jeg har færdedes ved denne Aa, aldrig set.

I tidligere Tid var her en stor Bestand af Bækørred og en meget betydelig Opgang af Havørred, men efter en Regulering i 1917 eller 1918 er Bækørredbestanden gaaet meget tilbage, hvorimod Opgangen af Havørred fremdeles er meget betydelig, selv om den hindres meget af det Netfiskeri, der siden Nedlæggelsen af Ørredgaarden ved Dalsgaard, drives i Aaens Udløb.

Aaen er fra Naturens Side ef af Landets bedste Ørredvande. Udenfor de under Lynderupgaard hørende Strækninger vil man i Almindelighed kunne faa Tilladelse til at fiske indtil Skinnerup Bro og muligvis længere op.

Min Dag ved Aaen forløb uden oprørende Enkeltheder. Om Formiddagen svag sydlig Vind med mildt Vejr og til Tider let Regn. Resultatet blev 2 Bækørreder paa 3/ 4 kg Stykket. Om Eftermiddagen noget friskere Vind omkring Sydvest med skarpere Luft og enkelte Byger. Der var betydelig flere Fisk end om Formiddagen, men alle smaa, formodentlig Yngel af Havørred. Eftermiddagens Fangst blev 3 Bækørreder paa 28 og 30 cm.s Længde.

Paa min herfra fortsatte Tur til det

55

østlige Himmerland passerede jeg det øvre Løb af Simested Aa ,samt ved Højslev Vandmølle Lerkenfeldt Aa, der her saa meget indbydende ud. I Lerkenfeldt Aa har der, som i Simested Aa, været stor Bestand af Bækørred og betydelig Opgang af Havørred. Ved det nedre Løb faas Fiskekort paa Lerkenf eldt og i Gedsted Lystfiskeriforening. Desuden passerede jeg Sønderup Aa, hvor der ligeledes finder en Del Opgang Sted. Her skal være en Del Gedder. Ved det nedre .Løb faas Fiskekort for Strækningen fra Højris Vandmølle til Aaens Sammenløb med Halkjær Aa.

Lindenborg -Aa.

Lindenborg A.a.

Endelig passerede jeg paa Cykleturen endnu det øverste Løb af Lindenborg Aa, der her kun er en ubetydelig Rende, som næppe giver Anledning til Sportsfiskeri, hvortil der forøvrigt heller ikke vil kunne faas Tilladelse her. Derimod

Bakkep(lrti ved .Lindenborg Aa.

56

SPORTS• FISKEREN

lfl

Tilløb til Lindenborg Aa. Til venstre Ræbild Bakker. Til højre Rold Skov.

fik jeg en Dag Tilladelse til at fiske i Aaen ud for Gravlev, hvor den allerede er blevet et ret betydeligt Vandløb, takket være de mange vandrige Smaabække fra de omliggende Bakkepartier. Aaen er her stærkt reguleret og snor sig i store - Sving gennem Engene, hvor der er nieget smukt, med de høje, tildels skpvklædte Bakkepartier ved Ræbild. I Svingene har Strømmen boret sig ned langs Skrænten og følger denne til næste Sving, hvor den gaar over i den modsatte Side. Der vil her nok kunne fanges store Havørreder. Af de 47 Fisk, der slog efter mine Fluer, var næppe nogen over 20 cm, og det var formodentlig alle Yngel af Havørred. Det Par Stykker jeg fik kroget, paa mine med Fortsæt ret store Fluer, var højst 15 cm. lange.

tig Strøm i en ofte dybt nedskaaret Rende mellem de stejle Bakker. Her er en Masse Fisk, lige fra ganske smaa Bæk- og Regnbueørreder til store Havørreder. Gedder forekommer, men ikke i stort Antal. Endvidere forekommer enkelte Fjeldørreder, stammende fra et Forsøg med denne Fiskeart ved Vraa Mølle.

Jeg har det Held ved Henvendelse til et Par Lodsejere at kunne faa Tilladelse til at fiske her en Gang imellem. Resultatet blev dog i de tre Dage, jeg denne Gang fiskede her, ikke stort. lalt 11 Bækørreder og 1 Fjeldørred, alle fra 3032 cm. Men den første Dag, der forøvrigt ikke gav nogen Fangst, bød paa en interessant Opl~velse. Med det faldende V and efter et stærkt Regnskyl den foregaaende Nat, flød Masser af ganske smaa, graa Insekter ud paa Aaen fra de med Pindsvinknop og Dunhammer mange Steder tæt bevoksede Bredder, og naar man saa hen over Vandfladen, saa man Fisk efter Fisk stikke Hovedet op over Vandfladen og derefter Halen, naar den forsvandt med Byttet. Der var ganske smaa Fisk og der var store Fisk helt op til 3-4-5 Pund, men det var forgæves, naar man prøvede at friste dem dem med en kunstig Flue. Selv Krogsgaards sorte Flue i Stallingstørrelsen, der for mine Øjne fuldstændig lignede de paa Vandet drivende Fluer baade i

Villestrup Aa,

,

N aar man staar paa Bakketoppen Øst for Hovedlandevejen til Aalborg, ser man østpaa ' udover et mod Øst affældende stærkt bakket Landskab. Et Par Mil østude løber her Villestrup (eller Ove) Aa, Afløbet fra Danmarks største Kildevæld, Blaakilde, mod Syd gennem en smuk, dybt nedskaaret Dal til Mariager Fjord. Det efter sin Størrelse ret vandrige Aaløb snor sig i stærke Bugtninger, uskadt af Reguleringer, med kraf-

19il

Bakkeskraaning ved Villestrup Aa, bevokset med Enebærbuske.

1941

SPORTS•FISKEREN

Størrelse og Farve, kunde faa Lov til at passere uænset, medens Fisken tog en af de naturlige Fluer 3 Tommer fra den.

Ved Vraa Mølle udstedes Kort til en en Strækning af Aaen, men iøvrigt er det vanskeligt at faa Adgang til Fiskeri her.

I Anledning af Afvandingsplanerne omkring Lindenborg Aa med deraf følgende Uddybning af Tørvekanalen og Lindenborg Aa fra Gudumholm til Limfjorden, afholdtes Møde i Gudumholm den 26. Febr. d. A. Nordjydsk Lystfiskeriforening var repræsenteret ved Formanden og Landsretssagfører Rolff Petersen.

Folketingsmand Jens Sørensen gjorde Rede for Planerne, der dels gaar ud paa en Afvanding af Arealerne omkring Nørreaa og Lindenborg Aa, dels paa at uddybe Tørvekanalen fra Vildmosen til Gudumholm og Lindenborg Aa fra Gudumholm til Limfjorden, i en saadan Dybde. at det vil være muligt for Cementfabrikkerne at pramme Tørvene direkte fra Mosen til Limfjorden, Efter at flere Talere havde haft Ordet, henledte Formanden for N. L. Opmærksomheden paa Ørredbestanden i Lindenborg Aa og efterlyste hvilke Foranstaltnin, ger man havde tænkt at træffe for at bevare denne, da der ikke i Planerne var nævnt et Ord derom.

