Sportsfiskeren 02 1927

SPO ORGAN

Nr. 2.

s-

SKEREN S

1. Februar 1927.

En tilfreds Fisker! -

POR~SFISKERe (t:

.11 2.

Aarg.

10

SPORTS-FISKEREN

Dir. Bueman ved Syd Østjydske Elektricitetsværker har været saa venlig at nedsætte Kortene for Sportsfiskerforeningens Medlemmer saaledes, at man ved at forevise Medlemskort faar Fiskekort til halv Pris, de koster ellers: Dagskort 2 Kr. , Maanedskort 10 Kr., Aarsko rt 30 Kr., altsaa nu paa Grund af Direktørens Interesse for Sport"fiskersagen kan man holde sin Sommerferie ved Opdæm nin gen, der fylder med Stallerupgaard Sø et Areal af ca. 300 Tdr. Land, der kan fiske s baade Gedder, Karper, Aal og i det hele taget alle Fersk vanoshsk. Om kort Tid kommer der et Kort over Arealet med Angivelse af de bedste Pladser og Hytter o. s. v., og kønt er der ved HøjspændingeJl, saa mange kan nu faa Lov til at nyde den storslilaede Natur. 5 Kr. om iVlaaneden er jo ikke mange Penge, og jeg tror 11ok, i hvert Fald de unge kali overnatte i Hytterne, saa for milnge kan der blive god SPOrt. Jeg har iHt.' selv iisket der siden Værket blev anlag-t, men der siges, at der skal være endnu bedre Fiskeri end før den Tid. Nytaarsdag 1915 var jeg der første Gang. Sammen med en god Ven tog jeg ca. 100 Pd. Gedde paa "Hardy Krokodil" med en Sild som Agn, og første Søndag i det nye Aar var vi der igen og fik mellem 150 og 200 Pd., det kan man da kalde flot Resu ltat, naar man ved, at der aldrig før den Tid er taget over 100 Pd., selv i Vaad paa en Dag. Jeg skal fortælleJidt om Søndagsturen.

Vi havde, belært af den store Fangst Nytaarsdag, lejet en lille, let Enspændervogn og startede før Dag. Hesten blev sat ind paa Stallerupgaard, og vi drev ned til Baadehuset ved Søen. Her var der indrettet et helt lille Køkken og Spise rum, og h'er lagde vi Grejerne ind og gik i Baaden med kun det nødvendigste. Det var et grimt Vejr, næsten som Nytaarsdag i Aar. Naa, vi skiftedes til at ro op mod Vinden og lod saa Baaden drive tilbage igen, medens vi tog det ene Kast efter det andet ind mod Land,3aa vi havde let ved at holde Varmen. Men Formiddagen gik, og da vi naaede Middag, kunde vi endnu ikke notere noget Resultat, saa vi blev enige om at gaa i Land og fik i Hast vor Primus igang og en Gang varme Bayerske Pølser med tørt Brød og en Dram til, og oven paa en god Kop Kaffe med et' Stænk i, ja, det var herlige Tider de gode, gamle Dage. Saa Ild paa Piben og paa den igen.

Nu var Vejr~t bedre, det blæste ganske vist en halv Storm endnu, men R egnen var næsten holdt op, saa vi kunde lad e Regnf~akkerne blive i Huset. Vi mærkede snart, at nu var der Forandring i Tingene, m en om

1927

det var Vejret, eller fordi vi gav dem en lille Sang, ved vi ikke, men ikke saa snart havde vi begyndt, før vi begge havde Fisk og det var store Fisk, den ene paa 8 Pd., den anden paa l2 Pd. Det er ikke let ilt staa 2 Mand i samme Baad med hver sin Fisk, men jeg er aldrig saa bange for Gedder og har aldrig mistet en, saa det g ik ogsaa denJle Gang.

Desværre ViiI' l3;tade n lille, saa vi maalte i Land , hver Gang, vi havde saadan et Par Stykker, og det gav mange i Løbet "J et Par Timer. Den største, vi fik, vilr en gammel Arrild Dame paa 18 Pd. Den gik paa, da min Spinner, slæbte bag ud. Medens jeg ro ede Baaden op, fik den Lejlighed til at synke lidt dybt, og" da jeg fik fat i St:.tngen kunde jeg mærke, at der var Fisk, men den var rolig, saa jeg" sagde til min Ven om at tage den med Fang-stkrogen med det samme.

Se'lv tog j eg Snø ren i Haanden og halede ind.

Jeg skal love for, P. fik Næsen til sig, for den kom op med aabent Gab og saa alt andet end indbydende ud. Da Snøren hil.vde været slæk, havde den faaet et Par Tørn om Underkæben , saa den ikke kunde lukke Munden, og vi havde ventet, at det var en lille Fisk, saa jeg kan godt forstaa, at P. glemte at ta ge den med Fangstkrogen.

