Sportsfiskeren 02 1937

F i. .s }:~rid i rd·: to !'CJ. l~~ t. ~·: l o t ~-, r1<l 1 m.~ g (_Hl e 1 o

K

7•

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. 2

li

1. Februar 1937

Stalling-Fiskeri ved Aborrefaldet Hejka .

~

12. Aarg.

10

SPORTS-FISKEREN

1937 - - -

Paa Sportsfiskeri over Polarkredsen.

Oslo Sportsfiskerforenings Aarbog staar mange

I smaa Sandheder, bl. a. at en Jægers og Fiskers Ord altid staar til Troende - altsaa behøver mine Læsere ikke at ængstes. Naar man tager ud paa ltl.i.sketur, er det med en vis Lettels,e, thi - staar der i nævnte Bog - m an tager langt bort fra Kjerr;,ng, Unger, Arbejde og alt, mm vandt er.

Selv om det ikke just var med de Tanker, jeg tog ud, saa var det dog med en vis Lettelse - over at have erhvervet det ægteskabelige Rejsepas, 0 1,· med en vis Forventning om en god Sport og sportslige Oplevelser ; og ~elv om Turen paa Grund af daarligt Vejr blev kortere end beregnet, saa n aaede vi dog et Stykke over Polarkredsen og dyrkede vor Sport.

Gøsta Davidsen og Niels Farnstrøm over Tjekkelvass.

Takket være flere stærke Magter - Redaktøren af det danske Tidsskrift »Sportsfiskeren<< , Redaktøren a.f det sven\Slke T:,::1:-s!krift »S:portsfiskaren«, og sidst, men. ikke mindst, min Kone, var jeg saa lykkelig at opnaa et af mit Livs største Ønsker indenfor Sportsfiskeriet. Hvordan jeg kom i Forbindelse med min Makker, Redaktør Nils Farnstrøm, - gennem Redaktøren af vort hjemlige Blad »Sportsfiskeren«, skal jeg ikke nærmere komme ind paa, men da Farnstrøm havde besluttet at tage en Tur til La.phmd, inviterede han mi g med. Trods det, at min Kone og jeg havde besluttet at holde Ferie i Sverrig og Norge sammen , tilraadede min Kone mig at modtage Tilbudet og tage med til Lapland - hvilket ogsaa absolut kun var en Tur for Mænd.

Noget betænkelig var jeg ved at komme paa saadan en Tur med en vildt Fremmed. Hvis man nu ikke kunde sammen, vilde det hele være ødelagt; men jeg tænkte som saa: Er Manden rigtig Sportsfisker, er han rigtig nok , og det slog til.

Manden var allright, jeg blev ikke skuffet. Farnstrom var et Mandfolk - et A-Menneske .

Den lange, trivielle Rejse til Stockholm, skal jeg ikke omtale. Farnstrøm var p3.a Banegaarden for at tage imod mig, og vi fandt hurtig hinanden - baade paa den ene og den anden Maade.

Jeg skal lige berøre, at Trafikken i Stockholm tiltalte mig; ikke et Bilhorn hørtes - alle kørte forsigtigt, særlig ved RetningEændring og over Gadekryds o. 1. og det lagde jeg· Mærke til over hel•e Sverrige; vi kørte dog noget i Bil der. Det er ikke som her, hvor mange kommer med fuldt Drøn paa, stolende paa, at alt flytter sig, naar bare Vedkommende mishandler Hornet tilstrækkeligt.

Efter et Par Da.ges Ophold i Stockholm, hvor jeg kompletterede mit Udstyr efter svenske Forhold, rejste vi Lørdag Aften den 15. August nordpaa, og kom næste Dag v1ed 2-Tiden til Arvidsjaur (jaur betyder sø paa lapsk) . I Sovevognen hertil hørte jeg om Natten, hvorledes min elskværdige Makker i Eøvne instruerede mig i Kast med Flue - ut i Strømmen - bare Teknik, bare Teknik Oplysninger, som jeg selvfølgelig var henrykt for at faa.

Fra Arvidsjaur fortsatte vi straks den 88 Km. lange Tur med Rutebil til Arjeploug. Her søgte vi straks efter Fiskelejlighed for at prøve Lykken, og efter Middag havde vi laant en Baad og drog langt op ad Elven. Fiskeriet der var daarligt - vi fik kun nogle enkelte Ørreder - men Nordlandsaftenen var vidunderlig smuk. Vi kunde se her Kl. 10 - det var den 16. August - og kom først tilbage igen Kl. godt 11.

Farnstrøm har Hug af Storørring.

Næste Morgen erfarede vi, at der om Natten var sket et frygteligt Drama, idet en Mand havde dræbt en og saaret en anden Person under et Bryl-

1937

SPORTS-FISKEREN

lupsgilde, men - blev der sagt - det var ualmindeligt paa de Egne. Stridigheder blev som Regel a.fgjort med Næverne. Alle Mænd deroppe gik med Dolk i Bæltet, og da jeg havde erfaret om denne frygtelige Udaad og yderligere faaet at vide, at der fandtes Bjømetrakter, hvor vi skulde hen, købte jeg mig selvfølgelig ogsaa en Dolk. Jeg maa d9g straks tilstaa, at BjØ·r ne saa vi intet til, trods det, at vi havde to Liter Brændevin med nordpaa.

Af Dyr saa vi fo.rresten kun Ren og Fuglevildt. Der fandtes ogsaa en Del Jærv, hvor vi senere befandt os, uden at vi dog stødte paa disse Dyr. For at fiske deroppe skulde man betale 25 Kr . og ha.ve Kontrakt med Lans,tyrelsen i Umeå. Fiskeriet over Odlingsgrænsen, d. v. s. den Grænse nordpa.a, hvortil Agerdyrkning kan drives som Erhverv - og den Grænse var noget længere mod Syd end der, .hvor vi var - er forbeholdt de paa Stederne boende Folk og især Lapperne, og man har det Indtryk, at Lapperne er svenskernes Kælebørn; der gøres meget for dem, og de skaanes paa alle Maader. I Kontrakten stod der udtrykkeligt , at man ikke paa. nogen Maade maatte gener~ eller fortrædige Lapperne, ej heller fortrædige der es Fiskeri o. m. a . - hvad vi naturligvis heller ikke gjorde. Desværre kom ,1i ikke helt op i Laplejrene, idet vor Færd blev hæmmet af Regn, da vi. skulde længere nordvest paa.

Vi. fik da i Arjeploug hyret en Bil, som skulde køre os ca. 50 Km. nordpaa til Gaarden Lbvnas, hvorfra vi skulde f:ejle over Rappensøen. Det var vel nok den værste Tur, jeg har været ude for .

