Sportsfiskeren 02 1938

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. 2

1. Februar 1938

En Nytaarsfangst.

1 5 Punds Havørred, Han, fanget i Gudenaa 1. Januar.

~

13. Aarg.

14

SPORTS-FISKEREN

193ft

Kan Udsætning af Yngel ophjælpe Lakseog Ørredbestanden i vore Aaløb?

At Laks og Ørred er i Aftagende i vore Aaer og nu kun en ;S kygge af fordums Rigdom, er sagt saa ofte, at det er overflødigt at gentage det, men ligesaa sikkert er det ogsaa, at der snart i flere Aar er udført et stort Arbejde og anvendt mange Penge paa at ophjælpe Bestanden ved Udsætning af Yngel. Antallet af udsat Yngel kommer op paa astronomiske Tal. Man kan derfor med en vis Ret nu begynde at spørge efter Resultaterne, og her maa man vist i Sandhedens Interesse indrømme, at nævneværdig Bedring er ikke ~t spore, tværtimod. Det er ikke vanskeligt blandt Lystfiskere eller Ferskvandsfiskeriets Udøvere at faa bekræftet, at Fangsterne ikke er tilfredsstillende. Me:p. hvor bliver den udsatte Yngel da af? Den gaar ikke til; enhver Lystfisker kender det Utal af kvarterlange Fisk, der paa Steder, hvor Yngel er udsat, Sommeren igenrnem springer efter hans Fluer, det er simpelthen den udsatte Yngel, der har naaet denne Størrelse og nu er paa Vej ud, men hvormange af dem kommer tilbage som fangevær-

l 0 bl)

0

Aar

'

~

.;

æil§

r/.l

....,

rn S .!<: o:I

0

..:i ...

Q)

m

oo -

o:I

i::

...:i-:xl ...., g;,

~i::

......

gi

E-<

.

rn >, .!<:

~ 1l... ~

,,.

'

si

bl)

o:I

.

"Cl

ø:l

o:I

~

...

bD 0

i::

·- .f:o:I

s ..c 'E ~

bl)

~

~r/.l

i::

o:I ~

~

•

~ ~ .S; bD ..... i:: E-<

s ·-gi

~

>< ·- J ~ ~ rn ·"Cl .....

rg

.....

::i 2

E-<

...

"Cl

.S;

sJ ·....,-

I

p.

æ ::,... r/.l o:I

Q)

c

r/.l -

....'

i::

bl)

dige Fisk? ikke saa mange som ønskeligt, da de fanges i Saltvandet inden Opgangen, hvilket ikke forbavser, naar man ser det Antal Fangstredskaber, der er opstillet udenfor Aamundingerne. Det Spørgsmaal rejser sig da, om Udsætning af Yngel alene er nok til at skabe en Fiskebestand i Vandløbene. At der blandt Ferskvandsfiskeriets Udøvere og navnlig blandt Lystfiskerne hersker nogen Tvivl derom, ser man maaske bedst deri, at der nu og da hæver sig Røster for andre Foranstaltninger, som forhøjet Mindstemaal, længere Fredningstid og Fredningsbæl ter.

For nærmere at undersøge, om det er rigtigt, at det er Saltvandsfiskerne, der løber af med Profitten ved Yngeludsætningen, har jeg gennemgaaet »Fiskeriberetning«, udgivet af Ministeriet for Landbrug og Fiskeri for Aarene 1925-1935 og deraf uddraget følgende Oversigt, der viser Udsætning af Yngel samt Fangst, dels for hele Landet, dels for Tiærmere afgrænsede Omraader. Beretningen for 1936 foreligger ikke endnu.

bl)~

...

Q)

Q)

O

bl)

.!!:

rn

bo

§ ~

' >

-

>

.....

a!

"Cl

i:::

:g r/.l

g;, .!<:<"ri.i i:: r/.l ::, >< ·- E-<

·-

rn rn ..... ·"Cl

o:I ~

.... .!!: o:I

eiw :p

~·

Q)

o:I

< p. .!<: bl) ::, o:I

....... rn gi>~

:g

-= g;, ~

r/.l "Cl

·- z; : ~~ bl) i::

'§ .S; ~

E-< .!<:

i:: ·-

.!<:

æ

...

"Cl

...

.a~

æ rn

><.!1:1:~ .., .!:!3 -~

o:I ~

~~:i::

"Cl ....

::i 2

::i

1:o:I

•...., "Cl

:i:: ...

bl)

·...., i;.!<: rn

l

1925

3590

106000

750

27600

440

4500

12400

132

8540

1926

3056

134000

365

20650

110

4200

8030

135

7650

1927

7089

136000

815

29170

400

5000

11360

180

6125

1928

1870

155000

299

31300

90

5400

10950

26

5125

1929

3319

177000

612

40900

200

mangler

12600

179

5496

1930

3751

146000

713

36600

552

4625

11358

157

6885

1931

3418

195000

488

38900

210

5000

9980

156

13212

1932

4469

275000

758

42178

275

3500

12060

167

7840

1934

4374

260000

865

58000

585

3010

12590

183

28910

1935

4164

295000

844

61000

550

4190

101100

1936

4574

220000

796

73800

490

5157

13000

194 222

18385 36000

1938

SPORTS-FISKEREN

Nu maa det først bemærkes, at Tallene næppe er helt f.u ldstændige, idet alle Fangster vel ikke kommer med, men Helhedsindtrykket forandres næppe meget af den Grund. Det maa ogsaa be" mærkes, at naar Staten gennem Tilskud er behjælpelig med Yngeludsætning, er det ikke for, at der kan blive noget til Lystfiskerne at fiske efter i Vandløbene, men Lystfiskerne er efterhaanden ble" viet en Faktor, der maa regnes med, og der udvises fra disses Side en Offervillighed og gøres et saa stort Arbejde for Ophjælpning af Fiskebestanden, at de har et rimeligt Krav paa en Del af Udbyttet.

Tallene i Oversigten viser tydeligt et stærkt stigende Udbytte for .Saltvandsfiskerne, og selv om man ikke skal være misundelig af den Grund, saa er det dog ikke det, der tilsigtes fra Ferskvandsfiskeriets Udøvere, saalænge disse er ene om Arbejdet og Omkostningerne. Desværre savner vi Oplysninger om, hvad der indfanges i Aaerne, fraregnet Regulativomraader af enkelte Vandløb, men maa nøjes med mundtlige Beretninger, navnlig fra Lystfiskerne, og selv om det er et noget usli.kkert Grundlag, kan man ikke frakende det Betydning.

Den Mand, der Aaret igennem færdes langs Aaen med Fiskestang, vil gennem egne Erfaringer og ved Samtale med andre Fiskere og Lodsejere efterhaanden faa et ret stabilt Indtryk af Aaens Fiskebestand, og hvad Lystfiskeren siger herom, er saa bekendt, at det ikke behøver ·at gentages. .

Naar Forholdene nu ligger saaledes, maa man vist indrømme, at Udsætning af Yngel alene ikke er nok, og det er derfor nærliggende at se paa, hvad der mon skal til, navnlig som allerede nævnt, forhøjet Mindstemaal, længere F:ædningstid og Fredningsbælter.