Ud gik den igen, men snilrt efter var den landet fra den anden Side af Baaden.

Den vejede 18 Pd., som sagt, men havde et ualmindeligt stort Hoved og en lang, tynd Krop. Først da den var i Baaden, kom der Liv i den.

Alt i alt var det store Fisk, vi fangede den Dag, ingen under 6 Pd. Men vi kom ikke oftere ud paa Søen. Vi havde fanget for mange og blev hældt ud af Selskabet trods det, at vi havde foræret alle Fiskene til Selskabets Medlemmer. Derfor siger jeg som et lille Nytaarsraad til alle, navnlig unge Fiskere: »Har du en heldig Dag, saa pra l ikke med det, det gavner aldrig.~ Som Forholdene er nu ved Højspændingen, er de meget bedre end før, og der staar en forstaaende Mand bagved, der gerne ser Fiskere ved Søen og ogsaa Ønsker dem gode Fangster.

For et Aar siden var der nogle unge Mennesker fra en herværende Bank, der tog ud til Søen Lørdag Aften, sov om Natten i en Dynge Halm i en af Hytterne og saa næste Dag paa Farten hele Dagen.

Det er et sundt Liv og giver Ungdommen Mod til rigtig at tage fat Mandag Morgen paa d et daglige Arbejde. Og jeg ved en Ting mere. Dir. Bueman ser netop

1927

11

SPORTS-FISKEREN

meget gerne, at de unge vil benytte sig Rf Lejligheden, men kun Sportsfiskeri taales der, men fang hvad I kan, der er nok af det, og Forholdene er saa store, at der er Plads nok til alle dem, der har Lyst. Jeg gaar selvfølgelig ud fra, at navnlig de yngre holder Hævd over det, der fra Værkets Side velvillig still es til deres Disposition, saa at de stadig kan sige, det glæder os at se, hvor mange, der benytter sig af Tilbudet, og vi har ingen Grund til at fortryde det.

Højspændingen har ikke gavnet Kolding Aas Ørredfiskeri, men har saa til Gengæld givet en ny Fiskeplads med større Afveksling og med Fisk for næsten enhver Smag'.

Kolding, den

I.

Februar 1927.

V. Jiihne.

Fangstbogen.

Før en Fangstbog - og før den rigtigl De fleste af os Sportsfiskere er j o ret Stavnsbundne - vi har vore bestemte Vande. som vi efterhaanden lærer at kende, saa vi næsten er ' paa Hat med hvert eneste Sportsohjekt i dem, og selvo m vi af og til tager en Udflugt til ukendte Vande, er det dog de hjemlige, der holder Sportsinteressen vedlige, og endnu mere vil de gøre det, hvis hver eneste brav Fisker vilde føre en fuldstændig Fiskejournal.

Det er ikke den mindste Del af Sportsglæden at sidde en Vinteraften og opgøre Aarets Resultat og sammenligne og overveje Aarsag og Virkning. Mange af de gamle Krøniker, der stadig er god Latin i Fiskebøger, vilde paa den Maade aflives ved egne Iagttageiser ; j eg skal her kun nævne et Par af de værste: den om Geddens periodiske Træghed i Biddet paa Grund af ømme og løse Tænder - og den lige saa sejglivede om Stallingens skøre Mund. Og' der er meget andet af samme Slags.

Alle brave Sportsfiskeres Stamfader, Isak Walton, kaldte Sportsfiskeriet den tænk.somme Mands Rekreation - og vi, som hans yngste Efterkommere, skulde gerne være nogle Skriut nærmere mod Maalet: den fuldt ud sportsm æssige Fisker. (\Valtons Bog: The complete angler, 1676, udlaanes gratis fra Universitetsbiblioteket).

Ulejligheden ved at føre Fangstbogen er kun ringe - og Tilfredsstillelsen ved at være i Besiddelse af en fuldstændig Opgørelse over alle ens Fangster med alle Biomstændigheder opvejer den rigeli g. Som et Forslag skal jeg nævne Rubrikkerne i min Fangstbog : Dato, Fiskeart, Vægt, Længde, Redskab, Vejrlig, Tid for Fangsten, Turens Varighed, Alltal Bid.

Ved hvert Aars Slutning foretages saa et Sammendrag, der viser de enkelte Vandes Udbytte. Antallet af Ture, Gennemsnitsvægten og andre Ting af særlig Interesse.