Vognen var amt.r ent splittet ad; det eneste, Ejer en ikke havde naaet at rive i Stykker, var Mot oren men Bremserne duede ikke, Hornet hørte vi intet til. Kort sagt, næsten alt var i Uorden; v:i var jo lidt ængstelige for vort unge Liv, men det gik altsaa. Efter Ankomsten: til Lovnas skulde samme Mand sejle 03 over Rappen Søen til Rappen Strømmen.. Hans Baad var ikke i stort bedre Tilstand end Bilen, og vi skurede undertiden mistænkeligt mod de store Sten med Bunden, men ogsaa paa den Tur bjærgede vi Livet. !Øvrigt var Manden Gosta Davidson - en rar, hjælpsom og gemytlig Mand, som jeg alligevel gerne vil paa Farten med en anden Gang. Han kunde da skaffe Krydderi paa. Tilværelsen.

Ankommen til Rappenstrømmen blev vi sat i Land pa.a .et Næs ,med .den Besked, at i Dag kunde v:i ikke komme længere, men næste Morgen Kl. 9 vilde der komme en Fører og Bærere, som skulde ledsage o!S paa vor videre Færd. Vi var jo forberedte paa lidt af hvert, men saa dog paa hinanden.

Naa, vi maatte se at indrette os. Min Makker re.i-

11

ste sit Telt; jeg fandt en Koja, som det kaldes, en Slags Hytte for Kronans Jægere og Forstmænd, en Hytte, som følgelig ogsaa. Fiskere godt kunde benytte. Der var ingen særlig Komfort: et Ildsted, en Bunke Birkebrænde, en Træbriks med Birkeris til Sengeleje. Jeg samlede noget Græs for ikke at blive alt for stribet bag pa.a af Risene, for selv om ingen skulde se det, var det dog alligevel ikke saa rart; saa krøb jeg i min Sovepose og sov forholdsv~r. godt til næste Morgen. Vi havde ikke forsynet o:, med Brød og Smør, saa vort Aftensmaaltid bestod af ristede Ørred, som vi først fangede, og Morgenkaffen bestod af en Da.ase Corned beef, som vi varmede.

Hytten »Koja« ved Rappen Strømmen.

Næs.te Morgen, 20 l\'Iinutter før 9, kom vor Medhjælper, en meget tiltalende Mand. I det hele taget var Nordlændirngerne overordentlig tiltalenden, fri, stolte, men beskedne, belevne og høflige; man maa undres over den Maade, de optraadte paa, trods det, at det ikke var ofte, der kom fremmede .

Jeg kunde heller ikke lade være med at anstille en Sa.mmenliging mellem disse Nordlændinger og Sydboerne, hvor Presseri, Tiggeri og en Trækken Folk op, er saa utiltalende. Disse Folk var sandelig ikke rig,e, men kom der en fremmed, saa var han Gæst, Betalingen var i de fleste Tilfælde underordnet, og Tillid til deres Medmennesker havde de . Da vi drog nordpaa fra Arjeploug, vilde Hotelejeren ikke have Betaling af os, før vi engang kom tilbage igen, og Hus-, Bil- og Baadejer Gosta Davidson vilde bestemt ingen Penge have af os før paa Tilbagevejen, trods det, at vi paa Hjemvejep udmærket kunde have undgaaet ham, og for den Sags Skyld ogsaa. Hotelejeren. Det gjorde virkelig godt at træffe den Slags Mennesker ; intet behøvede man at laase ned eller ængstes for. Her er en stor Modsætning mellem Nordlændinger og Sydlændinger, absolut til meget, meget stor Fordel for førstnævnte .

Naa, Kl. blev 9, og vi skulde afsted. Bæreren fik meget at slæbe paa, det var utroligt, hvad han

12

SPORTS-FISKEREN

kunde bære, og vi selv maatte jo ogsaa slæbe Rygsæk med nødvendige Klædningsstykker, Gummistøvler, Fiskestænger m. v. Den fremmede bar vore Telte, Soveposer samt en Del Proviant, som vi havde købt i .Stockholm. Vi skulde gaa ca. 8 Km. paa en Sti til et Næs, der hedder Stenodden, hVIOrfra vi igen skulde sejle.

Jeg tør svagt antyde, at det var en skrap Sti og en skrap Tur. Herhjemme kunde man ikke benævne det en Sti; det var en March over Sten, Trærødder, Vindfælder, og naar saa Stenene tilmed undertiden var bedækkede med Mos, var det morsomt. Oppe i Fjældene var der ogsaa mange Sumpe, Myrer, som de kaldes; og der laa undertiden en Km. ad Gangen, lange Træstammer, som man maatte balancere paa. Det hele var saa ujævnt, at jeg fik slaaet Hul paa Ankelknoene. Det tog da ogsaa tre Timer at gaa de 8 Km. Jeg havde jo i Forvejen trænet til Turen, og jeg troede da, at jeg var godt gaaende, men denne Tur drev Sveden frem.

Jeg tabte forøvrigt 6 Pund paa 14 Dage, saa det var godt, at man ikke skulde være der et halvt Aar, for saa havde min Kone bogstavelig kun faaet Stumperne tilbage.

Iøvrigt var ' det en interessant Tur, noget ud over det almindelige, og selv om man blev træt, mærkede man det ikke saa meget paa Grund af den høje Luft. Træerne blev efterhaanden lavere, nærmest Smaagraner og· Smaabirke, men der voksede Mængder af Blaabær og· i Sumpene nogle vidunderlige Bær, »Hjordron« eller Bjørnebær, som smagte udmærket; vi fik paa vort sidste Opholdssted hver Dag disse Bær serveret med Fløde.

Omsider naaede vi da Stenodden, godt trætte og svedige; der var ikke noget med at knibe sig en Pilsner, naar man blev tørstig, der var kun det klare Kilde- og Søvand, som forøvrigt er næsten lige saa godt som svensk Pilsner.

Fra Stenodden gik 'T uren over en meget sto:c sø, Tjekkelsvass - Tjekkel betyder paa lapsk Kilde - til Bostedet Vesterfjæld. Her var faa Huse, men vi kom ind i det største, idet der her var forbeholdt et Værelse til eventuelle Rejsende. Fra Vesterfjæld skulde vi have været længere nordvest paa, men da der blev fortalt os, at der i Nærheden var glimrende Fiskeri, vilde vi blive paa denne Plads et Par Dage.

Sejlturen paa disse store søer indrammede af høje, mørke skovklædte Fjælde er af en egen betagende Art, og man ser her med skiftende Vejr Lysv]rkninger af stor Skønhed - noget som absolut ikke kan males med Ord eller Farver, men maa ses.