At et forhøjet Min1dstemaal skal kunne op · hjælpe Bestanden er meget usandsynligt, da det ikke er F'a n.gsten af Fisk fra det nuværende Mindstemaal til det eventuelt højere, der er Skyld i Fiskenes Aftagende. Dermed skal ikke være sagt, at de nuværende Mindstemaal 25 cm. for Bæk-ørred og 37 cm. for Havørred er helt rigtige. I et VamdlØb, hvor Havørredyngel udsættes, vil som bekendt altid nogle blive staaende i Vandløbene som »Bækørred«, hvilket Mindstemaal gælder for saadanne Fisk? At forhøje Mindstemaalet for Bækørred vil omtrent sige, at totalfrede disse, og det er vel ikke Meningen, selv om de efterhaande111 bliver saa sjældne, at det muligvis kunde være gavnligt en Tid. I det hele taget vil et forhøjet Mindstemaal

15

kun bidrage til at beskære Ferskvandsfiskernes F'angst, uden at Bestanden derved. ophjælpes.

Mindstematlene vil ogsaa vanskeligt kunne overholdes. Enhver plettet og farvet Fisk vil blive kaldt Bækørred. . At en udvidet Fredningstid skal kunne hjælpe, er ikke givet. Naar det undertiden er foreslaaet at udvide Fredningstiden med Oktober Maaned, fordi der i denne Maaned fanges rognfyldte Fisk, saa betyder dette Argument næppe meget; den Fisk, der fanges rognfyldt i Oktober, har det samme Antal Æg i sig, hvis den fanges i .September eller tidligere Maaneder, det er det samme Antal nye Livsmuligheder, der gaar til, naar Fisken end fanges. Man kan naturligvis hævde, at de· Fisk, der nu'"fanges i Oktober, dog vil gaa Ram forbi og faa Lejlighed til at yngle, og det er naturligvis rigtigt,, men Resultatet vil vel blot blive, at der fiskes intensivere forud for Oktober og endelig, at i mindre Vandløb finder saa godt som ingen Opgang Sted før i Oktober, og det vil kun pleje Saltvandsfiskernes Interesse at udsætte Yngel og frede Fiskene, naar de kommer tilbage.

Det sidste .Spørgsmaal: Fredningsbælter har sikkert den allerstørste Betydning for Bestandens Bevarelse og Forøgelse. Størsteparten: af Saltvandsfiskernes Fangst tages sikkert udenfor Aamundingerne, og naar man ser, hvorledes Udløbene er spækket med Fangstred.skaber, forbavses man over, at Fisk i det hele taget kan komme forbi. Men selv om man gennem Fredningsbælter fik Fisk: ind i Aaerne er hele Spørgsmaalet ikke løst og Vejen til Ynglepladserne ikke aaben, der er Hindringer nok i selve Vandløbene, men her yder Ferskvandsfiskeriloven tilstrækkelig Beskyttelse, hvis den blot blev overholdt, men desværre mangler der meget. her: Bare Fiskeriloven blev overholdt lige saa godt, som Jagtloven, vilde meget være naaet. Vi, der som Lystfiskere færdes langs Aaerne, ser adskillige Ting, der kunde paatalesi, men staar mange Gange ret hjælpeløse deroverfor, det er ikke prak;tisk · at anmelde den Lodsiejer, paa hvis Grund man fisk.er.

Her maa Politiet og Fiskerikontrollen kunne hjæ~pe ved f. Eks at gaa en Tur langs Vandløbene, om:·Efteraaret fra Udløbene til Fiskenes Ynglepladser ·og opnotere Ulovlighederne.

Altsaa, Fredningsbælter og Fis,kerilovens Overholdelse og der kommer atter Fisk i Aaeme.

...... ···~···

December, 1937.

C. A. Christensen.

16

SPORTS-FISKEREN

Paa Stallingfiskeri ved Skjern Aa en Søndag ·i Oktober.

Naar man kun har søndagen til sin Raadig_hed, er man jo nødt til at tage Vejret, som det er; det havde vistnok frosset lidt om Natten, og var foruroligende klart i Vejret først paa Formiddagen, men vi fik altsaa en Dag ud af det alligevel, og det var det , der i al Beskedenhed skulde berettes lidt om her.

Mødetid KL 8 hos Dr. C. , han har nemlig Bil, det har vi andre ikke , og saa gælder det at hænge paa; han var forøvrigt lidt uoplagt, havde vistnok været lidt paa Sold Aftenen i Forvejen; naa, men det krydrer jo den daglige Ensformighed.

Den morgenglade Barber arriverer paa MØdestedet, skutter sig lidt i Morgentaagen.

- Hva! er der ingen kommen endnu? Nu skal Papirgrossereren blive taget paa Sengen!

Men Lamperøg, han var kommen i Bukserne, vistnok med det forkerte Ben, han smaagnavede lidt med Barbereren Resten af Dagen, naar de da saa hinanden. · Efterhaanden var Deltagerne samlede, og vi kom da til Køren omsider.

Ved Bygrænsen er der en lille rask Diskussion om, hvor vi skal hen. Generalforsamlingen er livlig; men Bilen blev den afgørende, den havde allerede Retning mod Syd, og saa gik 'Turen mod Sydvest til Sdr. Felding; kan man tænke et smukkere Sted at tage hen for at fiske, en mere afvekslende Aa med fossende Strømme og dybe Høner, ideelle Steder for Laks og ,S tallin.g.

Vi er først paa Dagen - vel tidlig at tæILke paa Stalling endnu og tager Kastestangen frem, noget skal man jo bestille, og det kunde da vært\ der var en Laks eller Ørred, der vilde tage Spinderen. Snart -pløjer Spinderen det stride Vand, Resultatet var ikke stort, en lille Bækørred ikke stør re end Spinderen. »Altsaa, ud med dig, Sofus, og kom igen,, naar du er bleven større<<!

Senere et Hug, men det kunde ikke konstateres, om det var Gedde eller Ørred, naa, men det begynder at nærme sig Stallingens Spisetid, og vi møder den fjerde Deltager i Turen, nemlig Reviso~ ren, han har helt opgivet at revidere Laks og har faaet Fluen frem, og snart ligger den første Stalling sprællende i Græsset.

Hvor er en Stalling i Grunden smuk, naar den lige er ikommen1op af Vandet!

- Hvad tog De den paa?

1938

- Wickham Fancy!

Lidt efter er Barbereren ogsaa i Gang med at fiske Stalling. den første gik paa »Red Spinner«. det har nemlig altid været Lykkefluen i hans Flueæske, men der maa have været noget i Vejen med Knuden, · for da den. næste Stalling er kommen paa Land, forsvinder Fluen, og dermed er det Slut med Stalling for denne Gang, der laanes ganske vist en »Wickham Fancy« af Revioren, men den maa ikke have passet Stallirngerne, for de vilde ikke se den; apropos Revisoren, lad os kigge lidt paa ham. »Fluefisker« om en Hals, Specialitet Stalling, ikke til at styre paa en hel Tønde Land, naar han ser Stallingerne slaa; det gaar med rolige, støtte Kast, og af og til maa en Stalling op i Græsset.

- Hvor mange har De? - Aa, en fem Stykker, rigtig pæne , en Gang 2 paa en Gang.

Nu gaar det altsaa godt, men der er ogsaa. noget andet, der gør sig ,g ældende, nemlig Madpaklæn, der er smurt med mege'Ill Omhu af de respektive Fruer derhjemme.

---,Skal vi spise? bliver der spurgt.

- Nej, lad os fortsætte! det er ikke sikkert, at det varer ret længe med, at Stallingerne vil slaa.

Men Revisoren er som sædvanlig sulten, og han faar til sid.s,t sin Vilje,. (det maa tilføjes, at Barbereren ogsaa har · en Sva,ghed for en god Mellemmad).

Imens vi delikaterer os med de medbragte Klemmer, slaar Stallingerne lystigt ude i .Aaern, - Saa De den der? Det var vel nok en ordentl~g Ka'l, en rigtig Blaamand.

