Sportsfiskeren 03 1939

r

f 路...

Den bedste Spinner er en

Allcock Spinner

·------

ALLCOCKS Devonspinner Fabrikeres i forskellige Vægte i .Sølv" -

.,Guld" eller farvede.

DEN IDEELLE FISKESTANG I ·JYLLAND eJai

ER

.<);..

f

i

· - l=r:::::r::::=?1

~:::,=

·-·

I'.;;,,,_---,~~ ~ ~ = = - " "··· b""'"=,- · . ~ .

EN

+·-+

l?'c'I

.J,...___,,

1--A T +

j

l--+--.ol·---1

4

ÅI==!

·--,

1---Å

I

-I

-=

•M~ I

3·- ·- ·=~

•o=-=·-·--·~·=1=·==1-1=1-~~~~~~~lt~~~d~''':im·i:~~:1:1:Jr~~~

ALLCOCKS KOMBINATIONSSTANG Fabrikeret af bedste engelske Splitcane og med forstærkede Bøsninger.

2-delt 8 Fod Spinnestang, med ægte Agat Løberinge og Topring.

3-delt 12 Fod Fluestang. Første Løbering og Topring ægte Agat, øvrige Ringe er Slangeringe.

HVIS ALT ANDET SVIGTER - SAA PRØV

ALLCOCKS ,,FEATHERO" MINNOW Repræsentant for Danmark:

Søger De en billig - men stærk Line,

BRITAGENT

saa prøv ALLCOCKS mørkegrønne "OAK" Line.

M. TH. MARTENS Bredgade 25 C. Mezz.

Den er flettet af de.t fineste Hør.

KØBENHAVN K.

1

j

r I

Medlemsblad for nDanmarks Sportsfiskerforbund"

II'

14. Aarg.

li

1. Marts

1939

Kastning.

Der rnaa være Foraar i Luften! Da min Da tter i Dag aflagde Besøg ved mit Smertens Leje, hvor jeg i tre Uger har tilbragt Tiden i horizontal Stilling, medbragte hun i den ene Haand en Hinkesten og i den ande n et Stykke Kridt. Senere, da Middagsposten bl. a. bragte mig to Breve fra Sportsfæller i henholdsvis Oslo og Stockholm , blev min Formodning forvandlet til Vished.

Det fremgik tydeligt af begge Brevene, at Fornemmelserne ogsaa havd e meldt sig hos dem. Fra Oslo sender Arne Schultz en Hilsen til sine danske FiskebrØdre: Han skrive r bl. a ., at der hele Vinteren igennem har været Instruktionskursus i det store Ridehus , som Oslo Sportsfiskerforening med det samme Formaal for Øje har lejet. Interessen er saa stor - skriver Arne Schultz - a t der til en . enkelt Instruktionstime var mØdt 60 Kastere, der havde pisket Savsm uldet igennem. Til Slut udtrykker A. S. Ønsket om snart igen at træffe danske Fi-~:keven ner og haaber at mØde mange af dem ved det Norske Sportsfiskerforbunds Konkurrencer, der i Aar afholdes i Lillehammer i Dagene d. 24~~25 Juni med paa-fØ lgenqe Fisketur til priv~te Fjeldvande den ..

26. og 27. Juni.

Fra Stockholm .kan jeg hilse fra Direktør 0. Tornblom, Stockholms Sportsfiskeklubb, der samtidig ini Ødekomm er vort Ønske .om ilt erholde de nye , nordiske Kaste-

regler ved at fremsende disse. Direktør Tornblom udtrykker Ønsket og Haabet 0111, at mange danske Sportsfiskere vil efterkomme den officielle Opfordring, der senere vil fremkomme, til at deltage i de store Kastekonkurrencer, der afholdes den 6. og 7. Maj i Ålvkarleo i Anledning af Svenska Sportsfiskareforbundets 20 Aars Jubilæum Direktør Tornblom slutter med fØlgende: ,,Forsok att gora propaganda for den saken inom Eders foreningar". En Opfordring, jeg med Glæde skal im ødekomme. Jeg har adskillige Gange tidligere propaganderet for lignende Sager, vel hidtil uden Held: men monstro Tidspunktet ikke snart skulde være inde til , at man kan gø re sig Haab om Resultat. Jeg vil i hvert Tilfælde vove Forsøget endnu en Gang, naar jeg forhaabentlig inden kort Tid er paa HØjkant igen, til hvilken Tid, jeg samtidig skal prØve at gØre nærmere Red e for saadanne Konkurrencer, samt hvilke Redskaber , der fortrinsvis anvendes, specielt i Fiskeklassen .

Til Slut skal jeg rette en kraftig Opfordring til de til Forbundet knyttede Foreninger og disses Medlemmer om at sætte sig ind i de nye ' -~o~diske Kasteregler, som findes anfØrt herunder. Klip dem ud eller opbevar Bladet! Naar det af "Danmarks Sportsfiskerforbund" paatænkte Kasteudvalg er nedsat og har begyndt sin Virksomhed, kund e det jo være, De fik Interesse for

34

SPORTS-FISKEREN

Sagen og gerne vilde "lege med", og De skal da være hjertelig Velkommen.

KØ b en h av n i Februar 1939.

Vald, Daugaard.

Regler for nordiske Kastekonkurrencer.

Almindelige Bestemmelser.

1. Adgang til Konkurrence efter disse Regler er aaben for Medlemmer af Sportsfiskerorganisationer i de nordiske Lande, samt - efter Indbydelse - for Medlemmer fra andre Landes Sportsfiskerorganisationer.

2. Som Amatør betragtes enhver, som aldrig har haft Økonomiske Fordele af Instruktion eller Opvisning i Forbindelse med Sportsfiskeri.

3. Ledere, Dommere og Funktionærer udnævnes af den Organisation, som har arrangeret Konkurrencen.

4. Der udnævnes fem Dommere, af hvilke to skal maale Afstand og Kastelængder, to paase, at Kastene udføres efter Reglerne, mens en, som har de fornødne Kvalifikationer, kontrollerer Redskaberne. Dommerne vælger af deres Midte · en Formand.

5. En Dommer har Ret til at diskvalificere Redskaber og Fremgangsmaader, som han skønner strider mod Reglerne.

6. DommerafgØrelsen er inappelabel.

Staar Resultaterne lige, foretages som Regel Omkastning.

7. Dommeren kan give en Deltager ekstra Tid og ekstra Kast, hvis der fremkommer Omstændigheder; som den konkurrerende ikke er Herre over. " 8. Hver Deltager skal ved Anmeldelsen udfylde en Blanket med alle · for· Dommeren nødvendige Oplysning~r. Urigtige Angivelser medfØrer Diskvalifikation.

9. StartfØlgen afgøres ved · Lodtrækning . som foretages af Dommerne og kundgØres i god Tid fØr de respektive Konkurrencer. · 10. Den Deltager, som ikke mØder til Konkurrencen og er startklar, naar hans Tur

1939

kommer, er udelukket fra denne Konkurrencegren.

11. Konkurrencen finder Sted i to Klasser: A, Fiskeklassen, som lægges saa nær praktisk Fiskeri, som muligt; B, International Klasse, hvor der gives den konkurrerende Lejlighed til at anvende saadan Specialudrustning, som kan tænkes at forbedre Udviklingen af Fiskeredskabernes Kvalitet.

12. Konkurrencen kan deles i to Klasser, en for dem, som tidligere har taget Præmie, og en for dem, som ikke forhen har taget Præmie; herved skelnes mellem Spinnekast og Fluekast, men ikke mellem Præcision og Længde. Om Ønskes, kan der adskilles en Juniorklasse for Deltagere under 18 Aar og en særlig Dameklasse.

13. Fluekast foregaar fra en Platform hØjst 50 ctm over Vandfladen. Fra samme Platform foregaar Præcisions-Spinnekast paa Vandet. Spinnekast i Længden foregaar paa flad Mark. De til Konkurrencen nødvendige Vægte og Fluer med afklippet Krog skaffes tilveje af den Organisation, som har ordnet Konkurrencen.

ti ·'.l

S Æ R L I G :E B E S T E M M E L S E R. A. Fiskeklassen.

14. Dommerne har Ret til at diskvalificere saadanne Redskat>er, som ikke kan bruges til praktisk Fiskeri. I begge Grupper, Fluekast og Spinnckast, skal samme Redskaber anvendes saavel til Længde som til Præcision.

15. Fiskeklassen kan udgØre fire Grene. For begge Grupper gælder, at Længdekast og Præcision som Regel prisbelønnes under eet for sammenlaet Resultat, dog kan eventuelt disse Konku'nencegrene præmieres ·hver fl'.w ·sig; ·

I. Lærigdekast ~~tue.

16.· Længste tilladte ·stang er tOt Fod, største tilladte Diameter paa linen 1,36 mm (H.C. H.). Gutforfangets Længde mindst 1,5 Meter, hØjst Stangens Længde.

17. Snøren skal være oprullet paa et Hjul, som er fæstet paa Stangen. Ved Be-

t

...l

1939.