N. L. har igennem ca. 23 Aar ofr.et mellem 100,000 og 150,000 Kr. paa at bevare og ophjælpe Ørred, bestanden, dels ved planmæssig Yngelndsætning, dels ved Oprettelse af Regulativ, dels ved en aarlig Oprensning af en gravet Rende ved Udløb i Limfjorden, som letterØrredens Indvandring til dens naturlige Yngle pladser i Aaen.

Dette er til Gavn for saavel Erhvervs, som Lystfiskere, og Lejen, vi betaler for Fiskeretten, har naaet en saadan Størrelse, at den har nogen økonomisk Værdi for Lodsejerne. Disse Værdier maa kunne bevares, hvis man vil vise Forstaaelse.

Mod selve Uddybningen af Aaen paa den omtalte Strækning vil vi ikke gøre Indvendinger, men Tørvevandet fra Mosen vil ødelægge Ørredbestanden. Der maa findes en Løsning, saa vi bliver fri for det. Afgørelsen i Sagerne om Forureningen af Karup Aa og Vorsaa animerer jo heller ikke til en Gentagelse her.

Der er fra Statens Side udført et stort Arbejde og ofret mange Penge paa at ophjælpe Fiske, bestanden i vore ferske Vande. Det kan ikke være Statens Mening, at dette Arbejde skal være spildt og disse Værdier ødelægges ved Grundforbedring og Afvandings Projekter, naar de udmærket kan bevares.

Alene paa den omtalte Strækning betaler vi ca. 2200 Kr. i aarligt Lejemaal af Fiskeretten: det er en Indtægt, som Lodsejerne vil miste: i Stedet

57

faar de en Udgift til Oprensning paa 1000 Kroner eller mere om Aaret.

Vi vil ikke lægge Hindringer i Vejen for Op, gavens Løsning, men vi forlanger, at der vises vore Interesser et berettiget Hensyn. Vi maa i Lodsejernes og Lystfiskernes Interesse insistere paa en Løsning, der løser Afvandingsproblemet, bevarer Ørredbestanden og ikke gør Lindenborg Aa til Rendesten for hele Himmerland.

Hertil svarede Hr. Jens Sørensen, at Fiskeriets Interesse blev varetaget af Fiskeridirektoratet, der havde haft Sagen til Behandling.

Det blev vedtaget, at Afvandingskommissionen skulde fremme Sagen, og allerede Dagen efter var den til Behandling i Amtsraadsmødet, der anbefalede, hvorefter den sendtes til Beskæftigelsesudvalget, der ogsaa har anbefalet at stille det nødvendige Beløb - 1 Million 300,000 Kroner til Raadighed.

For at faa den bedst mulige Støtte har vi hen, vendt os til Ferskvandsfiskeriforeningen for Dan, mark og derigennem til Fiskeridirektoratet og Naturfredningsforeningen, endvidere til Hr. Magister Otterstrøm, og Fiskeriforeningen for Lindenborg. . Vi maa nu haabe, at det med forenede Kræfter maa lykkes os at undgaa Forureningen af Lindenborg Aa, og derved bevare Ørredbestanden for Erhvervs og Lystfiskere: samtidig bevarer vi Leje, indtægten for Lodsejerne langs Aaen: den andra, ger for Tiden ca. 10,000 Kr. eller Renterne af l/4 Million. Samfundsmæssigt set kan det ikke for, svares med et Slag at ødelægge saa store V ær, dier, . som det her drejer sig om. Ingen ved jo heller, hvilken Betydning vore ferske Vandes Fisk kan faa - ernæringsmæssig set - i den lmmmende Tid. For Nordjydsk Lystfiskeriforening vil det være et haardt Slag, om 23 Aars Arbejde skal være totalt spildt, naar man - blot ved et fornuftigt Samarbejde - kan varetage saavel Landbrugets som Fiskeriets Interesser.

Der er ingen Fornuft i at afvande Lindenborg Aa, naar man samtidig tilfører den store Mæng, der af smudsigt Tørvevand.

Aug. Hansen Nordjydsk Lystfiskeriforening.

Skive Lystfiskeriforening, Medlemsmødet Onsdag den 2. April bringes i Erindring.

ffimmelLjergspinneren blev landskendt Se Annoncen Side 67

"I

SP ORTS•FISKEREN

58

1941

fJJH!RØll-t1Ed fft~d (if-ltU?Af A. G. Drachmann.

(Fortsat.)

_

22. Fluebinding 3. Den iørste Øvelse.

Egentlig burde man aldrig binde en Flue uden at have en levende Model siddende paa Bordet til at se efter. Dette er grøn Teori; i graa Praxis maa man ofte binde efter Opskrift alene, og Begynderen maa vist helst begynde med at binde saadan hvad jeg vil kalde en Flue i al Almindelighed, før han begynder paa den nøjagtige Efterligning.

Her er en Opskrift fra W. C. Stewart, hvis Bog "The Practical Angler" jeg allerede har omtalt. Den er beregnet paa at kunne bindes lige i Haanden, nede ved Aaen; men Begynderen kan godt øve sig paa den hjemme. Stewart binder sine Fluer paa Gut; heri vil vi ikke følge ham.

Tag en stor Fluekrog, 21 mm lang, og sæt den fast ii,Fluestikken, saa at Krogspidsen er dækket, og Krogen sidder vandret og peger til højre. Vælg en Kravefjer af en saadan Størrelse, at Læng den af Fjerstraalerne svarer til Krogens Længde. Tag et Stykke Bindesilke af samme Farve som Fjeren og væx det godt. Læg Enden af Bindesilken paa Krogen, med Enden pegende mod Krogøjet, og begynd at vinde Silken om Krogen og Tampen, saaledes at Viklingen begynder midt paa Krogskaftet og vindes hen mod Øjet. Man vinder altid, naar ikke andet udtrykkelig bemærkes, op nær ved sig selv, bort over Krogen. ned paa Bagsiden af Krogen, frem under Krogen. Naar man har viklet nogle Vindinger, trækker man Tampen an, om

fornødent, og klipper den af; saa vikler man helt hen til Krogøjet. Saa vikler man to-tre Vindinger tilbage for at danne Hovedet af Fluen.

Hægt Traaden fast i Hægten og tag Fjeren. Stryg den mod Straalerne, saa · at de stritter lige ud til Siden, og klip Straalerne af paa den inderste Ende, ca. 1 / 2 cm. (Man kan rive dem af, men Fjeren sidder bedre fast, naar de smaa Rester af Straalerne sidder igen.)

