Sportsfiskeren 01 1942

Medlemsblad ior »Danmarks Sportsiiskeriorbund« 17. Aarg.

li

1. Januar

»Efter den første Gedde« Mortenstrup Sø.

1942

(Carl Helleberg fo t .)

2

SPORTS ~FISK;EREN

VeJ AaruLihef Tunge Tider langsomt skrider, er Dagens hyppigt gentagne Motto. Og dog hilser vi nu atter, forhaabningsfulde om med bange Anelser, et nyt Aars Komme og forstaar ikke ret, at det gamle svandt.

Atter længes Dagene, det stunder atter mod Vaar, og intet glemmes saa let som Smerter eller de Bekymringer, det svundne Aar var saa rig paa. Husker vi end kun de glade og muntre Minder fra Sommerens Sport, saa dannede de dog vel kun om mørke Skyer den Sølvrand, som heldigvis sjældent mangler.

Fra vor sportslige Himmel har jo nemlig ogsaa truende Uvejrsskyer kastet mørke Skygger over mangt et herligt Fiskevand. Jeg behøver ikke at nævne de forskellige, for os skæbnesvangre Nødhjælpsarbejder, der jo har været omtalt til Trivialitet. Mange af dem vil engang, ogsaa fra anden Side, blive begrædt som Fejlgreb. Giver end Løftet om Fisketrapper noget Lys til dette triste Omraade, saa vil de jo dog, i bedste Fald, kun mangelfuldt afbøde Skaden.

Kun de faa Rensningsanlæg, som Nødhjælpsloven fremelskede, hilser vi med udelt Glæde og haaber deres Antal maa vokse. Herfra vender Tanken sig naturligt mod den nye Vandløbslov, af hvilken vi havde ventet os saa meget. Desværre synes den foreliggende Betænkning, som i sidste Nr. omtalt, trods meget godt, ikke just betryggende for Fiskebestanden og vor Sport. Vi maa haabe, at den først i forbedret Skikkelse bliver Grundlag for en ny Lov. Med Ændringer af Fiskerilovene og dermed ogsaa Indførelse af Fisketegn synes det desværre at have lange Udsigter. Vi føler os dog overbeviste om Sagens lykkelige Gennemførelse. Men som sagt, hver Sky har

1942

sin Sølvbræmme, og det svundne Aar har da ogsaa haft sine lyse Sider. Forbundet har saaledes haft en smuk Tilvækst og arbejder sig støt fremad. Vi maa dog stadig raabe paa Tilslutning og bede alle arbejde med paa dets fortsatte Udvikling. Vort Maal maa være en Sammenslutning af alle Foreninger og en Optagelse i disse af alle Sportsfiskere. :Jo flere vi bliver, jo bedre kan vi gøre vort Medlemsblad og jo smukkere dets Udstyr. I Forhold til vore nuværende beskedne Midler holder det dog en smuk Standard, hvorfor vi skylder vor dygtige og uegennyttige Redaktør vor bedste Tak. Vi har ændret Omslaget og dertil anvendt Fotokonkurrencens stemningsfulde Billede fra Karup Aa. Vi haaber det maa kunne kaldes en Forbedring. Det er imidlertid ikke nok med Omslaget. Jo smukkere det er, jo større Forventninger stiller man til Indholdet, der nødigt skulde skuffe. Glem ikke, at Bladet stadig maa have Bidrag fra Medlemmerne for at kunne leve.

Heller ikke i Aar lykkedes det os at gennemføre vor Landskastekonkurrence, men vi maa haabe paa bedre Tider.

Alle tilsluttede Foreninger bringer jeg min bedste Tak for Overbærenhed og værdifuld Støtte. Ikke mindst takker jeg alle vore Annoncører paa det hjerteligste og haaber, at de heller ikke i det kommende Aar vil glemme os. Endelig takker jeg alle mine Medarbejdere i Bestyrelsen for deres store og opofrende Arbejde for vor fælles Sag. Til Slut udtaler jeg de bedste Ønsker for vort Forbund og dets Foreninger ligesom for vor Sport og dens mange Udøvere. Selv om det gamle Aar viste et noget mørkt og truende Ansigt, og selv om tunge Tider langsomt skrider, saa knytter vi det Haab til det nye Aar, at vort Forbund og dets Foreninger maa se Sølvbræmmen om Skyerne brede sig fra Dag til Dag og Solen til Slut

SPORTS• FISKRREN

1942

bryde frem, smilende til smukke og uskadte Fiskevande, ligesom til hele vort blide dejlige Land, det vi har lært at elske højere end nogensinde.

Med dette Haab ønsker jeg alle Læserne et godt Nytaar.

København i December.

Chr. Lottrup Andersen.

iafUISt-6.eqcænsnUt(I Ved et Møde i "Københavns Sportsfisker Klub" i November Maaned holdt Assistent K. M. Olsen nedenstaaende Foredrag, der ogsaa henvender sig til alle Forbundets Foreninger og som Forfatteren derfor har bedt os optage i Bladet.

