Sportsfiskeren 04 1932

!~ r

Le::..~ t.:

l. V

1,. '- '- ' "

D'.1 l!) o w 30"..l

t-,

.~ ·, • •·· • "· -.· ••

l ~i y ,~r:i

-F

SPO ORGAN

Nr. 4.

1.

April

1932.

li 7. Aarg.

........ ............ ,,,,,,,,,,,,1111111111111111111111111111111111111111 111111 11 11 111 111 111 111 1111111111111111111 111 11111111 111111111111111111111111111111111111111,,,,,,,., •.••..•.•...

Sørensens Efterfølgers Humør staar egentlig slet ikke til Omgivelserne, han er saadan halvvejs sur i Masken.

Han staar med sit gamle " Køretøj" ved Aaen. ,,Køretøjet" det er hans ·e gen Benævnelse - bestaar af en gammel, halvstiv Bambusstang, et Hjul til halvtredie Krone, en Snøre, der passer dertil , og Gut'en, han har, er en fjorgammel een - det hele viser, at dette her er noget, der slet ikke regnes med, noget, der ikke er gjort den mindste Stads af.

Nej - han vilde s'gu egentlig meget hellere ha' bleven derhjemme, men saa var det jo, Jensen skulde køre herned lige forbi Aaen og være et Par Timer i den nærmeste By, og han vi1de ha' Efterfølgeren med: - De kan saa lige ta' et Par Stalling til mig, sa ·han. - Det var saa rosonit at have en med i Vognen. - Og saa var det ikke saa lige en Sag at undslaa sig: - Men vi skal være hjemme til Middag, det skal være bestemt. - qg han stoppede det gamle Kram i Vognen - ikke fordi, han intet bedre har - nej - nej - men det rigtige skal skam ikke bruges en saadan Dag, hvor idet hele er ravendæ. ruskendes uden Betydning - næh holdt - der skal være Mening i Galskaben.

Nu stod han saa ved Aaen og var halvvejs sur - ja saadan er det - Verden er dog forunderlig. Der staar nu han og ved daarligt, om han gider kaste Fluen ud, mens inde i Byen fra travle Kontorer og larmende Værksteder andre længselsfulde kaster Øjnene ud mod den sollyse Dag og tænker med Vemod paa, at her skal de trælle for Føde og Klæ'r og Husly og hvad, der skal til. - Ak kunde de, blot for i Dag, kaste Aaget til Side, da skulde de ud,

.

I

I

hvor Skyggerne jager over Marker og Eng, hvoi· ViTtden · rifler •d en blanke Aa, og Blomsterne sprætter langs Grøfter og Diger.

N aa, Sørensens Efterfølger maa ogsaa gi' sig -than begynder at tø - Lærkernes Kvidren paavirket hans Sind, han har stukket en himmelblaa Forglemmigej i Knaphullet og indrømmer for sig selv, al del ser bandsat godt ud, som Vinden rører Engnel;. likerodens hængende Blomster ved den lille Rend~, hvor Elritserne smutter i det rindende Vand og der er jo da ogsaa af og til en lille Ring i Strømmen. Han stævner ned mod det gamle Stemmeværk, hvor to Rækker gamle, frønnede Pæle staar gennem,· Aaen og laver et helt lille Vandfald. Her tog han i Fjor nogle gode Stallinger i Hvirvlerne nedenfor.

Hm finder frem et Par Stallingfluer - red Tag forneden - det er saadan en rar en, der sjældent fejler - og en lille, graa Vingeflue ovenfor.

Svup. - - Det var s'gu en Ørred - Manden er Fyr og Flamme i et Nu - tydeligt saa han Bulen derude ved en af de øverste Pæle.

Det er ikke fri, han tænker lidt paa Grejerne derhjemme - ikke engang en Flue har han, d!er er Situationen voksen - men derved er intet at gøre.

Han lægger Fluen derud, og øjeblikkelig slaar Fisken, men fik ikke fat. Han prøver igen - et Par Gange - lægger Fluen helt ind mellem Pælene da vælter en ret anselig Fiskekrop halvt sidelæns op af Vandet - Død og Kritte, er den saa stor 7 til 8 Pund skal den jo nok holde - men heller ikke denne Gang fik han Tag i Fyren.

Del maa siges, at han bander lidt, vor Ven -

SPORTS-FISKEREN

38

indvendigt og stille ganske vist, men overordentlig inderligt - ikke over Fisken, der ikke fik fat, men over de gamle, møre Sager - naa ligemeget - nu faar han den vel næppe frem mere - men prøves skal det da. - Og efter et Par Kast, kommer der pludselig en Snude op derude - lige omkring den svømmende Flue - et Ryk - og Snøren er stram og farer af Sted mod Strømmen.

Sørensens Efterfølger tænker paa sin gamle Gut, der oven i Købet er rusten paa et stort Stykke den har ligget i en fugtig Æske - han aner, hvor lidt den kan h'o lde til, og tør daarligt stramme Linen op, saa Fisken faar Lov at gaa temm elig

Sørensens Eftf. med Laksen.

roligl og dybt i Vandet. De ta'r en lille Travetur og de puster lidt, mens Fisken forsøger at staa paa Bunden, men Efterfølgeren lister den dog fri med stor Forsigtighed og megen Sjælekval.

Der kommer en Mand med en Skovl gaaende, han er interesseret og røber Kendskab til den ædl~ Fiskersport.

- Hvad er det, De gaar med - spørger han.

-· Det er saadan en nogenlunde Ørred vist; nu skal jeg ta' lidt paa den, saa vi kan faa den at se.

- En Ørred - brøler Manden - nej , det er - som han kunde tordne og lyne - en rigtig, ægte Laks. . Og op gennem Vandspejlet springer en Laksekrop , der glitrer som Sølv i Solens Skær.

1932

Da perler Sveden frem paa Sørensens Efterfølgers Pande - den kolde, kolde Sved; og det er ikke Ordet, at han ryster - nej - han skælver: Jeg faar den al:ctrig, stønner han - jeg faar den aldrig, paa delte gamle Kram. Og for at fylde Kalken helt, vender Laksen, den stryger op mod Pælerækken - at holde paa den, kan der ikke tænkes paa.

Aah tvi - Aah tvi ! Nu passerer den den første Række - den bøjer af. - Nu Himmel, slaa mig bi - han bruger Magt, og Skæbnen er ham bold - den lystrer og glider gennem anden Række uden Katastrofe, nedad Strømmen.

- · De faar en Daler for at ta' den lidt. - Vor Fisker dirrer, som et Espeløv i Storm - jeg ved det ellers havde han aldrig givet Fisken fra sig - han var kørt mat, han kunde ikke mere.

Og en Ting mere ved jeg: At ingen Sum, der ligger indenfor det rimelige, skulde ha' faaet mig til saa meget, som at røre Stangen. - Nej, havde jeg værel der, da var jeg flygtet milelangt derfra, jeg vilde intet hverken se eller høre af dette. O~ jeg er saamænd ellers li'saa modig, som de fleste men alting har en Grænse - Jeg siger til den ubekendte og dumdristige: Tak du et naadigt Forsyn, bitte Mand, at dette tog den Ende, som det gjorde. - Gud fri mig, hvis - - jeg blegner blol ved Tanken.

Men Slaget gik sin Gang. Halvtimerne gled paa denne Maade - ja, paa denne Maade, som kun en Laksefisker aner - Mændene skummede, og Laksen · sprang, men den lille Flue sad der stadigvæk, og den gamle Stallinggut holdt endnu i sin haarfine Stribe Forbindelsen vedlige mellem Fisk og Mand; og endelig, langt om længe, blev den mere og mere tam. De fik den ind mod Brinken, hvor Vandet var lavt, og Sørensens Efterfølger gik ned til den, med sin lille Ketcher. Han lempede denne om Hovedet paa den og klemte den ind mod Brinken, alt mens .han med den ene Haand fik Tag om Haleroden paa den. Snart laa de begge to i Engens Græs. • Da Bilen kom, stod Sørensens Efterfølger paa Broen, 2 store Stallinger havde han i Tasken til Jensen for Køreturen derned.