Vi mærker os, hvor den slog, og snart er Blaamanden halet i Land af Revisoren; den blev altsaa ogsaa revideret.

Vi skilles for en Stund, men jeg fik ingen Slag og vendte tilbage. - Men hvad er det? Der ligger jo Revisorens Rygsæk og Grejer. Hvor er Man.den bleven af. Barbereren kigger ud i Aaen, deI'i er meget dyb nedenfor Brinken. (Bange Anelser! ).

Saa lyder der et »Hallo«, han sidder oppe i et Træ, som hælder udover .Aaen1. - Der har! han nemlig slaaet Fluerne fast i de yderste, tynde Grene, der er vanskelige at naa, og han vil jo ikke gerne i Vandet i Oktober Maaned. - Lad mig komme til, og snart er Barbereren i Færd med, - med sin Fangstkrog at »barbere« Træet.

Efter megen Møje og Besvær er Fluerne reddet i Land. Der tjente vi altsaa den Daler.

Imens alt dette har staaet paa, er Stallingerne holdt op med at slaa, det giver lige en enJkelt til,

17

SPORTS-FISKEREN

1938

men saa var det ogsaa Slut for denne Gang; men vi havde jo alligevel faaet en Dag ud af det; herligt Vejr og godt med frisk Luft, det er noget, der er godt for os Indendørsmel11I11esker.

...... ···~···

Med Fiskerhilsen Prokuratoren.

Østersø-Ørred.

Foranlediget af »Hjertesuk« i December-Nummeret, fremsættes her et Par Bemærkninger om Ørredfiskeri, nemlig Sports.fiskeri fra Land efter Havørred i Østersøen ved Øsitbornholm. -- Paa Forhaand maa det dog oplyses, at der ikke kan tales om Rekordfangster; men jeg er sikkert ikke ene om at mene, at Fisketuren godt kan væve vellykket, selv om Fangsten ikke er særlig stor; det »spændende« ligger vel mere i selve Oplevelsen end i at fremvise »Resultaterne«. Da den østbomholmske Kyst i næsten hele sin Udstrækning er klippefuld, kan mam, selv med en svag Kasteteknik faa Havørred paa Linen. Den bedste Aarstid for Fiskeriet her er Maj---Juli, og baade Spinde- og Fluefiske giver Resultater. Fluen er efter min Erfaring bedst med Fralandsvind, og Spinderen er bedst med Paaland.svim:1, og for begge Metoder gælder, at let oprørt Vand byder de fleste Chancer.

Med Hensyn til Resultater, som Hr. Mule er særlig interesseret i, skal blot lige nævnes , at det i Tiden 15. Maj-1. Juli 1937 er lykkedes mig at lande 13 Havørreder. Som særlige Omstændigheo.er maa tilføjes , at jeg er meget fattig paa Erfa~ ringer; jeg har aldrig før 1937 haft Fangst paa Flue, og mine »Kast« rækker kU!Il1 ca. 1/a af Verdensrekorderne . I nævnte Tid har jeg haft 5 Timers Fisketid ugentlig, og Vejret er jo ikke altid passende; de 11 Ørreder er taget paa Flue, de 2 paa Spinder (Hardy's Reflex), største Dags.fangst er 3 Stk. paa l'/4 Time.

Det er en herlig Oplevelse, naar man fra sit Stade 1-2 Meter over Havoverfladen faar den smukke Fisk til at fare frem fra Skjulestederne bag Smaaskær og lignende. Naturligvis gaar der nogen Tid med at finde Fiskens Tilholdssteder ; men kender man »Stederne<<, kan man i det rigtige Vejr næsten altid træffe »Fyren« hjemme.

En Søndag Eftermiddag kom 3 1-kg's frem ca.

10 Gange i Træk for at »snuse« til eni »Red Palmer«; da de nøjedes med »Snu~t«, maatte andre Midler forsøges. »Reflex bragte en af dem paa Land efter 2.

Kast - og saa kom man en halv Time for sent t il

Eftermiddagskaffen, som dog alligevel kom paa Bordet, da der var »Proviant« til Middagsbordet med i Rygsækken. Erhvervsfiskere mener, · at der paa Havørred- . pladser ogsaa kan træffes Laks, saa der er Spæn-ding, naar der er Bud efter Fluen.

Fra Baad er der i Sommer paa Blink taget adskillige større Havørred (indtil 7 kg) . '----- Altsaa kan der dog fanges Laksfisk her i Landet, endog af uøvede Folk. En erfaren Sportsfisker vil kunne faa store Dage her, hvis det rette Vejr og den rette Tid er inde. ·

···~···

s.

••••••

Ny

Mærkemetode anvendt Brittisk Columbia.

(Fra Fishing Ga~tte.) .

En ny og meget interessant Metode til Mæirkning af Fisk anvendes af Pacific Biologiske Station, Nanaimo. Det gælder om Mærkning af Sild og Sardiner, som man maa indrømme, sikkert frembyder større Vainskeligheder end, hvor' det drejer sig om større Fisk, særlig' naar Fiskene som her V!e d Fangsten behandles en mrusse og ved et særligt Transportsystem straks føres til et Saltnings- eller andet Konserveringsanlæg. Metoden er udiarbejdet af Dr. G. A. RouncefeH og Mr. E. H .

Dahlgren. En lille støbejerns Stift føres ind i Fiskens Bughule, og de mærkede Fisk findes igen paa følgende Maade.

Idet de fangede Fisk ad Transportsystemet føres til Salteriet, passerer de en stærk Elektromagnet, og findes der da en mærket Fisk iblandt dem vil i det elektromagnetiske Felt en Lem automatisk aabne sig og lade Fisken falde ud, hvorefter Lemmen! atter lukkes. Fra Oktober 35 til April 36 mærkedes ca. 16,000 Fisk og fra 8.-7. November 36 fik man fra en Fangst af næsten 1,652 Tons Fisk de 3 Mærker tilbage. . ,, Det er utroligt, at Sild kan taale et saadant Indgreb.

Chr. Lottrup Ander sen.

...... ···~···

Mærkede Havørreder.

Lørdag den 20. November foretog den kendte Fiskeribiolog Mag. C. V. Ot terstr øm, Lyngby, Mærkning af 167 Havørreder, som efter Mærkningen blev udsat i Skjern Aa ved Ahler Østergaard i Borris.

Disse Ørreder, der som spæd Yngel i April 1935 blev udsat i en lille Bæk ved Ahler Øster gaard , er

18

SPORTS-FISKEREN

1938

opvokset under frie Forhold og havde ·nu opnaaet en gennemsnitlig Længde af 23 til 24 cm.~ De 25 af Ørrederne blev mærket med en\ lille SØlvnaal, som er anbragt i den forreste Del af Rygfinnen, og Resten, 132, blev mærket med en lille SØlvplade, der paa omtJ:"ent samme Maade; som en Patentknap bliver samlet, er sat igennem Fiskens ene Gællelaag. Saavel Naalen som SØlvpladen, der maaler 7 m/m i Diameter, er forsynet med Bqgsitaverne »Da« samt et Nummer.

Samtidig med, at det ogsaa i dette Tilfælde er !konstateret, at naar Ynglen bliver sat rigtig ud paa de rigt~ge Steder, kan der opnaaes et godt Resultat, vil det være af stor Inte:æsse at faa konstateret, hvilke Vandringer disse Ørreder foretager Qg om de .igen søger tilbage til Ringkøbing Fjord og de forskellige VanldlØb hertil, eller ogsaa søger ind i andre Vandløb.