Læg Fjeren paa Krogen, med Rodenden mod Krogbuen, og bind den fast med tre-fire Tørn af Bindesilken. Begynderen vil staa sig ved at gøre den sidste Tørn til et Halvstik. Hægt Traaden, og klip Rodenden af Fjeren, saa tæt ved Traaden som muligt. Læg Traaden langs Fjerribben, og sno Traad og Fjer omkring hinanden, og vind saa Traad og Fjer sammen rundt om Krogen, hen mod Krogbuen (til venstre) indtil det Punkt, hvor Beviklingen begyndte. Slut af med to Halvstik af Bindetraaden, og klip den overskydende Rest af Fjeren af, hvis der er nogen. Medens man vikler Fjeren paa, skal man passe, at Fjerstraalerne:.kommer til at stritte lige ud til Siden og ikke kommer i Bekneb under Tørnene; man bruger sin Skaftenaal til at rede dem ud. Tag saa den anden Skaftenaal og sæt forsigtigt en lille Draabe Lak paa de to sidste Halvstik. Hertil . kan bruges klar Cellulos'elak eller Shellak opløst i Sprit; det sidste er en renlig og behagelig~Lak at bruge.

Nu er Fluen færdig; som man ser, er det ikke nogen langvarig eller besværlig

19il

SPO RTS,F I SKEREN

Kunst. Og det er ikke nogen Nødflue, men en »Spider« eller Edderkop, en af de Fluer, som Stewart var berømt for at tage mange Fisk paa. .

23, Fluebinding 4. Vaadiluer.

Da en stor Flue er lettere at binde end en lille Flue, begynder vi med en Grey drake, Englændernes May fly.

Sæt en Krog op i Fluestikken som beskrevet ; lad den være 21 mm lang. Tag et Stykke perlegraat Bindesilke væx det, og begynd at vinde ca. 3 mm fra Krogøjet; vind 6 Vindinger til venstre over ,--..:.,,.-.., Tampen. (Fig. 5). Vind derpaa 6 Vindinger til højre, og klip Tampen af. Vind derpaa atter til venstre, helt hen til Begynd!~~~ stil F luen.

Krogbuen. Vi har nu lavet Grundlaget for Fluens Forkrop og dens Bagkrop. Hægt Bindesilken i Hægten. Til Haletraade bruger vi enten tre Knurhaar eller tre hvide Fjerstraaler, som vi skiller ud fra en Fjer med Skaftenaalen og derpaa klipper af. Haletraadene holder vi ovenpaa Krogen, med Rodenderne til højre, og vinder Bindesilken to Gange om dem til højre, derpaa een Gang uden om Kro gen uden for Straalerne, for at løfte dem op fra Krogen: For at faa dem nøjagtigt anbragt oven paa Krogen, kan m an enten lægge dem til lidt foran Toppen, og lade Traaden trække dem op, eller man kan, idet man holder Straalerne med venstre Tommel- og Pegefinger, lade første Vinding af Traaden gaa op mellem Tommelen og Krogen, og ,-A,nmm1Mm1Dlqp.J derpaa uden at stramme, ned mellem Pegefingeren og Krogen, og saa stramme nedad, saa kommer Haletraadene Bryst og ~~ggk~~P dannet, til at ligge rigtigt. (Fig. Haletraadene bundet p aa. 6 ).

59

Tag saa et kort Stykke sort Broderesilke, læg det paa Krogen med Tampen til højre, og bind det paa med een Tørn til højre, og hægt. Tag saa hvid Broderesilke, fire Traade, og bind det paa samme Maade, med to Tørn til højre, og hægt. Rodenderne af den hvide og sorte Silke skal nu klippes af, helst skraat, for at de ikke skal fylde for meget.

Saa vindes Bindesilken hen til Fluens Forkrop og hægtes. (Fig. 7).

Derpaa vikles den hvide Silke i en fast, jævn Spiral hen til Bindesilken, for at danne Sort SilkeFig.og 7.h vid Sil ke Fluens Krop. Da høJ're ført bundet p aa, Bindetraaden tilbage til Forkroppen .

Haand ikke kan komme forbi den hægtede Bindetraad, maa venstre Haand hjælpe med, og da saaledes: Højre Haand foretager Viklingen; venstre Haand holdes omkring Fluestikken, med Tommelen foran og Pegefingeren bag ved denne, og holder paa Silken, mens højre Haand tages uden om Bindetraaden. Hvis Fluen skal km;ne holde, maa Silken lægges i en ganske jævn Skrueline, med samme Stigning overalt.

Naar den er lagt, hægter man Bindetraaden af med venstre Haand, og mens man holder Silken med højre, vinder man Bindetraaden een Gang om Silken til venstre; saa skifter man til højre Haand, og vinder nok en Gang til venstre ; hægter, og klipper den overskydende Silke af.

(Fig. 8). Den sorte Silke skal efterligne Kroppens Tegning; den vindes nu i en aaben, men regelmæssig Spiral, hen ' Hvid sftt~~~oet om til Bindetraaden; helst Bagkroppen. skal den vindes avet om for at holde bedre paa den hvide Silke. Den bindes

.i ~

I

60

li

t

/

SPORTS,FISKEREN

fast med to Tørn af Bindetraaden til højre. (Fig. 9). Nu skal Vingerne dannes.

Af en stor, graaspættet Fjer udskiller man med Skaftenaalen et Stykke, som er dobbelt saa langt som Vingerne skal være brede, og klipper det af tæt ved Sort sil~~ ;~oet om Fjerstraalen, idet man Bagkroppen. klipper mod Straalerne (ude fra). Det fremtræder som et Parallelogram, og det skal gøres til et Rektangel, før det kan bruges. Man tager det med venstre Tommel og Pegefinger ved Rodenden og med højre Tommel og Pegefinger ved Spidsen af Straalerne, og omformer det ved afvekslende at skubbe og trække, idet man, hvis Straalerne truer med at skilles, glatter dem sammen igen. Straalerne er hægtede sammen ved nogle ganske fine Straaler langs Siderne; det gælder om at faa dem til at slippe og tage fat igen, indtil den rette Form paa Stykket fremkommer.

Dette kræver Øvelse og Taalmodighed, men det kan læres. Naar Fjerstykket er nøjagtigt retvinklet, folder man det sammen paa langs; herved ser man straks, om man har faaet det helt i Orden. Saa lægger man Vingen oven paa Krogen, med Rodenderne mod højre, (Fig. 10) og binder den paa med 3 Tørn til venstre, tager en Tørn under den, og hægter, Rodenderne klippes af. Vingerne sidder bedst, hvis man ikke bundter dem sammen helt oven paa Krogen, men lader Hjørnerne gaa lidt ned langs Siden af den. (Fig. 10).