Desuden er der i Bogen en Fortegnelse over sam tlige danske Ferskvandsfisk ordnet efter Slægter og med de latinske Navne, den er nyttig, naar man læser Fiskesportsbøger paa andre Sprog, idet de almindelige Artsnavne ikke findes i de m1l1dre Ordbøger. En Afdeling med Skitser af forskellige Redskaber, Spinnere o. s. v" en Afdeling med Opskrifter ( Lak, Præparering o. s. v. ); Fiskearternes Fredningstider og Mindstemaal, Fiskearternes Forekomst i de forskellige Vande; Adresser, Literaturfortegnelser, Beskrivelse af forskellige Fluemønstre o. s, v.

En Protokol i Kvartformat, ca. 200 Sider, egner sig udmærket. Natmligvis vil mange synes, at en Del af ovennævnte Afdelinger kan undværes, men der er jo Ra<Jd for den Snøre, der er for lang.

Var det for Resten ikke en Ide for vor Redaktør, der jo er I'agmcllld saavel Sportsmand som Bogtrykker, at lade fremstille Fi~kejournaler, hvor f. Eks. de første 100 Sider var forsynet med trykt Skem;t for Fangstbogen og de øvrige linierede til det øvrige efter hver enkelts Smag, Interesse og Ugidelighed, Det kunde jo tænkes, at der fra Foreningens Medlemmer kom saa mange Forudbestillinger, at Omkostningerne ved Anskaffelsen var overkommelig. Naar saa de daglige Noteringer blev gjort i en Lommebog paa Turen og ført ind i den fornemme Fangstbog ved Hjemkomsten, var vi sikkert Idealet nær i den Retning.

Der kunde jo ogsaa tænkes det Tilfælde, at det kunde være særdeles vigtigt, om Foreningen ,- ved Forhandlinger med Fi<;kevandsejere o. s. v. - kunde dokumentere Fangstens Størrelse.

Vi staar jo forhaabentlig paa Tærskelen til lysere Tid e r, j o større Interresse vi viser vor Sport og vor Forening, des større bliver Betinf;elserne for at udøve Sporten, det har vist sig i andre Lande.

En lille Slutningsbemæ rkning: Selvfølgelig bør hver eneste virkelig Sportsfisk opføres for sig - og lige saa selvfølgeligt opføres f. Eks. de 17 Ørredpattebørn, der en fin Dag rejses og nappes og atter udsættes som: 17 SmRaørred udsat.

Med Fiske? hilsen 202.

I Henhold til ovenstaaende skal jeg tilføje, at det er jo de allerfærreste, der har tænkt paa en saa gennemført Kontro l med Aarets svundne Fisketure og Fangster, men da jeg til Gengæld ogsaa tror, at alle vi, so m er Medlemmer af L andsforeningen alle er virkelig'e Sportsnskere, indser jeg godt, at vi ved at blade i en saadan Bog vil faa mangt et Minde frem om ep

12

SPORTS-FISKEREN

stram Snøre og en stor Fisk; saa skulde det vi se sig, at der er Interesse for en saadan Fangstbog, skal jeg med Glæde udarbejde en saadan, og ha aber jeg', at faa nogle smaa Vink fra de Sportsfiskere, der allerede i længere Tid har ført saadanne Bø~er samt lidt Stof, der ligeledes vil være af Interesse, hver Gang Bogen gennemgaas.

I nogle Aar brugte jeg at gemme alle de Fluer i en Bog, jeg h.tYde fanget store Fisk paa, og under hver Flue stod Fiskens Vægt, Art og Datoen ; men da Krigen kom, blev der Fluevanskeligheder, og jeg tyede til mm Samling, rier nu blev repareret og til Slut blev slidt op.

S.

Lystfiskeri som Sport.

Anti back-Iash Hjulet.

Efterhaanden som vore Medmennesker har faaet øjnene op for det interessante ved Fiskeriet og i mange Tilfælde selv er bleven dygtig Fisker, skaber dette hos enkelte en fremtræd ende Drift for at gøre Sporten saa udviklet som mlllig.

Udviklingen er her som i alt ;1l1det, gaaet fra den ene Yderlighed til den andell.

Tænk paa Drengen, som sad ,'ed Aaen med en Kæp med en Snor og en Prop og en bøjet Synaiil som Krog, og sammen li gn ham med den veludrustede Sportsfisker, som stiller med Nutidens fineste Redskaber, fremstillet paa mægtige Fabrikker, hvis Hjul kun snurrer for Alverdens Sport~fiskere, Hvad ligger der bag denne Udvikling ?