Antagelig vil disse Ørreder i Løbet af Vinteren eller Foraaret søge til Havs, og maaske allerede i Efteraaret 1938 kan vi vente at se de første af dem som blanke Fisk med en Vægt fra ca.

3 /4 til l1/2 kg, dog kan det ogsaa tænkes at største Delen af dem ikke kommer igen inden i 1939.

Saafremt nogle af disse Ørreder bliver fanget inden de naar at komme i Havet, henstilles herved, at man behandler dem varsomt og sætter dem ud igen. Formaalet er jo iklke at faa dem fan,g,et inden de naar ud i Havet, men om muligt at faa konstateret hvornaar og hvor de senere skulde blive fanget som blanke Fisk, saaledes at der paa denne . Maade kan skabes mere Klarhed over, hvorvidt de foret~e Yngeludsætnin;ger giVier det tilsigtede Resultat. Bliver nogle af disse mærkede Ørreder senere fanget som blanke Fisk, anmodes vedkommende fl.sker om venligst at meddele Fangststed, Vægt og Længde for hver Fisk til Bio" logisk Station, København.

dende Følelse af Uvidenhed, der ikke kunde blive større, om man pludselig hensattes til en fremmed Planet. Søger man paa Maa og Faa efter et Emne, der kunde have Interesse foc SpoTtsfiskeren, f. Ex. Dafnier eller de snyltende Ikter, saa dumpeT man pludselig ned i denne eventyrlige Verden, som Wesenberg-Lund hrar bevæget sig i i en Menneskealder, og nu paa 837 digre OktaiVsider med 870 Figurer søger at gøre alm. Mennesk.er delagtige i.

Læsningen virker som et Eventyr og man h ar svært ved at lægge Bogen fra sig, fØr man er blevet færdig med det Afsnit man har været saa letsindig at begynde paa.

Og san er de fleste Iagttagelser endda gjort paa et begrænset Gebet, de nordsjællandske søer ; Resten af den tempereirede Zones mange ferske Vande omtales kun i Forbi~aaende ; og Tropernes ferske Vande angiver Forf. selv, at han næsten intet Kendskab har til .

For Sportsfiskeren er det selvfølgelig ikke uden Interesse at kende lidt til Bundkrybet og Svævet (Plankton) i vore ferske Vande, da vi her har FØdeemnet for de lidt højere staaende Væsener, der atter tjener Fiskene til Føde, Her ha.r vi ogsaa en Del Snyltere og andre Organismer, som er farlige for Fiskenes Liv og Velvære, men det digre Værk er intet Leksikon, som man kan slaa op i. Man maa læse sig igennem en hel Del, Qg selv om Forf, har gjort sig hæderlige Anstrengelser for at spare paa Laitinen, saa støder man alligevel paa saa mange fo:rvirrende nye Ord, navnlig anvendte til at beskrive disse lave Dyrs enkelte Organer, at man fristes til at lukke Bogen i Selvopgivelse.

Den bedste Anmeldelse er forøvrigt skrevet for 100 Aar siden af H. C. Andersen og slutter saaledes: »Det er overordentlig m9rsomt«, sagde Trolden. »Ja, men hvad tror du det er? Kan du finde det ud? <<. »Det er da godt at se! Det er jo KØbenhaivn eller en anden stor By, de ligner jo 0.Ue sammen hverandre. En stor By er det«. »Det er Grøftevand«, sagde Krible-Krable.

A. H.

···~··· ••••••

···~···

Boganmeldelse.

C. Wesenberg-Lund:

Ferskvandsfaunaen biologisk belyst.

Invertebra.ta. Gyldendal.

Naar dette monumentale Værk ikke tidligere er anmeldt i Sportsfisk&en, saa skyldes det hverken Mangel paa Plads eller Lyst, men Redaktørens Bevidsthed om bristende Kendskab til Emnet. Selv om malll mØder med et for en Amatør nogenlunde :godt Kendskab til vor hØjere Flma Qg Fauna, indbefattet en Smule Kendskab til Fluer og Vandinsekter, som man endog i yngre Aar har studeret i sit Aquarium, saa bliver ens Indtryk en overvæl-

••••••

Boganmeldelse.

Har De svært ved at hitte paa en Gave til en Fiskerven, da vil jeg henlede Deres Opmærksomhed paa. 2 BØger, en Norsk og en Svensk, der begge fylder Læserne med Ltengsel efter Fiskeæventyr ved Fjeldstrømmen eller i Ødemarker. Den norske, »Fjellet drar«, af Waldem. K'lllevig, udkom i Fjor fØr Jul og blev straks udsolgt. Det er en smuik Bog, friskt og fOll'llØjeligt skrevet paa et smukt og letlæseligt Norsk. Den er overdaaidigt udstyret og gen nemillutreret med elegante Pennetegninger (af Otto van Hanno) . Den fortæller om Forfatterens Fiskeoplevelser overalt i Norge fm 1896 til 1935. Man misunder ham navnlig hans Lejlighed til saadanne Oplevelser allerede i den ganske unge Alder, hvor man har Spænstighed og

SPORTS-FISKEREN

l938

Udholdenhed til strabaserende Fjeldture, og hvor der (i 90'erne) endnu fandtes Vande med eventyrlig Fiskerigdom. Bog.e n har den Fejl, a,t er tilbØjelig til at læse den for hurtigt og derefter beklage sig over, at der ikke er mere. Den fiaias i J. W. Calppelens Forla,g, Oslo, Jg koster, hvis jeg tør regne med en Blyantsnote, 6,57 ~forsk? (en ganske vist løjerlig Pris).

man

Den svenske Bog hedder »Med Krak og SpØ« og er en Samling ypperlige FiSikehistorier af svenske og tildels norske Forfattere, samlet af det svenske »Sportfiskaren«s Redaktør Niels Farnstri:im, der selv leverer et Par fremragende Bidrag. Det var, efter Forordet, oprindelig Meningen at samle den fornylig afdøde, ikke .alene i Sverige saa liøjt beundrede Bengt Bellanders Historier i en Bog. Da imidlertid de de fleste af diss,e allerede var publicerede, dels i »Från Skag och Sji:i(:, dels i Stockholms Sportfiskeklubbs Aarbøger, vilde der kun blive 3 tilbage, for lidt til at gøre en :Bog. Der er derfor taget med et Udvalg af svenske og norske Spo!rtsskitser og instruktive Artikle,r, enten hidtil ikke trykte eller dog sa1a. længe siden, at de atter virker nye. Det er en smuk- Bog med alle dens velskrevne, fornøjelige og ofte spændende Bidrag. Det er vanskeligt at fremhæve det ene af disse paa det andets Bekostning. I Spidsen findes et fremragende Qg muntert Bidra,g af Prins Vilhelm, og naturligvis er de 3 fØ1gende skrevne, som de er i Bengt Bellanders smukke Sprog, en Nydelse for Læseren. Men dette gælder forøvrigt dem alle, nænsomt udvalgte, som de er.

Man misunder svenskerne de sto!rslaaede Naturscenerier, der danner Ramme og Baggrund for deres Oplevelser med Krak og ,SpØ. Meget interessant er D. CappelnSmith's hist&iske Artikel »Om Engelske Sportsfiskrae i Jamtland«. Man lærer, at den fØ!rste Begyndelse til engelske Sportsfiskeres Invasion i Sverige (og Norge)? skete, da den engelske Flaade under Plarker og Nelson i 1801, efter Slaget paa Københavns Red den 19. April demonstrerede foran Karlskrona, og Adqiiral og Officerer derefter modtog . Indbydelser til Fisketure af deres officielle svenske Fjender. - Da var der ogsaa Fisk i Jamtland.

