Sportsfiskeren 02 1931

SPO ORGAN

s-

SKEREN S PO R'tS ~IS KERE) (t: ·--~~-.-=·~_.c;:;.-.;;;•······ -· -~.....-:-~

~

............ -,.•.... ..

..::F.fd~.!~::- ·-··

Nr. 2.

1. Februar 1931.

Fiskeren og hans · Agn. Efter "Animal Life under Water" by Francis Ward.

(Fortsat.)

Jeg vil nu beskrive, hvorledes forskellige Agn, som man bruger med en Stang, viser sig. De kan bedst betragtes under to Overskrifter: De Agn, der søger at efterligne den naturlige Flue, enten fiskert tør eller vaad, og de, hvis Tiltrækning hovedsagelig1 beror paa "Blink".

De fleste Ørredfluer er lavet med Henblik pa:i at efterligne et eller andet særligt Insekt. .Jeg har allerede beskrevet, hvorledes den tørre Flue vis;eri sig. Under Vandet ses vaade Fluer paa to Maader.

Naar Fluen er dybt nede, ses den mod Sten eller Bundens Vækster, eller i hvert Fald mod Vandets spejlende Overflade. Fiskes der med den i Vand·~ts øverste Del, ses den n1ed "Vinduet"s klare Lys som Baggrund. I første Stilling afhænger dens fangende Evner af dens Form, Farve og Bevægelseri, hvorimod Farven i sidste Tilfælde ikke kan skønnes.

Nn vil jeg beskrive, hvorledes de Agn ses fra under Vandet, hvis hovedsagelige Tiltrækning beror paa "Blink". De fleste Geddevand er fyldte med Skallearter. Geddefiskerens levende Agn er kun een blandt mange Tusinde Fisk i Vandet, og dog bliver Ged.den tiltrukken af den tøjrede Agn. Forklaringen ligger i "Blinket". De fri Fisk i Vandet svømme11 omkring paa ret Køl og er lidet iøjnefaldende, fordi de genspejler deres Omgivelser; som Følge herai fanger de ikke Geddens Opmærksomhed. Den tøjrede Agn derimod blinker stadigt i Vandet, naar den bugter og drejer sig under sine Bestræbelser paa at undslippe. Gedden bliver tiltrukken og griber Skallen paa Snapkrogen.

Skebladets Tiltrækning paa Fisken beror udelukkende paa dets "Blink". De fleste Skeblad som de findes i Handelen - er lavet med en altfor

6. Aarg.

slo1· blinkende Hade. Ganske vist tiltrækker den Slags Skeblad den graadige Gedde eller Ørred, men naar Fisken kommer op for at undersøge det, følger den for en Stund og gaar saa ned' igen. ,,Blinket" er for unaturligt og for straalende. .Jeg har brugt et Skeblad, lavet paa følgende Maade for saa meget som muligt at efterligne Synet ar en beskadiget eller syg Fisk. Hele Bladet er malet: mørkegrønt med Undtagelse af en smal Stribe blankl Melal, der løber diagonalt paa tværs af den konvekse Side,. Striben begynder ved et Punkt i hver Ende og er ikke ni.er end en kvart Tomme bred. paa Midten. Svirvelringen er anbragt saadan, al Skebladet spinder med Slinger - wobble - . Set n ede tra under Vandet give1· Bladet et raskt Blink, derpaa en udpræget Pavse, efterfulgt af et nyt raskt Blink. I 1912-13 brugte jeg den beskrevne Model med udtalt Held.

Mine Iagttagelser af Laksefluen, som den viser sig, naar den bydes en Fisk, overbeviste mig om een Ting - nemlig, at Laksefiuens Tiltrækning beror paa " Blinket'". Ingen !<an forestille sig Mængden af "Blink" fra Normalmodeller, før de har set en "Jock Scott", en "Gordon" eller en "Doc~'or' ' , ført forbi under Vandet. Jeg er sikker paa, at Farv"' er en ligegyldig Ting med Hensyn til at gøre Laksefluen tiltrækkende.

Jeg kunde lide at se følgende Forsøg prøvet: Tag en Lakseflue af normal Form, bundet i seks Størrelser og hver Størrelse i tre Mønstre, idet det samme Materiale bruges . i hvert Mønster, kun varieret med Hensyn til dets større eller mindre Evne til at kaste Lyset tilbage. Min Broder og jeg prøvede dette System med . vaade Ørredfluer, men desværre gjorde Krigen en brat Ende paa vore Forsøg.

Med vore nuværende Fluemønstre vil en UdYeksling af een Slags til en anden af nøjagtig samme Størrelse ofte give en fanget Fisk; men hvis disse

14

SPORTS-FISKEREN

1931

Ombytninger er virkning~fulde, er det næs ten altid Afbildnin ger af en " Gordon'', som den passerede fra et roligt til et mere prunkende .Mønster , eller foran en Fisk. Fluen er bleven kastet tværs over omvendt. E t Blik i en Æ ske med Laksefluer viser , B øllet mod det fulde Lys og viser sig ganske at en Vekslen til et mer e prunkende Møn ster bemørk, idet den svinger n ed med Lyset bag sig; men tyder - mere Flitter paa Kroppen, oft·2 ·hvide Øjne idet Flu en svinger rundt foran Laksen, fanger Lyset paa Vingerne og fin-fin H aletip og Børster, lavet den , og der kommer et Glimt fra Krop. og Børster . af godt genspejlende .Materiale, hvilket alt peger h en F iskens Opmærksomhed er vakt, og idet Fluen paa, som en Kendsgerning, at det er d en . forøgede svinger yderligere rundt, blinker den , som vist pa~ eller formindskede Mængde " Blink", der beting•::r ., F otografierne til venstre ; Laksen følger efter deri Heldet. bl ink ende Flue og griber Krogen.

Den Kendsgerning, at mange Lak sefloder !~a r I Fiskes fra den anden Bred, vilde Fluen blinke, deres Favoritfluer, er bleven fremført som Støtl·::: medens den kom mod Laksen ; idet den passerede for Værdien af F a1~ve i de forsk ellige .Mønstr(!. J eg Fisken , vilde den blive mørk og forsvinde, og Figaar videre og siger , at ethvert Høl m 2d udpræget sken vilde ikke være fristet til at følg·2 efter .

En Laksei lu e.

Den blinkende Maj fl ue.

Karakter - d. v. s. m ed overhængende Træ,2r og Klipper eller med flad, lav ·Bred - ha r sin F avoritflue. Der beror imidlertid ikke paa 'd ens F a rve, nh:n paa dens lysspejlende Evne. ,,Blinket" m:J'...I være tilstrækkeligt til at tillokke Fisken, uden al faa, den til at slaa af eller kun støde, naar den føl ger etter Fluen.

Væ rdien at Fjerene, som Fjer betragtet, ligger i deres Bevægelser, som faar Fisken til at tro, at Fluen er levende.

I næsten hvert Høl er der et særligt Sted, hvor Laksen ligger. Hyppigt fiskes dette Sted beds t, lad os sige, fra højre Bred om Morgenen og fra venstre Bred om Aftenen. Vi kan finde en Forklaring herpaa · i Fluens " Blink" og i hvorvidt dette "Blink" kommer paa rette Tidspunkt, naar den passer er Fisken.

Man vil let forstaa mit Synspunkt ved at se paa Fluerne paa medfølgende Billede. H er har vi fire

Hvad anga ar disse Fotografier, vil jeg gerne gøre opmærksom paa den Kendsgerning, at Øjet paa Vingen bliver lige saa straalende som Sølvtraaden paa Kroppen. ]\fange vaade Ørredfluer er bundet med den Hensigt al efterligne en særlig Naturflue. Det er forbl øffend e, saa mange af disse Kunstfluer, der blinker, H e:r ses tre Fotografier af en "Majflue". Paa c·. et første ses den flydende paa Overfladen i "Vinduet", det andet viser den under Vandet, og det tredje viser et " Blink" fra Vingen af samme Flue. " Blinket" bidrager uden Tvivl meget til at gøre mange ugængse vaade Fluer tiltrækkende. Mangen en Gang, naar Ørreden ikke bider, er nogle faa Fisk bleven taget paa "Butcher", der blev fisket dybt. Ørreden har ikke kunnet modstaa Blinket fra den sølverne Krop .