SPORTS-FISKEREN

gyndelsen af Kastet maa den kastende ikke trække mere Line ud end Stangens Længde, Gutforfanget medregnet. Stangen skal fØres med fri Haand.

18. Kasteren har 5 Minutter til sin Disposition og begynder. naar Dommeren siger til. Ekstra Tid kan tilstaas, naar Omstændighederne taler herfor. Se Punkt 7.

19. Tidtageren varskoer, naar der er to Minutter tilbage.

20. Kastets Længde maales fra Kanten af Platformen til Fluens Nedslag.

21. Hvis Flue eller Snøre under Kastet rører ved Vandet eller Marken bag Kasteren, gælder Kastet ikke. Saadan Touch markeres ved Blæsning i FIØjten. Efter 5 Touch skal Kasteren afbryde sin Deltagelse og de udfØrte fejlfri Kast beregnes. Kast uden Flue bedømmes ikke. Dommeren skal varsko Kasteren om Fejlen.

22. Dommeren skal saa vidt muligt udraabe samtlige Resultater for Kasteren "{ og Tilskuerne).

23. Længste noterede Kast vinder i denne Klasse.

li.

Præcisionskast med Flue.

Punkt 24-27 = Punkt 16-19.

28. Der kastes mod tre Maal bestaaende af flydende og forankrede koncentri" ske Ringe med en indvendig Diameter af 60 ctm og en udvendig Diameter af 120 ctm. Maalene anbringes i forskellig Afstand mindst 10 Meter og hØjst 17 Meter fra Platformens Kant, og i forskellige Retninger fra Kasteren.

29. Der kastes 3 Gange mod hvert Maal, og naar de tre Kast er udfØrt, rulles Snøren ind paa Hjulet, inden man \Je.gynder at kaste mod. nyt Maal.,, ..

30. Kastet regnes, hver Gang Fluen eller . den fri Line rører Vandet foran Kasteren. Kast med Touch eller uden Flue giver O Points.

31

=

21.

32. Højeste Pointssum vinder.

Points-

35

beregningen er fØlgende: 5 Points for Træf i indre Ring i fØrste Kast 4 - andet 3 tredie 3 - ydre Ring - fØrste 2 andet - tredie ./

33. Hvis Fluen rammer en Ringkant og bliver liggende, gælder det som Træf i Ringen indenfor; glider den ned 1 gælder det som Træf i den -Ring, den glider ned i, og som Bom, hvis den glider udenfor den yderste Ring.

m.

Længdekast med Spinner.

34. Der skal bruges Snøre med som Minimum 12 Punds Bæreevne. (Ændringsforslag 9 Pund). Klodsen fastgøres direkte paa Snøren ( 18 grams blybelagt Træklods.

Samme Regler for 14 grams Vægt).

35. Kastningen foregaar paa flad Mark, som begrænses af tvende tydeligt optrukne Linier, som udgaar fra Kastepladsen i en saadan Vinkel, at Afstanden mellem VinkeJens Ben er 30 Meter i 50 Meters Afstand fra Kasteren.

36. Der gØres 4 Kast, af hvilke de J bedste regnes sammen. Længste Kast kan bedømmes særskilt.

37. Længden paa hvert Kast maales fra Kastepladsens Forkant til Vægtklodsen:, Nedslag. Kastet regnes, hvis Vægtklodsen er indenfor Sektoren fØrste Gang, den tager Marken, ellers regnes Kastet ikke.

38. Gaar Snøre eller Stang itu under Kastet, gælder det som Kast, men tæller ikke.

Overskrider Kasteren med Foden Kastepladsens Forkant (Overtramp) medens Vægtklodsen e.r i Luften, faar Kasteren fratrukket 5-. Meter for hver Meter paa Kastet eller Del deraf, som Grænsen er overskredet. Til Reparation tilstaas hØjst 3 Minutter.

39. Kastet skal ske med Hjul, hvis Tromle roterer vinkelret mod Kasteretningen.

. 1939

SPORTS-FISKEREN

36

40. Hjulet maa ikke være forsynet med automatisk Bremse. Hjul med Frikobling er ikke tilladt. Turneringshjul maa ikk1~ bruges.

For hvert Kast, som træffer udenfor Ringene fradrages 1 Points.

IV. Præcisionskast med Spinner.

V. Længdekast med Flue.

46. Frit Valg af Flueline . Gutforfangets Længde mindst 1,5 Meter, hØjst Stangens

41=34.

42=39.

43. De tre Ringe anbringes i fors,kellige Retninger og i forskellig Afstand fra Kaste.ren. Længste Afstand kan være 25 Meter og korteste 12 Meter.

44. Træfning af en Ringkant ( over eller

i Vandfladen) regnes som Træfning af den ind enfor liggende Ring.

45. Ved denne Prøve kan Ringene forsynes med en ydre Ring, som faar en Diameter af 2 Meter. Pointsberegningen bliver da:

l. Kast i indre Ring .... .. .. .. .. mellemste Ring .. .. . .

1.

1. ydre Ring ... .. .. . ....

2. Kast i indre Ring ............

2. mellemste Ring .....

2. ydre Ring .. .. .. ....

3. Kast i indre Ring . .. .... . ..

3. mellemste Ring . . ....

3. ydre Ring .. .... ......

= =

5 Points 3

=

1t

= =

4 Points 2

-

= = = =

1

3 Points 1

-!

I N T E R N A TI O N A L K L A S S E. Klassen kan deles i 2 Grene.

Længde.

Punkt 47-53 = Punkt 17-23.

VI. Længdekast med Spinner.

54. Frit Valg af Snørens

Bæreevne.

Hjulet maa ikke have automatisk Bremse.

Det er tilladt at bruge svær Line - dog ikke af Metal. Det er ikke tilladt at bruge nogen Forbindelsesindretning, som kan for9lge Kastevægten.

Punkt 55 og 56 = 35 og 36.

Punkt 57 = 37.

58 = 38.

59 = 39.

Den arrangerende Organisation er frit stillet m. H. t. at arrangere Konkurrence i hvilken som helst Klasse eller Gren eller at udelukke saadanne, som der ikke findes tilstrækkelig mange Deltagere til.

Endvidere foreligger fØlgende Forslag til Pointsberegning.

Fluefiskeklasse: I Længdekast giver 25 Meter .................... .. .......... .. 100 Points For hver Halvmeter over 25 Meter tillægges ................ . 10 10 For hver Halvmeter under 25 Meter fradrages I Præcisionskast giver 5 Træffepoints ..... . ............... . 100 For hvert Træffepoint fra og med 6-10 tillægges ... ..

10 For hvert Træffepoint over 10 tillægges .. . ............... . ·20 For hvert Træffepoint under 5 fradrages .................. .. 20

Spinnefiskeklasse: I Længdekast giver _150 Meter. paa 3 samn:i,~nlagt,e Kast 100 Points 2 Hver Meter over 150_Meter 'giv~'r .. . ..... . ... '. . {,' '. ..'., ...... .

2 Hver Meter under 150 Meter fratrækker ... . ,.'... _........... i Præcisionskast giver 5 Træffepoints . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . l 00 For hvert Træffepoint fra og med 6-10 tillægges . .. . 10 For hvert Træffepoint over 10 tillægges .. ... .. . . . . . . .. . . .. . 20

' I ~

....

.

1939

SPORTS-FISKEREN

37

Stockholms Sportsfiskeklubb har vedtaget et Forslag for Spinnefiske klassen (indsendt af Dir. 0 : T 6rnblom).

I Længdekast giver 135 Meter .·. ........... .. .......... . . . . . . 100 Points Hver Meter over 135 Meter giver .......... .. .... .. ........ ..

5 Hver Meter under 135 Meter fratrækker . .. ....... . .... . .. .

5 I Præcisionskast giv.er 8 Træffepoints . ... . .. . ..... . ....... . 100 For hvert Træffepoint fra og 'med 8 til og 111 ed 15 gives 10 For hvert Træffepoint over 15 tillægges ........... .. .... . .. 20 For hvert Træffepoint under 8 fratrækkes ............... . . . 10 (Oversat fra svensk af Axel Holm).

Anm.: - Oversætterern kan ikke undlade at bemærke en vis Inkonsekvens i Maalangivelserne. Stanglængde og Linens B\;ereevne angives i Fod og Pund. Kastelængde i Meter og Spinnervægten i Gram. Da saa mange Redskaber stammer fra England, menes maaske e n g e 1 s k e P u n d og Fod? Norrdiske Kaster~gler burde imidlertid bruge no1rdisk Maal og Vægt.

A. H.

Min Sæson 1938

D

.. •.

et forløbne Aar har for mit Vedkommende ikke været særlig straalende, hvad Fangst af Ørreder angaar; Gedderne har været ligesom lidt lettere at faa Forbindelse med, eftersom de Aaer, jeg her i Omegnen har Lejlighed til at fiske i, ikke er ligefrem overfyldte med Ørred. Naar man saa tilmed er Begynder i den ædle Fiskesport, skal Resultatet jo blive lidt tyndt.