Bogen (godt 200 Sider) fa,as Widstr.aind i Stockholm. Pris?

hos

Wahlstri:im och

Chr. Lottrup Andersen.

19

Som en af Klagerens Ingeniører under den mundtlige Retsforhandling udtailte: Det store Dræningsarbejde, til hvilket Staten gennem Grundforbedringslaan har ydet sit Bidrag, vil hØjst kunne medføre et øget Aarsudbytte paa for 600 Kr. HØ, som skal anV1endes til Kr eaturer, aJ hvilke decr i Fo,r vejen er Overproduktion, saa at Staten yder Tilskud til de·res Destruktion. For art opnaia denne utvivlsomme Fordel har man ihjelslaaet Fisk for Tusinder af Kroner, og af Dambrugets tidligere Areal paa 9826 m 2 , er nu kun 1865 anvendelige, saa at Kapaciteten er forringet med 81 pCt. Sagen blev ikke ført igennem •a lle Instainser, da Gaardejeren gik Fallit, og Gaarden blev solgt ved Tvangsauktion. F0trha.abentlig bliver nu ogsaa Hedeselskabet lidt forsLgt.ige1re med sine Dræningsanlæg. Det Oi1retholdes jo ikke af saa mang,e idealisti~Jke Mennesker- for at Ødelægge vore Naturværdier.

A. H. 1

Sportsfiskeri paa Island.

I Følge en Artikel i Fishing Gazette er der i de sidste . Par Aar foregaaet en stor Forandring ved de islandske Lakseelve. Forhen var det ofte saa, at den Gaardejer, som havde Jorden ved Elvens Udløb, nettede alle de Opgangere, han kunde overkomme, ja endog spærrede hele Udløbet med Staaltraadsnet. Under Indflydelse af engelske Sportsfiskere er dette nu helt forandret. Man har faaet samtlige Gaardejere ved hver Elv til at danne Foreninger med en Mand af deres egen Midte som Formand. Rovfiskeri er afskaffet, og da Naboerne passer godt paa hinanden, har man ingen Udgifter til Politi eller Opsynsmænd. Der tages Alfgift af Turister, ogi Tilstrømningen af engelske Sportsfiskere vokser fra Aar til Aar, saa at mani allerede beklager, at det kniber med at faa Billetter til Islandsdamperne. Der er indrettet Hoteller ved de bedste Lakseelve, og man paatæn.ker Udsætning af Yngel der, hvor Fortidens Synder har Ødelagt Bestanden. Englænderne har opdaget, at det er langt billigere at fiske paa Island end i Norge.

:··················••11••·······················································5 . .

Fra Redaktørens Lænestol

-.. :.\

.:•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••a!.

.

..

Vi har modtaget et Brev fra en Sportsfisker, som Nytaarsdag var ude at prøve en Julegave, en fin Stang fra Allcock. Han har her gjort en Erfaring, som faar ham til at ønske, at Ørredens Fredningstid blev forlænget til Marts. Vi har ogsaa en Gang fanget Ørred i April med moden Rogn. Otterstrøm angiver, at der i Karup A.a er truffet gydefærdige Havørred midt i Marts. Men Regnbueørred yngler frai Januar til Maj. Da nu mange af vore ø,rredvande er inficerede med Regnbueørred _,g

Fra andre Blade

..................................................................................

I »Ferskvandsfiskeribladet«s Nytaarsnummer skriver Mag. Otterstrøm om den sørgeligt berømte Lysbrosag·, hvor en Gaardejer med Hedeselskabets Bistand ,afvandede nogle sure Engstrækninger med det Resultat, at saavel Aaens Fiskebestand, som et ved den liggende Dambrug totalt Ødelagdes, da alle Ørreder dræbtes af det sure Vand.

:

-:i •••••••••••••••••••• ··~· •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

20

SPORTS-FISKEREN

Bastarder, skulde man næsten tro, at den nugældende F11eldningstid - nemlig November-December -- var .tilstrækkelig. Saa har Størsteparten af vore hjemlige Ørreder - Arten fario i dens 3-4 Forme[' ynglet, og de Ørreder, som fanges først paa Aaret uden 1a1t haive ynglet, vil mest være Regnbuer og Bastarder.

Dette er imidlertid Lænestolsvisdom, men hvis de Kammerater, som i Aarets første Maanedieir er saa uheldige at fangie Ørred med Rogn og Mælk, vilde lægge MæTke til Fiskens Art, og meddele os deres Resultate,r , kunde man maJaiske komme SpØrgsmaalet nærmere .

Redaktionen eir meget taknemmelig for den jævne Strøm af indsendte Artikler, som sætter os i Stand til at gøre vort Blad a.f vekslende uden at skulde ty til Ovei'sættelser. Men lidt Billedstvf vilde unægtelig pynte - er der ikke nogle af Medlemmerne , som har Amatørfotografier liggende fra deres Fisketure og vil laane os sruadanne Billeder til Reproduktion. ·- Originalerne returneres - dog ser vi gerne, at de forestiller' lidt mere end en Mand med en Fisk.

...... ···~···

Omkring Kastet.

Herr Peder kasted' ud sin Blink sa1a fage , Han syntes selv, han kasted' ude111 Mage.

Saa 1etted' han sit Anker, saa fik han bliden Bør, Saa sejled' han fra Dannemark og fra de danske Øe['.

Lange Kast - vil han svensken lære, Lange Kast - hævde Danmarks Ære, Lange Kast.

Herr Peder stod i Stockholm hist paa Bryggen Det rislede ham iskoldt n ed ad Ryggen, Han aldrig havde skuet saa voldsom Kastekamp, Hver SV€'t1Sklli" var en Jævel, hver Nordmand vair en Tamp Lange Kast - . sjutti svenske Meter, Lange Kast - da, forsv:andt Herr Peder, Lange Kast. ~err Peder vanker nu ved 8Øbos Bredder - De ved der, hvor man aldrig fanger Gedder Det angaar ej Herr Peder, thi han sig øver blot, Nu vil han være Champion og kaste langt og flot, Lange Kast - Hundred· danske Alen, Næste Gang er Peder i Finalen, Lange Kast.

Herr Peder vinde·r ind sit Hjul med Liste ,

Til næste Aar, saa vil han Lykken friste.

Han blæser ad hver svensker og griner ad en NOI.TS;k.

Nu kan hian meget mere end fange Sild og Torsk.

Lange Kast - gæve Fiskefæller, Lange Kast - der om nu det gælder, Lange Kast.

Apotekeren.

1938

Helt.

(Coregonus lavaretus)

Denne Laksefisk, som i røget Tilstand er en stor Delikatesse, optræder i Danmark med to Underarter, den egentlige Helt og Snæbelen, kendelig paa sin spidse, sorte Snude. Den første findes i flere vestjydske Søer og gaar op i en Del vestjydske Aaer syd for Limfjorden. Her gaa:r ogsaa Snæbelen op. Helten viser sig ogsaa sporadisk i vore indre Farvrunde, er taget i Præstø Fjord, i Øresund, Stavis Aa paa Fyn, Kolding Aa, ~nders Fjord med Tilløb, Mariager Fjord, samt i Limfjorden, hvorfra den gaar op i flere Aaer.

Forsøg:svis er den udsat i Krag sø, hvor den holder sig, i Kolding Aa, Sorø Sø, Skanderborg sø og Furesø, hvor den synes forsvundet. De enkelte Individer, som er taget i Kolding Aa, Præstø Fjord og Staveds Aa var Snæbler, mens Heltene fra de a1n1dre østjydske Fjorde var Nominatformen.