Med det stadig voksende Antal Fiskere Landet over melder Spørgsmaalet sig hyppigere og kraftigere om Vedtagelse af saadanne Forholdsregler, der vil være i Stand til at bevare Ferskvandsfiskeriet for Fremtiden og bringe det Forhold til Stede mellem det, der hjembringes fra vore Vande, og det naturlige Tillæg til Bestanden, som skal sikre danske Fiskere et godt og konstant Fiskeri i Aarene, der kommer, selv om Antallet af Lystfiskere skulde stige væsentligt. Med den ganske enormt stigende Interesse, der spores i Befolkningen for alt Friluftsliv - Vandresport, Lejrsport o. s. v. - er der ikke Tvivl om, at vor herlige Friluftssport - Fiskeriet - ogsaa vil modtage sit store Kontingent af Interesserede, specielt naar Hensyn tages til, at man sandsynligvis efter Krigens Afslutning vil kunne anskaffe sig de fikse og let haandterlige, moderne Spinnegrejer i en anvendelig Udførelse til meget populære Priser. Erfaringer fra Udlandet viser da ogsaa, at Udviklingen gaar i den Retning, og adskillige Røster har derfor ogsaa hævet sig her.hjemme for at raabe et • Vagt i Gevær". Af vore Medlemmer har bl. a. Hr. Frihavnsdirektør 0. Thielsen

og Hr. Ingeniør P. Hauton gentagne Gange gjort sig til Talsmænd for en Fangstbegrænsning, baade hvad angaar Mindstemaal paa og Antal af fangede Fisk, som den absolut nødvendige Forsikring vi maa tegne, for at vi i kommende Aar kan sikre os den rette Fornøjelse og det rette Udbytte af Fiskeriet - en Forsikring, der kræver saa ringe Ofre af den enkelte Fisker, at disse kan bringes, uden at Glæden ved Fiskeriet i mindste Maade berøres heraf.

Den sandsynlige Tilgang af Fiskere maa ikke foraarsage, at vi en skønne Dag staar overfor den Kalamitet, som kendes fra Udlandet - specielt Amerika - at alle Fiskevande indenfor Rækkevidde af en større By - hvilket i Dan-

mark vil sige næsten alle Vande - i Løbet af kortere eller længere Tid er saa godt som udfiskede. De mange Fisketure uden Fangst allerede nu turde være et Praj om, at det er paa Tide, der sættes ind. Et saa trist Resultat, som det nævnte, er saa meget mere beklageligt, naar man betænker, at Vejen dertil er yderst tornefuld, idet den gaar igennem en Række Aar med stadig sløjere og sløjere Fangst, for endelig at medføre store Udgifter til Opretning af det ødelagte. Enhver Fisker maa da nære den alvorligste Ængstelse for, at saadanne Tilstande skal opstaa - men hvad skulde betinge, at Forholdene er anderledes her i Landet end i andre Lande? Hvorledes skulde vi kunne lade haant om de Forholdsregler, andre Lande - bl. a. Amerika, England og til dels Sverige - har været nødt til at indføre - Skærpelse af Mindstemaalene og Begrænsning af Fangsterne? Gør særlige Forhold sig gældende for danske Fiskevande, som skulde betinge, at disse Vande frem i Tiden uskadt skulde kunne taale et skaanselsløst Fiskeri - uanset af hvor mange Fiskere dette drives?

Selvfølgelig ikke! - Vi maa alle være med til at kaste Brønden til, før Barnet · er druknet - thi et nyt • Barn" er me;;.. get, meget dyrt, og det tager megen Tid at anskaffe et saadant. Man behøver sikkert blot at minde om de overordentlig store Vanskeligheder, det har voldt, at oprette det ~ muligvis af andre Grunde - ødelagte Lakse- og Ørredfiskeri her i Landet, for at faa enhver Fisker til ·at

C]

4

SPORTS,FISKEREN

indse, at der i det nu foreliggende Tilfælde, hvor det gælder Gedderne, maa

og skal gribes ind i rette Tid. -

-

Og hvori kan da saadanne Indgreb bestaa?

Ja, jeg vil i denne Forbindelse først nævne de Restriktioner, der allerede har Lovhjemmel i Ferskvandsfiskeriloven af 31. Marts 1931, nemlig Geddens Mindstemaal er 400 mm og Gedden er fredet fra d. 1. til d. 30. April, begge Dele Ting, man i og for sig maa være glad for, selv om enhver Fisker jo udmærket godt kan se, at Mindstemaalet er sat for lavt, og at Fredningstiden ikke altid er tilstrækkelig lang. Men disse Forhold lader sig jo nok rette den Dag, Fiskernes Organisation har vokset sig saa stor og stærk, at den ikke kan overhøres. - Foruden de to nævnte eksisterende Foranstaltninger vilde bl. a. følgende kunne virke i den rigtige Retning: Udsætning af Sættefisk, Beskyttelse af Legepladserne og Lettelse af Adgangen dertil, begrænset Udstedelse af Fisketegn til vore Vande, Begrænsning af Baadantallet, begrænset Antal Fisketure pr.

Fisker pr. Sæson, Fastsættelse af et betydeligt højere Mindstemaal end Lovens, Begrænsning af Fangsten pr. Dag pr.

Fisker.

Jeg skal kort gennemgaa disse Ting i den Orden, de er nævnt. - Udsætning af Sættefisk er meget kostbar, hvis den skal finde Sted i blot nogenlunde stor Udstrækning, og Sættefisk er meget vanskelige 'at skaffe. Beskyttelse af Lege-

pladserne og Lettelse af Adgangen dertil har ganske sikkert stor Betydning, og her maa hver eneste Forening Landet over gøre en til Forholdene svarende Indsats, Begrænset Udstedelse af Fiske-

tegn til vore Vande og Begrænsning af Baadantallet er en Tanke, man næppe skal regne for meget med i vort demokratiske Samfund, hvor man sikkert snarere maa regne med, at Offentligheden i stadig højere Grad vil kræve Adgang til vore Vande og dermed ogsaa til Fiskeri i disse. Endvidere maa man regne med, at mange forskellige Interesser ofte er knyttet til et Fiskevand, Grundejernes, Lodsejernes og de fiskeriberettigedes, og det

1942

vil sikkert i de fleste Tilfælde være vanskeligt at forene alles Interesser i den for Fiskeriet mest gavnlige Ordning. Hvor en Forening alene har Fiskeretten i en Sø, kan denne Begrænsning af Fisketegn og Baadantal selvfølgelig betyde en Del.