En Tur til Gudenaa midt i Januar gav ikke noget Udbytte; Vandet var endnu for uklart, helt gulligt. En Tur sidst i Maaneden til Vestbirk-Søerne gav lidt bedre Resultat. Vi var to Kammerater, som fiskede s ammen , og det var ikke uden visse Betænkeligheder, vi satte Baaden i Vandet der; vi kunde se, at der endnu laa tynd Is langs Søbredden, hvor der var Læ og stillestaaend e Vand . Lystfiskere er imidlertid Optimi ster, saa vi kilede paa, det bedste vi havde lært, med vore Spindere. Vi naaedc dog Frokosttid uden at have haft et eneste Tilbud. Efter Frokosten tager vi fat igen, styrkede af "Vor Mors" gode Mellemmader og den varme Kaffe i Thermoen. Kammeraten sidder bag i Baaden og ryger sin P ibe, og jeg hænger i med Spinderen.

P ludselig faar jeg Hug temmelig langt ude,

og paa den Bue, Stangen beskriver, da jeg giver Tilslag, kan jeg nok mærke, at det er · en temmelig stor Fisk. Den gik imidlertid straks mod Bunden og tog ca. 35-40 Mtr. Line af Hjulet. Søen er temmelig dyb her, og det varede en halv Snes Minutter, inden vi overhovedet fik Fisken at se, og hver Gang, den kom i Nærheden af Baaden og fik Øje paa den, for den afsted, saa Knarren hvinede. Endelig, efter vel et Kvarters Forl9Jb, fik jeg den saa nær til Baaden , at Kammeraten , der sad parat med Fangstkrogen, kunde naa den. Hurtig som et Lyn tog han den med Krogen nedefra og opefter lige bag ved Oællerne, og den store Fisk plaskede ind i Baaden til os. Saa var det endda nær gaaet galt! Idet Krogen tages ud , gØr Fisken et Par kraftige Kast i Bunden af Baaden, saa den nær var gaaet udenbords igen, men Kammeraten smider sig ned med begge Knæ ovenpaa Fyren og langer mig Fangstkrogen; saa gØr Blyknoppen i Enden af Skaftet Slut paa Sa- · gen. Det var en Heinzspinner, den Gedde ikke kunde lade være i Fred, og den vejede 8 kg. Fangstbogen siger, at Vejret var mildt, stærkt skyet med Blæst af S. S. Vest.

Nogl e Ture til Aaerne her i Omegnen

38

SPORTS-FISKEREN

længere hen paa Vaaren gav kun et Par Smaaørreder; en Tur til Søerne i Marts gav et Par Kilos Gedder. En Tur til Gu-denaa midt i Maj gav heller ikke ret meget i Tasken, men det var nu min egen Skyld.

Jeg kludrede med det den Dag; Ørrederne var rigtig flinke til at tage Fluen, og jeg havde det fØrste Slag kort Tid efter, at jeg var begyndt at fiske, men jeg har nok taget for haardt ved den , eller Tilslaget har ikke været tilstrækkeligt, for den korn ovenud af Vandet og slog sig fri af Fluen.

Det Kunststykke lavede jeg tre Gange i Træk den Dag, den fjerde maatte med op og i Tasken. Da jeg den Dag rullede Snøren op efter endt Fiskeri, sagde jeg ogsaa til mig selv: Du har alligevel meget at lære endnu angaaende Fluefiskeri, gamle Dreng!

En Tur til den herlige - men ak, saa fjerne - Skern Aa sidst i August, gav kun et Par smaa Stallinger, et Par fØlgende Ture til Søerne tvende Gedder paa 1,5 og 2 kg. Først i September var vi atter ved Skern Aa, Glarmesteren og jeg, og da fik vi endelig en pæn Fisk med hjem. Jeg gik med Spinner paa et Sted, hvor Aaen danner et Dobbeltsving med et mellemliggende lige Stykke. Der er ret dybt her med Gru~ og enkelte store Sten i Bunden. Straks efter at Spinneren havde taget Vandet i et Kast og var kommet ud midtstrøms, faar jeg Hug, og det et Hug, som nær havde rykket Stangen ud af mine Hænder. Jeg fik en Fornemmelse, som om der var en veritabel Træstamme paa Spinneren. Hjertet rØg helt op i min Hals! Skulde det virkelig være en Laks? Stedet kunde godt passe til det, og jeg havde kun set et Glimt, da Fisken vendte i Hugget. At det ikke var nogen helt Aarsunge, kunde jeg nok mærke paa det hele. Naa, jeg faar jo samlet mig lidt sammen, strammer op i Snøren og sætter Knarren til paa Bronsonhjulet. Udtrætningen begynder. Fisken for mod Bunden og i Cirkler rundt om sig selv, kom atter til Overfladen og slog rasende efter Forfang og Sn øre med den kraftige Hale.

1939

Jeg kunde nu se, at det ikke var nogen Laks, men en smuk, blank Havørred. Paa en Gang kommer den tilbage, gaar op mod Strømmen, ned mod Bunden og bliver staaende mellem Sten og Grøde midt i Aaen; en regulær Boring! Jeg satte saa haardt Pres paa Stang og Snøre, som jeg turde, og afventede, hvad der nu vilde ske.

Fisken holdt Stand nogle Minutter, korn saa !Øs og blev mere rnedgØrlig - paa forholdsvis kort Tid fik jeg den ind til Bredden og kunde tage den op med Fangstkrogen. Den vejede 6 kg og blev taget paa Allcocks Kidney Spoon, den Model med Blylod om Krogakslen. - Kort efter · kom Glarmesteren til Stede og hans Glæde over den pæne Fisk var næsten den bedste Oplevelse denne Dag. Han har nemlig den smukke Egenskab, at han glæder sig ligesaa meget over en god Fisk, Kammeraten fanger, som over en han selv fanger, og det gØr Turene i hans Selskab saa hyggelige.

Et Par Udflugter til Gudenaa lidt længere hen i Maaneden, gav kun et Par Smaaørreder og nogle Skaller, endda jeg gjorde mig al min Flid med Fluerne. Omsider gav Søerne en ordentlig Fisk. Vi var to Kolleger, der fiskede sammen den Dag, og efter at have spist vor Frokost, skiltes vi. Kollegaen vilde prøve at dyppe fra Land, mens jeg fortsatte med Kastestang og Spinner fra Baaden. Efter et Kast, da jeg omtrent havde Spinneren inde ved Baaden - der manglede vel 3-4 Meter - ser jeg til min store Forundring, at der fØlger en stor Gedde efter, med Snuden lige i Halen paa Spinneren, men jeg siger til mig selv: Nej, saa dum kan den ikke være, at den hugger nu, den kan se baade dig og Baaden ! Men, jo - da den var lige langs med Baaden, for den frem, et 'Plask og afsted til Bunds bort fra Baaden. Naa, jeg strammede op i Snøren og begyndte at tumle med Fisken; da det er en ret kraftig Kastestang, jeg har - Allcocks "Pre~ident" 6 Fod - kunde jeg sætte temmelig haardt Pres paa; men Gedden var ikke forknyt; den vendte og kom med Fart ind

~·

rt""-

~

I

L

1939

SPORTS-FISKEREN

imod Baaden, og pludselig, en halv Snes Meter fra Baaden, fot den som en Raket op af Vandet og stod et Øjeblik sprællende i Luften - det var et pragtfuldt Syn for en Fiskermand - saa plaskede den i Vandet igen og for ud med 35 Meter Snøre, saa Hjulet hvinede. Dette gentog sig fire Gange. Hver Gang den korn i Nærheden af Baaden, for den op af Vandet, vel sagtens for at prØve at slaa linen over i Nedfaldet, men baade den og Forfanget holdt. Hver Gang jeg fik den ind i et Par Meters Afstand fra Baaden , slog den rundt og for ud igen; den kæmpede bravt for Livet. Omsider, efter et Kvarters Forløb, fik jeg den op paa Siden af Baaden, saa jeg kunde tage den med Fangstkrogen, men det var den livligste Fisk, jeg har haft paa Snøren til Dato. Den vejede 5 kg, og det var her, som saa ofte fØr, en staalblaa Meteorspinner, der havde vakt Esoxs udelte Interesse.

En Tur noget senere til Skern Aa gav kun en enkelt Stalling, og de fØlgende Ture til de hjemlige Aaer gav ikke andet end Underrnaalsfisk, som orngaaende blev sat ud igen. En Tur sidst i November gav en enkelt Gedde paa 3 kg, den var meget tung og dvask i Bevægelserne, og jeg kunde tage den op efter et Øjebliks Forløb.

Grunden til , at den var saa adstadig, opdage de jeg Dagen efter, da min Kone havde gjort den i Stand til Gryden; den havde ne mlig en yngre Slægtning paa ca. 1; 2 kg in deni sig. Halen af den lille sad helt oppe i Halsen paa den , og Hovedet var allerede fo rtæret, saa ligefrem brØdflov har den jo ikke været.

Dette er mine Oplevelser med Stang og Snøre i Aaret, der svandt; og selv om det ikke altid har givet saa meget i Tasken, saa har det givet mig saa mange herlige Ture langs Aaerne og paa Søen, som jeg ikke vilde undvære for aldrig det. hn.