Paa Sejlturen over disse store Søer ser man enkelte, ensomme Huse, som ligger meget langt fra

1937

hinanden - det er Bosteder, hvor Skoven har levnet lidt Plads til Græs, og· her holdes Køer og Faar.

I den kort.e Sommer græsser Kreaturerne i Skoven; d. v. s. meget Græs er her ikke, men Føden faar de da. Græs.set ved Bostedet bliver tørret og gemt hen til Foder om Vinteren sammen med Birkeblade.

Saavel Dyr som Mennesker her er nøjsomme - jeg spurgte flere Folk deroppe , hvad de levede af? Jo, Fornødenhederne var ikke store - Rensdyrkød var ikke saa dyrt - saa kan de samle Bær og sælge, fiske, gaa paa Jagt; store Mængder Kød bliver røget og hengemt.

Man maatte springe fra Sten til Sten for at komme »ut i Strømmen«.

Men et strængt Liv føres her, og dog tror jeg ikke, at disse Mennesker , som er vant til det fri~ Liv i Ødemarken, vHde trives i en By. Post kommer kun hver 8ende Dag; al Transport er besværlig her, men Beboerne er glade, tilfredse og venlig·e. For nogle Aar siden, maatte Posten staa paa Ski her i Juni Maaned; naar Vinteren saa begynder i September, bliver Sommeren kort.

Vi. prøvede da Fiskeriet ved Vesterfjæld - d. v. s. vi maatte hver Morgen bringes og hver Aften hentes af en Pojke - det er Benævnelsen for et voksent Menneske heroppe - og det var ca. 1 / 2 Times Sejlads med en meget hurtiggaaende Motorbaad. Vi blev sejlet hen til et Vandfald, travede 1-2 Km. ovenfor Faldet, hvor Fiskeriet var godt, og her havde vi nogle herlige Dage, hØj Luft, højt Humør, godt Kammeratskab og godt Fiskeri. Her kom den store Drøm i Form af en Storørring; det var anden Dag, at jeg var saa heldig at faa Hug af en saadan Hertug. Da jeg fik dette kraftige Hug, raabte jeg min Makker an, han svarede blot .ligegyldigt: »Hon vager inte mer an 1 Kg«. - Imidlertid havde jeg stadig Mas med min Fi<sk, og Farnstrøm sagde da: »Han vager kanske två Kg. «, senere mente han 3 Kg. , men da vi efter lang Tids Forløb fik set Fisken , idet Makker var kommet til Hjælp .

SPORTS-FISKEREN

.1937

----- ------· ----

1·aabte han begejstret: »Det er Fa'n hack' me en Storørring, deni« !

Og det var en Storørred, den vejede 10,5 Pund, og der gik ca. 3 / , Time, inden jeg kunde lande den: Ørreden i disse stride Elve er meget kraftig.

At saadan en sølle Dansker skulde tage Storfisk for Næsen af en Indfødt, vilde Svenskeren ikke lade sidde paa sig; kort Tid efter var han v~rkelig saa heldig at tage en Fisk paa 10,4 Pund. Det va.r ogsaa de eneste rigtig store Fisk, vi fik, og det gav spændende fight! Den Dag fik vi ialt 18 større og mindre Fisk - dog ingen Undermaalere -- foruden de to Storørring, og jeg skal love for, vi maatte as0 for at bære Fiskene de to Km. tilbage til vor Landingsplads, for her langs Elven var ingen Sti; man ge Steder maatte' vi klatre langs Fjældskraaninger ned mod den rivende Elv, men spændende var det.

Fotograferet fra Baaden ;gennem Faldet.

Ørreden er lig,e saa attraaværdig som en platinblond :Skønhed - den er lunefuld med at bide, og har man endelig faaet Bid - ja, nogle er lette at hale i Land, mens andre er betydeligt sværere; det er virkelig spændende Sport - al tsaa med Ørreden __:__ den platinblonde kan en anden maaske fortælle om.

Paa Bostedet Vesterfjæld gjorde man store Øjne, da vi troppede op med Storfisken; saa store havde de ikke før set dem deroppe, og v:i var jo stolte. Alle i Bostedet lige fra en gammel Gumma til et Barn paa 3 Aar, skulde se Fiskene, og alle Pojkerne skulde hver for sig veje dem, for om det nu ogsaa var rigtigt. De var ca. 30 Tommer lange, meget kraftige og fede Fisk.

Udbyttet af vort Fiskeri gav vi til Beboerne deroppe, og Fangsten var velkommen for dem. LapIejrene laa ikke langt fra Vesterfjæld, og ofte fik vi Besøg af disse smaa, meget tiltalende Mennesker.

Deres Klædedragt er meget malerisk med rødt som dominerende Farve. Imellem de besøgende var mange morsomme Typer; bl. a. husker jeg, at vi fik Besøg af en gammel Han-Lap; en udpræget Original at se paa. Han havde Skæg, hvilket ikke var

13

usædvanligt, men kun Fipskæg, og det sad paa Overlæben Qg hang ned over Hagen. !øvrigt var de fleste ligesom de øvrige Nordlænidinger - faamælte - men meget høflige. Selv om Størsteparten af disse Lapper ikke var særlig rige, fandtes der dog nogle velhavende Lapper; der blev fortalt os, at nogle ejede henved 1 /2 Million Kroner. Penge, som hovedsagelig var tjente ved uhyre Renhjorde. Lapperne har deres særlige Dommere, Lapfogeder, hvis Opgaver det var at gøre Ret og Skel i Stridigheder. ·Hvervet er meget vanskeligt, dels af Hensyn til.

Sproget, Folkets Naturel og de Besværligheder, Transporten deroppe frembyder.

Næste Dag var vi ig,e n paa Farten; gik endnu længere op til en sø, hvor Pite-elven løber gennem Svalesjaur. Det var smaat med Fiskeriet, da det blev Regnvejr, og da det havde regnet i flere Dage oppe i Fjældene, begyndte Vandet at stige i Elven., og det blev Nat med Fiskeriet for den Dag. Regnnen blev stærkere og stærkere, det regnede hele Aftenen og den næste Morgen, da vi stod op. Den Dag havde vi ellers tænkt at drage længere op i Vildmarken til Laplejrene, men paa Grund af det daarlige Vejr, blev Turen ikke til noget. Det havde næsten regnet deroppe hele Sommeren og kun været Opholdsvejr nogle faa Dage - bl.a. de Dage , vi v:ar der - og da det nu saa temmelig sort ud med Vejret igen, vilde vi ikke risikere vort Helbred.

Det var blevet køligt, og især var Nætterne kolde.