1931

SPORTS-FISKEREN

Saltvandsgedderne Sk,ønt Emnet er meget specielt, og jeg vist allerede i tilstrækkelig Grad tidligere om samme Emne har lagt Beslag paa Bladets knapt · tilmaalte Plads, mener Jeg dog, at et saa ejendommeligt ·Geddevand, for voi:t Land enestaaende, som Farvandet her omkring Møn er, kan fortjene en 'Omtale af og til, særlig naa.r, som Forholdene er i Øjeblikket, noget særlig interessant foregaar.

Fiskeriet har i den forløbne Del af Sæsonen været jævnt; ingen særlig store 'Fisk og ingen u'dprægel store F[angster. Der er ingen Tvivl om, at de her i Bladet tidligere omtalte mægtige Foraarsfangster af de store Gedder paa Legepladserne har Skylden; store Fisk er her vistnok ikke mange af mere. For de københavnske Kolleger, der jævnlig kommer her, har Sæsonen nærmest været halvsløj - dog har enkelte haft fin Sport enkelte Gange.

Der er taget en Del Torsk paa 'Spinner i Aar. Maa jeg for Resten, mens vi er ved Torsken, komme med en lille Sidebemærkning: bor De ved, eller kommer De lejlighedsvis til Steder, hvor Torsken kan træffes paa forholdsvis lavt Vand, 3-5 m, vil De kunne skaffe Dem en fin Sportsdag med Deres Spinnegrejer. Torsken bider paa enhver Form for Spinner eller Blinker, naar de er i aet Humør, og det er Fisk, der til Trods for deres dorske Udseende er i Besiddelse af ganske særlige Evner til at slaas; jeg saa i Sommer en ganske lille Torsk bøje en Hardys "Norsk Murdock" i "Tøndebaandsfacon", og det ikke eeri, men mange Gange; og selv tog jeg forleden en Torsk paa syv Pund, den lavede saa megen Spræl, før den var moden til Gaffen, at jeg meget tvivler paa, at en endog pæn Laks vilde gjort det smukkere paa de samme Grejer.

Men tilbage til Gedderne. Det hænder hvert Efteraar, naar Nordveststormene komm·zr, at der driver enkelte halvdøde Gedder paa Land - de er "søslaaede" ; det er ganskz sikkert det fra Kattegatteit indtrængende stærkt saltholdige Vand, de ikke kan taale, og kommer de saa i svækket Tilstand ind p~a Grundene i Bølgeskvulpet, gør Mudder og Sand i Gællerne Resten. Enkelte Aar er uel særlio-,::, slemt·' Efleraaret 1911 drev meget store Mængder halvdøde om alle Vegne her i Farvandet; en stor Del blev opfisket, mens de endnu var i Live, el] Del livede op igen, men mange gik til Grunde til ingen Nytte, og det mærkedes paa Bestanden i mange Aar. I 1930 har vi i Midten af November været ude for noget lignende, men heldigvis i meget ringere Grad - nogle Tusinde kg. er der gaaet, forøvrigt mest af Aargang 1929, men i Forhold til den samlede Bestand betyder det ikke meget. Vi havde to

•

1

15

Sæsonen 1930.

Gange stærk Storm af Nordvest med meget høj Vandstand, nordlig Strøm og altsaa ogsaa stor Salth!oldighed i Vandet; efter den første Storm fandtes ganske faa "søslaaede" Gedder, efter den sidste flød de halvdøde rundt mange Steder, ganske særlig i Nærheden af de dybe Strømrender, f. Eks. i Grønsund. Det interessante ved Sagen er imidlertid, at der, efter hvad jeg ved temmelig indgaaende Unctersøgelser har kunnet konstatere, mellem disse to Stormperioder, altsaa i Løbet af ganske faa Dage1, faktisk har fundet en Masseudvandring Sted til Østersøen af Gedder i alle Størrelser, mest dog1 de ganske srnaa af Aargang 1930. Utvivlsomt er det det ved første Slorrn indtrængende stærke Saltvand, der har jaget dem, det ses tydeligt detaf, at der i Bundgarnene udenfor Sundenes Udløb til Østersøen, hvori der ellers meget . sjældent tages Gedder, i første Stormperiode toges en Del - men kun lige i Nærheden af Udløbene; efter anden Storm, hvor de mange "søslaaede" drev omkring her inde i Farvandet,- toges ingen i disse Bundgarn. Et enkelt Sted, hvor et særlig smalt Strømløb ,', UlfS\lrnleløbet" udmunder i Østersøen, er der mellem første og anden Storm af en i Geddespørgsmaalet m eget kyndig og interesseret Erhvervsfisker iagttaget hele Stimer vandrende Smaagedder af Aargang 1930 alle paa hastigt Træk mod Østersøen, hvor de form entlig vil kunne klare sig, da det indstrømmende stærkere Saltvand ikke der vil være saa føleligt som i de smalle Farvande mellem Smaaøerne, hvor en meget stor Del af Vandet i Tilfælde af stadig Strøm i samme Retning faktisk fornyes i Løbet af ganske kort Tid. Al Gedderne efter at være "søslaaede" atter kan live op, haves der mange Vidnesbyrd om, saa jeg mener, vi maa se ret lyst paa Situationen, selv om vi vel nok paa Grund af deµ , forhaabentlig kortvarige, store Udvandring bliver snydt for den fineste Del ar Sæsonen - Vinteren.

Med Fiskerhils~n 202.

Et Suk fra Sjælland.*) I sidste Nr. af Bladet findes under ovenstaaende Overskrift en Artikel af Hr. Assurandør J. Sødringl.

Efter først at have udtalt sin Glæde over de Artilder, der i det forløbne Aar har været i vort Blad og over, ,,hvor meget, der er blevet gjort i *) Overskriften: "Et Suk fra Sjælland", paa Hr. Assurandør Sødrings Artikel, skyldes os.

Red.

16

SPORTS-FISKEREN

vore jydske Kollegers Fiskerige", .k omm er Hr. Sødring ad mærkværdig Omvej til den iøvrigt ikkei videre overraskende Slutning, at " Dansk Sportsfiskerforening" ogsaa er for danske Sportsfiskere", hY0 1-i; a ~ han udlrnst cr følgende Spørgsmaal: ,,Hvad hm· De, Hr. Fabrikinspektør Sigurd Hansen, gjort for Øboerne i Deres eget Land"?

Jeg kunde fristes til at svare Hr. S. med et andet Spørgsmaal: ,, Hvad har jeg gjort for Jyderne?

Tror Hr. S., at hvad der er udrettet i Jylland er foretaget af mig personlig"?

Ak nej, Hr. S., hvis De tror, at Enkeltmand kan udrette noget til Forbedring af Fiskeriet ved el Vandløb, røber De Ukendskab til de praktiske Forhold og til de Vanskeligheder, der er forbun det med et saadant Foretagende. For at gøre noget virkeligt for et Vandløb kræves, at en Kreds af interesserede Sportsfiskere udfører et energisk, maalbevidsl og ofte aarelangt Arbejde, at de er lokalt kel}.dte, ikke alene kender Vandløbet, met1. ogsaa kender den paagældende Egns betydende Mænd og e~ villige . t:il at føre endeløse Forhandlinger med disse, med Lodsejere og Autoriteter.

Paa den Maade arbejdes der her Jylland ; men naturligvis har jeg, hvor man har ønsket det, efter Evne bistaaet Lokalforeninger og Konsortier med Raad og Daad, og jeg kan forsikre Dem, at ingen i den Retning forgæves har henvendt sig; til ,,Dansk Sportsfiskerforening" i min Formandstid, og naar jeg paa vor sidste Generalforsamling (se Bladets Nr. 7 1930) udtalte Ønsket om, at Lokalforeningerne i højere Grad end hidtil vilde søge Hjælp hos Landsforeningen, var Grunden n etop den, at Øboerne aldrig, mig bekendt, har søgt Raad' eller Støtte hos Landsforeningen. · Jeg opfatter Deres Artikel som et Forsøg paa at faa et Samarbejde med "Dansk Sportsfiskerforening i Stand; men jeg tilstaar, at jeg ikke synes om Deres Fremgangsmaade; thi Vejen til et godt Samarbejde kan ~kke være den, at De Aar efter Aar ser Fiskeriet ødelægges omkring Dem, men ikke desto mindre roligt bliver siddende med Hænderne i Skødet og venter paa, at en skønne Dag kommer nok "Dansk Sportsfiskerforening"s Formand og ordner Sagen for Dem, for saa, naar dette ikke sker, pludseligt at falde over ham i Medlemsbladet med et Par fiotte, men ikke særlig velovervejede Slag i Luften (hvorom neden for).