Men Sommersolen, der stod ret i Sønder nu og lige var kommet fri af et Par svulmende Skyer, var lig en blegsottig Maane i Forhold til Sørensens Efterfølgers Ansigt. Han trak Jens en ned i Broens Skygge og skrabede den sidste halve Alen af en aflang Dynge Græs tilside; og Jensen løftede sin Hat. De standsede et Sted og drak en enkelt Skaal, nej to - Skaalen for de stolte Fisk, og alle brave Fiskeres. Og allerøverst i sit Klenodieskab gemmer

'

SPORTS-FISKEREN

1932

han den gamle Gut; jeg saa den, da jeg fik Historien og fik sære Gysninger langs Ryggen ved det. Deu ligger som et Minde om den stolteste Dag i langt, bevæget Fiskerliv. -

39

Men det har Sørensens Efterfølger svoret, og De kan trøstigt bande paa, han holder det: At aldrig mere ta'r han ud til en rigtig Aa met td et gamle ,,Køretøj".

J. B.-T.

Cjrovfiskgngs Sædva.ngr na.a.r dg søggr Fødg_ ,,0bg pggdiog fja.bits of Coa.1:sQ Fisb".

OoQrsat fra "t5hQ Fishing 4a3QttQ" af Cbr. bottrup A:ndQrsQn.

Ilt Forsyningen.

Dette er utvivlsomt en meget vigtig Faktor. Den maximale lltmængde, som Vand under almindelige atmosfæriske Forhold kan indeholde, ligger omkring 1/2 Volumenprocent, mod Luftens 21 o;o. Følgelig maa en meget stor Vægtmængde Vand pumpes igennem Fiskens Gæller, før den kan faa en endog m·eget ringe Iltmængde. Vandets lltholdighed er i høj Grad afhængig af ethvert Henfald, og en ringe Mængde fint delt organisk Stof, kan meget hurtigt opbrug~ Iltindholdet.

Som bekendt varierer Iltindholdet i Flodvand indenfor meget vide Grænser. Det er de organiske Stoffer i Tilløbene fra Sukkerfabriker og Kloaker, der danner den egentlige skadelige Faktor, og ikke den forholdsvis sjældne Tilstedeværelse af noget for Fisken absolut giftigt. Særlig om Efteraaret, naar Vandplanterne ikke alene holder op at forsyne Vandet med frisk Ilt, men endog ved deres Henfald forbruger den, kan der fremkomme meget iøjnefaldende Følger. (Dette Forhold er tidligere omtalt under Afsnittet "Vandets Temperatur.")

I denne Forbindelse skal ogsaa nævnes, at naar Fisken siges at "udtrættes", idet den playes, saa svarer dette dog mere til, hvad man over Vande~ kalder "at tabe Vejret." Deraf forstaas ogsaa Fordelen ved at playe Fisken · med Strømmen, idet man saaledes begrænser den Mængde Vand, der kan komme til Gælleoverfladerne, man "drukner" Fisken.

Fisk er overordentlig forskellige med Hensyn til den Modstand, de kan yde, og det baade efter Art og Oplholdssted. Det er paa Forhaand ganske naturligt, at Fisk, der lever i stride Vandløb, kan yde betydelig og langvarig Modstand. Deres Gælleoverflader maa jo nemlig være saa vel udviklede,at de let kan opsuge tilstrækkelig Ilt til den, ogsaa under normale Forhold, nødvendige Energi.udfoldelse. Det er derimod mindre iøjnefaldende, hvorfor Suderen,

der lever i yderst langsomt eller stagnerende Vand, er saa kraftig en Fægter. Den maa dog sandsynligvis have meget effektive Gælleoverflader, for al kunne naa paa Højde med Forholdene, naar lltforsyningeni er begrænset.

Iltmangel i Vandet er naturligvis skadelig for Fiskenes Bidelyst. Ganske bortset fra, om de virkelig befinder sig ilde, vil Anstrengelser i hvert Fald blive dem besværlige, og uden Anstrengelser falder ogsaa ethvert Fødekrav bort.

N aar Vandet er daarligt, vil man naturligvis vente de bedste Chancer, hvor det løber over Dæmninger o. l. Dog ikke nødvendigt i stridt Vand. Hvad Vandets lltholdighed betyder for Fisk, kender enhver, der har ledt frisk Vand eller Luft til et overfyldt Akvarium eller en Fiskespand, hvor Iltindholdet efterhaanden var blevet ringe. Skulde en eller anden af Læserne tilfældig have prøvet Bundfiskeri under samtidig Anvendelse af en nedledt Luftstrøm? Det vilde være et ganske interessant Eksperiment. (Oversætteren: Vi kender i hvert Fald Effektiviteten af Fiskeri gennem Huller i Isen, hvad beror paa det samme.)

I

Strømmens Hastighed og Fiskens Bevægelse.

Den eneste Faktor, som tvinger Fisk Lil at anstrenge sig, og saaledes skaber et vedholdende Fødekrav, er Hastigheden af den Strøm, de lever i.

I forholdsvist langsomt Vand, vil følgelig Faktorer, som Temperatur, Lys etc., have en udpræget Betydning, da Fisken her godt kan vente adskillige Dage paa passende Forhold for Fødeoptagelse. I en hurti,g ere Strøm er dette næsten umuligt. Man finder da ogsaa, at de hurtigere Floder, som Hampshire Avon og Tidevandsstrømmene i 1nogle af Sydlandets Vandløb, yder meget bedre Sport, end det dybere og mere dovne Vand! i Bedfordshire Ouse. Paa samme Maade vil man i de hurtigere Dele af en Aa endnu kunne vente Sport, naar de langsommere Strækninger yder

40

SPORTS-FISKEREN

lidl eller intet. Paa den anden Side er disse hurtigere Vande forholdsvis mindre tæt "befolkede", og der er her mindre Sandsynlighed for at faa en "redle tter" Dag, saadan som det lejlighedsvis kan hænde i den mere moderate Strøm. Man kan sige, at naar Fiskeribetingelserne synes gode, giver d e roligere Dele af Vandløbet i Regelen den bedste Sport, medens det under ugunstige Forhold vil være forholdsvist sjældenl, at en virkelig hurtig Del af Strømmen ikke skulde yde noget. Der gives hurtige Strømme, saa"ledes som Halen af en Dæmnings-Pool, hvor man kan se Fisk, navnlig Aaland, slaa, der dog ganske konsekvenl nægter al bide. De er der sandsynligvis slet ikke for at søge Føde, og vil sikkert kunne fiske~ i Nabo-Poolerne, naar de ikke er syn'.ige i den hurtige Strøm.

En lignende Faktor, som det hurtige Vand, er Fiskenes egen Bevægelse; og Forhold, der gør dem træge, vil automatisk nedsætte- deres Lyst til at søge Føde. Om faldende Temperatur gør dem træge og derigennem deres Fødebehov nedsættes, eller om deres Fordøjelse direkte nedsættes, er et uafgjort Spørgsmaal. I dovent Vand er det iøjnefaldende, at en eller anden h eftig Forstyrrelse, (en passerende Baad eller lignende), der bringer Fiskene i Bevægelse, ogsaa faar dem til at bide bedre. En god Illustration hertil er Tilfældet Bedfordshire Ouse.

Det er meget tvivlsomt, om Fiskebestanden i denne Flod paa nogen Maade er ringere nu, end den var i dens store Dage. Der er d erimod nutildags ingen Pramtrafik (og paa store Strækninger overhovedet ingen Trafik) til at holde Fiskene i Bevægelse, o~ til at forstyrre de smaa Familieselskaber, der hele Dagen lang sidder og indsuger Smaaplantedele.

Sommerfiskeriet er derfor her betydeligt forringet.

(Skønt Furesøfiskerne vil forklare Fiskeriets Tilbagegang i Furesøen paa lige omvendt Maade, (den tiltagende Uro), saa mindes Oversætteren dog en Oplevelse paa denne Sø, som synes at bekræfte Forfatterens Theori. Jeg havde tilbragt en hel Sommersøndagformiddag (med stille Vejr og roligt Vand) paa en af Bankerne uden at have haft eet Hug, da til min Ærgrelse Dampbaaden hensynsløst sejlede henover mit Fiskevand. Dog umiddelbart derefter havde jeg min første Gedde (paa Spind), og i det følgende Kvarter endnu to.