Vinterudstyr havde vi ikke med, saa Teltene fik vi ikke megen Brug for.

Det var herlige Dage paa Bostedet Vesterfjæld; Beboerne gjorde alt, for at vi kunde faa det godt og hyggeligt, og Maden var her - som overalt nordpaa - glimrende. Vi tog da samme Dag sydpaa og sejlede i Motorbaad det meste af Dagen til et Bosted - kun eet Hus - som hed Hejka Her blev vi fristede af Indehaveren Lars Fjallstrom; dels var han overordentlig tiltalende og dels ~ paastod han - fandtes der meget fint Stallingvand ved et Fald, kaldet Aborrefaldet. Med Hensyn til Logi, saa havde konungliga Jagermasteren en Stuga i Nærheden, hvor vi gerne maatte bo.

Stugan var hyggelig og bekvem at bo i, og vi fyre de om Aftenen op i Kaminen med Birkeved, som gav en dejlig Duft i S t uen.

Næste Dag blev vi sejlet til Aborrefaldet. Vist var der Fisk - de boltrede sig i Vandet som mange Susanner, og vi kom den Dag hjem med Fangsttasken fuld - dog inge:n: Storørred, som vi havde Hug af, men ikke fik. Fjallskøm var glad for alle disse Fisk til Nedsaltning. Paa Hejka blev vi. behandlet og beværtet glimrende efter de primitive Forho,ld, man der ley;ede under; det er ·et

SPORTS-FISKEREN

14

·· sted, mine Tanker ofte ·vil vende tilbage til. Lars ·Fjallstrom og hans elskvævelige Hustru, som hei· gjorde deres til at g·øre det saa behageligt for os . som muligt, vil jeg stedse mindes - ikke at forglemme den lille, dejligre 12aanige Datter Maja, som tog vore Hjerter med Storm, netop i Kraft af en stme, beskeden og hjælpsom Optræden. Jeg haaber, det maa forundes mig endnu engang at faa Lejlighed t:il at besøge Lars FjaHstrom og hans Familie paa Hejka.

Naa, vi maatte læn.gere sydpaa, idet det var vor Agt at besøge Bågede paa Tilbageturen.. Bågede ligger nede ved Stromsun:d, ved en Indsø paa Højde med Trondhjem. Lars Fjallstrom skulde da sejle os til Norra Bergnas, hvor vor gamle Ven, Baad-, Bil- og· Husejer Gosta Davidson skulde afhente os.

~

1937

mig· overbevist om, at det Nummer var lavet, ·og nu bagefter er det jo meget morsomt.

Iøvrigt var vi ved Aborrefaldet ude at sejle lige ovenfor Faldet - spændende og farligt var det, men vor Mand var sikker nok, og han vovede sig· ikke nærmere end tilraadeligt. For · nogle Aar si. den fandt tre Eng·lændere derop; de havde faaet en Mand med fra en anden Egn, ogsaa han vilde · ro for Englænderne lige ovenfor Faldet, dog først vilde han ro Bagagen over paa den anden Side for senere at a:f1hente Englændrei:n1e. Baaden naaede aldrig den anden Side - Strømmen tog den Baad, Mand og Englænder:n:es dyre Telt og Fiskeudstyr samt øvrige Bagage strøg gennem Faldet. Døden syntes BaadfØreren vis, men Tilfældet, som saa ofte griber ind, gjorde det ogsaa her. Baadern splintredes mod en Klippe, der rager op nede i Faldet, og der blev Manden hængende. Han var nær aldrig kommet til Land igen , da Redningsarbejdet næsten var umuligt, men det lykkedes omsider at faa Manden paa det tørre igen, og Englænderne maatte drage hjem. De havde lidt · et betydeligt Tab.

Piteelven.

Da Pite,-elven iaar igennem Aborrefaldet maatte vi gaa to Km. uden om Faldet til Baaden, og Fjallstrom maatte da bære sin Baadmotor det Stykke Vej. 'Terrænet var af samme Beskaffenhed som tidligere omtalt; han havde Baad paa begge Sider af Faldet, men kun een. Motor, saa det var jo noget besværligt at bære Motoren fra Sted til Sted. Hans søn hjalp til at bære vor Bagage. Piteelvens Løb her er forholdsvis roligt og gaar genn em større søer, som hedder Saddajaure, selv om vi maatte gennem nogle store Strømn:inger. Vi kom dog her til et mindre Fald, og· jeg tror, at man vi'lde have mig til bedste, for Personerne i Baaden skulde gaa paa Land og holde - eller fØ·· re - Baaden ned over Faldet, dog - blev der sagt - at en skulde være i Baaden for Tyngdens Skyld, og man men:te , at jeg var den bedst egnede dertil , da jeg jo ikke var vant til at holde igen paa Baade gennem Vandfald - og det var for saa vidt rigtigt nok. Naa, jeg tog Sagen fra oven , gik i Baaden og var tilsyneladede glad, selv om der nu ikke var noget at prale af ; jeg fik i hvert Fald taget et Billede i og af Farten gennem Faldet. Jeg føler

Fis k eri ved Aborrefaldet »Hejka «.

Efter tre Timers Sejlads kom vi til Norra Bergnas, den sidste Poststation - om det kan kaldes saaledes - indefter disse Bjergtrakter. Her traf vi atter Gosta Da.vidsons udtærede Bil, som vi iØvrigt havde i frisk Erindring·. Vi tog tilbage over Arjeploug· - Arvidsjaur og med Toget sydøstpaa til Stramsund ; vi kunde dog ikke komme længere e:nd til Sorsele, hvor vi maatte overnatte. Næste Morgen drog vi videre. Ret for den lille By, Sandsele, kørte vi over en pragtfuld Elv: Vindelelven og blev enige om at forsøge her. Alt vort Kluns kom ud i en Fart - Teltene havde vi imidlertid sendt lige til Stockholm - da vi mente, der maatte være en Kro, et Hotel eller lignenide. Men der fandtes intet. Vi lejede en Bil og kørte fra Gaard til Gaard for at spørge efter Husrum, men Folkene her var sære og uvenlige. Endelig kom vi til et ny-

SPORTS-FISKEREN

1937

deligt Sted, Fruen var meget elskværdig - jo, her maatte vi gerne bo. Deres egne Mandfolk var paa ·skovbrug oppe i Fjeldene, saa de var glade ved at faa ~t Par raske Pojker ind.

Imidlertid skuffede Elven meget. Dels var Vandstanden for høj, og dels havde man for faa Maaneder siden sprængt Klippestykker bort med Dynamit - saa vi fangede ikke meget og tog· næste Dag sydpaa.