En Sport, som dyrkes i alle Samfundslag, og hovedsagelig mindst af de Folk, der har bedst Lejlighed hertiL Grejerne er paa Grund ' af Udviklingen bleven sportsrnæssige og fine, og j eg skal kort fortælle lidt om Anti back-las h Hjulet, Dette Hjul, der i saa høj Grad bevirker, at Spor ten bliver fin og tiltalende, ser llæsten ud som ethvert andet Hjul, men er først og fremmest fint afGallanceret, har en Linefører, der selv ved SnorelIs Oprulning lægger denne helt jævnt paa - helt igenllem tt lill e, lillt Stykke Maskineri.

1927

"Kast fra Hjul et" vil man herhjemme kalde dette Fiskeri, Amerikanerne i saa. høj Grad dyrker med en ganske kort 2 1/ 2-3 Alen Staalstang.

Det er en forbløffende Øvelse, en Fisker kan faa i at kaste, og jeg sammen ligner dette Kast med Fluefiskeriet, thi hver Ting for sig kræver Øvelse og i mange Tilfælde eD. L æremester, og som Fluefiskeren , med sin dertil indrettede Fluestang lægger sin Flue, hvor det passer ham, kaster vor Fisker sin Spinner eller Drag med lige saa stor Behændighed med sin 3 Aien Stang.

Men Kast fra Hjulet kræver et stort Vilndløb og en lang, haardt flettet Silkesnøre af ret tynd Dimension, og har man et an ti back-Iash Hjul vil man bogstavelig kunde naa saa langt ud, man ønsker - og forbløffe sine lVIedfiskere, der i de fleste Tilfælde gaar og fisker for tæt ved sin eg-en Bred eJler for tæt ved Baaden, hvis han er ude paa en . Sø.

Efter et langt Kast, rn Iles Snøren ind~ hvilket samtidig bidrager til at lokke Fisken efter Spinneren, og her kommer et af ilnti back-Iash Hjulets Fordele med den selvla'ggende Snøre, thi hvis Snøren paa et Sted paa Rullen bliver lagt en Gang over sig selv, løber Hjul et under den stærke F;:,rt ud foran Snøren og laver en Haandfuld Uorden, der er vanskelig at opfiltre.

At Sporten med Kast fra Hjulet ogsaa herhjemme er ved at faa sine Dyrkere, er en glædelig' Kendsgerning, thi mere sportsmæssig Udrustning end den korte Kastestang med det lækre Hjul, findes ikke, og naar man først er Herre over at føre sit Kast med Bestemthed, generer de første 150-200 Fods Afstand ikke. og Amerikanerne reklamerer da ofte om KasteRekorder paa omkring dc 300 Fod, saa man vil forstaa, at Sporten tager baade Fisk og Fi"k ere.

Selvom vi herhjemme fisker mest i Aaer af mindre Størrelse, vil Laksefiskerne dog indse Fordelen ved f. Eks. i Skjprn Art at kunne naa den modsatte Bred uden sæ rlig A nstrcngelse, og sikkert vil Erfaringen have vist, at ikke alle Laks i de store Vandløb gaar ind til Brinkerne, men ogsaa g'erne i Graavejr stiller sig midt i Aaen bag en Sten eller Knold og herfra vælter sig over sit Bytte, og en saadan Fisk har jo hidtil staaet ret uforstyrre t, men kan nu risikere at blive nappet af en anti back-lash Fisker.

Om Fiskenes "Luner".

"H vad ska I Dag en bringe idag - Fisk eller en tom I'ose"? Det er de Tanker, der først og fremmest

1927

13 --------------------------------------

SPORTS-FISKEREN

behersker en Sportsfiskers Hjerne, naar han drager ud til sin kære Sport.

Alt det, som han ved, kan have Indflydelse paa Resultatet, har han allerede observeret og studeret.

Ved Ankomsten til Fiskevandet konstaterer han maaske igen med Tilfredshed, at alt efter hans Mening' "omtrent" er, som det skal være: Fint Vejr, mildt, med lidt Brise og lidt Skyer paa Himlen, Vandstanden upaaklagelig. D et tyder helt godt.

Og saa - ja. saa varer det ikke længe, efter at Fiskeriet er begyndt, før han desværre undertiden maa konstatere, at der alligevel er noget ivejen - Guderne maa vide hvad. Kun de smaa, graadige, uerfarne Fisk hænger paa, Smaafyre, som han med lidt Ærgrelse slipper ud igen, maaske fulgt af en lille faderlig Formaning om at passe bedre paa og først komme igen, naar de er blevet voxne.

Gedder og Aborrer, som man jo i Reglen søger i Søerne, er ikke saa vanskelige at træffe i Humør; men Lax og Ørred er meget mere usikre, og Stallingen maaske den aller værste.

Den uheldi ge og skuffede Fisker staar i R eglen uforstaaende overfor det, han naturligt betegner som Fiskenes Luner.