Fiskeren maa huske, at selv om passerende Baade Tid efter anden kan bringe stor Forstyrrelse, saa gør de dog som Helhed vist kun godt. Det vilde være interessant at se, hvad der vilde ske, hvis en Del af Ouse, langt fra en stor By, blev Hovedkvarter for en Robaadsklub. Det vilde sandsynligvis forbedre Fiskeriet der betydeligt.

Der er Tider, hvor Fisk farer rasende afsted

1932

i Floden, uden at man ved hvol1for. Det betragtes i Regelen, som man kunde vente det, for et godt Tegn, og man bør vælge de Dele af Floden, hvor del særlig finder Sted. Fiskene, der saaledes farer rundt i Floden, kan være utilbøjelige til at æde, men de bliver tilsidst trætte af deres Leg og oplagte til al tage en Bid. Farvet Vand.

Let Farvning af Vandet bliver anset som et for Fiskeri heldigt Tegn, og er det i Almindelighed ogsaa. Det er derimod ikke rigtigt at antage, at det er selve Farvningen af Vandet, der er den egentlige vigtige Faktor. Tværtimod hænder det saaledes undertiden, navnlig tidlig paa Efteraaret, naar Floderne er lave, og Vejret varmt, at Vandet bliver farvet af visse opslemmede vegetabilske Stoffer, der navnlig i Hvirvler kan danne olieagtige Hinder paa Overfladen. Dette Forihold er meget ugunsligt for Fiskeri, endogsaa Aalanden bliver træg og nægter at tage Føde.

1 Del afgørende ved Farvningen af Vandet er, at del betegner en for Fiskeriet gunstig "Fod1istorie".

Sædvanligvis er det den naturlige Afslutning paa en Periode med Højvande eller Flod, hvor Vandet er blevet opvarmet af en Sydvestvind, og 'Fiskene samtidig har maattet arbejde haardt og paa Smalkost. Det er da kun naturligt, at de derefter æder graadigt, for at indhente det forsømte. Navnlig Gedder paavirkes paa denne Maade. Paa den anden Side kan disse dog ogsaa efter en 1 æ n gere Flodtid holde sig træge flere Dage efter, at Vandet atter er blevet forholdsvist klart. Det er som om, de under saadanne Forhold er meget længe om at vaagne op: (Forts.)

~

Et Kig i Fangstbogen.

1931 har med Hensyn til Geddefiskeriet paa disse Kanter været et Prøvelsernes Aar; Gedderne flygtede i Efteraaret 1930 - fordrevet af det stærke Saltvand, der blev presset ind her af Vestenstormene, og de er kun vendt tilbage i meget beskedent Antal. Aarets Fiskeri, for fiske skal vi jo, har derfor staaet i Torskespinningens Tegn. Allerede i det tidlige Foraar begyndte Fiskeriet fra Strandbredden et Par Steder, hvor Strømmen i Grønsund skærer sig ind saa tæt til Bredden, at et almindeligt Spinnekast naar ca. 15 m. ud i selve Strømmen. Om Dagen var ·der ikke noget at gøre, men hen mider }\ften begyndte Maagerne at samle sig i skrigende Flokke et Stykke ude - saa holdt vi Grejerne klar. Maagerne var paa Jagt efter tætte Stimer af Hundestejler, og naar disse

1932

SPORTS-FISKEREN

kom nær Land, kom Torskene ogsaa; det er et morsomt Syn at se en jagende Torskestime - det hele er eet Virvar af Plask og Spring, og lige saa pludselig er det hele forbi, indtil næste Flok kommer.

Det er et Syn, vi hele Sommeren og Efteraaret og helt hen i Vinteren har: kunnel nyde - og saa er det Spinnfiskerens Tid - og vi har b enytlet den. At det er Hundestejlerne, der jages, fik vi mange Gange set - af enkelte Torsk kunde der rystes flere Haandfuldc - mange endnu sprællevende.

Som allerede tidligere omtalt, er Torsken, naar den tages paa dybt Vand, en m eget kraftig og udholdende Fisk, der som Sportsfisk fortjener megen Opmærksomhed, hvor den kan tages i større Exemplaplarer.

De fleste er taget med 8 cm Heintzblinker, undtagen i Begyndelsen af Sæsonen, da Hundestejlerne var smaa - da tages de fleste paa det lille ekscentriske Blylod, vi bruger i Forfanget; da jeg først havde haft en Del Fejlbid, og Blinkeren ingen Ting fejlede, blev der sat en lille Trekrog paa Blyet, og saa var det forbi med Fejlbiddene - saa sad de der.

Senere paa Aaret er her mest fisk et fra drivende eller forankret Baad ved Kanten af Grundene, og der har været mange udmærkede Dage med gode Fisk, men rigtig store har der ingen været af ingen over 7 Pd., og da jeg for mit Vedkommende ynder at tage i det mindste eea stor Fisk i hver Sæson, og der ingen har været ti l mig i Vandet, vender jeg Blad i Fangstbogen og napper en der, og her er den altsaa:

41.

Jeg synes selv, den i Nødstilfælde kan taale at fanges mere end een Gang - og det er den for Resten ogsaa blevet - men første Gang var den morsomste ; det var en Sommerdag i 1928, at jeg blev ringel op af en Bekendt og forespurgt, om jeg skulde paa Fisketur. Del havde jeg nu , paa Grund af Vejret, ikke tænkt paa den Dag, saa jeg var lige ved at spørge ham, hvad det kom ham ved, da han jo ikke 'fiskede; men saa fortalte han, at han havde Besøg af en ung Østriger, der meget .gerne vilde fiske osv. osv. Naturligvis var jeg straks parat - Udstyret var det n emt al komme om ved: Stang, Hjul og el Par 8 cm Heinlz laa færdig, og et Par Flasker Kaffe var hurtig lavet og saa slartede vi. Jeg Cyklede og han gik - han havde nemlig lovet en e'iler anden at gaa ·Europa rundt og for ikke at have det for kedeligt paa Turen havde han før Starten skyndt sig at gifte sig med en meget ung og meget nydelig Dame, der forøvrigt nok saa ud til al kunne faa et stakkels Mandfolk ud paa noget, der var endnu mere tosset end at optræde som professionel Gaagængermand - men nok om det, min Kone skal læse Korrektur.

Altsaa, Vinden var kraftig Øst, og noget af det første, · vi foretog os, da vi var kommet til Søs, var hurtigst muligt at komme i Land igen og søge Ly for den Torden og Regn, der nu brød løs; der sad vi saa under en Busk og filosoferede og drog Sammenligninger mellem tysk og dansk Kaffe (de Danske vandt), og da det Emne var udtømt, og Flaskerne ligesaa, var ogsaa det værste af Tordenskyen udtømt, og vi gik i Baaden igen. Hans Kastestil, naa, ja, de blev alle reddet, saa der er egentlig ikke mere at snakke om den Ting - siden hen forstod jeg det ·bedre.

Men aldrig saa snart var vi kommet paa ca. 1 m Vand, før jeg havde det første Hug - det var en meget stor Fisk, der straks beskrev en Halvcirkel om Baaden i et forrygende Tempo, og saa var den væk; et Øjeblik var Hug Nr. 2 der - det var ogsaa en stor Fisk, men den gik med det samme. Min Østriger kiggede saa løjerligt paa min Stang, da den første Fisk var paa, og endnu mere kiggede han, da straks efter det tredie Hug kom - den sad, og det samme gjorde han, cla Gedden i det samme stak Hovedet over Vandet ca. 15 m ude - han blev skruphysterisk : raabte og skreg paa den mest uforfalskede Wienerdialekt og dansede Krigsdans dertil og vilde absolut have Lov til at faa fat i Snøren og "trække med", saa det lille 11 Fods Fartøj var i den største Kæntringsfare, og imens gik Gedden gennem Blæretangbuske og omkring Sten osv. indtil den endelig, efter en lang og spændende Kamp, var moden til at landes paa den Facon der var brugelig i de skønne !Tider, da her var mange Gedder: med et Tag med

42

1932

SPORTS-FISKEREN

,T ommel- og Langfinger i hvert af dens Øjne. Heldigvis var jeg i min grønne Ungdom ret habil som Klinkspiller, naar det gjaldt om at "maale" til Puljen, saa jeg kunde spænde saa langt, skønt det kneb, og snarl slog den sit sidste Slag i Baaden - siden har den slaaet mange.

