SPO ORGAN
1. April 1933.
Nr. 4.
li 8. Aarg.
Paa 1
dgt nordligstg Dorgg_
Allerede for Aar tilbage havde jeg under mit Ophold i Nordnorge faaet Indbydelse fra Banemesteren til at være med piaa en ·Laks:etur til Elven "Sjømen", hvor han havcde Fiskerett,en. Det var mig dog dengang umuligt at modtage hans venlige Tilbud', men da Indbydelsen fo,rnyed!es i August i Aar, var jeg saa heldigt stinet, at j,eg kunde slaa mig løs og følge med. Omkring den 10. raprpo,r terecles, at Vandet havde begyndt at falde, og at Elven nu snart var passendle strid. Banemesteren afrejste om Lø,r dagen for at ordne Indkvarteringen, ,og Mandag Morgen gik j,eg ombord i "Tøtta" for at foretage den 3-4 Timers Sørej&e derop. Baaden anløber flere Plrudls:er paa Vejen blandt andet Sø'l·sjomen , det mest imponerende Landskab, jeg 'nogensinde havde set. Fjældene riejser sigi flere Tusind Fod direkte op af Hav et, mægtige og gigantiske, m en nø,gne, blankslebne og sterile. Vi s.ejlede tæt forbi "Fro,s tisen", den fler,e Kvadratkilometer store Isbræ, der har sit Udløb her. Under mit Ophold deru:d!e hø,rte jeg flere Gange Tordendunret, naar Bræen "kælvede", og nogle TonSI Is styrtede de 5-600 Fod n ed! i Havet. Olsson, vor Vært og Roer, var ved Bryggen for at modtage mig. Vi havde knap,t en Times Tur til hanfl Sæter, hvor vi skulde logere. Ba,nemesteren: var allerede ved Elven. Udlen for Huset paa Bænk,en laa 5-6 vakre Laks m ellem 1 og 2 kg. - Formiddagens Fangst. Banemesteren kom netop hjem nu, og jeg fik ·en hj eirtelig: V,elkomst af h'am, ·samt af Mor Olsson og Datteren. J eg er egentlig m ere Jæger e nd Fisrker, og hvad jeg forhen har fanget af Slægten Salmo bestaar af 1
nogle haandlange Ørreder fangede i en Aa i Danmark og i Folla-Elven i Trollheim:on. Men Fangstmandsblodet flyder mig i Aarerne, og jeg blev snart en ivrig " Storfisker". Det var jo, heller ikke mærkværdigL, naar man som jeg havde Lykken at være med til et saa interessant Fisker~, som dette her, ,og tilmed under en saa prægtig Læremester som Banemesteren. Saasnart vi havde faact lidt Mad i Livet, gik 'd et skyndsomst til Elv:en, som flød forbi Sæteren i en Afa'tand af ca. 100 m. Fiskeriet foregik mest frai Baad. Olsson roede Baaden frem og tilbage over Elven. Banem es teren og jeg sad i Agterenden m ed! vror ko:r te, stive Stang, og Draget fik Lov at gaa m ed Strø1mmen med 30- 40 Meters Line. Ved altidl at holde Stævnen mod Strømmen korn Draget over Laks1en, inden Baaden var indenfor Syns.hold, hvilket er nø,dvendigl, on~ man ikke skal skræmme Fisken bort. Olsson viste sig at være {fil p~ægtig Roer. Han vidste paa Prikken, hvor han skulde ro, og hvordan han skulde ro. Men han kendte ogsaaJ Elven godt ·e fter sil nogle ,o g halvtr edsaarige Fiskerliv her, han havde roet for Engelskmændene i mange Aar, ld!ai 'die havde Fiskeriet. Banemesteren havde sin Fisketaske med, inclehold'encle alle mulige Typer af Drag ,og Kunstfisk. Først drog vi ned til "Sjhaalan" længst nedl mooi Udløbet, hvor den e ne af Baadene laa, og der begyndte vi. Banemesteren satte en blaa Spinner paa, jeg en brun, ogj saa lod vi dem gaa. Naturligvis bJ.ev det "Mes teren", der fik den fø.rste Fisk. Straks ,e fter, at Olsson havde vendt Baa'dein, ,o g Spinneren just passerede Elvkanten, ·s kreg Hjulet, o,g en hel Del Line