En saglig Henvendelse til Foreningen havde ikke alene været høfligere, men sikkert ogsaa m ere frugt. bringende.

Jeg maa sige, at Deres Beretning om, at der paa Sjælland findes flere Vandløb, hvor en dygtig Sportsfisker ikke e ei n men mange Gange paa et Par Timer kan gøre saa vældige Fangster som den afbildede (ca. 35 Ørreder, hvoraf tilsyneladende man-

1931

ge fine Fisk), har baade glædet og forbavset mig, thi i hele det af Dem saa højt priste "forjættede jydske Fiskeeldorado" kender J. ecrt, ikke et •eneste Vandløb, der blot tilnærmelsesvis kan opvise noget lignende. Saadannne Vandløb trænger saa sandelig ikke til Ophjælpning af Fiskebestanden, men maaske nok til Beskyttelse mod overdrevent Fisker( I hvert Fald vilde jeg have fundet det naturligt, om de ca. 10 mindste af de afbildede Ørreder var blevet sat ud igen, selvom de har holdt det ved Loven fastsatte Minclstemaal.

ad) Det fabriksmæssige Ødelæggelsesværk.

De af Dem anførte Eksempler er desværre ikke noget , der kun finder Sted paa Sjælland, de selvsamme Vanskeligheder kæmper vi med i Jyllarrdl, og naar det er saa svært at faa Medhold ved Domstolene, skyldes det jo Mangelfuldhed v,2d den gældende Lovgivning. Som Læser af "Sportsfiskeren" kan De imidlertid ikke vær·21 uvidende om, at vor Forenings Arbejdei i de forløbn·2 Aar i Hovedsagen har drejet sig om Forbedring af d e Love, der berører Fiskeriet. · Hvor. meget vi ad d en Vej kan opnaa, kan ingen overse i Øjeblikk,2t; men een Ting tror jeg dog, jeg kan garantere Dem, nemlig at de Love, der kommer, vil giv,2 lige Ret for Jyder og Øboer (Færingerne rnaaske dog undtagne).

ad) Det "uegennyttige og smukke private" Initiativ.

Denne Del af D eres Artikel forekommer mig uklar for uindviede. Dog synes det at fremgaa , at en Hr. Nørgaard har lejet et Stykke af Lellinge Aa og derved har afskaaret Dem m . fl. fra at fiske i .denne. Hertil skal jeg bemærke, at De som Læser af "Sportsfiskeren" maa have set, at Medlemmerne Gang paa Gang er blevet advaret imod at lulle sig i den Tro, at man vedblivende kan fiske paa anden Mands Ejendom uden Vederlag. Alene i sidste Nr. .af Bladet er dette Forhold draget kraftigt frem i ikke mindre end 2 Artikler (undertegne des "Nytaarsartikel" og "Marenstines" Artikel om "Lindenborg Aa's øvre Løb").

Endvidere beklager De Dem over, at en "Ven" af Dem har misbrugt Deres Fortrolighed til at leje et Stykke Fiskeri for Næsen af Dem. Men, naar De ikke selv har kunnet taksere Deres "bedste Fiskekammerat" bedre, hvorledes da forlange, at jeg, der ikke kender .Dem og forhaabentlig heller ikke Deres " Ven", skulde forhindre ham i at begaa en saadan Skurkestreg (min Fordømmelse af Deres ''Vens" Handling sker naturligvis udfra den Forudsætning, at Deres Fremstilling er korrekt).

De synes ikke at lide, at D. S. under Arbejdet med Fiskerilovene har søgt Samarbejde med ·'Lystfiskeriforeningen". Det tror jeg nu ikke, at Øboerne skal være kede af; thi denne Forenings store Erfa-

1931

SPORTS-FISKEREN

ring m . H . t. Geddefiskeri m. m. , har vi draget m egen Nytte af, ligesom dens Medlemmers Kendskab til Fiskeriautoriteter og Politikere sikkert ogsaa har gavnet vor Sag. At " Lystfiskeriforeningen" søger at leje Aastrækninger . for sine Medlemmer finder jeg ikke noget mærkeligt eller forkasteligt i ; men hvis det er saa svært al blive Medlem af " Lystfiskeriforeningen", forstaar jeg ikke, at der ikke i Køb'enhavn dannes en anden Forening med samme Formaal ; thi hvis der paa Sjælland findes fl er e saa glimrende Ørred-Vandlø!J, som af Dem beskrevet, kan der i en By som København i en Haandevending skaffes d en n ødvendige Tilslutning til at leje et eller fler e af disse. Hvis De men er paa nogen Maade · at kunne have Nytte af D. S.'s Assistance ved Dannelse af en saadan Forening, da skal en Henvendelse herom blive modtage t med Glæde.

De spørger , om det ikke var rimeligt, at D. S. lejede Aastrælminger og udsatte Yngel. Angaae nde Yngeludsætning skal jeg henvise til min " N ytaarsartikel" i sidste Nr. af Bladet, hvoraf De vil se, at der er Mulighed for at faa Tilskud fra "D. S." til dette og lignende Formaal.

An gaaende L eje af Aastrækninger ved De maaske, at "D . S." har lejet et Stykke af Skjernaa for sine Medlemmer. Dette er foregaaet. paa den Maadie, at et lokalt Medlem har faaet Tilbud paa Stræ kningen til en meget lille Pris og derpaa har overladt den til "D. S." Saafremt De eller andre kan finde en Aastrækning paa Øerne, der kan " holde" til almindelig Adgang fo r "D. S."s Medlemmer og som kan lejes for en overkommelig Pris, skal jeg sætte alt ind paa, at " D. S." lejer denne Aastrækning.

Efter ovenstaaende har De maaske forstaaet, at P rincipperne for "D . S"s Arbejde under min Ledelse har været : Ikke " Forsorg", men "Hjælp til Selvhj ælp"; efter min Mening de eneste Regler, eQ L andsforening kan arbejde efter . Skulde De ikke vær e enig m ed mig, kan jeg trøste Dem med, at min Valgperiode udløber i Juni d . A., og da Generalfor samlingen i Aar afholdes i København, har De de bedst mulige Kort paa H a anden til at faa valgt en F ormand efter Deres Smag.

Varde, d . 7. J anuar 1931.

Sigurd Hansen.

I Anledning af Hr. Assurandør Sødrings Artikel "Et Suk fra Sjælland" i " Sports-Fiskeren" for 1. ds. beder jeg som Medlem af Lystfiskeriforeningens Bestyrelse om Plads for følgende korrigerende Bemærkninger . . · Ifølge nævnte Forenings Love er Medlemstallet ~kkc begrænset ; m enr i visse Tilfælde, som dog endnu ikke er indtruffet og efter al Sandsynlighed n æ ppe

17

vil indtræffe en overskuelig Fremtid, kan Medlemstallet begrænses eller Optagelse af ny Medlemmer standses. Det er altsaa ganske urigtigt, naar Hr. S. skriver, at det er næsten umuligt at blive optaget: tværtimod er det den letteslte Sag af Verden, idet Hr. S. kun behøver at skaffe sig to Proponenter , der vil foreslaa ham til Optagelse.

Det er ligeledes urigtigt, naar Hr. S. skriver, at L. F har udsendt nogle Medlemmer for at leje Aastræ kninger og udsætte Yngel, og at disse Medlemmer ikke var helt værdige Repræsentanter for Foreningen, idet de for sig selv beholdt det eneste Aastykke, det lykkedes for dem at leje. Forholdet er det, at et Medlem, som selv hav:de lejet en Aastrækning, m eget elskværdigt tilbød at overlade Foreningen denne og at forsøge paa at skaffe en længere Aastræ kning til Foreningens Disposition. Det kunde imidlertid ikke lade sig gøre, og da: det privat lej ede Aastykke var for lille til Foreningen, beholdt Lejeren det selvfølgelig selv.