Begrænset Antal Fisketure pr. Fisker pr. Sæson er jo absolut heller ikke en Ordning, der er tilfredsstillende, om end den jo nok kunde være af nogen Virkning - thi en Interesse som Lystfiskeri, der er saa individuel forskellig - een vil gerne ud 1 Gang om Ugen, en anden holder maaske af dagligt eller dog hyppigt at færdes ved eller paa sit Fiskevand - maa ikke baandlægges ved Fastsættelse af et bestemt • Kvantum" Fiskeri pr. Aar. - Nej, som Fisker vil man have Lov til at gribe Fiskestangen, naar Lysten er der, og Tiden er til Raadighed.

Derefter kommer vi til Tanken'om Fast-

sættelse af et betydeligt højere Mindstemaal, end det Loven fastsætter paa 400 mm lig sølle ca. 3 / 4 Pund. Alle Fiskere har sikkert forlængst indset, at dette Mindstemaal er sat alt for lavt, og jeg tror, at langt den største Del af Fiskerne ogsaa af sig selv holder en højere Grænse for, hvad der kan hjemtages.

Hvem bryder sig f. Eks. om en Gedde paa 1-1 1/ 2 Pund? - Sikkert ingen. Det har da ogsaa vist sig, at Landets største og ældste Lokalforening, • Lystfiskeriforeningen i København•, har fastsat Mindstemaalet for Gedder fanget i Foreningens Vande til 2 Pund, og det er vel sandsynligt, at andre Foreninger i Landet har en lignende Ordning. Denne Kendsgerning alene beviser Tendensen, men kan ikke karakteriseres som det endelige Maal. - Thi, hvilken virkelig Fisker bryder sig om at slæbe en Gedde paa 2 Pund hjem, naar man dels betænker, hvor lidt den betyder rent .madmæssigt" (der er ikke nær langt nok mellem Benene), og dels naar man betænker, at man netop staar med en udmærket • Sættegedde" mellem Hænderne, en Fisk man maaske ellers senere kommer til at betale i dyre Domme? Jeg tror - eller jeg haaber i hvert Fald - at enhver blot nogenlunde habil Fisker med den rette Indstilling ikke regner en Gedde for tjenlig til den med Hjemtransport og Tilberedning forbundne Ulejlighed, før Gedden er paa ca. 4 Pund. Hvorfor saa

....................~~~-:--::-::-:----::-~~~~-1942

SPORTS• FISICEREN

ikke vedtage at skaane alle de smaa Gedder og frivilligt sætte Grænsen ved f. Eks. 4 Pund, for paa den Maade at bidrage til fra Tid til anden at hæve Antallet af Gedder med en pæn Gen, nemsnitsvægt i vore Vande og dermed forøge vore egne Chancer for i kom, mende Tider at faa en mere konstant Fangst og en bedre Gennemsnitsvægt paa vore fangede Fisk?

Naar man taler om at udsætte fangede Fisk, opfattes det ikke sjældent af Folk, der ikke tænker dybere over Sagen, som om der skal slaas et Skaar i Glæden ved at være Fisker - • maa man ikke tage det med hjem, man fanger!" Men ret beset bestaar hele Glæden og Spæn, dingen ved Fiskeri dog deri, at opsøge og finde Fisken, at faa den fristet til at hugge, at kroge den godt og at faa den bjærget vel op i Baaden eller ind paa Land. Dermed er Spændingen udløst, og Fiskeren har Grund til at være glad og stolt, om saa Fisken er stor eller lille det er han jo dog ikke Herre over. Hvad derefter følger - at slaa Gedden ihjel og slæbe den hjem, er der jo ikke Spor af Kunst i - det kan enhver - men fange den, det er værre. - Naar man altsaa saaledes har faaet al mulig For, nøjelse af en Fisk, ved at fange den, kæmpe med den og tilsidst bjærge den, hvad kan man saa forlange mere, og hvad skulde der saa være i Vejen for, at man, hvis Gedden er forholdsvis lille, forsigtigt sætter den ud igen, idet man derved samtidig er sig bevidst, at man paa den Maade er med til at sikre sig selv og sine Fiskekammerater et godt Fiskeri i de kommende Aar, og endvidere har en lille Chance for, at maaske netop den Fisk bliver til den store • Basse•, man selv eller en anden har Held til at fange om 6, 8, eller maaske 10 Aar? Kort sagt, vi sikrer os selv et godt Fi, skeri i de kommende Aar - sikrer os det paa den billigste, bedste og mest sportsmæssige Maade - ved Hensyn-

tagen og Forudseenhed.

Jeg vil derpaa gaa over til den sidste af de nævnte Foranstaltninger, nemlig

Begrænsning af Fangsten pr. Dag pr.

Fisker. I denne Forbindelse lige et Par Bemærkninger om selve Ordet .Begræns, ning", som falder mang.e Mennesker for Brystet som et alvorligt Indgreb i den

s

personlige Frihed til indenfor Lovens Rammer at handle, som man nu finder det passende, Se, Ordet • Rationering" virkede jo nøjagtigt lige saa ubehageligt paa os alle, da det blev aktuelt under den Periode, vi nu gennemlever, men jeg tror, at vi alle kan være enige om, at vi nu til fulde indser Nødvendigheden af Rationeringerne, og at vi kan takke disse for, at vi alle dog har faaet vor rimelige Part af de af denne Ordning omfattede Produkter. Vi har kort sagt efterhaanden vænnet os til det ubehagelige Ord og indset, at Virkningen egentlig ikke var saa ubeh~gelig endda, thi havde en saa, dan Ordning ikke eksisteret, vilde en Del geskæftige Folk have revet til sig af Goderne, og en Del mere tilbageholdne havde intet faaet. - Ligesaa med Fiskeri.