Der mangler nu blot Vingens{~,· ;i~des paa, Fjerkraven. Man tager en Kravefjer, af en brun Farve, og klipper Straalerne af paa det nederste lille Stykke. Fjeren lægges under Krogen, pegende skraat bagud til

1940

højre med Roden, og bindes fast med to Tørn til venstre med Bindesilken.

(Fig. 11). Hægt og klip.

Saa sætter man en Klemme fast paa Spidsen af Kravefjeren og vikler den to eller tre Gange om Krogen til højre. Derpaa binder man den fast med BinFig. 11. detraaden, med to Tørn Vin~en er bundet paa : Kravefjeren bundet paa. til højre, hægter og klipper. (Fig. 12).

Hvis Fluen er rigtig lavet, skal der stadig til højre for Vingerne og Fjerkraven være Plads til tre - fire frie Vindinger af BindeFig. 12. traaden, forestillende Kraveljeren er bundet Fluens Hoved. Hvor 1ast: derHovedet mangler nu kun . meget Ørreden interesserer sig for det, ved jeg ikke; men det tjener til at binde Guttet om, naar Fluen skal bruges; derfor skal man altid sørge for, at det er der. Her skal vi nu hefte Ende paa følgende Maa<le. Man hægter Bindetraaden af med venstre Haand, tager med højre Haand en Skaf tenaal og løfter Bugten af Traaden i Vejret, idet man holder igen med venstre Haand. Naar Skaftenaalen er ca. 5 cm. over Fluen, hægter man Traaden ved at tage den en hel Gang omkring Knappen . Med venstre Haands Tommel og Pegefinger holder man fast om Traaden, hvor den gaar op forbi Krogen; med højre Haand ordner man Løkken, som Skaftenaalen sidder i, saadan, at det Ben af Løkken, som kommer fra Fluen, gaar lige opad, medens det Ben, som kommer fra Hægten, gaar bag om det første Ben fra venstre til højre og ligger ud til højre langs Krogens Side.

Nu vinder man, med højre Haand, Løkkens første Ben tre-fire Gange rundt om Krogen og om Løkkens andet Ben,

SPORTS•FISKEREN

1941

idet man sørger for, at dette sidste stadig holdes lige og ikke deltager i Viklingen. (Fig. 13). Man gør det lettest, naar man holder Langefingeren inde i Jj

])

Fig 13. Skematisk Tegning af Hovedets Udførelse , Stykket A-B, som kommer fra Vindingerne ved A, skal snoes tre-fire Gan' ge om Krogen og ~C-D ; Styk, ket B-C skal tages uden om Krogøjet hver Gang ; Stykket C-D skal ligge vandret ; Styk, , ket D-E gaar til Hægten ; det trækkes i Retningen E, naar Beviklingen er færdig. '

Løkken hele Tiden, og snor Løkken een Gang rundt for hver Vinding, man læg ger. Naar den sidste Vinding er lagt holder man fast paa Viklingen med venstre Haand, tager med højre Haand en Skaftenaal og strammer med den den overskydende Løkke ud ; saa hægter man af med venstre Haand og trækker Bindetraaden gennem Beviklingen, idet man redder sin Skaftenaal ud, lige før den bliver fanget. Bindetraaden klippes af lige ved Fluen, og man mangler nu kun at anbringe en lille Draabe Lak, med den anden Skaftenaal, paa Fluens Hoved, saa er den Flue færdig.

Efter denne Opskrift kan man lave alle de Vaadfluer man vil, idet man ved at variere Farven paa Bindetraad, Kropsilke, Vinger og Kravefjer samt Krogens Stør, relse søger at efterligne de levende Fluer.

Man skal blot huske, at det, der skal vindes om Kroppen først, skal bindes paa ved Halen sidst, og omvendt.

En palmer, d. v. s. en vingeløs Flue, bindes saaledes: N aar Haletraadene er bundet paa, tager man en Kravefjer, helst med ret korte Straaler, og binder den paa ved Spidsen, med Spidsen vendt mod Krogøjet. Inden den bindes paa, stryger man alle Straalerne godt tilbage mod Rodenden. Saa bindes en Guldeller Sølvtraad paa, derpaa Kropsilken; Bindetraaden vikles hen til Forkroppen,

61

Kropsilken vindes om og bindes fast, og Guldtraaden vindes i en nøjagtig Spiral og bindes fast.

Saa sætter man en Klemme i Kravefjeren og vinder den omhyggeligt hele Vejen lige bag ved Guldtraaden, hvorpaa man binder den fast og klipper Rodenden af. Man kan nu, hvis inan vil, sætte en Kravefjer til paa, idet man vikler den rundt om Forkroppen. Hvad man derimod ikke skal gøre, er, at begynde at vinde den første Kravefjer som Spiral, og derpaa vinde den lige om et Par Gange; en Spiral holder kun, naar den er bundet fast som Spiral i begge Ender.

14. Fluebinding. 5, Tøriluer.

Tørfluerne flyder paa Vandet. Da man ikke kan gøre dem lettere end Vandet, som f. Eks. en Prop, maa det ske ved Hjælp af Overfladespændingen. Hertil kræves tre .Ting: at Fluen har en stor Overflade, at den daler sagte ned paa Vandet, og at den skyder Vandet, saa at den ikke bliver vaad.

Den store Overflade opnaar man ved at gøre Fluen lodden, og ved at bruge stive Hanekravefjer, som ikke klumper sammen. Til Tørfluens Krop bruger man ikke Silke (se dog siden, om J. W. Dunne's Fluer), men enten en Pennepose, eller en Fjertrævl, eller »dubbin« Fyld.

En Tørflue med Pennepose laves saadan: Man begynder som sædvanlig; naar Haletraadene er bundet paa, binder man en Guldtraad paa, og vinder Bindesilken, som maa have Farve efter den rigtige Flues Bagkrop, hen til Forkroppen.

Nu tager man en Pennepose, af en tilpas tynd Fjer, og klipper et Stykke af saa langt som Krogskaftet fra Haletraade til Forkrop. Det lille Rør, Penneposen, klippes op paa langs, og »Sjælen« tages ud. Saa lægges Penneposen paa Bagkroppen, Guldtraaden vikles om den i Spiral og bindes fast, og man er parat til at anbringe Vinger og Fjerkrave.

62

/

SPORTS•FISKEREN

En anden Maade kræver en smal Strimmel, som snos om. Man klipper alle Straalerne, undtagen de yderste faa, af en tynd Fjer, og glatter omhyggeligt efter dem. Saa tager man i de tiloversblevne Straaler og trækker til, hvorved en lang smal Strimmel af Fjeren rives løs. Denne Strimmel skrabes om fornødent paa Indersiden og bindes paa lige efter Guldtraaden. Bindetraaden vikles til Forkroppen; og Fjerstrimlen vikles om i en tæt Spiral og bindes fast, den yderste Ende med Straalerne klippes af, det var blot et Haandtag, for at Strimlen kunde rives løs. Guldtraaden snos om - modsat og man fortsætter med Fjerkrave og Vinger. · I Stedet for en Fjerstrimmel kan man bruge en af de lange Trævler, der sidder paa Paafuglens Halefjer. Den bindes paa efter Guldtraaden, med Spidsen vendt mod Krogøjet, og snos om Krogen i en tæt Spiral. Coch-y-bondhu har Paafugletrævls Krop og ingen Vinger; Royal coachman samme Krop, men hvide Vinger. Den første har mørkerød, den anden rød Fj~rkrave. Ingen af dem har Haletraade.