Ovenstaaende Aarsberetnin.g indehol-der en Oplevelse, som er lidt paa tværs af, hvad der ellers anses for ,, God Latin" 1·

39

Sportsfiskerkredse . ,,hn. 11 har haft det Held at se - endog 5 Gange - en kroget S Øgedde paa 5 kg springe op over Vandfladen.

I sin Bog "Sportsfiskeren" skriver W egener (S. 108) : Srnaagedder og Gedder i rindende Vand springer ofte op over Vandet for at slaa sig fri af Krogen. ..., I "Seks Kapitler om Spinnfiske" skriver Nils Farnstrorn (S. 65) : Gaddan er ju ingen våldsommere kampe i likhet med bringen och darfor ej så svår att få spak. Det er rnera sallan den hopper over vattnet som laxartede fiskar har for sad att gora, nar de krokats, och de rusningar, den prasterer, aro vanligen ganska korta och beskedliga.

Från denna regel utgora dock stromgaddorna i en del vattn ett undantag. De anvande sig av den kraft strornrnen kan give dem och gå ofta upp och ruska loss betet ur gapet.

Da en Gedde paa 5 kg vel næppe kan kaldes en Srnaagedde, vilde det være af Interesse at faa oplyst, om der gaar stærk Strøm gennem den "SØ" Hr. hn. omtaler eller o~ andre har haft lignende Oplevelser med SØgedder?

Red.

Hvorlor akager Bedanden af Laks og Ørred?

Naar Lystfiskere kommer sammen , er der et Emne, der altid hurtigt kommer under Debat, nemiig, den aftagende Bestand af Laks og Ørred. SpØrger man saa om Grunden, er der tre Ord, der altid bliver slyngel ud: Forurening, Hindringer og Rovfiskeri.

Jeg tror imidlertid, at man skal s øge Aarsagen helt andre Steder.

Hvad tørst Forureningen angaar, saa er Forholdet jo dog det, at der endnu er renE Aaer her i Landet, heldigvis, men de er ligesaa fisketomme , som de snavsede. Dermed skal ikke være sagt, at Forureningerne ikke virker skadeligt paa Fiskebestanden, tværtimod , det vil saaledes være umuligt at

~~-------------.........-40

SPORTS-FISKEREN

genskabe Fiskebestanden i de snavsede VandlØb.

Angaaende Hindringer tænkes her i denne Forbindelse paa Fiskeredskaber, Dæm ninger til Udnyttelse af Vandkraften og ti\ Vandingskanaler, Laksegaarde og andre faststaaende Redskaber er ret sjældne nu , hvorimod de var meget almindelige i tidligere Tider. I' Johansen og LØftings Bog : "Fiskebestanden og Fiskeriet i Gudenaaen5 nedre LØb" er saaledes anført, at der Aar 1664 fandtes 32 Laksegaarde mellem Værurn By's Grunde og Kloster Vadested, ved Aaret 1800 fandtes der endnu 8 nedenfor Randers Bro og 6 ovenfor Broen foruden Frijsenvold og Østergaard og saa sent som 1833 endnu 11 Laksegaarde nedenfor Frisenvold. Til Trods derfor var der alligevel mange Fisk i Aaen og gjordes gode Fangster. Desværre har jeg ikke Tal paa Antallet af Laksegaarde fra andre Aaer, men de har uden Tvivl været ret almindelige, og man kan vel gaa ud fra, at der er fanget Fisk i dem alle, ellers vilde de næppe være anlagt eller opretholdt. Ligeledes var der betydelig flere VandmØller i tidligere Tid end nu, hvor saa mange andre Kraftkilder er kommet til Anvendelse og nogen alvorlig Hindring for Fiskenes Vandringer har de næppe forvoldt, der var jo stadig Fisk nok.

Dæmningerne, der maaske heller ikke var helt tætte, har kun skullet stemme Vandet saa meget op, at det kunde drive et Underfalds Vandhjul, og der blev maaske ogsaa givet rigeligt Frivand. Helt anderledes bliver Forholdet naturligvis, naar der som ved Tange, Ves tbirk og Karlsgaarde foretages saa store Opstemninger, som Turbinerne kræver, her standses al Vandring af Fisk, men i alle de mange andre VandlØb, hvor saadanne Spærringer ikke findes, er det jo ogsaa meget smaat med Fisk.

Endelig Rovfiskeriet. Der drives vel nok noget Rovfiskeri endnu, men mon det ikke har været drevet mindst lige saa stærkt i tidligere Tider, nu yder Ferskvandsfiskeriloven dog nogen Beskyttelse derimod, selv 0111 det kniber med dens Overholdelse, De

1939

fleste af de Ting, som man nu hævder virØdelæggende paa Fiskebestanden har været tilstede tidligere i betydelig større Udstrækning end nu, og dog var der mange Fisk i Aaerne.

Taler man med ikke Lystfiskere e!1er Lodsejere om Problemet, bliver næsten altid fremfØrt, hvordan skal der dog kunne være Fisk naar der findes saadanne Mængder af Lystfiskere, som de senere Aar har udklækket. I Aarets 10 Maaneder kan daglig ses Fiskere ved Aaerne og paa Søndage hele Hærskarer. Hertil maa man vist i Sandhedens Interesse sige, at det er grumme lidt, der fanges af disse , de vil næppe kunne decimere Bestanden af Vandrefiskene.

Ynglen, enten den nu er udsat eller naturligt udklækket, er inden den gaar ud, beskyttet af Lovens Mindstemaal, og selv om enkelte fanges alligevel, kan det aldrig faa nogen alvorlig Betydning · for Bestandens Bevarelse. Naar Fiskene vender tilbage , er det en Ynglevandring. Fiskene tager ingen eller kun meget lidt Næring til sig under Opgangen, og naar de bider paa Lystfiskernes Agn, er det vel nærmest af Nysgerrighed og med Nysgerrigheden (Bidelysten) er det meget ofte smaat bevendt. Hvem har ikke været ude for en Fisk, der gennem lange Tider har staaet i et HØI uden at bide, skønt den daglig er blevet fristet med alle mulige Agn. Det bliver vist altid kun en lille Del af de optrækkende Fisk, der fanges af Lystfiskerne saa nogen alvorlig Fare for Bestanden, bliver de aldrig. Noget anderledes er Forholdet med Nedgangern e. Fiskene er efter Lege n sultne, bider mere villigt, og der fanges vel en Del af dem, men da de lige forinden har beriget Vandet med mange nye Livsmuligheder, betyder det næppe no ge t, og endelig er mange af dem allerede gaaet ud inden Fredningstidens OphØr 31. Dee em ber. For nogle Aar siden talte jeg med en Mand, der havde et Stemmeværk ved en Aa. Dette Stemmeværk benyttede han til Fangst af Nedgangere, idet han anbragte en RLJse foran det gennemstrømmende Vand. - Han blev anmeldt og

.....

y

·, ..,._

r

1939

SPORTS-FISKEREN

fik en Bøde. - Denne Mand fortalte mig, at det store Træk af Nedgangere kom mellem Jul og Nytaar, lidt ind i Januar var Trækket omtrent forbi.

Der er dog en Fisk, som Lystfiskerne har opfisket, eller saa godt som opfisket, og det er BækØrreden. Det er saa meget mere beklageligt, som BækØrreden maaske er vor allerbedste Sportsfisk, men den er Standfisk, holder hovedsageligt til i mindre VandlØb og bider villigt, saa fØr eller senere falder den for en af de mange Lystfiskere. Den vokser langsomt, saa Tilvæksten ikke kan dække Afgangen, alle Fiskene vil blive fanget fØr de naar Skelsaar og Vægt. Man maa derfor snart regne BækØrreden som hØrende Fortiden til, den vil forsvinde fra alle tilgængelige VandlØb, hvorved jeg forstaar Vandløb, hvor der kan fiskes enten uden eller med Tilladelse etler mod Løsning af Kort. SelvfØlgelig vil den kunde bevares paa Steder, hvor der ikke fiskes eller fiskes med tilstrækkelig Skaansomhed. Paa Steder, hvor Udsætning af Yngel finder Sted, vil som bekendt altid nogle Fisk blive tilbage, naar Udvandringen finder Sted og blive staaende i Aaerne som "Bækørred" og dermed erstatte den rigtige "Bækørred", men det er en meget tarvelig Erstatning.

Hvorfor enkelte Fisk ikke vandrer ud, vides vel ikke med Sikkerhed, men jeg vil nærmest tro, at det er sygelige, svagelige eller degenererede Individer, det er nemlig altid Fisk af ringe Kvalitet, hvorfor det ogsaa er meget træffende, naar Navnet "Proletarørred" er heftet paa dem.