Paa egne Vegne . vil jeg gerne, da jegi nu har Pennen i Haanden, bem ærke, at Fotografi Nr. 2 (,,et af mange" ) er en fortræffelig Illustration af "det fabriksmæssige Ødelæggelsesværk", og at man ikke kan bebrejde F iskere, der har kendt Hr. S's Masseudryddelse af Ørreder i de sjællandske Aaer, at de søger at komme ham i Forkøbet ved Lejemaal af disse.

København, d. 8 Januar 1931.

0 . Thielsen.

I Bladet for 1. Januar skriver Hr. S. Sødring om Ørredfiskeriet paa Sjælland, en virkelig god Artikel, kun maa han ikke være bitter paa Lystfisker iforeningen, enhver er sikkert velkommen som Med1 lem · og bliver vistnok ikke vraget.

Hvad angaar hans Venner, der har lejet F iskeretten paa Steder, hvor han tidligere har haft Ener et:, der er han og andre Foreningsmedlemmier selvfølgelig velkomne, naar De blot vil være med! til at dele Omkostningerne. Ligeledes er vi selvføl'gelig villige til at overdrage vore Rettigheder til F oreningerne, om de maatte ønske det.

At det var haab1øst for L. F . at sikre Forenin, g~ns Medlemmer . en Aastrælming paa ca. 6 Km'.!, vil enhver kunne forstaa, naar man hører, at der er over 100 Lodsejer·e, som man ikke kom' uden om, selv med nok saa lille Betaling.

Rom med et godt Forslag, Hr. Sødring, saa er der sikkert mange Ørredfisker e, der vil slutte sig til Dem. · Med Højagtelse

H. Schmeitz, Vesterg. 24, København.

SPORTS-FISKEREN

18

Til en sukkende 1'1.and paa Sjælland.

Herr Assurandør J . Sødring er i en Artikel . paa godl og ondt i Sportsfiskeren for Januar bl. a. ude efter mig, fordi jeg har lejet Fiskeretten til en Del af Køge Aa. Nogen Grund til nærmere Forklaring eller Forsvar giver denne Del af Artiklen ikke, dertil gør den for meget Indtryk af at være skrevet af Ærgrelse over, at nogle af Herr Sødrings gode Fiskevenner har taget ham ved Næsen. H ele Artiklen foranlediger mig derimod til at komme med nogle Udtalelser om Fiskeri i Almindelighed og om "den _ udvalgte Flok" fra Køge Aa i Særdeleshed.

Alt for mange -Fiskere er af den Mening, at Fiskeri foruden Vandet og Fiskene kun har een Side, nemlig Fiskerens, og glemmer, at d,er ogsaa ,2r noget der hedder Lodsejere. Det er saa let, naar man har en stor eller lille Vogn m ed Fiskegrejer, at fare Land et rundt, og naar man paa sin Vej passerer et 'tilsyneladende Fiskevand, give sig til at vifte med_ Stangen. Paa denn·2 Maade er der for Tiden mange, der · fisker , ofte uden at tage Hensyn til Markfreden og som Regel -ud·2n at indhente Lodsejernes Tilladelse. N aar man er saa fiskegal, maa man ogsaa betale for Galskaben, og jeg siger som.

Marenstine i samme Nummer af Bladet: - Vi Fiskere maa vise større Offervillighed med Hensyn til Leje af Fiskevand og større Hensyn lil Lodsejerne Ligeledes er der mange Fiskere, der bør tage langt mere Hensyn til Fiskebestanden, saafremt denne ikke helt skal ødelægges, hvor d·2r endnu er noget at fiske.

Da jeg modtog Januarheftet og løselig bladede det igennem, opfatted·2 jeg det en e af Herr Sødrings · m en efter Billeder som Interiør fra et Silderøcreri ::, at have læst Bladet forstaar jeg, at det skal vise 2 Timers Ørredfangst fra en sjællandsk Aa. Ved at sammenligne Fiskene med Omgivelserne paa Billedet, er jeg nogenlunde sikker paa, at en Del af disse er lige til en Bøde for Fancrst af Undermaals"' fisk. Herr S. skriver, at han kan opvise mange Fangster af den Størrelse, maaske de øvrige af den "særlig udvalgte Flok'' fisker lige saa intensivt, saa forstaar jeg bedre, hvorfor det nu er saa vanskeligt al finde Ørred i 'd e sjællandske Aaer.

Med Hensyn til den "særlig udvalgte Flok" fra Køge Aa (Hvorledes bliver man "særlig udvalgt"?) formoder jeg, der menes de Fiskere, der Foraar og Sommer kom paa ugentlig Fiskeri. Jeg har fisket en Del i Aaen, uden at føle mig "særlig udvalgt"; men jeg har ofte set Stamfiskere gaa i Skoven og )

1931

kritikløst tage med, hvad der bed paa Krogen, ofte Fisk paa 3- 4 Tommer. Nogle har lejet Fiskeret hos enkelte Lodsejere, men glemt at betale. Andre er Gang paa Gang bortvist af Lodsejerne, men har dog været flittige Gengangere. I Foraaret 1928 slog en Del af de "udvalgte" sig sammen og forsøgte at leje Fiskeriet, jeg tænkte da: ,,Ravnene er lige saa nær til Fiskeriet som Kragerne", gik til Lodsejerne og lejede for en Aarrække en Strækni:o.,g af Aa2n, dannede en Forening med et pass·2nde Antal Medlemmer og lavede Love, der forbød alt andet end Fluefiskeri i Sæsonen og ligeledes Fangst af Ørred under lh, Pund.

Vi sætter Ørredyngel ud paa fler e Steder uden at forbyde den Adgang til den mindst lige saa lange Strækning, hvor vi ikke har Fiskeretten, og ved saaledes at berige dette Vand betydeligt, hjælper vi de "udvalgte" til at genfinde deres tabte Paradis.

De første Aar var vi meget liberale med ·Hensyn til · uvedkommende Fiskeri i den af os · lejede Del af Aaen, men da dette blev misforstaaet eller misbrugt, har vi nu vedtaget fuldstændig Forbud og antage!. Opsynsmænd til at varetage vore Interesser og paase, at den af os udsatte Yngel faar Lov til at vokse i Fred.

Gl. Kongevej 161, 20. Jan. 1931.

Chr. N ørgaard . .

,,Frem, Sjællænder! Frem!"

Igennem de 5 Aar, ,,Dansk Sportsfiskerforening" har bestaaet, og hvor jeg har været Medlem af Foreningen, har jeg sikkert som saa mange andre, omkring d. 1. i Maaneden med Længsel lyttet efter det lille Smæk fra Brevkassen, som forkyndte, at et Blad blev puttet deri. Men særlig ved hvert Nytaar har jeg med Utaalmodighed afventet denne Begivenhed, thi da har der som Regel altid vist sig .at være noget særligt, et Kraftforskud af gode Løfter og Vilje til at tumle foreliggende eller kommende Opgaver i det nye Aar. Og se - , heller ikke i Aar blev jeg skuffet, ,,Et Suk fra Sjælland" gik gennem mig og forplantede sig videre til mine nærmeste Omgivelser, som i dette Tilfælde først og fremmest bestod i et Par gode Sportsfæller og Venner.

Lad det være sagt med det samme, og som en ringe Trøst for Dem Hr. Sødring, at vi, der tildels er enige med Dem, tilfulde lider med Dem. Men dette bliver Sagen jo ikke bedre af, og da jeg er enig med Dem i, at noget bør der gøres, bliver Spørgsm~alet altsaa, ,,Hvad, og af hvem", og her forekoinmer det mig at være det vigtigste først og

1931

19

SPORTS-FISKEREN

fremmest at løse Spørgsmaalets sidste Halvdel, ----, ,,af hvem", for derefter at lade "hvem" være blehjaJpelig med at ordne "hvad".

Det glæder mig her at læse Hr. Fabrikinspektør Sigurd Hansens Artikel "Ved Aarsskiftet" i Bladets N ytaarsnummer, der Traditionen tro, anbefaler Medlemmerne at oprette Lokalforeninger.