Til mange Tørfluer kræves Brugen af Uld eller Haar til Kroppen. Englænderne kalder disse Stoffer med et Fællesnavn dubbin; jeg oversætter det ved .Fyld" : Hareøreuld, Sælhundeuld i forskellige Farver, Muldvarpehaar og meget andet kan købes - i England. Almindelig Lommeuld, som man kan finde det i sine Lommer, kan bruges, antagelig kan man lære at farve det, hvad jeg dog ikke har prøvet. Det er ikke let at faa til at sidde, første Gang man prøver, men det kan læres.

Naar man har bundet Guldtraaden paa, giver man det inderste Stykke af Bindetraaden rigeligt med sit V æxemiddel, helst i Form af det flydende Tarpentix,~:saa taget man lidt af Fylden, som maa være plukket helt fra hinanden,

1941

med venstre Tommel- og Pegefinger, og idet man snor Bindetraaden med højre Tommel- og Pegefinger, spinder man Ulden rundt om Traaden. Bindetraaden og Ulden maa snos samme V ej rundt og lige hurtigt. Derpaa vikler man den lodne Bindetraad rundt om Bagkroppen, snor Guldtraaden uden om den modsatte Vej og binder den fast, idet man med Neglen trækker det overskydende Fyld af Bindetraaden, og plukker saa med en Skaftenaal Ulden frem under Guldtraaden, til Fluen er tilpas lodden. Begynderen er tilbøjelig til at tage fire-fem Gange saa megen Fyld som nødvendigt - det gjorde jeg i hvert Fald i Begyndelsen.

Lidt lettere, men knap saa elegant, er følgende Metode: efter Guldtraaden binder man et kort Stykke Bindetraad paa, de to Bindetraade væxes og overdrysses med Fyld, hvorpaa de snos om hinanden og sammen vikles om Fluen, den oprindelige Bindetraad bruges til at binde den nye Bindetraad fast med, hvorpaa denne klippes af.

For at Tørfluen skal dale langsomt, giver man den dobbelte Vinger, d. v. s. hver Vinge dannes af et Fjerstykke, som er lagt sammen een Gang. Det letteste er at bruge symmetriske Fjer, samme Fjer fra højre og venstre Vinge af samme Fugl. Man klipper to ens Stykker af, hvert dobbelt saa langt, som den færdige Vinge skal være bred, folder dem sammen hver for sig, lægger dem oven paa hinanden og binder dem paa.

Hvis man vil have Vingerne til at staa lodret, tager man en Tørn eller to med Bindetraaden til venstre for Vingerne, vil man have dem ud til Siden, vikler man Kravefjeren i Ottetal frem og tilbage midt mellem de to Vinger.

Man kan ogsaa give Tørfluen rullede Vinger. Man klipper et langt Stykke af en passende Fjer og trækker det lige,

~

1941

S,PORTS • FISKEREN

som ovenfor beskrevet. Saa tager man det ved den ene Ende med en Pincet, paa langs af Straalerne, og vikler det op til en lille Rulle, idet man drejer Pincetten. Denne Rulle bindes paa og skilles ad i to Halvdele ved at Kravefjeren føres igennem den i Ottetal.

For at Fluen kan skyde Vandet, maa den olieres. Det kan man gøre ved at trykke den mod noget Filt, der er imprægneret med Olie; en mere varig Imprægnering faar man, hvis man opløser hvid Paraffin i Benzin og drypper Fluerne heri; de maa da lægges til Tørre paa et Stykke Klatpapir. - .En engelsk Forfatter, J. W. Dunne, har i en Bog, Sunshine and the Dry Fly, 1924, givet Anvisning paa et helt nyt Princip til at binde nøjagtige Efterligninger af de levende Fluer. Han brugte Kunstsilke til Fluekroppen, men opdagede, at den mistede sin Farve, naar der kom Olie paa den. Dette kom af, at Kunstsilken blev gennemsigtig, saa at det sorte Krogskaft skinnede igennem. Saa gav han sine Kroge en Gang hvid Emaille, og nu fik Fluerne baade den rette Farve og et meget naturtro, halvt gennemsigtigt Skær.

Han farver sine Kroge ved først at rense dem omhyggeligt, og derpaa, idet han holder i Krogbuen med en Pincet, dyppe dem i den hvide Lak. Naar Farven er dryppet af, stikker han Krogøjet ned i et Stykke Sæbe, der sidder Krogen, til den er tør. Saaledes undgaar han at faa Farve i Krogøjet. Kunstsilken kan faas i mange Farver, men fqr at opnaa den helt rigtige Farve til Fluerne er det nødvendigt at blande to eller tre Farver, idet man med en N aal stryger Fibrene ud til et glat Baand, folder sammen paa langs og stryger .ud igen. til de er helt blandede. Han fremhæver meget stærkt, at man kun kan bedømme en Kunstflues Farve, naar man sammenligner den med en levende Flue, idet man ser paa dem begge samtidig fra neden op gen-

63

nem en Glasplade, der holdes op mod Lyset. Da Bagkroppens Farve fremkommer ved at . den hvide Krog skinner igennem den olierede Kunstsilke, maa . Bindetraaden ikke vindes hen til Krogbuen og tilbage. Haletraade og Guldtraade bindes paa helt oppe ved Forkroppen, her bindes ogsaa Kunstsilken paa. Bindetraaden hægtes, og Kunstsilken alene vikles hen til Krogbuen over Haletraadene og Guldtraaden, som maa være lange nok, og som omhyggeligt holdes oven paa Krogskaftet. Fisken ser jo Fluen fra neden. Ved Krogbuen føres Kropsilken bag om Haletraadene, men over Guldtraaden, et Par Gange, for at Haletraadene kan stritte; derpaa vindes Silken tilbage til Bindetraaden, og Guldtraaden - som ikke behøver at være en Guldtraad, men kan være Sølv eller Silke af en passende Farve - vindes om og bindes fast. Nu bindes Kravefjeren paa, og saa først klippes det overskydei;ide af Silken og Guldtraaden bort.

For at Fluens Underside kan komme til sin Ret, klipper man paa den færdige Flue Kravefjerstraalerne bort fra Undersiden i et Udsnit som et omvendt V; paa Efterligninger af Dansere klipper man et stort V bort paa Oversiden. Til de smaa Døgnfluer bruges ikke Vinger, men seks-syv Vindinger af Kravefjer.

