SPO ORGAN
s-
SKEREN
DANSKE
S POR'rSFISKERE (!;
Nr. 2.
1. Februar 1933.
li 8. Aarg.
(Fr(rn Skog ocb Sjø)
,saa hurtigt, det lod sig gøre, rullede vor Oaklænd ad Byvejen mod Forsgaard og Dusnæsset. Smudsgraat Isvand stænkede højt om Bilen. Vejens Jammerlighed gjorde Rejsen mindre behagelig, men Hovedsagen var, at vi hurtigst muligt naaede Rejsens Maal. Rygtet . om de sidste Dages store Fangst af Helt havde nemlig naaet os, og nu agtede vi at prøve at fange Stor-Helt med "Skorv" og Pirk. · ,,Skorv" er Benævnelsen for ·en Larve, som omkring den 10. April og en Tid efter i uhyre Mængder aabenbarer sig i visse Vaager og Huller i Isen mellem Væveredefossen og Gesundsøem. De tilhører antagelig Gruppen Plecoptera. Disse Larver indfanges af Fiskerne og opbevares i Krukker ener lignende for senere al anvendes v·e d Fiskeriet. Den ·e genartede Maade: al lokke Helten frem med "Skorv", er vel nu mere kendt, men •e n kortfattet Omtale af Metoden ·e r maaske ligefuldt paa sin Plads. I Isen over c'b Grunde, hvor Helten om Foraaret plejer at gaa, hugges Huller. Heri hældes "Skarven". Strømmen fører Larvierne med sig, og Helten, der slaar nedenfor Hullet, opdager snart de omkringflydende Lækkerbidskener, smager paa dem og svømmer siden frem. for at opsøge Kilden til denne Vel:;tand. Fiskeren ligger udstrakt p,aa Isen paa ,e t Liggebrædt eller en Renhud, spejdende ned! i Dybet, men:. han Tid ·e fter anden øser "Skorv" i Hullet. Han har Fangstredskabet, en meget lille Pirk, nedsænket i Vandet, den røres ved smaa, jævne Bevægelser, saa den danser op og ned en Smu1'e
nedenfor Iskan ten midt imellem de vandrenl<fie og vrimpende Larver. H elten kommer saa og napper sig en "Skorv", og da Pilken ogsaa ser indbydende og lækker ud, forsøger den ogsaa at svælge denne, men. det gaar ikke, som Svensken siger, like bra et Tag, og Helten ligger sprællende paa Isen, til den faar det dræb ende Nakkedrag. Saadan eller noget i den Stil gaar det til, og del er n etop dette Fiskeri, vi i Dag agter at forsøge. I " Niches" tager vi Hovedkvarter. Der modtager vi de nødvendige Oplysninger og Vink angaaende Fiskeriet: der erholder vi Isøkser og Liggebræcl~er til Laans, og saa begiver vi os til Elven. Denne er opbrudt ude i Strømlejet, men e t Stykke ud fra Bredderne ligger Isen endnu, dier er det, vi skal forsøge Lykken. Isen ·e r tynd og skørnet af Vaarvandet, saa vi maa fare varsomt frem . Skridt for Skridt vover vi os frem, menSI vi prøver med Isbrodden, om det bærer, siden hugger vi Hullerne, det gaar let i den tynde, skøre Is, og saa ligger vi alle tre, stirrende i fuld Fprventning ned i Vandet. Mathias ligger nedenf!or mig; Otto ovenfor, jeg befinder mig altsaa i Midten, der er bare ·e t Par Me~er mellem vore Huller. Det er en herl'.ig Dag, ,e n rigtig Vaardag. Solen straaler og brænder, Luften dirr,er af Varme, og ude i den aabne Elv skræpper Ænderne onr Kærligned og Vaarens Dejl\ighed. Ret bagom os, mod Nord, stiger Knippens Bjergknold mod den skovrige Horisont, trodsig og alvorlig, men guddommelig skøn. Men alt dette op.fatter vi kun t Underbevidst-