Dette gode Raad, som jeg forøvrigt . selv er en stor · Tilhænger af, tager til .en vis Grad Brodderu af Hr. Sødrings Udt~lelse vedrørende Bestyrelsens eventuelle Hjælp til os Sjællændere, ligesom det jo saaledes ogsaa paa en Maade er med til at løse det før omtalte Spørgsmaals sidste Halvdel Naar jeg alligevel stiller mig lidt skeptisk for dette Spørgsmaal, er Grunden denne.

For et Par Aar siden tog jeg til Orde for et nyt Forsøg paa Da:vn~lse af den Lokalforening for os Sjællændere, som i første Omgang gik i Stykker; · af hvilken Grund bliver vist aldrig opklaret, Tilslutning var der nok af.

Jeg gjorde dengang, som nu gældende, al en Lolialforening med den Støtte af Moderforeningen, som en saadan med Rette kunde paakræve, og som Moderforeningen heller ikke kunde sidde overhørig, vilde være af stor Betydning · for os Sjæilændere, ligesom der var Opgaver nok for en saadan Forening at give sig i . Kast med.

At der ikke kunde eller skulde være Tale om Konkurrence med "Lystfiskeriforeningen" er en Selvfølge, tværtimod vilde · et Samarbejde jo kun kunne gavne begge Parter.

Artiklen døde umiddelbart efter Fødslen, den blev tiet ihjel, maaske var der dengang bestemte Grunde, - · hvad ved jeg.

Imidlertid maa dette ikke ske med Hr. Sødrings Indlæg, dette vil forhaabentligt give Anledning til, at vi Sjællændere finder hinanden og samler os iO m vore fælles Maal, saaledes at "Sukkene fra Sjælland'' formes i e et R a ab til Protest mod Ødelæggelse af vore Fiskevande.

Derfor: ,,Frem, Sjællænder! - Frem!" Lad os tage Opgaverne op, thi vi kan ikJke sidde med Hænderne i Skødet og vente, at "Jylland" skal komme herover og ordne Forholdene for os. Lad os samle os om det gamle Ordsprog, der siger: ,, Enighed gør stærk".

V. Haug - .

Laksetrapperne ved Tange.

Da jeg har den Lykke at bo ved Gudenaa, Danmarks største Aa og tidligere den fiskerigeste i vort Land, ak ja, det var den Gang, har jeg gansk e naturligt læst de to Artikler om Fisketrappen ved Tange med Interesse. _

Jeg har mange . Gange været ved Tange og hver Gang "beundret" den "snilde" Maade denne Trappe er bygget paa, og jeg kan anbefale enhver Sp_o rtsfisker, saafremt han kommer paa disse Kauter, ikke at undlade at beskue og beundre dette "storslaaede" Arbejde, denne Trappe frembyder, og falde i Forundring over den omtanke, de Lærde har lagt for Dagen for at "bevare" og "ophjælpe" Fiskebestanden i Gndenaa.

Som Forholdene er nu, er det komplet umuligt for en Fisk, som har levet nogle Aar i Havet og som har naaet at blive saa gammel, at den er bleven; hvad vi kalder for en pæn Fisk, at gaa op ad Trappen, selv om den er saa heldig at kunne finde, hvor denne er, thi det er nemlig ikke saa lige . til for en Fisk, da der, hvor Trappen munder ud i Aaen nedenfor Værket, næsten jngen Strøm er i Vandel i Forhold til, hvad der er nedenfor Tur~ bi nerne \ 1 en Efteraar, naar Havørreden gaar op, (Laksenes Tid er jo desværre forbi) kan man se de enkelte heldige Fisk, det er lykkedes at undgaa Erhvervsfiskernes Garn, Ruser og Vaad i Fjorden og il Aaen, thi Mage til Brug af disse Redskaber, navnlig Vaad, kan man ikke finde i nogen Aa i hele Danmark, staa nedenfor Turbinerne, hvor der er stærk Strøm i Vandet, og springe op imod disse den ene Gang efter den anden, indtil de bliver saa trætte og udmattede, at de bliver ført neri med Strømmen ad Aaen: og bliver da et let Bytte for de indfødte, som staar parat med en Stang eller lignende og giver Fisken et Dask, saa den mister den sidste Rest af Kræfter og er saaledes let at tage med Hænderne. Ganske vist er de første 50 Meter neden for Værket et lukket Vand, som ingen maa fiske i, men dette siger jo i et saadant Tilfælde ikke ret meget. Jeg synes, at de "kloge" Mænd, som saa smukt har gjort deres Bedste for al "bevare og ophjælpe" Fiskebestanden i Gudenaa burde sætte et Skilt op, som angiver Vejen til Trappen for Fiskene, thi som det er nu, er den som tidligere nævnt ikke til at finde.

V. 2494.

Halvtreds Øres Spindere.

Fishing gazette.

Der findes paa Markedet saa mange udmærkede Spindere og W,obblere, at det kunde synes unødvendigt at forøge deres Antal, men de fleste af dem har - set fra en Ikkevelhavers Synspunkt -- den store Fejl, at de er kostbare eller i . det mindste saa (clyre, at Tabet af Grejer i Grøde eller Sten er af væsentlig Betydning for ham.

Del følgende er en Beskrivelse af Grejer, der

SPORTS-FISKEREN

20

let og billigt kan kan laves af e_n hver, og som har vist sig praktiske og virkningsfulde i Brug.

Først en Wobler. De fleste Woblere har den Fejl, at hvert Bid, enten Fisken l:>liver fanget eller ej," koster en ny Agn. Med denne er paa samme Agn faget een blank Laks og to N edgangere, og den var · stadig brugelig. Tag et Stykke Messingeller Kobberrør med tilstrækkelig Lysning, til at en Svirvel af den ønskede Størrelse gaar let og frit igennem. Kasserede Rør fra Colemans Quicklite Lampe er udmærkede til Agn af indtil fire Tommers Længde. Skær med en stump Sav, med en Karborundumsten eller en Fil væk af Røret, med Undtagelse af 3/4 Tomme ved den ene Ende; saa den anden Enide bliver tilspidset til et Spyd.

Fig. I. Stykkets hele Længde skal paa det· nærmeste være lige saa lang som den Agn, det er bestemt for. Krogsættet er med eeu Enkeltkrog eller

j,. ,:--

i

%

)

L-----r~,l(;;-;2.-:1..iA&.

to i ret Vinkel for hinanden, eller med een eller to Dobbeltkroge eller Trekroge og med en Perle eller et lille Hagl trukket paa Forfanget og fastgjort saadan, at Hpvedet af Svirvlen kun rager lidt udenfor Røret, naar Krogsættet med Perlen presset tæt imod dette. Fig II. Det er bedst, at ikke h·~le Svirvlen rager udenfor, thi saaledes modvirkes enhver Tilbøjelighed hos Agnen til at fange sin Hale med Munden.

Der agnes. Bøj først Spydet i den ønskede Krumning, stik det ned i Agnen indtil Enden af Røret kun naar lige udenfor Læberne. Bind Agnens Hoved

1931

og · Læber til Røret med lfobber- eller Sølvtraad, idet man først tager en Tørn eller to omkring Røret.

Put Forfanget ned. gennem Røret · og ud mellem Gællerne, fæst det til Svirvlen, træk Perlen op mod Røret og fæst Krogsættet til Agnen med Gummibaand. Gummiringe faas ved at klippe smalle Ringe af et Stykke uvulkaniseret Lægegummirør, som man gaar med i Lommen.

Denne Wobler kan ogsaa laves ved at lodde et kort Stykke Rør til et Spyd, skaaret ud af en Messingplade.

En Spinder.

Først et Par Ord om Celluloidfinner. Før man skærer dem ud, lægger man to ·s malle Strimler, een midt paa hver Side af det Stykke Celluloid', hvoraf Finnerne skal skæres punkteret Linje. i Fig. 3 - og borer eller lokker saa to Huller gennem alle tre Tykkelser, saaledes som vist paa Tegningen. Strimlerne forstærker Finnerne, og Hullerne forebygger, at Hakkene skærer igennem, og baadc Strimler og Huller forhindrer Finnerne i at briste, hvad de ellers ofte vil.