Til den store, hvide Danser, May fly, bruges som Vinger fire Kravefjer, der bindes paa vandret, vinkelret paa Krogen, med Fjerens hule Side opad; Fjerkraven vikles derpaa om baade foran og bag ved Vingerne; der klippes ud paa Overside og Underside. Mr. Dunne væxer · ikke Bindesilken, for ikke at spolere dens Farve, og han fremhæver, at man kun maa bruge klar Celluloselak til Fluen, og saa lidt_- som muligt; hvis der kommer~Lak paa Kunstsilken, taber den sin Gennemsigtighed . Til at oliere Fluen bruger han Paraffinolie, som den faas paa Apoteket. Om nærmere Enkelt-

64

SPORTS•FISKEREN

heder maa henvises til Bogen selv; den er meget indgaaende.

25. Fluebinding. 6. Nymfer.

,,

Mr. G . E. M. Skues giver, i sit sidste Værk: Nymph fishing for chalk stream trout, 1939, Resultatet af nogle og tredive Aars Erfaring med Hensyn til at binde Nymfer, en Form for Kunstfluer, han selv har opfundet og sat i System.

Han binder altid Nymferne, efter om ikke levende, saa dog naturlig Model, i Form af Nymfer fra Maveindholdet af en Ørred. De tages ud af den døde Fisk med en Marvske og hældes ud i en hvid, dyb Tallerken med Vand.

Nymfen er en svømmende Larve med Anlæg til Vinger , Vingeskeder , paa Ryggen; den har seks Ben og to eller tre korte Haletraade, og et eller flere Gælleblade ned langs Siden.

Efterligningen bindes saaledes: Bindetraaden lægges om lidt fra Krogøjet, med tre Tørn til højre. En Kravefjer med korte Straaler bindes paa med Rodenden til venstre: Bindesilken vindes om til midt paa Krogen, stadig over Roden af Fjeren, hvorpaa Rodenden klippes af og Bindetraaden vindes til Krogbuen. Her bindes Haletraadene paa, lidt længere end Modellens, da det hjælper til at give Nymfen den rette Stilling i V andet; Guldtraad og Kropsilke bindes paa, og Kroppen dannes som paa en almindelig Vaadflue. Vil man bruge Fyld i Stedet for Silke, skal man gøre Fylden tykkere ind mod Forkroppen, da Nymfen er tilspidset. Naar Bagkroppen er færdig, tager man noget Fyld af en mørkere Farve end Kroppens, spinder det paa Bindetraaden og vikler det paa Forkroppen for at efterligne Vingeskederne ; det fæstnes med et Halvstik.

Saa vindes Kravefjeren om, højst to Omgange, og bindes fast, og man mangler nu kun at hæfte Ende med to Halvstik eller en Bevikling paa den tomme

1941

Krog ved Øjet. Mr. Skues fremhæver, at Krogen bør have nedadvendt Øje.

En Draabe Lak paa Afslutningen og paa Vindingerne ved Haletraadene gør Nymfen færdig. Det er ikke nogen indviklet Kunst, Mr. Skues regner med at kunne binde 6 eller mere i Timen.

Som allerede nævnt, skal Nymfen ikke olies ind, den skal tværtimod være vaad og gaa ned i Vandet. Man kan fugte den i Munden, eller give den Glycerin, · eller smøre den med vaadt Ler; man kan ogsaa, inden man kaster til den Fisk, man har udset sig, dyppe Nymfen et Par Gange et andet Sted i Aaen, til man ser, at den gaar glat ned i Vandet· FINIS

Foreningsmeddelelser Ribe. I Ribe dannedes i Febr. en ny Sportsfiskerforening under Navnet Ribe Sportsfiskerforening, ca. 50 Medlemmer. Bestyrelsen er: Smedemester Claus Petersen, Mejerist Svend A. Pedersen, Træarbejder Johs. Hansen, Portør Rasmussen, Redaktør Lau. Vi haaber, den ny Forening slutter sig til Danmarks Sportsfiskerforbund.

Hadsten Lystfiskeriforening har hold Generalforsamling paa Centralhotellet: - Formanden, Gartner M. Sørensen, Hadsten Planteskole, aflagde Beretning, hvori han oplyste, at Foreningen havde udsat 90,000 Stkr. Ørredyngel i Lilleaaen. - Kassereren, Manufakturhandler H. A. Hansen, læste Regskabet, der balancerede med 1026 Kr. med en Kassebeholdning paa 674 Kr. - Til Bestyrelsen nyvalgtes Skrædermester Dengsø Sørensen, Hadsten, de øvrige Valg var Genvalg. - Det vedtoges at holde en Fest i Marts i Anledning af Foreningens 20 Aars Jubilæum, hvortil Damerne og Lodsejerne vilde blive inviteret, og der vises en Fiskerifilm.

Sportsfiskerforeningen for Odense og Omegn holdt den 20. Februar sin aarlige Generalforsamling, der fik et ret livligt Forløb, idet man først genvalgte Bestyrelsen ved Acclamation og dernæst gav den det glatte Lag paa Grund af manglende Energi. Man ønskede mere Fiskevand, flere Medlemsmøder o. s. fr. Der var ingen Fisk

1941

S PORTS•FISKEREN

at faa paa Foreningens Termin ved Odense Aa, trods sket Udsætning af Gedde. Skylden lagdes paa de mange Oddere og da det oplystes, at Jagt, raadet havde afslaaet at gi ve Skydepræmie for Odder bemyndigedes Bestyrelsen til, eventuelt sammen med Dalumforeningen, at udsætte Præmie for dræbte Oddere. Man laa i Forhandling om mere Fiskevand. men turde endnu ikke give konkrete Oplyninger. Paa Forslag af Apoteker Holm vedtoges en Henvendelse til Kommunen om Fisketrappe ved det projekterede Kraftanlæg ved Ejby Mølle. Den ny Fiskehaandbog demonstreredes og man vedtog at købe et mindre Oplag, som Foreningens Medlemmer kan faa hos Kassereren, Vaabenhandler Frederiksen. Aftenen sluttede med Norgesfilmen og et Slag Kort. 31 Meålemmer var tilstede.

Gennem Ritzaus Bureau er udsendt nedenstaaende.

Vore forurenede Vandløb.

Enkelte Kommuner har, under Forudsætning af Tilskud fra Staten til Nødhjælpsarbejder, besluttet at bygge Kloakrensningsanlæg. Hvor vilde man ønske at andre Kommuner og Institutioner fulgte Eksemplet og saa snart som muligt til Arbejdsog Socialministeriet indsendte Forslag om saa, danne Nødhjælpsarbejder. Nu er Øjeblikket inde til Rensning af vore Vandløb. Samtidig bidrager man til Ophjælpning af Fiskebestanden og der' med af Vandenes Udbytteafkastning i en næringsfattig Tid. For Danmarks Sportsfiskerforbund

Chr. Lottrup Andersen.