Ganske naturligt begynder han at skælde ud. Først er' det nen kunstige Flue, der maa holde for, saa maaske Gutlinen , saa det stærke Lys eller Vandets Uklarhed. Ja, tilsidst skælder han maaske endog ud paa sig' selv for Uopl ag thed, Kejtethed eller Uheld. Han spænder sig an, saameget han kan, men intet hjælper.

Som interesseret Sportsfisker har jeg ofte fundet mig selv i den beskrevne Situation, spekulerende og grundende over, hvad Aarsagerne kunde være til disse "Fiske Luner". Og Tanker om, at de muligvis skyldtes Forhold som f. Eks. Vandets Iltindhold eller maaske Lufttrykket, Forhold, som det ikke er nemt paa Fiskepladsen at undersøge, er ganske naturligt dukket op hos mig.

Almindeligt, rent Aavand indeholder ved normal Temper atur og Lufttryk i Regelen saa megen Ilt, at Fiskene befinder sig vel derved.

Synker Iltindholdet, bliver Fiskene utilpas, urolige og søger mod Overfladen for at snappe efter Luft.

Gaar Iltindholdet yderligere ned, under ea. 3 etm3, bliver Fiskene syge og kan faa Krampe og dø, driver saa ned ad Aaen med opspilet Gab og Gæller.

Dersom der i læn gere Perioder findes formegen Ilt i Vandet, maaske endog op til 11-12 etm3, vil det ogsaa virke uheldigt paa Fiskene, de bliver syge, idet deres Skælbeklædning og øjne angribes.

Tilførsel af Ilt til Vandet sker enten fra Luften, eller ved at Solens Straaler belyser Bundvegetationen, der da afgiver Ilt. Afgang af Vandets Iltmængd e sker, naar Vandet opvarmes, eller naar Lufttrykket bliver mindre, altsaa naar Barometret falder.

Vand under en Vandmølle eller et Fald, det hvide, skummende Vand. indeholder altid rigeligt Ilt baade frit og optaget i Vandet fra Luften, og derfor er Fiskene altid livlige og vævre under saada'nne Fald.

Vind, der stryger hen over Vandfladen, afkøler Overflade~, og den optager da Ilt fra Luften. Fiskene bliver livlige og søger op i det iltede Vand i Overfladen.

Naar Vandplanterne og Bundvegetationen om Efteraaret dør og raadner bort, vil der til Forraadnelsen bruges en Del af Vandets Iltmængde, og dette vil genere Fiskene. De bliver sløje og utilpas deraf og ikke m'indst ved, at de raa dnende Planter udvikler en Del giftige Luftarter f. Eks. Svovlbrinte, der optages i Vandet.

Det var derfor med stor Interesse, at jeg læste en Artikel i det engelske Fiskerblad ))Fishing Gazette« , hvori der søges, paa en baade naturlig og videnskabelig Maade, gjort Rede f?r nogle af Aarsagerne til de nævnte Fiskeluner.

Forfatteren mener, at Grundene oftest maa søges i a) Vandets Iltindhold, b) i Lufttrykket og e) i Temperaturen.

b) Om Luttrykk ets Indflydelse paa Fiskene og paa Fiskerie t fremsætter den engelske Forfatter følgende: Lavt Lufttryk, altsaa faldende Barometer, vil som alt bemærket bevirke, at Vandet og noget af dets Ilt afgives til Luften. Fiskene søger da bort fra Overfladen ned mod Bunden i de mere iltrige Dybder. Og der maa altsaa Fi"kerne søge dem med en dybtgaaende Flue eller Agn. Er Lufttrykket højere (højere Barometerstand ) vil det foraarsage et stærkere Tryk af Luften paa Vandet, og dette vil derfor optage Ilt fra Luften.

Saa vil Fiskene komme op mod den iltede Overflade, og der skal man altsaa søge dem med f. Eks. en højtgaaende eller maaske en tør Flue.

a) A t der findes Ilt i Vandet er en Betingelse for, at Fiskene kan leve og trives deri. Det giver Liv og h raft til Organismen. Og Ilten skal være tilstede i et nogenlunde passende Forhold, om Fi::;kene skal befllJde sig vel. De livlige Fisk af Lakseslægten skal helst hav e 6-7 etm 3 Ilt pr. Liter Vand. De lang'sammere Fiskearter f. Eks. af Karpefiskelle kan nøjes med 3--1- etm 3 .

c) Temperatur er en meget vigtig Sag for Fiskene og deres Velbefindende, deres Lyst til a t jage og tage Føde til sig. Med andre Ord ogsaa for Fiskeren en vigtig Sag. Den bedste T emp(>ratur for Fiskene er den, hvor Valldet i dell paagældende Aa eller Sø indeholder den for dem mest pa-.;sende Iltmængde. Dette er i Reglen

14

1927

SPORTS-FISKEREN

14-180 Celcius. Synker Temperaturen i Vandet, aftager Fiskenes Appetit kendeligt, ned til det halve eller endog en Trediedel af, hvad den var paa Sommeren.