Spinderen selv er en Tillempning af Mr. Wanless's Ide, *) jeg haaber, han modtager min Undskyldning for Laanet. Tag et Stykke Messing- eller Kobbertraad - det skal være ca. fire Gange saa langt som Agnen ~ fold det sammen og tvind en Stump Messingrør ind i den foldede Ende - eller lod den til. Stik derpaa Finnerne ind og tvind Traaden bagved dem. Fig. 4. I Tegningen staar Traadene ud fra Finnerne, men det er kun for Forstaaelsei-is Sl~yld, de ska)l: selvføigelig ligge fuldstændig fladt. Sno Resten af Traaden fast sammen i samme Længde, som den Agn, der skal sættes paa, og giv den Tyngde med enten Bly, Bfytraad eller Loddemasse. .' I Krogsættet er for saa vidt det samme som i Fig. 2 med Undtagelse af, at Perlen ligger tæt ved Svirvlen.

N aar der agn es, skul)bes Traad og Bly ind i Agnen, der bindes fast med Kobber- eller Messingtraad, Svirvlen puttes gennem den lille Rørring, og Perlen trækkes tæf op ad Ringen; Krogsættet bindes til Agnen med en Gummiring eller to.

Muligvis vil Mr. Wanless gøre Indvendinger mod dette "Isenkram" forpaa Spinderen, men det er tvivlsomt, om det gør noget; hvis den efterstrælJtei Fisk i det hele taget skænker det nogen Tanke, citerer den maaske : ,,De store tager de smaa, elsker at jage og bide dem. .Jeg lader slet ingen gaa, · sluger alt, skal jeg vise dem." *) The seince ol spinning for salmon & trout by Alexander

Wanless.

0. A.

1931

SPORTS-FISKEREN

Med andre Ord, den antager Svirvlen for et eller andet Insekt, som dens Bytte _jager. ** ) Skeblade:.

Man kjan lave ganske udmærkede Skeblade af Musling- eller Østersskaller, særlig af de sidste, da de første , skønt meget tiltrækkende, er en Smule skrøbelige.

Slib ved Hjælp af en Slibesten Skallen - ved Østers den hule, ikke den flade - i den ønskede Form og poler alle Ujævnheder af Ydersiden. Bind e nten en enkelt, dobbelt eller Trekrog paa Staaltraad og træk paa Traaden saa mange blanke r øde Glasperler, at Krogen hænger fri af Skallen og knyt en Svirvel i Enden af Traaden.

D!.i!sse Skeblade er lidt tilbøjelige til at skøjte i Stedet for at spinde; d et kan undgaas ved at lade Skebladet synke og begynde Spindingen med et brat Ryk Hvis der ønskes en ekstra Krog - eller Kroge - i Midten af Skallen, kan den fæstes paa, men der maa være een eller to Perler ovenover den .

Bor saa et Hul i den Ende af Skallen, der svarer til Hængslet, mindre end Diameteren af Glasperlerne men tilstrækkelig stort til, at Svirvlen! kant gaa igennem. Østersskallen kan paa Halvdelen af den udvendige Side bemates med Pletter for at . efterligne Ørred, Grundling o. s. v. Det er nd1mcrkedc Spindere, og Aborre og Gedde tager d em gærne Tilsidst noget fuldstændig nyt en kunstig Spinderorm. Fig. 5.

Skær en Celluloidspinder som vist paa Tegningen og. mal den purpur- eller mørkerød. Tag ca.

5 Tommer af Hardys fineste Pposphorbronzetraad og fola den, saa den ene Længde er dobbelt saa lang som den anden. Tvind en Svirvel og derefter Celluloidspinderen i Løkken og tvind de Lo Traade løst sammen. Paa den dobbelte Traad trædes først en gennemhullet Blykugle, der er malet mørk :! r,'l<l, derefter fire eller fem mjørkerøde Glasperler, og fæsl saa en Øjekrog No. 6 eller . 8 - ny No. -til den frie Ende af d en korte Traad. Efter d ~1in e.

Række trækkes seks- eller s.yvi 1 y ser ø de Glasped er, og til Enden af Traaden fæstes en Øjekrog No 8. Lad si dde en Stump af Traaden, efter at Krogen er tvundet i ; den vil · holde P erl erne paa Plads.

Bliver den spunden meget langsomt og dybt, naar Vandet nærmest er lavt og klart, vil den være meget fangende overfor Aborrer og Gedder. F ørste Gang, den blev prøvet, skaffede den to Aborrer, **) Celluloidfinnerne bøjes i Form paa følgende Maade: Varm en flad Niptang i kogende Vand, put Celluloidfinnerne i det kogende Vand for at gøre dem bløde, tag den varme Niptang og bøj den ene finne tilbage, den anden fremad, en Bøjning paa 45 Or. er passende. Dyp Celluloide11 i koldt Vand for at hærde den.

0 . A.

21

een paa 2 Pund og een paa 11/2 Pund, og næste Gang en Aborre paa 2 Pund og en 4 Punds Gedde, skønt de ikke kunde faas til Bid ved noget som' helst andet.

Men hvor faar vi de løse Perler?

Det ødelæggende Rovfiskeri.

To Ørredfiskere, der trak Vaad i Lerkenfeldt Aa.

Fisk erikontrollen synes nu heldigvis at være blevel opmærksom paa det ulovlige Vaadfiskeri, der foregaar i vore Aaer.

Forleden blev fire Vaadfiskere taget ved Trend Aa, og for et Par Nætter siden var Fiskeribetjent Larsen, Mariager, saa heldig at træffe to Fiskere, som drev u}o'1"ligt Fiskeri i Lerkenfeldt Aa: ved' Gectsted. Vaad og Fangst blev selvfølgelig konfiskeret, og del viste sig, al der blandt de fangede Ørreder endocrh var en Snes Stykker af Undermaal. Det bliver ikke nogen billig Historie for de uheldji.ge Fiskere Forhaabentlig lykkes det Fiskerikontrollen i Forbinrlelse med Politiet at faa saiti en Stopper fori Vaadfiskeriet i vore ferske Vandløb, hvor del er fuldstændig ødelæggende for Yngel en .

...... ···~··· Foreningsmeddelelser.

Nordjydsk Lystfiskeriforening

afholdt sin aarlige Generalforsamling i · Kildepavillonen den 28. November . Der var mødt ca.

40 Medlemmer. Til Dirige"ut' valgtes Konsul G. Bremmer.

1) Formanden, Hr. Kontorbestyrer J . Rysgaard aflagde Beretning om V1irksomheden i det forløbne Aar og gav herunder en Skildring af en r et dramatisk Fangst af 2 Hold Fisketyve, de r blev taget paa fersk Gerning ved der es Natarbejde. Sagen er oplagt og der vanker Bøder.

Formanden omtalte Magister Otterstrøms Foredrag i Foreningen om Laks og Ørred, gav ·derefter en Oversigt over Fiskeriet i Lindenborg Aa i 'd et forl øbne Aar, foreslog at Foreningen skulle sætte 'n oge t ind paa at faa drevet Jagt paa Odderen, som var begyndt at husere for voldsomt i Aaen. Den nødvendige Sagkundskab for Foretagendet havde man silirct ~~ .

Man vil undersøge Muligl_ieden af at leje Fiskerie t i Lindenborg Aa fra Skiver 2;n til "Røde Mølle" , Fisk eriet har ikke megen Værdi som Lystfiskeri, nu Stræ kningen er reguleret, men man kunde bedre

SPORTS-FISKEREN

22

komme Rovfiskeriet til Livs, naar man stod som Lejer.

I Slutningen af Oktober Maaned blev der udsat 10000 Stk. halvaars Yngel af Havørred indkøbt hos Brødrene Nissen Jøker, Vejle.

Ligesom tidligere Aar var der indrykket Annoncer i _ Byens Dagblade med Advarsel mod ulovligt Fiskeri og Løfte om Ducør for vidnefast Anmeldelse af Rovfiskeri , ligesom man paa anden Maade gennem Pressen søgte at skabe Værn for Fisken særlig i Fredningstiden.

Paa Grund af Kassererens Fraværelse aflagde Formanden det reviderede Regnskab, der godkendtes. _ Det vedtoges at anvende et Beløb af Foreningens Midler paa 750 Kr. til Indløsning af Andele i Gudumholms Sluse.

Stabssergeant 0. Friis, der ønskede at afgaa som Foreningens Kasserer, en Post, han har varetaget i 11 Aar, blev udnævnt til Æresmedlem.