Sportsfiskerforeningen Jor · Hjørring og Omegn holdt den 25. Februar Generalforsamling paa Forsamlingsbygningen, hvor der var mødt 40 af Foreningens Medlemmer. - Formanden, Instrumentmager Almer Frederiksen, bød velkommen, og til Dirigent valgtes Stationsleder Nielsen, Falck. - Af Formandens Beretning fremgik, at der var udsat 90000 Stk. Ørredyngel i Bækken ved Uggerby Aa. Desuden var der købt en Fiskerhytte, der stod til Medlemmernes Raadighed. Den største Havørred. der var fanget, havde vejet 660 Gram, og den største Gedde 5 kg. De to Fiskere fik Præmier herfor. - Kasseren, V. Frederiksen, oplæste Regnskabet, der tilligemed Beretningen godkendtes. - Til Bestyrelsen genvalgf;}s Sigurd Jensen og V. Frederiksen, til Revisor genvalgtes Kontorbestyrer Nicolaisen med Slagteriarbejder J. E. Jensen som Suppleant.

Lystitskeriforeningen, Nykøbing F, Den 6. Marts afholdt Foreningen ordinær Generalforsamling paa Industribygningen. Medlemmerne var som sædvanlig mødt talrigt frem. - Til Diri,

65

gent valgtes Købmand Kryger. - Købmand Kry, ger har haft den store Sorg, at hans Søn, vor gode Sportskammerat, Prokurist Carl Johan Kryger er afgaaet ved Døden. - Formanden, Dr. Chr, Vemming, indledede sin Beretning med stærkt personligt prægede Mindeord om vor afdøde Ven, og vi sluttede os alle ærligt til hans ,Ære være Carl Johan Krygers Minde". - Formandens Aarsbe~~t;i~ var stærkt præget af de vanskelige Forhold. som den haarde Vinter 39-40 og de omfattende Tørveskær i alle vore Moser har skabt for vor Sport. Dette gælder baade Aaret, der gik og indeværende Aar. - Det reviderede Regnskab blev oplæst og godkendt. - Selv om man var klar over, at Foreningen ikke kunde skaffe Medlemmerne ret meget Fiskevand i Aar, blev det eenstemmigt vedtaget at bibeholde det nuværende Kontingent og henlægge Penge til senere Brug, bl. a. til Indkøb af Sættefisk, naar der forhaa, bentlig snart igen bliver Chancer for at skabe gode Fiskevande her paa Øerne. - Formanden, Dr. Chr. Vemming, og Revisor, Expeditør H. Gammelgaard, der var paa Valg, blev begge genvalgt med Akklamation, - Forretningsfører Poul Nielsen havde udsat en Sølv-Stangplade for den største Gedde, fanget paa sportsmæssig Maade i Saltvand. Denne blev tildelt Fotograf Hærsten for en Gedde paa 4 kg taget med Kastestang i Guldborgsund. - Herefter sluttede Dirigenten General, forsamlingen og man gik over til Bordets og Samværets Glæder. - Københavns Lystfiskeriforenings ,Norgesfilm" blev forevist og gjorde for, tjent Lykke. - Paa Opfordring af flere Medlemmer .blev det vedtaget at afholde en Club- og Filmsaften i April Maaned og at arrangere Fællesture ,paa Havet" i den kommende Sommer.

P. N.

Foreningen af Sportsfiskere i Aarhus og Omegn gør sine Medlemmer opmærksomme paa, at den sædvanlige Klubaften paa Raadhuscafeen grundet paa Paasken først bliver Mandag den 21. April d. A. 0. Holmark.

Medlem af Lystfiskeriforeningens Bestyrelse, Hr. Landsretssagfører P. Thorhall indtager midlertidigt afd. Landsretssagfører Anthon Nielsens Plads Bestyrelsen for Danmarks Sportsfiskerforbund.

Aarhus Sportsfiskerforeninger, Onsdag d.

5. Marts afholdt de 4 Sportsfiskerforeninger en vellykket Festaften i Fællesskab, der var mødt ca.

300 Deltagere. Formanden for Foreningen ,Sports, fiskeren" bød velkommen og klarlagde Aftenens Program. Derefter forevistes den kønne Farvefilm, der er optaget af Dansk Vandrelaug paa jydsk

66

SPORTS.FISKEREN

Turistrute Nr. 1. I Pausen derefter talte Herr.

Sagfører 0. Holmark for Damerne, og saa blev Filmen "Københavns Lystfiskere til Lands og Vands• forevist. Denne Film fortjener vore københavnske Sportskammerater Ros for, foruden at føre os til nogle af Sjællands kønneste Egne faar man et lille Indblik i, hvor omfattende denne Forening er. Efter Filmen talte Herr Bach Lauritsen for vor Sport, og saa blev der spillet op til Dans. - Til Festen havde følgende Firmaer skænket nogle Ting, som blev bortloddet ved amerk. Lotteri, Udvalget for de 4 Foreninger takker herved de-:ædle Givere,· :fordi de paa denne Maade var med til at sætte Feststemningen op.

Herr. Jesper Christensen, Montanagade 40: en Split-cane Stang, Aquila: en komb. Ketche og Fangstkrog, Jagt- og Fiskerimagasinet; et Multiplikatorhjul, Fabrikant Harritz: et Loch Ness Hjul, Jul. A. Jørgensen; en Daase Kiks, og Herr. Direktør Jørgensen, Koncertpalæet: 4 Kuverter Smørrebrød.

P. M.

1941

Del "l'rimler meJ OrreJ i funJer

Aa.

Lystfiskerne gør store Fangster.

Tøbrudet, som indtraf for nogle Dage siden, har, foruden de mange Oversvømmelser rundt omkring, ogsaa betydet alvorlig Fare for Fiskedammene ved Funder, og baade Fiskeriejer Clausen og Fiskeriejer Errboe har maattet holde Vagt ved Dammene for at passe paa, at ikke Dæmningerne skulde blive gennembrudt og de mange Ørreder tage Udgangsbillet. Nu er den værste Situation imidlertid overstaaet, og i Dag oplyser de Herrer, at de har klaret Situa'Foreningen Sportsfiskeren, Aar-. hus. Ordn. Generalforsamling afhol- tionen uden at der er sket alt for store Skader. Hos Fiskeriejer Clausen er der des Fredag den 4. April 1941 Kl. 20 pr. i Klostercafeen med følgende Dagsgaaet et Stykke af Dæmningen paa den orden: 1. Valg af Dirigent. 2. Forhandlingsbog. ene Fiskedam, og Jorden er skyllet bort 3. Beretning ved Formanden.