Hvor meget den er vokset siden i min Ven Østrigerens Fortællinger, ved jeg ikke, men jeg tog straks Vejeseddel paa d en - det er efter min Erfa-

ring den eneste Maade, hvorpaa en stor Fisk kan standses i sin Vækst efter Fangsten. Paa Vejesedlen kom der til at staa 22 Pd. - og da samtidig min østrigske Ven betroede mig, at han, da han talte om Fiskeri, nærmest havde tænkt sig, at han vilde høre, om der h~r var en Lejlighed til at mede Karudser, ja, saa gav jeg Dagen een Stjerne mere i Fangstbogen, end først beregnet.

202.

~~~

Om Ophjælpning af Ørredvande ved Udsætning af Yngel eller Sættefisk.

Vi Fiskere behøver heldigvis aldrig at ligge paa den lade Side; 'k an vi ikke færdes ved vore Vand~ med Fis'kestagen i :Haand, foreligger der i vor "Agurketid", der jo, falder om Vinteren, saa mange Problemer li! Drøftelse, at Penneskaftet imidlertid kan tage Stangens Plads.

Et af disse Problemer har Hr. V. Jiihne taget op til Behandling i "Sports-Fiskeren" for l. Marts d. A.; det er det meget interessante om den passende StøITelse af den Fiskeyngel, der bliver udsat i fiskefattige eller stærkt befiskede Vande, hvis Fiskebestandl rænger til Ophjælpning eller Ved!ligeholdelse.

Den rette Løsning af · dette Problem er af mere end væsentlig Betydning, eftersom vort Aafiskeris Fremtid først og fremmest afhænger af den rette Anvendelse af de Midler, der staar til vor Raadighed under Arbejdet paa en Forandring af den nu saa sørgelige Forholdenes Tilstand.

Hr. Juhne henviser til nogle amerikanske Udtalelser om Spørgsmaalet; der siges 'bl. a. følgende: "Der skal udarbejdes Metoder til · Opavling af store Fisk til Udsætning. Der kan ikke opretholdes tilfredsstillende Sport for Fiskerne i stærkt fiskede Floder ved Udsætning af Yngel, da Tidsrummet mellem Udsætningen og dJen lovlige Stø,r relse er for stort, og da ,d en største Dødelighed er i Fiskens første Lev,e aar. Følgelig foreslaas det, at Fisken maa være større, inden den udsættes."

Hertil slutter Hr. Jiihne sig for sit Vedkommende med no.gle personli:ge Bemærkninger.

Da som sa:gt Problemet er af saa overordentlig stor Betydning, tillader jeg mig at henvise til nogle i "Fishing Gazette" meget a pro~os for ganske nylig fremkomne Udtalelser om Sagen. Disse Udtalelser er baseret paa gennemførte Forsøg og synes derfor paa Forhaand at maatte være af støITe Betydning end de amerikanske, rent teoretiske Bemærkninger,

med hvilke de, som det vil ses, i det store og hele er i Modstrid.

Den meget kendte og fremragende engelske Lakse- og Ørredekspert, Mr. J. Arthur Hutton, skriver i et Brev til "F. G." bl. a., at han har søgt Oplysninger om Emnet, o,g at den første Oplysning, han modtog, gik ud paa, at et Forsøg, der var gjort i Floden Monnow med to Aar gamle Ørreder, var i højeste Grad utilfredsstillende, idet de ny Fisk var af daarlig Kvalitet i enhver Henseende sammenlignet med de ',indfødte "vilde" Fisk. Mr. Hutton omtaler derefter ~t Brev, han har modtaget fra Mr. C. Stratton Gerrish, Piscatorial Society's Sekretær og derfor en Mand, hvis Ord har stor Vægt, og slutter med al udtale: ,,Jeg er næsten overbevist om, at man burde udsætte udelukkende spæd Yngel (fry)." Saavidt Mr. Hutton!

Mr. Stratton Gerrish skriver .,;it Brev bl. a. følgende: Saavidt angaar ·dette Selskab er vore Erfaringer måskrænket til vore Strækninger af Test og Kennet, som begge har en kraftig Strøm, baade Sommer og Vinter, med stærk Vinterflom (floods), Anton og Lambourne, som begge er temmelig langsomtfJydende og slet ikke er udsat for Vandflom.

Jeg har imidlertid ogsaa haft Erfaringer med Besættelse af Devonshire Strømme, som til enhver Tid er udsat for meget pludselige og voldsomme Vandflomme, saa at Forsø1g ene dækker næsten enhver Type · af engelske Floder.

Resultaterne kan opsummeres som følger: 1 Aar gl.

Yngel Test ...... Vellykket. ...... Vellykket. ......

Kennet . . . . do. . ...... Mislykket . . . . . .

Lambourne do. . ...... Ikke forgsøgt. . .

Anton ·..... Ikke forsøgt .... Vellykket ......

Devon Floder. Vellykket. .... Mislykket ......

2 Aar gl.

Mislykket do. do.

Ikke fors.

Mislykket

1932

SPORTS-FISKEREN

Yngelen var vellykket overalt og frembragte en virkelig vild Fisk. N aar der ikke fandtes "Grovfisk" (coarse fish), frembragte 10000 Stk. Yngel 100 elle"d flere Ørred af passende Størrelse, men i Kennet reducerede Gedder, Aborrer og andre "Grovfisk" Tallet til omkring 25. Et Aar gamle Ørreder fandtes uegnede til at klare sig over for Gedder eller pludselig Vandflom. Større Fisk var en fuldstændig Fiasco i den Forstand, at de ikke frembragte vedvarende Resultater. En Del kunde maaske klare sig Sommeren igennem, men kun enkelte Fisk overlevede deres første Vinter. De gik tilbage i Kondition ved Udsættelsen, var daarlige "Kæmpere" og, tror jeg, sterile som Ynglere. Med Yngel derimod kan man meget hurtigt opbygge en Bestand, til den kan klare sig selv.

Vore Eksperimenter viser, at hvis en Strøm har en naturlig Bestand af Ørred, kan Bestanden forøges ved at følge Nat uren og udsætte spæd Yngel. Mein en Ørred, som er klækket i absolut Sikkerhed og haandfodret i stillestaaende Vand, kan ikke undgaa sine Fjender, finde tilstrækkelig naturlig Føde eller kæmpe mod strømmende Vand, naar den skal klare sig selv. Og jo længere Fisken har haft det beskyttede Liv, jo mindre Tilpasningsevne har den.

Med Hensyn til Fremgangsmaaden med Udsætning af Yngel er jeg sikker paa, at man ikke vil gøre godt ved at prøve paa at opfodre dem i Dammene. En heldig Opfodring af Yngel ligger helt udenfor Amatørens Evner, og den Mængde, der opdrættes, vil aldrig retfærdiggøre Udgiften til en virkelig dygtig Klækningsmand ..... . ... Det store Fortrin hos Ørreder, der er produceret af ikke opfodret Yngel, er, at de aldrig er haandfodret og i Virkeligheden er vilde Ørreder. Den eneste Skavank er de to eller tre Aars Venten paa Resultater, og hvis man skal og maa have hurtigere Resultater, vil jeg kraftigt raade til at købe 5-6" lange, et Aar gamle Fisk og sætte dem lige ud i Aaen.