Skal man nu besvare SpØrgsmaalet hvorfor forsvinder Laks og Ørred fra Aaerne, er der kun et Svar muligt, nemlig det, at de simpelt hen fanges i Saltvandet. Det intensive Fiskeri, der drives langs Kysterne med forbedrede Redskaber og Baade kan Bestanden ikke taale, og det gælder ikke alenfc; Lak og Ørred, hvorledes er det ikke gaaet med Rødspætterne? Havet nær Kysterne fiskes efterhaanden , tomt. Naar man nu saa stærkt arbejder for Ophjælpning af Bestanden af Ferskvandsfiskerne, maa man ikke

41

undlade at tænke over denne Side af Sagen. Udsætning af Yngel vil fØrst og frem11:est komme Saltvandsfiskerne tilgode, medens Ferskvandsfiskerne betaler. Jnteresant i denne Forbindelse var det at gaa over til Udsætning af mærkede Sættefisk, i endnu hØje-re Grad, end det allerede sker, for derigennem at se, hvor stor Del af Fiskene.,,. der blev genfanget i Saltvand og hvor stor Del i Ferskvand, men muligvis vil her opstaa den Vanskelighed, at Saltvandsfiskerne, der næppe er interesseret i et saadant Eksperiment, ikke anmelder Fangst af mærkede Fisk.

Skal der atter komme Laks og Ørred i Danmarks Aaer, bliver det fØrste og vigtigste Skridt Fredningsbælter.

Februar, 1939.

C. A. Christensen, Viborg.

Nogle Bemærkninger til ,,Lystfiskernes .Eldorado".

Den i "Sports-Fiskeren" for Februar optrykte Artikel fra "Middelfart Venstre-blad" under ovenstaaende Titel forekommer mig at trænge til nogle Kommentarer.

Der bØr fra Sportsfiskerside tages kraftig Afstand fra det omtalte tidlige Fiskeri efter Ørreder, hvilke efter det angivne Fangtssted at dØmme formentlig maa være Bækørreder. Ved den nugældende Ferskvandsfiskerilovs Tilblivelse blev der nemlig fra Sportsfiskernes Organisationer fremsat et, desværre uopfyldt, Ønske om en Forlængelse af Fredningstiden for Laksetisk, og dette Ønske skyldtes for BækØrreclernes Vecll<ommende, at disse Fisk dels var ganske forslugne efter den med Legen forbundne Askese, hvad FØde angaar, og derfor et let Bytte for selv den middelmaadige Fisker, dels var udhungrede og slatne og derfor ikke meget værd som Spisefisk.

Man mente derfor, at de trængte til en længere Rekonvalescens, der kunde gØre dem mindre modtagelige for Fiskernes Fristelser og give dem deres tabte Kondition

SPORTS-FISKEREN

42

igen. Den Ønskede længere Fredningstid var 111. a. 0. et Led i den Række af Foranstaltninger, der skulde tjene til Bevaring af Fiskebestanden og sikre denne mod Decimering. Det vilde unægteligt være Ønskeligt, 0111 der var mere Overensstemmelse mellem Sportsfiskeres Teori og Praksis.

Endvidere er der det at bemærke, at vi 11u har stiftet "Danmarks Sportsfiskerforbund", hvis Formaal bl. a. er at bevare Fiskebestanden og at hØjne Sportsfiskerkulturen. Man kan ikke paastaa, at det tidlige Bækø rredfiskeri er befordrende for disse F ormaal. Ørreden er efter Legen, som rigtigt bemærket i Artiklen, et modstandsløst Bytte for enhver tænkelig Agn, og der kan derfor let fanges saa mange, at det i hØ_i Grad vil gaa ud over Bestanden. Og hØjnende for Sportsfiskerkulturen kan det næppe være uden mindste Besvær, med hvilke som helst Redskaber og uden større Dygtighed at kunne fange saa mange Fisk, man gider.

Lad os derfor være enige om at udskyde BækØrredfiskeriet til allertidligst medio Marts, helst lidt længere, saa Fiskene kan naa at faa den værste Sult stillet og derfor er lidt vanskeligere og mere værd at faa i Tale og at sætte Tænderne i. Saa er vi i fuld Overensstemmelse med vore egne Ønsker og med vort Forbunds Formaal, og det bØr være et rigeligt Ækvivalent for det Baand, som vi frivilligt lægger paa vor Fangstlyst.

København , Februar 1939 0. T h i e I s e n.

»BLE KEN« Byglandsfjord hedder en langstrakt, fjordagtig Ferskvands-SØ i den Øvre Del af Sætersdalen. Denne SØ har længe været kendt for at huse en lille forelagtig Fisk, lokalt kaldet Bleke, der i Modsætning til den der ogsaa forekommende Ørred sjældent blev over 25 ctm. og 20Q gr vægtig.

1939

Bleken har altid rØdt KØd og anses for mere velsmagende end Ørred, hvad vi iØvrigt gerne vilde indrØmme, om vi ikke ved et 8 Dages Feriebesøg der for en halv Snes Aar siden havde faaet den serveret stegt hver Frokost og Aften, saa at vi kom til at tænke paa de Randers Tjenestefolk, der betingede sig ikke at faa Laks mere end en Gang om Ugen.

....

Bleken er en smuk lille Fisk med sølvskinnende Bug og mØrkegrØn Ryg, den gyder en Maaned senere end Ørreden, gaar gerne i Smaastimer og er en endnu- bedre fighter end Ørreden.

Den kendte norske Fiskebiolog, Magister Knut Dahl, har nu paavist, at Bleken i Virkeligheden er en Reliktform, en Ferskvandslaks eller Dværglaks, som Nordmændene siger, - en Fætter til Vanernlaxen. En Gang, for Aartusinder siden, var hele Sætersdalen en Fjord, hvor Havlaksen gik op.

Ved Landets Hævning er en Laksestamme bkvet indespærret i den SØ, som nu kaldes Byglandsfjord og som afvandes af Otterelven , som lØber ud ved Christianssand. Den, der som Undertegnede, har rejst op langs Otterelven, har lidt svært ved at forstaa, at bemeldte Laksestamme ikke har kunnet finde Vej nedover de ikke særligt bratte Fald, men er forblevet i SØen, hvor den i Tidernes LØb er forkrØblet og blevet til den lille planktonædende Bleke, som her i denne forholdsvis lille SØ, ikke bliver over 250 gr i Vægt, mens lndsØlaksen i f. Eks. Vanern og Ladoga kan blive indtil 12 Kilo.

4-

'

Dette har ogsaa unc,iret de norske Videnskabsmænd, men OfT\ selve Faktum er der ingen Tvivl. Ved at indfØre befrugtet Rogn af Bleke til andre Egne, udklække den og sætte den ud i andre Søer, har man faaet den til at blive større, op til et halvt Kilo.

Der gØres for Tiden meget lovende Forsøg med Bleken , ikke blot i Norge, men ogsaa i Skotland og Amerika.

A. H. .:,..

L

1939

43

SPORTS-FISKEREN

saa jeg flere samme Sted, hvor de i April blev udsat, og fangede selv 5 Stk. over 30 ctm. andre Steder i Aaen.

Med Højagtelse Almer Frederiksen.

>-

I

Et EtikettespØrgsmaal.

Fra Redaktørens Lænestol ......................... ,., ....................................

I Anledning af Hr. Frihavnsdirektør 0.

Thielsens Bemærkninger til "Lystfiskernes Eldorado" vil vi gerne fastslaa, at Redaktionen ikke deler Pnhver Anskuelse, som udtales i Gengivelser fra andre Blade. 1 det foreliggende Tilfælde er vi iØvrigt enige med Dir. Thielsen; vi vil endog gaa saa vidt, at vi vilde Ønske, at Lokalforeningerne Elimar Schmidt. vilde henstille til deres Medlemmer heller ikke at fiske Bækørred i Oktober. Paa den Uldhaandskrabben kan næppe trives i de danske Aaer Tid er nemlig KØnsstofferne ved at modnes i Fisken, hvilket giver den en ubehagelig her er for faa Bønnemuslinger - siger tyBismag. Lad de Fisk, som har undgaaet ske Forskere. Saa meget des bedre.

Efterstræbelser i Sommerens LØb , faa Lov . Gudenaa Centralen. at formere Bestanden, til Gavn og Glæde Martin Boller, Bjerringbro, har Ønsket for os alle ad Aare.

Tangeværket nedlagt, fordi det har Ødelagt Fiskebestanden. Det oplyses at Centralen : Et og andet : præsterer en aarlig Kraft, der svarer til 700 Tons Benzin . Saa der er vist ikke noget at Stalling. gøre. Navnlig i Krigstilfælde vil vore VandI det lige udkomne Nummer af "Sportskraftværker være uvurderlige. Ulykken er, fiskeren" læser jeg i en lille Notits, at bl. a. at Fisketrapperne ikke er saa gode, som de Stalling dØr, hvis den bliver flyttet over i burde være. et andet Vand.

Store Laks.

Skal denne Meddelelse tages alvorligt, Der er i den sidste Tid i Storaaen ved ser jeg mig i Stand til at modbevise den .