4. Regnskabet. fra begge Ender af Broen, men han ud5. Valg af Bestyrelse ifølge Lovene. 6. Optagelser. taler selv, at de ca. 1000 kg Ørred, som 7. Indkomne Forslag. 8. Eventuelt. er sluppet ud, maa kaldes for et lille Bestyrelsen.

Tab efter Omstændighederne, og han minFor det Tilfælde, at det i Aar skulde kunne der i den Forbindelse om, at man nede lykkes at gennemføre en Generalforsamling, bedes ved Egtved har haft et Tab paa 8-9000 erindret, at Forslag til Dagsordenen skal være kg Ørred, som døde under Frosten.

Formanden i Hænde inden 10. April.

De 1000 kg Ørred, som slap ud i Chr. Lottrup Andersen.

Funder Aa, har naturligvis vakt stor Glæde hos Lystfiskerne, blandt hvilke den forøgede Fiskerigdom hurtigt er rygtedes, og i Gaar var der et talstærkt Hvad er det ior en Fisk?

Mandskab ude med Medestangen for at Vi har modtaget en og anden Bemærkning, blive delagtige i de gode Fangster. der røber Uenighed med de Anskuelser, som er

I

/

fremsat i den fikse lille Haandbog, vi omtalte i forrige Nummer. BL a. hævder en kendt Sportsfisker, at det er forkert, naar Stallingens almindelige Størrelse opgives til 11; 2 Kilo. Den erfarne Mand har aldrig taget dem større end 400 Gr. Det har vi ganske vist heller ikke, men ved at gennemlæse gamle Numre af Sportsfiskeren, ser vi dog angivet flere Fangster paa 1,11/2 Kilo her i Landet, og det samme ses i svenske Blade.

Maaske bør man rette 1,5 til 0,5. Hvad mener vore Læsere ?

(Silkeborg Soc. Dem. - 3. Marts 1941.)

Dalum Lystiiskeriorening afholder Øvelse og Instruktion i Flue- og Spinnekast Tirsdagene den 15., 22. og 29. April Kl. 19 paa Dalum Papirfabriks Eng ved Odense Aa overfor Dalum Præ stegaard.

Bestyrelsen.

1941

67

SPORTS•FISKEREN

Jensens Oplevelser.

•

' '

Knæk og Bræk Sportsfiskeren.

Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund.

Ansvarshavende Redaktør : Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

Sportsfiskeren. 17. Aargang. Startet af Dansk Sportsfiskerforening. Fra 1ste Januar 1939 Organ for Danmarks Sportsfiskerforbund. Udgaar den 1ste i hver Maaned i 2100 Expl. Meddelelser og Artikler bedes inden d. 15. i hver Maaned tilsendt Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense, Telefon Odense 3176.

Bladexpedition: Forbundskasserer C. HøghPetersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaa, ende Annoncer og Expedition bedes rettet.

Danmarks Sportsiiskeriorbund. En Sammen, slutning af Danske Sports- og Lystfiskerforeninger.

Bestyrelse : Formand: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffsvej 91 a, København, Hellerup.

Næstformand og Sekretær: Ingeniør 0. Hallin, Fruens Bøge, Kasserer: Elektricitetsværksbestyrer C. Høeg,Petersen, Skive. Øvrige Bestyrelsesmedlemmer: Landsretssaf,lfører Nørager, Aarhus, Landsretssagfører P. Thorhall.

. ....... . fordi Historien om den store Fisk var sand. Han havde - nemlig brugt

Himm e Ib j ergspi nneren

Danmarks Sportsiiskeriorbund:

Redaktionsudvalg: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Ingeniør Hallin og Apoteker Axel Holm (Ansvarshavende Redaktør).

Dansk Sportsfiskerforening har Medlemmer hele Landet over. Formand : Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffsvej 91a, København Hellerup. Næstformand og Kasserer: Bødkermester Carl Christensen, Skjern. Æresmedlem: Skomagermester Bache, Aarhus.

Leveres i 3 Størrelser, henholdsvis 4, 51/ 2 og 6 Kr. pr. Stk. Sendes overalt pr. Efterkrav.

E. KIRKESKOV Ry St. -

Teli. 98, I

I

1:

r

~

68

SPORTS.FISKEREN

1941

Hvor mødes vore Sportsiiskere?

Fiskestang i ab ri kk en

VEJL~

,,HERFORTH"

Grand Hotel

I

Telefon 1227 - 1228 - 1229

Sportsfiskere, iærdigbyg selv f Katalog samt Beskrivelse af Færdigbygning tilsendes paa Forlangende.

6 Fod 3" Kastestænger til Kastevægt af 8-12 gr 6 Fods - 14-18 gr 5 Fods - 25-35 gr føres paa Lager, ligeledes Flue- og Spinnestænger. Stænger udføres efter Maal.

Stang bygger G. Andersen, Gimles Alle 4 - København S.

Vestergade - 96 Odense henleder Opmærksomheden paa, at det nu er Tiden at foretage Ef, tersyn af Fiskestængerne, saaledes

Reparationer

at

af disse kan blive foretaget inden Sæsonen begynder Jeg har et meget stort Lager af alle Reservedele, og jeg er i Stand til at kunne foretage alle Reparationer betryggende og omhyggeligt -

Telefon Amager 9332.

Brochure og Prisliste over Fiskestænger sendes paa - Forlangende

Fluestang og Hjul ønskes 1 a 2 Stk. 12 Fods split-cane Stænger 12-14 oz, samt 4" Fluehjul ønskes. Fabrikat samt Pris opgives · til Billet mrkt. 9793 Bladets Ekspedition.

Elimar Schmidt

Aalborg

Limfjord Sardineri, Aalborg Konservesfabrik Grundlagt 1899

" L• 1mI·JOrJ"

Hummer - Luksus Rejer Krabber - Sardiner - Tunfisk Makrelfile etc .

Fiskehjul Fineste Kastehjul - Eget Fabrikat Smuk - Solid - Billig Kun Salg til Forhandlere

Carl Andersen. >Mosebo«, Bjerringbro

,,HERFORTH" Vestergade 96 - Odense

SPLIT-CANE FISKEST ÆN6ER til ethvert F ormaal, haves paa Lager, Reparationer af enhver Art udføres

Jesper Kristensen Montanagade 40 Aarhus

Dansk Fiskestangs-Fabrik Telf. 1073

Herning

Telf. 1073

/

»LYSTFISKERE« Hold Ferie eller Weekend paa:

Alle Typer i Splitt-cane Fiskestænger

HOTEL BRANDE

Reparationer udføres.

Brande - Telf. 3 7 km glimrende Fiskeri i Skjern Aa Dagkort å 2 Kr. faas paa Hotellet Ærbødigst: Sofus Madsen.

Fabriksudsalg med alt til Lystfiiskeri.

En gros - en detail.

,.· . . . .-. .o;------------~