Ogsaa her tiltrænges en Ordning, der forhindrer skadelig .Hamstring". Af en Reklame i • Sportsfiskeren• for Juli 1941 fremgaar, at 2 Fiskere paa een Dag har fanget 51 Gedder - de 38 var i hvert Fald slaaet ihjel, om de øvrige ogsaa var det, ved jeg ikke - endvidere er det en Kendsgerning, at 5 Fiskere paa 4 Fiske, dage i Maj 1941 har fanget og hjembragt 135 Gedder fra een bestemt Sø! Disse Tal taler for sig selv, og Spørgsmaalet om en Begrænsning af Fangsten maa ses paa Baggrund af saadanne Fakta. Den hensynsfulde Fisker, der maaske et Par Dage i Forvejen ved de paagældende Vande har sat 3 Gedder ud, fordi han i Forvejen havde 3 Fisk og ansaa dette for at være passende, maa gribe sig til Hovedet ved slige Meddelelser og ind, rømme, at selv om Forbud og Indskrænk, ninger maaske paa sin Vis er kedelige idet det selvfølgelig vilde være bedst, om de var overflødige - saa er de dog nød, vendige, hvis vi vil kunne aflevere vore Vande til kommende Fiskergenerationer med en god Samvittighed om at have gjort alt, hvad der stod i vor Magt, for at vedligeholde og eventuelt forbedre Fiskebestanden.

Vilde det f. Eks. ikke være fuldt ud tilstrækkeligt for en Fisker højst at tage 3 Fisk pr. Fiskedag plus alt, hvad der f. Eks. laa over 8 Pund - idet Fisk af denne Størrelse vist nok er for dyre Kostgængere, naar Hensyn tages til Ged, dens kanibalske Tilbøjeligheder? Hvorfor saa ikke trække en Grænse? Saa meget

6

SPORTS.FISKEREN

l9i2

mere som denne Grænse dog vist kun man nok antage, men ganske givet er relativt sjældent vil komme til at genere det i hvert Fald, at saafremt de før nævnos! - Naar Talen er om Begrænsning te Regler finder Anvendelse i alle Tilfæl, af Fangsten, maa man forstaa, at der de, skal dette i det lange Løb nok vise sig her ikke paa nogen Maade er Tale om formaalstjenligt og sluttelig resultere · i at begrænse Retten til at fange lige saa bedre og mere konstante Fangster. mange Gedder, man lyster og kan, men Jeg vil ikke undlade at pointere, hvil, kun Tale om at finde en rimelig Græn, ket godt Indtryk Tilstedeværelsen af saa, se for, hvad der maa slaas ihjel paa en danne Regler i en Fiskeriforening til en, enkelt Fisketur, thi her, ligesom nævnt hver Tid vilde gøre hos de Myndigheder, under Afsnittet om Mindstemaalet, gæl, Institutioner eller Privatpersoner, hos der det jo, at de udsatte Gedder har ydet hvem Foreningerne lejer Fiskevand En al den Fornøjelse og Spænding, man Indtryk, som i høj Grad kan komme vor kan forlange af dem. - Og hvad an, Sport som Helhed til Gode. gaar Mindstevægt, vilde 4 Pund da ikke Ligeledes vilde denne vor Indsats for være et rimeligt Krav - et Krav vi sik, en Bevarelse og Forbedring af Danmarks kert alle kan opfylde, uden at miste Geddebesfand være en smuk Parallel til noget som helst af Glæden ved Fiske, det meget store og dygtige Arbejde, der riet - eller, om man vil, vilde det ikke af • Danmarks Sportsfiskerforbund" med være et rimeligt Offer at bringe for en Dr. Lottrup,Andersen i Spidsen er ud, god Sag? ført for at skabe gode Forhold for Fersk, Jeg tror derfor, at det vil falde fuld, vandsfiskeriet i det hele taget, og jeg stændigt i Traad med • Københavns nærer ikke den ringeste Tvivl om, at Sportsfisker Klub"s hele Aand, om vi her mange Forel).inger Landet over vil slutte i Klubben kunde blive enige om at gaa Trop, naar de først erfarer, at Begyni Spidsen i denne for Fiskeriet saa livs, del~en er gjort, og .Københavns Sports, vigtige Sag og fastsætte saavel en rimelig fisker Klub• vil indlægge sig stor For, Minimumsvægt som en passende Grænse tjeneste ved at gaa i Spidsen. Maaske for Antallet af Gedder, der hjembringes kan vi regne med • Danmarks Sports, fra en Fisketur. Da Klubben ikke har fiskerforbund "s Støtte i en Kampangne, egne Fiskevande kan nævnte Forslag selv, for at faa alle Landets Lokalforeninger følgelig kun gælde Med, lemmerne personligt under Udøvelsen af de, .--· --·· · res Sport i deres for, skellige Fiskevande.