Fremgangsmaaden ved Udsætning af Yngel vil være at udsætte 1000 Stk. i hver Biaa*), som indgitres med Traadnet om fornødent for at holde større Ørreder væk. Hele Resten udsættes i Floden. 10000 pr. mile er et passende Maksimum, hvis der ingen ,,Grovfisk" findes, men Antallet er af mindre Betydning end med større Fisk. Hvis der udsættes for mange, vil Overskuddet blive ædt, og udsættes for faa, vil en tilsvarende stor Del klare sig.

Der er imidlertid to Regler, som er absolut væsentlige for at have Held med Udsætning af Yngel.

1) De maa ikke udsættes før den første eller anden Uge i Maj, da der ikke vil være nok Yngelføde *) Her er aabenbart tænkt paa et konkret Tilfælde. Oversætteren.

43

(Daphnier etc.) for dem før da. Det vil være billigere at faa Dambrugeren til at fodre en Uge eller to end selv al forsøge det. 2) De maa spredes godt, 10-15 paa et Sted; ikke Hundreder eller blot Snese, da Yngelen li'kke kan svømme langt for at finde Føde, og hvis de ikke fol'deles saaledes, vil de fleste dø af Sult. Deres Fjender vil ogsaa blive tiltrukket til Stedet. De skal udsættes paa Fladvandet - jo fladere jo bedre, forudsat, at der aldrig er tørt - eller sættes forsigtigt ud langs Brinken i dybere Vand; men saadanne Steder kan naturligvis ikke besættes saa kraftigt som Fladvandet. Den bedste Maade at fordele dem paa, er at hælde dem ud af Tuden paa en Havevandkande.

Yngel, der selv kan søge Føden (,,ready to feed") er bedst, hvis man kan faa den saa sent som Midten af Maj. Man bør kontrahere om Yngel af vilde Fordre.

Bortset herfra løber man den Risiko at indføre eller sprede Sygdomme ved Anvendelse af større Ørreder, hvad man derimod slet ikke gør ved Anvendelse af spæd Yngel. Tab af Kondition synes at være Hovedfaktoren."

Som Hr. Juhne mener, at de amerikanske Udtalelser taler et tydeligt Sprog, mener jeg, at de to Englænderes Udtalelser intet lader tilbage at ønske i Retning af Tydelighed. Beklageligvis er Meningern~ om del betydningsfulde Spørgsmaal modstridende og giver os altsaa ingen afgørende Rettesnor, men da Englænderne, som alt bemærket, taler af Erfaring, og da deres fremførte teoretiske Betragtninger synes at være betydeligt bedre underbygget end de amerikanske, kan der næppe være nogen Tvivl om, at man vil staa sig ved at følge Englændernes Anvisninger.

København, Marts 1932.

0. Thielsen.

Eet og andet.

Rovfiskeri i Lerkenfeld Aa.

Da Formanden for Gjedsted og Omegns Lystfiskeriforening var bleven opmærksom paa, at der dreves Rovfiskeri i Aaen om Natten, tog han 2 Mand med sig derud og var saa heldig, efter at have spildt nogle Nætters Søvn, Kl. 111/2 Nat at paagribe 2 Mand i Færd med at trække Vaad.

Vi. haaber nu, d'Herr. faar en ordentlig Afklapsning, selv om der i Reglen bliver taget alt for blidt paa den Slags Folk, der i de fleste Tilfælde har tjent Bødeh mange Gange, inden de bliver fanget. De ulovlige Vaad faar de ogsaa oftest

44

SPORTS-FISKEREN

Lov at beholde, saa de kan begynde igen med det samme.

Gjedsted og Omegns Lystfiskeriforening.

Et Eksempel, der tjener til Efterfølgelse. Meget kunde sikkert opnaas, om vore Fiskevande var lidt mere under Kontrol, det gælder for de smaa Overtrædelser, saavel som for de store. Vi tillader os bare at pege f. Eks. paa Lovens Mindstemaal. Red. Staalringe i Spionere.

Som saa ofte før, var vi to Sportsfiskere en Dagi i Februar taget paa Fisketur med Ford'en Lil Skjern Aa. Vi har ca. 130 km at køre, men denne herlige Aa har altid haft en magnetisk virkende Krafl for os, saa Turen er for intet at regne.

Efter at have spist Frokost ved 11-Tiden, begyndte vi Turen langs Aaen med at affiske hvert Sving og hvert Høl, min Fiskerkammerat samt et Medlem fra Skjern, som vi traf, gik opad Aaen, jeg gik nedad. Lidt nedenfor Albæk Bro fik jeg et rigligt Laksehug, jeg trak langsomt i Snøren og havde et stærkt Ryk tre Gange, men ak, fjerde Gang fik jeg Spinneren i Land, med Undtagelse af Sidekrogene, der var forsvundne. De holdtes fast af en rund Staalring, som altsaa ikke har været solid.

Jeg bruger ellers altid Hardy's Spinner 21/2, men Dagen i Forvejen havde jeg mistet en Spinner paa en Pæl i Aaen, hvorfor jeg købte en ny i Skjern, jeg kunde ikke faa en "Hardy", men fik et andet anerkendt Mærke, en udmærket udseende Spinner, som jeg mente var tungere og derfor bedre egnet til Skjernaaen end Hardy's, men den holdt ikke.

Nu har jeg faaet Hardy's Krogsæt i Spinneren, saa nu er den helt rigtig.

1-1 vis nogle af mine Kolleger har Spinneren med Staalringen, saa riv Indmaden ud og faa et Hardy's Krogsæt i, da De ellers risikerer at miste en stor Fisk uden egen Skyld. Det æ.rgrer mig aldrig at miste en Fisk, der har for daarligt fat i Krogen, men al miste een, der har godt fat, og saa tilmed paa en ny engelsk Spinner, det er kreperligt.

Med Fiskerhilsen, 209.

Hadsten Lystfiskeriforening.

afholdt Generalforsamling paa Centralhotellet Hadsten, Torsdag d. 11. Februar. l. Beretning fra Formanden, hvorunder bl. a. gaves Oplysning om en Sag vedrørende Foreningens Optræden overfor et Selskab paa 4 Personer, der udenfor det Tidsrum, Fiskeriet i Aaen er tilladt, havde drevet Fiskeri. Foreningen henstillede til en af Personerne, hvi s Navn var Foreningen b ek endt, at opgive de

1932

andres Navne, samt vedtage en Bøde paa 15 Kr. til hver. Bøden skulde tilfalde Indsamlingen "Fattiges Jul" i Hadsten. Overtræderen af Foreningens Love tilbød at betale D3:gkort for hver af Deltagerne, hvilket Tilbud Generalforsamlingen vedtog at afvente at tage Stilling til.

2. Regnskabet fremlagdes og godkendtes. Det balancerede med 606,49 Kr. og en Kassebeholdning paa 363,03 Kr. 3. Valg af 2 Bestyrelsesmedlemmer: Sa'cklmag,er H. C. Jensen og Postmesiter T erkelsen genvalgtes.

4. Valg ai' 2 Revisorer: Lærer N. S. Rasmussen og Malermester Andersen genvalgtes.

5. Det vedtoges at udsætte Ørredyngel for 100 Kr. 6. Protokollen oplæst og godkendt. Generalforsamlingen sluttet.

Hadsten, 3. Marts 1932.

M. P. Sørensen.

Dansk Sportsfiskerforenings Generalforsamling i 1932.

Som vedtaget paa sidste Generalforsamling afholdes Generalforsamlingen i Aar i Skjern. Ifølge Lovene skal Generalforsamlingen afholdes i Juni Maaned, og da der var Stemning for at kombinere den med en Fiskelur, maa den af Hensyn til Græsset afholdes allerede Søndag cl. 5. Juni, og som tidligere meddelt, har Borris Fiskeriforening lovet at udstede Kort til Foreningens Medlemmer d. 5. og 6. Juni, og der forventes ogsaa Tilladelse til at fiske paa vort eget Terrain ved Albæk og paa Sclr. Felding Fiskeriforenings Stykke.