Holstebro fanget en Del Fisk. Især er der Til U ggerby Aa har vi overført Stalling, fanget mange Nedgangere og en enkelt meog den befinder sig tilsyneladende udmærget stor. Saaledes fangede Telefonmester ket. Der er udsat Yngel i 1930-31 og seHansson en Nedganger, der vejede ca. 33 ne re fanget Stalling op til 35 ctm. En lille Pd. Po rtion Yngel udsattes i Dam sammen med I sidste Uge er der fanget nogle store Ø rre dyngel og ved Udfiskningen 5 Mdr. efblanke Laks. Den største ca. 28 Pd. og den te r, var der ca. 200 Sættefisk af Stalling, og mindste ca. 17 Pd. Det var kostbare Fisk, all e større end den største Ørred. Der blev der kostede ca. 10 Kr. Kiloet. ikke fodret. *) Om ikke i Danma.rk, Sia a aJndre Steder.

I 1938 er der udsat ca. 30 Stalling fra ca. 25-35 ctm. store, alle i fuld VigØr ef- Se Otterstrøm : Pigfinnefisk P. 151.

Red. te r T ransport fra Fasterholt. I September

.................................................................. .................................................................

.

At vor Storebror reagerer over Glosen ,. Laksfore li" er ret forstaaeligt, da vi end- .,, nu ikke har kunnet kombinere en saadan Fiskeart; men naar der som Forsvar derfor hævdes fØlgende: ,,Der bliver spist en Mængde Havkat som henkogt Laks, og Taskekrabber som Daasehummer", da maa jeg som Fagmand protestere; thi saadan Forhold er ulovlig, og har sikkert aldrig fundet Sted*.

Aalborg, den 26. Jan. 1939.

---c~----------------.....111111111•-

.,

SPORTS-FISKEREN

44

...............................................................

Med Blaakridt og Saks

..............................................................

(Uddrag af Dagspressen).

Horsens og Omegns Sportsfiskerforening holdt 1. Februar en vellykket Sammenkomst med Forevisning af Sportsfiskerfilms fra Norge og Karup, samt Foredrag af Overdyrlæge Andersen, Skanderborg.

Skanderborg Sportsfiskerforening holdt ordinær Generalforsamling den 4.

Februar. Det mest bemærkelsesværdige var Formandens, Overdyrlæge Andersens Kritik af Udsætningerne i Gudenaa. SpØrgsmaalet har ogsaa været behandlet i Ferskvandsfiskeribladet. Udsætning af Havørred foregaar efter en af Mag. OterstrØm affattet Plan, og Overdyrlægen og andre med ham, mener, at Udsætning af Havørred kun gavner Havfiskeriet og er til liden Glæde for Sportsfiskerne. Man Ønsker udsat Bækørred. Hele SpØrgsmaalet er lidt indviklet, og "Sportsfiskeren" forstaar i hvert Fald de Skanderborg Sportsfiskeres Ærgrelse over, at den Udsætning som man havde ventet sig en Del af, muligvis resulterer i, at Havørrederne stikker af og ikke kommer igen.

Der var udsat 50,000 Stk. Yngel og 75 Kilo Moderfisk.

Overdyrlæge Andersen genvalgtes til Formand. Til Bestyrelsen nyvalgtes Direktør C. Skov Larsen i Stedet for Repræsentant SØe, der Ønskede at udtræde.

1939

Guldborgsund.

Efter Undersøgelser synes det, at Foru1eninger nu ogsaa her begynder at gØre sig gældende.

Karup Aa. SpØrgsmaalet om Kartoffelmelsfabrikkens Forurening af Karup Aa og Anlæg af et Rensningsanlæg er nu blevet kædet sammen med SpØrgsmaalet om Kloakerne fra ca. 40 Ejendomme i Karup By. I et i Januar afholdt MØde har Professor Spark spurgt , om Danmark virkelig ikke har Raad til at have et eneste rent VandlØb og paapegede, at netop Karup Aa, som husede en Reliktfauna fra Istiden, har stor videnskabelig Interesse. Hedeselskabet har udarbejdet Planer til et paa Fabrikens Grund liggende Rensningsanlæg.

Disse Planer vinder stadig forøget Tilslutning og er nu oversendt til Amtsraadet.

Lystfiskeriforeningen i Skive har ladet udsætte en Del Ørredyngel og haaber stadig paa, at det skal kunne lykkes at bevare en Fiskebestand.

Kæmpegedde.

Lærerinde Fru Munk, Kolding, som er en ivrig Lystfisker, har i SØndersØ fanget en Gedde paa 13 Kilo og 1 Meters Længde , hvilket menes at være Record for HartesØerne. Levende Agn. Fru Munks Beskrivelse af Fangsten kommer i næste Nummer.

En anden Lystfisker, som brugte Blink, tog samme Dag (512) 9 Gedder.

Skjernaa.

Skjern Fiskeriforening har nu ca. 100 Medlemmer. Ved Udsætning haaber man at kunne bringe Aaens Ydeevne op til det IO dobbelte. Der er mærket ca. 500 Havø rreder, dels med SØlvsikkerhedsnaale, der er anbragt i Forkanten af Rygfinnen, dels med Rugela-Trykknappen , der sættes i Gællelaaget. Alle Mærker er forsynet med Bogstaverne DA og et Løbenummer, og Biologisk Station betaler Præmier for Indsendelse af Mærkerne, helst med saa mange Oplysninger, som muligt. Dato, Stedsangivelse, Oplysning om den genfangede Fisks Længde , Vægt etc. Helst tillige Fangstredskab og en Prøve af Skællene lige over Sidelinien.

Kongeaa.

Regulativforeningen holdt MØde d . 27.

Januar. Der var solgt Lystfiskerkort a 2 Kr. for ialt 968 Kr. Forholdet til Lystfisker-· foreningen var i det hele udmærket.

Kolding-Nebel Aa. Kolding Nebel Aas Fiskeriforening holdt Generalforsamling d. 4. Februar. Den lokale Sportsfiskerforening var indbudt. Der var

.....

-<>-

..

1939

l

f

I

SPORTS-FISKEREN

udsat 150,000 Stk. spæd Yngel, 15,000 Stk . halvaars og 100 Kilo større Ørreder. Linemester Olesen tilbØd paa Sportsfiskernes Vegne at være behjælpelig med Anskaffelse af Tømmer til Stender og Overgange. En Anmodning til Lodsejerne om at anbringe Sække over Pigtraaden hist og her besvaredes med, at Køerne vilde. æde Sækkene!

Beretning og Regnskab godkendtes. Alle Valg var Genvalg.

.................................................................. :

Foreningsmeddelelser

:

i: •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Medlemmer af »,S portsfiskeren«, Aarhus, er som sædvanlig inviteret med til Jagtforeningens Stiftelsesfest, der i Aar afholdes i Østergades Forsamlingsbygning, Lørdag d. 4. Marts.

F'orhaabentbg vil »Sportsfiskerne« ogsaa denne Gaing være godt repræsenteret ved vore Sportskammeraters f·o:rnøjeli:ge Fest.

Programmet byder paa Revy, fælles Kaffebord qg Bal m. m. Billetter til Festen kan afhentes ved »Sportsfiskeren«s Kasiserer.

Bestyrelsen.

Odense og Omegns Sportsfiskerforening holdt Generalforsamlin.g1 den 21. Februar.

Fomanden oplyste, at der i SØbo SØ bl. a. var taget 3 Gedder a 15 Pund. Gennemsnittet af tagne Gedder laa omkring 6 Pund. største enkelte Fangst var 6 Stk.; Medlemmerne anmodes indtrængende om at opgive deres Fangster.

Stavisaa var blevet undersøgt af Biologis[{ Station med det sørgelige Resu~tat, at Vandet fra Jernbanebroen til Udløbet var g'anske uden Iltindhold.

Der viste sig atter Havørred i Odense Aa, der var saaledes fanget en 4 Punds Kroghan ved Fruens Bøge. Medlemstallet var uforandret.

Kassereren fremlagde Regnskab, der balancerede · lned 450 Kr. Fmeningens Formue incl. Baadebro og Sommerhus ·var opført med ca. 1750 Kr. Kontant Kassebehorldning 1276 Kr. Der gaves D2charge. Alle Valg var Genvalg.

Der førtes en længere Forhandling om Ka-

45

steøvelser, der resulterede i, at de Medlemmer, som ønsker at deltage i et Kastelkursus, bedes melde sig til Kassereren, Vaabenhandler Frederiksen, Dronningensgade.

Skjern Lystfiskeriforening afholdt Generalforsamling den 16. Februar.

Der var som sædvanlig udsat Yngel, samt mærket 300 Fisk. Formanden, BØdkerm. Carl Christensen, samt Agent Hauch, genvalgtes.

I Stedet for Chr. Thorup, der ikke ønskede Genvalg, valgtes Postbwd Thomsen. Tilsidst forevistes en Fiskefilm.

Lystfiskeriforeningen i KØbenhavn holdt Generalfo,r samling den 17. Februar.