He~hjemme forekommer Helt som sagt kun i to Underarter, men i Sverrige, hvor den lækre Fisk spiller en betydelig økonomisk Rolle , findes den i forskellige Former eller Underarter, der voldier Sysrtemattikerne en De[ Vanskeli.ghede·r, som ikke bliver mindre ved, at de i forsikenige Egne af Landet har forskellige populære Navne. I »Sportsfiskaren«s Septembernummer har Ossian Olofson gjort et Forsø,g paa at udrede Virvaret, hvad kun delvis er lyk:ktedes. - Olofson mener selv, at »8iken«, som den hedder paa almindelig Svensk, er spaltet i en Masse Stammer, at vi her har en Fiskeslægt, som i endnu højere Grad end Ørredslægten befinder sig i stadig Udspaltnting. Om et Par Aartusinder vil Ar.t erne maaske være konstante.

De forskellige Former adskilles især ved Størrelse, Gælleglitrenes Antal og Le.g etid. Det sidste har en srtor prakt-isk Betydning. Intensivt Fiskeri, særlig i Legetiden, har flere Steder betydelig forringe1t Bestanden, men ,e t almindeligit Forbud mod at fange Helt i Legetiden kan ikke gennemføres, fordi der ofte i samme sø findes forskellige Heltstammer, som leger paa forskellig Tid og forskellig Maade, saa et Forbud mod at, tage den i Legetiden i nogle Søer vilde virke som absolut Fredning, og det er ikke Meningen. En Lovbe.., stemmelse ang. Garnenes Maskevidde vil bevirke, at kun de store Helt fanges, mens de smaa Arter gaar igennem Garnene sammen med Storheltens Unger. Den eneste Udvej til at bevare Helten, bliver da særlige Regulativer for hver ~mkelt SØ, men det kan jo først gennemføres, naar man er blevet nogenlunde klar over de enkelte Underarter og deres lokale Udbredelse.

SPORTS-FISKEREN

1938 Olufson opstiller tre Hovedgrupper:

I. Storsiken, som leger første Gang, naar den har naaet en ret høj Alder og betydelig Størrelse.

Kaldes som oftest Asp.*) II. Mellemformerne, som 1eger første Gang, inden de har ,rnqgen videre Alder eller .Størrelse, som vokser nogle Aar efter fø,r ste · Leg, men ikke bliver synderlig gamle, kaldes som oftest »Sik:«.

III. Smaasiken, som leger første Gang, men, de endnu er smaa og unge, som vel vokser noget efter første Leg, men snart afsilutter Væksten og overhovledlet har en kort Levetid, kaldes i Reglen »Selack«.

Disse tre Hovedgrupper kan atter deles i Helt ~d faa, korte eller mange lange Gællegitterstave ; høst- eller vinterlegende Helt, Helt, der leger i sø eller i Elv, i store Stimer eller forholdsvis s-predt osv. Gællegit~rnes Udvikling er atter et li'ingerpeg, om Afarten lever af Plankton eller rom Rovfisk, der ·tager større Bytte.

Der er altsaa nok at gruble over for en Bio-. og. For os Sportsfiskere spiller Sipør,gsmaalet for ;aa vidt en Rolle, som man i mange Lande arbej:Jer med Udsætning af Helt, særlig fordi denne Fi;keart ved at udnytte søernes Plankton, hvad faa tf vore andre Ferskvandsfisk gør, kunde betyde ~t nationaløkonomisk Plus, men, - den er Yngeleder. Ved Akvarieforsøg, som refereret. i et tidigere Nummer af vort Blad, har det vist sig, at ielten ikke rører Aborreæg, men saa snart, en \.borreunge kommer ud af Ægget og begynder at >eV)æge sig, .saa snlJ.pper Helten den. Man er banre for at den samme Skæbne vil ramme Yngel af '}rredarterne, ' hvis Helt udsættes i Ørredvande, ,g sportslig set maa de forskellige Medlemmer af Hægten Salmo foretrækkes for Helten, maaske igsaa økonomisk, da det jo er en relativt lille i'isk.

Herhjemme kendes den ikke med større Vægt nd 3 Kilo, fra Svcerig og Amerika meldes undta:elsesvis om Helt paa 10 kg, men normalt er Helen paa Størrelse med .Sild. De smaa Racer gaar la ogsaa mange Steder under Navnet .Sill, desulen Blajock, Ronika etc. Disse smaa Helt er tiligemed Ung~rne af de st1ore Former et \nigt~gt 'Ødeemne for Fjeldørred og andre store Ørred. .Som Sportsfisk rangerer Helten i videre Fortand ikke synderlig højt, den tages i Reglen *)

Aspen-Aspius h ører ellers til Karpefiskene.

Aspius rapax siges at leve i Vanern og er vel næppe artsforskelUg fra Aspius aspius, som i Donau kan blive 1 M!erter lang og naa en Vægt af 25 Kilo.

21

Net. Otterstrøm angiver i BlØdfinnefisk, at den kun undtagelsesvis gaar paa Kr:og, men dette turde tildels skyldes, at ingen Sportsfiskere har lagt sig efter denne Fisk . .Saavel Olofson som en anden Indsender i samme Nr. af det svenske Blad meddeler, at den kaini tages paa Flue, Orm, Smaablink - og under Vaarisen paa Pimpet Den afdøde Kunstner Alfred Martens meddelte mig engang, at han under Medning fra Baad efter Aborre i Fiil Sø havde fænget flere Helt.. Mon det, ikke gaar med Helt, som det i sin 'T id gik med Sandarten - man troede ikke, den kunde tages sportsmæssig og slog sig til Ro hermed, indtil Skanderborg .Sportsfiskere konstaterede, at. det udmærket kunde lade sig gøre. Hvis nogle dan.ske Lystfiske11e er i Besiddelse af et Fiskevand, hvor der alligevel ikke er Ørred, kunde de muligvis faa megen Fornøjelse af at udsætte Helt, selv med F'a re for, at Aborrebestænden blev forringet. Som Spisefisk staar Helten langt over baade Aborre og Gedde.

1Som over~for paa"iist, er det '. i midlertid lan1?.1,tfra Hg~gyldigt, hvilken Heltstamme, man faar Yngel af og heller ,ik!ke alle Inctsøer egner sig Helten, der foretrækker køligt Vand.

for

...... ···~···

Axel Holm.

Kastekonkurrence. »hn«s Ønsker om enRedegørelsefor, hvad man maa aniS,e for en vel afstemt og afbalanceret Udrustning, deler jeg ganske. Jeg haaber, at en eller anden erfaren Læser vil udtale sig herom. Skulde en saadan ikke melde sig, skal jeg gerne forsøge mig i dette vanskelige Spørgsmaal. Det vil dog kun blive et kort Referat af, hvad forskellige Sportsforfattere meneT herom. Bedre dog, hvis en Sportskollega vilde gøre os delagtig i, hvad deT kan læres af hans egnie bitre, personlige Erfaringer.

Dernæst kommer Forf. ind paa den samme Tanke, som jeg tidligere har fremsat i Bladets Spalter: Kursus i Kasteteknik under Ledelse af en dygti.g Instruktør. Jeg foreslog Indkaldelse af en saadan fra et af Nabolandene. Nu har jeg Lov at meddele, at Lystfiskeriforeningen i København realiserer denne Tanke, idet Norges bedste Instruktør, Overrets:sagfø11er Arne Schulz fra Oslo kommer til København., efter foreløbig Bestemmelse, den 8. April.

Den 8. April holder han i Foreningien et FOredrag om Kasteteknik ledsaget af Kastefilmsfremvismn.g.