Nu skulde vi til Bågede, hvor Sverrigs bedste Fiskeri findes. Forinden Vi rejste fra Sandsele, spurgte vi telefonisk om Forholdene - trist Besked fik vi - paa Grund af megen Regn var Vandstanden alt for hØj og Fiskeri umuligt. Der var saa ikke andet at gøre, end at tage tilbage til Stockholm.

Fiskeretten i Bågede ejes af et Konsortium, hvis Medlemmer er fordelte over det meste af Sverrig. Indskud 1000 Kr., AarskontJing,ent 60 Kr.

15

Medlemmer ca. 30. Ved Hjælp af den store Kapital har mari kunnet opelske et fint Fiskeri og Storfisk. Klubben har sit eget Pensionat. Pensionspris med Fiskeri for Iklm-Medlemmer (Kun faa µdenfor~taaende faar Tilladelse) 25 Kr. om Dagen - me:ni det gik altsaa vor Næse forbi.

Til Slut kan jeg meddele, at der indenfor svenske Sportsfiskere findes en meget eksklusiv Klub: Stororringklubben. For at blive Medlem skal man: 1. Fange en Ørred paa mindst 5 Kilo.

2. Tage den paa Spinner eller Flue.

3. Fange den fra Bredden, ikke fra Baad.

Disse Betingelser opfylder baade Nils Fårnstrom og jeg·, men foreløbig har vi dog ikke indmeldt os.

Det var - ta' mig aderton Metkrogar' - en forbasket trev'lig Fard, den:. Tack Nils.

Th. S.

Referat fra

"Stockholms Sportsfiskeklubb's J ubi læu m ståvl i nga r" den 18. Oct. 1936.

(Fotografier og Vigne t af cand. pharm . 0. Blumenhagen).

(Sluttes).

Efter denne Digression vender jeg tilbage til · »Tavlingarne« ved »Lundasjon« og skal kort berette om de vundne Resultater: Fluekastene sk2te m ed1 Eenihaandsstang·. 8101 /2 eng. Fd .s Længde, men af valgfri Type. Det skal straks siges, at Nordmændene her besatte de bedste Pladser, og hvad Længdekastein e angaar, opnaaede rent sensationene Resultater, (der dog vel forbedredes en Del af Medvinden, selv om denne ganske vist handicappede Tilbagekastet). Dr. Arne Engesett naaede i Længdekastet næsten 36 MetJer (35~90), hvilket 'blev ans et for/ eroupæisk Rekord. J eg skal ikke kunne sige noget om, hvorvidt det er rigtigt, det er i hvert F'ald. skandinavisk Rekord. (Efter Direktør Kaas' Udsagn skal forøvrigt i Norge selv enkelte Damer kaste 26 Meter). Ver:den.srekord er det i hvert Fald ikke. Fra sidste Nummer af Fishing Gazette· har jeg nemlig de sidste amerikanske Rekorder: Med Lakseflue (det vil sige Tohaa:ndsstang) 60 Yd. = 54,30 Meter. og med Ørredflue (hvad vel svarer til nærvæ1

ren:de Konkurrence med Eenhaandsstang) 160 ft. = 48,26 Meter. Der d~ltog ca. 25 Personer i Konkurrencen.

De enkelte Resultater var følgende:

1.

2.

3.

FI uekast-Længde.

Seniorer: Dr. Arne Engesett, Oslo: 35,90 M.

Overretssa:gf. Arne Schultz, Oslo: 34,30 M. Tekn. stud. Karl Lorck, Trondheim: 34,20 Meter.

4. Konsulent Alf Jansson, Oslo: 31 M. Juniorer: 1. Direktør 0. Tornbl.om, Stoc~holm, 24,70 M. 2. msponent Axel Sifvert, Stockholm, 22,30 Meter.

Fluekast-Præcision.

Seniorer:

Tekn. stud. Karl Lorch, Trondheim: 7 P. Overretssagfører Arne Schultz, Oslo: 5 P .

3. Redaktør Nils Farnstrom, Stockholm: 4 Points.

4. Dr: Arne Engesett, Oslo, 3 P. 1.

2.

SPORTS-FISKERE,N

16

1.

2.

Juniorer: Advokat J. Rudberg, Stockholm: 11 P. Direktør o. Tornblom, Stockholm: 4 P.

Spinnekast-Længde.

(De følgende Tal er Meterpoints, eller Summen af 3 Kastelængder) .

1937

Klubbens tidligere Formand og Hoveds1Mte<I', Ingeniør Hockenstrom, (der nu er Ordforand>e for »Svenska Slportfisrkareforbundet«) talte ligel,edes for Klubben, nævnte dens hidtidige Vækst og idet han udtalte sin Tillid til dens Fremtid under Kapten Salmonsens Ledelse, udbragt.e han en Skaal for denne.

Seniorer: Direktør 0. Tornblom, Stockholm: 180,37.

Kun,stner Conrad: Hedberg, Angermanlands ,S portsfiskeklubb: 179,27.

3. Tekn. stud . .Karl Lorch, Trondheim: 167 ,40 4. Overretssagfører Arne Schultz, Oslo, 154,48 1.

2.

1.

2.

3.

Juniorer: Eigil Rom, Oslo: 165,51.

Olle Edwards, Stookholm: 158,57.

Direktørassistent Nils Falk, Stockholm: 140,98.

Spinnekast-Præcision Seniorer: 1. Overretssagfører Arne Schultz. Oslo: 9,49 Minuspoints.

2. Redaktør N. Farnstrom, Stockholm: 11,81 Minuspoints.

3. Kaptajn Carl Salmonsen, Stockholm: 15,47 Minuspoints.

4. Advokat J. Rudberg, Stockholm: 17,03 Minuspoint.

5. Direktør O. Tornblom, Sltockholm: 17 ,92 Minuspoints.

1.

2.

3.

Juniorer: Direktøra.ssistent N. Falk, Stockholm: 10,56 Minuspoints.

Egil Rom, Oslo: 16,79 Minuspoints Dr. Engesett, Oslo: 16,87 Minuspoints.

Præmieuddelingren, der skulde have fundet Sted Kl. 7 ,30, skete, paa Grund af det fremrykke,de 1.i1ctspunkt, først efter Middag-en. Der var et Par Vandrepokaler, Sølvtallerkener, Stænger, Hjul, Vadere osv. Kl. 8 gik vi til Bord,s , 80-90 DaJmer og Herrer i »Grand Hotel Royal«s smukke s ielskalbs.lokaler og tilbragte her et Par festlige Timer, hvorefter jeg desværre maatte forlade Selsk1abet for at naa mit Tog halvelleve. · Jeg· naaede dog at faa Kaffen med. Der blev ved Bordet holdt følgende officielle Taler. (Den danske morsomme Sk,i k (af nogle kaltd et Uskik) med Vis,e r kend-es, ikke i Sverige).