Hvis vi sætter, at saa, danne Regler havde fun, det Anvendelse paa de før nævnte alvorlige Tilfælde af Storfangst, vilde dette have bety, det, at der i det første Tilfælde vilde være ble, vet udsat 45 Gedder (hvis alle 51 Gedder er blevet dræbt) og 32 (saafremt .kun" 38 Ged, der er blevet slagtet) og i det andet Tilfælde vilde mindst 75 Ged, der være blevet reddet (E. Philipson fo t. ) »Harald Jensen« - ganske anseelige Tal. Den næsten uundværlige paa en Efteraars Fisketur, ses her i Selskab med Forretningsfører Einer Pbilipson, Lystfiskeriforeningen, som tager et »Livtag« paa ham , samt At dette selvfølgelig vor mangeaarige Danmarksmester i Boksning , Arne Sande, som nu er en vilde have betydet no, lige sa a dygtig Fisker, som han i sin Tid var Bokser. Af Ansigtsu dtrykkene ser man , at >Harald« ikke er belt uvelkommen. get for Fiskeriet, tør Billedet er taget i Store Kalv-Furesøen.

l'

..

1942

SPORTS•FISKEREN

til at slutte op om denne Sag. - Det er en stor og værdig Opgave for vor Klub, men en Opgave, der skal løses nu. Vi kan ikke blive ved at snakke om det, Sagen kræver, at der skrides ind i rette Tid - og det er nul

Kay Moritz Olsen.

Ser TLunlisL Jaarhgere meJ '1ensfre Die Y

r

. ',

Ogsaa i Tidsskrifter for Øjenlægeviden, skab kan man finde Ting af Interesse for Sportsfiskere. I kl. Monatsbl. fur Augenheilkunde nævner saaledes Dr. med. habil. A. Albert M. Esser følgende: I over 1500 Aar har forskellige Forfattere hævdet, at Thunfisk ser daarligere med venstre Øje. Rækken af disse Forfattere er: Aischylos (526-456 f. Chr.) Aristoteles (384-322 f. Chr.) Plinius major (23-79 e. Chr.) Plutarch (46-120 e. Chr.) Oppian (der har skrevet Halieutika (om Fiskefangst)). Athenæeus og Aelian (sidste 3 Slutningen af 2. Aarh. e. Chr.) Endelig Ærkebiskop Eustathios i Thessalonika (12. Aarh. e. Chr.) Det er sikkert en Antagelse, der har levet endnu længere og som ærværdigt Dogme er ført videre fra Forfatter til Forfatter. De fleste citerer ogsaa Aischylos Paastand, at Thunens venstre Øje er fordrejet (siger om et skelende Menneske, at hans Øje er fordrejet som en Thuns). Hos alle gaar igen, at Thunen, paa Grund af det daarlige Syn paa venstre Øje, svømmer ind i et Hav (Pontus eller Adriaterhavet) langs højre Kyst og ud langs venstre.

"Derved holdt den bedre Udkik til Landsiden, fra hvilken de fleste Farer maatte komme". (Antiken ansaa i det hele Thunen for en særlig klog Fisk. Som Bevis herfor anførtes f. Eks., at man paa Athe-

7

ne-Øen ved Epidamnis fodrede nogle Thunfisk, der saa af Beregning, for selv stadig at blive skaanede og fodrede, lokkede ulykkelige Kammerater i Fælden).

Antagelsen, at Thunen ser daarligt med venstre Øje, kan vi vist se bort fra, den kan næppe hvile paa et empjrisk Grundlag. Paastanden derimod, at Thunen følger højre Kyst, kunde snarere skyldes sikre Erfaringer, og for at for, klare denne Besynderlighed har man vel da formodet et nedsat Syn paa venstre Øje.

Hvordan forholder det sig da nutildags med Thunens Forkærlighed for højre Kyst? Naar Thunen kommer ind i vore Farvande, har den ganske vist holdt sig til højre Kyst, hvad dog vel næppe siger noget. Derimod er det ganske øjensynligt, at den i Øresund foretrækker højre Kyst. At den Thun, der kommer til Norge, svømmer langs højre Kyst, er jo selvfølgeligt. Hvordan forholder det sig derimod med den Thun, der fanges ved Englands Østkyst? Er den kommen Syd fra, svømmer den jo langs venstre Kyst. Men maaske er den her paa Tilbagevej fra Norge. Alt dette bevi, ser dog intet. Men maaske er det kun, . naar Thunen opholder sig ganske tæt ved Kysten, at den svømmer med højre Side mod Land? Herpaa kunde følgende tyde. Apoteker Axel Holm gør mig opmærksom paa, at der i "Sportsfiskeren" s 10. Aargang 1935, S. 84 findes en af Redaktøren fra La Pesche oversat Artikel om Thunfiskeri i Tunis, og at det heri hedder: Ved Opstilling af Thunfiskenettet regner man altid med Fiskens V ane, at gaa langs Kysten, ret tæt inde, og saaledes, at den altid har Landet til højre! Dette er altsaa øjensynligt stadig Erhvervsfiskernes Erfaring. Men hvad er saa Grunden? Hvor det drejer sig om lange Kyster, der strækker sig væsenligst Nord-Syd, (hvad ogsaa gælder den tunesiske), kunde man maaske tænke sig,

8

SPORTS,FISKEREN

1~2

-----1 at det var Afbøjningen ; som Følge af Jordrotationen, der spillede ind. Det er en Faktor, der er tilstrækkelig stor til at forklare Fænomenet, selv om man vel synes, at denne Løsning er noget kunstig.

ThunensBevægelser bestemmes kun af de Fiskestimer, den jager, vil Læserne sige. Maaske meget rigtigt. Men hvorfor holder Fiskestimerne sig da til højre Kyst? ~... - ·- - ~ -· j Selv om det er uden (K. M . Olsen fot .)