SØndaig·en den 9. April afholder han et Kursus (paa Gentofte Sø,) . Det er muligt, han derefter Slkal gentage sit Kursus i Odense. Jeg vil anse det for meget muligt, at man vil kunne overtale ham til

.SPORTS-FISKEREN

22

q ~ at besøge jydske Foreninger, der kunde ønske et saadant Instruktionskursus. Det vil da være en sportslig Vennetjeneste, han yder vore Foreninger, idet han som Amatør ikke kan modtage noget Honooar. Man vil sikkert kun kunne faa Lov til at betale hans Rejse og Ophold. Men som sagt, jeg ved ikke, om han er villig til en saadan Tume, men hvis nogle Foreninger skulde ønske det, skal jeg gerne spørge ham. Han vilde sikkert ogsaa kunne give Oplysninger om Udrustningens Balance.

Chr. Lottrup Andersen.

...... ···~···

Dybvad-Sagen.

Det er mig· en Glæde at kunne meddele, at »Dansk Sportsfiskerforeni,nig« til Støtte for Appellanten i denne Sag, Kaptajn Hjort, til Dato har indsamlet en Garantisum paa ialt 5730,00 Kr. Desuden har jeg fra Ingeniør Teisen, Birmingham, modtaget 1 $ med Tilladelse til at a.rnvende det i denne Sag eller, hvis jeg foretrækker det, lade det gaa til den disponible Fond. Hermed en Liste over Garanterne: 100,S)O Hs. kgl. Højhed Prins Axel ........... .

Anonym Kreds (Repræsenteret af Landsretssagfører Otto Wilhjelm) . . . . . . . . 2000,00 Foreningen af Sportsfiskere for Aarhus 100,00 og Om~gin ....................... .

25,00 L. Bech, Direktør, Odense ............. .

100',00 Ahlefeldt Laurvig Bille, Greve, Ege:S1kov Harald Børgesen AIS, København ..... .

50,00 25,00 Christensen, Carl, BØdkerm. Skjern .. . .

Ehnhuus, E., Øjenlæge, Odense . . ..... .

100,00 Olud, Jørgen, Ingeniør, København 50,00 Hallin, Olaf, Ingendør, Fruens Bøge ... .

35,00 ,Hadsten Sportsfiskerforening ......... .

160,00 Haugaard, Vald., Prokurist, København 25,00 Henriksen, H. F., cand. polit., København 50,00 Henius, Poul, Læge, København ....... .

50,00 Hjørring Sportsfiskerforening, for Hjørring og Omegn ................... .

200,00 Hoffmeyer, H., Bryg.g er, St.-Heddinge .. . . 100,00 Holm, Axel, Apotheker, Odense ....... .

100,00 Holstebro og Omegns Fiskeriforening ... .

100,00 Jacobsen, Vald., Direkt,Ør, København ..

100,00 Johansen, J. H. Fabrikant, København ..

25,00 Kruse, P . A. Konsul, Odense ........... .

400,00 Lottrup Andersen, Chr., Dr. med, Kbhvn.

100,00 Ludvigsen, V. GeneralkollSiUI, København 100,00 Lund, V. Grosserer, København ....... .

100,00 Martens, M. Th., Gros.serer, Kbhvn .... .

100,00 Melchior, M., Ralph, Forp. S.andlyngg.

200,00

1938

Meyer, Oscar, Grosserer, København Muller, Fabrikant, Vejle .... ........ . .

Neergaard, W. de. Hofjægerm., Førslevg.

Nordjydsk Lystfiskeriforening, Aalborg ..

Nørgaard, Chr. Købmand, København ... .

Palsbøll, H., Fabrikant, København ... .. .

Rasmusisen, Rudolf, Snedkerm., Kbhvn .. .

Saunte, 0. P ., Dr. med., Odense ....... . :Skjern Lystfiskerforening ............. .

Storr, Edv., Grosserer, Kbhvn .......... .

Stramid, Aage, Manufakturh., Kbhvn .... .

Svendsen, Ludvig, Grasserer, København Sørensen, H. Harritz, Fabrikant, Aarhus ..

Thye, E ., Læge, København ........... .

Vejle Lystfiskeriforening ...... ..... . . .

50,00 25,00 100,00 200,00 100,00 100,00 50,00 .100,00 50,00 50,00 .50,00 · 100,00 20,00 100,00 200,00

Jeg bringer alle de offervillige Herrer og Foreninger vor hjerteligste Tak. Paa Foreningens Vegne: Chr. Lottrup Andersen.

.. ................................................................................

Foreningsmeddelelser.

....................................................................................

Med dette Nr. af Sports-Fiskeren følger et Indbetalingskort paa Medlemsbidrag for 1938. Afsenderens og samme Adresse, hvorefter Bladet rrwdtages, beds anført tydeligt paa Blanketten. Til de Lokalforeninger, der indsender samlet Medlemsbidrag, følger intet Kort. Indbetalingskortet bedec; benyttet. - Efter 15. Februar vil der blive udsendt Postopkrævning med Tillæg af Omkostninger.

..................................................................................

Fangstrapporter ................................................................................. .

Hermed Beretning om min Fangst i 1937, den bedste, jeg har haft.

4. April 1 Laks, 5 kg, fanget paa Reflexspinner.

20. Juni, 1 Laks, 15 kg, paa Flue B. Moth.

26. Juni, 1 Laks, 13 kg, paa Flue B. Moth.

Alle fanget i Skjern Aa med enkelt Gut og enkelt Krog Nr. 2.

M. P. Sørensen, Hadsten.

................................................................................

Lovens Mindstemaal.

Fra Snudespids til Halespids.

Laks Hav-, 'Regnbue- og søørred ........... .. .

Bæk.Ørred ............................. .

Helt, Snæbel og andre Heltarter ....... .

Stalling ... ........ ... . .. .... ..... ... .

Gedde og Sandart ....... .. .......... . . .

Krebs ..... .... ...................... .

37 cm 37 25 30 30 40 -

9 -

················································································

SPORTS-FISKEREN

1938

:···············································································:: =

.

Tilgængeligt Fiskevand

=

.

23

Sdr. Felding Fiskeriforening: Dagkort a 2,50, Aarskort a 15,00 faae.s paa Hotellet i Sdr. Felding og hos Gdr. Henning Christensen, Skovbjerg.

':.11111111111111111111u1111111111111111,11111111111111111111111111111111111111111

Borris Fiskeriforening: Ca. 30 km Fiskevand, Dagkort a 2,50, Ugekort a 10,00, Aarskort a 25,00 faaes i Østergades '.Kiosk, SKj.ern, Kliivers Hotel, Borris, Ahler Østergaard og Hotel TroldhØj, Troldhede.

Skjern Aa: Landsforeningens Medlemmer har gratis Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lundenæs Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen.

Af Hensyn til Græsset, maa der ikke fiskes i Tiden 1.

Juni til Engene er bjerget.

Kort til Vorgod Aa faaes hos Gdr. Th. Rosbjerg, Borris, samt Hotel TroldhØj, Troldhede.

Gudenaa: Strækningen fra Resenbro til Kongebro paa Træksidestien undtagen en Strækning ved Allinggaard. Dagkort a 2 Kr. og Aarskort a 10 Kr. kan løses i Silkeborg Fiskeriforening, i Resenbro Kro, i Svostrup Kro, i Kongensbro Afholdsres·t aura.tion, samt hos Formanden for Lodsejerforeningen, Hr. Gdr. Georg Pedersen, Kildegaarden, Sminge St. Paia Strækningen Tange-Bjeirringbro: Fiskekort a 1 Kr. for Dagko!I"t og 6 Kr. for Aarskort, kan faas paa Tange Afholdshotel og hos Radioforhan.dil.er S . sørensen, Bjerringbro, som er Foreningskasserer.

Sneum Aa fra Emdrup Mølle til Havet (Enkelte Parceller undtaget). Ialt samlet Aabred 60 km. Fredningstider 1. Novbr. - 31. Decbr. incl. og 20. Maj - 18. Juli incl.

Kortpris for Ikke-Medlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfiskerforening: Dagkort Kr. 3,00.

Fiskekort faas i Sportsmagasinet, Esbjerg. Aalbæk Telefoncentral. Emdrup Kro og »Vestkysten«s Kiosk, Esbjerg.

Aarskoll"t til Kongeaaen og Sneum Aa fuas kun hos Kassereren, Arkitekt Øhlenslæger, Esbjerg. Dagkort a 3 Kr. kan faas i Udsalgsstederne.

Storaaen, Holstebro : Ca,. 35 km Fiskevand. Lalw, Ha-v Priserne paa Fiskekort er følgende: Terrainet ved Holstebro: Aarskort 20 Kr., Maanedskort 10 Kr., Dagkort 2 Kr. - Terrainet ved Vemb: Aarskort 10 Kr., Dagkort 2 Kr. - Hele Terrainet: Aarskoirt 25 Kr. - Kort faas hos Martin Schmidt, Nørreports Kiosk, FrØjk Fiskepark, Bage!l" Andersen, Bur, og Vemb Gæstgivergaard. Aars- og Maanedskort faas dog kun hos Martin Schmidt.

ØITedi, Stalling, Gedde.

Harteværkets Reservoirer: (NØrresø, Søndersø og Stallerup SØ). Geddefiskeri. Kort kan .kun faas paa Værkets Kontor: Rendebanen 4, Kolding, og hos Gaardejer Clemmensen ved Dybvadbro St. Priserne er ror: Aarskort Kr. 30,00, Maanedskort Kr. 10,00, Ugekort Kr. 6,00, Dagkort Kr. 2,00. Medlemmer af »D:msk Sportsfiskerforening« faar udstedt Kort til halv Pl·,s mod Forevisning af Medlemskort.

Skive og Omegns Lystfiskerforening: Ca. 15 km FiHadsten Lystfiskeriforening sælger Dagkort fra 1. Januar for 2 Kr. Kort faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og hos H. A. Hansen, Hadsten, samt i Jagt- og Fiskeæimagasinet, Aarhus.

skevand i Karup Aa ved Ha.gebro. Dagkort a 2 Kr., Ug.ekort 5 Kr. faas i Hagebro Kro og ved Albech, Perfekt, Torvet, Skive. Foreningen staar til Tjeneste med alle Oplysninger og er villig til at yde Bistand ved Tilrettelæggelse af Fisketure.

I Selling hos Købmand Thomsen, i Aarhus hos Lobdrup, »Apuila<<. Fiskeriet er fredet fra 15. Maj til 1. Aug.

Tænk paa det disponible Fond!

J{olding Aa: Ørredfiskeri. Kort faas hos følgende: Isenkræmmer E. Lumbye, Adelgade, Kolding. - sønderbro's Ki osk, Sønderbro, Kolding .. ·_ Hvilested Kro .. pr.

Ejstrup. - Afholdshotellet i Ejstrup. - Gaardejer M. Nissen JØker, »Hvilestedgaard« ved »Trudsbro«. - Paa Kortene er angivet de Strækninger, hvortil Kortene gælder. Prisen paa Korrt er: Aarskort Kr. 22,00. 3 Maaneders Kort Kr. 13,00 1 Maaneds Kort Kr. 8,00. Dagkort Kr. 2,00.

Kongeaaen fra Jedsted Mølle til Havet. Ca. 14 km.

Fiskestrækning. Fredningstider 1. Novbr. - 31. Decembr. inclusive og 1. Juni - 15. Juli incl. Kortpris for IkkeMedlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfiske~iforening~ : , Dagkort a 3,00. Fiskekort faas i Sportsmagasinet »Lillevang«, Kongensgade, Esbjerg, Gredstedbro Kro og »Vestkysten«s Kiosk, Esbjerg.

Fredede Fisk,

Undermaalsfisk

eller

Under-

m~al~krebs· skal atter udsættes, hvadenten de er levedygtige eller ej.

INDHOLDSFORTEGNELSE.

Kan Udsætning af Yngel ophjælpe Lakse- og Ørredbestanden i vore AalØb? - Paa Stallingfiskeri ved Skjern Aa en Søndag i Oktober. - ØstersØ· Ørred. - Ny Mærkemetode anvendt i Brittisk Co-lumbia. - Mærkede Havørreder. ~ Boganmeldelser. - Fra andre Blade. __:_ Fra Red. Lænestol. --Omkring Kastet. - Helt.

Kastekonkurence. Tilgængeligt Fiskevand.

..............................~··················································

SPORTS-FISKEREN

24

1938

;11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111!

I

!

Skal De købe en ny Flueline saa lad det blive en

Allcocks-Glider Line Lige (level) eller tilspidset (tapered)

Nedenstaaendc Tabel gælder for

All c o c k s tilspidsede G lide r Line : Til Stang svarer Line

8

9

10

H.F.H. H.E.H.

11 -12

13-14

Anvendes af Lystfiskern~

14-16 Fod

Verden over

G.D.G. G.C.G E .B.E. E A.E

ii11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Hotel Schaumburg, Holstebro.

Telf. -12 - 172. -

-

-

Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel.

Værelser fra 3 Kr. -

1. Kl. Køkken. -

Bilgarage.

Westy Hald.

Vort Emblem Vort smukke Emailleemblem faas tilsendt fra Guldsmed Fritz Heimburger, Købmagergade 63-65, KøJ:>enhavn K. mod Indsendelse af 1 Kr. 25 plus Porto (10-15 Øre) i Frimærker.

················································································

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - · Dagskort a 2,00, 14 Dages !(ort 10,00, Aarskort a 20,00. Vemb Strækningen indbefattet. Dagskort løses i Kiosken .

Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. - Maaneds- og Aarskort kun hos Martin · Schmidt

Grønlunds Hotel Tlf. 19

1nodtager Lystfiskere i Pension fra 6-8 Kr. efter Behag pr. Døgn . Ferskrøget Laks faas ' hele Sæsonen. · P. M. Pedersen, Skjern.

11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Lystfiskeri-, Jagt- og Sportsartikle.r.

Køb, hvor der er Udvalg. Forlang Katalog og Priser tilsendt.

Fabriken uHarritz", Telf. 7196

Banegaardsgade 34, Aarhus.

Telf. 7196

I Ili IIIII IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIli IIli IIIIIII11111111111111111111111111111

Formand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffsvej 91 a, København, Hellerup.

Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern.

Sekretær: Førstelærer S. Bork- Andersen, Askeby.

Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Postkonto 11140.

Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skern.

Kontingentet er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11 Kr . .For Medlemmer af Lokalforeninger med indtil 40 Medlemmer og med mindst 5 / 8 af Medlemstallet indmeldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr. Det samm~ gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlemmer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis Forholdene taler for det, kan Bestyrelsen dispensere fra disse " Besw~iser. (Lokalforeningerne skal selv incassere Kontingenterne.) "

Artikler til Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hver Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Overgade 6, Odense. Telt.' 3176. · Foreningens · Medlemsorgan »Sportsfiskeren« udkommer d. 1. i hver . Maaned.

Trykt 1 S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.