Forma:nd:en, Kapten Salmonsen, talte smukt for Klubben og dens Hovedstifter, Ingeniør Hockenstrom og henvendte sig med en Tak til Brodrelandenes Repræs.entanter, der ikke havde skyet den lange Vej for at komme til Stede.

Professor Ehrnroot fria Helsingfors braig,te Klubben en Hilsen og Hylde.st fra Helsingforsforeningen (der næste Aar fejrer 50 Aars Jubilæum,, og Kapten Salmonsen en privat Hilsen fra fælles Finske Fiskevande. Deres Referent bragte en HHsen og Hyldest rf ra Dansk ,sportsfiskerforeI11in~.

Idet han stillede de i S.verig:e for Slportsfiskeri saa g'llilstige · Naturfor hold i ReHef med Danma11ki1> som Baggrund, paaviste ihan, at der ikke var n:og,e t utopisk i vore gode Ønsker for Klubben, ligesom disse :i Betragtning' af fælles Skandinavisk Brodersind og fælles Sports,f iskeraand kiunde anse.i. for oprigtige og velmente. Sekretæren i »Jamte· land La.ns Sportsfiskeklubb«, Advokat D. Cappelen· ,Smith fremførte en HHsen og Lykønskning; fra søsterklubben.

Formanden: for »Oslo Slportsfiskere«, Direktør Kiaas hiilste fra norske :Sportsfæller. Indflettede i sin Tale den pud1Sige Oplevelse, at han paa dien svenske Grænsestation ved en Misforstaaelse hav. ,d e faaet overrakt et nyfødt Barn af en ung-, smuk svensk Dame. Han opfattede denne Begivenrhecfl. symbolsk, som et godt Auspicium for Virkeliggørelsen af sin Kong.s tanke. Stiftelsen · af en interskandinavisk Sammenslutning· af Sportsfisiker,e. ved hvis Fødsel han haa.bede man i Aften holdt Barselgilde.

Repræsentanten rfor Lystfiskeriforeningen i København, (Redaktø,r en af Lystfiskeritidende} Provisor oan1d:. pharm. 0. Blumenha: 5en bragt.e em Hilsen og Hyldest fra sin Forening (Nordens ældste) og dei-ns F:ormand, Kammerherre G. Kw·a 5·.

Takkede for Kollegiialitet og Gæstfrihed. Loved.:

1937

17

SPORTS-FISKEREN

svenske Kolleger, at de i København, trods diet lidet vi kunde byde paa, skulrd!e være hjerteligt velkomne. Vi havde i hvert Fald nogle meget smukke Søer at fiske i, og selv skulde han tage med dem ud og præsentere dem for de største Gedder , saafremt de var hjemme. Med: et »Paa Gensyn ved Sjællands Søer!« udbragte han en Sikaal for godt Sarmarbejde i Fremtiden mellem Stoclruolms Sportsfiskeklubb og Broderforenin:g,e n i København.

Til Slut udbragte Professor Ehrnroot Værtindens Skaal. Efter Kaffen var der som sagt Præmi.eudid1e ling og derefter Filmsifremvisning og DaJniS. Men da hvile.de Deres trætte Referent for længst i sin Sovevogn, lyttende til Hjulets evige durende Melod.i langs den uendelige !8taal:skinne, oig det varede længe, inden denne søvndyssende Lyd formaaede at overvinde en Heksedans af de alt for ma1nge friske og nye Indtryk, som holdt hans Hjerne vaagen. Omvendt krævede den følgende Arbejdsdag rna. sandt intet Hypnoticum, og den blev maaske end mere anstreng·e nde end selve Turen. Udhvilet .sto:J. det ham dog om Tirsdagen klart, at. det havde været en meget smuk Oplevelse, og han sendte Sverige, Stockholm og dens elskværdige Sportsfælleværter de hjerteligste Tanker med Ønsket om ·e t snarligt Gensyn.

Chr. Lottrup Andersen.

P.S. Som et Minde om Festen modtog· jeg et Eksemplar af Klubbens smukke Bronce-Plaket. som er gengivet i Begyndelsen af dette Ref:era.t.

Endelig fik vi et E~fflpla.r ·.af-Klubbens smukt udstyrede og. interessante Aarbog.

Fra ·Hr. iKapten C. A. Salmonsen har jeg endelig modtaget følgende Brev: P.S. Af det svenske ».S portsfiskaren«s Referat af »Tavlingarne« skal jeg yderligere tilføje følgende Udklip : »Det blev den 1mest gra:ndii.ose Opvisnin1g i Fluekast, som no,gensinde er set i dette Land.

Nordmændene kastede fuldkomment fænomenalt, og vi svenske gik omkring· med vore Fluestænger og følte os som Skoledrenge. I Fluepræcision var Overlegenheden ikke saa markant. Der fik en Sv,e nsk det højeste Pointstal, men Nordmændene viste i Stedet en Del af deres suveræne Teknik og Stil«.

100 ~>Fluelængde blev Dagens Sensation. Fire Nordmænd kastede over 30 Meter og en kastede nærmere 27. Dr. Arne Engesett fra Oslo satte ny . europæisk Rekord for Amatører med 35,90 Metei·.

Den professionelle lyder paa 37,25 M. (Mine anførte amerikanske Rekorder er vel og·s aa professionelle). Med den stærke Medvind, som visseligt hjalp til, naar han »skød Line«, men som vanskeliggjorde Tilbagekastet betydeligt, var Resultatet mindst sagt fænomenalt. Det var morsomt at se, hvor suverænt de »skød Line«. Først et Kast paa ca. 25 Meter med hele Linen ude i Bagkastet og saa paa en Gang en Forø•gelse i Fremkastet paa 9 --10 Meter. Bortset fra Kunsten at skyde Line, havde Nordmændene endog en hel anden Stil i selve S:tangførtngen. Deres Kast var jævnere, mere svævende, og de udnyttede Stangen i højeste Grad'.

Dr. Engesett havde et lille Kneb med Tilbagekastet. Han gav efter med Linen, inden han begynd..:.

18

SPORTS-FISKEREN

te Fremkastet. Blot gianske Hdt, men det syntes i hvert Fald at være effektivt«. »Nordmændene havide dog ogsaa udmærkede Stænger, Hardys Tournament m . m.« Med Hensyn til 'Spinn:ekastene skriver Bladet: »Her viste Nordmændene Prøver paa en helt ny Taktik. De kast€de ikke med hele Armen , som vi bruger, men »v\ippede« Blyvægten af Sted. Efter amerikansk Mønster. Det saa meget elegant ud, naar de med en lille Haand:J.edsbevægelse fik stangen til at vibrere frem og tilbage. Specielt for Præcision viste Metoden sig udmærket«.