Trods alt - Fisketurens Clou: Forbindelse med det (Frokost paa Furesøen) foregaaende, skal jeg ogsaa nævne en anden af Antikens Erfaringer angaaende Fiskenes Bevægelser, Ørredfiskeri langs en nordvestjydsk Aa. ligeledes efter Dr. Esser. Herodot siger, at Dennes Fiskerigdom er saa stor, at ForNilfiskene, naar de fra Nilen svømmer ud fatterens Fiskeven "paa hver Tur plejede i Havet, saarer sig paa venstre Side af Ho- at kunne tage indtil fyrretyve Pund (Bækvedet, medens de, naar de fra Havet svøm- ørred), fordelt paa en femten Stykker, mer tilbage til Floden, saarer sig paa højre og en enkelt Gang en Tamp paa atten Side. Grunden angiver han at være, at Pund". Hvor meget Forfatteren selv fande paa Grund af den stærke Midterstrøm ger, anføres ikke, men at dømme efter maa holde sig klods op ad den vestlige hans Afsky for Rovfiskeri, har det dog næppe ligget saa højt. Som god SportsBred.

Nu skal jeg ikke yderligere anstrenge fisker er Forfatteren nemlig utilfreds med Læsernes, mod Fiskerskrøner i Forvejen nuværende Fredningstid, Rovfiskeri, Udtørringer, Kloaker og Spildevand. Han saa hærdede Lettroenhed. lover da ogsaa, at han • en anden Gang Chr. Lottrup Andersen. vil tale alvorligt med tunge Argumenter til sine Medfiskere inde paa Christiansborg (Lovgiverne), at vi kan faa en ny Lovgivning for Fredning af Fisken i de danske ferske Vande, der jo nu er ved I Aarhus Stiftstidendes Søndagstillæg at uddø" .

Forinden han imidlertid bringer dette for 23. Nov, 1941, under Forfatternavnet Bertel Budtz -Muller, læser man med sit rosværdige Forsæt til Udførelse, nyder han dog selv Ørredfiskeriet i Fredstille Undren et "Brev fra en Fisker".

Brevet, der iøvrigt er velskrevet, om- ningstiden, fiskende fra Bredden af omfatter en lyrisk betonet Forherligelse af talte .efteraarssvulmende" Aa .i lige saa I

~

•'

!Bceo /,ca en 1isfæc.

J..

.i

·I

9

SPORTS• F I S;K ER EN

1942

mange Dage, som der er gaaet Dage i Oktober og November" . Hans gamle Fiskerven havde nemlig meddelt ham, at han ikke behøvede at vente til Foraaret.• Fra Oktober til Jul er saamænd den bedste Tid; jeg tog - - og jeg fik Tal at vide". · Vi ikke.

Sportsfiskernes Sag har her sikkert fa.aet en værdifuld Fortaler.

Chr. Lottrup Andersen.

Snøresvingernes .Opsang Melodi: Slaa Rommen i Glasset

Stem i saa det klinger, hver gæv Snøresvinger, og lad os slaa an med en munter Akkord I Det Livet jo drøjer, naar Søen vi pløjer og driver vor frie og herlige Sport!

Tralalala ....

Før Solen sig letter med Skuden vi sætter vor Kurs og saa ta'r vi med Grejerne fat.

Men stundom det hænder, vi hjemad ej vender, før Mutter os byder : Velkommen! - Godnat I Tralalala ....

Fra Redaktørens Lænestol '·

....

I dette Nummer gengiver vi nogle humørfyldte Fotos, som var indsendte til Konkurrencen. Selv om de ikke naaede at blive placerede blandt Vinderne, vil vi dog ikke forholde vore Læsere disse Udslag af ægte dansk Sportsfiskerlune. I det Haab, at danske Sportsfiskere maa holde Humøret oppe i disse svære Tider, ønsker vi Læserne et Godt Nytaar.

t

t

t

Foreningen af Sportsfiskere i Aarhus og Omegn har haft den Sorg at miste et af sine mest fremragende Medlemmer, Forretningsfører ved Jydsk Andelsfoderstofforretning, Holger Leth, der døde ret pludselig den 27. November d. A. Holger Leth har siden 1929 varetaget Hvervet som Foreningens Sekretær og Foreningen skylder ham Tak for et stort og dygtigt Arbejde.

Holger Leth var en elskværdig og trofast Fiskekammerat med stor Kærlighed til Fiskesporten, og han vil blive meget savnet af sine mange Venner. Ære være hans Minde.

0. H olmark.

Alt svinder, det tynger, naar Hjulet det »synger«, og Blinken med linen gaar ud i et Kast.

Og Hjertet slaar slinger i hver Snøresvinger, naar Hug'et det kommer - og »Grum« sidder fast!

Tralalala .. ..

Og gaar du langs Bredden en Tur efter Gedden og nyder Naturen, dens Skønhed og Fred alt andet du dropper, naar Flaaddet det hopper og pluds'lig i Dybet med Svup ryger ned!

Tralalala ... .

Naar Regnen den siler, til Søen vi iler, da staar den paa Bid - ja, det store kan ske.

Staar Vinden i Øster, vi hjemme os trøster, for aldrig en Rumpe vi da faar at se!

Tralalala ....

Vi er Snøresving're og Geddebetving're med .Liv og med Sjæl - vi bekender Kulør!

Vor Sport vil vi dyrke, for den bringer Styrke og Sundhed og Glæde og dejligt Humør!

Tralala la ....

Chr. L.

.

''

.

SPORTS•FISKEREN

10

Nytaarsspøg -

dluad ktqåec 'mæcltec ?

Da vi ofte er stødt paa denne lidt uklare Størrelseangivelse i norske Sportsfiskerbe, retninger. har vi forhørt os i Norge og faaet følgende Svar : Oslo. den 17. November 1941.

H err redaktør Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense,

Merker er flertal av mark. En mark er nøiaktig 250 - to hundrede og femti gram. Brukt av sportsfiskere er det et lidt mere tøielig og rumslig begrep. Det forekommer nu praktisk talt bare blandt ørretfiskere og brukes bare til anslagsvis vektangivelse eller i omtale.

Vi snakker f. eks. om .markefisk" og kan da kanske gå ned til 200 gram. N oen går enda lengre ned. En . pen markefisk kan muligens ligge i overkant. En .halv,

-

'•

1942

»believe it or not«

(Carl Helleberg fot.)

marking" er altid den minste fisken man har fått. Videre snakker vi om "tomer, king" og "tremerking". Kommer fisken opp i fire merker høres det kjekkere å si "kilofisk•. Men vi sier altid ..femmer, king" aldrig 1250 gr.s fisk. En "seksmer, king • er det alles drøm å få. Det ligger romantikk i ordet. En 1 1/ 2 kg. ørret minner om butikk.

Ved laksfiske bruger vi altid kilobe, tegnelse i hele og halv kilo. Fisken veies altid og vekten kontrolleres og noteres.

Den samvittighetsfulle fisker sørger for, at vekten blir nøiaktig paa grammet ved passende tilsettning av vand i fiskenS' mave.

Ved gjeddefiske er det ikke så nøie.

Vi sier f. eks. en tre-fire kilos gjedde og slår os til ro med det.

Så enkelt er det.

Venlig hilsen Deres

Arne Baggerud.

('

Il

SPORTS•FISKEREN

1942

Foreningsmeddelelser De aarhusianske Sportsfiskerforeninger.

Lørdag den 29. November afholdt de fire Sportsfiskerforeninger i Fællesskab en vellykket Fest paa Østergades Hotel, der var mødt ca, 300 Deltagere, som fik en Times morsom Underholdning, som bestod af Film, Oplæsning og Sang. Derefter var der Fælles Kaffebord. Ved Kaffebordet blev der sunget en Sang som Hr. Bach Lauritzen havde skrevet. og Møller Sørensen og Sagfører Holmark talte. Efter Kaffebordet var der Dans til Musik af et 6 Mands Orkester til Kl. 1. og man sluttede af med Afsyngelse af "Der er et yndigt Land".

Som ved tidligere Lejligheder havde forskellige aarhusianske Firmaer, der handler med Fiskeriartikler, skænket mange værdifulde Ting til Festen, som blev bortloddet ved amerikansk Lotteri.

Der var ligeledes et Lotteri for Damerne, hvortil Foreningerne i Fællesskab havde købt flere Daaser Smaakager, Vafler og Kiks. Disse gjorde Lykke hos de heldige Vindere.

Udvalget for Foreningerne takker herved de Firmaer, som var saa venlige at forære de gode Ting til Festen.

P. M.

11

•Sport,f;,keren•, Aarhu,. Od

.. .··

meddeles herved vore Medlemmer, at Foreningen fra 1. Januar 1942 har lejet Fiskeretten i den nordlige Halvdel afVessø, samt den nordlige Bred af Skersaa og Moserne ved denne.

Der kan holdes Weekend ved Proprietær Rasmussen, Siim Søndergaard pr. Ry, derfra er der kun faa Minutters Gang til Søen. Kort over Fisl!:eriet kan afhentes hos Kassereren, der ligeledes giver Besked- angaaende Baade.

Bestyrelsen.

- Onsdag den 7. Januar Kl. 19,30 afholdes Klubmøde paa Østergades Hotel. Fangstpræmierne for 1941 uddeles. Der vil ligeledes blive uddelt Kort over vort nye Fiskevand.

Formandens Telefon: 6186. Træffes fra 10-10,30 og fra 18-19.

Bestyrelsen.

Ringsted Sportsfiskerforening (tidl. Lystfiskeriforeningen for Ringsted og Omegn) er stiftet' den 25. April 1935 af afd. Købmand Sebber, Ringsted, Bankfuldmægtig Fanø, Ringsted og Dr. Panduro, Ringsted.

Formand: Dr. Panduro, Ringsted (siden Starten) Næstformand: Bankfuldm. Fanø, Ringsted (siden Starten) der tillige er Kasserer - Isenkræmmer

V. Iversen, Ringsted - Guldsmed A. Jepsen, Ringsted - Maskinarb. Johs. Knudsen, Dalstrup Gartner Mandrup-Poulsen, Benløse - Centralbest. Frode Olsen, Haraldsted.

Foreningen har for Tiden Fiskeret i en væsentlig Del af Gyrstinge Sø og i en væsentlig Del af Haraldsted Sø. Medlemstallet har været 60 - 70; men der ventes Frafald i Ani. af Indmeldelsen i Forbundet. .,..

Fisketegn kan for kortere Perioder løses til Haraldsted Sø, men ikke til Gyrstinge Sø. Medlemmerne kan dog medtage Gæster i begge Søer.

Aarhus Lystfiskerforening stiftet den 10.

April 1935 af 21 Sportsfiskere. Foreningen har lejet Fiskevande ved Aarhus Aa samt Egaaen.