Da Generalforsamlingen skal indvarsles 14 Dage forud med Angivelse af Dagsordenen, medens Forslag, der ønskes behandlet, ikke behøver at være Formanden i Hænde før 15. Maj, kan Bladets Maj-Numer ikke udsendes før efter 15. Maj. For ikke at sinke Bladets Udsendelse mere end højst nødvendigt, henstilles det indtrængende til Medlemmerne ikke at indsende Forslag efter 1. Maj. Varde, den 11. Marts 1932.

P. B. V. Sigurd Hansen. p. t. Fmd. Ingen bedre.

Noget af det sidste paa Fiskeriets Omraade er en Slags Wobler med indlagt elektrisk Lys. ,,J akt och Fiske" oplyser dog, at Ideen ingenlunde er: ganske ny, idet en lignende Opfindelse for længst er gjort, men ikke rigtig slog an. Og, tilføjer Bladet, det er troligt, at ogsaa denne havner i Kabinettet for Kuriøsiteter.

Hvad bliver mon det næste?

SPORTS-FlSKEREN

1932

Et Lyspunkt.

Som meddelt i min N ytaarsartikel her i Bladet, frygtede jeg med et Fortilfælde fra Odense i Erindring - at Aarhusforeningens Beslutning om, at det ikke mere skulde være tvungent for dens Medlemmer at være Medlem af Dansk Sportsfiskerforening, vilde medføre et betydeligt Tab for Landsforeningen.

Heldigvis har min Frygt indtil videre vist sig al være ugrundet, idet en modtagen Fortegnelse fra Aarhusforeningen kun udviser en ganske ubetydelig Afgang.

Den store og livskraftige Aarhusforenings Medlemmer har her, skønt af Naturen ret stedmoderligt behandlet med Hensyn til Fiskevand, udvist en Interesse for Sportsfiskersagen, der maa vække Glæde og Anerkendelse.

Aarhusforeningens Beslutning om, at de af dens Medlemmer, der ikke er Medlem af Landsforeningen, skal betale 2 Kroner i Ekstrakontingent, er naturligvis en for Landsforeningen saare gunstig Bestemmelse, der burde indføres af alle de Lokalforeninger, hvis Medlemmer ikke er tvungne til at staa i Landsforeningen.

Sigurd Hansen.

Fredet i April.

Gedde, Aborre, Stalling. - (Paa Foreningens Fiskevand er Stallingen fredet til 15. Maj, og sidste Generalforsamling henstiller til Medlemmerne heller ikke andet Steds at fiske Stalling før efter nævnte Dato.)

Tiigængeligt Fiskevand.

Storaaen, Holstebro: Ca. 35 km. Fiskevand, (Laks, Havørred og Stalling.) Dagkort 2,00, 14 Dages Kort 5,00 og Aarskort 15,00. Kort faas hos Martin Schmidt, Kiosken og Frøjk Fiskepark, Uge- og Aarskort kun hos Martin Schmidt, Nørregade.

Skjern Aa: Landsforeningens Medlemmer har gratis Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lundenæs Laksegaard til "Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen.

I Borris: Dagkort 2,50 Kr. , Aarskort 25,CO Kr. Ret til Fiskeri paa begge Bredder fra Albæk til Sdr. Felding Sogneskel (ogsaa paa Lejrens Grund). Kort kan faasl i ,Kiosken i Skjern, Klitvers Hotel i Borris, Ahler Østergaard og paa Hotel Troldhøj , Troldhede.

Sdr. Felding: Dagkort 2,50 Kr., Aarskort 25,00 Kr. Kort kan faas paa Sdr. Felding Afholdshotel.

Varde Aa: Laks og Ørred. Ca. 15 km. Kort 2,50 Kr. pr. Dag. Aarskort 22,50 Kr. Fiskeri forbudt i Tiden fra 15. Maj til 1. August.

45

Varde Aa: Ca. 4 km.' Hele Aaret. For Gæster paa Centralhotellet. (Hotelejer Søren Christensen.)

Kort faas paa Centralhotellet.

Karlsgaardesøen: Hele Aaret. Kort a 2 Kr. pr.

Dag faas i Elektricitetsværket ved Søen.

Fiil! Sø : Dagkort a 1 Kr. faas hos Andreas Thomsen, Fiilsø Ø, Knud Nielsen, Kirkeby, Henn~ og i Kirkeby Kro .

Baad staar til Afbenyttelse for 25 Øre i Timen, højst Kr. 1,50 pr. Dag. Karup Aa: (Skive Lystfiskerforening for Skive og Omegn) ca. 15 km. dels nord og dels syd for Hagebro. Dagkort 2 Kr., 14 Dages Kort 5 Kr. og Aarskort 15 Kr. Kortene faas i Hag:ebro Kro. Nærmere Oplysninger hos Formanden Postassistent 0. B. Hansen, Skive. · Kolding Aa: Kort købes hos Opsynsmændene Klaus Dahl, ,,Ora", ny Vejlevej, Søegaardi,Kejtbjerg Alle 2, Grdr. Jahriis, Ejstrup, Afholdshjemmet ved Ejstrup St. og paa Hvilested Kro. Dagkort 2 Kr., Maanedskort 15 Kr. , 3 Maaneders Kort 20 Kr. og Aarskort 30 Kr. Stallerupgaard Sø: - Geddefiskeri. Kort kan kun løses paa Højspændingsværkets Kontor, Rendebanen, Kolding. Dagkort 2 Kr., Ugekort 6, Maanedskort 10, Aarskort 30 Kr. , og for særlig at støtte Sportsfiskersagen har Værket (Dir. Buemann) tilbudt at udstede Kort til , ,Dansk Sportsfiskerforening"s Medlemmer for hak Pris, naar Medlemskort fremvises.

Kongeaaen: Dagkort 3 Kr. Ret til Fiskeri paa begge Bredder fra J edsted Mølle til Havet. Kort løses paa Afholdshotellet i Gredstedbro.

Hadsten Aa (Lilleaa), Ørredfiskeri. Fra Hadsten Lil Grundfør Mølle samt tilløbende Bæk til Selling Mølle. - Dagskort 2 Kr. paa Hadsten Afholdshotel, H. A. Hansen, Hadsten. Købmand Scheldal, Sellin~ saml i "Aquila", Aarhus. - Ikke i Tiden 15. Maj -- 1. August.

Holtum Aa. StatJing, Bæk- og Regnbueørred.

Aarskort 12 Kr. Dagskort 2 Kr. paa Fasterholt Afholdshotel og hos N. Nissen-Jøker.

L Sportsfiskerforeningen " Vidaa" for Tønder og Omegns Fiskevande: Vidaa, fra Rudbølbro til Staouværket ved Bimpel (Jejsing) ca. 20 km. (Laks, Gedde, Aaland og Aborre m. 111.), samt Vandløbet i Nolde Kommune (særlig Bæk- og Havørred samt Laks).

Dags- og Ugekort til henholdsvi:s 2 og 5 Kr. hos Isen.kræmmer N. Andresen, Sloregade Tønder, ..~1 ærten paa Hotel ,,'l øncterhus", ~pikergacte, eller S. Harck, Uftent11ge Slagtehus, 'l ønder.

Eventuelle Rettelser eller Tilføjelser til ovenstaaende Fortegnelser bedes Lilsendt Redaktionen.

SPORTS-FISKEREN

46

1932

Dansk Sportsfiskerforening's Medlemsfortegnelse for 1931.

221 222 223 224 225

Hellerup.

Kammerherre Honnens de Lichtenberg.

Thorvald C. Nielsen.

Grosserer Emil Petersen.

Fuldm. H. Egmont-Petersen.

Redaktør Svenn Poulsen.

Jørgen Hansen, Theplanter.

226 227 228 229 230 231 232 233 234

Herning.

Fabr. Nygaard Aagaard Jensen. cand. pharm. Georg Larsen.

Kommis Eilef Nielsen.

Ass. Knud Nørregaard, Kreditf.

Kommis S. Ottesen, Ørre.

Træhdl. Poulsen, Ørre.

K. Truelsen, Dalgasgade.

Prokurist Einar Schmidt.

Ballum Sørensen.

235

Hee. J. Bjerg Thomsen, Nyrup .

220

236

Hesselager.

Baron Blixen-Finecke. (udmeldt 31. Decbr. 1931.)