(Nordmændene havde dog lam1g t lettere løbende Hjul end Svenskerne) .

Bladet haaber paa en interskandinavisk Kastekonkurrence hvert, ikke !hvert andet Aar. Næste Gang i Helsingfors. Derefter i Oslo. »En Slag er imidlertid sikker: Efter dette, maa der blive en anden Fart over Ta vli n.gska stet i Sverig·e. Nordmændene maa ikke i Fremtiden være de enes.te i Skandinavien paa den rigtige Side af 30-Metergrænsen. I Aar har vi ingen, som kaster over 30 her i Landet, medens Nordmændene maaske har 50 eller flere, til og med Damer. Men vent blot«. Refereret af.

Chr. Lottrup Andersen.

Gudenaa.

Det var 1. November og Ørreden derfor fredet, hvorfor en Kammerat og jeg tog ud til Gudenaa ovenfor Tange for at fiske efter Gedder. Paa en Gaard laante vi noget, der engang havde været en Baad, nu var det nærmest et Kar, idet der hverken var Tofter eller Bundbrædder i den mere, indvendig var den mosgroet og dertil utæt som et Sold. Heldigvis var den forsynet med et stort Øsekar, som ved flittig Brug kunde holde den nogenlunde flydende. Aarerne hertil var et Par runde Granstammer, paa hvis Ender der var sømmet Bræddestumper til Aareblade, og Stagen var ligeledes en Granstamme, som i sin nederste Ende var 3 Tommer tyk, saa der skulde gode Kræfter til at bruge den.

Efter at have rigget Stængerne til og sat Blink paa , stagede vi Baaden ud og lod den drive med Strømmen, medens vi kastede ihærdigt til begge Sider. Desværre blev vore Blink til Stadighed fyldte med Grøde, af hvilket der fandtes meget paa begge Sider af Aaen.

Da vi var drevet ca. 200 Alen fra vort Udgangspunkt, hørte vi pludselig ovenfor os et mægtigt Plask og opdagede samtidig Ringene fra en stor Fisk, som havde sprunget. Det var lige nedenfor nogle Rør af den Slags, Børnene binder Huer af og vistnok samme

1937

Slags, som bruges til Sivsko. De stod og .ragede op ude i den stride Strøm og blev ustandselig holdt i vibrerende Bevægelse af denne, og saa ikke ud til at kunne yde megen Dækning for en stor Fisk. Med en Del Be· svær fik vi Baaden staget op mod Strømmen og ind til Land, hvorfra vi kastede ud, hvor vi mente, Fisken stod. Vi kastede vel en Snes Gange, men mærkede intet, hvorfor vi stagede Baaden ud for atter at drive med Strømmen. Vi drev nu lige over det Sted, hvor Fisken havde slaaet, og jeg var ved at forklare min Kammerat, at den muligvis stod og fordøjede en Fisk, den havde fanget og derfor ikke vilde bide i Øjeblikket. Imedens havde jeg ladet min Blink gaa til Bunds og stod og trak den langsomt op, da det gav et mægtigt Rusk i Stangen. Jeg gav Tilslag og kunde mærke, det var en god Fisk, men den var jo ikke landet endnu. Gode Raad var dyre, da Baaden drev med Strømmen, og Kammeraten ikke havde Forstand paa a t holde en Baad op mod Strømmen med en Stage. Naa, jeg holdt stram Line og fik paa den Maade Fisken trættet saa meget, at jeg fik den op paa Siden af Baaden og omsider indenbords. Det var en meget smuk Gedde paa 5 Pund.

Opmuntrede af den gode Begyndelse fiskede vi ihærdigt i flere Timer, men fik ingen Fisk, da vore Blink ustandselig tog Grøde, men vi saa flere Gedder og en smuk Ørred springe. Dette forbavsede os noget, da vi ikke mente, der kunde gaa Ørreder op ovenfor Tange, men maaske alligevel enkelte finder Vej over de umulige Fisketrapper. Vi tog hjem til Middag, enige om at have haft en god Tur og vær e blevet et Minde rigere.

C. E. Anthony, Aarhus.

En gammel Sportsmand.

Lystfiskere, der har gæstet Lindenborg Aa, har der truffet en nobel Lystfisker fra Aalborg - det er Overlæge Schouby, der den 12. December 1936 fyldte 80 Aar, det er nu ikke til at se eller mærke. Overlægen tager sin Fisketur til Aaen et Par Gange om Ugen i Sæsonen, hvad enten det er Sol eller Regn. At Overlægen har et usædvanligt godt Helbred fremgaar af følgende lille Episode: En Dag i afvigte Efteraar med Regn og Blæst var Overlægen saa uheldig at skride paa et Gangtræ og maatte derfor i en vandfyldt Grøft kravlede op - fiskede videre til han kom til Fiskerhuset, trak Strømperne af, vred Vandet af dem - tog dem paa igen og Gummistøvlerne paa og saa igen til Aaen. Da det blev paa den Tid, vi skulde hjem, kom vi sammen igen, og en anden Fisker siger da: »Jeg nappede da en 6 Punds Ørred«, hvortil Overlægen tørt sva rede: »Jeg tror min vejer 8 Pund«, og rigtigt var de t.

1937

S:PORTS~FISKEREN

Vi ønsker alle, at vi endnu i mange Aar maa færdes ved Aaen sammen med Overlægen.

H.

...:················································································..:.

Foreningsmeddelelser. ....................................................................................

Foreningen af Sportsfiskere i AarhL..s og Omegn.

Foreningen af Sportsfiskere for Aarhus og Omegn afholdt ordinær Generalforsamling i Cafe Grands Selskabslokaler den 21. November 1936.

Formanden bød de mødte, ca. 50 Medlemmer, velkommen og aflagde, efter at Ingeniør Kornerup var valgt til Dirigent, Beretning om Foreningens Virksomhed i det forløbne Aar. I November 1935 havde Foreningen 158 Medlemmer, hvoraf 85 var lokale, og pr. November i Aar 173 Medlemmer, hvoraf 95 lokale. Det er altsaa en Fremgang paa 5 i Landsforeningen og en Fremgang paa 10 i Lokalforeningen.