Indskudet er sat til 2 Kr., Kontingentet er 2 Kr. Kvartalet + det aarlige Kontingent til Forbundet, Da Foreningens Arealer ved Aarhus Aa frembyder gode Betingelser for Udsætning af Bækørredyngel. er en saadan foretaget i Aar og vil fortsætte fremdeles. Trods de ugunstige Forhold ved den nedre Del af Aarhus Aa, finder der en Del Opgang af Havørred. Der ses med Forventning hen til Resultatet af Rensningsanlægene. Egaaen lider ikke under de for Aarhus Aas Vedkommende tilførte Urenheder, men har rent Vand med gode Ynglepladser. Her er en god Opgang af Havørred. Foreningen afholder under normale Forhold ca. 10 Ture til de vestjydske Aaer. Disse Ture er altid fuldt besat.

Bestyrelsen bestaar af 7 Medlemmer. Formand Murer Holger Christensen, Saltholmsgade 19,1, Kasserer Peder Rasmussen, Knudrisgade 46,1, Sekretær Konservator Henry Andersen, Silkeborgvej 15, St., Næstformand Rasmus Thomsen, Vestergade 81 b, Radiotekniker E. Sternum, Frederiksgade 9, H. Bondesen, Tværvej 36, Aabyhøj, Malermester Robert Petersen, Frodesvej 17, Aabyhøj.

Henry Andersen, Sekretær.

Sportsfiskerklubben 1939, Aarhus, afholder Klubaften Fredag den 9. Januar 1942 paa "Grand". Der arrangeres Lotterispil - Formanden raaber op. Vi venter at se alle Medlemmerne til denne vor første Klubaften i det nye Aar. Program for Stiftelsesfesten - 8. Februar foreligger paa denne Klubaften. og Medlemmerne kan faa Lejlighed til at tegne sig.

Godt Nytaar ønskes alle Kammerater, og vel mødt i det nye Aar. Bestyrelsen.

Trend Aas Lystfiskeriforening afholdt 7.

December ordinær Generalforsamling paa Hotel .. Unionen" i Løgstør.

Formanden, Barbermester Haakon Simonsen,

12

SPORiTS • FISKEREN

Løgstør, aflagde Beretning og udtalte bl. a., at økonomisk er Aaret gaaet godt, fiskemæssigt daarligt. - Kassereren, A. Gundersen, oplæste Regnskabet, der udviste et Overskud paa 140 Kr. Beretning og Regnskab godkendtes.

Til Bestyrelse valgtes Skomager Chr. Jensen, Aars, Smed Henry Nielsen, Aars, Arbejdsmand Harpsøe, Trend, Haakon Simonsen, Løgstør (Formand), Farvehandler Ellingsøe, Løgstør (Næstformand), Anæus Gundersen, Løgstør (Kasserer), og Kai Nicolaisen, Løgstør (Sekretær). Til Revisorer valgtes Tømrer Arne Rasmussen, Løgstør, og Bestyrer Chr, Jensen, Løgstør.

Det vedtoges at lade Overskudet overføre til næste Regnskabsaar. - Fiskekortprisen forbliver uforandret. - Generalforsamlingen vedtog at lave en Bro over Aaen paa et af Bestyrelsen nærmere fastsat Sted. - Det vedtoges at indsamle frivillige Bidrag hos Medlemmer til Udsætning af Ørredyngel i Aaen. Liste vil cirkulere.

•

Vejle Sportsfiskeriforening har afholdt Generalforsamling. Formanden, Maskinmester Lang. kilde Jensen, oplyste i sin Beretning, at Fiskeriet havde været jævnt sløjt paa Grund af den haarde Vinter og den tørre Forsommer. Der havde kun været lidt Vand i Aaen, saa Fiskene ikke var gaaet op. Derimod havde man haft en vellykket Foreningstur til Grindsted Aa. Formanden omtalte ogsaa Spørgsmaalet om Tenen, som Foreningen er meget interesseret i, og han udtalte, at man holdt sig underrettet om Sagens Udvikling.

Valgene til Bestyrelsen var Genvalg,

1942

Sportsfiskeren.

Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund.

Ansvarshavende Redaktør: Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

Bladexpedition: Forbundskasserer C. Høgh.

Petersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaaende Annoncer og Expedition bedes rettet.

Danmarks Sportsfiskerforbund: Redaktionsudvalg: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Ingeniør Hallin og Apoteker Axel Holm (Ansvarshavende Redaktør).

Hvor mødes vore Sportsiiskere?

Stigaards Hotel Struer

H . S. Jacobsen

Telefon 100

Industricafeen Kolding Bedste Madsted. -

Telefon 173

Mødested for Sportsfiskerne!

Centralhotellet Herning Telefon 409

Fangstrapporter.

Lystfiskeriforeningen København.

Den i Decembernumret angivne Fangst for Oktober skyldes en Trykfejl for September.

I Oktober har Fangsten i Foreningens Vande været: 118 Gedder = 250 Pund, 135 Aborrer = 130 Pund.

Gedde paa 24 Pund og 118 cm blev sidst i November fanget af Fabrikant Pless-Schmidt paa et 31 cm langt Anderson Blink, som egentlig var beregnet til at ophænge som Reklame. Sjællandsk Sø.

I Søbygaard Sø ved Hammel er fanget et Par Tusind Pund Gedder, den største paa 12 Kilo. Fangsten foregik med V aad ! Der skulde Sportsfiskerne blot have Lov at prøve en Blink!

Alle Sportsiiskere i Sydvestjylland køber Grejerne i

SPORTSMA.6A.SINET - Esbjerg Poul Lauritzen - Telefon 2081 Varerne forsendes overalt

Fiskehjul Fineste Kastehjul - Eget Fabrikat Smuk - Solid - Billig

Kun Salg til Forhandlere

Carl Andersen. >Moseboc, Bjerringbro

Axel Jensen . Isenkramhandel - Herning Lystfiskeri-Artikler

..

I

_I