237

Hillerød.

Kgl. Skovrider J. A. Nielsen.

238

Hjallerup.

Dyrlæge Jensen.

240 241 242 243

Hjørring.

Proprietær Ulrich N. Beck. (udmeldt 31. Decbr. 1931.)

V. T. Frederiksen.

Dyrlæge Rud. Hansen.

Olaf Jørgensen, Expresstrykk.

Red. J. Jepsen Pedersen.

244 245

Hobro.

Dyrlæge Brams.

Læderhdl. A. Lundsgaard.

239

246

247 248 249 250 251 252 25:-3 254

255 Cigarhdl. Johs. Madsen.

256 Tandlæge Bredahl Nielsen.

257 Isenkræmmer Preisler.

258 Cigarfabrikant Schmidt.

259 Fru Bogtrykker Sørensen.

230 Bogtrykker Sørensen.

261 Forretningsfører Steffensen.

262 Fru Ingeniør Werner.

263 Ingeniør A. Werner.

264 Overretssagfører Wium.

265 266 267

Horsens.

268 Malerm. Ludv. B. Andersen.

269 Farvehandler H. Busse.

270 Farvehandler Th. Busse.

271 Postassistent Bøgsted.

272 Repr. Rudolf Christensen.

273 Købmand Th. Cortsen.

274 Direktør H. Hansen.

275 Grosserer Løvshall.

276 Bankdirektør N. C. Nielsen.

277 Fabr. N. Hede Nielsen.

278 Emil Raalshov Petersen.

279 Kaj Rix. 280 "Nielsen Stærk.

281 Prokurist H. Petersen. (udmeldt 31. Decbr. 1931.)

282 Fabrikleder Frk. R. Sørensen.

293 294 295 296 297 298 299 300 301 302 303 304 305 306 307 308 309 310 311 312 313 314 315 316 317 318 319

283

Hou. Urmager Emil Christensen.

284

Hvam.

Møller I. P. Olsen.

285

Hørdum. cand. pharm. S. Jacobsen.

286

Hørning.

Snedkermester Hans 0. Fink.

287

Hørsholm.

Slud. jur. Frederik Kjeldsen.

320 321 322 323 324 325 326 327 328 329 330 331 332 333 334 335 336 337

288

Ikast.

Købmand Aage Mikkelsen.

338 339

289

Jyderup.

Lehnsgreve Lerche Lerchenborg.

Holbæk.

Inspektør Birch .Jensen.

Holstebro.

Købmd. M. H. Colstrup.

Direktør Fejerskov.

Ferdinand Fjeldsted.

Cigarmager Fugl.

Fabrikant Ernst Færch.

Fabrikant Erik Færch.

Autohandler K. Knudsen. (udmeldt 31. Decbr. 1931.)

Snedkerm. S. W. Knudsen. (udmeldt 31. Decbr. 1931.)

Holte.

Direktør A. Helborg.

J. Winsløw, Grønnevej.

K. Øhlenschlæger.

292

Kolding.

Købmand Børge Aagaard. (udmeldt 31. Decbr. 1931.)

Købmand Alfr. Borch. cand. pharm. Blicher-Nielsen.

Elektricitetsværksbestyrer Buemann.

Grosserer E. Christensen.

Grosserer Oscar Christensen.

Journalist Eliasen.

Driftsbestyrer Eriksen.

Skibshandler Fisker.

Hans Gregersen.

Postpakmester Hansen.

Fabrikant Hans Hansen. ' cand. pharm. H. Winkel-Hansen. (udmeldt 31. Decbr. 1931.)

Entreprenør Carl Jensen.

Ing. cand. polyt. Jensen.

Konsul, Ingeniør Jørgensen.

Fabrikant J. Jørgensen.

Fiskeexportør P. Jørgensen. cand. pharm. V. JG.hne.

Konditor P. V. Klaaborg.

Ing. cand. polyt. Lindberg.

Overportør I. N. Lansen.

Grasserer F. Manford.

Guldsmed Mortensen.

Tandtekniker Mortensen.

Guldsmed V. Neuhausen.

Direktør Harald Nielsen.

Smedemester Ludv. Niels.en. (udmeldt 31. Decbr. 1931.)

Fabrikant N. A. Nielsen.

Fotograf 0. Nissen.

Liniemester Olesen.

Konsul H. C. Petersen.

Arkitekt Rolver.

Kontorchef P. Rolver.

Læge Rossen.

Ekspedient Rude.

Isenkræmmer Schachner.

Bogtrykker Schæffer.

Gasværksarbejder Søgaa1,d.

Modelsnedker Thorolf Sørensen.

Ing. cand. polyt. M. Thomsen.

Købmand Thøgersen.

Kabelmester Woelmann.

Elektriker C. Wolff.

Adjunkt Vyff.

Tandlæge Zachariasen.

Gaardejer Jahries, Ejstrup.

Fiskeexportør Hansen, Lunderskov.

Kolding Loka!forenitig udenbys.

. 290 291

Kjellerup.

Købmand M. Petersen, Astrup. cand. pharm. Lawætz.

340 341 342 343

København K. Grosserer W. Arensborg.

Vagn Biilmann. (udmeldt 31. Decbr. 1931.) cand. pharm. Blumenhagen .

C. T. Christiansen.

SPORTS-FISKEREN

1932

344 345 346 347 348

Hofjuvelerer Dragsted.

Grosserer S. Forrest.

Overretssagf. Aa. Faurschou. --4,.

Direktør Valdem'a r Hansen.

Musikforlægger Sv. Wilh. Hansen. (udmeldt 31. Decbr. 1931.)

349 Skibsreder Willie C. K. Hansen.

350 Fabrikant Johs. Hoffrn:ann.

351 Grosserer A. Hvass, Grønningen.

352 Juvelerer Holger Jacobsen.

353 Juvelerer Kaj Jacobsen.

-~· 354 Fabrikant J. H. Johansen.

355 Urmager S. Justsen.

35G Grosserer M. Th. Martens.

357 Grosserer H. Palsbøll.

358 Fuldmægtig P. V. Pedersen.

359 Hospitalskasserer C. Petersen.

360 Grosserer Geist Petersen.

361 Juvelerer Conrad Petersen.

362 Restauratør Schweitz.

363 Gross. Vilh. Skovgaard-Petersen.

364 Ingeniør Otto Wolff.

København V. 365 366 367 368

369 37(1 371 372

373

374 375 376 377 378

379 380 381 382 383 384 385

386 387 388 389 390

391 392 393 394

395 396

397 3~8 399 400

401 402

Grosserer Carl Bang.

Toldass. Emil Brandt.

Rentier Lorenz Cantor.

Ingeniør Odin Clorius.

Direktør Holger Dahl.

Repræsentant D. Dinesen.

Prof. Dr. phil. A. B. Drachmann.

Overformynder M. P. Friis.

Fuldma,-gtig cand. jur. P. Harder.

Grosserer Emil Henius.

Læge Poul Henius.

Bent Jacobsen, Alhamrbravej.

Dr. med. J arløv.

Direktør Asger Jensen.

Fuldmægtig Sigfr. Jensen.

Tom Jensen. (Død.)

Grosserer Carl Krebs. (udmeldt 31. Decbr. 1931.)

Hovedkasserer K. Kiellerup.

Sekretær V. Kraft.

Repræsentant M. Krettingen.

Fuldmægtig cand. jur. Arne Krog. stud. .polyt. Mogens Langebæk. tudme ldt 31. Decbr. 1931.)

Ing. cand. polyt. V. H. Langebæk. (udmeldt 31. Decbr. 1931.)

Skrædermester A. Len&1t.

Grosserer Charles Løhr.

Grosserer Alfri. S. Madsen.

Grosserer Oscar Meyer.

Inspektør H. Møller.

Sagfører Anth. Nielsen.

Købmand Chr. Nørgaard.

Prokurist Søndergaard Petersen.

Ingeniør Chr. Richter.

Grosserer Kai Pless-Schmidt.

Fru Pless-Schmidt.

Guldsmed E. A. Sundstrøm.

Grosserer Ludv. Svendsen. fBagermester Sørensen.

Frisør Thomsen.

403 Svend Aage Tyrholmi.

404 Bankfuldmægtig C. A. Tonning.

405 Musæumsinspektør Kaj Uldall.

406

407

Kontorist E. Vestenskov Olsen.

Kai Vind.

København Ø.

408 Frihavnsdirektør _Bergsøe. (Død.)

409 Ingeniør Allan Bock.

410 Skibsinspektør J . Christiansen.

411 Prof. Dr. med. K. Faber.

412

47 448

449

Langaa.

450 Trafikassistent Sieck.

451 Fabrikant A. T. Sørensen.

452 Dyrlæge Thygesen.

Løgstør.

453

Tandlæge Lauritz Høeg.

454 455

Urmager J. Errebo.

Købmand V. Knudsen. (udmeldt 31. Decbr. 1931.)

Ingeniør S. Færch.

413 Grosserer V. Lund.

414

Maribo.

Direktør Henrik Menck.

Speditør A. Rastorp .

416 Assurandør Johs . Sødring.

417 Ingeniør .J . Thastum.