I Vintermaanederne trives Fiskene derfor daarligt, holder sig en Del i Ro og vokser kun ubetydeligt.

Om den engelske Forfatter har Ret i alle sine Paastande, skal jeg ikke indlade mig paa at afgøre, men meget deraf synes mig naturligt og rimeligt.

Adskillige af hans Paastande stemmer godt overens med de videnskabelige Undersøgelser, hvis Rigtighed er bevist.

Men det forekommer mig, at den fremsatte Teori bør vække os Sportsfiskere og animere os til at søge videre frem mod det for mange af os uforstaaelige og uløste Problem -- Ørredens Luner.

Som Sportsmænd har vi lært meget og kan lære endnu meget mere af Englænderne, og ikke mindst det at arbejde med, dyrke og fordybe sig Sporten, ligemeget hvilken Slag", man har valgt.

c. w.

til Lax. Med den lange Spids er den en god Fluestang til Ørred og Stalling, Stangen veier med begge Spidser ca 800 g. Forøvrigt har jeg et ekstra 3. Led paa ca. 60 cm, i hvilket der kan anbringes et 4. Led paa ca. 135 cm, og i dette igen Spidser af forskellig Tykkelse og Længde, saa Stangen kan kombineres i forskellige Sammensætninger helt op til en Længde af 17 Fods Fluestang, der kaster let og langt, men dog er noget for blød til en stor Fisk.

De Krav, Sportsfiskeren stiller til en Stang, vil altid være noget individuelle. En foretrækker en blød og bøjelig, en anden en stivere Stang. Vil en Læser nu lave sig en Stang efter de anførte Maal, vil han maaske finde, at den ikke bliver som ønsket, men ved at ændre 3. Led og Topstykkerne i Tykkelse og Længde, vil man som anført kunne kombinere sig en Stang i den Stil, man ønsker den.

Hermed slutter jeg min Staugbeskrivelse med en Undskyldning for, at den er blevet saa lang. Af Hensyn til Begyndere paa bar Bund, har jeg ment det for heldigst at være udtømmende, selv med Fare for at virke trættende. Kan mine Anvisninger imidlertid være nogen til Nytte, vil det glæde mig, og min Hensigt være naaet.

Chr.

StotJgQtJ.

Stang Nr. 2.

1. Led: Et Asketræsskaft, ca. 90 cm. langt, 28 mm Diameter tilspidset til 25 mm og- forsynet med en 26 mm Bøsning; heri et almindeligt Stk. Bambus, sa:a hele Leddet bliver 145 cm. langt.

Forbindelsen mellem Skaftet og Bambusen er en almindelig Bøsningsforbindelse med Tap fra Bambusstykket ned i Skaftet. Det er dog heldigst at lodde eller nitte disse to Dele sammen til et fast og stabilt Stykke. Bøsningen paa 1. Led foroven er 23 mm.

2. Led: Alm. Bambus. Bøsningen foroven er 15 mm.

3. Led: Tonkinrør. Bøsningen foroven er 10 mm.

4. Led: 1 Spids, massiv Bambus, 90 cm. og 1 Spids, samlet af Tonkinrør og- massiv Bambus 145 cm.

Dette giver med den korte Spids en Stanglængde af 13 1/ 3 Fod og med den lange Spids 141/ 2 Fod. Knopperne paa Bambusrørene er jævnet med Fil og afslebne med Sandpapir. Bambusrørene er svedet med Prikker over en Gasftamme og Stangen afpudset med Spirituslak. Bøsningsmaalene er overalt udvendig Maal taget med "Skydelære". Stangen med den korte Spids er forsaavidt en universal Stang, som den er vel anvendelig baade til Spinner og Flue og er en god Stang

Medlemslisten.

Nye Medlemmer for 1926.

Ritmester Hegermann Lindenkrone.

Kontorchef Axel Kofoed, København.

Vagn Biilmann, København.

Læge S. Borries, København.

Grosserer V. Lund, København.

Ingeniør Kemp, Holte.

Sagfører Antb.. Nielsen, København.

Rettels~r: Gros. Reimert Hansen skal være Reimert Houmann.

Fabrikant V. Thorne skal være V. Forne.

Nye Medlemmer 1927.

Vejle.

Fabrikant N. F. Møh!.

Direktør Mortensen.

Svend Nielsen.