Landsretssf. Thorball dir~g,e rede. Foreningens 82-aarige Formand, Kammerherre Krag, a,flagde Beretning. Der var i Aarets LØb fanget 998 Gedde1r, vejende tilsammen 1931 Kg., 1574 A,borrer, ialt 716 Kg. og 619 Aal, ialt 232 Kg. Pokalen for den største Gedde i Foreningens Vande (10,125 Kg.) tilfaldt Hr. søren Glæser. Hr. Christo.ffersen fik Aborrepokalen (1,8 Kg.). En endnu større Gedde (10,8 Kg.) · var iØvr~g:t taget af Fuldmægtig Ernst i Grarup SØ ved Haderruev, men denne SØ hører ikke ind under Foreningen. Kassereren, LRS. Anthon Nielsen fremlagde Regskabet, som balancerede med 27,000 Kr. Nyvalgt blev Fuldmægtig Haldor Olsen, som tillige, blev Overinspektør for Vandene. Genvalgte blev Kammerherre Krag, Ing. Richter og fhv. Oldermand Rud Rasmussen. Den tidltgere Overinspektør Rud Olsen, der tilli.g,e havde været Bestyrelsesmedlem i 25 Aar blev udnævnt :til Æresmedlem.

Kasteudvalg.

Sportsfif\kerforbundets Bestyrelse har nedsat et foreløbigt Kasteudvalg bestaaehde af Dr. Lort trup Andersen, HØgh Petersen og P. Hougaard.

Vort Medtemsblad.

Med megen Interesse har jeg ' imØdeset vort Blad "Sports-Fiskeren"s fØrste Udgave som Organ for "Danmarks Sportsfiskerfor-' bund".

Dette er nu udkommen , og jeg kan ikke tilbageholde min Lyst til her at udtale min

..

46

SPORTS-FISKEREN

1939

Tilfredshed og Anerkendelse af Bladets Ud- Vi bringer Foreningen vore bedste Lykønskninger. seende og Indhold.

Det smukke Omslag med Forsidebille- Sportsfiskerforeningerne i Vejle o:g Brønderslev har sluttet sig til det bibeholdt paa hvid Bund, Farven, StørDanmarks Sportsfiskerforbund. relsen og Indholdet er alt ialt et smukt Stykke Arbejde, der fortjener den bedste AnerVort Blad.

Skønt mange hM' udtalt Glæde over Blakendelse og Tak. dets nye Udstyr, er der dog flere, som ikke Jeg tør spaa, at dette Blad vil blive en har følt sig helt tilfredsstillede. Saafremt Økokærkommen Gæst i hvert et Sportsfiskernomien tillader det, haaber vi dog allerede hjem, et Bindeled mellem Sportsfæller, en næste Aar at kunne lade det fremkomme i en Nyhedsbringer fra Organisation og Fore- endnu smukkere Skikkelse. At gøre Foranninger og ikke mindst bringe et Pust derude dring nu midt i en Aargang er derimod næpfra Natureus :.t llerkæreste Ornraader: Fiske- pe heldigt.

Chr. Lottrup Andersen. vandene og Fisketure-Oplevelser.

Randers Sportsfiskerforening Det er mit Haab, at Redaktørens Ønske afholdt sin aarlige Generalforsamling paa om velvillige Medarbejdere maa blive op- Hotel Randers, Onsdag den 22. Februar. fyldt lige til Randen. Der forekommer saa Formanden, Hr. Gross. Fr. Eriksen aflagde meget smukt indenfor Sportsfiskernes Ver- Beretning, hvoraf fremgik, at man nu havde den, noget vi alle gerne vil have Del i gen- sluttet Lejemaal med Lodsejerne ved Skals nem vor Budbringer "Sports-Fiskeren". Aa for en Del Aar frem i Tiden.

Derfor henstiller ogsaa jeg: Husk RedaktøForeningen har 30 Medlemmer. Foll'eninrens Adresse. gens Sekretær, Amtsfuldmægtig Blune aflaigSluttelig benytter jeg Lejligheden her de Regnskab og Beretning om de Fællesfortil at sige Forbundsformanden og Redaktø. handlinger, der var fØrt mellem Fiskerimynren Tak for det store Arbejde, der er udfØrt dighederne og Sportsfiskere i Forening med forud for det foran mig liggende smukke Udøvere af Gam.t rækning,e n i Gudenaaen og Resultat : ,,Sports-Fiskeren 11 • Med Fiskerhilsen Helstrup Pedersen, Aarhus.

Foreningen Sportsfiskeren , Aarhus.

Tirsdag den 14. Marts 19'39 Kl. 20 er der underholdende Aften for vore Medlemmer med Damer i »Kvindernes Hus«. Forevisning af Film, deriblandt ,S kivefilmen. Efter Filmen forskellig Underholdning m . m. Medlemmerne bedes bestille Billetter a 50 Øre i g.o d Tid hos Kassereren. Tlf. 319.

Bestyrels.en.

Det gaar godt - - .

I Februar Maaned er der tilkendt Forbundet iailt 67 nye Medlemmer. Hvis vi blivell' saada:11 ved Resten af Aaret, vil vi snart naa " lanigt over de 2000 Medlemmer, som bØr være Forbundets mindste sam1ede Antal.

Vi takker .de, der har foretaget Initiativet til denne gode Fremgang oig beder enhver Sportsfisker, som vil støtte vor gode Sag »Ska.f os et Medlem mere«.

Cass.

Jubilæum.

Sportsfiskerforeningen for HjØrrin,g og Omegn fejrer midt i Marts sit 10 Aars Jubilæum .

1:

en evt. ny Trappe ved Gudenaacentralen.

Efter Generalforsamlingen var der en fornøj el~g Fællesspisning, hvori deltog en Del Lodsejerrepræsentanter.

Herefter talte Kassereren for Danmarks Sportsfiskerf.orbund, C. Høgh-Petersen, Skive, som af Foreningen var indbudt til Generalforsamlingen.

Han indbød Sportsfiskerne i Randers til at samle sig med sine Sportsfæller i Danmark i vort nye Forbund, bl. a. for at bringe Fiskeriet i vore ferske Vande paa Fode igen, idet Historien iØvrigt hidtil har vist, at Sportsfiskere endnu aldrig har Ødelagt noget Fiskieri i Danmairk, hvorfor disse maa være udvalgte til at paapege, .h vad Qg -hvem, der Ødelægger Fiskeriet i vore Vandløb og søer.

En Film fra Skive-Karup Aa blev fremvist.

Formanden udtalte en Taik for Filmen m. v. og betonede, at man i Randers var me get venlig stemt overfor Sportsfiskerforbundet, og

~

1

\ y..

1939

47

SPORTS-FISKEREN

at det kun var et SpØrgsmaal om forholdsvis kort Tid, inden man ogsaa fandt denne Fo,r ening indenfor Sportsfiskerforbundets Ræk-

Milwards & DAM's Fiskeredskaber

ker. - Han udtalte, at hidtH havde han hruft føres stort Udvalg .. Sidste Nyheder i alle Prislag. den Opfattelse, at saafremt danske SportsfiRud. Lauth, skere vilde opnaa noget, maatte de fØlge bag Struer. efter Erhvervs- o,g de saakaldte Erhvervsfiskere.

C. Høgh-Petersen fremhævede, at i hvert Fald i vore Aaløb, findes kun et yderst ringe Kliivers Hotel, Borris.

Erhvervsfiskeri Sted, det er visit i de 99 pCt. Lige ved Aaen, anbefales nu til SæTilfælde kun en Nebengechæft, der ikke har sonen.

Fiskekort faas paa Hotellet. meget med Erhverv at gøre, og at danske Telefon 25, Borris.

Sportsfiskere maa forlange at have cte,r es Skæbne i deres egen Haand, saaledes1at vore Gæstgivergc:arden » Sportsfiskere ikke bør stilles bag Ryggen af Erhvervs- og en meget stor Part Ikke-ErPension Troldhede Station. Centralt beligefter g,ende for Lystfiskere til Skjern hvervsudøvere, for :at blive tilkastet nogle faa Aftale. og Vorgod Aa. Fiskekort faas Smu'er fra diSfes Bord. - Nu maa Sportsfitil tre forskellige Fiskepladser. skerne selv føre deres Sag til en lykkelig Løsning.

Telefon 1 He,r om var ingen særl~gi Uenighed, og saa tog man fat paa de gode Fiskehistorier og tilbragte en a,f de virkelig gode, fornøjelige og . til Fiskeri efter Laks, Ørred og Stalling kammeratlige Fiskersammenkomster Cass.

Skjern Aa købes hos

Caksefiskere

troldhøj,,

C. Christensen,

De rigtige Grejer

Nordjydsk Lystfiskeriforening, Aalborg,

har opnaaet en stor Sejr ved Lindenborg Aa, idet man ved en Lodsejerigieneralforsamling d. 22. Februar har faaet vedtaget et nyt Regulativ, hvori bl. a. anføres: »Paa Regulativomraadet maa der kun drives Fiskeri med Medestang, alle andre Fiskeredskaber o,g Fangstmaader skal være forbudte.<< Man maai lykønske de ihærdige og offervillige Sportsfiskære i Aalborg til det glimrende Resultat.

Skive og Omegns Lystfiskeriforening.

Den aarlige Fest for Damerne afholdes Tirsdag den 7. Mart~i' Kl. 20 i 1 Haa.HdVærkerforeningens lille Sal. - Mrurtinus J~~.setrs Orkester spiller ved Ballet.

Fælles Kaffebord, tJnderholdnin,g og Ballet koster Kr. 1,50 pr. Deltager, hvorfor man forventer at se a 11 e F1oreningens Medlemm<:;:.

Men husk at tage Mdr med.

Forlystelsesudva:get.

Isenkræmmer Ejnar Olsen, Skjern.

Fiskekort sælges.

Telefon 68.

................................................................

Indholdsfortegnelse .~ .................................................................

.~

af-'.

Kastning. - Min Sæson 1938. - Hvorfor tager Bestanden af Laks og Ørmd? - Nogle;: Bemærkninger til Lystfiskernes ELdorado. »Bleken <<. - !Redaktørens Lænestol. - Et og; andet. - Med Blaakridt og Saks. - Foreningsmeddelelser. »Danmarks Sportsfiskerforbund«s Bestyrelse: Formand: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffsvej 91 a,, København, Hellerup. .

Næstformand og Sekretær: Ingeniør Hal- i lin, Dalum.

I Kassereren: Elektriei.tetsværksbest. HØegh- f f Peter-sen, Skive.

Redakt~qn: Apoteker Axel Holm, Odense. 1 Øvrige Bestyrelsesmedlemmer: Lamdsrets- r sagfører Nørager, Aarhus og Landsretssagføred A. Nielsen, V. Voldgade 115, København; f ·~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ ~

S

8Hrcnsens Bogtrykkeri, Holstebro

SPORTS-FISKEREN

48

1939

Averter i Sports-Fiskeren!

Y,at er

'J.remtidens Xastestanø

~

llllllllllllllllllllllllllllllllll\lllllllllllll!!llllllllllll\llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll\111:

Grønlunds Hotel, Skern modtager Lystfiskere i Pension. Fiskekort faas paa Hotellet.

Telf. 19.

P. N. Pedersen. llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll I/IUlllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll/lllllllllllllllllllllllllllllll/1111111

Cyslfiskere se her!

af trukket, tilspidset rustbehandlet Staalrør. Med Agatringe og løst Korkhaandtag.

Flere Modeller. Længde 5'.

Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer, Spinnere, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. forefindes hos undertegnede til billigste Priser.

A. Damgaardt Holstebro. -

lledt1

-

Telefon 211.

llllllllllllllllllllllllllllllllll/llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll/l/11111111111111111111111111111111111111

er utrolig smidig og stærk.

Uovertruffen i Balance og Kasteevne. - og den "kroger" Fisken fortræffelig.

Hotel Schaumburg, Holstebro.

-

Telefon : 41 og 42. -

Byens ældste og førende Hotel

Værelser fra1 3,50. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Gennemsnittet af Stangen viser, at Staalrøret ikke er udhamret, men tilspidset jævnt udefter i saavel Hulrum som Staalvæg.

Veres 'J.orhandler fører den!

I samme uovertrufne Kvalitet: Een- og tohaands Fluestænger, Spinnestænger til "Light casting" , Tohaands-Spinnestænger, svære Geddestænger.

· -., ......

En gros

Simon E. Knudse~ & Co. ~ Bredgade 25 C. - København

WESTY HALD

1111111111,111111111111111111111111111111111111111111111111111,11111111,;;:mm1\\\m111mm111mm111111m111mm1111mm111\\\\\\\

Cyslf iskere.

Naar De kommer til Holstebro, bo da paa »Knudsens Hotel«, der byder" Dem g-0de Værelser, god Mad og hyggelige Omgivelser. - Telefon 410.

P. NIELSEN, m11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111::1

11111111111111 111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 11

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. :-- Dagskort a 2,00, Feriekort 5,00, Aarskort 20,00 (VembStrækningen · indbefattet). Dagskort løses i Kiosken, FrØjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. - Ferie- og Aarskort faas kun hos'.

Martin Schmidt, Holstebro.

·I

40-

Tegning

Katalog

3053 1 + 2. Prima Splitcane 2-delt Kastestang, ~gte hærdet, 1,50 og 1,80 Meter lang, med Korkgreb qg Rulleholder i forskellig Udførelse.

Nr. 2. 3225. Fiskehjul med Udveksling og Friløb mod Agatstene, Tromlev::egt 17 gram. der findes i DAM Fiskegrejer tillader en- Nr. 3. 4249. Fiskehjul med Udveksling, auhver at sammensætte et Spinne-Udstyr og tom. Linefører og Bremse, letløat vælge de enkelte Ting helt efter sin perbende mod Agatstene. sonlige Smag. Her et lille Eksempel : Nr. 4. 3365. Solid, f'01rtin . Spinneræske med Rum til Forfang, Lommeformat Nr. 5. 1422. Løsesaks til Bortskær. af Kroge og lign. 105 og 150 mm. lang.

Nr. 6. 724. Kroglø,s er i Alluminiumhylster.

Nr. 7. 564. Gabaabner m. beskyttede Spidser.

Nr. 8. 274. Devon Spinner i 8 Størrelser og forskellige Farver.

Nr. 9. 5580. Ekcentrisk Blyhovedspinner til alle Rorvfisk, 3 Størrelser.

Nr. 10.03119. Baby Wobbler til . Foreller, fanger fortrinligt. 5 Farv. og størrelser.

Nr. 1J. 3040. Meget bevægelig Træwobbler til Gedder, 2 Farver.

Nr . 12. 5377. Ekstra svær Metalspinner i Farve Sølv, Sølv/Guld og Sort/ Nikkel.

N"r. 13. 7251. Ny Metalspinner med Glasøje, forniklet.

Nr. 14. 7305. Skeblink i Messing og Nikkel, 3 størrelser.

Nr. 15. 3147. Ekcentrisk Spinnerbly med 2 Øjer i 5 størrelser.

Det store og righoldige Udvalg,

Nr. 1.

i Forlang hos Deres Forhandler DA M's Lommekatalog, som giver et udmærket Overblik og Beskrivelse af en Del af DAM' s store Udvalg af Fiskeriartikler.

VeulscJie Angelgerale 7natiu/aklur Berlin SW. 68, Oranienstrasse 126.

LAKSEN ER PAA VEJ op i de danske A:aer, og De skulde prøve at fange den fede, sølvblanke Opgangsfisk. De mindre gennemsigtige amerikanske River Runt Wobblere haJr med stort Held været bruigit i Udlandet ,til Laksefislmri, og det har- Vist sig, at specielt den· rene, citrongule Farv:e har været bedst fangende paa Laks; men vi fører disse Wobblere i mange Farver.

Heddons River Runt, synklena.e, 21 /• Tomme, 16 Gram, leddet ......... . Kr. 7,50 flydende, 2 5/ 8 Tomme, 14 Gram, ikke-leddet ..... . » "6,00 flydende, 4 Tomm.er, 21 Gram, leddet ........... . » 7,50 Forsøg vor nye, amerikanske, blødt imprægnerede, flettede, ooirte

Silke-Spindeline: Brudstyrke 18 lbs. . . . . . .

24 » 30 »

......

pr. 25 Yards Kr. 2,50 -

-

-

2,75

. .. .. . - 3,00 Leveres i Længder paa 25, 50, 75 og 100 Yards.

JAGT- OG FISKERIMAGA.S INET STUDIESTRÆDE 48

KØBENHAVN

Hj. af V. Boulevard.

Telefon 12648.

LHagebro Kro

Ugger lige ved Fiskepladi.serne ved Karup Aa. Fuld Pension, 4 Kr. pr. Døgn. God Mad, gode Senge. - Fiskekort til Skive Lystf~erifoirenings Terræn sæLgies.

F R U M ØR K, Telef. Haderup 5.

I -Karup Aa fanges Fisken bedst med mine anerkendte Fiskeriairtikler. Eneforhandling i Skive af Hardy's Fiskeriartikler. Se indenfor, naar De tager paa Fisketur til Karup Aa. - Dagkort til Lystfiskeriforeningens Terræn sælges i Forretningen.

K. Plejdrup, Østertorv, Skive, Telefon 446.

Geddeyngel leveres i Aalr meg,e t billig, naar Bestilling sker snarest. 1

,,

Udklækningsanstalten FrØjk Fiskepark, Jiolstebroi. -

Køb Fiskestangen hos

Telefon 148.

Fagmanden

Egen Fabrikation af snorltgie og 1. KL Bambus.stænger for ethvert Formaal. Mange Aars Erfaring. - Priser fra; 4 Kr. opefter. - Alt i Fiskeriartikler.

JOHS. MADSEN, Skolegade. HOLSTEBRO. Levende Agnfisk kan som Regel faas.

Lystfiskere, der dyrker Lakse-, Ørred- o,g Stallingfiskeri og vil forsøge Storaaen, kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og Fiskepladser hOIS os. - Vi fører alt i Lystfiskeriartikler. - Telefon 137.

MARTIN SCHMIDT & SØN, Cigarfabrik, Nørregade 10, Holstebro.

································································

Støt vore Annoncører!