418 Frihavnsdirektør .0. Th:ielsen.

419 Skomagermester Bernh. Thomsen. 456

415

457

458

Købmand Johs. Nielsen.

459

Godsforv. Lange,

Mølby.

Naarup.

Prokurist Svend Oscar Meyer. f

429

Maskinmester H . Andersen.

Svend Larsen, Nørrealle 41.

Snedkermester Rud. Rasmussen.

Nakskov.

Nordby Fanø.

461

København N. 430 431

434 435

436 437

438

C. Dreyer.

Trafikchef Graae.

Repræsentant L. E. Hansen.

Kaptejn Carl Helleberg.

Overofficiant Munckedal.

Professor Julius Petersen. (død.)

Kelner Georg Pætges.

Nykøbing Falster.

464

Læge Chr. Vemming.

465

Ing. cand. polyt. Olaf Hallin.

466

Købmand Rosenmeier.

467

Bankkasserer J. Andersen.

Forretningsf. Salomon Andersen.

Restauratør 0. Assam .

Dommerfuldmægtig Barfoed.

Prokurist G. Kristgau. Øjenlæge Ehnhuus.

Grosserer C. Eriksen.

Købmand Gradhant.

Lagerchef Gradhant. (udmeldt 31. Decbr. 1931.)

Speditør Carl Hansen.

Brygmester J. C. Hansen.

Trafikassistent Juul-Hansen.

Kantor J. Chr. Hæstrup.

Tømmerhdl. P. Wendelboe-Jensen.

Godsejer Jørgensen, Hollufgaard.

Grosserer Anthon Jørgensen.

Fortsættes.

Næstved.

N. Sundby.

Odense.

468

København Str. 439 Gas- og Vandmester A. Haag.

440 Grosserer Viggo Henius.

411 442 443

444 445

446

469 470

471 472 Repræsenlanl Axel Jensen.

473 Direktør Johan Jensen.

Overassistent Niels Jensen.

474 475 (udmeldt 31. Decbr. 1931.)

Harry Pedersen, Vermundsgade 16.

476 Grosserer Helge Wandel.

477 (udm eldt 31. Decbr. 1931.)

478 København Valby.

479 480 Tandlæge Pelsø.

481

K.e-ga.

447

Hotelejer F. K. Johansen.

Bogbinder Emil Sørensen.

462 Apoteker Abildgaard.

463 Købmand Ejnar Engel.

København S. 432 433

Krængerup.

460 Købmand Carl A. Rasmussen.

København L. 428

Middelfart.

Tandlæge Arensborg.

Postmester J. Chr. Jensen.

København F. Dr. m:e d. Lottrup Andersen.

421 Direktør Martin Andersen.

422 Fabrikant Armand Cohn.

423 Prokurist V. Haugaard.

424 cand. jur. G. V. K. Hjort.

425 Ingeniør K. Kirchoff.

426 Kontorist Tulinius Petersen.

427 Grosserer A. Tidemann.

420

Dr. Viggo Møller.

Bagermester A. Sjøgren.

482

', I

SPORTS-FISKEREN

48

1932

Indholdsfortegnelse: Med det gamle Køretøj. - Grovfiskenes Sædvaner naar de søger Føde. - Et Kig i: Fangstbogen.

- Om Ophjælpning af Ørredvande ved Udsætning af Yngel eller Sættefisk. - Eet og andet. - Tilgængeligt Fiskevand. - Dansk Sportsfiskerforenings Medlemsfortegnelse for 1931. -

IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII111111111111111111111111111111 IIIIIIIIIIIli IIIIIIIli IIIII

Artikler til Bladtl bedes indsendt inden den lo. i hver Maaned til Redaktør]. Bjerg-Thomsen, Nyrup pr. H ee .

Kontingent er 8 Kr. aarlig. (Ægtefæller 11 Ki-.Y Formin1:ens Medlemsorgan •Sportsfiskeren• udkommer den 1. i hv~; Maaned.

Formand: Fabrikinspektør Sigurd Hansen, Varde .

Næstformand: .Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Dalgas Boulevard 62 Københ.a vn F. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby.

Kasrerer: Postmester Christensen, Varde.

Kontingent og Indmeldelse sendes til Postmester Christensen, Varde.

Postkonto 11140.

6

An

non re•-liyz'sen er 1.,,

r'

Grønlunds Hotel, Skjern ,..... an b e fa I es. - Pension kan faas efter Ønske.

P. N. Pedersen.

Ili IIIIIIII IIIII IIIIII IIli IIIIIII IIli IIIIIIIli IIIIIIIIIIIIIIIIIII111111111111111

'

5

Gæstgivergaarden

--

"TROLD HØJ" Tele!. 1 - Troldhede - Tele!. 1 Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen S/ 4 km, ingen Steder over 3 km til førstnævnte. - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr. Dag for fuld Pension. -

der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil forsøge Storaaen kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og Fiskepladser hos mig. Jeg fører alt i Lystfiskeriartikler.

4

MARTIN SCHMIDT & SØN,

1111111111 ! II IIIII IIIIII IIli III IIII IIIII IIII IIII IIII IIII I11111111111111111111111

7 Telefon 137. -

Cigarfabrik, Nørregade 10, HOLST E B R 0. -

Telefon 137 .

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• Meget stort Udva ~Il, saasom Spinnere, Snører, :Stænger, r luer og Gutliner i fineste Kvaliteter til billigste Priser.

-

-·

A. Damgaard, Holstebro.

Telefon 211.

Sønderlandsgade 3.

Telefon 211.

••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

~~

-~

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt.

Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Chr. Christensen.

Rusefabrikken "G a b s ", Herning.

FISKERI ARTIKLER! 8

Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens bedste Hotel.

Værelser fra 3 Kr. - I. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Vesty Hald. (Ny Ejer.)

12 1/2 Øre pr. m/m ved enkelte Gange.

Aarsannoncer 10 Øre pr. m/m.

LYSTFISKERE,

1111,;J

'

Hotel Schaumburg~ Holstebro.

Annoncer indsendes til Bogtrykker S. Sørensen, Holstebro .

I

Telefon 19.

2

Staaltraadsruser til Fangst af: Aal, Gedder, Ørreder, Karper og Krebs. Mange Størrelser paa Lager. Skriv og forlang illustreret Katalog. - Priserne er nedsatte.

11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

··········································~·················

SPORTSFISKERE -

~ 15 Aars Erfaring har bevirket et klogt og kurant ....... Køb i Allcocks og Hardys kendte Kvalitetsmærker nu til Saisonen.

V. Kristiansens Eftf., Skjern.

3

Telf. 45. -

II I1111111111111111111 llll II IIII III IIII IIII IIII IIIli III III IIII III IIII IIII IIIli li 11111111 11111111

11111111 11111111

Største Lager af originale A 11 c o c k s Fiskeriartikler

passende til Aaen, findes hos: 11111111 11111111 Isen kræmmer Ejnar 01 esen, 11111111 Hans F oghs Eftf.

Skjern.

Telefon 68.

111i1111 Telefon 68.

11111111 10 I II IIII III IIII III III III Ili I III III IIIII111111111111111111111111111111111111111111

Te!!. 45.

I

11

OUILA.

9 ~~~~~~~~~~~[::l!,p~~~~

E. Bredmose. -

........•...••.••..••..................•....•...............

(e,(e,

(e,(e,

St. Torv = = = = = Aarhus

fører Allcocks og Hardys Sportsfiskeria rti kler. Lette 1/2 og 3 /4 lange Gummistøvler til Fiskebrug. - Provinsens ældste Specialforretning. - Forlang Katalog tilsendt.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, .Holstebro