Direktør A. Olsen.

Grosserer N. F r. Petersen.

Kobbersmed H. Poulsen.

1927

15

SPOR TS- FISKEREN

Foreningsmeddelelser!

Da flere af de nyindmeldte Medlemmer har rettet Anmodning til Foreningen om at faa de udkomne Numre af "Sportsfiskeren" tilsendt, skal man herved meddele, at der desværre jkke haves flere overtallige Eksemplarer af Bladets samtlige Numre, idet Nummer 3 mang·ler.

Af de øvrige Numre vil Medlemmer fra 1926 kunne faa eventuelt enkelte manglende N uml e tilsendt mod Indsendelse af Porto til Kassereren.

Medlemmer fra 1927 vil kunne faa Nummer 1 og 2 samt Nummer 4-8 tilsendte mod Indbetaling af 2 Kr. til Po~tkonto Nummer 11140 eller mod Beløbets Indsendelse til Kassereren.

Paa Foranledning af Llestyrelsens Opfordring i "Sportsfiskeren"s Decembt> r N umm er ha r desværre kun 4 Medlemm er indsendt Beretning om deres gode Fangster i det forløbne A;iL Den første stammer fra VOlt interesserede og dygtige Medl em Herr S. Bork-Allllersell fra Askeby paa l\løen, der vil være Læserne af Maanedsbladet bekendt under i\l æ rket "Medlem Nr. 202" .

Det e r en betydelig Liste over fangne Gedder i 192n, hagførte j eksemplarisk Orden og med mange in teressa n te Sm a<l Il o: itser. F o rfatte ren forfæ rdiger egenhændig "ine Redskaber - Blink og Spinnere -- og benytter dem ved "Kast fra Hjulet". Men ikke alene dette synes prisværdigt, Forfatteren studerer ogsaa Fiskenes Vækst ved at mærke fangne Smaagedder og sætte dem ud igen, for saa senere, naar de fanges igen at se, hvorledes de har udviklet sig. Ogsaa i Tydning af Fiskenes Liv og Vækst ved Studier af deres SkældanneIse er han erfaren.

Vort Medlem, den dygtige Sportsfisker i Varde, Herr Ingeniør Sigurd Hansen, har sendt os nogle Meddelelser om Laxene i Varde Aa i 1926.

I Januar-Marts fangedes som sædvanlig en Mængde Havørreder og Lax - Nedfaldsnsk. De fanges i Reglen paa Orm og synes ikke at interessere Sportsfiskerne synderlig. .

14. Marts fangede Ingeniøren sin første Opgangslaks, 36 Pd., og derefter i den følgende Maanedstid 6 Opgangere, 20 1 / 2 , 20, 19, 12, 10 og 9 Pd. Samtidig fangede Herr Køhm. Chr. Berring, Varde, 4 Lax, 17, 16, 15 og 12 Pd. Andre Sportsfiskere har fanget en Del Opgangsnsk, men .nøjagtig Opgivelse haves ikke.

Saagodt som alle de omtalte Lax blev fanget paa "Devon bait".

Fluenskeri har været drevet en Del, men synes ikke at give gode Resultater i Varde Aa. Ingeniøren mener at have konstateret, at Fluen ikke er et saa virksomt Agn som en "Devon" i Varde Aa. Baade i Skern Aa og i Storeaaen har han med Held fisket med Flue.

Om andre Sportsfiskere skulde sidde inde med Erfaringer i saa Henseende vilde det være rart her i Bladet at faa nogle Oplysninger derom.

Bestyrelsen brillger d'Herrer Indsendere af Meddelelserne sin Tak for Ulejligheden samtidig med at gentage sin Opfordring til andre Medlemmer, der maatte opleve store Fangster eller interessante og lærerige Episoder, om at indsende Meddelelser derom.

Det morer og glæder os aIldre Medlemmer, samtidig med, at det bringer Liv og Sammenhold i Foreningen.

C. W.

Spørgsmaal og Svar.

En anden Meddelelse er tilsendt fra H. J. Søndergaard, Grejs Mølle. I Marts 1926 var hans Fangst at Lax 1 paa 11 Pd., 9 Pd., 12 Pd., 14 Pd., 16 Pd. , 15 1/ 2 Pd., 16 Pd. - I April 1 paa 11 Pd., 13 1/2 Pd., 17 Pd. og 22. Juni 1 paa 22 1/ 2 Pd. Endvidere en Del Ørreder mellem 2 og 4 Pd. Alle disse Laks er fang'et i Skernaa paa en hjemmelavet Kunstnsk. Endelig nævner Herr Søndergaard, at hans Fangst af Llks i 1925 var 9 Stk. fra 9 1/ 2 til 23 1 / 2 Pd. Den tredie Meddelelse er fra Herr Sæbefabrikant H. C. P e ter~en, Kolding, der i smukke og begejstrede Udtryk skildrer, hvorledes han og hans Ledsager I ferr Bankdirektør Laursen,Kolding, paa en Fisketur til Varde Aa 1. Paaskedag begge to fangede hver sinnne Lax _ . deres første Laks.