Der er lejet yderligere Fiskevand ved Gjern Aa. Foreningen har i Aarets Løb udsat en Del Bækørredyngel saavel i Lyngbygaard som i Gjern Aa. Der har af Foreningen været arrangeret fælles Fisketure til de vestjydske Aaer, de har været vellykkede, og da særlig Foraarsturen til Storaaen, hvor vore Deltagere fik en festlig Modtagelse i Fiskehytten hos Bogtrykker Sørensen. Bagermester Nielsen, Molsgade, begyndte Dagen med straks at tage en blank Laks paa 20Yz Pund, medens de øvrige Deltagere maatte nøjes med et betydeligt mindre Resultat.

Efter at Formandens Beretning var taget til Efterretning, oplæstes Regnskabet, der ligeledes godkendtes.

Derefter foretoges der Valg af 3 Bestyrelsesmedlemmer. Efter Tur afgik d'Hrr. Slagtermester Schibye, Købmand Lopdrup og Murer M. Andersen. Alle blev genvalgt. Bestyrelsen konstituerede sig med Murermester H. Andersen, Ordrupvej 12, som Kasserer, og Fuldmægtig H. Leth som Sekretær.

Efter Generalforsamlingen var der selskabeligt Samvær.

KÆRE LÆSER!

Nu da Deres Nytaarsregninger er gaaet rige -ligt ind, eller Dere Kasse svulmer af et mægtigt Nytaarsgratiale, hmk da, naar De betaler Deres Medlemskontingent, samtidig at betænke mig med smaa 5 eller 10 Kr. til et frivilligt Fisketegn.

Memorandum: Medlemmer, der efter 1. Marts fisker paa Foreningens Aastrækning ved Albæk, bedes

19

huske at medbringe nye Medlemskort. I modsat Fald (seiv om man kan fremvise et gammelt Kort) maa man finde sig i, at den nu oprettede Kontrol formener en at fiske.

Chr. Lottrup Andersen.

* * * Med dette Nr. af Sportsfiskeren følger et Indbetalingskort paa Medlemsbidraget for Aaret 1937.

Afsenderens Navn og samme Adresse, hvorefter Bladet modtages, bedes anført tydeligt paa Blanketten.

Til de Lokalforeninger, der indsender samlet Medlemsbidrag, følger intet Kort.

Indbetalingskortet bedes benyttet.

Efter 15. Februar vil der blive udsendt Postopkrævning med Tillæg af Omkostninger.

.

;••••••••••11••·····················••111a1111111111111111111111a11111111111-.11"11:,

Fangstrapporter

.

.

• ••111a11111111a111111 a1:i111••·· · · · · · · · • • ø • • • • • • • • 1 1 1 1 a 1 a a 1 1 1 1 1 a 1 1 1 1 1 1 1 1 1 a 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1

Der er i 1936 i Sneum Aa fanget 225 Havørreder og i Kongeaa 350 + 14 Laks.

Den 6. November fiskede jeg i en af Søerne vest for Horsens og opnaaede følgende Fangst: 1 Gedde paa 12 Pund, 2 paa 6 og 1 paa 3 - alle tagne paa Spinner »Utø Draget«. Vind: svag SV, Vejret skyet, Solen brød enkelte Gange igennem. Jeg fiskede kun 1% Time, saa holdt jeg op, da jeg ikke vidste, om jeg kunde faa den megen Fisk anvendt, men var jeg bleven ved, kunde der jo sikkert være blevet en stor Dag ud af det.

Tillad mig til sidst et Spørgsmaal. - Er der Sandsynlighed for, at der er Ørred i en Mølledam, hvor der til Stadighed er en Del Svaner og Ænder?

E. Kræhn.

(Red. har :.iaa en jydsk Gaard været med til at sætte fangne

Undermaalsørreder

ud

i

Andedammen,

hvor

der

fandtes baade Ænder og Gæs. Ørrederne genfangedes i god Kondition Aaret efter).

Tænk paa det disponible Fond!

Fredede Fisk, Undermaalsfisk eller Undermaalskrebs skal atter udsættes, hvadenten de er levedygtige eller ej.

INDHOLDSFORTEGNELSE.

Paa Sportsfiskcri over Polarisen, - Referat fra Stockholms 8portsfi,skek1ubs JubilaumstiivLingen den 18. October 1936 - Gudenaa - En gammel Sportsmand - Et og andet - Foreningsmeddelelser - Fangstra , porter.

20

SPOR'DS-FISKEREN

1937

()~111111 IIIIIIFG) I I I R/i/illllllR llllllcllllr fanges Laksen paa "DEVON".

Brug ALLCOCKS "DEVONS".

Fabrikeres i Størrelser fra I til 3 Tommer i 3 forskellige Vægte i Sølv, Guld og forskellige Farver.

ALLCOCKS

DEVONS

leveres rned eller uden Sidekroge, kantede elle, runde, og baade højre og venstre t0terende.

l l l l l l l l ( () ( lllllll

er Verdens største Fabrik for Lystfiskeri artikler.

_J I

. AIICOCK

o~ Hård1.s

Fiskeriartikler i stort Udvalg.

Medlemmer af Dansk Sports. fiskerforening . IO . pCt. Rabat.

Vort Emblem.

Vort smukke Emailleemblem faas tilsendt fra . Guldsmed Fritz Heimburger, Købmagergade .63-65, København K. mod Indsendelse af .1 Kr. 25 plus Porto (10-15 Øre) i Frimærker. ~~~~~~:::li!!t~~~~~~~~~~~~

Hotel Schaumburg, Holstebro.

Tell. 42 - 172.

-

- ·-

Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel.

Værelser Ira 3 Kr. -

I. Kl. Køkken. -

Bilgarage.

Westy Hald.

Holstebro Turistforening .

T

Lv. stfi~k~re anvises Fisk~p.ladser for Laks, Ørred og Stalling sa •nt Gt>dder·. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Ko1 t 5,00, · Aarskort a W,00 5 Kr. for Vemb Strækningen. Dagskort løses i Kiosken.

Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. - Maaneds- og Aarskort kun . hns Martin Schmidt.

+

·

Formand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffsvej 91 a, København, Hellerup.

Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern.

Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby.

Kasserer: Po~tassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Postkonto 11140.

Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager over Bladets For.s endelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skern .

Kontingentet er 8 Kr. aarlig, Ægtefæller dog kun 11 Kr: For Medlemmer af Lokalforeninger med indtil 40 Medlemmer og med mindst 5 /8 af Medlemstallet indmeldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr. Det samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlemmer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis Forholdene taler for det, kan Bestyrelsen dispensere fra disse Bestemmelser. (Lokalforeningerne skal selv incassere Kontingenterne.)

Artikler til Bladet bedes inqsendt inden d. 10. i hvct Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Overgade 6, Odense. Telf. 3176.

Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren« udkommer d. 1. i hver Maaned.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.