Til Formand valgtes Kontorbestyrer Rysgaard med Acclamation.

Som \Bestyrelsesmedlem genvalgtes Dr. Aage Poulsen og nyvalgtes Fru Helgru Lauesgaard i Stedet for Stabssergeant Friis.

Til Suppleanter valgtes Trafikkontrollør Fritze og Bankdirektør BoHius.

Til Revisorer genvalgtes Konsul Henning Jensen og Regnskabschef Bye-Jørgensen.

Efter Generalforsamlingen afholdt Foreningen et festligl og muntert Torskegilde. Foreningens Van-

1931

drepokal overraktes Hr. Købmand Søren Kragh, <ter for anden Gang havde fanget den største Fisk.. Hr. Kragh kvitterede ved at forære Foreningen et Beløb paa 75 Kr. som Hjælp til Udsætning af Yngel.

Derefter gik man til Spillebordene.

Sekretæren.

Til Medlemmerne.

Bedes læst.

I

Med dette Nummer følger et Indbetalingskort til Indsendelse af Kontingent for 1931. Portoen for Indsendelsen er kun 5 Øre. Kuponen er indrettet som Medlemskort ,og er · gyldig som saadant mod Postvæsenets Kvittering for Beløbets Modtagelse.

Til Medlemmer af Lokalforeningerne i Aarhus, Kolding, Vejle ,og Varde følger intet Indbetalingskorl, idet Konlingentet "til Landsforeningen disse Steder opkræves af Lokalforeningerne.

Ved at benytte Indbetalingskortet har man med del samme et Medlemskort og undgaar Postopkrævning, der tages med 8 Kr. 50 Øre.

Indholdsfortegnelse: Fiskeren og hans Agn. - Saltvandsgedderne i Sæsonen 1930. - Et Suk fra Sjælland. - Til en sukkende Mand paa Sjælland. Frem! Sjællænder, Frem! Laksetrapperne ved Tange. Halvtreds Øres Spindere. Foreningsmeddelelser. Medlemslisten. -

Dansk Sportsfiskerforening's Medlemsfortegnelse for 1930. Æresmedlemmer.

Oberstløjtnant C. Wegner, København .

Skomagermester H. Bache, Skjern.

Aalborg.

1 Overretssagf. Jacob Andersen.

2 . Harry ArJ'eldt, Østeraagade.

3 Manufakturhandler A. Bach.

4 Grosse r er Petersen Bach.

5 Fa brikant Kaj Becker.

6 Bankelireklør P. Boetius.

7 Farver Bo:·di1°g, Kas lelvej.

8 Konsul Gorm Brenner.

9 Gmsscrer C. v. Capr:eln.

10 Repræsentant Clu·. Christensen.

11 Fuldm. Clausen, Landmand o. b.

121 Købmand C. Damborg 13 Søren Elsnach, Algade.

14 Skotøjshandler Engelbredt.

15 Premierløjtnant H. Gad. 1'l c;htro p ral(lor Til. W. Gade.

17 Postmester Gottlieb. l Si Overretssagfører Grii.newald.

Hl Gartner H a nsen, Algade.

20 Biogholcle1· Aug. Hansen, ,,Phønix".

21 Tandlæge Valdemar Jensen.

22 Fiskerikontrollør Jørgensen .

23 Købmand Søren Kragh .

21 Direktø r Walter Langer.

25 Direktør Roedsted Lassen.

26 Ft.·u H. Lauesgaard.

27 Læge S. L auesgaard.

28 Telefoningeniør A. Mortensen.

29 Restauratør P. Mouritzen.

30 Blikkenslager Møller, Vesterbro.

31 R,e:p ræsentant A. A. Nioolaysen.

32 B!o.g holder Carl Nyborg.

33 Kreatureksportør H. Petersen.

34 Isenkræ mmer I. C. Petersen.

35 Gnosserer M. Petersen.

36 Axel W. Pertersen, Kilden.

37 Landsrelssagf. Rolff Petersen.

38 Direktør Ørum Petersen.

3S\ Dr. m ed. Aage P,oulsen.

40 Ovrq:iakmester Olaf Poul sen.

41 Isenkræ mmer C. I. Præstmark.

42 Kontorch ef Rysgaard.

43 Grosserer Elimar Schmidt.

4,t Overlæge Schoubye.

45 4G 47 48 49 50 51 52

Togbetjent Støy, Vesterlorv.

Kaffegrosserer Werner.

Pmkurisl W. Wium.

Direktør Vogler, Aagade.

Trafikassistent Fritze. ) Konsul H. Jensen.

Udmeldt 1 / 1 -31 Repræserrtant Mellerup.

Postassistent Roschow.

53

Aarup.

Isenkræmm er Harreby Hansen.

54

Allingaabro. .Tens A. Ross.

55

Aabyhøj.

Lelh J ensen.

57

Aalestrup.

Bankdirektør Abildgaard.

Pmprictær Guldbjerg, Vesterris

58 59 60 61

Aarhus.

Ing. cand. polyt. Aagaard.

Ing cand. polyt. M. Ahm. Snedker L. Andersen.

Frisør P. S. Andersen.

5(:i

SPORTS-FISKEREN

1931 63 Købmand Sv. Andersen. ·63 Snedkermester Jens Arberg.

Kommis Kaj Asplund .

65. Assurandør Carl Baggesen. ·66 Snedkermester Brusen.

67' Rep ræsentant V. ,Bønding.

'68 Manufakturhdl. Alfr. Carsted.

69 Fiotograf Carl Christensen. ·70 Handelsgartner C. Christensen.

71 Snedkermester Christiansen.

72 Forretningsf. C. Christoffersen.

7S Købm.and Jørgen Clausen.

74 Skoløjsh andler Engelbredt.

75 Kulgrosse rer E. Eriksen.

7(-\ Overpt0stbud Fagerdal.

77 Theaterkasserer A. Frederiksen.

78 Købmand Peler Friis.

79 Kommis Aage Gamm elgaard.

80 P eter Gimpel.

81 Isenkræmmer Johs. Hansen.

82 Eksped ient Nørup Hansen. .33 Sagfører H . Hasle .

84 Grosserer H. Henriksen . ~5 Kontorchef Hjelm.

86' Direktør Aage Høyer.

Si Garderobeforvalter J. Jacobsen.

8& Børge Johansen, Immervad.

89' Ing. cand . po lyt. Johs. Jørgensen.

Organist Robert Jørgensrn.

91 Snedkermester Th. .Juul.

92 Dclikatessehdl. S. A. Kannegaard.

93 Manufakturhdl. V. Knudsen.

94 Guldsmed Fr. Koclc 95 Tandlæge Krngsgaard.

90 Isenkræmmer 111. Langermann.

97 Blomsterhdl. Hans Larsen.

96 Ekspedient H. C. Larsen.

99 Læge G. H . Lasson.

100 Sfoomagermester M. Larsen.

101 cand. pharm. Tage Larsen.

102 Børge Lassen , Hans BP:>gesgade.

103' Centralmek. K. K. Lamilzen.

104 P1,okurist Holger Leth.

105 Bogholder Lindgren.

100 Købmand Jens Lopdrnp.

107 Købmand Sv. Lopdrup.

108 'K øbmand C .. Lorentzen .

109 Direktør Oscar Madsen.

110 ·Ul'mager Jens Mejlvang.

111 Buntmager Muchit~ch.

112 Overofficiant Munckdal.

113 Direktør Møller.

114 Modelsnedker E. Møller.

115 Bioglrykker A. C. Møller.

116 Revisor Axel Nielsen.

117 Garderobeforv . Chr. Nielsen.

118 Købmand Ejnar Nielsen.

119 Chauffør Kirstejn Nissen.

12D Prokurist E. M. Nymark. lZl Landsretssa,gf. A. M. Nørager.

122 Forretningsfører A. Nørager.

123 Cyklehandler 0. Clu·. Olsen.

124 Fabrikant Ottau. ·125 · Malermester Petersen.

126 Cyklehandler Carl Th. Petersen. ,64

127

128 129

130 131 132 133 134 13& 136 137

138

139 140 141 42 143 144 145 14G 147

l4S

140 150

l&l 152

Skomagermester H. Petersen.