Præparering af Agnfisk Nummer 4.

Medlem Nummer 202 bedes venligst oplyse, om de saaledes præparered e Angnsk kan anvendes til Slugdyp efter Gjedder? Eller kendes der Præpareringsmethoder, der kan bruges til Agnfisk, saa de ikke faar en for Jeres Brug til Dypning skaJelig Afsmag.

Med Tak for Vejledningen og med sportslig Hilsen.

Medlem Nummer 168.

16

1927

SPORTS-FISKEREN

Lystfiskere der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil forsøge

Markrnanns Model er den bedste.

Anti back-lash Hjul

= Storeaaen, = - kan faa alle Oplysninger om Fiske= .riet og Fiskepladser ho s os. = Vi fører alt i

= Lystfiskeriartikler. !.... ~o~~o DY~~8krooo § - Martin ~chmi~t &~8n, Fiske stæ nger udlejes!

med Linefører.

Pris Kr. 35,00.

Split-cane og Greenhart Flue- og Laksestænger.

"Devon bait" i stort Udvalg. -- Alle bekendte kunstige Fluer. - Tapered Silkeliner. - 0rredblink.

Aluminiums Flue- og Gutæsker. - Woblere Spinnere. - Krogsæt.

-

...

~""~=="" ~~~--~~

-

Cigarfabrik, Nørregade 10, Tlf. 137

HOLSTEBRO. Tlf. 137.

-

Lystfiskere købe r sine

10 pCt. Rabat til Medlemmer i Sportsfiskerforeningen.

Fiskeredskaber

Udvalg sendes i alle Artikler for Sportsfiskere.

Import af alle Varer fra Hardy Bros., Lo ndon, til Katalogpri ser.

Jagt- og Fiskerimagasi'net.

AARHUS:

KØBENHA VN V:

=

Sportsforretning

Studiestræde 48, Hj. af Vestre Boulevard~. ~

Sønder Alle 5.

_

Odense

~ 5"I'I""'I"'I""II""II"""''''?

IIII'"~ III' I' IIII' III'""" III """'"

Sportsfiskeres Opmærk somhed henledes paa mit

Varde Aa.

Lager i

fnKEREKVUITTER

Agnfisk haves.

Søren Graversen,

varde~.

....••.•.........................•.....................•.•..• " " " 1 1 . 1 1 • • • • • • • • • • • • • • • • • • • 11.11 • • • • •

l."""""" ............•.....•........ i

Holt- 00 ~0~~8Yn081

Læser De Annoncerne,

købes billigt i

Frøjk Fiskepark, Holstebro.

Telefon 148.

Mege t stort Udvalg i

Fluer, Gutliner, SnØrer, Spinnere, Dypkroge m. m.

Fiskestæ rrger til alle Priser.

"I'Fiske Gummistøvler

I"'" II' I"'"' IIII' I' IIIIII' II'" ,

Fiskestænger udlejes.

til Sportsfiskeriforening-ens Afd. for Varde og Omegns Fiskepladser udstedes.

425. - Isenkramforretning. -

Telefon 211.

specielt egnet for Karup Aa.

Aars- og Dagskort

.~Tlf.

Sønderlandsgade 3. -

l ind~ r

De rnaaske, hvad D e specielt har Brug for paa de kommende Fisketure.

........................................ 1 ....................................... .

N. C. N I ELSEN. TLF. 26

_

KØBMAND _ TLF. 26

HAGEBRO II III , III II III , III II III 1111 III III III III , II III III I , " '" III III III III III III III III'

Holstebro Turistforening LystfIskere anvises Fiskepladser for Lak s, Ørred og Stalling samt Ge dder Dagskon a 2,00 Maanedskort a 10,00 Aars kort a 15,00.

En gros - en detail - Grund!. 1869 Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. . Ansvarshavende: Maaneds- og Aarskort kun ho s Bogtrykker S. Sørensen, H olstebro.

Martin Schmidt.

I Struer løses Fiskekort h os Trykt i Søren,ens Bogtrykkeri, Bo(;handler Magnusen.

Stations ve j 8a, Tlf. 626 .

Holstebro. '"11"'11111111 " 11111111111 III III , III ,

M. Fjeldsted & Søn, Skotøjsmagasin. - Holstebro. - Tlf. 19.