Snedkermester P. Petersen.

Montør Piilgaard.

Revisor H. P. Poulsen.

Kiontorist Poul Poulsen.

Inspektør Edv. M. Qvist.

Direktør Emil Rasmussen.

B-ogtrykker Reimann.

Skiftevidne Rohde.

Assurandør Peter Ruge.

Slaglennester Schibye.

0orvalter V. Schmidt.

Frisø1· K. SleJ'fensen.

Snedker C. Sørensen.

Mekaniker E. A. 0 . Sørensen.

Sl~omagermester K. V. Sørensen.

Vinhandler Knud TI1orup.

Bogholder Aage Thrige . momsterhandler P. B. Vahl.

Købma nd A. Chr. ,Østergaard.

Gartner J ens V. Yde. In.geniør G. Hviid.

Tø•mrerm. Chr. Iversen.

Udmeldt Grosserer Adolf Jensen . ~ 1 /i -31 Kgl. Vjr. H. Kam pnrn nn I Tjener C. J . . Laursen. )

l

Aarhus l.olaljo rcning· 11de11bys.

23

183

Tandlæge Olaf Laue.sgaard.

Bankassistent S. Olesen.

Ajpoteker Chr. Winding.

184

Brønderslev.

Købmand E. W. Gade.

185

Brøns.

Stationsforstander Terndrup.

186

Bækmarksbro.

Mejeribest. Jensen, Brandborg.

181 18~

Charlottenlund.

Etatsraad Wilh-Hansen.

188 K. Wilh-Hru1sen, brdrupgaard.

189 :Overlæge Ove Strru1dberg.

100 Grossere1· Kaj . Møller.

191 Hepr. Magnus Rendahl.

187

192 193

194 195(

208 209

Farsø.

Lærer Christensen , Svingelbj .

210

Farum. 'l' ranslatør 0. Wøldicke.

197

Hepr. A. Buhl Andersen , Brabrand.198 19~, 154 l(øbmd. Chr. E lgaard, Hørning.

155 cand. pharm. Klem, Hammel.

200 15(i Læfge N. B. Løw, Hørning.

201 157 Købmcl. Knud Petersen, Randers. 202 158 Ing. Kaa esgaard, Aabyhøj.

203 204

Henry Andersen , Faaborggade.

160 Kgl. Hofskræder N. Christensen.

161 TLo,gbetjent L. Jensen , 'ft-øjborg.

162 Repr. Olesen, Ryesgade.

16~ Hans Nissen, Mejlgade.

164 Kgl. Hoffrisør G. Petersen.

165 Skoleelev N. B.osel"up Poulsen.

166 Domorganist Jørgen Nielsen .

159

167

Hotelejer Kliive1·.

Kmnrnis Niels L auridseu.

Murermester ClH. Mikkelsen .

Lærer Harald Nielsen.

225 22G

Brande.

Træhdl. Trier Brandgaa1-d. Ægekspo rt ør Thornvig Jensen.

227

Frederikshavn.

Bogholder C. Mygind.

171

Aulum.

U rmage1· Emil Chris tensen.

172

Birkerød.

Gnosserer 0. Benthien.

17(\ 177 17S

179 180

206 207

Fredericia.

Konsul Boalt h .

Repræsentant W. Fischer.

Barbermester Grønlund.

Posteksp . A. Jørgensen.

Direktør Carl Jørgensen.

Telegral'kont1·. H . Jørgensen.

IContorisl H. Boreh Larsen.

Ingrniørass. H. C. Lautrup.

Snedkermester C. Madsen.

G. W. May. Værkmester A. W. Mav, Telegrark,on tro li ør Schouw.

Bud H. Schrøder.

Telegrafkiontrollø1· Truelsen.

Konsul Korch.

IJ Udmeldt Cigarhdl. Schumacher. ·. Ifi-31

Askeby.

173

20~

Arden.

Fiskem. L. Callesen, Vraa Ml.

16& Førstelærer S. Borch -.-\ndersen.

169, Smedemesler P . Hansen .

170 Musike1· Axel Nielsen.

174 175

Egtved.

Apoteker Aksel Holm.

Henry Holm.

Barberm. E. Petersen.

Esbjerg.

Trioota.gehdl. K. Christiansen.

Barbermester Aa. Houmann.

Adjunkl I. C. Jensen.

Fiskeeksportør H . A. Jensen.

Aage Knutzen.

Trafikass. L. M. Nielsen.

Ta ndlæge Wedel Petersen.

Overpostbud Poulsen .

Købmand P . Sørensen.

Trafikass. H . E. Thygesen.

Bogholder Chr. Wissing.

Arkitekt Øhle.nschlæger.

Kontorist I-I. Nielsen.

196

153

Udenfor Lo!.:aljoreni11gen.

Dybvadbro.

Ban e l'ormand Chr. Thomsen.

211 212 213

214 215.

216

217 218

( u d me ld t ). 219 220 Borris.

221 Gaa rdejer J . Thomsen J ensen.

222 O:psynsmand A. H. Johansen.

223

224

(Fortsættes.)

SPORTS-FISKEREN

24

1931

Betydningsfuld Nyhed.

--'""'!!"""'!!-.- ~-

Allcocks "Easicast" Hjul er nylig bragt paa Markedet.

Specialister har gen r: em 12 Maaneder afprøvet Hjulet og fundetj dette fuldtud svarende til .enhver kritisk Sportsfiskers Ønsker og Forventninger:

Har man et "Easicast" paa sin Fiskestang, har man kun at kaste Snøren ud paa sædvanlig Maade og overlade Resten til Hjulet.

:•11111111 I 11 I I 111 I 111I11111111 l i 1111 I I I I 11 I I l i

Dette Hjul er saa automatisk : fintfølende, at enhver vil forb avses.

:

................ ,.,, ...........................

Faas i a 11 e ledende Speciålforretninger Landet over.

Enerepræsentant for Danmark:

BRITAGENT (The British Industries Agencies).

M. Th. Martens.

St Kongensgade 40 H .

..-

Lystfiskere,

•

_

der dyrker Lakse- Ørred- og Stallingfiskeri og vil forsøg€ Storaaen, kan faa' alle Oplysninger 0111 Fiskeriet og Fiskepladser hos mig.

Vi fører alt i Lystfiskeriartikler.

MARTIN SCHMIDT & SØN, Tlf. 137.

Cigarfabrik, Nørregade 10, = HOLSTEBRO. = Tlf. 137.

Hotel Schaumburg, Holstebro.

Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens bedste Hotel.

Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Vesty Hald. (Ny Ejer.)

Sports f i sker e, der besøger Skjern Aa, anbefales Højskolehotellet, Skjern. Ved mindst 3 Dages Ophold 6,00 Kr. pr. Dag for fuld Pension. - 1. Kl. Værelser. - God Garageplads.

Telefon 39.

Æ rbødigst

S. RÅ V N.

Grønlunds Hotel modtager Lystfiskere i Pension fra 6-8 Kr. efter Behag pr. DøgIL

P. M. Pedersen, Tlf. 19. SKJERN. Tlf. 19.

Fangst=Journalen Kr. 2,50.

S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.

København

~s

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder.

Dagskort a 2,00. - Ugekort a 5,00. - Aarskort a 15,00.

Dags~ort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Gæstgivergaarden --------------------

,,TROLDHØJ'' Tele!. 1 Troldhede - Tele!. 1 Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen B/4 km, ingen Steder over ~ km til førstnævnte. - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr. Dag for fuld Pension. - Gratis Bilgarage.

Chr. Christensen.

----------~--------Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 10. i hver Maaned til Redaktionsudvalgets Formand Dr. Sv. Lauesgaard, Aalborg.

Formand: Fabrikinspektør S. H anse n, Varde. !l'æsiforman.d: Kontorchef Ryesgaanl, Aalborg.

Kasurer: Postmester Chri stensen, V:irde.

Kontingent og Indmeldelse s ker til Po stmester Christensen, Varde.

Postkonto 11140.

Kontingent er 8 Kr. aarlig. (Ægtefæll er 11 Kr.) Formi11c-ens Jlfedlemsorga" •Sportsfiskeren• udkommer den 1. i hve1 Maaned.

Annoncer indsendes til Bogtrykker Sørensen, Holstebro.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro